Fars aner
4.2 generation
Ane F10 og F11
Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter
Jørgen blev født 25 feb 1825 på Fladbjerg i
Snøde på Langeland, Svendborg amt, søn af
husfæster Mads Christiansen(1773-1829) og
hustru Kirsten Rasmusdatter(1794-1832) på
Fladbjerg. Han blev hjemmedøbt 25 feb 1826
og fremstillet 17 apr 1825 i Snøde kirke,
Langelands Nørre herred.
Han blev båret til dåb af Karen Madsdatter i Snøde, vidner
var Jens Fisker, Peder Esbensen, Niels Klausen og Hans
Kristiansens hustru i Hønsebjerg.
Vaccineret 14 jun 1826 af Dr. Gebhard.
Jørgens far døde i 1829 og hans mor Kirsten
havde ikke anden udvej, end hun måtte på
’Hospitalet Sandgraven’ i Lille Snøde med sine 3
børn, og derefter søge sig noget arbejde på egnen.
Snøde kirke
Jørgens mor døde kun 37 år gammel som almisselem i 1832. Jørgen og hans søskende var nu
overladt til forsorgen på ’Hospitalet Sandgraven’, som var fattighus.
Fattighuset i Lille Snøde havde ved folketællingen i 1834 15 beboere, og en af dem var enken
Ane Kirstine Sallysdatter på 57 år, som tog sig af de blinde og af de ’tre fattige børn’:
Kristian Madsen, 11 år, fattigbarn,
Jørgen Madsen, 10 år, fattigbarn,
Bodil Marie Madsdatter, 8 år, fattigbarn.
Det må hun have gjort godt, for de var alle tre dygtige og velopdragne.
Jørgen, kaldet J.M. Stoense, blev konfirmeret 1839 i Stoense kirke med karakteren meget god i
kundskaber og opførsel.
Fattighuset kaldet Sandgraven lå lige neden for kirken i Lille Snøde og var et meget lille hus,
som i 1834 gav husly for 15 fattiglemmer, heriblandt Jørgen på 10 år og hans søskende.
Huset Sandgraven nedbrændte i 1847, men blev genopført.
Efter sin konfirmation kom Jørgen ud for at tjene sine egne penge og i 1840 var han 15 år
gammel og fæstet hos gårdmand Erik Larsen i Bøstrup på Nordlangeland.
I 1845 var han 20 år gammel og fæstet hos gårdmand Rasmus Jeppesen i Snøde på
Nordlangeland.
91
Arne Sørensen
31. maj 2012
Fars aner
4.2 generation
I 1847 flyttede han sammen med en kammerat fra Langeland til Sjælland og fik arbejde i Ruds
Vedby, Holbæk amt hos teglbrænder Mads Sørensen Bay. Mads var fra Tranekær på
Langeland, men boede i Bøstrup i Gierslev sogn med sin kone Ane Marie Larsdatter, som også
var fra Snøde. Mads og Ane Marie har sikkert kendt hinanden, og hun har måske overtalt ham
til at komme til Ruds Vedby for at arbejde sammen med Mads på teglværket. I 1850 var han
fæstet i præstegården i Reerslev hos præsten Herman Peter Gudme.
Jørgen havde fået sig en god veninde, som han ville giftes med og gik derfor til sin husbond,
præsten, for at få ham til at forrette vielsen. Han blev gift i Reerslev kirke, Løve herred den 16
mar 1850, med Ane Sophie Larsdatter. Ane var født 23 dec 1827 i Ny Bjergby, Holbæk amt,
datter af gårdmand Lars Nielsen og hustru Cathrine Jensdatter.
25 apr 1851 nedkom Ane i Ruds Vedby med et dødfødt drengebarn, det blev begravet 30 apr
1851 i Ruds Vedby kirke, Løve herred.
I 1852 blev Ane syg, og hun døde af svindsot 24 år gammel, 12 mar 1852 i Ruds Vedby. Hun
blev begravet 19 mar 1852 i Ruds Vedby kirke.
I løbet af sommeren fandt Jørgen sig en ny veninde, Juliane.
Juliane Marie Hansdatter var født 24 dec 1818 på Tindinge Banke i Tjørnelunde, Holbæk
amt, datter af boelsmand Hans Nielsen(1769-1854) og hustru Bodil Christine
Christensdatter(1785-1862), hun formodes døbt i Finderup kirke, men dåben er ikke indført i
kirkebogen!
Vaccineret 1820 af distriktslæge Lindsburg.
Hun blev konfirmeret søndag efter påske, 14
apr 1833 i Finderup kirke, Løve herred.
Hun måtte herefter ud for at klare sig selv, og i
1834, hvor hun var 16 år gammel, var hun
tjenestepige hos gårdmand Lars Nielsen i
Ørslev.
I 1840 var hun 21 år og tjenestepige hos
gårdmand Jens Christensen i Tuse.
I 1845 var hun blevet 27 år gammel og hun var
nu fæstet som tjenestepige hos brændevinsbrænder Lars Olsen i Skibbroegade, Nr 186 i
Kalundborg.
Finderup kirke
I 1845 havde Juliane i Kalundborg en uægteskabelig affære med den jævnaldrende Jens
Larsen fra Raklev, som var tjenestekarl hos købmand B. Jensen i Kalundborg. Han gjorde
hende gravid, og 30 jan 1846 nedkom hun i Kalundborg med en datter, som blev døbt Maren
Hansen, 22 feb 1846 i Vor Frue kirke i Kalundborg.
Kirkebogen i Vor Frue Kirke i Kalundborg fortæller:
Moderen: Ugift fruentimmer Juliane Marie Hansdatter i værtshusholder L. Olsens tjeneste og udlagt barnefader tjenestekarl
Jens Larsen hos købmand C. Jensen i Kalundborg.
Anmærkninger: Uægte. Moderen til huse hos kobbersmedesvend Reesen – Moderen født af bønderfolk i Finderup sogn.
Ankom sidst hertil 1. november 1845 fra Raklev, hvor hun havde opholdt sig fra 1. maj samme år, før den tid i Kalundborg i flere
år.
Juliane kom senere til Ruds Vedby, hvor hun
mødte Jørgen, og 12 nov 1852 giftede de sig i
Ruds Vedby kirke, forlovere var indsidder Niels Moritzen i
Ruds Vedby og indsidder Jens Hansen i Tjørnelunde.
De bosatte sig på Tindinge Banke i Tjørnelunde,
Holbæk amt og Jørgen ernærede sig som daglejer.
Ved folketællingen i 1855 boede de i Tjørnelunde,
Jørgen var 30 år gammel, husmand og daglejer,
Juliane var 37 år og børnene Maren 9 år og lille
Ane Sophie 2 år.
92
Arne Sørensen
Ruds Vedby kirke
31. maj 2012
Fars aner
Sammen fik de børnene:
4.2 generation
Ane Sophie Jørgensen, født 21 maj 1853 i Tjørnelunde, Finderup sogn, Holbæk amt,
Hans Jørgen Madsen, født 3 dec 1855 i Tjørnelunde, Finderup sogn,
Karen Marie Jørgensen, født 11 maj 1858 i Tjørnelunde, Finderup sogn, (ane F5),
Dødfødt drengebarn, født 10 maj 1861 i Tjørnelunde, han blev begravet 15 maj 1861 i
Finderup kirke.
Folketællingsskema, som viser Jørgen og Julianes familie, som den så ud i 1860.
Ved folketællingen i 1860 bor familien stadig i Tjørnelunde og består af følgende personer:
Jørgen Madsen 35 gift Husfader, husmand, arbejdsmand
Juliane Hansdatter 41 gift Hans kone
Maren Hansen 14 ugift deres barn
Sofie Jørgensen 7 ugift deres barn
Hans Jørgensen 5 ugift deres barn
Karen Marie Jørgensen 2 ugift deres barn
I 1870 boede Jørgen og Juliane stadig i deres hus i Tjørnelunde, Jørgen var husfader og
arbejdsmand. Hos dem boede også deres 11-årige datter Karen Marie.
I 1880 boede Jørgen og Juliane stadig i deres hus i Tjørnelunde, Jørgen var husfader, inderste
og ernærede sig stadig som stenslager. Hos dem boede også Antonie 3 år, som er deres
barnebarn, (Karen Maries uægte barn).
Stenslager
93
Arne Sørensen
31. maj 2012
Fars aner
4.2 generation
Matrikelkort fra 1881 over Tjørnelunde (tv) og Tindinge Banke (øverst til højre)
I 1890 var Jørgen og Juliane kommet på fattiggården i Finderup, og her døde Jørgen 66 år
gammel, 18 nov 1891, og han blev begravet 25 nov 1891 i Finderup kirke, Løve herred.
Juliane døde også på fattiggården, som nu hed Finderup Asyl, 81 år gammel, 5 jun 1900 og
blev begravet 11 jun 1900 i Finderup kirke.
Forrest i billedet ligger det restaurerede hus, som i 1890 – 1900 husede Finderup Sogns Fattiggård.
Bag ved fattiggården ses Finderup kirke.
94
Arne Sørensen
31. maj 2012
Fars aner
4.2 generation
Sociallovgivningen i Danmark fra 1708Sociallovgivningen i ovenstående periode kunne passende være sat i en parentes, for der var ingen
lovgivning af betydning. Forældre tog sig af børnene, der så tog sig af forældrene, når de var blevet
gamle. Omsorg for syge og svagelige var et familieanliggende.
I 1708 kommer der så en forordning, der afskaffede de fattiges ret til tiggeri – fra dette tidspunkt
opstod begrebet fattighus – hjælp i eget hjem. De fattige gik tit på ”omgang” i sognet, men det har
sikkert været mere af pligt end hjertets godhed, at sognets øvrige beboere hjalp de fattige.
I 1803 kommer en ny forordning om regulær fattigskat – den udmåles efter hartkorn. I den står
bl.a.:
”..de fattige, som ei ved egne Kræfter på lovlig Maade, kunde erhverve sig nødtørftig Underhold,
enten gandske, eller for en Deel måtte savne Føde, Klæde, Huuslye, Varme og Pleie i Sygdomstilfælde, som er dem uundværlig til vedligeholde Liv og Helbred”.
I samme forordning deler man de fattige op i 3 klasser: de ikke erhvervs-dygtige, dvs. gamle og
svagelige som skulle have fuld forplejning – de forældreløse børn eller dem der var fjernet fra
hjemmet eller skulle sættes i privat pleje – og til sidst var der de personer, der pga. mange børn,
svagelighed eller alder ikke kunne underholde sig selv.
Dagligdagen på fattiggården.
Alle fattiggårde skulle have et approberet (godkendt) regulativ med detaljerede bestemmelser for de
fattiges liv og færden. Det var helt almindeligt, at kommunerne kopierede fra hinanden sådan at
såvel arbejdsplaner som madplaner var identiske.
Dagen for de fattige startede allerede kl. 5.30 i sommerhalvåret – en halv time senere om vinteren.
Herefter blev der spist morgenmad og så blev der arbejdet frem til kl. 12 kun afbrudt af en ½ times
mellemmåltidspause. Middagsmaden varede frem til kl. 13.30, hvorfra der så blev arbejdet igen
frem til kl. 19 (igen med en ½ times mellemmåltidspause). Så var der aftensmad og kl. 21 skulle
alle fattiglemmer ligge i deres seng.
Kostplanerne på fattiggårdene blev skrevet af embedslægen og som nævnt blev planerne ofte
kopieret fra kommune til kommune.
Morgenmaden bestod af øllebrød. Middagen var et varmt måltid bestående af flæsk kombineret
med enten grød, kål, ærter eller bollemælk. Aftensmaden var brød med enten smør eller fedt.
Man drak mælk eller svag øl til alle måltider uanset alder næsten. Den salte mad frembragte tørst
og vandet i brøndene var ofte alt for snavset til at man kunne drikke det.
Det kan lyde overraskende, men nutidige ernæringseksperter regner faktisk ovenstående
gourmetmåltider som værende en tilstrækkelig ernæring!
Fattigvæsenet i Finderup sogn
Finderup sogn oprettede i 1832 Herslev Fattighus på matr. Nr. 22. Det er en 650 m 2 grund,
der nu er have og ligger lige øst for Syvbækvej 11, der tidligere var købmandsforretning. Her
var der fattighus til 1898, hvor det blev solgt. Huset blev revet ned i begyndelsen af
1920'rne.
1 1872 købte Finderup sogneråd halvdelen af jorden fra Davrekildevej 10 og opførte Finderup Sogns Fattiggård på Solbjergvej 1. Der hørte 30 tdr. land til fattiggården, og der var
plads til 40 fattiglemmer, men fra det første år var der anbragt 11 mænd, 22 enker, seks
ugifte kvinder og fem ægtepar; altså i alt 49 fattige mennesker. Fattiggården, der blev taget i
brug den 18. oktober 1872, havde to heste samt køer, svin og får. Der var en større stue,
hvor sognerådet holdt sine møder indtil 1933, hvor kommunen købte posthuset, Jernbanevej
4 til kommunekontor. Fra 1872 blev sognerådsmøderne holdt hos de enkelte medlemmer på
skift.
I et udhus ved fattiggården var der indtil 1925 ligkapel for Finderup Kirke, og når folk kom
til kirke i hestevogn, kunne de stalde op i fattiggården.
Fattiglemmerne skulle udføre tvangsarbejde under bestyrerens ledelse. Der er i sognerådets
protokol omtalt mange eksempler på meget hårde og groteske forhold, der herskede i
Finderup Fattiggård.
Loven am alderdomsunderstøttelsen i 1891 bevirkede, at Finderup Fattiggård blev nedlagt i
1894. Jorden blev solgt, og der blev i 1895 bygget en ny gård på Kragerupgårdsvej 1.
Fattiggårdens udlænger blev revet ned, men kommunen beholdt stuehuset og haven. Under
navnet Finderup Asyl oprettede kommunen her et alderdomshjem for 12 beboere. Asyl er en
gammel benævnelse far en institution, der optager personer, der trænger til, hjælp.
Asylet var i brug, indtil De gamles Hjem på Odinsvej i Høng blev indviet den 27. oktober 1955
med plads til 35 pensionærer, som beboerne dengang blev kaldt.
De gamles Hjem er blevet ombygget til et moderne plejehjem og hedder nu Odinscentret.
95
Arne Sørensen
31. maj 2012
Fars aner
4.2 generation
Jørgen og Julianes nærmeste familie
96
Arne Sørensen
31. maj 2012