Høringssvar fra Skolebestyrelsen på Lynghøjskolen
MARTS 2014 SYDDJURS KOMMUNE RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS BRANDTEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW MARTS 2014 SYDDJURS KOMMUNE RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS BRANDTEKNISK NOTAT PROJEKTNR. A041924 DOKUMENTNR. F.1.000_Brandteknisk notat - Hornslet Rådhus VERSION 1 UDGIVELSESDATO 28.03.2014 UDARBEJDET KABG KONTROLLERET CWAG GODKENDT LRO cowi.dk RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS 5 INDHOLD 1 Formål 7 2 Orientering 7 3 3.1 Lovgivning Overordnede hovedafvigelser fra Eksempelsamlingen 7 4 Bygningsafsnittes udformning og anvendelse 9 5 5.1 5.2 5.3 Evakueringsstrategi Flugtveje Passiv brandsikring Sikring mod brand- og røgspredning via installationer Aktiv brandsikring Røgudluftning RU Vandfyldte slangevinder / andet brandslukningsudstyr 11 12 13 Redningsberedskabets indsatsforhold Tilkørsel og adgangsforhold Trapperum 18 18 18 5.4 5.5 5.6 6 6.1 6.2 7 Driftsmæssige forhold Bilag 1 Branddisponeringsplaner 8 14 15 16 18 19 20 RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS 1 Formål Dette notat er udarbejdet i forbindelse med myndighedsbehandlingen af Syddjurs kommunes renovering af rådhuset i Hornslet. Hensigten med det brandtekniske notat er at beskrive brandforholdene og at opstille den overordnede brandstrategi, således at de brandtekniske krav der stilles i Bygningsreglementet (BR 10) opfyldes. 2 Orientering I 2012 traf byrådet i Syddjurs Kommune beslutningen om den fremtidige rådhusstruktur i Syddjurs Kommune. Dette indebærer at administrationsbygningen i Hornslet, efter en gennemgående renovering, forsat skal fungerer som rådhus. Bygningen der er fra 1982, huser i dag 134 ansatte, alle i kommunale administrative funktioner. Bygningen rummer et areal på knap 4000 m² fordelt på 3 etager. Bygningens anvendelse ændres der ikke ved, da det vil fortsat være primært kontorfunktioner. 3 Lovgivning Det aktuelle byggeri er i brandmæssig henseende omfattet af: › Bygningsreglement BR 10, Energistyrelsen, Som vejledning, knyttet til BR10 benyttes: › "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri", Energistyrelsen - 2012. 7 8 RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS 3.1 Overordnede hovedafvigelser fra Eksempelsamlingen I nedenstående efterfølgende Tabel 1 er anført hovedafvigelser fra Eksempelsamling samt andre væsentlige afvigelser og hvorledes de forudsættes løst. Etage Parterre Stueplan 1. salsplan Afvigelse fra lovgivningen Løsning / Kompensation / Disponering af afvigelse Blind ende i kontorrum Dette vurderes acceptabelt da oversigtsforholdene er gode og desuden er nærmeste flugtvejsdør 9 meter fra fjerneste hjørne. Flugtvejsdøre er indadgående Da dette er eksisterende forhold som tidligere er accepteres og der ikke er forøget personbelastning vurderes dette til at være acceptabelt Nye omklædningsrum er etableret med kun én flugtvej. Omklædningsrummene benyttes af kort varighed og personbelastningen er meget lav. Flugtvej i nordende ligger ikke i egen brandsektion. Flugtvejen som trappen betjener ligger i anden brandsektion, hvorfor det anses som værende sikkert at der flygtes til anden sektion. Endvidere etableres røgudluftning i lokalet. Uklassificeret adskillelser i indelukkede møderum er Mødelokaler er alle med lav brandbelastning og der udføres god visuel kontakt til omgivelser, hvorfor det vurderes acceptabelt at udføre adskillelsen uklassificeret. Flugtveje fra møderum udføres ikke til flugtvejsgang og der er ikke redningsåbninger. Dette vurderes acceptabelt, da der er gode visuelle oversigtforhold og er mulighed for flugtvej til to forskellige brandsektioner Flugtvejsdøre er indadgående Da dette er eksisterende forhold som tidligere er accepteres og der ikke er forøget personbelastning vurderes dette til at være acceptabelt Flugtvejsdøre er indadgående Da dette er eksisterende forhold som tidligere er accepteres og der ikke er forøget personbelastning vurderes dette til at være acceptabelt Tabel 1. Hovedafvigelser fra Eksempelsamling Bemærkning RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS 4 9 Bygningsafsnittes udformning og anvendelse Bygningen består af 3 etager med et samlet etageareal på 3.923 m². Bygningens parterreetage vil blive brugt til delvist opbevaring/depoter samt åbne mødelokaler. Parterreetagen er delt således den på den sydlige side er i terrænniveau og på den nordlige er under terræn. Områder der på tegningerne er markeret med skravering er områder der ikke berøres i forbindelse med ombygningen og forventes derfor at leve op til de eksisterende krav. Stueetagen med hovedindgang mod nord er opdelt med en midtergang der opdeler bygningen med en brandmæssig sektion. Ca. 1/3 af stuen står i åbenforbindelse med 1/3 af 1 sal som er udført som et indskudt dæk/hems. Stueetagen vil blive brugt til kontorfunktioner med flere delvist åbne mødelokaler. Kantinen placeret i den nordøstlige del kan rumme 100 personer ved specielle arrangementer. 1. sal er som beskrevet ovenfor delvist åbent til stuen i den del der ligger nord for den tværgående brandmæssige adskillelse. Den resterende del af 1 salen er udført som åbne kontorlandskaber med flere delvist åbne mødelokaler. I den nordøstlige del ligger er den eksisterende byrådssal med plads til 100 personer. Salen bliver udelukkende anvendt til større møder eller specielle arrangementer. Hovedafsnittene i bygningen vil have følgende personbelastning: Rum navn Etage Kontorafsnit Parterre Kontor nord Kontor øst+midt Kontor syd Anvendelse Åbne kontorer og it support Stue + 1 Kontorer med sal flex/solorum Stuen Stuen Kontorer med flex/solorum Kontorer med flex/solorum Størrelse Personbelastning 450 m² 50p 890 m² 50p 460 m² 40p 260 m² 25p 10 RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS Kantinen Kontor øst+midt Stuen 1 sal. Kontor syd 1 sal. Byrådssal 1 sal. Kantine Kontorer med flex/solorum Kontorer med flex/solorum Byrådssal Tabel 4.1 - Bygningsdisponering N Illustration 1.0 - Bygningsdisponering 190 m² 100p 440 m² 35p 250 m² 25p 130 m² 100 p RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS 5 11 Evakueringsstrategi I største del af bygningen vil der alene være ansatte som alle har kendskab til bygningen og har deres daglige gang her. Dog vil der i området omkring hovedindgangen være lejlighedsvis inviterede gæster som dog under deres besøg altid er eskorteret af en eller flere ansatte. Bygningen som helhed kategoriseres således om anvendelseskategori 1, med undtagelse af kantinen og byrådssalen hvor der kan være arrangementer for personer der ikke er stedkendte. Kantinen og byrådssalen kategoriseres som anvendelseskategori 3. Hvor områder med forskellig anvendelseskategori indrettes med fælles flugtveje, skal det sikres, at flugtvejene er udformet, så de tilgodeser forholdene for hver anvendelseskategori De fælles flugtveje samt de flugtveje, der betjener kantinen og byrådssalen, udformes derfor efter retningslinjerne for anvendelseskategori 3. De øvrige flugtveje udføres efter retningslinjerne for anvendelseskategori 1. 12 RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS Illustration 2.0 – Visual af bygningsindretning 5.1 Flugtveje Vedrørende flugtveje i bygningen henvises der til brandplanen. I bygningen etableres der en trappe i alle de tre ender, placeret i egen brandsektion og med udgang til det fri. I den syd/vestlige fløj etableres udvendig flugtvejstrappe for at opveje den blinde ende der ellers ville være der. For at tilgodese et så frit gangforløb som muligt udføres partier i gange i fuld gangbredde, så hver enkelt dørfløj i oplukket stilling vil stå op af væg og parallelt med denne. Fra alle gangforløb / hovedflugtveje er der døre til det fri i et sådant omfang, at der maximalt vil være ca. 50 m mellem disse. RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS 13 Opholds- og arbejdsrum, der ikke er forsynet med min. 2 uafhængige flugtveje eller dør direkte til det fri, forsynes med redningsåbning(er). Inventar må ikke reducere anvendeligheden som flugtveje. Fra kantineområdet er der 3 udgange til det fri. Det skal sikres at eventuelle mørklægningsgardiner, solafskærmning eller udvendige lameller ikke hindre anvendelsen af flugtvejsdøre eller redningsåbninger. 5.2 Passiv brandsikring Bygningen følger brandkravene angivet i eksempelsamlingen. Følgende områder udgør egne brandsektioner, se endvidere brandplaner for sektionering af bygningen: › › › › Parterreetagen Stueetagen opdelt i 3 sektioner, hvor 1 er fælles med 1.sal. 1. sal. opdelt i 3 sektioner, hvor 1 er fælles med stuen Trappe-, elevator- og teknikskakter Maksimal sektions størrelse er 890 m², hvilket er den som er fælles for stueetage og 1. sal. Sektions vægge er bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Døre udføres som min. EI2 60 (BD-60). Brandcelleadskillelser udføres som min. EI 60 (BD-bygningsdel-60) med døre som min. EI2 30-C / EI2 30 og faste partier som EI 30. Teknikrum og rum der anvendes depot/printer etableres endvidere som egen brandcelle. Se branddisponeringsplaner. I stueetagen udføres flex/solorum samt kontorer ikke alle som brandceller, men afgrænses med hærdet lamineret glas som opbygges røgtæt. Disse rum har alle gode oversigtsforhold mod tilstødende områder sammen med røgalarmanlæg og varsling. Endvidere er der mulighed for direkte flugt til anden brandsektion. Glaspartier må ikke afskærmes med gardiner, persienner, møbler, uigennemsigtigt silketryk eller lignende, som reducerer udsynet fra rummet betydeligt. Flex/solorum skal/må ikke anvendes til permanent ophold, men blot til møder/samtaler eller kortvarigt kontorarbejde. It-lokale skal bruges til opdatering af PC-er samt mindre reparationer. Lokalet vil blive brugt som fastarbejdsplads for flere personer. Det vil altid være permanent ophold i lokalet som også vil blive brugt mindre opmagasinering af enkelte pc’er. 14 RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS 5.3 Sikring mod brand- og røgspredning via installationer Jævnfør BR10 skal enhver gennemføring for installationer i en brandadskillende bygningsdel udføres, så brandmodstandskravet ikke forringes. Inspiration hertil kan findes i DBI vejledning 31 – ”Brandtætninger”. Alle brandtætninger markeres med labels som dokumentation for korrekt lukkede gennemføringer. Ventilationsanlæg til komfort ventilation skal, hvad angår sikring mod brand- og røgspredning følge gældende DS 428, Norm 4. udgave for brandtekniske installationer ved ventilationsanlæg. 5.3.1 Konstruktioner Konstruktioner udføres i overensstemmelse med Eksempelsamlingen. Højden fra terræn til gulv i øverste etage er højst 5,1 m. De aktuelle konstruktioner udføres med min. følgende brandmodstandsevne: a) Etageadskillelse samt de konstruktioner der bærer denne: Min. R 60 (BD-bygningsdel 60). b) Bærende konstruktioner i bygningens øverste etage: Min. R 30 (BD-bygningsdel 30). Ved sektionsadskillelser dog min. min. R[EI] 60 (BD-bygningsdel 60). c) Trapper herunder vanger, trin og reposer: Min. D-s2,d2 [klasse B materiale] 5.3.2 Indvendige overflader Kravene til de indvendige overflader tjener til forbedring af brandsikkerheden for personer i rummene. RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS 15 I overensstemmelse med eksempelsamlingen udføres overfladerne mindst som følgende: Bygningsafsnit Anvendelseskategori Kontorer/ Flex/solorum Vægbeklædning Loftbeklædning Ingen krav 1 K1 10 B-s1,d0 [klasse 1] Kantine / Byrådssal 3 Flugtveje 1+3 Gulvbelægning K1 10 B-s1,d0 [klasse 1] Dfl-s1 [klasse G] K1 10 B-s1,d0 [klasse 1] K1 10 B-s1,d0 [klasse 1] Dfl-s1 [klasse G] Tabel 5-1. Beklædninger. Nedhængte lofter skal udføres af materiale, som er materialeklasse B-s1,d0 [klasse A materiale] og desuden følge eksempelsamlingen. Nedhængte lofter etableres som lukkede lofter. 5.3.3 Udvendige overflader Jf. bygningsreglement BR10 skal en bygning placeres i en sådan afstand fra nabo skel, vej- eller stimidte, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. Ikke alle bygninger er placeret på grunden således, at der på alle sider er minimum 5 meter til nærmeste bygning. Der er således risiko for brandspredning til andre bygninger jf. eksempelsamlingen. Udvendige beklædninger skal mindst være klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1]. Risikoen for lodret brandspredning mellem etagerne via facader/vinduer vurderes at være sammenlignelig med traditionelt byggeri. Al isolering i tagkonstruktioner skal være min. materiale klasse A2-s1, d0 [ubrændbart] eller B-s1, d0 [klasse A]. Dampspærre, der ikke er ubrændbar / klassificeret som min. B-s1,d0 [klasse A], beskyttes med min. 50mm mineraluldsisolering. Såfremt der ønskes anvendt celleplast skal krav, iht. "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri" og de respektive godkendelser, efterleves. Tagdækning udføres som mindst tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning]. 5.4 Aktiv brandsikring 5.4.1 Røgalarmanlæg Der etableres røgdetektering alle kontorarealer hvor der forventes ophold i kortere eller længere perioder. Det primære formål med røralarmanlægget er detektering af 16 RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS en brand i en så tidlig fase som muligt for intern varsling og aktivering af røgudluftning i vinduesbåndet. Røgalarmanlægget skal projekteres og udføres i henhold til ”Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri”. Detektorer skal være seriekoblet og give intern varsling indenfor den brandsektion de er installeres. Af hensyn til en så let udskiftning som muligt fra en detektortype til en anden anbefales det, at der anvendes detektortyper med ens sokler. Detektering skal udføres via optiske detektorer eller kombi detektorer. Detektering via termodetektorer alene skal således kun installeres hvor det er absolut driftsbetinget - f.eks. visse dele af køkken m.v. Detektorer placeres med en R0 afstand på maks. 10 meter i gangarealer og 1 stk. pr. kontorcelle eller 1 stk. pr. 50 m² gulvareal. Kabelinstallationen udføres som en trådet installation. 5.4.2 AVA (tonevarslingsanlæg) Eksisterende tonevarslingsanlæg bibeholdes som det er og sikres funktionelt i forbindelse med ombygningen. Der skal udføres funktionstest ved afleveringsforretning. 5.5 Røgudluftning RU Hvor eksisterende røgudluftning kan genanvendes gøre dette, hvor dette ikke kan installeres automatisk røgudluftning i området omkring hovedindgangen hvor brandsektionen spænder over 2 etager. Røgudluftning etableres for at øge personsikkerheden og sikre redningsberedskabets primære indsatsveje. Røgudluftningsanlægget skal udføres i henhold til DS/EN 12101-2. Røgudluftning udføres iht. Branddisponeringsplaner – bilag 1, samt nedenstående dimensionering. Røgudluftningen udføres jf. ”Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri” med et lysningsareal på 0,5 % af rummets gulvareal: 0,5 % af 890 m² ~5 m², dog vælges der af praktiske hensyn 10 m², pga. bygningens geometri. Røgudluftningen udføres som en del af komfortventilationen med hvor centralen for komfortventilationen udføres med overstyring fra røgalarmanlægget i tilfælde af alarm i den pågældende zone. Det er vigtigt at der også overstyres på komfort overstyringsfunktioner som vind, sne og regn. Anlægget skal udføres og være CE mærket i henhold til DS/EN 12101-2 of deklareres til følgende: WL: 1.500, SL: 800, T:-5, RE: 10.000 (såfremt det anvendes til komfortvent, ellers 1.000), B:300, E-d2. RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS 17 Udover vinduerne i lysningsbåndet tilkobles røgalarmanlægget vinduerne i facaden for anvendelse af disse som erstatningsluft i forbindelse med røgudluftningsanlægget. Det bør sikres at skalsikring ikke forringes som følge af erstatningsluftåbningerne. Der placeres tryk for manuel åbning af røgudluftningen i vindfanget ved hovedindgangen. Manuelt tryk skal være gråt, fremstå med rude, have rød betjeningsknap for åbning, sort knap for reset/lukning og dioder i afvigende farve for henholdsvis aktiveret, drift eller fejl. Røgudluftning skal kunne lukkes fra tryk. Anlæggene skal baseres på elektriske oplukkeenheder. 5.5.1 Sammenkobling og overvågning af brandsikringsanlæg Sammenkobling og overvågning skal udføres iht. DBI retningslinje 006, med røgalarmanlægget som styrende og overvågende anlæg. Såfremt dette ikke er muligt, skal det sikres, at anlægget overvåges på en måde, så samme sikkerhedsniveau kan tilvejebringes som anvist i DBI retningslinie 006. Hvis det ikke er muligt at lave en overvågning jf. DBI retningslinje 006 skal der udarbejdes en driftsinstruks der sikrer at anlægget bliver testet og kontrolleret således at samtlige funktioner er virksomme. Anlægget skal testes regelmæssigt, dog minimum en gang pr. måned. Korrekt funktion af sammenkoblede anlæg skal kontrolleres og verificeres af som minimum hvert 1 år af autoriseret el-installatør. 5.5.2 Solafskærmning Såfremt solafskærmning dækker for røgudluftning/ åbninger for tilførsel af erstatningsluft skal de styres via røgalarmanlægget og være udført fail-safe, medmindre de er forsynet med overvåget nødstrømsforsyning. Ved aktivering af sikkerhedsafbryder(e) skal solafskærmning automatisk køre fra vinduer. Eventuel solafskærmning under ovenlyset i atriet skal være udført i materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale]. Solafskærmning skal installations- og funktionsmæssigt kontrolleres og overvåges på linje med øvrige brandsikringsanlæg såfremt de dækker for røgudluftningsåbninger mv. 5.5.3 ABDL-anlæg på brand- og røgtætte døre og partier Såfremt der laves ABDL-styring som integrerede dele af røgalarmanlægget skal disse opfylde installationskravene i de relevante afsnit i DBI Retningslinie 231 og 232. Alle døre der ønskes fastholdt i åben position monteres med ABDL. Umiddelbart ved hvert ABDL-styret dør, skal der forefindes let tilgængeligt og umiddelbart synligt udløsertryk mærket med funktion. 18 RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS Ved integrering i røgalarmanlægget skal de enkelte anlæg / styringer opbygges på en sådan måde at kun nærmeste detektor på hver side af respektive dør/parti aktiverer til lukning. Anlægget skal endvidere opbygges på en sådan måde at kun fejl / udkobling af nærmest styrende detektor bevirker lukning af dør. Kun ved fejl på loop eller vitale dele i røgalarmcentral må flere enheder lukke. Automatiske branddørlukningsanlæg skal i øvrigt udføres i henhold til DBI Retningslinie 231 "Automatiske branddørlukningsanlæg" og relevante afsnit om samme emne i DBI Retningslinie 231 og 232. 5.6 Vandfyldte slangevinder / andet brandslukningsudstyr Eksisterende slangevinder bibeholdes som de er, samt sikres funktionelle efter byggeperioden. I køkken skal der evt. jf. driftsmæssige forskrifter opsættes håndildslukker og evt. brandtæppe. Aftales med Brandvæsenet. Der skal i øvrigt ophænges håndslukningsudstyr jr. aftale med BV, i f.eks. teknikrum, tavlerum mv. 5.6.1 Håndildslukningsudstyr Let brandslukningsmateriel til elementær brandbekæmpelse skal placeres i overensstemmelse gældende regler og i øvrigt efter aftale med redningsberedskabet. 6 Redningsberedskabets indsatsforhold 6.1 Tilkørsel og adgangsforhold Der er under 40 m målt i ganglinjen fra dørene i bygningerne til nærmeste befæstet kørevej. Via trappeskakt er der mulighed for ophaling af slanger. 6.2 Trapperum Der stilles følgende krav til trapperum, som forsynes foroven med røglem til det fri. Røglem udføres med et frit aerodynamisk åbningsareal på minimum 0,4 m2. Anlægget skal udføres og være CE mærket i henhold til DS/EN 12101-2 og deklareret til følgende: WL 1500, SL 800, T(-5), RE 10.000 (såfremt det anvendes til komfortvent, ellers 1.000), B300 og E-d2. I trapperum skal der let synligt og umiddelbart indenfor hoved adgangsdør ved terræn monteres manuelt tryk / greb mærket "RØGLEM". RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS 19 Tryk skal fremstå med rude, have rød hovedbetjeningsknap for , sort knap for reset / lukning og dioder i afvigende farve for henholdsvis aktiveret, drift og fejl. Energiforsyning til røglemme skal være CE-mærket i henhold til DS/EN 12101-10 som klasse A (2 fuldt uafhængige energiforsyninger, hvor hver energiforsyning skal kunne håndtere systemet fuldt ud). Anlæggene skal være baseret på elektriske oplukkeenheder. Styring og overvågning skal udføres efter retningslinier i DS/EN 12101-9. Anlæg, der kræver montering af sikkerhedsafbrydere, skal ved aktivering af denne, medføre tydelig, visuel fejlalarm ved / i tryk. Anlæggene skal i øvrigt udføres i overensstemmelse med DBI Vejledning nr. 27 Røgudluftning i øvrige bygningsafsnit fortages via vinduer og døre til det fri. 7 Driftsmæssige forhold Det er vigtigt for sikkerheden i tilfælde af brand, at aktive og passive sikringsforanstaltninger fungerer efter hensigten, og at anvendelsen af bygningerne sker i overensstemmelse med det godkendte. I BR10 er følgende anført: "Brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid". Jf. BR10 kan kommunalbestyrelsen, som en del af den brandtekniske dokumentation forlange: "Dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og bygningsdele vil blive gennemført". 20 RENOVERING AF HORNSLET RÅDHUS Bilag 1 Branddisponeringsplaner Følgende planer er vedlagt som bilag til denne brandtekniske redegørelse: › F._1.010 – Branddisponeringsplan_Parterre › F._1.011 - Branddisponeringsplan_Stuen › F._1.012 - Branddisponeringsplan_1.sal › F._1.113 – Branddisponeringsplan_Storkøkken
© Copyright 2024