Odense Regionsmesterskab i badminton Torsdag d. 9. oktober 2014 Tilmelding og program Kære Fjerboldambassadør Torsdag d. 9. oktober afholdes det første regionsmesterskab i badminton i Odense. Odense Regionsmesterskab i badminton bliver et festfyrværkeri af fysisk aktivitet med pulsen og humøret i top. De fysiske aktiviteter blandes med læring i form af forskellige udfordringer på viden om sundhed og idræt. På den måde kan arrangementet ses som en kombination af fag som idræt, natur og teknik, matematik og historie. Målgruppen er 4.-6. klassetrin, og hver skole kan tilmelde to klasser fra mellemtrinnet. Vi har afsat torsdag den 9. oktober 2014 til en fantastisk oplevelse til jer. Vi skal nok stå for det hele på dagen. I skal bare sørge for at tilmelde jeres hold, så sørger vi for resten. Det er gratis for skolen at deltage i Odense Regionsmesterskab i badminton, og der kan deltage 12 hold i alt hvert af de tre steder i Odense. Regionsmestrene får mulighed for at deltage i en finale fredag d. 17. oktober i Idrætshallen. Det er Badminton Danmark, der i samarbejde med lokale badmintonforeninger, sørger for afviklingen af regionsmesterskabet og finalen. Regionsmesterskabet afvikles i følgende haller i regionerne: Region Nord- Næsby hallerne Maylandsvænget 9, 5270 Odense Nord Region Vest- Pårup hallerne Paarupvej 21 | 5210 Odense NV Region Syd- Højby hallerne Nørrelunden 20, 5260 Odense S Om holdene Hvert hold skal være sammensat fra samme klasse bestående af 4 piger og 4 drenge, som repræsenterer skolen. Hele klassen deltager aktivt i arrangementet, det sørger vi for. Det er muligt at skifte ud i løbet af dagen, så flere elever kan få lov at spille badminton. Alle elever skal medbringe træningstøj, indendørssko og deres eget bud på en sund madpakke. Drikkevarer skal købes i hallen. Hvert hold skal have mindst 1 medarbejder med fra skolen. Program for Odense regionsmesterskaber i badminton d. 9. oktober 8.00 9.00 12.15 13.00 13.45 14.00 Afgang fra skolen til hallerne hvor turneringen skal afvikles Officiel velkomst Badmintonturneringen startes- alle deltagende klasser er garanteret 3 kampe på tid. Alle klasser konkurrerer på skift i Hal 2, når deres badminton-hold ikke spiller. Der konkurreres på mange forskellige niveauer inden for forskellige idrætslege, som kræver forskellige faglige færdigheder, herunder styrke, hurtighed, behændighed etc. Børnene spiser deres medbragte sunde madpakker Placeringskampe i badminton på tid. Afslutningsceremoni med præmiering af vindere i badmintonturnering samt øvrige konkurrencer. Afgang fra hallerne retur til skolen Odense regionsmesterskaber i badminton bakkes op af Diabetesforeningen. Mindst én times motion dagligt blandt børn og unge kan forebygge type 2-diabetes også kaldet sukkersyge. Badminton er som andre konditionstrænende idrætsgrene kendt for sine gavnlige effekter. En vigtig effekt af regelmæssig kredsløbstræning er, at kroppen bedre kan optage sukker, som er kroppens ”benzin”. Kredsløbstræning er en vigtig faktor i forebyggelsen af type 2-diabetes, som i dag rammer flere og flere yngre personer allerede fra 30 års alderen. Type 2-diabetes er arvelig, men skyldes også for lidt motion og usunde kostvaner. Lyder Odense Regionsmesterskab i badminton som noget for jer? Klik ind på www.skolebadminton.dk og tilmeld din klasse nu. Her kan du også læse meget mere om projektet og Odense Regionsmesterskab i badminton. Deadline for bindende tilmelding den 12. september 2014. Vi håber det er ok, at vi kontakter jer i efter sommerferien for at høre hvordan det går. For flere oplysninger, kan Badminton Danmark kontaktes, se herunder. Mange sportslige og sunde hilsner Brian Bach Moesgaard Eventchef Mie Erika Jensen Eventelev [email protected] 20 53 23 63 Nicolaj Knudsen Eventassistent [email protected] 29 86 97 79
© Copyright 2025