1. No category

Vandforsyningsplan
Siden kommunesammenlægningen i 2007, har de enkelte dele af kommunen været omfattet af seks meget forskellige vandforsyningsplaner fra de
oprindelige sammenlægningskommuner.
Med Vandforsyningsplan 2013 fastlægges, for første gang, ensartede rammer for udbygning af vandværkerne i Randers Kommune, og for
kommunens administration efter reglerne i vandforsyningsloven.
Vandforsyningsplanen består af:
Redegørelse for grundlaget for planen.
Beskrivelse af den eksisterende forsyningsstruktur og de forskellige typer af forsyningsanlæg.
Plan for forsyning af de enkelte dele af kommunen med drikkevand.
Vandforsyningsplan 2013 er udarbejdet efter regler i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009 med senere
ændringer samt tilhørende bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning af 21. december 2011.
Vandforsyningsplan 2013 er godkendt på byrådets møde den 17. juni 2013.
Hovedpunkter:
Vurdering af eksisterende vandværker og boringer
Forsyningsområder
Drikkevandssikkerhed
Forsyningssikkerhed
Anlægskvalitet
Grundlag
Byrådet har i forslag til visionspolitik for klima, natur og miljø for perioden 2013 til 2017 og i forslag til kommuneplan 2013 opstillet målsætninger for
forsyning af borgere og erhvervsvirksomheder med vand og for beskyttelse af grundvandet. Vandforsyningsplanen skal medvirke til at realisere
disse målsætninger.
På den anden side fastlægger kommuneplanen også nogle rammer, som vandforsyningsplanen skal respektere. Endelig skal
vandforsyningsplanen også udarbejdes indenfor de rammer, der følger af gældende lovgivning og eventuelle krav i de statslige vandplaner og
kommunens vandhandleplaner.
Byrådets vision
"Kvaliteten af drikkevandet har afgørende betydning for vores sundhed. Alle skal derfor sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige
mængder af drikkevand af god kvalitet, baseret på uforurenet grundvand."
Politikker
Byrådet har vedtaget "Vision 2017 ­ vi vil mulighederne". For at fastholde og gennemføre visionerne er der udarbejdet 13 visionspolitikker, hvoraf
én omhandler klima, natur og miljø.
Visionspolitikken for klima, natur og miljø for perioden 2013 til 2017 er under politisk behandling og forventes vedtaget endeligt i byrådet medio
2013. Politikken tager afsæt i fire politiske visioner, som Byrådet har formuleret for klima, natur og miljø. Forsyning med drikkevand og
grundvandsbeskyttelse er indeholdt i vision 2.
Vision 2
Randers Kommune har etableret skove og vådområder. De nye skovområder bidrager til beskyttelse af drikkevand, forbedring af landskabets
grønne forbindelser og etablering af attraktive og rekreative områder for borgerne.
Med hensyn til drikkevand er der i Vision 2 angivet følgende:
Vi passer på drikkevandet
Kvaliteten af drikkevandet har afgørende betydning for vores sundhed. Alle skal derfor sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige
mængder af drikkevand af god kvalitet, baseret på uforurenet grundvand.
Drikkevandet indvindes i dag fra grundvandet og kan drikkes uden videregående rensning. Men rent drikkevand er ikke en selvfølge i fremtiden.
Grundvandet er sårbart og trues af forurening fra menneskeskabte aktiviteter. Det kan blandt andet være nitratforurening fra gødskning af
landsbrugsjord, forurening af sprøjtegifte fra husholdninger og landbrug eller forurening fra gamle industrigrunde. Det kræver derfor fortsat fokus og
en øget indsats at sikre tilstrækkelige mængder drikkevand af høj kvalitet baseret på rent og urenset grundvand.
Det vil vi:
Vi gennemfører planlægning og indsatser for at beskytte og sikre rent drikkevand. Det sker blandt andet i samarbejde med Naturstyrelsen,
vandværkerne og jordbrugserhvervet. Typiske indsatser kan være reduceret gødnings­ og pesticidforbrug, braklægning eller skovrejsning.
Vi udarbejder i 2013 en samlet vandforsyningsplan for Randers Kommune. Heri skal vandforsyningsstrukturen fastlægges. Det kortlægges,
hvilke områder i kommunen, der skal forsynes fra enkelte vandforsyningsanlæg.
Vi undersøger vandkvaliteten ved de 650 enkelte vandforsyningsanlæg i Randers Kommune. Ved utilfredsstillende vandkvalitet stilles krav
om etablering af anden vandforsyning.
Nyttige links
Vision 2017 - vi vil mulighederne
"Visionspolitik for klima, natur og miljø, 2013­2017"
Kommuneplanlægning
Ifølge Kommuneplan 2013 for Randers Kommune er det byrådets mål, at arbejde for, at beskyttelsen af grundvandet skal prioriteres højere end
arealanvendelse og aktiviteter, der indebærer risiko for forurening.
Ved udlæg af areal til byformål er det vigtigt, at der tages hensyn til grundvandet, især til de forekomster der er væsentlige for den fremtidige
vandforsyning (OSD­områder, indvindingsoplande til almene vandværker, beskyttelseszonen ved drikkevandsboringer, samt boringsnære
beskyttelsesområder).
Før der udlægges arealer til byformål indenfor disse områder, foretages en konkret vurdering. Vurderingen skal afklare, hvordan der gennem
arealdisponering og anvendelsesbestemmelser mv. tages hensyn til grundvandet. Heri skal indgå en vurdering af mulighederne for alternative
retninger for byvækst, den naturlige beskyttelse af grundvandet i de enkelte områder samt, mulighederne for at undgå eller kontrollere en
forurening. Beliggenheden af kommuneplanens byvækstarealer i forhold til de gældende OSD­områder er vist på kortet.
Områder med særlige
drikkevandsinteresser
(OSD)
Byvækstareal
10 km
Nyttige links
Kommuneplan 2013
Statens vandplaner
Beskyttelse og udnyttelse af grundvand reguleres efter de statslige vandplaner for Randers fjord, Mariager fjord og Limfjorden. Se retningslinjen i
Kommuneplan 2013, afsnit 6.1. Med hensyn til status for vedtagelse af statens vandplaner og kommunens vandhandleplan henvises til siderne om
Vandplaner.
Vandforsyningsplanen må ikke være i modstrid med de mål og rammer, der er fastsat i kommuneplanen.
Vandplan
2 / 20 I medfør af miljømålsloven har de statslige miljøcentre udarbejdet vandplaner. Planerne blev endeligt vedtaget ultimo 2011, men skal på grund af en
klage til Miljø­ og Naturklagenævnet igennem en fornyet offentlighedsperiode i foråret 2013.
Planerne fastlægger mål for de forskellige vandforekomster med det overordnede mål at opnå "god økologisk tilstand" i 2015. "God økologisk
tilstand" omhandler både kvantitative og kemiske forhold.
I vandplanerne er fastsat følgende målsætninger for grundvand:
Grundvandsstanden må kvantitativt ikke være påvirket af menneskeskabte ændringer så:
tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål,
der kan ske forringelse af tilstanden for disse vandområder, og
der kan ske en signifikant skade på terrestriske naturtyper, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten.
Miljømålene for grundvandsforekomsternes kemiske tilstand er, at:
den elektriske ledningsevne ikke indikerer saltvandspåvirkning eller anden påvirkning,
kvalitetsstandarder anvendt under anden relevant EU-lovgivning ikke overskrides,
tilknyttede vandområder kan opnå deres miljømål,
der ikke kan ske betydende forringelser af den økologiske eller kemiske kvalitet for disse vandområder, og
der ikke kan ske en betydende skade på terrestriske naturtyper, der afhænger direkte af grundvandsforekomsterne.
Vandplanerne fastlægger blandt andet følgende prioritering af ressourcen:
1. Drikkevandsformål
2. Tilstanden i vandløb, søer, enge og moser
3. Markvandingsformål
Vandforsyningsplanen skal være i overensstemmelse med vandplanerne.
Nyttige links
Statens vandplaner
Vandhandleplan
Vandkvaliteten i Danmark skal forbedres i henhold til EU­ direktiver. Den nødvendige indsats beskrives i de statslige vandplaner. Kommunen har i
2012 udarbejdet en vandhandleplan, som beskriver, hvor og hvornår kommunen realiserer de statslige vandplaners indsatsprogrammer.
Statens vandplaner blev endeligt vedtaget ultimo 2011, men skal på grund af en klage til Miljø­ og Naturklagenævnet igennem en fornyet
offentlighedsperiode i foråret 2013.
I statens vandplan er der for Randers Kommune ikke anført supplerende indsatser for grundvand, jf. vandplan i menuboksen til venstre. I 1.
vandplanperiode er kravene til grundvandets kvantitative tilstand omfattet af undtagelsesbestemmelserne og der stilles således ikke krav til
vandindvinding i denne planperiode.
I vandløbsoplande, hvor der er ringe kvantitativ tilstand som følge af vandindvinding, vil staten frem mod næste vandplan foretage en nærmere
vurdering af behovet for en indsats for at reducere eller flytte indvindingen af grundvand. Dette kan betyde, at der på sigt skal reduceres eller flyttes
på indvindingen af grundvand. I planperioden 2010 ­ 2015 skal Randers Kommune meddele tilladelse til indvinding af grundvand til ca. 50
vandværker og ca. 50 markvandingsanlæg.
Vandplanens virkemidler til at opnå god kvantitativ tilstand:
​ Reduktion/flytning af kildepladser
​ Kompensationsudpumpning til vandløb
Der skal ikke iværksættes en indsats i relation til grundvandets eventuelle kemiske påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyper. I 1.
vandplanperiode er kravene til grundvandets kemiske tilstand omfattet af undtagelsesbestemmelserne.
Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde
indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Jf. bekendtgørelse om indsatsplaner.
Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning ­ som en
grundlæggende foranstaltning.
Nyttige links
Vandhandleplan for Randers Kommune
Statens vandplaner
Bekendtgørelse om indsatsplaner
3 / 20 Indsatsplaner
I henhold til vandplanerne skal der udpeges områder med drikkevandsinteresser (OD) og områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).
Indenfor OSD og vandværkers indvindingsoplande skal kommunen udpege områder på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen,
forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til
sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). For at sikre beskyttelsen af grundvandet indenfor disse områder, skal der udarbejdes
indsatsplaner, der beskriver, hvilke indsatser der er nødvendige for at sikre, at der kan indvindes rigeligt grundvand af en tilfredsstillende kvalitet.
I Randers Kommune er der udlagt fire områder med særlige drikkevandsinteresser og adskillige indvindingsoplande til almene vandforsyninger,
der ligger uden for disse. Randers Kommune har i 2012 ikke påbegyndt indsatsplanlægningen, da planlægningen afventer resultatet af statens
grundvandskortlægning. Det første kortlagte område forventes afsluttet i 2013. Når statens grundvandskortlægning for interesseområderne
foreligger, vil Randers Kommune iværksætte en indsatsplanlægning for at beskytte og sikre rent drikkevand. Indsatsplanlægningen vil blive
iværksat og prioriteret i den samme rækkefølge som statens grundvandskortlægning bliver afrapporteret i.
Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den
politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger.
I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse vurderes behovet for udpegning af boringsnære beskyttelsesområder
(BNBO).
Områder med særlige
drikkevandsinteresser
(OSD)
Indvindingsoplande
for almen
vandforsyning
Byvækstareal
10 km
Nyttige links
Vandværksboringer
Bekendtgørelse om indsatsplaner
Planens indhold og opbyning
Vandforsyningsplanen er delt op i 5 dele:
Plan ­ udlægger rammerne inden for hvilke, den fremtidige forsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden.
Status­ og forudsætninger ­ beskriver bl.a. eksisterende forhold for de almene vandværker, enkeltanlæg, vandforbrug, grundvandsressourcen
og grundvandsbeskyttelsen.
Bilag ­ indeholder bl.a. notater om principper for vurdering af vandværkerne.
Kort ­ fastlægger bl.a. de almene vandværkers forsyningsgrænser.
Status for dit vandværk ­ indeholder en statusbeskrivelse med vurdering for det enkelte almene vandværk.
Plandelen er bygget op omkring en række fokusområder, som er:
Forsynings- og indvindingsstruktur
Forsyningsområder
Forsyningssikkerhed
Drikkevandssikkerhed
Lokalisering af nye kildepladser
Til hvert fokusområde er der knyttet målsætninger, som ønskes realiseret i planperioden. For at realisere målsætningerne er der til hvert
4 / 20 fokusområde opstillet en række retningslinjer. Retningslinjerne i vandforsyningsplanen udgør administrationsgrundlaget for sagsbehandlingen på
vandforsyningsområdet.
Nyttige links
Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning
Indvinding og ledningsnet
Målsætninger
For at udnytte grundvandsforekomsterne optimalt, skal vandforsyningen i det omfang, det er hensigtsmæssigt, bygge på en decentral
struktur.
Vandindvindingen skal ske spredt for at sikre forsyningssikkerhed og naturinteresser.
Indvindingen af grundvand skal begrænses til det nødvendige.
Retningslinjer
Indvinding til drikkevand skal i videst muligt omfang ske fra områder med særlige drikkevandsinteresser.
Grundvandsressourcen skal udnyttes således, at negative effekter på vandkvalitet, vådområder og recipienter minimeres.
Indvindingstilladelser gives kun til et acceptabelt vandforbrug for at minimere svind og overforbrug.
Ledningsnettet skal udbygges med henblik på at kunne forsyne alle fremtidige forbrugere af drikkevand i forsyningsområdet.
Redegørelse
Vandforsyningen i kommunen varetages af vandværker og distributionsselskaber samt et stort antal enkeltanlæg af varierende størrelse. I tabel 1
ses den oppumpede vandmængde. Den er angivet omtrent ud fra indberettede tal for 2011.
Tabel 1: Antal vandværker og enkeltanlæg med oppumpet vandmængde fordelt på anlægstype.
Vandværkernes størrelsesfordeling er illustreret i figur 1 og 2. Verdo (4 vandværker) samt Assentoft, Dronningborg og Strømmen vandværker
ligger over eller tæt på vandsektorlovens størrelsesgrænse på 200.000 m3 leveret vand pr. år. Tilsammen indvinder disse vandværker 61 % af den
samlede mængde vand indvundet af almene vandværker.
15 vandværker indvinder mellem 50.000 og 200.000 m3 vand pr. år. De indvinder 25 % af den samlede mængde.
Næsten halvdelen af vandværkerne indvinder mindre end 20.000 m3 vand pr. år, og deres indvinding udgør kun 2 % af den samlede mængde.
Figur 1: Antal vandværker og oppumpet vandmængde.
5 / 20 Figur 2: Oppumpet vandmængde og størrelse af vandværker.
Den fremtidige forsyning med drikkevand i Randers Kommune skal baseres på decentralt placerede, almene vandværker suppleret med enkelte
ikke­almene fællesvandværker. En decentral indvinding reducerer påvirkningen af de enkelte grundvandsmagasiner, hvorved indvirkningen på
natur­ og vådområder minimeres. Ligeledes giver en decentral forsyningsstruktur øget forsyningssikkerheden i kommunen, idet en eventuel
forurening af grundvandsmagasin eller vandforsyning begrænses til at påvirke færre vandværker og dermed et færre antal forbrugere.
Den decentrale struktur med lokale, selvstyrende vandværker eller distributionsselskaber kan opretholdes blandt andet ved øget teknisk og
administrativt samarbejde mellem værkerne. Øget samarbejde kan endvidere give en mere rationel drift af de små og mellemstore vandværker.
Flertallet af vandværkerne er medlem af Vandråd Randers.
Randers Kommune anbefaler at velbeliggende og velfungerende boringer opretholdes ved sammenlægning af vandværker med henblik på
opretholdelse af den spredte indvinding.
Det fastlægges ikke, i hvilken takt vandværker skal udbygge ledningsnettet. Det forudsættes primært at ske efterhånden som nye forbrugere i det
naturlige forsyningsområde skal tilsluttes.
Derudover vil vandværkerne også løbende skulle vurdere behovet for udbygning, for på længere sigt at forsyne nye forbrugere og nye byområder i
det fremtidige forsyningsområde. Vandværker skal vurdere muligheden for, med tiden, at etablere nødforsyningsledninger til andre vandværker
eller øge kvalitet og forsyningssikkerhed med ringforbindelser. Vandværket sikrer i budgetlægningen, at der løbende skaffes midler til finansiering
af udbygningen.
Anlægstyper
Et alment vandværk ­ i planen blot kaldet vandværk ­ forsyner mindst 10 ejendomme.
Vandværkerne varierer i størrelsen fra 10 til ca. 11.000 tilsluttede ejendomme.
Et ikke­alment fællesvandværk forsyner fra 2 til 9 ejendomme.
Et distributionsselskab modtager vand fra et andet vandværk og leverer det videre til forbrugerne.
Et større enkeltanlæg indvinder vand til f.eks. industrier til brug i produktionen eller til vanding af afgrøder på marker og i væksthuse.
Et enkeltanlæg forsyner kun én ejendom.
Forsyningsområder
Hvert alment vandværk tildeles et forsyningsområde.
Forsyningsområdet opdeles i det naturlige forsyningsområde og det fremtidige.
Fire steder i kommunen er der ejendomme udenfor forsyningsområde.
6 / 20 Naturlige
vandforsyningsområder
Fremtidige
vandforsyningsområde
Ejendomme uden
forforsyningsområde
10 km
Nyttige links
Vandforsyningsloven § 21
Målsætning og retningslinjer
Målsætning
Flest mulige ejendomme skal kunne tilbydes forsyning af drikkevand fra vandværkerne på rimelige vilkår.
Retningslinjer
Vandværkernes forsyningsområde med opdeling i det naturlige og det fremtidige forsyningsområde fremgår af vandforsyningsplanens
kortbilag.
Vandværket har som hovedregel pligt til forsyning af drikkevand i hele forsyningsområdet og har ret til forsyning i hele det naturlige
forsyningsområde.
Eksisterende erhvervsvirksomheder herunder landbrug i det naturlige forsyningsområde kan tilsluttes, hvis vandværket vurderer at det er
teknisk og økonomisk muligt.
Når en ejendom tilsluttes almen vandforsyning, skal hele ejendommen som hovedregel tilsluttes.
Ved tilslutning af ejendomme til almen vandforsyning skal ubenyttede boringer og brønde sløjfes forskriftsmæssigt.
Behov for vand af drikkevandskvalitet til nye erhvervsvirksomheder skal som hovedregel dækkes af almene vandforsyninger.
Om muligt skal anvendes sekundavand til markvanding og andre erhvervsmæssige formål.
Der skal udarbejdes takstblade efter ensartede principper i henhold til det fælles takstblad for Randers Kommune, samt Miljøstyrelsens og
FVD's vejledning.
Som udgangspunkt vil der ikke blive meddelt tilladelse til erstatningsboringer til enkeltanlæg i det naturlige forsyningsområde.
Vandværket har ret og pligt til forsyning af drikkevand i nye byområder. Ledningsnettet udbygges gradvist sammen med den øvrige
infrastruktur til de nye byområder.
Vandværket har pligt til forsyning af ikke­almene fællesvandværker, der ønsker tilslutning.
Hvor grænser for forskellige vandværkers forsyningsområde gennemskærer kommuneplanens fremtidige byområder angiver
områdegrænsen alene, hvor stor en del af området vandværket skal forsyne. Beliggenheden af grænsen fastlægges endeligt efter dialog
med de berørte vandværker, når byområdets infrastruktur er endeligt fastlagt i en lokalplan.
Nyttige links
Miljøstyrelsens vejledning om takstblade
FVD's vejledning om taktsblade
Miljøstyrelsens vejledning om sløjfning af boringer
Vandværkets forsyningsområde
7 / 20 Hvert alment vandværk tildeles et forsyningsområde.
Forsyningsområdet opdeles i det naturlige forsyningsområde og det fremtidige.
Fire steder i kommunen er der er der ejendomme udenfor forsyningsområde.
Det enkelte vandværks forsyningsområde svarer med enkelte justeringer til det område, som vandværket skal forsyne ifølge de gældende
vandforsyningsplaner. Undtagelse er vandværkerne Fløjstrup, Fårup, Tvede og Verdo.
Det forudsættes, at vandværker med generelle vandkvalitetsproblemer eller uacceptable teknisk­hygiejniske forhold enten nedlægges eller får
forholdene bragt i orden.
To vandværker udenfor kommunen forsyner forbrugere i Randers kommune, se tabel 1, mens Fårup og Sdr. Vinge Vandværk er de eneste
vandværker, som i øjeblikket forsyner forbrugere i andre kommuner. Ifølge Vandforsyningsplan 2010­2020 for Favrskov Kommune har Væth
Udflytter Vandværk også et forsyningsområde i Favrskov Kommune. På sigt skal vandværket i dette område forsyne 4 forbrugere.
Tabel 1: Vandværker uden for kommunen med forbrugere i Randers Kommune.
Vandværkets forsyningsområde
Ejendomme beliggende tæt ved grænsen for forsyningsområdet kan oveføres til et andet vandværks forsyningsområde, hvis der enighed mellem
de berørte vandværker og forbrugeren.
Ejendomme beliggende tæt ved et eksisterende ikke­alment vandværk kan vælge at tilslutte sig det ikke­almene vandværk, hvis det økonomisk er
væsentligt mere fordelagtigt end tilslutning til det almene vandværk.
Vandværket udbygger som hovedregel ledningsnettet og øvrige anlæg efter at have kapacitet til at forsyne alle forbrugere (både boliger og
erhverv) i forsyningsområdet med drikkevand. Derfor er der generelt tilslutningspligt for alle forbrugskategorier. Hvis særlige forhold gør sig
gældende kan forbruger og vandværk dog i enighed aftale at en del af en ejendom (f.eks. erhvervsdelen) ikke tilsluttes. Vandværket skal udbygge
ledningsnet m.m. med henblik på forsyning af nye byområder, jf. kommuneplanens rammer. I forbindelse med byggemodning af områderne
overføres de til det naturlige forsyningsområde.
Hvor grænse for forsyningsområde gennemskærer et nyt byområde, således at flere vandværker som udgangspunkt skal forsyne hver sin del af
området, skal beliggenheden af grænsen betragtes som foreløbig. Når tidspunktet for udbygning af et område nærmer sig og områdets
infrastruktur planlægges, tager kommunen stilling til, hvilke vandværker der skal forsyne hvilke dele af området. Vandværker skal dimensionere
ledninger og forsyningskapacitet i øvrigt med henblik på at forsyne vandværkets forholdsmæssige del af det nye byområde.
Angivelserne i gældende vandforsyningsplaner om bestemte vandværkers fremtidige overtagelse andre vandværkers forsyningsområde bevares
uændret. Se tabel 2.
Tabel 2: Vandværkers overtagelse af forsyningsområde ved nedlæggelse af vandværk.
Sløjfning af boringer
For at minimere risikoen for forurening af grundvandet gennem boringer og brønde er det generelt ønskeligt, at der er så få brønde og boringer
som muligt. Derfor kan der normalt ikke meddeles tilladelse til opretholdelse af boring eller brønd til havevanding, kreaturvanding eller anden
sekundær brug, når ejendommens øvrige forbrug skal leveres fra vandværk.
8 / 20 Forsyningsområder
Nuværende
vandforsyningsområde
Områder forsynet af
vandværk udenfor
kommunen
Ejendomme uden
forforsyningsområde
10 km
Nyttige links
Naturlige forsyningsområde
Fremtidige forsyningsområde
Uden for forsyningsområde
Bekendtgørelse om sløjfning mv. af boringer
Kommuneplan 2013
Naturlige og fremtidige forsyningsområde
Det naturlige forsyningsområde
Det naturlige forsyningsområde omfatter de ejendomme, som på det aktuelle tidspunkt allerede er tilsluttet, samt de ejendomme som umiddelbart
kan tilsluttes uden uacceptabelt store udgifter for vandværket. Området omfatter alle ejedomme som kan tilsluttes det eksisterende ledningsnet ved
etablering af en forsyningsledning med en længde, som normalt ikke overstiger 500 meter. Områdets udstrækning er vist på kortet.
Vandværket har med enkelte undtagelser ret og pligt til forsyning af alle ejendomme i området.
I det naturlige forsyningsområde vil normalt ikke blive givet tilladelse til erstatningsboringer.
Hvis der opstår akutte tekniske eller kvalitetsmæssige problemer med boringer eller brønde på ejendomme i det naturlige forsyningsområde, så
der skal etableres ny boring, vil kommunen meddele ejeren, at der skal ansøges om tilladelse til at etablere ny boring samt, at det kan forventes, at
der meddeles afslag på ansøgningen. Reglerne står i vandforsyningslovens § 21.
Det fremtidige forsyningsområde
Det fremtidige forsyningsområde omfatter alle øvrige ejendomme i forsyningsområdet, men som ligger udenfor det naturlige forsyningsområde.
Vandværket har med enkelte undtagelser pligt til forsyning af alle ejendomme i området, dog under hensyntagen til de økonomiske og tekniske
muligheder, jf. vandforsyningslovens regler.
9 / 20 Naturlige
vandforsyningsområder
Fremtidige
vandforsyningsområde
Ejendomme uden
forforsyningsområde
10 km
Nyttige links
Vandforsyningslovens § 21
Vandforsyningsloven om forsyningspligt
Uden for forsyningsområde
Områder med ejendomme uden for forsyningsområde omfatter de ejendomme, som ligger så langt fra et alment vandværks forsyningsledninger, at
det i øjeblikket ikke er økonomisk og praktisk muligt at etablere en forsyningsledning. F.eks. problemer med vandkvaliteten på grund af lange
forsyningsledninger og lille forbrug.
Fire steder i kommunen ligger et større antal ejendomme for langt fra et vandværk, nemlig syd for Brusgård, nord for Fløjstrup, syd for Fårup og øst
for Tvede. Når et alment vandværk i et tilstødende forsyningsområde har udbygget ledningsnettet i nærheden af området overføres ejendommene
til vandværkets fremtidige forsyningsområde ved tillæg til vandforsyningsplanen. Se nedenstående kort.
Ejendomme uden
forforsyningsområde
10 km
Nyttige links
10 / 20 Fremtidige forsyningsområde
Forsyningssikkerhed
Målsætninger
Vandforsyningen skal baseres på veldrevne almene vandværker af høj teknisk standard.
Vandværkernes forbrugere skal til stadighed kunne forvente en stabil forsyning af høj kvalitet.
Retningslinjer
Randers Kommune anbefaler, at almene vandværker arbejder aktivt for at opnå og vedligeholde en tilfredsstillende forsyningssikkerhed.
Ved fornyelse af almene vandværkers indvindingstilladelse fastsættes indvindingsreserven til 25 % af gennemsnittet af de seneste 3 års
oppumpede vandmængder.
Redegørelse
Hvilke krav der må stilles til vandværkets forsyningssikkerhed vil i sagens natur afhænge af antallet af forbrugere og deres følsomhed overfor
forsyningssvigt. Et stort antal forbrugere stiller krav om en høj grad af forsyningssikkerhed men vil også give et bedre økonomisk grundlag for de
nødvendige investeringer. Et særligt forhold gør sig gældende hvis forsyningsområdet indeholder særligt sårbare forbrugere, såsom ældre­ og
børneinstitutioner samt virksomheder som fremstiller eller forarbejder fødevarer.
Randers kommune har i statusbeskrivelsen af vandværkerne taget udgangspunkt i det niveau af forsyningssikkerhed, som må forventes af et
vandværk som forsyner et større bysamfund eller forbrugere med stor afhængighed af en stabil forsyning. Læs mere om notatet i faktaboksen til
højre.
Ved disse vandværker skal der typisk være:
mulighed for nødforsyning fra et andet alment vandværk direkte i ledningsnettet og/eller flere boringer,
rentvandsbeholder med en passende størrelse,
mulighed for forsyning med nødstrøm,
beredskabsplan til afhjælpning af pludseligt opståede driftsforstyrrelser,
adgangskontrol og alarmer på boringer og bygningerdriftsovervågning,
fortrinsvis med elektronisk overvågning.
Alle vandværker, uanset størrelse, kan dog have fordel af at have beredskabsplan og driftsovervågning med alarmer.
Notat
Principper for vurdering af forsyningssikkerhed på almene vandværker
Drikkevandssikkerhed
Målsætning
Vandforsyningen skal vedvarende arbejde for at levere den bedst mulige vandkvalitet, der som minimum opfylder lovens krav om
drikkevandskvalitet.
Forsyningen skal baseres på uforurenet grundvand, der kun skal gennemgå simpel vandbehandling. Dette gælder også enkeltanlæg.
Vandværker, der indvinder fra bynære boringer, skal løbende overveje muligheden for nye kildepladser.
Alle borgere skal have adgang til uforurenet drikkevand.
Eksisterende kildepladser skal sikres mod forurening.
Retningslinjer
Ved alle boringer skal der udlægges sikringszone (min. 10 meter) og beskyttelseszone (min. 25 meter) efter gældende regler. Ved bynære
boringer skal sikringszonen normalt være indhegnet.
Anlæg og ledningsnet skal indrettes, dimensioneres og drives, så der ikke opstår vandkvalitetsproblemer.
Vandværker med en udvikling i vandkvaliteten hen imod utilfredsstillende kvalitet skal fremsende en handlingsplan.
Redegørelse
Randers Kommune fører tilsyn med vandværkernes udlæg af sikringszone, mens tilsynet med 25 m beskyttelseszonen varetages af staten
(Fødevareerhverv). Efter kommunens tilsynsrunde i 2010­13 er enkelte vandværker pålagt at udbedre mangler ved sikringszonen.
Kommunen har søgt om statsstøtte til udlæg af boringsnært beskyttelsesområde ved boringer med indvindingsopland udenfor områder med
11 / 20 særlige beskyttelsesinteresser.
Vandværkets rutinemæssige tilsyn med de hygiejniske forhold er vigtigt for at forebygge forurening af drikkevandet. Der bør udarbejdes procedurer
afpasset vandværkets størrelse for at sikre og højne vandkvaliteten og for at sikre forbrugerne mod utilfredsstillende hygiejnisk kvalitet af
drikkevandet.
Hvis analyse af vandprøver fra vandværket viser, at drikkevand til forbrugerne ikke kan overholde de gældende grænseværdier for indhold af
skadelige stoffer søges årsagerne til forureningen fundet i et samarbejde med kommunen. Om fornødent pålægges vandværket at lave en
handleplan for at løse problemet og forebygge at det opstår igen.
På lignende måde kan kommunen pålægge vandværket at udarbejde en handlingsplan, hvis analyse af prøver fra boringsvandet eller drikkevandet
viser et stigende indhold af skadelige stoffer, som på sigt kan give problemer med at levere drikkevand af tilstrækkelig kvalitet.
Beskyttelsesområder
Områder med særlige drikkevands­ interesser, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet.
Indsatsområder, hvor der foretages en nærmere kortlægning for at kunne prioritere beskyttelsen af grundvandet og udarbejde konkrete planer for
beskyttelse.
300 m beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, hvor der ikke må etableres anlæg, der kan forurene grundvandet.
Boringsnært beskyttelsesområde omfatter arealer i en afstand af 25­300 m fra boringen. Efter behov pålægges ejendomme forbud mod
forurenende aktiviteter.
25 m beskyttelseszone. Lovpligtig sprøjtefri zone.
10 m sikringszone. Arealerne ejes typisk af vandværket og er indhegnet.
Vandværksboringer
Målsætninger
Nye boringer til almen vandforsyning bør placeres der, hvor der findes mest mulig naturlig beskyttelse i form af lerlag med en betydende
mægtighed og reduktionskapacitet.
Af hensyn til påvirkning af beskyttet natur og målsatte vandløb er det ønskeligt, at den decentrale indvindingsstruktur så vidt muligt
opretholdes.
Retningslinjer
Overordnet skal placeringen af nye kildepladser følge de gældende retningslinjer i Statens Vandplaner (henholdsvis Hovedvandopland 1.1
Nordlige Kattegat, Skagerak,1.2 Limfjorden, 1.3 Mariager Fjord og 1.5 Randers Fjord).
Nye kildepladser bør i videst muligt omfang etableres inden for de udlagte særlige drikkevandsområder (OSD).
Nye boringer til almen vandforsyning bør etableres i det åbne land, med præference til skovarealer, udyrkede eller vedvarende brakarealer.
Redegørelse
Grundvandskvaliteten i Randers Kommune er varierende, men generelt så god på vandværkernes kildepladser, at vandværkerne i øjeblikket er i
stand til at levere drikkevand, der overholder kriterierne for drikkevandskvalitet.
I forbindelse med vandforsyningsplanlægningen har kommunen fået foretaget en vurdering af alle boringer på almene vandværker med hensyn til
ydelse, sårbarhed og grundvandskvalitet. En sammenfattende karakteristik af den enkelte boring fremgår af nedenstående kort. Nærmere
oplysninger finder du i vandværksvurderingerne under Dit vandværk.
God
Rimelig
Dårlig
Områder med særlige
drikkevandsinteresser
(OSD)
Indvindingsoplande
for almen
vandforsyning
Byvækstareal
12 / 20 10 km
Nyttige links
Eksempler på initiativer, der beskytter grundvandet.
Hvilke stoffer truer grundvandet?
Dit vandværk
Initiativer der beskytter grundvandet
Følgende er initiativer, der har til formål at beskytte grundvandet.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Skovrejsning
Dyrkningsaftale med landmændene
Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer
Oprydning på forurenede grunde
Tilsyn med fylde­ og vaskepladser, hvor der håndteres pesticider
Tilsyn med forureningstruende aktiviteter hos industrien
Undgå uønsket nedsivning fra spildevandsanlæg
Begrænse brugen af pesticider hos private husejere
Regulering af by- og erhvervsudvikling
Skånsom indvinding hos vandforsyningerne
Nyttige links
Naturstyrelsens side om grundvand
Stoffer der truer grundvandet
Følgende er stoffer, der truer grundvandet.
Olie- og benzin kommer fra spild eller utætte tanke på benzinstationer, olietanke hos industri og private husejere.
MTBE er et stof, der findes i blyfri benzin. Det kommer fra benzinstationer og tanke med benzin hos industrier.
Organiske opløsningsmidler har været brugt til tøjrensning på renserier, til affedtning hos metalvirksomheder og på farve­ og lakfabrikker.
Pesticider bruges til at bekæmpe ukrudt, svampe og insekter. Midlerne bruges både hos gartnerier, landbrug og af private haveejere. BAM
(2,6-dichlorbenzamid) er det hyppigst fundne stof i Danmark. Det stammer fra ukrudtsmidlerne Prefix og Casoron. Det er i dag forbudt at
anvende disse stoffer.
Kvælstof bruges af landbruget som gødning på markerne. Det er især vandet i korte boringer og brønde, der indeholder meget kvælstof
(nitrat).
Nyttige links
Mere om kvælstof og pesticider
Mere om kilder til anden jordforurening
Eksisterende forhold
Vandforsyningsplanen tager udgangspunkt i en situation med mange velfungerende fælles vandforsyningsanlæg og et stort antal ejendomme og
virksomheder med en tilfredsstillende egen forsyning.
Planen bygger videre på den forsyningsstruktur, som er fastlagt i vandforsyningsplanerne for de 6 sammenlægningskommuner.
13 / 20 Sammenlægningskommunerne
Langå
Nørhald
Purhus
Randers
Del af Sønderhald
Del af Mariager
Forsyningsstruktur
Randers Kommune har en decentral vandforsyningsstruktur.
De fleste forbrugere i byerne og deres nærområde er forsynet fra almene vandværker med tilsluttede distributionsselskaber, mens det i
landområdet er mere almindeligt at have egen boring eller brønd (enkeltanlæg). Mange landbrug og enkelte andre erhvervsvirksomheder i
landområdet har også egen indvinding.
Enkelte steder er ejendomme forsynet af vandværker uden for Randers Kommune.
Tabel 1: Oversigt over antal forsyningsanlæg.
Den eksisterende forsyningsstruktur og afgrænsning af vandværkernes forsyningsområder er beskrevet i sammenlægningskommunernes
vandforsyningsplaner:
Vandforsyningsplan 2002 ­ 2014 for Langå Kommune.
Vandforsyningsplan 1982 - 2000 for Mariager Kommune.
Vandforsyningsplan 2001 ­ 2004 for Nørhald Kommune.
Statusrapport for vandforsyning 2005­2006 i Nørhald Kommune.
Forslag til vandforsyningsplan 1992-2004 for Purhus Kommune
med amtsrådets godkendelse i 1994.
Vandforsyningsplan 2005 for Randers Kommune.
Vandforsyningsplan 1994 ­ 2000 for Sønderhald Kommune.
Siden vedtagelsen af planerne er der sket justeringer i strukturen og de beskrevne forsyningsgrænser, idet der dels er nedlagt et antal vandværker
og dels er der sket justeringer i grænserne mellem de enkelte vandværker. Grænsen for det område, som det enkelte vandværk forsyner i
øjeblikket (nuværende forsyningsområde), fremgår af kortet.
Nuværende
vandforsyningsområde
14 / 20 10 km
Anlægstyper
Et alment vandværk ­ i planen blot kaldet vandværk ­ forsyner mindst 10 ejendomme.
Vandværkerne varierer i størrelsen fra 10 til ca. 11.000 tilsluttede ejendomme.
Et ikke­alment fællesvandværk forsyner fra 2 til 9 ejendomme.
Et distributionsselskab modtager vand fra et andet vandværk og leverer det videre til forbrugerne.
Et større enkeltanlæg indvinder vand til f.eks. industrier til brug i produktionen eller til vanding af afgrøder på marker og i væksthuse.
Et enkeltanlæg forsyner kun én ejendom.
Almene vandværker
Kommunens tilsynsrunde i 2010 ­2012 på de almene vandværker viser,
at vi generelt har vand nok,
at nogle vandværker har en forsyningskapacitet, som i visse situationer kan være i underkanten i forhold til behovet,
at en del vandværker har behov for at forbedre bygninger og installationer, og
at mange vandværker bør have fokus på en fortsat forbedring af forsyningssikkerhed.
Nyttige links:
Dit vandværk
Indvindingskapacitet
Ved at klikke på linket i faktaboksen til højre, fremgår de almene vandværkers oppumpede mængde i 2011 sammenholdt med størrelsen af
indvindingstilladelsen. En del vandværker mangler endnu at indberette oppumpet mængde i 2012, hvorfor der er anført tallene for 2011.
Mange vandværker skal have fornyet tilladelsen, når den kommunale vandhandleplan er godkendt, formentlig i 2014. Ved fastsættelsen af indvindingens størrelse i den nye
tilladelse vil Randers Kommune tage udgangspunkt i den oppumpede mængde i de sidste 3 år. Kommunen vil samtidig tage en dialog med de fire mindre vandværker, som i
2011 oppumpede mere end tilladt, om behov og årsag til overskridelse.
Nyttige links
Vandværkernes indvindingskapacitet, læs mere her.
Forsyningsevne
Ved at klikke på linket i faktaboksen til højre, fremgår de almene vandværkers forsyningsevne (kapacitet) i forhold til forsyningsområdets
behov/krav.
Forholdet mellem forsyningsevnen og kravet (forsyningsevnefaktoren) skal helst være større end 1,3 for at vandværket til stadighed kan overholde
sine forsyningsforpligtelser.
Kun ganske få vandværker i kommunen har utilstrækkelig forsyningsevne i forhold til de nuværende forbrugeres behov. Generelt forventes de
øvrige vandværker ikke at have problemer med tilstrækkelig vandforsyning i fremtiden inden for nuværende og naturlige forsyningsområde.
Nyttige links
15 / 20 Vandværkernes forsyningsevne, læs mere her.
Kommuneplan 2013
I følge Kommuneplan 2009 forventes den største fremtidige bevækst at skulle ske omkring Randers by, mens en række af kommunens andre
større byer er tildelt en begrænset byvækst.I kommuneplanen er ikke fastlagt, hvornår områderne udbygges, om der kommer boliger, erhverv eller
helt andre byfunktioner eller hvor mange nye forbrugere en byvækst vil resultere i.
Den største byvækst ved Randers by forventes at skulle ske i Verdos forsyningsområde. Vandværkets vurderes at have den fornødne kapacitet til
at forsyne de ny byområder. Derimod kan den forventede fremtidige byvækst give forsyningsproblemer for Sdr. Borup og Råsted Vandværker.
For vandværkerne kan tilslutning af større enkeltanlæg eller overtagelse af forsyningen af andre vandværkers forbrugere også blive en udfordring,
og enkelte større vandærker kan have problemer med at en øget udpumpning fører til en overskridelse af vandsektorlovens grænse på 200.000
m3.
Anlægskvalitet
Randers kommune har gennemført tilsyn med tilstanden af de almene vandværkers bygninger og installationer i 2010­12. På enkelte værker er der
siden ført et opfølgende tilsyn. Vandkvaliteten føres der tilsyn med gennem den rutinemæssige udtagning af vandprøver til analyse. En
sammenfatning af resultaterne af tilsynene for de vandværker, hvor tilsynet gav anledning til anmærkninger, kan du læse via linket i faktaboksen til
højre. I faktaboksen er der også link til notat om principperne for tilstandsvurderingen.
Baggrunden for vurderingen af tilstanden af bygninger og installationer fremgår af tilsynsrapporten, som er fremsendt til det enkelte vandværk efter
tilsynet.
Tilstanden er generelt tilfredsstillende, men 6 vandværker har behov for en væsentlig renovering. De 6 vandværker er alle blandt de mindre
vandværker i kommunen. Vandværkerne har efter tilsynet fået pålæg om at bringe forholdene i orden.
Nyttige links
Vandværkernes anlægskvalitet, læs mere her.
Notat om tilstandsvurdering.
Forsyningssikkerhed
For at sikre, at forbrugerne i akutte situationer har adgang til nok vand af tilfredsstillende hygiejnisk kvalitet, er det vigtigt, at vandværkerne har en
høj forsyningssikkerhed.
Forsyningssikkerheden vurderes blandt andet på baggrund af:
Antal kildepladser.
Antal boringer.
Mulighed for forsyning fra andet vandværk (nødforbindelse).
Kapacitet af rentvandsbeholder.
Mulighed for ekstern elforsyning (nødstrøm).
For vandværker, der har rentvandsbeholder, bør beholderen have kapacitet til at dække forbruget i mindst 8 timer, med mindre der er mulighed for
forsyning fra andet vandværk.
Det valgte grundlag for vurdering af vandværkernes forsyningssikkerhed fremgår af notatet i boksen til højre.
I alt 28 ud af 72 vandværker vurderes at have en forsyningssikkerhed, der er lav eller uacceptabelt lav.
Nyttige links
Forsyningssikkerhed, læs mere her.
Noter til tabellen
1. Beholderkapacitet er et udtryk for det antal timer, som vandet i rentvandsbeholder e. lign. kan dække forbruget ved et middeltimeforbrug i
døgn med max. forbrug.
2. Indregnet den naturlige del af beholder­kapaciteten på pumpestationer på forsyningsnettet til de enkelte vandværker.
3. Ny kildeplads ved Tebbestrupvej med 2 boringer og vandrensnings­anlæg forventes taget i brug i 2013.
16 / 20 Distributionsvandværker
Et distributionsvandværker køber vandet hos et andet vandværk, som har ansvaret for indvinding og for kvaliteten af vandet indtil levering til
distributionsvandværkets ledningsnet.
Distributionsvandværker tildeles også et forsyningsområde, som opdeles i naturligt og fremtidigt forsyningsområde med forsyningspligt for
vandværket.
Tabel 1: Distributionsvandværker.
Nyttige links
Vandværkernes anlægskvalitet, læs mere her.
Vandværkernes forsyningsevne, læs mere her.
Andre forsyningsanlæg
Udover de almene vandværker med tilsluttede distributionsselskaber er også de mindre fælles anlæg og de mange enkeltanlæg vigtige for
vandforsyningen.
Kommunens viden om den oppumpede vandmængde og vandkvaliteten er imidlertid begrænset.
Andre forsyningsanlæg
Ikke almene fællesvandværker
Enkeltanlæg
Industri
Landbrug
Gartnerier og planteskoler
Idrætsanlæg
Øvrige anlæg
Ikke­almene fællesvandværker
Stangerum Vandværk har eget forsyningsområde. For de øvrige ikke­almene fællesvandværker er noteret i tabellen hvilket alment vandværk, der
om fornødent skal overtage forsyningen af fællesvandværkets forbrugere.
Tabel 1: Ikke­almene fællesvandværker.
Nyttige links
17 / 20 Vandværkernes anlægskvalitet, læs mere her.
Vandværkernes forsyningsevne, læs mere her.
Enkeltanlæg
Der er ca. 650 enkeltanlæg i kommunen, som forsyner beboelser med drikkevand. Fordelingen af enkeltanlæg på de enkelte dele af kommunen
fremgår af kortet.
Ejendomme med
egen vandforsyning
10 km
Ordforklaring
Et større enkeltanlæg indvinder vand til f.eks. industrier til brug i produktionen eller til vanding af afgrøder på marker og i væksthuse.
Et enkeltanlæg forsyner kun én ejendom.
Enkeltanlæg skal som udgangspunkt have undersøgt vandkvaliteten cirka hvert 5. år ved at ejeren får udtaget en prøve til analyse for indholdet af
nitrat, fosfor og bakterier, samt enkelte andre parametre. Problemer med bakterier vil ofte kunne løses ved forbedring af indvindingsanlægget,
mens for stort et indhold af nitrat eller fosfor kan være tegn på en generel forurening af grundvandet fra gødning, som udspredes på marker.
Randers Kommune har i 2012 iværksat en mere systematisk udtagning af prøver, således at det sker områdevis, begyndende med ca. 140
enkeltanlæg i den tidligere Randers Kommune. Kommunen opfordrer ejeren af anlægget til også at få prøven analyseret for indholdet af pesticider.
Erfaringsmæssigt har omkring 1/3 af alle boringer og brønde problemer med vandkvaliteten.
Større enkeltanlæg
Større enkeltanlæg omfatter typisk anlæg, der forsyner en erhvervsvirksomhed eller fritidsaktivitet. Typer af anlæg og oppumpet vandmængde i
2011 fremgår af tabellen og den forholdsmæssige fordeling af vandmængder på anlægstype er illustreret i diagram 3.4.3.2.
Oppumpet mængde for landbrug er formodentlig væsentlig større da mange landbrug ikke foretager indberetning.
Tabel 1: Oppumpet vandmængde i 2011 fordelt på anlægstyper.
18 / 20 Figur 1: Oppumpet vandmængde 2011 fordelt på anlægstyper.
Ordforklaring
Et større enkeltanlæg indvinder vand til f.eks. industrier til brug i produktionen eller til vanding af afgrøder på marker og i væksthuse.
Et enkeltanlæg forsyner kun én ejendom.
Dit vandværk
Søg via adresse
Addresse
Tip: Søgning afsluttes med return/enter og kræver at der er indtastet husnummer. Resultatet vises under kortet.
Søg via kort
Tip: Søgningen gennemføres efter dobbeltklik med musen. Det kan enten være et punkt, eller en flade. Efter dobbeltklik kan resultatet ses under kortet og hvis der tegnes påny i kortet, startes der forfra.
Der bliver søgt på:
Vandværk
Oplysninger om dit vandværk
Beliggenhed af vandværk, boringer og indvindingsopland samt jordforureninger.
Teknisk forsyningssikkerhed og forsyningsevne.
Tilstand af anlæg.
Udvikling i indvinding.
Forureningsrisiko for kildepladser.
Boringernes ydelse og sårbarhed.
Udviklingen i vandkvalitet.
Miljøvurdering
Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage miljøvurderinger af planer og programmer, der
kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.
En vandforsyningsplan er omfattet af krav om miljøvurdering, hvis planen påvirker internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt eller hvis
planen fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Herudover skal andre planer og
programmer som i øvrigt fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter miljøvurderes, hvis det vurderes at de kan få væsentlig
indvirkning på miljøet.
I forbindelse med udarbejdelse af Vandforsyningsplan 2013 er der derfor gennemført en screening af planens miljømæssige konsekvenser med
henblik på at vurdere om planen er omfattet af loven og dermed skal miljøvurderes.
19 / 20 På baggrund af den gennemførte screening af forslag til Vandforsyningsplan 2013 er det Randers Kommunes vurdering, at der ikke skal
foretages en miljøvurdering af planen. Kommunen vurderer, at planen ikke er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og at planen ikke påvirker
internationale naturbeskyttelsesområder eller i øvrigt medfører en væsentlig indvirkning på miljøet. Se reglerne i § 4 i Lov om miljøvurdering af
planer og programmer.
Offentliggørelse af kommunens afgørelse skete samtidig med den offentlige høring af vandforsyningsplanen. Afgørelsen blev ikke påklaget
indenfor klagefristen på 4 uger efter offentliggørelsen af afgørelsen.
Du kan se hele miljøscreeningen og Randers Kommunes afgørelse via boksen øverst på siden.
Nyttige links:
Miljøscreening
Lov om miljøvurdering af planer og programmer
20 / 20