Sundhedscenter Nakskov Sundhedsrådgivning? Kære Patient- og handicapforeninger, Der arbejdes i øjeblikket intenst på at få skabt rammerne om SundhedsCenter Nakskov, på det gamle sygehus i Nakskov. FrivilligCenter Lolland har haft flere meget positive møder med Lolland kommune omkring muligheden for etablering af lokaler til frivillige. Intet er imidlertid aftalt endnu. Udover møder omkring lokaler, har vi mødtes for at diskutere mulighederne for etablering af en sundhedsrådgivning. Lolland kommune ser patient- og handicapforeningerne som oplagte samarbejdspartnere i forbindelse med etablering af en sundhedsrådgivning i vestibulen i det nye Sundhedscenter. Rammerne og formen er naturligvis slet ikke fastlagt, for det håber vi, at din forening har lyst til at være med til. Derfor vil vi gerne indbyde Jer til et patient- og handicapforeningsmøde om en evt. rådgivning. Mødet foregår i det store mødelokale på Skovcenteret, Helgenæsvej 1, 4900 Nakskov: Mandag d. 11. oktober, 17-20 På mødet vil Jytte Møller holde et oplæg om arbejdet med SundhedsCenter Nakskov og mulighederne for at etablere en sundhedsbutik/frivillig rådgivning. Derefter vil der være god tid til diskussion af mulighederne Det er FrivilligCenter Lolland i samarbejde med Seniorkonsulent Jytte Møller som vil være vært for arrangementet. Vi serverer en let aftensmad og derfor er det vigtigt for os at I tilmelder jer senest d. 7. oktober til Marie Herborn på 26156955 eller [email protected] Vi glæder os til at se jer Marie Herborn (tidl. Nielsen) og Jytte Møller
© Copyright 2024