1. No category

Fjernvarmeudvidelser
NORDJYLLAND
Jyllandsgade 1
DK–9520 Skørping
Tel. +45 9682 0400
Fax +45 9839 2498
MIDTJYLLAND
Vestergade 48 H, 2. sal
DK–8000 Århus C
Tel. +45 9682 0400
Fax +45 8613 6306
SJÆLLAND
Aggerupvej 1
DK–4330 Hvalsø
Tel. +45 4646 1229
Fax +45 4640 8287
Marts 2012
www.planenergi.dk
[email protected]
CVR: 7403 8212
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse .......................................................................2
1 Indledning og baggrund .........................................................3
1.1 Fleksenergi-projektet ......................................................4
2 Fremgangsmåde for etablering af et nyt projekt til
fjernvarmeforsyning.......................................................................4
2.1 Forbruger- og virksomhedsøkonomi ...............................5
2.2 Tilkendegivelse af interesse ............................................6
2.3 Samfundsøkonomi...........................................................6
2.4 Udarbejdelse og godkendelse af projektforslag .............7
2.5 Tilbud, anlægsfase og tilslutning .....................................9
3 Konvertering fra individuel oliefyring til fjernvarme ...........10
3.1 Fjerritslev .......................................................................10
4 Konvertering af individuel naturgas til fjernvarme ..............19
4.1 Thisted ...........................................................................19
5 Forsyning med ekstra kapacitet til et mindre
fjernvarmeværk............................................................................22
5.1 Aars ................................................................................22
6 Varmeatlasser og deres rolle i udvidelsen af
fjernvarmenettene .......................................................................27
6.1 Historie og fremtid ........................................................28
6.2 Datagrundlaget ..............................................................28
6.3 Metode til fremstilling af varmeatlasser .......................28
6.4 Varmeatlassets anvendelser .........................................29
Rekvirent
Fleksenergi
Aalborg Samarbejdet
Kontaktperson
Jonas Kromann
Tlf.:
+45 9931 1561
e-mail: [email protected]
Rapport udarbejdet af
PlanEnergi, Nordjylland
Anna Bobach
Tlf.:
+45 9682 0406
e-mail: [email protected]
Aalborg Universitet
Bernt Möller
Projekt ref.
706
Side 2 af 30
1 Indledning og baggrund
Mange steder omkring i landet udvides fjernvarmeforsyningen ved at ekspandere ind i områder
uden nuværende kollektiv forsyning eller ind i områder, som forsynes med naturgas. Der findes
mange måder at gennemføre disse udvidelser på, og der mangler et entydigt regelsæt og en opskrift på, hvornår og hvordan en udvidelse af fjernvarmen bliver en succes. Viden om udvidelsernes potentiale, økonomi, juridiske forhold og konkrete muligheder er ikke altid blevet delt på en
måde, så den kan bruges til at fremme udviklingen andetsteds. En stor udfordring er ofte at der
mangler sammenlignelige beregninger og beregningsforudsætninger på lokalt plan.
I disse år udfordres beslutningstagerne af fluktuerende energipriser, af hurtigt spredte nyheder
om teknologiudvikling, og af nye mål og midler i den lokale energiplanlægning. Hvad man ofte
mangler i de lokale fjernvarmeselskaber er en sammenskrivning af opskrifter, som har leveret
gode resultater. Men også sammenhængen mellem lokal, regional og national planlægning mangler ofte, med det mulige resultat at lokalt udpegede løsninger ikke koordineres med nabokommunens aktiviteter eller med landets langfristede energipolitiske mål.
Denne lille håndbog i fjernvarmeudvidelsens ”best practices” beskriver en række erfaringer, man
har gjort sig i Fleksenergi-projektet, hvor de fem nordjyske kommuner Thisted, Morsø, Jammerbugt, Brønderslev og Aalborg har samarbejdet omkring fremtidens fleksible fjernvarmeløsninger. I
projektet blev der undersøgt hvor fjernvarmen kunne udvides, hvor der kunne være potentiale for
sammenkobling af mindre værker, eller hvor naturgasforsynede områder kunne forsynes med
fjernvarme i stedet. Men også andre former for varmeproduktion er blevet undersøgt, i form af
geotermi og solvarme eller varmelevering udefra.
Vores udgangspunkt er, at der mangler lovgivningsmæssige normer og planlægningsmæssige
standarder i fjernvarmeudvidelsen, med det resultat at de modige prøver sig frem mens de forsigtige ikke kommer i gang. Her vil denne oversigt af ”best practices” tilbyde et alternativ.
En række beregningseksempler fra deltagende fjernvarmeselskaber og deres rådgivere viser økonomien i fjernvarmeudvidelserne og lægger konkrete tal frem, som kunne bruges til at justere
egne tal med. Her er der fokus på de selskabsøkonomiske forhold, men også de samfundsøkonomiske beregninger diskuteres for at vurdere mulighederne for at opnå en projektgodkendelse.
Fremgangsmåderne fra en række godkendte projekter beskrives og de juridiske, planlægningsmæssige og driftstekniske aspekter søges belyst. Der beskrives, hvordan man kan fremstille et
datagrundlag for planlægningen i form af et varmeatlas, som kan bruges til det konkrete udvidelsesprojekt - men også til en kommunal strategisk energiplanlægning.
Eksempler på udvidelser:
•
Fjerritslev: sammenkoblinger, udvidelser
•
Klim og Vester Thorup: har beregningerne for udvidelserne holdt?
•
Thisted: Naturgaskonvertering; industriområder
•
Aars: sammenlægning af værker
Til beskrivelse af de forskellig projekter har vi fået hjælp fra Kenny Lundtoft, Fjerritslev Fjernvarme, Lars Toft Hansen Thisted Varmeforsyning og Jan Clement fra Års Fjernvarmeforsyning.
Side 3 af 30
1.1 Fleksenergi-projektet
Det overordnede formål med Fleksenergi-projektet er at få udnyttet og udbygget samt ikke
mindst videreudviklet de nordjyske kompetencer inden for den kollektive varmeforsyning. Region
Nordjylland er i dag en førende region i Danmark, når det drejer sig om produktion af fjernvarmerør, biogasanlæg, solvarmeanlæg, geotermiske varmeanlæg samt forskning, softwareudvikling og
rådgivning til kollektiv varmeforsyning, hvilket hænger uløseligt sammen med at kollektiv varmeforsyning er meget udbredt i Nordjylland. Hele klimaproblemstillingen åbner for nye udfordringer
på dette område – specielt set i relation til de mere tyndtbefolkede områder. Denne ”bestpractices” bog, der beskriver muligheder og eksempler for udvidelsen af forsyningsområder, opfylder dermed flere af Fleksenergi-projektets formål.
På en række områder, hvor det drejer sig om vedvarende energi, miljø og ressourceanvendelse,
har Danmark gennem en årrække haft en førerposition. Skal denne fastholdes og udbygges som
led i fokuseringen på klimaproblematikken generelt, er det vigtigt, at der både ydes støtte fra
central side og findes konkrete løsningsforslag forudvikling og implementering af vedvarende
energikilder i vor varmeproduktion. Det skal helst være energikilder, der er lokalt baserede og
dermed væsentligt mindre afhængige af internationale begivenheders påvirkning af såvel prisniveau som leveringssikkerhed samt ikke mindst set i lyset af såvel udfasning af fossile brændsler
som løsning på disse brændslers levetid.
Fleksenergi-projektet lægger ligeledes op til, at både leverandører af varme, leverandører af produkter, ogikke mindst vidensinstitutioner udformer såvel tekniske som praktiske løsningsforslag
for en række udvalgte designprojekter, og dermed være med til at skabe ny viden, nye skabeloner og modeller for hvorledes den kollektive varmeforsyning kan løse fremtidens krav.
Samlet set ønsker Fleksenergi at udvikle den nordjyske varmeforsyning i retning af mindre mængder af fossile brændsler, mindre udledning af CO2 og samtidig udnytte lokale ressourcer med det
formål for øje, at det skal kaste viden og kompetencer af sig som vil skabe udviklingsmuligheder
for de medvirkende parter i projektet.
Ved at hjælpe projekter i gang med konvertering fra individuel olie- og gasfyring til fjernvarme
baseret på enten kraftvarmeproduktion eller CO2-neutral varmeproduktion vil Fleksenergiprojektet være medvirkende til at reducere anvendelsen af fossile brændsler og reduktion af CO 2udledningen.
2 Fremgangsmåde for etablering af et nyt projekt til
fjernvarmeforsyning
Når et fjernvarmværk ønsker at udvide forsyningsområdet, uanset om det er konvertering af et
individuelt forsynet område eller det allerede er forsynet af et andet, mindre værk, er der et forløb som skal gennemløbes:
1) Projektets økonomi og usikkerheder undersøges for fjernvarmeværk og forbrugere
2) Tilkendegivelse fra nye forbrugere eller værk indhentes
3) Samfundsøkonomien beregnes
Side 4 af 30
4)
5)
6)
7)
8)
Et projektforslag udarbejdes
Projektforslag godkendes af kommunen
Tilbud Indhentes
Anlægsfase
Tilslutning
Planlægningsfasen varer typisk et halvt til et helt år og udførelsen sker typisk hen over sommerhalvåret. Udførelsesperioden er meget afhængig af størrelsen af projektet.
Drivkraften bag processen er typisk varmeværket, som normalt søger bistand fra rådgivende ingeniører eller leverandører. Det er vigtigt at dialogen med forbrugerne, kommunen og eventuelle
andre forsyningsselskaber (naturgas, eksisterende fjernvarme) opretholdes under processen.
Projekterne og deres muligheder for at kunne gennemføres er afhængige af mange faktorer, hvorfor hvert projekt med udvidelse af forsyningsområdet skal igennem en vigtig beslutningsfase med
baggrund i de økonomiske beregninger og usikkerheder. Tiden er en vigtig med- eller modspiller
da især de økonomiske rammebetingelser, men også den tekniske udvikling gør, at disse faktorer
ændrer sig.
2.1 Forbruger- og selskabsøkonomi
Hvis det skal være attraktivt for en bestyrelse at gå ind i et projekt er det vigtigt for dem at de
nuværende forbrugere i fjernvarmeværket ikke belastes af projektet. Projektet skal derfor have
en god økonomi for fjernvarmeværket. Hverken varmeprisen eller fjernvarmeselskabets evne til
at lave forretninger skal påvirkes negativt.
Selskabsøkonomien beregnes for værket med det nuværende tarifblad. Det undersøges herefter
hvor høj tilslutningsprocenten skal være for at projektet balancerer. Samtidig skal det undersøges,
hvis projektet giver et negativt afkast, hvor meget de nye forbrugere skal betale ekstra for at få
projektet til at balancere. Betalingen kan falde som et ekstra årligt fastbidrag, ekstra variabelt
bidrag eller som et ekstraordinært tilslutningsbidrag.
Forbrugerøkonomien for de nye forbrugere skal helst give en tilstrækkelig stor fordel sammenlignet med deres nuværende varmeforsyning for at få den højest mulige tilslutning fra start. Hvis
forbrugerøkonomien er tilstrækkelig god vil det også være muligt at få tilslutnings- og forblivelsespligt indført, således varmen på sigt bliver billigst muligt for alle forbrugere tilknyttet fjernvarmeværket.
Hvis forbrugerøkonomien ikke er tilstrækkelig god til, at forbrugerne vil med på de nuværende
tariffer, vil det være muligt at give dem en rabat, for at få flest mulig med fra start, og dermed
gøre projektet mere rentabelt.
Ved fusion af værker bør der også være en gevinst for det værk med mindst gæld pr. forbruger
(gæld minus egenkapital). Herved udlignes gælden pr. forbruger ved fusionen. Dette gøres f. eks.
ved, at der betales et tilslutningsbidrag for forbrugerne i det nyforsynede værk, hvis det har en
større gæld end det forsynende værk.
Ved beregning af selskabsøkonomien skal følgende værdier medregnes:
Renter og afskrivninger på anlægsinvesteringer (ledningsnet må afskrives over 30 år)
Side 5 af 30
Øgede produktionsomkostninger
Øgede driftsomkostninger til net
Øgede indtægter ved salg af varme og faste indtægter fra nye forbrugere
2.2 Tilkendegivelse af interesse
Det er vigtigt for fjernvarmeværket at der er den fornødne opbakning til projektet fra ejerne før
værket går videre med forløbet.
Det er forskelligt hvordan dette gribes an. Ved projekter hvor varmeprisen hen ved halveres for
de nye forbrugere eller hvor projektets størrelse ikke har en betydelig indvirkning på det eksisterende fjernvarmeværks økonomi er det måske ikke nødvendigt med en dokumentation af tilsagnet fra de nye forbrugere. Det modsatte kan dog være tilfældet, at en videreførelse af projektet
kræver en stor opbakning og tilsagn fra et betydeligt antal kommende forbrugere før arbejdet
med projektet videreføres.
Interessen i lokalt samfundet skal skabes tidligt i forløbet. Ved fusioner af værker er det ligeledes
vigtigt at få de lokale med. Ved eksisterende varmeværker skal bestyrelserne indlede et samarbejde, og de lokale værker skal bidrage med information og forbrugeroplysning, ellers vil det hurtigt kunne opfattes som storebror der overtager den lille. Faktisk var det indledningen, der tog
allermest tid, da projektet i Års først var formet, og der var fælles fodslaw, så kørte det bare derudad, oplyser Jan Clemet fra Års Fjernvarmeforsyning. Det er også vigtigt, at borgerne på de eksisterende værker bliver hørt og godkender økonomien i projektet.
2.3 Samfundsøkonomi
I henhold til varmeforsyningsloven (LBK nr. 347 af 17/05/2005 samt BEK nr. 1295 af 13/12/05)
påhviler det kommunalbestyrelsen at godkende varmeforsyningsprojekter. Kommunalbestyrelsen
skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Ofte vil der kun være tale om
ét projekt – f. eks. udvidelsen af forsyningsområdet – udover referencen, som typiske er den nuværende situation. Her vil det så kræve, at projektet medfører et samfundsøkonomisk overskud
sammenlignet med referencen.
Idet kommunalbestyrelsen kun kan godkende et samfundsøkonomisk positivt projekt er det vigtigt tidligt i planlægningsfasen at lave denne beregning. Her gælder, at de samfundsøkonomiske
beregninger skal laves i henhold til Energistyrelsens retningslinjer og forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet.
Til de samfundsøkonomiske beregninger skal følgende data fra reference og projekt indgå:
Brændselsmængder fordelt på brændselstyper
Størrelsen af el-produktionen i forbindelse med varmeproduktion
Størrelsen af el-forbruget til varmeproduktion
Årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
Årlige afgifter til varmeproduktion
Investeringsomkostninger og skrapværdi
Side 6 af 30
Samfundsøkonomien beregnes oftest over en periode på 20 år, hvorfor ledningsnettet har en
skrapværdi efter de 20 år. Det forventes på nuværende tidspunkt at nylagte fjernvarmerør har en
teknisk levetid på gennemsnitligt 60 år. Herved er det muligt i de samfundsøkonomiske beregninger at indlægge en skrapværdi på to tredjedele efter 20 års drift. De samfundsøkonomiske beregninger laves med en diskonteringsrente på 5 %.
2.4 Udarbejdelse og godkendelse af projektforslag
Kommunen er varmeplanmyndighed, og den nuværende varmeplanlægning foregår ved, at kommunen med hjemmel i varmeforsyningsloven (Bekendtgørelse af Lov nr. 347 af 17/05/2005 om
varmeforsyning med senere ændringer) har myndighedsbeføjelser til planlægning og stillingtagen
til konkrete projekter. Kommunen skal endvidere i samarbejde med blandt andet forsyningsselskaberne i kommunen arbejde med varmeplanlægning i kommunen. Dette sker i henhold til Bekendtgørelse nr. 690 af 21/06/2011 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg og
Bekendtgørelse nr. 1295 af 13/12/2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
For at sikre gennemførelsen af udvidelsesprojekter skal de udarbejdes som projektforslag jf. projektbekendtgørelsen. Projektforslaget indeholder de selskabsøkonomiske, forbrugerøkonomiske,
samfundsøkonomiske samt miljømæssige konsekvenser af projektet.
Når kommunen har modtaget projektforslaget skal det i høring hos de berørte forsyningsselskaber. Dette er naturgasselskabet, hvis der er tale om konvertering fra individuel naturgas eller fortrængning af varme produceret på naturgas.
Erfaringerne viser, at naturgasselskabet normalt ikke vil være interesseret i konverteringsprojekter og derfor vil gennemgå projektforslagene nøje for at kunne så tvivl om gennemførelse af projektet og det samfundsøkonomiske resultat. Det er derfor vigtigt, at projektforslagene er gennemarbejdede, og at fjernvarmeværket har et godt samarbejde med kommunen.
Resultaterne fra projektet Varmeplan Danmark viste i 2008/9 at der var et meget stort potentiale
for konvertering af individuelt forsynede naturgasområder til fjernvarme. Den daværende Klimaog Energiminister Connie Hedegaard, opfordrede tilbage i januar 2009 i et brev de danske kommuner til at udnytte de muligheder der måtte ligge for en omlægning af individuelle naturgasfyrede områder til fjernvarme, herunder at sætte skub i udarbejdelsen af projektforslag for dette.
2.4.1 Tilslutningspligt
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at bestemme forblivelsespligt for den eksisterende bebyggelse og tilslutningspligt for ny bebyggelse, der endnu ikke er tilknyttet et fjernvarmeværk.
Tilslutningspligten skal beskrives i et projektforslag som skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Tilslutningspligten skal følge tilslutningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 690 af 21/06/2011
om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg). Ifølge denne bekendtgørelse kan kommunalbestyrelsen pålægge såvel ny som eksisterende bebyggelse tilslutningspligt til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg. Forudsætningerne for tilslutningspligten skal beskrives i et tilslutningsprojekt.
Tidsplanen for tilslutning er ifølge bekendtgørelsen ved tilslutningspligt:
For ny bebyggelse skal tilslutningen ske senest, når bygningen tages i brug jf. bkg. § 8.
Side 7 af 30
For eksisterende bebyggelse skal tilslutningen som hovedregel ske inden en frist på 9 år.
De 9 år regnes fra den dato, hvor ejer modtager det skriftlige pålæg om tilslutningspligt,
jf. bkg. § 10.
Hvis ejer inden for den 9-årige frist ønsker at ændre eller udskifte væsentlige varmeinstallationer
kan kommunen kræve ejendommen tilsluttet fjernvarmenettet – også selv om fristen på 9 år ikke
er udløbet, jf. bkg. § 12.
Et tilslutningspålæg forpligter fjernvarmeværket til at etablere de tekniske anlæg, der er nødvendige for at kunne forsyne den enkelte ejendom med fjernvarme.
Som ejer af en ejendom, der er pålagt tilslutningspligt, er man ikke forpligtet til at aftage fjernvarme eller til at indrette ejendommens anlæg til at aftage fjernvarme. Det gælder dog, at selv om
ejendommen ikke ønsker at aftage fjernvarme, har ejeren pligt til at betale de tilslutningsafgifter
og faste årlige afgifter, som varmeværket har anmeldt til Energitilsynet, jf. bkg. § 7. En tilslutningspligt skal ifølge varmeforsyningsloven tinglyses på de ejendomme, hvor tilslutningspligten
pålægges, for at være gældende, jf. bkg. § 20, stk. 4.
Bebyggelse, der ikke kan kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, er ifølge bekendtgørelsen § 5:
1) Bygninger, hvor omstilling til kollektiv varmeforsyning på grund af nødvendige større installations- eller bygningsmæssige ændringer efter kommunalbestyrelsens skøn vil være
uforholdsmæssig bekostelig.
2) Bygninger, der er indrettet med solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg,
komposteringsanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr, og hvor anlægget – eller anlæggene til sammen – efter kommunalbestyrelsens skøn har en kapacitet, som kan dække
mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt
vand.
3) Bygninger, hvor overskudsvarmen fra produktionsvirksomhed efter kommunalbestyrelsens skøn dækker mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand.
4) Bygninger der påregnes nedrevet inden for en kort årrække.
5) Bygninger der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen.
6) Eksisterende lavenergibyggeri.
Ifølge punkt 1) medfører loven at el-opvarmede huse kan dispenseres pga. den store omkostning
til etablering af centralvarmeanlæg. Bygninger med træfyr og varmepumper kan ligeledes ikke
kræves tilsluttet. Dette medfører i realiteten, at en evt. tilslutningspligt vil kræve ejendommene
med oliekedler tilsluttet.
Det er en mulighed at begrænse tilslutningspligten til de ovennævnte ejendomme med oliefyr.
Endelig kan tilslutningspligt tilføjes i en lokalplan, som en betingelse for at ny bebyggelse kan tages i brug jf. planloven (Bekendtgørelse af Lov nr. 937 af 24/09/2009 om planlægning). Dog kan
lokalplanen ikke eksplicit angive om det skal være tilslutning til naturgasforsyning eller fjernvarmeforsyning, da dette fastlægges i henhold til varmeforsyningsloven.
Eksisterende bebyggelse kan alene pålægges tilslutningspligt ved brug af varmeforsyningsloven, jf.
§ 12, og tilslutningsbekendtgørelsen, jf. særligt §§ 10-11, og de heri indeholdte bestemmelser.
Side 8 af 30
2.5 Tilbud, anlægsfase og tilslutning
Når projektet er godkendt af kommunalbestyrelsen skal de endelige tilbud indhentes. Udbudsmaterialet skal udarbejdes. Her kan udlægningen af nettet fra den indledende fase bruges som
grundlag.
Ved valg af leverandør og gennem hele anlægsperioden er det vigtigt at opnå et godt samarbejde
mellem alle parter, således projektet kører så glat som muligt. Der er mange parter som skal spille
sammen: fjernvarmeværket, rådgivere, rørleverandører, smede, entreprenører, pumpeleverandører og SRO-leverandøren. Kvalitetssikring af arbejdets projektering og udførelse er vigtig, idet
det forventes at rørene kan ligge i jorden i gennemsnitlig 60 år. Investeringen til net er relativt
stor, hvorfor en lang levetid er altafgørende for projektets økonomi.
Arbejdet sluttes med at der leveres varmt vand til forbrugerne. Der vil være en kort indkøringsperiode, hvor det er vigtigt at have et godt samarbejde med de nye forbrugere og SROleverandøren.
Side 9 af 30
3 Konvertering fra individuel oliefyring til fjernvarme
Konvertering fra individuel oliefyring til fjernvarme sker typisk i mindre landsbyer og tyndtbefolkede områder. Naturgasnettet har således ikke dækket hele landet. Der hvor nettet ikke er nået
ud og hvor der ikke har været en tilstrækkelig energitæthed fyres der typisk med olie i individuelle
kedler.
Besparelsen ved at gå fra individuel olie til fjernvarme er i mange tilfælde betragtelig. Hvis fjernvarmen produceres billigt på f. eks. flis, halm eller affald, vil der være en betydelig besparelse at
hente for den enkelte forbruger.
Der er ligeledes normalt god samfundsøkonomi i at konvertere individuel olie til fjernvarme, hvor
det er vselskabsøkonomisk muligt for et fjernvarmeværk. Forureningen fra oliefyrene er stor samtidig med, at omkostningerne til olie er høj. På den anden side får staten dog en mindre indtægt
da afgifter på fjernvarme er lavere end på individuel oliefyring.
Et sted i Nordjylland hvor der er konverteret et stort antal individuelle oliefyrede ejendomme er
omkring Fjerritslev.
3.1 Fjerritslev
Fjerritslev Fjernvarme er etableret i 1959 og er på nuværende tidspunkt et flisfyret værk med olie
som reservelast og der er etableret en akkumuleringstank til ujævning af belastningen på fliskedlerne. Værket ligger i den sydlige ende af byen.
Nettet er opbygget med fire strenge ud fra værket: en direkte til den sydlige del af byen, en via en
transmissionsledning til en pumpestation midt i byen og to strenge til de omkringliggende byer,
en mod vest til Vester Thorup og Klim og en mod syd til Skerping, Gøttrup, Bonderup og Haverslev.
Side 10 af 30
Figur 1: Figur med ledningsnettet hos Fjerritslev Fjernvarme.
I 2001 da Kenny Lundtoft blev driftsleder i Fjerritslev var der 1.365 forbrugere. Dette tal
har været stigende siden og er nu oppe på omkring 2.250 forbrugere.
3.1.1
Metode for nye områder
Ved beregning af om det er muligt at tilkoble nye forbrugere har Fjerritslev Fjernvarme
den holdning, at hvis det ikke påvirker de eksisterende kunders økonomi negativt er det
en god idé at forsyne tyndt befolkede områder.
Selskabsøkonomisk er der ved nye områder regnet med en realrente på 3 % og en afskrivning af fjernvarmerørene på 20 år.
Udbygningerne er lavet med fast pris fra leverandørerne af rør, smede og entreprenør.
Der har ligeledes været omkostninger til SRO-leverandøren, som har leveret pumper, ventiler og styring. Varmemester Kenny Lundtoft har selv stået for tilsynet af arbejdet. Rørleverandørerne har stået for projektering. Herved har omkostningerne til rådgivere været
begrænset til beslutningsgrundlag, myndighedsbehandling, byggemøder og diskussion af
de tekniske løsninger.
Fjerritslev Fjernvarme har ikke taget initiativ til udvidelserne. Initiativet kommer fra borgere i de omkringliggende landsbyer. Det har været borgernes eget ansvar at nå op på et
tilstrækkeligt antal til at gøre udvidelserne rentable for Fjerritslev Fjernvarme.
Side 11 af 30
3.1.2
Tilslutning af Vester Thorup og Klim
I 2006 fik Fjerritslev Fjernvarme en henvendelse fra borgerne i Klim med henblik på varmeforsyning fra Fjerritslev Fjernvarme. Efter indledende beregninger og indhentning af
priser for etablering af transmissionsledninger og gadenet blev det konstateret, at det
ville være muligt at gennemføre en udvidelse af forsyningsområdet til Klim, hvis en tilslutningsprocent på over 70 kunne opnås, på en sådan måde, at de nye forbrugere kunne
få samme tilslutningsbetingelser og priser som gælder for forbrugerne i Fjerritslev, med
undtagelse af et mindre tillæg til den årlige faste afgift de første 20 år.
Efterfølgende blev det på opfordring af borgerne i Vester Thorup undersøgt, hvorledes en
yderligere transmissionsledning fra Klim til Vester Thorup ville påvirke projektets økonomi. Da det viste sig at dette ville forbedre økonomien forudsat der kunne opnås samme
tilslutning her, blev det besluttet at arbejde videre med forsyning af begge byer.
Ved 70 % tilslutning vil de nævnte tillæg højst udgøre 1.000 kr./år for et standardhus. Ved
højere tilslutningsprocent vil lavere tillæg være muligt, således at dette tillæg bortfalder
ved en tilslutningsprocent på over 90.
Side 12 af 30
Fjerritslev Fjernvarme
Evnt. udvidelse til Klim og Vr. Thorup.
06-03-2007 PlanEnergi
Investeringer:
Transmissionsledninger og gadenet ifølge tilbud
Pumpehuse
Installation på værk inkl. SRO
Diverse (5% af de tre ovenstående)
Tilslutningsafgift privat (90%*304stk*125m2*92kr)
Tilslutningsafgift store (6500m2*55kr)
Ekstra tilslutningsafgift:
I alt
90 % tilslutning
kkr
17200
600
250
903
-3146
-358
0
15449
0%
Årlige udgifter:
Kapitalomkostning (20år, 3% realrente)
Produktion af varme til byerne
(7248,5 * 125 kr)
Produktion af varme (transmissionsledninger) (2500* 125 kr)
El til pumper (170.000 m3 á 6 Bar)
Vedligehold (1% af invest)
I alt
kkr
Årlige indtægter:
Fast afgift, privat. (90%*304stk*125m2*17kr)
Fast afgift, store. (6500m2 * 15kr)
Ekstra fast afgift
0%
Fast afgift, administration (135 * 400kr) (ej medregnet)
Varmesalg (6303 *300kr)
I alt
kkr
Overskud
Overskud%
-1038
-906
-313
-25
-100
-2382
581
98
0
0
1891
2570
188
8
I ovenstående tabel ses beregningen, der lå til grund for bestyrelsens beslutning om at
udvide området til Klim og Vester Thorup.
Ultimo 2007 fik forbrugerne i Klim varme fra Fjerritslev Fjernvarme, mens forbrugerne i
Vester Thorup fik varme i 2008.
Efterfølgende har det været stor tilslutning, således der er opnået 298 forbrugere i Vester
Thorup og Klim. Dette er 98 % af de 304 forbrugere, som var det forventede potentiale. I
det efterfølgende skema ses, hvordan økonomien var i projektet i 2010/2011 med de
ændrede varmepriser og det faktiske varmesalg.
Side 13 af 30
Det har således vist sig, at der er god økonomi i at forsyne forbrugerne i Klim og Vester Thorup.
3.1.3 Kollerup
I 2009 indsendte Fjerritslev Fjernvarme et projektforslag til Jammerbugt Kommune med konvertering af 30 boliger i Kollerup til fjernvarmen. Ledningsføringen var ca. 2 km hovedledning fra den
nordøstlige ende af det eksisterende gadenet i Fjerritslev til Kollerup.
Projektet i Kollerup bygger lige som de resterende projekter i Fjerritslev på en henvendelse fra
borgerne.
Side 14 af 30
Overskud
Overskud i forhold til de årlige udgifter
Årlige indtægter:
Fast afgift, privat. (295stk*140m2*19kr)
Fast afgift, store.
Ekstra fast afgift
Fast afgift, administration (500 kr./forbruger)
Varmesalg (380kr/MWh)
I alt
140
0
500
380
298
7051
3%
7051
2500
295
55
0
295
20
160
160
11500
6500
13-12-2011 PlanEnergi
Årlige udgifter:
Kapitalomkostning (20år, 3% realrente)
Produktion af varme til byerne (160 kr/MWh)
Produktion af varme (transmissionsledninger) (2500 MWh* 160 kr)
El til pumper (170.000 m3 á 6 Bar)
Vedligehold (1% af invest)
I alt
Investeringer:
Transmissionsledninger og gadenet ifølge tilbud
Tilslutningsafgift privat (inkl. 20m stik og gennemboring)
Tilslutningsafgift store (6500m2*55kr)
Ekstra tilslutningsafgift:
I alt
Fjerritslev Fjernvarme
Klim og Vester Thorup
19
%
%
298 forbrugere
298 forbrugere
kkr/år
kkr/år
kkr/år
kkr
711
24%
785
98
0
149
2.679
3.711
-1.227
-1.128
-400
-25
-220
-3.000
22.000
-3.393
-358
0
18.250
MWh/forbruger
MWh/år
beregnet gennemsnig:
Varmesalg: 2010/11
23,7
7.051
7.051
ved årsopgørelsen 2011
Figur 2: Forsyningsområde i Kollerup.
3.1.4
Skerping, Gøttrup, Bonderup og Haverslev
Projektforslaget med udvidelsen mod syd blev indsendt til Jammerbugt Kommune i marts
2010. På dette tidspunkt omfattede projektet landsbyerne Skerping, Gøttrup og Bonderup. Hvis tilslutningen på 234 boliger kunne opnås ville det være rentabelt for Fjerritslev
Fjernvarme.
Side 15 af 30
Figur 3: Skitserede forsyningsledninger til udvidelsen mod syd fra projektforslaget marts 2010.
Da projektet var igangsat henvendte borgere sig fra Haverslev og Kirkedal med et ønske om også
at blive tilknyttet fjernvarmen. Det blev undersøgt, hvorledes dette var muligt. Ledningerne der
allerede lå i jorden kunne ikke ændres, så der blev indsat to ekstra pumpestationer for at kunne
levere det nødvendige flow under det maksimale tryk på 6 bar.
Udvidelsen mod syd har en positiv selskabsøkonomi, se den efterfølgende beregning.
Side 16 af 30
Fjerritslev Fjernvarme
Udv. til Skerping, Korsholm, Gøttrup, Bonderup og Haverslev
09-01-2012 PlanEnergi
320 forbrugere
MWh/forbruger
MWh/år
3 storforbrugere
757
317 boliger
18,1
5.738
6.495
Investeringer:
Transmissionsledninger og gadenet ifølge tilbud
Pumpehuse
Installation på værk inkl. SRO
Diverse
Tilslutningsafgift privat (inkl. 20m stik og gennemboring)
Tilslutningsafgift store (12000m2*55kr)
Ekstra tilslutningsafgift:
I alt
kkr
Årlige udgifter:
Kapitalomkostning (20år, 3% realrente)
Produktion af varme til byerne (160 kr/MWh)
Produktion af varme (transmissionsledninger) (2900 MWh* 160 kr)
El til pumper (160.000 m3 á 6 Bar)
Vedligehold (1% af invest)
I alt
kkr/år
-1.229
-1.039
-551
-32
-269
-3.121
Årlige indtægter:
Fast afgift, privat. (317stk*140m2*19kr)
Fast afgift, store. (tre skoler)
Ekstra fast afgift
Fast afgift, administration (500 kr./forbruger)
Varmesalg (380kr/MWh)
I alt
kkr/år
23.500
2.500
300
600
-7.950
-660
0
18.290
843
150
0
160
2.468
3.621
kkr/år
Overskud
Overskud i forhold til de årlige udgifter
3.1.5
501
16%
Fremadrettet
Fjerritslev Fjernvarme har således gennem de tre projekter fået ca. 650 nye forbrugere, og der
kommer stadig forespørgsler i de nye forsyningsområder om tilslutninger.
De nye projekter har medført nogle positive effekter for de eksisterende forbrugere. Det er herved ikke nødvendigt at forsyne virksomheden Migatronic med en særskilt ledning. Migatronic er
nu koblet på ledningen mod Skerping. I forbindelse med projektet med forsyning til Kollerup er
ledninger i den østlige del af byen blevet opdimensioneret, hvorved differenstrykket er forbedret i
et område som før har haft forsyningsproblemer. Det procentvise varmetab er ligeledes faldet
efter tilkoblingen af de mange nye forbrugere.
I forbindelsen med tilslutningen af Haverslev blev der ansøgt om en udskiftning af den ældste af
de eksisterende fliskedler på varmeværket. I 2012 installeres der således en ny fliskedel med en
større kapacitet end den gamle. I det igangværende byggeprojekt får værket desuden en ny hal
med en elkedel til reservelast samt renoveret og udvidet kontorfaciliteterne.
De nye områder - med relativt lange ledninger - er på nuværende tidspunkt fuldt udnyttet. Herved
vil en yderligere tilslutning kræve, at der arbejdes på at mindske flowet ved, at forbrugerne får en
bedre afkøling. Ledningerne er ikke lagt ud med ekstra sikkerhed for en højere tilslutning end
forventet. Hvis tilslutningen stiger betragteligt skal der ses på en bedre udnyttelse af ledningerne
gennem flere pumpestationer eller en evt. akkumuleringstank ude i nettet.
I fremtiden skal Fjerritslev Fjernvarme i gang med at renovere det nuværende net i Fjerritslev,
således at det procentvise varmetab kan komme endnu længere ned. Det nuværende net er opSide 17 af 30
bygget af mange ringforbindelser og et uhensigtsmæssigt transmissionssystem. Det fremtidige net
skal være - som for udvidelserne - tilstrækkeligt, og med kortest mulig vej ud til kunderne.
Side 18 af 30
4 Konvertering af individuel naturgas til fjernvarme
Konvertering af individuel naturgas til fjernvarme kræver en projektgodkendelse lige som de øvrige projekter. I henhold til bekendtgørelse nr. 1295, tages der i relation til konvertering fra naturgas til fjernvarme udgangspunkt i §7:
Ӥ7. Projekter for naturgasdistributionsnet og fjernvarmedistributionsnet kan kun godkendes af
kommunalbestyrelsen, hvis projektet ud fra en konkret vurdering er samfundsøkonomisk fordelagtigt, og hvis projektet ikke ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 1, dog godkende projekter, der omfattet af stk. 1,
som ændrer områdeafgrænsningen, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde
områdeafgrænsningen, og hvis områdeafgrænsningen kan ændres, uden at de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold forrykkes væsentlig, jf. dog stk. 3.”
Samlet set betyder §7.2, at det er tilladt at ændre områdeafgrænsning fra naturgas til fjernvarme
og dermed også konvertering fra naturgas- til fjernvarmeforsyning såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt end fortsat gasforsyning og gasselskabets økonomiske forhold
ikke forrykkes væsentligt.
Udfordringen ved at konvertere individuel naturgas til fjernvarme er de forbrugerøkonomiske
fordele hvis brændslet for fjernvarmen fortsat skal være naturgassen. Samfundsøkonomisk er der
typisk en fordel ved kraftvarmeproduktion på naturgas frem for ren varmeproduktion, mens dette
ikke er tilfældet for forbrugerøkonomien. Fjernvarme produceret på flis, halm eller spildvarme er
billigere for forbrugerne og reducerer CO2-udledningen.
Hvis det er svært at opnå en forbrugerøkonomisk gevinst er det muligt at tilbyde forbrugerne en
billigere tilslutning . Det kan også være nødvendigt at tarifferne skal ændres, hvis man ønsker at
forsyne et erhvervsområde, hvor tarifferne ikke er hensigtsmæssige for erhverv, således fjernvarme kan blive attraktivt for forbrugere i erhvervsområder.
4.1 Thisted
Thisted Varmeforsyning blev grundlagt i 1961. Den primære varmeproduktion i Thisted baseres på
affaldsforbrænding, geotermi og halm. Til spids og reservelast anvendes naturgaskedler endvidere
er en begrænset kapacitet af naturgasbaseret kraftvarme.
Thisted Varmeforsyning har igennem alle årene haft en tilgang af varmeforbrugere. I 2006 fusionerede Thisted Varmeforsyning med Hillerslev Kraftvarmeværk. Thisted Varmeforsyning arbejder
løbende på at bringe den billige og miljøvenlige varme ud til flere forbrugere.
Side 19 af 30
Figur 4: Graf der illustrerer varmeproduktionen i Thisted i 2010.
4.1.1 Konvertering af erhvervsområde
I august 2011 indsendte Thisted Varmeforsyning to projektforslag til Thisted Kommune omhandlende konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme i erhvervsområder.
Projektforslagene er udarbejdet efter henvendelse fra en række virksomheder, der gerne vil konverteres. Tilslutningen sker på frivillig basis. Der vil således ikke blive pålagt tilslutningspligt.
Side 20 af 30
Figur 5: Oversigtskort over de to nye forsyningsområder. Den diagonale vej gennem kortet adskiller de to områder.
Af Figur 5 fremgår erhvervsområderne, der skal konverteres.
Data anvendt i dette afsnit kommer fra projektforslagene, som er udarbejdet af Brix og Kamp for
Thisted Varmeforsyning.
Der er ikke regnet forbrugerøkonomi og virksomhedsøkonomi. Omkostninger til brændsel før og
efter konvertering er fundet og ud fra disse er der fundet en samlet besparelse på henholdsvis 1,9
mio. kr. og 1,2 mio. kr. Disse tal sammenholdes med at omkostningerne til ledningsnet på henholdsvis 6,7 mio. kr. og 2 mio. kr. Der er således en simpel tilbagebetalingstid på mellem 2 og 4 år.
Ledningsomkostningerne er opgjort som henholdsvis 1,5 km ledningstracé og 5,0 km ledningstracé med en omkostning på 1250 kr./m. samt en omkostning til tilslutning på 10.000 kr. pr. forbruger. Dette er en meget overordnet måde at opgøre ledninger på. Det er ikke alle steder muligt at
få godkendt projekter, hvor nettene ikke er dimensionerede.
Side 21 af 30
5 Forsyning med ekstra kapacitet til et mindre fjernvarmeværk
I disse år er der meget fokus på at store fjernvarmeselskaber med relativ billig varme i form af
affaldsvarme og spildvarme fra industrien har en betydeligt lavere varmepris end mindre værker
baseret på naturgas. Dette har gjort det attraktivt for de mindre værker at undersøge muligheden
for at blive forsynet fra et større værk, der har en ekstra kapacitet.
I Nordjylland har denne udvikling bredt sig de sidste 5 år: AVV i Hjørring forsyner Hirtshals, Forsyningsvirksomhederne i Aalborg forsyner bl.a. Tylstrup og Ellidshøj/Ferslev, Løgstør forsyner Ranum og Vindblæs og Aars forsyner Hornum, Suldrup og Haverslev. Projekterne med fusioner i Aars
beskrives i det følgende afsnit.
5.1 Aars
Aars Fjernvarmeforsyning har igennem en årrække haft overskydende affaldsvarme som ønskes
anvendt til fjernvarme. I 2006 indledte Aars Fjernvarmeforsyning undersøgelser med henblik på at
sælge varme til omkringliggende byer. Arbejdet er mundet ud i at Aars Fjernvarmforsyning er
fusioneret med Hornum Fjernvarme, Suldrup Varmeværk og Haverslev Varmeværk.
Data og figurer fra Aars stammer fra projektforslag udarbejdet af Aaen Rådgivende Ingeniører.
5.1.1
Metode for fusionerne
Ved fusionerne betaler de forbrugerne i de nye forsyningsområder (Hornum, Haverslev og Suldrup) et ekstraordinært tilslutningsbidrag. Bidraget opgøres pr. m2. Bidraget betales ud fra egenkapital og langfristet gæld. Egenkapitalen var inden gennemførelsen af projektet med Haverslev
og Suldrup således 12 kr./m2 i Aars og den langfristede gæld var 43 kr./m2. Ud over ekstra omkostninger ved en anden størrelse på egenkapitalen og gælden betales der også i det ekstraordinære bidrag for en andel af omkostningerne til ledningerne, der forbinder byerne.
Når fusionen er gennemført og det ekstraordinære bidrag er betalt har alle forbrugerne de samme varmepriser.
5.1.2 Hornum
Maj 2009 indsendte Aars Fjernvarmeforsyning et projektforslag til Vesthimmerlands Kommune
omhandlende fusion af Aars Fjernvarmeforsyning med Hornum Varmeværk.
Fusionen skete på baggrund af godkendelse fra begge fjernvarmeværkers forbrugere på ekstraordinære generalforsamlinger.
Anlægsprojektet omfattende transmissionsledning, pumpeanlæg og vekslerstationer var budgetteret til 16 mio. kr. ifølge projektforslaget.
Side 22 af 30
Den selskabsøkonomiske betragtning ses i den ovenstående tabel.
Forbrugerne i Hornum opnår en årlig besparelse på ca. 2.000 kr. pr. forbruger efter tilslutningsbetalingen.
Omkostningerne til det ekstraordinære bidrag beregnes i projektforslaget til 95 kr./m2 eller
12.350 kr. for et standardhus.
Forbrugerne i Hornum betaler 9 mio. kr. af investeringen over deres ekstraordinære tilslutningsbidrag. I praksis blev projektet gennemført til 14,7 mio. kr. og den faktiske tilslutningsbetaling blev
ca. 8.500 kr. for et standardhus.
5.1.3 Haverslev og Suldrup
I januar 2011 indsendte Aars Fjernvarmeforsyning et projektforslag med fusionering af Aars fjernvarmeforsyning med Suldrup Varmeværk og Haverslev Varmeværk til Rebild Kommune og Vesthimmerlands Kommune.
I Aars var der på daværende tidspunkt overskudskapacitet som køledes væk. Varmebehovet var
således i 2010 på 104.878 MWh, mens årsvarmeproduktionen var på 120.678 MWh. Herved blev
der bortkølet 15.800 MWh.
Varmen i Suldrup og Haverslev produceredes på to naturgasfyrede kraftvarmeværker med motorog kedeldrift justeret efter elpriserne og varmebehovet med udnyttelse af akkumuleringstankene.
Side 23 af 30
Figur 6: Varighedskurve over driften hos Aars Fjernvarmeforsyning inden fusion med Suldrup og Haverslev.
I Figur 6 ses varighedskurven over driften inden fusionen. Her ses det, hvorledes der en meget
stor del af året køles varme væk.
Figur 7: Varighedskurve efter fusion af Aars fjernvarmeforsyning med Suldrup Varmeværk og Haverslev Varmeværk.
Ved at investere i ny røggaskondensering til affaldsovnene er det muligt at opnå de samme driftstimer på ovnene efter fusionen af værkerne som før fusionen. Ovnene får en større varmeproduktionskapacitet samtidig med, at mængden af varme, der køles væk, minimeres.
Side 24 af 30
Figur 8: Planlagte ledninger fra Aars til Haverslev og Suldrup.
Projektet omfattede investering i ledningsanlæg samt et 3,5 MW røggaskondenseringsanlæg til de
to affaldsovne i Aars. Ledningsanlægget forbinder fjernvarmenettet i Aars med fjernvarmenettene
i Suldrup og Haverslev. Projektet omfatter samtidig en tilslutnings- og forblivelsespligt for alle
ejendomme inden for forsyningsområderne i Suldrup og Haverslev.
Opgørelsen over gæld og egenkapital anvendt projektforslaget for de forskellige fjernvarmeselskaber ses på den følgende tabel fra projektforslaget.
Side 25 af 30
Som det ses er Aars’ gæld 31 kr./m2 større end egenkapitalen. På tilsvarende vis er denne værdi
32 kr./m2 i Suldrup, mens den i Haverslev er -60. Forskellen er således 1 kr./m2 for Suldrup, mens
den er -91 kr./m2 for Haverslev. Da Suldrup skal betale 157 kr./m2 for deres del af investeringen
bliver det ekstraordinære tilslutningsbidrag 158 kr./m2. Dette beløb bliver tilsvarende 166 kr./m2
for Haverslev.
Haverslev og Suldrup betaler således fra start ca. 50% af omkostninger til det samlede projekt.
Selskabsøkonomien er marginalt betragtet med de årlige indtægter fra det øgede varmesalg, sat
indtægter fra de decentrale kraftvarmeværker (rådighedsbetaling, regulerkraft, CO2kompensation og grundbeløb), og de øgede omkostninger til varmeproduktion fratrukket afskrivninger til ledninger og anlæg.
Side 26 af 30
Forbrugerøkonomien for en gennemsnitsforbruger i Haverslev og Sulrup forbedres. Dette fremgår
af de efterfølgende opgørelser.
Forbrugerne i Haverslev og Suldrup får, når det ekstraordinære tilslutningsbidrag er betalt samme
varmepriser som forbrugerne hos Aars Fjernvarmeforsyning.
Tilslutnings- og forblivelsespligten vil dog på sigt være med til at fastholde en så lav varmepris
som muligt for alle forbrugerne i Aars, Haverslev, Suldrup og Hornum.
I praksis opnåede en standardforbruger en besparelse, der svarer til en tilbagebetalingstid på ca. 4
år for tilslutningsbetaling, herefter er der en årlig besparelse på 4-5.000 kr. på et standardhus.
Hvis man derimod afdrager tilslutningsbetalingen over varmeregningen over 10 år, opnås der
allerede det første år en væsentlig besparelse.
6 Varmeatlasser og deres rolle i udvidelsen af fjernvarmenettene
Udvidelsen af et fjernvarmenet - specielt til tyndere befolkede områder og på grænsen af det
økonomisk mulige - kræver et godt kendskab af potentialet for ny fjernvarme. Et varmeatlas kortlægger geografisk, hvor dette potentiale ligger, og hvor stort et varmebehov, der findes lokalt. For
hver enkelt bygnings vejadresse beskrives opvarmningsformen (olie, naturgas, fjernvarme eller
andet) og varmeinstallationen (centralvarme, fjernvarme, elvarme) og varmebehovet beregnes ud
fra bygningsarealet, bygningens anvendelse og alder. Ved hjælp af et geografisk informationssystem (GIS) kan man så afbillede den nuværende varmeforsyning i et givet område og vurdere en
overgang til fjernvarme. Både kort- og tabeludtræk giver varmeplanlæggeren de nødvendige tal
og rumlige forhold.
Side 27 af 30
6.1 Historie og fremtid
Ideen om varmeatlasser er ikke ny. Siden sidst i 1970erne har man - med datidens beskedne tekniske muligheder - lavet varmeatlasser som grundlag for den geografisk specifikke varmeplanlægning, der har været med til at gøre det muligt i dag at have en fjernvarmeandel på 50 %. Forudsætningerne har været et velfungerende system af offentlige databaser, herunder bygnings- og
boligregisteret BBR. I de seneste 10-15 år er GIS-systemer blevet dagligdagen i den offentlige forvaltning og planlægning. Men også tekniske anlæg som fjernvarmenet registreres i stigende grad
geografisk. Ved at koble alle disse data sammen får man hele tiden et bedre beslutningsgrundlag
for udvidelsen af fjernvarmenet. I en ikke så fjern fremtid vil BBR også inkludere bygningernes
energiforbrug, således det bliver sikrere og nemmere at vurdere effekten af energibesparelser,
vedvarende energiløsninger og kollektiv forsyning gennem fjernvarme i hele landet.
6.2 Datagrundlaget
BBR-registret (www.bbr.dk) beskriver hele Danmarks bygningsmasse på enheds-, bygnings- og
ejendomsniveau. Bygningsniveauet dokumenterer bygningsmassen fysisk gennem arealer, alder,
anvendelse (eller type) såvel som antal etager og materialer (tag, facade). Også bygningens varmeinstallation og opvarmningsform er registreret. I BBR registreres desuden bygningens præcise
beliggenhed ved hjælp af adresseoplysninger og adressepunkter, som gør det mulig at placere
BBR-data på et kort. BBR-data leveres enten fra en kommune, som har brugsret til den, eller gennem en af de virksomheder listet på www.bbr.dk/fatibbr.
Bygningernes nuværende og mulige fremtidige opvarmningsbehov kan beregnes ud fra en række
bygningstyper beskrevet ved hjælp af alder og anvendelse. Statens Byggeforskningsinstitut SBi
ved Aalborg Universitet (www.sbi.aau.dk) har beregnet disse bygningstypers specifikke opvarmningsbehov per m2 i flere rapporter (By og Byg Dokumentation 057; SBi 2009:05; SBi 2010:56) som
i en simpel model ganges med de tilsvarende typers BBR-registrerede bygningsarealer for at udregne det årlige nettoopvarmningsbehov på adressepunkterne. Ud over det nuværende behov
vurderer SBi-modellen også potentialet og omkostningerne for at gennemføre energibesparelser.
Den nuværende forsyning med fjernvarme eller naturgas er blevet kortlagt gennem varmeplanerne iht. Varmeforsyningsloven og desuden af nogle forsyningsvirksomheder. For landområder og
mindre byer i Nord- og det meste af Midtjylland findes der kortlagte forsyningsområder gennem
et samarbejde mellem KortCenter.dk og naturgasselskabet HMN. Energistyrelsen arbejder i øjeblikket med en ny geografisk database for varmeplanlægningen, som skal være afløser for Energidata-systemet, som ikke siden 2003 blev opdateret og som mangler geografisk nøjagtighed.
6.3 Metode til fremstilling af varmeatlasser
BBR-data læses ind i en relationsdatabase, og der køres en forespørgsel, som for hver opvarmet
bygning indeholder adressekoordinaterne, en bygningstype svarende til SBi’s typologi (aldersklasse og anvendelse), den nuværende opvarmningsform og varmeinstallation, det samlede bygningsareal samt eventuelt flere data med interesse. Denne tabel relateres til en varmeforbrugsmodel baseret på SBi’s rapporter og eksporteres til GIS-format, hvor det danner hovedparten af
Varmeatlasset. Dette punktdatasæt kan derefter beriges med data om bygningernes beliggenhed
ift. administrative grænser (sogn, kommune, region), den nuværende varmeforsyning (KortCentrets eller Energistyrelsens data), data fra det offentlige Plansystem.DK med gældende lokalog kommuneplaner og meget andet. Dermed bliver det muligt at køre forespørgsler om f.eks. det
beregnede varmebehov i et nærområde, i et område med naturgasforsyning eller langs en vej.
Også geografiske oplysninger som afstande til det eksisterende fjernvarmenet kan trækkes ud.
Side 28 af 30
6.4 Varmeatlassets anvendelser
I Fleksenergi-projektet blev varmeatlasset brugt til flere af designprojekterne. I det følgende beskrives hvordan. Fælles datagrundlag for varmeatlasserne er et BBR-udtræk fra april 2009, varmebehovsberegningerne fra SBi-rapport SBi 2009:05 og data over forsyningsområder for naturgas og
fjernvarme fra HMN (dengang MidtNord) fra maj 2009. Varmebehovet er blevet klimakorrigeret
svarende til Energistyrelsens energistatistik for 2008. I nogle tilfælde er EMD’s normalår blevet
brugt til en regional tilpasning til graddage. Supplerende data har været TOP10DK af Kort- og Matrikelstyrelsen (copyright g24-98 samt Statsaftalen) og ortofotos fra DDO (copyright COWI).
6.4.1 Brønderslev-Dronninglund kommune
Til designprojektet i Brønderslev-Dronninglund kommune er der blevet lavet en opgørelse af det
nuværende nettoopvarmningsbehov (den varme, som kræves af bygningen for at holde en given
indendørstemperatur) fordelt på opvarmningsformer (fjernvarme, individuel naturgas, oliefyr
etc.) og varmeforsyning fra fjernvarmeværkerne i kommunen. Denne opgørelse foreligger i form
af en tabel, som kan bruges til at vurdere potentialer for konvertering fra individuel naturgas til
fjernvarme, sammenkobling af fjernvarmenet eller mulige varmebesparelser.
6.4.2 Jammerbugt kommune
I Jammerbugt kommune blev varmeatlasset brugt til at vurdere potentialerne for sammenkobling
af fjernvarmenet, konvertering af naturgasområder samt udvidelse af eksisterende fjernvarmeområder ud i det åbne land. Specielt det sidste er blevet baseret på et varmeatlasudtræk da det
her var muligt at stedfæste varmeforbruget langs de planlagte fjernvarmeledninger til Haverslev
og andre landsbyer. Oplysningerne fra Varmeatlasset blev som punktdata lagt ind i fjernvarmeoptimerings- og ledningsdimensioneringsværktøjet TERMIS.
6.4.3 Morsø kommune
På Mors er potentialet for naturgaskonvertering og sammenkobling af fjernvarmenet blevet beregnet med varmeatlasset. Dette er indtil videre ikke blevet brugt til designprojektet, men muligheden er der.
6.4.4 Thisted kommune
Thy varmeplans ambitiøse mål om sammenkobling af en række fjernvarmeværker og udvidelsen
af Thisted varmeforsyning til naturgasområder har krævet kendskab til varmeforbrugets geografiske fordeling. Specielt et element i varmeplanen har været interessant, nemlig potentialet for at
tilkoble bygninger langs de planlagte traceer, der skulle forbinde Thisted med Frøstrup, Hansholm,
Klitmøller, Vorupør, Hurup, Agger og Vilsund. Her hjalp det at kunne beregne varmeforbrugets
placering i forskellige afstande til traceerne gennem en geografisk kobling mellem traceerne og
varmeforbruget. Derudover blev der for hver by i kommunen lavet en opgørelse af varmeforbruget fordelt på opvarmningsform, forsyningsform og beliggenhed i planzone (by, land, sommerhus)
til brug for varmeplanlægningen.
6.4.5 Aalborg kommune
I opstartsfasen af Fleksenergi-projektet har Aalborg Universitet lavet en energivision for Aalborg
kommune, som skulle undersøge mulighederne for kommunens energisystem at blive 100 % baseret på vedvarende energi. To centrale elementer var gennemgribende varmebesparelser i hele
bygningsmassen såvel som sammenkoblingen af de fleste små fjernvarmenet med det centrale
fjernvarmenet i kommunen, som derefter skulle baseres på geotermi. Et varmeatlas for Aalborg
kommune beskriver varmeforbruget og varmebesparelser efter nuværende opvarmnings- og forsyningsform og mulighederne i fremtiden. Ledningstraceer blev kortlagt ud fra den kortest mulige
rute langs offentlige veje. Et vigtigt element er, at der for hver bygning i kommunen blev beskrevet mulighederne og omkostningerne for og indirekte desuden miljøpåvirkningen af de forskellige
Side 29 af 30
handlemuligheder, der findes for at reducere det endelige energiforbrug, for at vælge en mere
effektiv forsyningsform, samt at træffe valg om brændselsinput.
Side 30 af 30