Ny konstruktionslim kan revolutionere byggeriet X-Tack7, der nu introduceres i Danmark, kan gøre livet nemmere for både professionelle og selvbyggere. Importøren, Nowex, samarbejder med Epicent om lanceringen af produktet. Fastgørelse af frithængende materialer har hidtil været en udfordring, både i byggebranchen og for gør-det-selv-folket. Det vil man nu råde bod på hos Nowex, der netop har introduceret en ny konstruktionslim på det danske marked. Løsningen kommer fra belgiske Novatech og hedder X-Tack7. Med produktet kan selv tungere genstande påklæbes hurtigt og direkte – uden støtte eller ekstra fastgørelse. – Det kan demonstreres ved at sammenlime en håndfuld tunge brosten og derefter uden videre løfte stakken ovenfra, forklarer salgschef Lars Kanne. Ifølge salgschefen er limen synkefri i op til 4 cm brede samlinger, og den forbliver elastisk. Desuden kan den påføres under vand, overmales og benyttes såvel inden- som udendørs. Endelig er X-Tack7 modstandsdygtig over for vibrationer og chockpåvirkning. – Det er også væsentligt, at tubens tud har en V-formet udskæring, der sikrer en jævn påføring med rigtig højde, tilføjer han. Skal eksponeres bredt Limen kan benyttes til samling af de fleste materialer, herunder væg- og bygningsbeklædning, loftspaneler, dør- og vinduesrammer, sten samt tag- og konstruktionselementer. Dermed henvender den sig til de fleste. – X-Tack7 er det hurtigste polymere klæbemiddel på markedet. I kraft af den ekstremt høje klæbeevne overflødiggøres tætning i de fleste tilfælde, og man sparer tid og penge ved at undgå svejsning, bolte, møtrikker, søm og lignende. Samtidig vil man ofte opnå et flottere resultat, mener salgschefen. I kraft af sine unikke egenskaber og mange anvendelsesmuligheder rummer limen et meget stort potentiale. Derfor er det væsentligt, at produktet eksponeres bredest muligt. – X-Tack7 bør kunne fås i enhver farvehandel og ethvert byggemarked. Derfor ligger der en stor salgsmæssig opgave forude, vurderer Lars Kanne. Ifølge Nowex’ direktør, Søren Lorenzen, skal Epicent være med til at understøtte den indsats ved at sikre produktet redaktionel eksponering i alle relevante sammenhænge – både fagbladene i byggebranchen, gør-det-selv-medier og massemedier. – Vi har tidligere benyttet Epicent med positivt resultat til en lignende opgave. Dengang drejede det sig om luftrenseren MiST til biler, hvor det lykkedes at påvirke både forhandlerleddet og slutbrugerne mærkbart. Det skete dels gennem omtaler i forbrugerrettede medier som Ekstra-Bladet og dels gennem forhandlerrettede omtaler i bl.a. Motor-Magasinet, forklarer han. Den effekt vil direktøren gerne opnå igen. – Omtalerne førte til en del henvendelser fra potentielle salgssteder samt fra privatpersoner, der ønskede henvisning til nærmeste forhandler. Samtidig understøtter de vores salgsstyrkes opsøgende indsats og giver en bedre indgangsvinkel hos potentielle kunder. Derfor var det et naturligt valg også at samarbejde med Epicent om markedsføringen af X-Tack7, forklarer han. Lidt af en revolution Limen er baseret på MS Polymer og indeholder hverken isocyanater, silikone eller andre skadelige stoffer. Fremstillingen belaster ikke miljøet unødigt, og limen udgør ikke samme arbejdsmiljørisiko som mange lignende produkter. – Isocyanaternes skadevirkninger er velkendte, advarer salgschefen. Lars Kanne har store forventninger til produktet, der har en klæbekraft på 400 kg/m² på 5 sekunder. – Limen er en lidt af en revolution, både for professionelle i byggeriet og for gør-det-selv-folk, for med den kan mange opgaver udføres nemmere, sikrere og med bedre resultat end hidtil, slutter han. Nowex ApS anviser nærmeste forhandler på tlf. 76 13 47 41. Se videoen på www.tec7.dk, og hent pressemateriale på www.epicent.dk/nwx.html
© Copyright 2024