Filtede kraver v. Dagmar Binder www.textillabor.de Filtlaboratoriet d. 28. og 29. August 2012. Begge dage kl. 10-17 Pris 950 kr Filtkursus for øvede filtere På dette kursus kan man lære, hvordan man laver en krave med 3-dimensionelle strukturer til at varme og pynte på hals og skuldre. På kursets første dag skal vi fremstille prøver på forskellige 3D strukturer og farvekombinationer. Disse er forberedende skitser til det kommende arbejde. På kursets anden dag er det tiden at lave sin egen smukke krave! Først lægger man hele baggrunden, derefter tilføjer man flere lag, som senere åbnes for at give den 3-dimensionelle virkning. Siden bliver filten valket og detaljer formes i hånden. Knapper og stropper kan tilføjes og giver mulighed for at variere længde og funktion. Kursister bedes medbringe følgende materialer og værktøj: Ca 300 g ekstra fin merino i tops, i de farver man ønsker Ca 80X120 cm nålefiltflor i den grundfarve man ønsker Udstyr såsom balje, gummibruser, målebånd, saks, filtenåle, bambusmåtte (min 50x150 cm), bobleplast, gardisette-gardin, afdækningsplast til at adskille lagene Og nyttigt men ikke livsnødvendigt: en kagerulle af træ. Sæbevand og håndklæder findes i Filtlaboratoriet. Uld og materialer kan købes hos os, men kontakt os gerne forinden, hvis der er spørgsmål Tilmelding via filtlaboratoriet.dk eller [email protected] Filtlaboratoriet Ørstedsgade 16,3 5000 Odense C www.filtlaboratoriet.dk
© Copyright 2024