VIBORG FOLKEUNIVERSITET HAR I 2014 6 STUDIETURE 1. En studietur på Hærvejen fra Bække til Dannevirke (anden etape), lørdag den 10. maj med museumsinspektør Jesper Hjermind som guide. Turen udgår fra Nykøbing M og optager deltagere i Skive, Skals, Viborg og ved Pårup kro. Pris 780 kr. Pr. 25. marts er der tilmeldt 47 deltagere til denne tur. 2. En studietur til Nyborg Slot, Broholm Slot og Hindsgavl Slot, onsdag den 11. juni. Turen udgår fra Skive og optager deltagere i Viborg, ved Randershallen, Musikhuset i Aarhus, ved Horsens, afkørsel 56 og Vejle banegårdsplads. Pris 940 kr. Pr. 25. marts er der tilmeldt 19 deltagere til denne tur. 3. En studietur til Læsø lørdag den 5. juli. Guide på turen er lektor i middelalderhistorie, Jens Vellev, Aarhus. Turen udgår fra Thisted banegårdsplads og optager deltagere på Nykøbing M rutebilstation, i Skive, Viborg, ved Randershallen, Hobro station, Aalborg banegårdsplads og i Frederikshavn. Pris 1135 kr. Pr. 25. marts er der tilmeldt 25 deltagere til denne tur. 4. En studietur onsdag den 30. juli til Silkeborg Kunstmuseum, hvor der bliver rundvisning i den store jubilæumsudstilling i anledning af Asger Jorns 100-års fødselsdag. Herefter er der sejltur til Himmelbjerget med frokost ombord. Foredrag af Jutta Bojsen, der fortæller om sin oldemor, som var én af de store kvindesagsforkæmpere og efterfølgende middag på Restaurant Himmelbjerget. Turen udgår fra Asmildkloster Landbrugsskole. Pris 890 kr. Pr. 25. marts er der tilmeldt 87 deltagere til denne tur, som foregår i 2 busser. 5. En kirketur til kirker i Mariager-området tirsdag den 26. august med fhv. domprovst, Arendt Jessen Hansen som guide. Turen udgår fra Silkeborg og optager deltagere i Kjellerup, Viborg, ved Skals håndarbejdsskole, i Skive og ved Hobro station. Pris 740 kr. Pr. 25. marts er der tilmeldt 11 deltagere til denne tur. 6. En klostertur til klostre i Nordjylland lørdag den 13. september med museumsinspektør Jesper Hjermind som guide. Turen udgår fra Silkeborg og optager deltagere i Kjellerup, Viborg, ved Skals håndarbejdsskole, Skive og ved Hobro station. Pris 880 kr. Pr. 25. marts er der tilmeldt 13 deltagere til denne tur. Specialprogrammerne for alle turene fås ved henvendelse til Viborg Folkeuniversitet mail [email protected] eller tlf. 21726905
© Copyright 2024