I Apollos rige
Nej, jeg befinder mig hverken blandt græske guder eller amerikanske rumskibe, men derimod på
den svenske ø, Gotland. Og Apollo er i denne sammenhæng navnet på en sommerfugl, oven i købet
Europas største og tilmed en af de sjældneste. Så sjælden, at den ifølge Bern-konventionen er fredet
i hele Europa.
Når man som jeg har den hobby at fotografere levende sommerfugle i deres naturlige omgivelser, er
Apollo absolut et af de ultimative mål, og Gotland er et af de bedste steder i Norden at søge den.
Apollo findes ikke vildtlevende i Danmark, skønt der gennem tiderne er observeret ganske få
eksemplarer, alle sikkert tilfældige tilflyvere fra Sverige. Apollo findes på nogle få lokaliteter i
Norge og Sverige samt i Alperne.
Sommerfuglen er kæmpestor, - hvid, med kraftige sorte og røde pletter på vingerne.
I bogen ”Danske Dagsommerfugle” fra 1996 skriver
forfatteren Michael Stoltze:
”Det er et eventyr at møde den store svenske apollo i
naturen. … Betagende og fortryllende med sine
ualmindelige farver og tegninger virker den på en gang
både nordisk og fremmed, som hentet fra en af Selma
Lagerlöfs fortællinger eller som en hilsen fra
Himalayas tinder. Man skal ligesom knibe sig selv i
armen for at tro på apolloen, når den endelig sidder
dér på klippen eller på en blomst mellem nordiske
graner.”
Den berømte svenske naturforsker, Carl von Linné, besøgte Gotland i 1745, og det var ham, som
gav sommerfuglen dens fornemme videnskabelige navn, Parnassius apollo.
Den 12. juli 2007 ankommer jeg sammen med naturfotografen Allan Hartz til Gotland med færgen
fra Oskarshamn.
Vi er i land kort efter kl. 18. Vi har intet lokalkendskab til øen og ingen hotelreservation. Vi har kun
vores to små telte. Men i Sverige gælder den lov, som kaldes allemansrätt, og som tillader os at slå
teltene op hvor som helst i den store natur.
Fra Visby kører vi nordpå i den lune, overskyede aften og kommer snart ud i nogle meget øde, åbne
områder med spredt buskvegetation og klippeblokke og et vidunderligt blomsterflor, en
landskabstype, som i Sverige kaldes alvar.
Vi har lidt problemer med at finde en velegnet
teltplads, da jorden enten er så gennemvåd, at
teltbunden øjeblikkeligt ville blive drivvåd, eller
også er jorden så fyldt med klipper og sten, et det
er komplet umuligt at sætte en pløk i.
Tiden går, og dagslyset svinder, da vi omsider er
heldige at finde et særdeles godt sted med blød, tør
bund 50 meter fra grusvejen og skjult under lave
fyrretræer.
Denne idylliske plet bliver vores base den næste
uges tid.
1
Vi er klar til at udforske Gotland.
Nu skal Apollo bare findes!
Det eneste, vi har at holde os til, er, at vi har hørt fra ligesindede, at Apollo skulle være ”udbredt og
ikke sjælden” på Gotland. Vi har dog fået anbefalet to konkrete lokaliteter, den ene tæt på kysten
oppe mod nordøst, den anden et stort naturreservat helt mod nord.
Vi begynder på førstnævnte lokalitet, som er et
stort, åbent område med kalkklipper og spredte
enebær og en sand overflod af vilde blomster.
Ikke mindst Hvid Stenurt, Sedum album, som er
en af de planter, som Apollo-larven lever af,
vokser her i rigelige mængder. Vi befinder os
lige midt i artens flyvetid; vejret er perfekt, og
scenen skulle således være sat til det store
klimaks.
Der er bare ingen Apollo!
Tvivlen og frygten for fiasko når lige at melde
sig, da jeg ser den store, hvide sommerfugl komme svævende hen over sletten.
Den sætter sig på en tidsel, og jeg har held til at tage mine første to billeder af Apollo, før den atter
letter og forsvinder.
I lang tid ser vi ikke flere, men så dukker pludselig en stor Apollo hun op. Allan forfølger den med
dødsforagt i løb tværs over klipper og sten og opdager, hvor sommerfuglen sætter sig på en
klippeblok på jorden med udbredte vinger. Her bliver den siddende ganske ubevægelig og poserer
på den smukkest tænkelige måde for fotograferne.
De eftertragtede billeder er i hus. Missionen er lykkedes!
Den følgende dag er helliget udforskningen af et stort naturreservat, Hall-Hangvar, i den nordlige
ende af øen. Man må gerne færdes til fods her, men naturligvis ikke hverken plukke planter eller
fange sommerfugle. Hall-Hangvar er et fantastisk naturområde, og vi bruger hele dagen til at
fotografere nogle af de talrige sommerfuglearter på dette sted, lige som vi også får fine fotos af
nogle af de mange sjældne planter, som ofte vokser i ren kalk eller på den bare klippegrund.
Meget talrige er så i øvrigt sjældne arter som
Grenet Edderkopurt, Storblomstret Brunelle,
Sværd-Alant og Murrude. Dertil mængder af
Timian og Hvid Stenurt, som mange steder
ligefrem danner tæpper.
En gang imellem kommer en Apollo graciøst
svævende tæt forbi os. Den sætter sig undertiden
på Timian eller på lav og klipper på jorden og er
da ret nem at fotografere. Flere gange observerer
vi, at en Apollo hun lægger sine hvide æg på
enebær eller lav.
2
Men det er først, da vi ved 16-tiden laver en stærkt
tiltrængt kop kaffe på vores gasbrændere, at
flyvningen af Apollo for alvor tager fat. I den næste
times tid, mens vi nyder kaffen midt i
blomstermylderet, bereder Apollo os en fantastisk og
helt
uforglemmelig
naturoplevelse,
idet
sommerfuglene til stadighed kommer sejlende og
svævende hen over vores hoveder og rundt om vores
interimistiske kaffebord.
Det bliver en magisk time, en næsten overnaturlig
åbenbaring pludselig at befinde sig her lige midt i
Apollos eget rige. Den time bliver Gotlandsrejsens
store klimaks!
Allan og jeg skønner, at vi denne dag ser 50 – 70
flyvende Apollo.
I de følgende dage glæder vi os fortsat over at se
Apollo flyve på andre lokaliteter på Gotland, lige som
vi observerer andre sjældne sommerfuglearter, så som
Svalehale og Sortplettet Blåfugl, foruden de mere
almindelige og langt talrigere Kejserkåber og
Perlemorsommerfugle.
Gotland har en meget righoldig, smuk og særpræget
natur, og for naturelskeren er øen en sand perle.
Gotland rummer desuden en lang og interessant
historie, helt tilbage fra vikingetid og middelalder, hvilket et besøg i hovedbyen Visby vil bekræfte.
Rundt om denne gamle hansestad finder vi den imponerende ringmur fra 1200-tallet, og i det
hyggelige bymiljø ses adskillige ældgamle kirkeruiner.
Jens Kristian Overgaard
Juli 2007
3