I Apollos rige Nej, jeg befinder mig hverken blandt græske guder eller amerikanske rumskibe, men derimod på den svenske ø, Gotland. Og Apollo er i denne sammenhæng navnet på en sommerfugl, oven i købet Europas største og tilmed en af de sjældneste. Så sjælden, at den ifølge Bern-konventionen er fredet i hele Europa. Når man som jeg har den hobby at fotografere levende sommerfugle i deres naturlige omgivelser, er Apollo absolut et af de ultimative mål, og Gotland er et af de bedste steder i Norden at søge den. Apollo findes ikke vildtlevende i Danmark, skønt der gennem tiderne er observeret ganske få eksemplarer, alle sikkert tilfældige tilflyvere fra Sverige. Apollo findes på nogle få lokaliteter i Norge og Sverige samt i Alperne. Sommerfuglen er kæmpestor, - hvid, med kraftige sorte og røde pletter på vingerne. I bogen ”Danske Dagsommerfugle” fra 1996 skriver forfatteren Michael Stoltze: ”Det er et eventyr at møde den store svenske apollo i naturen. … Betagende og fortryllende med sine ualmindelige farver og tegninger virker den på en gang både nordisk og fremmed, som hentet fra en af Selma Lagerlöfs fortællinger eller som en hilsen fra Himalayas tinder. Man skal ligesom knibe sig selv i armen for at tro på apolloen, når den endelig sidder dér på klippen eller på en blomst mellem nordiske graner.” Den berømte svenske naturforsker, Carl von Linné, besøgte Gotland i 1745, og det var ham, som gav sommerfuglen dens fornemme videnskabelige navn, Parnassius apollo. Den 12. juli 2007 ankommer jeg sammen med naturfotografen Allan Hartz til Gotland med færgen fra Oskarshamn. Vi er i land kort efter kl. 18. Vi har intet lokalkendskab til øen og ingen hotelreservation. Vi har kun vores to små telte. Men i Sverige gælder den lov, som kaldes allemansrätt, og som tillader os at slå teltene op hvor som helst i den store natur. Fra Visby kører vi nordpå i den lune, overskyede aften og kommer snart ud i nogle meget øde, åbne områder med spredt buskvegetation og klippeblokke og et vidunderligt blomsterflor, en landskabstype, som i Sverige kaldes alvar. Vi har lidt problemer med at finde en velegnet teltplads, da jorden enten er så gennemvåd, at teltbunden øjeblikkeligt ville blive drivvåd, eller også er jorden så fyldt med klipper og sten, et det er komplet umuligt at sætte en pløk i. Tiden går, og dagslyset svinder, da vi omsider er heldige at finde et særdeles godt sted med blød, tør bund 50 meter fra grusvejen og skjult under lave fyrretræer. Denne idylliske plet bliver vores base den næste uges tid. 1 Vi er klar til at udforske Gotland. Nu skal Apollo bare findes! Det eneste, vi har at holde os til, er, at vi har hørt fra ligesindede, at Apollo skulle være ”udbredt og ikke sjælden” på Gotland. Vi har dog fået anbefalet to konkrete lokaliteter, den ene tæt på kysten oppe mod nordøst, den anden et stort naturreservat helt mod nord. Vi begynder på førstnævnte lokalitet, som er et stort, åbent område med kalkklipper og spredte enebær og en sand overflod af vilde blomster. Ikke mindst Hvid Stenurt, Sedum album, som er en af de planter, som Apollo-larven lever af, vokser her i rigelige mængder. Vi befinder os lige midt i artens flyvetid; vejret er perfekt, og scenen skulle således være sat til det store klimaks. Der er bare ingen Apollo! Tvivlen og frygten for fiasko når lige at melde sig, da jeg ser den store, hvide sommerfugl komme svævende hen over sletten. Den sætter sig på en tidsel, og jeg har held til at tage mine første to billeder af Apollo, før den atter letter og forsvinder. I lang tid ser vi ikke flere, men så dukker pludselig en stor Apollo hun op. Allan forfølger den med dødsforagt i løb tværs over klipper og sten og opdager, hvor sommerfuglen sætter sig på en klippeblok på jorden med udbredte vinger. Her bliver den siddende ganske ubevægelig og poserer på den smukkest tænkelige måde for fotograferne. De eftertragtede billeder er i hus. Missionen er lykkedes! Den følgende dag er helliget udforskningen af et stort naturreservat, Hall-Hangvar, i den nordlige ende af øen. Man må gerne færdes til fods her, men naturligvis ikke hverken plukke planter eller fange sommerfugle. Hall-Hangvar er et fantastisk naturområde, og vi bruger hele dagen til at fotografere nogle af de talrige sommerfuglearter på dette sted, lige som vi også får fine fotos af nogle af de mange sjældne planter, som ofte vokser i ren kalk eller på den bare klippegrund. Meget talrige er så i øvrigt sjældne arter som Grenet Edderkopurt, Storblomstret Brunelle, Sværd-Alant og Murrude. Dertil mængder af Timian og Hvid Stenurt, som mange steder ligefrem danner tæpper. En gang imellem kommer en Apollo graciøst svævende tæt forbi os. Den sætter sig undertiden på Timian eller på lav og klipper på jorden og er da ret nem at fotografere. Flere gange observerer vi, at en Apollo hun lægger sine hvide æg på enebær eller lav. 2 Men det er først, da vi ved 16-tiden laver en stærkt tiltrængt kop kaffe på vores gasbrændere, at flyvningen af Apollo for alvor tager fat. I den næste times tid, mens vi nyder kaffen midt i blomstermylderet, bereder Apollo os en fantastisk og helt uforglemmelig naturoplevelse, idet sommerfuglene til stadighed kommer sejlende og svævende hen over vores hoveder og rundt om vores interimistiske kaffebord. Det bliver en magisk time, en næsten overnaturlig åbenbaring pludselig at befinde sig her lige midt i Apollos eget rige. Den time bliver Gotlandsrejsens store klimaks! Allan og jeg skønner, at vi denne dag ser 50 – 70 flyvende Apollo. I de følgende dage glæder vi os fortsat over at se Apollo flyve på andre lokaliteter på Gotland, lige som vi observerer andre sjældne sommerfuglearter, så som Svalehale og Sortplettet Blåfugl, foruden de mere almindelige og langt talrigere Kejserkåber og Perlemorsommerfugle. Gotland har en meget righoldig, smuk og særpræget natur, og for naturelskeren er øen en sand perle. Gotland rummer desuden en lang og interessant historie, helt tilbage fra vikingetid og middelalder, hvilket et besøg i hovedbyen Visby vil bekræfte. Rundt om denne gamle hansestad finder vi den imponerende ringmur fra 1200-tallet, og i det hyggelige bymiljø ses adskillige ældgamle kirkeruiner. Jens Kristian Overgaard Juli 2007 3
© Copyright 2024