1. No category

Fællesforeningen
af
Grundejerforeninger
i
København
25
maj 2013
Indhold:
LAR eller skybrudssikring?.......... side 3
Konferencen om nabostøj........... side 4-5
Mere DONG-opgravning?............ side 6
Nye regler for byggeaffald.......... side6
Pjecen om nabostøj................... side 7-10
Snerydningsundersøgelse........... side 11
Åboulevarden under jorden?....... side 11
TMU-dagsorden for 13. maj........ side 12
Om villaservitutter...................... side 13
Repræsentantskabsmøde 2013....side 14-15
Radon-undersøgelse i Brønshøj....side 16
Fakta om grundejeren.dk
Bestyrelsen
Valgt på repræsentantskabsmødet:
Formand:
Sekretariat
Birgit Philipp
Steen A. S. von Lorenzen
Valgt i 2013 for GF Søndre Hanssted
Udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning
[email protected]
Juridisk Hot-line
Hans Aage Zabel
Kasserer:
Poul Hounsgaard
Til hurtige spørgsmål om ejendomme,
ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer,
servitutter, vejforhold, parkering,
lejeforhold, byggesager m.m.
Udpeget af Brønshøj Grundejerforening
Vejsyn & renovation
[email protected]
Valgt i 2012 for GF Sundbyvang
Vand og kloak
[email protected]
Valgte bestyrelsessuppleanter:
Hans-Jørgen Lykkeboe
Valgt i 2013 for Valby & Omegns Byggeforening
Kommunalplaner
[email protected]
Forsikring
Leif Pedersen
Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar,
erhvervsansvar
samt underslæb.
900 kr. årligt
Valgt i 2013 for GF Søndervang
lp@grundejeren
Valgte revisorer:
Hanne Skovsgaard
Valgt i 2012 for GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej
Arrangementer & redaktionsudvalg
[email protected]
1. Per Rahbek
Gurbakhsh Singh Sanotra
2. Henning Jensen
Valgt i 2013 for Brønshøj Præstegårds GF
Valgt i 2013 for GF Søndre Hanssted
Jørn Palm
v/sekretariatsleder Erik Honoré
Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse
Tlf.: 24 25 05 03
Parkering, skiltning & veje
[email protected]
Jura
[email protected]
Skilte, veje & snerydning
[email protected]
Grundejeren.dk - sekretariatet
Bydelsudpegede medlemmer:
Medlemsblad
Valgt i 2012 for Valby og Omegns Byggeforening
Redaktionsudvalget:
Erik Honoré, Hanne Skovsgaard
og Michael Christensen.
[email protected]
Fotsidefoto:
Suppl. Jens Kolind
Valgt i 2013 for GF Søndervang
Valby og Omegns Byggeforening (E. Honoré)
Valgt i 2012 for GF Søndervang
Vedtægter
[email protected]
Udgiver: Grundejeren.dk
Layout: Erik Honoré
Tryk: Lasertryk
Michael Christensen
Valgt i 2013 for GF Danas Park
ISSN: 2244-9035
Snerydning & redaktionsudvalg
mc@@grundejeren.dk
Medlemsforeninger
2100 Østerbro
2500 Valby
2700 Brønshøj
2720 Vanløse
Horserødvej Vejlaug
Ny Ryvang Villakvarters Vejlaug
Solvænget m.v.,
Ejerlaug vedr. rækkehuse
Strandpromenade
Kvarterets Grundejerlaug
Ankeret GF
Bjørnsonsvej/Strindbergsvej
Frilands Allé GF
Dæmningen GF
Gl. Østengaard GF
Hestehaven GF
Højmark GF
Kirsebærparken 1 GF
Kløverbladet GF
Lyset GF
Nordre Hanssted GF
Nybovej GF
Ny Østergaard Villaby GF
Strandlyst GF
Søholm GF
Søholm Park GF
Søndervang GF
Søndre Hanssted GF
Trekantens Vejlaug
Ulriksdal GF
Valby Bakkes Vejlaug
Valby og Omegns Byggeforening
Vigerslev Haveforstad GF
Boeslunde GF
Brønshøjgårds Haveby GF
Brønshøj Kirkevejs Vejlaug
Brønshøj Parcelforening
Brønshøjs Præstegård GF
Brønshøj Præstegårdsø
Danas Park GF
Enighedens Vejlaug
Frederikssundsvej 333 EF
Holcks Plads
Husum Haveby GF
Håbets Allé Vejlaug m.fl.
Kirkemosens Haveby GF
Lille Husum GF
Solhøj GF
Søgaard GF
Vejforeningen af 11/6-1957
Bakke Allé GF
Bakkedal GF
Damhussøen GF,
Fossgården GF
Frederiksgårds Allé Vejlaug
Hasselvængets Ejerlaug
Holmestien GF
Katrinedal GF
Kildeåens Haveby GF
Kirkestiens Villakvarter GF
Kæragervej GF
Langkærvej/Ledagersti GF
Løvholmens Vejlaug
Morsøvej af 1945 GF
Ofea Plads GF
Slotsherrens Bro GF
Thorupgårdens Haveby GF
Toftøjevejens Vejlaug
Vanløse Haveby GF
Vanløse Ny Villakvarter GF
Vanløse Stationsby GF
Aabakken GF
2300 Sundbyerne
Fredenshøj GF
Italiensvej Nordøst GF
Lykkehøj GF
Møllely GF
Odin GF
Strandengen GF
Sundbyvang GF
Ulrick Birchs Allé Vejlaug
Valhal GF
Vestre Solvang GF
2400 NV
Dortheavejs Vejlaug
Enebærvej GF
Utterslevhøj GF
2
LAR og/eller skybrudssikring?
Grundejeren.dk - der sidder med i det af miljøministeren nedsatte panel, som har kreeret den frem
til 1. juli løbende kampagne for husejernes klimatilpasning - har søgt midler til rådgivning af grundejerne.
Fælles
faskine eller
regnvandsbassin
Det daglige regnvand
I mange kommuner anbefales grundejerne at klimatilpasse sit
hus, og i den store landsdækkende kampagne - der pt. udgår fra
Miljømisteriet - slås der til lyd for det samme.
Mange anbefalinger går på, at man ved LAR (Lokal Afledning af
Regnvand) installerer en faskine, der ikke nødvendigvis sikrer
grundejerne ved skybrud, men generelt sender den almindelige
regn ned til grundvandet, hvor det retteligt også burde ende.
Det er dog de færreste grundejere, der vil investere de mange
penge i et regnvandsanlæg for at lede dagligregnen ned til
grundvandet, hvis det ikke samtidig sikrer husets kælder mod
skybrud og oversvømmelser. Og skal en faskine kunne klare en
sådan situation skal den have nogle velvoksne dimensioner.
Installerer man et sådant anlæg bør man også have sine naboer
med, hvis det skal batte af noget. Vandet kender jo ingen grænser,
hvorfor skybrudsløsninger bør være et fælles anliggende.
Fire huse sammen om et fælles regnvandsanlæg
Grundejeren.dk har søgt om midler i Miljøstyrelsen til igangsættelse af en række workshops med den fornødne ekspertise,
hvor grundejerne kan blive informeret om de mange muligheder
for at beskytte huset og blive klædt på til at gå i gang med
projektet, hvad enten man er 50 medlemmer i en forening eller
fx. blot 4 naboer, der ønsker et fælles regnvandsanlæg.
Skybrudsløsninger i fællesskab
Grundejeren.dk har som bekendt støttet igangsættelsen af et
sådant projekt i Vanløse, hvor 32 grundejere er gået sammen i
et fælles projekt, som i første omgang handlede om at få overblik
over jordbundsforhold og grundvandsstand samt evt. inddragelse
af et stort grønt fællesanlæg (erstatningsareal). Næste skridt
bliver installering af en forsøgsfaskine.
Mange - af de ved dispensation udstykkede grunde i København
- er nemlig for små til at kunne opfylde afstandskravene til et
regnvandsanlæg, hvorfor man her, som i række- og gårdhavehuse, er pisket til at løse problemerne i fællesskab.
Om vores ansøgning hos Miljøstyrelsen imødekommes vil
projektet blive igangsat i august 2013 og løbe til august 2014.
Hvad kan jeg gøre her og nu?
Der arbejdes på mange fronter med at finde foranstaltninger,
der kan forhindre nye oversvømmelser ved næste skybrud.
Københavns Kommune er også i gang med initiativer, så før du
selv går i gang med noget større, bør du kontakte kommunen og
høre, om der er planer for dit område evt. i regi af den lokale
grundejer- eller boligforening. Det kan f.eks. være LAR løsninger
(Lokal afledning af regnvand).
Vand gennem kældervægge
Hvis der kommer vand gennem kældervæggen, bør der som
regel udføres et omfangsdræn, og fundamentet tætnes udefra.
Udvendigt eftersyn
Sørg for at tagrender, nedløbsrør og -brønde er rensede og hele.
Efterse murværk, vindskeder og tætningslister i vinduer og døre,
da tagrenderne ofte løber over ved skybrud, så vandet løber ned
ad facaden.
Kælderhals og kældervinduer
For at undgå vand i kælderhals og gennem kældervinduer bør
det omkringliggende terræn falde væk fra huset. Det kan også
sænke vandtrykket på kældervæggene.
Vandet må dog ikke afledes til nabo, men skal holdes på egen
grund. Undgå for store flisearealer, da det nedsætter den naturlige
nedsivning og kræver større kapacitet af afløbsanlægget.
Kloakvand i kælderen
For at undgå at få kloakvand op gennem gulvafløb og toilet i
kælderen, kan der monteres et højvandslukke, der forhindrer
tilbageløb fra kloakken.
Inden man evt. går i gang, skal man sikre sig, at de eksisterende
kloakrør er intakte, så de kan holde til det forøgede pres der
opstår når ventilen lukker. Arbejdet skal udføres af en autoriseret
kloakmester, som også kan rådgive om den rigtige placering.
Regnvandsbassin
Man kan med fordel ændre have og gårdspladser, så det overskydende vand løber væk fra huset og samles i en lavning, hvor
det efterfølgende kan sive langsomt ned. På små grunde kan
vandafledningen udføres i fællesskab med naboerne.
Gør vandet til en del af haven.
3
Konferencen om nabostøj i Prøvehallen
Selv om mange foreninger havde bragt nabostøj op, som emne
for et medlemsmøde, var der ikke trængsel den 3. april i Multisalen
i Valby, hvor nabostøj/gener var sat på dagsordenen.
Forsamlingen, der bestod af 25 mennesker - repræsenterende 14
foreninger, fik sig en debat med Claus Bech Schmidt, Teknik- og
Miljøforvaltningen (Center for Miljøgener), Politikommisær og leder
af Valby Lokalpoliti Henning Munk Plum og Advokat Lars Berg
Dueholm, gruppeformand for Liberal Alliance i København.
1. De motoriserede redskaber - kender vi alle!
En solskinslørdag eller -søndag har man inviteret gæster til frokost
i haven. Naboen, der måske ikke er opmærksom på det lille selskab
i den nærliggende have, beslutter sig for at lufte motorplæneklipperen. Efter et stykke tid overvejes det om frokosten skal flyttes
indendørs, men det kunne jo tænkes at naboen kunne overtales
til at udsætte sin græsslåning til et senere tidspunkt. Og når
bagboen indretter sig med et sliberi, et mindre savværk eller
fliseskæring over længere perioder i havesæsonen.
Det hænder desværre, at gerningsmanden ved en høflig henvendelse reagerer med vrede, idet han ikke vil dirigeres rundt
med. Hvad stiller man op i en sådan situation?
Claus Bech Schmidt fra TMF (CBS) mener, at der ofte er et godt
naboskab de fleste steder, hvor man kan tale sig til rette om tingene
men, erkender at enkelte naboer er helt uden for rækkevidde og
mener, at man kan foretage sig hvadsomhelst på egen grund. Og
den slags situationer kalder jo på et regelsæt.
Lars Berg Dueholm (LBD) gjorde opmærksom på den pjece som
Grundejeren.dk havde genoptrykt til konferencen (og indsat i dette
blad), kom godt rundt om emnet. Ofte er det ubetænksomhed,
der er årsag til forstyrrelserne. Han mener heller ikke man bør
indblande kommunen, men prøve at løse det lokalt.
Fx. kunne man i foreningsregi foreslå et sæt regler med nogle
minimumskrav. Der er måske ikke nogen sanktionsmuligheder
men, hvis medlemmerne vedtager dem vil de formentlig også
forsøge at efterleve dem. Det blev bl.a. foreslået at lade sig
inspirere af andelsboligernes ordensreglement.
Konferencens baggrund
Formand Birgit Philipp, der indledte debatten, begrundede konferencen med det faktum, at der ikke eksisterer regler for privates
generende støj. Konferencen skulle gerne være begyndelsen på
et forløb, som kunne munde ud i klare regler på området og en
klar fordeling af myndighedskompetencen. Som det er i dag
henviser TMF og politi ofte gensidigt til hinanden.
Støjproblemerne er stigende og har stor negativ indvirkning på
vores liv, bl.a. i form af stress og helt unødvendige nabostridigheder.
“Tænk blot på den gamle film Naboerne, der desværre - billedligt
talt - er eksempler på i virkelighedens verden”, sagde formanden.
Birgit Philipp har som jurist og mediator haft berøring med flere
sager og kan fortælle mange historier om frustrerede naboer,
hvoraf nogle træffer den drastiske beslutning at fraflytte den bolig
de ellers var glade for at bo i. De føler sig afmægtige og føler sig
betragtet som kværulanter.
Det er selvfølgelig ikke meningen at politi eller kommune skal
komme farende hver gang der støjes. Først og fremmest skal der
løbende sættes fokus på problemerne, bl.a. gennem medlemsbladet med ønske om at en del af problemerne forhåbentlig kan
forebygges ved oplysning.
Lars Georg Jensen, Vanløse Ny Villakvarter mente, at sådanne
regler nok blev svære at vedtage, idet der sjældent møder mere
end 10% af medlemmerne op ved generalforsamlingerne.
Man burde vel sætte nogle grænser for, hvor meget der må støjes
af private, hvis det da ikke kommer i klammeri med EU-reglerne.
Uffe Jacobsen fra Vigerslev Haveforstad mente, at der burde sættes
grænser for, hvor meget haveværktøj må støje. I de tilfælde hvor
plager og stridigheder tager overhånd, kunne foreningen forsøge
sig som mellemled inden man evt. bruger kommune eller politi.
Det er det optimale at de stridende selv, eller fællesskabet, løser
problemet, da chancen for genopretning af godt naboskab ofte
besværliggøres af myndighedsindblanding.
2. Og så er der musikken
Studenterfesterne må vi jo leve med, selvom de også kan gå over
gevind. Mange tror at der må spilles højt og uhæmmet til kl. 24,
men det er ikke rigtigt. Man må overhovedet ikke genere sine
naboer. Derfor kan det være en god idé at orientere naboerne,
når der afholdes støjende arrangementer.
Det gælder i øvrigt også andre støjende aktiviteter, som fx. når
en grundejer har fået et læs træ eller en stak paller, som skal
opskæres til brændeovnen.
For 50 år siden, hvor man slog man græs med en håndslåmaskine,
foregik det som regel lørdag formiddag og sjældent om søndagen,
ligesom man på hverdage tog hensyn til, om det var have/solskinsvejr. I dag glemmer mange hensynet og nogle grundejere
mener, at man kan tillade sig hvadsomhelst på egen grund uden
tanke for at deres handlinger er til gene langt ud over egen grund.
Vi forestiller os, at de enkelte foreninger vedtager regler for støj i
deres vedtægter, som kan danne grundlag for de forventninger vi
har til hinanden som naboer. Birgit Philipp sluttede sin indledning
af med at præsentere aftenens paneldeltagere for Grundejeren.dk´s prototyper af problemer, der var fremstillet på baggrund af de henvendelser man har fået fra medlemmerne.
Politikommisær Henning Munk Plum kunne godt genkende de fremdragne eksempler. Vi kan også kun opfordre til at grundejerne
orienterer hinanden. Han opfordrede kraftigt til at problemerne
løses af beboerne selv eller grundejerforeningen. Gerne ved hjælp
af egne regler om støj.
4
skole. Hver gang børn eller andre passerer haven kæfter hunden
voldsomt op. Det er jo ret generende på en ret befærdet vej, hvor
hunden igangsætter naboernes øvrige firebenede venner i en sand
konkurrence om, hvem der kan glamme højest.
Ofte er det mest generende hundeglammeri fra forsømte dyr, der
mangler menneskelig kontakt. Her har enkelte grundejere haft
held med at kontakte Dyrenes Beskyttelse, når ejeren ikke kan
bringes i tale, fortalte Sanotra fra Brønshøj Præstegårds GF.
Claus Bech Schmidt fra forvaltningen fortalte, at der blandt de
klagende, hvad enten det drejer sig om hundeglammeri eller anden
støj, er en frygt for uvenskab med naboer og genboer. Ved fleste
anmeldelser til myndighederne ønsker anmelderen at være anonym. Det besværliggør naturligvis en reel sagsbehandling.
Henvendelser om nabostøj har lav prioritet, idet politiet har mange
og langt vigtigere opgaver at løse. Og vi kan højest give de støjende
en reprimande.
I de svære eller mere alvorlige tilfælde er det en god idé, at føre
en slags rapport over genernes omfang, og om foreningen har
været kontaktet.
Også børns leg med støjende adfærd var på tapetet - selv om
ikke mange mente, at det var det store problem. Det blev dog
nævnt, at nabobørns spillen bold (op af plankeværket - dunkdunk) hele eftermiddagen var meget forstyrrende.
Uffe Jacobsen sagde - med et skævt smil - at det sidstnævnte
problem formentlig blev løst, når lærerlockouten er forbi og heldagsskolen indført.
“Som liberal går jeg ind for så få regler og så lidt kontrol som
muligt, og prøver i stedet at tale til fornuften”, sagde Lars Berg
Dueholm. “Men idéen med at forsøge sig med lokale regler - som
nogle har gjort - lyder som en fornuftig idé”.
4. Arbejdsstøj
Der er regler for erhvervsstøj - også når huset renoveres af professionelle, der f.eks. har radioen kørende med musik til arbejdet.
Men privates egne renoveringer eller ombygninger er ikke omfattet
af reglerne. Heller ikke når det foregår i weekender.
Birgitte Myrup fra Håbets Allé m. fl. gjorde opmærksom de teknologiske muligheder for at gardere sig mod støj. Hun har indkøbt et
sæt lydtelefoner, der også bruges som værn mod uønsket støj.
Lars Berg Dueholm var ikke meget for at begrænse denne aktivitet,
da mange, i kraft af et dagligt arbejde, kun har weekenderne til
rådighed.
I sådanne tilfælde er det en rigtig god idé at orientere sine naboer
om byggeprojekter tilføjede politikommisær Henning Munk Plum.
“Undersøgelser viser, at vi er mere tolerante over for støj, hvis vi
ved, hvad der skal ske og hvornår det evt. får en ende”.
Men ellers var der mange nedslående eksempler på støj og dårlig
opførsel:
En repræsentant fra Højmark GF fortalte om en genbo, som over
længere tid skar fliser hver eneste weekend. Og da hun høfligt
henvendte sig om problemet fik hun sig en kæmpeskideballe. Og
her var så et forsøg på dialog allerede strandet.
Politikommisæren vidste godt, at visse mennesker er uden for
pædagogisk rækkevidde. Og her har vi også svært ved at trænge
igennem. Der findes jo forskellige muligheder for at styrke det
sociale fællesskab og dermed dialogen. F. eks. oprettes der i disse
år nabohjælp i mange områder for at skabe tryghed.
Jørn Palm fra Søndervang GF medgav at mange ting - som f. eks.
nabohjælp kan ordnes i fællesskab, men med regler omkring støj
er det svært. Så i sidste ende kunne en mand i “uniform” gøre
underværker.
Uffe Jacobsen var enig. “Der eksisterer jo f. eks. regler, som kan
løse skel- og hegnsproblemer, men støj og hensyntagen til sine
naboer fra personer, der ikke kan se noget problem er sandelig en
svær nød at knække. Måske skulle man tænke i en mediatorordning. Især i de tilfælde, hvor myndighedsindblanding kan virke
provokerende og blot øge stridsspiralen”.
5. Konklusion
Ingen bestrider at støj er et meget følsomt emne, og at det kan
være svært at løse. Men et første step på vejen - såfremt vi med
politi og kommune skal løse problemet (og det var der vilje til hos
alle parter) er et sæt regler vedtaget på foreningernes
generalforsamlinger med ønsker om, hvornår der må støjes - eller
ikke må støjes. Det kunne måske foregå i samme ånd som
konferencen om nabo-støj, hvor en lille humoristisk distance til
emnet gjorde det lettere at debattere.
En pædagogisk og virkningsfuld metode blev foreslået. En beboer
blev træt af overboen, der ikke kunne se problemet med musik i
i weekenderne for fuld styrke. Underboen pressede herefter sine
højtaler mod loftet og skruede op for lyden i et stykke tid. Herefter
blev budskabet forstået.
3. Hundeglam
Steen Lorenzen fra Vanløse Stationsby berettede om en genbos
hund, der opholder sig i haven, som ligger på børnenes vej til
5
Dobbeltgravning i de københavnske fortove?
Nedentående brev er afsendt fra Grundejeren.dk til Teknik- og Miljøforvaltningen
Den 22. april 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljø Forvaltningen
Njalsgade 13
2300 København S
Såfremt denne fremstilling er korrekt, skal vi på Grundejeren.dk’s
vegne protestere over denne fremgangsmåde, som vil udgøre
en dobbelt belastning for vores medlemmer, der ejer de private
fællesveje.
Vi ønsker, at alle luftledninger nedlægges i fortovene på én gang.
Såfremt kommunens budget ikke rækker til dette, ønsker vi, at
antallet af områder, hvor der graves, begrænses i 2013, således
at projektet videreføres i de kommende budgetår med én
opgravning pr. område.
Vedr.: DONGS nedlæggelse af el-ledninger i fortovene på
de private fællesveje
På given foranledning anmoder GRUNDEJEREN.DK teknik- og
miljøforvaltningen om at oplyse, hvorvidt det er korrekt, at vi må
imødese 2 gange opgravning i stedet for 1.
Vi håber naturligvis, at vores oplysninger ikke er korrekte, og at
kommunen gennemfører nedlæggelse af alle luftledninger ved
én samlet opgravning og afventer snarest en be- eller afkræftelse
fra teknik- og miljøforvaltningen.
Begrundelsen for forespørgslen er, at vi har af repræsentanter
for DONG fået oplyst, at som følge af begrænsede økonomiske
midler vil de to øverste luftledninger til forsyning af vejbelysning
ikke blive gravet ned i denne omgang, fordi de gamle master
skal blive stående, og fordi der ikke er taget stilling til de nye
masters placering, hvorved der kunne forberedes nedlagte
ledninger til disse.
Med venlig hilsen,
GRUNDEJEREN.DK
Birgit Philipp
formand
Nye regler overrasker landets boligejere
Skal du som bygherre/boligejer renovere boligen, så har du fremover pligt til at anmelde bortskaffelsen af bygge- og
anlægsaffald til kommunen samt identificere PCB og andre miljøfarlige stoffer i affaldet. Det er ifølge Dansk Byggeri
et stort ansvar, som de færreste boligejere er klar over, at de har.
De færreste private boligejere og andre bygherrer er vel næppe
klar over, at nye regler flytter et væsentligt ansvar over på deres
skuldre. Det drejer sig om ansvaret for at anmelde bortskaffelsen
af bygge- og anlægsaffald i forbindelse med nedrivning og
renovering. Boligejeren har pligt til at anmelde til kommunen og
samtidig identificere eventuel PCB og andre miljøfarlige stoffer i
affaldet, inden det er for sent.
Dette er en følge af en ændring i affaldsbekendtgørelsen, som
helt konkret betyder, at boligejere skal anmelde nedrivning og
renoveringsarbejder til kommunen 14 dage inden arbejdet
begynder. Det gælder, når der skal renoveres eller nedrives, hvad
der svarer til 10 kvadratmeter af boligens grundareal eller når
der produceres mere end ét ton affald.
fortæller Simon Stig-Gylling, der er miljøkonsulent i Dansk
Byggeri.
- Og det gælder uanset hvornår bygningen er opført, eller om
man udfører arbejdet selv eller får en entreprenør til det. Hvis
bygningen tilmed er opført eller renoveret fra 1950 til 1977, så
skal der foretages en screening for det yderst miljøbelastende
stof PCB ved analyser af udvalgte materialeprøver, forklarer Simon
Stig-Gylling.
PCB og miljøfarlige stoffer
PCB er ofte blevet benyttet i relation til fugning omkring vinduer
– især i perioden 1950 til 1977. Derfor er vinduer fra denne
periode omfattet af krav om screening, og hvis det ikke er muligt
at identificere en dato for produktionen af vinduet, skal der også
gennemføres en screening. De nye regler i affaldsbekendtgørelsen
omhandler udover anmeldepligten også regler om korrekt
fjernelse af de miljøfarlige stoffer:
- De miljøfarlige stoffer skal således fjernes på forsvarlig vis inden
nedrivning og renoveringsarbejder, så boligejeren eller en anden
bygherre ikke risikerer at forurene sit indeklima og sig selv,
håndværkeren, miljøet og alt det andet genanvendelige byggeog anlægsaffald, siger Simon Stig-Gylling.
Dermed har boligejeren fået et meget stort ansvar for miljøet
ved renovering og nedrivning. Det siger reglerne ganske klart
ifølge Simon Stig-Gylling, der er miljøkonsulent i Dansk Byggeri.
Derfor har Dansk Byggeri lagt information og hjælp på Dansk
Byggeris hjemmeside, som kan guide boligejere og bygherrer
lidt nemmere gennem processen:
- Det er en væsentlig ændring, og i Dansk Byggeri føler vi os
forpligtiget til at informere om, at denne ændring er trådt i kraft.
De fleste boligejere har en forventning om, at entreprenøren
automatisk tager sig af det arbejde - og sådan er det ikke mere,
Kilde: Dansk Byggeri
6
Nabostøj i hus og have...
Vi bliver alle dagligt udsat for støj. Ikke kun når vi er hjemmefra,
men også i vore boligområder, hvor der foregår mange støjende
aktiviteter.
Støj påvirker dels vores sundhed, funktionsdygtighed og velbefindende, dels det enkelte menneskes oplevelse af fred i sine
omgivelser.
Udendørs støj kommer fra mange kilder. ikke mindst fra motoriserede haveredskaber og andet værktøj. Men den kan begrænses,
hvis vi som gode naboer tager hensyn til hinanden. Denne pjece
fortæller hvad støj er, hvordan den påvirker os, og hvordan den
kan begrænses.
Hvad er støj
Støj er enhver form for uønsket lyd, uanset om det drejer sig om
rockmusik, trafik eller motoriserede haveredskaber.
Lyd er en bevægelse, som dannes når når en lydkilde sætter de
nærmeste luftpartikler i svingninger. Svingningerne spredes efterhånden til luftpartikler længere borte fra kilden, nærmest som
ringe i vandet.
Antallet af svingninger i sekundet kaldes frekvensen og måles i
Hertz - forkortet Hz. Ved dybe toner svinger luftpartiklerne langsomt, mens de ved høje toner svinger hurtigt. Mennesker kan
opfatte lyde i området mellem ca. 20 Hz og 20.000 Hz.
-sådan kan den begrænses!
Med tilladelse fra Miljøministeriet/Planstyrelsen
bringes her deres pjece om emnet.
I sin tid startede miljøbevidstheden som en kamp mod støj, røg
og møg. I mellemtiden er ikke mindst støjproblemerne vokset, og
det skal der nu gøres noget ved. Hvad er naturværdierne, hvis de
skæmmes af støj? Hvad er fritiden, hvis den hærges af larmende
naboer?
Hvordan måles støjen
Lydens styrke måles i decibel - forkortet dB. Det menneskelige
øre kan lige akkurat opfatte en forandring i lydstyrken på 1 dB.
Hvis lyden stiger med 10 dB, opleves det, som om lydens styrke
er blevet fordoblet. Omvendt opfattes en dæmpning på 10 dB,
som om lydstyrken er halveret.
Når flere støjkilder optræder samtidig, giver det selvsagt et højere
støjniveau end kilderne frembringer enkeltvis. Man kan ikke uden
videre lægge dB-værdier sammen. To lige kraftige støjkilder larmer
tilsammen 3 dB mere end støjkilderne hver for sig, mens ti lige
kraftige kilder øger støjniveauet med 10 dB.
Støj er blevet en del af vores hverdag, og den livskvalitet, der er
forbundet med stilhed, fred og ro, er blevet stærkt forringet i de
senere år.
Derfor har jeg taget en række initiativer til bekæmpelse af støjen.
Denne pjece om nabostøj i hus og have er et af dem. Cen kan
hjælpe til en debat i grundejerforeningen og med naboen.
Kommunerne har mulighed for at fastsætte regler for en række
områder. Men hvis vi alle bliver mere opmærksomme på det nære
miljøi vores boligområder, og som gode naboer tager hensyn til
hinanden er det ikke nødvendigt med regler og kontrol.
Man kan starte med at læse de gode råd på de følgende sider.
Ved måling af lydens styrke bruger man ofte en særlig metode,
som efterligner ørets følsomhed. Når man måler på denne måde,
kaldes måleenheden decibel-A - forkortet dB(A).
Hvisken har en lydstyrke på omkring 30 dB(A), almindelig tale på
ca. 60 dB(A). Ved motorvejskørsel i bil er den indvendige støj på
omkring 80 dB(A).
Per Stig Møller
Miljøminister
7
Nedenstående tegning viser, hvordan støjen fra en benzindrevet
plæneklipper aftager med stigende afstand.
Støjen fra en tryklufthammer er ca. 100 db(A). Smertegrænsen
ligger mellem 120 og 130 dB(A).
Støjudsendelsen fra en bestemt kilde angives ofte ved lydeffektniveauet, som er et mål for den samlede udsendte lydenergi.
Lydeffektniveauet måles også i dB(A).
Vinden betyder også meget for støjens udbredelse. Som bekendt
er det lettetere at høre i medvind end i mod vind. Det er fordi
støjen afbøjes nedad med vinden og opad mod vinden.
En hæk eller et gennemsigtigt plankeværk flethegn eller
lignende,giver ikke nogen nævneværdig dæmpning af støjen. Men
en 2 meter høj mur mellem to rækkehushaver dæmper støjen
med ca. 15 dB, hvis støjkilden er placeret lavt, fx. en plæneklipper.
For redskaber med højt placeret motor, fx. kompostkværne,
formindskes støjen kun ca. 10 dB(A).
Hvordan påvirkes vi af støjen
Støj kan påvirke vores sundhed. Når øret i lang tid udsættes for
støj over 80 dB(A), kan hørelsen beskadiges. Også kortvarig, meget
kraftig støj øger risikoen for at hørelsen nedsættes.Men det handler ikke kun om hørelsen.
Vedvarende eller pludselig og uventet støj kan fremkalde stress.
Korttidsvirkninger af stress kan være irritabilitet, træthed,
koncentrationsbesvær, hovedpine, øget puls og øget blodtryk.
Langtidsvirkninger kan være varigt forhøjet blodtryk og psykiske
lidelser. Undersøgelser viser, at støjhændelser på 62-65 dB(A) kan
give øget hjertefrekvens.
Et tæt, tungt plankeværk giver omtrent samme støjdæmpning
som en mur. Er der et hus mellem støjkilden og modtagerens øre,
dæmpes støjen med næsten 20 dB(A).
Hvis støjkilden anvendes over et hårdt underlag (fx. fliser), eller
nær andre reflekterende flader (fx. mure), forøges støjen med op
til 3 dB(A).
Samtale er en af de situationer i dagligdagen, hvor støjen kan
virke generende. Ved et støjniveau på ca. 60 dB(A) må man
anstrenge sig for at føre en almindelig samtale. Hvis støjen er
omkring 55 dB(A), er det svært at føre en telefonsamtale. Ser
man TV eller hører radio virker støj på 50-55 dB(A) forstyrrende.
Støjens udbredelse
Lydens udbredelse fra støjkilder i det fri sker i princippet ligeligt i
alle retninger. Men støjen dæmpes med 6 dB, hver gang afstanden
til kilden fordobles. Samtidig ændres støjens udbredelse af flader,
der enten kaster støjen tilbage (fx. husmure eller opfanger den
(fx. græsplæner).
8
Udendørs støjkilder
Støj er så meget
Støjen i parcel- og sommerhusområder kommer som oftest fra
motoriserede haveredskaber og andet værktøj.
I mange boligområder. er der desuden problemer med støj fra
ubetænksom kørsel og afprøvning af knallerter og biler, fra udendørs brug af radioer, fra havefester, fra trommeslagning for åbne
vinduer osv. osv.
I rækkehuse er der det særlige problem, at støj fra indendørs
aktiviteter kan forplante sig gennem væggene og på den måde
generer naboerne.
Motoriserede redskaber og værktøjer
Tegningen til højre viser et støjbarometer, hvor man kan aflæse
støjen fra forskellige redskaber. Til sammenligning er der medtaget
nogle andre kendte støjkilder. De angivne værdier svarer til støjniveauet ved brugerens øre ved almindelig brug af godt vedligeholdte redskaber. Støjudsendelsen kan varierer en del,afhængig
af type, vedligeholdelsesstand o.l.
Det ses, at støjudsendelsen fra de fleste redskaber er så høj, at
den kan give væsentlige gener for både brugeren og naboerne.
Sådan kan støjgenerne begrænses
Man kan ikke fastsætte en generel grænse mellem generende og
ikke generende støj. Opfattelsen af en bestemt slags støj kommer
meget an på holdningen til støjen, støjkilden og den, der støjer.
Det betyder også noget, om støjen opfattes som nødvendig eller
unødvendig. Samtidig er genevirkningen selvfølgelig af, på hvilket
tidspunkt der støjes.
Derfor tag hensyn til din nabo - og husk:
- At støj ikke nødvendigvis behøver at være kraftig for at virke
generende.
- At der ifølge færdselsloven ikke må ske unødvendig og forstyrrende kørsel i og ved bebyggelse. Hastighed og kørsel skal
afpasses efter forholdene.
- At det er en dårlig idé at bruge radio udendørs. Hvis det
absolut skal ske, så skru ned! Begræns antallet af fester med
høj musik og giv naboerne et vink på forhånd.
- At lukke vinduerne, når du støjer indendørs. Et vindue med
en almindelig to-lags termorude dæmper støjen med omkring
15 dB(A).
Ved længerevarende brug af redskaber, der støjer mere end 8085 dB(A), må brug af høreværn anbefales. Hvis støjen er over 90
dB(A) bør man anvende høreværn selv ved kortvarig brug.
Kompostkværne, benzindrevne motorkædesave, buskryddere og
rundsave topper i støjbarometret. De larmer lige så meget som
en lastvogn under kraftig acceleration.
I midten ligger el-drevne motorkædesave - med et støjniveau
som en personbil under kraftig acceleration - og benzindrevne
motorplæneklippere. Derefter følger græstrimmere og hækkeklippere, der støjer som en lastvogn i tomgang. Nederst, men den
langtfra lydløse, ses håndplæneklippere og eldrevne motorplæneklippere.
9
Nyanskaffelser
Vælg den mest støjsvage type.
Mærkning af støjudsendelsen er et
lovkrav for motorplæneklippere og
motorsave. Støjudsendelsen angives
som lydeffektniveau. Det giver en
direkte mulighed for sammenligning.
For andre redskaber kan forbrugerstyrelsen bidrage med oplysninger
om støj.
Motordrevne redskaber er generelt mest støjende. Prøv derfor at
overveje, om ikke en hånddrevet type er tilstrækkeligt til dit formål.
Skal der anvendes motoriserede redskaber, vil eldrevne udgaver
som oftest være betydeligt mindre støjende end benzindrevne.
En kniv, der er slået skæv eller på anden måde er i ubalance, kan
give kraftige vibrationer og en støjforøgelse på op til 6-7 dB(A).
For benzindrevne motorplæneklippere skal man især være
opmærksom på lydpottens tilstand. En gennemtæret lydpotte
betyder en væsentlig forøgelse af støjen - op til 6 dB(A).
Det er vigtigt at holde græsplænen fro for sten og grene, som
kan beskadige cylinderklipperens skær og rotorklipperens knive.
Det er en fordel ikke at stille klippehøjden for lavt.
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse betyder meget for støjudsendelsen. God vedligeholdelse giver mindre støj, gør det lettere at arbejde med redskabet
og forlænger dets levetid. Kraftig støj er næsten altid et tegn på
fejl, der kan ødelægge redskabet.
Særligt om plæneklippere
Plæneklipperen er nok det mest anvendte haveredskab og fortjener
særlig omtale. På tegningen nedenfor kan man se, hvor meget
vedligeholdelsen betyder for støjen. Tallene er baseret på målinger
udført af Lydteknisk Institut. De angivne intervaller viser, hvor
meget støjen forøges, hvis plæneklipperen er forkert justeret eller
dårligt vedligeholdt.
For cylinderklippere er det vigtigt, at cylinderskæret og den fsate
kniv er slebet og korrekt justeret. Græsset bliver slået pænere og
støjen kan dæmpes mere end 10 dB(A).
For rotorklippere skal man sørge for, at rotorkniven er skarp og
velafbalanceret. Med en skarp kniv kan græsset slås med en lavere
motorhastighed og dermed mindre støj.
Valg af tidspunkt
Selvom støjen er den samme, behøver virkningen ikke være det.
Undgå at støje tidligt om morgenen, om aftenen og på tidspunkter,
hvor naboerne plejer at slappe af.
Det er en god idé at orientere naboerne på forhånd, hvis der skal
benyttes særligt støjende redskaber. Vi reagerer kraftigt på uventet
støj og støj af ukendt varighede.
Ved brug
Der kan også være støjhensyn ved selve brugen af redskabet.
- Giv ikke mere “gas” end nødvendigt og slip “gassen når redskabet
er ubelastet.
- Undgå at overbelaste redskabet. For kraftige grene i en
kompostkværn kan fx. betyde en meget væsentlig støjforøgelse.
- Vælg en afskærmet placering ved stationær brug af fx.
kompostkværne eller ved brændesavning.
10
Er du tilfreds med din snerydningsvirksomhed?
Efterårets møde
I efteråret 2012 afholdt Grundejeren.dk medlemsmøde med fire
inviterede snerydningsfirmaer. Nogle af foreningerne gjorde brug
af virksomhederne, andre havde anbefalet dem og brugte dem
derfor i forvejen og en del brugte helt andre virksomheder.
Dette års snerydning har været en dyr omgang, og man ville jo
hellere bruge pengene på renovering af kørebaner og fortove.
Netop denne argumentation får mange foreninger til at spare
snerydningen væk og overlade arbejdet til grundejerne selv.
Det er dog langt fra alle steder, at grundejerne påtager sig denne
forpligtelse med den virkning, at de fx. risikerer ikke at få afhentet
deres affald.
Undersøgelsen
Vi vil derfor opfordre foreningerne til at sende os nogle oplysninger
om jeres snerydere, ordningens art og priser. De oplysninger vi er
interesserede i er følgende:
En kostbar ordning
Men for de der har en snerydningsordning vil Grundejeren.dk gerne
samle op på resultatet af tilfredshedsgraden med de snerydningsfirmaer som man har brugt.
Vi har haft møder med enkelte virksomheder i håb om, at finde
nogle skræddersyede ordninger som grundejerforeningerne kunne
vælge imellem. Vi har samtidigt anbefalet foreningerne i bydelene
at samle sig om få virksomheder for at blive en prioriteret kunde
med hurtig betjening.
Nogle har en fuld pakke med glatførebekæmpelse og andre ønsker
blot at få den værste sne af vejen.
1. Foreningens navn
2. Snerydningsvirksomhedens navn
3. Ordningens art (Alm. snerydning, glatførebekæmpelse osv.)
4. Antal kvadratmeter vej og priser
5. Hurtighed
6. Tilfredshed med ordningen
7. Øvrige kommentarer
Send en mail med svar på ovenstående spørgsmål til:
[email protected] med emneoverskrift snerydning.
Bilerne under jorden på Åboulevarden?
Jesper Christensen (S), medlem af
Borgerrepræsentationen og gruppeformand:
Den gamle Ladegårds Å
kommer måske til ære
og værdighed igen.
Det håber man hos
Miljøpunkt Nørrebro.
København er en storby, hvor alt og alle skal kunne være og kunne
færdes. Vi vil gerne have en by, der er grøn, har livskvalitet og en
sund økonomi. Og faktisk går det rigtig godt. Selv om der
selvfølgelig fortsat og altid vil være nye udfordringer at kaste sig
over. Når vi kommer til færdsel og trafik, er det netop en af
udfordringerne.
Åboulevarden/Ågade og Bispeengbuen lyser rødt, når vi ser på
trafikknuder i byen, vi skal have sat på dagsordenen. Området
omkring Bispeengbuen lyser rødt, når vi ser, hvor mange
mennesker, der bliver påvirket af den store trafikmængde, der
dagligt passerer her. Det lyser rødt, når man blot lader tankerne
løbe om, hvad sådan et byrum egentlig kan bruges til – hvis der
ikke var en vej – men måske en metro, som der er om lidt.
På Miljøpunkt Nørrebro glæder vi os til at høre mere til partiernes
idéer til en ambitiøs grøn byudvikling. Det er glædeligt, at
Socialdemokratiet nu går foran og viser, at der er plads til at
prioritere arealerne i byen på en helt ny måde.
Ved at føre trafikken i tunnel fra Bispeengbuen til søerne frigives
et areal af en helt uhørt størrelse, som byplanlæggere og borgere
kun har kunnet drømme om. Miljøpunkt Nørrebro har foreslået at
åbne Ladegårds Å i det historiske åleje, men der vil givetvis også
komme andre forslag til, hvordan de værdifulde arealer benyttes
bedst.
Miljøpunkt Nørrebro byder en diskussionen blandt borgere og
interessenter velkommen, og vi vil i den kommende tid indsamle
forslag fra bydelene.
Der er mange planområder, hvor et flagskibsprojekt som dette
kan have en målbar virkning og som bør inddrages i en undersøgelse; skybrudshåndtering, folkesundhed, øget turisme, muligheden for at klimatilpasse Hovedstaden og bedre fremkommelig
for eksisterende trafik, samt plads til ny offentlig transport – måske
en letbane ind til Rådhuspladsen.
Men København er trods alt en by i vækst med 1.000 flere
københavnere om måneden og et driftigt erhvervsliv. Der må være
trafik for, at det kan lykkes. Og Åboulevarden/Ågade og
Bispeengbuen er en af de centrale veje, vi ikke kan undvære.
Alligevel må det kunne gøres anderledes og bedre. Vi må kunne
skabe et byrum, der er grønt, sjovt, levende, samtidig med at vi
får biler og lastbiler ind og ud af byen.
Vi må have en dialog med Frederiksberg Kommune i gang, så
området ikke overses. Og vi må have undersøgt, om vi kan flytte
trafikken ned under jorden. Derfor har vi sat området
Åboulevarden/Ågade og Bispeengbuen på dagsordenen i vores
valgprogram for næste kommunalvalg.
11
Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden d. 13.05.2013
Dagsorden
Punkt Titel
12
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 202 "Fisketorvet"
med kommuneplantillæg (2013-60602)
Bilag: Bilag 2 - Faktaark
Bilag: Bilag 1 - Forslag til tillæg til lokalplan nr. 202 `Fisketorvet´ med
tilhørende kommuneplantillæg
13
Endelig vedtagelse af lokalplan "Livgardens Kaserne"
Bilag: Bilag 1 - Lokalplanforslag
Bilag: Bilag 2 - Faktaark
Bilag: Bilag 11 - Evaluering af borgermøde
Bilag: Bilag 3 - Henvendelser modtaget i høringsperioden
Bilag: Kopi af Bilag 4 - Notat om modtagne henvendelser
Bilag: Bilag 5 - Henvendelser fra Indre by Lokaludvalg
Bilag: Bilag 6 - Notat fra Forsvarets Musiktilsyn om undersøgte
musikøvefaciliteter og vurdering af egnethed som øvelokale samt kort
der viser undersøgte lokaliteter
Bilag: Bilag 7 - Tegning der viser forslag til indretning af
musikøvebygning herunder musikernes øveopstilling i musikøvesalen
Bilag: Bilag 8 - Forslag til ændringer
Bilag: Bilag 10 - Referat fra borgermøde
Bilag: Bilag 9 - Revideret lokalplantegning
14
Medlemsforslag om drøftelse af turistbusser i Indre by
15
Sager til orientering
Bilag: Løberute og afspærring ifm VM i halvmaraton 2014
Bilag: Orienteringsnotat om udvidelse af Hotel Scandinavia
16
Eventuelt
17
Meddelelser fra borgmesteren
18
Varetagelse af hverv efter anmodning fra TMU
19
Indstilling til TMU - 1. kvartalsprognose 2013
Bilag: Bilag 1 Forventet regnskab
Bilag: Bilag 2 Kvartalsregnskab
Bilag: Bilag 3 Oversigter over forventede korrektioner og regnskab
20
Udlejning af kommunale arealer (2012-166273)
21
Godkendelse af pjecen Københavns Miljøregnskab 2012
Bilag: Bilag 1: Københavns Miljøregnskab 2012
22
Endelig vedtagelse af tillæg 1 til lokalplan nr. 448
”Ny Ellebjerg-området”
Bilag: Bilag 1 - Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 448 "Ny
ellebjerg-Området"
Bilag: Bilag 2 - Lokalplan nr. 448 "Ny Ellebjerg-Omarådet" side 39-48
Bilag: Bilag 2 - Lokalplan nr. 448 "Ny Ellebjerg-Omarådet" side 1-38
Bilag: Bilag 3 - Modtagne henvendelse
Bilag: Bilag 4 - Notat om henvendelser
Bilag: Bilag 5 - Nye lokalplantegninger D1, E1, 2a og 4a-7a
Bilag: Bilag 6 - Tegning
Bilag: Bilag 7 - Faktaark
23
Ændring af praksis
vedr. byggeri omfattet af villaservitutter (2013-71979)
24
Navngivning af Axel Axgils Plads (2013-71976)
Bilag: bilag 2 høringssvar
Bilag: bilag 1 Kortbilag Axel Axgils Plads
25
Kommunal garanti til Boligselskabet AKB
afd. Robert Jacobsens Vej (2013-51797)
Bilag: Bilag - Robert Jacobsens Vej
26
Kommunal garanti til Domea København Ragnhildgade
Bilag: Bilag 1 - Ragnhildgade
27
AFLÆGGERBORDET
28
Strategi for affaldsudbud (2013-19214)
Bilag: Bilag 3. Udbudsstrategi 2. generations affaldsudbud.
Kontraktkrav vedr. miljø og arbejdsmiljø
Bilag: Bilag 4. Udbudsstrategi 2. generation affaldsudbud.
Bilag: Bilag 1. Udbudsstrategi, 2. generations affaldsudbud
Bilag: Bilag 2. Udbudsstrategi, 2. generations affaldsudbud
Bilag: Bilag 6. Omkostninger til udbud
Bilag: Bilag 5. Notat vedr. omkostninger
Bilag: Bilag 9 Affaldsindsamling. Tidlig indsamling og støj mv.
Bilag: Bilag 8 Kundetilfredshed og klager
Bilag: Bilag 7 Slides med omkostninger Udbud
Bilag: Bilag 10 Administrative omkostninger
1
Bilag:
2
Godkendelse af dagsorden
Følgebrev TMU 13. maj
Vedtagelse af tillæg nr. 3 til lokalplan “Holmen II” samt
projektforslag for trafiksanering af Prinsessegade
Bilag: Bilag 1 - projektforslag
Bilag: Bilag 2 - Miljøvurdering
Bilag: Bilag 3 - Trafikanalyse
Bilag: Bilag 4 - tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 331 ”Holmen"
Bilag: Bilag 5 - Skema over modtagne henvendelser i forbindlelse
med offentliggørelsen af lokalplanforslaget og trafiksaneringsprojektet
Bilag: Bilag 6 - Notat om forvaltningens svar på modtagne henvendelser i forbindelse med lokalplanforslaget og trafiksaneringsprojektet
Bilag: Bilag 7 - Referat og evaluering af borgerdialogen
3
Fremrykket investering Nordhavnsvej, forlængelse af
tunnel i Strandvænget (2013-47393)
Bilag: Bilag 3 - Orientering om fremrykning af eventuelle
investeringer i forbindelse med Nordhavnsvej (lagt på TMU portalen 0304-2013)
Bilag: Bilag 2 - Notat om konsekvenser ved udskydelse om
fremrykning af investeringer i etape 2 til ydre Nordhavn
Bilag: Bilag 1 - Illustrationer af fortsættese af Nordhavnsvej med
nuværende og foreslåede løsning
4
Cykelbaner i Njalsgade, projektforslag (2012-154924)
Bilag: Bilag 1 - Oversigtkort
Bilag: Bilag 2 - Eksisterende forhold
Bilag: Bilag 8 - Cykelbaner i Njalsgade - fornyet behandling i TMU
Bilag: Bilag 3 - projektforslag
Bilag: Bilag 4 - Parkeringsredegørelse for cykelbaner på Njalsgade
Bilag: Bilag 5 - Høringssvar Amager Vest Lokaludvalg
Bilag: Bilag 6 – supplerende beskrivelse af projektet ”cykelbaner i
Njalsgade”
Bilag: Bilag 7 - Parkeringsdeklarationer ved Njalsgade
5
Ensretning af Gasværksvej (2013-66294)
Bilag: Bilag 5 Reduktion af trafikken og forbedring af luftkvalitet på
Gasværksvej
Bilag: Bilag 4 Oversigt over trafikale projekter på indre Vesterbro
Bilag: Bilag 3 Kort over trafikale tiltag u. steler
Bilag: Bilag 2 dialogoversigt: Sikekr skolevej NU, Gasværksvejens
Skole og Vesterbro Lokaludvalg
Bilag: Bilag 1 Rapport Gasvæksvej, Bedre cykelforhold
6
Frigivelse af anlægsbevilling til
European Green Capital Award (2013-66356)
Bilag: Bilag 1: Bilag til indstilling vedr. frigivelse af anlægsbevilling i
2013 til European Green Capital Award 2014
7
Miljøfestival 2013 (2013-36441)
8
Frigivelse af anlægsbevillinger for projektet
Bispeengen Genbrugsstation og flytning af X-hall
Bilag: Bilag 1: Økonomiark til tillægsbevilling
Bilag: Bilag 2: Kort over genbrugsstation og skateanlæg
9
Forslag til lokalplan Sølund Plejecenter (2013-51127)
Bilag: Bilag 1 - Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg Sølund
Plejecenter
Bilag: Bilag 2 - Faktaark
Bilag: Bilag 3 - Redegørelse på baggrund af BR beslutning
Bilag: Bilag 4 - Notat vedrørende spørgsmål om flytning af
bebyggelse og brug af taghaver
Bilag: Bilag 5 - Baggrundsnotat om Det Nye Sølund Plejecenter,
udarbejdet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
10
FORTROLIG: Nedlæggelse af parkering samt oprettelse
af erstatningspladser ifb. nyt Plejecenter Sølund
11
Teknik- og Miljøudvalgets årlige redegørelse med
status for inklusionsindsatsen 2013 (2013-55274)
Bilag: Bilag 1, TMFs skabelon-statusredegørelse for inklusion 2013
Bilag: Bilag 2, TMFs handleplan for inklusion 2013
Bilag: Bilag 3, TMFs økonomioversigt, inklusion 2013
Bilag: Bilag 4: Inklusionspolitikken 2011-2014
12
Ændring af praksis vedr. byggeri omfattet af villaservitutter
Borgerrepræsentationen skal godkende en ændring af praksis i byggesager vedrørende opførelse
af dobbelthuse og småbygninger samt efterisolering af eksisterende bebyggelse på ejendomme,
som er omfattet af villaservitutter (Dagsorden af 13.05.2013 Pkt. 23).
Småbygninger
PROBLEMSTILLING
Baggrunden for denne indstilling er kortlægningen af
arbejdsopgaver i Teknik- og Miljøforvaltningen. Det blev ved
kortlægningen konstateret, at arbejdsgangene i forbindelse med
administration af villaservitutter kan forenkles med hensyn til
høringer.
Teknik- og Miljøforvaltningen er bemyndiget til at fravige
servitutbestemmelser om afstand på 2,5 m til naboskel ved opførelse af
småbygninger, hvis der ikke kommer væsentlige indsigelser fra naboer.
Ifølge bygningsreglementet har man ret til at opføre mindre bygninger i
eller nærmere skel end 2,5 m under visse betingelser (byggeret). Hertil
hører, at bygningshøjden højst må være 2,5 m og den samlede længde af
småbygninger i skel højst må udgøre 12,0 m.
Der er altså ikke overensstemmelse mellem bygningsreglementets
bestemmelser og afstandsbestemmelserne i villaservitutterne.
Langt den overvejende del af de københavnske villagrunde er
pålagt servitutter fra starten af 1900-tallet, som regulerer
benyttelse af og bebyggelse på ejendommene. Disse
villaservitutter fungerer sammen med kommuneplanen som
plangrundlag i villaområderne. En del af servitutternes
bestemmelser er utidssvarende og er ikke i overensstemmelse
med nugældende byggelovgivning og byggeskik. Dette er
tilfældet i forhold til opførelse af dobbelthuse og småbygninger i
naboskel samt med hensyn til efterisolering af eksisterende
villabebyggelse. Kommunen kan med hjemmel i planlovens § 43
håndhæve bestemmelserne i servitutterne, eller kommunen kan
vælge ikke at håndhæve disse.
Det har hidtil været Teknik- og Miljøforvaltningens praksis efter en konkret
vurdering at afvise indsigelser fra naboer vedrørende fravigelse af
servitutbestemmelser om afstand til naboskel, hvis det ansøgte byggeri
vurderes at være i overensstemmelse med byggelovgivningens
bestemmelser.
Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker på dette grundlag at få justeret
bemyndigelsen, så der ikke fremover skal foretages høring af naboer ved
fravigelse af servitutbestemmelser om afstand til naboskel i forbindelse
med opførelse af småbygninger, med mindre disse vurderes at kunne være
til gene for naboerne.
LØSNING
Teknik- og Miljøforvaltningen administrerer de bebyggelsesregulerende bestemmelser i villaservitutterne på baggrund af
bygningsmyndighedens erfaringsgrundlag, byggeskikkens
udvikling, bestemmelserne i bygningsreglementet og politisk
besluttede bemyndigelser.
Efterisolering af eksisterende villaer
Da mange af de københavnske villaområder er bebygget i det forrige
århundrede kan det forventes, at en stigende del af villaejerne vil have et
ønske om at foretage efterisolering. Da dette oftest sker ved opsætning af
udvendig isolering, forekommer der situationer, hvor bebyggelsens
”fodaftryk” forøges til mere end det, servitutten åbner mulighed for
(bebyggelsesgraden). Desuden medfører den udvendige isolering, at
bebyggelsen kan komme lidt tættere på skel end 2,5 m og tættere på vej
end foreskrevet i servitutterne.
Formålet med servitutterne var at sikre, at de københavnske
villaområder bevarede deres præg af åbne og grønne kvarterer.
Denne intention er blandt andet forsøgt sikret ved bestemmelser
om, at der på de enkelte grunde kun må opføres én
beboelsesbygning med typisk højst 2 til beboelse indrettede
etager (beboelseslag), og at hver etage kun må tjene til bolig for
en enkelt familie. Desuden indeholder villaservitutterne en
bestemmelse om, at kun en vis del af grunden må bebygges
(bebyggelsesgrad). Servitutterne fastsætter almindeligvis også,
at mindre udhuse til beboernes behov må opføres på grundene,
samt at bygninger skal holdes i en vis afstand fra vejens midtlinje,
og at bygninger skal holdes mindst 2,5 m fra naboskel, hvis de
ikke er sammenbygget med en bygning på nabogrunden.
For at komme denne problemstilling om efterisolering i forkøbet ønsker
Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndigelse til at undlade at håndhæve
servitutbestemmelser om bebygget areal samt afstand til naboskel og vej
i forbindelse med efterisolering af eksisterende villabebyggelse.
Det skal bemærkes, at hvis en udvendig efterisolering med mere end 25
cm bevirker, at bebyggelsen overskrider bygningsreglementets
bestemmelser om bebyggelsesprocent eller højde- og afstandsforhold, skal
der foretages en helhedsvurdering af forholdene efter bygningsreglementets
bestemmelser. Efterisolering på 25 cm eller mindre kan udføres uden
byggetilladelse.
Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at der vil være tale om i
størrelsesordenen 15 høringer vedrørende dobbelthuse og i
størrelsesordenen 200 høringer vedrørende småbygninger om året, som
kan undgås. Antallet af fremtidige sager om efterisolering er uvist.
Når Teknik- og Miljøforvaltningen fraviger servitutterne ved
opførelse af dobbelthuse og ved opførelse af småbygninger i
naboskel, skal forvaltningen efter de gældende ældre
bemyndigelser fra Den Samlede Magistrat foretage høring af
naboer, selv om de pågældende byggerier vurderes at kunne
godkendes efter de relevante bestemmelser i bygningsreglementet. Høringerne medfører forventninger hos naboerne
om, at de kan få indflydelse på afgørelsen af sagerne. Dette er
reelt ikke tilfældet på grund af de nugældende bestemmelser i
bygningsreglementet. Derfor er høringerne uhensigtsmæssige,
og desuden forlænger de sagsbehandlingstiden.
ØKONOMI
Indstillingen vil medføre lettelser i sagsbehandlingen af de pågældende
byggesager, som svarer til omkring ¼ årsværk. Besparelsen vil indgå i de
løbende effektiviseringer i Teknik- og Miljøforvaltningen.
VIDERE PROCES
Når indstillingen er godkendt, vil Teknik- og Miljøforvaltningen følge den
nye praksis. Hvis indstillingen ikke godkendes, fortsætter forvaltningen
den hidtidige praksis.
Det skal bemærkes, at der ikke er tale om høringer, som
forvaltningen har pligt til at foretage efter forvaltningsloven.
s u b s i t e . k k . d k / Po l i t i k O g I n d f l yd e l s e / M o e d e m a t e r i a l e / Te k n i kOgMiljoeudvalget.aspx
13
Repræsentantskabsmødet den 6. marts 2013
- Grundejeren.dk deltager i det af miljøministeriet nedsatte panel,
der forbereder en kampagne for LAR (Lokal Afledning af
Regnvand), med baggrund i de mange bydelsmøder som
grundejerne har afholdt om skybrud. Vi har støttet et fælles
villaprojekt i Vanløse og samarbejder med Østerbro Lokaludvalg
om et skybrudsmøde på Østerbro primo juni 2013.
- Efter at sekretariatsleder Jette Balslev fik andre opgaver overtog
medlemsbladets redaktør også denne post pr. 1. august 2012.
- Den efterfølgende debat handlede en del om DONG. Uffe
Jacobsen spurgte til planerne om gadebelysningen, der skulle
være forsinkede – men, kabler til den nye gadebelysning lægges
også ned i denne omgang, svarede Hans Bo Larsen. Erik Jønsson
opfordrede til at være opmærksom på tilslutningen, hvor man
hidtil er forsynet fra luftledninger (jævn. Grundejeren.dk 23, s.6).
- Også trafik og parkering var på tapetet. Bl. a. nævnte Uffe fra
Vigerslev problemet med parkeringsafstand op til vejchikaner.
Foreninger med naboskab til de store karré-bebyggelser kender
til problemet ved den meget tætte parkering.
Poul Hounsgaard, Birgit Philipp og Steen A. S. von Lorenzen
Formand Hans-Jørgen Lykkeboe bød velkommen til repræsentantskabsmødet 2013 med mindeord for Bjarne Kallesøe, der døde
pludseligt i sommeren 2012.
Derefter opfordredes forsamlingen til at rejse sig og afholde 1
minuts stilhed til ære for Bjarne, der i årenes løb har udført et
fantastisk stort arbejde for Grundejeren.dk.
- Ulrik fra Solvænget nord for Svanemøllen, der har alle typer af
problemer med trafik, parkering og de store luftbårne vandrør
på de små villaveje pga. projekt Nordhavnstunnelen. Vi bør være
flere til at presse på over for vore mange sager, sagde Ulrik og
foreslog at intensivere hvervekampagnen blandt foreningerne
på Østerbro/Ryvang.
Pkt. 1 Dirigent
Hans-Jørgen foreslog herefter Steen Lorenzen, Vanløse Stationsby, som aftenens dirigent. Steen Lorenzen blev enstemmigt valgt
og takkede for tilliden.
Med den fine medbragte klokke erklærede Steen lovligt indvarslet
og repræsentantskabet erklæret beslutningsdygtigt.
Beretningen blev herefter godkendt
Pkt. 2 Beretning
- Hans-Jørgen Lykkeboe kunne – som i den udsendte beretning
fortælle at foreningen havde haft et travlt år - tilføje at foreningen
har vind i sejlene med en stigning i medlemstallet på 10% i
2012.
- Sagen om DONG´s jordlægning af elledninger blev gennemgået
og der var roser til Hans Bo Larsen, Uttersevhøj GF, for et kæmpe
stykke arbejde.
- Grundejeren.dk har haft en del møder - om det mangelfulde
arbejde og tilsyn - med politikere og forvaltning. Ved foretrædet
hos TMU forsloges det, at partsliggøre foreningerne i den slags
projekter.
- Nogle få fingeraftryk blev der også sat i fb. med revisionen af
privatvejsloven med bl. a.•§58 og 59 vedrørende gennemkørende trafik på private fællesveje.
- Belysningen, som var foreslået overdraget til grundejerne, blev
der også sat en stopper for. Den lurer stadig i baggrunden, men
som formanden udtrykte det – er foreløbig sendt til hjørnespark.
- Det lykkedes også at sikre Valby Have affaldstømning fremover
ved indførelse af en ny type beholdere til de små indelukker,
hvor låget kan åbnes fra både front og bagtil.
Den afgående formand Hans-Jørgen Lykkeboe takkes for lang
og tro tjeneste af den tiltrædende formand Birgit Philipp
14
Hans-Jørgen Lykkeboe takkede Hans Bo Larsen, GF Utterslevhøj
for de mange år i bestyrelsens arbejde og - ikke mindst - for den
tunge opgave han påtog sig i forbindelse med at sætte fokus på
opgravningerne i fb. med DONG´s jordlægning af el.
Københavns Stadsarkitekt Tina Saaby
Tina Saaby er 43 år, gift, har 2 børn og er bosiddende ved
Hovedbanegården i Købebhavn. Hun mener at Metroen er noget
af det bedste der sker i København. Selv har hun ikke kørekort
men er cykelentusiast, og gjorde opmærksom på at mere end
55% af københavnerne cykler.
Der er mange nye og større byggerier i gang i hovedstaden. En
af stadsarkitektens opgaver er at tilse, at der er så mange
forskellige og spændende byrum som muligt. En del af det store
Ørestadsbyggeri skal der derfor gentænkes for at skabe de
omgivelser og faciliteter, der gør byrummet mere levende,
spændende og trygt.
Interessen for udviklingen af villahavebyerne var nok det, der lå
forsamlingen mest på sinde og bl.a. Jørn Palm spurgte til
stadsarkitektens mening om den overudnyttelse, der i øjeblikket
finder sted på parcelhusgrundende. Tina Saaby – der ikke var
uden forståelse for de uheldigheder, der finder sted - måtte
meddele, at problemet med hvor meget en parcelhusgrund må
udnyttes desværre ikke er hendes bord. Det er derimod en politisk
beslutning.
Også Rødovres planer om et 13 etagers højhus i et villakvarter
ved det nedlagte Damhustivoli – 5 meter fra de fredede områder
ved Damhussøen - blev bragt op. Her var kommunalplaner, og
hastige høringer gennemført uden nogen borgerdebat, og uden
VVM-undersøgelser.
Stadsarkitekten mente dog at den sag foreløbigt er skrinlagt efter
store protester fra borgere i Rødovre, Vanløse og Valby. Netop
med højhuse kræves der mere vidtgående undersøgelser bl.a.
pga. vindturbulens, der kan give meget uheldige effekter.
Pkt. 3 Godkendelse af revideret regnskab 2012
Regnskabet blev godkendt
Pkt. 4 Rettidigt indkomne forslag
Ingen indkomne forslag
Pkt. 5 Bestyrelsens budgetforslag 2014
Lykkeboe kommenterede, at når foreningens økonomi balancerer
og der er formue, kunne nogle foreninger foranlediges til at foreslå
en kontingentnedsættelse. Den ville dog blive kortvarig og der
bør vel også være økonomi til f.eks. at støtte projekter og
principielle sager.
Budgetforslaget blev vedtaget
Pkt 6 Valg til bestyrelse m.m.
A. Formand:
Som formand, efter H. J. Lykkeboe, foresloges næstformand Birgit
Philipp, GF Søndre Hanssted fra 2013-15
Birgit Philipp blev valgt med applaus
B. Bestyrelsesmedlemmer:
Michael Christensen blev nyvalgt fra 2013-15
Hans-Jørgen Lykkeboe blev valgt fra 2013-15
Gurbakhsh Sing Sanotra blev genvalgt fra 2013-15
C. Suppleanter:
Leif Pedersen blev genvalgt fra 2013-14
D. 2. Revisor og suppleant
Henning Jensen blev genvalgt fra 2013-14
Jens Kolind blev valgt som suppleant fra 2013-14
Københavns Stadsarkitekt Tina Saaby
15
Stor interesse for et radonprojekt i Brønshøj-Husum med møde i
Kulturhus Pilegården den 26. juni 2013.
Her måles radon passivt via den lille sort/hvide boks midt på kommoden i et børneværelse i kælderen.
Af Kåre Press-Kristensen,
seniorrådgiver, Det Økologiske Råd
Radon er en radioaktiv luftart, der trænger ind
i vores boliger gennem utætheder i fundamentet. Radon er ansvarlig for halvdelen af den
samlede bestråling af den danske befolkning.
Radon er den hyppigste årsag til lungekræft
efter rygning ifølge Sundhedsstyrelsen.
Hos børn øger radon risikoen for akut leukemi.
I København er de sidste 10 år fundet radon
over den vejledende grænseværdi i lidt over
hver tredje bolig (jf. målinger fra Dansk Radonanalyse).
Alle nyere boliger opført efter 1998 bør være
beskyttet af en radonmembran. Men det gælder
ikke alle de ældre villager, hvor der i stigende
grad laves børne- og soveværelser i kælderen,
hvor risikoen for radon er størst. En nyere
undersøgelse viser dog, at også i nye boliger
kan være problemer grundet sjusk med radonmembranen under byggeprocessen.
Særlig i vinterhalvåret ses forhøjede radonkoncentrationer. Risikoen er størst i rum med
høje koncentrationer, hvor beboere opholder
sig længe f.eks. soveværelser og stuer/
opholdsrum i husets nederste etage.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg er meget opmærksomme på problemstillingen og har derfor
igangsat et stort projekt for at få mere viden
om radonindholdet i bydelens boliger. Projektet
gennemføres i et samarbejde mellem BrønshøjHusum Lokaludvalg og Det Økologiske Råd og
blev hurtigt en stor succes: ”Tilmeldingerne gik
over al forventning, så vi besluttede at forsøge
antallet af målinger fra 10 til 20 huse.
Alligevel havde vi desværre ikke mulighed for
at imødekomme alle de henvendelser vi fik fra
borgerne.” siger Jens Christian Elle, miljømedarbejder i Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
Ud over målingerne laves en folder om radon i
boliger og simple samt mere komplicerede
løsninger til at nedbringe radonindholdet.
Folderen og måleresultaterne præsenteres på
et stort borgermøde i kulturhuset Pilegården i
Brønshøj d. 26. juni kl. 19-21.30.
”Formålet med projektet er at sætte fokus på
forureningen med sundhedsskadeligt radon i
bydelen. Derfor præsenteres målingerne og
løsninger på forureningen på et stort borgermøde. Alle er hjertelig velkomne.” siger Ernst
Sørensen formand for lokaludvalgets socialudvalg, der har særlig fokus på borgernes
sundhed.
16
Grundejeren.dk, sekretariatet, Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse
Har du kræftfremkaldende radon
i soveværelset ?