Tisvilde Hegn Tirsdag den 26. februar kl. 19.00 på Biblioteket på Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13 i Hillerød Flemming Rune, biolog, tv-vært og forfatter til bl.a. det store 2bindsværk om Gribskov fra 2009, er på vej med sin næste store bog – om Tisvilde Hegn. I løbet af 2013 skal over 500 siders tekst og billeder sættes sammen til et 2-bindsværk med en nybeskrivelse af den store sandflugtsskovs natur- og kulturhistorie. Arbejdet er i fuld gang, og flere kapitler ligger allerede klar. Mere end 10 bidragydere er involveret i projektet, men Flemming Rune er den gennemgående forfatter og fotograf, som samler puslespillet. På Rigsarkivet er der dukket smukke kort op over Tisvilde Hegn fra sandflugtens tid, og skovens tilblivelse på de dæmpede flyvesandsklitter er ved at blive beskrevet. Tisvilde Hegn har en historie, der er afgørende forskellig fra f.eks. Gribskovs, og hvis naturværdier er skabt eller blevet til ved naturlig indvandring af planter og dyr gennem de seneste par hundrede år. Kom og hør om arbejdet med bogen og se billeder fra nogle af de kapitler, der er skrevet – blandt andet fotos af de fleste sjældne og karakteristiske plantearter, som kendetegner Tisvilde Hegn. Hvem: Hvornår: Hvor: Flemming Rune Tirsdag den 26. februar kl. 19.00 I biblioteket på Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, overfor Hillerød Station. Deltagelse: Alle er velkomne. Medlemmer har gratis adgang. Gæster skal betale 50 kr. Man skal selv tage lidt med til pausen f.eks. frugt, kaffe eller øl. I foreningen holder vi altid en lille pause inden spørgsmålene, så man kan tale med andre naturinteresserede. Har man naturbøger, man ikke har plads til mere, så tag dem med. Vi arrangerer salg til fordel for Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Med venlig hilsen Niels Erik Rasmussen Formand: Ida-Lykke Bang, Stenvænget 15, 3400 Hillerød. 4826 6512 e-mail: [email protected]
© Copyright 2024