copenhagen comfort beds
Tilsynsrapport Sprogcenter Nordsjælland 2012 Hillerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse .......................................................................................................................... 2 Indledning ............................................................................................................................................ 3 Sammendrag fra rapporten............................................................................................................ 3 Generelle tilsynsområder Sprogcenter Nordsjælland 2012.................................................. 5 Tilsynsbesøg 2012............................................................................................................................. 7 Kvantitative målinger på danskuddannelsesområdet ............................................................ 8 Kvalitetsmåling på danskuddannelsesområdet .......................................................................11 Takstfastsættelse på danskuddannelsesområdet...................................................................12 Opfølgning på anbefalinger fra tilsynsrapporten 2011 .........................................................14 Samlet konklusion tilsyn 2012 .....................................................................................................15 Tilsynets anbefalinger tilsyn 2012 ..............................................................................................15 Vedtaget handleplan mellem tilsynet og Sprogcenter Nordsjælland tilsyn 2012 .........16 2 Indledning Hillerød Kommune er driftskommune for det kommunale Sprogcenter Nordsjælland på vegne af 10 nordsjællandske kommuner. Kommunerne er: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal. På vegne af disse nordsjællandske kommuner fører Hillerød Kommune tilsyn med sprogcentrets virksomhed. Tilsynsforpligtelsen for den ordinære undervisning er fastsat i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. § 11, stk. 2 og den arbejdsmarkedsrettede undervisning efter § 16 b. Tilsynet gennemføres af afdelingschef for Jobcenter Hillerød og Sprogcenter Nordsjælland, sammen med sprogcentersekretariatet i Jobcenter Hillerød. Hillerød Kommune udarbejder en årlig tilsynsrapport. Rapporten beskriver tilsynets opfølgning på generelle tilsynsforhold og tilsynsbesøg på Sprogcenter Nordsjælland. Tilsynet med Sprogcenter Nordsjælland er struktureret med følgende aktiviteter: Hyppighed Kvartalsvis Årligt Tilsynsaktiviteter Møder mellem forstander fra Sprogcenter Nordsjælland og afdelingschef i Jobcenter Hillerød Centerrådsmøder Budgetopfølgning Opkrævning for danskundervisning Tilsynsbesøg Gennemgang af årsberetning og virksomhedsplan Gennemgang af kvartalsrapporter fra Social- og Integrationsministeriet Årsregnskabsår og slutkonklusion Sammendrag fra rapporten Rapporten beskriver kommunens opfølgning på generelle tilsynsområder og kommunens årlige tilsynsbesøg på Sprogcenter Nordsjælland, i 2012. De årlige tilsynsbesøg er tematiserede for at give tilsynet og sprogcentret lejlighed til en grundig gennemgang af et givent tema. 3 Generelle tilsynsområder I forhold til udviklingen indenfor de generelle tilsynsområder i 2012 konkluderer tilsynet, at der er en tilfredsstillende udvikling og/eller status på alle områderne. Tilsynsområderne er: Uddannelsestilbud, fysiske rammer, kursistforhold, organisation og administration, økonomisk effektivitet, eksternt samarbejde samt værdier og holdninger. Tilsynet konkluderer overordnet, at Sprogcenter Nordsjælland fremstår som en robust og driftssikker kommunal virksomhed med stort engagement i det faglige, pædagogiske arbejde. Tilsynsbesøg 2012 Tema for tilsynsbesøg 2012 var ”Effektmåling og sammenligning på danskuddannelsesområdet”. Emnet er valgt, fordi det er tilsynets forventning, at der fremover bliver større fokus på effektmåling og sammenligning af sprogcentre på danskuddannelsesområdet, ikke mindst på modultaksterne. I forhold til temaet 2012 gennemgik tilsynet kvartalsrapporterne fra Ministeriet for Børn og Undervisning/Social- og Integrationsministeriet1 og drøftede med sprogcentret, til hvilket formål disse kvantitative målinger kan anvendes. Kvartalsrapporterne på området bliver brugt af tilsynet med henblik på at følge udviklingen i aktiviteter for sprogcentret, og for at få et billede af, hvor sprogcentret er placeret i forhold til landsgennemsnittet. Rapporterne giver dog kun en begrænset indikation på, hvorvidt sprogcentret gennemfører en tilfredsstillende og kvalificeret opgaveløsning. Tilsynet og sprogcentret drøftede mulighederne for at foretage kvalitativ effektmåling på danskuddannelsesområdet, og sprogcentret præsenterede et eksempel på kvalitativ effektmåling fra et af sprogcentrets projekter. Tilsynet finder, at sprogcentret agerer proaktivt på dette område, og at ”dokumentation” af kvaliteten i danskundervisningen er et nyttigt arbejde i forhold til at kunne ”udfordre” modultaksttænkning og udbudsrunder på sprogcenterområdet. Taksterne på modulundervisningen blev drøftet, ikke mindst fordi disse også udgør et oplagt ”sammenligningsgrundlag” for kommunerne. I forbindelse med drøftelsen af takster på danskuddannelsesområdet konstaterede tilsynet, at der er behov for kommunikation og dialog med de faste samarbejdskommuner vedrørende takstfastsættelse og overskudsdeling. Sprogcentret og driftskommunen udarbejder på denne baggrund en redegørelse, der skitserer baggrunden for takstniveauet på sprogcentret. 1 ”Tal på Danskuddannelsesområdet” 4 Generelle tilsynsområder Sprogcenter Nordsjælland 2012 I det følgende fremhæves tilsynets væsentligste bemærkninger til den udvikling, der er sket indenfor de generelle tilsynsområder for 2012. Det skal understreges, at der er tale om akkumuleret viden på områderne, idet at der allerede er en grundlagt viden, som er erhvervet ved udarbejdelsen af de foregående tilsynsrapporter og tidligere tilsynsbesøg. De syv indfaldsvinkler, eller tilsynsområder, som tilsynet interesserer sig for er: 1.Uddannelsestilbud, 2.Fysiske rammer mv. 3. Kursistforhold, 4. Organisation og administration, 5. Økonomisk effektivitet, 6. Eksternt samarbejde,7.Værdier og holdninger. 1. Uddannelsestilbud Der har været gennemført undervisning på alle 3 danskuddannelser og på alle moduler, indenfor den ordinære undervisning. I 2012 er der sket en større forskydning af kursister i fordelingen mellem danskuddannelserne. Andel af DU1-kursister (kursister med meget langsom progression og/eller analfabeter) udgør 12 %, hvilket er en høj procentandel, set i forhold til landsplan. DU1 kursister er den mest ressourcekrævende gruppe grundet de læringsmæssige udfordringer, og det er karakteristisk, at kursister på DU1 ikke når deres afsluttende prøve indenfor normeret tid. Stigningen af DU1 kursister skyldes et sammenfald med stigningen af antal flygtninge. DU2-kursister (med kort uddannelsesbaggrund) er steget til 71 % og DU3-kursister (studievante) er faldet til 15 %. Det særlige tilbud om ”intro-dansk” er et tilbud, der er rettet mod den gruppe udlændinge hvis primære formål for ophold i Danmark er at arbejde på det danske arbejdsmarked. Tilbuddet om intro- dansk blev indført som et lovkrav i 2010, men der har ikke været efterspørgsel på tilbuddet i 2012. For øvrige uddannelsesaktiviteter gælder det, at Sprogcenter Nordsjælland gennemfører opgaven vedrørende kursus i samfundsforhold, dansk kultur og historie for alle de faste samarbejdskommuner. Sprogcentret har i 2012 gennemført 3 arbejdsmarkedsrettede forløb samt et brobygningsforløb til social- og sundhedsuddannelserne. Sprogcentret tilbyder forberedende voksenundervisning (FVU) til alle voksne, der har problemer med at læse, skrive og regne. Sprogcentret har gennemført FVU-undervisning for 727 personer i 2012, og FVU undervisningen har stabiliseret sig på 7 % af sprogcentrets aktivitet. Sprogcentret har afsluttet EU-projektet ”Kvinder på vej” i 2012, og et nyt 3- årigt EUprojekt, kaldet ”Kvinder for Fremtiden”, er startet op. 5 2. Fysiske rammer Tilsynet har ingen bemærkninger til de fysiske rammer for 2012. Tilsynet finder, at de fysiske forhold for kursisterne på sprogcentrets 4 undervisningslokaliteter er meget tilfredsstillende. 3. Kursistforhold Andelen af selvforsørgende kursister, dvs. kursister der ikke modtager offentlig forsørgelse, udgør 68 % af hele kursistgrundlaget. Dog er gruppen af kursister, der modtager offentlig forsørgelse, steget en smule i 2012. Herudover er der sket en stigning i antallet af flygtninge, hvorimod der er sket en fald i antallet af familiesammenførte. I 2012 er der sket en større forskydning af kursister i fordelingen mellem danskuddannelserne. Andel af DU1-kursister (kursister med meget langsom progression og/eller analfabeter) udgør 12 %, hvilket er en høj procentandel, set i forhold til landsplan. DU1 kursister er den mest ressourcekrævende gruppe grundet de læringsmæssige udfordringer, og det er karakteristisk, at kursister på DU1 ikke når deres afsluttende prøve indenfor normeret tid. Stigningen af DU1 kursister skyldes et sammenfald med stigningen af antal flygtninge. DU2-kursister (med kort uddannelsesbaggrund) er steget til 71 % og DU3-kursister (studievante) er faldet til 15 %. Gennemstrømningen af kursister i 2011 var på 50 % og i gennemsnit forlod 13- 15 % af kursisterne et modul før den afsluttende modultest. Sprogcentrets ledelse har i 2012 i samarbejde med lærerne udarbejdet en liste med opmærksomhedspunkter for læreren i det daglige arbejde og derudover drøftet med lærerne, hvilke øvrige initiativer, der kan få frafaldet til at ophøre. Resultatet har været et dokumenteret bemærkelsesværdigt fald af kursister, der forlader et modul før modultest. 4. Organisation og administration Administrationssystemet LUDUS, der blev indkøbt i 2010, har i 2012 stadig ikke kunne levere en del af listeudtrækkene på tilfredsstillende niveau, hvilket skyldes tekniske mangler hos leverandøren. 6 5. Økonomisk effektivitet Regnskabet for regnskabsår 2012 er afsluttet. Årsregnskabet præsenteres for de relevante politiske udvalg i maj 2012. 6. Eksternt samarbejde Til at rådgive sprogcentrets ledelse er der nedsat et Centerråd bestående af repræsentanter fra sprogcentres 10 faste samarbejdskommuner. Centerrådet har afholdt 3 centerrådsmøder i løbet af 2012. Dagsorden på møderne har blandt andet været fremlæggelse af sprogcentres årsberetning, virksomhedsplan 2013-2014, tilsyn, evaluering af EU-projektet ”Kvinder på Vej”. Sprogcentret er indgået i tæt samarbejde med det kommunale sprogcenter CBSI, i København, i forbindelse med opstart af det nye EU-projekt ”Kvinder for Fremtiden”. Sprogcentret har afholdt møde med de 10 faste samarbejdskommuner vedrørende ændringer i dagsundervisningen for I1-kursister (flygtninge). Desuden har sprogcentret afholdt vendemøder med alle kommuner med det formål, at evaluere alle henviste kursister fra pågældende kommune. 7. Værdier og holdninger Sprogcentret har en naturlig rolle i integrationssammenhænge, da sprogcentret løser en kerneopgave, danskundervisning af voksne udlændinge, i forhold til integration. Sprogcentret har i 2012 fået sin egen repræsentant i Hillerød Kommunes tværgående integrationskoordineringsgruppe. Tilsynsbesøg 2012 Temaet vedrørende effektmåling og sammenligning på danskuddannelsesområdet er valgt af to årsager. 1) Der er en øget tendens til effektmåling og sammenligning på uddannelsesområdet generelt. 2) Tilsynet interesserer sig for hvilke effektmål, og hvilken sammenligning, der giver mening på danskuddannelsesområdet. Tilsynet havde i den forbindelse dialog med den samlede ledelse samt med sprogcentrets sekretariatsleder. Temaet vedrørende effektmåling og sammenligning på danskuddannelsesområdet var delt op i 3 underpunkter som var: 1. Kvantitative målinger på danskuddannelsesområdet 2. Kvalitetsmåling på danskuddannelsesområdet 3. Takstfastsættelse på danskuddannelsesområdet 7 Foruden det nævnte tema blev der fulgt op på anbefalinger fra tilsynsrapporten fra 2011. Kvantitative målinger på danskuddannelsesområdet Kvartalsrapporter fra Ministeriet for Børn og Undervisning/Social- og Integrationsministeriet ,” Tal på Danskuddannelsesområdet” Sekretariatslederen præsenterede sprogcentrets arbejdsgang med hensyn til den lovbestemte aktivitetsindberetning for de kursister, der er aktive på sprogcentret på Danskuddannelse 1 (DU1), Danskuddannelse 2(DU2) og Danskuddannelse 3 (DU3). De data, der indberettes af landets sprogcentre, bruges af henholdsvis Danmarks Statistik samt Ministeriet for Børn og Undervisning/Social- og Integrationsministeriet til statistik på udlændinges danskundervisning. På baggrund af indberetningerne generer ministerierne kvartalsrapporter, der viser aktivitetsudviklingen på sprogcentrene på landsplan. Statistikkerne i kvartalsrapporterne omfatter: antal kursister på danskuddannelserne, kursister fordelt på nationalitet og henvisningskategorier, kursister fordelt på udbydere, beståelsesprocent og karaktergennemsnit på de afsluttende prøver. Tilsynet havde trukket Sprogcentrets Nordsjællands egne målinger på området, således at landsgennemsnittet i kvartalsrapporten kunne sammenlignes med Sprogcenter Nordsjælland. Herefter blev det drøftet, hvilken betydning man kunne tillægge de kvantitative data fra kvartalsrapporterne. Tilsynet spurgte ind til, om nationalitets-tilhørsforholdet har betydning for kursisternes progressionshastighed. Eksempelvis har Sprogcenter Nordsjælland en meget stor andel af filippinere og thaier i forhold til landsgennemsnittet. I forhold til nationalitetstilhørsforholdet forklarede sprogcentret, at asiaterne har lingvistiske udfordringer i forhold til at lære det danske sprog. Polakkerne, som udgør den største gruppe på sprogcentret, har langt lettere ved at lære det danske sprog, men prioriterer ofte deres arbejde før undervisning, og derved er der tendens til, at de ikke alle er stabile. Konklusionen er derfor, at der ikke kan siges, at være fordele ved en overrepræsentation af bestemte nationaliteter på et sprogcenter, dog undtaget vesteuropæere. Sprogcentret pt. ligger som nummer 11 af i alt 59 sprogcentre hvad angår antal kursister. Ledelsen forklarer dette antal med sprogcentrets geografiske og demografiske placering, og tallene er ikke udtryk for en bevidst vækststrategi fra sprogcentrets side. Sprogcentret har en større andel af DU2 kursister sammenlignet 8 med landsgennemsnittet, hvilket muligvis skyldes, de virksomheder der befinder sig i det nordsjællandske område. Men det er ikke noget, der kan påvises. Klassisk er det også at DU3’ere, som udgør en faldende del af Sprogcenter Nordsjællands kursister, i stedet søger til universitetsbyerne. DU1’erne udgør en større del af sprogcentrets kursistgruppe, set i forhold til landsgennemsnittet. I forhold til karaktergennemsnit, hvor sprogcentret placerer sig nogenlunde i midten af landsgennemsnittet, har sprogcentret tidligere anført, at karaktergennemsnittet i sprogcentrets optik ikke betragtes som et fagligt parameter i forhold til at være udtryk for kvaliteten i undervisningen. Sprogcentret har ikke nogen umiddelbare forklaringer på, hvorfor nogle sprogcentre har et højere karaktergennemsnit end andre. Sprogcentret har nogenlunde samme beståelsesprocent som de øvrige sprogcentre i landet. Tilsynet vil én gang årligt sammenligne Sprogcenter Nordsjælland med landsudviklingen via kvartalsrapporterne og gennemgå resultaterne af disse på kvartalsmøderne med sprogcentret. Formålet med sammenligningen er at følge med i udviklingen på landsplan generelt og påvise, om Sprogcenter Nordsjælland følger den generelle udvikling. Progressionshastighed Fastsættelse af progressionen i de enkelte moduler på de tre danskuddannelser findes i Den Fælles Europæiske Referenceramme for sprog kaldet ”The Common European Framework of Reference for Languages (CEFR)” fra 2001. I denne referenceramme beskrives, hvad sprogbrugere skal kunne for at blive i stand til at kommunikere effektivt på et fremmed- eller andetsprog. Referencerammen beskriver desuden seks sprogfærdigheds-niveauer, hvilket gør det muligt at evaluere på hvert læringstrin. Disse læringstrin svarer til de enkelte moduler på de 3 danskuddannelser. Hvert modul afsluttes af en modultest, og modultesten udgør derfor ”beviset” på, at kursisten har opnået det læringstrin, der var målsætningen i det pågældende modul. Tilsynet definerer progressionshastighed som det antal timer, det gennemsnitligt tager for en kursist at gennemføre et undervisningsmodul, afsluttende med en modultest. Der findes ikke et centralt overblik over progressionshastigheden på de enkelte sprogcentre, og det er derfor ikke muligt at sammenligne gennemsnittet af progressionshastighederne på sprogcentrene på landsplan. Dog formodes der at være en generel tendens til, at progressionshastigheden er stigende. Den sidst opdaterede sammenligning på området, er udarbejdet af AKF i 2008, og gælder perioden 2004 – 2006. Her lå Sprogcenter Nordsjælland i næstøverste kvintil. 9 I forbindelse med måling af progressionshastigheden har kursisternes baggrund stor betydning. En del af disse forhold er statistisk målbare, såsom køn, alder og uddannelsesbaggrund. Der er imidlertid også forhold, der ikke er statistisk målbare, såsom motivation, indlæringsevne og brug af sproget i praksis. Disse forhold kan også påvirke progressionshastigheden. Progressionshastighed som styringsredskab/målbart parameter Progressionshastigheden er et essentielt opmærksomhedspunkt for sprogcentret, fordi den har sammenhæng med forbrug af lærertimer. Sprogcentret ønsker at benytte progressionshastighedsmålinger af to årsager: dels at kunne agere, når en kursist har forbrugt mere end normtallet på et modul, og dels at kunne analysere progressionshastigheden hos en given gruppe kursister på sprogcentret. I sprogcentrets ledelse er det besluttet at gøre en indsats i forhold til at reducere timetallet for kursister på modul 1 og 2 på DU2 og DU3, i løbet af 2013. Sprogcentret benytter LUDUS 2 som genererer de nødvendige statistiske oplysninger til ministeriet. Sprogcentret har efter flere forgæves forsøg, og efter at have været i tæt kontakt med it-leverandøren, aktuelt måtte opgive at benytte de rapporter, der kan måle progressionshastigheden hos kursister, på grund af manglende validitet. Dette formodes at være et generelt problem for alle brugere af LUDUS. Tilsynet konstaterede, at det er meget utilfredsstillende for danskuddannelsesområdet, at der ikke findes et kursistdatabaseprogram, der kan levere valide data på progressionsmåling, både set i forhold til at være et internt analyseredskab for sprogcentrene og i forhold til kendskab til udviklingen og sammenligning på området for kommunerne. Progressionshastigheden bliver af nogle kommuner, f.eks. København, defineret som udtryk for danskuddannelsens kvalitet. Det vil sige, at hurtig progressionshastighed er lig med høj kvalitet. Såvel for kommunerne som for sprogcentrene er der en naturlig interesse i, at der er en så hurtig progressionshastighed som mulig, men en hurtig gennemløbstid er dog kun et af flere parametre eller dimensioner i forhold til, hvorledes en voksen udlænding formår at bruge det danske sprog udenfor undervisningssituationen. Endvidere er der det forhold, at danskuddannelse for voksne udlændinge, jf. lovens formål, er mere og andet, end at kursisten hurtigt opnår de såkaldt summative 2 Der er kun to leverandører på området som er Pacer Data A/S, der er et enmandsfirma, og LUDUS, der er udviklet af CSC Scandihealth A/S, der er en international leverandør af it-services. 10 færdigheder, der udtrykker de målbare læringslæringsmål, som modultesten afspejler (se afsnittet vedrørende kvalitetsmåling på danskuddannelsesområdet). Kvalitetsmåling på danskuddannelsesområdet Lovens dobbelte formål Danskuddannelse for voksne udlændinge har et dobbelt formål. På kort sigt er det, at ”Danskuddannelsen skal bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv” (kap.1,§ 1, i Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.). På længere sigt er det at ”fremme voksne udlændinges aktive brug af det danske sprog samt bidrage til, at de opnår almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og uddannelse samt livet som medborger i et demokratisk samfund” (kap1, § 1, stk. 3 i Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.). I forhold til danskuddannelsens formål er det simpelt at måle på hvorvidt den enkelte kursist gennemfører modultest og afsluttende prøve. Derimod er det mere udfordrende at måle på hvorvidt kursisten anvender det lærte som aktiv borger på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og som medborger. Som med andre indsatser der målrettes mennesker, er der derfor også på danskuddannelsesområdet en udfordring i at kunne dokumentere/måle på de mere kvalitative effekter af danskuddannelsen hos den voksne udlænding. Der findes ingen centralt opstillede kvalitative effektmålinger fra eksempelvis Kvalitets– og Tilsynsstyrelsen. Det er på området alene op til kommunerne at definere, hvad der er kvalitet. Kvalitativ effektmåling i projekt ”Kvinder for fremtiden” Tilsynet drøftede med sprogcentret hvilke muligheder der er for at foretage kvalitativ effektmåling på danskuddannelsesområdet. Den kvalitative effektmåling skal afspejle, at kursisternes udbytte af danskundervisningen er andet og mere end beståelse af en modultest. Sprogcentret præsenterede hvorledes centret har benyttet en særlig metode til effektmåling på et arbejdsmarkedsrettet projekt kaldet ”Kvinder for Fremtiden”. 11 Metoden går ud på først at opstille en teori, der forklarer hvorfor indsatsen tænkes at gives resultater. Herefter kortlægges, hvilke aktiviteter der skal understøtte, at resultaterne opnås. Herefter opstilles indikatorer, der måler på, at aktiviteterne har den ønskede effekt, og desuden vælges dataindsamlingsmetoder. Sprogcentret gav to eksempler på, hvorledes kursisterne igennem projektet ”Kvinder for Fremtiden” opnåede en højere grad af selvbevidsthed, og hvorledes kursisternes kropssprog/performance ændredes ved hjælp af bestemte indsatser undervejs. Eksemplet viser, at der findes metoder til måling af, hvordan og hvorfor indsatser virker. Tilsynet og sprogcentret vil arbejde videre med drøftelser af, hvilke kvalitetsmål, der er relevante at opstille for danskuddannelserne og hvorledes disse kan måles. Takstfastsættelse på danskuddannelsesområdet Sprogcentrets aktiviteter og indtægter består af Modulundervisning Ene– og traumeundervisning (timebetaling) Projekter, arbejdsmarkedsrettede forløb o.a. Sprogcentrets modulundervisning afregnes gennem takster. Der beregnes én takst pr. modul. I Finansloven har der frem til 2009 været fastsat vejledende modultakster. Pr. 1. januar 2010 blev de vejledende modultakster afskaffet på Finansloven. Hillerød Kommune, sprogcentrets faste samarbejdskommuner og sprogcentret vedtog en revideret samarbejdsaftale pr. 1. januar 2011, hvori det blandt andet blev aftalt, at sprogcentret opkræver modultakster med udgangspunkt i de vejledende takster på Finansloven. Således er de vejledende modultakster fra Finansloven blevet pris- og lønfremskrevet siden 2011. Der findes ikke noget centralt samlet overblik over takster på modulundervisningen på landsplan hvilket betyder, at driftskommunen kun i begrænset omfang har kendskab til taksterne for danskuddannelsen hos andre sprogcentre. Tilsynet og sprogcentret drøftede takstfastsættelsen. Det er driftskommunens hensigt, at takstfastsættelsen på danskuddannelsen sikrer, at sprogcentret til enhver tid er en robust virksomhed i forhold til evt. aktivitetsnedgang, som for eksempel nedgang i kursistantal. Samtidig er det driftskommunens opfattelse, at det hos de respektive samarbejdskommuner er meget højt prioriteret, at der skal være lokale afdelinger af sprogcentret. 12 Igennem de senere år har sprogcentret genereret et betydeligt overskud i årsregnskabet. Overskuddet er blevet tilbagebetalt til faste samarbejdskommuner. Oversigt over nettooverskud på sprogcenterområdet 2004 – 2011: År Beløb Tilmeldte kursister 2004 4.618.711 1878 2005 5.355.620 1683 2006 1.286.822 1413 2007 2.626.483 1350 2008 5.298.576 1606 2009 6.558.280 1780 2010 8.620.920 1670 2011 4.679.844 1665 Den tilsyneladende nedgang i overskuddet i 2011 skyldtes, at taksterne i 2011 blev opdelt i en start- og en sluttakst hvilket gør, at halvdelen af indtægterne fra taksterne først kommer ind i 2012. Nogle af sprogcentres faste samarbejdskommuner har stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt overskuddet er et udtryk for, at takstfastsættelsen på den ordinære danskuddannelse er for høj. Samtidig har interne revisioner i to af samarbejdskommunerne sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er en rimelig praksis, at samarbejdskommunerne modtager en tilbagebetaling af overskuddet. Tilsynet vurderer således, at der er behov for teknisk redegørelse for taksternes niveau, og en redegørelse for elementerne i overskuddet. Herudover er der behov for en juridisk afklaring vedrørende tilbagebetaling af overskuddet. I forhold til en generel sammenligning af taksterne på sprogcenterområdet vanskeliggøres dette af, at centrenes økonomiske konstruktioner er forskellige. Også fordelingen af kursister på henholdsvis DU1, DU2 og DU3 har betydning for takstfastsættelsen da sprogcentre med mange DU1ére vil have større undervisningsudgifter end sprogcentre med mange DU3ére. 13 Opfølgning på anbefalinger fra tilsynsrapporten 2011 Tilsynet og sprogcentret drøftede de anbefalinger, som tilsynet afgav i tilsynsrapporten i 2011. 1)Afbrudte forløb Tilsynet anbefalede, at sprogcentret igangsatte initiativer, der kunne dæmme op for gruppen af kursister, der forlader et modul i utide. Sprogcentrets ledelse har i samarbejde med lærerne udarbejdet en liste med opmærksomhedspunkter for læreren i det daglige arbejde og derudover drøftet med lærerne, hvilke øvrige initiativer, der kan få frafaldet til at ophøre. Resultatet har været et dokumenteret bemærkelsesværdigt fald af kursister, der forlader et modul før modultest. 2)Pædagogisk udviklingsarbejde I forhold til udviklingsarbejdet anbefalede tilsynet, at der til det pædagogiske udviklingsarbejde knyttes nogle tydelige målsætninger/effektmål således, at lærerne bliver meget vidende om, hvilke indsatser der virker og hvordan. Sprogcentrets ledelse har i løbet af 2012 deltaget i lærernes udviklingsarbejde med henblik på at få hele lærergruppen engagereret i udviklingsarbejdet. Arbejdet med at få hele lærergruppen engageret går forud for at få sat effektmål for det pædagogiske udviklingsarbejde. 3)Udvikling af Arbejdsmarkedsrettede forløb Det var tilsynets anbefaling, at sprogcentret skaber et dialogforum, for eksempel en workshop, med virksomheds- og jobkonsulenter fra forskellige jobcentre. Formålet med dialogen skal være, hvordan indsatsen kan optimeres i relationen udlænding – danskundervisning - virksomhed - jobcenter. Det er stadig en målsætning at skabe et dialogforum med jobcentrene, men initiativet er endnu ikke sat i gang. Der er stor konkurrence på området, i forhold til at ”vinde” jobcentrenes opmærksomhed. 4)Kursister Tilsynet anbefalede, at der blev samlet mere systematisk op på kursisternes tilfredshed og oplevelse af undervisningens indhold med mere. Denne anbefaling bliver der fulgt op på i 2013, også med inddragelse af jobcentrets perspektiv på, hvad kursisterne bør have ud af undervisningen. 14 I forhold til anbefaling 2 finder tilsynet, at sprogcentret har givet en relevant forklaring på deres omprioritering af indsatsen. I forhold til anbefaling 3 og anbefaling 4 vil driftskommunen understøtte sprogcentret i realisering af anbefalingerne. Samlet konklusion tilsyn 2012 I forhold til udviklingen indenfor tilsynsområderne i 2012 konkluderer tilsynet, at der er en tilfredsstillende udvikling og/eller status på alle områderne. Det er tilsynets konklusion, at de eksisterende tilgængelige kvantitative målinger på danskuddannelsesområdet, primært ministeriets kvartalsrapporter, giver en begrænset indikation på, hvorvidt sprogcentret gennemfører en tilfredsstillende og kvalificeret opgaveløsning. Indtil videre benytter tilsynet dog disse tilgængelige kvantitative målinger i forhold til at følge udviklingen i aktiviteter for sprogcentret, og for at kunne placere Sprogcenter Nordsjælland i forhold til landsgennemsnittet. Det er tilsynets konklusion, at Sprogcenter Nordsjælland, i sammenligning med andre af landets sprogcentre, arbejder proaktivt med udvikling af metoder til effektmåling af undervisningen, ikke mindst i forhold til dokumentation af undervisningens kvaliteter. Tilsynet vurderer, at dette er et nyttigt arbejde i forhold til at kunne ”udfordre” modultaksttænkning og udbudsrunder på sprogcenterområdet, og at det vil styrke Sprogcenter Nordsjællands position fremover. Det er tilsynets konklusion, at taksterne er vanskelige at sammenligne på danskuddannelsesområdet, på grund af sprogcentrenes forskelligartede konstruktioner i landets kommuner. I forhold til Sprogcenter Nordsjællands egen takstfastsættelse på den ordinære danskundervisning konkluderer tilsynet, at der er behov for at udarbejde en redegørelse for takstfastsættelsen til brug for nogle af sprogcentrets faste samarbejdskommuner. Tilsynets anbefalinger tilsyn 2012 Kvantitative/kvalitative effektmålinger Tilsynet orienteres fremadrettet om gennemsnittet i progressionshastigheden, når LUDUS kan frembringe de nødvendige data. Tilsynet orienteres om processen med at nedbringe timeforbruget på modul 1 og modul 2. Tilsynet vil følge med i forsøget med at foretage kvalitativ effektmåling i projektet ”Kvinder for Fremtiden”, med henblik på om metoden til effektmåling kan anvendes i forhold til den ordinære danskuddannelse også. 15 Vedtaget handleplan mellem tilsynet og Sprogcenter Nordsjælland tilsyn 2012 Sprogcentret og driftskommunen udarbejder en redegørelse der skitserer baggrunden for takstniveauet på sprogcentret. Arbejdet ventes færdiggjort 30. august 2013. Sprogcentret og driftskommunen foretager en juridisk afklaring i forhold til udbetaling af overskud til kommunerne. April 2013. Afdelingschef Stine Hollendsted, Jobcenter Hillerød 16
© Copyright 2024