Borum og Lyngby Sogneblad – Nr. 3 – Marts 2012 Time Out Lyngby - 27. marts Se side 9 HUSK REVY I BORUM 16. og 17. marts – s 7 Bibliotekets Venner arrangerer En aften med Nis Boesdal 6. marts Strikkecafé 20. marts Læs mere side 6 og 13 Kirkenyt Gudstjenester Sogneindsamling Fællessang og suppe Klumme Påskekoncert Mest for børn Lyngby Menighedsråd Gamle konfirmationsBilleder Konfirmander 2012 2 3 8 14 15 16 17 18 19 Nyt fra foreningerne mm Filmklub 4 Generalforsamling Borum Forsamlingshus 5 Lyngby før og nu 10 Viborgvej (motorvej) 11 Lyngby/Yderup beboerf. 12 Biblioteket 13 _____________________________________________________ 1 Husk aktivitetskalenderen på midteropslaget! Gudstjenester i Borum og Lyngby Søndag d. 4. mart 2. s. i fasten kl. 10.30 Lyngby kirke, sognenes fælles indsamlingsdag Søndag d. 11. marts kl. 10.30 Borum kirke Tirsdag d. 13. marts kl. 14.30 Sabro Lokalcenter, E. Wejse Søndag d. 25. marts kl. 19.00 Mariæ bebudelses dag Borum kirke, E. Wejse Søndag d. 1. april Palmesøndag Borum kirke, koncert kl. 19.00 Sognepræst Vini Madsen har fri fra og med d. 12. marts til og med d. 25. marts. I denne periode passes embedet af E. Wejse, Harlev, tlf: 21794372. _____________________________________________________ 2 Sogneindsamling i Borum og Lyngby Søndag d. 4. marts Lyngby kirke og sognegård Kl. 10.30 Vi begynder dagen med gudstjeneste i Lyngby kirke. Kl. 12.00 Efter gudstjenesten mødes vi i sognegården, hvor der serveres sandwich, sodavand, kaffe og te. Kl. 12.30 Vi går ud og samler ind. Kl. 15.00 Mødes vi i sognegården igen til optælling og en kop kaffe. Indsamlingsleder er Dorthe Schacht, Lyngby. I indsamlingen deltager årets konfirmander. Vi fordeler området imellem os og går to og to, og vi kommer både i Borum og Lyngby. Hvis du ikke er hjemme i indsamlingstidsrummet, er du velkommen til selv at komme med et bidrag før gudstjenesten, så sørger vi for at dine penge kommer med. Hvad går pengene til? De går til kampen mod sult. I 2010 samlede 2 indsamlere 2215 kr. ind i Borum. For dette beløb kunne 7 familier få hver deres køkkenhave med forskellige slags grøntsager og familierne kunne i fællesskab få en trædepumpe, så de året rund kan vande deres køkkenhaver og dermed undgå sult. Hensigten er således at give sultne hjælp til selvhjælp. Vi håber, at mange har lyst til at være med – og vi håber, vi bliver godt modtaget, hvor vi kommer. _____________________________________________________ 3 Filmklub i Borum Forsamlingshus Søndag den 4. marts kl. 15 vises den sidste film for denne sæson. Filmen er Rio, og foregår i den pragtfulde by Rio de Janeiro og den frodige brasilianske regnskov. Dette sjove eventyr handler om Blu, en sjældent art af arapapagøjen, som tror han er den sidste af sin art. Da Blu opdager, at der er en anden af samme art som ham - og det er en kvinde - forlader han sit trykke bur i en landsby i USA og styrer mod Rio. Men det er langt fra kærlighed ved første blik mellem den hustrænede og flyve-besværede Blu og den ekstremt selvstændige højtflyvende hun, Jewel. Uforventet møder de hinanden og de tager ud på deres livs eventyr, hvor de lærer alt om venskab, kærlighed og om at være åbne for livets mange mirakler. Rio præsenterer et væld af livlige og sjove karakterer, en hjertevarm historie, den mest fantastiske animation, farverig underholdning for alle aldre, energisk musik og masser af sang og dans. _____________________________________________________ 4 Borum Forsamlingshus Husmøde - Generalforsamling 5.marts kl 19:00 Vi forsøger at fungere som byens borgerhus Går det godt? Er der noget vi kan gøre bedre? Alle i Borum er velkommen – kun medlemmer har stemmeret. Er du medlem? - ellers kontakt Søren på [email protected] eller 30280509. Se mere om huset på www.borumforsamlingshus.dk Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal gives til Lars på [email protected] eller 29630322 senest 3 dage før mødet. Kom og deltag mandag d.5. marts - der serveres kage og kaffe/vand/øl. Hilsen bestyrelsen _____________________________________________________ 5 Mød en spændende forfatter Tirsdag 6. marts kl. 19 har vi inviteret Nis Boesdal til en forfatter aften i den grønne sal på Sabro Korsvejskolen – lokalet lige over for biblioteket. Nis Boesdal har som forfatter for længst rundet de første 50 bøger. Her iblandt romaner, digtsamlinger, teater, børnebøger, kogebøger og historiske fortællinger. Nis Boesdal er en fremragende fortæller med en vis lun humor, hvilket mange sikkert selv har kunnet konstatere gennem hans mange populære radioudsendelser. Billetter á 50 kr. vil kunne købes på biblioteket eller hos bestyrelsens medlemmer (i Borum er det Lone Hansen, Jytte Rasmussen og Vibeke Højen) fra begyndelsen af februar. Alle er velkomne Sabro Biblioteks Venner _____________________________________________________ 6 _____________________________________________________ 7 Borum kirke d. 8. og d. 28. marts kl. 18.00 Fællessang og varm suppe i kirke og kirkehus Kom og syng i kirken fra Højskolesangbogen de sange, du godt kan lide. Kl. 18.30 fortsætter vi med suppe i graverhuset. Vel mødt og velbekomme! _____________________________________________________ 8 Time Out Kom og få en pause i din hverdag. * Vi sætter stole frem i koret. Organisten spiller en salme på orgelet. Vi synger til. * Arne vil spille på syngeskåle – meget smukt. Vini vil læse. * Hør en tekst fra NT * Sammen vil vi bede Fadervor efter Fadervorkrans. * Alt er et gratis tilbud til dig, som lige har en halv time for dig selv. Lyngby kirke d. 27. marts kl. 19.30-20.00 _____________________________________________________ 9 Lyngby før og nu Lokalhistorisk Arkiv arrangerer i foråret en aften om Lyngbys fortid og nutid. Gunnar Damgaard Nielsen, der har levet næsten hele sit liv i Lyngby, fortæller onsdag d. 11. april kl. 19.30 i sognegården. Se mere på www.borum-lyngby.dk og i næste nummer af Sognebladet. -o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o- Nyt fra Borum Borgerforening Borum Borgerforening har lige overstået den årlige generalforsamling. Men inden generalforsamlingen blev der vist et par af filmene fra den aflyste filmfestival. Der var yderligere en film, men den var blevet slettet ved et uheld. De to film vi så var dels ”Forhøret” en noget uhyggelig film, mens ”Sneboldkampen” var meget underholdende og fik lattermusklerne på arbejde. Hanne Kjøller og Morten Larsen blev genvalgt til bestyrelsen mens Lasse Pedersen blev nyvalgt. Som 1. suppleant valgtes Søren Willumsen, mens Søren B. Madsen blev 2. suppleant. Der var genvalg af revisorer og revisorsuppleant. Kontingent: Bestyrelsen har været ude at kræve kontingent op i de sidste par uger. Har du/I ikke modtaget besøg eller ikke været hjemme og gerne vil støtteborgerforeningens virke, kan kontingentet indbetales via netbank: reg. nr.: 7267 konto nr.: 1075231. Kontingentet er 75,- pr. voksen. _____________________________________________________ 10 Viborgvej tilbage på sporet og væk fra Borum Endelig kom Vejdirektoratets rapport om udbygning af rute 26 (Viborgvej) på stykket fra Søbyvad til E45. Denne gang en seriøs rapport. Og her kommer den store og gode nyhed først: Viborgvej bliver her på egnen så at sige skubbet tilbage, hvor den kom fra, og hvor alle i mindst 20 år har regnet med, at den skulle gå. Væk fejes alle tanker om et motorvejskryds ved Yderup og motorvej langs Borum Stormose eller endda over Borum Vindhøj eller Borum Eshøj. Også selv om der en dag skulle blive råd til at bygge motortrafikvejen ved Mundelstrup om til fuld motorvej. En evt. ny vej skal krydse E45, hvor krydset også ligger nu. Vest for Stillingvej er der tre linjer i omløb, og kun den nordlige er acceptabel for Borum og for naturen. Men igen to gode nyheder: Selv sydlinjen går nu nogenlunde fri af Borum Eshøj. Og vvm-rapporten giver dårligst karakter til den sydlige. Vvm betyder vurdering af virkninger på miljøet. Rapporten handler dog om hele projektet – også økonomi og trafiktal. Borum Borgerforenings motorvejsudvalg har studeret materialet nøje og holdt møde 14. februar. Vi ser stadig store problemer. Et af dem er tilslutningsanlægget med dårlig sikkerhed for børn og voksne på Stillingvej og Sabro Korsvej. Vi har en bedre idé. Et andet er, at alle nu lever i uvished, fordi tre linjeføringer måske nok ligger fast, men der ikke er råd til at udføre dem foreløbig. Der er flere andre løse ender. Snak med en af os: Adriënne Heijnen, Eshøjvej 91, Marianne Schwartz, Borum Landevej 16, Peter Ekman, Bysvinget 1, Tormod Rasmussen, Stillingvej 218, Peter Poulsen, Langelinie 69. Papirrapport på Sabro Bibliotek. Elektronisk på www.vd.dk _____________________________________________________ 11 Generalforsamlingen i Lyngby/Yderup beboerforening 7. februar 2012. Bestyrelsen blev valgt og ser nu således ud: Arne Møller Andersen, Henrik Auken, Benny Madsen, Jonathan Petersen, Johnny Borba og som suppleanter Susanne Jars og Hanne Petersen. Revisor Michael Thorsen. Der startes ud med fastelavn 19. februar og ellers bliver opgaverne udover alle vores traditioner som ”Tur til Sibirien, Sct. Hans, sommerfest, julefest, fællesspisninger, velkomster til nytilflyttede, at få undersøgt mere om støjdæmpning fra motorvej, dæmpning af lys i Logestikparken, indretning af legerummet sammen med brugerne af rummet, besøg på Rezultat, repræsentant i fællesrådet, aktuel hjemmeside og meget mere God fornøjelse til den nye bestyrelse. Udførligt referat kan ses på vores hjemmeside www.lyngbyj.info _____________________________________________________ 12 Nyt fra Sabro Bibliotek ”Strik er også en tradition”, udtaler Sys Fredens i det nyeste nummer af Alt om Håndarbejdes Strikkemagasin, hvor hun er gæstedesigner i denne måned. "Det ville være frygteligt, hvis den uddøde", fortsætter hun. "Derfor bruger jeg meget tid på undervisning, foredrag og strikkecaféer." Tirsdag 20. marts kl. 19 leder hun en strikkecafé på Sabro Bibliotek. Strikkecaféen er arrangeret af Sabro Biblioteks Venner. Kom, hvis du allerede kan lide at strikke, og kom, hvis du er nybegynder. Der er altid noget at lære. Det koster 25 kr. at være med. Billetter sælges på biblioteket Onsdag 14. marts kl. 9.30 er der børnekoncert med Morten Musik for de 3 – 6 årige. Vi skal høre dejlig musik, vi skal synge med og vi skal lege og danse. Morten Musik, der i virkeligheden hedder Morten Mosgård, synger og spiller musik fra sin nye cd. Det foregår i SFO hallen på Sabro Korsvejskolen. Tilmelding senest mandag 12. marts på Sabro Bibliotek eller tlf. 8694 8480 Sabro Bibliotek har nu åbent mandag og torsdag fra 14 – 18 og onsdag fra 10 – 15. Desuden lørdag fra 10 – 13 med frivillig bemanding. Kig også ind på bibliotekets hjemmeside http://www.aakb.dk/sabro Venlig hilsen Personalet _____________________________________________________ 13 Madsens Klumme Søndag d. 25. marts er det Mariæ bebudelses søndag. Her får du en forklaring på, hvad det betyder. Maria står i sin røde kjole, med den smukke blå kappe over skuldre og hoved og med korsarmskorset hæftet på hovedklædet.. Lidt undseeligt og frygtsomt vender hun nærmest ryggen til bebudelsesenglen, Gabriel. For at understrege, at Gabriel ikke er af denne verden, er han dels placeret svævende på en sky, og dels har han vinger. I venstre hånd bringer han en buket blomster fra Paradisets have, mens han med den højre hånd peger op mod duen. Duen repræsenterer Helligånden, og ud af dens næb går en stråle af Helligånden, som rammer Maria. Dette er et tegn på, at hun har accepteret at bære og føde Guds søn. Måske kan man også tolke hendes oprejste og åbne højre hånd som et tegn på, at hun siger ja. Englen svarede hende: ”Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. (Luk 1,35) Da sagde Maria: ”Se jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord.” (Luk1,38) _____________________________________________________ 14 Palmesøndag søndag d. 1. april kl. 19.00 Borum kirke Påskekoncert Påskekoncert med basbaryton Niels Bo Emgren og organist Anders Gaden. Som en optakt til påskehøjtidelighederne kan man i Borum Kirke høre en perlerække af store klassiske bas arier og en række smukke orgelstykker, dels fra Bachs hånd og fra den engelske kirkemusiktradition. Niels Bo Emgren er uddannet sanger fra solistklassen på konservatoriet i Århus og har sunget adskillige operapartier og et væld af liedkoncerter og oratorier. Anders Gaden er uddannet organist og kantor fra samme konservatorium og har siden 1995 haft sit virke ved Helligåndskirken i Århus. _____________________________________________________ 15 Mest for børn _____________________________________________________ 16 _____________________________________________________ 17 Gamle konfirmationsbilleder Det første konfirmationsbillede her i sognene er taget d. 19. april 1925. Det billeder har vi og langt de fleste indtil i dag – men vi mangler 7: 1925 Borum kirke d. 4. oktober 1926 Lyngby kirke d. 3. oktober 1930 Borum kirke d. 13. april 1931 Borum kirke d. 12. april 1931 Lyngby kirke d. 4. oktober 1932 Borum kirke d. 3. april 1937 Borum kirke d. 4. april Hvis man på nogen måde har mulighed for at fremskaffe én eller flere af disse ovennævnte 7 billeder, vil vi være meget glade for at låne det. Man kan aflevere til Sognepræst Vini Madsen, Borum Byvej 4, Borum. Mail: [email protected] Tlf.: 86948302. _____________________________________________________ 18 Konfirmander 2012 Følgende konfirmeres d. 29. april kl. 10.00 i Borum Kirke Asta Auken Brøner Nanna Blirup Kjellberg Kamilla Boje Freja Bech Kristiansen Laura Fuhlendorf Olsen Naja Sommer Rasmus Glerup Sørensen Mads Møller Nielsen Victor Schacht _____________________________________________________ 19 Hvad gør man? Fødsel Er moderen gift, skal fødsler og faderskab ikke anmeldes. Er moderen ugift skal der afleveres en Omsorgs- og ansvarserklæring til præsten senest 14 dage efter barnets fødsel. Omsorgs- og ansvarserklæringen findes på www.personregistrering.dk – eller fås hos præsten. Dåb Kontakt sognepræsten i god tid. Navngivelse skal finde sted senest 6 måneder efter barnets fødsel. Navngivning Anmeldelse af navn sker til sognepræsten inden barnet fylder 6 mdr. Vielse Kontakt sognepræsten for tid og sted og vielseskontoret i den kommune, hvor man bor, for udstedelse af prøvelsesattest. Dødsfald Anmodning om begravelse/ligbrænding foretages snarest til sognepræsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Udmeldelse Når man melder sig ud af Folkekirken fraskriver man sig retten til kirkelig betjening. Ved udmeldelse bør man orientere sine nærmeste pårørende herom. Blanketter Diverse blanketter fås på: www.personregistrering.dk _____________________________________________________ 20 Kirken er åben i dagtimerne Lyngby Kirke er åben hver dag fra kl. 9.00-21.00. Borum kirke er åben hver dag fra kl. 9.00 - 17.00. Man kan gå ind i det smukke kirkerum, sætte sig i stilhed, i refleksion eller bøn. Man er også velkommen til at tænde et af fyrfadslysene i lysfadet. Mandag er kirkernes lukkedag Kirkerne er lukkes alle mandage og personalet har fridag. Derfor kan der ikke foretages handlinger fra Borum og Lyngby kirker på mandage. Kirkekaffe Efter hver højmesse i Borum Kirke er der kaffe og småkager i våbenhuset. Hjemmealtergang Er man forhindret i at komme til gudstjeneste i kirken pga. alder, sygdom, svagelighed eller lign., er man velkommen til at kontakte præsten og aftale nadver i hjemmet eller på sygehus. Hjemmesider Lokalhistorisk arkiv Borum Borgerforening Borum Forsamlingshus Lyngby Beboerforening Borum Lyngby Koret Kirken www.borum-lyngby.dk www.borum-by.dk www.borumforsamlingshus.dk www.lyngbyj.info www.borum-lyngby-kor.hitart.com www.folkekirken.dk Århus Folkekirkelige Informationstjeneste Fast sendetid på TV2, fredag formiddag 11.00 – 11.30 med udsendelsen ”Tro på”. Udsendelserne bliver efterfølgende lagt på internettet. _____________________________________________________ 21 Redaktion Lone Hansen, Vibeke Højen og Vini Madsen (ansv.) Deadline for næste Sogneblad Tirsdag d. 20. marts Sognebladet udkommer hver måned – dog ikke i juli. Manuskripter Afleveres i A4, skriftstørrelse 18, wordfiler eller PDF til Vibeke Højen, Langelinie 46, [email protected] Venligst undgå anvendelse af mere end 2-3 billeder pr reportage. Billederne skal være tilpasset word (max 100 dpi). Kirkebil Ældre og gangbesværede, der har vanskeligt ved at komme til kirkelige handlinger, kan træffe aftale om gratis transport til og fra kirke med tjenestehavende præst. Vini Madsen, 8694 8392 Elise M. Wejse, 2179 4372 Husk! Det er ingen ulejlighed at ringe til præsten, hvis man har behov for denne, evt. ved en hjemmealtergang eller blot ved en samtale. Det samme gælder ved indlæggelse på sygehuset, kontakt mig venligst, hvis mit besøg ønskes, da jeg ikke automatisk får besked fra sygehuset. Vini Madsen Menighedsrådsmøder Borum: Torsdag d. 8. marts Mødet holdes kl.16.30 i Kirkehuset Fælles menighedsrådsmøde: Onsdag d. 14. marts Mødet holdes kl.18.30 i Lyngby Sognegård. HUSK: Menighedsrådsmøder er offentlige. _____________________________________________________ 22 Kirkernes adresseliste Sognepræst Vini Madsen Borum Byvej 4, Borum 8471 Sabro Tlf. 8694 8302 [email protected] Graver ved Borum kirke Jørn Hansen Tlf. 8694 8974 Kirketjener Borum kirke Karin Klüver Hyldahl Tlf. 8696 0281 / 41141507 [email protected] Graver ved Lyngby kirke Herluf Karlsen Tlf. 2298 5300 Kirketjener Lyngby kirke Gudrun Thuge Olsen Tlf. 2561 7477 Kirkeværge Borum kirke Betty Jensen Højagerparken 1, 8471 Sabro Tlf. 8694 8762 Kirkeværge Lyngby kirke Finn Brøner Yderupvej 21, 8381 Tilst Tlf. 2311 3181 Kirkesanger Borum og Lyngby kirker Lone Boyd Tlf. 2621 6764 Organist Borum og Lyngby kirker Poul Rosendal Tlf. 2175 8537 Menighedsrådsformand Borum kirke Knud N. Mathiesen Sigridsvej 32, 8220 Brabrand Tlf. 8625 1108 / 2026 3133 [email protected] Menighedsrådsformand Lyngby kirke Lotte Damsgaard Kehlet Lyngbygårdsvej 43 D, Lyngby, 8220 Brabrand. Tlf. 8626 4616 [email protected] Lyngby sognegård tlf. 8626 4420 (mønttlf. i garderoben) Formand for Sognegården: Arne Møller Andersen Glamhøjvej 6, Lyngby, 8220 Brabrand Mobil: 2256 6050 Reservation af sognegården bedes så vidt muligt ske via mail: [email protected] Regler for udlån kan ses på www.lyngbyj.info Husk: Mandag er kirkernes lukkedag. _____________________________________________________ 23
© Copyright 2024