1. No category

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
KØBENHAVNS UNIVERSITET
MELLEM SPREDNING
OG FORANKRING
-
G LO BAL C O M PAC T N ET V Æ RKS
T IL G LO BAL C O M PAC T S V ISIO N
EN AN ALYSE AF DET KEN YAN SKE
FO R AT BIDRAG E
IDA KRA BEK
S PECIALE
I NSTITUT FOR S TATSKUNDSKAB
K ØBENHAVNS U NIVERSITET
V EJLEDER : M ARTIN M ARCUSSEN
A FLEVERET DEN 10. APRIL 2012
M U LIG HEDER
ABSTRACT
The UN Global Compact was launched in 1999 to give a human face to the global market.
According to Kofi Annan, the need for a compact between the private, public and civil sector
was that rapid globalisation of economic markets had provided multinational corporations
with great power and simultaneously outpaced the ability of states to establish crucial social
security measures that the market fails to provide. By encouraging corporations to take a
corporate social responsibility (CSR), Global Compact envisions making up for the economic
and social imbalances by embedding global markets in a net of universally shared principles
on human rights, labour, and environment.
Hence, the Global Compact’s point of departure is at the global level. In continuation hereof,
it is usually assessed as a global governance initiative. The ultimate aim of the Global
Compact is however at the local level, in developing countries, where the need for economic
and social security is particularly critical – most pressingly in Sub-Saharan Africa. Against this
background, this thesis argues for the need to refocus attention to Global Compact’s
potential to spur actual changes at the local level. This requires that the multitude of local
Global Compact networks contribute to firmly root CSR within local business cultures and
practices.
To get a better understanding of the potential to do so, I develop a theoretical framework
that conceptualises the relation between CSR, local contexts, companies, and the efforts of
local Global Compact network secretariats. Drawing on institutional theory, norm diffusion
theory, and literature on CSR in developing countries, I argue that local network secretariats
ought to pursue a strategy that takes local conditions into account and allows CSR to adjust
to these. The theoretical framework is subsequently applied to the local Global Compact
network in Kenya (GCNK). More specifically, it is investigated how the Kenyan context
influences on GCNK business members’ approach to CSR and how this affects the GCNK
secretariat’s possibilities to root CSR within business members’ cultures and practices. The
thesis concludes that the GCNK secretariat’s strategic possibilities are restricted by business
members’ understandings of CSR and the Kenyan context and that the secretariat ought to
better accommodate this, if it is to successfully contribute to the fulfilment of Global
Compact’s vision.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Figur- og tabeloversigt ................................................................................................................ v
Forkortelser ................................................................................................................................ vi
1. Indledning ................................................................................................................... 1
1.1 Baggrunden for Global Compact ........................................................................................ 1
1.2 Specialets fokus og motivation .......................................................................................... 3
1.2.1 Global Compacts vision.................................................................................................................... 3
1.2.2 Global Compact evalueret som globalt initiativ ............................................................................ 4
1.2.3 The missing link: Betydningen af lokal forankring for Global Compacts vision..................... 5
1.3 Problemformulering .......................................................................................................... 7
1.4 Specialets fokus og afgrænsning ....................................................................................... 8
1.5 Specialets opbygning ........................................................................................................ 10
1.5.1 Første del: Den teoretiske model .................................................................................................. 10
1.5.2 Anden del: Empirisk analyse .......................................................................................................... 10
2. Ontologisk udgangspunkt ......................................................................................... 11
3. Når normer rejser ...................................................................................................... 14
3.1 Fra internationalt til lokalt fokus ...................................................................................... 14
3.2 Normer specificeret .......................................................................................................... 15
3.2.1 Konstituerende og regulerende normer ....................................................................................... 16
3.3 Specialets analyseniveau og aktørantagelser ................................................................... 16
3.3.1 Analyseniveau: Det organisatoriske felt omkring CSR .............................................................. 17
3.3.2 Den åbne organisation og andre aktørantagelser ........................................................................ 17
3.4 Oversættelse og tilpasning af normer mellem kontekster ............................................... 18
3.4.1 Normoversættelse og imitation...................................................................................................... 18
3.4.2 Betydningen af kontekst ................................................................................................................. 19
3.5 Modebølger og institutionalisering ..................................................................................20
3.5.1 CSR som modebølge ....................................................................................................................... 20
3.6 Opsamling ........................................................................................................................ 21
4. Mulige CSR-forståelser i en udviklingskontekst ...................................................... 23
4.1 Typologi over mulige CSR-forståelser..............................................................................23
4.1.1 CSR som middel til forbedret konkurrenceevne for virksomheden ........................................ 25
4.1.2 CSR som moralsk forpligtelse overfor berørte lokalsamfund .................................................. 26
4.1.3 CSR som middel til national udvikling ......................................................................................... 26
4.1.4 CSR som moralsk forpligtelse overfor nationen ......................................................................... 27
4.1.5 CSR som middel til forbedret national konkurrenceevne i den globale økonomi ................ 27
4.1.6 CSR som global governance........................................................................................................... 28
4.2 Opsamling ........................................................................................................................28
5. Normentreprenører og forankring ............................................................................ 30
5.1 Normentreprenører ...........................................................................................................30
5.2 Framing ............................................................................................................................ 31
5.2.1 Betydningen af resonans for en succesfuld framing ................................................................... 32
5.3 Lokalisering ......................................................................................................................32
5.4 Opsamling ........................................................................................................................33
i
6. Den samlede teoretiske model .................................................................................. 34
7. Overvejelser om specialets empiri ............................................................................ 36
7.1 Materiale fra GCNK-sekretariatet og netværkets medlemsvirksomheder .......................36
7.1.1 Valg af informanter.......................................................................................................................... 37
7.1.2 Øvrige interviews ............................................................................................................................. 38
7.1.3 Indsamling af empiri ........................................................................................................................ 39
7.2 Forbehold mod bias .........................................................................................................40
7.2.1 Valg af informanter.......................................................................................................................... 41
7.2.2 Triangulering af empiri .................................................................................................................... 41
7.2.3 Ekstern validitet ............................................................................................................................... 42
7.3 Kildeanvendelse ................................................................................................................43
8. Det lokale Global Compact netværk i Kenya ............................................................ 44
8.1 De lokale Global Compact netværks betydning for lokalt rodfæste ................................44
8.1.1 Global Compact Office’s retningslinjer for lokale netværk ...................................................... 46
8.2 Kenya økonomisk, politisk og kulturelt ...........................................................................46
8.3 Det lokale Global Compact netværk i Kenya ...................................................................48
8.3.1 Skridt mod langtidssikring af netværket ....................................................................................... 48
8.3.2 Det kenyanske Global Compact netværks medlemsbase .......................................................... 49
9. Medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser .............................................................. 50
9.1 Mabati Rolling Mills: CSR som en moralsk forpligtelse overfor nationen ......................50
9.2 Kenya Power: CSR som middel til at gøde jorden for forretning ....................................52
9.3 AAR: CSR som hånd til de mindre heldige ......................................................................53
9.4 Safaricom: CSR for ”the social good” ..............................................................................54
9.5 Karen Blixen Camp: CSR som forudsætning for forretning ............................................55
9.6 Kenya Grange: CSR som middel til et bedre omdømme .................................................57
9.7 Delkonklusion: Virksomhedernes CSR-forståelser ..........................................................58
10. Institutionelle forklaringer på virksomhedernes CSR-forståelser ........................... 60
10.1 De tre institutionelle elementer i virksomhedernes kontekst .........................................60
10.2 Institutionelle forklaringer på fællestræk i aktørernes CSR-forståelser .........................62
10.2.1 Regulerende: Den kenyanske stat ................................................................................................ 62
10.2.2 Regulerende: Internationale standarder og nationale organisationer ..................................... 62
10.2.3 Normativt: Internationale relationer ........................................................................................... 63
10.2.4 Normativt: Civilsamfundets betydning ...................................................................................... 64
10.2.5 Kulturelt: Legitime forbilleder ..................................................................................................... 64
10.2.6 Kulturelt: Nationale fortællinger ................................................................................................. 65
10.2.7 Opsamling: Virksomhedernes fællesredigering af CSR ........................................................... 66
10.3 Institutionelle forklaringer på virksomhedernes forskellige CSR-oversættelser ............67
10.3.1 Regulerende: Skattefrie fonde ...................................................................................................... 67
10.3.2 Normativt: Samarbejde i den gode sags tjeneste....................................................................... 68
10.3.3 Kulturelt: Virksomhedernes selvopfattelse ................................................................................ 68
10.3.4 Opsamling: Betydningen af tid .................................................................................................... 69
10.4 Delkonklusion: GCNK-sekretariatets strategiske felt ....................................................69
ii
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring ............................... 71
11.1 Mellem spredning og forankring..................................................................................... 71
Første sektion: GCNK-sekretariatets strategi............................................................... 72
11.2. GCNK-sekretariatets framing ........................................................................................72
11.2.1 Instrumentelle gevinster ved CSR ............................................................................................... 72
11.2.2 Linking ............................................................................................................................................. 73
11.2.3 CSR som et middel til national udvikling ................................................................................... 73
11.2.4 Opsamling: Framingens placering i typologien over mulige CSR-forståelser ...................... 74
11.3 GCNK-sekretariatets lokalisering ...................................................................................75
11.3.1 Anti-korruption .............................................................................................................................. 76
11.3.2 Lovlydighed .................................................................................................................................... 76
11.3.3 Miljø og bæredygtig energi ........................................................................................................... 77
11.3.4 Sociale udfordringer? ..................................................................................................................... 77
11.3.5 Opsamling: Lokalisering ............................................................................................................... 78
11.4 Virksomhedernes opfattelse af GCNK og deres medlemskab .......................................79
11.4.1 Den normative gruppe om GCNK ............................................................................................ 79
11.4.2 Den instrumentelle gruppe om GCNK ..................................................................................... 80
11.4.3 Opsamling: Medlemmernes opfattelse af GCNK .................................................................... 82
Anden sektion: Årsager til og implikationer af strategien ............................................ 82
11.5 Mulige årsager til strategien ...........................................................................................82
11.5.1 International indflydelse ............................................................................................................... 83
11.5.2 Organisation og ressourcer .......................................................................................................... 84
11.6 Strategiens implikationer for forankring og GCNK-sekretariatets handlemuligheder ..85
11.6.1 Mulighed for dekobling blandt de normativt orienterede virksomheder .............................. 85
11.6.2 Mulighed for afvisning blandt de instrumentelt orienterede virksomheder ......................... 86
11.6.3 GCNK-sekretariatets handlemuligheder .................................................................................... 86
11.7 Delkonklusion: GCNK-sekretariatets forankringsstrategi .............................................88
12. Konklusion og perspektivering................................................................................ 89
12.1 Teoretisk konklusion ......................................................................................................89
12.2 Empirisk konklusion ......................................................................................................90
12.3 Perspektivering ...............................................................................................................92
12.3.1 Konklusionernes rækkevidde ....................................................................................................... 92
12.3.2 Global Compacts potentiale for at indfri sin vision ................................................................. 93
13. Litteraturliste ........................................................................................................... 95
14. Bilagsoversigt .........................................................................................................108
iii
iv
FIGUR- OG TABELOVERSIGT
Figur 1 Årlig tilslutning til Global Compact 2000-2010
1
Figur 2 Samspillet mellem internationale normer, lokalkontekst og normoversættelse
22
Figur 3 Typologi over mulige oversættelser af CSR i en udviklingskontekst
24
Figur 4 Specialets samlede teoretiske model og analytiske fremgang
34
Figur 5 Udvalgte GCNK-medlemsvirksomheder
38
Figur 6 Specialets informanter
39
Figur 7 Sammenhæng mellem analyse og spørgeguides
40
Figur 8 Global Compacts temaområder og ti principper
45
Figur 9 GCNK-medlemsvirksomhedernes sektorfordeling
49
Figur 10 Virksomhedernes placering i typologien over mulige oversættelser af CSR
59
Figur 11 Institutionelle forklaringer på ligheder og forskelle i virksomhedernes CSRforståelser
70
Figur 12 GCNK-sekretariatets framing
74
Figur 13 Aktørernes placering i typologien over mulige oversættelser af CSR
74
Figur 14 Resonans mellem GCNK-sekretariatets lokalisering og virksomhedernes nationale
fortællinger
78
Tabel 1 Materiale skrevet af GCNK-sekretariatet og de udvalgte medlemsvirksomheder 36
Tabel 2 Andet materiale til at belyse GCNK-sekretariatet og de udvalgte
medlemsvirksomheder
v
42
FORKORTELSER
AAR
Africa Air Rescue Health Services
BNP
Bruttonationalprodukt
BoP
Bottom of the Pyramid
COP
Communication on Progress-rapport
CSR
Corporate social responsibility
DIBD
DI (Dansk Industri) International Business Development
EAC
East African Community
EIB
European Investment Bank
EU
Den Europæiske Union
FDI
Foreign direct investment
FN
Forenede Nationer
FKE
Federation of Kenya Employers
GCNK
Global Compact Network Kenya
GCO
Global Compact Office
GRI
Global Reporting Initiative
IFU
Investeringsfonden for Udviklingslande
ISO
International Organization for Standardization
KAM
Kenya Association of Manufacturers
KEPSA
Kenya Private Sector Alliance
MDG’erne
FN’s Millennium Development Goals
M-PESA
”M” for mobil og ”Pesa” for penge på kiswahili
NGO
Non-governmental organisation
OECD
Organisation for Economic Co-operation and Development
SA
Social Accountability (International)
SIDA
Swedish International Development Cooperation Agency
SMV’er
Små og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte
UNDP
United Nations Development Programme
vi
vii
Mellem spredning og forankring
1. INDLEDNING
I 1999 introducerede daværende FN-generalsekretær Kofi Annan FN’s Global Compact på
World Economic Forum med henblik på at give det globale marked ”et menneskeligt ansigt”
(Annan 1999). Behovet for Global Compact er i Annans ord, at: ”The spread of markets outpaces
the ability of societies and their political systems to adjust to them, let alone to guide the course they take […]
I fear that, if we do not act, there may be a threat to the open global market, and especially to the multilateral
trade regime” (ibid.). Global Compacts vision er på den baggrund at indlejre det globale marked
i et netværk af universelle værdier for at øge den globale sammenhængskraft. Uden det,
argumenterede Annan, er den globale økonomi sårbar overfor tilbagefald til protektionisme
og andre -ismer såsom nationalisme og fanatisme, fordi folk føler sig usikre og truede af det
globale marked. Det vil skade den private sektors markedsfundament og underminere den
globale udvikling mod en tidsalder med almen velstand (ibid.).
1.1 Baggrunden for Global Compact
Baggrunden for Global Compact er John G. Ruggies ”indlejrede liberalisme”,1 og han er da
også blandt hovedarkitekterne bag initiativet sammen med Annan og Georg Kell, direktør for
Global Compacts hovedkontor (Global Compact Office, GCO) (McIntosh et al. 2004: 15f;
Smith 2010: 92). Ruggie argumenterer for, at liberale markeder skal indlejres i internationale
såvel som nationale regler, -traditioner og -institutioner. Både for at markederne kan trives
bedst muligt og for at håndtere utilsigtede konsekvenser af frie markeder og få leveret de
offentlige goder, som markeder underudbyder, såsom social og økonomisk stabilitet (Ruggie
1982; 2008a). I tiden efter 2. verdenskrig lod dette sig gøre gennem etableringen af det
interstatslige økonomiske regime samt nationale samfundsmodeller, der kobler liberalisering
1
2
På engelsk ”embedded libralism”, en term Ruggie har adopteret fra Polanyi (1944).
Ruggie baserer indlejret liberalisme på erfaringerne fra forrige århundredes industrialisering og tilhørende
1. Indledning!side 1
Mellem spredning og forankring
med social beskyttelse og national omfordeling. 2 Gennem de seneste årtier har den
økonomiske globalisering imidlertid udfordret staters mulighed for at indlejre liberale
markeder, da de økonomier, som ligger til grund for international samhandel, ikke længere er
nationale men globale. Den internationale økonomi er ikke alene tegnet af stater, men i
stigende grad også af transnationale selskaber.3 Det har øget den private sektors politiske og
sociale indflydelse enormt og gjort transnationale selskaber til betydende globale aktører
(Ruggie 2004).
Dette er koblet med, at international lovgivning ifølge Ruggie har fokuseret sine kræfter på at
udvide det internationale marked, mens lovgivning til at beskytte sociale forhold ikke er fulgt
trop. Resultatet er en ny forskydning mellem det frie marked og sociale hensyn, men nu på
globalt niveau. I dag er det derfor ikke muligt at indlejre liberalismen gennem interstatslige
løsninger (Ruggie 2004: 511). Resultatet er, at det generelle løft i indkomst og levestandard,
globaliseringen har medført, bliver ulige fordelt både i og imellem lande. Store dele af verdens
udviklingslande sakker derfor relativt set bagud økonomisk, teknologisk og socialt, særligt i
Afrika syd for Sahara (Ruggie 2008b: 233; Dreher et al. 2008; Visser 2008; Haas et al. 2010;
Rudra 2008). Fordi globaliseringen påvirker, hvem der får hvad, må løsningen på social og
økonomisk omfordeling også være global. Global Compact blev lanceret som FN’s bud på en
sådan løsning.
2 Ruggie baserer indlejret liberalisme på erfaringerne fra forrige århundredes industrialisering og tilhørende
behov for at etablere social sikkerhed for den almene befolkning. Han tager udgangspunkt i, at aspekter af
globaliseringen har været til stede siden den industrielle revolution i midten af det 18. århundrede – samhandel
og økonomisk interdependens, migration og pandemier samt rivende udvikling i hastigheden af transport og
kommunikation. Datidens globalisering var et system uden almen support og uden social legitimitet. Den almene
befolkning havde ingen umiddelbar glæde af den og måtte samtidig bære de tilpasningsomkostninger, som mere
frie markeder uvægerligt indebærer som følge af finansiel ustabilitet. I de industrialiserede lande førte det til et
ufravigeligt krav om social beskyttelse og sidenhen – efter to verdenskrige og en økonomisk depression – til en
erkendelse af, at markeder må være indlejret i en bredere struktur af sociale værdier og fælles mål, hvis de skal
overleve og trives. Den erfaring var baggrunden for tiltag som 1930’ernes ”New Deal” i USA samt
socialdemokrati og social markedsøkonomi i Europa, der overordnet byggede på en hypotetisk social
samfundsaftale om at liberalisere og åbne markederne og samtidig dele de sociale tilpasningsomkostninger
herved ved at lade staten moderere finansiel ustabilitet og udbyde sociale sikkerhedsydelser såsom forsikring
mod alderdom, arbejdsløshed og pension (Ruggie 2004: 33f; Haas et al. 2010: Introduction; Hanlon et al. 2010:
15-26). Med sin teori om indlejret liberalisme, overfører Ruggie erfaringerne fra forrige århundrede til det
globale niveau med det argument, at den økonomiske globalisering har gjort det nødvendigt at etablere en
pendant til vestlige staters nationale indlejring af liberale markeder (Ruggie 1982; Ruggie 2008a).
3 Antallet af transnationale moderselskaber er steget eksplosivt. Siden 1969 er antallet steget fra 7.300 til 61.582 i
år 2000, en stigning på 900 procent, hvilket er ledsaget af en tilsvarende eksplosiv udvikling i Foreign Direct
Investment (FDI) in- og outflows (Oatley 2010: 166-171). Transnationale selskaber forstås her som en
virksomhed, der er engageret i FDI og ejer eller på anden vis kontrollerer værditilførende aktiviteter i mere end
et land (følger UNCTAD’s definition, se
http://www.unctad.org/Templates/Page.asp?intItemID=3148&lang=1, lokaliseret 15.1.2012). Tallene vedrører
dermed kun moderselskaber. Derudover bygger tallene på en forståelse af transnational, der ikke skelner mellem
graden af transnationalisme, sådan som for eksempel UNCTAD’s Transnationality Index gør det (Dunning &
Lundan 2008: 3f).
1. Indledning!side 2
Mellem spredning og forankring
1.2 Specialets fokus og motivation
Mod denne baggrund fokuserer dette speciale på potentialet for, at Global Compact indfrier
sin vision om at indlejre markedet i et net af sociale normer. Endemålet for visionen er først
og fremmest på det lokale niveau i udviklingslande, hvor flest bliver tabt gennem hullerne i
markedets stormaskede net. Derfor stiller specialet skarpt på behovet for at opnå en bedre
forståelse af Global Compacts potentiale for at bidrage til forandringer der. Nedenfor
uddyber jeg Global Compacts vision samt min motivation for det valgte fokus, for derefter at
præsentere specialets problemformulering og struktur.
1.2.1 Global Compacts vision
Ifølge Global Compact er den private sektor nødt til at indarbejde universelle principper om
menneskerettigheder,
arbejdstagerrettigheder,
miljø
og
anti-korruption
i
deres
forretningsgange for at skabe mere stabile og inkluderende markeder (Annan 1999; 2004). De
må tage et ”corporate social responsibility” (CSR). Gennem tre frivillige værktøjer – læring,
policydialog og offentligt-private partnerskaber i udviklingslande – er Global Compact tænkt
som en drivkræft i at få den private sektor til at udøve deres oplyste egeninteresse i en mere
lige, inkluderende og bæredygtig globaliseringsproces, konkretiseret i visionen om at opnå
FN’s Millennium Development Goals (MDG’erne) (Annan 2004: 9; Ruggie 2004: 515; Kell &
Levin 2003: 162ff). Global Compact er derfor tænkt som en normentreprenør, der strategisk
søger at gøre CSR til en standard for passende adfærd gennem frivillige midler, først og
fremmest for den private sektor (Finnemore & Sikkink 1998: 891).4 Jeg vender tilbage til min
forståelse af Global Compact som normentreprenør i kapitel 5 og uddyber Global Compact
og initiativets CSR-principper yderligere i kapitel 8.
Global Compacts fokus er særligt på de transnationale selskaber. Forhåbningen er, at deres
engagement i CSR kan have afsmittende effekter i udviklingslandene 5 (Ruggie 2008a: 8;
2008b: 244). Global Compact er dog et tre-partsinitiativ mellem den private, offentlige og
civile sektor. Det giver mulighed for, at stater og civilsamfund kan koble en social og politisk
agenda på den private sektors globale rækkevidde og effektivitet og derved hjælpe til at
udfylde det governance gap, som er fulgt i kølvandet på globaliseringen. Den private sektor
Jeg uddyber min forståelse af normer og Global Compacts rolle i normspredning i teorikapitlerne 3 og 5.
Udover at være med til at forbedre vilkårene for ansatte og deres lokalsamfund i transnationale selskabers
oprindelseslande er det forhåbningen, at deres CSR-engagement kan have afsmittende effekter i
udviklingslandene, for det første ved at generere et løft i lokale virksomheder inden for samme sektor ved at
sætte nye standarder for adfærd. For det andet ved at virksomheders indsats for at styrke globaliseringens sociale
og miljømæssige dimensioner giver regeringer i udviklingslande større motivation til og mod på ligeledes at agere
i overensstemmelse med den brede befolknings interesse (Ruggie 2008a: 8, 2008b: 244).
4
5
1. Indledning!side 3
Mellem spredning og forankring
anses for at besidde et enormt potentiale, både for at bidrage til at løfte verdens fattigste
befolkningsgrupper ud af den værste fattigdom og for at sikre, at dette udviklingsløft er
bæredygtigt (ibid.; Ruggie 2004: 503, 514, 519).
1.2.2 Global Compact evalueret som globalt initiativ
Global Compact tegner dermed en vision for den private sektor, som indebærer enorme
globale forandringer, hvis den indfries. Blandt andet med udgangspunkt i den globale
tilslutning til initiativet (figur 1) er Global Compact siden lanceringen ofte blevet fremhævet
som verdens mest omfattende og velkendte global governance- og CSR-initiativ (se bl.a.
Sahlin-Andersson 2006: 5; Flohr et al. 2007: 4; 2010: 25; Arevalo & Fallon 2008: 456; Bennie
et al. 2007: 733f).
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
Virksomheder
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
0
Ikke-virksomheder
Figur 1 Årlig tilslutning til Global Compact 2000-2010 (GCO 2011a: 11)
Ved udgangen af 2010 var der mere end 8000 medlemmer, heraf over 6000 virksomheder6
fordelt i 135 lande og knap 100 lokale Global Compact netværk (GCO 2011a: 3, 6; 2011b: 6).
Som sådan evalueres Global Compact ud fra, at initiativet har opnået stor horisontal
spredning med medlemmer fordelt i mere end 2/3 af verdens lande og med lokale Global
Compact netværk etableret i mere end hvert andet land. Det fremhæves, at Global Compact
har været med til at sætte CSR på dagsordenen i en grad, hvor det ikke kan betvivles, at der er
tale om en global bevægelse (Sahlin-Andersson 2006).
6 Tallene er fraregnet de virksomheder, som siden 2007 er blevet ekskluderet fra Global Compact (se GCO
2010: 11), fordi de ikke levede op til deres forpligtelse om at indlevere den årlige rapport om status på og
fremskridtet i deres CSR-relaterede indsatser, ”the Communication on Progress” (COP).
1. Indledning!side 4
Mellem spredning og forankring
I forlængelse heraf forholder den akademiske litteratur sig primært til Global Compact som et
globalt fænomen og ser på antal medlemmer og eventuel effekt af medlemskab på
virksomheders adfærd. Nogle ser på Global Compacts bidrag til global governance, mens
andre kritiserer hele ideen bag formelt at inddrage virksomheder i internationale politiske
løsninger eller at lade virksomheder påtage sig sociale opgaver.7
1.2.3 The missing link: Betydningen af lokal forankring for Global Compacts vision
Udgangspunktet for dette speciale er, at det overvejende globale perspektiv på Global
Compact er problematisk. Eftersom endemålet for Global Compacts vision først og
fremmest er på det lokale niveau, i udviklingslandene, bør der i højere grad stilles skarpt på
initiativets potentiale for at bidrage til forandringer der. Global Compacts eget udgangspunkt i
transnationale selskabers potentiale er derfor misvisende. Selvom transnationale selskaber
økonomisk set har udviklet sig til mastodonter,8 beskæftiger de under 1 % af den globale
arbejdsstyrke, og deres aktiviteter placerer sig fortsat primært i Europa og Nordamerika og
mindst i Afrika (Anderson & Cavanagh 2000: 5; Oatley 2010: 168-171). De kan derfor ikke
indfri Global Compacts vision om udvikling alene. Derudover er det misvisende at evaluere
Global Compacts succes ud fra initiativets spredning. Udover at det kan diskuteres, om godt
6000 virksomhedsmedlemmer er imponerende på verdensplan, skjuler tallene, at Global
Compact har problemer med at fastholde sine medlemmer. Siden 2005 er mere end 3000
virksomheder blevet ekskluderet for ikke at leve op til forpligtelsen om at indlevere den årlige
”Communication on Progress”-rapport (COP)9 (GCO 2012a). Det tyder på, at medlemmerne
relativt hurtigt mister interessen for Global Compact, og at succes derfor ikke alene kan måles
på spredning. I forhold til Afrika forstærkes problemet af, at små virksomheder og
virksomheder i lande med mindre velfungerende stater10 har større sandsynlighed for at være
7 For eksempler på litteratur om eventuel effekt af medlemskab på virksomheders adfærd se Whitehouse 2003;
Blowfield 2007; Baumann & Scherer 2010; Hughes et al. 2010. For eksempler på Global Compacts bidrag til
global governance se Reinicke & Deng 2000; Streck 2002; Hocking & Kelly 2002; Sahlin-Andersson 2004; Stone
2008; Steets 2009; Flohr et al. 2007; 2010. For eksempler på kritik af hele ideen bag formelt at inddrage
virksomheder i internationale politiske løsninger se Utting & Zammit 2009; Soederberg 2007; Thérien & Pouliot
2006. For eksempler på kritik af at lade virksomheder påtage sig sociale opgaver se Doane 2005; Devinney 2009.
8 En populær sammenligning viser, at ved årtusindeskiftet var 51 af verdens 100 største økonomier
virksomheder, mens kun 49 var lande, baseret på en sammenligning af henholdsvis BNP og samlet
virksomhedssalg (Anderson & Cavanagh 2000). Sammenligningen har mødt modstand for at sammenligne BNP
(et lands samlede værditilførsel) direkte med en virksomheds totale salg. Sammenligner man i stedet
værditilførsel for lande og virksomheder, falder virksomhedernes position noget, dog fortsat med 29
virksomheder blandt de 100 største økonomier i 2000, hvilket fortsat bekræfter, at de transnationale selskaber er
flere og større end nogensinde før (DeGrauwe & Camerman 2003; UNCTAD 2002: 90).
9 http://www.unglobalcompact.org/COP/communicating_progress.html, lokaliseret 28.3.2012
10 Målt ud fra Verdensbankens World Wide Indicators vedrørende statens efficiens, lovgivningens kvalitet,
retssikkerhed, korruption, borgeres mulighed for at deltage i den politiske proces samt politisk stabilitet og
fravær af vold og terror (Knudsen 2011: 339)
1. Indledning!side 5
Mellem spredning og forankring
blandt de ekskluderede virksomheder. Derfor ekskluderes afrikanske medlemmer oftere end
for eksempel vesteuropæiske virksomheder (Knudsen 2011).
Imidlertid er der som nævnt ganske lidt litteratur, der forholder sig til Global Compacts
indsats og indflydelse på det lokale niveau. Dette er på trods af, at de føromtalte knap 100
lokale Global Compact netværk er tildelt en formel og bærende rolle i Global Compacts
governance framework.11 Deres opgave er at rodfæste Global Compact i forskellige nationale
kontekster ved at tilpasse initiativet til det lokale virksomhedsklima, de sociale forhold og
politiske prioriteringer 12 , og de tillægges afgørende betydning for holdbarheden af såvel
Global Compact som initiativ som ideen om at kunne indlejre markeder i et bredere
konsensus omkring sociale behov (Kell & Levin 2003: 158; GCO 2011a: 6f). Jeg uddyber de
lokale netværks funktion yderligere i kapitel 8.
Gennem det seneste årti har mængden af litteratur, der forholder sig til CSR mere generelt i
udviklingslande været støt stigende, 13 men meget lidt forholder sig konkret til Global
Compact eller til CSR i Afrika,14 og intet har specifikt fokus på Global Compact i Afrika. Det
er en mangel, hvis man ønsker et helstøbt billede af Global Compacts potentiale og
indflydelse. Initiativets succes er afhængig af en normspredningsproces, som når udover
direktionsgangene i transnationale virksomheder, og som omfavner lokale kontekster, der på
mange måder adskiller sig fra den økonomisk, kulturelle, sociale – og vestlige – kontekst,
CSR-begrebet såvel som Global Compact er funderet i (Fox 2004; Visser 2008; Barkemeyer
2009; Utting & Zammit 2009; Richter 2010). Global Compacts vision er afhængig af lokal
spredning og forankring af CSR, ikke mindst i Afrika syd for Sahara, hvor behovet for social
og økonomisk sikkerhed er størst, midlerne er færrest, og der er længst til indfrielsen af
MDG’erne.
11
http://www.unglobalcompact.org/NetworksAroundTheWorld/index.html,
http://www.unglobalcompact.org/AboutTheGC/stages_of_development.html, begge lokaliseret 15.1.2012
12 http://www.unglobalcompact.org/NetworksAroundTheWorld/Guidelines_and_Recommendations.html,
lokaliseret 28.2.2012
13 For en gennemgang, se bl.a. Kolk & van Tulder 2010 og Visser 2009.
14 Blandt de studier, som undersøger, hvordan CSR udspiller sig i regionale og lokale kontekster, er fokus
primært på vestlige lande, asiatiske Tiger-økonomier eller de såkaldte BRIC-lande. Ligeledes for de få studier om
lokale Global Compact netværk i udviklingslande (for eksempler se Bolte 2004 og Sharma & Tyagi 2010). En del
af forklaringen ligger i, at der er en del komplikationer forbundet med at indsamle data i Afrika, og at
transnationale selskaber er relativt mindre til stede. Derfor har afrikanske lande hidtil primært været inddraget i
forskning vedrørende CSR som en del af tværgående landestudier (se for eksempel Knudsen 2011) frem for
dybdegående undersøgelser (Kolk & van Tulder 2010; Kolk & Lenfant 2010). Der er dog også studier, som
fokuserer specifikt på CSR i Afrika (bl.a. Klins et al. 2010; Lutz 2009; Robertson 2009; Wiig & Kolstad 2009;
Blowfield & Dolan 2010; Muthuri & Gilbert 2010; Gichure 2006; Kivuitu et al. 2010; Opondo n.a.; 2009)
1. Indledning!side 6
Mellem spredning og forankring
Derfor har Global Compact en særlig udfordring i at rumme og facilitere lokale versioner af
CSR, der bedst muligt konfronterer lokale problemstillinger og muligheder. Det erkender
GCO, når det om de lokale netværk skriver, at: ”They perform increasingly important roles in rooting
the Global Compact within different national, cultural and language contexts”.15 I sidste ende står og
falder Global Compact med, om det kan bringe normen fra det globale niveau til de lokale
kontekster, hvor der for alvor er brug for den. Det kræver, at initiativet bliver fundet relevant
og har indflydelse lokalt. Det er derfor afgørende at forstå samspillet mellem lokale
kontekster og de lokale Global Compact netværks arbejde. Kun på den baggrund kan man
forstå Global Compacts potentiale til at gøre CSR til en forankret del af lokale
virksomhedskulturer og derigennem bidrage til at afbalancere markedet med sociale og
miljømæssige hensyn.
1.3 Problemformulering
På den baggrund fokuserer dette speciale på transformeringen af CSR fra det globale niveau
til en lokal afrikansk kontekst, samt hvordan dette står i forhold til det lokale Global Compact
netværks arbejde som normentreprenør. Med udgangspunkt i institutionel teori,
normspredningsteori og eksisterende litteratur om CSR, særligt i udviklingslande, udvikler jeg
en teoretisk model, der bidrager til at opnå en bedre teoretisk forståelse af samspillet mellem
lokale kontekster, virksomheder og de lokale Global Compact netværks arbejde. Med
udgangspunkt i Kenya, anvender jeg denne teoretiske model til at besvare følgende
spørgsmål:
Hvilken betydning har den lokale kontekst for medlemsvirksomheders forståelse af CSR, og hvordan påvirker
medlemsvirksomhedernes forståelse det lokale Global Compact netværks muligheder for at bidrage til lokal
forankring af CSR blandt sine medlemmer?
For at besvare problemformuleringen er det specialets ambition at:
1. Udvikle en typologi over mulige forståelser af CSR i en udviklingskontekst og
anvende den empirisk til at beskrive medlemsvirksomheders CSR-forståelser
2. Forklare hvordan medlemsvirksomhedernes institutionelle kontekst har betydning for
deres forståelse af CSR
15
http://www.unglobalcompact.org/NetworksAroundTheWorld/index.html, lokaliseret 15.1.2012
1. Indledning!side 7
Mellem spredning og forankring
3. Forklare
hvilke
muligheder
lokale
Global
Compact
netværk
har
som
normentreprenører for at bidrage til lokal forankring af CSR blandt sine medlemmer,
givet den lokale kontekst de opererer i
De tre delspørgsmål analyseres i hver sin analysedel i tre særskilte kapitler. Det er en implicit
antagelse i spørgsmålet, at medlemsvirksomheders CSR-forståelse har betydning for lokale
netværks muligheder for at bidrage til forankring af CSR. Mit argument er, at virksomhederne
former deres egen forståelse af CSR, og at Global Compact og det lokale netværk som
normentreprenør ikke er de eneste, som spiller ind på denne. Lokale forhold såsom kultur,
national regulering, det politiske system mv. har også betydning, og de lokale netværk må
tilpasse deres indsats til disse forhold, hvis de skal bidrage til at forankre CSR i
udviklingslandes virksomhedskulturer og -praksisser.
1.4 Specialets fokus og afgrænsning
Argumentet er funderet i nogle valg af fokus og afgrænsninger, som jeg tydeliggør her.
Jeg forholder mig til Global Compact med udgangspunkt i de præmisser, initiativet er baseret
på, med fokus på hvordan initiativet fungerer, snarere end hvorvidt Global Compact i
udgangspunktet er et ønskværdigt initiativ.
16
Fokus er på den interaktion og
interesseudveksling og -udvikling, der foregår i Global Compact. Med dette udgangspunkt er
en grundlæggende antagelse i specialet, at den fælles interaktion og erfaringsudveksling,
Global Compact lægger op til, potentielt set kan ændre aktørers interesser og adfærd.
Specialets fokus er på udformningen af CSR som en norm og lokale Global Compact
netværkssekretariaters rolle som normentreprenører. Analysen ligger i forlængelse af teori om
spredning af internationale normer, men flytter fokus fra det internationale niveau til det
lokale. Med hjælp fra institutionel teori, fokuserer jeg på samspillet mellem kontekst,
netværksmedlemmer og det lokale netværkssekretariat. Derudover er mit ærinde ikke at
undersøge, hvordan normen spredes, som i størstedelen af normstudier, men at undersøge
16 En del litteratur kritiserer Global Compacts trepartsstruktur mellem stater, virksomheder og civilsamfund for
at mangle demokratisk legitimitet (eksempeltvist Ottaway 2001; Woods 2002; Nanz & Steffek 2004), mens andre
rejser den mere substantielle kritik, at Global Compact reproducerer ulige globale magtrelationer, der skader
snarere end gavner befolkningerne i de udviklingslande initiativet er ment til at hjælpe (Utting & Zammit 2009;
Soederberg 2007; Thérien 2006; Payne 2005). Sidstnævnte kritik trækker på kritisk teori og udfordrer antagelsen,
at global public policy og udvikling kan foregå gennem pragmatisk samarbejde mellem offentlige og private
aktører. På den baggrund er argumentet, at Global Compact dækker over de reelle politiske interesser, som er i
spil, hvilket skader visionen om at opnå en mere lige global fordeling af velstand. Fælles for de to grupper af
kritik er, at de grundlæggende opfatter Global Compact som en dårlig idé, der ikke kan legitimeres, uanset
hvilken indflydelse det måtte have på virksomheders adfærd.
1. Indledning!side 8
Mellem spredning og forankring
potentialet for, at CSR bliver en forankret del af virksomhedsmedlemmers selvopfattelse og
praksis samt netværkssekretariatets rolle heri.17 Jeg undersøger derfor netværkenes muligheder
for at sikre langvarig effekt, hvor succes bliver evalueret ud fra indflydelse snarere end
udbredelse.
Teoretisk bidrager specialet på den baggrund med en analyseramme, som konceptualiserer
samspillet mellem internationale normer, lokale kontekster og normentreprenører. Empirisk
bidrager specialet med en bedre forståelse af samspillet mellem lokale Global Compact
netværkssekretariater og deres medlemsvirksomheder, samt hvordan lokale Global Compact
netværkssekretariater kan øge sandsynligheden for langvarig adfærdsændring i retning af CSR
– og dermed bidrage til at indfri Global Compacts vision.
CSR vedrører relationen mellem virksomheder og det omkringliggende samfund. Udover at
CSR angår virksomheders frivillige bidrag til at nå sociale og miljømæssige mål, er der dog
ingen fast definition af begrebet (De Bakker et al. 2005; Crane et al. 2008: 6; Gjølberg 2010:
223f). Specialet anvender heller ingen specifik definition, men analyserer den mening lokale
aktører tilskriver CSR. Konkret fokuserer jeg på den forståelse sekretariatet for ”Global
Compact
Network
Kenya”
(GCNK)
promoverer,
samt
den
forståelse
medlemsvirksomhederne giver udtryk for. Studiet er dermed et single-casestudie af GCNK
med indlejrede analyseenheder (GCNK-sekretariatet og udvalgte medlemsvirksomheder) (Yin
2009: 46, 50-53). Selvom Global Compact er et trepartsinitiativ med virksomhedsmedlemmer
såvel som NGO’er, akademiske institutioner, offentlige institutioner mv., fokuserer jeg på
virksomhederne i GCNK, da de er afgørende for indfrielsen af Global Compacts vision.
GCNK er udvalgt som en kritisk case. Det er det mest succesfulde af de 13 eksisterende
netværk i Afrika syd for Sahara,18 målt i antallet af virksomhedsmedlemmer og år netværket
har eksisteret.19 Det er et tegn på, at GCNK-sekretariatet relativt set har været succesfuldt
som normentreprenør, og casen repræsenterer derfor en god test af den udviklede teorimodel
17 Jeg anerkender, at hvervning af nye medlemmer er en forudsætning for arbejdet med at bidrage til forankring,
men overlader det til andre at undersøge Global Compact som normspredningsaktør.
18 http://www.unglobalcompact.org/NetworksAroundTheWorld/index.html, lokaliseret 15.1.2012
19 Nigeria har med 99 medlemmer flere end Kenya, der har 65 medlemmer (per 8. november 2011, hvor
specialets empiriindsamling begyndte). Nigeria kunne derfor også være i spil som case, men da netværket ikke
har nogen hjemmeside, ingen nyhedsbreve eller anden offentligt tilgængelig information, vurderede jeg det for
svært at forberede og foretage en undersøgelse deraf. Desuden synes netværket at udgøre et for empirisk
usikkert og misvisende grundlag, da kun 37 ud af de 99 medlemmer er virksomheder, hvilket gør medlemsbasen
usædvanligt skævvreden mod den civile og akademiske sektor
(http://www.unglobalcompact.org/participants/search?commit=t&country%5B%5D=145, lokaliseret
15.1.2012).
1. Indledning!side 9
Mellem spredning og forankring
om normentreprenørers muligheder for at bidrage til lokal forankring af en international
norm (Yin 2009: 47f). De indsigter, som følger af analysen, kan derfor overføres til andre
lande i Afrika syd for Sahara, som erfaring lokale Global Compact netværk som minimum
skal være opmærksomme på, hvis de skal lykkes med lokal forankring af CSR (ibid.).
1.5 Specialets opbygning
Specialet er struktureret i to dele. Første del opstiller den ontologiske og teoretiske basis for at
besvare problemstillingen, mens anden del udgør den empiriske undersøgelse af GCNK.
Nedenfor præsenteres de to dele.
1.5.1 Første del: Den teoretiske model
Kapitel 2 gennemgår analysens ontologiske udgangspunkt. Kapitel 3 præsenterer specialets
bredere teoretiske ramme og uddyber, hvordan samspillet mellem normer og kontekst forstås.
Kapitel 4 opstiller en typologi for, hvordan CSR kan tænkes opfattet i en udviklingskontekst,
mens kapitel 5 opstiller teori for, hvilke muligheder lokale Global Compact netværk har for at
sikre forankring, givet deres konkrete kontekst. Kapitel 6 samler de teoretiske bidrag i en
samlet teoretisk model, som guider den efterfølgende analyse af GCNK.
1.5.2 Anden del: Empirisk analyse
Kapitel 7 reflekterer over specialets empiriske materiale og præsenterer den anvendte
analysetilgang. Kapitel 8 beskriver dels Global Compact og de lokale Global Compact
netværks formål, dels de politiske og økonomiske forhold i Kenya samt GCNK’s udvikling
og nuværende situation. Kapitel 9-11 er specialets tre analysedele. Kapitel 9 analyserer,
hvordan de udvalgte medlemsvirksomheder forstår CSR. Kapitel 10 undersøger, hvad der kan
forklare eventuelle ligheder og forskelle i deres CSR-forståelser ud fra de omkringliggende
institutionelle forhold, virksomhederne selv tillægger betydning for deres CSR-forståelser.
Kapitel 11 analyserer på den baggrund, hvilke muligheder GCNK-sekretariatet har for at
bidrage til forankring af CSR i de analyserede virksomheder.
Kapitel 12 samler specialets overordnede konklusioner og diskuterer de bredere følger heraf.
1. Indledning!side 10
Mellem spredning og forankring
2. ONTOLOGISK UDGANGSPUNKT
Litteratur om international spredning af normer og institutionel teori20 udgør det teoretiske
fundament i dette speciale. Begge teorigrene indeholder et stort udvalg af teorier, der
tilsammen omfatter et væld af teoretiske bidrag og positioner. Jeg redegør derfor her for de
grundlæggende antagelser, der guider specialet og teorivalg.
Specialet er overordnet funderet i et konstruktivistisk paradigme, der fastholder muligheden
for strategisk handlen. Det udgør en middelvej mellem traditionel konstruktivisme og
rationalisme og muliggør en analyse, hvor normer og gensidigt konstruerede forståelser af
virkeligheden er i centrum, samtidig med at aktørers rationelle dispositioner accepteres som et
grundvilkår (Finnemore & Sikkink 1998: 909ff).
Rationalisme og konstruktivisme opstilles ofte som hinandens modsætninger. Rationalisme
forstår aktørers interesser og identiteter som eksogent givne og aktørers handlinger som
baseret på en egennyttemaksimerende konsekvenslogik; en rationel strategisk kalkule af,
hvordan egne interesser bedst indfries (Hall & Taylor 1996: 939; March & Olsen 1998: 951).
Konstruktivisme forstår derimod interesser og identiteter som endogene. De er socialt
konstruerede gennem aktørers sociale interaktion, der skaber kollektive opfattelser og
fortolkninger af virkeligheden. Aktører beslutter på den baggrund deres handlinger ud fra,
hvad der vil blive opfattet som passende for en aktør med den pågældende i den pågældende
20 Mere specifikt tænker jeg på normspredningslitteraturen, som den findes i feltet omkring studiet af
internationale relationer og internationale organisationer, og institutionel teori fokuseret på studiet af
organisationer og betydningen af institutioner omkring disse. Trods divergerende terminologi, beskæftiger begge
teoriretninger sig med betydningen af ”normer” eller ”kollektive ideer”. I tråd med udgangspunktet for Global
Compact, følger jeg normspredningslitteraturens terminologi og kalder sådanne kollektive adfærdsregulerende
forventninger til grupper med en given identitet for normer, mens ideer forstås som aktørers opfattelser på
individniveau. Mere herom i kapitel 3.
2. Ontologisk udgangspunkt!side 11
Mellem spredning og forankring
situation; de handler ud fra en passendehedslogik (ibid.; Czarniawska & Sevón 1996: 3f).21
Hvor rationalismen analyserer adfærd ud fra individuelle handlingspræferencer, afviser
konstruktivismen, at adfærd kan forstås uafhængigt af sin sociale kontekst. Normer og
socialiseringsprocesser spiller en central rolle, og de regler for adfærd og identiteter, som
følger heraf, bliver taget for givet af aktører i en form for ”normaltilstand” (ibid.).
Begge retninger er kritiseret for ikke at kunne forklare forandring i aktørers præferencer, da
de på hver deres måde etablerer en stabil struktur, som aktører handler efter. Hvor
konsekvenslogikken etablerer en stabil struktur baseret på eksogent givne præferencer,
etablerer passendehedslogikken en stabil struktur af standarder for passende adfærd uden at
klargøre, hvad der forandrer disse standarder, og hvornår det sker (Finnemore & Sikkink
1998: 888, 894). Dette har afstedkommet bidrag inden for både normspredningslitteraturen
og institutionel teori, der søger at etablere en teoretisk balance mellem struktur og aktør. De
fokuserer på betydningen af passendehedslogik, og hvad der former denne, men anerkender
samtidig aktørers rationelle dispositioner (Finnemore & Sikkink 1998: 914; Checkel 2001:
555f, 578-581; Czarniawska & Sevón 1996: 5). Det er denne form for pragmatiske
konstruktivisme, der danner grundlaget for specialet. Den giver mulighed for bedre at
begribe, hvorfor aktører ændrer deres opfattelse af passende adfærd, ligesom det anerkender,
at aktører kan agere ud fra rationelle kalkuler, afhængigt af de kontekstuelle faktorer, der er på
spil i en given situation (March & Olsen 1998: 952ff).
Det præcise link mellem rationalisme og konstruktivisme er til fortsat debat. På den ene side
kan rationalisme ses som et selvstændigt supplement til konstruktivismen, der i nogle
situationer vejer tungere end omgivelsernes forventninger til den enkelte aktør. På den anden
side kan rationalisme i sig selv opfattes som en særligt betydende og legitimerende form for
passende adfærd, som forventes af bestemte aktører med bestemte identiteter i bestemte
situationer – for eksempel af egennyttemaksimerende virksomheder i forholdet til deres
økonomiske bundlinje (ibid.; Finnemore & Sikkink 1998: 911-915). Med udgangspunkt i den
skandinaviske institutionalisme22 placerer specialet sig nærmest sidstnævnte forståelse uden
dog at negligere muligheden for, at aktører kan forholde sig aktivt23 til de normative pres, de
21 Fra et institutionelt perspektiv svarer antagelserne i de to positioner, rationalisme og konstruktivisme, som de
er gennemgået her, overens med antagelserne i hhv. klassisk rational choice og ”gammel institutionalisme”
(Czarniawskas & Sevóns terminologi, 1996: 3f).
22 Skandinavisk institutionalisme forbindes typisk med blandt andet Johan Olsen, Nils Brunsson, Barbara
Czarniawska, Guje Sevón, Berward Joerges, Kerstin Sahlin-Andersson og Kjell Arne Røvik (Røvik 2007: 37).
23 Jeg anvender termerne aktiv og strategisk handling i flæng. Førstnævnte anvendes i den skandinaviske
institutionalismes beskrivelse af forholdet mellem struktur og aktør (Czarniawska & Sevón 1996), mens
2. Ontologisk udgangspunkt!side 12
Mellem spredning og forankring
udsættes for. Blot kan dette ikke forstås uafhængigt af den sociale sammenhæng – den kultur
– aktører indgår i (Meyer 1996: 242f). Aktører fortolker og tilpasser forventninger og normer
til deres situation og ændrer måske opfattelse af egen identitet og interesser i processen, men
dette sker ikke uafhængigt af allerede eksisterende identitetsforståelser (Meyer 1996: 244).
Tilgangen understreger, at den kontekst, aktører indgår i, har betydning, men ikke med en
slags automatisk indvirkning. Den bliver konstant udfordret og modificeret af aktører med
bestemte virkelighedsopfattelser og dagsordener. Den fremlagte konstruktivisme er derfor et
nyttigt udgangspunkt, fordi den tillader at analysere lokale Global Compact netværk som
normentreprenører i en aktiv proces, der, i tråd med Global Compacts vision, potentielt kan
påvirke private virksomheders identiteter og interesser. Samtidig vægter tilgangen altså
betydningen af kontekst og tilsiger dermed, at normentreprenørers strategi må udformes i
overensstemmelse med de kontekstuelle forhold, den skal udspille sig i, samt de aktører
strategien er rettet imod og deres opfattelser af virkeligheden.
I det følgende kapitel uddyber jeg min forståelse af normer, normspredning fra det
internationale til det lokale niveau samt hvordan konteksten for lokale Global Compact
netværk operationaliseres.
sidstnævnte anvendes i Finnemores & Sikkinks normcyklusteori (1998). Specialets teoriramme kombinerer de to
tilgange.
2. Ontologisk udgangspunkt!side 13
Mellem spredning og forankring
3. NÅR NORMER REJSER
I 1980’erne udviklede der sig en stærk forskningsdagsorden med fokus på at forstå de
kausalmekanismer og processer, hvormed internationale normer spredes. Udviklingen var
ansporet af et øget fokus på eksistensen af internationale regimer bundet sammen af fælles
principper, normer, regler og beslutningsprocedurer (Krasner 1982: 186). Det åbnede for
socialkonstruktivismens indtog i studiet af internationale forhold i slut-1980’erne. Anført af
blandt andre Ruggie opstod der en bølge af normspredningsteori med fokus på transnationale
processer, der former normspredning på det internationale niveau (Finnemore & Sikkink
1998: 887-890).24 Nedenfor motiverer jeg, hvorfor det er afgørende at forholde normen om
CSR til den konkrete kontekst, den udspiller sig i, hvis potentialet for, at Global Compact
bidrager til reelle lokale forandringer, skal forstås.
3.1 Fra internationalt til lokalt fokus
Bølgen af normspredningsteori er kendetegnet ved ”moralsk kosmopolitisme”, idet fokus er
på transnationale aktører såsom FN-organisationer og spredningen af, hvad der ofte betegnes
som universelle normer, såsom menneskerettigheder, våben-nedrustning, dyrevelfærd osv.
(Acharya 2004: 242f). Amitav Acharya påpeger, at det har medført to uheldige tendenser. For
det første at betydningen af normer, der er funderet i andre enheder end den internationale,
bliver ignoreret. Det skyldes den kosmopolitiske antagelse om, at normer, der indeholder
universalistiske påstande om, hvad der er godt for alle mennesker alle steder, har nemmere
ved at blive spredt end lokalt baserede normer. Dette indebærer den implicitte antagelse, at
globale og universelle normer er lokale normer overlegne, og på den baggrund har fokus
været på, hvordan universelle normer vinder frem, uden skelen til hvordan de udfordres og
modificeres i processen. For det andet forstår kosmopolitismen normspredning som en form
24
For ledende eksempler se Finnemore 1993 og Finnemore & Sikkink 1998.
3. Når normer rejser!side 14
Mellem spredning og forankring
for læring, hvilket nedtoner lokale aktørers mulighed for aktivt at forholde sig til, betvivle og
udfordre normative pres (ibid.).
De to kosmopolitiske antagelser er grundlæggende for Global Compact: Som nævnt er
Global Compact baseret i internationale konventioner, der betegnes som ”universelt
accepterede principper”, 25 og midlet til normspredning er netop beskrevet som, at
virksomheder skal lære at forfølge deres langsigtede egeninteresse. Ved at fokusere på
samspillet mellem lokalkontekst og internationale normer er det specialets ambition at bidrage
til en mere nuanceret forståelse af Global Compacts potentiale. Det følger af specialets
ontologiske position og undersøgelsesspørgsmål, at virksomheder ikke forstås som passive
modtagere af normer, og at normer ikke rejser som færdige opskrifter. I stedet er jeg
interesseret i, hvordan lokale aktører modtager og fortolker eksogene normer, hvordan de
tilpasser dem til deres situation og kontekst, og hvordan de lokale Global Compact netværk
aktivt kan fremme, at der skabes et match mellem den internationale norm og den lokale
kontekst. Teoretisk bidrager specialet dermed til en anden og nyere bølge af
normspredningslitteratur, der fokuserer på, hvordan lokale strukturer og aktører påvirker
udbredelsen og udformningen af internationalt funderede normer.26
3.2 Normer specificeret
Det er bredt accepteret, at normer kan forstås som standarder for passende opførsel for
aktører med en given identitet (Katzenstein 1996: 5; Finnemore & Sikkink 1998: 891;
Jepperson et al. 1996: 54; Kowert & Legro 1996: 453). De er dermed kollektive opfattelser,
som har en adfærdsregulerende karakter, der bunder i den enkelte aktørs opfattelse af,
hvordan omgivelserne forventer, at aktøren opfører sig. Dette adskiller sig fra de opfattelser
af rigtig og forkert opførsel, enkeltpersoner har hver for sig. Jeg benævner i dette speciale
kollektive forventninger ”normer”, mens individuelle opfattelser benævnes ”ideer”. 27 En
individuel idé kan via socialisering, hvor flere adopterer den, opnå udbredelse og blive
kollektiv og kan dermed udvikle sig til en norm (Risse & Sikkink 1999: 11).
25 http://www.unglobalcompact.org/AboutTheGC/index.html, lokaliseret 3.2.2012. Jeg gennemgår de ti
principper i kapitel 8.
26 For eksempler se Cortell & Davis 2000; Checkel 1998; 2001 og Acharya 2004.
27 Dermed følger jeg terminologien i den internationale normspredningslitteratur frem for institutionalismen.
Sidstnævnte fokuserer på ideer, der kan være både individuelle og kollektive (se for eksempel Czarniawska &
Joerges 1996: 33 eller Campbell 2004: 119-127).
3. Når normer rejser!side 15
Mellem spredning og forankring
3.2.1 Konstituerende og regulerende normer
Gennem socialisering er normer med til at ændre aktørers identiteter, interesser og adfærd
(ibid.). I nogle situationer opererer normer som regler, der definerer aktørers identitet. Da har
normer en ”konstituerende” effekt, der specificerer hvilken adfærd, der vil få andre til at
genkende en given identitet. I 1980’erne og 1990’erne var det for eksempel forventet af
moderne virksomheder, at de anvendte kvalitetssikringssystemet Total Quality Management,
mens virksomheder, der ikke gjorde, blev opfattet som utidssvarende og dårligt ledet
(Abrahamson 1996: 123; Zbaracki 1998). Konstituerende normer er derfor med til at ændre
aktørers identitet og opfattelse af egne interesser (Katzenstein 1996: 5; Finnemore & Sikkink
1998: 891). Andre gange opererer normer som standarder, der specificerer, hvordan en
allerede defineret identitet bør føres ud i livet. Når virksomheder for eksempel agerer
”egoistisk”, følger det af forventningen om, at virksomheder er økonomisk rationelle og
derfor søger at optimere egen profit. Normer har da en ”regulerende” effekt, der specificerer
standarder for passende adfærd (Katzenstein 1996: 5f; Jepperson et al. 1996: 54).
Normer er dermed knyttet til bestemte identiteter. Enten definerer de identiteterne selv, eller
også foreskriver de adfærd for bestemte identiteter, eller begge dele. Fordi aktører ikke ligger
passivt under for normpres, men indgår i en aktiv proces, hvor ideer vælges fra og til, og
normer tilpasses, er identiteter heller ikke forudbestemte og statiske. De udvikles og ændres
gennem aktørers interaktion. Aktører sammenligner sig konstant med ”passende” andre for at
identificere, hvilken adfærd der matcher aktørens opfattelse af sin egen identitet og situation
(Sahlin-Andersson & Sevón 2003: 255f). Dermed konstituerer normer ikke identiteter og
handlinger uafhængigt af aktørens forudgående selvopfattelse og kontekst. Det understreger
tre væsentlige parametre, som analysen er bygget op omkring: Kontekst, relationel
selvforståelse (identitet) og deduktion af konkret handling (adfærd).
3.3 Specialets analyseniveau og aktørantagelser
For at kunne analysere samspillet mellem normer, aktører og deres kontekst trækker jeg på
skandinavisk institutionalisme. Tilgangen har den fordel, at den ikke skelner mellem
organisationer, hvad enten disse er offentlige eller private eller opererer på internationalt,
nationalt eller lokalt niveau – det afgørende er organisationens omgivelser og dens perception
heraf.
3. Når normer rejser!side 16
Mellem spredning og forankring
3.3.1 Analyseniveau: Det organisatoriske felt omkring CSR
Forskellige versioner af institutionel teori adskilles blandt andet af deres analyseniveau, der
kan verdenssamfundet, en population af organisationer, en organisation, et subsystem i en
organisation etc. (Jamali & Neville 2011: 602; Scott 2008: 89). Med fokus på GCNK,
analyserer jeg det organisatoriske felt omkring CSR i Kenya. Et organisatorisk felt forstås her
som et felt, der formes omkring et særligt emne (CSR), der er vigtigt for et specifikt kollektiv
af organisationer (Wooten & Hoffman 2008: 137-143).28 Fordelen ved dette analyseniveau er,
at det tillader en analyse, som indfanger det gensidige forhold mellem en organisation og dens
kontekst samt den kompleksitet af institutionelle forhold, der er i spil i forhold til CSR – både
transnationale og nationale forhold på makroniveau og processer på mikroniveau relateret til
fortolkning og meningsdannelse i den enkelte organisation (Scott 2008: 190ff). Tilgangen
stemmer overens med skandinaviske institutionalismes afvisning af traditionelle analytiske
distinktioner mellem individer og organisationer på mikroniveauet og aktører som stat,
samfund, markeder eller FN på makroniveauet. Mikro og makro, lokal og global, påvirker
hinanden i kausale loops og kan derfor ikke forstås uafhængigt af hinanden (Czarniawska &
Sevón 1996: 7; Czarniawska & Joerges 1996: 20-23).
3.3.2 Den åbne organisation og andre aktørantagelser
En organisation opfattes her grundlæggende som et produktionssystem, der har til formål at
løse visse opgaver, hvorfor både virksomheder og GCNK-sekretariatet kan opfattes som
organisationer (Jacobsen & Thorsvik 2002: 15). Det følger af ovenstående, at organisationer
forstås og analyseres som åbne systemer, frem for afgrænsede fra deres omverden.
Organisationer indgår i et større system af relationer og tilpasser sig i et vist omfang disse
(Scott 2003: 28f).
Paul Kowert og Jeffrey Legro (1996) peger på tre overordnede processer, som kan lede til
fremvæksten og udbredelsen af normer: forhold inde i den enkelte aktør (interne processer),
interaktionen mellem aktører (sociale processer) og samspillet mellem aktørerne og deres
generelle omgivelser (kontekstuelle processer) (Kowert & Legro 1996: 469-483). Mit fokus på
institutionelle faktorer med betydning for CSR i Kenya og på GCNK-sekretariatets
muligheder for at påvirke processen betyder, at jeg analyserer kontekstuelle og sociale
processer, men udelader de interne processer. Jeg forstår altså organisationerne som
28 Jeg følger her en nyere forståelse af organisatoriske felter, der ikke som tidligere er defineret af virksomheder
med en fælles teknologi eller fælles marked (Wooten & Hoffman 2008).
3. Når normer rejser!side 17
Mellem spredning og forankring
enhedsaktører, og specialets informanter29 som repræsentanter herfor, og undlader at vurdere
betydningen af interne forhold såsom organisationernes interne struktur, ledelse eller
enkeltpersoner. Dermed ikke sagt, at sådanne faktorer er ligegyldige for, hvordan
virksomheden forstår og implementerer CSR,30 men en systematisk behandling heraf ligger
uden for specialets primære empiriske grundlag og er derfor for omfangsrigt.31
Samtidig antager jeg, at organisationerne er afgrænset til Kenya, således at de relationer, som
eksempelvis GCNK-sekretariatet har til udenlandske donorer, og kenyanske datterselskaber
har til udenlandske hovedsæder, analyseres som eksterne institutionelle forhold frem for
interne organisatoriske forhold. Det er en analytisk fornuftig antagelse, da det jo netop er
betydningen af at være fysisk placeret i den kenyanske kontekst, der undersøges.
3.4 Oversættelse og tilpasning af normer mellem kontekster
Formålet med første analysedel i kapitel 9 er at forstå de meninger, som henholdsvis
medlemsvirksomhederne og GCNK-sekretariatet tillægger CSR. Selvom organisationerne er
indlejret i samme nationale kontekst, er de stadig påvirket af forskellige institutionelle faktorer
i forskellig grad. Hver organisation tilpasser CSR til sin specifikke situation, og det er derfor
ikke forventningen kun at identificere én kenyansk forståelse af CSR. Denne forståelse af, at
normer tilpasses, når de spredes mellem kontekster og organisationer, er den skandinaviske
institutionalismes kæphest.32
3.4.1 Normoversættelse og imitation
Ifølge skandinavisk institutionalisme spredes normer ikke, de imiteres og oversættes.
Terminologien understreger, at processen ikke er mekanisk, hverken i form af normer som
uforanderlige opskrifter eller universelle sandheder, eller i form af passiv normadoption givet
de eksisterende institutionelle strukturer (Czarniawska & Sevón 1996: 3; Czarniawska &
Kapitel 7 redegør for specialets empiriske grundlag, herunder udførte interviews.
For eksempler på analyser af interne institutionelle forhold med betydning for CSR, se Aguilera & Jackson
2003 og Mitchell et al. 1997.
31 Faktisk er det tydeligt i specialets empiri, at informanterne selv eller personer i organisationernes ledelse i flere
tilfælde er ildsjæle, der brænder for CSR-dagsordenen og i høj grad har haft betydning for, hvor fremtrædende
en del af virksomheden CSR er. Samtidig er det, som analysen viser, tydeligt, at forståelsen af CSR samt den
konkrete udformning af CSR er stærkt påvirket af virksomhedernes omgivelser, og det synes derfor rimeligt at
lave denne afgrænsning.
32 Den skandinaviske institutionalisme ser på, hvordan ideer ændres i overgangen fra en kontekst til en anden, og
hvordan organisationers tilpasning af ideer er med til at skabe organisatorisk udvikling og forandring. Mit fokus
på normer kan sidestilles med den skandinaviske institutionalismes definition af ideer som intersubjektive,
kollektive opfattelser – i modsætning til enkeltpersoners opfattelser – der påvirker identitetsopfattelser og
adfærd, fordi aktører ønsker at blive opfattet som passende; moderigtige og legitime (Czarniawska & Joerges
1996: 33; Sahlin-Andersson & Sevón 2003: 255, 258ff).
29
30
3. Når normer rejser!side 18
Mellem spredning og forankring
Joerges 1996: 23f). Normers rejse er en aktiv proces, hvor aktører oversætter og fortolker
eksogene opfattelser.33
Helt konkret må normer nødvendigvis ”objektificeres” gennem ord eller billeder, for
eksempel i form af tekst, før de kan udbredes. Det er aktørers objektificering og efterfølgende
materialisering af normer til konkrete handlinger, der forandrer normer (Czarniawska &
Joerges 1996: 20, 32f, Czarniawska & Sevón 2005: 9). Processen indebærer et element af aktiv
stillingtagen, fordi organisationer oversætter og ændrer normer så de tilpasses til deres
situation og kontekst og det, de opfatter som en legitim og moderne identitet (SahlinAndersson 1996: 85f, 92; Sahlin-Andersson & Sevón 2003: 262; Meyer 1996: 244).
Dermed rejser normer mellem aktører i en kæde af redigering, hvor de forandres og
oversættes i hver aktørs forsøg på at opnå en passende identitet. Organisationer indenfor
samme organisatoriske felt sammenligner sig med og imiterer hinanden i en konstant
forhandling over og forandring af passende identiteter og tilhørende interesser. Hvad der
præcist opfattes som legitimt opstår i interaktionen mellem aktører og er derfor både
midlertidigt og lokalt defineret (Sahlin-Andersson 1996; Sevón 1996: 54; Sahlin-Andersson &
Sevón 2003: 253ff).
3.4.2 Betydningen af kontekst
Både imitation og oversættelse sker under indflydelse af aktørernes kontekst. Som oftest er
det ubevidst, uden at det gør omkringliggende institutioner til adfærdsdeterminerende
struktur. Snarere er konteksten ”selv-påført”. Aktører bygger videre på deres egne erfaringer,
når de vurderer, hvilke normer de skal adoptere og tilpasser dem til deres organisation
(Czarniawska & Joerges 1996: 28-32; Sahlin-Andersson & Sevón 2003: 253). Den
skandinaviske institutionalisme fokuserer primært på de kulturelle elementer i konteksten ud
fra antagelsen om, at kultur går forud for opfattelsen af alt andet. For at folde denne
grundantagelse ud og opstille nogle analytiske retningslinjer, operationaliserer jeg den
kenyanske kontekst til at være udgjort af henholdsvis regulerende, normative og kulturelle34
institutionelle elementer. Dette er i overensstemmelse med Richard Scott’s forståelse af, at det
33 Når jeg anvender begrebet ”aktør”, er det med de samme forbehold som Meyer fremhæver: Jeg bruger det
som en praktisk samlebetegnelse for de organisationer, jeg analyserer, uden at det implicerer, at de har en
afgrænset og lukket karakter, da dette ikke stemmer overens med den skandinaviske institutionalismes betoning
af kontekst, kultur og intersubjektive legitimitetsopfattelser (Meyer 1996: 243; Meyer & Jepperson 2000).
34 Scott kalder dette sidste institutionelle element for kulturel/kognitiv for at pointere, at kultur fungerer som en
bagvedliggende forståelsesramme hos aktøren. Uden at ville anfægte Scott’s forståelse af kulturens indvirkning
på den enkelte aktørs kognitive fortolkningsrammer, vælger jeg her kun at notere elementet som kulturelt, for at
undgå misforståelser relateret til, at jeg har afskåret mig fra at forholde mig til betydningen af interne
institutionelle forhold i aktørerne.
3. Når normer rejser!side 19
Mellem spredning og forankring
er de omkringliggende institutioner, som giver mening til det sociale (Scott 2008: 48-51).35 I et
samspil mellem institutioner såsom love, sanktioner, værdier, traditioner mv. skaber den
enkelte aktør sin opfattelse af virkeligheden, sin identitet og sine interesser. 36 I anden
analysedel i kapitel 10 uddyber jeg min forståelse af de tre institutionelle elementer og
undersøger på den baggrund, hvordan konteksten kan forklare de ligheder og forskelle, der er
i virksomhedernes CSR-forståelser.
3.5 Modebølger og institutionalisering
Organisationer er omgivet af ideer, og de opfanger en masse og spytter de fleste ud igen.
Også her ligger der et element af aktiv stillingtagen, idet organisationer ikke imiterer hele tiden
og alting (Sevón 1996: 54). Til tider bliver nogle ideer særligt populære og rejser mellem
mange aktører på tværs af tid og rum, og der opstår en modebølge (Czarniawska & Joerges
1996: 24f; Czarniawska 2005; Czarniawska & Panozzo 2008). I Martha Finnemores og
Kathryn Sikkinks terminologi kan man sige, at der opstår en normkaskade ud fra
organisationers ønske om at blive opfattet som moderigtige og legitime. Hvis en norm
derefter generelt bliver opfattet som en succes, kan den på sigt komme til at fungere som en
regel for opførsel; den bliver institutionaliseret til en slags normaltilstand, der ikke stilles
spørgsmålstegn ved eller debatteres (Finnemore & Sikkink 1998: 895, 900-904; Czarniawska
& Joerges 1996: 24f). Det kræver, at samtlige organisationer i et organisatorisk felt adopterer
den (Czarniawska & Joerges 1996: 38), hvilket er den tilstand, lokale Global Compact netværk
ideelt set skal bidrage til at etablere.
3.5.1 CSR som modebølge
Om en idé har potentiale til på sigt at blive institutionaliseret afhænger af, om den er bundet
an til en legitimerende metafortælling. Sådanne bringer et hav af master-ideer, moder,
blueprints og paradigmer med sig, der dominerer en given periode (Czarniawska & Joerges
1996: 36). Globaliseringen kan siges at være en sådan nuværende metafortælling og ikke
mindst for Global Compacts promovering af CSR, som redegjort for indledningsvist. På den
baggrund kan CSR opfattes som en tilhørende modebølge, idet CSR fremsætter en bredt
Helt præcist definerer Scott institutioner som ”bestående af regulerende, normative og kulturelt-kognitive elementer der,
sammen med tilknyttede aktiviteter og ressourcer, giver stabilitet og mening til det sociale” (frit oversat efter Scott 2008: 48)
36 Som nævnt fokuserer den skandinaviske institutionalisme på de kulturelle elementer i konteksten, ud fra
forståelsen, at kultur går forud for opfattelsen af alt andet. Ved at lade empirien styre hvilke institutionelle typer,
der identificeres som betydende for forståelsen af CSR, går specialets teorikobling med Scotts øvrige
institutionelle elementer ikke på kompromis med hverken den skandinaviske institutionalisme eller specialets
grundlæggende antagelse om, at det er den enkelte aktørs perception af virkeligheden, som styrer den mening
CSR tillægges.
35
3. Når normer rejser!side 20
Mellem spredning og forankring
accepteret forskrift for, hvordan forholdet mellem virksomheder og samfund bør være og
bliver betragtet som en passende løsning på globaliseringsrelaterede udfordringer (Gjølberg
2010: 205). Det er imidlertid hverken en norms egentlige indhold eller karakteren af det
problem, organisationer forklarer deres normadoption med, der bestemmer, om en norm
rejser. Det afgørende er, hvordan normen opfattes, hvordan det eventuelle problem opfattes
og hvordan matchet mellem de to opfattes. Dette match skabes i oversættelsesprocessen
(Czarniawska & Joerges 1996: 25). Normen skal opfattes som overlegen, enten i de konkrete
handlingsforskrifter den giver i forhold til en given situation, eller fordi den er legitimerende
for organisationen (Czarniawska & Sevón 2005: 9).
Oprindeligt er CSR et amerikansk management begreb, der fokuserede på, hvordan
virksomheder kunne afstemme sociale forventninger med profitmaksimering (Vogel 2005: 7;
Matten & Moon 2008: 405f; Carroll 2008). I dag er CSR blevet en global trend, og i både
Europa og USA er CSR med til at tegne den legitime og moderne virksomhed (Zorn &
Collins 2007; Gjølberg 2010: 224). Derved passer CSR på beskrivelsen af en norm, der er rejst
langt fra sin amerikanske oprindelse og nu har nået kenyanske virksomheder. CSR indebærer
dog hverken en politisk eller kulturel neutral model for forholdet mellem virksomheder og
det omkringliggende samfund, men har stærke slægtsbånd til neoliberalismen og dens
nedprioritering af statslig regulering til fordel for markedets frie kræfter (Vogel 2005; Doane
2005; Hanlon 2008; Devinney 2009; Richter 2010). Ud fra ovenstående teoretiske ramme kan
det derfor forventes, at hvis den virksomheds-samfundsmodel, CSR foreslår, afviger fra
kenyanske institutioner og værdier, vil CSR blive tilpasset, oversat og transformeret.
3.6 Opsamling
Figur 2 illustrerer det samspil mellem normer, lokalkontekster og normoversættelse kapitlet
har opstillet.
3. Når normer rejser!side 21
Mellem spredning og forankring
International norm
Institutionelle forhold
Regulerende
Normative
Kulturelle
Organisatorisk felt
Normoversættelse
Aktører
Figur 2 Samspillet mellem internationale normer, lokalkontekst og normoversættelse
Specialets tre analysedele stiller skarpt på hvert sit analyseniveau for på den vis at indfange de
komplekse samspil mellem de forskellige niveauer. Ovenfor operationaliserede jeg kort min
forståelse af konteksten i tre typer af institutionelle elementer. De følgende to kapitler
operationaliserer hvilke oversættelser af CSR, der kan tænkes at finde sted i en
udviklingskontekst samt normentreprenørers muligheder for at bidrage til lokal forankring af
CSR. Kapitel 6 samler derefter de teoretiske dele til en samlet teorimodel.
3. Når normer rejser!side 22
Mellem spredning og forankring
4. MULIGE CSR-FORSTÅELSER I EN
UDVIKLINGSKONTEKST
Undersøges oversættelsen af en norm fra en kontekst til en anden, kan det ses, hvordan
redigeringen er afgrænset af nogle bestemte regler. Det gælder for disse, at de altid er afledt af
den kontekst, oversættelsen finder sted i, og at de indskrænker processen for repræsentation
og genfortælling, og dermed hvilke fortolkninger af normen der er mulige. De er kun
eksplicitte i et begrænset omfang, men den oversatte norm afslører, hvilke regler der er blevet
fulgt, bevidst eller ubevidst (Sahlin-Andersson & Sevón 2003: 262f). Nedenfor opstiller jeg en
typologi over mulige oversættelser af CSR i en udviklingskontekst. Efterfølgende, i kapitel 5,
argumenterer jeg for, at de lokale Global Compact netværk bør gøre sig klart, hvilke
redigeringsregler, der har været anvendt i deres kontekst, for på den baggrund at kunne
udvikle en strategi for lokal forankring af CSR.
4.1 Typologi over mulige CSR-forståelser
Størstedelen af CSR-litteraturen centrerer sig omkring instrumentelle teorier om business
casen for CSR (Blowfield 2005: 515, 521-524; Vogel 2005: 10ff) og diskuterer, om og hvordan
virksomheder kan anvende ansvarlige forretningsgange til at forbedre styringen af risici og
omdømme, brand-værdi, kundeloyalitet, medarbejderrelationer, positionering overfor
potentielle forretningspartnere og kunder og derigennem opnå profit.37 Samtidig er det muligt
at identificere en normativ case for CSR i litteraturen omkring virksomhedsetik og
stakeholderteori (Freeman 1984), fokuseret på virksomheders moralske forpligtelser overfor
det omkringliggende samfund (Morsing et al. 2007: 87f; Gjølberg 2010: 206f). Derudover
37 For et overblik over den instrumentelt orienterede CSR-litteratur, se Margolis & Walsh 2003; Kurucz et al.
2008 og Kolk & van Tulder 2010.
4. Mulige CSR-forståelser i en udviklingskontekst!side 23
Mellem spredning og forankring
dækker CSR-litteraturen spørgsmål med relevans for en enkelt virksomhed såvel som
fundamentale spørgsmål vedrørende global governance og reguleringsvakuum i den globale
økonomi. Perspektivet varierer, alt efter hvilket problem CSR tænkes at skulle adressere, og
på hvilket niveau det befinder sig (ibid.).
Baseret på CSR-litteraturen kan der udledes to fundamentale dimensioner, som aktørers
oversættelse af CSR vil placere sig langs. Den første dimension vedrører begrundelse for og
framing af CSR og varierer i forhold til, om aktørerne framer CSR i et instrumentelt sprog om
nyttemaksimering på linje med business casen for CSR, eller i et normativt, pligtetisk sprog
om moralske forpligtelser, sociale rettigheder og miljørelaterede værdier, på linje med den
normative case for CSR. 38 Den anden dimension vedrører det geografiske fokus for
aktørernes CSR-oversættelser og varierer i forhold til, om aktørerne fortolker CSR i relation
til problematikker på virksomheds-, nationalt eller internationalt niveau. Det blotlægger,
hvilket samfund aktørerne fortolker deres identitet i forhold til og er derfor afgørende for den
virksomheds-samfundsmodel, de orienterer sig efter. Kombineres de to dimensioner, er
resultatet en typologi med seks grundlæggende fortolkninger, som aktører kan oversætte CSR
til (figur 3).
Begrundelse
Orientering
Virksomhed
National
International
Instrumentel
Normativ
CSR som middel til forbedret
konkurrenceevne for virksomheden
CSR som moralsk forpligtelse overfor
berørte lokalsamfund
CSR som middel til national udvikling
CSR som moralsk forpligtelse overfor
nationen
CSR som middel til forbedret national
konkurrenceevne i den globale økonomi
CSR som global governance
Figur 3 Typologi over mulige oversættelser af CSR i en udviklingskontekst
Typologien er min operationalisering af mulige CSR-forståelser. Nedenfor gennemgår jeg
hver forståelse. Jeg tager særligt udgangspunkt i det nyere felt af litteratur om CSR i
38
Det følger af min teoretiske ramme, at begge begrundelser for CSR opfattes som sociale konstruktioner, der
anvendes, alt efter hvilken identitet den enkelte virksomhed finder legitimerende. Dermed ligger den
skandinaviske institutionalismes kulturbårne logik som en basis for den instrumentelle og den normative logik i
stedet for at figurere som en tredje forklaringsramme på linje med dem.
4. Mulige CSR-forståelser i en udviklingskontekst!side 24
Mellem spredning og forankring
udviklingslande for på den vis at danne et analyseapparat, der mindsker de tidligere påpegede
svagheder i forskningen omkring CSR; dels relateret til at tage udgangspunkt i en
grundlæggende vestlig model for forholdet mellem virksomheder og samfund, dels at antage
en universalistisk definition af CSR. Da specialet undersøger tilhængere af CSR, er
typologiens positive operationalisering fyldestgørende til mit formål, hvorfor jeg ikke
indarbejder kritikkerne af de forskellige CSR-forståelser.39
4.1.1 CSR som middel til forbedret konkurrenceevne for virksomheden
Når aktører begrunder CSR instrumentelt og fokuserer på de konkurrence- og
profileringsmuligheder, CSR giver for den enkelte virksomhed, forstås CSR som business
case. Det betyder, at virksomheder handler efter en form for oplyst egeninteresse snarere end
et ønske om at gøre noget godt (Morsing et al. 2007: 87). Forståelsen stiller derfor ikke
spørgsmålstegn ved det grundlæggende rationale, at virksomheder skal maksimere deres
profit. Formålet med CSR er at gavne virksomhedens bundlinje og aktionærer, men CSR ses
som en win-win situation for både virksomheder og samfund (Vogel 2005: 19-24).
At forretning kan kobles med CSR er en forståelse, som har været fremherskende gennem de
sidste årtier i Europa i almindelighed og i Danmark i særdeleshed (Matten & Moon 2008;
Morsing & Beckmann 2006:115ff, Gjølberg 2010: 211f). Udgangspunktet er, at
virksomheders konkurrenceevne i høj grad afhænger af deres omgivelser og af at kunne
fastholde gode medarbejdere. Derfor anvender virksomheder CSR som strategisk marketing
eller profilering overfor udvalgte stakeholdergrupper for at pleje relationen til disse og
minimere de risici, de måtte udgøre (Porter & Kramer 2002; 2006). 40 Virksomhederne
definerer selv, hvem der er de relevante stakeholdere ud fra en vurdering af deres betydning
for virksomhedens økonomiske succes. Det kan være medarbejdere, aftagere af
virksomhedens produkt eller service, forbrugersegmenter i et marked, investorer,
39 Den primære kritik af den instrumentelle begrundelse er, at CSR grundlæggende er et middel til at opfylde
virksomhedens egne interesser, og – i en udviklingskontekst – at CSR som udviklingsparadigme derfor
implicerer, at udvikling kun finder sted indenfor de områder, hvor der er en klar og profitabel business case.
Selvom hensigten med CSR måske er at bidrage til samfundsudfordringer, slører CSR-initiativer dermed de
egentlige omkostninger, virksomheder pålægger samfundet, fordi kun nogle former for udviklingstiltag bliver
forfulgt, mens andre bliver udeladt, hvilket kan være suboptimalt på samfundsniveau (Frynas 2008: 277f,
Blowfield 2005). Den primære kritik af den normative begrundelse for CSR er, at det, med sit fokus på
filantropiske donationer og initiativer, fjerner fokus fra virksomhedens kerneforretning og dermed tillader, at
virksomheden bliver opfattet som socialt ansvarlig uden at stille spørgsmålstegn ved selve produktet og dets
frembringelse. Dermed bliver også denne forståelse svær at skelne fra en instrumentel interesse i imagepleje og
at glæde shareholders i sidste ende (Werhane 2007: 460f). Begge fløje af kritik peger i retning af et
grundlæggende behov for øget mulighed for kontrol af virksomheders CSR-erklæringer og en bredspektret
effektmåling af CSR.
40 Forståelsen af, at virksomheder har stakeholdere, er blevet en almen forståelse i virksomheder såvel som i
management litteraturen. For en gennemgang af denne, se Donaldson & Preston 1995.
4. Mulige CSR-forståelser i en udviklingskontekst!side 25
Mellem spredning og forankring
interessegrupper, lokalsamfund etc. (Donaldson & Preston 1995: 71, 77-80; Jawahar &
McLaughlin 2001).
4.1.2 CSR som moralsk forpligtelse overfor berørte lokalsamfund
Kombinationen af en normativ begrundelse for CSR og fokus på virksomheden giver en
fortolkning af CSR som en moralsk forpligtelse overfor det umiddelbare lokalsamfund. Her
er det ikke virksomhedens interesser, der definerer, hvem de relevante stakeholdergrupper er.
Det afgøres af, hvem der har en legitim interesse i virksomheden (Donaldson & Preston
1995: 71, 81f). De væsentligste stakeholdergrupper bliver da virksomhedens medarbejdere og
de nærtstående lokalsamfund, som er direkte berørt af virksomhedens virke. Relationen kan
både være positivt tegnet, for eksempel medarbejderes familier og lokalsamfund, som bliver
holdt gående af beskæftigelse i virksomheden, og negativt tegnet, for eksempel lokalsamfund
hvis leveområder og -brød bliver påvirket eller eksproprieret af virksomhedens manglende
miljøhensyn eller produktion (Newell 2005).
I denne fortolkning af CSR frames virksomhedens relation til samfundet normativt.
Virksomheden opfattes som en samfundsborger med tilsvarende moralske pligter og
rettigheder, indfanget i udtrykket ”corporate citizenship” (Matten & Crane 2005; Whitehouse
2003: 303f). Den skal derfor ikke kun engagere sig i CSR, når det indebærer en økonomisk
gevinst, men er moralsk forpligtet til at give tilbage til det samfund, den er en del af (Gjølberg
2010: 208). Denne værdidrevne og filantropiske tilgang har en fremtrædende plads i den
amerikanske CSR-tradition (Maignan & Ralston 2002; Matten & Moon 2008), men også i
udviklingslande er der ofte en særligt stærk tradition for filantropi. Her følger den både af
kulturelle traditioner (Frynas 2005; Lutz 2009) og af mange års afhængighed af
udviklingsbistand og donorassistance, der har medført en ”modtagerkultur”, hvor
lokalsamfund forventer støtten (Visser 2008: 490).
4.1.3 CSR som middel til national udvikling
I denne kategori er rationalet, at når virksomheder bidrager til beskyttelse af miljøet,
uddannelse, bekæmpelse af fattigdom og andre sociale udfordringer, supplerer det statens
bestræbelser på samme. Som ved det instrumentelle, virksomhedsfokuserede rationale
opfattes CSR som værende til virksomhedens og samfundets fælles gavn, men denne gang er
samfundet bredere defineret end de strategisk definerede stakeholdergrupper beskrevet
ovenfor.
4. Mulige CSR-forståelser i en udviklingskontekst!side 26
Mellem spredning og forankring
I mange udviklingslande står virksomheder overfor en stat, som ikke kan levere og
tilfredsstille basale sociale ydelser og behov (Valente & Crane 2010). Det skyldes oftest
mangel på ressourcer, men ledsages af problemer med korruption i den offentlige sektor
(Gichure 2006; Rose-Ackerman 2008), samt at omfattende økonomisk liberalisering i
udviklingslande er sket på bekostning af offentlige sociale ydelser (Rudra 2008). Ifølge denne
instrumentelle, nationalt fokuserede fortolkning af CSR fungerer virksomheders engagement i
CSR som en social buffer og et nødvendigt middel til national udvikling (Amaeshi et al. 2006;
Frynas 2005). Tiltagene kan være frivillig supplering eller substituering af statsydelser gennem
filantropiske tiltag såsom at bygge skoler og tilbyde uddannelse (Valente & Crane 2010), men
det kan også være relateret til virksomhedens kerneforretning, for eksempel gennem
produkter såkaldte BoP-produkter, der er udviklet til at møde de særlige behov, som
eksisterer i bunden af den økonomiske pyramide (Bottom-of-Pyramid) (Prahalad &
Hammond 2002; Prahalad 2005). Motivet er instrumentelt, idet der øjnes en gevinst for
virksomheden, enten på kort sigt eller på længere sigt, for eksempel efterhånden som den
nationale arbejdskraft bliver opkvalificeret og sundere, eller fordi CSR kan være med til at
danne præcedens for adfærd eksempelvis indenfor anti-korruption.
4.1.4 CSR som moralsk forpligtelse overfor nationen
I denne normative fortolkning af CSR udvides den moralske forpligtelse fra at vedrøre
grupper i virksomhedens nærmiljø til at vedrøre udsatte grupper i nationen som sådan.
Virksomhedens moralske forpligtelser følger af at være ”samfundsborger” i en nation af
borgere med et skæbnefællesskab, afgrænset af staten som fællespolitisk enhed (Marsden
2000: 11, Matten & Crane 2005: 169f). Derved går denne fortolkning udover
stakeholderbegrebet og begrunder CSR i et normativt fællesskab af aktører, der ikke
nødvendigvis er påvirket af virksomheden, mens som virksomheden bør give tilbage til, da de
er en del af samme nationale fællessskab. Midler kan være filantropiske donationer til
nationale udviklingsorganisationer, trossamfund, NGO’er, bidrag til kapacitetsopbygning,
uddannelse mv.
4.1.5 CSR som middel til forbedret national konkurrenceevne i den globale økonomi
Kombineres en instrumentel begrundelse med et internationalt fokus, fås en fortolkning af
CSR som et middel til at forbedre national eller regional konkurrenceevne. CSR giver et
innovativt image til virksomheder, som opererer på de globale markeder. Dermed hjælper
CSR til at tiltrække investeringer, øge eksporten, skabe arbejdspladser og økonomisk vækst til
glæde for den enkelte virksomhed, men også for den samlede nation eller region. Denne
4. Mulige CSR-forståelser i en udviklingskontekst!side 27
Mellem spredning og forankring
CSR-fortolkning ses blandt andet i EU’s Lissabonstrategi, hvor CSR konceptualiseres som et
middel til at øge europæisk konkurrenceevne og innovation (EU 2005; Vallentin & Murillo
2009). Også i udviklingslande bliver CSR opfattet som et konkurrenceparameter i den globale
økonomi (Jenkins 2005: 527), og adskillige studier undersøger sammenhængen mellem
udenlandske investeringer i udviklingslande og øget CSR-engagement.41 Senest har UNCTAD
taget forståelsen til sig i deres World Investment Report 2011, der dedikerer en hel sektion til
CSR (UNCTAD 2011: 111-122).
4.1.6 CSR som global governance
Den sidste fortolkning af CSR kombinerer en moralsk begrundelse med et internationalt
fokus. Her forstås CSR som en moralsk forpligtelse, virksomheder har til at bidrage til global
governance: At adressere det føromtalte reguleringsvakuum, som er opstået i den globale
økonomi og bidrage til indfrielsen af internationale standarder om fred, menneskerettigheder,
transparens, reduceret klimaopvarmning, bæredygtig udvikling etc. (Kolk & van Tulder 2005;
2010; Levy & Newell 2005). Virksomheden er ikke alene samfundsborger, men
verdensborger, en ”global corporate citizen” med en internationalt forankret identitet og
moralske forpligtelser overfor befolkningsgrupper på tværs af kloden (Post & Carroll 2004:
306ff; Matten & Crane 2005, Margolish & Walsh 2003).
4.2 Opsamling
De seks skitserede CSR-fortolkninger involverer en oversættelse og tilpasning af den
oprindelige amerikanske forretningsdrevne forståelse. Fra et institutionelt perspektiv
forventes det, at hver aktørs præcise oversættelse er tilpasset de specifikke politiskøkonomiske realiteter og de dominerende kulturelle værdier i et land. Endvidere forventes
det, at oversættelserne placerer sig langs to dimensioner afhængigt af deres geografiske fokus
og normative vs. instrumentelle orientering. Aktørernes oversættelser tydeliggør hvilke
redigeringsregler, der har været i spil, og hvilken situation og identitet hver aktør identificerer
sig med.
Skandinavisk institutionalisme finder, at vestlige normer er overlegne, herunder at moderne
identitet indebærer at fremstå rationel (Meyer & Jepperson 2000; Brunsson 2002; SahlinAndersson & Sevón 2003: 263).42 Ligesom business casen for CSR vinder frem Vesten over
For eksempler se Goyal 2005; Peng & Beamish 2008 og Gugler & Shi 2009.
Argumentet følger af en empirisk snarere end en normativ betragtning og strider derfor ikke med teoriens
betoning af lokal fortolkning.
41
42
4. Mulige CSR-forståelser i en udviklingskontekst!side 28
Mellem spredning og forankring
(Vogel 2005), er det sandsynligt, at den rationelle fortolkning også er et legitimitetskriterium
for organisationer i Kenya. Det strider dog mod mit ærinde at lade opfattelsen være et
udgangspunkt for analysen. Derfor opstiller jeg ingen forventninger om, at aktørerne placerer
sig instrumentelt i typologien. I stedet går jeg åbent til analysen for at minimere analytiske bias
og undersøge oversættelsen af CSR på sine egne præmisser.
4. Mulige CSR-forståelser i en udviklingskontekst!side 29
Mellem spredning og forankring
5. NORMENTREPRENØRER OG FORANKRING
Denne del af teorirammen fokuserer på aktørniveauet: de lokale Global Compact netværk
som normentreprenører. Selvom normefterlevelse er afhængig af de specifikke forhold, den
enkelte organisation er en del af, kan normentreprenører, som aktivt søger at sprede og
redigere en norm, spille en betydende rolle i processen. Nedenfor stiller jeg skarpt på
begreberne normentreprenør, framing og lokalisering for at opstille et analyseapparat til at
vurdere GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til lokal forankring.
5.1 Normentreprenører
Skandinavisk
institutionalisme
understreger
vigtigheden
af
aktører
i
normspredningsprocesser, der har en interesse i at fremme en bestemt dagsorden, fx
konsulenter, medier, internationale organisationer eller ekspertgrupper (Sahlin-Andersson &
Sevón 2003: 264). De former, forandrer og bærer normer fremad gennem rådgivning,
fortolkning og videreformidling, men tager ikke selv ansvar for organisatorisk adfærd i
overensstemmelse med normen. Deres funktion er mere normativ; at sætte standarder for
god og dårlig adfærd (ibid.; Meyer 1996: 244). GCNK-sekretariatet er sådan en aktør. Fordi
normer ikke spredes passivt, men modtages og transformeres i en kæde af aktive translatører
(Sahlin-Andersson & Sevón 2003: 253), og fordi sekretariatet udgør et afgørende bindeled i
denne kæde mellem GCO på det internationale niveau og kenyanske virksomheder på det
lokale, har GCNK-sekretariatet en vigtig rolle som translatør eller som ”normentreprenør”.43
I skandinavisk institutionalisme benævnes sådanne normbærende aktører ”translatører” eller ”oversættere”
(Czarniawska & Joerges 1996: 28), ”editorer” (Sahlin-Andersson 1996: 83ff), ”mediatorer” (Sahlin-Andersson &
Sevón 2003: 264), ”the Others” (Meyer 1996: 244-247) m.m. Jeg anvender normspredningsteoriens begreb
”normentreprenør”, da denne del af min teoriramme primært er inspireret af denne teorigren, og da det er
konsistent med specialets øvrige terminologi.
43
5. Normentreprenører og forankring!side 30
Mellem spredning og forankring
Mens skandinavisk institutionalisme vægter muligheden for, at visse aktører aktivt søger at
fremme en norm, tilbyder teorien ingen systematisk analyse heraf. Fordi den primært er
optaget af modtagersiden i normspredningsprocesser (Røvik 2007: 37f), forbliver dens
analyse af normentreprenører i en kulturel ramme, hvor normers rejser analyseres som en
samlet proces af mange lige betydende aktører. Derfor opstiller skandinavisk institutionalisme
ingen retningslinjer for at analysere betydningen af enkelte normentreprenører i en
normspredningsproces eller konkrete handlingsanvisninger til normentreprenørens ærinde
(Røvik 2007: 40). For at kunne analysere GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til
lokal forankring inddrager jeg normspredningslitteraturen, da den forholder sig specifikt til
normentreprenørers strategiske muligheder og begrænsninger. Jeg trækker særligt på
Finnemores & Sikkinks tanker om framing (1998) og Acharyas analyse af internationale
normers lokalisering i Sydøstasien (2004).
5.2 Framing
Selvom Finnemore og Sikkink fokuserer på international normspredning, er de ikke blinde
overfor det filter af nationale institutioner og normer, som internationale normer må arbejde
sig igennem, og som skaber væsentlige forskelle i national efterlevelse og fortolkning af
normer. De påpeger, at normentreprenørens rolle i at påvirke processen er meget ens
internationalt og nationalt (Finnemore & Sikkink 1998: 893). Som med Global Compact, der
beskriver sig selv som et strategisk projekt med det formål at skabe institutionel læring44 (Kell
& Levin 2004: 44), lægger aktører ofte strategier for, hvordan det er muligt at rekonstruere
præferencer, identiteter og sociale kontekster i en retning, der afspejler aktørens egne
normative overbevisninger. Det betegner Finnemore & Sikkink ”strategisk social
konstruktion” (Finnemore & Sikkink 1998: 888; 910f). En aktørs forståelse af sine omgivelser
er baseret på de fortolkningsrammer (”interpretive frames”), der er konstrueret i det sociale
felt, den opererer i (Sevón 1996: 55). Normentreprenørens rolle er at påvirke denne
intersubjektive forståelse af virkeligheden, den ”fælles viden” som guider aktørers
identitetsopfattelser og handlinger (Finnemore & Sikkink 1998: 911). De lokale Global
Compact netværkssekretariater skal derfor søge at påvirke eller opstille en fortolkningsramme
vedrørende virksomheder og deres relation til samfundet, der øger muligheden for, at
virksomhederne tager CSR til sig.
44
http://www.unglobalcompact.org/AboutTheGC/index.html, lokaliseret 3.2.2012
5. Normentreprenører og forankring!side 31
Mellem spredning og forankring
5.2.1 Betydningen af resonans for en succesfuld framing
Både skandinavisk institutionalisme og normspredningslitteraturen påpeger betydningen af
”framing” for normers popularitet (Sevón 1996: 55; Keck & Sikkink 1998: 17; Finnemore &
Sikkink 1998: 897). Ved at anvende et sprog, der benævner, fortolker og dramatiserer et
emne, skaber normentreprenører den alternative fortolkningsramme, som sætter nye
standarder for passende adfærd og interesser (ibid.). Framingen er de lokale Global Compact
netværks objektificering af CSR, som kan og gerne skal medvirke til, at virksomheder ændrer
deres opfattelse af virkeligheden og dermed af, hvem de er, og hvordan de bør agere
(Czarniawska & Joerges 1996: 20, 32f; Sahlin-Andersson & Sevón 2003: 256, 263). Men
eftersom normer aldrig træder ind i et vakuum, når de rejser fra en kontekst til en anden, er
det afgørende, at den valgte framing har resonans med den kontekst, den anvendes i. Kun
hvis der er resonans, vil normentreprenøren kunne påvirke den generelle opfattelse af emnet
(Keck & Sikkink 1998: 17).
5.3 Lokalisering
Acharya (2004) tager udgangspunkt i ovenstående forståelse i sin udvikling af begrebet
lokalisering. I overensstemmelse med dette speciales forståelse argumenterer han dog for, at
italesættelse af normer er én ting. Det er ikke nok, at normentreprenørens fremstilling af
normen passer til konteksten, selve indholdet skal også tillades at tilpasse sig (Acharya 2004:
243f). Han kalder dette lokalisering. Det er normentreprenørens aktive konstruktion af en
international norm, som resulterer i, at normen tilpasses lokale overbevisninger og praksisser
(Acharya 2004: 245).45 I langt de fleste tilfælde bliver en norm ikke adopteret, hvis den har
form af en uforanderlig opskrift, uanset hvordan den rent sprogligt præsenteres. Udover at
frame CSR, skal lokale Global Compact netværk altså fremme en CSR-forståelse, der er
tilpasset til eksisterende praksisser, kultur, normer og regulerende institutioner. Alternativerne
til lokalisering er, at normen fuldkommen afløser den eksisterende norm – hvilket sjældent
sker – eller at normen afvises (Acharya 2004: 254). Lokalisering er derfor den bedste strategi
for en lokal normentreprenør.
45 Betydningen af framing svarer til de redigeringsregler vedrørende formulering og dramatisering, som SahlinAndersson udleder, mens betydningen af lokalisering svarer til hendes redigeringsregler vedrørende kontekst:
Når normer introduceres i en ny kontekst udelades de egenskaber af den oprindelige norm, som er
kontekstspecifikke, og nye tilføres (1996: 85ff). Derudover udleder hun den redigeringsregel, at tilsyneladende
rationalitet er en god framing (Sahlin-Andersson 1996: 87f). Med mit fokus på kontekst og ønske om at gå åbent
til casen forholder jeg mig ikke til denne sidste redigeringsregel.
5. Normentreprenører og forankring!side 32
Mellem spredning og forankring
5.4 Opsamling
Jeg anvender begreberne framing og lokalisering til at analysere GCNK-sekretariatets strategi
for at bidrage til forankring af CSR blandt sine medlemmer. Udover at GCNK-sekretariatets
italesættelse af CSR skal ræsonnere med eksisterende institutionelle forhold, skal sekretariatet
arbejde efter en lokaliseringsstrategi, der skaber mulighed for, at selve indholdet i CSR
normen – de spørgsmål og forhold normen vedrører og de anviste konkrete handlinger –
ræsonnerer med den kenyanske kontekst.
I analysen trækker jeg på første analysedels kategorisering af medlemsvirksomhedernes CSRforståelser. Det fortæller os, hvilke fortolkningsrammer virksomhederne har anvendt til at
give mening til CSR, hvorvidt og hvordan de er ens eller forskellige, og dermed om der er
udviklet en fælles forståelse i det organisatoriske felt omkring CSR i Kenya eller ej. På
baggrund af dette og anden analysedels undersøgelse af, hvad der forklarer ligheder og
forskelle i virksomhedernes CSR-forståelser, er det muligt at vurdere, hvorvidt den CSRversion, GCNK-sekretariatet fremmer, ræsonnerer med den virkelighed, virksomhederne
oplever. Hvis ikke, skal GCNK-sekretariatet arbejde aktivt for at skabe et match. Alternativt
er der fare for, at CSR ikke bliver en forankret del af virksomhedernes selvopfattelse og
praksis og bliver afvist. Eller at GCNK spiller sig selv fallit som normentreprenør og dermed
forpasser chancen for at kunne påvirke CSR-dagsordenen i Kenya.
5. Normentreprenører og forankring!side 33
Mellem spredning og forankring
6. DEN SAMLEDE TEORETISKE MODEL
Med udgangspunkt i institutionel teori og særligt den skandinaviske institutionalisme har jeg
argumenteret for, at organisationer aktivt oversætter og tilpasser normer til deres kontekst, og
at det derfor kan forventes, at også CSR bliver fortolket og får et særegen indhold, afhængigt
af hver enkelt virksomheds opfattelse af sin egen situation og identitet. Med bidrag fra
henholdsvis litteratur om CSR i udviklingslande og normspredningsteori, har jeg specificeret,
hvordan CSR kan ændre sig i overgangen fra det internationale niveau til en lokal
udviklingskontekst, samt hvorfor lokale Global Compact netværk skal være yderst bevidst om
den kontekst, de opererer i, hvis de skal lykkedes med at skabe lokal forankring blandt deres
medlemmer. Figur 4 samler teorielementerne til en samlet teoretisk model og specificerer,
hvordan modellen guider analysen af det lokale Global Compact netværk i Kenya, GCNK.
CSR
Institutionelle forhold relateret til CSR i Kenya
Regulerende
Normative
Kulturelle
Analysedel 2:
Institutionelle forklaringer på
medlemsvirksomhedernes
CSR-forståelser
Det organisatoriske felt omkring CSR i Kenya
Analysedel 1:
Medlemsvirksomhedernes
forståelser af CSR
Virksomheders normoversættelse:
Begrundelse for CSR og geografisk orientering
Forankring:
Framing og lokalisering
GCNK-sekretariatet
Figur 4 Specialets samlede teoretiske model og analytiske fremgang
6. Den samlede teoretiske model!side 34
Analysedel 3:
GCNK-sekretariatets
muligheder for at bidrage til
forankring af CSR blandt
sine medlemsvirksomheder
Mellem spredning og forankring
Modellen bygger på opfattelsen af det organisatoriske felt som en central og emnespecifik
analyseenhed og som mødestedet for interaktionen mellem institutionelle forhold på makrosåvel som mikroniveau. Derved skaber modellen syntese mellem flere analyseniveauer og
tillader en analyse, der går åbent til spørgsmålet om, hvilke forhold der påvirker aktørers
tilgang til CSR, uanset hvilket niveau de befinder sig på. Modellen indfanger dermed
kompleksiteten i de institutionelle forhold, som er i spil, når CSR tilpasses til sin kontekst
under indflydelse af forhold på både nationalt og transnationalt niveau såvel som
fortolkningsprocesser og meningsdannelse på mikroniveau. Endvidere åbner den muligheden
for, at enkeltaktører kan gøre deres indflydelse gældende i det organisatoriske felt gennem
strategisk social konstruktion. Hvis lokale Global Compact netværk skal bidrage til at indfri
Global Compacts vision om, at virksomheder bliver indlejret i sociale normer, er det
afgørende, at de udnytter denne mulighed under hensyn til deres kontekst.
I kapitel 9-11 anvendes modellen til at analysere, hvilken betydning den kenyanske kontekst
har for GCNK-medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser, og hvordan dette påvirker
GCNK-sekretariatets
muligheder
for
at
bidrage
til
lokal
forankring
blandt
virksomhedsmedlemmerne. Først følger dog to kapitler, der dels reflekterer over den
anvendte empiri, dels præsenterer casen GCNK.
6. Den samlede teoretiske model!side 35
Mellem spredning og forankring
7. OVERVEJELSER OM SPECIALETS EMPIRI
Analysen er hovedsageligt baseret på empirisk materiale relateret til GCNK, herunder
transskriberede interviews med medlemsvirksomheder og sekretariatsmedarbejdere samt
skriftligt materiale fra netværket og de udvalgte medlemsvirksomheder. Dette er suppleret
med sekundære kilder, som kan være med til at nuancere billedet af virksomhedernes
forståelse af CSR og GCNK-sekretariatet som normentreprenør.
7.1 Materiale fra GCNK-sekretariatet og netværkets medlemsvirksomheder
Specialet anvender forskellige tekstuelle kilder produceret af GCNK-sekretariatet og af de
udvalgte medlemsvirksomheder (tabel 1).
Tabel 1 Materiale skrevet af GCNK-sekretariatet og de udvalgte medlemsvirksomheder
Dokumenter
Webtekst
GCNK-sekretariatet
Medlemsvirksomheder
• Informationsfolder om GCNK
• Nyhedsbreve
• Generel information om
• COP-rapporter
netværket fra
www.globalcompact.or.ke
• Generel information om
virksomhederne og deres CSR-indsatser
og -visioner
Den primære empiri består af transskriberede interviews med udvalgte medlemsvirksomheder
og GCNK-sekretariatet 46 udført i Nairobi i november 2011, hvormed empirien giver et
øjebliksbillede af GCNK.47
De transskriberede interviews er vedlagt i bilag.
Oftest anvender normrelaterede studier process tracing, fordi de er interesserede i spredningsprocessens
forløb (Meyer 1996; Czarniawska & Sevón 2005; Keck & Sikkink 1998: 34f, Finnemore & Sikkink 1998: 914;
Acharya 2004: 253). Med mit fokus på den specifikke udformning af CSR er mit ærinde dog et andet.
46
47
7. Overvejelser om specialets empiri!side 36
Mellem spredning og forankring
7.1.1 Valg af informanter
GCNK-sekretariatet består af en sekretariatsleder og en daglig administrator, hvoraf der er
foretaget
interview
med
sidstnævnte,
Geoffrey
Korir.
Udvælgelsen
af
virksomhedsinformanter tager udgangspunkt i specialets antagelse om, at institutionelle
forhold har betydning for virksomheders oversættelse af CSR, og at forskellige virksomheder
oplever forskellige institutionelle forhold som betydende. For at øge validiteten af
undersøgelsen er en vis spredning i informanter på tværs af relevante institutionelle forhold
tilstræbt. Valget af medlemsvirksomheder for det første baseret på, hvordan Global Compact
selv klassificerer sine medlemsvirksomheder:48
1. Som aktiv eller ikke-kommunikerende (passiv), afhængigt af om virksomheden har
indleveret sin obligatoriske årlige COP-rapport, om virksomhedens fremskridt i
implementeringen af de ti Global Compact-principper (som præsenteres i kapitel 8)
og bidrag til FN’s bredere udviklingsmål.49
2. Som store virksomheder eller små- og mellemstore virksomheder (SMV’er).50
Førstnævnte klassifikation er ikke et institutionelt forhold, men er interessant at fastholde,
fordi den betegner, hvor GCNK-sekretariatet har særlige udfordringer som normentreprenør:
Hvilke virksomhedstyper falder af på medlemsskabets ret begrænsede forpligtelse om at
indlevere den årlige COP? Klassifikationen SMV’er vs. store virksomheder bruges ofte i
litteraturen
omkring
CSR,
fordi
det
opfattes
som
grundlæggende
forskellige
organisationstyper med forskellige motivationer for og udformninger af CSR.51 Jeg fastholder
den derfor her, men for at nuancere den, har jeg, ud fra samme logik om grundlæggende
forskellige organisationstyper, tilstræbt yderligere spredning blandt de interviewede
virksomheder i hvilken økonomisk sektor, de tilhører.
Figur 5 illustrerer de udvalgte virksomheders spredning på de valgte dimensioner, hvor aktivpassiv går på tværs af de øvrige dimensioner.
Se Global Compacts offentligt tilgængelige database over medlemsvirksomheder:
http://www.unglobalcompact.org/participants/search, lokaliseret 26.2.2012
49 Udover at forpligte sig på at gøre Global Compacts principper til en del af virksomhedens daglige operationer,
forpligter medlemmer sig til at indlevere den offentligt tilgængelige COP-rapport om virksomhedens fremskridt i
implementeringen af principperne og FN’s bredere udviklingsmål
(http://www.unglobalcompact.org/COP/index.html, lokaliseret 26.2.2012)
50
SMV’er har mindre end 250 medarbejdere.
51 I litteraturen omkring CSR i udviklingslande anvendes ofte en distinktion mellem SMV’er og transnationale
virksomheder i stedet for, fordi det opfattes som et mere retvisende skel mellem forskellige organisationstyperog interesser (for eksempler, se Jamali et al. 2009; Jamali & Neville 2011). Som analysen vil vise, er det dog ikke
alene internationalt ejerskab, der har betydning. Også andre internationale forhold spiller ind på forståelsen af
CSR.
48
7. Overvejelser om specialets empiri!side 37
Mellem spredning og forankring
Store virksomheder
SMV’er
Primær
Sekundær Mabati Rolling Mills:
•  Aktivt medlem
•  Tag- og huskonstruktioner i metal
Kenya Power:
•  Passivt medlem
•  Producent og leverandør af el
Tertiær
AAR:
•  Aktivt medlem
•  Sundhedsydelser og -forsikringer
Safaricom:
•  Aktivt medlem
•  Tele- og internetløsninger
Karen Blixen Camp:
•  Aktivt medlem
•  Safarihotel og -arrangør
Kenya Grange:
•  Passivt medlem
•  Mekanikerværksted og forhandler
af Scania-lastbiler og -busser
Figur 5 Udvalgte GCNK-medlemsvirksomheder
I afsnit 7.2.1 overvejer jeg betydningen af informanternes spredning for analysens validitet.
7.1.2 Øvrige interviews
Forud for ovennævnte interviews gennemførte jeg et pilotinterview med Sara Ballan,
seniorkonsulent i DI’s afdeling for International Business Development (DIBD) og
involveret i det danske samarbejde med GCNK-sekretariatet52 samt et tilsvarende samarbejde
i Ghana. Formålet var at få en indikation af, hvilke udfordringer lokale Global Compact
netværk i Afrika syd for Sahara oplever og benytte dette til at guide specialets valg af case.
Interviewet blev ikke optaget, da det synes mest formålstjenligt at have så fri en dialog som
muligt.
Derudover har jeg lavet to baggrundsinterviews om GCNK og CSR i Kenya mere generelt.
Dels med tidligere GCNK-sekretariatsmedarbejder, Malene Thiele, som var ansat i 10
måneder i en stilling betalt af Danida. Dels med Edward Mungai, østafrikansk regionschef for
den danske Investeringsfonden For Udviklingslande (IFU). Han arbejder med at fremme CSR
i Kenya gennem IFU’s bestyrelsesarbejde i de virksomheder og projekter, fonden har
investeret i. Interviewene har fungeret som baggrundsinformation til udformning og
revidering af specialets problemformulering og for at få adgang til kontakter i GCNKsekretariatet og netværkets medlemsvirksomheder. De anvendes ikke som primærkilder, men
52
Kapitel 8 beskriver den betydende rolle, DI og Danida har haft i forhold til GCNK
7. Overvejelser om specialets empiri!side 38
Mellem spredning og forankring
har udover deres oplysende funktion værdi i forhold til at krydstjekke primærkildernes
informationer. Særligt Thiele har som tidligere medarbejder stor værdi i forhold til at
krydstjekke de informationer, Korir giver, jf. afsnit 7.2.2 nedenfor. Figur 6 opsummerer den
samlede interviewproces.
Informant
Aktør
Pilotinterview
Primære
interviews
Baggrundsinterviews
Forkortelse
DIBD
Sara Ballan, seniorkonsulent
-
GCNK-sekretariatet
Geoffrey Korir, daglig administrator
GK
Mabati Rolling Mills
Kaushik Shah, CEO
MRM
Kenya Power
Mary Gathecha, kommunikationsmedarbejder
KP
AAR
Maryjka Beckmann, tidl. CEO for AAR, nu
formand for AAR Beckmann Trust
Jeridah Ambiyo, programmedarbejder i AAR
Beckmann Trust
AAR
Safaricom
Sanda Ojiambo, CSR-chef
SC
Karen Blixen Camp
Katrine Sønderby Nielsen, CSR-chef
KBC
Kenya Grange
Githaiga Kamwenji, HR- og administrativ chef
samt CSR-ansvarlig
KG
-
Malene Thiele, tidligere CSR-konsulent i
GCNK-sekretariatet
MT
IFU
Edward Mungai, østafrikansk chef for IFU
EM
Figur 6 Specialets informanter
7.1.3 Indsamling af empiri
Styrken ved interviews er, at de giver mulighed for at få indsigt i informanternes perceptioner
af sammenhænge og forklaringer (Yin 2009: 102). Interviewene er foretaget som fokuserede
interviews, dvs. at de er struktureret af en række temaer, som interviewene hver især belyser.
Indenfor hvert tema er der en række spørgsmål, der primært fungerer som inspiration, og
tilgangen er dermed relativt fleksibel, afhængig af samtalens udvikling indenfor de enkelte
temaer (Yin 2009: 107f). Ved ikke at lade interviewguiden være for styrende giver det
fokuserede interview de bedste forudsætninger for at få adgang til aktørernes egen
virkelighed, som er det primære formål med interviewene, jf. kapitel 3. Interviewene gav da
også værdifuld indsigt i den mening, aktørerne tillægger CSR og deres forståelse af deres
situation, GCNK og sekretariatets arbejde.
7. Overvejelser om specialets empiri!side 39
Mellem spredning og forankring
Figur 7 illustrerer, hvordan interviewene havde nogle fælles delmål i overensstemmelse med
besvarelsen af specialets problemformulering. De valgte interviewtemaer belyser disse
delmål.53
Temaer
Delmål
Belysning af den
mening som tillægges
CSR
Belysning af hvilke
kontekstuelle forhold
der former
forståelsen af CSR
Belysning af GCNKsekretariatet som
normentreprenør
Alle:
•  Aktørens generelle forståelse af CSR
Virksomhederne:
•  Konkrete indsatser, rettet internt mod
medarbejdere og eksternt mod samfundet
•  Fremtidige visioner for CSR-arbejdet
Alle:
•  Motivation og forhindringer for at
virksomheder i Kenya engagerer sig i CSR
•  Inspiration til CSR arbejdet
•  Samarbejde med eksterne parter
Virksomhederne:
•  Typiske kritikker af virksomhedens CSRindsats, fra medarbejdere og eksterne aktører
GCNKsekretariatet:
•  Typiske kritikker af CSR i Kenya
Virksomhederne:
•  Betydningen af GCNK for virksomhedens
CSR-indsats
•  Evaluering af GCNK-sekretariatets arbejde
GCNKsekretariatet:
•  Sekretariatets konkrete arbejde
•  Hvordan CSR bør se ud for at give (bedre)
mening for kenyanske virksomheder
•  Fremtidige visioner for netværket
•  Fremtiden for CSR i Kenya
Figur 7 Sammenhæng mellem analyse og spørgeguides
7.2 Forbehold mod bias
Specialets valg af case, informanter og empiri lægger op til nogle overvejelser om
undersøgelsens validitet. Nedenfor følger overvejelser om henholdsvis målingsvaliditet – om
jeg måler det, jeg ønsker at måle – og ekstern validitet – hvorvidt specialets konklusioner kan
generaliseres ud over det umiddelbare casestudie (Adcock & Collier 2001; Yin 2009: 41-44).
53
Eksempler på interviewguides er vedlagt i bilag 1 og 2.
7. Overvejelser om specialets empiri!side 40
Mellem spredning og forankring
7.2.1 Valg af informanter
Mit valg af informanter er drevet af problemstillingen og teori. Som figur 5 viste, dækker de
udvalgte informanter imidlertid ikke sektor-dimensionen fuldkomment, hvilket kan have
betydning for målingsvaliditeten, hvis det udgør en systematisk bias i empiriindsamlingen
(Adcock & Collier 2001: 531f; Mahoney & Goertz 2006: 244). Ser man nærmere på GCNK’s
medlemsvirksomheder, bliver det imidlertid tydeligt, at de valgte informanter er ganske
repræsentative for medlemsskaren. GCNK har kun en enkelt medlemsvirksomhed fra
primærsektoren, mens de øvrige virksomheder fordeler sig nogenlunde jævnt i den sekundære
og tertiære sektor. Kapitel 8 og bilag 4 beskriver medlemsskaren nærmere. Udvalget af
informanter er derfor ikke et udtryk for bias. Snarere udtrykker det GCNK-sekretariatets
udfordringer som normentreprenør. Jeg vender tilbage til dette i kapitel 11.
Dette
leder
mig
til
en
anden
kort
overvejelse
omkring
informantudvælgelse.
Konstruktivistiske studier undersøger som oftest tilfælde, hvor der allerede er sket en
fundamental normativ forandring. Derved undgås ”the dog who didn’t bark” (Checkel 1998:
4); de tilfælde hvor aktører har afvist normen. Ved at undersøge eksisterende GCNKmedlemmer udelukker jeg dermed at forstå virksomheder, som har afvist normen. Den
bredspektrede interesse i mulige udfald er imidlertid mere relevant for studier af
normspredning. Som nævnt er specialets ærinde et andet: Interessen i GCNK-sekretariatets
muligheder for at sikre forankring frem for spredning gør, at jeg i første omgang er
interesseret i (sam)arbejdet med netværkets eksisterende medlemmer. Når det er sagt,
indikerer empirien tydeligt, hvilke normspredningsudfordringer GCNK-sekretariatet også står
overfor, sådan som medlemsvirksomhedernes sektorfordeling også bevidner.54 Overvejelser
om GCNK-sekretariatets spredningsarbejde vil kun blive inddraget i det omfang, det har
relevans for specialets problemstilling.
7.2.2 Triangulering af empiri
Både i en interviewsituation og i officielt tilgængelige dokumenter, har aktørerne et naturligt
incitament til at fremstille sig selv i et godt lys. Ikke mindst kan jeg som dansk forsker have
den indvirkning på informanterne, at de føler, de skal leve op til en vis standard og ekspertise,
da CSR er mere udbredt i Danmark og Vesten generelt end i Kenya. Virksomhederne og
GCNK-sekretariatet pynter måske derfor på deres reelle indsats og visioner eller undlader
54
Kapitel 8’s casebeskrivelse giver derudover også et godt billede af de nuværende grænser for normen.
7. Overvejelser om specialets empiri!side 41
Mellem spredning og forankring
bevidst at berøre mindre flatterende forhold.55 Dog viser det sig, at interviewene giver et langt
mindre poleret billede af aktørerne, end de officielt tilgængelige dokumenter, og brugen af
interviewmateriale kan altså i sig selv være med til at give et mere nuanceret billede.
I specialets første to analysedele, hvor fokus er på at belyse virksomhedernes virkelighed frem
for at afdække faktiske hændelser, er denne form for bias af mindre betydning. Dog har
faktiske indsatser også betydning, ikke mindst i tredje analysedel. For derfor at imødegå
risikoen for bias inddrager specialet også tekstuelt materiale fra andre kilder end GCNKsekretariatet og medlemsvirksomhederne, hvor det er muligt (tabel 2).
Tabel 2 Andet materiale til at belyse GCNK-sekretariatet og de udvalgte medlemsvirksomheder
Dokumenter
Webtekst
•
•
•
•
•
•
Transskriberede baggrundsinterviews
GCO-rapporter om de lokale netværk
Kenyanske avisartikler
Publikationer fra lokale NGO’er
Akademisk litteratur
Nyhedsartikler fra Global Compacts centrale hjemmeside
www.unglobalcompact.org
Ved at krydstjekke specialets primære kilder med anden information er det muligt at nuancere
aktørernes beretninger. Selvom de sekundære kilder ikke bør betragtes som neutrale, kan
kombinationen af kritisk analyse og triangulering af kilder minimere risikoen for bias (Yin
2009: 114-118). Derudover har jeg søgt at validere udsagn løbende gennem interviewene ved
at spørge ind til konkrete eksempler. Flere af informanterne validerede selv deres udsagn ved
at vise billeder og invitere på virksomheds- og projektbesøg, hvilket i sig selv indikerer
pålidelighed.56
7.2.3 Ekstern validitet
Som nævnt indledningsvist er GCNK udvalgt som en kritisk case i Afrika Syd for Sahara. Det
øger undersøgelsens eksterne validitet, og de dynamikker og indsigter, analysen afdækker, kan
som udgangspunkt overføres til andre lande i regionen, som en erfaring lokale Global
Compact netværk skal være opmærksomme på, hvis de skal lykkes med at bidrage til lokal
forankring af CSR (Yin 2009: 47f). Samtidig er det en grundlæggende antagelse i specialet, at
55 Særligt GCNK-sekretariatet, som er fuldt finansieret af Danida, kan have en særlig interesse i at pynte på
faktiske og fremtidige indsatser. Kapitel 8 beskriver den betydende rolle DI og Danida har haft i forhold til
GCNK, mens kapitel 11 analyserer betydningen af dette for GCNK-sekretariatets CSR-forståelse.
56 Kun i et enkelt tilfælde (rundvisning på Kenya Grange, der er placeret i Nairobis industriområde) var det en
reel mulighed at tage imod invitationen om virksomhedsbesøg, fordi projekterne ellers var placeret geografisk
langt fra Nairobi, hvor empiriindsamlingen fandt sted.
7. Overvejelser om specialets empiri!side 42
Mellem spredning og forankring
analyseenhederne såvel som casen ikke kan forstås uafhængigt af sin kontekst. Generalisering
skal derfor ske under hensyn til de specifikke institutionelle forhold, som er til stede i et
pågældende land, sådan som den teoretiske model også understreger.57
7.3 Kildeanvendelse
Som nævnt er mit ontologiske udgangspunkt, at virkeligheden ikke kan forstås uafhængigt af
sin sociale kontekst, idet viden, mening og rationalitet er påvirket af og formet i relationen
mellem specifikke aktører og deres kontekst. I forlængelse heraf er det min epistemologiske
forståelse, at viden ikke kan tilnærmes objektivt, men må forstås kontekstuelt gennem
fortolkende metoder (Della Porta & Keating 2008: 23). Jeg anvender derfor fortolkende
indholdsanalyse til at analysere mit empiriske materiale. Indholdsanalysen er en detaljeret,
systematisk gennemgang og fortolkning af tekstuelt empiri, der sikrer en konsistent analyse af
mønstre, temaer og mening i empirien såvel som identifikation af, hvor i empirien noget
skiller sig ud (Berg 2009: 338f). Samtidig tillades analyse af både det som udtrykkes eksplicit
(tekstens manifeste indhold) og empiriens underliggende mening (tekstens latente indhold)
(Berg 2009: 343f).
Analysen af GCNK-sekretariatets og virksomhedernes konkrete indsatser er baseret på de
manifeste beskrivelser, aktørerne giver. De dele af analysen, der fokuserer på den mening,
som tillægges CSR (virksomhedernes forståelse, institutionelle forhold, framing og
lokalisering), er derudover baseret på fortolkning af empiriens latente indhold. Svagheden ved
denne tilgang kan være, at forskerens egne dispositioner påvirker den analytiske inferens. Ved
at kode empirien med udgangspunkt i analyserammens teoretisk opstillede kategorier,
minimerer jeg dog denne svaghed.58 Det øger indholdsanalysens validitet, samtidig med at det
sikrer en systematisk tilgang, hvilket øger studiets reliabilitet gennem en tydelig og replicerbar
tilgang (ibid.; Yin 2009: 45).
Efter disse metodiske overvejelser præsenterer næste kapitel specialets case, GCNK.
57 Det er en fordel ved GCNK som case, at landene i det østafrikanske fællesskab (the ”East African
Community”, EAC) på mange måder har sammenlignelige institutionelle træk, hvorfor specialets specifikke og
kontekstafhængige indsigter i høj grad vil kunne overføres til hele regionen. Udover Kenya dækker den
Tanzania, Rwanda, Burundi og Uganda, der sammen arbejder frem mod etableringen af ”the East African
Federation”. Der er allerede etableret fælles marked for varer, arbejdskraft og kapital, og der er planer om fælles
mønt (forventet 2012) og på sigt etableringen af en egentlig politisk føderation (forventet 2015)
(http://www.eac.int/about-eac.html;
http://af.reuters.com/article/kenyaNews/idAFLDE65T2AJ20100701?sp=true, begge lokaliseret 25.2.2012).
Desuden har de seks lande fælles sprog og mange kulturelle ligheder (Gichure 2006).
58 De anvendte kodetræer er vedlagt i bilag 3 og det kodede empiri i bilag 23-33.
7. Overvejelser om specialets empiri!side 43
Mellem spredning og forankring
8. DET LOKALE GLOBAL COMPACT NETVÆRK I
KENYA
Dette kapitel præsenterer først den betydning, de lokale Global Compact netværk tillægges
for at rodfæste Global Compact i forskellige kontekster. Dernæst beskriver jeg kort de
økonomiske, politiske og kulturelle forhold, GCNK-sekretariatet opererer i, for derefter at
præsentere GCNK, dets historik, nuværende situation og medlemsbase.
8.1 De lokale Global Compact netværks betydning for lokalt rodfæste
Global Compact er funderet i en række internationalt accepterede deklarationer og udleder
heraf 10 principper, fordelt på fire temaområder, som illustreret i figur 8.59
59
http://www.unglobalcompact.org/AboutTheGC/TheTenPrinciples/index.html, lokaliseret 28.2.2012
8. Det lokale Global Compact netværk i Kenya!side 44
Mellem spredning og forankring
Baggrund
Temaområde
Princip
Menneskerettigheder
Princip 1: Virksomheder
bør støtte og respektere beskyttelsen af
internationalt erklærede menneskerettigheder, og
Princip 2: sikre at, at de ikke medvirker til
krænkelse af menneskerettighederne
Arbejdstagerrettigheder
Princip 3: Virksomheder bør opretholde
organisationsfrihed og effektivt anerkende retten
til kollektiv forhandling,
Princip 4: støtte udryddelse af alle former for
tvangsarbejde,
Princip 5: støtte effektiv afskaffelse af
børnearbejde, og
Princip 6: eliminere diskrimination i arbejds- og
ansættelsesforhold
Rio-Erklæringen,
Agenda 21 og
Brundtlandrapporten
Miljø
Princip 7: Virksomheder bør støtte en
forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer,
Princip 8: tage initiativer til at fremme en større
miljømæssig ansvarlighed, og
Princip 9: tilskynde udvikling og spredning af
miljøvenlige teknologier
FN’s Konvention mod
Korruption
Antikorruption
FN’s Menneskerettighedserklæring
ILO’s Erklæring om
Grundlæggende
Arbejdstagerrettigheder
Princip 10: Virksomheder bør modarbejde alle
former for korruption, herunder afpresning og
bestikkelse
Figur 8 Global Compacts temaområder og ti principper
Herudover giver Global Compacts hovedkontor (GCO) ikke nogen klar definition af,
hvordan CSR skal forstås. Funderingen i de internationale principper og ønsket om at give
globale markeder et menneskeligt ansigt tyder i første omgang på en moralsk funderet
forståelse, men motivationen for, at virksomheder skal adoptere de moralske værdier, er mere
instrumentel med fokus på de økonomiske fordele, virksomheder kan opnå. Terminologisk
anvender GCO både CSR, corporate citizenship, corporate responsibility etc. (De Souza
2009: 17-20).
Indenfor rammerne af Global Compact er der altså rig mulighed for fortolkning og tilpasning
af CSR, alt efter behov. Som nævnt indledningsvist tillægges de lokale netværk stor betydning
for at rodfæste Global Compact i forskellige nationale, kulturelle og sproglige kontekster.
GCO fremhæver gentagende gange betydningen af, at netværkene selv tilpasser initiativet,
dets opbygning, agenda og aktiviteter til de lokale omstændigheder og det pågældende lands
8. Det lokale Global Compact netværk i Kenya!side 45
Mellem spredning og forankring
prioriteter og anbefaler, at det forud for etableringen af et netværk overvejes, hvilken værdi
det vil have, givet den lokale kontekst (GCO 2012b).60
8.1.1 Global Compact Office’s retningslinjer for lokale netværk
Enhver kan i princippet lancere et lokalt Global Compact netværk. Lokale afdelinger af
UNDP kan assistere med opstarten (UNDP 2012a), men ideelt set bør netværket være startet
og funderet i den private sektor. Der bør være en mindre styringskomité med repræsentanter
fra lokale organisationer og virksomheder med solid anseelse og omdømme og et mindre
sekretariat, som medlemmerne finansierer.
61
Netværket skal underskrive en årlig
samarbejdsaftale med GCO for at have tilladelse til at bruge Global Compacts navn og logo.
Heri forpligter netværket sig på at engagere sig i aktiviteter, der er i overensstemmelse Global
Compacts vision (GCO 2012b; 2012c).62
Nedenfor beskriver jeg kort de økonomiske, politiske og kulturelle forhold, GCNKsekretariatet opererer under for derefter at præsentere GCNK.
8.2 Kenya økonomisk, politisk og kulturelt
Selvom Kenya har gjort væsentlige økonomiske fremskridt og har en relativt veluddannet
arbejdsstyrke (Muthuri & Gilbert 2010: 468), står landet fortsat overfor store
udviklingsudfordringer. Kenya har en befolkning på 40,5 millioner mennesker og et BNP på
31,4 milliarder USD i 2010 med en årlig vækst på 5,3 %.63 Landet er præget af enorm
indkomstulighed, og knap 20 % af befolkningen lever i ekstrem fattigdom (UNDP 2010: 99,
http://www.unglobalcompact.org/NetworksAroundTheWorld/Guidelines_and_Recommendations.html,
lokaliseret 28.2.2012
61 http://www.unglobalcompact.org/NetworksAroundTheWorld/Guidelines_and_Recommendations.html,
lokaliseret 28.2.2012
62 I samarbejdsaftalen forpligter de lokale netværk sig på: Mission: Global Compacts principper og praksisser, dvs.
de 10 principper selv og Global Compacts indstilling til engagement, inklusiv læring, dialog og partnerskab.
Minimum af aktiviteter: At holde minimum fire aktiviteter årligt. Integritetstiltag: Proaktivt at lede og beskytte Global
Compact-initiativets integritet ved aktivt at støtte deltageres bestræbelser for at udvikle COP-rapporter og hjælpe
til at finde løsninger på integritetsrelaterede dilemmaer blandt deltagere i netværket. Årsrapport: At producere
årlige aktivitetsrapporter. Effektiv kommunikation: At identificere en person til at varetage kontakten til Global
Compacts hovedkontor om daglige spørgsmål relateret til varetagelsen af det lokale netværk og nominere en
person til at agere på vegne af det lokale netværk på ”the Annual Local Networks Forum” og forvalte netværkets
logo (GCO 2012b; 2012c).
63 Pga. tørke, højere fødevare- og benzinpriser og mangel på elektricitet forventedes BNP at falde med 1 % i
2011. Verdensbanken forudsiger derfor en vækstrate på 4,0-4,5 % i 2011, hvilket er lavere end 2010, men stadig
højere end den gennemsnitlige vækst gennem lang tid (Verdensbanken 2011a).
60
8. Det lokale Global Compact netværk i Kenya!side 46
Mellem spredning og forankring
154, 162).64 I 2010 var Kenya rangeret som nummer 128 på UNDP’s Human Development
Index, hvormed Kenya rangerer blandt verdens lavtudviklede lande (UNDP 2010: 142, 145).
De økonomiske sektorer landbrug, industri og services bidrager med henholdsvis 19 %, 14 %
og 69 % til BNP (Verdensbanken 2012a). Sidstnævnte afspejler at informations- og
kommunikationsteknologi er den primære driver af Kenyas økonomi med en årlig vækst på
20 % om året siden 2000, mens turisme er landets tredjestørste eksportvare (Verdensbanken
2010; 2011b: 13f). Te og havebrug (blomster, frugt og grøntsager) er Kenyas allerstørste
eksportvarer (ibid.), primært produceret på kontrakt med multinationale selskaber (UNCTAD
2011: 140), og landbruget beskæftiger mere end 1/3 af den voksne befolkning
(Verdensbanken 2011b: 20).
Politisk har Kenya udviklet sig til at have et levende flerparti-demokrati og civilsamfund siden
2002, hvor det regerende parti siden Kenyas første frie valg i 1963 afgav reel politisk
indflydelse til oppositionen. På trods af de voldelige optøjer efter valget i 2007 forbliver der et
relativt stabilt politisk miljø i Kenya (IFES 2008: 7; Muthuri & Gilbert 2010: 468). Landet er
dog fortsat blandt de mest korrupte i verden med en placering som det 20. mest korrupte i
2010 (Transparency International 2010: 2).
Som i Afrika syd for Sahara i øvrigt, er den kenyanske virksomhedskultur sammensat af
vestens individualistisk orienterede filosofisystemer og traditionel afrikansk filosofi, hvori
mennesket ikke kan forstås uafhængigt af det lokalsamfund, det er en del af. På den ene side
står forståelsen af, at virksomheder skal gavne sine ejere og eventuelt et bredere kollektiv af
individer i form af virksomhedens stakeholdere, sådan som business-uddannelser tilsiger
verden over. På den anden side står forståelsen af, at virksomheder, som ethvert andet
fællesskab, er til gavn for fællesskabet eller det større (lokal)samfund, de er en del af (Gichure
2006; Lutz 2009). Det er en forståelse, der sammen med Kenyas økonomiske og politiske
situation har medført en stærk tradition for virksomhedsfilantropi, typisk i form af
pengedonationer og at lade medarbejdere udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden (Kivuitu et al.
2005; Frynas 2005: 582; Muthuri & Gilbert 2011: 476-479).
64 Målt efter Verdensbankens grænse for ekstrem fattigdom: leveomkostninger på under 1,25 USD i købekraft
per dag (UNDP 2010: 162).
8. Det lokale Global Compact netværk i Kenya!side 47
Mellem spredning og forankring
8.3 Det lokale Global Compact netværk i Kenya
I 2005 samledes repræsentanter fra den kenyanske regering, private sektor, civilsamfund og
donorsamfund til lanceringen af Global Compact i Kenya. De første 9 kenyanske
virksomheder tilsluttede sig Global Compact (GCO 2005), uden at der dog blev oprettet et
egentligt lokalt netværk. I 2007 relancerede UNDP Global Compact i Kenya med
etableringen
af
et
netværkssekretariat,
drevet
af
UNDP
i
partnerskab
med
interesseorganisationerne Kenya Association of Manufacturers (KAM), Federation of Kenya
Employers og Kenya Private Sector Alliance65 (GCO 2007). Flere virksomheder tilsluttede sig
Global Compact, der nu nåede op på 21 kenyanske virksomhedsmedlemmer (ibid.).
8.3.1 Skridt mod langtidssikring af netværket
I 2009 blev det besluttet, at KAM skulle overtage sekretariatsfunktionen fra UNDP. Der blev
etableret et partnerskab mellem KAM, UNDP, Danida og Dansk Industris afdeling for
Business Development (DIBD)66 om at styrke GCNK. Partnerskabets konkrete målsætninger
var at øge antallet af medlemsvirksomheder, gennemføre en række læringsaktiviteter inden for
de fire Global Compact temaområder og styrke KAM’s varetagelse af GCNK-sekretariatet.67
Danida
finansierede
partnerskabet,
herunder
driften
af
netværkssekretariatet
og
deltidsansættelsen af Malene Thiele i sekretariatet gennem 10 måneder fra marts til december
2010 (MT: 714-716; GK: 22-31; GCNK 2010), mens DIBD indgik som GCNK-sekretariatets
praktiske samarbejdspartner i forhold til at nå de formulerede mål, også finansieret af
Danida.68
I 2011 blev samarbejdet forlænget med to år med samme rollefordeling, dog uden behov for
UNDP’s medvirken. Målsætningen er, at GCNK og KAM’s koordinering og finansiering af
sekretariatet er selvkørende og bæredygtigt efter 2013.69 Som et skridt mod dette, ansatte man
per 1. maj 2011 kenyanske Geoffrey Korir i en fuldtidsstilling til daglig varetagelse af GCNKsekretariatets arbejde. Han supplerer dermed sekretariatsleder Damaris Kimulu, der også har
andre og ikke Global Compact-relaterede gøremål i KAM, bland andet som HR-chef.
http://www.globalcompact.or.ke/index.php?r=page/show&topicId=4, lokaliseret 28.2.2012
DIBD er en selvfinansierende enhed i DI, som tilbyder konsulentbistand til danske virksomheder om
internationale forhold (http://www.dibd.dk/dibd/about-dibd.html, lokaliseret 30.3.2012)
67 http://www.undp.dk/fn-s-global-compact/, lokaliseret 28.2.2012
68 http://um.dk/da/danida/det-goer-vi/aarsberetning2010/3/mdg/, lokaliseret 28.2.2012
69 http://www.undp.dk/fn-s-global-compact/, lokaliseret 28.2.2012
65
66
8. Det lokale Global Compact netværk i Kenya!side 48
Mellem spredning og forankring
8.3.2 Det kenyanske Global Compact netværks medlemsbase
I dag har GCNK 65 medlemmer. 47 er virksomheder, fordelt på 33 SMV’er og 14 store
virksomheder. 70 Bilag 4 giver et overblik over samtlige virksomhedsmedlemmer. På
tidspunktet for empiriindsamlingen var 22 ud af 47 virksomheder passive medlemmer. Det
tyder på en udfordring for GCNK-sekretariatet i forhold til at holde virksomhederne
interesserede i Global Compact. Figur 9 viser virksomhedernes sektorfordeling.
Primær:
1 virksomhed
Sekundær:
24 virksomheder
Tertiær:
22 virksomheder
Figur 9 GCNK-medlemsvirksomhedernes sektorfordeling
I lyset af at produktionssektoren stod for 19 % af Kenyas BNP i 2010, tyder
medlemsfordelingen på, at KAM, som produktionsvirksomhedernes brancheorganisation,
særligt har haft succes med at hverve egne medlemmer. Samtidig er det påfaldende, i hvor
ringe grad GCNK’s medlemsbase afspejler befolkningens fordeling i sektorerne med kun én
landbrugsvirksomhed. Jeg vender tilbage til disse forhold i tredje analysedel i kapitel 11.
Med udgangspunkt i den udviklede teorimodel, undersøger de følgende tre kapitler, hvordan
de udvalgte medlemsvirksomheder forstår CSR, hvilken betydning den kenyanske kontekst
spiller, og hvordan det påvirker GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring
af CSR blandt sine virksomhedsmedlemmer. På den baggrund besvares specialets
problemformulering.
70 Per 8. november 2011, hvor empiriindsamlingen i Kenya begyndte. Udover virksomheder er medlemmerne 3
akademiske institutioner, 6 virksomhedsinteresseorganisationer, 1 internatonal organisation og 8 lokale NGO’er.
8. Det lokale Global Compact netværk i Kenya!side 49
Mellem spredning og forankring
9. MEDLEMSVIRKSOMHEDERNES CSRFORSTÅELSER
Denne
første
analysedel
analyserer
medlemsvirksomhederne
CSR-forståelser.
Med
udgangspunkt i den typologi, som blev udledt i kapitel 4, baserer analysen sig på, hvorvidt den
enkelte virksomhed begrunder CSR instrumentelt eller normativt, og om fokus er på
virksomheden selv, på Kenya som nation eller på det internationale samfund. Udover at
analysere den mening, som tillægges CSR, beskriver kapitlet de konkrete CSR-aktiviteter, som
virksomhedernes CSR-oversættelser udmønter sig i.
Typologiens seks kategorier er dog analytiske kategorier og i virkeligheden vil aktørers CSRforståelser givetvis være drevet af både normative og instrumentelle begrundelser (Morsing et
al. 2007: 88), ligesom fokus kan være på flere geografiske niveauer. Indholdsanalysen såvel
som den endelige placering af virksomhederne i typologien bygger derfor på de dominerende
tendenser i den empiri, som relaterer sig til hver virksomhed. Efter analysen opsummerer jeg
de generelle tendenser blandt virksomhederne, hvorefter næste kapitel analyserer, hvorfor de
placerer sig, som de gør.
9.1 Mabati Rolling Mills: CSR som en moralsk forpligtelse overfor nationen
Mabati Rolling Mills er en stor virksomhed, der producerer tag- og huskonstruktioner i metal.
Virksomheden er kendt i det kenyanske virksomhedsmiljø for at tage et stort socialt ansvar og
har flere gange vundet priser for sin CSR-indsats, ligesom CEO Kaushik Shah, som deltog i
interviewet, blev udnævnt til årets CEO i Kenya i 2011, blandt andet grundet ledelsens
hensyn til medarbejdere og miljøet (MRM: 314-321; Business Daily 2011a: 10; 2011b: 12).
9. Medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser!side 50
Mellem spredning og forankring
Shah begrunder CSR med, at virksomheder bør give noget tilbage til deres samfund: ”the
business come from a background that for years now actually have policies to give back to society. And we
believe that particularly in Africa we owe to the communities that we operate in to give them something back”
(MRM: 9-11). Han sætter dette i et internationalt perspektiv, når han om Global Compact og
MDG’erne siger, at de er: ”foundations on which the world wants to improve the wellbeing of people. So
we also believe that it is our part to support those ideals of both the Global Compact and the MDGs”
(MRM: 29-30). CSR er dog primært fortolket i forhold til det nationale niveau. Shah mener, at
den nuværende kenyanske regering er på rette spor i forhold til at fremme social udvikling
i landet, men at de er svært udfordret af at starte fra så lavt et udviklingsniveau. Udviklingen
kræver så omfattende ressourcer, at virksomheder ikke har andet valg end at supplere staten
(MRM: 200-213). Mabati Rolling Mills vil derfor bidrage til at sikre befolkningens sociale
behov: ”until the country has gone through the current phase where the basic needs are an issue for many
people, including education, medical, HIV, and malaria” (MRM: 180-182). Shah fremhæver, at
Kenya også står overfor store miljømæssige udfordringer, men han mener ikke at kenyanske
virksomheder, inklusiv Mabati Rolling Mills, virkelig vil tage udfordringen op, fordi landets
sociale udfordringer er så meget mere presserende (MRM: 387-389).
Den overordnede begrundelse for CSR er altså national udvikling. Det fortolkes her som en
normativ begrundelse frem for en instrumentel, fordi den overordnede forståelse i interviewet
er, at CSR skal bidrage til social udvikling som et mål i sig selv, snarere end at CSR handler
om på sigt at skabe et bedre nationalt fundament for at drive virksomhed.71 Virksomheden
fokuserer sine konkrete indsatser i de geografiske områder, hvor virksomheden har sine
fabrikker; Athi River i Nairobi og Mariakani ved Mombasa (MRM: 163-165). Mabati Rolling
Mills har CSR-programmer relateret til billig beboelse, sundhed, uddannelse og miljø 72
(Mabati Rolling Mills 2011), men Shah fremhæver særligt to CSR-indsatser: For det første et
træningsinstitut, som giver unge 2-årige erhversuddanelser såsom skrædder, syerske, tømrer,
mekaniker, elektriker etc. Siden 2004 har skolen uddannet knap 2000 elever73 (MRM: 84-88).
For det andet driver Mabati Rolling Mills en lægeklinik, der månedligt behandler omkring
2000 patienter, særligt kvinder og børn uden anden adgang til sundhedsydelser. Begge tiltag er
71 Dog har Mabati Rolling Mills lanceret et tagprodukt, der kan fungere som alternativ til det sædvanlige brug af
træ, hvilket Shah fremhæver forener CSR med forretning til gavn for både Mabati Rolling Mills og samfundet
(MRM: 55-58; http://www.mabati.com/csr/environment.html, lokaliseret 12.3.2012). Her bevæger
virksomheden sig kort over i den instrumentelle tilgang til CSR.
72 http://www.mabati.com/csr/?PHPSESSID=b941cb822989272adf2b8bdee3f2b81f, lokaliseret 14.3.2012
73 http://www.safalgroup.com/CSR%20Project%204.html, lokaliseret 12.3.2012
9. Medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser!side 51
Mellem spredning og forankring
primært finansieret af donationer fra virksomheden, dens leverandører og kunder74 (MRM:
67-71, 89-94, 104-108, 322-328).
9.2 Kenya Power: CSR som middel til at gøde jorden for forretning
Kenya Power producerer og leverer strøm. Virksomhedens CSR-programmer vedrører
sundhed, miljø og uddannelse75 (Business Daily 2011a: 11), og virksomheden har oplevet,
hvordan programmerne direkte påvirker betingelserne for at drive virksomhed på en positiv
måde. Som kommunikationsmedarbejder Mary Gathecha udtrykker det: ”without the community
or the society we would not be in business. So to maintain our business we feel like it is a way […] of getting
to our bottom line somehow. Because even though we give in a small way […] we feel like the same people,
who we give today, will be the customers of tomorrow” (KP: 17-22). Programmerne bidrager til, at
nuværende privatkunder bliver mere venligt stillede overfor Kenya Power og dermed er
nemmere at få til at betale regninger (KP: 38-40, 485-488, 512-514). Samtidig er
programmerne med til at efterlade et godt indtryk hos fremtidige kunder (KP: 56-59): ”with
time you will find that a child of a mother, who was once blind and can see again because the cataract has been
removed or something, is so excited and so happy about it that they […] look for the money and pay for the
mother or themselves to get power without mumbling” (KP: 25-31). Derfor er Kenya Power også
meget bevidste om at skabe pressedækning af sine initiativer (KP: 253-261).
Kenya Power vægter særligt sine miljøprogrammer, som er direkte relaterede til
virksomhedens kerneforretning. Virksomheden har brug for træer til elmaster, og førhen
købte de masterne af eksterne leverandører, men i dag har Kenya Power etableret egne
planteskoler og træplantager. De bliver passet af lokalbefolkninger, som Kenya Power køber
elmasterne tilbage fra. Gathecha beskriver, hvordan det gavner både virksomheden at kunne
opdrætte træer billigt og de berørte lokalsamfund, hvis mænd, kvinder og unge har fået
beskæftigelse (KP: 211-218, 378-399, 541-560): ”guess what, we are buying the seedlings from the
community living around the forest. So again we adhere ourselves to them. Most of them may not even have
power but with time, and we know even their children feel so, I mean, are excited about the fact that their
mothers have something to do and their fathers have something to do” (KP: 56-59). CSR bliver altså
primært fortolket i forhold til virksomheden og med en instrumentel begrundelse. I samme
dur begrundes uddannelsesstøtte med, at unge på sigt får etableret strøm i deres hjemegne
(KP: 60-63) eller kommer tilbage og arbejder for Kenya Power (KP: 528-520). Derudover er
74
75
http://www.safalgroup.com/CSR%20Project%205.html, lokaliseret 12.3.2012
http://www.kplc.co.ke/index.php?id=51, lokaliseret 12.3.2012
9. Medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser!side 52
Mellem spredning og forankring
CSR med til at skabe stolthed blandt Kenya Powers medarbejdere rundt om i landet, der
bidrager til implementeringen af programmerne (KP: 315-324, 516-518).
Gathecha relaterer også løbende CSR til det nationale niveau som en måde at bistå regeringen
med udvikling (KP: 75-95, 182-185, 275-280, 409-413, 449-463, 527-534). Også
træplantningsprojekterne sættes i relation til national udvikling og at bekæmpe Kenyas
miljøudfordringer (KP: 40-52), men der bliver aldrig tale om en egentlig normativ
begrundelse for
CSR. Gathecha
vender
konsekvent tilbage til
rationalerne, at
lokalsamfundene på sigt bliver kunder, og at mere skov reducerer omkostningerne forbundet
med strømproduktion. Begrundelsen for CSR forbliver dermed instrumentel: At det er til
gavn for Kenya og ikke mindst for Kenya Power.
9.3 AAR: CSR som hånd til de mindre heldige
AAR er en stor virksomhed, som udbyder sundhedsydelser og -forsikringer. Virksomheden
ser CSR som en del af sin DNA, hvilket betyder, at AAR’s produkter og alle dele af
organisationen – ledelsen, HR, regnskab og marketing – skal være socialt og etisk ansvarlige
og i overensstemmelse med den gældende lovgivning (AAR: 19-37, 204-207, 215-218, 328331; AAR 2010). Derudover har virksomheden et skolesundhedsprogram i samarbejde med
45 kenyanske skoler, som indebærer hygiejneundervisning, behandling af børnene for orm og
at gøre skolerne selvforsynende med energi ved at plante træer på deres grunde.
AAR opfatter CSR som en moralsk forpligtelse og sætter på intet tidspunkt CSR direkte i
forhold til virksomhedens bundlinje.76 Udover at tage sig af egne medarbejdere og agere etisk
er formålet med AAR’s CSR-program, at: ”try and really make a difference out there to the less
fortunate of us” (AAR: 267). Fordi programmerne ikke er begrænset til lokalsamfund med
umiddelbar relation til AAR, men strækker sig til hele Kenya, er ”os” kenyanerne og ”de
mindre heldige” de udsatte grupper i populationen som sådan. AAR omsætter det til at
arbejde med skolebørn: ”what does the population mean? You know, we could go out and try to cater for
people with HIV, we can go and cater for pregnant women and so on and so forth. So it really whirled down
to the fact: life starts with children. So let us start working with children. Where do you have the biggest
conglomeration of children? Schools. So we are working with schools” (AAR: 46-50).
Kun i forhold til kommunikation trækker AAR’s forståelse af CSR i en instrumentel retning.
Skoleprogrammerne bruges i virksomhedens PR og til at positionere sig overfor sine medarbejdere gennem
medarbejderinvolvering og månedlig kommunikation om projektet (AAR: 408-413, 422-430). Sidstnævnte
handler dog også om at forklare og begrunde projektet for undrende eller modvillige medarbejdere (AAR: 246248).
76
9. Medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser!side 53
Mellem spredning og forankring
Udgangspunktet for AAR er, at et sundt miljø skaber sunde folk (AAR: 31-34). Fordi
kenyanske skoler generelt besidder store landområder og kun har brug for en tiendedel af det
træ, AAR planter, adresserer skoleprogrammet samtidigt den skovrydning, som har fundet
sted i landet (AAR: 68-71). Situationen er ens for skoler i hele Østafrika, og AAR, der er til
stede i hele regionen, arbejder derfor på at udvide sit program udover Kenyas grænser (AAR:
58-62, 236-244, 365-369). Dermed udvides det geografiske fokus for CSR’s potentiale til at
være internationalt: ”I think it is something that the whole world is grappling with, the fact that we are
destroying our environment and it is impacting on our health” (AAR: 32-34). Primært forstås CSR dog
som en måde at bidrage til at løse Kenyas udfordringer, herunder at bidrage til beplantning og
en sundere befolkning (AAR: 31-32, 68-71, 115-117, 187-198). Endelig forsøger AAR at
konfrontere korrupte ledelser på skolerne og at udfordre en generel modtagerkultur i Kenya
ved ikke at uddele penge, men viden, og at insistere på, at skolerne er aktivt involveret i at
implementere projekterne frem for kun at tage imod (AAR: 50-53, 85, 100-101, 158-171, 500508). For AAR er CSR dermed primært en moralsk forpligtelse overfor Kenya.
9.4 Safaricom: CSR for ”the social good”
Safaricom er en stor tertiær virksomhed. Den er den markedsførende tele- og
internetoperatør i Kenya og blandt landets mest rentable og velrenommerede virksomheder
(Hellström 2010: 22f). Det skyldes ikke mindst de mange produkter, Safaricoms sociale
innovationsafdeling har udviklet, der er rettet mod landets fattige segmenter, herunder et
system der tillader pengeoverførsler og betaling fra mobiltelefoner (M-PESA), gratis
vejrinformation til bønder og forsikring af bønders kvæg og afgrøder ved naturkatastrofer
(Kilimo Salama Plus), et softwareprogram der muliggør, at flygtninge kan genfinde hinanden
(Refugees United) samt en 24-timers lægetelefonservice (SC: 50-55, 130-157, 182-194;
Adwera 2011: 17-21). Førstnævnte M-PESA har i dag udviklet sig til et kommercielt produkt
(SC: 134-135), men alle produkterne er blevet lanceret, fordi de har et potentiale for at kunne
bidrage til landets sociale udvikling: “it is not the kind of thing as when you launch a new voice service
and you say, “in order for it to break even, we need this and we need that”. What we say is this, “it may not
have a great business case, but it has a great social case”” (SC: 161-164). Safaricom har flere sådanne
produkter er under udvikling, særligt relateret til sundhed og e-læring (SC: 157-158).
Umiddelbart er Safaricom en best case på, at CSR og forretning går op i en højere enhed.
Den instrumentelle tilgang er imidlertid kun i spil, når CSR-chef Sanda Ojiambo taler om
Safaricoms mål om at være kenyanernes foretrukne arbejdsplads (SC: 205-209, 306-308, 350-
9. Medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser!side 54
Mellem spredning og forankring
353, 449-451). Derudover er Safaricoms forståelse af CSR normativ: ”I think we just know, as a
good corporate citizen, what we need to do” (SC: 104-105). På den baggrund har Safaricom en
omfattende CSR-portefølje, der inkluderer intern HR, hensyn til nationale og internationale
miljøstandarder, bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med Global Reporting
Initiatives standarder (GRI), ovennævnte sociale innovationsprodukter samt en fond, der
giver finansiel støtte til udviklingsprojekter (SC: 36-56; Safaricom 2011). Ojiambo tager
direkte afstand fra den tilgang til national udvikling, som den instrumentelle CSR-tilgang
afføder og efterlyser generelt en mere normativ tilgang:
”it would be good for corporates to come together and address issues, […] because often you find three
corporates funding the same thing. I mean what a waste of energy, time and resources […]. But that tends to
happen when people see CSR as a competitive advantage or they are using it for PR, mileage or whatever, then
it becomes “oh when you are there, we are not going to be there”, which I think is pretty disadvantageous to the
cause. If you are really genuinely aiming to improve the lives of communities then it doesn’t matter who is there
and who are partners on that” (SC: 438-445).
Ifølge Ojiambo bunder Safaricoms CSR-tilgang i en etisk selvforståelse, hvor virksomheden
opfatter sig selv som en del af et større økosystem, og dens produkter må derfor ikke gøre
skade, men skal være nyttige og gøre det gode for Kenya (SC: 46-55, 130-132, 166-169, 243244, 331-333, 517-525). Den geografiske orientering er dermed dels Safaricoms medarbejdere
og handelspartnere, men primært er det Kenya som nation: Samfundet, regeringen og
fremtidige generationer (SC: 225-231, 233-235, 310-314).
9.5 Karen Blixen Camp: CSR som forudsætning for forretning
Karen Blixen Camp er en lille, danskejet virksomhed, der driver en safaricamp i
nationalparken Masai Mara. Som Kenya Power, har de oplevet, hvordan CSR bidrager til en
sund og rentabel forretning. Først og fremmest er Karen Blixen Camp afhængig af et godt
forhold til de lokale masaisamfund, som ejer jorden i Masai Mara. Derfor har virksomheden
være med til at grundlægge en nonprofitorganisation, Mara North, for områdets
turistoperatører, der sikrer, at masaiernes ejendomsret bliver opretholdt, og at de får fast
månedlig leje for den jord, hotellerne anvender77 (KBC: 89-99). Karen Blixen Camp har også
implementeret arbejdstagerrettigheder såsom permanent ansættelse frem for årskontrakter,
77
http://karenblixencamp.com/mara-north-conservancy, lokaliseret 14.3.2012
9. Medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser!side 55
Mellem spredning og forankring
sundheds- og sociale forsikringer samt ordentlig bolig og forplejning for medarbejderne78
(KBC: 57-62, 495-505). For virksomheden betyder det, at: ”vi har virkelig vores community bag os.
Og vi kan ikke noget uden vores community – det er dem der ejer landet” (KBC: 511-512). Begrundelsen
for tiltagene er instrumentel. Som CSR-chef Katrine Sønderby Nielsen siger: ”det er jo ikke
noget moralsk fundament, fordi hvis vi ikke giver ordentlige arbejdsforhold, så har du et meget stort turn over
af staff, så har du ikke loyale medarbejdere” (KBC: 303-305), og hun fortsætter: ”vi gør det jo ikke
fordi, at vi gerne vil være gode mennesker. Vi gør det fordi, det er logisk at gøre det, og det er økonomisk
rentabelt” (KBC: 312-314).
Som flere af de øvrige virksomheder har Karen Blixen Camp også tiltag indenfor uddannelse
og miljø. Virksomheden har ligesom Mabati Rolling Mills etableret et uddannelsesinstitut,
men her handler det ikke om at bidrage til et generelt uddannelsesløft i befolkningen: ”Det har
vi gjort, fordi det er svært for dem [masaierne, red.] at få adgang til uddannelse, og det er meget dyrt. Og vi
mener, at det er vigtigt at uddanne folk til at kunne arbejde for os, for at give en bedre service” (KBC: 175177). Derudover har Karen Blixen Camp en meget ambitiøs tilgang til miljøet i sin brug af
grøn teknologi 79 (KBC: 62-72, 181-186, 400-407, 748-764) og bevaring af Masai Maras
dyreliv 80 (KBC: 127-125, 282-299, 338-345), fordi det er nødvendigt for at sikre en
langtidsholdbar forretning: ”Det er ikke en moralsk vurdering. Det er en finansiel kalkule over, at hvis
vi skal eksistere i det her, have en forretning, der er rentabel, så skal vi gå ind og lave
miljøbeskyttelsesarbejde” (KBC: 295-298).
Virksomheden bruger også CSR til at profilere sig i overensstemmelse med internationale
standarder såsom Global Compact, MDG’erne og GRI (55-56, 76-84, 156-166, 196-202).
Nielsen mener, at mange andre camps har lignende tiltag, men ikke kommunikerer omkring
det (KBC: 73-76, 211-216), hvilket giver Karen Blixen Camp en konkurrencemæssig fordel:
”det, at sætte tingene ind i det her globale perspektiv, et UN perspektiv, det synes jeg gør, at vi kan lave en
anden produktmarketing, end andre kan” (KBC: 216-218), og: ”de [rejsebureauerne, red.] er rigtig, rigtig
glade for det, og de vælger Karen Blixen Camp på grund af vores profil” (KCB: 314-316). Alligevel vil
virksomheden gerne inspirere andre camps til at gøre det samme, da den mener, at CSR er
afgørende for, at den kenyanske turistindustri kan konkurrere på det globale marked (KBC:
266-269, 288-292, 432-435, 618-620). Derfor har Karen Blixen Camp også flere eksisterende
og fremtidige oplysnings- og inspirationsprojekter (KBC: 186-191, 226-261, 397-408, 423-
http://karenblixencamp.com/working-conditions, lokaliseret 14.3.2012
http://karenblixencamp.com/green-technologies, lokaliseret 14.3.2012
80 http://karenblixencamp.com/mara-north-conservancy, lokaliseret 14.3.2012
78
79
9. Medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser!side 56
Mellem spredning og forankring
429, 536-550). Ved at bevise at bæredygtig turisme er rentabelt, vil virksomheden: ”presse
turistindustrien på den positive måde til at vise dem, det at være grøn, det har ikke noget at gøre med, at man
har en moralsk… det er ikke en moralitet, det giver faktisk også noget på bundlinjen” (KBC: 188-190).
Derved forener Karen Blixen Camp den instrumentelle begrundelse med et internationalt
fokus. Den primære orientering er dog på virksomhedens egne muligheder for at sikre en
rentabel forretning, på kort og lang sigt.
9.6 Kenya Grange: CSR som middel til et bedre omdømme
Kenya Grange er den anden SMV blandt de undersøgte virksomheder. Den er eneforhandler
af Scania-lastbiler og -busser i Kenya og driver derudover et mekanikerværksted for
reparation af Scania-produkter. Virksomheden fokuserer primært på sine egne medarbejdere
og deres pårørende i sine CSR-tiltag, blandt andet ved at tilbyde jævnlige sundhedstjek (KG:
56-61). Særligt har virksomheden sat fokus på at fjerne stigma omkring HIV/Aids og tilbyde
rådgivning og behandling til ansatte og deres pårørende (KG: 13-56). Fordelen ved at
identificere og behandle HIV-positive medarbejdere er ifølge Githaiga Kamwenji, HR- og
administrativ chef samt CSR-ansvarlig: ”Before their records were sickness everyday, everyday, upset,
tears and all that. From the day we got to the problem and got grip of the issue, they are like phoenix; they
have just revived […]. What benefit is that to the company? Less upset and tears and it improves the moral.
Those people know the company is taking care of it. And therefore they are talking good of the company”
(KG: 462-466).
Internt i virksomheden er CSR altså med til at skabe loyale medarbejdere (KG: 223-224, 462466). Udadtil er det det gode rygte, der begrunder virksomhedens CSR-indsatser, hvad enten
de vedrører sundhed og HIV/Aids, anti-korruptionstiltag, donationer til velgørende formål
eller etablering af miljøbevidste arbejdsprocedurer (KG: 94-127, 144-187, 294-309): ”right now
it is gaining currency in Kenya if a company has a CSR programme. Then it is viewed more favourably in the
public: “that is a responsible company.” So in terms of reputation, in terms of prestige, we also feel that it is
good” (KG: 236-239). Virksomheden har oplevet, at CSR bringer nye kunder i butikken, og at
CSR derfor giver mening rent økonomisk. Måske ikke på den korte bane, men på sigt
forbedrer det virksomhedens position (KG: 373-379).
Begrundelsen er dermed instrumentel, og den er primært orienteret mod virksomheden.
Fokus blandes dog både med internationale og nationale islæt. Ifølge Kenya Grange ville det
være bedst for Kenyas økonomi, hvis landets virksomheder var mindre optagede af hurtig
9. Medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser!side 57
Mellem spredning og forankring
profit og i stedet indrettede sig efter den internationale efterspørgsel efter CSR (KG: 468472). For Kenya Grange er CSR derudover med til at fremme national udvikling: “If it was the
perfect order of things, I would also like it to be part of a way of life for everybody, where you feel that as you
move forward it enhances the complete human development index – not just looking at ourselves and our
company. So I would like it to be mainstreamed into all companies in Kenya to become part and parcel of their
daily operations” (KG: 410-413). Selvom barren for CSR’s potentiale dermed er sat højt, mener
Kamwenji, at Kenya Granges primære og mere snævre fokus på virksomheden og dens
medarbejdere ligger ligefor: arbejdspladsprogrammer har en stor multiplikatoreffekt, fordi én
person i fast beskæftigelse i Afrika tager sig af rigtig mange mennesker. Ansatte kan derfor
lære videre til pårørende, som igen kan lære videre til andre. På den vis er Kamwenji sikker
på, at virksomhedens HIV/Aids-program har bidraget til det nationale fald i HIVforekomster (KG: 79-89).
9.7 Delkonklusion: Virksomhedernes CSR-forståelser
Jeg har i dette kapitel analyseret forskellige GCNK-medlemsvirksomheders CSR-forståelser.
Som forventet illustrerer analysen, at der er fundet en aktiv oversættelse og tilpasning sted i
normens overgang fra det internationale til det nationale niveau. Figur 10 viser, hvor
aktørerne placerer sig i typologien over mulige CSR-forståelser. Det er tydeligt, at de
forskellige aktører fortolker CSR forskelligt. Det vidner om, at normen endnu ikke er
institutionaliseret og fortsat har en ustabil karakter. Det giver GCNK-sekretariatet et
handlerum til aktivt at påvirke normen og arbejde for en fælles forankring.
9. Medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser!side 58
Mellem spredning og forankring
Begrundelse
Virksomhed
Instrumentel
Normativ
CSR som middel til forbedret
konkurrenceevne for virksomheden
CSR som moralsk forpligtelse overfor
berørte lokalsamfund
✗ Karen Blixen Camp
✗ Kenya Power
✗ Kenya Grange
National
Orientering
CSR som middel til national udvikling
CSR som moralsk forpligtelse overfor
nationen
✗ Mabati Rolling Mills
✗ Safaricom
✗ AAR
International
CSR som middel til forbedret national
konkurrenceevne i den globale økonomi
CSR som global governance
Figur 10 Virksomhedernes placering i typologien over mulige oversættelser af CSR
Samtidig er der et mønster i aktørernes oversættelser af CSR. Virksomhederne fordeler sig
indenfor to tilgange til CSR: tre virksomheder har en udpræget instrumentel tilgang til CSR
med fokus på de konkurrence- og profileringsmuligheder, CSR giver, og tre virksomheder
antager en mere normativ position med fokus på de moralske forpligtelser, virksomheder har
til at give tilbage til det nationale fællesskab. Tydeligvis har de institutionelle forhold, som
virksomhederne er udvalgt efter – størrelse og sektor – ikke afgørende betydning for deres
oversættelser af CSR: den instrumentelle gruppe indeholder både SMV’er og store
virksomheder fra både den sekundære og tertiære sektor, mens den normative gruppe
indeholder tre store virksomheder, også fra begge sektorer. I næste kapitel undersøger jeg,
hvilke institutionelle ligheder og forskelle, der kan forklare fortolkningerne af CSR, for på den
baggrund at kunne vurdere GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring på
tværs i alle virksomheder.
9. Medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser!side 59
Mellem spredning og forankring
10. INSTITUTIONELLE FORKLARINGER PÅ
VIRKSOMHEDERNES CSR-FORSTÅELSER
I dette kapitel undersøger jeg hvilke institutionelle forhold, der har spillet ind på
medlemsvirksomhedernes CSR-oversættelser. Analysen søger dermed at forklare, hvorfor
virksomhedernes opfatter CSR, som de gør, baseret på de forhold de selv tillægger betydning.
Med udgangspunkt i de tre institutionelle elementer, som blev opstillet i kapitel 3 –
regulerende, normative og kulturelle – analyserer jeg hvilke kontekstuelle elementer, der går
igen i empirien på tværs af samtlige virksomheder. De generelle tendenser giver et indtryk af
det særegne ved den kenyanske kontekst, og hvordan det spiller ind på virksomhedernes
identitetsforståelse og oversættelse af CSR. Samtidig tegner det de ydre rammer for det
strategiske felt, GCNK-sekretariatet har at arbejde indenfor. Dernæst analyserer jeg hvilke
institutionelle elementer, der kan forklare det placeringsmønster, der tegnede sig i forrige
kapitel. Det er værdifuld information i analysen af GCNK-sekretariatets muligheder for at
bidrage til lokal forankring på tværs af de to virksomhedsgrupper.
Da det i praksis kan være svært at skelne de tre typer institutionelle elementer fra hinanden,
beskriver jeg først, hvordan jeg forstår hvert af dem, og hvordan det har trukket grænserne
imellem dem i min kodning af empirien.
10.1 De tre institutionelle elementer i virksomhedernes kontekst
Virksomhedernes kontekst kan opdeles i tre institutionelle elementer: regulerende, normative
og kulturelle.
Regulerende elementer inkluderer regler, sanktioner og love, der kodificerer socialt accepteret
adfærd (Scott 2008: 52ff). Dels kan staten påvirke CSR ved at etablere ”hård” regulering, der
10. Institutionelle forklaringer på virksomhedernes CSR-forståelser!side 60
Mellem spredning og forankring
tvinger virksomheder til bestemte CSR-praksisser. I så fald er det afgørende, at staten
overvåger og håndhæver de relevante love (Matten & Moon 2008: 408, 416f; Campbell 2007:
954ff). Stater i udviklingslande er dog ofte blevet beskyldt for at lempe på eller undgå at
håndhæve CSR-relateret lovgivning med henblik på at lokke FDI til (ibid.; Rudra 2008). Dels
kan ”blød” regulering påvirke, hvordan virksomheder forstår CSR. Global Compact kan
opfattes som sådan blød regulering (Sahlin-Andersson 2004; 2006), ligesom der eksisterer en
række andre CSR-initiativer for frivillig selvregulering, såsom GRI, OECD’s retningslinjer for
transnationale virksomheder, Wolfsbergprincipperne og de sociale og miljørelaterede
standarder SA8000 og ISO14000 (Sahlin-Andersson 2006: 3-8; Flohr et al. 2007: 4ff).
Endvidere kan brancheorganisationer medvirke til at etablere blød regulering for sine
medlemmer (Campbell 2007: 955ff). I kodningen af empirien er den regulerende kategori
dermed kendetegnet ved at indeholde henvisninger til konkret lovgivning, statens evne til at
opretholde den og frivillige CSR-reguleringer.
Den normative del af konteksten sætter standarder for og opfordrer til overensstemmelse
med, hvad der opfattes som acceptabel virksomhedsadfærd (Scott 2008: 54ff). Det er aktører
såsom medierne, NGO’er, professionelle relationer og investorer, der sætter standarderne for
legitim adfærd ved at udøve pres på virksomhederne eller opmuntre og påvirke dem til at
adoptere bestemte praksisser, der opfattes som socialt ansvarlige (Campbell 2007: 957f,
Matten & Moon 2008: 418; Moon & Vogel: 309-312). Den normative kategori er på den
baggrund kodet efter aktørernes henvisninger til de nævnte aktørtyper.
Kulturelle institutionelle forhold 81 indeholder kulturelle værdier og identitetsforståelser,
herunder den enkelte virksomheds forståelse af sig selv og sin egen situation (Scott 2008: 5659). Virksomheder, der tilpasser sig eksisterende kulturelle strukturer, udviser adfærd, der er
kulturelt accepteret i deres institutionelle omgivelser (Muthuri & Gilbert 2010: 470). På den
baggrund er den kulturelle kategori kendetegnet ved at indeholde aktørernes beskrivelser af
den situation, de reagerer på med CSR, og hvem de sammenligner sig med, for eksempel
andre virksomheder, der fremstår som forbilleder. Modsat den normative kategori er der
ingen direkte relation mellem virksomheden og den anden, som fremhæves. Den anden har
betydning som en inspiration for virksomheden, der mere opfatter dem som en del af samme
identitetsfællesskab end en egentlig relation.
81 Som nævnt anvender jeg ikke termonologien ”kognitiv” om denne del af konteksten, sådan som Scott
betegner den. Dette er for at understrege, at jeg afholder mig fra at vurdere betydningen af enkeltpersoner og
deres overbevisninger for virksomhedernes CSR. I stedet anvendes kun termen kultur.
10. Institutionelle forklaringer på virksomhedernes CSR-forståelser!side 61
Mellem spredning og forankring
10.2 Institutionelle forklaringer på fællestræk i aktørernes CSR-forståelser
Der er en række kontekstuelle forhold, som samtlige aktører nævner, når de italesætter og
begrunder CSR. Dette betegner, hvad det er for redigeringsregler, der anvendes på tværs af
alle aktører og indikerer de ydre rammer for en fælles kenyansk forståelse af CSR.
10.2.1 Regulerende: Den kenyanske stat
Virksomhederne henviser generelt til statslig lovgivning med relevans for CSR såsom HRkrav, arbejdstagerlovgivning, menneskerettigheder og miljølovgivning samt til regulering med
relevans for specifikke CSR-programmer, såsom skolemad og træplantning. Flere fremhæver
derudover, at lovlydighed er en forudsætning for at være en ansvarlig virksomhed (SC: 44-46,
190-192, 259-267; AAR 19-21; KP: 410-415). Der eksisterer altså hård lovgivning i Kenya,
som tegner til at have påvirket virksomhedernes CSR-forståelser. Samtidig tegnes et billede af
en stat, som ikke er synderligt engageret i at fremme CSR. Dels håndhæver staten ikke den
relevante lovgivning i tilstrækkelig grad, hvilket hæmmer socialt ansvarlige praksisser og
overlader spørgsmål som for eksempel miljøbeskyttelse til den private sektor. Dels
efterspørger flere af virksomhederne mere ambitiøs CSR-relevant lovgivning, herunder
muligheden for skattefritagelse af CSR-udgifter, at staten kræver CSR af sine handelspartnere,
og at staten udvikler nogle nationale retningslinjer for CSR: ”There is no framework or any
regulation and no reporting required either. So it is “anything goes” and for me that is the biggest challenge,
because anything goes in Kenya” (SC: 475-477). Selvom der altså eksisterer CSR-relevant
lovgivning, tegner aktørerne overordnet et billede af en svag stat, der hæmmer spredningen
og forankringen af CSR ved hverken at håndhæve eksisterende lovgivning eller udvikle
inciterende lovgivning (MRM: 350-353; SC: 468-478; KG: 476-487, 512-517, KBC: 101-111,
129-335, 294-295, KG: 491-494).82
10.2.2 Regulerende: Internationale standarder og nationale organisationer
Aktørerne har også til fælles, at de sætter CSR i relation til frivillige standarder, enten som
inspiration, aspiration eller som ramme for klar kommunikation. Det er primært
internationale standarder, der fremhæves, og Global Compact og MDG’erne nævnes oftest,
men også GRI og sektorspecifikke standarder for eksempel indenfor turistindustrien
fremhæves (MRM: 249-257; SC: 107-112, 205-207, 259-262, 418-421; AAR: 295-299; KG:
320-346; KBC: 76-79, 156-166, 196-211). Derudover synes lokale organisationer at have
betydning for virksomhedernes CSR, herunder tillægges KAM og andre kenyanske branche82 Dette er i overensstemmelse med tidligere forskning i den kenyanske stats rolle i forhold til CSR (Opondo
2009; Muthuri & Gilbert 2010: 469).
10. Institutionelle forklaringer på virksomhedernes CSR-forståelser!side 62
Mellem spredning og forankring
og fagforeninger betydning for at tilskynde til CSR i Kenya (MRM: 299-303, 404-410; KP:
420-440; SC: 431-432; KG: 254-267, 318-322; KBC: 566-570). Det betyder, at
selvreguleringsstandarder er med til at fremme og inspirere aktørernes optag og oversættelse
af CSR.
10.2.3 Normativt: Internationale relationer
I forhold til normative institutionelle forhold er det et tydeligt fællestræk, at samtlige aktører
har internationale professionelle relationer eller investorer. Mabati Rolling Mills er en del af
en større gruppe af virksomheder i holdingselskabet SAFAL, der opererer i hele Afrika syd
for Sahara og afsætter til mere end 40 lande verden over83 (MRM: 361-366). Ligeledes har
ejerne af AAR en virksomhed tilsvarende AAR, Medicover, der opererer i Central- og
Østeuropa 84 (AAR: 439-443), mens AAR selv opererer i hele Østafrika (AAR: 236-238).
Kenya Grange har også forhandlere i Rwanda, Uganda og Burundi (KG: 498-499; Kenya
Grange 2010: 3) og arbejder tæt sammen med andre Scania-forhandlere i Afrika og det
svenske hovedkontor, blandt andet om miljø- og arbejdsforhold85 (KG: 498-509). Kamwenji
fra Kenya Grange beskriver betydningen af at have internationale relationer for CSR: ”Scania
is a Swedish company, and as far as possible you get that exposure – you are trying to aspire to be like them.
If it was a Danish company – the same thing. But if it is just a local company, they don’t care. For them it is
profit, profit, profit and nothing else” (KG: 367-369). Også Safaricom arbejder tæt sammen med
internationale virksomheder, herunder svenske Ericsson, danske Grundfos og britiske
Vodafone (SC: 139-146, 251). Sidstnævnte bidrager med 40 mio. kenyanske shillings årligt (ca.
2,7 mio. DKK) til Safaricoms CSR-indsatser og er en stor inspiration for Safaricom (SC: 181182, 251-254). Kenya Power har et partnerskab med canadiske Manitoba Hydro om at
kapacitetsopbygge strømforsyningen i øvrige afrikanske lande syd for Sahara86 (KP: 654-658),
mens Karen Blixen Camp er ejet af et dansk ægtepar. Både Karen Blixen Camp, Kenya
Grange og Mabati Rolling Mills fremhæver derudover betydningen af økonomisk støtte fra
henholdsvis Danida, Swedish International Development Cooperation Agency (SIDA) og
den Europæiske Investeringsbank for deres CSR-indsatser (KBC: 382-386; KG: 257-267;
MRM: 73-77).
http://www.safalgroup.com/cms/index.php/about, lokaliseret 17.3.2012
http://www.medicover.com/huen/904,The-history-of-Medicover.htm, lokaliseret 17.3.2012
85 http://www.scania.co.ke/about-scania/scania-in-brief/, lokaliseret 17.3.2012
86 http://www.mhi.ca/news/read,article/28/mhi-and-kenya-power-and-lighting-company-form-strategicalliance, lokaliseret 17.3.2012
83
84
10. Institutionelle forklaringer på virksomhedernes CSR-forståelser!side 63
Mellem spredning og forankring
Thiele, tidligere GCNK-medarbejder, bekræfter, at det er en generel tendens, at netværkets
medlemmer har en eller anden form for international forbindelse (MT: 115-116), hvilket tyder
på, at selvom CSR udfolder sig i Kenya, er både tilslutningen til den og dens udformning
påvirket af ikke-kenyanske aktører.
10.2.4 Normativt: Civilsamfundets betydning
Alle aktører tillægger derudover det kenyanske civilsamfund betydning for CSR, hvor
civilsamfundet her forstås som en fællesbetegnelse for NGO’er, medierne og befolkningen.
Flere af virksomhederne samarbejder således med NGO’er i deres indsatser (SC: 259-279;
AAR: 13-17; KP: 320-321; KG: 13-16, 257-267). Kenya Power fremhæver det givtige i, at
ActionAid varetager virksomhedens kontakt til regeringen og berørte lokalsamfund (KP: 404406, 413-416, 474-477, 545-560), mens AAR har etableret partnerskaber med flere små
nationale NGO’er (AAR: 523-543), og Kenya Granges HIV/Aids-program er støttet af og
fungerer i overensstemmelse det svenske initiativ Swedish Workplace HIV/Aids Programme
(KG: 13-16, 257-267). Samtidig fremhæver flere virksomheder, hvordan NGO’er er med til at
idéudvikle deres CSR-indsatser. De nævner derudover NGO-kampagner, de deltager i, og
priser, de er blevet tildelt for deres CSR-indsatser (MRM: 314-321; SC: 103-105, 214-217;
AAR: 176-186, 223-224, 259-260, KP: 165-167, 318-320), hvilket kan ses som den civile
sektors positive tilskyndelser til CSR ved at hædre gode eksempler (Keck & Sikkink 1998:
897; Risse & Sikkink 1999: 13-17). Hvad angår medierne, vægter flere af virksomhederne det
positive ved medieomtale (AAR: 412-419; KP: 253-261), mens Kenya Power også en enkelt
gang har ændret sin CSR-træplantningsstrategi efter massiv kritik i medierne (KP: 197-208).
Det kenyanske civilsamfund er altså med til at forme, hvordan virksomhederne oversætter
CSR og tillægges desuden en væsentlig betydning for succesfuld CSR.
10.2.5 Kulturelt: Legitime forbilleder
Der er ligeledes fællestræk i, hvilke kulturelle institutionelle forhold virksomhederne tillægger
betydning. Virksomhederne refererer til andre kenyanske virksomheder, som de synes gør et
godt stykke arbejde. En del af virksomhederne er vestlige, herunder British American
Tobacco, Barclays, Vodafone, General Motors, Volvo og TetraPak, men det er en række
kenyanske virksomheder, der primært bliver fremhævet, herunder Safaricom, Kenya Power,
Magadi Soda, East African Breweries og KCB Bank (MRM: 21-25, 160-162, 436-447, SC:
251-256, 304-306; KP: 592-597; KG: 89-96, 276-286). Virksomhederne fremhæver altså andre
virksomheder, de opfatter som beundringsværdige, inspirerende og fremadsynede. Dermed
fungerer CSR som en blåstempling af den moderne identitet for virksomhederne. Shah fra
10. Institutionelle forklaringer på virksomhedernes CSR-forståelser!side 64
Mellem spredning og forankring
Mabati Rolling Mills fremhæver således, at det er de ”mere avancerede” virksomheder, der har
gode CSR-indsatser (MRM: 21-22). Virksomhederne spejler sig i andre virksomheder, som de
synes har en passende adfærd for en moderne og legitim organisation og stræber efter at opnå
det samme. Men det er ikke kun virksomheder, der nævnes – også regioner og lande
fremhæves som eksempler på steder med attråværdige virksomhedspraksisser, herunder
Europa, Skandinavien, Sverige og Danmark (AAR: 39-41, 248-250; KG: 365; KBC: 414-431).
Det tegner et billede af, hvordan Europa ses som det moderne og rigtige, Kenya bør aspirere
mod, ligesom det afspejler, hvor stor tilstedeværelse og indflydelse det europæiske
donorsamfund har i forhold til CSR i udviklingslande (Jenkins 2005: 530f).
10.2.6 Kulturelt: Nationale fortællinger
Et andet kulturelt fællestræk er, at samtlige virksomheder tilpasser CSR til den kenyanske
kontekst ved at sætte normen i relation til nationale udfordringer, som CSR kan hjælpe til at
løse. Denne tendens blev også reflekteret i forrige kapitels typologi, hvor ingen af CSRoversættelserne placerede sig i den internationale kategori. Jeg kalder disse udfordringer for
nationale fortællinger. De afspejler, hvordan virksomhederne fortolker den situation, de er
placeret i, og hvilke passende handlinger de deducerer deraf.
Den første nationale fortælling, som går igen i empirien, er den udbredte korruption i Kenya,
og hvordan det fordyrer og besværliggør det at drive forretning (AAR: 325-333, 377-390, 465470, 487-490; KG: 116-118, 153-164, KBC: 91-94). Den anden fortælling vedrører national
afskovning. Det er en fortælling, som har slået dybe rødder i Kenya, siden den kenyanske
fredsnobelprismodtager Wangari Maathai startede ”the Green Belt Movement” for
genetablering af Kenyas skove tilbage i 1977 (Ahmad 2005; Maathai 2003; MT: 211-222). Det
afspejler sig i, at virksomhederne bringer fortællingen i spil i et utal af sammenhænge. Den
bruges til at problematisere, at den primære energiforsyning i Kenya fortsat er træ, til at
forklare forandringer i vejret, tørke, at befolkningsgrupper fordrives fra deres leveområder,
vand- og fødevaremangel. Og endelig anvendes den til at fremhæve behovet for
kapacitetsopbygning i landbrugssektoren (MRM: 60-63, AAR: 54-56, 142, 543-545; KP: 109117, 174-176, 351-352; KBC: 69-71). Den sidste fortælling, som er meget fremtrædende i
empirien, vedrører udsatte befolkningsgruppers manglende adgang til basale sociale ydelser,
herunder HIV/Aids-behandling, generelle sundhedsydelser og unges adgang til uddannelse
(MRM: 51-55, 78-94; SC: 153-154; AAR: 142-156; KP: 132-138; KG: 30-32, 49-51; KBC:
176).
10. Institutionelle forklaringer på virksomhedernes CSR-forståelser!side 65
Mellem spredning og forankring
Når jeg koder de nationale fortællinger som kulturelle forhold, er det ikke for at anfægte, at de
er objektive omstændigheder i Kenya. I forlængelse af min analyseramme er det dog
aktørernes fortolkning af forholdene snarere end deres faktiske eksistens, der er interessant.
Det understreges, når Shah fra Mabati Rolling Mills pointerer om spredningen af CSR, at:
”The need is driving it […] with the basic needs, they [the companies, red.] can see for themselves that they
need to help” (MRM: 387-389). Shah mener, at det er situationen i Kenya, der driver
spredningen af CSR. Men eftersom landets udviklingssituation er blevet forbedret gennem de
sidste årtier (UNDP 2012b), afspejler citatet, at det snarere er virksomhedernes opfattelse af
deres rolle i samfundet, der har ændret sig, end det er behovet for deres assistance, der driver
CSR. De materielle forhold i landet er dermed blevet en del af den fortolkningsramme,
virksomheder forstår sig selv ud fra og bruger til at oversætte CSR.
At CSR på den vis er blevet en trend i Kenya, er noget aktørerne samstemmende fremhæver.
De mener det er drevet af, at CSR er en modebølge i tiden, af nationale behov og af
international efterspørgsel efter socialt ansvarlige virksomhedspraksisser (MRM: 41-44, 373389; SC: 488-489, AAR: 2-13, 344-359; KG: 235-239, 373-379, 429-432, 468-471). Som
Kamwenji fra Kenya Grange udtrykker det: “Kenya is not an island. It is a member of the global
community. The in-thing, the trend in the world today, is enhancing CSR programmes all over. What will you
do if you are left behind? If you are part of the global community you must also work along that” (KG: 468471). Det internationale niveau har altså indvirkning på spredningen af CSR i Kenya, ligesom
virksomhedernes udformning af CSR med stor sandsynlighed er påvirkede af deres
internationale relationer. Samtidig tilpasser aktørerne CSR til den kenyanske kontekst ved at
relatere den til nationale udfordringer, landet står overfor.
10.2.7 Opsamling: Virksomhedernes fællesredigering af CSR
De generelle tendenser i, hvordan medlemsvirksomhedernes kontekst spiller ind på deres
CSR-forståelser, tegner et billede af, hvordan internationale og nationale institutionelle
forhold påvirker og inspirerer virksomhederne i et komplekst samspil. For det første er den
kenyanske stat ikke synderligt engageret i at fremme CSR. Til gengæld er det tydeligt, at
virksomhederne trækker på blød regulering, når de fortolker og omsætter CSR, både i form af
international selvregulering såsom Global Compact og tilskyndelser fra nationale
organisationer. For det andet har samtlige aktører direkte internationale relationer, hvilket
tyder på, at internationale aktører påvirker både optag og udformning af CSR. Samtidig
antyder det, at GCNK-sekretariatet har en udfordring i at sikre bred lokal forankring i Kenya,
hvis internationale relationer er en forudsætning for optag. I samme dur er det for det tredje
10. Institutionelle forklaringer på virksomhedernes CSR-forståelser!side 66
Mellem spredning og forankring
tydeligt, at virksomhedernes CSR-forståelser er inspireret af internationale aktører og
anvendes som en legitimerende organisationsopskrift blandt virksomhederne. Samtidig
oversætter og tilpasser virksomhederne CSR til den kenyanske kontekst ved at relatere
normen til nationale udfordringer. Slutteligt står det klart, at det kenyanske civilsamfund,
særligt NGO’er, påvirker aktørernes CSR-indsatser direkte, og de tillægges stor betydning for
succesfuld CSR.
Som det ses, er der en klar kenyansk CSR-dagsorden, som er relateret til lokale udfordringer
og er inspireret af lokale virksomheder og aktører, men det er også tydeligt, at internationale
aktører har stor indflydelse på virksomhedernes CSR-forståelser, både direkte og som
inspiration.
10.3 Institutionelle forklaringer på virksomhedernes forskellige CSRoversættelser
I dette afsnit ser jeg på, hvad der bevirker, at virksomhederne deler sig mellem to CSRforståelser.
10.3.1 Regulerende: Skattefrie fonde
Et kontekstelement, som har påvirket virksomhederne forskelligt, er, at den kenyanske stat
tillader, at virksomheder kan etablere en nonprofitorganisation, der kan få skattefri status,
såfremt dens formål er at afhjælpe befolkningens fattigdom eller lidelser eller at fremme
uddannelse eller religion (Kenyas Parlament 2001: 177). At etablere sådanne fonde er et
forholdsvis populært virksomhedstiltag i Kenya (EM: 126-129; Ufadhili Trust 2008: 12f).
Samtidig adskiller det de tre virksomheder, der opfatter CSR som en moralsk forpligtelse
overfor nationen – Mabati Rolling Mills, Safaricom og AAR – fra de øvrige virksomheder. De
tre har alle etableret en fond, som varetager CSR-indsatser, der er eksternt rettet mod den
kenyanske befolkning87 (MRM: 126-128, 350-371; SC: 42-44, 188-190, 282-299; AAR: 1-5, 2931, 341-350). Det bekræfter, at disse tre virksomheder prioriterer og arbejder systematisk med
udviklingsprojekter. Muligheden for at placere dele af sin CSR i en skattefri fond ser ud til at
fremme en bestemt form for socialt orienteret CSR, der ikke er betinget af at skulle føde
tilbage i virksomhedernes kerneforretning. Samtidig beskriver Mabati Rolling Mills, hvordan
det er en evindelig kamp med staten at fastholde fondens skattefri status: ”the state rules don’t
give you that much joy, if you like to do what you are doing. And it is only because you know that you need to
87 http://www.mabati.com/print/responsibilites_text.html, http://www.safaricomfoundation.org/ og
http://www.aarbeckmanntrust.com/, alle lokaliseret 19.3.2012
10. Institutionelle forklaringer på virksomhedernes CSR-forståelser!side 67
Mellem spredning og forankring
make some contribution to society that you keep on doing it […] Sometimes your irritation makes you think,
“why the hell am I doing this?”” (MRM: 368-371). Nedenfor vender jeg tilbage til, hvorfor netop
disse tre virksomheder er påvirket af dette institutionelle forhold.
10.3.2 Normativt: Samarbejde i den gode sags tjeneste
AAR etablerede sin fond i 2007, fordi virksomheden oplevede, at NGO’er var skeptiske
overfor at samarbejde med private virksomheder – et forhold, Maryjka Beckmann, formand
for AAR Beckmann Trust, mener, nu har ændret sig (AAR: 344-350). Netop hvordan
virksomhederne opfatter NGO’er og NGO-samarbejder, er også noget, der adskiller de tre
nævnte virksomheder fra de instrumentelt orienterede virksomheder. Således siger Shah fra
Mabati Rolling Mills og Ojiambo fra Safaricom samstemmende: ”I don’t think we have had any
external forces or any pressures to do anything. You know, as a good corporate you just want to do it”
(MRM: 98-99), og: “I wouldn’t say there have been any external pressures to do anything. I think we just
know, as a good corporate citizen, what we need to do” (SC: 204-205). Fokus er på at skabe national
udvikling, og derfor er deres tilgang til NGO’er og NGO-samarbejder meget konstruktivt
orienteret. Hos de tre virksomheder, der forstår CSR som et middel til at øge virksomhedens
egen konkurrenceevne, er tilgangen mere instrumentel – at NGO’er er et nødvendigt middel
for, at virksomheden kan nå sine mål. I modsætning hertil udpeger både AAR og Safaricom
det som et problem for national udvikling, at de utallige NGO’er og virksomheder på jorden
er for fokuserede på at opnå profilering, hvilket skader det egentlige formål (SC: 437-445;
AAR: 552-557).
10.3.3 Kulturelt: Virksomhedernes selvopfattelse
I forlængelse heraf er det tydeligt, at de to grupperinger af virksomheder har forskellige
tidsdimensioner for CSR. Dette er koblet til, hvorvidt de opfatter social ansvarlighed som en
konstituerende del af deres identitet eller som et instrument til profit. Deres rationaler som
virksomheder er altså forskellige. De tre instrumentelt orienterede virksomheder – Kenya
Power, Kenya Grange og Karen Blixen Camp – har alle en relativt kort historik i forhold til at
opfatte CSR som en integreret del af virksomhedens interesser. Kenya Power har således
arbejdet med CSR i tre år, Kenya Grange i seks år og Karen Blixen Camp siden campens
etablering for fire år siden (KP: 142-146; KG: 14-15, 254-267; KBC: 150-156, 740-745). De
tre virksomheder forstår CSR som en ny og langsigtet strategi til succes (KG: 455-460; KBC:
135-145). Særligt Kenya Power og Kenya Grange udtrykker klart, hvordan de har gennemgået
en læringsproces, som har ændret deres opfattelse af sig selv, og hvordan CSR kan gavne
10. Institutionelle forklaringer på virksomhedernes CSR-forståelser!side 68
Mellem spredning og forankring
virksomheden. 88 Til sammenligning beskriver de normativt orienterede virksomheder,
hvordan social ansvarlighed længe har været en fast bestanddel af virksomheden, også før
CSR blev den populære betegnelse herfor (MRM: 250-270; SC: 204-205; AAR: 1-13). Hos
Mabati Rolling Mills går ideen mere end 35 år tilbage, AAR startede sine skoleprogrammer i
starten af 1980’erne og Safaricom har været involveret i CSR siden virksomhedens begyndelse
i 1997 (MRM: 14-17, 32-39, 98-101; AAR: 86-87, 98, 274-274, 309-314, SC: 188-201, 240-247;
Hellström 2010: 20). Det er altså forskelligt, om virksomhedernes CSR-arbejde bygger videre
på en eksisterende kultur for social ansvarlighed, eller om det er et nyt instrument, de har
grebet fat i.
10.3.4 Opsamling: Betydningen af tid
For de instrumentelle virksomheder er CSR først blevet en del af virksomhedens
selvopfattelse for relativt nyligt, mens de øvrige virksomheder bygger videre på en i forvejen
eksisterende selvopfattelse af at være en socialt ansvarlig virksomhed. Effekten er øjensynligt,
at CSR indvirker forskelligt på virksomhedsgrupperne. Hos de nationalt og moralsk
orienterede virksomheder opererer CSR som en konstituerende norm, der er med til at
definere virksomhedernes identitet og selvopfattelse. For dem er CSR er et element i
forretningen, som følger af ønsket om at gøre det gode. Der er derfor uanede muligheder for,
hvilke CSR tiltag virksomhederne kan engagere sig i, blot de er til gavn for samfundets
udsatte grupper. Hos den instrumentelt og virksomhedsorienterede gruppe opererer CSR
som en regulerende norm, der skal bidrage til at føre virksomhedernes profitorienterede mål
ud i livet ved at fastsætte standarder for passende adfærd. For dem er CSR en integreret del af
forretningen, et redskab til succes. Denne grundlæggende forskel mellem de to
virksomhedsgrupper afspejler sig både i deres praktiske tilgang til CSR, som vi så ovenfor i
forhold til etablering af nonprofitorganisationer, og i deres tilgang til samarbejde med
eksterne parter, som vi så i forhold til NGO-samarbejder.
10.4 Delkonklusion: GCNK-sekretariatets strategiske felt
Jeg har i dette kapitel analyseret det strategiske felt, som GCNK-sekretariatet skal navigere i, i
sit arbejde med at sikre forankring af CSR blandt virksomhederne. Figur 11 illustrerer
analysens fund.
Som nævnt i forrige kapitel oplever Kenya Power, at virksomhedens privatkunder er blevet nemmer at få til at
betale regninger, og virksomheden får i dag sine træer til elmaster billigere end før. For Kenya Grange var CSR
en meget fremmedartet idé, indtil de blev overbevist af Kenya Private Sector Alliance og Swedish International
Development Cooperation Agency (KG: 254-267) og derefter oplevede, hvordan CSR gavner virksomhedens
profilering overfor både medarbejdere og kunder.
88
10. Institutionelle forklaringer på virksomhedernes CSR-forståelser!side 69
Mellem spredning og forankring
GCNK-sekretariatets strategiske felt
Institutionelle forklaringer på ligheder
Regulerende
•  Svag stat hæmmer
spredning og forankring
•  Internationale standarder
•  Lokale organisationer
Normative
•  Internationale relationer
•  Betydningsfuldt
civilsamfund
Kulturelle
•  Virksomhedsforbilleder
•  Europæiske lande som
aspiration
•  Nationale fortællinger
Institutionelle forklaringer på forskelle
Regulerende
•  Mulighed for
skattefri fond
Normative
•  Tilgang til
samarbejde
Kultur
•  Tradition for
socialt ansvar
Normative
virksomheder
+ Fond
Samfundsoptimerende
Ja
Instrumentelle
virksomheder
÷ Fond
Egennyttemaksimerende
Nej
Figur 11 Institutionelle forklaringer på ligheder og forskelle i virksomhedernes CSR-forståelser
Analysen viste dels, hvordan lokale NGO’er, inspirerende virksomheder og nationale
fortællinger bevirker, at der eksisterer en lokalspecifik forståelse af CSR, mens staten ikke har
stor indflydelse på CSR i Kenya. Dels at internationale relationer og aktører også inspirerer og
påvirker, hvordan CSR forstås i Kenya. Dernæst viste analysen, at virksomhedernes CSRoversættelser særligt er påvirkede af, om de i forvejen havde en kultur for social ansvarlighed
eller om tanken er ny. Dette forhold er både forbundet til virksomhedernes praktiske tilgang
til CSR og deres forhold til samarbejdsparter.
For GCNK-sekretariatet er effekten, at den skal udforme en forankringsstrategi, der
ræsonnerer med den eksisterende og lokaltilpassede CSR-dagsorden, der er fælles for
virksomhederne, samtidig med at strategien skal forene de to virksomhedsgruppers interesser.
I det følgende kapitel, der udgør specialets sidste analysedel, undersøger jeg med
udgangspunkt i begreberne framing og lokalisering GCNK-sekretariatets muligheder for som
normentreprenør at bidrage til lokal forankring på tværs i virksomhederne.
10. Institutionelle forklaringer på virksomhedernes CSR-forståelser!side 70
Mellem spredning og forankring
11. GCNK-SEKRETARIATETS MULIGHEDER FOR AT
BIDRAGE TIL FORANKRING
Global Compacts hovedkontor (GCO) formulerer som nævnt i kapitel 8 CSR meget generelt.
På den baggrund er de lokale Global Compact netværks opgave at rodfæste Global Compact i
forskellige nationale kontekster. Målet er at gøre CSR til en forankret del af den nationale
virksomhedskultur. Det kræver, at normen spredes bredt ud blandt lokale virksomheder. Hvis
Global Compact dog skal indfri sin vision om at indlejre liberalismen i et net af sociale
normer, er spredning ikke fyldestgørende – initiativet skal også have en reel indflydelse og
langvarig effekt på de virksomheder, som bliver medlemmer. Det kræver forankring af CSR i
virksomhedernes selvforståelse og virksomhedspraksisser.
11.1 Mellem spredning og forankring
GCNK-sekretariatet har derfor en tosidet opgave at løse. På den ene side optimeres
sandsynligheden for normspredning ved at formulere en generel og flertydig forståelse af
CSR, der efterlader et bredere fortolkningsrum for modtagerne af normen (Kowert & Legro
1996: 470f; Meyer 1996: 252). På den anden side skal sekretariatet sikre, at CSR bliver praktisk
anvendeligt og relevant for GCNK-medlemmerne i deres kontekst, hvis CSR skal have en
egentlig effekt og ikke bare anvendes som et midlertidigt legitimitetsstempel udadtil (ibid.;
Finnemore & Sikkink 1998: 906f; Brunson 2002). Det skaber en dobbeltrolle for GCNKsekretariatet som normentreprenør, fordi der er et grundlæggende skisma mellem normers
udbredelses- og effektivitetspotentiale, som sekretariatet løbende skal balancere for at indfri
Global Compacts potentiale.
Dette kapitel analyserer, hvordan GCNK-sekretariatets strategi placerer sig i balancen mellem
spredning og forankring og hvorfor, samt hvilken betydning strategien har for GCNK-
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 71
Mellem spredning og forankring
sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring. Analysen er delt i to sektioner: Med
udgangspunkt i begreberne framing og lokalisering analyseres først GCNK-sekretariatets
strategi overfor virksomhederne, og hvordan virksomhederne opfatter GCNK og deres
medlemskab. Anden sektion analyserer, hvad der kan forklare GCNK-sekretariatets valg af
strategi, og hvilke implikationer strategien har for sekretariatets muligheder for at bidrage til
forankring.
FØRSTE SEKTION: GCNK-SEKRETARIATETS STRATEGI
Her analyseres først GCNK-sekretariatets forankringsstrategi og dernæst medlemsvirksomhedernes opfattelse af GCNK.
11.2. GCNK-sekretariatets framing
Når normentreprenører skal fremme en international norm i en lokal kontekst, er framingen
af normen afgørende. Linkene mellem den nye norm og allerede eksisterende normer og
andre institutionelle forhold er som oftest ikke selvindlysende, og derfor må
normentreprenøren aktivt konstruere disse for at få normen til at fremstå lokal (Finnemore &
Sikkink 1998: 897; Acharya 2004: 243f). Dermed er det positivt, at CSR hos GCNKsekretariatet primært er kendetegnet ved at være italesat i relation til en række nationale
udfordringer, som CSR kan bidrage til at løse, herunder korruption, et uholdbart
energiforbrug og for dårlige arbejdstagerforhold. De tre udfordringer modsvarer Global
Compacts tre temaområder anti-korruption, miljø og arbejdstagerrettigheder og ved at
relatere temaerne til kenyanske udfordringer, er GCNK-sekretariatet med til at dramatisere
behovet for CSR og Global Compact.
11.2.1 Instrumentelle gevinster ved CSR
GCNK-sekretariatets begrundelse for, at virksomheder skal engagere sig i CSR og bidrage til
at løse de fremhævede udfordringer er både normativ: ”it is a responsibility, an obligation as a
corporate citizen to do this” (GK: 380) og instrumentel: “let it make business” (GK: 375). Dog er
GCNK-sekretariatets udgangspunkt, at virksomheder primært er interesserede i profit, og at
der derfor skal være et økonomisk incitament, før de indlader sig på CSR. Derfor fylder
forskellige konkrete fordele en del i GCNK-sekretariatets framing som positive incitamenter
til
CSR,
såsom
omdømmestyring,
større
markedsandele,
nye
internationale
handelsmuligheder, mindskede forretningsomkostninger, loyale medarbejdere, øget profit etc.
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 72
Mellem spredning og forankring
(GK: 94-95, 373-375, 392-393, 414-442, 477-478, 546-557, 649-651; GCNK 2012). Hvis
virksomhederne arbejder mere strategisk med CSR, vil de indse fordelene ved det. Med
strategisk forstår Geoffrey Korir, at CSR bliver ”mainstream” i virksomhedernes arbejdsgange
– det skal være en bevidst og konsekvent del af virksomhedernes strategi og operationer (GK:
236-239, 359-362, 538-563).
11.2.2 Linking
Den instrumentelle begrundelse bliver krydret med det normativt ønskværdige i som
virksomhed at være med til at tage et ansvar, der er større end virksomheden selv, for
eksempel i forhold til miljøet (GK: 384-399). Korir mener, at det er med til at opmuntre
virksomhederne, at CSR er funderet i universelt accepterede principper (GK: 579-585). De
normative og instrumentelle begrundelser bliver underbygget ved at linke CSR til forskellige
aktører. Den normative begrundelse forbindes med Global Compact og FN’s universelle
principper, mens KAM, producenternes interesseorganisation, anvendes som en legitimering
af, at CSR er i virksomhedernes interesse, og at der er økonomisk ræson i det (GK: 393-399).
Staten anvendes omvendt som et negativt incitament – det vil kun blive besværligt for
virksomhederne selv, hvis de ikke overholder relevant CSR-lovgivning: ”there is an upcoming
regulation from government that you need to be audited on your energy consumption. And what we are doing is
that we are telling them [the companies, ed.], “oh yes, you will be audited!”” (GK: 384-387). Dette kobles
dog tilbage til det positive og normative incitament (GK: 384-399): ”To them it may look like just
abiding by the regulation, but then we are trying to profile that and tell them, “beyond this you have
participated in conserving the environment”” (GK: 401-403). Sekretariatets linking af begrundelser til
aktører med betydning for CSR ræsonnerer med de negative vs. positive opfattelser,
virksomhederne tillagde aktørerne i forrige analysedel. Det kan være med til at forstærke
argumentet for CSR overfor virksomhederne.
11.2.3 CSR som et middel til national udvikling
Ultimativt er CSR dog et middel til national udvikling i GCNK-sekretariatets framing. Den
instrumentelle og virksomhedsorienterede begrundelse bliver derfor hele tiden, som illustreret
i figur 12, fremført med ovennævnte nationale udfordringer som udgangspunkt (GK: 130135, 192-194, 383-304, 546-557, 705-707).
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 73
Mellem spredning og forankring
Undgå korruption
Overhold arbejdstagerrettigheder
… og det vil gavne virksomheden
Skift til vedvarende energi
Figur 12 GCNK-sekretariatets framing
Overordnet er rationalet dermed ikke, at der ønskes mere konkurrencedygtige eller rentable
virksomheder, men at der ønskes virksomheder, som bidrager til at løse lokale
problemstillinger – hvilket vil gavne virksomhedernes bundlinje på sigt: ”those are critical
concerns and if businesses do not address those areas then the environment in which they are going to operate is
going to be very extremely difficult to do business in. They might be closing shops if they don’t focus on those
areas – that is for sure” (GK: 767-770). De nationale udfordringer er GCNK-sekretariatets
primære fokus, og CSR forstås som et nødvendigt middel til at løse disse.
11.2.4 Opsamling: Framingens placering i typologien over mulige CSR-forståelser
Ligesom virksomhederne har forskellige CSR-forståelser, fremmer GCNK-sekretariatet sin
version af CSR. Figur 13 viser, hvordan GCNK-sekretariatets framing placerer sig i
typologien over mulige CSR-oversættelser.
Begrundelse
Virksomhed
Instrumentel
Normativ
CSR som middel til forbedret
konkurrenceevne for virksomheden
CSR som moralsk forpligtelse overfor
berørte lokalsamfund
✗ Karen Blixen Camp
✗ Kenya Power
✗ Kenya Grange
National
Orientering
CSR som middel til national udvikling
✗ GCNK-sekretariatet
CSR som moralsk forpligtelse overfor
nationen
✗ Mabati Rolling Mills
✗ Safaricom
✗ AAR
International
CSR som middel til forbedret national
konkurrenceevne i den globale økonomi
CSR som global governance
Figur 13 Aktørernes placering i typologien over mulige oversættelser af CSR
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 74
Mellem spredning og forankring
Framingen er den fortolkningsramme GCNK-sekretariatet opstiller og argumenterer for
overfor virksomhederne. På den positive side betyder placeringen, at GCNK-sekretariatet
tilpasser Global Compacts temaområder til konkrete problematikker i den kenyanske
kontekst. Dette argument blandes i nogen grad med en normativ appel og i højere grad med
konkrete fordele for virksomheden. Resultatet er, at GCNK-sekretariatets framing er mere
tvetydig, end virksomhedernes var. Tvetydighed er som nævnt en strategi, der er særligt god
til at tiltrække nye medlemmer, fordi den åbner for et bredere fortolkningsrum, end hvis
GCNK-sekretariatet havde opstillet en klart defineret CSR-forståelse. Det kan muligvis også
være en god strategi til at omfavne begge virksomhedsgrupper, men der er også risiko for, at
begge finder, at GCNK ikke kan tilbyde dem noget konkret. Nedenfor analyserer jeg,
hvordan GCNK-sekretariatet gennem lokalisering søger at sikre, at netværket og CSR er
relevant for sine virksomhedsmedlemmer.
11.3 GCNK-sekretariatets lokalisering
Det er ikke nok, at måden, GCNK-sekretariatet taler om CSR på, ræsonnerer med sin
kontekst. Selve indholdet i normen – de områder den vedrører og de konkrete
handlingsanvisninger sekretariatet giver – skal også have resonans. Dette gælder GCNKsekretariatets lokalisering af CSR.
GCNK-sekretariatet er ganske fokuseret på, at CSR skal gøres praktisk relevant for
medlemmerne, hvilket er positivt for forankring. Det understreges i sekretariatets fokus på
instrumentelle gevinster. Derudover søger GCNK-sekretariatet at gøre netværket og CSR
relevant for sine medlemsvirksomheder ved at tage udgangspunkt i en række nøgleområder,
identificeret i det eksisterende virksomhedsklima, som har konkret indflydelse på
virksomhedernes forudsætninger for at drive forretning (GK: 373-418). GCNK-sekretariatet
koncentrerer sin indsats inden for disse områder. Gennem temaevents (GK: 45-46) og
træning i og assistance med at udforme den årlige COP-rapport (GK: 232-236, 356-361, 595606) ønsker sekretariatet at inspirere virksomhederne til handling. Sekretariatets
lokaliseringsstrategi tager dermed udgangspunkt i nogle nationale forhold, det finder relevant
for CSR, ligesom virksomhederne gjorde med de nationale fortællinger. Spørgsmålet er så, om
GCNK-sekretariatets nøgleområder i tilstrækkelig grad ræsonnerer med de fortællinger,
virksomhederne vægtede.
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 75
Mellem spredning og forankring
11.3.1 Anti-korruption
Anti-korruption har været GCNK-sekretariatets store indsatsområde indtil nu (GK: 180, 186194, 381-383, 749-762). I 2010 afholdt sekretariatet flere temaevents i samarbejde med KAM,
UNDP og de øvrige brancheorganisationer i GCNK’s styregruppe 89 med fokus på antikorruptionsindsatser i Kenya og muligheder for samarbejde mellem det offentlige og private
om at bekæmpe korruption (GCNK 2010a; 2010b; GCO 2011b: 66).90 I 2011 udarbejdede
sekretariatet et etisk kodeks i samarbejde med Ethics Institute of South Africa og
medlemsvirksomheder fra KAM og de øvrige brancheorganisationer (GCNK 2011a: 1; GK:
168-176), som virksomheder kan tilslutte sig og implementere løbende over en årrække (GK:
178-181). Korir fremhæver indsatsen som en succes, der har tiltrukket stor interesse fra
virksomheder: ”the anti-corruption one is generating a lot of interest from companies. Why is I think it is
very relevant to businesses, they have vested interests in it, its success will have a direct impact on them” (GK:
705-707). Virksomhedernes fokus på korruption bekræfter deres store interesse, og både
AAR og Kenya Grange fremhæver derudover, at GCNK-sekretariatet har været med til at
sætte anti-korruption på dagsordenen i Kenya (AAR: 325-326; KG: 116-127, 334-335). Som
Kamwenji fra Kenya Grange siger: ”if it weren’t for Global Compact, we would not be thinking of a
code of ethics” (KG: 334-335). Indenfor anti-korruption er det altså lykkedes GCNKsekretariatet at koble CSR på et forhold i Kenya, der optager virksomhederne, og har derfor
kunnet bidrage til adfærdsændringer og at gøre GCNK værdsat.
11.3.2 Lovlydighed
De næste nøgleområder, GCNK-sekretariatet planlægger at sætte ind overfor, er
arbejdstagerrettigheder, dernæst miljøet og så menneskerettigheder, i nævnte rækkefølge (GK:
708-710). Alle tre områder er forbundet til et tværgående tema, GCNK-sekretariatet allerede
fokuserer en del på i sin argumentation overfor virksomhederne, nemlig overholdelse af
national regulering (GK: 94-95, 375-376, 436): ”Compliance is key, because again, we are trying to tell
businesses, “when you comply, you bring down the cost of business. When you comply, your reputation stays””
og: “when you are complying, you will avoid legal costs. It is the right thing to do. We are telling them, “you
are like another citizen and you ought to comply just like the citizens do and therefore you become a responsible
citizen”” (GK: 101-103). Her tegner GCNK-sekretariatet billedet af endnu et kulturproblem,
som GCNK kan bidrage til at ændre. Selvom problemstillingen er relevant i Kenya, er
udfordringen for forankring, at det ikke ræsonnerer med medlemsvirksomhedernes
89
90
Federation of Kenya Employers og Kenya Private Sector Alliance
http://www.globalcompact.or.ke/index.php?r=news/show&id=3, lokaliseret 21.3.2012
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 76
Mellem spredning og forankring
selvopfattelse. Som forrige kapitels analysedel viste, har virksomhederne opfattelsen af en
stat, der ikke er synderligt engageret i at fremme CSR, ikke sikrer håndhævelse af loven og
ikke udvikler inciterende lovgivning. Fra virksomhedernes synspunkt ligger problemet derfor
hos staten, ikke hos dem, hvorfor det kan være svært at skabe lydhørhed og en egentlig
dagsorden på baggrund af dette indsatsområde.
11.3.3 Miljø og bæredygtig energi
Forrige kapitel gjorde klart, hvordan virksomhederne i høj grad relaterer CSR til afskovning.
Det nærmeste GCNK-sekretariatet kommer på afskovningsproblematikken er sit tematiske
fokus på miljø. Men mens afskovning er en konkret problemstilling med en meget konkret
løsning, forholder GCNK-sekretariatet sig til miljø på et mere overordnet plan. Det handler
om stigende verdenspriser på brændstof, bæredygtig energi, at overholde lovgivningen og
bidrage til et bæredygtigt miljø (GK: 130-134, 383-389, 539-542). Karen Blixen Camp er den
eneste virksomhed, der udover at fokusere på afskovning forholder sig til lignende
overordnede miljørelaterede perspektiver (KBC: 282-285, 621-622) og derudover tager
omfattende miljøhensyn gennem sin brug af grøn energi. De øvrige virksomheder fokuserer
på mere afgrænsede tiltag og primært på at plante træer. Shah fra Mabati Rolling Mills
forklarer det sådan: ”At the end of the day I don’t think many corporates today will look at the upper end
of what I call the environment and other things. But with the basic needs they can see for themselves, they need
to help” (MRM: 387-389). Der er altså ikke en bred interesse blandt virksomhederne i at
forholde sig til overordnede miljørelaterede trends, hvilket igen tyder på, at GCNKsekretariatet kan få svært ved at skabe resonans med virksomhedernes miljøtilgang. Det
bringer mig videre til den sidste nationale fortælling, virksomhederne anvender til at give
mening til CSR.
11.3.4 Sociale udfordringer?
Virksomhederne forholder i høj grad CSR til den sociale situation i Kenya. Uanset CSRforståelse fokuserer de på, hvordan CSR kan bidrage til at løse den manglende adgang til
basale sociale ydelser, store dele af befolkningen oplever. Det er en dagsorden, som er tæt
knyttet til Kenyas tradition for filantropi, hvor virksomheder giver tilbage til det samfund, de
er en del af ved at bidrage til lokalsamfundene (Lutz 2009; Kivuitu et al. 2010; Muthuri &
Gilbert 2010).
GCNK-sekretariatet berører imidlertid stort set ikke Kenyas sociale udfordringer. I sin
framing og sine planer for fremtidige nøgleområder taler sekretariatet ganske vist om
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 77
Mellem spredning og forankring
arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, men det handler mest om, at virksomheder
skal sikre interne procedurer og bliver ikke konkretiseret til at vedrøre den eksterne sociale
dagsorden, virksomhederne er så optagede af. I stedet tager GCNK-sekretariatet afstand fra
filantropi: “The concept of philanthropy for CSR is quite common, given where we are coming from, which
means being reactive rather than proactive” (GK: 371-372). I forlængelse af Korir’s argumentation
for, at virksomheder skal mainstreame CSR i deres virke, handler GCNK-sekretariatets
tilgang om at skabe en mere proaktiv, bevidst og systematisk tilgang til social ansvarlighed og
derigennem fremme ansvarlighedsaktiviteter, der er knyttet direkte til virksomhedernes
kerneforretning. Men i samme åndedrag tager GCNK-sekretariatet afstand fra den
eksisterende normative orden i den kenyanske virksomhedskultur. Filantropi fremstilles som
en tilbagestående tilgang i forhold til CSR: ”the understanding of CSR in Kenya for a long time has
been just helping out, you know. What we call generosity, not responsibility” (GK: 377-379). Det er en
tilstand GCNK-sekretariatet arbejder for, at Kenya skal bevæge sig væk fra: ”it is an amazingly
big challenge to sell corporate sustainability to companies, they would rather do ad hoc philanthropy” (GK:
527-528). Givet den rolle filantropi længe har haft i Kenya, er dette problematisk i forhold til
lokalisering, da det ikke tillader indholdet i normen at matche den eksisterende normative
orden.
11.3.5 Opsamling: Lokalisering
GCNK-sekretariatet fokuserer på at tilpasse CSR til konkrete nøgleområder, som har
betydning for medlemsvirksomhederne og søger at inspirere virksomhederne til at udforme
CSR-praksisser indenfor disse områder (figur 14).
GCNK-sekretariatets nøgleområder
Virksomhedernes nationale fortællinger
Anti-korruption
Korruption
Miljø og bæredygtig energi
Afskovning
Arbejdstager- og menneskerettigheder
Sociale udfordringer
Lovlydighed
Svag stat
Figur 14 Resonans mellem GCNK-sekretariatets lokalisering og virksomhedernes nationale fortællinger
Med undtagelse af anti-korruption, hvor sekretariatet har formået at sætte dagsorden og
engagere og påvirke virksomhederne, viser analysen dog, at sekretariatets lokaliseringsstrategi
ikke matcher virksomhedernes fokusområder særligt godt. På miljøområdet forbliver niveauet
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 78
Mellem spredning og forankring
for abstrakt, mens sekretariatets fokus på lovlydighed er direkte modstridende med
virksomhedernes selvopfattelse. Mismatchet er dog størst i forhold til den kenyanske tradition
for social filantropi, som virksomhederne lægger stor vægt på, men som sekretariatet slet ikke
berører. Konsekvensen af GCNK-sekretariatets lokaliseringsstrategi kan være, at
virksomhederne ikke finder GCNK særlig relevant, fordi sekretariatet ikke i tilstrækkelig grad
skaber resonans mellem CSR og virksomhedernes interesser. Dermed kan virksomhederne
miste interessen i deres medlemskab, hvormed GCNK-sekretariatet forpasser sin mulighed
for at bidrage til forankring.
I det følgende analyserer jeg, hvordan virksomhederne opfatter GCNK og deres
medlemskab.
11.4 Virksomhedernes opfattelse af GCNK og deres medlemskab
GCNK-sekretariatets strategi skal udover at være tilpasset den kenyanske kontekst favne de
to virksomhedsgrupper, som viste sig i kapitel 9. Virksomhedernes opfattelse af GCNK og
deres medlemskab angiver, hvorvidt det lykkes.
11.4.1 Den normative gruppe om GCNK
Ligesom den normative gruppe længe har været engageret i social ansvarlighed, har gruppen
været med i GCNK fra begyndelsen (MRM: 243; SC: 387-388; AAR: 288-292). Både
Safaricom og Mabati Rolling Mills har medarbejdere, der løbende deltager i GCNK’s
træningsseminarer og events (MRM: 303-305, SC: 393, 405), mens AAR særligt har været
involveret
i
GCNK-sekretariatets
anti-korruptionsarbejde
(MT:
670-684).
De
tre
virksomheder synes, at GCNK-sekretariatet gør et ”godt”, ”OK”, ”fint” og ”excellent”
stykke arbejde (MRM: 395, SC: 417-421; AAR: 295-296), og de fremhæver alle, at GCNK
med overførslen til KAM er kommet i hænderne på professionelle folk i en legitim og
velstruktureret organisation (MRM: 298-310; SC: 417-432; AAR: 301-305). Alligevel tillægger
de ikke netværket nogen betydning for deres egne indsatser. Som Shah fra Mabati Rolling
Mills siger: ”we were already inspired before Global Compact came in to the picture” (MRM: 275). I
stedet vægter den normative virksomhedsgruppe, hvordan GCNK har en vigtig rolle at spille
for andre end dem selv. De fremhæver enstemmigt, at GCNK er et vigtigt initiativ i forhold
til virksomheder, der endnu ikke er så avancerede i deres indsatser og for den generelle
udbredelse af kendskabet til CSR i Kenya (AAR: 295-299, 315-320; SC: 277-282, 403-411;
MRM: 277-282).
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 79
Mellem spredning og forankring
Selvom de altså er positive overfor initiativet, finder de ikke rigtig, at GCNK-sekretariatets
arbejde vedrører dem. Mabati Rolling Mills vil gerne arbejde for selv at implementere Global
Compacts principper så vidt muligt, men er ikke interesseret i at være involveret i netværket
udover indleveringen af den årlige COP (MRM: 262-266). Safaricom mener ligeledes, at
virksomheden selv har styr på sine forhold, og at dens CSR-indsatser ofte er på et mere
avanceret niveau, end hvad der diskuteres på GCNK-eventene (SC: 405-414). Derfor har
virksomheden mest gavn af GCNK som en platform for erfaringsudveksling og at skabe
netværk (SC: 395-401). På den baggrund kommer virksomhederne med forslag til
forbedringer af GCNK, som alle fokuserer på at øge dets spredningspotentiale, såsom mere
aggressiv og kreativ promovering og i højere grad at nå ud over KAM’s medlemsbase i
produktionssektoren (MRM: 302-310, 395-398, 412-413; SC: 425-429). Virksomhederne har
ingen forslag til forbedringer, der vedrører deres eget udbytte af medlemskabet.
11.4.2 Den instrumentelle gruppe om GCNK
Virksomhederne i den instrumentelle gruppe varierer mere i deres syn på GCNK, og hvordan
de forholder sig til Global Compact. Mary Gathecha fra Kenya Power kender ikke til Global
Compact og er ikke klar over, at virksomheden er medlem af GCNK91 (KP: 420-442). Kenya
Grange er derimod meget bevidst om sit medlemskab og tillægger det stor betydning, både
for at virksomheden arbejder med CSR og for virksomhedens konkrete indsatser. Som
eksempler nævner Kamwenji, at virksomheden har været aktivt engageret i udarbejdelsen af
GCNK’s nye anti-korruptionskodeks (KG: 116-127, 334-335), og at virksomheden nu
rekrutterer i overensstemmelse med arbejdstagerrettigheder og lovgivning om arbejdstilladelse
og har udarbejdet en virksomhedspolitik mod sexchikane (KG: 338-346). Han siger om de
nye tiltag: ”To me that is us trying to conform with whatever is the Global Compact. So Global Compact in
a way is giving me some standards, which I am supposed to benchmark myself to as a company” (KG: 344346). Han deltager i GCNK’s træningssessioner, særligt vedrørende selvevaluering og monitorering og finder dem meget værdifulde (KG: 323-325). I modsætning hertil tilskriver
Karen Blixen Camp ikke GCNK nogen betydning for virksomhedens praktiske indsatser,
selvom de har deltaget i nogle af netværkets events. Global Compact anvendes kun som
rammen om virksomhedens CSR-kommunikation (Karen Blixen Camp 2010a; 2010b; KBC:
55-56, 76-84, 150-159): ”det er ikke UN Global Compact, der definerer vores CSR-politik, det gør vi
91 Kenya Power har også per 22.3.2012 overskredet fristen for at indlevere sin COP med 7 måneder
(http://www.unglobalcompact.org/participant/5800-Kenya-Power, lokaliseret 20.3.2012), hvilket gør dem på
nippet til at blive ekskluderet af netværket (GCNK 2011a: 4).
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 80
Mellem spredning og forankring
selv. Men kommunikationen, det er baseret på UN Global Compact, og det er baseret på UN Millennium
Development Goals” (KBC: 77-79).
Selvom virksomhederne anvender Global Compact og GCNK forskelligt, er de to
virksomheder, som kender til GCNK og har deltaget aktivt i netværket, fælles om deres
holdning til, hvad GCNK-sekretariatet burde tilbyde sine medlemsvirksomheder. Kenya
Grange efterspørger mere specialiseret viden om og frem for alt træning i, hvordan CSR rent
praktisk kan implementeres (KG: 359-361): ”I would like them to really train, train, train […] if they
can train people on how to implement these programmes that would be very, very important” (KG: 348-356).
Hos Karen Blixen Camp er det netop det umættede behov for konkrete retningslinjer for
implementering, der har fået Nielsen til at droppe sit engagement i netværket. Hun siger: ”jeg
[må] indrømme, jeg gider ikke sidde til seminarer og høre på alle mulige visioner. Jeg gider ikke sidde og høre
på deres sprogbrug, og hvordan man taler om, hvordan vi skal kapacitetsopbygges, og hvordan vi skal have
governance og sådan nogle ting. Fordi der har ingen forbindelse med, hvad der sker i virkeligheden” (KBC:
463-467). Fordi virksomhederne forstår CSR som et redskab, der kan anvendes til at forbedre
konkurrenceevnen, savner de mere konkret og håndgribelig vejledning i, hvordan Global
Compacts principper omsættes til praksis. Nielsen fortsætter: ”Sådan noget som workers rights og
sådan nogle ting, jamen det handler om, 1. hvad har du råd til at give dine ansatte, og 2. hvis du har lyst til
at give ”permanent contracts”, så er det at skrive en kontrakt. Det er jo sådan nogle lavpraktiske ting. Jeg
bryder mig ikke om […] når det bliver sådan noget helt forfløjent, helt deroppe” (KBC: 467-470).
Konkret foreslår Kamwenji fra Kenya Grange, at GCNK-sekretariatet burde arrangere
sektorfokuserede træningsseminarer og én-til-én sessioner for at gøre læringen mere
problemfokuseret og relevant (KG: 348-365, 402-403).
Det er da også i den instrumentelle gruppe af virksomheder, at undersøgelsens to passive
medlemsvirksomheder befinder sig. Dels Kenya Grange, som godt ved, at de har overskredet
indleveringsfristen for den årlige COP-rapport, 92 men som mangler noget assistance fra
sekretariatet, før den kan indleveres (KG: 386-396). Dels Kenya Power, som slet ikke kendte
til sit GCNK-medlemskab. At de passive virksomheder begge befinder sig i denne
medlemsgruppe underbygger, at GCNK-sekretariatet ikke formår at gøre netværket relevant
for de instrumentelt orienterede virksomheder.
92 Kamwenji fra Kenya Grange siger, at han har COP’rapporten lige på trapperne, hvilket bekræftes af, at den
blev indleveret per 18.1.2012, knap to måneder efter interviewet fandt sted
(http://www.unglobalcompact.org/participant/5798-Kenya-Grange-Vehicle-Industries-Ltd-, lokaliseret
24.3.2012).
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 81
Mellem spredning og forankring
11.4.3 Opsamling: Medlemmernes opfattelse af GCNK
Samlet tegner analysen et billede af, at GCNK-sekretariatets forankringsstrategi ikke i
tilstrækkelig grad ræsonnerer med virksomhedernes opfattelse af deres situation og interesser.
Resultatet er, at ingen af virksomhedsgrupperne opfatter GCNK som særligt relevant for
netop dem. Den normative gruppe foretrækker at arbejde med CSR på egen hånd og ser mere
GCNK som relevant for andre virksomheder, der ikke har samme CSR-erfaring. I den
instrumentelle gruppe vil de virksomheder, som overhovedet kender til GCNK, gerne have
rådgivning om implementering af CSR, men finder ikke, at GCNK-sekretariatet leverer det.
Selvom GCNK-sekretariatets strategi altså tager udgangspunkt i den kenyanske kontekst,
rammer den ikke virksomhedernes behov. Det er problematisk, da GCNK-sekretariatet, som
vi så i forrige kapitel, blot er en blandt mange aktører, der spiller ind på virksomhedernes
CSR-forståelser og -praksisser. Særligt den instrumentelle gruppe udtrykte, hvordan dens
CSR-samarbejde med eksterne parter var drevet af konkrete fordele for virksomheden,
hvilket tilsyneladende også gælder GCNK-sekretariatet. Udfordringen for sekretariatet er at
skulle gøre sig gældende i et strategisk felt, der er præget af nationale såvel som internationale
aktører, og det bør drage fordel af sit lokalkendskab i udformningen i sin strategi for at sikre
resonans.93
ANDEN SEKTION: ÅRSAGER TIL OG IMPLIKATIONER AF STRATEGIEN
I det følgende undersøger jeg, hvad der kan forklare GCNK-sekretariatets strategivalg, og
hvilke implikationer den har for forankring.
11.5 Mulige årsager til strategien
GCNK-sekretariatet er ikke uvidende om sine medlemmers ønsker, herunder at opbygge
CSR-kompetencer og få assistance til konkrete CSR-relaterede udfordringer samt muligheden
for at skabe netværk (GK: 649-660). Hvorfor GCNK-sekretariatet alligevel anvender de
identificerede strategier for framing og lokalisering kan ikke siges med sikkerhed. Dog
93 At GCNK-sekretariatets lokalisering er mangelfuld bekræftes af, at sekretariatet generelt ikke er en særligt
velkendt spiller indenfor CSR i Kenya (EM: 120-123, 210-214, 257-258). I den kenyanske avis Business Daily’s
særtillæg fra november 2011 om CSR i Kenya, er GCNK ikke nævnt med et ord (Business Daily 2011a).
Ligeledes forholder det sig i de rapporter den kenyanske CSR-tænketank Ufadhili Trust, har udarbejdet om CSR
i Kenya og Østafrika (Ufadhili Trust: 2008; Muia et al.: 2010). I samtlige CSR-publikationer er fokus da også i
høj grad på filantropi eller ”corporate giving”, som GCNK-sekretariatet tager afstand fra.
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 82
Mellem spredning og forankring
tillægger GCNK-sekretariatet henholdsvis GCO og i særdeleshed de danske parter, Danida
og DI, stor betydning for sin tilgang til CSR.
11.5.1 International indflydelse
Den internationale indflydelse kan forklare, hvorfor GCNK-sekretariatets udvalgte
nøgleområder er tæt koblet til Global Compacts fire temaområder og ikke i tilstrækkelig grad
bliver konkretiseret til virksomhedernes interesser. Særligt fremhæver GCNK-sekretariatet
igen og igen betydningen af Danida og DI, både for sekretariatets målsætninger,
erfaringsudveksling, læring, kapacitetsopbygning af sekretariatet og i forhold til økonomisk
støtte (GK: 85, 108-120, 197-203, 262-263, 445-502). Der er altså et væsentligt inspirationsog indflydelsesforhold mellem Danmark og GCNK-sekretariatet. Udover at Danmark bliver
anset som et forbillede for CSR, kan de danske parters direkte indflydelse på sekretariatets
strategi forventes at være betydelig, givet at Danida finansierer GCNK.
11.5.1.2 Spredning frem for forankring
Som beskrevet i kapitel 8 er det et erklæret mål for samarbejdet med de danske parter at øge
antallet af netværksmedlemmer. Det er en målsætning, GCNK-sekretariatet er meget
fokuseret på: ”We really intend to increase the membership by the time supported from Danida so that we
show that we really utilise their support” (GK: 262-263). Meget tyder da også på, at det
gennemsyrer
sekretariatets
nuværende
aktiviteter.
Således
bliver
de
ovenstående
instrumentelle og normative begrundelser i sekretariatets CSR-framing hovedsageligt italesat
som måder at få overbevist ikke-medlemmer om at tilslutte sig GCNK, og sekretariatets
events, inklusiv anti-korruptionsindsatsen, bliver gennemgående fremhævet som platforme
for at hverve medlemmer (GK: 141-160, 228-231, 259-262). Sekretariatet vil også fremover
allokere mange ressourcer mod spredningsarbejdet. Det er begyndt at samarbejde med
brancheorganisationer for at sætte ind overfor forskellige sektorer én for én med henblik på at
forberede dem til medlemskab (GK: 135-160, 240-247, 409-414) og forhåbentlig udvide
medlemsbasen i underrepræsenterede sektorer, herunder landbrug og minedrift (GK: 240247, 510-527, 592-595). Derudover har sekretariatet planlagt at tilbyde en-til-en træning mod
betaling, som også skal ruste ikke-medlemmer til medlemskab (GK: 124-128, 326-339). De
nævnte tiltag kan bidrage til at overkomme de udfordringer med bred forankring, som den
normative virksomhedsgruppe efterspurgte, og som blev anskueliggjort både i kapitel 8’s
skitsering af de nuværende medlemmers sektorfordeling og kapitel 10’s fund af, at
medlemmerne generelt har internationale forbindelser. Samtidig svarer de godt overens med
Kenya Granges ønsker til forbedringer. Initiativerne er da også tiltænkt nuværende
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 83
Mellem spredning og forankring
medlemmer, men sekretariatets primære fokus er på deres spredningspotentiale, hvorfor det
er tvivlsomt, om de kan give den konkretisering, de instrumentelle virksomheder efterspørger.
Det tegner et billede af, at GCNK-sekretariatets strategi tipper mod spredning frem for
forankring, når det skal balancere i sin dobbeltrolle som normentreprenør. Korir fremhæver,
at manglende medlemstilvækst- og medlemmers frafald er globale anliggender for Global
Compact (GK: 232-236, 339-340). Derfor prioriterer GCNK-sekretariatet også spredning,
selvom han, når det kommer til stykket, ikke er så interesseret i antallet af medlemmer: ”Peter
[Peter Helk, manager of DIBD, red.] from Denmark was sharing knowledge about Global Compact in
Denmark […] and his concern was, “what is it that needs to drive members to join?” But I will tell you from
my own personal experience that we are not really so much interested in the numbers. It is a fact that is used to
give a success story as a network” (GK: 445-449). Korir ser snarere et behov for, at sekretariatet
arbejder på at gøde jorden for langsomt at skabe en kulturændring blandt både virksomheder
og civilsamfundet. Han mener, at både samarbejdstanken mellem den private og den civile
sektor og tanken om, at virksomheder skal blotlægge følsomme informationer i COPrapporten, er så fremmede i Kenya, at man ikke kan forvente, at virksomheder bliver
medlemmer, før de er nået længere i deres CSR-indsatser (GK: 381-384, 444-458, 688-694,
727-245).
Sammen med de mismatch mellem GCNK-sekretariatets strategi og konteksten, som viste sig
ovenfor, tyder det på, at de danske parter har en væsentlig indflydelse på sekretariatets
strategi. Det kan vise sig at være kritisk, hvis indflydelsen er for stor. Generelt er der nemlig
større chance for succes, hvis normentreprenørers strategi er baseret på en lokal sensitivitet,
som internationale eller udefrakommende aktører ofte ikke har (Keck & Sikkink 1998: 66;
Acharya 2004: 249). Umiddelbart bekræfter analysen, at GCNK-sekretariatets strategi er for
tro mod internationale forståelser af CSR og for lidt tro mod den kontekst, den skal udføres i.
11.5.2 Organisation og ressourcer
En del af forklaringen på sekretariatets strategi ligger også i dets ressourcer. Ikke så meget de
økonomiske – som Thiele siger, får sekretariatet sjældent brugt de penge, de har (MT: 490492) – men i form af organisation, tid og kapacitet. Damaris fremhæves af flere som en
professionel sekretariatsleder (MRM: 308-310; AAR: 301-305; MT: 423-425). Imidlertid
sidder hun også med det interne HR-område i KAM og allokerer kun 20 % af sin tid til
GCNK-sekretariatet (GK: 6-7, 590-592; MT: 423-425). Flere informanter fremhæver da også,
at hun aldrig svarer på sine mails – angiveligt fordi hun har for travlt (KBC: 707-716; MT: 42-
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 84
Mellem spredning og forankring
49). Derfor er det uden tvivl et skridt i den rigtige retning, at Korir er blevet ansat som daglig
leder. Han er fokuseret på at få rettet op på, at GCNK’s hjemmeside ikke er blevet holdt
opdateret i en lang periode mellem Thieles ansættelse og hans, og at netværket i det hele taget
skal være kommunikerende overfor medlemmerne (GK: 209-215, 715-723). Det kan hjælpe
til at holde GCNK frisk i virksomhedernes bevidsthed og måske ændre på virksomhedernes
opfattelse af netværkets relevans. Derudover vil Korir arbejde mere målrettet med
enkeltvirksomheder for at få dem til at aflevere deres COP-rapporter, selvom han synes, at
det er et stykke arbejde, der i forvejen tager for meget af sekretariatets tid (GK: 342-361, 595606, 715-723).
Selvom kommunikation og den personlige kontakt og vejledning er skridt i den rigtige
retning, indikerer analysen, at begge dele er symptombehandling snarere end at tage fat ved
problemets rod. Virksomhederne mister interessen for netværket, fordi det ikke tilbyder den
relevante og konkrete vejledning, de behøver for at omsætte Global Compact til praksis. Det
kræver konkret ekspertise om implementering af CSR-programmer. Samtidig fremhæver
Thiele behovet for, at sekretariatet udvikler en langsigtet strategi i stedet for at halse efter de
bolde, DI kaster op. Netværkets arbejde er for uorganiseret og tager karakter af
brandslukning i forhold til de aftalte mål med de danske parter (MT: 462-469, 490-496).
Analysen bekræfter, at det påvirker muligheden for at bidrage til forankring.
11.6 Strategiens implikationer for forankring og GCNK-sekretariatets
handlemuligheder
GCNK-sekretariatets strategi påvirker muligheden for at bidrage til forankring negativt. Her
ser jeg på hvordan, og hvad GCNK-sekretariatet kan gøre for at forbedre sin position.
11.6.1 Mulighed for dekobling blandt de normativt orienterede virksomheder
Virksomhederne i den normative gruppe synes overordnet, at GCNK-sekretariatet gør et
godt og vigtigt stykke arbejde og har ingen forventninger om, at sekretariatet skal levere mere
til dem, end det allerede gør. Den positive indstilling kan forklares med, at den rolle,
virksomhederne tildeler GCNK, stemmer overens med GCNK-sekretariatets eget fokus på
spredning. Desuden anvender den normative gruppe CSR som en konstituerende norm, givet
deres lange tradition for social ansvarlighed. Konstituerende normer er som oftest abstrakte i
deres natur, og det forholdsvis abstrakte niveau i GCNK-sekretariatets strategi passer derfor
til gruppens CSR-opfattelse. Deres selvopfattelse er, at de forvejen har gennemgående styr på
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 85
Mellem spredning og forankring
CSR, og at GCNK derfor primært er relevant for andre. Som Shah fra Mabati Rolling Mills
siger om GCNK: ”they are actually supporting exactly what we are doing. Fortunately for us, we didn’t
need to do any single additionally to what we are doing to meet the requirements of the Global Compact. But
we became members because we agreed with the fundamental need to do whatever it prescribes” (MRM: 249253). Virksomhederne anvender Global Compact og CSR-prædikatet uden nødvendigvis at
ændre adfærd. Indenfor skandinavisk institutionalisme betegnes det ”dekobling”, når en
organisation adopterer en ny og moderigtig norm uden at ændre på sine eksisterende
praksisser (Brunsson 2002; 2003; Sahlin-Andersson & Sevón 2003: 262f). Den normative
gruppes anvendelse af CSR er ikke direkte dekobling, da de har initiativer i overensstemmelse
med CSR og også arbejder med at forbedre og udvikle disse. Samtidig ligger initiativerne dog
ikke i lige forlængelse af GCNK-sekretariatets CSR-forståelse. Sekretariatet fremmer
instrumentelle CSR-praksisser, der er direkte koblet til virksomheders kerneforretning, hvilket
ikke er en nødvendig forudsætning for den normative gruppe. Det illustrerer
virksomhedernes etablering af CSR-fonde til at varetage eksternt rettede CSR-projekter. På
sigt kan det betyde, at virksomhederne skifter CSR ud med en ny gennemrejsende norm, der
ræsonnerer med deres identitet, og at GCNK og eventuelt Global Compact mister sit
fodfæste blandt denne virksomhedsgruppe.
11.6.2 Mulighed for afvisning blandt de instrumentelt orienterede virksomheder
For den instrumentelt orienterede virksomhedsgruppe kan GCNK-sekretariatets strategi
betyde, at virksomhederne på sigt mister interessen for CSR igen og går nye græsgange i deres
søgen efter at optimere deres egen situation. Nielsen fra Karen Blixen Camp forklarer
problematikken med, at: ”det er fordi, at der er de her folk, som skal tjene nogle penge på at lave
seminarer, og de kommer ikke rigtig fra et privatsektorperspektiv. De kommer fra statskundskab, ik’ […]. I
mine øjne, så er det to ting, der clasher” (KBC: 478-483). Virksomhederne i denne gruppe anvender
CSR som et redskab blandt mange til at øge virksomhedens omsætning, og de er relativt
nytilkomne i det organisatoriske felt omkring CSR i Kenya. Kan sekretariatet ikke tilbyde den
konkretisering, de efterspørger, kan det på sigt betyde, at virksomhederne afviser normen om
CSR, fordi den ikke fungerer i deres situation.
11.6.3 GCNK-sekretariatets handlemuligheder
Situationen understreger nødvendigheden af, at GCNK-sekretariatet bliver mere fokuserede
på at gøre virksomhedernes medlemskab relevant for dem. For den instrumentelle gruppe
handler
det
om
at
styrke
sekretariatets
fokus
på
konkretisering
og
implementeringsmuligheder, og at dette adskilles fra sekretariatets spredningsmål, hvis
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 86
Mellem spredning og forankring
sekretariatet skal bidrage til at gøre CSR til forankrede virksomhedspraksisser. Den normative
gruppe er mindre væsentlige at sætte ind overfor set i forhold til Global Compacts vision. De
har allerede den tilstræbte selvforståelse, de var engagerede før Global Compact og vil nok
også være det efter.
Dog er der særligt én ændring i sekretariatets strategi, der kan være med til at øge muligheden
for, at netop normen om CSR, bliver en vedvarende del af den kenyanske virksomhedskultur
på tværs af den instrumentelle og normative gruppe: sekretariatet bør udnytte den
eksisterende tradition for filantropi. Givet den fremtrædende rolle, filantropi længe har haft i
Kenya, er det problematisk, at sekretariatet ikke i højere grad tillader indholdet i CSR at
matche den eksisterende normative orden. Virksomhederne selv opfatter ikke filantropi som
et problem og referer også til egne indsatser som filantropi – blot efterspørger de en mere
konsekvent tilgang af deres landmænd, mere lig deres egen (MRM: 125-128; SC: 21-23, 188190, 470-473; AAR: 5-6, 16-28; KG: 239-244, 365-371, 410-413, 492-494; KBC: 73-75, 266269, 524-526). De opfatter ikke den eksisterende praksis som forkert, blot utilstrækkelig til at
møde de udfordringer, Kenya står over for. Dette er hovedforudsætningen for lokalisering,
fordi det muliggør kobling af en ny norm på en eksisterende (Acharya 2004: 247, 251f).
Internationale normer får betydning i lokale kontekster ved at bygge videre på eksisterende
normer og derved udvikle sig gradvist, snarere end ved at erstatte eksisterende praksisser
(Czarniawska & Joerges 1996; Acharya 2004: 252). Hvis GCNK-sekretariatets lokalisering
skal være succesfuld, bør målet derfor være at styrke, ikke erstatte, den eksisterende tradition
for filantropi og bruge den som udgangspunkt for at fremme en virksomhedssamfundsmodel, hvor virksomheder i højere grad og mere systematisk påtager sig sociale
ansvar, sådan som Global Compact tilstræber.
Sekretariatets umiddelbare succes i forhold til anti-korruption underbygger værdien af at
udføre en mere nøje analyse af virksomhedernes interesser. Ved at tage afstand fra filantropi
afviser GCNK-sekretariatet at spille med på den bane, hvor Kenyas virksomheder allerede
befinder sig. I sit fokus på, at virksomheder skal lære, hvad ”rigtig” CSR er, forsøger
sekretariatet i stedet at fundere en ny spillebane, som kun overlapper en smule med den
eksisterende. Det er problematisk, da virksomhederne ikke er passive modtagere af læring,
men aktivt udvælger og tilpasser normer til at passe med allerede konstruerede
overbevisninger og praksisser. Konsekvensen kan være, at GCNK-sekretariatet taler for døve
øren, fordi dets lokalisering kun i begrænset grad ræsonnerer med den eksisterende
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 87
Mellem spredning og forankring
dagsorden. Det gør det svært for GCNK at blive en betydende spiller i det kenyanske
virksomhedsklima og bidrage til langvarig forankring af CSR.
11.7 Delkonklusion: GCNK-sekretariatets forankringsstrategi
Første analysedel i dette kapitel fandt, at GCNK-sekretariatets forankringsstrategi ikke i
tilstrækkelig grad tager højde for den kontekst, den udspiller sig i. Sekretariatets framing er
forholdsvis tvetydig og abstrakt, og sekretariatets lokaliseringsstrategi rammer skævt i forhold
til de udfordringer, virksomhederne fortolker CSR i forhold til. Kapitlets anden analysedel
pegede på, at den anvendte strategi kan forklares med en blanding af for stor international
indflydelse på sekretariatets prioriteter og mangel på ressourcer i tid og kapacitet. Sekretariatet
tipper derfor mod en strategi, der primært er fokuseret på spredning, i balancen mellem at
sikre spredning og forankring.
Strategien kan ses som et udtryk for ønsket om at appellere bredt, hvilket kan synes
fornuftigt, både i lyset af sekretariatets spredningsmål og de to identificerede
virksomhedsgrupperinger blandt medlemmerne i netværket. Konsekvensen er imidlertid, at
sekretariatet ikke formår at gøre netværket tilpas relevant for nogen af virksomhederne,
hvilket for de fleste afspejler sig i et noget lunkent engagement på trods af deres positive
indstilling overfor ideen om et lokalt Global Compact netværk.
På den baggrund har jeg argumenteret for, at GCNK-sekretariatet bør have medlemstilbud,
der er adskilt fra sekretariatets fokus på spredning og fokuserer på konkretisering og
implementeringsmuligheder. Derudover bør netværket udnytte og tage afsæt i den
eksisterende og stærke dagsorden for filantropi. Dette vil forbedre sekretariatets muligheder
for at bidrage til forankring blandt sine medlemmer og øge sandsynligheden for, at CSR
finder sig til rette på en lokal og langvarig holdeplads.
11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring!side 88
Mellem spredning og forankring
12. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING
Dette speciale har undersøgt, hvilken betydning den lokale kontekst har for
medlemsvirksomheders forståelse af CSR, og hvordan medlemsvirksomhedernes forståelse
påvirker lokale Global Compact netværks muligheder for at bidrage til lokal forankring af
CSR blandt sine medlemmer. For at besvare problemstillingen har jeg opstillet en teoretisk
model, der konceptualiserer samspillet mellem lokale udviklingskontekster, virksomheder og
lokale Global Compacts arbejde. Ved at anvende den på det lokale Global Compact netværk i
Kenya, har jeg:
1. Beskrevet og kategoriseret medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser
2. Undersøgt hvordan medlemsvirksomhedernes institutionelle kontekst kan forklare
deres CSR-forståelser
3. Undersøgt hvordan samspillet mellem medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser og
deres kontekst kan forklare, hvilke muligheder lokale Global Compact netværk har for
at bidrage til lokal forankring blandt sine medlemmer
I det følgende fremhæver jeg specialets vigtigste fund og perspektiverer disse. Først
opsummerer jeg kort den udviklede teoretiske model. Dernæst fremhæver jeg de vigtigste
fund i specialets empiriske analyse af GCNK for til slut at diskutere rækkevidden af specialets
konklusioner og deres implikationer for Global Compacts potentiale til at indfri sin vision.
12.1 Teoretisk konklusion
Specialets overordnede argument er, at hvis lokale Global Compact netværk skal bidrage til at
gøre CSR til en forankret del af lokale virksomhedskulturer og -praksisser, må de arbejde efter
en strategi, der er udformet under hensyn til den lokale kontekst og dens indvirkning på
lokale
virksomheders
CSR-forståelser.
Ved
at
trække
12. Konklusion og perspektivering!side 89
på
institutionel
teori,
Mellem spredning og forankring
normspredningsteori og litteratur om CSR i udviklingslande har jeg argumenteret for, at en
universalistisk og/eller vestlig forståelse af CSR ikke vil kunne indfri Global Compacts vision
om at indlejre den private sektor i sociale normer. Lige såvel som de lokale netværk har
mulighed for at påvirke sine medlemsvirksomheders identiteter og dermed deres interesse i
CSR, spiller eksisterende lokale forhold ind på virksomhedernes CSR-forståelser. Hvis de
lokale netværk derfor skal gøre deres indflydelse gældende, må de forholde sig til de
regulerende, normative og kulturelle forhold, som også spiller ind på virksomhedernes
fortolkning af CSR. Hvis mismatchet mellem netværkenes CSR-tilgang og virksomhedernes
CSR-forståelse er for stort, kan det betyde, at netværkene ikke vil kunne gøre sig relevante for
sine medlemsvirksomheder. Konsekvensen er, at netværkene forpasser chancen for at bidrage
til, at CSR bliver en forankret del af virksomhedernes selvforståelse og praksisser. Bliver CSR
ikke det, vil normen på sigt blive afvist eller erstattet af en ny, gennemrejsende norm.
Denne teoretiske konklusion bygger på den teoretiske model, som blev udviklet i specialets
første del. Med udgangspunkt i institutionel teori, særligt skandinavisk institutionalisme,
argumenterede jeg først for, at organisationer aktivt oversætter og tilpasser normer til deres
kontekst, som er udgjort af regulerende, normative og kulturelle forhold. På den baggrund
kan man forvente, at også CSR vil blive fortolket og få et særegent indhold, afhængigt af hver
enkelt virksomheds opfattelse af sin egen situation og identitet. Dernæst identificerede jeg to
dimensioner i litteraturen omkring CSR, som virksomheders CSR-oversættelser kan tænke sig
at placere sig langs. På den baggrund udspecificerede jeg seks mulige idealtypiske CSRforståelser i en udviklingskontekst. Ved derefter at trække på normspredningsteoriens tanker
om normentreprenørens strategiske redskaber, argumenterede jeg for, at lokale Global
Compact netværk skal arbejde efter en framing- og lokaliseringsstrategi, der er udformet i
overensstemmelse med sine medlemsvirksomheders CSR-forståelser. Det indebærer også at
have blik for de kontekstuelle elementer, som spiller ind på virksomhedernes CSR-forståelser,
fordi disse definerer normentreprenørens strategiske felt og muligheder.
12.2 Empirisk konklusion
Den teoretiske model anvendte jeg til at analysere det lokale Global Compact netværk i
Kenya.
Overordnet
fandt
jeg,
at
konteksten
i
høj
grad
har
betydning
for
virksomhedsmedlemmers CSR-forståelser, og at dette sætter rammerne for, hvilken strategi
GCNK-sekretariatet kan følge for at bidrage til forankring blandt medlemmerne. Dette
bekræftede specialets teoretiske forventninger.
12. Konklusion og perspektivering!side 90
Mellem spredning og forankring
Første analysedel undersøgte, hvordan de udvalgte medlemsvirksomheder forstår CSR ud fra
de dominerende tendenser i empirien. Analysen fandt som forventet, at der har fundet en
aktiv oversættelse sted, og at hver virksomhed tilpasser CSR til sin opfattelse af, hvad CSR
kan bidrage med, og hvorfor CSR er ønskværdigt. Dermed tilpasser virksomhederne CSR til
deres opfattelse af deres kontekst. Derudover fandt analysen, at virksomhederne grupperer
sig i to CSR-forståelser. Tre virksomheder har en udpræget instrumentel tilgang med fokus på
de konkurrence- og profileringsmuligheder, CSR giver for virksomheden. De tre øvrige
virksomheder antager en mere normativ position med fokus på de moralske forpligtelser,
virksomheder har til at give tilbage til det nationale fællesskab, de er en del af.
Anden analysedel undersøgte, hvad der kan forklare, at virksomhederne forstår CSR, som de
gør. Dels er der nogle institutionelle forhold, som har betydning på tværs af de to
virksomhedsgrupperinger. Her viste analysen, at institutionelle forhold på både det nationale
og det internationale niveau påvirker og inspirerer virksomhederne i et komplekst samspil.
Mens den kenyanske stat ikke har stor indflydelse på CSR, har både NGO’er, inspirerende
nationale virksomheder og en række nationale fortællinger betydning for, hvordan
virksomhederne forstår CSR. Samtidig er de direkte påvirket af diverse internationale
relationer og inspireret af internationale virksomheder og frivillige standarder.
Dels viste anden analysedel, at virksomhedernes opdeling i to CSR-forståelser særligt er
påvirket af, om de i forvejen havde en kultur for social ansvarlighed, eller om dette først er
blevet en del af virksomhedernes selvopfattelse for relativt nyligt. De normativt orienterede
virksomheder har længe haft social ansvarlighed som en del af deres selvforståelse og
identitet. CSR fungerer derfor som en identitetskonstituerende norm, hvilket både afspejler
sig i, at CSR her ikke behøver at føde direkte tilbage i virksomhedens kerneforretning, samt i
deres pragmatiske og udviklingsfokuserede holdning til samarbejdet med andre parter om
CSR. Hos de instrumentelt orienterede virksomheder er CSR blevet optaget som et redskab
til succes. Her fungerer CSR som en adfærdsregulerende norm, der fastsætter standarder for
passende adfærd. De agerer ud fra en slags oplyst egeninteresse, og CSR forventes derfor at
føde tilbage i virksomhedens kerneforretning med positiv indvirkning på den økonomiske
bundlinje. Det afspejler sig i virksomhedernes mere egennyttemaksimerende tilgang til CSR
og samarbejde med eksterne parter.
For GCNK-sekretariatet implicerer de to første analysedeles konklusioner, at det skal
udforme en forankringsstrategi, der dels ligger inden for rammerne af den eksisterende og
12. Konklusion og perspektivering!side 91
Mellem spredning og forankring
lokaltilpassede CSR-dagsorden, som virksomhederne er fælles om, dels favner begge
virksomhedsgruppers interesser. I tredje analysedel undersøgte jeg, hvilken strategi GCNKsekretariatet arbejder efter, hvordan den ræsonnerer med virksomhedsmedlemmernes CSRforståelser, og hvilke konsekvenser det har for sekretariatets muligheder for at bidrage til
forankring af CSR blandt sine medlemmer. Jeg fandt, at GCNK-sekretariatets
forankringsstrategi ikke i tilstrækkelig grad er tilpasset sin kontekst. I sin framing
argumenterer sekretariatet for, at virksomhederne bør bidrage til at løse nogle nationale
udfordringer, der påvirker forudsætningerne for at drive forretning i Kenya. Fordelen for
virksomhederne er, at det vil have direkte indflydelse på deres bundlinje. Selvom framingen
tilpasser Global Compacts temaområder til Kenya, forbliver den forholdsvis tvetydig og
abstrakt. Samtidig ræsonnerer sekretariatets lokalisering af CSR ikke med de emneområder,
virksomhederne tillægger stor betydning, med undtagelse af anti-korruption og i nogen grad
miljø. Især forpasser sekretariatet muligheden for at udnytte virksomhedernes fokus på
Kenyas sociale udfordringer med det resultat, at sekretariatet ikke i tilstrækkelig grad tilpasser
indholdet i CSR til sin kontekst. Analysen påpeger, at sekretariatets strategi kan forklares med
en blanding af for stor international indflydelse fra henholdsvis Global Compacts
hovedkontor og danske samarbejdsparter, Danida og DI, samt manglende ressourcer i tid og
kapacitet. Konsekvensen er, at sekretariatet primært fokuserer på at appellere bredt og skabe
spredning af CSR på bekostning af forankring. Sideeffekten er, at ingen af
virksomhedsgrupperne opfatter GCNK som særligt relevant for netop dem, hvilket for de
flestes vedkommende afspejler sig i et noget lunkent engagement. Den normative gruppe
foretrækker at arbejde med CSR på egen hånd, mens den instrumentelle gruppe savner
konkret vejledning og rådgivning. Samlet betyder den manglende resonans mellem strategi og
kontekst, at GCNK-sekretariatet står svagt i forhold til at bidrage til forankring af CSR blandt
sine medlemsvirksomheder.
12.3 Perspektivering
Specialet giver anledning til nogle overvejelser omkring rækkevidden af specialets fund og
hvilket billede, de tegner af Global Compacts potentiale for at indfri sin vision om at indlejre
frie markeder i et net af sociale normer.
12.3.1 Konklusionernes rækkevidde
Specialets empiriske fokus var GCNK og GCNK-sekretariatets forankringsstrategi og muligheder, og analysen indfriede på den baggrund de teoretiske forventninger, den udviklede
12. Konklusion og perspektivering!side 92
Mellem spredning og forankring
teorimodel havde opstillet. Modellens rækkevidde er imidlertid ikke begrænset til denne case,
da den er udviklet generelt for samspillet mellem CSR, lokale udviklingskontekster og lokale
Global Compact netværk. Som sådan kan specialets analytiske fremgangsmåde være en model
for at evaluere forankringsmuligheder i andre udviklingskontekster.
Hvad angår specialets empiriske konklusioner, er aktørerne i GCNK påvirket af nogle
lokalspecifikke forhold. For eksempel er samarbejdskonstellationen mellem GCNKsekretariatet og de danske parter specielt for Kenya, ligesom den nationale bevægelse mod
afskovning i høj grad er det. Det underminerer dog ikke, at analysens illustration af samspillet
mellem kontekst og lokale Global Compact netværk kan og bør overføres til andre afrikanske
netværk syd for Sahara. Det gælder eksempelvist indsigterne om, hvilken betydning det kan
have, hvis internationale parter har for stor strategisk indflydelse, ligesom det gælder
konsekvenserne af, at lokale Global Compact netværk ikke tilpasser CSR’s indhold til de
situationsfortolkninger (her kaldet nationale fortællinger), virksomheder vægter.
Samtidig vil det være interessant at lave videre komparative studier af, hvordan specifikke
institutionelle påvirker lokale virksomheders CSR-forståelser i forskellige kontekster. For
eksempel er det interessant om virksomheder, som ikke har været engageret i social
ansvarlighed særligt længe, generelt antager en mere instrumentel tilgang til CSR. Det vil være
et godt pejlemærke for andre lokale Global Compact netværk i deres udformning og
tilpasning af strategi til forskellige virksomhedstyper. I forlængelse heraf pegede analysen på,
at den ofte anvendte distinktion mellem SMV’er og store eller transnationale selskaber ikke
nødvendigvis adskiller virksomheders behov og interesser, blandt andet fordi internationale
relationer kan have betydelig indflydelse på CSR ad andre veje end ejerforhold. Lokale Global
Compact netværk kan derfor have glæde af at målrette deres strategi efter andre opdelinger
end denne klassiske forståelse.
12.3.2 Global Compacts potentiale for at indfri sin vision
GCNK er et succesfuldt Global Compact netværk i Afrika Syd for Sahara, målt på antallet af
medlemmer og år, det har eksisteret. Men alene netværkets passivrate på 50 % blandt sine
medlemsvirksomheder illustrerer, at spredning ikke er fyldestgørende for Global Compacts
succes. GCNK såvel som Global Compacts hovedkontor skal overveje, hvordan
spredningsambitioner i højere grad kan forenes med forankring, hvis Global Compact skal
kunne indfri sin vision om at fremme social ansvarlighed i den private sektor. Det kræver, at
man i mindre grad forfølger en ”one-size-fits all”-forståelse af CSR, uanset at denne er både
12. Konklusion og perspektivering!side 93
Mellem spredning og forankring
generelt og universalistisk formuleret, og i højere grad efterstræber at rumme og fremme
lokale CSR-versioner. Der skal være lokalt ejerskab af CSR, hvis normen skal bidrage
væsentligt til lokale udviklingsprioriteter, og CSR skal være relevant for lokale virksomheder,
hvad enten de er store eller små og har internationale relationer eller ej. Det indebærer også at
acceptere at binde CSR an på en mere normativt orienteret agenda, hvis den eksisterende
virksomhedskultur lægger op til det, uanset at det ikke opfattes ”rationelt” eller ”moderne”.
Mit studie viser, at CSR ikke nødvendigvis behøver en rationalistisk begrundelse, sådan som
størstedelen af CSR-litteraturen antager. I tråd med den afrikanske tradition for filantropi
supplerer de normativt orienterede virksomheder staten, fordi der er et socialt behov, og de
føler en forpligtelse til at give noget tilbage til det samfund, de er en del af.
For det europæiske donorsamfund, som har været særligt aktive i at fremme CSR i
udviklingslande (Jenkins 2005), betyder det, at man fortsat bør støtte etableringen af lokale
Global Compact netværk og CSR-initiativer i øvrigt og samtidig tillade en sekretariatsstrategi,
der eventuelt er mindre i tråd med den instrumentelle agenda, som dominerer den europæiske
forståelse. For Global Compacts hovedkontor betyder det, at man i højere grad bør opmuntre
til lokale versioner af CSR og fremme en forståelse af, at sådanne er acceptable, uden at det
bliver ”forkert” CSR. Udover at det kan bidrage til en mere forankret adfærdsændring i
retning af CSR, kan det have den positive sideeffekt, at det forbedrer Global Compacts
spredningspotentiale ved at skabe lokaltilpassede incitamenter til overhovedet at engagere sig i
CSR.
12. Konklusion og perspektivering!side 94
Mellem spredning og forankring
13. LITTERATURLISTE
AAR (2010). Communication on Progress 2010, downloadet 12.1.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/system/attachments/9484/original/Communication_on_
Progress_2010.pdf?1299562426
Abrahamson, Eric (1996). “Technical and Aesthetic Fashion”, i Barbara Czarniawska & Guje
Sevón (red.) Translating Organizational Change, Berlin: Walter de Gruyter & Co.
Acharya, Amitav (2004). “How Ideas Spread: Whose Norms Matter? Norm Localization and
Institutional Change in Asian Regionalism”, International Organization, 58, Spring: 239-275
Adcock, Robert & David Collier (2001). “Measurement Validity: A Shared Standard for
Qualitative and Quantitative Research”, American Political Science Review 95(3): 529-546
Adwera, Andrew O. (2011). “Emerging Development-relevant Enterprises in Kenya: Do
They Exist, What do They Look Like and What is Their Role in Poverty Alleviation?”,
Research Into Use Discussion Paper Series, 22
Ahmad, Iftikhar (2005). “Nobel Peace Laureate Wangari Maathai: Connecting Trees, Civic
Education, and Peace”, Social Education, Vol. 69(1): 18-22
Aguilera, Ruth V. & Gregory Jackson (2003). “The Cross-National Diversity of Corporate
Governance: Dimensions and Determinants”, Academy of Management Review, 28: 447-465
Amaeshi, Kenneth M.; Bongo C. Adi, Chris Ogbechie & Olufemi O. Amao (2006). “CSR in
Nigeria: Western Mimicry or Indigenous Influences?”, The Journal of Corporate Citizenship, 24,
83-99
Annan, Kofi (1999). “Secretary-General Proposes Global Compact on Human Rights,
Labour, Environment, in Address to World Economic Forum in Davos,” downloadet
11.1.2012 på: http://www.un.org/News/Press/docs/1999/19990201.sgsm6881.html
Annan, Kofi (2004). ”Foreword” i Malcolm McIntosh, Sandra Waddock & Georg Kell (red.)
Learning to Talk: Corporate Citizenship and the Development of the Global Compact, Sheffield:
Greenleaf Publishing
Anderson, Sarah & John Cavanagh (2000). “Top 200: The Rise of Corporate Global Power”,
Institute for Policy Studies
Arevalo, Jorge A. & Francis T. Fallon (2008). “Assessing Corporate Responsibility as a
Contribution to Global Governance: The Case of the UN Global Compact”, Corporate
Governance, Vol. 8, No. 4: 456-470
Barkemeyer, Ralf (2009). “Beyond Compliance – Below Expectations? CSR in the Context of
International Development”, Business Ethics: A European Review, Vol. 18, No. 3: 273-289
Baumann, Dorotheé & Andreas Georg Scherer. “MNEs and the UN Global Compact: An
Empirical Analysis of the Organizational Implementation of Corporate Citizenship”, IOU
Working Paper, No. 114
13. Litteraturliste!side 95
Mellem spredning og forankring
Bennie, Lynn; Patrick Bernhagen & Neil J. Mitchell (2007). “The Logic of Transnational
Action: The Good Corporation and the Global Compact”, Political Studies, Vol. 55: 733-753
Berg, Bruce (2009). Qualitative Research Methods for the Social Sciences (11. udg.), Boston: Pearson
Blowfield, Michael E. (2005). ”Corporate Social Responsibility: Reinventing the Meaning of
Development?”, International Affairs, 3: 515-524
Blowfield, Michael E. (2007). “Reasons to be Cheerful? What we Know About CSR’s
Impact”, Third World Quarterly, 28(4): 683-695
Blowfield, Michael E. & Catherine Dolan (2010). “Fairtrade Facts and Fancies: What Kenyan
Fairtrade Tea Tells us About Business’ Role as Development Agent”, Journal of Business Ethics,
93: 143-162
Bolte, Patrick (2004). The Global Compact, Corporate Social Responsibility and Textile and Garment
Companies in the Philippines, Berlin: Freie Universität
Brunsson, Nils (2002). The Organization of Hypocrisy: Talk, Decisions and Actions in Organizations
(2. udg.), Oslo: Abstrakt
Brunsson, Nils (2003). “Organized Hypocracy” i Barbara Czarniawska & Guje Sevón (red.)
The Northern Lights – Organization Theory in Scandinavia, København: Copenhagen Business
School Press
Business Daily (2011a). “The Art of Giving: Why Companies are Spending Billions of
Shillings Each Year in Support of Causes that do not Immediately Boost the Bottom Line”,
Business Daily Kenya, tillæg: “The edge knowledge series”, 18.11.2011
Business Daily (2011b). “Mabati Rolling Mills wins Company of the Year Award”, Business
Daily Kenya, 4.11.2011, 1. sektion: 12
Campbell, John L. (2004). Institutionel forandring og globalisering, København: Akademisk Forlag
Campbell, John L. (2007). “Why Would Corporations Behave in Socially Responsible Ways?
An Institutional Theory of Corporate Social Responsibility”, Academy of Management Review,
32(3): 946–967
Carroll, Archie B. (2008). “A History of Corporate Social Responsibility: Concepts and
Practices” i Andrew Crane, Abagail McWilliams, Dirk Matten, Jeremy Moon & Donald S.
Siegel (red.) The Oxford Handbook of Corporate Social Responsibility, New York: Oxford University
Press
Checkel, Jeffrey T. (1998). “The Constructivist Turn in International Relations Theory (A
Review Essay)”, World Politics, 50(2): 324-328
Checkel, Jeffrey T. (1999). “Norms, Institutions and National Identity in Contemporary
Europe”, International Studies Quarterly, 1: 84-114
Checkel, Jeffrey T. (2001). “Why Comply? Social Learning and European Identity”,
International Organization, 55(3): 553-588
Cortell, Andrew P. & James W. Davis (2000). “Understanding the Domestic Impact of
International Norms: A Research Agenda”, International Studies Review, 2(1): 65-87
13. Litteraturliste!side 96
Mellem spredning og forankring
Crane, Andrew; Abagail McWilliams, Dirk Matten, Jeremy Moon & Donald S. Siegel (2008).
“The Corporate Social Responsibility Agenda” i Andrew Crane, Abagail McWilliams, Dirk
Matten, Jeremy Moon & Donald S. Siegel (red.) The Oxford Handbook of Corporate Social
Responsibility, New York: Oxford University Press
Czarniawska, Barbara & Guje Sevón (1996). “Introduction” i Barbara Czarniawska & Guje
Sevón (red.) Translating Organizational Change, Berlin: Walter de Gruyter & Co.
Czarniawska, Barbara (2005). “Fashion in Organizing” i Barbara Czarniawska & Guje Sevón
(red.) Global Ideas – How Ideas, Objects and Practices Travel in the Global Economy, Liber &
Copenhagen Business School Press
Czarniawska, Barbara & Guje Sevón (2005). “Translation Is a Vehicle, Imitation its Motor,
and Fashion Sits at the Wheel” i Barbara Czarniawska & Guje Sevón (red.) Global Ideas – How
Ideas, Objects and Practices Travel in the Global Economy, Liber & Copenhagen Business School
Press
Czarniawska, Barbara & Fabrizio Panozzo (2008). ”Preface: Trends and Fashions in
Management Studies”, International Studies of Management and Organisation, Vol. 38, No. 1: 3-12
De Bakker, Frank G. A.; Peter Groenewegen, Frank den Hond (2005). “A Bibliometric
Analysis of 30 Years of Research and Theory on Corporate Social Responsibility and
Corporate Social Performance”, Business and Society, 44: 283–316
De Grauwe, Paul & Filip Camerman (2003). “Are Multinationals Really Bigger Than
Nations?”, World Economics, Vol. 4, No. 2: 23-37
De Souza, Nadja Valéria (2009). “The Corporate Social Responsibility Model Developed by
the United Nations – the Global Compact”, paper præsenteret på det årlige møde for ISAABRI Joint International Meeting, Pontifical Catholic University, Rio de Janeiro: Rio de Janeiro
Campus (PUC-Rio)
Della Porta, Donna & Michael Keating (2008). “How Many Approaches in the Social
Sciences? An Epistemological Introduction” i Donna Della Porta & Michael Keating (red.)
Approaches and Methodologies in the Social Sciences – A Pluralist Perspective, New York: Cambridge
University Press
Devinney, Timothy M. (2009). “Is the Soially Responsible Corporate a Myth? The Good, the
Bad, and the Ugly of Corporate Social Responsibility”, Academy of Management Perspectives, Maj:
44-56
Doane, Deborah (2005). “The Myth of CSR”, Stanford Social Innovation Review, Efterår 2005:
22-29
Donaldson, Thomas & Lee E. Preston (1995). “The Stakeholder Theory of the Corporation:
Concepts, Evidence, and Implications”, Academy of Management Review, Vol. 20, No. 1: 6591
Dreher, Axel; Noel Gaston, Pim Martens (2008). Measuring Globalisation. Gauging Its
Consequences, New York: Springer
Dunning, John H. & Sarianna M. Lundan (2008). Multinational Enterprises and the Global
Economy, Cheltenham: Edward Elgar Publishing
13. Litteraturliste!side 97
Mellem spredning og forankring
EU (Europa-Kommissionen) (2005). Working Together for Growth and Jobs – a New Start for the
Lisbon Strategy: COM (2005) 24 final, Brussel: Europa-Kommissionen
Finnemore, Martha (1993). “International Organizations as Teachers of Norms: The United
Nations Educational, Scientific, and Cultural Organization and Science Policy” International
Organization, 47(4): 565-97
Finnemore, Martha & Kathryn Sikkink (1998). “International Norm Dynamics and Political
Change”, International Organization, 52(4): 887-917
Flohr, Annegreth; Lothar Rieth & Sandra Schwindenhammer (2007). “Transnational
Corporations as Norm-entrepreneurs? A Conceptual Framework”, research paper
præsenteret for der Sektion Internationale Politik der Deutchen Vereinigung für Politische Wissenschaft
(DVPW), 13.-14. juni 2007
Flohr, Annegreth; Lothar Rieth, Sandra Schwindenhammer & Klaus Dieter Wolf (2010). The
Role of Business in Global Governance – Corporations as Norm-Entrepreneurs, New York: Palgrave
Macmillan
Fox, Tom (2004). “Corporate Social Responsibility and Development: In Quest of an
Agenda”, Development, 47(3): 29-36
Freeman, Edward R. (1984). Strategic Management: A Stakeholder Approach, Boston MA:
Pitman
Frynas, Jedrzej G. (2005). “The False Development Promise of CSR: Evidence from
Multinational Oil Companies”, International Affairs, 81(3): 581-598
Frynas, Jedrzej G. (2008). “Corporate Social Responsibility and International Development:
Critical Assessment”, Corporate Governance, Vol. 16, No. 4: 274-281
Gichure, Christine Wanjuri (2006). “Teaching Business Ethics in Africa: What Ethical
Orientation? The Case of East and Central Africa”, Journal of Business Ethics, 63: 39-52
Gjølberg, Maria (2010). “Varieties of Corporate Social Responsibility (CSR): CSR meets the
Nordic Model”, Regulation and Governance, 4: 203-229
GCNK (Global Compact Network Kenya) (2010a). “GCNK Newsletter November: Vol. 1,
No. 1”, nyhedsbrev downloadet 13.10.2011 på:
http://www.globalcompact.or.ke/index.php?r=news/list
GCNK (Global Compact Network Kenya) (2010b). “GCNK Newsletter October: No. 2”,
nyhedsbrev downloadet 13.10.2011 på:
http://www.globalcompact.or.ke/index.php?r=news/list
GCNK (Global Compact Network Kenya) (2011a). “GCNK Newsletter
November/December”, nyhedsbrev downloadet 20.3.2012 på:
http://www.globalcompact.or.ke/index.php?r=news/show&id=6
GCNK (Global Compact Network Kenya) (2012). “Global Compact Network Kenya”,
informationsfolder downloadet 26.1.2012 på:
http://www.globalcompact.or.ke/ckfinder/userfiles/files/GCNK%20Brochure.pdf
13. Litteraturliste!side 98
Mellem spredning og forankring
GCO (Global Compact Office) (2005). “Global Compact and GSB Initiative Launched in
Kenya”, Global Compact nyhedsbrev 7.5.2005, downloadet 1.3.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/NewsAndEvents/news_archives/2005_05_07.html
GCO (Global Compact Office) (2007). “Kenya Network Launched as Platform for PublicPrivate Dialogue”, Global Compact nyhedsbrev 5.2.2007, downloadet 1.3.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/NewsAndEvents/news_archives/2007_02_05.html
GCO (Global Compact Office) (2010). United Nations Global Compact Annual Review –
Anniversary Edition, New York: United Nations Global Compact Office, downloadet
25.1.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/docs/news_events/8.1/UNGC_Annual_Review_2010.pd
f
GCO (Global Compact Office) (2011a). United Nations Global Compact Annual Review 2010,
New York: United Nations Global Compact Office, downloadet 25.1.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/docs/news_events/8.1/UN_Global_Compact_Annual_R
eview_2010.pdf
GCO (Global Compact Office) (2011b). United Nations Global Compact Local Network Report
2011, New York: United Nations Global Compact Office, downloadet 11.1.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/docs/networks_around_world_doc/Annual_Report_201
1/Annual_Local_Network_Report_2011.pdf
GCO (Global Compact Office) (2012a). “UN Global Compact Has Expelled Over 3000
Companies”, Global Compact nyhedsbrev 9.2.2012, downloadet 28.3.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/news/188-02-09-2012
GCO (Global Compact Office) (2012b). What is a Local Network?, New York: United Nations
Global Compact Office, downloadet 2.3.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/docs/networks_around_world_doc/What_is_a_Local_N
etwork.pdf
GCO (Global Compact Office) (2012c). Annual Memorandum of Understanding between the Global
Compact Office and a Global Compact Local Network, New York: United Nations Global Compact
Office, downloadet 2.3.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/docs/networks_around_world_doc/FINAL_MOU_with
_GCLNs.pdf
Goyal, Ashima (2005). “Corporate Social Responsibility”, International Journal of the Economics of
Business, Vol. 13, No. 1: 145-163
Gugler, Philippe & Jacylyn Y. J. Shi (2009). “Corporate Social Responsibility for Developing
County Multinational Corporations: Lost War in Pertaining Global Competitivess?”, Journal of
Business Ethics, 87: 3-24
Haas, Peter M.; John A. Hird & Beth McBratney (2010). “Introduction: Understanding
Globalization” i Peter M. Haas, John A. Hird & Beth McBratney (red.) Controversies in
globalization: contending approaches to international relations, Washington, DC: CQ Press, xxv-Ixi
Hall, Peter A. & Rosemary C. R. Taylor (1996). “Political Science and the Three New
Institutionalisms”, Political Studies, XLIV: 936-957
13. Litteraturliste!side 99
Mellem spredning og forankring
Hanlon, Gerard (2008). “Rethinking Corporate Social Responsibility and the Role of the Firm
– On the Denial of Politics” i Andrew Crane, Abagail McWilliams, Dirk Matten, Jeremy
Moon & Donald S. Siegel (red.) The Oxford Handbook of Corporate Social Responsibility, New
York: Oxford University Press
Hocking, Brian & Dominic Kelly (2002). “Doing Business? The International Chamber of
Commerce, the United Nations, and the Global Compact” i Andrew F. Cooper, John English
& Ramesh Thakur (red.) Enhancing Global Governance: Towards a New Diplomacy?, Tokyo: United
Nations University Press
Hellström, Johan (2010). “The Innovative Use of Mobile Applications in East Africa”, SIDA
Review, 12, Stockholm: Swedisk International Development Cooperation Agency (SIDA)
Hughes, Steve & Rorden Wilkinson (2010). “Profile 1 – The Global Compact: Promoting
Corporate Social Responsibility?”, Environmental Politics, 10(1): 155-159
IFES (International Foundation for Electoral Systems) (2008). The Electoral Process in Kenya: A
Review of Past Experience and Recommendations for Reform, Washington, DC: IFES
Jacobsen, Dag Ingvar & Jan Thorsvik (2002). Hvordan organisationer fungerer – Indføring i
organisation og ledelse, København: Hans Reitzels Forlag
Jamali, Dima, Mona Zanhour & Tamar Keshishian (2009). “Peculiar Strengths and Relational
Attributes of SMEs in the Context of CSR”, Journal of Business Ethics, 87(3): 355-367
Jamali, Dima & Ben Neville (2011). “Convergence Versus Divergence of CSR in Developing
Countries: An Embedded Multi-Layered Institutional Lens”, Journal of Business Ethics, 102:
599-621
Jawahar, I. M. & Gary McLaughlin (2001). “Toward a Descriptive Stake-holder Theory: An
Organizational Life Cycle Approach”, Academy of Management Review, 26: 397-414
Jenkins, Rhys (2005). “Globalization, Corporate Social Responsibility and Poverty”,
International Affairs, Vol. 81, No. 3: 525-540
Jepperson, Ronald L.; Alexander Wendt & Peter J. Katzenstein (1996). “Norms, Identity, and
Culture in National Security” i Peter J. Katzenstein (red.) The Culture of National Security: Norms
and Identity in World Politics, New York: Columbia University Press
Karen Blixen Camp (2010a). Communication on Progress 2010, downloadet 12.1.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/system/attachments/9323/original/COP_EcoTourism_
Karen_Blixen_Camp_2010.pdf?1297936402
Karen Blixen Camp (2010b). Eco Tourism at Karen Blixen Camp, downloadet 12.1.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/system/attachments/9325/original/Eco_Tourism_Karen
_Blixen_Camp_low.pdf?1297936402
Katzenstein, Peter J. (1996). “Introduction: Alternative Perspectives on International
Security”, i Peter J. Katzenstein (red.) The Culture of National Security: Norms and Identity in World
Politics, New York: Columbia University Press
Keck, Margaret E. & Kathryn Sikkink (1998). Acivists beyond borders: advocacy networks in
international politics, New York: Cornell University Press
13. Litteraturliste!side 100
Mellem spredning og forankring
Kell, Georg & David Levin (2003). “The Global Compact Learning Network: An Historic
Experiment in Learning and Action”, Business and Society Review 108(2): 151–81
Kenya Grange (2010). Communication on Progress 2010, downloadet 12.1.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/system/attachments/4568/original/COP_template__United_Nations.pdf?1267178749
Kenyas Parlament (2001). “First Schedule. Part 1 – Income accrued in, derived from or
received in Kenya which is exempt from tax”, Income Tax Act Cap. 470, downloadet 18.3.2012
på:
http://www.eac.int/customs/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=38&Ite
mid=106
Kivuitu, Mumo; Kavwanga Yambayamba & Tom Fox (2005). “How can Corporate Social
Responsibility Deliver in Africa? Insights from Kenya and Zambia”, Perspectives on Corporate
Responsibility for Environment and Development, No. 3, London: International Institute for
Environment and Development
Klins, Ullrich; Jurie H. Van Niekerk & Arnold Smit (2010). “Africa” i Wayne Visser & Nick
Tolhurst The World Guide to CSR: A Country-by-Country Analysis of Corporate Sustainability and
Responsibility, Sheffield: Greenleaf Publishing
Knudsen, Jette Steen (2011). “Company Delistings from the UN Global Compact: Limited
Business Demand or Domestic Governance Failure?”, Journal of Business Ethics, Vol. 103, No.
3: 331-349
Kolk, Ans & Francois Lenfant (2010). “MNC reporting on CSR and conflict in Central
Africa”, Journal of Business Ethics, Vol. 93: 241-255
Kolk, Ans & Rob van Tulder (2005). “Setting New Global Rules? TNCs and Codes of
Conduct”, Transnational Corporations, 14(3): 1-27 i Andrew Crane, Abagail McWilliams, Dirk
Matten, Jeremy Moon & Donald S. Siegel (red.) The Oxford Handbook of Corporate Social
Responsibility, New York: Oxford University Press
Kolk, Ans & Rob van Tulder (2010). “International Business, Corporate Social Responsibility
and Sustainable Development”, International Business Review, 19: 119-125
Kowert, Paul & Jeffrey Legro (1996). “Norms, Identity, and Their Limits: A Theoretical
Reprise” i Peter J. Katzenstein (red.) The Culture of National Security: Norms and Identity in World
Politics, New York: Columbia University Press
Krasner, Stephen D. (1982). “Structural Causes and Regime Consequences: Regimes as
Intervening Variables”, International Organization, 36(2): 185-205
Kurucz, Elisabeth C.; Barry A. Colbert & David Wheeler (2008). “The Business Case for
Corporate Social Responsibility” ” i Andrew Crane, Abagail McWilliams, Dirk Matten, Jeremy
Moon & Donald S. Siegel (red.) The Oxford Handbook of Corporate Social Responsibility, New
York: Oxford University Press
Levy, David L. & Peter J. Newell (2005). “Introduction: The Business of Global
Environmental Governance”, i David L. Levy & Peter J. Newell (red.) The Business of Global
Environmental Governance, Cambridge, Massachusetts: MIT Press
13. Litteraturliste!side 101
Mellem spredning og forankring
Lutz, David W. (2010). “African Ubuntu Philosophy and Global Management”, Journal of
Business Ethics, 84: 313-328
Maathai, Wangari (2003). The Green Belt Movement: sharing the approach and the experience, New
York: Lantern Books
Mabati Rolling Mills (2011). Communication on Progress 2011, downloadet 12.1.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/system/attachments/12104/original/MRMCOP2011.pdf?
1317106064
Mahoney, James & Gary Goertz (2006). “A Tale of Two cultures: Contrasting Quantitative
and Qualitative Research”, Political Analysis, 14: 227-249
Maignan, Isabelle & David A. Ralston (2002). “Corporate Social Responsibility in Europe and
the U.S.: Insights from Businesses’ Self-presentation”, Journal of International Business Studies,
33(3): 498-514
March, James G. & Johan P. Olsen (1998). “The Institutional Dynamics of International
Political Orders”, International Organization, 52(4): 943-969
Margolis, Joshua D. & James P. Walsh (2003). “Misery Loves Companies: Rethinking Social
Initiatives by Business”, Administrative Science Quarterly, 48: 268-305
Marsden, Chris (2001). “The New Corporate Citizenship of Big Business: Part of the Solution
to Sustainability”, Business and Society Review, 105: 9-25
Matten, Dirk & Andrew Crane (2005). “Corporate Citizenship: Toward an Extended
Theoretical Conceptualization”, The Academy of Management Review, Vol. 30, No. 1: 166-179
Matten, Dirk & Jeremy Moon (2008). ““Implicit” and “Explicit” CSR: A Conceptual
Framework for A Comparative Understanding of Corporate Social Responsibility”, Academy of
Management Review, 33(2): 404-424
McIntosh, Malcolm; Sandra Waddock & Georg Kell (2004). “Introduction”, i Malcolm
McIntosh, Sandra Waddock & Georg Kell (red.) Learning to Talk: Corporate Citizenship and the
Development of the Global Compact, Sheffield: Greenleaf Publishing
Meyer, John W. (1996). ”Otherhood: The Promulgation and Transmission of Ideas in the
Modern Organizational Environment”, i Barbara Czarniawska & Guje Sevón (red.) Translating
Organizational Change, Berlin: Walter de Gruyter & Co.
Meyer, John W. & Ronald L. Jepperson (2000). “The “Actors” of Modern Society: The
Cultural Construction of Social Agency”, Sociological Theory, 18(1): 100-120
Mitchell, Ronald K.; Bradley R. Agle & Donna J. Wood (1997). “Toward a Theory of
Stakeholder Identification and Salience: Defining the Principle of Who and What Really
Counts”, Academy of Management Review, 22: 853-886
Moon Jeremy & David Vogel (2008). “Corporate Responsibility, Government and Civil
Society” i Andrew Crane, Abagail McWilliams, Dirk Matten, Jeremy Moon & Donald S.
Siegel (red.) The Oxford Handbook of Corporate Social Responsibility, New York: Oxford University
Press
13. Litteraturliste!side 102
Mellem spredning og forankring
Morsing, Mette & Suzanne C. Beckmann (2006). ”Virksomheders sociale ansvar: Danske
CSR traditioner i lyset af angelsaksiske og kontinentale CSR traditioner” i Helene Tølbøll
Djursø & Peter Neergaard (red.) Social ansvarlighed – fra idealisme til forretningsprincip, Århus:
Academica
Morsing, Mette; Atle Midttun & Karl Palmås (2007). “Corporate Social Responsibility in
Scandinavia – A Turn Toward the Business Case?” i Steve May, George Cheney & Juliet
Roper (red.) The Debate over Corporate Responsibility, New York: Oxford University Press
Muia, Mary M.; Josephat Nyagero, Judy Njino, Mary Kuira & Nduta Nderitu (2010). Corporate
Social Responsibility: The Case of Health and Social Wellness Among NOPE/Ufadhili Trust Supported
Companies, Nairobi: Ufadhili Trust and Nope
Muthturi, Judy N. & Victoria Gilbert (2011). ”An Institutional Analysis of Corporate Social
Responsibility in Kenya”, Journal of Business Ethics, 98: 467-483
Nanz, Patrizia & Jens Steffek (2004). ”Global Governance, Participation and the Public
Sphere”, Government and Opposition, 39(2): 314-335
Newell, Peter (2005). ”Citizenship, Accountability and Community: the Limits of the CSR
Agenda”, International Affairs, 81(3): 541-557
Oatley, Thomas (2009). International Political Economy (4. udg.), Pearson International
Opondo, Maggie (n.a.). “Emerging corporate social responsibility in Kenya’s cut flower
industry”. University of Nairobi, Department of Geography and Environmental Studies
Opondo, Maggie (2009). “The Impact of Chinese Firms on CSR in Kenya’s Garment Sector”,
BDS Working Paper Series No. 7, The International Research Network on Business and
Development Society (BDS)
Ottaway, Marina (2001). “Corporatism Goes Global: International Organizations,
Nongovernmental Organization Networks, and Transnational Business”, Global Governance,
7(3): 265-92
Polanyi, Karl (1944). The Great Transformation, Boston: Beacon
Porter, Michael E. & Mark R. Kramer (2002). “The Competitive Advantage of Corporate
Philanthropy”, Harvard Business Review, december: 56-68
Porter, Michael E. & Mark R. Kramer (2006). “Strategy & Society – The Link Between
Competitive Advantage and Corporate Social Responsibility”, Harvard Business Review,
december: 78-92
Peng, George Z. & Paul W. Beamish (2007). “The Effect of National Corporate
Responsibility Environment on Japanese Foreign Direct Investment”, Journal of Business Ethics,
80: 677-695
Post, James E. & Tanja D. Carroll (2004). “Learning by doing: the Global Compact and the
ethic of corporate citizenship” i Malcolm McIntosh, Sandra Waddock & Georg Kell (red.)
Learning to Talk: Corporate Citizenship and the Development of the Global Compact, Sheffield:
Greenleaf Publishing
Prahalad, Coimbatore Krishnarao (2005). The Fortune at the Bottom of the Pyramid – Eradicating
13. Litteraturliste!side 103
Mellem spredning og forankring
Poverty through Profits, Upper Saddle River, NJ: Wharton School Publishing
Prahalad, Coimbatore Krishnarao & Allen Hammond (2002). “Serving the World’s Poor,
Profitably”, Harvard Business Review, 80: 48-57
Reinicke, Wolfgang H. & Francis Mading Deng (2000). Critical Choices: The United Nations,
Networks and the Future of Global Governance. Ottawa, Canada: International Development
Research Centre
Richter, Ulf Henning (2010). “Liberal Thought in Reasoning on CSR”, Journal of Business
Ethics, 97: 625-649
Risse, Thomas & Kathryn Sikkink (1999). “The Sozialisation of International Human Rights
Norms into Domestic Practices: Introduction” i Thomas Risse, Stephen C. Ropp & Kathryn
Sikkink (red.) The Power of Human Rights: International Norms and Domestic Change, New York:
Cambridge University Press
Robertson, Diana C. (2009). “Corporate Social Responsibility and Different Stages of
Economic Development: Singapore, Turkey, and Ethiopia”, Journal of Business Ethics, 88: 617633
Rose-Ackermann, Susan (2008). “Corruption and Development” i Vandana Desai & Robert
B. Potter The Companion to Development Studies (2. udg.), London: Hodder Education
Rudra, Nita (2008). “Globalization and the Decline of the Welfare State in Less-Developed
Countries”, i John Gerard Ruggie (red.) Embedding Global Markets: an Enduring Challenge,
Hampshire: Ashgate Publishing
Ruggie, John Gerard (1982). “International regimes, transactions, and change: embedded
liberalism in the postwar economic order”, International Organization, 36(2): 195-231
Ruggie, John Gerard (2004). “Reconstituting the Global Public Domain - Issues, Actors, and
Practices”, European Journal of International Relations, 10(4): 499-531
Ruggie, John Gerard (2008a). ”Introduction: Embedding Global Markets”, i John Gerard
Ruggie (red.) Embedding Global Markets: an Enduring Challenge, Hampshire: Ashgate Publishing
Ruggie, John Gerard (2008b). ”Taking Embedded Liberalism Global”, i John Gerard Ruggie
(red.) Embedding Global Markets: an Enduring Challenge, Hampshire: Ashgate Publishing
Røvik, Kjell Arne (2007). Trender og translasjoner: Ideer som former det 21. århundrets organisasjon,
Oslo: Universitetsforlaget
Safaricom (2011). Communication on Progress 2011, downloadet 12.1.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/system/attachments/10527/original/SAFARICOM_LIM
ITED_UN_GLOBAL_COMPACT_COMMUNICATION_ON_PROGRESS_MAY_2011
_FINAL.pdf?1306774963
Sahlin-Andersson (1996). “Imitating by Editing Success: The Construction of Organizational
Fields” i Barbara Czarniawska & Guje Sevón (red.) Translating Organizational Change, Berlin:
Walter de Gruyter & Co.
13. Litteraturliste!side 104
Mellem spredning og forankring
Sahlin-Andersson, Kerstin & Guje Sevón (2003). “Imitation and Identification as
Performatives” i Barbara Czarniawska & Guje Sevón (red.) The Northern Lights – Organization
Theory in Scandinavia, København: Copenhagen Business School Press
Sahlin-Andersson, Kerstin (2004). “Emergent Cross-sectional Soft Regulations: Dynamics at
Play in the Global Compact Initiative”, i Ulrika Mörth (red.) Soft Law in Governance and
Regulation. An Interdisciplinary Analysis, Cheltenham: Edward Elgar Publishing
Sahlin-Andersson, Kerstin (2006). “Corporate Social Responsibility: a Trend and a
Movement, but of What and for What?”, Corporate Governance, Vol. 6, No. 5, downloadet
23.1.2012 på: http://www.fek.uu.se/gems/publications/CRS-ksa.pdf
Scott, W. Richard (2003). Organizations – Rational, Natural, and Open Systems (5. udg.), New
Jersey: Pearson Education
Scott, W. Richard (2008). Institutions and Organizations – Ideas and Interests, Sage Publications
Sevón, Guje (1996). “Organizational Imitation in Identity Transformation” i Barbara
Czarniawska & Guje Sevón (red.) Translating Organizational Change, Berlin: Walter de Gruyter
& Co.
Sharma, Anil Kumar (2010). “CSR and the Global Compact: The Indian Perspective”, The
IUP Journal of Corporate Governance, Vol. IX, No. 3: 38-68
Smith, Jackie (2010). “Power, Interests, and the United Nations Global Compact”, i Tony
Porter & Karsten Ronit (red.) The Challenges of Business Authority – Democratic Renewal, Stalemate,
or Decay?, Albany: State University of New York Press
Soederberg, Susanne (2007). “Taming Corporations or Buttressing Market-Led
Development? A Critical Assessment of the Global Compact”, Globalizations, Vol. 4, No. 4:
500-513
Steets, Julia (2009). “Global Governance as Public Policy Networks and Partnerships” i Jim
Whitman (red.) Palgrave Advances in Global Governance, Palgrave Macmillan
Stone, Diane (2008). “Global Public Policy, Transnational Policy Communities, and Their
Networks”, Policy Studies Journal, 36(1): 19-38
Streck, Charlotte (2002). “Global Public Policy Networks as Coalitions for Change” i Daniel
C. Esty & Maria H. Ivanova (red.) Global Environmental Governance: Options and Opportunities,
Yale: Yale University
Therien, Jean-Philippe and Vincent Pouliot (2006). “The Global Compact: Shifting the
Politics of International Development”, Global Governance, 12: 55-75
Transparency International (2010). Corruption Perceptions Index 2010, Berlin: Transparency
International
Ufadhili Trust (2008). Corporate Social Responsibility: Initiatives in East Africa, Nairobi: Ufadhili
Trust
UNCTAD (United Nations Conference on Trade and Development) (2002). World Investment
Report 2002: Transnational Corporations and Export Competitiveness, Geneva: UNCTAD
13. Litteraturliste!side 105
Mellem spredning og forankring
UNCTAD (United Nations Conference on Trade and Development) (2011). World Investment
Report 2011: Non-Equity Modes of International Production and Development, Geneva: UNCTAD
UNDP (United Nations Development Programme) (2010). Human Development Report 2010.
The Real Wealth of Nations: Pathways to Human Development, New Tork: Palgrave Macmillan
UNDP (United Nations Development Programme) (2012a). “Purpose of the Guide”,
Facilitating High-Impact Global Compact Networks – a Practical Guide, UNDP Europe and
Commonwealth of Independent States, downloaded 1.3.2012 på:
http://www.unglobalcompact.org/NetworksAroundTheWorld/Guidelines_and_Recommen
dations.html
UNDP (United Nations Development Programme) (2012b). “Kenya Country Profile: Human
Development Indicators”, UNDP International Human Development Indicators, downloadet
26.3.2012 på: http://hdrstats.undp.org/en/countries/profiles/KEN_print.html
Utting, Peter & Ann Zammit (2009). “United Nations-Business Partnerships: Good
Intentions and Contradictory Agendas”, Journal of Business Ethics, 90: 39-56
Valente, Mike & Andrew Crane (2010). “Public Responsibility and Private Enterprise in
Developing Countries”, California Management Review, Vol. 52, No. 3, 52-78
Vallentin, Steen & David Murillo (2009). CSR as Governmentality, Working Paper No. 04,
København: CBS Center for Corporate Social Responsibility
Verdensbanken (2010). Kenya Economic Update, No. 3, downloadet 30.3.2012 på:
http://siteresources.worldbank.org/KENYAEXTN/Resources/KEUDec_2010_Powerpoint.pdf
Verdensbanken (2011a). Kenya: Country Brief, downloaded 1.3.2012 på:
http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/COUNTRIES/AFRICAEXT/KENYA
EXTN/0,,menuPK:356520~pagePK:141132~piPK:141107~theSitePK:356509,00.html
Verdensbanken (2011b). Kenya Economic Update, No. 4, downloadet 30.3.2012 på:
http://siteresources.worldbank.org/KENYAEXTN/Resources/KEUJun_2011_Full_Report.pdf
Verdensbanken (2012a). “Kenya Country Data Profile”, World Bank Data and Statistics,
downloaded 1.3.2012 på:
http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/COUNTRIES/AFRICAEXT/KENYA
EXTN/0,,menuPK:356536~pagePK:141132~piPK:141109~theSitePK:356509,00.html
Verdensbanken (2012b). “Data By Country, Kenya”, World Bank Data, downloaded 1.3.2012
på: http://data.worldbank.org/country/kenya
Visser, Wayne (2008). “Corporate Social Responsibility in Developing Countries”, i Andrew
Crane, Abagail McWilliams, Dirk Matten, Jeremy Moon & Donald S. Siegel (red.) The Oxford
Handbook of Corporate Social Responsibility, New York: Oxford University Press
Vogel, David (2005). The Market for Virtue: The Potential and Limits of Corporate Social
Responsibility, Washington DC: Brookings
Werhane, Patrizia H. (2007). “Corporate Social Responsibility/Corporate Moral
Responsibility: Is There a Difference and the Difference It Makes” i Steve May, George
13. Litteraturliste!side 106
Mellem spredning og forankring
Cheney & Juliet Roper (red.) The Debate over Corporate Responsibility, New York: Oxford
University Press
Whitehouse, Lisa (2003). “Corporate Social Responsibility, Corporate Citizenship and the
Global Compact: A New Approach to Regulating Corporate Social Power?”, Global Social
Policy, 3(3): 299-318
Wiig, Arne & Iver Kolstad (2010). “Multinational Corporations and Host Country
Institutions: A Case Study of CSR Activities in Angola”, International Business Review, 19: 179190
Woods, Ngaire (2002). “Global Governance and the Role of Institutions”, i David Held &
Andrew McGrew (red.) Governing Globalization: Power, Authority and Governance, Cambridge:
Polity Press
Wooten, Melissa and Andrew Hoffman (2008). “Organizational Fields: Past, Present and
Future”, i Royston Greenwood, Christine Oliver, Roy Suddaby & Kerstin Sahlin-Andersson
(red.) The Sage Handbook for Organizational Institutionalism, London: Sage Publications
Yin, Robert K. (2009). Case Study Research: Design and Methods (4. udg.), Thousand Oaks: Sage
Publications, Inc.
Zbaracki, Mark J. (1998). “The Rhetoric and Reality of Total Quality Management”,
Administrative Science Quarterly, 43: 602-636
Zorn, Theodore E. & Eva Collins (2007). “Is Sustainability Sustainable? Corporate Social
Responsibility, Sustainable Business, and Management Fashion” i Steve May, George Cheney
& Juliet Roper (red.) The Debate over Corporate Responsibility, New York: Oxford University
Press
13. Litteraturliste!side 107
Mellem spredning og forankring
14. BILAGSOVERSIGT
Følgende bilag er vedlagt i print:
Bilag 1: Interviewguide til virksomheder
Bilag 2: Interviewguide til GCNK-sekretariatet
Bilag 3: Kodetræer
Bilag 4: Virksomhedsmedlemmer i GCNK per 8. nov. 2011
Følgende bilag findes på vedlagte CD-ROM:
Bilag 5: Interview med Geoffrey Korir, GCNK-sekretariatet
Bilag 6: Transskribering af interview med Geoffrey Korir, GCNK-sekretariatet
Bilag 7: Interview med Kaushik Shah, Mabati Rolling Mills
Bilag 8: Transskribering af interview med Kaushik Shah, Mabati Rolling Mills
Bilag 9: Interview med Mary Gathecha, Kenya Power
Bilag 10: Transskribering af interview med Mary Gathecha, Kenya Power
Bilag 11: Interview med Maryjka Beckmann og Jeridah Ambiyo, AAR
Bilag 12: Transskribering af interview med Maryjka Beckmann og Jeridah Ambiyo, AAR
Bilag 13: Interview med Sanda Ojiambo, Safaricom
Bilag 14: Transskribering af interview med Sanda Ojiambo, Safaricom
Bilag 15: Interview med Katrine Sønderby Nielsen, Karen Blixen Camp
Bilag 16: Transskribering af interview med Katrine Sønderby Nielsen, Karen Blixen Camp
Bilag 17: Interview med Githaiga Kamwenji, Kenya Grange
Bilag 18: Transskribering af interview med Githaiga Kamwenji, Kenya Grange
Bilag 19: Interview med Malene Thiele
Bilag 20: Transskribering af interview med Malene Thiele
Bilag 21: Interview med Edward Mungai, IFU,
Bilag 22: Transskribering af interview med Edward Mungai, IFU
Bilag 23: Kodning af Mabati Rolling Mills’ CSR-forståelse
Bilag 24: Kodning af Kenya Powers CSR-forståelse
Bilag 25: Kodning af AAR’s CSR-forståelse
Bilag 26: Kodning af Safaricoms CSR-forståelse
Bilag 27: Kodning af Kenya Granges CSR-forståelse
Bilag 28: Kodning af Karen Blixens Camps CSR-forståelse
Bilag 29: Kodning af regulerende institutionelle forhold
Bilag 30: Kodning af normative institutionelle forhold
Bilag 31: Kodning af kulturelle institutionelle forhold
Bilag 32: Kodning af GCNK-sekretariatets strategi
Bilag 33: Kodning af virksomhedernes opfattelse af GCNK og GCNK-sekretariatet
14. Bilagsoversigt!side 108
Mellem spredning og forankring
Bilag 1: Interviewguide til virksomheder
Start with a briefing:
-
What is the focus of my thesis: CSR in Kenya, agenda, initiatives and actors, especially
the local Global Compact Network.
Who I have interviewed.
The interview will take 50 minutes +/– 5 minutes. I will keep track on the time.
Theme
Possible questions
General understanding of CSR
-
How do you understand CSR?
Could you please give some examples?
Why do you work with CSR?
The company’s CSR efforts
-
In what areas does [the company] have CSR-initiatives? Why these areas?
Are there any CSR initiatives directed towards your own employees?
What are the aims of your CSR efforts?
Are your CSR efforts described in an overall CSR policy, or are they developed on a
more problem-oriented ad hoc basis?
Do you have anyone employed who works with [the company]’s CSR efforts only?
In which department is CSR located? And is it only developed and implemented
through the head quarter or do more decentralised entities play a role too?
Is there a separate budget allocated to CSR or is money granted to your projects
gradually as they develop?
Are there any areas of your CSR efforts where it is difficult to live up to your
desired aims? How do you tackle this gap between actual and desired impact?
Future visions
-
What is your future vision of [the company]’s CSR efforts? Do you have any
planned policies or strategies in the making working towards this vision?
Institutional conditions that drive/hinder CSR
-
For how long has [the company] actively been engaged in CSR?
Before starting to work with CSR, did you have any similar or comparable
initiatives, that you just didn’t denote CSR?
Do you feel that there are any external pressures to the company that made it
necessary for you to start working with CSR?
Are there any stakeholders whose interests you especially seek to meet through your
CSR efforts? (National consumers/international consumers, investors, youth, local communities,
donors)
To what extent does [the company] prioritise to ensure publicly available
communication on its CSR efforts? Why? How is it communicated?
Who are you primarily interested in telling about your efforts? (Consumers, investors,
politicians, employees, unions, civil society organisations, the press etc.)
Do you find that there are any conditions in Kenya, that are special to Kenya, and
that makes the way you work with CSR characteristic for Kenya? (State regulation,
effective enforcement of relevant regulation, threat of future state regulation, state support for selfregulation, well-organised and effective industrial self-regulation is in place, pressure and/or
monitoring from private actors such as NGOs, social movement organisations, institutional
investors, and the press, pressure/expectation from donors, either bilateral or multilateral,
normative environment affected by e.g. business publications, business schools, or the pressures
14. Bilagsoversigt!side 109
Mellem spredning og forankring
-
-
above, cultural drivers of philanthropy, the understanding that CSR heightens competitiveness)
Are there any conditions in Kenya that you find are particular to Kenya, and that
makes working with CSR difficult? (Lack of state regulation, lack of relevant institutions,
unhealthy economic environment, lack of competition, costs of CSR, no expectation from consumers,
no monitoring actors, agenda driven by Europe and the US vs. cheaper and easier access to
investments/consumers/donors, race to the bottom)
Do you find that it is will be a good thing, if more Kenyan companies start to work
with CSR? Why? (Why is CSR is a good idea? What is it good for?)
(National/international/regional orientation)
What are the major challenges to make this happen?
Inspiration
-
-
How do you develop the ideas that your CSR initiatives are based on?
Are there any actors, which inspire you/[the company] in your work with CSR?
(Companies as well as other national and international actors such as trade-, employer- or workers’
associations, relevant funds/think tanks, NGOs/social movement organisations, donor countries,
multilateral organisations, international initiatives etc.)
Are there any CSR standards or codes of conduct that you follow or that have
inspired your CSR efforts? (International, national, or industry specific)
Are there any relevant state regulations that you follow or that have inspired your
CSR efforts? (Eg. environmental, labour related, health related etc.)
External relations
-
Do you cooperate with any actors on your CSR efforts, whether on implementation,
sharing experiences, getting inspiration, expertise or knowledge? Who and why?
-
[The company] is a member of the Kenyan Global Compact Network. Why?
What would you like to get out of your membership?
What do you think is the potential of having a Kenyan Global Compact network?
Has your membership inspired, influenced or changed the way you work with CSR?
How?
[Only to passive members:] Are you aware that you are listed as non-communicating
on the Global Compact website? Do you think that is a problem or is it not that
important? Do you intend to keep on handing in the required progress reports?
(And to continue to be a member?)
Do you find that [the company] has benefitted from your membership? Why/why
not?
Do you use your Global Compact membership in your communications efforts?
Has [the company] actively participated in the network? How?
What has been the most giving event for you in the network?
Do you find that the network’s offers are relevant to [the company]?
Can you think of anything you would like the network to change or to offer, in
order for you to benefit more from your membership?
GCNK
-
-
Typical critiques of the company’s CSR efforts
-
What critiques, if any, have you had from external actors/stakeholders on your CSR
efforts?
Have you experienced any scepticism from [the company] employees towards CSR?
Concluding remarks
-
Is there anything you wish to add?
Anything you are wondering about?
Anything that you are surprised that I didn’t ask?
14. Bilagsoversigt!side 110
Mellem spredning og forankring
Bilag 2: Interviewguide til GCNK-sekretariatet
Start with a briefing:
-
What is the focus of my thesis: CSR in Kenya, agenda, initiatives and actors, especially
the local Global Compact Network. Focus is on companies rather than other actors
such as NGOs and academia.
Who I have interviewed.
The interview will take 50 minutes +/– 5 minutes. I will keep track on the time.
Theme
Possible questions
General understanding of CSR
-
Could you please specify how you understand CSR?
Could you please give some examples?
Is it your impression that this is the general perception of CSR in Kenya?
Is CSR a good idea? Why/what is it good for? (National/international/regional oriented)
Institutional conditions that drive/hinder CSR
-
-
-
Are there any particular issue areas or challenges that Kenya faces that you think
CSR can be an influential response to? (Human rights, environmental issues, labour,
corruption, institutions building, preventing race to the bottom, international competitiveness etc.)
Would you please describe the development of the CSR agenda in Kenya up until
now? (How long has it been on the agenda, how widespread is it, among whom?)
What issues do companies typically address in their CSR efforts? (Community,
environment, workplace, marketplace/competition)
Do you find that there are any conditions in Kenya, that are special to Kenya, and
that makes the way you work with CSR characteristic for Kenya? (State regulation,
effective enforcement of relevant regulation, threat of future state regulation, state support for selfregulation, well-organised and effective industrial self-regulation is in place, pressure and/or
monitoring from private actors such as NGOs, social movement organisations, institutional
investors, and the press, pressure/expectation from donors, either bilateral or multilateral,
normative environment affected by e.g. business publications, business schools, or the pressures
above, cultural drivers of philanthropy, the understanding that CSR heightens competitiveness)
What CSR standards do you think are most influential on Kenyan businesses’ CSR
practices? (International, national, industry?)
Is there any kind of institutionalised/formal dialogue with unions, employees,
community groups, investors, and other stakeholders on CSR?
Are there any other actors that you would like to see step up or become more
apparent in relation to CSR, in order to make CSR more widespread?
Are there any conditions in Kenya that you find are particular to Kenya, and that
makes working with CSR difficult? (Lack of state regulation, lack of relevant institutions,
unhealthy economic environment, lack of competition, costs of CSR, no expectation from consumers,
no monitoring actors, agenda driven by Europe and the US vs. cheaper and easier access to
investments/consumers/donors, race to the bottom)
To what extend is higher/more CSR engagement in Kenya a matter of learning
versus a matter of missing incentives? (Incentives could be formal such as regulation, or
informal such as social pressure or norms about the right thing to do)
Are the companies that become members usually familiar with CSR before joining
the network?
Are there any types of companies that are more likely to work with CSR/are easier
to get to join the Global Compact? (Exposed to competition, good financial performance,
subunit of international company, Kenyan company with international outlook, sector differences,
SMEs’ philanthropy, membership of trade or employer associations)
14. Bilagsoversigt!side 111
Mellem spredning og forankring
-
And which companies are in your experience difficult to get on board? / Is there a
limit to CSR? (Specific types of companies or particular industries/sectors)
Being a member of the Global Compact gives the opportunity to use UN and the
Global Compact in the companies’ communications efforts. Do they do so?
In general, how important is CSR to Kenyan companies as a signal to their
surroundings? Who are they signalling to? (National consumers/international consumers,
investors, youth, local communities, donors)
GCNK-secretariat’s work
-
What is the aim of having a Kenyan Global Compact network?
How do you work towards this aim?
What are the major challenges to reach this aim?
Why are the companies interested in joining the Compact and the network? (What is
your impression of why the companies join the network? Branding, specific needs they
seek to get satisfied)
- (What do member companies request from their membership?)
- Do you distinguish between different types of companies in the offers and events
you have in the network? (SMEs, big companies, industries, sectors)
Events and focus areas
- According to what I can see from the webpage, you have especially focused on anticorruption. Why? What is the potential?
- Are there any other areas or ways in which you think the network or CSR more
broadly can affect either governance or other challenges in Kenya? How?
- Do you have any future plans to confront these areas?
- What has been your most successful event so far? Why?
- What has been the least? Why?
The companies’ participation and the network’s communication
- How engaged in your activities are the companies typically?
- How do you relate to companies that are non-communicating? Is it an expression of
low commitment?
- How do you communicate what is happening in the network to your members?
- According to the webpage, there has been very little activity in the network during
the last year. Why?
- To what extent do you prioritise to ensure publicly available information about the
work of the network? How?
- Who are you primarily interested in telling about your efforts? (Consumers, investors,
politicians, employees, unions, civil society organisations, the press etc.)
How should CSR be promoted to make more companies adopt?
-
How do you, so to say, “sell the idea” to the companies? Because I can imagine that
it may require some explanation and maybe convincing to get companies to think
this is a good idea?
When trying to make companies more familiar with CSR and understand the
concept, do you take your departure in the very community focused CSR, that I
have experienced is very popular in Kenya, or do you try and disperse a different
approach to CSR? Please specify.
External relations
-
Do you cooperate with other actors to get CSR more well known and applied?
(Consumers, government institutions, unions, interest organisations etc.)
Partnership with Danish partners
- Who took the initiative to the cooperation with the Danish partners?
- What was the primary aim of the cooperation with the Danish parts? How?
- What have you obtained from the partnership? (Financial support, knowledge, capacity
building/-support)
14. Bilagsoversigt!side 112
Mellem spredning og forankring
-
Why did the network become founded in KAM? What interest does KAM have in
hosting the network?
- What are the biggest challenges in the partnership?
- What are the future plans in relation to organisation and funding of the network?
Other donors
- Do you cooperate with any other donor countries or foreign actors?
Future visions for GCNK
-
What do you find has been successful so far?
What are your prioritised areas of work for the future?
And what are the major challenges to your future work? How do you confront
these?
Do you find that the network is a success compared to other African countries?
Why/why not?
Typical critiques of the company’s CSR efforts
-
What are the traditional critiques against CSR in Kenya?
Are there any critiques that are typically directed towards the Global Compact?
The future of CSR in Kenya
-
Do you think CSR has a future in Kenya?
Is CSR a sustainable idea and will it have actual impact on business practices?
What are the biggest challenges to making CSR more widespread in Kenya?
At least the Global Compact links CSR very closely to worldwide sustainable
economic and social development. How important do you think changed business
practices in accordance with CSR are to development in Kenya? Specifically, what is
the potential?
Concluding remarks
-
Is there anything you wish to add?
Anything you are wondering about?
Anything that you are surprised that I didn’t ask?
14. Bilagsoversigt!side 113
Mellem spredning og forankring
Bilag 3: Kodetræer
Medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser
•
•
CSR-forståelser
o CSR som middel til forbedret konkurrenceevne for virksomheden
o CSR som moralsk forpligtelse overfor berørte lokalsamfund
o CSR som middel til national udvikling
o CSR som moralsk forpligtelse overfor nationen
o CSR som middel til forbedret national konkurrenceevne i den globale økonomi
o CSR som global governance
Konkrete initiativer
Institutionelle forklaringer
•
•
•
Regulerende
o Hård regulering
 Konkret lovgivning
 Statens evne til at opretholde relevant lovgivning
 Statens betydning for CSR
o Blød regulering
 Frivillige CSR-standarder
 Betydning af lokale brancheorganisationer og fagforeninger
Normative
o Betydning af civilsamfund (NGO’er, medier mv.)
o Professionelle relationer
Kulturelle
o Forbilleder
o CSR som trend
o Nationale fortællinger (situation)
o Tradition for CSR (identitet)
GCNK-sekretariatets strategi94
•
•
•
•
Framing
o CSR som middel til forbedret konkurrenceevne for virksomheden
o CSR som moralsk forpligtelse overfor berørte lokalsamfund
o CSR som middel til national udvikling
o CSR som moralsk forpligtelse overfor nationen
o CSR som middel til forbedret national konkurrenceevne i den globale økonomi
o CSR som global governance
Lokalisering
o Emneområder
o Konkrete anbefalinger
Konkrete tilbud til medlemmerne
Virksomhedernes opfattelse af GCNK, GCNK-sekretariatet og deres medlemskab
94 Udover den teoretisk drevne kodning af framing og lokalisering samt de på forhånd opstillede temaer for
interviewene (se specialets kapitel 7, figur 7) baserer analysen af GCNK-sekretariatets strategi sig på åben
kodning af empirien relateret til GCNK-sekretariatet. Dette ledte til kategorierne: Årsager, fokus på rekruttering
af nye medlemmer, samt grobunden for CSR, som vist i kodningen af GCNK-sekretariatets strategi, bilag 32.
14. Bilagsoversigt!side 114
Mellem spredning og forankring
Bilag 4: Oversigt over virksomhedsmedlemmer i GCNK per 8. nov. 201195
95
96
Sektor96
(GCO's kategorier)
Sektor
(økonomisk)
Tilmeldt
Status
Stor
Sundhedsudstyr og services
Tertiær
Sept. 2008
Aktiv
Baker Tilly Merali's
Kenya
SMV
Finansielle services
Tertiær
Mar. 2011
Aktiv
Bamburi Cement
Stor
Byggekonstruktion og materialer
Sekundær
Okt. 2008
Passiv
Bidco Oil Refineries
SMV
Madproduktion
Sekundær
Okt. 2009
Aktiv
BOC Kenya
SMV
Kemikalier
Sekundær
Aug. 2007
Aktiv
Caz Creole
SMV
Drikkevarer
Sekundær
Sept. 2007
Aktiv
Centurion Systems
SMV
Teknologisk hardware
og udstyr
Tertiær
Sept. 2008
Passiv
Cimbria East Africa
SMV
Industriingeniør
Sekundær
Apr. 2006
Aktiv
City Clock
SMV
Detailhandler
Sekundær
Okt. 2008
Passiv
Complast Industries
SMV
Husholdningsvarer
Sekundær
Dec. 2008
Aktiv
Deepa Industries
SMV
Madproduktion
Sekundær
Okt. 2008
Passiv
Diani Flowers and
Landscaping
SMV
Support services
Tertiær
Mar. 2007
Passiv
Eastern Produce Kenya
Stor
Madproduktion
Sekundær
Apr. 2006
Passiv
Eveready East Africa
SMV
Generel industri
Sekundær
Aug. 2007
Aktiv
General Plastics
Stor
Husholdningsvarer
Sekundær
Okt. 2008
Passiv
General Printers
SMV
Generel industri
Sekundær
Okt. 2008
Aktiv
Haco Industries
Stor
Husholdningsvarer
Sekundær
Feb. 2007
Passiv
Horizon Kenya
SMV
Byggekonstruktion og materialer
Tertiær
Apr. 2010
Passiv
Kaluworks
SMV
Industriel produktion
Sekundær
Okt. 2008
Passiv
Karen Blixen Camp
SMV
Rejse og fritid
Tertiær
Dec. 2008
Aktiv
Kenwest Cables
SMV
Industriingeniør
Sekundær
Okt. 2008
Passiv
Kenya Grange
SMV
Vognforhandler
Tertiær
Feb. 2007
Passiv
Kenya Power
Stor
Gas, vand og el
Sekundær
Aug. 2007
Passiv
Kuguru Foods
Complex
SMV
Madproduktion
Sekundær
Okt. 2008
Passiv
Mabati Rolling Mills
Stor
Industriel produktion
Sekundær
Apr. 2006
Aktiv
Magadi Soda Company
Stor
Kemikalier
Sekundær
Feb. 2007
Passiv
Mega Corp
SMV
Rejse og fritid
Tertiær
Okt. 2006
Aktiv
Mercantile Insurance
Company
SMV
Forsikring
Tertiær
Jun. 2009
Aktiv
Metsec
SMV
Teknologisk hardware
og udstyr
Sekundær
Okt. 2008
Passiv
Virksomhed
Type
AAR
http://www.unglobalcompact.org/participants/search, lokaliseret 8.11.2011
Virksomhederne angiver selv, hvilken sektor de tilhører, når de tilmelder sig Global Compact
14. Bilagsoversigt!side 115
Mellem spredning og forankring
Oakar Services
SMV
Software og computer
services
Tertiær
Okt. 2008
Aktiv
Odd-Mac Engineering
SMV
Byggekonstruktion og materialer
Tertiær
Nov. 2010
Aktiv
Ojwang Otieno and
Associates
Stor
Support services
Tertiær
Aug. 2008
Passiv
Pathologists Lancet
Kenya
SMV
Sundhedsforsikring
Tertiær
Aug. 2008
Aktiv
PKF Kenya
Stor
Finansielle services
Tertiær
Mar. 2011
Aktiv
Protex Kenya Epz
Stor
Generel industri
Sekundær
Okt. 2010
Aktiv
Pwani Oil Products
Stor
Drikkevarer
Sekundær
Feb. 2007
Aktiv
Resolution Health East
Africa
SMV
Finansielle services
Tertiær
Okt. 2010
Passiv
Safaricom
Stor
Mobil
telekommunikation
Tertiær
Maj 2006
Aktiv
Safi Coffee
SMV
Drikkevarer
Primær
Jan. 2010
Aktiv
Scangroup
Stor
Medier
Tertiær
Apr. 2010
Aktiv
Severin Safari Camp
SMV
Rejse og fritid
Tertiær
Sept. 2010
Passiv
Severin Sea Lodge
SMV
Rejse og fritid
Tertiær
Dec. 2010
Aktiv
Skytech
Communications
Resources
SMV
Teknologisk hardware
og udstyr
Tertiær
Aug. 2011
Aktiv
Tamarind Properties
SMV
Byggekonstruktion og materialer
Sekundær
Okt. 2008
Passiv
Tetra Pak
SMV
Drikkevarer
Sekundær
Maj 2006
Aktiv
TNS Research
International
SMV
Support services
Tertiær
Okt. 2010
Passiv
Trans Business
Machines
SMV
Software og computer
services
Tertiær
Sept. 2009
Passiv
14. Bilagsoversigt!side 116