1. No category

Notat om evaluering af mobildæmning
Indledning og Baggrund
Ved klimatilpasning af afstrømningssystemerne i Greve er det et krav, at der - ud over at afstrømningssystemerne skal have et højere serviceniveau og skal kunne klare mere nedbør - etableres et beredskab. Beredskab kan i nogle tilfælde være blivende anlæg, hvis det viser sig rentabelt at gøre dem permanente, og i
andre tilfælde være mobile enheder som pumper, sandsække og som her omtalt dæmninger.
Greve Solrød Forsyning (GSF) indgik en aftale med Environment Solutions i 2011 om at lave en afprøvning
af en mobildæmning ved Tværhøjsgård på en permeabel jordbund, der afspejler de forudsætninger, der
findes i Greve. Formålet med forsøget var at teste, om mobildæmningen kan bruges i stedet for sandsække
i beredskabssituationer, med de ressourcer vi har. Ifølge aftalen skulle GSFbidrage med sit mandskab, en
pumpe af kapacitet på 500 m3/h og nogle slanger samt finde et passende sted. Environment Solutions skulle bidrage med tre deltagere.
Det var planlagt, at tømningen af dæmningen skulle foregå således, at vandet skulle pumpes tilbage til bassinet efter forsøget. Vandløbsmyndigheden gav imidlertid en mundtlig tilladelse til at tømme dæmningen til
vandløbet under kontrollerede forhold.
Anvendelsesområder
Mobile dæmninger kan anvendes til følgende typer af opgaver:



Etablering af mobile bassiner
Forhindring af oversvømmelse fra vandløb, regnvandssystemet, spildevandssystemet og fra hav enten ved beskyttelse af enkelte ejendomme eller ved forstærkning af ”terræn-huller”.
Stabilisering eller optimering af eksisterende bassiner
Specifikt kan mobile dæmninger anvendes i Greve ved følgende beredskabstiltag:






Spildevandsbassin på renseanlæg (der kan formentlig etableres et spildevandsbassin 60x40 m, der
kan indeholde 1920 m3)
Dæmning mod havet ved forhøjet vandstand (ved Fiskernes vej mellem Kanalen og boligerne)
Dæmning mellem vandløb og boliger (Kolonihaverne ved Lille Vejle Å, Degnestrædet)
Stabilisering af bassinet Søen i Karlslunde (større bassinvolumen ved udlægning af dæmning)
Dæmning ved Birkedalen bassin til at beskytte de ejendomme, der ligger i nærheden
Selvstændigt reservoir – opmagasinering af forurenet spildevand indtil kapacitet på rensningsanlæg
er reetableret.
Derudover er der fundet to lokaliteter i Solrød hvor mobildæmning kan være brugbar i beredskabssituationer:
1

Den ene er ved oversvømmelse af Tåstrupvej syd for parkvej ud mod Jersie Mose. Der er i dag lavet
en nord-sydgående jordvold inde i mosen samt en lille tværgående vold i den vestlige vejgrøft

Den anden lokalitet er en nord-sydgående sti for enden af Rørdrumsvej ud til Karlstrup Mose. Stien
er efter den sidste store oversvømmelse blevet oprettet (hævet)med ca. 30 cm da den blev kørt op
i forbindelse anlæggelse af en interimistisk dæmning.
2
Materialer og forsøgsbeskrivelse
Materialer
Det samlede materiel, der blev brugt for opsætning af mobildæmningen, er følgende:









Et Betsy pump med maks. kap på 500l/s (GSF)
Ca. 80 meter slange af 4’’(GSF)
En trailer og en Range Rover (GSF)
4 stk. eldrevne dykpumper med en kapacitet på hver 800 l/m = 3200 l/m med tilhørende 4” slanger
(B-slanger) samt 2 stk. benzindrevne fx pumper med en kapacitet på hver 1200 l/m = 2400 l/m med
tilhørende 4” B-slanger. En samlet pumpekapacitet på 336 m3/h. (Greve Brandvæsen)
Dug med en længde på 100 m af modellen TwinTube125 (Environment Solutions)
To aluminiumsterminaler for tilslutning af dugene (Environment Solutions)
Over 100 meter slange benyttet som ballast til at stabilisere dugene (Environment Solutions)
Luftblæser med effektiv kapacitet på 2000 m3/h (Environment Solutions)
Gaffeltruck til at løfte dæmningsmaterieller (Environment Solutions)
Forsøgsbeskrivelse
Dagen startede med en kort briefing af Environment Solutions. To hold blev dannet. Et Greve Beredskabshold med Jan Funk som leder og GSF hold med Jan Høier som leder. Holdlederne skulle samarbejde og være
enige om alle beslutninger. Hvert hold skulle bruge sit eget udstyr. Opgaven var først at lave en opsætning
af et åbnet reservoir, herefter at pumpe vand fra bassinet Tværhøjgård til det mobile dæmningsreservoir og
til sidst at tømme de mobile dæmningsreservoirer.
Følgende trin skulle udføres i rækkefølge:









Pumperne skulle opstilles ca. 14 m fra bassinet og ca. 60 m til det oplagte sted til mobildæmningen
Der skulle optegnes en cirkel ved brug af en snor og nogle pæle
Ballasten skulle etableres for at stabilisere ringen under opfyldning med luft og vand
Nogle duge skulle forbindes til to terminaler
Dugene skulle opfyldes med luften
Dugene skulle opfyldes med vand ved brug af GSF’s pumpe
Det åbnede reservoir skulle opfyldes med vand ved brug af både GSF ’s pumper og Greve Beredskabs pumper
Dæmningen skulle tømmes ved igen at pumpe vand tilbage til bassinet
Indpakningen af dæmningen skulle foregå ved at rulle dug med en gaffeltruck
3
Resultat og evaluering af mobildæmningsforsøg
Resultat trinvis
Mobilpumpen
Betsy fra Greve
Solrød Forsyning er opstillet
og gjort klar til
forsøg
Pumper fra
Greve Beredskabs er opstillet og gjort klar
til forsøg
4
Cirkel er optegnet
Udlægning af en
del af dugen er
udført
5
Dugene er pustet op med luft
Både ringen og
det åbnede
reservoir er
opfyldt med
vandet
6
Tømning af mobildæmningsreservoir er
udført til vandløb efter
ændring af den oprindelige plan
Evaluering
Der er foretaget to evalueringer efter forsøget. Den første evaluering var med de medarbejdere, der deltog
fra GSF. Den anden evaluering var med Beredskabschef Jan Funk.
Følgende bemærkninger kom frem om forsøget og mobildæmningen under evalueringen med medarbejderne fra GSF:






Mobildæmningen er et meget effektivt redskab, der kan benyttes i beredskabssituationer.
Det er et tungt udstyr, som kræver et større mandskab, end det vi har i dag. Med en model af den
samme størrelse, som vi har brugt til forsøget, vil det kræve mindst 6 -7 mennesker at sætte det op.
Hvis det blæser voldsomt, vil det kræve mere.
Fyldningen af mobildæmningen blev ikke håndteret på en sikkerhedsmæssig måde. Slangerne var
ikke til at styre.
Der skal være nogle klare og detaljerede beredskabsplaner, som indikerer, hvor mobildæmningen
skal bruges.
Både udlægningen og fyldningen af mobildæmningen var velstruktureret, men ved tømningen var
lederskabet faldet ud. Alle havde en mening om det, der skulle gøres.
Holdlederne burde have samlet deltagerne og orienteret dem om, hvad der skulle ske.
7
Efterfølgende blev der holdt et evalueringsmøde med Beredskabschef Jan Funk, der havde følgende kommentarer til øvelsesscenariet, materiellet, det organisatoriske og indsatsmulighederne:
Øvelsesscenariet



Det anses som mindre relevant i forhold til de potentielle hændelser, som findes i Greve Kommune.
Der gennemføres en faseopdelt og instruktiv opstilling af mobildæmningen frem for en operativ
opstilling.
Mandskabsforbrug og tidsforbrug anses at kunne reduceres til 1/3 ved en operativ opstilling.
Materiellet






Materieldimensionen på 120 cm i diameter anses for overdimensioneret i forhold til hændelser,
som kan forudses at indtræffe i Greve Kommune.
Det overdimensionerede materiel indebærer, at øvelsens resultat ikke entydigt kan benyttes til at
fastslå, hvorvidt NoFloods mobile Dæmning kan udgøre et værdifuldt supplement til eller en decideret erstatning for eksisterende beredskab med sandsække.
Materiellet er simpelt at benytte og let at udlægge.
Materiellet er effektivt i forhold til at tilbageholde/dæmme op for vand.
Materiellet i en dimension på 60 cm i diameter – som blev forevist på øvelsespladsen – anses relevant i forhold til hændelser, som kan indtræffe i Greve Kommune.
Materiellet indebærer en betydelig logistisk gevinst i forhold til beredskab med sandsække, eftersom klargøringstiden og mandskabsforbruget både før, under og efter en indsats kan reduceres fra
6-8 timer og 20 mand til 2 timer og 2-4 mand.
Organisatorisk



Der er en betydelig gevinst forbundet med at få etableret en entydig ansvars- og opgavefordeling
ved operationer med mobildæmningen.
Der bør således ske en klar rolle- og kommandofordeling mellem leder og mandskab fra forsyningen og leder og mandskab fra beredskabet. Beredskabet anses at være bedst klædt på til at lede
opstillingen af mobildæmningen – hvorfor mandskabet fra forsyningen fremover bør underlægges
beredskabets holdleder.
Et dæmningshold fra beredskabet vil kunne sammensættes af 2-4 brandfolk, der kører i et terrængående køretøj med en laste-/trækkeevne på op til 3500 kg. Dæmningsmateriellet placeres på trailer, mens pumper og generatorer placeres på lad. Beredskabet råder over egnede køretøjer og
pumper til to dæmningshold – der skal investeres i trailere.
Indsatsmuligheder



Beredskabsplanerne skal tage udgangspunkt i konkrete risici, som findes i Greve Kommune.
Risici vil være dimensionerende for materiel, køretøjer/trailere og mandskab.
Der skal udarbejdes beredskabsplaner for beredskabets indsatsmuligheder med mobildæmningen i
form af et antal arketyper af dæmningsindsatser.
8

Ved at have et defineret antal arketyper af indsatsmuligheder – som mandskabet løbende trænes i
- vil dæmningsholdene i akutte situationer kunne indsættes fleksibelt i en række forskellige opgaver, uden at det kræver særlig forudgående instruktion.
Beredskabet lægger vægt på, at NoFloods Mobildæmning udgør en simpel og fleksibel indsatsmulighed,
som vil kunne erstatte det nuværende beredskab med sandsække i forhold til forsyningens MAKRO beredskab (det at holde de store afledningssystemer kørende), hvorved beredskab med sandsække i fremtiden
kan isoleres til oprettelse af sandsækkedepoter til borgerne (Mikro beredskabet). Herved opnås en betydelig logistisk gevinst.
Som sidegevinst opnås, at beredskabet ikke bindes til en enkelt indsats i en lang periode – således som det
har været tilfældet, når vi har været afhængige af beredskab med sandsække, hvilket er meget mandskabstungt.
Diskussion og anbefalinger


Jeg synes, at det skal påvises, at mobildæmning er rentabelt at operere med i forhold til sandsække. Det skal også påvises, at det er langt billigere og mindre belastet at operere med mobildæmning
end med sandsække.
Jeg synes, at mobildæmning har nogle fordele og ulemper, der skal vægtes.
Fordele
o Den kan hurtigt udlægges, opfyldes og tømmes
o Den er nem at operere med
o Den er meget fleksibel. Den kan bruges som dæmning, bassin og åbnet reservoir
o Kan bruges både på permeabel jordbund og asfalteret jordbund
o Kan effektivt tilbageholde vand
o Er meget praktisk for håndtering at regnvand
o Antal mandskab der skal bruges sammenlignet med sandsække er langt mindre
o Dugene kan bruges flere gange, hvis det drejer sig om regnvand
Ulemper
o Det kræver, at der er plads, hvor den skal udlægges
o Der kan opstå nogle sikkerhedsmæssige problemer i forhold til fyldningen
o For at gøre produktet effektivt, skal der være både nok slanger og pumper med passende
kapaciteter
o Tømningen skal foregå under kontrollerede forhold
o Når dæmningen er fyldt, bliver den meget tung, og det kan ødelægge brinker, hvis den bliver lagt langs vandløb eller kanter og hvis den bliver lagt rund om et bassin
o Der kan opstå nogle forureningsproblemer med håndtering af spildevand
o Materialet kan let gennemhulles med kniv eller noget andet, så et hul på dæmningen kan
være katastrofalt
o Dugene kan kun bruges en gang, når det er spildevand
9






Jeg er enig med Jan Funk i, at den mindre model TwinTube60 vil passe godt til de opgaver, vi plejer
at løse i Greve.
Jeg er enig med mine kolleger i, at når man opererer med et værktøj af denne størrelse, kræver det
en række ressourcer. Det kan være ekstra slanger, ekstra pumper eller mandskab. I dag opererer vi
med sandsække, som jeg synes er tunge at betjene. De skal udfyldes, transporteres og bæres. Det
har en pris. Det koster både tid og penge. De bliver endnu tungere at fjerne, når de har suget vand.
Jeg synes, at det er en belastning at bruge sandsække, og derfor bør man overveje at investere i
mobildæmning, når der er lavet nogle beredskabsplaner, der beskriver, hvor den kan benyttes. Det
vil være en stor aflastning for vores kolleger. Jeg synes, at der er mange flere fordele med værktøjet, end der er ulemper.
Jeg synes, at Environment Solutions skal forbedre de sikkerhedsmæssige problemer, der blev bemærket under forsøget ved fyldning.
Jeg synes, at Environment Solutions bør gøre en række forbedringer på produktet, så tryktab ved
påfyldning af dugene kan minimeres.
Jeg er enig med Jan Funk i, at der først og fremmest skal peges på nogle steder, hvor mobildæmningen kan benyttes. Der er allerede fundet nogle steder både i Greve og Solrød. Der skal laves nogle detaljerede beredskabsplaner på de udvalgte steder i fælleskab med Greve Brandvæsen. Når det
er gjort, skal der træffes nogle beslutninger, om dæmningen skal købes.
Jeg synes, at øvelse var meget relevant i den forstand, at den har givet os mulighed for at påvise, at
vi kan operere med mobildæmningen på permeable jordbund, så længde det er regnvand, og uden
at der sker underløb.
Konklusion
Det blev vist med forsøget af mobildæmningen, at metoden kan være effektiv til at oplagre vand på en
permeabel jordbund. Den kan anvendes i beredskab af makroer systemer, mens sandsække stadig vil blive
brugt i beredskab af mikroer systemer.
Det blev vist, at både udlægning og fyldning kan udføres på en rekordtid, hvis man har de passende pumpekapaciteter.
Vi har lært, hvor hurtigt tingene kan gå galt, når lederskabet falder ud.
Det blev bemærket, at der skal laves nogle forbedringer på produktet i forhold til tryktab og styring af slangerne under fyldning.
Mobildæmningen kan være et alternativ til sandsække i makroer systemer, men sandsække er stadig relevant for mikroer systemer.
10