Nyeste undersøgelse
Til Haderslev Kommune Dokumenttype VVM-redegørelse og miljørapport Dato December 2013 UDVIDELSE AF GRAM SOLVARME VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Offentlig høring i 8 uger fra den 19. december 2013 og til den 13. februar 2014. UDVIDELSE AF GRAM SOLVARME VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse Ref T F 1 2013/11/21 BEG, SLA, RIBH, CHAB OGRG BEG VVM-redegørelse og miljørapport, Udvidelse af Gram Solvarme [xxxxx] UDVIDELSE AF GRAM SOLVARME - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT INDHOLD 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7 4.8 4.9 4.10 5. 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 6.8 6.9 6.10 7. 8. 9. 9.1 Indtroduktion til VVM-redegørelse Miljøvurderinger Fordebat Høring af berørte myndigheder Den videre proces Læsevejledning Ikke-teknisk resumé Miljøvurderinger Projektbeskrivelse Lovgrundlag og planforhold Miljøpåvirkninger – samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Overvågning Projektbeskrivelse Detailbeskrivelse af projektet Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Retablering efter endt drift Sikkerhed Alternativer Lovgrundlag og planforhold Planloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer VVM-bekendtgørelsen Øvrige lovgrundlag Forslag til vandplan Regional udviklingsplan for Region Syddanmark Råstofplan 2012 for Region Syddanmark Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune Lokalplaner Metode Miljøpåvirkninger Grundvand Jord Landskab og visuel påvirkning Geologi Kulturhistoriske interesser Rekreative forhold Natur, flora og fauna Luftforurening og klima Afledte socioøkonomiske forhold Andre miljøforhold Kumulative effekter Forslag til overvågningsprogram Sammenfatning Afværgeforanstaltninger 1 1 1 1 2 2 4 4 4 6 6 7 7 8 8 12 12 12 12 15 16 16 16 16 17 17 18 18 18 23 24 26 28 28 36 39 43 44 47 49 55 58 60 70 71 71 71 UDVIDELSE AF GRAM SOLVARME - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 9.2 9.3 10. 11. Mangler og begrænsninger Samlet vurdering Referencer Bilag 71 71 74 77 1 1. INDTRODUKTION TIL VVM-REDEGØRELSE Haderslev Kommune ønsker at bidrage til udviklingen af vedvarende energi, og Byrådet har derfor valgt at igangsætte planlægningen for udvidelse af solvarmeanlægget i den sydlige del af Gram. Gram Fjernvarme anvender i dag naturgas som hovedbrændsel (ca. 85 %), suppleret med solvarme (ca. 15 %). Gram Fjernvarme ønsker nu at udvide det eksisterende solvarmeanlæg, således at andelen af solvarme øges til ca. 56 %. Dette er medvirkende til at reducere værkets samlede CO2-udledning med ca. 6.200 tons pr. år. Realiseringen af en udvidelse af det eksisterende solvarmeanlæg kræver et omfattende planlægningsarbejde, herunder udarbejdelse af miljøvurderinger. 1.1 Miljøvurderinger Haderslev Kommune har sammen med Gram Fjernvarme igangsat et omfattende planlægningsarbejde i forbindelse med udvidelsen af det eksisterende solvarmeanlæg ved Gram Fjernvarme. Solvarmeanlægget er omfattet af bilag 2, punkt 3a i VVM-bekendtgørelsen ”Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand, og Haderslev Kommune har truffet afgørelse om at projektet er VVM-pligtigt. Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVMreglerne fremgår af Miljøministeriets Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning1. Solvarmeanlægget kan dermed ikke realiseres, før der er vedtaget retningslinjer i kommuneplanen om beliggenhed og udformning af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse, jf. planloven2. VVM-redegørelsen danner grundlag for udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan for området samt udkast til VVM-tilladelse fra Haderslev Kommune. VVM-redegørelsen omfatter også miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer3 skal der foretages en strategisk miljøvurdering af kommune- og lokalplaner, som fastsætter rammer for fremtidige anlægstilladelser til konkrete projekter. Denne miljøvurdering er integreret i nærværende VVMredegørelse. Nærværende dokument vil blive omtalt som VVM-redegørelse, som således omfatter både miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og VVM-redegørelse efter VVM-bekendtgørelsen i medfør af planloven. VVM-redegørelsen giver således en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan samt udkast til Haderslev Kommunes VVM-tilladelse. 1.2 Fordebat Forud for udarbejdelsen af denne kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport, er der gennemført en fordebat (idehøring) i perioden 28. juni til 9. august 2013. I denne fase blev der udsendt et debatoplæg, og med baggrund heri kunne borgere, myndigheder og andre interesserede kommentere det fremlagte projektforslag. Der kom ingen alternativer i idefasen. Ejer af den jord projektet skal foregå på indsendte bemærkninger om, at han ikke umiddelbart var begejstret for at lægge jord til projektet. 1.3 Høring af berørte myndigheder Haderslev Kommune har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer foretaget en høring af berørte myndigheder. Der fremkom ingen bemærkninger. 1 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. BEK nr. 1510 af 15/12/2010. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134469 2 Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144425 3 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 936 af 24/09/2009, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127111 2 1.4 Den videre proces Denne VVM-redegørelse er udarbejdet af Haderslev Kommune i samarbejde med Gram Fjernvarme og Rambøll. Forslag til Kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og forslag til lokalplan fremlægges i offentlig høring i 8 uge. Efter den offentlige høring vil indkomne indsigelser og bemærkninger bliver behandlet og vurderet, og de vil indgå i kommunens beslutning om, hvorvidt der skal meddeles tilladelse til projektet. Som baggrund for beslutningen bliver der udarbejdet en sammenfattende redegørelse med miljøhensyn og indkomne bemærkninger. Afgørelsen fra Haderslev Kommune vil være vedtagelse af kommuneplantillæg samt en VVMtilladelse til projektet. Der skal også vedtages en lokalplan for området. Projektet kræver desuden tilladelse efter en række andre regler, som fremgår af kapitel 4 om lovgrundlag og planforhold. Der vil være klagemulighed og en klagevejledning i forbindelse med hver af afgørelserne. 1.5 Læsevejledning Denne VVM-redegørelse beskriver miljøpåvirkningerne fra projektet. Den er opbygget med følgende afsnit: Ikke teknisk resume Projektbeskrivelse Lovgrundlag og planforhold Metode Vurdering af miljøpåvirkninger Forslag til overvågningsprogram Sammenfatning Referencer For at få et overblik over miljørapportens hovedindhold kan man nøjes med at læse sammenfatningen og det ikke-tekniske resumé. Generelt kan hvert kapitel læses for sig selv. Det ikke-tekniske resumé er et letforståeligt resumé af den samlede rapport og de vigtigste konklusioner. Kapitlet om projektbeskrivelsen beskriver projektet, og hvordan det vil blive gennemført. Derudover beskrives et 0-alternativ, der gennem redegørelsen fungerer som et sammenligningsgrundlag, hvis projektet ikke gennemføres. Planforhold og øvrig relevant lovgivning er samlet i det næste kapitel. Derefter beskrives den overordnede metode for, hvordan miljøvurderingerne er gennemført. Selve vurderingerne af de enkelte miljøpåvirkninger er bygget op efter samme skabelon: En beskrivelse af metoden En beskrivelse af de nuværende forhold En beskrivelse af påvirkningerne som følge af projektet En vurdering af kumulative effekter (sammenhænge med andre projekter, der kan forstærke miljøpåvirkningerne) En vurdering af eventuelle afværgetiltag Et sammenfattende skema med vurderingen Næste kapitel omhandler forslag til overvågningsprogram af miljøpåvirkningerne. VVM-redegørelsen afsluttes med en sammenfatning på VVM-redegørelsen. Sammenfatningen omfatter ligeledes en opsummering på de foreslåede afværgeforanstaltninger, der kan undgå, minimere eller kompensere for indvirkningen på miljøet samt en beskrivelsen af mangler og begrænsninger i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen, der kan have betydning for vurdering af projektets virkning på miljøet. 3 Sidst i VVM-redegørelsen findes en fortegnelse over referencer samt bilag. Referencerne fremgår ligeledes gennem rapporten i fodnoter på de relevante sider. Hvor det er muligt at indsat et link til referencen. God læselyst 4 2. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Det ikke-tekniske resumé er et letforståeligt resumé af den samlede rapport og de vigtigste konklusioner 2.1 Miljøvurderinger Haderslev Kommune har igangsat planlægningsarbejdet for udvidelse af solvarmeanlægget ved Gram Fjernvarme. Haderslev Kommune har truffet afgørelse om, at der er VVM-pligt for projektet. Der er derfor gennemført en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og udarbejdet nærværende VVMredegørelse. De tilhørende planforslag kræver ligeledes udarbejdelse af en miljøvurdering, der stort set har samme krav til indhold som en VVM, hvorved VVM-redegørelsen udarbejdes, så den opfylder kravene i henhold til begge lovgivninger. 2.2 Projektbeskrivelse Solvarmeanlægget etableres i forlængelse af det eksisterende solvarmeanlæg i den sydlige del af Gram. Det nye område udgør ca. 10 ha og vil udvide anlægget med ca. 34.000 m2 solpaneler. Figur 1 Illustrationsplan Hver solfanger er ca. 2,5 meter høj og opstilles i sydvendte rækker med en hældning på ca. 30 40. Solvarmeanlægget påfyldes en ugiftig frostvæske, der frostsikrer anlægget til minus 15 grader. Væsken transporteres i et lukket system i en frem og retur rørledning imellem varmevekslere og 5 de enkelte solpaneler. Der er et sikkerhedssystem til at forhindre lækager af solfangervæsken samt overkogning. For at kunne tømme anlægget for væsken etableres en opbevaringstank på max. 80 m3. Figur 2 Eksisterende solfangere i Gram I tilknytning til solfangerne etableres et damvarmelager (sæsonvarmelager) for at kunne udnytte solfangeranlægget optimalt. Damvarmelageret vil have en samlet kapacitet på op til 110.000 m3 rent vand. Et principsnit af damvarmelageret ses på Figur 3, der illustrerer, at der rundt om damvarmelageret etableres jordvolde med en højde på maksimalt 6,5 meter, og der lægges et trædesikkert låg over varmelageret. Damvarmelageret vil blive indhegnet. For at kunne opfylde lageret med vand oprettes der en midlertidig vandboring tæt på solvarmeanlægget. Figur 3 Principsnit af damvarmelager Der etableres vejadgang til anlægget via Marbækvej, og langs både Marbækvej og Jenningvej plantes et minimum 4 meter bredt beplantningsbælte. Området vil blive tilsået med græs, som afgræsses af får og til disse kan der opsættes et shelter i området. Anlægsarbejderne løber over en periode på ca. 8-10 måneder, og solvarmeanlægget har en forventet levetid på 20-30 år. 2.2.1 0-alternativ 0-alternativet svarer til den situation, hvor projektet ikke gennemføres og/eller lokalplan og kommuneplantillægget ikke vedtages. Det vil sige den situation, hvor der ikke opstilles solpaneler i området, og hvor den overordnede anvendelse af projektområdet forbliver landbrugsdrift. 6 En manglende realisering af projektet, dvs. 0-alternativet, vil medføre, at hovedbrændslet på Gram Fjernvarme fortsat vil være naturgas, som er tilfældet i dag, og der vil således ikke ske en væsentlig reduktion af værkets samlede CO2-udledning. 0-alternativet vurderes dog ikke at have væsentlige øvrige konsekvenser for miljøet, da området vil henligge til landbrugsdrift. 2.3 Lovgrundlag og planforhold Udover VVM-reglerne kræver projektet også tilladelse, dispensation og godkendelse efter vandforsyningsloven, varmeforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Projektet er i overensstemmelse med forslag til vandplan, Regional udviklingsplan for Region Syddanmark og Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. Projektet 1.4.1 3.2.1 5.6.2 7.1.2 er omfattet af 4 retningslinjer i Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune: Erhvervsområder Højspændingsanlæg særligt værdifulde landbrugsområder Vejledende konsekvenszoner Projektet er ligeledes omfattet af 2 retningslinjer i forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune: 3.2.1 Højspændingsanlæg 7.1.2 Vejledende konsekvenszoner Projektet er i overensstemmelse med samtlige retningslinjer. En del af området er omfattet af kommuneplanramme 12.10.TA.02 og lokalplan 1E5-1, der udlægger området til teknisk anlæg, og som indeholder det eksisterende solvarmeanlæg. I forbindelse med projektet udarbejdes et kommuneplantillæg og en ny lokalplan for hele projektområdet. 2.4 Miljøpåvirkninger – samlet vurdering De forskellige miljøpåvirkninger er gennem rapporten behandlet på samme måde, hvor både metode, de nuværende forhold og afværgeforanstaltninger er beskrevet sammen med en vurdering af miljøpåvirkninger af både projektet. Ligeledes er de kumulative effekter vurderet, altså hvorvidt der er eksisterende eller fremtidige påvirkninger, der giver en væsentligt miljøpåvirkning i samspil med planens miljøpåvirkninger. Der er ingen miljøemner, som vurderes at give væsentlige eller moderate miljøkonsekvenser. Der er 3 miljøemner, hvor det vurderes, at der kan være mindre miljøkonsekvenser: Grundvand: Gram Vandværks indvindingsopland Grundvand: private enkeltvandsforsyningsanlæg Spildevand og overfladevand: bortledning af spildevand, hovedsaligt i anlægsfasen Det vurderes, at projektet kan have mindre miljøkonsekvenser for Gram Vandværks indvindingsopland og private enkeltvandsforsyningsanlæg, da projektet kan påvirke temperaturen i grundvandet lokalt. Grundet afstanden til indvindingsoplandet og private enkeltvandsforsyningsanlæg vurderes sandsynligheden for påvirkningen henholdsvis meget lille og lille. Det private enkeltvandsforsyningsanlæg kan ligeledes blive påvirket midlertidig af udslip af solfangervæske, dog anvendes anlægget ikke til indvinding af drikkevand. Der etableres omfattende tekniske overvågningssystemer der sikrer, at eventuelle udslip i størst muligt omfang begrænses. Det vurderes, at projektet kan give mindre miljøkonsekvenser for bortledning af spildevand, da solvarmeanlægget med jævne mellemrum kræver rengøring for tilbageholdt kalk og salt. Dette foregår med vand, der efterfølgende skal nedsives. Der er en meget stor sandsynlighed for påvirkningen, men den vil kun være kortvarig. Derudover indeholder det nedsivede vand ikke nogen problematiske stoffer og afstandskravene i forhold til nedsivning kan overholdes. 7 Udover de overstående miljøemner er følgende miljøemner ligeledes blevet behandlet i VVMredegørelsen: jord, landskab og visuel påvirkning, geologi, kulturhistoriske interesser, rekreative forhold, natur, flora og fauna, luftforurening og klima, afledte socioøkonomiske forhold, sundhed, affald, støj og vibrationer samt trafik. Det vurderes for alle disse miljøemner, at projektet kan give ingen/ubetydelig miljøkonsekvenser. Dette skyldes bl.a., at: 2.5 Et solvarmeanlæg vil give en lille sandsynlighed for jordforurening Lille visuel påvirkning, da eksisterende læbælter, skove og planlagte nye beplantningsbælter sikrer, at man ikke kan se anlægget på kort og lang afstand projektområdet er et landbrugsområde, hvorved der ikke er nogen geologisk værdi, kendte kulturhistoriske interesser, rekreative værdier eller § 3 områder i selve projektområdet Eventuelle ukendte fortidsminder tages der hånd om ved en forundersøgelse af området, og de mindre § 3 søer(vandhuller), der er i nærheden af området bliver ikke berørt, da indvindingen af vand sker fra det dybe magasin, hvorved der er ingen direkte kontakt med beskyttede søer og vandløb Projektområdet ligger i en væsentlig afstand på natur- og vildtreservater samt Natura 2000områder med henholdsvis 15 og 6 km Klimamæssigt bidrager anlægget til en mindre reduktion af CO2, og klimatiske ændringer vil ikke påvirke projektet pga. dets levetid De sandsynlige miljømæssige konsekvenser ved en udvidelse af solvarmeanlægget vil ikke have et omfang, der vil medføre væsentlige socioøkonomiske konsekvenser for befolkning og lokalsamfund Lille påvirkning ifht. sundhed, da der ikke er nogen særlige rekreative interesser i området samt ingen støj og ingen emissioner i driftsfasen Nedsivning af overfladevand vil kun være regnvand fra låget af damvarmelageret Det er begrænsede mængder råstoffer, der skal anvendes for etableringen af damvarmelageret og solfangeranlægget Der vil komme en lille mængde ufarligt affald i anlægs- og driftsfasen Der kan i anlægsfasen være en midlertidig påvirkning pga. støj og vibrationer, men det vil være i dagtimer og opleves som almindelige bygge- og anlægsarbejder I anlægsfasen vil der være en mindre forøgelse af trafikken i området, men den er begrænset til meget korte perioder i opstarts- og afslutningsfasen. I driftsfasen sker der ingen forøgelse af trafikken Afværgeforanstaltninger Da det er museets vurdering, at der er risiko for, at træffe på væsentlige jordfaste fortidsminder ved anlægsarbejde på området, skal der gennemføres en forundersøgelse af området, inden anlægsarbejdet går i gang. Der skal ved projektering af damvarmelagerets jordvold sikres, at jordvolden overholder gældende krav til sikkerhed. Jordvolden skal dimensioneres således, at der ikke kan opstå et brud i jordvolden der kan forårsage, at varmt vand strømmer ud i området. 2.6 Overvågning Der foreslås ingen overvågningstiltag. 8 3. PROJEKTBESKRIVELSE Gram Fjernvarme ønsker at udvide eksisterende solvarmeanlæg. Udvidelsen omfatter nye solfangere og damvarmelager. Gram Fjernvarme anvender i dag naturgas som hovedbrændsel (ca. 85 %), suppleret med solvarme (ca. 15 %). Ved en udvidelse af solvarmeanlægget øges andelen af solvarme til ca. 60 % af den samlede varmeproduktion. 3.1 Detailbeskrivelse af projektet Solvarmeanlægget etableres i forlængelse af det eksisterende solvarmeanlæg i den sydlige del af Gram, matr. nr. 301a, Gram Ejerlav, Gram. Det nye område udgør ca. 10 ha. Figur 4 Illustrationsplan 3.1.1 Solfangere Det eksisterende anlæg ønskes udvidet med ca. 34.000 m2 solpaneler. Hver solfanger er ca. 2,5 meter høj og opstilles i sydvendte rækker med en hældning på ca. 30 - 40. 9 Figur 5 Eksisterende solvarmeanlæg i Gram Panelerne forbindes indbyrdes med forbindelsesslanger, der er beklædt med egnet isoleringsmateriale og dækkappe. Enderne af det enkelte rør forbindes til et opstanderrør, der er påsvejset solvarmefremløb/- retur til varmeværket. Hvert enkelt panel har et areal på 12,5 - 14 m2 og med en højde på 2 m. Dertil kommer betonfundamenter på 0,2 – 0,5 meters højde. Solfangerne har en vægt på ca. 360 kg. Alle solfangere er forsynet med antirefleksbehandlet glas. Solfangerne opstilles på betonfundamenter, der placeres på eksisterende terræn. Alternativt opstilles solfangerne på aluminiumspæler. I dele af området kan det være aktuelt, at gennemføre mindre terrænreguleringer (+/- 0,5 m) inden solfangerne opstilles. Figur 6 Solpaneler opstillet på betonfundamenter Solfangerarealet vil blive tilsået med græs, som afgræsses af får. Der opstilles et shelter på ca. 50 m2 til fårene. Solvarmeanlægget påfyldes propylenglycol4, som er en ugiftig frostvæske, der frostsikrer anlægget til minus 15 grader. Ved temperaturer lavere end minus 10 grader cirkulerer væsken 4 Bilag 1, Produktdatablad – Brenntag solfangervæske. 10 3 på solfangerne, således at forstsprængning undgås. Samlet set er der ca. 80 m glykol i anlægget. Væsken transporteres i et lukket system i en frem og retur rørledning imellem varmevekslerne og de enkelte solpaneler. Evt. lækage detekteres ved en alarmtråd, der er indbygget i frem og retur rørledninger. Endvidere er anlægget bestykket med overvågning af både lavt tryk (rørbrud) og højt tryk (kogning). I tilfælde af overkogning eller reparationer på anlægget ledes væsken via en overtryksventil til en opbevaringstank. I øvrigt vil det nye solvarmeanlæg af hensyn til driftssikkerheden blive opdelt i 2 lige store separate anlæg. På den måde sikres det i tilfælde af en kritisk fejl, at det kun vil påvirke den ene halvdel af solvarmeanlægget. 3.1.2 Damvarmelager Det varme vand, der produceres, når solen skinner, gemmes i et damvarmelager (sæsonvarmelager) med en samlet kapacitet på op til 110.000 m3 rent vand. Vandtemperaturen i damvarmelageret varierer fra ca. 30 grader i bunden, og op til ca. 90 grader i toppen. Varmelageret graves ud som en stor, omvendt pyramidestub beklædt med en tæt plastmembran i bund og sider. Varmelageret fyldes op med demineraliseret vand. Vandet transporteres i et lukket system i en frem og retur rørledning imellem varmevekslerne og damvarmelageret, som vist på Figur 8. På toppen udlægges en tæt trædesikker isolering for at holde på varmen i vandet. Damvarmelageret etableres med volde på op til 6,5 m over terræn. Jordvoldene skal udføres med en maksimal hældning på 1:1,5. Damvarmlagerets dybde bliver ca. 16 m, jf. nedenstående principsnit. Afvanding af damvarmelagerets låg sker ved nedsivning på egen grund. Figur 7 Principsnit damvarmelager Jordvolden udføres med opgravende materialer fra udgravningen af bassinet. Materialerne indbygges i jordvolden under skærpet tilsyn, og der udføres kontrol af det indbyggede materiale, således det kan dokumenteres, at de i beregningerne forudsatte geotekniske parametre og krav opnås ved opbygningen af volden. 3.1.3 Opbevaringstank solfangervæske (glykol) I tilfælde af overkogning eller reparationer på anlægget ledes væsken via en overtryksventil til en opbevaringstank på max. 80 m3. Under daglig drift står der max. 5 m3 væske i tanken, som via ventiler er afspærret fra det øvrige solvarmeanlæg. Øvrige væskeudvidelser optages af et antal af standart ekspansionsbeholdere. Tanken placeres i et teknikrum, der integreres i damvarmelagerets jordvold. Under den daglige drift af anlægget, overvåges væskeniveauet i beholderen af en niveautransmitter, der er tilkoblet værkets centrale overvågningssystem. 3.1.4 Vandindvinding Damvarmelageret opfyldes med ca. 110.000 m3 vand, men der skal indvindes ca. 150.000 m3 vand da det forventes at der i forbindelse med rensning af vandet, som beskrevet i kap. 3.1.5, vil være en del rejektvand. Der etableres en vandboring boring tæt på solvarmeanlægget. 3.1.5 Midlertidigt vandbehandlingsanlæg I forbindelse med opfyldning af damvarmelageret skal der etableres et midlertidigt vandbehandlingsanlæg med et formål, at demineralisere vandet. Demineraliseret vand eller totalt afsaltet vand, er almindeligt postevand, hvor alle mineraler er blevet fjernet, så man står tilbage med rent vand. Processen skal forhindre, at der opstår korrosionsskader på de tekniske installationer. Demineraliseringen sker ved en såkaldt omvendt osmose. Vandet i damvarmelageret tilsættes efterfølgende natriumhydroxid (NaOH), der har til formål, at hæve pH-værdien til ca. 9,8. Anlægget placeres tæt på damvarmelageret. 11 Eventuelt rejektvand (rent vand) skal nedsive på egen grund. 3.1.6 Principper for solvarme Nedenstående figur skitserer princippet for vandtransporten i solvarmeanlægget. Anlægget består af 3 lukkede systemer: Solfangerne: Ved hjælp af solen opvarmes det vand, der løber gennem solfangerne, der efterfølgende pumpes i et lukket system til en varmeveksler. Det afkølede vand returneres til solfangerne. Sæsonvarmelager: Det kolde vand fra damvarmelageret opvarmes, når det løber gennem varmeveksleren ved solfangerne. Det varme vand pumpes efterfølgende op i damvarmelageret. Fjernvarme: Det varme vand i damvarmelageret pumpes til en varmeveksler ved varmeværket, der har til formål, at hæve temperaturen på fjernvarmevandet. Figur 8 Princip for solvarme 3.1.7 Trafik, veje og stier Eksisterende anlæg har vejadgang til Marbækvej, og det forventes, at der i anlægsfasen etableres en ny vejadgang til Marbækvej i den sydlige ende af området. I anlægsfasen, der varer ca. 8 – 10 mdr., vil der blive anlægstrafik i form af lastbiler, anlægsmaskiner mv. Anlægsarbejderne gennemføres inden for normal arbejdstid. I driftsfasen vil der være begrænset trafik i form af daglig tilsyn og service. 3.1.8 Højspændingsledninger Der løber en højspændingsledning gennem området. Gældende krav til respektafstand til ledningen skal overholdes. Alternativt skal luftledningen kabellægges. 3.1.9 Beplantning Langs Jenningvej og Marbækvej udlægges der areal til minimum 4 m bredt beplantningsbælte i form af levende hegn. 12 Figur 9 Eksisterende beplantningsbælte mod Marbækvej 3.2 Aktiviteter i anlægsfasen Det forventes, at anlægsarbejderne løber over en periode på ca. 8 – 10 mdr., og vil omfatte: Etablering af damvarmelager: Udgravning af damvarmelageret Etablering af jordvolde omkring damvarmelageret Montering af membran Opfyldning af damvarmelageret fra nærliggende midlertidig vandboring. Bortledning af eventuelt rejektvand fra midlertidigt renseanlæg Etablering af mindre teknikbygning til pumper o.l. Etablering af et flydende låg på toppen af damvarmelageret Etablering af solfangeranlæg: Mindre terrænregulering af solfangerfeltet Etablering af ny vejadgang Placering og montering af fundamenter og solpaneler Nedgravning af interne rørforbindelser Etablering af beplantningsbælte som beskrevet i lokalplanen Andre aktiviteter Etablering af trådhegn omkring solfangeranlægget Etablering af shelter for får Tilslutning til eksisterende transmissionsledning fra projektområdet til Gram Fjernvarme Etablering af vandboring til opfyldning af damvarmelager Etablering af vandledning til opfyldning af damvarmelager Anlægsarbejderne gennemføres som udgangspunkt inden for normal arbejdstid (kl. 7 – 18) 3.3 Aktiviteter i driftsfasen Aktiviteterne i driftsfasen begrænser sig til daglig tilsyn. Overfladevand fra damvarmelagerets låg opsamles i dræn og nedsiver inden for projektområdet. 3.4 Retablering efter endt drift Solvarmeanlægget har en forventet levetid på 20 – 30 år. Efter endt drift fjernes fundamenter og solfangere, og området vil kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Damvarmelageret kan evt. anvendes til natur og rekreativt område. 3.5 Sikkerhed Damvarmelager Området omkring damvarmelageret indhegnes. På toppen af damvarmelageret udlægges der et trædesikkert låg (isolering) for at holde på varmen i vandet. 13 I forbindelse med etablering af et damvarmelager for Vojens Fjernvarme etableres der et vandbassin dels under niveau af omkringliggende terræn og delvis over. Mod syd bliver der således tale om en ca. 4 m høj jordvold for bassinet. Jordvolden beregnes efter forskrifterne i Eurocode 7: Geoteknik – del 1: Generelle regler og DS/EN 1997-1 DK NA:2013 (nationalt anneks), samlet kaldet ”geoteknik normen”. Kravene til beregninger af jordvolden er givet i normen og sikkerhedsniveauet for jordvolden er tilsvarende som for en støttevægskonstruktion. Jordvolden udføres med opgravende materialer fra udgravningen af bassinet. Materialerne indbygges i jordvolden under skærpet tilsyn, og der udføres kontrol af det indbyggede materiale, således det kan dokumenteres, at de i beregningerne forudsatte geotekniske parametre og krav opnås ved opbygningen af volden. Sikkerhedsforanstaltninger i solvarmeanlægget Sikkerhedsforanstaltningerne mod lækage på et solvarmeanlæg til fjernvarmesystemer består af følgende: Løbende trykovervågning af anlægget Løbende overvågning af fugtighed i isoleringslaget i præisolerede fjernvarmerør i jord Løbende inspektion af anlægget Det nye solvarmeanlæg vil af hensyn til driftssikkerheden blive opdelt i 2 lige store separate anlæg. På den måde sikres det i tilfælde af en kritisk fejl, at det kun vil påvirke den ene halvdel af solvarmeanlægget. Varmeværkets alarm -og vagtsystem På varmeværket er der etableret følgende alarmovervågning: Fjernvarmeværket er normalt bemandet inden for normal arbejdstid i hverdagene. Uden for normal arbejdstid har de ansatte en vagtturnus. Hvis der forekommer en alarm tilkaldes vagten med et automatisk telefonopkald. Samtidigt kommer der en sms med alarm tekst. Værkets tekniske personale indgår i en rullende vagtordning. Der er en bagvagt, som vagthavende kan tilkalde til krævende opgaver. Kritiske alarmer medfører at anlægget selv stopper og lukker ned i sikker position, mens mindre kritiske alarmer medfører tilkald, hvor fejlen skal rettes inden et tidsrum. Alarm "A" medfører et umiddelbart stop af anlægget med en fortsat kontrol over de væsentlige sikkerhedsfunktioner på anlægget (såkaldt hårdt stop). Alarm "B" medfører at anlægget bliver stoppet og sat i sikker venteposition (såkaldt blødt stop). Såfremt der sker et spild af solfangervæske skal opsamling af solfangervæske igangsættes, og kommunen skal straks informeres jf. Miljøbeskyttelseslovens §21, og der skal tages en drøftelse med miljømyndigheden af omfanget af en evt. afgravning af forurenet jord. I vurderingen af hvorvidt, der skal foretages afgravning af jord, skal risikoen for grundvandsressource og recipient indgå. Utilsigtet trykstigning – solvarmeanlægget koger Trykket på solvarmeanlæggets glykolkreds overvåges kontinuerligt således, at der gives alarm, og nødvendig aktion tages, i tilfælde af trykstigning i systemet. I tilfælde af der ikke aftages varme fra anlægget, ved svigtende pumpe- eller lagerkapacitet (nødstilfælde fx udfald af elforsyning) og der er høj solindstråling, vil solvarmeanlægget opbygge tryk i rørsystemet, hvilket vil resultere i at sikkerhedsventilerne vil lette. På systemet sidder 2 sikkerhedsventiler som letter ved hhv. 4,0 bar og 4,5 bar. Solvarmevæsken vil ved en sådan trykstigning ledes via sikkerhedsventilerne til opsamlingstanken. Anlægget designes til at kunne modstå en kogning, sådan at al solvarmevæsken opsamles og ikke kommer til det fri. Når anlægget er klar til drift igen pumpes væsken tilbage på anlægget. Påfyldning af væske på anlægget foregår manuelt, så der i 14 forbindelse med påfyldningen vil ske direkte overvågning af trykket. Under den daglige drift er der kun en minimal mængde solvarmevæske i opsamlingstanken til reserve. Opsamlingstanken(ene) er dimensioneret til at kunne indeholde mængden fra fremløbsledningen eller returledningen (den med størst mængde), samt hele væskemængden i solfangerne, som vil blive presset ud i tilfælde af en kogning. Det vil teoretisk være muligt at frem- eller returledning samt solfangerpanelerne tømmes, hvis der skal repareres en lækage på frem- eller returledning til feltet. Det er ikke sandsynligt at hele anlæggets væskemængde skal opbevares i tanken(e) samtidigt. Utilsigtet trykfald – lækage på solvarmekredsen Trykket på solvarmeanlæggets glykolkreds overvåges kontinuerligt således, at der gives alarm, og nødvendig aktion tages i tilfælde af trykfald i systemet. Hvis der sker en mindre lækage på et panel eller en slange falder trykket langsomt i anlægget. Der gives "B" alarm til vagthavende for faldende (lavt) tryk på anlægget. Vagthavende stopper anlægget og afspærrer ekspansionssystemet. Herefter kan det fejlramte panel/ slange findes. Der afspærres i begge ender af rækken, og væsken kan tappes af den fejlramte række i transportabel beholder. Herefter kan det øvrige anlæg sættes i drift igen. Det fejlramte panel tages ud af drift og resten af rækken påfyldes væske igen, imens reparation pågår. Ved pludseligt stort trykfald i systemet (slangebrud) giver anlægget "A" alarm til vagthavende for faldende (lavt) tryk og anlægget stopper automatisk. Dette bevirker at cirkulationspumpen stoppes. Vagthavende afspærrer hovedventiler på værket ud til feltet, og lækagen kan herefter findes. Den største risiko for lækage er erfaringsmæssigt ved slangerne som forbinder panelerne. I sjældnere tilfælde ses utætte paneler. I begge tilfælde altså synlige lækager over jorden, som vil medføre at solvarmevæske ledes ud på jorden. Der er meget lille risiko og stort set ingen eksempler på lækage i de præisolerede fjernvarmerør i jord. Størst risiko for lækage er i forbindelse med den første opstart af anlægget eller umiddelbart derefter, som følge af eventuelle fabrikations- eller montagefejl. I denne periode er der fra fjernvarmeværket og leverandøren typisk stor fokus på driften af anlægget, og en lækage vil derfor typisk hurtigt blive opdaget og udbedret. I tilfælde af et uheld, hvor der sker udslip til jord nedsiver produktet langsomt og det vil være muligt at bortgrave det forurenede jord efter et udslip. Det maksimale flow i en række er 2,5-5,0 m3/h, afhængig af fabrikat og rækkelængde. En typisk lækage vil være af en karakter, hvor det ikke er hele flowet som spildes det fri. I sjældnere tilfælde kan en slange springe helt af og hele rækkens flow vil ledes ud på jorden. Det vurderes derfor at mængden af solvarmevæske som vil spildes ud på jorden typisk vil være 1-2 m3 inden rækken afspærres. Ved en eventuel lækage vil Haderslev Kommune blive orienteret, jf. miljøbeskyttelseslovens § 21. Inspektion og vedligehold I forbindelse med driften af anlægget runderes veksler og pumpeinstallation dagligt og der kontrolleres manuelt for fejl og tryk. Marken med solpanelerne inspiceres ugentligt. Ekspansionsbeholdere kontrolleres for funktion 1 gang pr. måned. Sikkerhedsfunktioner på anlægget (B alarm ved faldende tryk, A alarm og pumpestop ved lavt tryk) afprøves 1 gang hvert halve år. Der gennemføres planlagt vedligehold på pumper, veksler og frekvensomformere iht. leverandørens forskrifter. 15 Solindstrålingen på anlægget måles på 2 separate pyranometre, som afgiver alarm ved for stor afvigelse, disse inspiceres for tilsmudsning en gang om måneden. Opsamlingstanken inspiceres visuelt af godkendt kontrolinstans hvert 5.år. 3.6 Alternativer Da projektet omfatter en udvidelse af eksisterende solvarmeprojekt, er der ikke vurderet en alternativ placering af det nye solvarmeanlæg. 3.6.1 0-alternativ 0-alternativet svarer til den situation, hvor projektet ikke gennemføres og/eller lokalplan og kommuneplantillægget ikke vedtages. Det vil sige den situation, hvor der ikke opstilles solpaneler i området, og hvor den overordnede anvendelse af projektområdet forbliver landbrugsdrift. En manglende realisering af projektet, dvs. 0-alternativet, vil medføre, at hovedbrændslet på Gram Fjernvarme fortsat vil være naturgas, som er tilfældet i dag, og der vil således ikke ske en væsentlig reduktion af værkets samlede CO2-udledning. 0-alternativet vurderes dog ikke at have væsentlige øvrige konsekvenser for miljøet, da området vil henligge til landbrugsdrift. 16 4. LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD Etablering af solvarmeanlægget sker i henhold til gældende lovgivning, der omhandler regler om planlægning, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse m.v. I det efterfølgende gennemgås det overordnede grundlag for de miljøvurderinger, tilladelser og godkendelser, der skal foreligge som led i realiseringen af anlægget. Derudover beskrives de relevante planforhold for projektet og dets næromgivelser. Der er indhentet oplysninger om gældende planlægning i kommuneplanen og lokalplaner. Derudover skal kommuneplanen være i overensstemmelse med de kommende vandplaner. 4.1 Planloven5 Når et projekt er omfattet af planlovens jf. § 11 g med krav om gennemførelse af en VVM, skal der vedtages kommuneplanretningslinjer som forudsætning for realisering af projektet. Proceduren for udarbejdelse og vedtagelse af et kommuneplantillæg følger planlovens bestemmelser for tilvejebringelse af planer. Kommuneplantillægget er således det juridiske grundlag for VVM-tilladelsen, og VVM-redegørelsen bliver dermed et bilag til forslaget til kommuneplantillæg, når det sendes i offentlig høring. I forbindelse med processen for gennemførelse af projektet skal der ændres i Haderslev Kommunes planlægning, og der vil blive udlagt nye rammer for den fremtidige anvendelse, for at projektet kan realiseres. I henhold til planloven skal der ligeledes for større bygge og anlægsarbejder udarbejdes en lokalplan. I forbindelse med planarbejdet vil der derfor blive udarbejdet en lokalplan for solvarmeanlægget. For at sikre den offentlige debat sendes lokalplanforslaget i høring parallelt med forslaget til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse, således at der er fuld åbenhed om den fremtidige anvendelse. Det er Haderslev Kommune, der er planmyndighed for projektet. 4.2 Lov om miljøvurdering af planer og programmer6 Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der skal tilvejebringes planer inden for fysisk planlægning, hvis planen fastlægger rammer for anlægstilladelser for projekter omfattet af bilag 3 eller 4, eller hvis planen påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Kommuneplantillægget og lokalplanen er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslagene fastlægger rammer for projekter, der er omfattet af bilag 3, punkt 3a ”Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand”. Planforslagene er ikke omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse, § 3, stk. 2. Der er derfor udarbejdet en miljøvurdering, der indeholder de oplysninger, som er nævnt i bekendtgørelsens bilag 1. Denne miljøvurdering indgår som en del af denne VVM-redegørelse, jf. afsnit 1.4. 4.3 VVM-bekendtgørelsen7 VVM-reglerne har baggrund i et EU direktiv8 og er implementeret i planloven og VVMbekendtgørelsen. De forskellige anlægsprojekter, der er omfattet af VVM-reglerne er opdelt i to lister, bilag 1, hvor der er obligatorisk VVM-pligt og bilag 2, hvor det skal vurderes, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor skal gennemføres en VVM-screening, inden projektet gennemføres. 5 Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144425 6 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144075 7 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK nr. 1510 af 15/12/2010, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134469 8 Direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011, http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:L:2012:026:SOM:DA:HTML 17 Solvarmeanlægget er omfattet af bilag 2, punkt 3a i VVM-bekendtgørelsen ”Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand”. Haderslev Kommune har derfor foretaget en VVM-screening i henhold til VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Kommunen har truffet afgørelse om, at anlægget er VVM-pligtigt, da det ikke kan afvises, at anlægget kan få væsentligt indvirkning på miljøet. Der er derfor udarbejdet en VVMredegørelse, der indeholder de oplysninger, som er nævnt i bekendtgørelsens bilag 4. 4.4 Øvrige lovgrundlag Udover VVM reglerne kræver projektet også tilladelse, dispensation og godkendelse efter: Vandforsyningsloven Varmeforsyningsloven Miljøbeskyttelsesloven I det følgende er der kort redegjort for lovene. 4.4.1 Vandforsyningsloven9 Det kræver en tilladelse efter vandforsyningsloven at indvinde vand eller udføre boringer til vandindvinding. Det kræver således tilladelse at etablere en boring og indvinde vand til opfyldning af damvarmelageret. Haderslev Kommune er myndighed. 4.4.2 Varmeforsyningsloven Etablering af solvarmeanlægget kræver tilladelse efter varmeforsyningsloven. Haderslev Kommune er myndighed. 4.4.3 Miljøbeskyttelsesloven10 Stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Nedgravning af interne rørforbindelser og etablering af opbevaringstanken til solfangervæske (glykol) kræver dermed tilladelse. Nedsivning af regnvand og rejektvand kræver en tilladelse. Haderslev Kommune er myndighed. 4.5 Forslag til vandplan11 Området er omfattet af forslag til vandplan for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Forslaget til vandplan er i høring indtil d. 23. december 2013. Projektområdet ligger uden for område med særlig drikkevandsinteresse (OSD-område), og uden for indvindingsoplande til almene vandværker. Forslaget til vandplaner er stadig i høring, og grundvandet er derfor beskyttet i henhold til bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer12. I henhold til bekendtgørelsens § 3 skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i OSD-områder samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for OSDområder eller inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Som særligt 9 Lov om vandforsyning m.v, LBK nr. 635 af 07/06/2010, https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=145854 10 Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 879 af 26/06/2010, https://www.retsinformation.dk/FORMS/R0710.aspx?id=132218 11 Forslag til vandplan - Hovedopland 1.10 Vadehavet, http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/850714AF-6B42-4565-A711- F0FD3699C649/0/1_10_Vadehavet.pdf 12 Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer, BEK nr. 1265 af 16/10/2013. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158587 18 grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. Projektets påvirkning af grundvandet er behandlet i afsnit 6.1. Da projektet ligger uden for OSD og indvindingsoplande, er det Haderslev Kommunes vurdering, at projektet og tilhørende planlægning er i overensstemmelse med forslag til vandplaner og bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer. 4.6 Regional udviklingsplan for Region Syddanmark Den Regionale Udviklingsplan sætter fokus på 4 initiativer: Viden Uddannelse Infrastruktur & Mobilitet Klima Det vurderes, at projektet ikke er i strid med initiativerne i den Regionale Udviklingsplan. 4.7 Råstofplan 2012 for Region Syddanmark Planområdet er ikke udlagt til graveområde elle råstofinteresseområde i Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. Det vurderes derfor, at projektet er i overensstemmelse med Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. 4.8 Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune13 I det følgende beskrives Haderslev Kommunes gældende relevante retningslinjer og rammer i Kommuneplan 2009. Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune er i offentlig høring og forventes vedtaget inden udgangen af 2013. Kommuneplanforslaget beskrives i afsnit 4.9. 4.8.1 Kommuneplanens retningslinjer Projektet er omfattet af følgende retningslinjer i Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune: Retningslinje 1.4.1 Erhvervsområder Den nordlige del af projektområdet, hvor det eksisterende solvarmeanlæg ligger, er udlagt til erhvervsområde, jf. retningslinje 1.4.1. I forhold til retningslinjen skal der ved Gram foretages en justering og udvidelse af det samlede erhvervsområde ved Industrivej i den sydlige del af byen. 13 Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune, http://www.kommuneplan.haderslev.dk/ 19 Figur 10 Erhvervsområder, jf. Kommuneplanens retningslinje 1.4.1 Vurdering Det vurderes, at det ikke har nogen betydning, at det eksisterende solvarmeanlæg er udlagt til erhvervsområde, da retningslinjen kun beskriver, at der skal ske en justering og udvidelse af selve erhvervsområdet. Retningslinje 3.2.1 Højspændingsanlæg I gennem projektområdet løber en højspændingsledning, jf. Figur 11. Omkring højspændingsledninger er der fastsat en vejledende konsekvenszone på 50 meter på hver side af ledningen. Inden for konsekvenszonerne må der som hovedregel ikke udlægges områder til miljøfølsom arealanvendelse eller til spredt bebyggelse. 20 Figur 11 Højspændingsledninger Vurdering Det pågældende solvarmeanlæg kan ikke karakteriseres som miljøfølsom arealanvendelse eller spredt bebyggelse. Det vurderes på den baggrund, at projektet er i overensstemmelse med retningslinje 3.2.1 i Kommuneplan 2009. Retningslinje 5.6.2 Særligt værdigfulde landbrugsområder En del af projektområdet, ca. 6 ha., er karakteriseret som særligt værdigfuldt landbrugsareal. Her gælder at: Når landbrugsjord inddrages til andre formål end jordbrug, skal det dokumenteres, at der er taget de størst mulige hensyn til landbruget. Arealudlæg til andre formål end jordbrug kræver en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for den valgte placering. 21 Figur 12 Særligt værdigfuldt landbrugsområder Vurdering Det særligt værdifulde landbrugsområde afgrænses midt i projektområdet. Ved realisering af projektet vil der således ikke ske en deling af det særlige værdigefulde landbrugsområde, men ca. 6 ha udtages af området. Udvidelsen af Gram Solvarmeanlæg er placeret syd for det eksisterende solvarmeanlæg for at skabe en funktionel sammenhæng med det eksisterende anlæg. Dette vurderes som den mest hensigtsmæssige placering, da både det eksisterende anlæg og udvidelsen derved vil blive afgrænset af Jenningvej og Marbækvej og større samlede Jordbrugsområder bevares på de andre sider af vejene. Det vurderes på den baggrund, at projektet er i overensstemmelse med retningslinje 5.6.2 i Kommuneplan 2009. Retningslinje 7.1.2 Vejledende konsekvenszoner En del af projektområdet, inkl. de eksisterende solfangere er omfattet af en vejledende konsekvenszone fra erhvervsområdet nordvest for området. I konsekvenszonen må der ikke ændres arealanvendelse til miljøfølsom anvendelse, herunder etablering af spredt bebyggelse. 22 Figur 13 Vejledende konsekvenszoner Vurdering Etablering af solfangere kategoriseres hverken som miljøfølsom anvendelse eller spredt bebyggelse, hvorved projektet er i overensstemmelse med retningslinjen. 4.8.2 Kommuneplanens rammeområder En del af projektområdet er omfattet af rammeområde 12.10.TA.02, der er udlagt til teknisk anlæg, og som indeholder det eksisterende solvarmeanlæg. 23 Figur 14 Eksisterende kommuneplanrammer Vurdering Det eksisterende rammeområde 12.10.TA.02 udvides, således at det indeholder hele projektområdet. 4.9 Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune Haderslev Byråd vedtog den 25. juni 2013 at fremlægge "Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune" i offentlig høring i perioden 3. september - 29. oktober 2013. I det følgende beskrives Haderslev Kommunes forslag til relevante retningslinjer og rammer i forslag til Kommuneplan 2013. 4.9.1 Kommuneplanforslagets retningslinjer Projektet er omfattet af følgende retningslinjer i forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune: Retningslinje 3.2.1 Højspændingsanlæg Projektområdet er omfattet af retningslinjen om højspændingsanlæg. I forhold til retningslinje 3.2.1 i Kommuneplan 2009, jf. Afsnit 4.8.1, er jordkablerne tilføjet. Højspændingsledningerne fremgår på Figur 15. Omkring vekselstrømsjordkabler på 60 - 150 kV fastsættes en vejledende konsekvenszone på 10 meter på hver side af ledningen. Inden for konsekvenszonerne må der som hovedregel ikke udlægges områder til miljøfølsom arealanvendelse, herunder til spredt bebyggelse. 24 Figur 15 Højspændingsledninger Vurdering: Det pågældende solvarmeanlæg kan ikke karakteriseres som miljøfølsom arealanvendelse eller spredt bebyggelse. Det vurderes på den baggrund, at projektet er i overensstemmelse med retningslinje 3.2.1 i Forslag til Kommuneplan 2013. Retningslinje 7.1.2 Vejledende konsekvenszoner Retningslinjen er identisk med retningslinje 7.1.2 i den eksisterende kommuneplan. Retningslinje om erhvervsområder og særligt værdifuldt landbrugsområde De eksisterende retningslinjer om erhvervsområder og særligt værdigfuldt landbrugsområde i Kommuneplan 2009 justeres i forslag til Kommuneplan 2013, således at projektområdet hverken er kategoriseres som erhvervsområde eller særligt værdifuldt landbrugsområde. 4.9.2 Kommuneplanforslagets rammer I forslag til Kommuneplan 2013 er projektområdet udlagt til de samme rammeområder og rammebestemmelser som Kommuneplan 2009, jf. Afsnit 4.8.2. 4.10 Lokalplaner En del af projektområdet er omfattet af lokalplan nr. 1E5-1 Solvarme for Gram Fjernvarme og indeholder det eksisterende solvarmeanlæg. 25 Figur 16 Eksisterende lokalplaner Vurdering Der udarbejdes en ny samlet lokalplan for projektområdet, der inkluderer det eksisterende solvarmeanlæg, hvorved den eksisterende lokalplan nr. 1E5-1 ophæves i sin helhed i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen. 26 5. METODE VVM-redegørelsen er valgt struktureret ud fra de emner, som er vurderet væsentlige i forbindelse med udvidelsen af solvarmeanlægget i Gram. Ifølge VVM-reglerne skal VVM-redegørelsen forholde sig til alle miljøemner, uanset omfanget af påvirkning. For at bibringe overblik over påvirkningen er der derfor i denne VVM-redegørelse lavet en skematisk opsamling efter hvert emne, der opsummerer de vurderede konsekvenser af påvirkningen. De enkelte emner er desuden opbygget efter samme struktur: En beskrivelse af metoden En beskrivelse af de nuværende forhold En beskrivelse af påvirkningen fra projektet En beskrivelse af kumulative forhold En beskrivelse af afværgeforanstaltninger Opsamling i form af et skema Skema med opsamling I slutningen af hvert afsnit, er der lavet en skematisk opsamling af konsekvenserne af påvirkningen: Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Miljøemne 1 Miljøemne 2 Miljøemnet er det emne, der behandles i det pågældende afsnit. Hvor det er relevant vurderes der på underemner eller lokaliteter. Påvirkningsgraden defineres som: Stor: Det pågældende miljøforhold vil i høj grad blive påvirket. Der kan ske tab af struktur eller funktion. Mellem: Det pågældende miljøforhold vil i nogen grad blive påvirket og kan delvist gå tabt. Lille: Det pågældende miljøforhold vil i mindre grad blive påvirket. Områdets funktion og struktur vil blive bevaret. Ingen: Det pågældende miljøforhold vil ikke blive påvirket. Påvirkningens geografiske udbredelse defineres som: International: Påvirkningen vil brede sig over landegrænsen National: Påvirkningen omfatter en større del af Danmark (både hav og land) Regional: Påvirkningen er begrænset til projektområdet og et område i en afstand på op til ca. 20-30 km Lokal: Påvirkningerne er begrænset til projektområdet og områder umiddelbart uden for projektområdet Sandsynligheden defineres som: Meget stor: Den pågældende påvirkning vil med vished indtræde Stor: Der er overvejende sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde Mellem: Der er en rimelig sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Lille: Der er lille sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Meget lille: Der er ikke noget, der tyder på, at den pågældende påvirkning vil forekomme Påvirkningens varighed defineres som: Vedvarende/på lang sigt: Påvirkningen varer i mere end 5 år efter, at anlægsfasen er afsluttet Midlertidig/på mellemlang sigt: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen og op til 5 år efter Kortvarig: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen. -: Der er ingen påvirkning, hvorved det ikke er relevant at forholde sig til påvirkningens varighed. På baggrund af kategoriseringerne samt en vurdering af de enkelte miljøforhold vurderes projektets konsekvenser i relation til det enkelte emne: 27 Væsentlig: Konsekvenserne er så betydende, at det bør overvejes at ændre projektet, gennemføre afværgetiltag for at mindske påvirkningen eller afveje konsekvenserne i forbindelse med beslutningsprocessen om projektets realisering. Moderat: Konsekvenser er af en betydning, som kræver overvejelser om afværgeforanstaltninger som led i realiseringen af projektet. Mindre: Konsekvenser er så begrænset, at der ikke vurderes behov for afværgeforanstaltninger. Ingen/ubetydelig: Konsekvenser er så små, at de ikke er relevante at tage højde for ved projektets realisering. Positive miljøpåvirkninger kategoriseres ikke jævnfør ovenstående, men beskrives i ord. Et udfyldt skema kan f.eks. se således ud; Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Miljøemne 1 Lille Regional Lille Vedvarende Mindre Miljøemne 2 Mellem Lokal Mellem Kortvarig Mindre Miljøemne 3 Stor Regional Stor Vedvarende Væsentlig Væsentlige konsekvenser vil blive fremhævet med rød og moderate påvirkninger med gul. For hvert afsnit er der desuden en skematisk vurdering af kvaliteten af de tilgængelige oplysninger og data. Vurderingen af tilgængeligt materiale står under metode i de enkelte kapitler. God Der findes tidsserier og veldokumenteret viden og/eller der er udført feltundersøgelser og modelberegninger. Tilstrækkelig Der findes spredte data, enkelte feltforsøg og dokumenteret viden. Begrænset Der findes spredte data og dårligt dokumenteret viden. 28 6. MILJØPÅVIRKNINGER 6.1 Grundvand Dette afsnit har til formål at belyse om anlægget vil udgøre en risiko for den nuværende og fremtidige grundvandsressource i område med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker. Endvidere om anlægget kan udgøre en risiko for påvirkning af drikkevandet i private enkeltvandsforsyningsanlæg uden for OSD og indvindingsoplande. 6.1.1 Metode På baggrund af eksisterende data og nuværende vidensniveau er der opstillet en model, som beskriver de geologiske og hydrogeologiske forhold. På baggrund heraf er der lavet en konkret vurdering, som belyser, hvorvidt anlægget vil udgøre en forureningsrisiko for den nuværende og fremtidige drikkevandsressource inden for OSD og inden for indvindingsoplande til almene vandværker og påvirkning af enkeltvandsforsyningsanlæg uden for OSD og indvindingsoplande. Naturstyrelsen (NST) er i gang med at kortlægge de sårbare grundvandsforekomster i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning og forventer at være færdig ultimo 2014. Denne kortlægning kan have betydning for den endelige afgrænsning af indvindingsoplandet til Gram Vandværks indvindingsboringer og udpegning af sårbare områder inden for indvindingsoplandet. Det nuværende nationale dataniveau er suppleret med geotekniske boringer og geofysiske undersøgelser i og omkring projektområdet. Derfor vurderes det, at dataniveauet er tilstrækkeligt. Konkret vurdering: Belyse hvorvidt spild, uheld og lækage fra anlægget med propylenglycol, hvortil der er tilsat frostsikringsmidler og antikorrosionsmidler, kan sprede sig med grundvandets strømningsretning og forårsage forurening af den nuværende og fremtidige drikkevandsressource i OSD og indvindingoplande uden for OSD samt påvirkning af private enkeltvandsforsyningsanlæg med krav om overholdelse af drikkevandskvalitetskravene. Belyse om varmeudbredelsen fra damvarmelageret kan have konsekvenser for den nuværende og fremtidige drikkevandsressource i OSD og indvindingsoplande uden for OSD samt påvirke private enkeltvandsforsyningsanlæg. Belyse om indvindingen af ca. 150.000 m3 grundvand fra boringer, der etableres i forbindelse med projektet vil påvirke det omkring liggende natur og miljø væsentligt. Belyse om udsivning og afledning af vandet fra damvarmelageret i forbindelse med lækage vil udgøre en risiko for grundvandet. Belyse om det er muligt og miljømæssigt forsvarligt at nedsive procesvandet (retentatet) dannet i forbindelse med afsaltning af vandet, der tilføres damvarmelageret. I forbindelse med risikovurdering af anlægget i forhold til grundvandet vurderes det, at panelerne/solfangerne i sig selv ikke udgør en forureningsrisiko. Der anvendes ikke afisningsmidler eller andre miljøfremmede stoffer til at drive disse. Solfangerne kan have indflydelse på grundvandsdannelsen lokalt i området, hvilket der ikke redegøres for, da projektet ligger uden for område med særlig drikkevandsinteresse (OSD). 6.1.2 Eksisterende forhold Projektområdet ligger syd for Gram by uden for område med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og uden for indvindingsoplande til almene vandværker. Indvindingsoplandet til Gram Vandværk ligger ca. 500 m øst for projektområdet og er givetvis afgrænset på baggrund af et potentiale toppunkt øst for projektområdet, jf. Figur 17. 29 Figur 17 Indvindingsoplandet til Gram Vandværk er vist med blå skravering. Grundvandets trykniveau og dermed grundvandets strømningsretning er vist ved det regionale potentialekort, som er leveret af Haderslev kommune (sorte linjer). Pilen mod vest illustrerer grundvandets strømningsretning fra projektområdet mod vest væk fra Gram Vandværks indvindingsopland. Gram Vandværks almene indvindingsboringer ligger ca. 1.500 m nord øst for projektområdet og indvindingsoplandet ligger ca. 500 m øst for projektområdet, hvilket fremgår på Figur 17. Der ligger private indvindingsboringer til indvinding af drikkevand ca. 650 – 1400 m fra projektområdet, jf. Figur 18. Der er flere private vandforsyningsanlæg i området. I Jupiter databasen, Danmarks geologiske & hydrologiske database, er der registreret to enkeltvandsforsyningsanlæg, hvortil der er krav om drikkevandskvalitet. Fire markvandingsanlæg, en anden indvinding, samt fire boringer som ikke er knyttet til et anlæg i Jupiter. Det er uvist, om der er knyttet en tilladelse til indvinding af drikkevand til disse anlæg, jf. tabel 1. Haderslev Kommune har fokus på DGU nr. 141.902 (markvanding) og 141.1186 (anden indvinding), jf. tabel 1. 30 Vandværk/Vandforsyning Gram Vandværk Private indvindingsanlæg Aktive indvindingsboringer DGU nr. 141. 763 141. 775 141.1060 141.1206 141. 558 141. 825 141. 902 141.1150 141.1186 141. 44 141.394 141. 480 141.817 Status Indvindingsanlæg V02 V02 V95 V95 V40 V40 V40 V40 V80 Ikke knyttet til anlæg i Jupiter Ikke knyttet til anlæg i Jupiter V95 Ikke knyttet til anlæg i Jupiter Afstand til projektområdet meter 1500 1500 1400 1000 800 850 650 1600 1200 1400 1200 1100 1100 Tabel 1 Viser mulige aktive indvindingsboringer med DGU nr. og status for anvendelse, samt afstand til projektområdet. V02 er private almene vandværker – V40 markvanding – V95 enkeltvandsforsyningsanlæg med krav om drikkevandskvalitet 1-2 husstande – V80 anden indvinding. Figur 18 Projektområdet vis med gult. Indvindingsoplandet til Gram Vandværks indvindingsboringer vist med blå skravering. Registrerede DGU boringer med DGU nr. er vist, heraf er der private enkeltvandsforsyningsanlæg, som indvinder vand af drikkevandskvalitet vist med pil. Øvrige DGU boringer er geotekniske boringer eller indvinder vand hvortil der ikke er krav om drikkevandskvalitet. De geologiske forhold På baggrund af sammenstilling af de geofysiske undersøgelser, boringsbeskrivelser og vandspejl er der opsat en model, hvorfra der er udarbejdet geologisk principskitse over lagserien i området, hvilket ses af Figur 19. 31 Sand 1 Figur 19 Geologisk tværsnit af projektområdet fra vest mod øst. Figuren illustrerer tykke lag af sand, med lag af moræneler til at beskytte grundvandet. Gram Vandværk indvinder fra den primære grundvandsforekomst - Sand 2, den blå linje viser grundvandsstanden i Sand 2. I området er der fundet tykke serier af sammenhængende sand, hvor et op til 40 m tykt lag af moræneler (Ler 2) adskiller det øvre kvartære sandlag fra det nedre både kvartære og tertiære sandlag. Der kan indvindes vand fra både Sand 1 og Sand 2, hvor det nedre sandlag typisk er det lag hvorfra de almene vandværker indvinder. Gram Vandværk indvinder 135 meter under terræn i Sand 2. Grundvandsspejlet for det primære magasin (Sand 2) omkring projektområdet ligger i kote 30 m, ca. 15 m under terræn, jf. Figur 17 og Figur 19. Nyeste pejlinger i de geotekniske boringer inden for selve projektområdet viser, at grundvandsspejlet i Sand 1 (givetvis sekundær grundvandsspejl) ligger i kote 40 (5-10 meter under terrænet). Det regionale potentialekort indikerer, at grundvandet strømmer mod vest – væk fra indvindingsoplandet tilhørende Gram Vandværk, jf. Figur 17. 6.1.3 Vurdering af påvirkninger På baggrund af eksisterende data og nuværende vidensniveau viser tolkningen af de lokalgeologiske forhold, at projektområdets centrale og vestlige del ligger i et leret område med op til 40 m tykke lag af moræneler (Ler 1 og Ler 2), som strækker sig mod vest. Mod øst aftager lertykkelsen for Ler 1, og i den østlige del af projektområdet er der boringer, som viser, at Sand 1 har kontakt til terræn, jf. Figur 19. Risikovurdering ved spild og uheld med væsken i solfangeanlægget 14 I forbindelse med opførelse af et solfangeranlæg skal der udføres en risikovurdering, da et eventuelt udslip af væsken fra anlægget potentielt kan udgøre en risiko over for grundvandet. Solfangervæsken består af vand og frostsikringsmiddel evt. tilsat antikorrosionsmidler. I dette tilfælde har Gram Fjernvarme oplyst, at de vil anvende MPG-Varmetrans BS 30 % rød, se sikkerhedsdatablad i bilag 1. Denne solfangervæske indeholder propan-1,2-diol også kaldet propylenglycol (27,9 %), natrium-2-ethylhexanoat (<0,8 %) og dinatrium-4-hydroxy-3-[(4sulfonatonaphthyl)azo]naphthalensulfonat også kaldet azorubin (0,004 %), se Bilag 1. I anlægget er der 80 m3 solfangervæske. Der er en opsamlingstank på 80 m3 som etableres i den nordvestlige del af projektområdet. Anlægget indrettet således, at utætheder i anlægget maks kan forårsage et spild på 2.000 liter. 14 Bilag 2, Notat: Vurdering af indholdsstoffer i MPG-Varmetrans BS 30 %. 32 CAS nr. EF nr.15 Concentration Propan 1,2-diol (Propylenglycol) Natrum-2ethylhexanoat 57-55-6 200-338-0 27,90 % 19766-89-3 243-283-8 < 0,80 % Dinatrium-4-hydroxy-3[(4-sulfonatonaphthyl)azo] naphthalensulfonat (azorubin) 3567-69-9 222-657-4 0,004 % Tabel 2: Indhold i MPG-Varmetrans BS 30 5 Denne risikovurdering er under forudsætning af, at brinen ikke indeholder andre potentielt miljøfarlige stoffer end anført i databladet. Betydende faktorer relateret til risiko for grundvandet Hvis der sker udslip af brine vil de enkelte kemikaliers risiko kunne relateres til: 1. Stofmængde 2. Vandopløselighed 3. Flygtighed 4. Sorption – binding til jorden 5. Nedbrydelighed 6. Toksiske egenskaber – giftighed ift. mennesker Og risiko over for vandindvinding vil desuden være afhængig af: 7. Tykkelse af den umættede zone 8. Tykkelse af lerdæklag over grundvandsmagasin 9. Grundvandets strømningshastighed og retning 10. Afstand til indvindingen 11. Oppumpede vandmængder Risikovurdering Pkt. 2-6: Brugen af solfangervæske i solfangeranlæg kan sammenlignes med jordvarmeanlæg og MPGVarmetrans anvendes også i jordvarmeanlæg. Til jordvarmeanlæg er det tilladt at anvende ethylenglycol, propylenglycol, ethanol og IPA-sprit som frostsikringsmiddel. Anvendelsen af stofferne skal dog godkendes for det enkelte anlæg. Indeholder brinen andre stoffer end de umiddelbart tilladte skal det vurderes, om disse stoffer kan danne sundhedsskadelige eller tungt nedbrydelige mellemprodukter, både under aerobe og anaerobe forhold, og om stoffet er lige så let nedbrydeligt i jord og grundvand og ikke mere toksisk for mennesker og miljø end de umiddelbart tilladte stoffer. Generelt for de 3 stoffer er, at de ikke er flygtige og kun sorberer i et begrænset omfang, hvilket vil medføre, at stofferne ved at udslip kan transporteres med grundvandet og derved udgøre en potentiel risiko for indvindingsanlæg. Propylenglycol og natrium-2- ethylhexanoat er let nedbrydelige, mens azorubin vurderes at være sværtnedbrydelig i jord-/grundvandsmiljøer. Propylenglycol er tidligere gennemgået i detaljer i forbindelse med miljøprojekt omkring risiko forbundet med jordvarmeanlæg, hvor der er opstillet overordnede retningslinjer for brug af dette stof. Afstandskrav til indvindingsboringer, hvor der ikke er krav om drikkevandskvalitet er 5 m og afstandskrav til boringer, hvor der er krav til drikkevandskvalitet er 50 m16. Der findes ikke fastsatte drikkevands- eller grundvandskvalitetskriterier for propylenglycol. Som alternativ kan disse fastsættes på baggrund af ADI (acceptabelt dagligt indtag) og TDI (tolerabelt dagligt indtag). For propylenglycol er det tolerable indhold i vand 75 mg/l og de højest acceptable indhold er 2 mg/l, når indholdet af organisk stof som helhed skal tilgodeses. 15 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 16 Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg, BEK nr 1019 af 25/10/2009, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127761 33 Miljøstyrelsen har desuden vurderet, at natrium-2-ethylhexanoat på nuværende tidspunkt anbefales som tilsætningsstof i jordvarmeanlæg, da det ikke er mere problematisk for miljøet med hensyn til giftighed og nedbrydelighed end ethanol i de mængder, der anvendes i disse anlæg. Natrium-2-ethylhexanoat er karakteriseret som lidt giftig efter LD50 skalaen. Til sammenligning har natriumklorid (køkkensalt) en LD50 værdi på omkring 3.000 mg/kg kropsvægt. Det tredje indholdsstof, azorubin, anvendes som farvestof i en koncentration, som er lavere end det tilladte i fødevarer og anses derfor for uproblematisk. Risikovurdering Pkt. 7-11: Ved spild, uheld og lækage kan brinen strømme ud på og i jorden og sprede sig med grundvandets strømningsretning. Grundvandet i det primære magasin strømmer mod vest væk fra Gram Vandværks indvindingsopland og ud i et område, hvor der ikke er indvindingsoplande til almene vandværker eller udpeget OSD områder. Derfor vurderes det, at et spild eller uheld ikke vil udgøre en risiko for den nuværende og fremtidige drikkevandsressource i OSD og inden for indvindingsoplandet til Gram Vandværk. Sand 1 har ingen udbredelse mod vest, som er grundvandets strømningsretning for det primære magasin (Sand 2). Udbredelsen af Sand 1 er mod øst og syd. Strømningsretningen i Sand 1 er ikke vel bestemt, men er sandsynligvis i en syd-sydvestlig retning. Der er dermed ud fra strømningsforholdene mulighed for, at Propylenglycol og natrium-2- ethylhexanoat kan udgøre en risiko for forurening syd for projektområdet ved enkeltvandsforsyningsanlægget17 (DGU nr. 141.902), men da vandet anvendes til markvanding, udgør en mindre forurening ikke noget problem for drikkevandsforsyningen i området. Risikovurdering ved opvarmning af grundvandet fra damvarmelageret Damvarmelageret er ikke isoleret, og der vil være en vis udbredelse af varme (konduktion) ud i moræneleret. Opvarmningen af jorden forventes at have en udbredelse, som er bestemt ud fra varmeledningen i jorden og grundvandets strømningsretning. Sidst nye pejlinger af grundvandsspejlet i Sand 1, viser at det ligger ca. 5-10 meter under terræn. Bunden af damvarmelageret ligger 11 meter under terræn. Damvarmelageret etableres i projektområdets centrale og vestlige del, hvor der er tykke forekomster af moræneler, hvis hydraulisk ledningsevne (K) ligger mellem 2·10-6 m/s - 1·10-12 m/s. Det betyder, at varmen vil brede sig fra lageret primært via konduktion ud i moræneleret i en begrænset radius. Tilstedeværelsen af sand 1, som er i kontakt med moræneleret under den østlige del af projektområdet kan betyde, at der kan forekomme varmetransport til Sand 1. Omfanget forventes at være lille, da der ikke forventes at kunne opnås høj varme påvirkning af sand 1. Strømningsretningen i Sand 1 er ikke vel bestemt, men er sandsynligvis i en syd-sydvestlig retning. Der vurderes dermed ud fra strømningsforholdende og den begrænsede varmepåvirkning, at der er lille risiko for at øge temperaturen i jord og grundvand i områderne omkring enkeltvandforsyningsanlægget syd for damvarmelageret (DGU nr. 141.902). Der er ingen risiko for at varmeudbredelsen vil påvirke indvindingsoplandet til Gram Vandværk, da Gram Vandværk indvinder fra Sand 2 som er adskilt fra Sand 1 med et op til 40 m tykt morænelerslag. Indvindingsboringens påvirkning af natur og miljø I tilknytning til damvarmelageret etableres en indvindingsboring. Denne bør etableres i den vestlige del af projektområdet (vest for damvarmelageret) for at fremme en vestlig strømningsretning i et forsøg på at undgå strømningen mod indvindingsoplandet til Gram 17 Anlægget forventes ikke at ligge direkte nedstrøms for projektområdet, men antages der direkte strømning fra projektområdet til boringen med en estimeret gradient på 0,01, og en hydrauliskledningsevne på 5e-4 m/s (mellemkornet sand) vil transporttiden være 160 m/år, svarende til 4 års transport tid fra projektområdet til DGU nr. 141.902. Antages der kun anaerob nedbrydning af propylenglycol uden sorption eller fortynding vil koncentrationen være under 2 mg/l efter 7 år. Antages kun anaerob nedbrydning af natrium-2- ethylhexanoat uden sorption eller fortynding vil koncentrationen være under 0,1 mg/l efter 100 dage. Den estimerede koncentration af propylenglycol kan altså være op til 280 mg/l i DGU nr. 141.902, under ekstremt konservative betragtninger, mens koncentrationen af natrium-2- ethylhexanoat under 0,1 µg/l. Det betyder, at der er risiko for, at enkeltvandsforsyningsanlægget DGU nr. 141.902 kan forurenes med propylenglycol. 34 Vandværk. Indvindingen foretages fra sand 2 (det primære magasin), beliggende minimum 45 mut og afskilt fra Sand 1 af 20-25 m moræne ler i områder, hvor Sand 1 er til stede. Da vandet indvindes i det primære magasin uden direkte hydraulisk kontakt til terræn eller det terrænnære magasin, hvorfra enkeltvandsforsyningerne i nærområdet indvinder (tabel 1), forventes indvinding her ikke at påvirke grundvandsspejlet i det terrænnære magasin væsentligt og dermed vil den midlertidige påvirkning af grundvandsafhængig natur og øvrige private vandforsyningsanlæg være ubetydelig. Risiko ved afledning eller lækage af vand fra damvarmelageret 18 I forbindelse med solvarmeanlægget etableres et damvarmelager, som fyldes med 150.000 m3 vand. På baggrund af erfaring med andre damvarmelagre, demineraliseres vandet i et midlertidigt vandbehandlingsanlæg (omvendt osmose) og der tilsættes natriumhydroxid (NaOH) til pH 9,8 i forbindelse med opfyldning af damvarmelageret for at undgå biologisk aktivitet og tæring. I det følgende gennemgås muligheder for at aflede vand fra damvarmelageret og potentielle risici over for grundvandet ved eventuelle udslip af vand fra damvarmelageret. Vandet, som anvendes i damvarmeanlægget, er oppumpet grundvand fra en midlertidig boring nær lokaliteten. Der skal anvendes 150.000 m3 vand i lageret og det forventes, at der skal oppumpes ca. 30 % mere end nødvendigt, da vandet renses vha. membranfiltrering med omvendt osmose. I denne rensning opdeles vandet i 150.000 m3 rent filtreret vand (permeat) og 45.000 m3 opkoncentreret vand (retentat). Retentatet bortledes, mens permeatet tilsættes NaOH indtil pH 9,8 og ledes til damvarmelageret. Ved omvendt osmose kan der afhængig af anlæggets opbygning og mængden af retentat fjernes mere end 99 % af saltene i vandet. Vandet i damvarmelageret har derfor et meget lavt saltindhold og ledningsevne. Hvis der bliver behov for at bortskaffe vandet fra damvarmelageret, kan dette forholdsvist let neutraliseres med en syre, f.eks. saltsyre (HCl). Der skal overslagsmæssigt anvendes samme molære mængder syre, da NaOH og HCl neutraliseres i forholdet 1:1. Ved neutralisering mellem NaOH og HCl dannes vand, Na+ og Cl-. Med de tilsatte mængder NaOH og HCl vil tilsætningerne resultere i, at Na koncentrationen hæves med 1,5 mg/l, og kloridkoncentrationen hæves med 2,1 mg Cl/l, hvilket er ubetydeligt. Der er ikke tilsat andet til det demineraliserede vand i damvarmelageret, og vandet kan dermed betragtes som rent og uden risiko afledes til f.eks. en recipient eller infiltreres til grundvandet, når neutraliseringen er dokumenteret med målinger af pH. Når vand fra damvarmelageret møder grundvandet, kan der afhængig af grundvandets karakter og blandingsforhold ske en reaktion f.eks. udfældning, men det vurderes ikke at være kritisk. Ved afledning er der ikke taget højde for temperaturen, og hvis vandet har en væsentlig højere temperatur end normalt for grundvand (8-10 grader C), skal temperaturpåvirkningen vurderes. Der er ligeledes ikke taget højde for de sporstoffer, som findes i den tilsatte NaOH, men disse forventes at findes i ubetydelige koncentrationer. Damvarmelageret etableres til en dybde omkring 11 m u.t. Damvarmelageret etableres i moræneler. Der vil være kontakt til Sand 1 lige øst for damvarmelageret. Ved et udslip vil vandet derfor hurtigt transporteres til grundvandet. Ved et udslip vil det være pH, urenheder i den tilsatte NaOH samt temperatur, som kan udgøre en risiko over for grundvandet. Krav til drikkevandets pH er 7,0-8,5 ifølge BEK 1024 af 31/10/2011. Grundet den lave alkalinitet vil den høje pH i vandet forholdsvist let kunne neutraliseres i jord og grundvand, som begge besidder en vis bufferkapacitet. Den specifikke bufferkapacitet for lokaliteten er ukendt, men med udgangspunkt i den lave alkalinitet i vandet i damvarmelageret forventes et udslip ikke at ændre pH væsentligt i grundvandet. Ændringer i pH i jord og grundvand kan medføre opløsning eller udfældning af mineraler. En højere pH medfører for langt de fleste metaller en øget sorption i jorden, da de findes i jord og 18 Bilag 3, Notat: Konsekvenser ved tilsætning af natriumhydroxid til vand i damvarmelager. 35 grundvand som kationer (f.eks. Cr+3, Pb2+, Cu2+, Cd2+, Zn2+, Ni2+, Ca2+). Nogle metaller kan dog findes som oxyanioner og ved øget pH vil der ske en mindsket sorption og dermed frigivelse af metaller som fosfat, silikat, arsenat og kromat. Med baggrund i de forventede små ændringer i pH ved et evt. udslip, forventes der ikke frigivet metaller i koncentrationer, som kan udgøre en risiko over for grundvandet. Den tilsatte NaOH vil indeholde urenheder f.eks. i form af spormetaller. Det vurderes, at mængderne er ubetydelige i forhold til den store vandmængde, de er opblandet i. Gennemgangen viser, at en pH på 9,8 i damvarmelageret sandsynligvis ikke vil udgøre en risiko over for grundvandet, og at vandet forholdsvist let kan neutraliseres og bortledes uden risiko. Risikovurdering af nedsivning af procesvand (Retentatet). Der skal anvendes 150.000 m3 vand i lageret, og det forventes, at der skal oppumpes 30 % mere end nødvendigt, da vandet renses vha. membranfiltrering med omvendt osmose. I denne rensning opdeles vandet i 150.000 m3 rent filtreret vand (permeat) og 45.000 m3 opkoncentreret vand (retentat). Retentatet bortledes ved nedsivning. Nedsivningen kan potentielt udgøre en risiko for grundvandet, da vandet kan indeholde høje koncentrationer af bl.a. chlorid. Grundvandet i området indeholder 40 mg chlorid pr. liter. Der indvindes ca. 200.000 m3. I de resterende 45.000 m3 vand, som skal nedsives, vil chlorid koncentrationen derfor være 177 mg/l, som er under grænseværdien for drikkevand (drikkevandskvalitetskravet er 250 mg/l). Dermed vil nedsivning af retentatet ift. chlorid ikke udgør en risiko for, at drikkevandskvalitetskravene overskrides i forbindelse med indvinding af drikkevand fra enkeltvandsforsyningsanlæg. Der kan potentielt også være andre stoffer, som kan udgøre en risiko for grundvandet. Det vurderes umiddelbart, at disse ikke udgør en væsentlig risiko men ved en ansøgning om nedsivning belyses risikoen for alle kritiske stoffer som opkoncentreres i retentatet. Det er begrænsede fysiske muligheder for at nedsive overfladevand og retentatet i projektområdets centrale og vestlige del. Nedsivning kan ske i områdets østlige del, der har kontakt til sandlag, jf. Sand 1, Figur 19. 6.1.4 Kumulative effekter Idet projektet, i sig selv, ikke vurderes at give anledning til at udgøre en risiko for de nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser eller private enkeltvandsforsyningsanlæg, vurderes der ligeledes ikke, at opstå kumulative effekter som følge af projektets gennemførelse. 6.1.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. For at sikre at grundvandsstrømningen i perioden med indvinding ikke ændres placeres indvindingsboringen vest for damvarmelageret. Indvindingen bør foregå fra Sand 2 for ikke at påvirke grundvandsafhængig natur. Anlægget indrettes således, at risikoen for spild, uheld og lækage minimeres. Som en del af projektet sker der en monitering af vandstanden i damvarmelageret for, at sikre at evt. udslip observeres. Nedsivning af regnvand og rententatet kan ske i områdets østlige del, der har kontakt til sandlag. 6.1.6 Sammenfattende vurdering Der vil være en risiko for, at projektet påvirker temperaturen i grundvandet lokalt. Dette har mindre konsekvens, da påvirkningsområdet ligger uden for indvindingsoplandet til Gram Vandværk og private indvindingsanlæg. Ved udslip af solfangervæske fra solfangeanlægget er der også en risiko for, at grundvandet kortvarigt påvirkes, hvilket har mindre konsekvens, da stofferne i solfangervæsken nedbrydes relativt hurtigt, og derfor ikke påvirker indvindingsoplandet. Derimod kan et udslip af solfangervæske fra solfangeanlægget have mindre konsekvens for det private indvindingsanlæg i nærområdet (DGU nr. 141.902), men anlægget anvendes ikke til indvinding af drikkevand. 36 Det udpegede beskyttede naturområder er ikke i direkte hydraulisk kontakt med grundvandsforekomsten hvorfra der indvindes grundvand. Derfor vil der være en lille risiko for at grundvandsafhængig natur påvirkes af den midlertidige indvinding. De private indvindingsanlæg indvinder vand fra det øvre sandlag (Sand 1), og det anbefales, at indvindingen til damvarmelageret skal foregå fra det nedre sandlag (Sand 2). Der er ikke direkte hydraulisk kontakt, hvilket betyder at den kortvarige indvinding af grundvand til damvarmelageret ikke påvirker grundvandsspejlet i det private indvindingsanlæg i nærområdet. Det vurderes, at påvirkningen er lille, og konsekvensen er ubetydelig. 6.2 Miljøemne Påvirknings grad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Gram Vandværks indvindings opland Lille Lokal Meget lille Vedvarende Mindre Private enkeltvands forsyningsanlæg Lille Lokal Lille Vedvarende Mindre Grundvands afhængig natur Lille Lokal Lille Kortvarig Ingen/ubetydelig Jord Dette afsnit har til formål at beskrive jordforhold i projektområdet og vurdere om projektet i sig selv medfører en risiko for forurening af jord. 6.2.1 Metode I forbindelse med udarbejdelse af beskrivelser og vurderinger i dette afsnit er i høj grad anvendt reglerne om jordforurening, Miljøportalen samt viden opnået via kapitel 6. Det vurderes, at det anvendte materiale har været tilstrækkeligt til udarbejdelse af beskrivelser og vurderinger. 6.2.2 Eksisterende forhold Alle forurenede arealer skal som følge af jordforureningsloven19 kortlægges. Det er Regionerne, der kortlægger arealer. Kortlægning sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 og vidensniveau 220. Vidensniveau 1 (V1) Et areal kan blive kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet. Vidensniveau 2 (V2) Et areal kan blive kortlagt på vidensniveau 2 (V2), hvis der er dokumentation for jordforurening på arealet. Områdeklassificering Fra 1. januar 2008 er byzonen som udgangspunkt klassificeret som et lettere forurenet område. Kommunerne har mulighed for at undtage områder inden for byzonen, eller inddrage områder udenfor byzonen i de områdeklassificerede arealer. Disse registreringer kan genfindes ved søgning på Region Syddanmarks hjemmeside21 og på Miljøportalen22. Det ses heraf, at projektarealet ikke er registreringer som kortlagt grunde eller områdeklassificeret området. 19 Lov om forurenet jord, LBK nr 1427 af 04/12/2009, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128733 20 Miljøministeriet – Miljøstyrelsen, www.mst.dk 21 Region Syddanmark, Søg en forurenet grund, http://regionsyddanmark.dk/wm282374 22 Danmarks miljøportal – Data og miljøet i Danmark, www.miljoeportal.dk 37 0-alternativet giver ligeledes ikke umiddelbart anledning til forurening af jorden. Der er dog en minimal risiko for, at der vil kunne ske et udslip af olie og andre væsker fra de maskiner, der anvendes i forbindelse med drift af marken. Figur 20 Kortlagte områder i nærheden af projektarealet23 Det fremgår af Figur 20, at projektarealet ikke er kortlagt efter reglerne i jordforureningsloven. 6.2.3 Vurdering af påvirkninger 0-alternativet – konventionel landbrugsdrift – giver ikke umiddelbart anledning til forurening af jorden, men der vil være en risiko for lækage af olie/brændstof fra de maskiner, der anvendes på marken. Anlægsfasen giver ikke anledning til forurening af jorden. Der er dog en minimal risiko for, at der vil kunne ske et udslip af olie og andre væsker fra de maskiner, der anvendes i forbindelse anlægsarbejdet. Et eventuelt udslip fra damvarmelageret vurderes ikke at give anledning til forurening, da der kun er rent vand i bassinet. Solvarmeanlægget påfyldes propylenglycol, som er en ugiftig frostvæske, der frostsikrer anlægget til minus 15 grader. Ved temperaturer lavere end minus 10 grader cirkulerer væsken på solfangerne, således at forstsprængning undgås. Væsken transporteres i et lukket system i en frem og retur rørledning imellem solvarmeanlægget og de enkelte paneler. Evt. lækage detekteres ved en alarmtråd, der er indbygget i frem og retur rørledninger. Endvidere er anlægget bestykket med overvågning af både lavt tryk (rørbrud) og højt tryk (kogning), som beskrevet i kap. 3.5. I tilfælde af overkogning eller reparationer på anlægget ledes væsken via en overtryksventil til en opbevaringstank. Et eventuelt udslip fra solvarmeanlægget vil være i størrelsesordenen 0,1 - 2 m3, idet tryktabet vil stoppe pumperne. Anlæggets beredskabsplan sikrer herefter, at udslippet straks vil blive opsamlet, og Haderslev Kommune vil blive orienteret, jf. miljøbeskyttelseslovens § 21, jf. Bilag 424. 23 Danmarks miljøportal – Data og miljøet i Danmark, www.miljoeportal.dk 24 Bilag 4, Notat vedr. jordforurening. 38 Indvindingsboringen vil give anledning til en sænkningstragt, der vil flytte grundvand hen imod boringen i en afstand af 100 m. De V1 kortlagte grunde ligger i en afstand af ca. 450 m fra projektarealet. Der vurderes derfor ikke, at være nogen risiko for at eventuelle forureninger i området vil blive flyttet imod boringen som følge af indvindingen. Samlet vurderes projektet ikke at udgøre en risiko for forurening. 6.2.4 Kumulative effekter Der vurderes ikke at opstå kumulative effekter med andre projekter. 6.2.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. 6.2.6 Sammenfattende vurdering Der vil være meget begrænset risiko for jordforurening. Anlæggets overvågningssystem der er beskrevet i kap. 3.5 sikrer, at der kun kan ske små udslip af solfangervæske. Ved etablering af en midlertidig vandboring vil der ske en midlertidig grundvandssænkning i området, men den er kortvarig og udgør ingen risiko for at eventuelle eksisterende forureninger bevæger sig tættere på boringen. Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Damvarmelager Ingen Lokal Lille Vedvarende/på lang sigt Ingen/Ubetydelig Solvarmeanlæg Lille Lokal Lille Vedvarende/på lang sigt Ingen/Ubetydelig Vandindvinding (som følge af flytning) Ingen Lokal Lille Kortvarig Ingen/Ubetydelig 39 6.3 Landskab og visuel påvirkning Dette afsnit har til formål, at beskrive landskabet ud fra dets umiddelbare oplevelsesværdi og vurdere projektets påvirkning heraf. I forbindelse med vurderingen lægges der derfor også særlig vægt på muligheden for at færdes i landskabet, og om projektet vil udgøre en hindring eller barriere for offentlighedens adgang til naturen og landskabet. Haderslev Kommuneplan udpeger flere områder med det formål at beskytte landskabet. Projektområdet er dog ikke omfattet af sådanne udpegninger. 6.3.1 Metode Beskrivelse og vurdering af landskabet er udført med baggrund i beskrivelser fra Haderslev Kommuneplan 2009, en række forskellig relevant litteratur om området samt oplysninger fundet på relevante lokale hjemmesider. Derudover er delelementer fra Landskabskaraktermetoden anvendt. Landskabskaraktermetoden er en almindeligt benyttet og anerkendt metode til at beskrive landskabet uden for byerne. Vurderingen af de landskabelige påvirkninger er desuden understøttet af en række visualiseringer25 på fotos, som illustrerer den visuelle påvirkning i omgivelserne. Fotostandpunkterne er udvalgt på baggrund af en vurdering af synligheden i omgivelserne set i forhold til terrænforhold, bebyggelse og bevoksning samt relevans af punktet i forhold til infrastruktur og hvor i landskabet, der færdes mennesker. Fotostandpunkterne fremgår af Figur 21 og samtlige visualiseringer findes i bilag 6. Figur 21 Fotostandpunkter Det vurderes, at materialet til beskrivelse af landskabet og vurdering af den visuelle påvirkning fra projektet er godt. 25 Bilag 6, Notat vedr. visualiseringer. 40 6.3.2 Eksisterende forhold Gram by ligger på Gram Bakkeø, der er omgivet af den karakteristiske hedeslette, som fortsætter mod vest mod Vadehavet. Bakkeøens kant er tydelig i hele forløbet. Især øst for Gram gennemskæres den af små afløbs"render", og mod vest går stejle skrænter ned mod Fladså dalen og Gelså dalen26. Figur 22 Højdemodel – Hillshade 1,6 m27 Byen grænser mod nord op til Gram Å, hvor også Gram Slot og Slotspark ligger og mod syd afgrænses byen af det åbne land med større landbrugsarealer. I den sydlige del af byområdet ligger et større og nyere erhvervsområde, der er under udbygning. Her ligger Gram Fjernvarmeværk og umiddelbart syd herfor, i det åbne land, ligger arealet med det eksisterende og det kommende solvarmeanlæg samt damvarmelager. Solvarmeanlægget ligger på toppen af bakkeøen i det flade landskab mellem Marbækvej og Jenningvej – to mindre veje, der danner en trekant med den nordlige spids op imod Gram by. Landskabet omkring solvarmeanlægget er præget af flere landskabselementer, herunder skovarealer, læbælter (både nord-syd og øst-vestgående), grupper af beplantning samt udstykkede ejendomme, der udgør en visuel afgrænsning af landskabet. Fra solvarmeanlægget er der i sydlig retning ikke udsigt over det skrånende landskab udover Gelså-dalen, da arealet er omkranset af et ca. 3 m højt læbælte. Mod vest falder blikket på skovområdet Tiset Østermark, mod nord ses erhvervsområdet i Gram by, hvor den blågrå skorsten og akkumuleringstank på Gram Fjernvarme udgør et betydeligt element. Mod øst ses det åbne land afbrudt af læbælter og mindre landejendomme. Omkring det eksisterende solvarmeanlæg er der etableret en ca. 3 m høj beplantning. Omkring det kommende solvarmeanlæg er der på vest og sydsiden et 3 til 4 m højt læbælte. Projektområdet gennemskæres af højspændingsledninger i retningen nord-syd. 26 Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune, http://www.kommuneplan.haderslev.dk/ 27 Danmarks miljøportal – Data og miljøet i Danmark, www.miljoeportal.dk 41 Figur 23 Foto taget fra syd mod nord langs det eksisterende solvarmeanlæg Figur 24 Foto taget fra nordvest mod sydøst udover projektarealet 6.3.3 Vurdering af påvirkninger 0-alternativet udgøres af en mark drevet ved konventionel landbrugsdrift, hvis drift og anvendelse fremadrettet ikke vurderes at udgøre nogen væsentlig indvirkning på landskabet. 0alternativet lægger ikke op til offentlig færden på marken, men nord for det eksisterende solvarmeanlæg er der etableret en informationsbygning til offentligheden, hvorfra der er indblik til både det eksisterende solvarmeanlæg samt til projektarealet. Det fremgår af Haderslev Kommuneplan 2009, at projektarealet ikke er omfattet af udpegningen af vigtige og beskyttelsesværdige landskaber i kommuneplanen. Projektet i sig selv vurderes ligeledes ikke at give anledning til gennemgribende ødelæggelser af landskabet, der ikke ville kunne føres tilbage til den eksisterende tilstand ved anlæggets ophør. Arealet for det nye solvarmeanlæg og damvarmelager er delvist allerede og bliver i fremtiden indrammet af et ca. 3 m højt beplantningsbælte mod øst, syd og vest. Projektarealet ligger desuden højt i terrænet og er ganske fladt. Der vil langs med projektarealet være mulighed for indblik til projektarealet under anlægsfasen og indtil det nyetablerede beplantningsbælte er udvokset. Indblik til projektarealet vurderes i driftsfasen i høj grad, at være hindret af beplantningen. Der vil blive opbygget jordvolde omkring damvarmelageret i en højde af op til 6.5 m over terræn, der vil blive beplantet med slørende og for området naturlig beplantning. Disse jordvolde vil indenfor projektområdet træde frem over det nuværende og kommende solvarmeanlæg og også over beplantningsbæltet. Indblik fra Marbækvej og Jenningvej vil dog sandsynligvis være så tæt på beplantningsbælterne, at jordvoldene omkring varmelageret ikke vil være synlige, men fra længere afstand vil den beplantede jordvold indgå som en grøn forhøjning i området. 42 Figur 25 Fotostandpunkt nr. 3 – Jenningvej. Her ses den østlige del af solfangeranlægget. Damvarmelageret vil ikke være synlig fra denne position. Indtil beplantningsbæltet vokser op og dækker for indblik til projektområdet vil området syne meget dominerende set fra industriområdet i den sydlige del af Gram by samt for forbikørende på Marbækvej og Jenningvej, se figur 20 samt bilag nr. 9. Indblik fra Marbækvej til det nye solvarmeanlæg vil allerede være hindret af et ældre læhegn ved etablering af anlægget. De tættest beliggende naboejendomme Jenningvej 1, Sønderbyvej 31, Sønderbyvej 29, Sønderbyvej 27 er alle skærmet af egne beplantninger i retning mod solvarmeanlægget. Det vurderes derfor, at ejendommene ikke vil opleve, at udsigten skæmmes. På samme måde er ejendommene syd for projektområdet skærmet af egne beplantninger samt eksisterende læhegn, der bryder markerne mellem boligerne og projektområdet. Projektet vil i sig selv ikke hindre adgang for offentligheden i forhold til den hidtidige anvendelse. Solvarmeanlæg vil kunne give anledning til refleksioner af sollys både i retning mod jorden men også op i luftrummet. Idet så meget varme som muligt ønskes opsamlet fra solen etableres solvarmeanlægget med antireflekterende forsider. Når en lang række faktorer på samme tid er opfyldt kan solvarmeanlægget dog alligevel give anledning til refleksioner af sollys, jf. bilag nr. 8 om refleksioner. Set fra Marbækvej og Jenningvej vurderes der ikke at forekomme refleksioner fra solfangerne, idet de er sydvendte og synsfeltet hos de forbikørende er rettet syd-nord eller omvendt. Boliger, der er beliggende mod nord vil ikke opleve refleksioner idet solfangerne vender mod syd og boliger mod syd vurderes at være beskyttet imod eventuelle refleksioner ved beplantning pog læhegn i området. I forbindelse med etablering af et tilsvarende solvarmeanlæg i Vojens er der i 2009 udarbejdet en rapport28 for vurdering af solvarmeanlægs refleksioner mod luftrummet. Rapporten konkluderer, at der ved solfangeranlæg opstillet med en hældning på 30 - 40 grader ikke er gener som følge af refleksioner. Rapporten vedlægges som bilag nr. 5. Der vurderes derfor ikke, at være risiko for refleksioner med gene for lufttrafikken. Samlet vurderes det, at der kan forekomme en visuel gene forbundet med etablering af det nye solvarmeanlæg og damvarmelager. Det vurderes dog også, at den visuelle gene vil mindskes 28 Bilag 5, Notat vedr. refleksioner. 43 med tiden efterhånden som beplantningsbæltet langs arealet og beplantningen på voldene ved damvarmelageret vokser op. 6.3.4 Kumulative effekter Den visuelle påvirkning ved det eksisterende solvarmeanlæg i Gram vil blive øget i forbindelse med etablering af det nye solvarmeanlæg og damvarmelager. Der vil således også være tale om en kumulativ effekt i forhold til det eksisterende anlæg. Det vurderes dog, at effekten vil være aftagende med tiden efterhånden som beplantningsbæltet langs arealet og beplantningen på voldene ved damvarmelageret vokser op. 6.3.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke, at være behov for afværgeforanstaltninger udover, hvad der er beskrevet i projektet. 6.3.6 Sammenfattende vurdering Solvarmeprojektet påvirker i meget begrænset omfang det omkringliggende landskab, da eksisterende læbælter, skove og planlagte nye beplantningsbælter sikrer, at man ikke kan se anlægget på kort og lang afstand. 6.4 Miljøemne Påvirknings grad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser 1-2 km væk Ingen Lokal Lille Vedvarende/på lang sigt Ingen/Ubetydelig Gram by Lille Lokal Lille Vedvarende/på lang sigt Ingen/Ubetydelig Naboejendomme Lille Lokal Lille Vedvarende/på lang sigt Ingen/Ubetydelig Geologi Dette afsnit har til formål, at beskrive landskabets dannelse ud fra dets geologiske træk og vurdere projektets påvirkning heraf. I forbindelse med vurderingen lægges der særlig vægt på om landskabets geologiske træk forstyrres eller ædelægges ved projektets etablering og drift. Haderslev Kommuneplan 2009 udpeger flere områder med det formål at beskytte landskabets geologi. Projektområdet er dog ikke omfattet af sådanne udpegninger. 6.4.1 Metode Beskrivelse og vurdering af geologien i området er udført med baggrund i beskrivelser fra Haderslev Kommuneplan 2009, en række forskellig relevant litteratur om området samt oplysninger fundet på relevante lokale hjemmesider. Det vurderes, at der er et tilstrækkeligt materiale til, at foretage en vurdering. 6.4.2 Eksisterende forhold Gennem hele sidste istid udgjorde det sydvestlige Jylland en del af det nordeuropæiske tundralandskab, en steppe, nøgen og forblæst eller med et sparsomt plantedække af hårdføre urter og lave vækster af dværgbirk og pil. Her møder man bakkeøerne, der er morænelandskaber fra næstsidste istid, Saale Istid. Bakkeøerne er derfor betydelig ældre end morænelandskaberne i det øvrige Danmark og repræsenterer Danmarks ældste landskab. Fra gletsjerporte skyllede smeltevand ud over lavtliggende dele af landskabet og begravede dem i sand og grus; derved blev de store smeltevandssletter eller hedesletterne dannet29. Bakkeøerne består overvejende af sandede moræne og smeltevandsaflejringer fra Saale-istiden og er påvirket af overfladevand, vind, jordflydning og frostvirkning som følge af den seneste istid, Weichsel-istiden. De oprindelige former fra Saale Istiden er derfor blevet udjævnet og udviskede og landskabet præges af lange, bløde kurver og jordbunden er stærkt udvasket 30. 29 Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi, http://www.denstoredanske.dk 30 Danmarks Natur, Landskabernes opståen, Politikens forlag 44 Projektarealet ligger midt på Gram Bakkeø, der er en bakkeørand mellem Nustrup Plantage og kommunegrænsen. Bakkeøens kant er tydelig i hele forløbet. Den gennemskæres af små, overvejende tørre erosions skår (senglaaciale raviner). Bakkeøranden er i kommuneplanen udlagt med særlig geologisk værdi, men selve projektarealet har ingen geologisk værdi. 6.4.3 Vurdering af påvirkninger 0-alternativet udgøres af en mark drevet ved konventionel landbrugsdrift, hvis drift og anvendelse fremadrettet ikke vurderes at forstyrre eller ødelægge landskabets geologiske træk, herunder værdifulde geologiske områder. Det er beskrevet, hvordan geologien omkring Gram by er vigtig og beskyttelsesværdig. Det fremgår dog også, at netop projektområdet ikke er omfattet af udpegninger af værdifulde geologiske områder i kommuneplanen. Disse områder vurderes derfor ikke at blive påvirket af projektet. Projektet vurderes derfor hverken i anlægs- eller driftsfasen, at forstyrre eller ødelægge landskabets geologiske træk, herunder værdifulde geologiske områder. 6.4.4 Kumulative effekter Idet projektet, i sig selv, ikke vurderes at give anledning til forstyrrelser eller ødelæggelser af geologisk værdifulde områder, vurderes der ligeledes ikke, at opstå kumulative effekter med andre projekter som følge af projektets gennemførelse. 6.4.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. 6.4.6 Sammenfattende vurdering Projektet vurderes ikke at påvirke geologien i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Der er ingen geologisk værdi i selve projektområdet og ingen kumulative effekter. Der er derved ingen påvirkningsgrad, og det har på den baggrund ingen betydning, at påvirkningens sandsynlighed er meget stor og vil være vedvarende. Samlet vurderes der at være en ubetydelig miljøkonsekvens. 6.5 Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Værdifulde geologiske områder Ingen Lokal Lille Vedvarende/på lang sigt Ingen/Ubetydelig Kulturhistoriske interesser Dette afsnit har til formål, at beskrive områdets kulturhistoriske interesser og vurdere projektets påvirkning heraf. I forbindelse med miljøvurderingen lægges der særlig vægt på om de kulturhistoriske interesser (lokale, regionale og nationale) forstyrres eller ædelægges. Haderslev Kommuneplan 2009 udpeger flere områder med det formål at beskytte de kulturhistoriske interesser. Projektområdet er dog ikke omfattet af sådanne udpegninger. 6.5.1 Metode Beskrivelse og vurdering af de kulturhistoriske interesser i området er udført med baggrund i beskrivelser fra Haderslev Kommuneplan 2009, en række forskellig relevant litteratur om området samt oplysninger fundet på relevante hjemmesider. Der er særligt anvendt materiale om områdets historie, oplysninger om fredede, beskyttede kulturhistoriske interesser og beskrivelser af fund fra fortiden. Endvidere har Museum Sønderjylland gennemført en arkæologisk kontrol af området. Det vurderes, at materialet er tilstrækkeligt til at foretage en relevant vurdering. 45 6.5.2 Eksisterende forhold Navnet Gram kommer af det olddanske Gra som betyder "grå" (farven) og hem med betydningen "hjem". Gram by er mest kendt for herregården Gram Slot, der er opført i røde mursten i 1500-tallet med tilhørende slotspark på fire hektar anlagt i barokstil. Den tidligste omtale af Gram Slot er fra 1231, hvor Gram Slot var en kongsgård med 3-4 bondegårde ejet af kong Valdemar. I Middelalderen var Gram Slot en vigtig borg. For ved Gram førte landevejen mellem Haderslev og Ribe over Gram Å, så her kunne man opkræve told af alle de mange vejfarende og købmænd, der skulle forbi med deres varer. Og der var mange, for ruten mellem Haderslev og Ribe var – og er – den korteste afstand mellem Lillebælt og Vesterhavet 31. Figur 26 Gram Slot32 I den vestlige del af Gram by ligger Gram Kirke, der er bygget i 1100-tallet. Kirken er bygget ved tre gravhøje og er præget af tre stilperioder. Oprindelig bestod kirken kun af skib og kor med apsis. Tårnet med de fire gavle og pyramidespiret er først bygget i slutningen af 1400-tallet. Ca. 100 år efter blev apsis brudt ned og koret forlænget. Skibet og en del af koret er således romansk, tårnet sengotisk og korforlængelsen fra renæssancen. Byen har to ældre kroer, Den Gamle Kro fra 1855 på Slotsvej og Gram Slotskro fra 1714, der ligger meget tæt ved slottet. Bebyggelsen omkring slottet og Gram Å var i årtier adskilt fra kvarteret ved stationen og kirken, men i dag fremstår byen som et hele: en villaby med både ældre huse og parcelhuse. Sønderjysk Brandværnsmuseum ligger i byen. Byen har et godt naturligt opland, og den er en udpræget knudepunkts-by og er da også blevet den næststørste by i det købstadsløse indre af Sønderjylland. Et amtssygehus blev opført allerede i 1860. Fra 1899 til 1938 var der jernbanestation (banen er nedlagt). En del industri er kommet til byen, bl.a. en stor tæppefabrik (Ege Tæpper), der er etableret i 1914. Af ældre industri nær byen er et herregårdssteglværk, der udnyttede egnens ejendommelige mørkeblå glimmerler33. Gram by rummer i dag kommunale servicefunktioner, en række butikker – både dagligvarer og udvalgsvarer, kultur-, fritids- og idrætsfunktioner, der har lokalområdet og en del af de øvrige lokalområder som opland. Der er en større folkeskole og børneinstitutioner, en efterskole og efteruddannelse samt museums- og udstillingsaktiviteter i området34. Omkring Gram By er der gjort en del fortidsmindefund og der er mange sten- og jorddiger i området, jf. Figur 27. 31 Gram Slot, http://www.gramslot.dk/praesentation.html 32 Gram Slot, http://www.gramslot.dk/praesentation.html 33 Lademanns Rejseleksikon af Bernhard Linder, Danmark, Seværdigheder A-H 34 Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune, http://www.kommuneplan.haderslev.dk/ 46 Figur 27 Kirkebyggelinje, Beskyttede diger og –fortidsminder35 I 2008 foretog Haderslev Museum en arkæologisk prøveudgravning af det 3,5 hektar store areal, der i dag udgør det eksisterende solfelt. De eneste kulturhistoriske levn som fremkom i forbindelse med undersøgelsen var en affaldsgrube - gårdslosseplads fra 1920'erne, sandsynligvis hørende til gården øst for Jenningvej36. Umiddelbart vest for solvarmeanlæggene og vest for Marbækvej blev der i 2002 udført en udgravning af Haderslev Museum. Der blev delvist udgravet og opmålt et bopladsområde med forskellige bebyggelsesfaser dokumenteret. Ældst var en keramikfyldt grube fra sen bronzealder/førromersk jernalder. Den ældste bebyggelsesfase bestod af 3-5 mindre huse og to staklader fra førromersk jernalder. Bopladsen domineres af et germanertids-gårdanlæg, Et enkelt langhus skal muligvis dateres til vikingetid. Desuden blev der undersøgt en barne- og en voksengrav37. Lidt syd for solvarmeanlægget er der i 1931 af Nationalmuseet i en højtomt 0,75 x 15 m fundet brudstykker af et bronzesværd38. En udtalelse fra Museum Sønderjylland om det konkrete projekt bekræfter, at der er gjort flere fund af fortidsminder i området, og museet vurderer, at en placering højt i terrænet og tæt ved vand er en beliggenhed, som der blev foretrukket til placering af bopladser i forhistorien. Gravhøje og jagtstationer fra stenalderen kan være placeret i lavtliggende fugtige områder. På den baggrund er det Museets vurdering, at der er risiko for, at træffe på væsentlige jordfaste fortidsminder ved anlægsarbejde på området. Museet anbefaler derfor en frivillig forundersøgelse af området, inden anlægsarbejdet går i gang. Forundersøgelsen vil kunne afsløre, om der findes væsentlige fortidsminder på området, og om de har en sådan karakter, at de skal udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejdet39. 35 Danmarks miljøportal – Data og miljøet i Danmark, www.miljoeportal.dk 36 Kulturstyrelsen, www.kulturarv.dk 37 Kulturstyrelsen, www.kulturarv.dk 38 Kulturstyrelsen, www.kulturarv.dk 39 Udtalelse fra Museum Sønderjylland af 16. august 2013 47 6.5.3 Vurdering af påvirkninger 0-alternativet udgøres af en mark drevet ved konventionel landbrugsdrift, hvis drift og anvendelse ikke ændres fremadrettet og derfor ikke vurderes at forstyrre eller ødelægge kulturhistoriske interesser. Tilstedeværelsen af beskyttede sten- og jorddiger i nærheden af projektområdet, vurderes ikke at blive påvirket af projektet, da de ligger et stykke fra projektområdet. De kulturhistoriske interesser, såsom Gram Kirke og Gram Slot ligger endnu længere væk fra projektområdet, ved Gram By i nord og vest, og påvirkes derved ikke af projektet. Der er indenfor projektområdet ikke kendskab til fredede eller beskyttede kulturhistoriske interesser, men Museum Sønderjylland vurderer, på grund af beliggenheden, at der er risiko for at træffe på fortidsminder. For at undgå ødelæggelse af væsentlige kulturhistoriske interesser i forbindelse med anlægsarbejdet gennemføres derfor en forundersøgelse af projektarealet. Der vurderes derfor ikke, at være risiko for at ødelægge eller forstyrre væsentlige kulturhistoriske interesser ved projektets gennemførelse eller drift. 6.5.4 Kumulative effekter Idet der ikke ventes nogen væsentlig påvirkning af kulturhistoriske interesser vurderes der ligeledes ikke, at opstå kumulative effekter med andre projekter. 6.5.5 Afværgeforanstaltninger For at undgå ødelæggelse af væsentlige kulturhistoriske interesser i forbindelse med anlægsarbejdet gennemføres derfor en forundersøgelse af projektarealet. Forundersøgelsen vil kunne afsløre, om der findes væsentlige fortidsminder på området, og om de har en sådan karakter, at de skal udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejdet40. Der vurderes derfor ikke, at være risiko for at ødelægge eller forstyrre væsentlige kulturhistoriske interesser ved projektets gennemførelse eller drift. 6.5.6 Sammenfattende vurdering Der er ikke kortlagt kulturhistoriske interesser indenfor eller i nærheden af projektområdet, og følgelig vil projektet ikke påvirke kulturhistoriske interesser. Projektet kan give en lille påvirkning af ukendte fortidsmindefund, idet der i projektområdet er en risiko for, at der findes ukendte fortidsminder i jorden. Miljøkonsekvensen vurderes at være ubetydelig, idet en forundersøgelse vil afklare tilstedeværelsen af eventuelle fortidsmindefund og der kan derved sørges for en bevarelse af eventuelle fund. 6.6 Miljøemne Påvirknings grad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Kendte kulturhistoriske interesser Ingen Lokal Ingen - Ingen/Ubetydelig Ukendte fortidsmindefund Lille Lokal Lille Vedvarende/på lang sigt Ingen/Ubetydelig Rekreative forhold Dette afsnit har til formål, at beskrive og vurdere projektets mulige påvirkning af de rekreative interesser. De rekreative interesser omfatter offentlighedens adgang til frilufts- og fritidsaktiviteter, naturen og rekreative områder samt de mere almindelige stiforbindelser til fodgængere og cyklister, som dagligt fungerer som transportveje i det lokale stinet, men som også benyttes rekreativt. I forbindelse med miljøvurderingen lægges der særlig vægt på om de rekreative værdier forstyrres eller ædelægges af, at der etableres flere solfangere og et damvarmelager. 40 Udtalelse fra Museum Sønderjylland af 16. august 2013 48 6.6.1 Metode Beskrivelse og vurdering af de rekreative forhold i området er udført med baggrund i beskrivelser fra Haderslev Kommuneplan 2009, en række forskellig relevant litteratur om området samt oplysninger fundet på relevante lokale hjemmesider. Det vurderes, at materialet er tilstrækkeligt til at foretage en relevant vurdering. 6.6.2 Eksisterende forhold Der er mange forskellige rekreative muligheder i området omkring Gram. På sin hjemmeside skriver Gram Fokusgruppe følgende: ”Gå på spændende shopping i forskellige butikker i Gram. Gå på opdagelse i Gram slotspark. Oplev tulipanmarkerne i maj eller besøg det 10.000 kvm store solfangeranlæg ved Gram fjernvarme”. Umiddelbart nord for det eksisterende solvarmeanlæg er der etableret en informationshytte med information til offentligheden om solvarmeanlægget. Lidt sydligere og umiddelbart nordvest for projektarealet er der etableret udsyn for offentligheden over projektarealet via et udkigstårn. Figur 28 Informationshytte Figur 29 Udkigstårn placeret sydvest for det eksisterende solvarmeanlæg og nordvest for projektarealet Gram Fokusgruppe står blandt andet for cykel-, vandre-, og løbeture i Gram området, eller kanoture på Gram Å. Der er dog også mange bevaringsværdige og særprægede bygninger i Gram, bl.a. Baron Wedels Hus, fra 1700-tallet, som i dag huser Lokalhistorisk arkiv og Gram Efterskole, som blev bygget som sygehus i 1856. Egnen med skove, hedelandskaber, ådale, m.v., indbyder til oplevelser til fods, cykel eller kano, for friluftselskere i alle aldre41. Udover de lokale cykel- og vandreruter er der en cykelrute fra Ribe til Gram, Turen går blandt andet forbi Gram Slot, Gram Lergrav og Museum Sønderjylland og ruten strækker sig over 25 km, alle på asfalteret vej. Fælles for alle disse muligheder er, at de befinder sig i Gram by eller umiddelbart nord herfor. Der er således ingen offentligt tilgængelige rekreative interesser (udover solvarmeanlægget) eller stiforbindelser i området omkring projektarealet. 6.6.3 Vurdering af påvirkninger 0-alternativet udgøres af en mark drevet ved konventionel landbrugsdrift, hvis drift og anvendelse fremadrettet ikke vurderes at forstyrre eller ødelægge rekreative interesser i området. Området omkring Gram by indbyder til turisme og friluftsliv med sin smukke natur og mange muligheder for de besøgende. Der er dog netop syd for Gram by ingen særlige seværdigheder eller naturoplevelser for egnens beboere eller turister, udover netop solvarmeanlægget. Marbækvej og Jenningvej vil derfor sandsynligvis blot blive passeret af cyklende og kørende med mål andre steder i området. 41 Gram-fokus.dk, http://www.gram-fokus.dk/ 49 Etablering og drift af solvarmeanlægget vurderes således ikke at have væsentlig indvirkning på de rekreative interesser i området. 6.6.4 Kumulative effekter Da solvarmeanlægget og det tilhørende damvarmelager ikke vurderes at have nogen væsentlig indvirkning på de rekreative interesser i området vurderes der ligeledes ikke, at være nogen kumulativ effekt med andre projekter i området. 6.6.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for etablering af afværgeforanstaltninger for beskyttelse af rekreative interesser i området. 6.6.6 Sammenfattende vurdering Solvarmeanlægget placeres i et område der i dag anvendes til landbrugsformål, og påvirker af den grund ikke områdets rekreative værdi. 6.7 Miljøemne Påvirkning sgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Større friluftsområder Ingen Lokal Ingen - Ingen/Ubetydelig Andre rekreative områder Ingen Lokal Ingen - Ingen/Ubetydelig Cykelruter og stiforbindelser Lille Lokal Ingen - Ingen/Ubetydelig Besøg af solvarmeanlæg Lille Lokal Meget stor Vedvarende/på lang sigt Ingen/Ubetydelig Natur, flora og fauna Dette afsnit har til formål, at beskrive og vurdere projektets mulige påvirkning af beskyttede naturområder, herunder Natura 2000-områderne, bilag IV arter og områder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Redegørelsen omhandler desuden en vurdering af, om der er behov for en mere dybtgående vurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6. Øvrige naturforhold såsom påvirkning af fredskov, arealfredninger og lignende er vurderet til ikke at blive påvirket af projektet, og er derfor ikke behandlet i nærværende kapitel. 6.7.1 Metode Dette afsnit er hovedsageligt udarbejdet på baggrund af oplysninger fundet i Haderslev Kommuneplan 2009 og på Miljøportalen. Derudover er der anvendt litteratur og hjemmesider omhandlende natur, flora og fauna. Det vurderes, at materialet er tilstrækkeligt til udførelse af relevante beskrivelser og vurderinger. 6.7.2 Eksisterende forhold Projektarealet drives i dag ved konventionel landbrugsdrift og er tilhørende landejendommen Jenningvej 4. I Haderslev Kommuneplan 2009 er der udlagt en række områder med særlige interesser i forhold til bevarelse af et alsidigt dyre- og planteliv i kommunen. Områderne udpeges indenfor tre kategorier; særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer, naturområder og områder med naturinteresser. Desuden udlægges et netværk af biologiske korridorer, der skal sikre spredningsveje for vilde dyr og planter. Af Figur 30 fremgår projektarealet og de udlagte områder med naturinteresser i området. 50 Figur 30 Områder med særlige naturinteresser42 Som det fremgår af figuren berører de udvalgte områder ikke projektarealet. 6.7.2.1 Nationalt beskyttet natur -§ 3 områder Naturbeskyttelsesloven har blandt andet til formål at værne om naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige og kulturhistoriske værdier43. Lovens § 3 foreskriver, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af søer og vandløb samt heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev. Baggrunden for beskyttelsen af naturtyperne er den fremadskridende forringelse og reduktion af naturarealer set i forhold til ønsket om at bevare naturen med dens bestand af vilde planter og dyr samt deres levesteder. Gram egnen bærer præg af meget natur, der hænger sammen med Bakkeøens dannelse i forbindelse med den forrige og den seneste istid. På hedesletterne omkring bakkeøen løber mange bække og større åer med retning imod Vadehavet. Inden for projektområdet er der ikke registreret § 3 beskyttet natur. Omkring projektområdet er en række vandhuller omfattet af beskyttelsen og bevæger man sig længere væk findes også eng og moseområder, se Figur 31. 42 Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune, http://www.kommuneplan.haderslev.dk/ 43 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr 951 af 03/07/2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=155609 51 Figur 31 Områder med beskyttet natur44 Afstanden til det nærmeste beskyttede vandløb er ca. 800 m. 6.7.2.2 Natur- og vildtreservater Vildtreservater oprettes i henhold til Lov om jagt og vildtforvaltning45 med det formål at beskytte og ophjælpe bestande af vildt levende fugle og pattedyr. Naturreservater oprettes i henhold til Naturbeskyttelsesloven46 på statsejede arealer og i danske farvande (fiskeriterritoriet) med blandt andet det formål at beskytte bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder. Derudover kan formålet være at beskytte særlige naturtyper samt fortidsminder og kulturspor. I enkelte tilfælde tages begge love i anvendelse ved oprettelse af et reservat, såfremt formålet har et bredere sigte end alene beskyttelse af fugle og pattedyr. De nærmeste natur- og vildtreservater ligger i en afstand af mere end 15 km fra projektområdet. Der er udlagt et område syd for Ribe by som byreservat, der er oprettet for at forhindre jagt på områder beliggende i tæt tilknytning til bymæssig bebyggelse Derudover er vadehavet ubetinget Danmarks største og mest betydningsfulde kombinerede natur- og vildtreservat. Se figur 32. 44 Danmarks miljøportal – Data og miljøet i Danmark, www.miljoeportal.dk 45 Lov om jagt og vildtforvaltning, LBK nr 735 af 14/06/2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143627 46 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr 951 af 03/07/2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=155609 52 Figur 32 Natur- og vildtreservater47 6.7.2.3 Internationalt beskyttet natur – Natura 2000 De internationale naturbeskyttelsesområder (EF-habitatområder, Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) – også kaldet Natura 2000-områderne – er et vigtigt bidrag til at beskytte den biologiske mangfoldighed i Danmark. De udgør samtidig det danske bidrag til et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder for fugle og for at beskytte naturtyper, levesteder og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Der er ingen Natura 2000-områder ved projektområdet eller i nær afstand hertil. Det nærmeste er EF- habitatområde nr. 78, Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, der ligger i en afstand af ca. 6 km nordvest for projektområdet, figur 33. 47 Danmarks miljøportal – Data og miljøet i Danmark, www.miljoeportal.dk 53 Figur 33 Natura 2000-områder48 Hovedelementerne i udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 78 er: Arter Havlampret Bæklampret Flodlampret Stavsild Laks Snæbel Marsvin Odder Gråsæl Spættet sæl Marine naturtyper Sandbanke Flodmunding Vadeflade Lagune Terristriske naturtyper Enårig strandengsvegetation Strandeng Forklit Hvid klit Grå/grøn klit Klithede Grårisklit Skovklit Klitlavning Våd hede Kalkoverdrev (*vigtige orkidélokaliteter) Surt overdrev Tidvis våd eng Rigkær Skovbevokset tørvemose Komplet udpegningsgrundlaget for H7849 kan ses i bilag 750. Søer og vandløb Næringsrig sø Vandløb Hovedparten af området er også omfattet af Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67 samt Ramsarområde nr. 27. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde (57) ligger ca. 12 km væk fra projektområdet. 48 Danmarks miljøportal – Data og miljøet i Danmark, www.miljoeportal.dk 49 Basisanalysen 2006- Habitatområde nr. 78, http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/4E2E7162-706B-42D4-A545- BFCE7556F8CD/113446/N89_H78_Vadehavet_Bas.pdf 50 Bilag 7, Notat vedr. udpegningsgrundlag Habitatområde 78. 54 6.7.2.4 Bilag IV arter Med udgangspunkt i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV51 er det vurderet, at der kan forekomme følgende bilag IV arter i området: Vandflagermus Brunflagermus Langøret flagermus Sydflagermus Troldflagermus Pipistrelflagermus Dværgflagermus Odder Markfirben Stor vandsalamander Løgfrø Løvfrø Spidssnudet frø Strandtudse Der er dog ifølge Miljøportalen ikke gjort fund af bilag IV arter i projektområdet eller i nærheden heraf. 6.7.3 Vurdering af påvirkninger 0-alternativet udgøres af en mark drevet ved konventionel landbrugsdrift, hvis drift og anvendelse fremadrettet ikke vurderes at forstyrre eller ødelægge eksisterende natur, flora eller fauna i området. Landbrugsdriften i sig selv betyder, at der er meget lille sandsynlighed for, at projektområdet udgør yngle og rasteområder for bilag IV arter eller rødlistede arter. Projektet vurderes hverken i anlægs- eller driftsfasen, at påvirke de områder, der er udlagt i Haderslev Kommuneplan 2009 til bevarelse af et alsidigt dyre- og planteliv i kommunen. Der er ikke beskyttet natur indenfor projektområdet og nærmeste beskyttede natur ligger med god afstand til projektområdet. Projektområdet ligger ligeledes ikke indenfor Natura 2000område, men med god afstand hertil, hvor det nærmeste ligger 6 km fra projektområdet. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde ligger ca. 12 km fra projektområdet. Det vurderes derfor, at beskyttede naturområder og Natura 2000-områder ikke vil blive påvirket af projektet. Da der ikke skal afledes næringsrigt spildevand til recipient eller bortledes luftbårne næringsstoffer vurderes projektet heller ikke at medføre en indirekte påvirkning på disse områder. Natur- og vildtreservater ligger ligeledes i god afstand til projektområdet, hvor det nærmeste ligger i en afstand af mere end 15 km fra projektområdet og vurderes derved ikke at blive påvirket. I forhold til de bilag IV-arter, der vurderes at kunne forekomme i området, vurderes det, at flagermusarterne ikke vil blive påvirket af projektet, da projektet ikke indebærer fældning af træer, nedrivning af gamle bygninger eller opfyldning af vandhuller i området. Odderen vil ikke blive påvirket, da projektområdet ikke ligger i nærheden af dens levesteder. Der vurderes ikke at være yngle- eller rasteområder for markfirben indenfor projektområdet, da disse lever og yngler på sydvendte solbeskinnede skråninger. Stor Vandsalamander lever i solåbne vandhuller og på land i nærheden af vandhuller. Da der er ca. 150 m til nærmeste vandhul vurderes der ikke at være leve eller fourageringssteder for stor vandsalamander i området. Frøer og tudser lever og fouragerer i fugtige områder i eller i nærheden af vandhuller. Da der er ca. 150 m til nærmeste vandhul vurderes der ikke at være leve eller fourageringssteder for frøer og tudser indenfor projektområdet. 51 Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, http://www2.dmu.dk/pub/FR635.pdf 55 Samlet vurderes projektet, hverken i anlægs- eller driftsfasen, at give anledning til væsentlige negative påvirkninger på flora og fauna indenfor projektområdet eller lokalt. Der vurderes derfor heller ikke at være behov for en mere dybtgående vurdering i henhold til habitatdirektivets52 artikel 6. 6.7.4 Kumulative effekter Da der ikke vurderes at være nogle væsentlige effekter på flora og fauna indenfor eller udenfor projektarealet vurderes der heller ikke, at kunne opstå kumulative effekter med andre projekter. 6.7.5 Afværgeforanstaltninger Da der ikke vurderes at være nogle væsentlige effekter på flora og fauna, opstilles der ikke forslag til afværgeforanstaltninger. 6.7.6 Sammenfattende vurdering Projektet vurderes ikke at have nogen miljøkonsekvens for § 3 områder, da der ikke er nogen beskyttede § 3 områder i projektområder, og der er en vis afstand til de nærmeste små beskyttede søer. Da indvindingen afvand sker fra de det dybe magasin er der ingen direkte kontakt med beskyttede søer og vandløb. Projektet vurderes ligeledes ikke at have nogen miljøkonsekvenser for natur- og vildtreservater samt Natura 2000-områder, da de nærmeste områder ligger henholdsvis 15 og 6 km fra projektområdet. Det vurderes, at projektet påvirker bilag IV-arter i mindre grad, da de arter, der kan forekomme i projektområdet ikke vurderes, at have leve eller fourageringssteder i området, og ligeledes vil projektets aktiviteter ikke påvirke flagermusarterne. 6.8 Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser § 3 områder Ingen Lokal Ingen - Ingen/Ubetydelig Natur- og vildtreservater Ingen Lokal Ingen - Ingen/Ubetydelig Natura 2000områder Ingen Lokal Ingen - Ingen/Ubetydelig Bilag IV arter Lille Lokal Lille Vedvarende/på lang sigt Ingen/Ubetydelig Luftforurening og klima Dette afsnit har til formål, at beskrive luftens kvalitet i området omkring projektarealet samt foretage en vurdering af hvilke miljømæssige konsekvenser, projektet har på luftens kvalitet. Derudover beskrives og vurderes de lokale mikroklimatiske forhold, anlæggets CO 2 bidrag samt konsekvenserne af fremtidige klimaændringer, som for eksempel vandstandsstigninger. 6.8.1 Metode Beskrivelse og vurdering af luftforurening og klima er udført med baggrund i Gram Fjernvarmeværks miljøgodkendelse samt CO2 beregninger fra varmeprojektet for Gram Solvarme. Det vurderes, at det anvendte materiale har været tilstrækkeligt til udarbejdelse af beskrivelser og vurderinger. 6.8.2 Eksisterende forhold Projektarealet udgøres af en mark beliggende i landzone, hvorpå der i dag drives konventionelt landbrugsdrift. Mod nord grænser projektarealet op til det eksisterende solfangeranlæg og industriområdet i det sydlige Gram. Mod øst, syd og vest ligger det åbne land med spredt bebyggelse og landbrugsdrift. 52 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, http://eur- lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0043:DA:HTML 56 Gram Fjernvarme er beliggende i et industriområde med lettere industri. Tæt på værket ligger virksomhedstyper såsom materielgård, transformatorstation, entreprenørforretninger, kloakmesterværksteder og længere væk ligger nogle større fabrikker såsom Ege Tæpper, Seem Staldinventar og trailerproducenten, Mustang. Større og mere forurenende virksomheder er reguleret af miljøgodkendelser, der stiller krav til deres udledning af forurenende stoffer til luften i form af emissionsvilkår. Projektarealet grænser i øvrigt op til Marbækvej mod vest og Jenningvej mod øst, der begge er klassificeret som lokalveje med en lav trafikintensitet. Fra trafikken udledes til omgivelserne partikler, kvælstofoxider, svovldioxid og tjærestoffer. Gram Fjernvarme anvender naturgas som hovedbrændsel. Anlægget er i dag reguleret af miljøgodkendelse af 12. juli 1995, der stiller vilkår til NOx og COemissionen. 6.8.3 Vurdering af påvirkninger Kommunerne skal, jf. en aftale mellem KL og Finansministeriet, udarbejde klimatilpasningsplaner, der skal sendes i høring inden udgangen af 2013. Klimatilpasningsplanerne skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skabe overblik over og prioritere indsatsen. Der er på nuværende tidspunkt ikke vedtaget en klimatilpasningsplan i Haderslev Kommune. Klimaændringer kan indebære en ændring af forskellige parameter, såsom temperatur, nedbør og vindforhold. Klimaparametrene er indbyrdes koblede; f.eks. fører en temperaturstigning til øget fordampning af vand, hvilket vil medføre mere nedbør - et eller andet sted53. CO2 fremkommer blandt andet ved afbrænding af fossile brændsler, såsom kul, olie og naturgas og er en af de drivhusgasser, som forskerne mener vil påvirke klimaet ved at øge temperaturen på jorden. 0-alternativet udgøres af en mark drevet ved konventionel landbrugsdrift, hvis drift og anvendelse medfører udledning af CO2 til omgivelserne. Aarhus Universitet har i et notat54 vurderet, at den årlige CO2 udledning lokalt ved konventionel markdrift ligger i størrelsesordenen 3 ton pr. hektar - svarende til ca. 30 ton CO2 pr. år for projektarealet. I forbindelse med projektets anlægsfase vil der lokalt blive udledt CO2 i form af udstødningsgasser fra de maskiner, der anvendes i forbindelse med anlægsarbejdet samt til produktion af materialer, der anvendes i projektet. Anlægsfasen er dog tidsmæssigt afgrænset, hvorfor den lokale CO2 udledning i denne sammenhæng vurderes at være ubetydelig. Varme produceret ved afbrænding af fossile brændsler er ligeledes forbundet med udledning af CO2 samt kvælstofilter, NOx, der medvirker til forsuring og eutrofiering af naturen og har sundhedsmæssigt negative konsekvenser. Varmeproduktionen ved de nye solfangere skal erstatte en stor del af Gram Fjernvarmeværks eksisterende naturgasbaserede varmeproduktion. Produktion af varme ved hjælp af solfangere giver ikke anledning til udledning af stoffer til luften. En sådan produktion kan derfor spare miljø og mennesker for de skadelige virkninger heraf. Man taler i den forbindelse også om CO2 besparelser. Det er beregnet, at CO2 besparelsen lokalt for Gram Fjernvarme udgør ca. 6.200 ton CO2 pr. år. Projektet medfører desuden ikke i sig selv større terrænændringer eller opførelse af store eller høje bygningsanlæg, etablering af større områder med uigennemtrængelig overfladebelægning m.m., der kan være årsag til andre lokale klimapåvirkninger. Det vurderes derfor, at projektet i sig selv ikke har en negativ klimamæssig betydning eller vil kunne påvirke anvendelsen af naboarealer væsentligt. Omvendt kan projektet måske påvirkes af klimaforandringer såsom vandstandsstigninger, skydække og ændringer i vind- og vejrforhold. 53 Artikel skrevet af Philipp von Hessberg, Københavns Universitet, http://fokus.ku.dk/klima/info/hvad-er-klima/Hvad_er_klima.pdf/ Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, 23. oktober 2008, Notat vedrørende: Økologisk jordbrug’s bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljø 54 57 Der er foretaget en modellering af klimaudviklingen på www.klimatilpasning.dk ud fra scenarie A1B, der viser klimaændringer i perioden 2021-2050.55 56 Modelberegningerne viser, at den gennemsnitlige vindhastighed øges i området med 0,3 m/s i perioden 2021-2050. Den årlige gennemsnitlige vindhastighed i området er til sammenligning 5,7 m/s og i Danmark 5,8 m/s57. Der vurderes derfor ikke at være store forandringer i den forbindelse, der vil betyde, at solvarmeanlægget skal etableres med større sikkerhed overfor vinde end solvarmeanlæg er blevet hidtil. Solfangerne etableres enkeltvist med betonfundamenter og hver enkelt vejer i omegnen af 450 kg, hvorved de kan modstå store vindstød. Derudover kobles solfangerne sammen, så skulle der komme vindstød med en styrke, som river en solfanger løs, vil den blive hængende i forbindelse med de øvrige solfangere, og der vil ikke være fare for materielle skader eller risiko for menneskeliv. Den relative ændring i gennemsnitlig døgnnedbør for januar måned fra 2021-2050 er beregnet via modellering på www.klimatilpasning.dk til ca. 16 %. Idet der ikke ændres på nedsivningsmulighederne på arealet for solfeltet, og da grundvandet står ca. 10 m under terræn vurderes der ikke, at opstå problemer i forbindelse med den forventede øgede nedbør. Solvarmeanlægget etableres i øvrigt på betonelementer, der hæver solfangerne op over jorden. I forbindelse med damvarmelageret skal regnvand opsamlet på overfladen bortledes ved nedsivning. Modellen giver også mulighed for at beregne ændringen i middel grundvandsstanden for perioden 2021-2050 i forhold til 1961-1990. Ændringen ses at være ca. 1 m. Nedsivningsmulighederne i området vurderes ikke at være ændrede, idet grundvandet i dag står 10 m under terræn. I Danmark forventes havniveauet, at stige mellem 0,1 og 1,2 m ved udgangen af dette århundrede. Vandstandsstigningen vil ikke berøre projektarealet inden 2050 da projektområdet ligger i kote 45.58 Samlet vurderes klimaforandringerne hverken, at få indflydelse på projektet i anlægs- eller i driftsperioden eller i øvrigt for 0-alternativet. 6.8.4 Kumulative effekter Idet projektet medfører, at Vojens Fjernvarmes belastning af luften i omgivelserne og dermed miljøet er reduceret væsentligt vurderes det, at projektet giver anledning til en positiv påvirkning af den kumulative effekt i området. 6.8.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke, at være behov for etablering af afværgeforanstaltninger. 6.8.6 Sammenfattende vurdering Udvidelse af eksisterende solvarmeanlæg bidrager samlet set til en reduktion af udledning af bland andet CO2,og er et positivt bidrag til de nationale og globale mål om reduktion af CO 2 udledning. Det forventes ikke, at klimatiske ændringer vil påvirke projektet, da det har en levetid på maksimalt 30 år. 55 Klimatilpasning, Kort over fremtidens klima, http://www.klimatilpasning.dk/vaerktoejer/klimakort.aspx 56 Klimatilpasning, Scenarie A1B - 2021-2050, januar måned, http://www.klimatilpasning.dk/kort/nedboer.aspx 57 Danmarks Meteorologiske Institut, DMI – Vejr, klima og hav, www.DMI.dk 58 Klimatilpasning, Værktøj: Havbund på land, Højstandshændelser: højt, år 2050 og 50 års hændelser 58 6.9 Lokalitet Påvirknings grad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Luftkvalitet Lille Lokal Stor Vedvarende/på lang sigt Ingen/ubetydelig CO2-bidrag Lille Lokal Mellem Vedvarende/på lang sigt Ingen/ubetydelig Mikroklima Lille Lokal Lille Vedvarende/på lang sigt Ingen/ubetydelig Globale klimaændringer Ingen Lokal Lille - Ingen/ubetydelig Afledte socioøkonomiske forhold Dette afsnit har til formål, at beskrive og vurdere de afledte socioøkonomiske konsekvenser på mennesker og samfund ved udvidelse af eksisterende solvarmeanlæg. Med socioøkonomiske forhold forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Påvirkninger kan f.eks. være indflydelse på områdets erhvervsliv eller sociale struktur, muligheder på mobilitet og oplevelser, og påvirkninger af økonomien for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. Desuden omfatter de socioøkonomiske effekter også effekter for befolkning og samfund; typisk påvirkninger af rekreative interesser og sundhedseffekter som følge af støj, emissioner osv. 6.9.1 Metode De afledte socioøkonomiske konsekvenser på mennesker og samfund ved etablering af nyt solvarmeanlæg beskrives og vurderes ud fra de miljømæssige konsekvenser, der er beskrevet i de respektive vurderingskapitler. Det vurderes, at der er et tilstrækkeligt materiale til, at foretage en vurdering. 6.9.2 Eksisterende forhold Rekreative værdier: De rekreative interesser er beskrevet i Afsnit 6.6. Den planlagte udvidelse af Gram solvarme sker inden for et område, der i dag anvendes til landbrugsformål. Tilgængelighed: Området ligger i den sydlige del af Gram hvor tilgængeligheden til offentlige veje og stier er god. Støj og emissioner: Området er i dag udsat for støj fra kommunale veje, der ligger øst og vest for projektområdet. Erhvervsliv/Beskæftigelse: Der er ingen eksisterende arbejdsplader inden for projektområdet. 6.9.3 Vurdering af påvirkninger Rekreative interesser og friluftsliv: Udvidelse af eksisterende solvarmeanlæg vil ikke påvirke rekreative interesser og friluftsliv da området i dag anvendes til landbrugsformål samt at der ikke er kortlagt særlige rekreative interesser i området. I den nordlige del af området er der etableret en informationspavillon, der er åben for offentligheden. Det vurderes, at miljøpåvirkningerne fra solvarmeanlægget vil have begrænsede socioøkonomiske konsekvenser i forhold til rekreative interesser og friluftsliv. Tilgængelighed Tilgængeligheden til offentlig vej, stier og rekreative områder påvirkes ikke af projektet. I den nordlige del af projektområdet er der etableret en informationspavillon med et omkringliggende grønt område. Formålet med pavillonen er at informere om grøn energi. På vessiden af solfangeranlægget er der etableret et udsigtstårn der er åben for offentligheden. Her kan man skue ud over det eksisterende og kommende solvarmeanlæg. Støj og emissioner: 59 Solvarmeanlægget vil ikke påføre omgivelserne støj, da der ikke skal etableres tekniske installationer mv., der støjer. Der er ingen emissioner fra solvarmeanlægget. Erhvervsliv/beskæftigelse: I anlægsfasen vil projektet give beskæftigelse svarende til ca. 30 årsværk. I driftsfasen vil udvidelsen af solvarmeanlægget give anledning til flere driftsopgaver hos Gram Fjernvarme, svarende til ca. et årsværk. 6.9.4 Kumulative effekter Der vurderes ikke at være særlige kumulative effekter. 6.9.5 Afværgeforanstaltninger Det er ikke behov for afværgende foranstaltninger. 6.9.6 Sammenfattende vurdering Det vurderes, at de sandsynlige miljømæssige konsekvenser ved en udvidelse af solvarmeanlægget ikke vil have et omfang, der vil medføre væsentlige socioøkonomiske konsekvenser for befolkning og lokalsamfund. Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Socioøkonomi Lille Lokal Meget Lille Kortvarig Ubetydelig 60 6.10 Andre miljøforhold Følgende miljøforhold behandles: sundhed, spildevand og overfladevand, ressourcer og råstoffer, affald, støj og vibrationer samt trafik. 6.10.1 Sundhed WHO's brede sundhedsbegreb handler om, at sundhed er andet og mere end blot svækkelse eller fravær af sygdom, men også er livskvalitet generelt. Psykisk og socialt velbefindende spiller en vigtig rolle for de processer og forhold, der skaber, udvikler og fastholder sundhed hos det enkelte menneske, i grupper og/eller i samfundet. De forhold, der påvirker vores sundhed, befinder sig i alle samfundssektorer, og de beslutninger, der har indvirkning på vores sundhed, tages ofte uden for det danske sundhedsvæsen. WHO vurderer, at generelle socioøkonomiske, kulturelle og miljømæssige vilkår i samfundet påvirker vores sundhed. Der er en række forhold, der kan påvirke borgernes sundhed i positiv retning - her kan nævnes tilgængelighed til arbejdspladser, offentlig service, uddannelse, detailhandel, idræt og rekreative områder. De bynære grønne områder er et vigtigt element i det bynære friluftsliv og i forhold til borgernes sundhed og trivsel, da områderne giver muligheder for leg, rekreation, motion, oplevelser mv. 6.10.1.1 Metode Projektets virkning på befolkning og sundhed vurderes i det efterfølgende, og følgende forhold indgår i vurderingen: Støj, vibrationer og luftforurening Rekreative interesser og friluftsliv Det vurderes, at der er et tilstrækkeligt materiale til at foretage en vurdering. 6.10.1.2 Eksisterende forhold Støj, vibrationer og luftforurening: I dag kan man opleve støj fra biltrafik og eksisterende varmeværk. Der forekommer ikke støj fra eksisterede solvarmeanlæg. Eksisterende emissioner fra Gram Fjernvarme reguleres af gældende miljøgodkendelse. Rekreative interesser og friluftsliv Tilgængeligheden til rekreative områder vurderes, at være vigtige for menneskers sundhed og trivsel. Rekreative områder giver blandt andet muligheder for rekreation og leg. Solvarmeanlægget placeres i den sydlige del af Gram By, og tæt op til områder der er udlagt til erhverv og industri. Det aktuelle område anvendes i dag til landbrugsdrift. 6.10.1.3 Vurdering af påvirkninger Støj og emissioner Solvarmeanlægget vil ikke påføre omgivelserne støj, da der ikke skal etableres tekniske installationer mv. der støjer. Der er ingen emissioner fra solvarmeanlægget. Gram Fjernvarme anvender i dag naturgas som hovedbrændsel (ca. 85 %), suppleret med solvarme (ca. 15 %). Gram Fjernvarme ønsker nu at udvide det eksisterende solvarmeanlæg, således at andelen af solvarme øges til ca. 56 %. Dette er medvirkende til at reducere værkets samlede CO2-udledning væsentligt, som vurderes at være et bidrag til den nationale og globale målsætning om reduktion i udledningen af CO2 og NOx. Rekreative interesser og friluftsliv: Udvidelse af eksisterende solvarmeanlæg vil ikke påvirke rekreative interesser og friluftsliv da området i dag anvendes til landbrugsformål samt at der ikke er kortlagt særlige rekreative interesser i området. Det vurderes, at miljøpåvirkningerne fra solvarmeanlægget ikke vil have konsekvenser for befolkningens sundhed 61 Det vurderes, at miljøpåvirkningerne fra solvarmeanlægget ikke vil have konsekvenser for befolkningens sundhed. 6.10.1.4 Kumulative effekter Der vurderes ikke at være særlige kumulative effekter. 6.10.1.5 Afværgeforanstaltninger Det er ikke behov for afværgende foranstaltninger. 6.10.1.6 Sammenfattende vurdering Det vurderes, at de sandsynlige miljømæssige konsekvenser ved en udvidelse af solvarmeanlægget ikke vil have et omfang, der vil medføre væsentlig påvirkning af befolkningens sundhed. Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Sundhed Lille Lokal Meget Lille Kortvarig Ubetydelig 6.10.2 Spildevand og overfladevand Dette afsnit har til formål, at beskrive miljømål og vandkvalitet for vandløb samt vurdere, om overfladevand og spildevand fra projektet vil kunne påvirke disse og i givet fald, om anlægget vil udgøre en hindring for at nå de opstillede kvalitetsmål. 6.10.2.1 Metode I forbindelse med beskrivelse af vandløbenes tilstand og vurderingen af projektets påvirkning heraf er i høj grad anvendt GIS-kort fra udkast til vandplanerne. I forbindelse med vurdering af muligheden for nedsivning af overfladevand og renset grundvand er anvendt reglerne om nedsivning af spildevand samt de oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med kapitel 6 om jord og grundvandsforhold i området. Det vurderes, at det anvendte materiale har været tilstrækkeligt til udarbejdelse af beskrivelser og vurderinger. 6.10.2.2 Eksisterende forhold Projektarealet drives i dag ved konventionel landbrugsdrift. Der dannes således ikke spildevand, der skal bortledes via recipienter eller den offentlige kloak, men kun regnvand, der nedsiver naturligt i området. I 2000 trådte Vandrammedirektivet i kraft. Direktivet fastsætter en række miljømål og opstiller overordnede rammer for tiltag og overvågning af vandmiljøet. Den danske planlægning på vandområdet kaldes Vandplaner. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster senest ved udgangen af 2015 skal have opnået miljømålet ”god tilstand”. Danske vandløb skal klassificeres i en af fem tilstandskvalitetsklasser (høj, god, moderat, ringe eller dårlig) udtrykt i forhold til afvigelsen fra den uforstyrrede tilstand. Afvigelse i forhold til uforstyrret tilstand Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Svag afvigelse Mindre afvigelse Større afvigelse Alvorlig afvigelse Økologisk kvalitetsklasse Høj økologisk tilstand God økologisk tilstand Moderat økologisk tilstand Ringe økologisk tilstand Dårlig økologisk tilstand I vandløb er miljømålet for den økologiske tilstand fastsat ud fra smådyrsfaunaen. Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) og tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 den dårligste tilstand. 62 Sammenhængen mellem Faunaklasse og Økologisk tilstandsklasse ses i tabellen herunder: Forureningsgrad Faunaklasse I 7 Økologisk tilstandsklasse Høj I – II II 6 5 God God II – III III 4 3 Moderat Ringe III – IV IV 2 1 Dårlig Dårlig Beskrivelse Praktisk taget uforurenet Overgangsform Ret svagt forurenet Overgangsform Ret stærkt forurenet Overgangsform Meget stærkt forurenet Af Vandplanerne fremgår vandløbenes nuværende tilstand, og Error! Reference source not found. viser vandløbenes tilstand i nærheden af projektområdet ud fra faunaklasser. Figur 34 Vandløb - Nuværende tilstand, faunaklasse59 Der opsættes miljømål for faunaklasserne, der ses på den følgende figur. 59 Udkast vandplaner 2013 - offentlig høring, 1.10 Vadehavet, http://miljoegis3.mim.dk/?profile=vandrammedirektiv2013-udkast-2 63 Figur 35 Miljømål for faunaklasse60 Der ses ikke at være vandløb indenfor projektarealet. 6.10.2.3 Vurdering af påvirkninger 0-alternativet udgøres af en mark drevet ved konventionel landbrugsdrift, hvis drift og anvendelse ikke medfører udledning af spildevand. Regnvand, der kan være påvirket af næsringsstoffer og pesticider, nedsiver i dag naturligt på arealet. Damvarmelageret skal i anlægsperioden fyldes med vand fra den midlertidige grundvandsboring. Det oppumpede vand renses først i et blødgøringsanlæg (ionbytter), hvor kalcium og magnesium udskilles. Resultatet er blødgjort vand eller saltholdigt vand. For at fjerne saltet fra vandet, sendes det videre igennem et omvendt osmoseanlæg, der består af et filter, der er så fint, at kun vandmolekylerne kan passere igennem, når vandet er under højt tryk. De to anlæg rengøres med jævne mellemrum for tilbageholdt kalk og salt. Dette foregår med vand, der efterfølgende ledes til nedsivning indenfor projektarealet. Det nedsivende vand indeholder således et opkoncentrat af kalk og salte fra det oppumpede grundvand og ingen miljøfremmede stoffer. Haderslev Kommune skal ansøges om tilladelse til etablering af et nedsivningsanlæg indenfor projektarealet. I forbindelse med sagens behandling vil myndigheden vurdere om anlægget kan etableres efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsen61. 60 Udkast vandplaner 2013 - offentlig høring, 1.10 Vadehavet, http://miljoegis3.mim.dk/?profile=vandrammedirektiv2013-udkast-2 61 Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, BEK nr 1448 af 11/12/2007, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113752 64 Følgende betingelser skal være opfyldt for at myndigheden kan meddele tilladelsen: 1) Der er udført undersøgelser, der viser, at jordbunden på ejendommen er egnet til nedsivning, 2) nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener, uhygiejniske forhold eller gener i øvrigt, 3) spildevandet passerer en bundfældningstank, forinden det ledes til nedsivningsanlæg, 4) nedsivningsanlægget og de tilhørende afløbsinstallationer udformes og drives i overensstemmelse med de af myndighederne fastsatte retningslinjer, 5) nedsivningsanlægget udformes som sivedræn, med undtagelse af anlæg, der mindst opfylder renseklasse SO, jf. bilag 3, 6) bunden af nedsivningsanlægget placeres mindst 1 meter og så vidt teknisk muligt 2,5 meter over højeste grundvandsstand, 7) nedsivningsanlægget respekterer beskyttelsesområder fastlagt efter lovens § 22, 8) afstanden fra nedsivningsanlægget til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 300 meter, 9) afstanden fra nedsivningsanlægget til vandindvindingsanlæg, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 150 meter, og 10)afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter. Afstandskravene til grundvandsspejl, boringer og vandløb er overholdt og da spildevandet kun indeholder kalk og naturlige salte vurderes det, at nedsivning er uproblematisk i forhold til det omgivende miljø. I driftsperioden vil overfladevand, der opsamles på damvarmelageret bortledes til nedsivning i projektarealet. Overfladevandet vurderes uproblematisk i den forbindelse. Derudover vil der i driftsperioden forekomme nedsivning af regnvand imellem solfangerne samt nedsivning af mindre mængder af spildevand fra rensning af grundvand, der løbende skal påfyldes anlægget. Dette spildevand adskiller sig ikke fra spildevandet opstået ved rensning i anlægsfasen og vurderes således også uproblematisk, at kunne bortledes til nedsivning. Det nærmeste vandløb er beliggende i en afstand af ca. 800 m fra den sydligste del af projektarealet. Det må derfor vurderes, at vandløbet ikke vil blive påvirket direkte af projektet. Idet grundvandet i området strømmer fra øst mod vest vurderes der heller ikke, at kunne forekomme en indirekte påvirkning fra projektet. Projektet vurderes derfor samlet ikke at påvirke vandkvalitet eller miljømål i de nærliggende recipienter, og det vurderes ligeledes, at projektet ikke udgør nogen hindring for overholdelse af miljømålene. 6.10.2.4 Kumulative effekter Idet der ikke vurderes, at være negative miljømæssige effekter forbundet med overfladevand og bortledning af spildevand vurderes der heller ikke at forekomme nogen kumulative effekter af projektet. 6.10.2.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for etablering af afværgeforanstaltninger 6.10.2.6 Sammenfattende vurdering Det vurderes, at projektet vil give en lille påvirkning i forhold til bortledning af spildevand, idet det nedsivede vand ikke indeholder nogen problematiske stoffer og afstandskravene i forhold til nedsivning kan overholdes. Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Bortledning af spildevand hovedsageligt i anlægsfasen Lille Lokal Meget stor Kortvarig Mindre Bortledning af overfladevand Ingen Lokal Meget stor Vedvarende/på lang sigt Ingen/ubetydelig 65 6.10.3 Ressourcer/råstoffer Dette afsnit har til formål, at beskrive forbruget af ressourcer og råstoffer ved 0-alternativet og i forbindelse med projektet samt vurdere, om projektet vil kunne påvirke disse og i givet fald, om anlægget vil udgøre en hindring for at nå de opstillede kvalitetsmål. 6.10.3.1 Metode I forbindelse med beskrivelse og vurdering har materialet været kortværk fra Miljøportalen samt oplysninger relevante hjemmesider samt fra kapitel 6. Det vurderes, at det anvendte materiale har været tilstrækkeligt til udarbejdelse af beskrivelser og vurderinger. 6.10.3.2 Eksisterende forhold Projektarealet drives i dag og har altid været anvendt til konventionel landbrugsdrift62. I forbindelse med driften anvendes såsæd, gødning, pesticider, energi og vand (hovedsageligt som regnvand). I en artikel fra Maskinbladet63 i 2002 fremgår det, at den konventionelle landmand bruger 83 liter diesel pr. hektar på at dyrke en hektar vårbyg, hvor halmen bjærges svarende til knapt 13.750 MJ pr. hektar på vandet sandjord. Nærmeste råstofgraveområde er udlagt ved Arnum Nykro og ligger i en afstand af ca. 8 km sydvest for projektarealet. Som beskrevet i afsnit 6.1 indvinder Gram Vandværk øst for Gram by, og ellers ligger der private indvindingsboringer til indvinding af drikkevand i en afstand af ca. 1.000 m fra projektarealet. 6.10.3.3 Vurdering af påvirkninger I forbindelse med 0-alternativet vil forbruget af såsæd, gødning, pesticider, energi og vand forsætte svarende til det nuværende. I forbindelse med projektets anlægsfase vil der skulle ske en mindre terrænregulering ved solfangeranlægget og en større ændring ved damvarmelageret. Til dette formål vil der blive anvendt energi. Al overskudsjord fra udgravningen af damvarmelageret anvendes til etablering jordvolden omkring damvarmelageret. Projektet vurderes ikke, at påvirke eksisterende råstofindvindingsområder. I forbindelse med opfyldning af damvarmelaget i anlægsfasen vil der skulle etableres en indvindingsboring til levering af de ca. 150.000 m3 vand, der skal påfyldes damvarmelageret. Det er i afsnit 6.1 vurderet, at Gram Vandværks indvinding samt de private indvindingsboringer, der er i området, ikke vil blive påvirket af den midlertidige indvinding af grundvand til projektet. Det vurderes derfor, at vandindvindingsmulighederne i området ikke vanskeliggøres eller umuliggøres som følge af projektet. Derudover skal solfangeranlægget påfyldes 80 m3 propylenglycol. I forbindelse med driftsperioden vil der blive produceret energi uden et forbrug af ikke-fornybare ressourcer. Der vil ikke være behov for grus, sten eller jord i driftsfasen, men der vil med jævne mellemrum skulle suppleres med vand i damvarmelageret, idet der vil være en hvis fordampning og tab i det ellers lukkede system. Det vurderes at denne vandmængde er så lille, at den vil kunne tilføres fra det lokale vandværk, og den etablerede boring til opfyldning af damvarmelageret vil kunne nedlægges. 62 Danmarks miljøportal – Data og miljøet i Danmark, Ortofotos, www.miljoeportal.dk 63 www.Maskinbladet.dk, 2002, Lidt mindre forbrug af energi hos økologerne, http://www.maskinbladet.dk/artikel/lidt-mindre-forbrug- energi-hos-okologerne 66 6.10.3.4 Kumulative effekter Idet den midlertidige indvindingsboring etableres på vestsiden af damvarmelageret vil indvindingen ikke påvirke den anden store grundvandsindvinding i området og da der i øvrigt er tale om et mindre forbrug af almindelige råstoffer og ressourcer vurderes der ikke at være nogen kumulative effekter på andre projekter. 6.10.3.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for etablering af afværgeforanstaltninger. 6.10.3.6 Sammenfattende vurdering Det er begrænsede mængder råstoffer, der skal anvendes for etableringen af damvarmelageret og solfangeranlægget. En del af materialerne er nyttiggørelse eller genanvendelse, og det vurderes derfor, at det ikke har en væsentlig påvirkning i forhold til brugen af råstoffer. Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Råstoffer Lille Lokal Lille Midlertidig/på mellemlang sigt Mindre Ressourcer Ingen Lokal Lille Kortvarig Ingen/ubetydelig 6.10.4 Affald Dette afsnit har til formål at beskrive og vurdere det affald, der genereres i anlægs- og driftsfasen samt at beskrive og vurdere håndterings- og bortskaffelsesmulighederne ved lukning af anlægget etter ca. 25 år. 6.10.4.1 Metode Idet projektet på nuværende tidspunkt ikke er afklaret i detaljer, har det ikke været muligt at opliste alle typer af affaldsfraktioner, der opstår i anlægs- og driftsfasen eller angive estimerede affaldsmængder. I forbindelse med afsnittet er lovgivningen på området anvendt. Det vurderes, at det anvendte materiale har været tilstrækkeligt til udarbejdelse af beskrivelser og vurderinger. 6.10.4.2 Eksisterende forhold Inden etableringen af solvarmeanlægget vurderes det, at der ikke produceres større mængder affald på projektarealet. Affald vil i givet fald bestå af tomme sække fra såsæd og gødning. Det forudsættes, at dette affald i dag opsamles og bortskaffes efter gældende regler af grundejeren. 6.10.4.3 Vurdering af påvirkninger 0-alternativet vil forsat generere affald som tomme sække fra såsæd og gødning, der bortskaffes efter gældende regler. Der vil hovedsageligt opstå affald i forbindelse med projektets anlægsfase og ellers i forbindelse med vedligehold af anlægget i driftsfasen. Der vil være tale om affald, som eksempelvis jern, plast, mindre mængder af kemikalier, brændbart affald, genanvendeligt affald og jord. Affald, der opstår i såvel anlægs- som driftsfasen forudsættes sorteret, håndteret og bortskaffet i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen64 samt Haderslev Kommunes affaldsordninger under det gældende affaldsregulativ for erhvervsaffald65. Genanvendelse af affaldet vil i høj grad blive prioriteret. Alle affaldsfraktionerne forventes uden kapacitetsproblemer at kunne opsamles og håndteres af godkendte indsamlingsvirksomheder og afleveres inden for godkendte eller lovligt eksisterende affaldsordninger. 64 Bekendtgørelse om affald, BEK nr 1309 af 18/12/2012, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144826 65 Regulativ for erhvervsaffald af 14-06-2012, http://www.haderslev.dk/files/13572/Godkendt_erhvervsaffaldsregulativ_2012.pdf 67 Ved lukning af anlægget fjernes alle tekniske installationer, og bortskaffes i henhold til de regler der gælder på lukningstidspunktet. Det vurderes derfor, at der er tale om en miljømæssigt forsvarlig løsning. 6.10.4.4 Kumulative effekter Der vurderes ikke at opstå kumulative effekter med andre projekter. 6.10.4.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for etablering af afværgeforanstaltninger. 6.10.4.6 Sammenfattende vurdering Projektets påvirkning i forhold til affald vurderes at være lille, idet den mængde affald, der opstår, vil kunne sorteres, håndteres og bortskaffes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen samt kommunens affaldsordning. Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Affald Lille Lokal Lille Vedvarende/på lang sigt Ingen/ubetydelig 6.10.5 Støj og vibrationer Dette afsnit har det formål, at beskrive og vurdere støj- og vibrationsbelastningen i omgivelserne omkring projektarealet i dag samt beskrive og vurdere støj- og vibrationsbelastningen fremadrettet i forbindelse med både anlægs- og driftsfaserne. 6.10.5.1 Metode I forbindelse med udarbejdelsen af dette afsnit er Haderslev Kommuneplan 200966 samt relevante og lokale hjemmesider med oplysninger om erhvervstyperne på Industrivej anvendt. Derudover er der anvendt oplysninger fra støjvejledningen67 om støjkrav til forskellige erhvervstyper. Det vurderes, at det anvendte materiale har været tilstrækkeligt til udarbejdelse af beskrivelser og vurderinger. 6.10.5.2 Eksisterende forhold Projektarealet er beliggende i det åbne land umiddelbart syd for Gram by og syd for erhvervsområdet i den sydlige del af byen. De større og forurenende virksomheder er reguleret af miljøgodkendelser, der sikrer overholdelse af et støjniveau svarende til de vejledende retningslinjer fra Miljøstyrelsen. I erhvervsområdet ligger flere typer af virksomheder, der giver anledning til støjbelastning i området – her kan nævnes Ege Tæpper, Seem Staldinventar og Trailerproducenten Mustang. De typiske støjgrænser (gældende udendørs) til virksomhederne i området er: Områdetype Man-fre, kl. 07-18 Lør, kl. 07-14 Man-fre, kl. 18-22 Lør, kl. 14-22 Søn og helligdag, kl. 07-22 Alle dage, kl. 22-07 dB(A) dB(A) dB(A) Erhvervsområde 60 60 60 Blandet bolig- og erhvervsområde 55 45 40 Boligområde 45 40 35 Opholdsarealer ved boliger i det åbne land 55 45 40 66 Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune, http://www.kommuneplan.haderslev.dk/ 67 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 1984 - Ekstern støj fra virksomheder, http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/1984/87-503- 5287-4/pdf/87-503-5287-4.PDF 68 Virksomhederne påvirker således i dag omgivelserne med støj. Haderslev Kommuneplan udpeger områder, hvor der, for at forebygge miljøkonflikter i forbindelse med støj, ikke må ske udlæg af arealer og ændret arealanvendelse til miljøfølsom arealanvendelse. Figur 36 Konsekvensområde af erhverv, skydebaner, veje, osv.68 Det fremgår af Figur 36, at det eksisterende solvarmeanlæg ligger indenfor støjkonsekvensområdet omkring erhvervsområdet i den sydlige del af Gram by. 6.10.5.3 Vurdering af påvirkninger I forbindelse med 0-alternativet opstår der ikke nogen større støjpåvirkning af omgivelserne. Påvirkningen begrænser sig til kørsel på marken i forbindelse såning, sprøjtning, gødskning og høst og ventes fremadrettet ikke at være anderledes end i dag. I forbindelse med anlægsfasen vil der opstå støj fra anlægsmaskiner ved håndtering af jord og etablering af solfangerfeltet. Støj- og vibrationspåvirkningen vil i den forbindelse kunne opleves som almindelige bygge- og anlægsarbejder. Anlægsperioden er beregnet til 8 – 10 mdr., og anlægsarbejderne gennemføres inden for normal arbejdstid (kl. 7 – 18). Støj- og vibrationspåvirkningerne vil forekomme i dagtimerne og vurderes ikke, at medføre væsentlige gener i omgivelserne. Der vil ikke være nogen støjbelastning fra anlægget i forbindelse med driftsfasen udover, hvad der evt. måtte forekomme i forbindelse med reparation og vedligehold, der i øvrigt ikke vurderes at give anledning til gener i omgivelserne. Der vil blive installeret støjsvagt pumpeudstyr i støjisolerede bygninger. I forbindelse med driftsfasen vil den eksisterende støjpåvirkning i området således ikke blive forandret. Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune, http://www.kommuneplan.haderslev.dk/ 69 6.10.5.4 Kumulative effekter Som beskrevet vil der forekomme en vis støjemission i forbindelse med anlægsfasen. Typen af støj vurderes dog at være væsentlig forskellig fra støjen i erhvervsområdet. Der forventes derfor ikke at forekomme nogen kumulativ effekt i den forbindelse. 6.10.5.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. 6.10.5.6 Sammenfattende vurdering Det vurderes, at projektet i forhold til støj og vibrationer vil der ske en lille påvirkning i anlægsfasen, hvor støj med stor sandsynlighed vil forekomme, dog forekommer den i dagstimerne og opleves som almindelig bygge- og anlægsarbejder. I forhold til driftsfasen vil der også ske en lille påvirkning, da der kan forekomme støj i forbindelse reparation og vedligehold. Samlet vurderes miljøkonsekvenserne for støj og vibrationer at være ubetydelige. Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Anlægsfase Lille Lokal Meget stor Kortvarig Ingen/ubetydelig Driftsfase Lille Lokal Lille Vedvarende/på lang sigt Ingen/ubetydelig 6.10.6 Trafik Trafik skal også inddrages i vurderingen. Heri indgår en vurdering af forventede omfang af transporter til og fra anlægget og disses konsekvenser i form af krav til infrastruktur og belastning af omgivelserne, blandt andet i form af støj, vibrationer og sikkerhed. 6.10.6.1 Metode Med afsæt i projektbeskrivelsen er der foretaget en vurdering af omfanget af transport til og fra anlægget i anlægsfasen og driftsfasen. I forbindelse med afsnittet er lovgivningen på området anvendt. Det vurderes, at det anvendte materiale har været tilstrækkeligt til udarbejdelse af beskrivelser og vurderinger. 6.10.6.2 Eksisterende forhold Eksisterende solfangeranlæg har vejadgang til offentlig vej, Marbækvej. 6.10.6.3 Vurdering af påvirkninger I anlægsfasen, som forventes at vare ca. 8 - 10 måneder, forventes følgende trafikmængder (for det samlede projekt): Transport af solpaneler og fundamenter med 40 fods containere: Tidsperiode: 4 – 5 uger. Køretøj: Sættevogn, der har en længde på 16.5 m. Transport af diverse byggematerialer til opførelse af teknikbygning: Tidsperiode: 2 uger. Køretøj: Lastbiler og varebiler Transport af anlægsmaskiner: Tidsperiode: Ved anlægsstart og ved afslutning af anlægget. Ca. 2 uger. Køretøj: Blokvogn Transport af anlægsarbejdere: 70 Periode: ca. 8 - 10 måneder. Køretøj: Personbiler og varebiler. Det vurderes, at der i anlægsfasen er behov for en midlertidig vejadgang til Marbækvej. Mindre støj- og vibrationsgener fra anlægstrafikken vil kunne forekomme i anlægsperioden, men da der ikke skal transporteres jord til og fra af området vurderes det, at anlægstrafikken bliver meget begrænset. Endvidere gennemføres anlægsarbejderne inden for normal arbejdstid (kl. 7 – 18). En begrænset forøgelse af trafikken i anlægsfasen forventes ikke, at påvirke trafiksikkerheden i området. I driftsfasen forventes en meget begrænset trafik til/fra området. I forbindelse med drift og vedligeholdelse af anlægget, vil der blive behov for en servicebil ca. 1-2 gange om ugen. 6.10.6.4 Kumulative effekter Der vurderes ikke at opstå kumulative effekter med andre projekter. 6.10.6.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for etablering af afværgeforanstaltninger. 6.10.6.6 Sammenfattende vurdering Det vurderes, at gener som følge af trafik er ubetydelig i både drifts- og anlægsfase, da der vil ske en mindre forøgelse af trafikken i området, men den er begrænset til meget korte perioder i opstarts- og afslutningsfasen. I driftsfasen sker der ingen forøgelse af trafikken. Påvirkningen vil være lokal og henholdsvis vedvarende og kortvarig. Sandsynligheden vurderes til meget stor. 7. Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk udbredelse Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Trafik i anlægsfase Lille Lokal Meget stor Kortvarig Ingen/ubetydelig Trafik i driftsfase Lille Lokal Lille Vedvarende/på lang sigt Ingen/ubetydelig KUMULATIVE EFFEKTER Gram Fjernvarme anvender i dag naturgas som hovedbrændsel (ca. 85 %), suppleret med solvarme (ca. 15 %). Gram Fjernvarme ønsker nu at udvide det eksisterende solvarmeanlæg, således at andelen af solvarme øges til ca. 56 %. Dette er medvirkende til at reducere værkets samlede CO2-udledning væsentligt. Der er en kumulativ effekt i forhold til påvirkning af landskabet mellem udvidelsen af solvarmeanlægget/projektet og det eksisterende anlæg. Det vurderes dog, at det samlede projekt påvirker landskabet i mindre grad. Derudover er der en kumulativ effekt i forhold til midlertidig indvinding af grundvand til projektet og områdets samlede indvinding af grundvand. Det vurderes, at der ikke er andre projekter eller aktiviteter i Gram-området, hvor der potentielt kan være en kumulativ effekt med projektet. Gram Fjernvarme anvender i dag naturgas som hovedbrændsel (ca. 85 %), suppleret med solvarme (ca. 15 %). Gram Fjernvarme ønsker nu at udvide det eksisterende solvarmeanlæg, således at andelen af solvarme øges til ca. 56 %. Dette er medvirkende til at reducere værkets samlede CO2-udledning væsentligt. 71 8. FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM Der foreslås ingen overvågningstiltag. 9. SAMMENFATNING 9.1 Afværgeforanstaltninger Da det er museets vurdering, at der er risiko for, at træffe på væsentlige jordfaste fortidsminder ved anlægsarbejde på området, skal der gennemføres en forundersøgelse af området, inden anlægsarbejdet går i gang. Der skal ved projektering af damvarmelagerets jordvold sikres, at jordvolden overholder gældende krav til sikkerhed. Jordvolden skal dimensioneres således, at der ikke kan opstå et brud i jordvolden der kan forårsage, at varmt vand strømmer ud i området. 9.2 Mangler og begrænsninger Formålet med miljøvurdering er at sikre et godt beslutningsgrundlag og derved at håndtere de miljømæssige påvirkninger, inden der gives tilladelse til projektet. I de enkelte kapitler er grundlaget for vurderingerne beskrevet. Det har været et godt grundlag for at vurdere de miljømæssige konsekvenser af projektet, og det vurderes generelt, at der ikke er væsentlige mangler i oplysningerne. 9.3 Samlet vurdering Gram Fjernvarme har ansøgt om udvidelse af eksisterende solvarmeprojekt i den sydlige del af Gram By. Udvidelsen sker inden for et område, der i dag anvendes til landbrugsformål. Projektet kan påvirke miljøet væsentligt, og der er derfor gennemført en miljøvurdering af projektet (VVM) og for planlægningen (MV). Denne rapport beskriver vurderingen af de miljømæssige konsekvenser af projektet. I dette kapitel sammenfattes de miljømæssige konsekvenser. Udvidelsen af solvarmeanlægget medfører en samlet reduktion af Gram Fjernvarmes udledning af CO2. Anlægget placeres forholdsvis stor afstand til områder med støjfølsom arealanvendelse. Vejledende støjgrænser overholdes, da anlægget ikke genererer støj og vibrationer. Der er udarbejdet visualiseringer der viser, at anlægget i meget begrænse grad påvirker det omkringliggende landskab. Solfangeranlægget påfyldes propylenglykol, der er tilsat antikorrosionsmidler. Der er ikke kortlagt særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande i eller i nærheden af projektområdet. Vurderingerne viser, at både propylenglycol og natrium-2- ethylhexanoat er let nedbrydelige, og det vurderes at et spild eller uheld ikke vil udgøre en risiko for grundvandsressourcen i området. Kap. Miljøemne Påvirknings Geografisk Sandsynlighed Varighed grad udbredelse Konsekvenser 6.1 Grundvand Lille Lokal Meget lille Vedvarende Mindre Private enkeltvands Lille forsyningsanlæg Lokal Lille Vedvarende Mindre Grundvands afhængig natur Lille Lokal Lille Kortvarig Ingen/ubetydelig Damvarmelager Ingen Lokal Lille Vedvarende/på Ingen/Ubetydelig lang sigt Solvarmeanlæg Lille Lokal Lille Vedvarende/på Ingen/Ubetydelig lang sigt Gram Vandværks indvindings opland 6.2 Jord 72 Kap. 6.3 6.4 Miljøemne Påvirknings Geografisk Sandsynlighed Varighed grad udbredelse Konsekvenser Vandindvinding (som følge af flytning) Ingen Ingen/Ubetydelig 6.6 6.7 6.8 6.9 Kortvarig 1-2 km væk Ingen Lokal Lille Vedvarende/på Ingen/Ubetydelig lang sigt Gram by Lille Lokal Lille Vedvarende/på Ingen/Ubetydelig lang sigt Naboejendomme Lille Lokal Lille Vedvarende/på Ingen/Ubetydelig lang sigt Lokal Lille Vedvarende/på Ingen/Ubetydelig lang sigt Geologi Kulturhistoriske interesser Kendte kulturhistoriske interesser Ingen Lokal Ingen - Ukendte fortidsmindefund Lille Lokal Lille Vedvarende/på Ingen/Ubetydelig lang sigt Ingen/Ubetydelig Større friluftsområder Ingen Lokal Ingen - Ingen/Ubetydelig Andre rekreative områder Ingen Lokal Ingen - Ingen/Ubetydelig Cykelruter og stiforbindelser Lille Lokal Ingen - Ingen/Ubetydelig Besøg af solvarmeanlæg Lille Lokal Meget stor Vedvarende/på Ingen/Ubetydelig lang sigt Rekreative forhold Natur, flora og fauna §3 områder Ingen Lokal Ingen - Natur- og vildtreservater Ingen Lokal Ingen - Ingen/Ubetydelig Natura 2000områder Ingen Lokal Ingen - Ingen/Ubetydelig Bilag IV-arter Lille Lokal Lille Vedvarende/på Ingen/Ubetydelig lang sigt Luftforurening og klima Luftkvalitet Lille Lokal Stor Vedvarende/på Ingen/ubetydelig lang sigt CO2-bidrag Lille Lokal Mellem Vedvarende/på Ingen/ubetydelig lang sigt Mikroklima Lille Lokal Lille Vedvarende/på Ingen/ubetydelig lang sigt Globale klimaændringer Ingen Lokal Lille - Ingen/ubetydelig Afledte socioøkonomiske forhold Socioøkonomiske forhold 6.10 Lille Landskab og visuel påvirkning Værdifulde Ingen geologiske områder 6.5 Lokal Lille Lokal Meget Lille Kortvarig Ubetydelig Lille Lokal Meget Lille Kortvarig Ubetydelig Andre miljøforhold 6.10.1 Sundhed 6.10.2 Spildevand og overfladevand Bortledning af spildevand hovedsageligt i anlægsfasen Ingen lokal Meget stor Vedvarende/på Ingen/ubetydelig lang sigt Bortledning af overfladevand Lille lokal Meget stor Kortvarig Lille Lokal Lille Midlertidig/på Mindre mellemlang sigt Mindre 6.10.3 Ressourcer/råstoffer Råstoffer 73 Kap. Miljøemne Påvirknings Geografisk Sandsynlighed Varighed grad udbredelse Konsekvenser Ressourcer Ingen Lokal Lille Kortvarig Ingen/ubetydelig Lille Lokal Lille Vedvarende/på Ingen/ubetydelig lang sigt Anlægsfase Lille Lokal Meget stor Kortvarig Driftsfase Lille Lokal Lille Vedvarende/på Ingen/ubetydelig lang sigt Lille Lokal Meget stor Kortvarig Transport driftsfase Lille Lokal Lille Vedvarende/på Ingen/ubetydelig lang sigt 6.10.4 Affald 6.10.5 Støj og vibrationer Ingen/ubetydelig 6.10.6 Trafik Transport anlægsfase Ingen/ubetydelig 74 10. REFERENCER Artikel skrevet af Philipp von Hessberg, Københavns Universitet, http://fokus.ku.dk/klima/info/hvad-er-klima/Hvad_er_klima.pdf/ Basisanalysen 2006- Habitatområde nr. 78, http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/4E2E7162-706B-42D4-A545Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, BEK nr 1448 af 11/12/2007, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113752 Bekendtgørelse om affald, BEK nr 1309 af 18/12/2012, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144826 Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg, BEK nr 1019 af 25/10/2009, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127761 Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer, BEK nr. 1265 af 16/10/2013. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158587 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. BEK nr. 1510 af 15/12/2010. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134469 BFCE7556F8CD/113446/N89_H78_Vadehavet_Bas.pdf Bilag 1, Produktdatablad – Brenntag solfangervæske. Bilag 2, Notat: Vurdering af indholdsstoffer i MPG-Varmetrans BS 30 %. Bilag 3, Notat: Konsekvenser ved tilsætning af natriumhydroxid til vand i damvarmelager. Bilag 4, Notat vedr. jordforurening. Bilag 5, Notat vedr. refleksioner. Bilag 6, Notat vedr. visualiseringer. Bilag 7, Notat vedr. udpegningsgrundlag Habitatområde 78. Danmarks Meteorologiske Institut, DMI – Vejr, klima og hav, www.DMI.dk Danmarks miljøportal – Data og miljøet i Danmark, www.miljoeportal.dk Danmarks Natur, Landskabernes opståen, Politikens forlag Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi, http://www.denstoredanske.dk Direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011, http://eurlex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:L:2012:026:SOM:DA:HTML EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, http://www2.dmu.dk/pub/FR635.pdf Forslag til vandplan - Hovedopland 1.10 Vadehavet, http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/850714AF-6B42-4565-A711F0FD3699C649/0/1_10_Vadehavet.pdf 75 Gram Slot, http://www.gramslot.dk/praesentation.html Gram-fokus.dk, http://www.gram-fokus.dk/ Klimatilpasning, Kort over fremtidens klima, http://www.klimatilpasning.dk/vaerktoejer/klimakort.aspx Klimatilpasning, Scenarie A1B - 2021-2050, januar måned, http://www.klimatilpasning.dk/kort/nedboer.aspx Klimatilpasning, Værktøj: Havbund på land, Højstandshændelser: højt, år 2050 og 50 års hændelser Kommuneplan 2009 for Haderslev Kommune, http://www.kommuneplan.haderslev.dk/ Kulturstyrelsen, www.kulturarv.dk Lademanns Rejseleksikon af Bernhard Linder, Danmark, Seværdigheder A-H Lov om forurenet jord, LBK nr 1427 af 04/12/2009, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128733 Lov om jagt og vildtforvaltning, LBK nr 735 af 14/06/2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143627 Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 879 af 26/06/2010, https://www.retsinformation.dk/FORMS/R0710.aspx?id=132218 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144075 Lov om naturbeskyttelse, LBK nr 951 af 03/07/2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=155609 Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144425 Lov om vandforsyning m.v, LBK nr. 635 af 07/06/2010, https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=145854 Miljøministeriet – Miljøstyrelsen, www.mst.dk Region Syddanmark, Søg en forurenet grund, http://regionsyddanmark.dk/wm282374 Regulativ for erhvervsaffald af 14-06-2012, http://www.haderslev.dk/files/13572/Godkendt_erhvervsaffaldsregulativ_2012.pdf Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0043:DA:HTML Udkast vandplaner 2013 - offentlig høring, 1.10 Vadehavet, http://miljoegis3.mim.dk/?profile=vandrammedirektiv2013-udkast-2 Udtalelse fra Museum Sønderjylland af 16. august 2013 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 1984 - Ekstern støj fra virksomheder, http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/1984/87-503-5287-4/pdf/87-503-5287-4.PDF www.Maskinbladet.dk, 2002, Lidt mindre forbrug af energi hos økologerne, http://www.maskinbladet.dk/artikel/lidt-mindre-forbrug-energi-hos-okologerne 76 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, 23. oktober 2008, Notat vedrørende: Økologisk jordbrug’s bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljø 77 11. BILAG 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Produktdatablad – Brenntag solfangervæske. Notat: Vurdering af indholdsstoffer i MPG-Varmetrans BS 30 %. Notat: Konsekvenser ved tilsætning af natriumhydroxid til vand i damvarmelager. Notat vedr. jordforurening. Notat vedr. refleksioner. Notat vedr. visualiseringer. Notat vedr. udpegningsgrundlag Habitatområde 78.
© Copyright 2024