VELRENOMMERET RESTAURANT & HOTEL SØGER FORPAGTER Til ”Fru Larsen” – beliggende i Laurbjerg centralt mellem Århus, Randers og Bjerringbro – søges pr. 1. august 2012 en seriøs og engageret forpagter med fokus på høj kvalitet. Fru Larsen er gennem årene blevet kendt for sin unikke atmosfære og høje kvalitet. Indretningen byder på kunst, antikviteter og knitrende pejse. Køkkenet er kendt for sin ypperlige madkunst. Omgivelserne tilbyder skønne naturoplevelser i skov og eng med blandt andet Gudenåen som medspiller. Hotellets 16 værelser er hyggeligt indrettet med moderne bekvemmeligheder som badeværelse, tv og minibar – men også her får gæsterne en oplevelse med knitrende pejse og møbler med hver deres egen historie. To nyrenoverede, eksklusive og stemningsfyldte lokaler danner dejlige rammer for selskaber og kurser/konferencer på op til 50 personer. Tilsammen har ovennævnte faktorer sikret Fru Larsen et særdeles godt ry – og en solid forretning, der bygger på et godt kundegrundlag. Det er af største vigtighed for os, at Fru Larsen føres videre på højt niveau. Derfor søger vi en seriøs, energisk og engageret forpagter, der sætter kvalitet i centrum og har branchekendskab på højt niveau. Ud over de kvalificerede faciliteter og det velopbyggede forretningsgrundlag tilbyder vi forpagterbolig. Skriftlig ansøgning med en kort præsentation af dig selv fremsendes til: J.S. PRODUCTION A/S, att. Jimmy Smed, Vesterled 15, Laurbjerg, 8870 Langå, Tlf.: 86 46 83 66 / Mobil: 23 30 22 66 Fru Larsen · Østergade 1 · Laurbjerg · 8870 Langå · www.frularsenforpagter.dk
© Copyright 2024