1. No category

Menneskerttigheder
og demokrati
i verden
Beretning
om EU’s indsats i
2011
© Den Europæiske Union, 2012
Denne rapport findes online http://eeas.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Forsidebillede: © Wally Nell/ZUMA Press/Corbis
Desuden findes der en stor mængde supplerende oplysninger om Den Europæiske Union på følgende
internetadresser:
http://ec.europa.eu /
http://www.consilium.europa.eu /
http://www.europarl.europa.eu
Offentliggjort af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil, juni 2012
Menneskerettigheder og demokrati i verden:
beretning om EU's indsats i 2011
1
Indholdsfortegnelse
1.
Generel beskrivelse....................................................................................................................................... 7
2.
EU-instrumenter og -initiativer i tredjelande.......................................................................................... 15
Indledning............................................................................................................................................................... 15
2.1. EU's retningslinjer om menneskerettighederne og den humanitære folkeret ......................... 15
2.2. Menneskerettighedsdialoger og -konsultationer .......................................................................... 16
2.3. Rådsafgørelser og krisestyring ........................................................................................................ 20
2.4. Demarcher og erklæringer .............................................................................................................. 22
2.5. Menneskerettighedsklausuler i samarbejdsaftaler med tredjelande .......................................... 22
2.6. Den europæiske naboskabspolitik ................................................................................................. 24
2.7. Aktiviteter finansieret via Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder (EIDHR) ..................................................................................................... 28
2.8. Evalueringen af EU's menneskerettighedspolitik ....................................................................... 31
3.
Tematiske spørgsmål .................................................................................................................................. 35
Tematiske spørgsmål vedrørende EU-retningslinjerne ......................................................................... 35
3.1. Dødsstraf........................................................................................................................................... 35
3.2. Tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf............. 40
3.3. Børns rettigheder ............................................................................................................................. 43
3.4. Børn i væbnede konflikter .............................................................................................................. 46
3.5. Menneskerettighedsforkæmpere .................................................................................................... 49
3.6. Kvinders menneskerettigheder ...................................................................................................... 52
3.7. Kvinder, fred og sikkerhed ............................................................................................................. 55
3.8. Fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret............................................................... 62
Andre tematiske spørgsmål ....................................................................................................................... 69
3.9. ICC og bekæmpelse af straffrihed ................................................................................................. 69
3.10. Menneskerettigheder og terrorisme .............................................................................................. 74
3.11. Ytringsfrihed, herunder "nye medier"........................................................................................... 76
3.12. Forenings- og forsamlingsfrihed.................................................................................................... 78
3.13. Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed .......................................................................... 81
3.14. Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelle .................................................. 84
3.15. Menneskerettigheder og erhvervslivet, herunder VSA............................................................... 87
3.16. Demokratistøtte ............................................................................................................................... 92
3.17. Støtte i forbindelse med valg .......................................................................................................... 95
3.18. Valgobservationsmissioner (EOM'er)........................................................................................... 96
3.19. Valgekspertmissioner (EEM'er) ...................................................................................................100
3.20. Valgbistand .....................................................................................................................................101
3.21. Den Europæiske Demokratifond ................................................................................................104
3.22. Arbejdet med parlamenter i hele verden ....................................................................................104
3.23. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder ..........................................................................107
3.24. Asyl, indvandring, flygtninge og internt fordrevne ...................................................................110
3.25. Menneskehandel.............................................................................................................................116
3.26. Racisme, fremmedhad, ikkeforskelsbehandling og respekt for mangfoldighed ...................123
3.27. Rettigheder for personer, der tilhører mindretal .......................................................................126
3.28. Handicappedes rettigheder ...........................................................................................................129
3.29. Spørgsmål vedrørende oprindelige folk ......................................................................................132
4.
EU's indsats i internationale fora ...........................................................................................................136
2
5.
4.1. FN's Generalforsamlings 66. samling .........................................................................................136
4.2. FN's Menneskerettighedsråd ........................................................................................................138
4.3. Europarådet ....................................................................................................................................145
4.4. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) ...........................................147
Nationale og regionale spørgsmål ..........................................................................................................149
5.1. EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande........................................................................149
5.1.1. Tyrkiet .................................................................................................................................149
5.1.2. Vestbalkan ..........................................................................................................................152
5.1.3. Kroatien ...............................................................................................................................153
5.1.4. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ...............................................155
5.1.5. Montenegro ........................................................................................................................157
5.1.6. Albanien ..............................................................................................................................159
5.1.7. Bosnien-Hercegovina .....................................................................................................161
5.1.8. Serbien .................................................................................................................................162
5.1.9. Kosovo .................................................................................................................................163
5.2. Landene i den europæiske naboskabspolitik ..............................................................................167
5.2.1. Det østlige partnerskab ..................................................................................................167
5.2.2. Sydkaukasus (regionalt) ......................................................................................................168
5.2.3. Armenien ............................................................................................................................168
5.2.4. Aserbajdsjan .........................................................................................................................171
5.2.5. Georgien ..............................................................................................................................172
5.2.6. Belarus ..................................................................................................................................174
5.2.7. Republikken Moldova .....................................................................................................177
5.2.8. Ukraine ................................................................................................................................180
5.2.9. Middelhavsunionen .............................................................................................................183
5.2.10.
Egypten ......................................................................................................................183
5.2.11.
Israel ...........................................................................................................................187
5.2.12.
De besatte palæstinensiske områder ......................................................................190
5.2.13.
Jordan .........................................................................................................................191
5.2.14.
Libanon ......................................................................................................................193
5.2.15.
Syrien ..........................................................................................................................194
5.2.16.
Tunesien.....................................................................................................................197
5.2.17.
Algeriet .......................................................................................................................200
5.2.18.
Marokko.....................................................................................................................202
5.2.19.
Vestsahara ..................................................................................................................206
5.2.20.
Libyen.........................................................................................................................206
5.3. Rusland og Centralasien ................................................................................................................210
5.3.1. Rusland .................................................................................................................................210
5.3.2. Centralasien (regionalt) .......................................................................................................213
5.3.3. Kasakhstan ...........................................................................................................................215
5.3.4. Kirgisistan.............................................................................................................................217
5.3.5. Tadsjikistan ..........................................................................................................................218
5.3.6. Turkmenistan .......................................................................................................................219
5.3.7. Usbekistan ............................................................................................................................219
5.4. Afrika ...............................................................................................................................................221
5.4.1 Den Afrikanske Union (AU) .............................................................................................221
5.4.2 Angola ...................................................................................................................................222
5.4.3 Burundi .................................................................................................................................224
5.4.4 Cameroun .............................................................................................................................226
5.4.5 Tchad ....................................................................................................................................229
5.4.6 Elfenbenskysten ..................................................................................................................232
3
5.4.7 Den Demokratiske Republik Congo ................................................................................234
5.4.8 Eritrea ...................................................................................................................................237
5.4.9 Etiopien ................................................................................................................................239
5.4.10 Gambia ................................................................................................................................243
5.4.11 Guinea ..................................................................................................................................243
5.4.12 Guinea-Bissau .....................................................................................................................245
5.4.13 Kenya ...................................................................................................................................246
5.4.14 Liberia ..................................................................................................................................248
5.4.15 Madagaskar ..........................................................................................................................249
5.4.16 Malawi ..................................................................................................................................250
5.4.17 Mauretanien ........................................................................................................................251
5.4.18 Niger.....................................................................................................................................252
5.4.19 Nigeria..................................................................................................................................252
5.4.20 Rwanda ................................................................................................................................255
5.4.21 Senegal .................................................................................................................................256
5.4.22 Somalia ................................................................................................................................258
5.4.23 Sydafrika ..............................................................................................................................260
5.4.24 Sudan ...................................................................................................................................262
5.4.25 Sydsudan..............................................................................................................................263
5.4.26 Togo .....................................................................................................................................266
5.4.27 Uganda.................................................................................................................................268
5.4.28 Zimbabwe ...........................................................................................................................271
5.5. Mellemøsten og Den Arabiske Halvø.........................................................................................274
5.5.1 Saudi-Arabien ......................................................................................................................275
5.5.2 Bahrain.................................................................................................................................277
5.5.3 Iran ........................................................................................................................................279
5.5.4 Irak ........................................................................................................................................281
5.5.5 Yemen ...................................................................................................................................283
5.6. Asien og Oceanien ..............................................................................................................................285
5.6.1 Afghanistan ..........................................................................................................................285
5.6.2 Bangladesh ...........................................................................................................................290
5.6.3 Burma/Myanmar.................................................................................................................291
5.6.4 Cambodja .............................................................................................................................293
5.6.5 Kina .......................................................................................................................................293
5.6.6 Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea) .................................................297
5.6.7 Fiji ..........................................................................................................................................299
5.6.8 Indien ....................................................................................................................................300
5.6.9 Indonesien ............................................................................................................................302
5.6.10 Japan.....................................................................................................................................303
5.6.11 Laos ......................................................................................................................................304
5.6.12 Malaysia................................................................................................................................305
5.6.13 Nepal ....................................................................................................................................307
5.6.14 Pakistan ................................................................................................................................310
5.6.15 Filippinerne .........................................................................................................................313
5.6.16 Sri Lanka ..............................................................................................................................315
5.6.17 Thailand ...............................................................................................................................317
5.6.18 Timor-Leste.........................................................................................................................318
5.6.19 Vietnam................................................................................................................................319
5.7 Nord- og Sydamerika og Caribien ......................................................................................................320
5.7.1 Canada ..................................................................................................................................320
5.7.2 USA .......................................................................................................................................320
4
5.7.3 Argentina ..............................................................................................................................325
5.7.4 Bolivia ...................................................................................................................................326
5.7.5 Brasilien ................................................................................................................................327
5.7.6 Chile ......................................................................................................................................328
5.7.7 Colombia ..............................................................................................................................328
5.7.8 Ecuador ................................................................................................................................331
5.7.9 El Salvador ...........................................................................................................................332
5.7.10 Guatemala ...........................................................................................................................332
5.7.11 Honduras .............................................................................................................................333
5.7.12 Mexico .................................................................................................................................335
5.7.13 Nicaragua .............................................................................................................................336
5.7.14 Paraguay ...............................................................................................................................337
5.7.15 Surinam .................................................................................................................................339
5.7.16 Peru ......................................................................................................................................339
5.7.17 Uruguay................................................................................................................................341
5.7.18 Venezuela ............................................................................................................................341
5.7.19 Cuba .....................................................................................................................................343
5.7.20 Den Dominikanske Republik...........................................................................................344
5.7.21 Haiti ......................................................................................................................................345
5.7.22 Jamaica .................................................................................................................................345
6.
Europa-Parlamentets indsats på menneskerettighedsområdet ..........................................................347
7.
Liste over forkortelser ..............................................................................................................................367
Annex 1 - Pledges made to the 31st International Conference of the Red Cross and Red Crescent,
Geneva, 28 November to 1 December 2011. ......................................................................................376
Joint pledge by EU Member States and National Red Cross Societies ...........................................383
Trade Treaty .........................................................................................................................................................383
Bilag 2 - Menneskerettighedsresolutioner i 2011 ............................................................................................384
5
Forord
2011 var et år af stor betydning for menneskerettigheder
og demokrati. I Mellemøsten og Nordafrika viste
repræsentanter for hele samfundet, mænd som kvinder og
unge som gamle, deres mod ved at forsvare deres
medfødte menneskelige værdighed. De gav derved
inspiration til mennesker overalt i verden.
De ændringer, som de har afstedkommet, krævede en
omfattende reaktion fra EU. Vi levede op til denne udfordring ved at udvikle en ny
naboskabspolitik. Menneskerettigheder og demokrati er centrale elementer i denne
politik.
Sidste år talte jeg om mit tilsagn om at styrke EU's indsats for at sikre en endnu mere
effektiv beskyttelse og fremme af menneskerettigheder. Det var for at fastlægge en
sammenhængende vision i den indsats, at jeg i fællesskab med Europa-Kommissionen
forelagde en fælles meddelelse i december 2011 om "Menneskerettigheder og demokrati i
centrum for EU's optræden udadtil".
Næste skridt i 2012 vil være at omsætte henstillingerne fra den pågældende meddelelse i
praksis. Det vil kræve en fælles indsats fra hele EU, ikke kun fra EU-institutionerne, men
også fra medlemsstaterne og civilsamfundet.
Det er en stor udfordring, der vil blive afspejlet i den næste udgave af denne
årsberetning. På nuværende tidspunkt er det en god idé at gøre status over den ihærdige
indsats, EU har gjort i 2011 for at virkeliggøre rettighederne. Jeg hylder de modige
personer, der har bidraget til denne vitale proces.
6
2.
GENEREL BESKRIVELSE
I 2011 bekræftede EU både i ord og handlinger, at menneskerettighederne er i centrum
for EU's optræden overalt i verden. EU-Udenrigstjenestens engagement i sit første fulde
driftsår fremgik af, at den året igennem arbejdede på en fælles meddelelse fra den
højtstående repræsentant og Europa-Kommissionen med titlen "Menneskerettigheder og
demokrati i centrum for EU's optræden udadtil – en mere effektiv tilgang", som blev
vedtaget den 12. december. Den indeholder en række idéer til, hvordan EU's strategi på
dette område kan fremmes.
Det Arabiske Forår var en milepæl i EU-Udenrigstjenestens første år. I en fælles
meddelelse af 8. marts 2011 understregede den højtstående repræsentant/næstformanden
i Kommissionen, Catherine Ashton, og Europa-Kommissionen, at kravene om politisk
deltagelse, anstændighed, frihed og beskæftigelse skal støttes, og de fastsatte en tilgang
baseret på respekt for universelle værdier og fælles interesser.
Civilsamfundet medvirkede til at skabe de forandringer, som Det Arabiske Forår
indebar, i en situation med vigende plads til civilsamfundene i mange lande. EU var
hurtig til at udtale sig om de problemer, som civilsamfundsorganisationerne stod over
for, og opfordrede alle stater til at respektere foreningsfriheden og
forsamlingsfriheden og til at vedtage lovgivning i overensstemmelse med internationale
standarder. Støtten til civilsamfundet blev intensiveret, navnlig gennem Det Europæiske
Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder.
7
Det Arabiske Forår viste også de sociale netværks og internettets betydning for
reformstøtte og fremme af menneskerettighederne. EU har gentagne gange inden for
rammerne af sine bilaterale forbindelser med tredjelande og i multilaterale fora fordømt
begrænsninger af ytringsfriheden og af adgangen til internettet samt anholdelserne af
bloggere. EU vil sikre, at internettet forbliver en drivkraft bag politisk frihed. Derfor
lancerede det i december 2011 "No Disconnect"-strategien med henblik på at udvikle
værktøjer, der i relevante tilfælde sætter EU i stand til at hjælpe
civilsamfundsorganisationer eller borgere med at omgå vilkårlige afbrydelser af adgangen
til elektroniske kommunikationsteknologier, herunder internettet.
I 2011 EU reagerede EU konsekvent på det stigende antal tilfælde af religiøs
intolerance og diskrimination over hele verden. Rådet for Udenrigsanliggender vedtog
på samlingen i februar nogle konklusioner, der gentog EU's dybe bekymring over og
fordømmelse af enhver form for intolerance, diskrimination og vold. I februar 2011 blev
der sendt centrale budskaber om religions- og trosfrihed ud til EU's delegationer ledsaget
af et mandat til i samarbejde med EU-medlemsstaternes ambassader at overvåge
situationen i deres værtslande nøje. EU's årsberetning om menneskerettigheder, som blev
offentliggjort i september 2011, behandlede religions- og trosfrihed indgående. I FN
gjorde EU en stor indsats for at konsolidere konsensussen om nødvendigheden af at
bekæmpe religiøs intolerance og beskytte religions- og trosfriheden og samtidig undgå
begreber, der tager sigte på at beskytte religioner som sådan – i stedet for personer, der
udsættes for diskrimination på grund af deres religion eller tro – på bekostning af andre
centrale menneskerettigheder såsom ytringsfriheden. I 2011 skete der store fremskridt på
det område, idet der for første gang blev opnået konsensus i Genève og New York om
resolutioner om religions- og trosfrihed og bekæmpelse af religiøs intolerance foreslået af
henholdsvis EU og Den Islamiske Samarbejdsorganisation.
8
De medlemsstater i Den Europæiske Union, der er medlemmer af
Menneskerettighedsrådet, stemte også for, og der var enighed om afstemningen i Den
Europæiske Union som helhed, den banebrydende resolution om menneskerettigheder,
seksuel orientering og kønsidentitet, der blev vedtaget på mødet i FN's
Menneskerettighedsråd den 17. juni. Den 27. september holdt den højtstående
repræsentant Catherine Ashton en tale på Europa-Parlamentets plenarmøde, hvor hun
redegjorde for det arbejde, som EU og medlemsstaterne har udført for at beskytte
menneskerettighederne for LGBTI-personer i verden, og erklærede, at
forskelsbehandling på grund af seksualitet og køn er lige så uacceptabelt som
forskelsbehandling på grund af hudfarve og tro.
I 2011 spillede EU fortsat en fremtrædende rolle i FN's menneskerettighedssystem.
Den 23. februar 2011 var EU med til at indkalde til en særlig samling om Libyen i
Menneskerettighedsrådet, hvor den historiske anbefaling om Libyens suspension fra
Menneskerettighedsrådet blev fremsat. EU rejste flere gange i 2011 spørgsmålet om
menneskerettighedssituationen i Syrien i Menneskerettighedsrådet og i den 3. Komité
under FN's Generalforsamling og skabte en alliance af lande fra alle regioner, herunder
den arabiske verden.
I juni 2011 sikrede EU vedtagelsen af Menneskerettighedsrådets resolution om
menneskerettighedssituationen i Hviderusland. EU vedblev også med at fremme
resolutioner om Burma/Myanmar og DPRK i både Menneskerettighedsrådet og
Generalforsamlingen.
9
I marts 2011 indgik 15 EU-medlemsstater i den gruppe, der udarbejdede erklæringen
"Ending acts of violence and related human rights violations based on sexual orientation
& gender identity", som 85 lande i Menneskerettighedsrådet vedtog. EU så også med
tilfredshed på den skelsættende resolution om menneskerettigheder, seksuel
orientering og kønsidentitet støttet af stater fra samtlige regioner og foreslået af
Sydafrika, som Menneskerettighedsrådet vedtog i juni 2011.
I samarbejde med gruppen af latinamerikanske lande lykkedes det EU at få forlænget
mandatet for FN-generalsekretærens særlige repræsentant vedrørende børn i væbnede
konflikter på FN's Generalforsamling. EU ajourførte også listen over lande, der
prioriteres i forbindelse med EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter, i
overensstemmelse med FN-listen.
EU støttede stærkt Menneskerettighedsrådets godkendelse af FN's vejledende principper
om erhvervslivet og menneskerettigheder i juni 2011. FN's vejledende principper blev
også indarbejdet i EU's egen politiske ramme for virksomheders sociale ansvar.
Meddelelsen "En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar" og
meddelelsen "Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil"
fra 2011 anerkender FN's principper som et sæt af internationale standarder for
virksomheder og menneskerettigheder, som europæiske virksomheder bør overholde. De
to dokumenter foreslår også konkrete initiativer til gennemførelsen af FN-principperne.
10
EU har en stærk tradition for at støtte bekæmpelse af straffrihed for de mest grove
forbrydelser, der berører det internationale samfund som helhed. Som lovet på
revisionskonferencen i Kampala ajourførte EU sin fælles holdning 2003/444/FUSP ved
Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011. Formålet med den nye
rådsafgørelse er at fremskynde verdenssamfundets støtte til Romstatutten ved at fremme
den bredest mulige deltagelse i den, bevare statuttens integritet, støtte domstolens
uafhængighed og dens effektive funktion, støtte samarbejdet med domstolen og støtte
gennemførelsen af komplementaritetsprincippet.
I efteråret 2011 begyndte EU at revidere sine retningslinjer for fremme og beskyttelse
af børns rettigheder for at tilpasse dem til den nye internationale udvikling og til lokalt
baserede definitioner af prioriteter for menneskerettigheder. I vinteren 2011 indledte EU
en tematisk lobbykampagne (demarche) til støtte for FN's globale kampagne for
ratifikation af de to valgfri protokoller til konventionen om barnets rettigheder. EU vil
vedblive med at fremme ratifikationen af disse instrumenter samt ILO-konvention
nr. 182 om de værste former for børnearbejde på lokalt plan gennem politisk dialog og
andet oplysningsarbejde indtil juni 2011.
Den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, støttede vedvarende afskaffelse af
dødsstraf og udtrykte i marts 2011på vegne af EU tilfredshed med afskaffelsen af
dødsstraf i den amerikanske stat Illinois. Der blev indført et de facto-moratorium i den
amerikanske stat Oregon i november 2011, hvilket den højtstående repræsentant
markerede med en erklæring.
11
I 2011 skete der fremskridt internt i lyset af EU's engagement i situationen for kvinder i
forbindelse med fred og sikkerhed. Den 13. marts 2011 vedtog Rådet "Report on the
EU-indicators for the Comprehensive Approach to the EU implementation of the UN
Security Council UNSCRs 1325 & 1820 on Women, Peace and Security". Den
dokumenterer, at EU har taget konkrete skridt til at forbedre beskyttelsesordningerne for
sårbare grupper såsom kvinder og børn, og tilvejebringer et redskab til sporing af EU's
aktiviteter på dette område, samtidig med at ansvarligheden øges i lyset af tidligere
tilsagn. Den næste rapport ventes i 2013.
EU søger at indsætte en menneskerettighedsklausul i alle de politiske rammeaftaler,
f.eks. associeringsaftaler og partnerskabs- og samarbejdsaftaler, der indgås med
tredjelande. Ifølge denne klausul skal menneskerettighederne som fastsat i
verdenserklæringen om menneskerettigheder indgå i parternes interne og eksterne
politikker og udgøre et væsentligt element i aftalen. Ingen nye aftaler, der indeholder en
menneskerettighedsklausul, blev dog undertegnet eller trådte i kraft i 2011. EU havde
over 40 bilaterale menneskerettighedsdialoger med tredjelande, hvorved der opstod
mange muligheder for at drøfte netop de menneskerettighedsspørgsmål, der optager EU,
indgående.
EU begyndte at udarbejde landestrategierne for menneskerettigheder for næsten 160
lande verden over, og der blev udarbejdet 130 i 2011. De vigtigste mål, der søges nået
gennem denne tilgang, er at opnå en bedre og mere dybtgående forståelse af de vigtigste
menneskerettighedsudfordringer i partnerlande, at fokusere EU's indsats på
nøgleprioriteter i partnerlande, både på politisk plan og med hensyn til finansiel bistand,
så vi kan tilpasse vores tilgang til de enkelte landes situation bedre og dermed være mere
effektive, hvilket den højtstående repræsentant har anmodet om, at fremme og strømline
medlemsstaternes og EU's diplomatiske missioners relevante aktiviteter i marken og at
bidrage mere og bedre til de forskellige landestrategier og regionale strategier.
12
Den 8. og 9. december 2011 holdt EU-Udenrigstjenesten i tæt samarbejde med ngopartnerne det 13. årlige EU-ngo-forum om menneskerettigheder med to temaer: Skub
i gennemførelsen af EU's retningslinjer om den humanitære folkeret og EU's
menneskerettighedsgennemgang og nye flerårige finansielle ramme - fra anbefaling til handling.
Forummet gav ngo'erne mulighed for at berette om deres erfaringer fra marken, give
udtryk for deres synspunkter på EU's politikker og fremsætte anbefalinger til EU om,
hvordan gennemførelsen kunne forbedres. EU-Udenrigstjenesten og Rådets
arbejdsgrupper vil nøje overveje resultaterne af forummet.
Som reaktion på den foruroligende udvikling på menneskerettighedsområdet i
Hviderusland efter præsidentvalget i december 2010 fik EU det internationale samfund
til at reagere beslutsomt på krænkelser af menneskerettighederne. I juni 2011 vedtog
Menneskerettighedsrådet under EU's ledelse en resolution, som pålagde
højkommissæren for menneskerettigheder at rapportere om udviklingen på
menneskerettighedsområdet i Hviderusland og fremsætte anbefalinger om yderligere
tiltag inden et år. I mellemtiden traf EU en række bilaterale foranstaltninger, der øgede
bistanden til menneskerettighedsforkæmperne og civilsamfundet og samtidig i stigende
grad pressede regimet til at overholde menneskerettighederne og løslade alle politiske
fanger.
Den fælles meddelelse om den europæiske naboskabspolitik "En ny tilgang til nabolande
i forandring", der blev vedtaget den 25. maj 2011, indeholdt et forslag om at oprette en
europæisk demokratifond, hvilket Udenrigsrådet senere støttede. Målet er at oprette
den europæiske demokratifond som et selvstændigt organ med status som juridisk
person i henhold til én medlemsstats lovgivning. Den europæiske demokratifond får et
indledende, om end ikke eksklusivt, fokus på det europæiske naboskab, og den bliver et
nyt middel til at lette europæisk støtte til politiske aktører i forbindelse med overgang til
demokrati eller fredelig kamp for demokrati.
13
I 2011 udsendte EU 10 valgobservationsmissioner (EOM'er). Fem EU EOM'er
overvågede og gav yderligere troværdighed til større forandringer (regimeskifte i
Tunesien, oprettelse af et nyt land i Sydsudan, overgang fra militærstyre til civilt styre i
Niger, længe ventet overdragelse af magten til den politiske opposition i Peru og
Zambia), tre EOM'er overvågede et forholdsvis gnidningsfrit genvalg af de siddende
magthavere (Nigeria, Tchad og Uganda), mens to EOM'er var udsendt i forbindelse med
meget problematiske valg (Nicaragua og DRC). EU udsendte også valgekspertmissioner
(EEM) til Benin, Liberia, Elfenbenskysten, Marokko, Guatemala, Thailand, Den
Centralafrikanske Republik og Gambia. Europa-Parlamentet udsendte sine egne
delegationer med alle EU EOM'erne, hvilket gjorde dem mere synlige og understregede
EU's politiske engagement.
EU mener, at private militær- og sikkerhedsselskaber (PMSC'er) bør holdes ansvarlige
for eventuelle menneskerettighedskrænkelser, når de udfører deres operationer, og deltog
konstruktivt i det første møde i FN's arbejdsgruppe under Menneskerettighedsrådet om
en eventuel international ramme for PMSC'er i maj 2011. EU understregede, at det i
første omgang var nødvendigt at gennemgå de igangværende initiativer og eksisterende
mangler med hensyn til ansvar for menneskerettighederne og krænkelser af den
humanitære folkeret.
14
2.
EU-INSTRUMENTER OG -INITIATIVER I TREDJELANDE
INDLEDNING
2.1.
EU's retningslinjer om menneskerettighederne og den humanitære
folkeret
De otte såkaldte "retningslinjer" udgør rygraden i EU's menneskerettighedspolitik. De er
ikke juridisk bindende, men de er vedtaget med enstemmighed af Rådet for Den
Europæiske Union og udgør derfor et stærkt politisk udtryk for EU's prioriteter. De
fungerer også som et praktisk redskab, der hjælper EU's repræsentanter rundt omkring i
verden til at fremme vores menneskerettighedspolitik. Retningslinjerne styrker dermed
sammenhængen og ensartetheden i EU's menneskerettighedspolitik.
EU har nu menneskerettighedsretningslinjer om følgende emner:
- Dødsstraf (oprindeligt vedtaget i 1998)
- Tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf (oprindeligt vedtaget i 2001)
- Menneskerettighedsdialoger (oprindeligt vedtaget i 2001)
- Børn i væbnede konflikter (oprindeligt vedtaget i 2003)
- Menneskerettighedsforkæmpere (oprindeligt vedtaget i 2004)
- Fremme og beskyttelse af børns rettigheder (oprindeligt vedtaget i 2007)
- Vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination
mod dem (oprindeligt vedtaget i 2008)
- Fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret (oprindeligt vedtaget i
2005)
15
Nærmere oplysninger om retningslinjerne findes i en brochure fra marts 2009. De
foreligger også online på alle EU-sprog samt på russisk, kinesisk, arabisk og farsi.
I 2010 blev der opnået enighed om, at sammenhængen i EU's indsats på verdensplan
skulle respekteres, og at der samtidig var behov for at skræddersy EU's tilgang til de
enkelte situationer. Det er med henblik herpå blevet besluttet at udarbejde lokale
menneskerettighedsstrategier for forskellige lande, idet vi løbende reviderer vores
prioriteter og den mest effektive anvendelse af vores forskellige redskaber og samtidig
behandler vores partnere respektfuldt.
2.2.
Menneskerettighedsdialoger og -konsultationer
I 2011 udviklede EU sine målrettede politiske dialoger om menneskerettigheder med et
stigende antal partnere. I 2011 blev der etableret en ny menneskerettighedsdialog med
Algeriet som led i den europæiske naboskabspolitik. Der blev også taget skridt til at
formalisere en menneskerettighedsdialog med Sydafrika, og der blev iværksat indledende
kontakter med Republikken Korea med henblik på regelmæssige
menneskerettighedskonsultationer.
I 2011 var der formelle menneskerettighedsdialoger eller underudvalgsmøder med
følgende partnere: Den Afrikanske Union, Algeriet, Argentina, Armenien, Brasilien,
Hviderusland, Cambodja, Chile, Kina, Colombia, Georgien, Indien, Indonesien, Jordan,
Kasakhstan, Kirgisistan, Laos, Libanon, Mexico, Republikken Moldova, Marokko, Den
Palæstinensiske Myndighed, Pakistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Vietnam. Der blev
holdt konsultationer om menneskerettighedsspørgsmål med Canada, Israel, Japan, New
Zealand, Rusland, USA og kandidatlande (Kroatien, Island, Tyrkiet og FYROM).
Det var ikke muligt at gennemføre de etablerede menneskerettighedsdialoger med
Egypten, Sri Lanka og Tunesien i 2011. Det årlige møde med Pakistan blev udsat til
16
begyndelsen af 2012. Menneskerettighedsdialogen med Iran har været suspenderet siden
2006.
17
Som led i revisionen af EU's menneskerettighedspolitik blev bedste praksis i 2011
kortlagt i forbindelse med disse forskellige dialoger med henblik på at forbedre deres
virkning på tre måder: for det første ved at integrere dem bedre i de overordnede
forbindelser med det pågældende tredjeland op til topmøder, for det andet ved at sikre
tæt tilknytning til andre menneskerettighedspolitiske instrumenter, navnlig de nye
landestrategier for menneskerettigheder, og for det tredje ved at lægge vægt på
opfølgningen på dialogerne gennem konkrete handlingsplaner, lovgivningsreformer og
projekter, som EU kan støtte via sine instrumenter, herunder samarbejdsbistand.
I denne sammenhæng blev der lagt særlig vægt på, at dagsordenen for
menneskerettigheds-dialogerne blev fastsat med fokus på den nationale
menneskerettighedssituation, herunder individuelle sager. Multilaterale anliggender i FN
og de relevante regionale organisationer indgår i stigende grad som faste punkter på
dagsordenen for dialogerne. EU er også velvilligt indstillet over for partnerlandes
anmodninger om at drøfte EU's interne menneskerettighedsspørgsmål i tæt samarbejde
med EU's medlemsstater.
Handlingsplaner, som EU og de sydlige lande, der er omfattet af EU's naboskabspolitik,
har indgået aftale om eller er i gang med at revidere, har medvirket til at strukturere
dagsordenen for menneskerettighedsdialogerne med disse lande og har tillige skabt
nyttige benchmarks, der letter den regelmæssige evaluering af dialogerne i
overensstemmelse med EU-retningslinjerne for dialoger om menneskerettigheder, som
skal foregå i takt med den periodiske ajourføring og revision af landestrategierne for
menneskerettigheder.
I overensstemmelse med bedste praksis udbredes anvendelse af konsultationer med
civilsamfundet, både i hovedkvarterer og i det pågældende land, og orienteringer efter
dialogerne. Endvidere blev der i 2011 afholdt 10 målrettede civilsamfundsseminarer som
supplement til de officielle menneskerettighedsdialoger. EU fortsatte i 2011
18
forhandlingerne med de kinesiske myndigheder med henblik på at forbedre
retningslinjerne for menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina i overensstemmelse
med anbefalingerne fra evalueringen af dialogen i 2010. Evalueringen af
menneskerettighedskonsultationerne mellem EU og Rusland blev afsluttet i 2011. På den
baggrund indleder EU et samarbejde med de russiske myndigheder om at forbedre
ordningerne for dialogen og dens indhold.
19
Endvidere har næsten samtlige 79 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, der er parter i
Cotonouaftalen, en dialog med EU på grundlag af artikel 8 i aftalen, hvilket omfatter en
løbende vurdering af udviklingen med hensyn til menneskerettighederne, de
demokratiske principper, retsstaten og god regeringsførelse. I henhold til artikel 9 i
Cotonouaftalen udgør respekten for menneskerettighederne, de demokratiske principper
og retsstaten væsentlige elementer i aftalen og er som sådan underlagt
tvistbilæggelsesklausulen i artikel 96, hvorefter der kan føres konsultationer med og
træffes relevante foranstaltninger, herunder (som en sidste udvej) suspension af aftalen,
over for det pågældende land.
I 2011 blev der truffet relevante foranstaltninger over for fem lande: Zimbabwe, Fiji,
Guinea, Guinea Bissau og Madagaskar. Artikel 96-proceduren blev ikke længere anvendt
på Niger.
2.3. Rådsafgørelser og krisestyring
EU har fortsat gennemført og konsolideret sine specifikke politikker vedrørende
menneskerettigheder og kvinder, fred og sikkerhed i den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik (FSFP) og videreudviklet den gældende EU-ret samt gennemførelsen af
retningslinjerne for beskyttelse af civile inden for rammerne af FSFP-missioner og operationer. Spørgsmålet om integration af menneskerettigheder og kønsaspektet i FSFP
blev fortsat drøftet i Rådets relevante grupper og indgik fortsat i planlægningen og
gennemførelsen af FSFP-operationer og -missioner og efterfølgende erfaringsprocesser.
Der blev ikke udsendt nogen nye FSFP-missioner eller -operationer i 2011.
20
Navnlig påbegyndtes arbejdet med at gennemføre anbefalingerne i rapporten "Erfaringer
og bedste praksis i forbindelse med integration af menneskerettighederne og
kønsaspektet i militære FSFP-operationer og civile FSFP-missioner", som Rådet
godkendte i december 2010. For at ajourføre EU's politiske ramme for kvinder, fred og
sikkerhed med den seneste udvikling (navnlig vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds
efterfølgende resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed samt EU/FSFP-erfaringer
draget siden 2008) indledte EU-Udenrigstjenesten tillige revisionsprocessen med henblik
på at ajourføre det operationelle dokument "Gennemførelse af UNSCR 1325 suppleret
med UNSCR 1820 som led i ESFP", som blev vedtaget i 2008.
Udarbejdelsen af uddannelsesmoduler om menneskerettigheder, kønsspørgsmål og
beskyttelse af børn var en anden vigtig udvikling i 2011, der var baseret på udkastet til
EU's standarduddannelseselementer vedrørende menneskerettigheder og kønsspørgsmål
i "Package of three draft concepts containing minimum standard training elements on
Human Rights, Gender and Child Protection in the context of CSDP", som blev
vedtaget i december 2010. De udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i
EU's medlemsstater og civilsamfundet.
I juni 2011 arrangerede EU-Udenrigstjenesten det tredje årlige møde mellem rådgivere
på kønsområdet og kontaktpunkter for FSFP-missioner og -operationer. Desuden blev
alle chefer for civile FSFP-missioner orienteret om EU's politik for menneskerettigheder
og kønsspørgsmål på et seminar i april 2011. Efterhånden som EU-Udenrigstjenesten
blev etableret i løbet af året, blev der gjort en særlig indsats for at lette
informationsudvekslingen mellem alle tjenester beskæftiget med krisestyring og EUUdenrigstjenestens relevante eksperter i menneskerettigheder, kønsspørgsmål og
beskyttelse af børn.
21
2.4.
Demarcher og erklæringer
EU lægger stor vægt på at skærpe offentlighedens bevågenhed på
menneskerettighedsspørgsmål. Det er derfor, EU gør udstrakt brug af offentlige
erklæringer, når det skal give udtryk for sine betænkeligheder eller for sin tilfredshed med
positive udviklingstendenser. Der er enstemmig tilslutning til sådanne erklæringer.
I andre tilfælde foretrækker EU måske en demarche, når det finder det mere
hensigtsmæssigt. Demarcher, eller formelle henvendelser, er vigtige instrumenter i alle
udenrigspolitiske anliggender, og EU benytter dem til at tage
menneskerettighedsspørgsmål op med tredjelandes myndigheder. EU foretager også
regelmæssigt demarcher i alle områder af verden for at fremme universaliteten og
integriteten af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol. Demarcher er
fortrolige og overbringes normalt af repræsentanter på stedet.
De emner, der oftest behandles på denne måde, er: beskyttelse af
menneskerettighedsforkæmpere, ulovlig tilbageholdelse, tvungne forsvindinger,
dødsstraf, tortur, beskyttelse af børn, flygtninge og asylansøgere, udenretslige
henrettelser, ytrings- og foreningsfrihed og retten til en retfærdig rettergang samt frie og
retfærdige valg.
2.5. Menneskerettighedsklausuler i samarbejdsaftaler med tredjelande
EU søger at indsætte en menneskerettighedsklausul i alle de politiske rammeaftaler, f.eks.
associeringsaftaler og partnerskabs- og samarbejdsaftaler, der indgås med tredjelande.
Ifølge denne klausul skal menneskerettighederne som fastsat i verdenserklæringen om
menneskerettigheder indgå i parternes interne og eksterne politikker og udgøre et
væsentligt element i aftalen. Ingen nye aftaler, der indeholder en
menneskerettighedsklausul, blev undertegnet eller trådte i kraft i 2011.
22
I et tilfælde blev der indledt konsultationer under en menneskerettighedsklausul i 2011.
Den Europæiske Union var af den opfattelse, at oprøret den 1. april 2010 i Guinea
Bissau og den efterfølgende udnævnelse af oprørets vigtigste ophavsmænd til stillinger i
den højere militære ledelse udgjorde en særlig alvorlig og åbenlys overtrædelse af
Cotonouaftalens menneskerettighedsklausul. Følgelig indledte EU den 31. januar 2011
konsultationer med Guinea-Bissau i henhold til Cotonouaftalens artikel 96. Under disse
konsultationer drøftede deltagerne de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre
civilsamfundets forrang, forbedre den demokratiske regeringsførelse, garantere
overholdelsen af den forfatningsmæssige orden og retsstaten samt bekæmpe straffrihed
og organiseret kriminalitet. Efter de tilsagn, som Guinea-Bissau havde givet om
gennemførelse og afslutning af uafhængige retlige undersøgelser af mordene i marts og
juni 2009, effektiv gennemførelse af reformen af sikkerhedssektoren og udskiftning af
den militære ledelse på en sådan måde, at de høje kommandoposter i hæren ikke besættes
af personer, der har været involveret i forfatningsstridige aktiviteter eller i voldelige
aktioner, besluttede EU at afslutte konsultationerne og gradvis genoptage samarbejdet.
I sin meddelelse fra juli 2011 om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension meddelte
Kommissionen, at den bl.a. ville forsøge at styrke de bilaterale fiskeriaftaler ved at
indsætte en bestemmelse vedrørende menneskerettigheder i dem. I overensstemmelse
hermed kan enhver overtrædelse af grundlæggende elementer af menneskerettighederne
og de demokratiske principper resultere i en ophævelse af aftalen. Der er paraferet
protokoller om dette med Kap Verde, Comorerne, Grønland, Guinea-Bissau, Mauritius,
Mozambique, São Tomé og Príncipe og Seychellerne.
23
2.6.
Den europæiske naboskabspolitik
Forslaget til den europæiske naboskabspolitik (ENP) blev forelagt i 2004. EU tilbød sine
naboer en privilegeret forbindelse, der bygger på et gensidigt engagement i fælles værdier
(demokrati og menneskerettigheder, retsstat, god regeringsførelse, markedsøkonomiske
principper og en bæredygtig udvikling).
De tre komponenter i ENP består af det østlige partnerskab (lanceret i maj 2009 i Prag),
Middelhavsunionen (Euro-Middelhavs-partnerskabet, tidligere kendt som
Barcelonaprocessen, genoptaget i juli 2008 i Paris) og sortehavssynergien (lanceret i
februar 2008 i Kiev).
Gennemførelsen af ENP fremmes og overvåges i fællesskab af de udvalg og
underudvalg, der er oprettet inden for rammerne af disse aftaler. Det blev vedtaget, at
gennemførelsen af ENP i 2011 skulle være genstand for 12 landespecifikke
fremskridtsrapporter og to regionale rapporter med gennemgange af de fremskridt, der
er gjort med gennemførelsen af det østlige partnerskab og partnerskabet for demokrati
og fælles velstand, samt et statistisk bilag.
I løbet af 2011 har EU reageret hurtigt og beslutsomt på en situation i stadig forandring,
og efter flere år med relativ stilstand har demokratiet slået rødder i vores nabolande. EU
har tilpasset sin politik og sine instrumenter, har lagt sine bistandsprogrammer om og har
stillet teknisk bistand til rådighed for at fremme overgangen til demokrati og bevilget
supplerende midler til nabolandene.
24
EU har optrappet sit politiske engagement i både de østlige og de sydlige nabolande. I
Øst blev der på det andet topmøde om det østlige partnerskab (september 2011 i
Warszawa) gjort status over de resultater, der er opnået siden iværksættelsen af det
østlige partnerskab, og samtidig blev EU's og dets østlige nabolandes politiske vilje til at
arbejde hen imod større politisk samhørighed og økonomisk integration bekræftet. I de
sydligere nabolande udnævnte Rådet efter forslag fra den højtstående repræsentant en
særlig repræsentant for den sydlige middelhavsregion, der skal udvikle dialogen med
lande, hvor der foregår en politisk overgang, optrappe mobiliseringen af EU og
medlemsstaterne samt sikre samordning med internationale finansielle institutioner og
den private sektor.
Den 8. marts 2011 lancerede Kommissionen meddelelsen "Et partnerskab for demokrati
og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde" for at reagere øjeblikkeligt på
begivenhederne under det arabiske forår. Meddelelsen fremhævede betydningen af
højere standarder for menneskerettigheder, demokrati og ansvarlig regeringsførelse.
En fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "En ny tilgang til nabolande i forandring"
blev udsendt den 25. maj 2011. Den nye politik bygger på gensidig ansvarlighed og fælles
tilslutning til universelle værdier som menneskerettigheder, demokrati og retsstat og
indebærer en langt højere grad af differentiering. EU's sigtede mod at reagere på det
arabiske forår og sende et klart budskab om solidaritet og støtte til befolkningerne i det
sydlige Middelhavsområde samt at reagere på anmodningerne fra EU's østlige nabolande
om tættere politisk samarbejde og større økonomisk integration.
25
For at fremme overgangen til demokrati har EU udvidet samarbejdet med Europarådet
og efterlyst synergieffekter med Europarådets parlamentariske forsamling, samtidig med
at parlamenterne i landene syd for Middelhavet er blevet tilbudt status som "Partner for
Demokrati". Et program, der er finansieret gennem EU-budgettet, giver de sydlige
nabolande fri adgang til ekspertise om forfatningsreform, reform af retsvæsenet og
valgsystemet, som er anerkendt af Europarådet. EU har udstationeret en fuldt udbygget
valgobservationsmission i Tunesien og udsendt valgeksperter til Marokko. EU har ydet
teknisk bistand til Egyptens høje valgkommission og givet støtte til uddannelse af
vælgerne og de nationale valgobservatører gennem civilsamfundsorganisationer.
EU har i stigende grad forsøgt at inddrage civilsamfundet. I de østlige nabolande blev
dialoger om menneskerettigheder suppleret af fælles civilsamfundsseminarer. Det østlige
partnerskabs civilsamfundsforum mødtes i november i Poznan forud for topmødet om
det østlige partnerskab. Som opfølgning af ENP-revisionen, der blev vedtaget i
maj 2011, blev der i september iværksat en civilsamfundsfacilitet med et budget på
66 mio. EUR for perioden 2011-13.
For at opretholde ytringsfriheden har EU iværksat en "No Disconnect"-strategi, som
skal bistå civilsamfundsorganisationer og borgere i at omgå vilkårlige afbrydelser af
adgangen til elektroniske kommunikationsteknologier.
EU øgede fortsat sine bestræbelser på at støtte kvindernes rettigheder i hele regionen og
sikre, at kønnenes ligestilling indarbejdes i alle relevante samarbejdsaktiviteter. Kvinderne
har spillet en afgørende rolle i det arabiske forår, og bør ikke miste indflydelse i
forbindelse med de efterfølgende ændringer.
26
EU har øget sine bestræbelser i hele naboskabsområdet på at fremme behovet for at
opbygge et effektivt og uafhængigt retsvæsen for at sikre overholdelse af borgernes ret til
en retfærdig rettergang og fortsætte bekæmpelsen af korruption.
EU ydede humanitær bistand ved hjælp af ECHO-hold (EU's humanitære bistand og
civilbeskyttelse), der er til stede ved den tunesisk-libyske grænse samt i det østlige Libyen,
for at vurdere humanitære behov og den generelle situation. Der blev bevilget
40 mio. EUR til humanitær bistand til den hårdest ramte befolkning i Libyen og
nabolandene (Tunesien, Egypten). Den 15. maj nåede det samlede bidrag fra EU
(Europa-Kommissionen og medlemsstaterne) op på i alt næsten 103 mio. EUR.
For at yde finansiel støtte til partnerlandenes reformindsats har EU overført
600 mio. EUR fra de eksisterede finansieringsmuligheder i de sydlige nabolande til
programmer om institutionsopbygning på områder som f.eks. reform af retsvæsenet og
bekæmpelse af korruption. Der er også afsat yderligere finansielle ressourcer fra EUbudgettet. I meddelelsen fra maj blev det foreslået at afsætte yderligere maks.
1,24 mia. EUR i støtte til gennemførelsen af den nye tilgang.
I december vedtog Kommissionen lovforslaget om et nyt finansieringsinstrument,
nemlig Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI), der skal erstatte det nuværende
europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) med virkning fra 2014. Dette
instrument vil yderligere styrke forbindelsen mellem politik og bistand, indføre en højere
grad af differentiering i de finansieringsrammer, der er bevilget til partnerlande i en
dynamik baseret på incitament, og det vil omfatte forenklede bestemmelser for
samarbejde på tværs af grænser ved EU's ydre grænser.
27
2.7.
Aktiviteter finansieret via Det Europæiske Instrument for
Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR)
I 2011 blev der iværksat to globale indkaldelser af forslag under EIDHR med sigte på: i)
at yde støtte til menneskerettighedsaktivister og lokale civilsamfund, der arbejder for at
fremme menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i lande og
regioner, hvor disse er mest i fare, og hvor forkæmperne er mest sårbare
(15,8 mio. EUR), og ii) at forbedre civilsamfundsnets muligheder for at fremme
menneskerettigheder og demokratiske reformer og støtte aktioner mod dødsstraf
(21,6 mio. EUR). Resultaterne af disse to indkaldelser offentliggøres i foråret 2012.
På lokalt plan iværksatte ca. 90 EU-delegationer lokale indkaldelser af forslag (under den
landebaserede støtteordning) til en værdi af 64,8 mio. EUR med sigte på at støtte
civilsamfund i deres lande på tidligere fastlagte prioriterede områder. Desuden reagerede
EIDHR på Det Arabiske Forår ved hurtigt at stille over 6 mio. EUR til rådighed til
landebaserede støtteordninger i Tunesien, Egypten og Libyen.
EU er fortsat den ledende donor i forbindelse med civilsamfundsorganisationers
bestræbelser over hele verden på at afskaffe dødsstraffenл I 2011 var
civilsamfundsorganisationer, der arbejder for afskaffelse af dødsstraf, med til at opnå
betydelige resultater, f.eks. afskaffelsen af dødsstraf i Illinois. EIDHR-partnerne over
hele verden gennemførte en række aktiviteter i form af lobbyvirksomhed, opbakning,
forskning, kampagnevirksomhed, juridisk rådgivning og uddannelse.
To vigtige mellemstatslige konferencer i Kigali og Rom, der begge var organiseret af
civilsamfundsorganisationer og finansieret af EIDHR, gav nyt input til debatten om
afskaffelse af dødsstraf forud for FN's Generalforsamlings afstemning om moratoriet i
2012. Gennem EIDHR kan EU, tredjelande og civilsamfundet samarbejde og gøre det,
der skal til, for at dødsstraffen efterhånden begrænses og afskaffes over hele verden.
28
Hvad angår EU's indsats for at bekæmpe tortur støttede EIDHR i 2011 nye
civilsamfundstiltag med sigte på forebyggelse af tortur og rehabilitering af torturofre.
Målet var at styrke EU's politik, navnlig gennemførelsen af EU's retningslinjer om tortur,
som Rådet for Den Europæiske Union vedtog i 2001. Den betydelige finansiering af
projekter har bidraget til at støtte rehabiliteringen af torturofre og ofre for tvungne
forsvindinger, øge den globalе viden om årsagerne til tortur og øge bevidstheden om den
valgfri protokol til konventionen mod tortur. I f.eks. Sri Lanka og Nepal blev der
iværksat specifikke projekter, som skulle forbedre statsansatte embedsmænds mulighed
for at forebygge og afskaffe tortur og mishandling i politi og militær. I andre dele af
verden var der projekter med sigte på at styrke efterforsknings-, underretnings- og
varslingssystemer i forbindelse med tortur og mishandling (Guinea, Mexico og Rusland).
EIDHR finansierede også samarbejde mellem medicinske og juridiske eksperter om at
dokumentere tilfælde af tortur og anden grusom og nedværdigende behandling i
Filippinerne. Der blev udført lobbyarbejde for at fremme indførelsen af nationale
forebyggelsesmekanismer og understøtte juridisk arbejde i forbindelse med tortursager
og med henblik på bekæmpelse af straffrihed over hele verden. Sammen med Det
Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT) og Verdensorganisationen mod
tortur (OMCT) bidrog EIDHR også til at sikre opbakning og støtte til torturofre og ofre
for tvungne forsvindinger i Libyen efter Muammar Gaddafis fald.
I 2011 finansierede EIDHR fortsat Det Fælleseuropæiske Universitetscenter i Venedig
og dets europæiske mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering samt
tilsvarende regionale programmer i Balkanlandene (Sarajevo Universitet), Afrika (Pretoria
Universitet), Latinamerika (Universidad Nacional De General San Martin in Buenos
Aires) og Asien-Stillehavsområdet (Sydney Universitet).
29
I 2011 blev der taget en række skridt til at styrke de internationale og regionale rammer
for beskyttelse af menneskerettigheder, retfærdighed, retsstatsprincippet og fremme af
demokrati. Sekretariatet for Stillehavsøernes Forum fik støtte til at bistå forummets
østater med at ratificere og gennemføre FN's centrale menneskerettighedskonventioner
og Romstatutten for ICC, at oplyse om og forklare forbindelserne mellem
menneskerettigheder og udvikling og at øge forummets østaters nationale kapacitet til at
integrere menneskerettigheder i deres regeringernes politikker og udviklingsplaner.
Europarådet modtog konkret støtte til to projekter med sigte på: i) at styrke de nationale
kapaciteter i Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Republikken Moldova, Den Russiske
Føderation og Ukraine til at beskytte menneskerettighederne mere effektivt ved at øge
kendskabet til og kompetencerne vedrørende konventionen til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og den reviderede europæiske
socialpagt og ii) at støtte uddannelsespolitikkerne vedrørende demokratisk borgerskab og
uddannelse i menneskerettigheder i Kasakhstan.
For at sikre overholdelsen af internationale standarder for retfærdig rettergang i retssager,
der skulle skabe retfærdighed for ofrene for Khmer Rouge, blev De Særlige Instanser
under Cambodjas Forfatningsdomstol (ECCC) støttet i form af bidrag til Cambodjas
andel af domstolens budget.
Med finansiel støtte fra EIDHR blev der i 2011 afholdt 12 civilsamfundsseminarer om
menneskerettigheder i lande som Colombia, Bangladesh, Armenien og Tadsjikistan som
et supplement til de årlige politiske dialoger om menneskerettigheder. Det tredje
civilsamfundsseminar mellem EU og Den Afrikanske Union blev holdt i november i
Bruxelles.
30
Endelig blev støtte til menneskerettighedsforkæmpere fortsat prioriteret højt af EIDHR i
2011. Gennem sin nødfond for menneskerettighedsforkæmpere i fare ydede EIDHR en
række små tilskud til at bistå enkeltpersoner og menneskerettighedsorganisationer med at
opnå beskyttelse, sikkerhedsmateriale og it-materiale til deres arbejde, til at dække
advokatsalærer og udgifter til lægebehandling og rehabilitering af aktivister udsat for
tortur og mishandling og til omgående at flytte menneskerettighedsforkæmpere i fare til
sikre steder. I 2011 blev der også foretaget en kortlægningsundersøgelse af programmer
om tilflugtssteder for menneskerettighedsforkæmpere i fare som et første skridt til støtte
for etableringen af et EU-initiativ om tilvejebringelse af midlertidigt ophold for aktivister
i fare med behov for et sikkert tilflugtssted.
2.8.
Evalueringen af EU's menneskerettighedspolitik
Den 12. december 2011 vedtog Europa-Kommissionen en fælles meddelelse med titlen
"Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil – en mere
effektiv tilgang", som blev forelagt af den højtstående repræsentant. Dette var resultatet
af en længerevarende proces, der går tilbage til drøftelsen på Gymnichmødet (uformelt
møde mellem EU's udenrigsministre) i marts 2010 i Cordoba. Meddelelsen var baseret på
det arbejde, der tidligere var blevet forberedt på uformelle møder i Madrid, Brügge,
Budapest og Warszawa, samt de anbefalinger, der var blevet forelagt af forskellige
interessenter gennem EU-ngo-forummet.
Formålet med meddelelsen er, som det nævnes i begyndelsen, "at få sat gang i en debat
med de andre europæiske institutioner om, hvordan man kan gøre EU's eksterne politik
inden for menneskerettigheder og demokrati mere aktiv, sammenhængende og effektiv.".
Dette sker som reaktion på løftet i Lissabontraktaten om at om at sætte
menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i centrum for al optræden udadtil
og sikre sammenhæng mellem de forskellige områder og gennemførelsen af principperne
i EU's udenrigspolitik.
31
EU's primære mål er som anført "at forebygge krænkelser af menneskerettighederne og i
tilfælde af sådanne krænkelser at sikre, at ofrene har klagemuligheder og mulighed for
domstolsprøvelse, og at de ansvarlige drages til ansvar.". Ud fra ønsket om at give
effektiviteten af EU's indsats på dette området et mærkbart løft skitserer meddelelsen en
vision for, hvordan EU kan udvide, uddybe og strømline sin indsats på den
internationale scene. Dermed beviser EU sit engagement i alle menneskerettigheders
universalitet, udelelighed og indbyrdes afhængighed – hvad enten der er tale om
borgerrettigheder, politiske, økonomiske, sociale eller kulturelle rettigheder.
I meddelelsen foreslås en indsats på fire områder
a) Omlægning af gennemførelsen: en effektiv og skræddersyet indsats
Formålet med dette område er at afbalancere en traditionel "top-down"-tilgang til
fastsættelse af politik og prioriteter med en skræddersyet tilgang, der tager hensyn til de
omstændigheder, under hvilke politikken bør anvendes. En måde at gøre det på er
gennem udvikling af menneskerettighedsstrategier for enkelte lande. En anden måde er
gennem en kampagnebaseret tilgang, f.eks. de tre temaer, som den højtstående
repræsentant har foreslået: justitsreform, kvinders rettigheder og børns rettigheder.
Sådanne fleksible arbejdsmetoder tilkobles den tilgang, der er vedtaget inden for den
europæiske naboskabspolitik og andre politikker, siden begivenhederne under det
arabiske forår. De afhænger af et omfattende systematisk partnerskab med
civilsamfundet, herunder menneskerettighedsforkæmpere.
b) Sammenhæng i politiktilgangen
Dette område sigter mod at opnå en 360 grader sammenhængende politik, der
sammenkæder forskellige politikområder, som lejlighedsvist kan have fungeret med en
vis grad af autonomi: handelspolitik, konfliktforebyggelse, krisestyring, bekæmpelse af
terrorisme samt frihed, sikkerhed og retlige anliggender.
32
Det vejledende princip på dette område er fastsat af Kofi Annan, der skrev rapporten
"In larger freedom": "vi vil ikke opnå udvikling uden sikkerhed, vi vil ikke opnå
sikkerhed uden udvikling, og vi vil ikke opnå nogen af delene uden respekt for
menneskerettighederne". Det betyder, at hele spektret af EU-instrumenter skal anvendes,
fra udviklingssamarbejde til menneskerettighedsklausuler i aftaler, på en
sammenhængende og ensartet måde.
c) Opbygning af stærke partnerskaber
Dette område omfatter multilaterale, regionale og bilaterale partnerskaber. Målet er at
maksimere indvirkningen af dialog og at forme vilkårene for international debat gennem
korrekt tilrettelagt diplomati.
d) Udnyttelse af Europas kollektive vægt
Dette område sigter mod at sikre, at hele viften af EU's bestræbelser fortsat går i samme
retning. Det begynder med at sikre, at uddannelse i menneskerettigheder og demokrati
tilbydes til al relevant personale. Derudover indebærer det nytænkning af, hvordan EU
kommunikerer til den øvrige verden. Dette bebuder en eventuel udnævnelse af en særlig
EU-repræsentant for menneskerettigheder.
Den 13. december forelagde den højtstående repræsentant Catherine Ashton
meddelelsen for Europa-Parlamentet. Dette åbnede vejen for en udvekslingsproces, både
inden for og mellem EU's institutioner, om udvikling af en mere effektiv og omfattende
tilgang til menneskerettigheder og demokrati. Denne proces forventes at være afsluttet i
2012.
NB. I meddelelsen foreslås det, at EU for at følge de fremskridt, der gøres med at nå
dens mål, bør fremlægge sine resultater i sin årsberetning om menneskerettigheder og
demokrati i verden. Det bør give alle aktører og interessenter i EU's politik, herunder
civilsamfundet, mulighed for at vurdere virkningen af EU's indsats og bidrage til at
33
fastlægge fremtidige prioriteringer. Som følge heraf bliver formatet af den nuværende
årsrapport sandsynligvis revideret inden den udgives næste gang.
34
3.
TEMATISKE SPØRGSMÅL
Tematiske spørgsmål vedrørende EU-retningslinjerne
3.1.
Dødsstraf
EU indtager en stærk og principfast holdning imod dødsstraf og er en central aktør i
kampen mod dødsstraf på verdensplan.
EU mener, at afskaffelse af dødsstraf bidrager til at højne den menneskelige værdighed
og til at videreudvikle menneskerettighederne. Det finder, at dødsstraf er grusom og
umenneskelig og ikke virker afskrækkende på kriminel adfærd. Enhver fejlagtig
domfældelse − hvilket er uundgåeligt i ethvert retssystem − er uoprettelig. Hvor der
stadig er dødsstraf, opfordrer EU til, at anvendelsen heraf gradvis begrænses, og slår
kraftigt til lyd for, at den fuldbyrdes i overensstemmelse med internationale
minimumsstandarder. EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf, der blev revideret i
2008, er fortsat det afgørende instrument for systematisk handling over for tredjelande.
Da EU's indsats på dette område er en nøgleprioritet i dets politik udadtil på
menneskerettighedsområdet, har det fortsat gjort brug af alle sine tilgængelige
diplomatiske og samarbejdsmæssige redskaber for at arbejde hen imod afskaffelse af
dødsstraf.
For at markere den europæiske dag mod dødsstraf og verdensdagen mod dødsstraf den
10. oktober fremsatte EU og Europarådet en fælles erklæring, hvor de på ny bekræftede,
at de er imod dødsstraf under alle omstændigheder, og at de er fast besluttet på at
arbejde for afskaffelsen af dødsstraf overalt i verden. Den højtstående repræsentant
udsendte en pressemeddelelse, hvor hun bl.a. sagde "Jeg forpligter fortsat mig selv
personligt og Den Europæiske Union til at afskaffe dødsstraffen, der ikke hører hjemme
i den moderne verden". EU-delegationer over hele verden markerede dagen på talrige
35
seminarer, pressekonferencer, udstillinger og arrangementer.
36
Den 11. marts 2011 udtrykte EU tilfredshed med meddelelsen om afskaffelse af
dødsstraffen i den amerikanske stat Illinois. Den 30. juni 2011 hilste EU det endvidere
velkommen, at Etiopiens regering havde besluttet at opretholde det gældende
moratorium for henrettelser. Derimod beklagede EU den fortsatte omfattende brug af
dødsstraf i dele af USA og verden. Iran og USA var særlig i søgelyset, men der blev
afgivet erklæringer og foretaget demarcher i mange andre lande på grundlag af de
minimumsstandarder, der er fastlagt i folkeretten, og EU-retningslinjerne vedrørende
dødsstraf.
EU fortsatte med at gøre opmærksom på sin modstand mod dødsstraf i alle relevante
fora, navnlig FN, OSCE og Europarådet. I OSCE-sammenhæng udstedte EU flere
erklæringer, hvor det udtrykte sin dybe beklagelse over henrettelserne i USA og sin
modstand mod anvendelse af dødsstraf i alle sager og under alle omstændigheder og
opfordrede til et globalt moratorium som et første skridt hen imod universel afskaffelse i
overensstemmelse med de resolutioner, som FN's Generalforsamling vedtog i 2007,
2008 og 2010 (EU's erklæringer i OSCE's Permanente Råd af 2. og 10. juni, 1. og
22. september, 10. november og 1. december).
EU beklagede også dødsstraffene i Hviderusland i OSCE's Permanente Råd den
15. december 2011. EU kunne imidlertid udtrykke tilfredshed med afskaffelsen af
dødsstraffen i den amerikanske stat Illinois (erklæringen fra den højtstående repræsentant
på EU's vegne af 11. marts 2011 blev gentaget i OSCE's Permanente Råd den 17. marts).
37
EU er fortsat den ledende donor i forbindelse med civilsamfundsorganisationers
bestræbelser over hele verden på at afskaffe dødsstraffen л Afskaffelse af dødsstraffen er
en af de tematiske prioriteter under Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder (EIDHR). I juni2011 blev der iværksat en ny global indkaldelse af
forslag med en bevilling på 7 mio. EUR. Derfor vil flere nye tiltag med henblik på at
gennemføre EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf modtage midler i 2012. Inden for
rammerne af de igangværende projekter var civilsamfundsorganisationer, der arbejder for
afskaffelse af dødsstraf, i 2011 med til at opnå betydelige resultater, f.eks. afskaffelsen af
dødsstraf i Illinois. To vigtige mellemstatslige konferencer i Kigali og Rom, der begge var
organiseret af civilsamfundsorganisationer og finansieret af EIDHR, gav nyt input til
debatten om afskaffelse af dødsstraf forud for FN's Generalforsamlings afstemning om
moratoriet i 2012. EIDHR-partnerne over hele verden gennemførte en række aktiviteter
i form af lobbyvirksomhed, opbakning, forskning, kampagnevirksomhed, juridisk
rådgivning og uddannelse.
Listen over varer underkastet eksportkontrol som omhandlet i forordning (EF)
nr. 1236/2005 om handel med varer, der kan anvendes til dødsstraf eller tortur, blev
ændret af Europa-Kommissionen i 2011, så den nu omfatter thiopentonnatrium og
lignende stoffer, der anvendes i dødssprøjter.
Casestudie
Siden 2008 har EU nøje overvåget sagen mod Troy Davis, en amerikansk statsborger,
der blev dømt til døden i 1991 i staten Georgia, og udtalt sig ved flere lejligheder. Troy
Davis blev dømt for mordet på politibetjenten Mark Allen McPhail. Der var ikke nogen
fysiske beviser til støtte for dommen, som var baseret på vidneudsagn, og siden retssagen
har syv af de ni vidner trukket deres forklaring tilbage. Alligevel afviste den amerikanske
højesteret den 28.marts2011 Troy Davis' appel.
Troy Davis blev henrettet onsdag den 21. september 2011. Den højtstående
repræsentant, Catherine Ashton, udsendte en erklæring, hvor hun udtrykte dyb
38
beklagelse over henrettelsen og erindrede om, at EU gentagne gange havde opfordret til,
at Troy Davis' dom blev omstødt, fordi "der hele tiden har hersket alvorlig og
overbevisende tvivl om bevisgrundlaget for domfældelsen af Troy Davis".
39
3.2.
Tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf
I overensstemmelse med EU's retningslinjer om tortur har EU videreført sin ledende
rolle og globale indsats for at bekæmpe tortur og anden grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf gennem initiativer i internationale fora, bilaterale
demarcher over for tredjelande, bedre lokal gennemførelse af retningslinjerne og
betydelig støtte til projekter, der udføres af civilsamfundsorganisationer i marken. Rådets
Menneskerettighedsgruppe (COHOM) vedtog en revideret udgave af retningslinjerne.
Under FN's 66. Generalforsamling var EU-medlemsstaterne medsponsorer for en
resolution, der fordømmer alle former for tortur og anden grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf, også i form af intimidering. Resolutionen blev
fremlagt af Danmark og vedtaget ved konsensus. I erklæringer fremsat på FN's
Generalforsamling udtalte EU, at den afspejlede den vægt, det internationale samfund
lagde på menneskelig værdighed. Endvidere fordømte Generalforsamlingen alle
foranstaltninger til at lovliggøre, tillade eller stiltiende acceptere tortur under nogen
omstændigheder, også begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed eller som følge af
retsafgørelser, og den opfordrede indtrængende staterne til at sikre ansvarliggørelse for
alle handlinger af den art.
EU's medlemsstater var også medsponsorer for en resolution med titlen "Tortur og
anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf: mandatet for
den særlige rapportør" i FN's Menneskerettighedsråd i marts 2011. Resolutionen
forlængede mandatet for den særlige rapportør om tortur og anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf med en periode på tre år.
40
I sin årlige erklæring i anledning af den internationale dag til støtte for torturofre den
26. juni 2011 understregede EU, at det tillægger udryddelse af tortur overalt i verden
samt fuld rehabilitering af torturofre højeste prioritet, og det gentog, at staterne er nødt
til at træffe konsekvente, målrettede og effektive foranstaltninger for at forebygge og
bekæmpe tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf. EU understregede, at det lægger stor vægt på FN's rolle med hensyn til at bekæmpe
tortur og støtte torturofre, og fremhævede sin støtte til FN's særlige rapportør om tortur,
FN's Frivillige Fond for Torturofre, FN's Menneskerettighedskontor, FN's Torturkomité
og andre mekanismer, som yder et vigtigt bidrag på dette område, herunder Den
Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur, der hører under Europarådet.
I overensstemmelse med EU's retningslinjer om tortur giver EU fortsat udtryk over for
tredjelande for sin bekymring over tortur via den politiske dialog og demarcher. Sådanne
kontakter - fortrolige eller offentlige afhængig af det enkelte tilfælde - vedrører både
torturspørgsmål og individuelle tilfælde, der er relevante for de specifikke lande, samt
bredere spørgsmål. I 2011 fortsatte EU med at rejse individuelle sager i en række lande.
EU har konsekvent rejst spørgsmålet om situationen med hensyn til tortur og
mishandling i sine regelmæssige menneskerettighedsdialoger med tredjelande.
Over 60 EU-delegationer verden over gjorde bekæmpelse af tortur til et prioriteret
område, og de fleste havde også påpeget konkrete tiltag, som skulle gennemføres i deres
værtslande. EU har fortsat sin ordning med regelmæssig fortrolig rapportering
vedrørende menneskerettigheder, herunder tortur, ved missionscheferne i tredjelande.
EU fremsatte en række erklæringer vedrørende tortur, bl.a. inden for multilaterale fora
som f.eks. FN og OSCE, og overvejede metoder og midler til bedre koordinering med
FN's Torturkomité og FN's Forebyggelseskomité.
41
EU-medlemsstater følges nøje på internationalt plan med hensyn til, om de respekterer
internationale og regionale instrumenter på området tortur og anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. EU's medlemsstater har
sammen udstedt en stående invitation til alle FN's særlige procedurer på
menneskerettighedsområdet, herunder den særlige rapportør om tortur.
EU's vægt på foranstaltninger til bekæmpelse af tortur afspejles i dets betydelige
finansiering af projekter, der udføres af civilsamfundsaktører over hele verden. I 2011
støttede Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR)
nye civilsamfundstiltag med sigte på forebyggelse af tortur og rehabilitering af torturofre.
De temaer, der blev valgt til de globale indkaldelser af forslag, har til formål at styrke
EU's politik, navnlig gennemførelsen af EU's retningslinjer om tortur, som Rådet for
Den Europæiske Union vedtog i 2001. Den betydelige finansiering af projekter har
bidraget til at støtte rehabiliteringen af torturofre og ofre for tvungne forsvindinger, til at
øge den globalе viden om årsagerne til tortur og til at skabe bevidsthed om den valgfri
protokol til konventionen mod tortur. I f.eks. Sri Lanka og Nepal forbedrer et specifikt
projekt statsansatte embedsmænds mulighed for at forebygge og afskaffe tortur og
mishandling i politi og militær. I andre dele af verden var der projekter med sigte på at
styrke efterforsknings-, underretnings- og varslingssystemer i forbindelse med tortur og
mishandling (Guinea, Mexico og Rusland). EIDHR finansierede også aktiviteter, der
styrkede samarbejdet mellem medicinske og juridiske eksperter om at dokumentere
tilfælde af tortur og anden grusom og nedværdigende behandling i Filippinerne,
lobbyarbejde med henblik på oprettelse af nationale forebyggelsesmekanismer og juridisk
arbejde i tortursager og med henblik på bekæmpelse af straffrihed over hele verden. I
Libyen støtter EIDHR også et vigtigt projekt, der gennemføres sammen med IRCT og
OMCT, og som gennem en holistisk tilgang til torturspørgsmål tager sigte på at være
talerør for og støtte torturofre og ofre for tvungne forsvindinger i Libyen efter
Muammar Gaddafis fald.
42
3.3.
Børns rettigheder
Den Europæiske Union er forpligtet til at beskytte og fremme børns rettigheder i sine
eksterne og interne politikker. For at skabe sammenhæng i beskyttelsen af børns
rettigheder indeholdt Kommissionens meddelelse fra februar 2011 med titlen "En EUdagsorden for børns rettigheder" både interne og eksterne politiske mål.
Inden for rammerne af EU's politik udadtil på menneskerettighedsområdet er der
udviklet talrige politikinstrumenter, der har til formål at fremme og beskytte børns
rettigheder i EU's eksterne forbindelser, primært baseret på en vedvarende og
systematisk indsats.
EU's retningslinjer vedrørende børns rettigheder (2007) fremmer børns rettigheder i hele
verden, navnlig ved gennemførelse af FN-konventionen om barnets rettigheder og de to
valgfrie protokoller hertil, og ved at sikre, at der tages hensyn til barnets rettigheder i alle
EU's politikker og aktioner. Bekæmpelse af vold mod børn blev i 2007 og 2009 valgt
som første fokusområde ved gennemførelsen af retningslinjerne i 10 pilotlande, der blev
udvalgt i tæt samarbejde med UNICEF og civilsamfundet, nemlig Armenien, Barbados,
Brasilien, Ghana, Indien, Iran, Jordan, Kenya, Marokko og Rusland. I 2011 begyndte EU
at revidere sine retningslinjer om børn for at tage den seneste internationale og interne
udvikling i betragtning. F.eks. blev EU mere og mere tilbøjelig til at fastsætte lokale
definitioner af sine prioriteter for menneskerettigheder, og over halvdelen af EU's
missionschefer besluttede at arbejde på at fremme børns rettigheder.
I 2011 intensiverede EU indsatsen mod børnearbejde betydeligt efter vedtagelsen af
Rådets konklusioner i 2010. Der blev gennemført flere initiativer, f.eks. inddragelse af
spørgsmål vedrørende børns rettigheder i Kommissionens meddelelse om
virksomhedernes sociale ansvar og i Kommissionens retningslinjer for offentlige indkøb,
der er socialt ansvarlige.
43
EU benytter en række instrumenter til at fremme sin politik for børns rettigheder.
Politisk dialog giver mulighed for at fremme ratificeringen og en effektiv gennemførelse
af relevante internationale instrumenter om disse rettigheder. I 2011 blev børns
rettigheder regelmæssigt sat på dagsordenen for politiske dialoger og
menneskerettighedsdialoger med tredjelande.
Med henblik på at styrke EU's handleevne fik EU-personale i november 2011 det årlige
tilbud om den undervisning i børns rettigheder, der tilrettelægges i samarbejde med Red
Barnet og UNICEF.
Børns rettigheder skal også fuldt ud tilgodeses i det bilaterale og multilaterale samarbejde.
EU har været aktivt involveret i fremme af børns rettigheder i forskellige FN-fora. I
marts 2011 fremsatte EU sammen med Gruppen af Latinamerikanske og Caribiske
Lande (Grulac) forslag til en tematisk resolution om børn, der arbejder og bor på gaden, i
Menneskerettighedsrådet og omnibusresolutioner på FN's Generalforsamlings 66.
samling.
EU's udvidelsesproces er også et stærkt redskab, som giver mulighed for at fremme
børns rettigheder og støtte reformer af beskyttelsen af børn i kandidatlandene og de
potentielle kandidatlande.
Udviklingssamarbejde er et andet stærkt instrument, der benyttes til fremme og
beskyttelse af børns rettigheder. Der blev udvalgt flere projekter om børnearbejde under
indkaldelsen af forslag i 2011 inden for rammerne af det tematiske program "Investering
i mennesker" til en samlet værdi af 11 mio. EUR.
EU har støttet yderligere projekter gennem forskellige geografiske bevillinger. Da børn er
særligt udsatte og sårbare i krisetider, sikrer EU også, at børns specifikke behov tages
fuldt ud i betragtning i forbindelse med humanitær bistand. Det gælder navnlig
44
uledsagede børn og børn, som er blevet adskilt fra deres forældre, børn, som er ofre for
hvervning til væbnede styrker eller grupper, eller børn, som er ofre for seksuel vold, samt
børn med hiv.
45
Casestudie: Bekæmpelse af børnearbejde
I 2011 forlængede EU projektet "TACKLE", der blev gennemført i samarbejde med
ILO. Projektet bekæmper børnearbejde, navnlig de værste former for børnearbejde, i 11
lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, nemlig Kenya, Zambia, Sudan, Madagaskar,
Mali, Angola, Jamaica, Papua Ny Guinea, Fiji, Guyana og Sierra Leone. Projektet til en
værdi af 14,75 mio. EUR har til formål at tage fat på de grundlæggende årsager til
børnearbejde og tilbyde alternativer til børn ved at give adgang til grundlæggende
uddannelse. På den måde bidrager til det til, at årtusindudviklingsmålet om
grundlæggende uddannelse til alle kan nås.
3.4.
Børn i væbnede konflikter
EU prioriterer det højt at hjælpe børn, der inddrages i væbnede konflikter. EU's
retningslinjer om børn i væbnede konflikter (vedtaget i 2003 og revideret i 2008)
forpligter EU til at gribe væbnede konflikters indvirkning på børn an på en samlet måde,
dvs. ved hjælp af konfliktforebyggelsesinstrumenter og gennem krisehåndtering og
postkonfliktafvæbning, demobilisering og reintegrationsbestræbelser. EU modtager
rapporter om børn i væbnede konflikter fra EU's missionschefer, militære
øverstbefalende og særlige repræsentanter og overvåger også problemet gennem
diplomatiske initiativer, politisk dialog, multilateralt samarbejde og krisestyring.
EU koncentrerer gennemførelsen af retningslinjerne om 20 prioriterede lande eller
territorier: Afghanistan, Burundi, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Colombia,
DRC, Elfenbenskysten, Haiti, Irak, Israel, Libanon, Burma/Myanmar, Nepal, de besatte
palæstinensiske områder, Filippinerne, Somalia, Sri Lanka, Sudan, Uganda og Yemen.
Listen over EU's prioriterede lande er i overensstemmelse med FN's liste over enheder
involveret i visse alvorlige krænkelser af børn i væbnede konflikter, som en gang årligt
revideres af FN's Sikkerhedsråd.
46
I deres daglige arbejde følger EU-delegationerne de 39 specifikke aktioner i
gennemførelsesstrategien, som blev revideret i december 2010. EU finansierede og
gennemførte en række projekter under de tematiske instrumenter såsom Det Europæiske
Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) og programmet
"Investering i mennesker" samt gennem landeordninger såsom afvæbnings-,
demobiliserings- og reintegrationsprojekterne finansieret under Den Europæiske
Udviklingsfond.
Som i de foregående år tilstræbte EU at arbejde tæt sammen med FN. I samarbejde med
gruppen af latinamerikanske lande forhandlede EU sig på FN's Generalforsamling frem
til en resolution, der forlængede mandatet for FN-generalsekretærens særlige
repræsentant vedrørende børn i væbnede konflikter.
I 2011 indledte EU en tematisk lobbykampagne for at fremme ratifikationen af to valgfri
protokoller til konventionen om barnets rettigheder samt ILO-konvention nr. 182 om de
værste former for børnearbejde.
Casestudie: Reintegration af børn i væbnede konflikter
EU fremmer en inklusiv, omfattende og langsigtet tilgang til børn i væbnede konflikter
og deres reintegration og rehabilitering. Der blev gennemført talrige projekter i
prioriterede lande. I samarbejde med War Child Holanda har EU bidraget til at give børn
i fare for at blive rekrutteret af væbnede grupper i Colombia redskaber gennem
undervisning, der er nyttig for deres reintegration i samfundet. Dette EIDHR-projekt til
en værdi af 600 000 EUR yder også psykosocial bistand til børneofre og hjælper dem
med at komme i kontakt med nationale henvisningssystemer og sociale tjenester. Et
andet projekt i Colombia, der blev gennemført af Mercy Corps (749 859 EUR),
samarbejdede med lokalsamfund om at fremme demobilisering og reintegration af 70
børn, som var tidligere kombattanter. Der blev gennemført mindst 10 andre lignende
47
projekter i Colombia i 2011.
48
3.5.
Menneskerettighedsforkæmpere
EU's engagement i at støtte menneskerettighedsforkæmperes arbejde er afgørende for
dets politik til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder i hele verden. Siden 2004
har EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere strømlinet EU's
tiltag på dette område ved at anvise måder, hvorpå EU i praksis kan støtte og bistå
menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder i tredjelande.
Det fortsatte engagement i gennemførelsen af retningslinjerne har været endnu mere
vigtigt i lyset af, at det verdenspolitiske klima for menneskerettighedsaktivister til trods
for - eller i visse tilfælde på grund af - begivenhederne i forbindelse med Det Arabiske
Forår i 2011 dårligt kunne betegnes som positivt. I mange lande sker der en
indskrænkning af demokratiske rum, civilsamfundet i almindelighed og
menneskerettighedsforkæmpere i særdeleshed er i stigende grad ofre for undertrykkelse,
og de grundlæggende frihedsrettigheder krænkes stadig massivt. Som reaktion på denne
bekymrende praksis og i overensstemmelse med retningslinjerne er
menneskerettighedsforkæmpernes situation gang på gang blevet taget op i bilaterale
kontakter med partnerlande, enten inden for rammerne af menneskerettighedsdialoger
eller gennem diplomatiske demarcher. Samtidig var EU i november 2011 medsponsor
for FN's Generalforsamlings 3. Komités resolution om menneskerettighedsforkæmpere,
og gav offentligt udtryk for sin stærke støtte til de særlige procedurer under FN's
Menneskerettighedsråd, særlig FN's særlige rapportør om
menneskerettighedsforkæmpere, og til relevante regionale mekanismer til beskyttelse af
menneskerettighedsforkæmpere. EU deltog også i koordinationsmøder med andre
internationale organisationer og mandatindehavere, der arbejder med
menneskerettighedsforkæmperes forhold, for at styrke den internationale indsats til
støtte for deres arbejde.
49
I overensstemmelse med EU-retningslinjerne vedrørende
menneskerettighedsforkæmpere anmodes EU-missionerne om at vedtage lokale
strategier for menneskerettighedsforkæmpere. Desuden skal der en gang om året
afholdes et møde mellem menneskerettighedsforkæmpere og diplomater, koordineringen
og informationsudvekslingen skal styrkes, og der skal udpeges en EU-forbindelsesofficer
for menneskerettighedsforkæmpere. Resultatet var, at der i slutningen af 2011 var afholdt
81 møder med menneskerettighedsforkæmpere, var vedtaget 81 lokale strategier for
menneskerettighedsforkæmpere og var udpeget 89 EU-forbindelsesofficerer. De lokale
strategier indeholder en række interessante forslag med sigte på at forbedre de konkrete
resultater, der kommer ud af retningslinjerne, og opnå bedre resultater. De lokale
strategier har vist, at der er flere muligheder for at øge støtten til
menneskerettighedsforkæmpere i praksis, og menneskerettighedsforkæmpere bliver i
stigende grad anerkendt som EU-diplomaters nøglesamtalepartnere i arbejdet med
menneskerettighedsspørgsmål.
Der er også taget skridt til at lægge grunden til et frivilligt europæisk initiativ, der skal
give midlertidigt ophold til menneskerettighedsforkæmpere, som har behov for
omgående at forlade deres oprindelseslande, under Det Europæiske Instrument for
Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR). I april 2011 bestilte Kommissionen en
undersøgelse, der tog sigte på at kortlægge igangværende initiativer i og uden for Europa
på dette område og på at fremsætte anbefalinger om merværdien ved en EU-ordning for
midlertidigt ophold for menneskerettighedsforkæmpere i fare. EU-initiativet på dette
område forventes at supplere allerede eksisterende ordninger for tilflugtssteder, der
administreres af forskellige aktører såsom EU-medlemsstater (f.eks. Spanien og Irland),
regioner, byer, universiteter og ngo'er.
50
EU's politiske tilsagn om at støtte menneskerettighedsforkæmpere bliver suppleret med
EIDHR's målrettede finansielle bistand til flere organisationer, der støtter
menneskerettighedsforkæmperes arbejde. I 2011 fik kontrakter om 11 nye projekter til
støtte for menneskerettighedsforkæmpere bevillinger til en værdi af over 11 mio. EUR,
og der blev truffet forberedelser til en ny indkaldelse af forslag til en værdi af
15 mio. EUR. De 11 projekter, der blev udvalgt i 2011, tager sigte på at støtte forskellige
kategorier af menneskerettighedsforkæmpere, f.eks. forkæmpere for migranters
rettigheder i Latinamerika, journalister i Østafrika, advokater i De Store Søers Område,
forkæmpere for oprindelige folks rettigheder i Asien, miljøforkæmpere og forkæmpere
for jordrettigheder over hele verden og fagforeningsfolk i Asien, Latinamerika og Afrika.
Nogle af disse projekter sikrer hurtige reaktionsmekanismer med henblik på at yde
bistand til menneskerettighedsforkæmpere, der har et presserende behov for beskyttelse,
mens andre yder støtte til styrkelse af menneskerettighedsforkæmperes kapaciteter.
Aktiviteterne omfatter organisering af uddannelse i juridiske og sikkerhedsmæssige
spørgsmål, hasteinterventioner og feltmissioner for at bryde chikanerede
menneskerettighedsforkæmperes isolation og støtte deres handleevne, en hotline til
støtte for menneskerettighedsforkæmpere, der er i overhængende fare og direkte støtte til
menneskerettighedsforkæmpere i nød (levering af skudsikre veste og hjelme, flytning til
andre lande, juridisk rådgivning, lægehjælp osv.).
Samtidig ydede Kommissionen i 2011 via nødfaciliteten for
menneskerettighedsforkæmpere, der blev oprettet på grundlag af artikel 9 i EIDHRforordningen, 28 små tilskud til en samlet værdi af 247.000 EUR for at bistå over 100
individuelle aktivister og flere lokale menneskerettigheds-organisationer med at
tilvejebringe beskyttelse og sikkerhedsmateriale til deres hjem og kontorer samt itmateriale og andet kommunikationsmateriale til deres arbejde, dække advokatsalærer for
fængslede forkæmpere, yde støtte til lægebehandling og rehabilitering eller omgående at
flytte menneskerettighedsforkæmpere i fare til sikre steder i deres hjemland eller i
udlandet.
51
Casestudie:
I 2011 og med en støtte på 10 000 EUR, der blev bevilget under EIDHR's nødfond for
menneskerettighedsforkæmpere i fare, blev et kendt colombiansk fagforeningsmedlem,
hvis liv var i overhængende fare, evakueret inden for få dage til Frankrig. Dette lille
tilskud vil også give denne rettighedsforkæmper mulighed for at starte et nyt liv med sin
kone og to børn på et sikkert sted. I de sidste ti år har han været udsat for utallige
dødstrusler og flere drabsforsøg for at forsvare sine fagforeningsmedlemmers rettigheder
mod paramilitære og andre illegale grupper. Nogle af disse medlemmer blev enten
myrdet eller forsvandt.
3.6.
Kvinders menneskerettigheder
I 2011 stod kønsspørgsmål fortsat meget højt på EU's menneskerettighedsdagsorden.
Oprettelsen af EU-udenrigstjenesten skærpede EU's engagement i kønsspørgsmål takket
være den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, som er en stærk fortaler for
ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status.
I 2011 argumenterede den højtstående repræsentant fortsat stærkt for, at bekæmpelsen af
vold mod kvinder skulle intensiveres. Navnlig udsendte hun og næstformand i EuropaKommissionen Viviane Reding en fælles erklæring i anledning af den internationale dag
mod kvindelig kønslemlæstelse. På den internationale dag for afskaffelse af vold mod
kvinder den 25. november 2011 erindrede den højtstående repræsentant sammen med
Andris Piebalgs, EU-kommissær for udvikling, og Cecilia Malmström, EU-kommissær
for indre anliggender, om, at EU vil fortsætte samarbejdet med partnerlande og organisationer i bestræbelserne på at afskaffe alle former for vold mod kvinder og piger.
52
I 2011 vedblev EU med aktivt at fremme kvinders menneskerettigheder gennem sine
menneskerettighedsdialoger og -konsultationer med partnerlande. F.eks. rejste EU
spørgsmålet om kvinders menneskerettigheder over for Indien, Ukraine, Republikken
Moldova, Marokko, Indonesien, Laos og andre lande. I oktober 2011 havde EU en
dialog med Argentina, der udelukkende drejede sig om kønsspørgsmål.
I 2011 fortsatte EU gennemførelsen af sine retningslinjer vedrørende vold mod kvinder
og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem. Gennemførelsen af disse
retningslinjer, som tydeligt viser, at bekæmpelse af vold og diskrimination mod kvinder
er et centralt mål for EU's politik udadtil på menneskerettighedsområdet, indebærer en
vigtig rolle for EU's delegationer og EU-medlemsstaternes ambassader i tredjelande.
Over 80 EU-delegationer verden over havde gjort kvinders rettigheder til et prioriteret
område i landestrategierne for menneskerettigheder, og de fleste havde også påpeget
konkrete tiltag, som skulle gennemføres i deres værtslande.
EU arbejdede fortsat aktivt for at fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders
muligheder i FN. I 2011 deltog EU aktivt i FN's Kvindekommission (CSW). EU hilste
temaerne på denne samling velkommen, navnlig den vægt, der blev lagt på forbindelsen
mellem adgang til uddannelse og adgang til arbejde. Den højtstående repræsentant holdt
møde med Michelle Bachelet, administrerende direktør for den nyligt oprettede FNenhed for ligestilling, UN Women, for at finde ud af, hvordan deres samarbejde kunne
effektiviseres.
53
I 2011 var EU særlig aktivt i forbindelse med kvinder og politisk deltagelse. Et eksempel
herpå er, at den højtstående repræsentant Catherine Ashton den 19. september 2011
deltog i et parallelt arrangement på højt plan, der var tilrettelagt af EU, UN Women,
UNDP, USA (udenrigsminister Hillary Clinton), Brasilien (præsident Rousseff) og
Trinidad og Tobago, i tilknytning til FN's Generalforsamling, med det formål at gøre
opmærksom på, hvor stor betydning kvinders deltagelse har for demokrati, bæredygtig
udvikling og fred. Deltagerne på højt plan undertegnede en fælles erklæring om fremme
af kvinders politiske deltagelse, hvor de opfordrede alle stater, også stater, der har
overstået en konflikt eller er i gang med en politisk omstilling, til at fjerne alle de
diskriminerende hindringer, som kvinder, navnlig marginaliserede kvinder står over for,
og tilskyndede alle stater til at træffe proaktive foranstaltninger til at sætte ind over for
alle de faktorer, der hindrer kvinders deltagelse i politik.
Erklæringen opfordrer også til, at konventionen om afskaffelse af alle former for
diskrimination imod kvinder (CEDAW) ratificeres og gennemføres fuldt ud. Den fælles
tilrettelæggelse af arrangementet gav EU mulighed for at intensivere samarbejdet med
UN Women.
Derudover bakker EU som led i sin indsats i forbindelse med Det Arabiske Forår også
stærkt op om kvinders politiske deltagelse i Nordafrika og Mellemøsten. Det ligger EU
stærkt på sinde at sikre, at kønsrelaterede spørgsmål virkelig indgår i alle de aktioner, det
gennemfører i regionen.
54
CASESTUDIE:
Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) bidrager
til styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status og beskyttelse af dem ved aktivt at
hjælpe kvindelige menneskerettighedsaktivister og fortalere for ligestilling samt deres
netværk til at deltage effektivt i beslutningsprocesser, til at kræve, at deres rettigheder
respekteres på alle områder, til at fremme indflydelsen mod alle former for
diskrimination og til at sikre beskyttelse mod og erstatning for alle former for
kønsbestemt vold og retsforfølgelse af gerningsmændene.
I Tunesien støtter EU sammen med FN førende ngo'er, der arbejder med
kvindespørgsmål, og styrker deres kapacitet til at få indflydelse på overgangsprocessen
(EU's bidrag er på 300.000 EUR).
I Egypten afsatte EU 1,7 mio. EUR til at hjælpe med at skabe og fremme forbindelser
mellem civilsamfundet og borgerlige interessegrupper, der blev dannet under
protesterne, og til at samarbejde med egyptiske aktører og støtte dem i at forsyne
offentligheden med en analyse af de politiske reformer. Projektet er særlig henvendt til
kvinder.
3.7.
Kvinder, fred og sikkerhed
I meget tæt tilknytning til kvinders politiske deltagelse vedblev EU i 2011 med at være
dybt engageret i kvinder, fred og sikkerhed.
55
Siden 2008 har EU ført en særlig politik vedrørende FN's Sikkerhedsråds resolution 1325
og 1820. I 2010 vedtog EU's udenrigsministre 17 indikatorer for at måle, hvordan vi
opfylder vores tilsagn, og for at skabe gennemsigtighed. Den første rapport på grundlag
af indikatorerne var klar i maj 2011, og resultaterne er positive. De modtagne svar viser,
at EU samlet er aktivt i spørgsmålet om kvinder, fred og sikkerhed i over 70 lande. I alt
rapporterede EU's institutioner og EU's medlemsstater at have afsat ca. 200 mio. EUR i
2009 og begyndelsen af 2010 til aktiviteter i tilknytning til kvinder, fred og sikkerhed.
Aktiviteterne omfatter udarbejdelse og gennemførelse af nationale handlingsplaner,
finansiering af ngo'er, bistand og politisk støtte til regeringsorganer, men også
uddannelsestilbud.
Støtte til civilsamfundet spiller en særlig vigtig rolle. EU har f.eks. støttet somaliske
kvindegrupper og tilskyndet til dannelsen af Somali Women’s Agenda (SWA), som er en
somalisk bevægelse for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og
status, der har skabt mulighed for kvinders deltagelse i vigtige lovgivningsmæssige og
politiske processer.
I 2010 vedtog Europa-Kommissionen strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd
2010-2015 for at forbedre sin indsats på området for ligestilling mellem kønnene.
Endvidere vedtog Rådet for Den Europæiske Union i marts 2011 den europæiske
ligestillingspagt (2011-2020), som bekræftede EU's tilsagn på dette område.
I 2010 vedtog EU for at sætte mere skub i opfyldelsen af sine tilsagn om ligestilling sin
første handlingsplan 2010-2015 om ligestilling og styrkelse af kvinders position i
udviklingssamarbejdet, som er bindende for Kommissionen og for samtlige EU's 27
medlemsstater.
56
Den første statusrapport for gennemførelsen af handlingsplanen blev forelagt for Rådet i
november 2011. Den viste, at der var sket fremskridt, og indeholdt et stort antal
eksempler på god praksis med hensyn til at inddrage ligestilling i udvikling, f.eks.:
- øget tilstedeværelse af kønskoordineringsmekanismer (herunder donorer, FN og
regeringer) i partnerlande, hvor EU spiller en aktiv rolle
- EU's inddragelse i en politisk dialog, der omfatter mange sektorer og bistår
partnerregeringer med at opfylde deres tilsagn om ligestilling
-
EU's støtte til oprettelse af UN Women og fremskridtet hen imod
- oprettelsen af et strategisk partnerskab mellem EU og UN Women.
I oktober 2011 iværksatte EuropAid sammen med UN Women et nyt program med sigte
på at øge regeringers kapacitet til at mobilisere ligestillingsressourcer i 15 partnerlande:
UN Women/ITC-ILO-programmet "Increasing Accountability in Financing for Gender
Equality" (FfGE). Programmet omfatter Etiopien, Haiti, Honduras, Jordan, Kirgisistan,
Nicaragua, de besatte palæstinensiske områder, Senegal, Ukraine og Bolivia og fra
april 2012 Rwanda, Nepal, Peru, Tanzania og Cameroun. Kommissionens bidrag er på
6,5 mio. EUR.
Initiativet tager sigte på at øge omfanget og den effektive anvendelse af bistand og
indenlandske ressourcer til at opfylde nationale tilsagn om ligestilling og styrkelse af
kvinders position.
Det skal ske gennem 1) styrkelse af regeringers, civilsamfunds og donorers evne til at
identificere manglende finansiering og utilstrækkelig gennemførelse i forbindelse med
ligestilling og til at tilpasse ressourceallokeringen til eksisterende tilsagn og 2) national og
global opbakning og multiinteressenters dialog.
57
Programmet "Investering i mennesker":
I november 2011 iværksatte EuropAid inden for rammerne af det tematiske program
"Investering i mennesker" en global indkaldelse af forslag med en bevilling på
30 mio. EUR om styrkelse af beskyttelse og fremme af kvinders rettigheder og af
kvinders sociale og økonomiske indflydelse og stilling med sigte på at øge kvinders lige
adgang til økonomiske ressourcer og relevante tjenesteydelser, kvinders deltagelse i
økonomisk vækst og udbredelsen af gode praksis i den forbindelse. De
ansøgningsberettigede er civilsamfundsorganisationer, faglige sammenslutninger,
fagforeninger, lokale myndigheder og andre relevante aktører i fire regioner.
I 2011 var det største fremskridt, der skete i lyset af EU's engagement i kvinders situation
i forbindelse med fred og sikkerhed, offentliggørelsen af den første rapport om den
samlede strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820
om kvinder, fred og sikkerhed, som Rådet vedtog den 13. maj 2011. Den viser, at EU har
taget konkrete skridt til at forbedre beskyttelsesordningerne for sårbare grupper såsom
kvinder og børn. Den vil sikre, at opfyldelsen kan overvåges i EU's medlemsstater og
institutioner samt i FSFP-missioner, og har således til formål at forbedre EU's
ansvarliggørelse i forbindelse med dets tilsagn på dette område.
Den næste rapport ventes i 2013.
58
Den 8. december 2008 vedtog Rådet den samlede strategi for EU's gennemførelse af
FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed (den
samlede strategi) samt et revideret operationelt dokument vedrørende disse resolutioners
specifikke implementering i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Den
samlede strategi indeholder et tilsagn på grundlag af "Beijing +15"-indikatorerne, der
blev udarbejdet i 2008, om at udvikle indikatorer for fremskridt vedrørende beskyttelse
og styrkelse af kvinder i konflikt- og postkonfliktsituationer. Den 26. juli 2010 vedtog
Rådet et sæt på 17 indikatorer for at følge op på dette tilsagn 1. På denne baggrund
udarbejdede Rådets Generalsekretariat og Europa-Kommissionen spørgeskemaer om
perioden mellem december 2008 og oktober 2010, som blev sendt til alle EU's
medlemsstater, 36 EU-delegationer i tredjelande, EU's særlige repræsentanter (EUSR)
samt missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).
De modtagne svar viser, at EU (institutioner og medlemsstater) støtter i alt 70 lande
gennem programmer vedrørende kvinder, fred og sikkerhed. Det sker ved hjælp af en
lang række EU-redskaber og -finansieringsinstrumenter, navnlig Det Europæiske
Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR). Lidt over hver femte EUdelegation og ca. halvdelen af EU's medlemsstater nævnte også, at de havde benyttet
politiske dialoger til at drøfte spørgsmål vedrørende kvinder, fred og sikkerhed.
De tilsendte rapporter indeholdt mange eksempler på god praksis og innovative tilgange,
f.eks. følgende:
- lokal koordinering i Nepal via "UNSCR 1325 and 1820 Peace Support Working
Group" (PSWG)
- integration af kønsaspektet i Pakistan Post-Crisis Needs Assessment (PCNA)
1
Indikatorer for den samlede strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds
resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed (Rådets dok. 11948/10).
59
- tværfagligt læringsinitiativ om UNSCR 1325 mellem Irland, Timor-Leste, Liberia
og Sierra Leone og direkte støtte til partnerlandes udarbejdelse af en national
handlingsplan om UNSCR 1325
- Sveriges udvælgelse af UNSCR 1325 som et prioriteret område i strategier for
udviklingssamarbejde med lande i konflikt- og postkonfliktsituationer
- støtte, f.eks. fra Tyskland, til FN's uddannelses- og rekrutteringsaktiviteter med
sigte på at øge missionsdeltageres kønsbevidsthed og kvinders deltagelse i
fredsbevarende missioner
- den øverste ledelses (EUPOL COPPS) vedtagelse af en offentligt tilgængelig
"missionsbeskrivelse om kønsaspektet", der redegør for missionens tilsagn om
integration af kønsaspektet og ligestilling.
Rapporten gav også mulighed for at identificere fremtidige udfordringer, f.eks. med
hensyn til:
- koordinering på lokalt plan: I rapporterne nævner kun 16 EU-delegationer
tilstedeværelsen af en lokal koordinationsmekanisme, som giver mulighed for at
drøfte spørgsmål vedrørende kvinder, fred og sikkerhed
- kvinders deltagelse i fredsforhandlinger: Selv om EU-institutionerne eller medlemsstaterne rapporterede, at de havde støttet fredsforhandlinger i adskillige
lande, kunne de som oftest ikke give oplysninger om kvinders deltagelse
- formuleringer om køn i Rådets fælles aktioner om oprettelse af FSFP-missioner:
I øjeblikket henviser kun to fælles aktioner til køn
- uddannelse af EU-delegationers personale i kønsspørgsmål: Svarene viser, at det
mest er kvinder, der uddannes i kønsspørgsmål, hvilket viser, at køn stadig
opfattes som et "kvindeanliggende".
60
EU-støtte til kvinder, fred og sikkerhed i Somalia
I Somalia efterkommes FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 stadig ikke. Da der ikke
findes nogen præcise mål for ændring af kvinders stilling på det politiske område, vil det
nok tage lang tid at forbedre de somaliske kvinders politiske rettigheder og efterkomme
deres ønsker. Der opstod en åbning i form af kvoten på 30 % kvinder i den
forfatningsgivende forsamling, som får i alt 825 medlemmer. Udfordringen bliver at
fastholde denne kvote i den næste politiske dispensation og at medtage gennemførelsen
af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 blandt den somaliske regerings prioriteter støttet
af det internationale samfund.
For at støtte Somalias arbejde med gennemførelsen af denne resolution støttede EU en
vurdering af kapacitetsbehovene vedrørende UNSCR 1325, 1820, 1888 og 1889 blandt
de somaliske ministerier, der administrerer de tre regioner, samt kortlægning af
udfordringer, muligheder og åbninger.
Hele pakken med FN's Sikkerhedsråds resolutioner er blevet oversat til somalisk og gjort
bredt tilgængelig sammen med oplysninger og oplysningsmøder for ansvarlige ministerier
og kvindegrupper. Endvidere blev en indkaldelse af forslag vedrørende kønsaspektet til
en samlet værdi af 3 175 000 EUR henvendt til internationale organisationer og
ikkestatslige internationale organisationer iværksat i november2011 med fokus på
gennemførelsen af ovennævnte resolutioner.
Der blev også afholdt møder i EU's uformelle taskforce om kvinder, fred og sikkerhed i
maj, oktober og december 2011. De drejede sig om udarbejdelsen af ovennævnte
rapport, om ajourføring af det operationelle dokument om gennemførelse af UNSCR
1325 og 1820 som led i ESFP (nu FSFP), om forbindelser med civilsamfundet og om
koordinering af EU's indsats på området.
61
Det årlige FSFP-møde om menneskerettigheder for rådgivere på kønsområdet og
kontaktpunkter fandt sted den 20. juni 2011 med deltagelse af eksperter fra FSFPmissioner og -operationer, der arbejder med kønsaspekter. Mødet gav mulighed for at
udveksle bedste praksis blandt personale udsendt i missioner og operationer samt
personale i Bruxelles, der arbejder med spørgsmål vedrørende kvinder, fred og sikkerhed.
Rådgiverne på kønsområdet udarbejdede anbefalinger med henblik på forbedring af
strukturerne for integration af kønsaspektet i FSFP-missioner og -operationer,
uddannelse i kønsspørgsmål, overvågning og opfølgning vedrørende rapportering om
aspekter og indikatorer i tilknytning til FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner i
regelmæssige missions-/operationsrapporter.
Med hensyn til uddannelse skete der fremskridt med udarbejdelsen af et
uddannelsesmodul vedrørende kønsspørgsmål for personale i FSFP-missioner og operationer som opfølgning på godkendelsen af
minimumsstandarduddannelseselementerne vedrørende kønsspørgsmål i 2010.
EU var fortsat stærkt involveret i aktiviteter iværksat af internationale organisationer, der
arbejder med kvinder, fred og sikkerhed. I den sammenhæng ydede EU et bidrag til FN's
Sikkerhedsråds debat om kvinder, fred og sikkerhed (UNSCR 1325), nærmere betegnet
om kvinders deltagelse og rolle i konfliktforebyggelse og mægling i konflikter, der fandt
sted den 28. oktober 2011.
3.8.
Fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret
EU tog en række forskellige initiativer til fremme af den humanitære folkeret på
verdensplan i overensstemmelse med Rådets retningslinjer for fremme af overholdelsen
af den humanitære folkeret.
62
På den 31. internationale kongres for Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber i Genève
i november fremsatte EU en erklæring, hvor det bekræftede, at den humanitære folkeret
fortsat er relevant, og påpegede, at alle parter i væbnede konflikter er forpligtede til at
overholde den. Erklæringen understregede, at EU mellem 2007 og 2011 havde udnyttet
alle til rådighed stående midler til at fremme overholdelsen af den humanitære folkeret
såsom politiske dialoger med tredjelande, offentlige erklæringer og samarbejde med
internationale organer. EU understregede, at det lagde stor vægt på at bekæmpe
straffrihed for krigsforbrydelser, og det opfordrede tredjelande til, at deres
straffelovgivning gav mulighed for at retsforfølge overtrædelser af den humanitære
folkeret. EU understregede, at den største aktuelle udfordring bestod i at opnå, at alle
parter i en konflikt, herunder ikkestatslige aktører, overholdt den gældende den
humanitære folkeret bedre. EU understregede, at det i den forbindelse var fast besluttet
på at sikre ansvarliggørelse ved at dokumentere overtrædelser af den humanitære folkeret
og støtte ansvarliggørelsesmekanismer.
EU og dets medlemsstater gav på kongressen syv tilsagn om at: intensivere indsatsen for
at bekæmpe tvungne forsvindinger, fortsætte deres støtte til Den Internationale
Straffedomstol, arbejde hen imod yderligere deltagelse i de vigtigste humanitære
folkeretlige instrumenter, støtte fremme og udbredelse af den humanitære folkeret,
fremme respekt for grundlæggende proceduremæssige garantier for alle tilbageholdte i
væbnede konflikter og støtte internationale instrumenter, der skal hindre, at eksplosive
krigsefterladenskaber, klyngeammunition, improviserede eksplosive anordninger og
personelminer bringer menneskeliv i fare.
Sammen med deres nationale Røde Kors-selskaber gav medlemsstaterne også tilsagn om
at indgå i en udveksling af oplysninger med henblik på forhandling af en stærk og robust
våbenhandelstraktat. Disse tilsagns fulde ordlyd er gengivet i bilaget til denne beretning.
63
EU understregede ligeledes sit engagement i den humanitære folkeret i FN. Ved FN's
Sikkerhedsråds debat den 10. maj om beskyttelse af civile i væbnede konflikter fremsatte
EU en erklæring, hvor det beklagede, at civile fortsat var ofre for uforholdsmæssige
angreb, bevidst efterstræbelse og vilkårlig brug af våben. EU opfordrede alle parter i
konflikter til fuldt ud at opfylde deres internationale juridiske forpligtelse til at beskytte
civile og understregede, at humanitære operationers sikre og uhindrede adgang til
befolkninger skulle sikres. Erklæringen påpegede, at der ikke må være straffrihed for
gerningsmændene til de groveste internationale forbrydelser, dvs. krigsforbrydelser,
forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. EU støttede
ansvarliggørelsesmekanismer på internationalt og nationalt plan.
EU fordømte gentagne gange krænkelserne af den humanitære folkeret under konflikten
i Libyen. Den 23. februar udstedte den højtstående repræsentant en erklæring, der
fordømte magtanvendelsen over for civile, som havde ført til, at hundredvis af libyske
borgere mistede livet. EU opfordrede den libyske regering til at overholde den
humanitære folkeret og understregede, at de, der var ansvarlige for den brutale
aggression og vold mod civile, ville blive draget til ansvar. Den 12. april opfordrede
Rådet i sine konklusioner til fuld overholdelse af den humanitære folkeret og især
beskyttelse af civile. Den 29. april 2011 udtrykte den højtstående repræsentant navnlig
dyb bekymring over beretningerne om brug af klyngeammunition mod civilbefolkningen
i Libyen og opfordrede de væbnede styrker til at afstå fra anvendelse af vold mod
civilbefolkningen. Den 18. juli fordømte Rådet i sine konklusioner regimets alvorlige
krænkelser af menneskerettighederne og brud på den humanitære folkeret og gentog
betydningen af ansvarliggørelse, retfærdighed og nødvendigheden af at bekæmpe
straffrihed. Den 14. september udstedte den højtstående repræsentant en erklæring, hvor
hun udtrykte bekymring for den situation, som befolkninger syd for Sahara, der ikke
deltager i kamphandlingerne, og sorte libyere befinder sig i.
64
Den højtstående repræsentant bemærkede, at disse grupper var særligt sårbare og skal
beskyttes tilstrækkeligt. Alle kombattanter, der var tilbageholdt, skulle behandles i
overensstemmelse med folkeretten. Den 10. oktober understregede Rådet i sine
konklusioner behovet for, at de libyske myndigheder fuldt ud respekterede alle
internationale forpligtelser og retsstaten, især menneskerettighederne og den humanitære
folkeret. Rådet hilste med tilfredshed erklæringerne fra Det Nationale Overgangsråds
formand om nødvendigheden af at afstå fra repressalier og beskytte sårbare grupper og
tidligere kombattanter. Den 14. november vedtog Rådet konklusioner, hvor det med
bekymring noterede sig rapporter om krænkelser af menneskerettighederne og den
humanitære folkeret, herunder hævnangreb og summariske henrettelser, og det så med
tilfredshed på de libyske myndigheders tilsagn om at gribe ind for at bringe disse
handlinger til ophør, foretage grundige undersøgelser og sikre ansvarliggørelse.
EU støttede, at FN's Menneskerettighedsråd nedsatte en uafhængig international
undersøgelseskommission, som skulle undersøge forholdene i Syrien. Den 28. november
udtrykte den højtstående repræsentant tilfredshed med offentliggørelsen af
kommissionens rapport og noterede sig, at rapporten ud over at identificere systematiske
krænkelser af menneskerettighederne havde konkluderet, at medlemmer af de syriske
væbnede styrker havde begået forbrydelser mod menneskeheden. Den højtstående
repræsentant fordømte disse forbrydelser og opfordrede til en særlig samling i FN's
Menneskerettighedsråd, som fandt sted den 2. december. Under volden i Syrien
opfordrede EU gentagne gange til humanitær adgang, og den 21. september udstedte det
en erklæring, hvor det beklagede, at en frivillig i Røde Halvmåne Hakam Draak al-Siba'i
døde efter et angreb på den ambulance, han befandt sig i. EU opfordrede alle parter til at
respektere humanitære hjælpearbejdere og internationale bestemmelser om
magtanvendelse og til, at gerningsmændene blev retsforfulgt.
I en erklæring om Camp Ashraf i Irak den 9. december understregede den højtstående
repræsentant, at en velordnet løsning på problemet med Camp Ashraf skal overholde
65
den humanitære folkeret fuldt ud.
66
EU gav flere gange i 2011 udtryk for sin bekymring over krænkelserne af den
humanitære folkeret i Sudan. I maj fordømte den højtstående repræsentant
magtanvendelsen over for civile mål i Abyei og opfordrede alle parter til at træffe de
nødvendige foranstaltninger til at beskytte civile. I sine konklusioner fra samlingen i juni
fordømte Rådet volden mod og fordrivelsen af civile i det sydlige Kordofan, og det
beklagede de sudanske væbnede styrkers militære aktion i Abyei. Rådet erindrede om, at
alle parter er forpligtet til at respektere den humanitære folkeret, og at ansvarliggørelse er
en nødvendighed.
Den 10. maj udsendte den højtstående repræsentant en erklæring, hvor hun hilste
offentliggørelsen af rapporten fra FN's generalsekretærs ekspertpanel vedrørende
ansvarlighed i Sri Lanka velkommen. Den højtstående repræsentant bemærkede, at
panelet havde konkluderet, at der var troværdige påstande om, at der var blevet begået
betydelige overtrædelser af den humanitære folkeret fra alle sider under konflikten. EU
opfordrede Sri Lankas regering til at indlede drøftelser med FN's generalsekretær om
rapporten. I en erklæring af 16. december noterede den højtstående repræsentant sig
rapporten fra den srilankanske erfarings- og forsoningskommission, og hun bemærkede,
at der var behov for en omhyggelig undersøgelse af de foranstaltninger, som blev
foreslået i rapporten, herunder spørgsmålet om ansvarliggørelse.
På det årlige EU-ngo-forum, som blev afholdt den 8.–9. december, var et af de to temaer
"Skub i gennemførelsen af EU's retningslinjer om den humanitære folkeret". Forummet
omfattede workshopper om bl.a.: straffrihed, midler til krigsførelse, beskyttelse af civile,
beskyttelse af tilbageholdte og humanitær adgang. En udførlig rapport om forummet
findes på: http://www.eidhr.eu .
67
EU styrkede sin opbakning til overholdelse af den humanitære folkeret inden for
rammerne af EU's humanitære bistand i 2011. Ved flere lejligheder fordømte kommissær
Kristalina Georgieva overtrædelser af den humanitære folkeret og opfordrede
kombattanterne til at overholde lovgivningen og til at beskytte de mennesker, der ikke
deltager i stridigheder, navnlig ved at garantere sikker adgang for neutrale humanitære
organisationer. Under et besøg til de besatte palæstinensiske områder den 15. maj 2011
bemærkede kommissær Kristalina Georgieva, at tvangsforflytninger sammen med
strenge begrænsninger for adgang og bevægelighed, som besættelsesmagten havde
indført, fratog størstedelen af befolkningen muligheden for økonomisk og social
udvikling. Kommissionen understregede, at den israelske befolknings legitime ret til at
leve i fred og sikkerhed ikke fritog Israel for forpligtelsen til som besættelsesmagt at
overholde den humanitære folkeret. I november 2011 understregede kommissær
Kristalina Georgieva, at det var nødvendigt at intensivere dialogen med nogle
udviklingslande, der opfattede humanitær bistand som en krænkelse af deres suverænitet,
med henblik på at udvide gennemførelsen af normerne og reglerne for humanitær
bistand, herunder overholdelse af den humanitære folkeret.
I løbet af 2011 ydede Europa-Kommissionen (ECHO) økonomisk støtte til uddannelse
af 108 humanitære hjælpearbejdere og politiske beslutningstagere inden for humanitær
folkeret i løbet af 2011 og til udarbejdelse af en håndbog. Kommissionen ydede også
økonomisk støtte til et projekt, som Norsk Flygtningeråd gennemførte, om kortlægning
af, hvordan humanitære principper anvendes i praksis med henblik på at styrke deres
anvendelse, og et andet projekt, som Swiss Foundation for Mine Action og Geneva Call
gennemførte, der gik ud på at tilbyde bevæbnede ikkestatslige aktører undervisning i
humanitær folkeret og dermed forbundne humanitære normer. ECHO indledte også en
evaluering af strategier for humanitær adgang ved EU-finansierede humanitære aktioner
med henblik på at forbedre støtten til respekt for den humanitære folkeret og det
humanitære rum.
68
EU var bekymret for, at EU's ydelse af humanitær bistand kunne hindres af
antiterrorlovgivning med eksterritoriale virkning, der indeholder bestemmelser, som
kriminaliserer materiel støtte til organisationer, der er opført på en liste, uanset disse
aktioners humanitære karakter og uanset, at der ikke er nogen som helst intentioner om
at støtte terrorhandlinger. I lyset af den amerikanske højesterets dom i sagen Holder mod
Humanitarian Law Project, som bekræftede den forfatningsmæssige medholdelighed af
bestemmelser i amerikansk ret, der forbyder tilbud om undervisning i humanitær folkeret
til visse enheder, som er opført på en liste, har Kommissionen taget dette spørgsmål op
med de amerikanske myndigheder på forskellige niveauer.
Andre tematiske spørgsmål
3.9.
ICC og bekæmpelse af straffrihed
EU har en stærk tradition for at støtte bekæmpelse af straffrihed for de mest grove
forbrydelser, der berører det internationale samfund som helhed. Der bør ikke findes
noget sikkert sted at være for personer, som har begået folkedrab, forbrydelser mod
menneskeheden og krigsforbrydelser. Med henblik herpå har EU og dets medlemsstater
fortsat med - såvel politisk og diplomatisk som logistisk og finansielt - kraftigt at støtte
den effektive funktion af Den Internationale Straffedomstol (ICC) og andre
straffedomstole, f.eks. de internationale ad hoc-tribunaler for det tidligere Jugoslavien og
Rwanda, Den Særlige Domstol for Sierra Leone, Cambodjas særlige domstolsinstans og
Det Særlige Tribunal for Libanon. Lissabontraktatens ikrafttræden har bidraget til en
mere vedvarende indsats på dette område. Ngo'erne er fortsat værdifulde allierede i disse
bestræbelser.
Som lovet på revisionskonferencen i Kampala (den 31. maj – den 11. juni 2010)
ajourførte EU sin fælles holdning 2003/444/FUSP ved Rådets afgørelse
2011/168/FUSP af 21. marts 2011, som ophævede og erstattede den fælles holdning.
Formålet med den nye rådsafgørelse er at fremskynde verdenssamfundets støtte til
69
Romstatutten ved at fremme den bredest mulige deltagelse i den, bevare statuttens
integritet, støtte domstolens uafhængighed og dens effektive funktion, støtte samarbejdet
med domstolen og støtte gennemførelsen af komplementaritetsprincippet.
70
I overensstemmelse med rådsafgørelsen blev der den 12. juli 2011 vedtaget en revideret
handlingsplan. Den består af fem afsnit:
a) koordinering af Unionens aktiviteter med henblik på gennemførelse af målene i
afgørelsen
b) Romstatuttens universalitet og integritet
c) domstolens uafhængighed og dens effektive funktion
d) samarbejde med domstolen
e) gennemførelse af komplementaritetsprincippet.
ICC var fortsat på dagsordenen for større topmøder og politiske dialoger med
tredjelande i hele beretningsperioden. Gennem sine erklæringer opfordrede EU til at
sætte en stopper for straffriheden for gerningsmændene til de mest forfærdelige
forbrydelser, der er begået i verden, og det opfordrede ligeledes alle stater til at udlevere
de personer, som der var udstedt en arrestordre mod, således at retten kunne gå sin gang.
Der blev lagt særlig vægt på nogle deltagerstaters manglende overholdelse af
samarbejdsforpligtelserne, navnlig anholdelse og udlevering af personer, der var omfattet
af en arrestordre.
Et effektivt internationalt retssystem er baseret på den bredest mulige deltagelse blandt
deltagerstaterne i Romstatutten. Grenada, Tunesien, Filippinerne, Maldiverne, Kap
Verde og Vanuatu tilsluttede sig kredsen af stater fra forskellige kontinenter, der er parter
i Romstatutten, så antallet nåede op på 120. EU var fortsat fast besluttet på at fremme
universalitet som en del af dets stærke tilsagn over for domstolen, og dette foretages
gennem diplomatiske demarcher, den højtstående repræsentants personlige engagement,
indføjelse af klausuler i EU-aftaler med tredjelande samt støtte til domstolen og til
civilsamfundet. EU er vedblevet med at koordinere indsatsen med tredjelande såsom
Canada, Japan, Australien, Brasilien og Sydafrika. Dette partnerskab har gjort det muligt
for EU at være mere effektivt og skabe synergi ved effektiv fremme af domstolen.
71
I 2011 gennemførte EU tiltag til støtte for Romstatuttens universalitet og gennemførelse
i følgende lande og regionale organisationer: ASEAN, Armenien, Bahamas, Cambodja,
Cameroun, Kina, Den Demokratiske Republik Congo (Brazzaville), Egypten, El
Salvador, Guatemala, Jamaica, Kasakhstan, Kuwait, Kirgisistan, Mongoliet, Marokko,
Nepal, Qatar, Thailand, Togo, Tyrkiet, Ukraine og Vietnam.
Indtil videre er den reviderede Cotonouaftale fra 2005, der finder anvendelse på 76 lande
i Afrika, Vestindien og Stillehavet og EU, det eneste bindende retlige instrument, der
indeholder en ICC-relateret bestemmelse. Der er indtil videre opnået enighed om en
ICC-klausul i partnerskabs- og samarbejdsaftaler, handels-, udviklings- og
samarbejdsaftaler og associeringsaftaler med Indonesien, Korea, Sydafrika, Irak,
Mongoliet, Filippinerne, Vietnam, Singapore og Mellemamerika. Der forhandles for
øjeblikket om ICC-klausuler i partnerskabs- og samarbejdsaftaler og associeringsaftaler
med Australien, Thailand, Malaysia, Kina, Rusland, Ukraine, Republikken Moldova,
Armenien, Aserbajdsjan og Georgien.
Det europæiske net af kontaktpunkter vedrørende personer, som er ansvarlige for
folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, er et netværk af
nationale anklagere, der er specialiserede i disse forbrydelser. I 2011 holdt det sit 10. og
11. møde i henholdsvis april og november. På disse møder blev der bl.a. sat fokus på
samarbejdet mellem stater og mellem stater og internationale domstole,
medlemsstaternes anvendelse af eksterritorial jurisdiktion og beskyttelse af vidner.
72
EU opretholdt også sin bistand, der tager sigte på at genopbygge og styrke retsstaten på
nationalt plan, og støttede centrale civilsamfundsorganisationer, der arbejder for, at ICC
kan fungere effektivt, under Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder. Den globale koalition for Den Internationale Straffedomstol,
Parliamentarians for Global Action, Lawyers Without Borders, den kenyanske afdeling af
Den Internationale Juristkommission og mange andre arbejdede tæt sammen med EU.
Den Europæiske Udviklingsfond og stabilitetsinstrumentet finansierede projekter
vedrørende strafferet og retsopgør efter regimeskifte i Afrika, Asien og Oceanien.
ICC: casestudie af Kenya
Kenyas omstridte valg i 2007 resulterede i vold, og flere end tusind døde, flere hundrede
blev udsat for seksuelle overgreb og endnu flere tusinder blev gjort hjemløse. En
efterforskning, der blev udført af Den Internationale Straffedomstol (ICC), førte til
bekræftelse af anklagerne mod 4 ud af 6 personer, der af anklageren var udpeget som
mistænkte for at bære hovedansvaret for volden.
Fra begyndelsen af ICC's retsmøder i april 2011 har EU konsekvent fremhævet, at
retfærdighed, forsoning og ansvarliggørelse er afgørende for varig stabilitet i Kenya, og at
ICC's retssager udgør et vigtigt bidrag i denne sammenhæng. I den forbindelse
understregede den højtstående repræsentant offentligt betydningen af, at de udpegede
individer fortsat samarbejder fuldt ud med ICC, samt at Kenyas regering overholder sine
forpligtelser som deltagerstat i Romstatutten for ICC.
73
Civilsamfundet i Kenya har medvirket til at stille de personer, der var indblandet i volden
efter valget, for en domstol. Med støtte fra EIDHR har den kenyanske afdeling af Den
Internationale Juristkommission (ICJ Kenya) - en ngo, der har arbejdet i Kenya og andre
steder i Afrika for fremme af menneskerettigheder, retsstat og demokrati i mere end 50
år - ydet bistand i denne proces ved at anvende juridisk ekspertise og international bedste
praksis.
ICJ Kenya gør det klart, at ICC-processen er retlig og ikke politisk. Fremme af en
bredere forståelse for international strafferetspleje indebærer ligeledes en kraftig
opfordring fra ICJ Kenyas side til konsekvens i gennemførelsen af ICC-afgørelser, også i
andre situationer end den kenyanske. Som det mest fremtrædende eksempel udstedte
Kenyas højesteret - efter ansøgning fra ICJ Kenya - en foreløbig national arrestordre på
Sudans præsident Omar Al-Bashir (som er omfattet af to ICC-arrestordrer for folkedrab,
forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, der angiveligt er begået i Dafur),
hvis han nogensinde rejser til Kenya igen.
3.10.
Menneskerettigheder og terrorisme
I kampen mod terror lægger EU stor vægt på at sikre fuld og reel beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i Europa og i verden som
helhed. Effektive foranstaltninger til terrorbekæmpelse og beskyttelse af
menneskerettighederne er ikke modstridende, men komplementære mål, der gensidigt
styrker hinanden. Den Europæiske Unions strategiske forpligtelse, der er fastlagt i EU's
terrorbekæmpelsesstrategi, er meget klar i denne forbindelse: "at bekæmpe terrorisme
globalt med respekt for menneskerettighederne og at gøre Europa sikrere, så dets
borgere kan leve i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed."
74
EU har i erklæringer i FN bekræftet betydningen af at sikre respekten for
menneskerettighederne i bekæmpelsen af terrorisme. I EU's erklæring til FN's
symposium på højt plan om internationalt samarbejde om terrorbekæmpelse den
20. september 2011 understregede den højtstående repræsentant, at sikkerhed altid
hænger tæt sammen med demokrati og fungerende institutioner.
EU videreførte en detaljeret dialog med den juridiske rådgiver i USA's
Udenrigsministerium om folkeretten og terrorbekæmpelse. EU gentog sin opfordring til,
at tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo Bay blev lukket, fordi det mener, at
Guantánamofangernes langvarige frihedsberøvelse uden rettergang er ulovlig i henhold
til folkeretten. Ved en "uopsættelig" debat i Europa-Parlamentet den 9. juni 2011
bemærkede den højtstående repræsentant, at EU var bekymret over muligheden for, at
en Guantánamofange kunne blive idømt dødsstraf. Den højtstående repræsentant
oplyste, at EU nøje overvågede retssagen mod Muhammed al-Nashiri og fem andre
personer, som var tiltalt for medvirken ved terrorangrebene den 11. september 2001, og
regelmæssigt ville give udtryk for sine betænkeligheder ved dødsstraf og retfærdigheden
af retssagerne over for de amerikanske myndigheder.
EU ydede finansiel bistand til et FN-projekt for udformning af en regional handlingsplan
i Centralasien for gennemførelse af FN's globale terrorbekæmpelsesstrategi, hvor
overholdelse af menneskerettighederne spillede en vigtig rolle. EU ydede også en række
lande verden over teknisk bistand til forbedring af deres politimyndigheders og
strafferetlige systemers kapacitet til at efterforske og retsforfølge terrorhandlinger i
overensstemmelse med retsstatsprincippet og menneskerettighederne. I EuropaKommissionens og den højtstående repræsentants fælles meddelelse fra maj 2011 med
titlen "En ny tilgang til nabolande i forandring" nævnes betydningen af samarbejde med
europæiske partnerlande i naboskabet om bekæmpelse af terrorisme, og det understreges,
at EU er villigt til at udsende retsstatsmissioner for at støtte partnerlandenes
reformindsats inden for retssystemet og i sikkerhedssektoren.
75
EU deltog i lanceringen af det globale forum for terrorbekæmpelse (GCTF) i
september 2011. Ved lanceringen vedtog GCTF "Kairoerklæringen om
terrorbekæmpelse og retsstatsprincippet: effektiv terrorbekæmpelsespraksis på det
strafferetlige område".
3.11.
Ytringsfrihed, herunder "nye medier"
Ytringsfriheden, som er nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention,
betyder, at enhver har frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker uden
indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. EU er forpligtet til
at kæmpe for, at ytringsfriheden respekteres, og garantere, at mediernes pluralisme
respekteres.
I sin erklæring i anledning af verdensdagen for pressefrihed den 3. maj 2011 opfordrede
den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, alle stater til proaktivt at fremme
menings- og ytringsfrihed samt mediernes pluralisme og uafhængighed.
EU mener, at censur og chikane af journalister er uacceptabelt, og har højlydt givet
udtryk for bekymring over angreb på og anholdelser af journalister og begrænsninger i
deres arbejde. F.eks. erklærede den højtstående repræsentant den 4. maj 2011, at hun var
dybt bekymret over anholdelsen af Andrzej Poczobut, en journalist fra den polske avis
Gazeta Wyborcza, i Hviderusland, og den 27. december 2011 gav hun udtryk for EU's
dybe bekymring over dommen over de svenske journalister Martin Schibbye og Johan
Persson i henhold til den etiopiske terrorbekæmpelseserklæring.
76
I andre sager, hvor EU førte menneskerettighedsdialoger med tredjelande, f.eks. Kina og
Vietnam, rejste det spørgsmålet om informations- og mediefrihed bilateralt og gav udtryk
for bekymring over chikaneringen og forfølgelsen af uafhængige bloggere, journalister og
andre, der giver udtryk for deres politiske synspunkter.
I 2011 var EU fortsat rede til at samarbejde med andre ligesindede lande om at fremme
ytringsfriheden og adgangen til oplysninger, også via internettet, og undersøge
mulighederne for at skabe konsensus om internetpolitikker. G8 bekræftede dette i
Deauville-erklæringen om fornyede tilsagn om frihed og demokrati og Deauvilleerklæringen om Det Arabiske Forår. Flere lande og organisationer arbejder i øjeblikket
med relevante initiativer, der støtter ytringsfrihed på internettet.
EU er helt enigt i, at internettet er en vigtig vej til fremme af ytringsfriheden. Som en
udløber af den fælles meddelelse "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med
det sydlige Middelhavsområde" forpligtede Kommissionen sig til at udvikle værktøjer,
der i relevante tilfælde sætter EU i stand til at hjælpe civilsamfundsorganisationer eller
borgere med at omgå vilkårlige afbrydelser af adgangen til elektroniske
kommunikationsteknologier, herunder internettet. EU har for nylig offentliggjort "No
Disconnect"-strategien, som blev udformet for at opfylde EU's forpligtelse til at sikre, at
internettet og andre informations- og kommunikationsteknologier (IKT) kan vedblive
med at være en drivkraft bag politisk frihed, demokratisk udvikling og økonomisk vækst.
Målet er at yde vedvarende støtte til internetbrugere, bloggere og cyberaktivister, der
lever under autoritære styrer.
77
EU er stærkt imod alle uberettigede begrænsninger af adgangen til internettet og andre
nye medier, hvilket det har erklæret gentagne gange, f.eks. i Udenrigsrådets konklusioner
om Egypten i januar 2011, hvor det opfordrede de egyptiske myndigheder til omgående
at genetablere alle kommunikationsnet og sikre uhindret adgang til alle medier, herunder
internettet.
I 2011 anvendte EU også restriktive foranstaltninger til forsvar for ytringsfriheden. I
Kommissionens seneste GSP+-undersøgelse af Sri Lanka var regeringens stærke
mundtlige angreb på journalister og dens manglende indsats for at beskytte dem mod
fysisk vold en af årsagerne til forslaget om, at GSP+ skulle indstilles. I sine efterfølgende
forhandlinger med Sri Lankas regering om GSP+ opfordrede Kommissionen regeringen
til at løslade den fængslede journalist J.S. Tissainayagam og tage skridt til at sikre, at
journalister kunne udføre deres professionelle opgaver uden at blive chikaneret.
Under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder yder EU
også finansiel bistand til styrkelse af mediefriheden til en lang række internationale og
lokale civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremme mediefriheden og
bekæmpe krænkelse af journalisters rettigheder (mindst 30 igangværende projekter i
2011). De projekter, som EU støttede, tog sigte på at forbedre journalisters
erhvervsmæssige kapacitet, imødekomme presserende behov for beskyttelse, fremme
ytringsfrihed lovmæssigt og i praksis, ændre national lovgivning om massemedier i
overensstemmelse med internationale standarder og overvåge, om der skete krænkelser
af journalisters rettigheder.
3.12.
Forenings- og forsamlingsfrihed
Som nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har
enhver ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed på alle niveauer.
78
EU er stærkt imod alle uberettigede restriktioner i retten til frit at deltage i fredelige
forsamlinger. I januar 2011 gav den højtstående repræsentant f.eks. udtryk for stor
bekymring over meldingerne om, at fredelige demonstranter i Egypten var blevet
overfaldet af væbnede personer, og opfordrede indtrængende de egyptiske myndigheder
til omgående at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de retshåndhævende
myndigheder beskytter demonstranternes ret til forsamlingsfrihed.
Derudover beklagede den højtstående repræsentant offentligt i en erklæring af
17. februar 2011 volden mod fredelige demonstranter i Bahrain og opfordrede de
bahrainske myndigheder til fuldt ud at respektere og beskytte deres borgeres
grundlæggende rettigheder, herunder retten til at deltage i fredelige forsamlinger.
Foreningsfriheden er en frihed i henhold til verdenserklæringen om menneskerettigheder
og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Et stærkt
civilsamfund er afgørende for, at respekten for menneskerettighederne og demokratiet
kan fremmes. Civilsamfundet medvirkede til at skabe de forandringer, som Det Arabiske
Forår førte med sig. EU er dybt bekymret over udviklingen i 2011 med hensyn til
civilsamfundets situation i flere lande, for ngo'ers tilstedeværelse styrker demokratiet,
navnlig i samfund, der befinder sig i en udvikling hen imod overgang til demokrati. EU
støttede fortsat civilsamfundets rettigheder og opfordrede tredjelandes regeringer til at
beskytte og samarbejde med civilsamfundet. F.eks. opfordrede den højtstående
repræsentant den 30. december 2011 de egyptiske myndigheder til at tillade, at
civilsamfundsorganisationerne fortsatte deres arbejde til støtte for Egyptens overgang til
demokrati.
I andre sager, hvor EU førte menneskerettighedsdialoger med tredjelande, f.eks. Algeriet,
rejste EU spørgsmålet om foreningsfrihed bilateralt og understregede behovet for at
vedtage lovgivning i overensstemmelse med internationale standarder.
79
I 2011 fortsatte EU samarbejdet med internationale organisationer om at fremme retten
til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed. EU understregede, at det
er nødvendigt, at FN's Menneskerettighedsråd fastholder fokus på forenings- og
forsamlingsfriheden og yder konkret støtte til menneskerettighedsaktivister og
civilsamfundsorganisationer, som spiller en afgørende rolle for styrkelsen af demokratiet.
EU så med tilfredshed på udnævnelsen den 1. maj 2011 af Maina Kiai (Kenya) som FN's
særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til
foreningsfrihed.
EU benytter også offentligt diplomati til at fremme retten til frit at deltage i fredelige
forsamlinger og til foreningsfrihed, f.eks. tilrettelagde det flere seminarer og
workshopper for unge i Ruslands regioner, der drejede sig om internationale og russiske
retlige standarder for retten til forsamlingsfrihed.
EU ydede i 2011 under Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder finansiel bistand til en række internationale og lokale
civilsamfundsorganisationer for at styrke retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger
og til foreningsfrihed. Nogle projekter støttet af EU tog sigte på at udvikle
overvågningssystemer til foreningsfrihed, at fremme retlige standarder vedrørende retten
til forsamlingsfrihed, at informere offentligheden om retten til frit at deltage i fredelige
forsamlinger og at skabe netværksforbindelser med henblik på mere effektiv fremme og
beskyttelse af nævnte rettigheder.
80
3.13.
Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed
Mens der i 2011 skete en voldsom stigning i antallet af tilfælde af religiøs intolerance og
diskrimination, der var kommet til udtryk ved volds- og terrorhandlinger i forskellige
lande i verden, lagde EU fortsat vægt på at fremme og beskytte tanke-, samvittigheds-,
religions- og trosfrihed. Denne frihed beskytter retten til at have teistiske, ikketeistiske og
ateistiske overbevisninger samt retten til ikke at bekende sig til nogen religion. Den
indebærer også ret til af egen fri vilje at vælge, ændre eller afsværge sin religion eller tro.
EU er af den opfattelse, at forsvar af sådanne universelle principper er afgørende for
udviklingen af frie samfund.
Forskelsbehandling på grund af religion eller tro har længe vakt bekymring i alle dele af
verden, og personer, der tilhører bestemte trossamfund, er stadig udsatte i mange lande.
Desuden er lovgivning om krænkelse af religioner ofte blevet anvendt til at mishandle
religiøse mindretal og begrænse menings- og ytringsfriheden samt religions- og
trosfriheden, som er uløseligt forbundet. Ytringsfriheden spiller også en vigtig rolle i
kampen mod intolerance.
I overensstemmelse sine tidligere konklusioner af 16. november 2009 vedtog Rådet for
Almindelige Anliggender den 21. februar 2001 konklusioner, hvorved det bekræftede
EU's stærke engagement i religions- og trosfrihed og mindede om behovet for at
beskytte denne frihed overalt og for alle. De understregede det faktum, at det er staternes
primære pligt at beskytte deres borgere, herunder også personer, der tilhører religiøse
mindretal, og alle mennesker, der lever under deres jurisdiktion, og garantere deres
rettigheder. Alle personer, der tilhører religiøse mindretal, bør frit kunne praktisere deres
religion og dyrke deres tro, individuelt eller sammen med andre, uden at skulle frygte
intolerance og angreb.
81
EU mindede efterfølgende alle EU-delegationer om, at de sammen med
medlemsstaterne bør spille en afgørende rolle for at få en håndgribelig positiv
indvirkning, hvad angår respekten for religions- og trosfrihed i tredjelande, hvor denne
grundlæggende menneskerettighed krænkes. EU-delegationerne blev derfor formelt
anmodet om at iværksætte tiltag for at skabe bevidsthed om spørgsmålet blandt
diplomater, at have systematiske drøftelser med myndighederne i partnerlandene om
religions- og trosfrihed, navnlig i de lande, hvor den opleves som et stort problem, og at
etablere kontakter med lokale menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder med sådanne
rettigheder. I løbet af året har delegationerne også været involveret i tæt overvågning af
begrænsninger i religions- og trosfriheden i deres respektive værtslande. Deres
vurderinger af de lokale situationer, som foreligger for mere end 100 lande, skal
anvendes af den højtstående repræsentant i den rapport, der skal forelægges Rådet, om
de foranstaltninger, der er truffet om religions- og trosfrihed, og om konkrete forslag til
yderligere styrkelse af EU's indsats i denne henseende.
I 2011 har EU i stigende grad anvendt eksisterende redskaber på bilateralt og
multilateralt plan for at fremme og beskytte religions- og trosfrihed mere effektivt. Ad
hoc-COHOM-taskforcen vedrørende religions- og trosfrihed støttede fortsat
gennemførelsen af EU's forbedrede foranstaltninger og var med til at udarbejde
retningslinjer for EU-diplomaters opgaver. Emnet har indgået i den undervisning i
menneskerettigheder, som EU-personale har fået, bl.a. i form af et specifikt kursus i
ytringsfrihed og religions- og trosfrihed, som blev afholdt i november 2011.
I forbindelser med tredjelande er spørgsmål om tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed
systematisk blev rejst over for en lang række samtalepartnere på forskellige niveauer af
den politiske dialog, herunder i menneskerettighedsdialoger og -konsultationer med f.eks.
Algeriet, Kina, Egypten, Indien, Indonesien, Pakistan, Tyrkiet, Vietnam, USA og Den
Afrikanske Union.
82
EU har haft bilaterale drøftelser med flere lande om den afgørende betydning af denne
universelle menneskerettighed og har undersøgt mulighederne for yderligere samarbejde,
herunder på de multilaterale fora. I disse dialoger har EU givet udtryk for bekymring
over gennemførelsen af denne rettighed og religiøse mindretals situation. Når det har
været påkrævet på grund af alvorlige krænkelser og bekymringer vedrørende
religionsfrihed og dermed forbundet intolerance og forskelsbehandling, har EU givet
udtryk for sine synspunkter ad diplomatiske kanaler og via offentlige erklæringer og
rådskonklusioner, f.eks. for så vidt angår Egypten, Nigeria, Iran, Irak og Pakistan. Det
slår fortsat til lyd for fuld respekt for tanke- og samvittighedsfrihed i overensstemmelse
med de internationale standarder. Derudover vil den nuværende proces med at udvikle
landestrategier om menneskerettigheder give mulighed for, at EU kan fokusere sin
indsats på lande, hvor religions- og trosfrihed er en prioritet.
EU's indsats har også fundet sted på multilateralt plan, navnlig i Menneskerettighedsrådet
i Genève og i FN's Generalforsamling i New York. Der blev lagt vægt på at konsolidere
enigheden om behovet for at bekæmpe religiøs intolerance og samtidig undgå, at
begrebet religionskrænkelse påberåbes som en menneskerettighedsstandard. Et sådant
begreb, der sigter mod at beskytte religioner som sådan, snarere end personer, der
udsættes for diskrimination, er skadeligt for andre centrale menneskerettigheder, f.eks.
ytringsfriheden og navnlig for retten til religions- og trosfrihed som sådan. På den 16.
samling i Menneskerettighedsrådet i marts 2011 skete der et vigtigt gennembrud med
vedtagelsen ved konsensus af resolution 16/18, idet Den Islamiske
Samarbejdsorganisations (OIC) for første gang undlod at inkludere begrebet
religionskrænkelse i sin resolution, der nu bærer titlen "Bekæmpelse af intolerance over
for, negative stereotyper om, stigmatisering og diskrimination af samt vold og
tilskyndelse til vold mod personer på grund af religion eller tro". Den indsats, som
Pakistan og USA ydede med støtte fra EU, var medvirkende til dette resultat. Den
traditionelle EU-resolution om religions- og trosfrihed blev også vedtaget uden
afstemning (resolution 16/13).
83
Højtstående repræsentant Catherine Ashton og flere udenrigsministre fra EU's
medlemsstater deltog i mødet i Istanbul (indledningen på den såkaldte Istanbulproces)
om bekæmpelse af religiøs intolerance, som OIC og USA havde indkaldt til i juni 2011,
og som havde til formål at konsolidere de resultater, der var opnået i Genève, med
henblik på den kommende 66. samling i FN's Generalforsamling. OIC og USA, der i
fællesskab ledte mødet, opfordrede i deres pressemeddelelse til gennemførelse af
resolution 16/18 og henviste samtidig til andre resolutioner om religions- og trosfrihed,
der er vedtaget ved konsensus.
På den 66. samling i FN's Generalforsamling sigtede EU mod at konsolidere de
foregående års resultater med hensyn til sin egen resolution om afskaffelse af alle former
for intolerance og diskrimination på grund af religion og tro og samtidig at sikre
bekræftelse af den konsensussøgende tilgang, som OIC vedtog i Genève. Disse mål blev
nået med vedtagelsen uden afstemning den 19. december 2011 af den af EU
sponsorerede resolution 66/168 og den af OIC sponsorerede resolution 66/197 om
bekæmpelse af intolerance over for, negative stereotyper om, stigmatisering og
diskrimination af samt vold og tilskyndelse til vold mod personer på grund af religion
eller tro.
3.14.
Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelle
I hele verden blev kønsidentitet og seksuel orientering fortsat i 2011 misbrugt som
påskud for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Lesbiske, bøsser, biseksuelle,
transkønnede og interseksuelle (LGBTI) blev fortsat udsat for forfølgelse, diskrimination
og grov mishandling, som ofte omfattede ekstreme former for vold. Omkring 80 stater
kriminaliserede stadig frivillige forhold mellem personer af samme køn, og syv stater
foreskrev ligefrem dødsstraf.
84
EU er stærkt engageret i enhver persons ret til at være omfattet af alle
menneskerettighederne uden forskelsbehandling. For at markere dette engagement og
give EU's personale et operationelt værktøjssæt med henblik på at fremme og beskytte
menneskerettighederne for alle uanset seksuel orientering eller kønsidentitet vedtog EU i
juni 2010 et værktøjssæt til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for
lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT).
Den 17. maj 2011, den internationale dag mod homofobi, udsendte den højtstående
repræsentant Catherine Ashton en erklæring på EU's vegne, hvori hun bekræftede "Den
Europæiske Unions – og [sit] eget – stærke engagement i enhver persons ret til at være
omfattet af alle menneskerettighederne uden forskelsbehandling".
I 2011 var EU fortsat aktivt involveret i multilaterale bestræbelser, navnlig i FN, på at
bekæmpe forskelsbehandling, herunder på grund af seksuel orientering eller
kønsidentitet. EU udtrykte stor tilfredshed med fælleserklæringen fra FN's
Menneskerettighedsråd den 22. marts 2011 på vegne af 85 lande fra alle kontinenter med
titlen Ending acts of violence and related human rights violations based on sexual
orientation and gender identity. 15 EU medlemsstater var med i den gruppe, der
arbejdede med at udarbejde denne erklæring, og alle EU medlemsstater støttede fuldt op
om dette initiativ.
EU udtrykte også stor tilfredshed med den banebrydende resolution om
menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet (forelagt af Sydafrika), som
blev vedtaget den 17. juni 2011 med 23 stemmer for i FN's Menneskerettighedsråd. De
EU-medlemsstater, der er medlemmer af Menneskerettighedsrådet, stemte for, og der
var enighed om afstemningen i Den Europæiske Union som helhed
85
I FN i New York udtrykte EU tilfredshed med OHCHR's aktiviteter vedrørende LGBTspørgsmål og bidrog som medlem af en tværregional LGBT-kernegruppe til at øge
kendskabet og skaffe støtte til dette spørgsmål. EU deltog aktivt i tilrettelæggelsen af et
parallelt arrangement den 8. december 2011 i FN i New York - med titlen Stop Bullying,
Ending Violence and Discrimination Based on Sexual Orientation and Gender Identity.
På regionalt plan støttede EU fortsat Europarådets arbejde med LGBT-personers
menneskerettigheder, navnlig gennem Europarådets anbefaling om foranstaltninger til
bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, der
blev vedtaget den 31. marts 2010.
På bilateralt plan anvendte EU fortsat sine menneskerettighedsdialoger med tredjelande
til at fremme ikkeforskelsbehandling i forhold til LGBTI-personer, og flere offentlige
erklæringer/demarcher er blevet anvendt til at markere EU's holdning til LGBTIspørgsmål, herunder imod homofobiske handlinger og til fordel for afkriminalisering af
homoseksuelle forhold.
Gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder støttede
EU fortsat flere organisationer, der forsvarer LGBTI-personers rettigheder eller
beskytter LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere, ved at give dem mulighed for at
udfordre homofobiske love og diskrimination mod LGBTI-personer, øge kendskabet i
den brede offentlighed til den diskrimination og vold, som seksuelle mindretal udsættes
for, bekæmpe den og yde nødhjælp (fra psykosocial og medicinsk bistand til formidlingsog reintegrationsbistand) til de mest sårbare LGBTI-personer, som har behov for en
sådan støtte.
86
En resolution, der blev forelagt af Sydafrika om menneskerettigheder, seksuel orientering
og kønsidentitet (A/HRC/17/L.9/Rev.1) blev vedtaget i FN's Menneskerettighedsråd
den 17. juni 2011 med 23 stemmer for og 19 imod, mens 3 undlod at stemme. Dette er
første gang, at et FN-organ har godkendt en resolution, der stadfæster LGBTI-personers
rettigheder.
I resolutionen, der minder om, at menneskerettighederne er universelle, gives der udtryk
for alvorlig bekymring over den vold og diskrimination, som enkeltpersoner udsættes for
på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
Resolutionens operationelle bestemmelse pålægger Kontoret for FN's Højkommissær for
Menneskerettigheder Navi Pillay inden udgangen af december 2011 at gennemføre den
første FN-undersøgelse om diskriminerende love og praksisser samt voldshandlinger
mod enkeltpersoner på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet i hele
verden. Resolutionen beslutter også at indkalde til en paneldrøftelse på 19. samling i FN's
Menneskerettighedsråd for at drøfte de faktiske forhold i undersøgelsen og en passende
opfølgning af anbefalingerne i undersøgelsen.
3.15.
Menneskerettigheder og erhvervslivet, herunder VSA
Der var adskillige eksempler på vigtig udvikling i EU's politik for erhvervslivet og
menneskerettigheder både inden for EU og i EU's eksterne forbindelser.
87
Europa-Kommissionen vedtog i oktober 2011 en ny meddelelse med titlen "En ny EUstrategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar", som lægger stor vægt på
menneskerettigheder i VSA-konceptet og flere gange henviser til FN's vejledende
principper om erhvervslivet og menneskerettigheder. Navnlig nævner EuropaKommissionen specifikt menneskerettigheder som et af de aspekter, som
virksomhederne bør indarbejde i deres aktiviteter og strategi for at leve op til deres
sociale ansvar, den anerkender FN's vejledende principper som grundlæggende
internationalt anerkendte principper og retningslinjer for VSA og den erklærer, at den
forventer, at alle europæiske virksomheder overholder deres ansvar for at respektere
menneskerettighederne, jf. FN's vejledende principper.
Europa-Kommissionen påtænkte også nogle konkrete foranstaltninger vedrørende
erhvervslivet og menneskerettigheder, som skulle iværksættes i 2012-2013. Den har
iværksat en proces til formulering af retningslinjer vedrørende menneskerettigheder i tre
erhvervssektorer (arbejdsformidlingskontorer og rekrutteringsbureauer, IKT og olie og
gas) samt retningslinjer for små og mellemstore virksomheder på grundlag af FN's
vejledende principper. Den har også forpligtet sig til at offentliggøre en rapport om EU's
prioriteter med hensyn til gennemførelsen af FN's vejledende principper, og den vil
skabe en bedre forståelse af de udfordringer, virksomhederne står over for, når de er
aktive i lande, hvor staten ikke fuldt ud opfylder sin forpligtelse til at beskytte
menneskerettighederne. Europa-Kommissionen har også opfordret medlemsstaterne til
at formulere deres egne nationale planer for gennemførelsen af FN's vejledende
principper. Kommissionen har tilbudt at hjælpe dem med dette.
I begyndelsen af 2011 offentliggjorde Kommissionen endvidere en undersøgelse om
ansvarlig styring af forsyningskæden med særlig henvisning til FN's ramme for
erhvervslivet og menneskerettigheder. I undersøgelsen var der udvalgt fem problemer
vedrørende styring af forsyningskæden, som blev undersøgt i forhold til tre
industrisektorer, der er vigtige for EU. Kommissionen arbejder med de anbefalinger, der
88
er en konsekvens af undersøgelsen.
89
Året igennem har EU aktivt støttet initiativer vedrørende erhvervslivet og
menneskerettigheder i multilaterale fora. EU støttede stærkt "FN's vejledende principper
om erhvervslivet og menneskerettigheder: gennemførelse af FN's ramme for beskyttelse,
overholdelse og afhjælpning". I januar 2011 fremsendte EU sine bemærkninger til
udkastet til FN's vejledende principper, og efterfølgende støttede det
Menneskerettighedsrådets godkendelse af dem i Genève i juni 2011. EU gav udtryk for,
at det var rede til at samarbejde tæt med den nyligt oprettede FN-arbejdsgruppe
vedrørende menneskerettigheder og transnationale virksomheder og andre
erhvervsvirksomheder, som har ansvar for at fremme effektiv udbredelse og
gennemførelse af FN's vejledende principper. EU sendte et bidrag med forslag inden
arbejdsgruppens første møde i januar 2012 med henblik på at drøfte dens
arbejdsprogram. EU bidragede også til ajourføringen af OECD's retningslinjer for
multinationale selskaber, som blev vedtaget i maj 2011, og som integrerer FN's ramme
for erhvervslivet og menneskerettigheder i et nyt kapitel om menneskerettigheder og
begrebet rettidig omhu i forsyningskæden. OECD's retningslinjer vil således være
referencerammen for EU's forventninger til ansvarlig adfærd i erhvervslivet i forbindelse
med EU's handels- og investeringspolitik. EU støttede også yderligere initiativer på
multilateralt plan, f.eks. FN's Global Compact (dvs. den virksomhedsplatform – oprettet
af FN's daværende generalsekretær Kofi Annan – som er fælles for virksomheder, der er
villige til at afstemme deres operationer og strategier med 10 universelt anerkendte
principper på områderne menneskerettigheder, arbejde, miljø og
korruptionsbekæmpelse).
90
EU tog også spørgsmålet om erhvervslivet og menneskerettigheder op i bilaterale
forbindelser med tredjelande. Nogle af initiativerne er: et civilsamfundsseminar i
Bangladesh om menneskerettigheder og anstændigt arbejde, et civilsamfundsseminar i
Chile om menneskerettigheder og virksomheders ansvar og et ekspertseminar om VSA i
Singapore. EU drøftede også erhvervslivet og menneskerettigheder med en række
tredjelande inden for rammerne af de regelmæssige menneskerettighedsdialoger. Endelig
støttede EU gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder tiltag ledet af civilsamfundsorganisationer, som tog sigte på at sikre,
at europæiske selskaber, der opererer i tredjelande, overholder og respekterer
menneskerettighederne. Eksempelvis støtter Det Europæiske Instrument for Demokrati
og Menneskerettigheder (EIDHR) Clean Clothes-kampagnen, en alliance af
organisationer i 15 europæiske lande, i gennemførelsen af et projekt med sigte på at øge
respekten for økonomiske og sociale rettigheder i de globale forsyningskæder tilhørende
beklædningsvirksomheder i over 30 lande, der opererer internationalt.
I yderligere to projekter, der finansieres under EIDHR, indgår spørgsmålet om
erhvervslivet og menneskerettigheder i aktiviteterne. Et globalt projekt rettet mod 70
lande har til formål at forbedre lokale jordrettighedsforkæmperes muligheder for at
forsvare deres rettigheder over naturressourcer, at kritisere den manglende
gennemsigtighed i kontrakter mellem stater og private selskaber og at føre dialog med
regeringer og udvindingsvirksomheder i lande, hvor der er konflikter om
ressourceudvinding. Et projekt om forkæmpere for oprindelige folks rettigheder i
Sydøstasien omfatter en specifik plan om at gennemføre en tematisk undersøgelse om
virksomhedernes sociale ansvar, menneskerettigheder og oprindelige folk, hvis der er
mange jordrelaterede problemer.
91
FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder er kulminationen
på seks års arbejde ledet af professor John Ruggie, der var FN's generalsekretærs særlige
repræsentant for erhvervslivet og menneskerettigheder fra 2005 til 2011. FN's vejledende
principper giver standarder for, hvordan det sikres, at virksomheder ikke bidrager til
krænkelse af menneskerettighederne. FN's vejledende principper er struktureret i tre
adskilte, men indbyrdes forbundne søjler: statens pligt til at beskytte mod tredjemands,
herunder virksomheders, krænkelser af menneskerettighederne gennem passende
politikker, lovgivning og afgørelser, virksomheders ansvar for at overholde
menneskerettighederne, hvilket dybest set betyder, at de skal handle med rettidig omhu
for at undgå at krænke andres rettigheder, og behovet for, at ofre får øget adgang til
effektive retsmidler, såvel indenretsligt som udenretsligt.
3.16.
Demokratistøtte
En ny europæisk naboskabspolitik
I den fælles meddelelse af 25. maj 2011 fra Unionens højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen "En ny tilgang til
nabolande i forandring" skitseres EU's nye vision for den europæiske naboskabspolitik.
Den er baseret på gensidig ansvarlighed og fælles tilslutning til universelle værdier som
menneskerettigheder, demokrati og retsstat. Den indebærer en langt højere grad af
differentiering i tråd med et "mere for mere"-princip, der sætter det enkelte partnerland i
stand til at udvikle sine forbindelser med EU i overensstemmelse med dets egne
bestræbelser, behov og kapacitet med øget finansiel EU-bistand til de lande, der
iværksætter modige reformer.
92
Den nye politikramme sikrer navnlig støtte til et velforankret demokrati og partnerskab
med samfundet, støtte til bæredygtig økonomisk og social udvikling, vækst og
jobskabelse, styrkelse af handelsforbindelserne, fremme af yderligere mobilitet og
styrkelse af regionale partnerskaber. En civilsamfundsfacilitet til en værdi af
26,4 mio. EUR, der tager sigte på at styrke civilsamfundets kapacitet til at fremme
reformer og øge den offentlige ansvarlighed i nabolandene, blev lanceret i
september 2011.
Som reaktion på Det Arabiske Forår tog EU straks skridt til hurtigt og effektivt at
håndtere de udfordringer, som udviklingen har skabt, bestående af især humanitær
bistand til og civil beskyttelse i regionen (indtil videre 80,5 mio. EUR) samt en række
foranstaltninger i forbindelse med støtte til overgangen til demokrati og bistand til fattige
områder. I 2011 ydede EU navnlig betydelig støtte til valgene i Tunesien, Marokko og
Egypten.
Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder ydede ekstraordinær
støtte i Tunesien, Libyen og Egypten ved at anvende den eksisterende fleksibilitet til at
støtte bl.a. medier, politiske partier og civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig
med indenlandsk valgobservation.
Andre initiativer, navnlig Den Europæiske Demokratifond, forventes snart at være
operationel.
93
Dagsordenen for forandring
På grundlag af handlingsdagsordenen og ENP-revisionen indfører den nye politik for
udviklingssamarbejde – dagsordenen for forandring - en differentieret EU-strategi over
for partnerlande, og den søger at koncentrere det fremtidige samarbejde om to
prioriterede områder:
• respekt for menneskerettighederne, demokrati og andre vigtige aspekter af god
regeringsførelse og
• inklusiv og bæredygtig vækst til støtte for menneskelig udvikling.
Dagsordenen for forandring fastsætter, at "god regeringsførelse i politisk, økonomisk,
social og miljømæssig sammenhæng har afgørende betydning for en inklusiv og
bæredygtig udvikling. EU-støtte til god regeringsførelse bør indtage en mere
fremtrædende plads i alle partnerskaber, idet der især bør skabes incitamenter til at
iværksætte resultatorienterede reformer og sættes fokus på partnerlandenes forpligtelser
til at respektere menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet og til at
imødekomme deres befolkningers ønsker og behov."
Respekt for ejerskab, dialog mellem partnere og fokus på incitamenter til at iværksætte
resultatorienterede reformer er hovedprincipperne for EU's støtte til demokratisk
regeringsførelse. Erfaringen viser, at vi er nødt til at gå videre end statsligt ejerskab og i
højere grad basere os på et bredt demokratisk ejerskab eller i det mindste støtte dets
etablering.
På grundlag af principperne om differentiering mellem partnerlandene skal EU's strategi
bygge på den rette blanding af instrumenter og bistandsordninger på nationalt plan.
Partnerlande, der viser et klart engagement og tydelige fremskridt med hensyn til respekt
for menneskerettighederne og demokratiske reformer, kan f.eks. drage fordel af
muligheden for EU's generelle budgetstøtte.
94
Nye finansielle overslag
Kommissionen fremsatte den 7. december sit forslag til den næste flerårige finansielle
ramme (FFR) for 2014-2020. Budgetforslagene tager sigte på at støtte Kommissionens
nye strategi - "dagsordenen for forandring"- for at koncentrere EU's bistand om færre
sektorer, støtte demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse samt skabe
inklusiv og bæredygtig vækst. Sammen med "mere for mere"-strategien vil dette
potentielt give mulighed for yderligere midler til demokratistøtte gennem alle de
geografiske instrumenter (det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument,
instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde) og Den Europæiske
Udviklingsfond.
3.17.
Støtte i forbindelse med valg
Den Europæiske Union mener, at en ægte, gennemsigtig og fredelig valgproces er et
afgørende grundlag for udøvelse af menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og et
velfungerende demokrati. EU er en af de førende globale aktører for så vidt angår støtte
til valghandlinger; den strategi, der anvendes, er skitseret i Kommissionens meddelelse
fra 2000 om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning. De vigtigste elementer i
EU's støtte til valghandlinger er EU's valgobservationsmissioner (EOM'er) og
valgekspertmissioner (EEM'er) samt valgbistand og støtte til nationale upartiske
observatører. Der er betydelig komplementaritet mellem målene for disse aktiviteter,
eftersom resultatet af anbefalingerne fra EOM'er og EEM'er er indarbejdet i fremtidig
valgbistand og bredere demokratistøtte.
95
3.18.
Valgobservationsmissioner (EOM'er)
Listen over lande, der prioriteres i forbindelse med EOM'er, blev fastlagt ved den
højtstående repræsentants beslutning efter høring af Europa-Parlamentet
(valgkoordineringsgruppen) og medlemsstaterne (Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske
Komité (PSC)). Ti valgobservationsmissioner fandt sted i 2011, som omfattede en
grundig evaluering af processerne, opbygning af vælgernes tillid og udarbejdelse af
detaljerede og konstruktive anbefalinger om, hvordan rammerne for og afholdelsen af
fremtidige valg kan forbedres, og de demokratiske institutioner kan styrkes.
EU's vurderingsmission analyserede vælgerregistreringen i Sudan fra den 15.
november 2010 til den 8. januar 2011 og konkluderede, at den generelt fandt sted på en
tilfredsstillende måde. Vurderingen af og konklusionerne vedrørende
vælgerregistreringen bidrog til analysen foretaget af den EU EOM, der blev udsendt for
at observere folkeafstemningen i det sydlige Sudan, som fandt sted fra den 9. til den 15.
januar 2011. 104 observatører blev udsendt som led i den mission, der blev ledet af
Véronique de Keyser (MEP), og de vurderede, at folkeafstemningen var troværdig og
velorganiseret.
EU EOM observerede både præsident- og parlamentsvalget i Niger, hvor første runde
fandt sted den 31. januar 2011. Den ledende observatør var Santiago Fisas Ayxelà. 40
observatører blev udsendt til landet. Begge runder af præsident- og parlamentsvalget
forløb tilfredsstillende for så vidt angår afholdelsen af valget og i politisk henseende.
EOM spillede en nøglerolle med hensyn til at øge troværdigheden af dette vigtige valg,
som skulle føre til, at en militærjunta frivilligt overgiver magten til en civil regering.
96
EOM'en ledet af Louis Michel (MEP) observerede det parlamentsvalg, der fandt sted
den 13. februar i Tchad, hvor 70 observatører blev udsendt i hele landet. Valgprocessen
blev ledet af en valgkommission, der havde kapacitetsvanskeligheder, og det samlede
antal af konkurrerende kandidater ved valget skal øges betydeligt i fremtiden. Takket
være nogle forbedringer af valgprocessen siden sidste valg havde den politiske
opposition ikke desto mindre større mulighed for at deltage i valgprocessen, og den er
bedre repræsenteret i parlamentet. EOM medvirkede aktivt til denne samlede forbedring
af processen.
Ugandas andet flerpartivalg, der blev afholdt den 18. februar 2011, blev observeret af en
EOM bestående af 110 observatører og ledet af Edward Scicluna (MEP). Valget viste
nogle forbedringer siden det foregående valg i 2006. Valgprocessen blev imidlertid
skæmmet af undgåelige administrative og logistiske mangler, der førte til, at et
uacceptabelt højt antal ugandiske borgere fik frataget stemmeretten. Endvidere
udnyttede de siddende magthavere deres position i et sådant omfang, at det i alvorlig
grad hindrede lige vilkår for de konkurrerende kandidater og politiske partier.
En EU EOM bestående af 120 observatører blev udsendt til valget i april 2011 i Nigeria
med Alojz Peterle (MEP) som ledende observatør. EU EOM'en kunne konkludere, at
præsidentvalget havde været det mest troværdige valg, der er blevet afholdt i Nigeria
siden genindførelsen af demokratiet. EU EOM'ens intervention var afgørende, da valget
måtte udskydes en uge på grund af logistiske problemer, og bidrog til at sikre, at
valgmyndighedernes troværdighed kunne genskabes. Den bidrog også til at gøre
reaktionen fra det internationale samfunds side sammenhængende og konsekvent.
97
En EU EOM observerede anden runde af det præsidentvalg, der fandt sted den 5. juni i
Peru. Den ledende observatør var José Ignacio Salafranca (MEP). Valgprocessen blev
gennemført af de lokale valgmyndigheder med gennemsigtighed, professionalisme og
dedikation. Samarbejdet mellem EU og Organisationen af Amerikanske Stater forløb
rigtig godt og kan fremhæves som et eksempel på god praksis. EU-missionens synlighed
var særlig høj i landet og medvirkede således til en styrkelse af de politiske bånd mellem
EU og Peru.
Den EU EOM, der blev ledet af Michael Gahler (MEP), med deltagelse af 163
observatører, blev udsendt for at overvåge det første demokratiske valg i Tunesien, der
blev afholdt den 23. oktober. Missionen konkluderede, at valget til den
forfatningsgivende forsamling var et opmuntrende skridt på vejen mod demokrati på
trods af mangler med hensyn til processens gennemsigtighed. I forbindelse med dette
valg har EU for første gang observeret stemmeafgivning i udlandet.
Den EU EOM, der blev ledet af Maria Muñiz de Urquiza, observerede det præsident- og
parlamentsvalg, der blev afholdt den 20. september i Zambia. Missionen udsendte 120
observatører. Dette valg blev afholdt på en gennemsigtig og troværdig måde ifølge de
observationer, der blev foretaget af både EU EOM'en og de andre internationale og
regionale valgobservationsmissioner, der var til stede. Regionale principper og
internationale forpligtelser til at afholde periodiske og ægte valg blev for det meste
overholdt, men reformen af de vigtigste aspekter af valgsystemet skal overholde disse
fuldt ud under fremtidige valg.
I forbindelse med valget den 6. november i Nicaragua udsendte EU en EOM ledet af
Luis Yáñez (MEP) og bestående af 90 observatører. Missionen vurderede, at
valgprocessen ikke overholdt de internationale normer for demokratiske valg, navnlig på
grund af valgadministrationsorganets manglende uafhængighed og manglende
akkreditering af de vigtigste observatørgrupper og repræsentanter for det største
98
oppositionsparti.
99
I anledning af præsident- og parlamentsvalget den 28. november i Den Demokratiske
Republik Congo udsendte EU 147 observatører som led i den mission, der blev ledet af
Mariya Nedelcheva (MEP). EOM'en roste befolkningens omfattende deltagelse i det
andet flerpartivalg, men beklagede den utilstrækkelige forberedelse og håndtering af
processen. Den manglende gennemsigtighed i afgørende faser af processen såsom
optælling og indsamling af resultaterne underminerede navnlig dette valgs troværdighed.
Delegationen fra Europa-Parlamentet medvirkede til at gøre alle EU EOM'erne mere
synlige og ydede et værdifuldt bidrag i form af vurderingen af missionerne.
EU gjorde en øget indsats for at drøfte anbefalingerne fra EOM'erne på det politiske og
tekniske plan med henblik på at tilskynde myndighederne til gennemføre de nødvendige
reformer. Opfølgning af EOM'er er en central del af EU's bredere støtte til demokrati.
3.19.
Valgekspertmissioner (EEM'er)
I betragtning af de begrænsede disponible ressourcer og de mange vigtige valg, der
afholdes rundt om i verden i et givet år, er EU ikke i stand til at imødekomme alle
anmodninger om udsendelse af en valgobservationsmission. Det kan dog også udsende
en række valgekspertmissioner (EEM'er), der har mandat til at give input til
tillidsopbyggende skridt både under og efter en valgproces. Sådanne missioner foretager
en detaljeret analyse af den igangværende valgproces og aflægger rapport til de relevante
valginteressenter i landet og til EU's institutioner, hvori de fremsætter anbefalinger.
EEM'er er ikke observationsmissioner og fremsætter ikke offentlige erklæringer om
valgprocessen.
100
I 2011 blev der udsendt otte valgekspertmissioner til Haiti (i marts), Benin (i marts og
april), Thailand (i juni og juli), Guatemala (i september og november), Liberia (i oktober
og november), Gambia (i november), Marokko (i november) og Elfenbenskysten (i
december).
3.20.
Valgbistand
I 2011 ydede EU fortsat valgbistand til en række lande, herunder Haiti, DRC, Tunesien,
Zimbabwe og El Salvador. Uden at reducere sin verdensomspændende indsats og fokus
har EU øget sin støtte til den demokratiseringsbølge, der finder sted i det sydlige
Middelhavsområde og Mellemøsten. Der ydes eller forberedes støtte til de demokratiske
reformprocesser i Jordan, Libyen og Egypten.
I løbet af de seneste syv år (2005-2011) har EU anvendt næsten 700 mio. EUR eller ca.
100 mio. EUR om året på valgbistand. Midlerne kommer fra geografiske instrumenter
såsom EUF (Den Europæiske Udviklingsfond), ENPI (det europæiske naboskabs- og
partnerskabsinstrument) og DCI (instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde).
De kommer også fra stabilitetsinstrumentet og EIDHR (Det Europæiske Instrument for
Demokrati og Menneskerettigheder). EU's valgbistand omfatter kapacitetsopbygning
samt teknisk og materiel støtte til valgprocesser i næsten 60 lande. Næsten to tredjedele
af støtten er anvendt i Afrika syd for Sahara. En stor del af støtten gik til
postkonfliktlande såsom DRC, Afghanistan, Sudan, Elfenbenskysten og Irak. EU's
valgbistandsprogrammer beskæftiger sig ikke med valgbegivenheden, men følger snarere
en valgcyklustilgang.
101
De er i de fleste tilfælde brede og omfattende og består af teknisk bistand samt materiel
støtte til valghandlingerne. Støttemodtagerne er EMB'er (valgadministrationsorganer)
samt de vigtigste interessenter i forbindelse med en valgproces: civilsamfundet, politiske
partier, medier, parlamentet/ministerier med ansvar for retlige reformer og
sikkerhedstjenester. En så omfattende støtte bygger på idéen om, at interessenternes
fulde og ansvarlige deltagelse i en valgproces giver mulighed for et delt ejerskab og kan
bidrage til generel accept af processen og dens resultater.
Vælgerregistrering kræver, bl.a. fordi partnerlandene hyppigt vedtager biometriske
dataindsamlingssystemer, i stigende grad særlig fokus og i visse tilfælde et selvstændigt
program. Dette fører i nogle sammenhænge til udformning af programmer, der samtidig
kan håndtere vælgerregistrering og fremme moderniseringen af personregisteret.
Udvikling af viden og politik samt samarbejde med hovedaktørerne på
valgbistandsområdet vil fortsat være prioriteter for EU. En tematisk workshop om valg,
vold og konfliktforebyggelse med inddragelse af repræsentanter for valgkommissioner i
mange udviklingslande fandt sted i juni 2011. I forbindelse med workshoppen, der blev
afholdt i samarbejde med UNDP, blev der udarbejdet en sammenfattende rapport. I
forbindelse med den strategiske partnerskabsaftale mellem FN og EU afholdt UNDP
også generelle kurser om valgbistandsprogrammer i begyndelsen af 2011.
102
Casestudie - Støtte til den liberianske valgcyklus 2010-2012
Et EU-bidrag på 7 mio. EUR til en basketfond med fælles donorer (forvaltet af UNDP)
Efter mere end et årti med borgerkrig satte Liberia i 2003 kurs mod genopretning efter
Accrafredsaftalen. Præsident- og parlamentsvalget i 2011, der var det andet valg siden
krigen, var et stort skridt i retning af konsolidering af landets demokrati.
EU's valgbistandsprogrammer i Liberia sigter mod at udbygge den demokratiske proces
ved at støtte den nationale valgkommission og centrale valginteressenter gennem hele
valgprocessen, bidrage til valgreformer og styrke forbindelserne mellem valg og
parlamentarisk udvikling.
Overordnet set bidrog projektet på betydelige vis til forvaltningen af valget, der fandt
sted i udfordrende retlige rammer og i et udfordrende logistisk miljø, med ganske få
tekniske vanskeligheder. Den nationale valgkommissionen udviste leder- og ejerskab
gennem hele projektgennemførelsen. Et tilfredsstillende samarbejde blev fremmet ved at
integrere projektets tekniske eksperter i den nationale valgkommissionens lokaler, hvilket
skabte mulighed for en god kompetenceoverførsel. Koordinering blandt internationale
partnere og komplementaritet i valgbistanden gav tilfredsstillende resultater.
På den anden side kan der indhøstes vigtige erfaringer med metoder til forbedring af
processen på områder såsom kvinders deltagelse i valg og folkeoplysning.
Projektet fortsætter frem til slutningen af 2012 med tiltag efter valget og følger dermed
en valgcyklustilgang. Det primære fokus i indeværende år sættes på kapacitetsudvikling,
institutionel gennemgang af den nationale valgkommission og videreførelse af erfaringer
med valgaktiviteter. Hovedkonklusioner og anbefalinger fra EU's valgekspertmission vil
bidrage til dette projekt.
103
3.21.
Den Europæiske Demokratifond
EU's udenrigsministre har drøftet oprettelsen af en europæisk demokratifond siden
begyndelsen af 2010, hvor idéen blev forelagt af den polske udenrigsminister. Den
25. maj blev fonden medtaget i meddelelsen om en ny tilgang til det europæiske
naboskab. Rådet for Udenrigsanliggender vedtog konklusioner om fonden den 20. juni
og den 1. december, hvori det bekræftede den politiske støtte til initiativet. Den 15.
december nåede alle medlemsstaterne til enighed om en fælles erklæring med
hovedprincipperne for fonden, der bør oprettes som et uafhængigt tilskudsydende organ,
som kan støtte dem, der fredeligt kæmper for demokratisering i lande, hvor der foregår
en politisk overgang. Fonden vil først og fremmest, men ikke udelukkende, fokusere på
naboskabet. På grundlag af erklæringen vil der i begyndelsen af 2012 blive oprettet en
arbejdsgruppe, som skal nå til enighed om fondens vedtægter og reglerne for dens
funktion. Arbejdsgruppen skal ledes af EU-Udenrigstjenesten og alle medlemsstaterne,
Kommissionen og Europa-Parlamentet (MEP Alexander Graf Lambsdorff er ordfører
for Den Europæiske Demokratifond) vil blive indbudt til at deltage.
3.22.
Arbejdet med parlamenter i hele verden
Effektive demokratiske parlamenter spiller en central rolle for demokratiets kvalitet og
styrke. Parlamenter er også afgørende for stor intern ansvarlighed. EU flytter i stigende
grad fokus fra aktiviteter, der styrker de udøvende myndigheder, til aktiviteter, der styrker
de lovgivende myndigheder og etablerer et effektivt system med kontrol og balance. Der
lægges nu især vægt på at skabe forbindelser mellem de forskellige aktører, der er
involveret i tilsyn, lige fra medier og civilsamfundsorganisationer til parlamenter og
overordnede revisionsorganer.
104
I 2011 iværksatte og afsluttede Kommissionen en undersøgelse, der så nærmere på,
hvordan EU har støttet parlamenter i hele verden i løbet af det seneste årti, og giver
praktisk vejledning til støtte til parlamentariske institutioner. Undersøgelsen viste, at EU
siden 2000 har anvendt næsten 150 mio. EUR på at styrke parlamenter i hele verden
(uden at medregne tiltrædelseslande). De vellykkede projekter var dem, der var baseret på
et grundigt forberedende arbejde, hvor der var en forståelse for det generelle
forvaltningsmæssige miljø og de politiske aktørers motiver. Sådanne projekter havde
tendens til at være mere langsigtede og fandt sted i et mere positivt miljø for demokratisk
udvikling. De viste stærkt nationalt ejerskab, klare målsætninger, tydelig uddelegering af
ejerskab og grundig programplanlægning.
Denne undersøgelsesproces resulterede i offentliggørelsen af EU-referencedokumentet
Engaging and Supporting Parliaments Worldwide: EC strategies and methodologies for
action to support parliaments, der blev formidlet bredt i hele 2011, herunder gennem et
uddannelsesmodul. Dokumentet tjener som et praktisk værktøj for EU-personale og
andre aktører, idet det foreslår måder, hvorpå der kan indledes en dialog med og ydes
støtte til parlamenterne i partnerlande, og anvendes af EU-delegationerne.
EU-støtte til politiske partier er hovedsagelig ydet i forbindelse med bredere
valgbistandsprojekter. Efter Det Arabiske Forår har EU styrket sit engagement i forhold
til politiske partier på grund af de vigtige og mange forskellige roller, som de spiller med
hensyn til at fremme et demokratisk system. EU har kun indledt en dialog med de
politiske partier, der deler de demokratiske værdier, på grundlag af en upartisk tilgang og
indirekte gennem uddannelse og andre kapacitetsudviklingsaktiviteter (direkte
finansiering af politiske partier er forbudt i henhold til EU-reglerne). EU støtter også i
stigende grad indførelsen af retlige og forfatningsmæssige rammer, der styrker de
demokratiske politiske partier og gør det muligt for dem at fungere som et altomfattende
middel til repræsentation.
105
EU har især gennem stabilitetsinstrumentet og Det Europæiske Instrument for
Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) hurtigt ydet støtte til politiske partier i
Tunesien og Egypten efter de folkelige opstande. EU-støtte har især været rettet mod
national valgobservation og uddannelse af politiske partier. En sådan støtte er i disse
tilfælde ydet som led i en bred demokratiseringspakke, der omfatter en forfatnings- og
valgreform, støtte til kontrolinstanser i civilsamfundet, fremme af ytringsfriheden, støtte
til medier, folkeoplysning osv.
Casestudie - Støtte til parlamentet og institutionaliseringen af den nye demokratiske
forfatning i Kirgisistan
Baggrund: Den folkelige revolution i 2010 satte en stopper for de daværende
myndigheders forsøg på at genindføre autoritært styre og førte til en midlertidig regering,
der fik til opgave at institutionalisere den demokratiske orden. Regeringen og
parlamentet har henvendt sig til EU for at få støtte til udformningen og gennemførelsen
af en ny demokratisk orden i form af en demokratisk republik.
Program: Den Europæiske Union har støttet parlamentet gennem tre projekter, der blev
indledt i 2007, og som fortsatte frem til 2012. Alle tre projekter, der har en værdi
af 2 mio. EUR, er blevet leveret af De Forenede Nationers udviklingsprogram (UNDP)
og fokuserede på 1) styrkelse af parlamentets lovgivningskapacitet, offentlighedens
forståelse af parlamentets arbejde og forbedring af parlamentets brug af ikt, 2) bistand til
parlamentet, således at det kan leve op til sit ansvar som fastlagt i den reviderede
forfatning fra 2007, og omfattende lovgivning, tilsyn og repræsentationsopgaver, 3) støtte
til institutionalisering af de retlige rammer med henblik på forankring af landets nye
demokratiske forfatning.
106
Hovedkonklusioner: EU-støtten til det kirgisiske parlament har givet positive resultater i
henseende til forøget kapacitet blandt parlamentsmedlemmerne og parlamentets
forvaltning, hvilket igen har forbedret institutionens effektivitet og anseelse. EU har
støttet de afgørende vigtige revisioner af forfatningen og hjælper nu med at
institutionalisere den nye demokratiske orden. Kirgisistan står fortsat over for mange
udfordringer i forbindelse med den demokratiske overgang, men EU-støtten har bidraget
til en styrkelse af parlamentet som en central demokratisk institution, der gør det muligt
for landet at fastholde og udvide de demokratiske frihedsrettigheder, der er enestående i
et regionalt naboskab, der ofte er karakteriseret ved autoritære styreformer.
3.23.
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
EU lægger lige så stor vægt på økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder som på
borgerlige og politiske rettigheder under hensyn til, at alle menneskerettigheder er
universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og forbundne som bekræftet på
verdenskonferencen om menneskerettigheder i 1993 i Wien.
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder blev fortsat behandlet gennem EU's
menneskerettighedspolitiks særlige værktøjer i tredjelande. Som eksempel udsendte EU
den 22. marts 2011 en erklæring i anledning af verdensdagen for vand, hvor det
bekræftede, at alle stater har en menneskerettighedsforpligtelse med hensyn til adgangen
til rent drikkevand, som skal være til rådighed og fysisk tilgængeligt til en overkommelig
pris og af en acceptabel kvalitet.
107
Drøftelser om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er også blevet behandlet
inden for rammerne af EU's menneskerettighedsdialoger og -konsultationer samt i
dermed beslægtede civilsamfundsmøder. I november 2011 indkaldte Den Europæiske
Union til et civilsamfundsseminar mellem EU og Bangladesh om menneskerettigheder
og anstændigt arbejde i Dhaka, Bangladesh. Formålet med seminaret var at samle
relevante interessenter fra Bangladesh og Europa for at drøfte, hvordan globaliseringens
sociale dimension kan styrkes og Bangladesh kan støttes i forbindelse med
gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations dagsorden for anstændigt
arbejde. Resultaterne af seminaret blev drøftet i den fælles kommissions undergruppe på
mødet den 30. november 2011 om god regeringsførelse og menneskerettigheder.
I FN's Menneskerettighedsråd fortsatte EU offentligt med at støtte og samarbejde med
en række særlige procedurer, der arbejder med økonomiske, sociale og kulturelle
rettigheder, såsom mandaterne vedrørende uddannelse, boliger, fysisk og mental
sundhed, retten til mad, giftige og farlige produkter og giftigt og farligt affald, internt
fordrevne personer, oprindelige folk, ekstrem fattigdom og adgang til drikkevand og
sanitetsforhold.
Endvidere har EU fortsat med at støtte styrkelsen af Den Internationale
Arbejdsorganisations (ILO) tilsynssystem og er regelmæssigt fremkommet med indlæg på
ILO's Internationale Arbejdskonference og i Styrelsesrådet for så vidt angår vigtige sager
vedrørende krænkelse af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder. EU fortsætter med at
støtte ILO, f.eks. på områderne handel og beskæftigelse, statistiske systemer, social
beskyttelse og beskæftigelsespolitikker samt arbejdssikkerhed og sundhed.
EU fortsatte i sine overordnede forbindelse med tredjelande at tilskynde til og fremme
ratifikationen og gennemførelsen af ILO-konventionerne vedrørende grundlæggende
arbejdstagerrettigheder, herunder gennem teknisk samarbejde og gennem tæt samarbejde
med ILO. I nogle tilfælde har EU medtaget spørgsmål vedrørende beskæftigelse,
108
arbejdsret og social beskyttelse i bilaterale dialoger på ekspertplan.
109
EU går fortsat stærkt ind for at fremme grundlæggende arbejdstagerrettigheder og
anstændigt arbejde for alle i sin handelspolitik og medtager rutinemæssigt
samarbejdsinitiativer og incitamenter til bedre arbejdsforhold i de handelsaftaler, som det
forhandler. EU's udkast til handelsaftaler med andre lande og regioner gennemgås
omhyggeligt for så vidt angår deres potentielle virkninger på social udvikling, herunder
arbejdsstandarder. I henhold til EU's generelle toldpræferenceordning kan
udviklingslande, der har ratificeret og gennemført ILO's grundlæggende
arbejdstagerrettigheder, indrømmes særlige nedsættelser af toldsatser, når de eksporterer
til EU.
Fremme af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder hænger meget tæt sammen med
en rummelig og retfærdig udvikling: Det er værd at lægge mærke til, at seks af FN's otte
årtusindudviklingsmål lægger stor vægt på den menneskelige og den sociale udvikling.
3.24.
Asyl, indvandring, flygtninge og internt fordrevne
Den 18. november 2011 udsendte Kommissionen sin meddelelse om en samlet strategi
for migration og mobilitet (SSMM), som fastlægger den overordnede ramme for EU's
eksterne migrationspolitik og udstikker kursen for dialog og samarbejde med tredjelande
inden for migration og mobilitet. Et af de vigtigste elementer i meddelelsen er, at den gør
gældende, at strategien bør fokusere på migration og baseres på det princip, at
migranten er i centrum for analysen og alle foranstaltninger. Meddelelsen understreger, at
forvaltning af migration ikke drejer sig om "strømme", "migrantunderlag" og "ruter",
men derimod om mennesker. For at være såvel relevante som effektive og bæredygtige
skal politikkerne være udformet således, at de adresserer de berørte personers
forhåbninger og problemer. Migranternes menneskerettigheder udgør derfor et
tværgående spørgsmål i SSMM'en. Migrantrettigheder behandles systematisk i
forbindelse med gennemførelsen af den samlede strategi gennem både dialog og
samarbejde med henblik på at styrke migranternes menneskerettigheder i såvel
110
oprindelses- som transit- og bestemmelseslandene.
111
Asyl og flygtninge
I 2011 var den vigtigste forpligtelse på dette område at opbygge et Europa for asyl.
Udvidelsen af direktivet om fastboende udlændinge til at omfatte personer med
international beskyttelse blev offentliggjort den 19.5.2011 i EUT, og omarbejdningen af
kvalifikationsdirektivet blev offentliggjort den 13. december 2011. Teksten til
kvalifikationsdirektivet styrker kriterierne for ret til international beskyttelse samt
bestemmelserne om barnets tarv og om køn, og den sikrer yderligere indbyrdes
tilnærmelse af de rettigheder, der tildeles flygtninge og personer med international
beskyttelse, selv om de to former for status endnu ikke er harmoniseret.
Med henblik på at fremme de vanskelige forhandlinger vedtog Kommissionen i juni 2011
ændrede forslag til de omarbejdede direktiver om asylprocedurer og
modtagelsesforhold. Europa-Parlamentet vedtog førstebehandlingsholdninger om begge
de oprindelige forslag, inden de ændrede forslag blev fremsat. I Rådet blev
forhandlingerne hurtigt genoptaget. Til gengæld er der opnået begrænsede fremskridt
med hensyn til forhandlingerne om den omarbejdede Dublinforordning, og
drøftelserne om Eurodacforordningen har været indstillet i det meste af 2011. For så
vidt angår dette system rapporterede Kommissionen om arbejdet i Eurodacs centrale
enhed, som fortsat har givet meget tilfredsstillende resultater med hensyn til hastighed,
output, sikkerhed og omkostningseffektivitet.
112
Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) har været operationelt siden midten af
2011. Efter anmodningen fra Grækenland i april 2011 udarbejdede EASO og de græske
myndigheder en toårig operativ plan om at udsende asylstøttehold på stedet fra maj.
EASO's vigtigste forpligtelse i sit første driftsår har vedrørt rekruttering og oprettelse af
de nødvendige strukturer i Malta. Agenturet har også taget ansvar for de praktiske
samarbejdsforanstaltninger såsom det europæiske asylcurriculum. Kommissionen har
fortsat støttet agenturet aktivt, således at det hurtigst muligt bliver fuldt operationelt.
Formelle forhandlinger om de associerede landes deltagelse i EASO forventes at blive
indledt og forhåbentlig afsluttet i første halvår af 2012.
Solidaritet var fortsat et vigtigt element i asylpolitikken. Den 2. december 2011 vedtog
Kommissionen en meddelelse om solidaritet i EU på asylområdet. Denne
meddelelse søger at styrke det praktiske, tekniske og finansielle samarbejde, bevæge sig
hen imod en bedre ansvarsfordeling og en forbedret styring af asylsystemet og således
bidrage til færdiggørelsen af det fælles europæiske asylsystem inden udgangen af 2012.
Projektet om flytning inden for EU fra Malta (EUREMA) fortsatte, og i april 2011
tilsluttede medlemsstaterne sig indledningen af dets anden fase: sammen med bilaterale
tilsagn tager det nye projekt sigte på at genbosætte 360 flygtninge i 20112012.
Tredjelande drog også fordel af EU's solidaritet på asylområdet. Ca. 3000 flygtninge blev
genbosat i EU's medlemsstater i løbet af 2011, hvoraf 10 har årlige
genbosættelsesprogrammer. I forbindelse med den eksterne dimension af asyl blev
forhandlingerne om det fælles EU-genbosættelsesprogram genoptaget i slutningen af
2011 på grundlag af et nyt kompromisforslag, der fastlægger "specifikke fælles EUprioriteter for genbosættelse for 2013".
113
De eksisterende regionale beskyttelsesprogrammer fortsatte. Den 1. december 2011
blev det regionale beskyttelsesprogram i Nordafrika iværksat, som omfatter Egypten,
Libyen og Tunesien. Aktiviteterne blev kun gennemført i Egypten og Tunesien. På grund
af sikkerhedssituationen er UNHCR's tilstedeværelse ikke blevet genetableret i Libyen i
2011.
Migration
Forhandlingerne om et EU-direktiv om en kombineret tilladelse til
tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde i EU og om et sæt fælles rettigheder
for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold, blev afsluttet 2. Direktivet sikrer
arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold, ligebehandling på en række områder,
navnlig arbejdsvilkår, social sikring, anerkendelse af eksamensbeviser, skattefordele og
uddannelse, men også foreningsfrihed.
Forhandlingerne om forslagene til direktiv om virksomhedsinternt udstationerede 3 og
sæsonarbejdere 4 fra tredjelande er i gang. Omfanget af de rettigheder, der bør tildeles
tredjelandsstatsborgere, er et vigtigt element i drøftelserne i Rådet og i EuropaParlamentet. Gennemførelsen af handlingsplanen om uledsagede mindreårige
(2010-2014) 5 fortsatte. Planen fremmer en fælles EU-tilgang på grundlag af princippet
om barnets tarv.

3
4
5
2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/98/EU af 13. december 2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret
tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for
arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat
http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:343:0001:0009:DA:PDF.
KOM(2010) 378 endelig.
KOM(2010) 379 endelig.
KOM(2010) 213 endelig.
114
Stærke garantier for migranters grundlæggende rettigheder fremmes i den europæiske
dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere samt behovet for en positiv
indstilling til mangfoldighed og ligebehandling. Der skal gøres en indsats for at bekæmpe
diskrimination og give migranterne værktøjer til at blive fortrolige med de grundlæggende
værdier og regler i EU og dets medlemsstater for at sikre, at rettigheder og forpligtelser
respekteres af både migranterne og modtagersamfundene.
Den 23. februar 2011 offentliggjorde Kommissionen sin evaluering af EUtilbagetagelsesaftalerne som krævet i Stockholmprogrammet. Et af de vigtigste emner i
evalueringen var overvågningen af anvendelsen af EU-tilbagetagelsesaftalerne. Uden at
der skal sættes spørgsmålstegn ved den nuværende gældende EU-ret og andre relevante
internationale instrumenter, som altid skal respekteres under gennemførelsen af EUtilbagetagelsesaftalerne, foreslog Kommissionen flere ledsageforanstaltninger, der skal
sikre, at de tilbagesendte personers menneskerettigheder respekteres fuldt ud. I
evalueringen blev der desuden redegjort for Kommissionens idé om at lancere et
pilotprojekt, der skal overvåge situationen for personer, der er tilbagesendt i medfør
af visse tilbagetagelsesaftaler. Evalueringen dannede også grundlag for RIA-Rådets
konklusioner, der blev vedtaget den 9. juni 2011. Konklusionerne tog kun i meget
begrænset omfang hensyn til ovennævnte henstillinger fra Kommissionen om
menneskerettigheder.
115
3.25.
Menneskehandel
Menneskehandel er en alvorlig forbrydelse og udtryk for en særdeles grov krænkelse af
menneskerettighederne. Det kan antage mange former såsom menneskehandel med
henblik på seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, tvangstiggeri, privat hushjælp eller fjernelse
af organer. Det er udtrykkeligt forbudt i henhold til artikel 5 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom (fra januar 2010) i sagen Rantsev mod Cypern og Rusland
udgør menneskehandel en overtrædelse af artikel 4 i den europæiske
menneskerettighedskonvention, som forbyder slaveri og tvangsarbejde.
Det var fortsat en prioritet for Unionen og medlemsstaterne at tage kampen op mod
menneskehandel. I 2011 blev det nye direktiv om bekæmpelse af menneskehandel ved
hjælp af en menneskerettighedsorienteret og kønsspecifik tilgang vedtaget; EUkoordinatoren for bekæmpelse af menneskehandel påbegyndte sit mandat; og den første
gennemførelsesrapport om det indsatsorienterede dokument om den eksterne dimension
inden for bekæmpelse af menneskehandel blev udsendt.
I april 2011 blev det nye direktiv 2011/36 om forebyggelse og bekæmpelse af
menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor vedtaget af Rådet og EuropaParlamentet. Det har en klar menneskerettighedstilgang, herunder et kønsperspektiv, og
bygger på FN's protokol om menneskehandel og Europarådets konvention om indsatsen
mod menneskehandel. Det omfatter menneskehandel med henblik på alle former for
udnyttelse. Direktivet indeholder omfattende bestemmelser om bistand til og beskyttelse
af ofre for at sikre deres menneskerettigheder og undgå yderligere viktimisering.
Direktivet kræver, at medlemsstaterne giver særligt sårbare ofre særbehandling, og det
indeholder særlige bestemmelser om børn, der er ofre for menneskehandel. Der skal
primært tages hensyn til barnets tarv i overensstemmelse med Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder og De Forenende Nationers konvention om
116
barnets rettigheder af 1989. Desuden indeholder direktivet bestemmelser om
eksterritorial jurisdiktion, som navnlig, men ikke udelukkende, er relevant i forbindelse
med sexturisme.
117
I juli 2011 blev der afholdt et møde i det uformelle netværk af nationale rapportører eller
tilsvarende mekanismer til overvågning af menneskehandel. På dette møde blev
forskellige emner drøftet, herunder samarbejde og partnerskaber mellem alle de aktører,
der er involveret i politikker til bekæmpelse af menneskehandel, såsom de
civilsamfundsorganisationer, der er involveret i beskyttelse af menneskerettighederne.
Pålidelige og sammenlignelige data er afgørende for effektiv politikudformning.
Kommissionen iværksatte derfor i 2011 for første gang på EU-plan et
dataindsamlingsinitiativ om menneskehandel. De indsamlede data vil give oplysninger
om bl.a. køn, alder, udnyttelsesform og nationalitet for så vidt angår ofrene for
menneskehandel og menneskehandlernes køn og nationalitet, hvilket giver mulighed for
mere målrettede foranstaltninger, herunder i relation til tredjelande og regioner i
tredjelande.
Den første gennemførelsesrapport om det indsatsorienterede dokument om styrkelse af
EU's eksterne dimension inden for bekæmpelse af menneskehandel blev vedtaget på
samlingen i juni 2011 i Rådet for Retlige og Indre Anliggender 6. Denne rapport
indeholdt en samlet oversigt over EU-medlemsstaternes, EU-agenturernes og EuropaKommissionens projekter og foranstaltninger i tredjelande og regioner i tredjelande.
Mange af disse projekter har en menneskerettighedstilgang til menneskehandel og
fokuserer på forebyggelse af de underliggende årsager til menneskehandel såsom
fattigdom og diskrimination.
6
Den første gennemførelsesrapport fra juni 2011 om det indsatsorienterede
dokument om styrkelse af EU's eksterne dimension inden for bekæmpelse af
menneskehandel fra juni 2011,
http://ec.europa.eu/anti-trafficking/entity.action?id=27f3528b-8d2e-419d-b6307d78a70ef3d7
118
I anledning af EU-dagen for bekæmpelse af menneskehandel i 2011 samlede
Kommissionen og det polske formandskab syv agenturer vedrørende retlige og indre
anliggender (Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder,
Eurojust, Europol, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, Cepol, Frontex og Det
Europæiske Asylstøttekontor). Dette møde resulterede i en fælles erklæring vedrørende
deres fremtidige samarbejde om bekæmpelse af menneskehandel, hvor de forpligtede sig
til at udføre deres arbejde under fuld respekt for menneskerettighederne.
I 2011 fortsatte Kommissionen udviklingen af EU-webstedet om bekæmpelse af
menneskehandel, der indeholder oplysninger om politik og lovgivning på EU-plan og i
medlemsstaterne. Det indeholder også kontaktoplysninger for relevante statslige og
ikkestatslige organisationer og giver en oversigt over projekter finansieret af
Kommissionen og publikationer udarbejdet af forskellige interessenter, bl.a. om
forbindelsen mellem menneskerettigheder og menneskehandel 7. Linket til webstedet er:
http://ec.europa.eu/anti-trafficking.
Medlemmerne af den tredje ekspertgruppe vedrørende menneskehandel blev udpeget i
2011. Den består af eksperter på menneskerettigheds- og kønsområdet, der rådgiver
Kommissionen om politik og lovgivning.
Meddelelsen fra 2011 om en ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale
ansvar vedrørte også bekæmpelse af menneskehandel som led i en bedre gennemførelse
af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder.
7
F.eks. det EU-finansierede projekt The Right Guide, der er et instrument for ngo'er
til at vurdere den indvirkning på menneskerettighederne, som love og
foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af menneskehandel har, og instrumentet
kan anvendes til evidensbaseret lobbyvirksomhed over for deres regeringer
http://ec.europa.eu/anti-trafficking/entity?id=7dbb0353-cb8a-4bcc-a3fa34dfbe01bbca
119
En samlet strategi for migration og mobilitet 8, der udgør den overordnede ramme for
EU's eksterne migrationspolitik, blev vedtaget i 2011. Den understreger på ny
betydningen af samarbejde med oprindelseslande og transit- og bestemmelseslande samt
identificerer forebyggelse og begrænsning af illegal migration og menneskehandel som en
af sine fire søjler.
8
Kommissionens meddelelse: en samlet strategi for migration og mobilitet
(KOM(2011) 743 endelig).
120
I 2011 finansierede Kommissionen mange projekter både i og uden for EU, der tog sigte
på at forebygge og bekæmpe menneskehandel ved hjælp af en
menneskerettighedstilgang. En målrettet indkaldelse af forslag til projekter vedrørende
menneskehandel fandt sted i juni 2011 under finansieringsprogrammet Forebyggelse og
bekæmpelse af kriminalitet, der er en del af det generelle program om sikkerhed og
beskyttelse af frihedsrettigheder (2007-2013). Ligeledes blev der i forbindelse med
Daphneprogrammerne, der bidrager til beskyttelse af børn, unge og kvinder mod alle
former for (kønsbestemt) vold, herunder menneskehandel, iværksat en indkaldelse af
forslag i december 2011.
Bekæmpelse af menneskehandel indgår i flere bilaterale handlingsplaner under den
europæiske naboskabspolitik og i stabiliserings- og associeringsaftalerne med de vestlige
Balkanlande. På topmødet for det østlige partnerskab i september 2011 nåede deltagerne
til enighed om at styrke samarbejdet og koordinationen vedrørende bekæmpelse af
menneskehandel.
Projekterne er finansieret under instrumentet til førtiltrædelsesbistand og instrumentet til
teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX). Spørgsmålet om menneskehandel
blev rejst i den politiske dialog med tredjelande, navnlig i menneskerettighedsdialogerne
og -konsultationerne. EU støttede de internationale bestræbelser ved i forskellige FNfora at gå ind for forebyggelse, beskyttelse af og bistand til ofre, udarbejdelse af en
lovgivningsramme, politikudvikling og retshåndhævelse, internationalt samarbejde og
koordination vedrørende bekæmpelse af menneskehandel.
Bekæmpelse af menneskehandel prioriteres i EU's geografiske og tematiske samarbejde
med tredjelande (tredjelande). Det er integreret i landestrategidokumenter og nationale
og regionale vejledende programmer, hvilket blev bekræftet i midtvejsrevisionerne for
2011-2013. Der er adgang til midler under finansieringsinstrumenter som f.eks.
stabilitetsinstrumentet og Det Europæiske Instrument for Demokrati og
121
Menneskerettigheder (EIDHR). Det flerårige strategidokument for perioden 2011-2013 i
forbindelse med det tematiske program for samarbejde med tredjelande på områderne
migration og asyl har menneskehandel som en af de tematiske prioriteter.
122
Direktivet oprettede stillingen som EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel.
Kommissionen udnævnte Myria Vassiliadou, der indledte sit arbejde i marts 2011.
Koordinatoren skal bl.a. fastsætte den overordnede politiske strategi på
menneskerettighedsområdet og bidrage til udviklingen af eksisterende eller nye EUpolitikker, der er relevante for bekæmpelse af menneskehandel, navnlig i relation til
tredjelande. Hun skal desuden sikre, at alle passende EU-foranstaltninger til bekæmpelse
af menneskehandel anvendes og mobiliseres hensigtsmæssigt.. Hun har siden arbejdet på
at skabe mere sammenhæng i politikker til bekæmpelse af menneskehandel, herunder ved
at integrere spørgsmålet i de forskellige politikområder, og sikre mere koordination
mellem aktørerne på menneskerettighedsområdet, bl.a. EU-agenturer, medlemsstater og
internationale aktører. Hun har løbende understreget betydningen af at anvende en
menneskerettighedsorienteret og kønsspecifik tilgang til bekæmpelse af dette fænomen.
3.26. Racisme, fremmedhad, ikkeforskelsbehandling og respekt for
mangfoldighed
EU fortsatte i 2010 med at bidrage betydeligt til bekæmpelse af alle former for racisme,
racediskrimination, fremmedhad og lignende former for intolerance over hele verden.
I EU blev dette engagement fortsat understøttet af en politik med konkrete tiltag,
herunder lovgivning, oplysningskampagner, dataindsamling og finansiel støtte til
civilsamfundsprojekter
Den 21. marts 2011, den internationale dag for afskaffelse af racediskrimination,
udsendte den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, en erklæring på EU's vegne,
hvori EU fordømmer "alle former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og
lignende former for intolerance, herunder forskelsbehandling på grund af seksuel
orientering, der er i direkte modstrid med de værdier, EU bygger på."
123
I forbindelse med sine foranstaltninger udadtil fortsatte EU med at rejse spørgsmål i
relation til racisme og fremmedhad i sine politiske dialoger med tredjelande, for eksempel
Rusland. Disse spørgsmål bliver også fortsat taget i betragtning i samarbejdsstrategier;
for eksempel forpligter partnerlandene sig i forbindelse med handlingsplanerne under
den europæiske naboskabspolitik til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling,
religiøs intolerance, racisme og fremmedhad.
EU fortsatte med at gå sammen med regionale organisationer som f.eks. Europarådets
Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI). Inden for rammerne af
OSCE foretog EU en tæt koordinering for at fremme gennemførelsen af de tilsagn, som
de 56 deltagende stater i OSCE har givet vedrørende bekæmpelse af racisme,
fremmedhad og forskelsbehandling.
På multilateralt plan samarbejdede EU også aktivt med FN om tackling af racisme og
diskrimination. Det støttede mandatet for FN's særlige rapportør om nutidige former for
racisme, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance, Mutama Ruteere, og hans
forgænger, Githu Muigai. Ti år efter verdenskonferencen mod racisme,
racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance i 2001 gik EU stadig
fuldt og helt ind for den centrale målsætning for Durbankonferencen i 2001, der er
fuldstændig fjernelse af racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet
intolerance.
Den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination er det
universelle grundlag for bestræbelserne på at forhindre, bekæmpe og udrydde racisme.
Den Europæiske Union opfordrede fortsat alle de stater, der endnu ikke har ratificeret
eller fuldt ud gennemført konventionen, til at gøre det.
124
EU fortsatte med at integrere bekæmpelsen af forskelsbehandling i sit internationale
samarbejde. Gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder (EIDHR) har EU støttet en bred vifte af
civilsamfundsorganisationer i omkring 120 nyere projekter med et samlet beløb på ca.
24 mio. EUR. Endvidere støttede EU via EIDHR FN's højkommissær for
menneskerettigheder (OHCHR) i forbindelse med gennemførelsen af gældende
internationale standarder for ligestilling og ikke-forskelsbehandling, navnlig den
internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination.
Verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet
intolerance i 2001 blev afholdt den 31. august til den 8. september 2001 i Durban,
Sydafrika. Den Europæiske Union bidrog i høj grad til, at Durbankonferencen blev
vellykket.
Konferencen vedtog ved konsensus Durbanerklæringen og -handlingsprogrammet, der
udgør en ramme til vejledning af regeringer, ikkestatslige organisationer og andre
institutioner i deres indsats for at bekæmpe racisme, racediskrimination, fremmedhad og
hermed beslægtet intolerance.
Durbanopfølgningskonferencen fandt sted den 20.-24. april 2009 i Genève, Schweiz.
Den vurderede fremskridtene i retning af at nå de mål, der blev fastsat på
Durbankonferencen i 2001.
Der blev afholdt et højniveaumøde den 22. september 2011 i New York, der førte til
vedtagelsen af Generalforsamlingens resolution om markering af 10-året for vedtagelsen
af Durbanerklæringen og -handlingsprogrammet.
125
3.27.
Rettigheder for personer, der tilhører mindretal
I alle regioner i verden bliver personer, der tilhører mindretal, fortsat konfronteret med
alvorlige trusler, diskrimination og racisme og udelukkes ofte fra fuld deltagelse i det
økonomiske, politiske, sociale og kulturelle liv, der er tilgængeligt for flertallet i de lande
eller samfund, som de lever i. Traktaten om Den Europæiske Union anfører udtrykkeligt,
at rettighederne for personer, der tilhører mindretal, er blandt de værdier, som EU
bygger på, og som den forpligter sig til at fremme i sine forbindelser med den øvrige
verden. På internationalt plan er erklæringen vedrørende rettigheder for personer, der
tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige minoriteter, den centrale
referencetekst, når det gælder rettighederne for personer, der tilhører mindretal. I Europa
har Europarådet vedtaget rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og
den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog.
Beskyttelse af mindretal er et af de centrale spørgsmål i forbindelse med de politiske
Københavnskriterier for tiltrædelse af EU. Det er på denne baggrund, kandidatlandes og
potentielle kandidatlandes behandling af mindretalsspørgsmål fortsat vurderes i EuropaKommissionens fremskridtsrapporter. Til gengæld herfor stiller EU målrettet finansiel
førtiltrædelsesbistand til rådighed for kandidatlande og potentielle kandidatlande for at
hjælpe dem med at indføre de nødvendige politiske, økonomiske og institutionelle
reformer i overensstemmelse med EU's standarder. De støttede projekter for personer,
der tilhører mindretal, tager hovedsagelig sigte på at mindske de sociale forskelle og
forøge og fremme en bedre livskvalitet. Styrkelse af den sociale samhørighed i disse lande
omfatter integration af dårligt stillede mennesker, bekæmpelse af diskrimination og
styrkelse af den menneskelige kapital, navnlig ved reform af uddannelsessystemerne.
126
Mindretalsspørgsmål fortsatte også med at være et vigtigt aspekt i EU's forbindelser med
andre dele af verden, og EU rejser jævnligt mindretalsspørgsmål i sine politiske dialoger
med tredjelande. Mindretalsspørgsmål er også blevet integreret i samarbejdsstrategier og
-handlingsplaner.
For eksempel tager EU's landestrategidokument for Colombia 2007-2013 fat på den
humanitære situation og menneskerettighedssituationen for personer, der tilhører
mindretal, og har fredsskabelse blandt sine nøgleprioriteter gennem inddragelse af
marginaliserede borgere i lokal governance og participatorisk økonomi samt fremme af
menneskerettigheder, god regeringsførelse og bekæmpelse af straffrihed. Et andet
eksempel er den udtrykkelige omtale af respekt for rettighederne for personer, der
tilhører nationale mindretal, i handlingsplanen som led i den europæiske
naboskabspolitik med Ukraine.
EU samarbejdede aktivt i FN's fora om fremme og beskyttelse af rettigheder for
personer, der tilhører mindretal. Til FN-processerne hører forummet om
mindretalsspørgsmål og det arbejde, der udføres af den uafhængige ekspert for
minoritetsspørgsmål. EU fortsatte endvidere med at gå sammen med andre
internationale organisationer og multilaterale organer, der er aktive på dette område,
såsom OSCE og dens højkommissær for nationale mindretal samt Europarådet.
EU er derudover fortsat med at anvende en lang række instrumenter for finansielt og
teknisk samarbejde, herunder bilateralt samarbejde med regeringer og direkte støtte til
civilsamfundet, der kompletterer hinanden og arbejder i synergi for at fremme og
beskytte rettighederne for personer, der tilhører mindretal.
127
EU har med henblik herpå støttet regeringers programmer og politikker, der er rettet
mod mindretal eller har en potentiel virkning på dette område, gennem bilateralt
samarbejde. EU har også støttet civilsamfundsorganisationer, der arbejder for beskyttelse
og fremme af rettigheder for personer, der tilhører mindretal, navnlig gennem Det
Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR). I den
forbindelse har det særlig søgt at bidrage til at fremme beskyttelse og udvikling af lige
deltagelse af mænd og kvinder fra mindretalssamfund i det sociale, økonomiske og
politiske liv inden for den bredere ramme af styrkelse af menneskerettighederne, politisk
pluralisme og demokratisk politisk deltagelse.
Med et bidrag på over 90 000 EUR finansierer EIDHR i øjeblikket et projekt, der tager
sigte på at forbedre romaers og andre nationale mindretals politiske deltagelse og
repræsentation i Bosnien-Hercegovina og således fremme deres integration, interesser og
rettigheder. Mindretal og navnlig romabefolkningen, der er det største mindretal i BiH,
lider som følge af en historie præget af diskrimination, der har medført udbredt
fattigdom, arbejdsløshed, hjemløshed og manglende adgang til uddannelse. Selv om
internationale menneskerettighedsstandarder er indarbejdet i BiH's forfatning, er retten
"til at blive valgt" kun sikret for de "konstituerende folk" (bosniere, kroater og serbere).
Ifølge forfatningen er personer, der tilhører de nationale mindretal, udelukket fra at få
adgang til det højeste politiske deltagelsesniveau på stats- og enhedsniveau. Dette projekt
tager derfor sigte på at bidrage til at skabe bedre betingelser for romaers og andre
mindretals politiske repræsentation og deltagelse på statsniveau ved at fremme
inddragelsen af kategorien nationale mindretal i BiH's forfatning og styrke romaers
politiske anerkendelse og kapacitetsopbygning med henblik på større indflydelse i
beslutningsprocesser.
128
3.28.
Handicappedes rettigheder
Den 22. januar 2011 blev Den Europæiske Union part i FN's konvention om rettigheder
for personer med handicap. Dette var en historisk udvikling, da konventionen om
rettigheder for personer med handicap er den første omfattende traktat om
menneskerettigheder, der skal ratificeres af EU som "regional organisation for
integration". EU deltog i september 2011 for første gang aktivt som part i konferencen
for de stater, der er parter i konventionen om rettigheder for personer med handicap.
Formålet med konventionen om rettigheder for personer med handicap er at sikre, at
personer med handicap kan udøve deres rettigheder på lige fod med alle andre borgere.
Konventionen om rettigheder for personer med handicap fastsætter
minimumsstandarder for beskyttelse af samtlige menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder for personer med handicap. For EU indebærer dette at sikre, at
politikker og lovgivningsmæssige foranstaltninger og programmeringstiltag på EU-plan
er i overensstemmelserne med bestemmelserne om handicappedes rettigheder i
konventionen om rettigheder for personer med handicap inden for rammerne af EU's
kompetencer. I EU's handicapstrategi for 2010-2020, der blev vedtaget i november 2010,
og som tager sigte på at bidrage til gennemførelsen af bestemmelserne i konventionen
om rettigheder for personer med handicap både på EU- og medlemsstatsplan, er
"foranstaltninger udadtil" udpeget som et af dens otte hovedområder for aktioner.
Strategien supplerer og støtter aktioner i medlemsstaterne, der har hovedansvaret i
handicappolitikker.
Handicapspørgsmålet er i stigende grad blevet rejst i EU's politiske og særlige dialoger
(herunder menneskerettighedsdialoger) med tredjelande; EU's ratifikation af
konventionen om rettigheder for personer med handicap har givet yderligere en grund til
at gøre dette. EU har navnlig opfordret alle stater til ratifikation og fuldstændig
gennemførelse af konventionen om rettigheder for personer med handicap. I 2011 blev
129
handicapspørgsmålet f.eks. rejst over for Den Palæstinensiske Myndighed og Rusland.
130
I 2011 fortsatte EU med at holde fast ved og argumentere for respekten for
handicappedes menneskerettigheder i de relevante regionale og internationale fora. På
De Forenede Nationers Generalforsamlings 66. samling tog EU – sammen med de
latinamerikanske lande og i tæt samråd med UNICEF og civilsamfundsorganisationer f.eks. initiativ til en resolution om børns rettigheder med særligt fokus på handicappede
børn. I forbindelse med forberedelsen af denne resolution tilrettelagde EU også et
parallelt arrangement i New York i juni 2011 med titlen Interactive Panel Discussion on
Promotion and Protection of the Rights of Children with Disabilities i samarbejde med
Uruguay (på vegne af Gruppen af Latinamerikanske og Caribiske Lande, Grulac), FN's
Afdeling for Økonomiske og Sociale Anliggender og UNICEF. EU søger også at
integrere handicappedes situation i andre FN-fora og -dokumenter med en
menneskerettighedsbaseret tilgang.
EU fortsatte også med at beskytte og fremme handicappedes rettigheder uden for EU
gennem systematisk inddragelse af handicappede i EU's udviklingssamarbejde. De
midler, der stilles til rådighed for handicappede, stammer fra forskellige EUfinansieringsinstrumenter, f.eks. instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde
(DCI), Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), det europæiske naboskabsinstrument
(ENI) og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR).
I 2011 finansierede EU over 20 projekter, der specifikt er rettet mod handicappede (med
et budget på over 12 mio. EUR).
I november 2010 vedtog Kommissionen EU's handicapstrategi 2010-2020 9, der tager
sigte på at bidrage til gennemførelsen af bestemmelserne i konventionen om rettigheder
for personer med handicap. Strategien fokuserer på en fjernelse af barrierer på otte
hovedområder: tilgængelighed, deltagelse, ligebehandling, beskæftigelse, uddannelse,
social sikring, sundhed og foranstaltninger udadtil.
9
http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0636:FIN:EN:PDF
131
For så vidt angår foranstaltninger udadtil tager strategien sigte på at fremme
handicappedes rettigheder, herunder i udviklingsprogrammer og i internationale fora
(f.eks. FN, Europarådet, OECD). Den oprindelige plan for gennemførelsen af den
europæiske handicapstrategi 10 fastlægger nøgleaktioner og en tidsplan for at påbegynde
gennemførelsen af strategien, herunder:
• At sikre, at EU's udviklingssamarbejde omfatter handicappede både gennem
projekter/programmer, der specifikt er rettet mod handicappede, og ved at
forbedre inddragelsen af handicapspørgsmål.
• At støtte partnerlandenes nationale indsats med henblik på undertegnelse,
ratifikation og gennemførelse af konventionen om rettigheder for personer med
handicap.
• At støtte, hvor det er relevant, den institutionelle styrkelse af
handicaporganisationer i partnerlandene og organisationer, der beskæftiger sig
med handicapspørgsmål og udvikling.
• At arbejde for, at infrastruktur finansieret inden for rammerne af EU's
udviklingsprojekter opfylder kravene om tilgængelighed for handicappede.
• At fremhæve, hvor det er relevant, handicap som et menneskerettighedsspørgsmål
i EU's menneskerettighedsdialoger med tredjelande på grundlag af principperne i
konventionen om rettigheder for personer med handicap.
3.29.
Spørgsmål vedrørende oprindelige folk
Principperne i EU's engagement over for oprindelige folk anvendes inden for rammerne
af FN-erklæringen fra 2007 om oprindelige folks rettigheder, der fremmer rettighederne
for oprindelige folk over hele verden og sikrer deres fortsatte udvikling.
10
http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=SEC:2010:1324:FIN:EN:PDF
132
EU søger at integrere menneskerettigheder, bl.a. spørgsmål vedrørende oprindelige folk,
i alle aspekter af sine eksterne politikker, herunder i sine politiske dialoger med
tredjelande og regionale organisationer, i multilaterale fora såsom FN og ved at yde
finansiel støtte.
Siden indførelsen i 1994 af den internationale dag for verdens oprindelige folk har først
kommissæren med ansvar for eksterne forbindelser og den europæiske naboskabspolitik
og nu den højtstående repræsentant udsendt en erklæring i anledning af den
internationale dag den 9. august næsten hvert år. Endvidere har EU-delegationerne over
hele verden organiseret talrige arrangementer på eller omkring den 9. august, herunder
møder med ledere for oprindelige folk, pressekonferencer, presseartikler, deltagelse i
seminarer og besøg ved projekter, der støttes af EU.
EU fortsatte med at deltage aktivt i de FN-fora, der beskæftiger sig med spørgsmål
vedrørende oprindelige folk, og bidrog til samarbejdet i de FN-agenturer, der beskæftiger
sig med disse spørgsmål. I 2011 tilsluttede EU sig en konsensus om den ordinære
Generalforsamlings 3. Komités resolution om oprindelige folks rettigheder, og ca.
halvdelen af EU's medlemsstater var medsponsorer for den. Resolutionen indeholdt en
afgørelse om at afholde et plenarmøde på højt plan i Generalforsamlingen, den såkaldte
verdenskonference om oprindelige folk, der skal finde sted i 2014. EU fremsatte også en
erklæring om spørgsmål vedrørende oprindelige folk i 3. Komité samt på mødet i 2011
for ekspertmekanismen vedrørende oprindelige folks rettigheder og deltog i den
interaktive dialog med den særlige rapportør om situationen med hensyn til
menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for oprindelige folk,
James Anaya.
133
Spørgsmål vedrørende oprindelige folk blev fortsat integreret i EU's
udviklingssamarbejdsstrategier. For eksempel tager landestrategidokumentet for
Colombia for perioden 2007-2013 fat på den humanitære situation og
menneskerettighedssituationen for oprindelige folk og har fredsskabelse blandt sine
nøgleprioriteter gennem inddragelse af marginaliserede borgere i lokal governance og
participatorisk økonomi samt fremme af menneskerettigheder, god regeringsførelse og
bekæmpelse af straffrihed. Et andet eksempel er den eksplicitte inddragelse af
oprindelige folk i støtten til moderniseringen af staten, styrkelse af god regeringsførelse
og social inddragelse i landestrategidokumentet for Peru for perioden 2007-2013.
EU støtter også direkte civilsamfundsorganisationer, der arbejder med spørgsmål
vedrørende oprindelige folk, navnlig Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder (EIDHR). Under dette finansieringsinstrument er der vide
muligheder for at iværksætte specifikke aktioner, som er relevante for oprindelige folk på
landeplan og på transnationalt eller regionalt plan.
EU anerkender den særligt sårbare situation og alvorlige undertrykkelse, som
forkæmpere for oprindelige folks rettigheder står over for i mange lande over hele
verden, hvilket talrige internationale rapporter, herunder fra FN's særlige rapportør om
menneskerettighedsforkæmpere, har vist. I 2011 finansierede EIDHR et regionalt projekt
til en værdi af 1,2 mio. EUR, der tog sigte på at støtte og styrke netværket af forkæmpere
for oprindelige folks menneskerettigheder i Nepal, Bangladesh, Indien, Cambodja,
Indonesien, Malaysia, Filippinerne og Thailand.
134
Siden 2011 har EIDHR finansieret et projekt til en værdi af 1,2 mio. EUR, der tager sigte
på at styrke netværket af forkæmpere for oprindelige folks menneskerettigheder, som
overvåger og dokumenterer krænkelser af oprindelige folks menneskerettigheder i Asien,
øge kendskabet på lokalt og internationalt plan til oprindelige folks rettigheder og
beskytte de personer og grupper, der fremmer og beskytter oprindelige folks rettigheder i
Asien. Dette projekt, der er rettet mod Nepal, Bangladesh, Indien, Cambodja,
Indonesien, Malaysia, Filippinerne og Thailand, tager sigte på at håndtere manglen på
juridisk anerkendelse og passende politikker vedrørende beskyttelse af oprindelige folks
rettigheder i den asiatiske region, hvor ca. 200 af de i alt på verdensplan anslået
350 mio. mennesker fra oprindelige befolkningsgrupper lever.
I disse lande lever størstedelen af oprindelige folk under fattigdomsgrænsen, de udsættes
for alle former for diskrimination og har begrænset adgang til politiske
beslutningsprocesser og retssystemer samt er ofre for krænkelser af ikke alene deres
individuelle, men også deres fælles rettigheder. Den manglende anerkendelse af
oprindelige folks jordrettigheder har ført til udbredt land grabbing og tvangsforflytninger
i forbindelse med beplantninger, omfattende minedrift, dæmninger, infrastruktur og
beskyttede områder. Mange tilfælde af menneskerettighedskrænkelser blandt oprindelige
folk forbliver udokumenterede og urapporterede, da oprindelige folk har et ringe
kendskab til deres rettigheder, og støtteaktiviteterne er stærkt begrænsede, navnlig i
konfliktområder, hvilket gør det arbejde, der udføres af forkæmpere for oprindelige folks
rettigheder, meget vigtigt.
135
4.
EU'S INDSATS I INTERNATIONALE FORA
4.1.
FN's Generalforsamlings 66. samling
3. Komité (sociale, humanitære og kulturelle spørgsmål) under FN's Generalforsamlings
66. samling indledte formelt sit arbejde den 3. oktober 2011 og afsluttede det den 22.
november 2011.
Ved samlingens afslutning havde komitéen vedtaget 66 resolutioner, hvoraf 16 efter en
afstemning, hvilket bekræftede polariseringen med hensyn til visse spørgsmål. EU nåede
alle sine vigtigste mål for samlingen. EU's bestræbelser blev understøttet af en
informationskampagne både i New York og i tredjelandes hovedstæder til støtte for
landeresolutionerne samt temaet religions- og trosfrihed; informationskampagnen blev
gennemført i tæt samarbejde med ligesindede lande. Fire EU-initiativer blev vedtaget af
3. Komité. Forhandlingerne om menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar fandt
sted i lyset af den seneste positive udvikling i landet, og dette kom til udtryk i det
pågældende lands afbalancerede engagement i forhandlingsprocessen. Resolutionen blev
vedtaget med positiv støtte fra flere partnere end nogensinde.
Landeresolutionen om menneskerettighedssituationen i DPRK (forelagt sammen med
Japan) blev vedtaget med den største støtte nogensinde. Under forhandlingerne ændrede
DPRK ikke sit adfærdsmønster og afviste at drøfte spørgsmålet.
136
For så vidt angår tematiske spørgsmål blev resolutionen om børns rettigheder, som er et
fælles initiativ fra EU og Grulac (Gruppen af Latinamerikanske og Caribiske Lande), i
lighed med tidligere samlinger vedtaget ved konsensus, men efter at to fjendtligt stemte
ændringsforslag forelagt af henholdsvis Pakistan og Syrien var blevet afvist. Dette års
resolution fokuserede på handicappede børn. Den resolution om afskaffelse af alle
former for intolerance og diskrimination på grund af religion og tro, som er et EU-ledet
initiativ, blev igen vedtaget ved konsensus.
Desuden støttede EU den af Canada sponsorerede resolution om
menneskerettighedssituationen i Iran, som blev vedtaget med et stigende og
komfortabelt flertal.
En fokuseret og tværregional resolution om situationen i Syrien opnåede et stort flertal af
stemmerne på samlingens sidste dag, herunder fra ikketraditionelle tilhængere af
landeresolutioner, bl.a. alle de arabiske lande bortset fra Syrien selv.
Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) forelagde en tekst, der var baseret på
Menneskerettighedsrådets resolution 16/18 om bekæmpelse af intolerance over for,
negative stereotyper om, stigmatisering og diskrimination af samt vold og tilskyndelse til
vold mod personer på grund af religion eller tro, men som oprindelig indeholdt
yderligere problematiske formuleringer. Omfattende og hovedsagelig bilaterale
forhandlinger resulterede i en kompromispakke, som EU kunne acceptere, efter at der
var opnået enighed om, at der skulle afgives en klar holdningsforklaring i forbindelse
med vedtagelsen af OIC's tekst. I lyset af de igangværende begivenheder i Mellemøsten
og Nordafrika forelagde USA på ny sit initiativ om kvinder og politisk deltagelse, som
Generalforsamlingen allerede havde behandlet på sin 58. samling, bl.a. også med fokus
på kvinders politiske deltagelse i politiske overgangsprocesser.
137
EU's medlemsstater stemte ens i forbindelse med alle afstemninger med undtagelse af to.
Efter at have stemt forskelligt i tre år var EU's medlemsstater i stand til at stå sammen
om at undlade at stemme om udkastet til resolution om opfølgningen af
Durbankonferencen. De stemte dog på ny forskelligt (nej/undlod at stemme) om
udkastet til resolution om nutidige former for racisme: der blev afgivet en klar
stemmeforklaring, hvori der blev redegjort for EU's betænkeligheder med hensyn til
motiverne bag og den selektive karakter af denne resolution. EU's medlemsstater stemte
også forskelligt om Den Alliancefri Bevægelses resolution om retten til udvikling.
EU-medlemsstater forelagde også tolv resolutioner i deres egenskab af nationalstater,
som alle blev vedtaget ved konsensus.
4.2.
FN's Menneskerettighedsråd
Gennemgangen af Menneskerettighedsrådet blev afsluttet den 17. juni 2011, hvor FN's
Generalforsamling ved en afstemning vedtog en resolution (154 stemmer for og 4 imod,
mens ingen undlod at stemme; 34 lande deltog ikke i afstemningen). Dette bragte en
næsten to år lang proces med intense forhandlinger i Genève og New York til afslutning
med et resultat, der i EU’s optik er minimalistisk, men som alligevel sikrer forhold, der er
prioriterede af EU, f.eks. Menneskerettighedsrådets mulighed for at tage situationer i
lande, der vækker bekymring, op, og højkommissærens, hendes kontors og særlige
procedurers uafhængighed, og som betyder visse fremskridt med hensyn til de nærmere
retningslinjer for den universelle regelmæssige gennemgang.
Ud over denne gennemgang var udviklingen i menneskerettighedssituationen i praksis i
2011 medvirkende til styrkelsen af Menneskerettighedsrådets reaktioner og evne til at
søge at tackle betydningsfulde situationer.
138
Året begyndte med en særlig samling den 25. februar 2011 om
menneskerettighedssituationen i Libyen. På samlingen blev der ikke alene givet udtryk
for alvorlige betænkeligheder med hensyn til menneskerettighedssituationen i landet,
men det blev også anbefalet, at Libyens medlemskab af Menneskerettighedsrådet
suspenderes, hvilket Generalforsamlingen gjorde den 1. marts som noget hidtil uset.
Der var tre ordinære samlinger i Menneskerettighedsrådet i 2011, i marts, juni og
september. Med afholdelsen af 12. samling i gruppen vedrørende den universelle
regelmæssige gennemgang (den 3.-14. oktober 2011) afsluttede Menneskerettighedsrådet
den første runde af den universelle regelmæssige gennemgang. Ved denne lejlighed
understregede EU betydningen af dette instrument og opfordrede til en samlet og hurtig
gennemførelse af anbefalingerne, herunder ved at trække på international bistand med
henblik herpå.
16. samling i Menneskerettighedsrådet fandt sted den 28. februar til den 25. marts 2011
og bekræftede endvidere rådets kapacitet til at handle på baggrund af landesituationer,
idet der blev vedtaget 8 landeresolutioner ud af de 40 udkast til initiativer, som blev
vedtaget på samlingen. Tilstedeværelsen af den højtstående repræsentant, Catherine
Ashton, på dag et i højniveausegmentet understregede den store betydning, som EU
tillægger Menneskerettighedsrådet.
Vedtagelsen af en resolution om Iran, der fastlægger det første landemandat siden
oprettelsen af rådet var et stort gennembrud. En aktiv tværregional kernegruppe samt en
intens lobbykampagne gjorde dette resultat muligt.
139
EU tog initiativet til en resolution om menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar,
som forlængede mandatet for den særlige rapportør og tog hensyn til den seneste
udvikling, herunder valget og den universelle regelmæssige gennemgang. Der blev
foretaget få ændringer af EU's anden traditionelle landeresolution forelagt sammen med
Japan om menneskerettighedssituationen i DPRK, som opnåede øget støtte i form af
antal jastemmer i forhold til sidste år.
Gruppen af Afrikanske Stater var også meget aktiv på samlingen og forelagde fire
resolutioner om afrikanske lande (DRC, Elfenbenskysten, Guinea og Burundi). EU
arbejdede tæt sammen med Tunesien med henblik på at nå til enighed om at forelægge
en resolution, der fokuserer på teknisk samarbejde og bistand, med støtte fra Gruppen af
Afrikanske Stater og Gruppen af Arabiske Stater.
For så vidt angår tematiske initiativer forelagde EU et vellykket initiativ om religions- og
trosfrihed, der havde til formål at udtrykke betænkeligheder med hensyn til vold mod og
intolerance over for religiøse mindretal i overensstemmelse med konklusionerne fra
samlingen i Rådet for Udenrigsanliggender den 21. februar 2011. I resolutionen blev der
også udtrykt tilfredshed med det arbejde, der udføres af den særlige rapportør om
religions- og trosfrihed, hvis mandat blev fastlagt for 25 år siden som opfølgning på
erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og diskrimination på
grund af religion og tro. Samtidig var vedtagelsen - ved konsensus - af Den Islamiske
Samarbejdsorganisations (OIC's) resolution om bekæmpelse af religiøs intolerance, der af
mange ses som et alternativ til den resolution om religionskrænkelse, som traditionelt er
blevet forelagt af OIC, et af de vigtigste resultater af denne samling. EU og Grulac
sikrede et vellykket resultat for den traditionelle resolution om børns rettigheder efter
forhandlinger, der krævede en lang række konsultationer på et tidligt tidspunkt og tæt
samarbejde med generalsekretærens særlige repræsentant for vold mod børn og med
UNICEF. Endelig vedtog rådet udkastet til FN's erklæring om uddannelse på
menneskerettighedsområdet.
140
Der var ganske stor aktivitet på 17. samling i Menneskerettighedsrådet (den 30. maj til
den 17. juni 2011) med vedtagelse af 29 initiativer (hvoraf der blev stemt om 8). For EU
havde Hviderusland højeste prioritet på samlingen; EU sikrede, at en resolution om
menneskerettighedssituationen i landet blev vedtaget.
Der blev forelagt flere initiativer på samlingen vedrørende Mellemøsten og Nordafrika.
Rådet vedtog navnlig en resolution om forlængelse af mandatet for
undersøgelseskommissionen vedrørende Libyen. Der blev fremsat en tværregional
erklæring om Syrien, der opfordrede regeringen til fuldt ud at samarbejde med
Menneskerettighedsrådet og til at give højkommissæren uhindret adgang til landet, og en
tværregional erklæring om Yemen, der udtrykte tilfredshed med højkommissærens
planlagte mission og indkaldte til afholdelse af en interaktiv dialog på 18. samling i rådet.
Rådet vedtog også en resolution om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i
forbindelse med fredelige protester, som udsprang af tidligere forsøg på at afholde en
særlig samling om netop dette emne.
Andre situationer for centrale lande omfattede fastlæggelsen af et mandat for en
uafhængig ekspert vedrørende menneskerettighedssituationen i Elfenbenskysten for at
bidrage til gennemførelsen af undersøgelseskommissionens anbefalinger, forlængelsen af
mandatet for den uafhængige ekspert vedrørende Somalia med yderligere et år og
vedtagelsen af en resolution om teknisk bistand til Kirgisistan.
For så vidt angår tematiske spørgsmål vedtog rådet en banebrydende sydafrikansk
resolution om diskriminerende love og praksisser samt voldshandlinger mod
enkeltpersoner på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet, som gav FN's
højkommissær mandat til at foretage en undersøgelse af spørgsmålet, der skal forelægges
i forbindelse med en paneldrøftelse i Menneskerettighedsrådet i marts 2012. Rådet
tilsluttede sig også de vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder
med henblik på gennemførelse af FN's ramme om beskyttelse, overholdelse og
141
afhjælpning og iværksatte en mekanisme til opfølgning af det arbejde, der udføres af
generalsekretærens særlige repræsentant for erhvervslivet og menneskerettigheder.
Endelig opnåede rådet den vellykkede vedtagelse af udkastet til tredje valgfrie protokol til
konventionen om barnets rettigheder, der indfører en særskilt klageprocedure.
142
På 18. samling i FN's Menneskerettighedsråd (den 12.-29. september 2011) blev der
vedtaget 37 resolutioner eller formandserklæringer - de fleste ved konsensus. På
samlingen vedtog rådet 7 landespecifikke initiativer (Sudan, Sydsudan, Libyen, Yemen,
Burundi, Cambodja og Haiti), der alle var opført under punkt 10 (teknisk bistand og
kapacitetsopbygning).
Som det også fremgik af EU's højeste prioriteter for samlingen forlængede rådet
mandatet for den uafhængige ekspert vedrørende menneskerettighedssituationen i Sudan
ved en konsensusresolution, der var udarbejdet i samarbejde med det pågældende land.
Situationen i Sydsudan blev også behandlet ved en resolution, der fokuserede på
samarbejde og bistand på menneskerettighedsområdet. Rådet vedtog ligeledes en
konsensusresolution om Yemen, som opfordrede landet til at følge anbefalingerne i en
rapport udarbejdet af FN's højkommissær for menneskerettigheder, og noterede sig
regeringens meddelelse om, at den vil iværksætte undersøgelser af
menneskerettighedskrænkelser. Der blev også fastlagt et ekstraordinært toårigt mandat
for en uafhængig ekspert vedrørende Cambodja. Rådet forlængede mandatet for en
uafhængig ekspert vedrørende Haiti og vedtog en resolution om rådgivningstjenester og
teknisk bistand til Burundi, som udtrykte tilfredshed med den effektive oprettelse af en
national menneskerettighedsinstitution i overensstemmelse med Parisprincipperne. For
så vidt angår tematiske spørgsmål fastlagde rådet et nyt mandat for en særlig rapportør
om sandhed, retfærdighed, godtgørelse og garantier for ikkegentagelse.
143
I årets løb medvirkede EU til at indkalde til tre særlige samlinger om
menneskerettighedssituationen i Syrien. Den første særlige samling om Syrien fandt sted
den 29. april. I en resolution, der blev vedtaget på samlingen, anmodede Kontoret for
FN's Højkommissær for Menneskerettigheder om straks at udsende en mission til Syrien
for at undersøge alle påståede krænkelser af den internationale
menneskerettighedslovgivning og fastslå de faktiske omstændigheder og forhold i
forbindelse med sådanne krænkelser. Den anden særlige samling fandt sted den
23. august; ved denne lejlighed fastlagde rådet mandatet for en uafhængig
undersøgelseskommission til at undersøge alle påståede krænkelser af den internationale
menneskerettighedslovgivning siden marts 2011 i Den Syriske Arabiske Republik og om
muligt at identificere de ansvarlige med henblik på at sikre, at gerningsmændene drages
til ansvar. Undersøgelseskommissionen, hvis arbejde ikke blev støttet eller lettet af de
syriske myndigheder, offentliggjorde sin rapport den 28. november 2011, som blev
forelagt for Generalforsamlingen med en anbefaling om, at denne overvejer at forelægge
rapporterne for alle relevante FN-organer.
Efter offentliggørelsen af undersøgelseskommissionens rapport besluttede EU at støtte
indkaldelsen til en tredje samling om Syrien i Menneskerettighedsrådet, som fandt sted
den 2. december. Den resolution, der blev vedtaget med et overvældende flertal ved
afslutningen af denne tredje samling, opfordrede til, at Kontoret for FN's Højkommissær
for Menneskerettigheder er til stede i Syrien, og fastlagde mandatet for en særlig
rapportør til at overvåge situationen. Desuden anmodede resolutionen myndighederne
om at sikre, at undersøgelseskommissionen har adgang til landet, og om at samarbejde
med den på behørig vis.
144
4.3.
Europarådet
2011 var præget af et yderligere udbygget samarbejdet mellem EU og Europarådet med
intensiverede udvekslinger, bl.a. på menneskerettighedsområdet. Rammerne for deres
styrkede samarbejde og politiske dialog er aftalememorandummet mellem EU og
Europarådet, der blev undertegnet i 2007.
EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) i
overensstemmelse med Lissabontraktaten udgør et vigtigt skridt hen imod bedre
beskyttelse af menneskerettighederne for alle europæiske borgere. Dette skridt kræver en
grundig analyse af de mest følsomme aspekter af en fremtidig aftale. EU har arbejdet
hårdt på en gnidningsløs integration i EMRK-systemet under hensyntagen til EU's
særlige institutionelle struktur. Siden juli 2010 har otte forhandlingsmøder om EU's
tiltrædelse af EMRK fundet sted, og de er blevet afsluttet med enighed i juni 2011 – på
ekspertniveau – om udkastet til en aftale om EU's tiltrædelse. Teksten til udkastet til en
aftale skal godkendes af samtlige medlemmer af hver organisation. For EU's
vedkommende er der brug for mere tid til at drøfte de mest følsomme aspekter af
tiltrædelsen.
Højtstående embedsmænd fra Europarådet, herunder Europarådets generalsekretær og
menneskerettighedskommissær fortsatte med at mødes regelmæssigt med formanden for
Kommissionen, den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen samt
andre kommissærer. En række højtstående embedsmænd fra Kommissionen aflagde
besøg i Strasbourg for at briefe Europarådet om en række EU-politikker, herunder
initiativet til et østligt partnerskab.
145
EU værdsætter i høj grad det arbejde, der er udført i Europarådets Venedigkommission,
og hilser med tilfredshed dens rolle som rådgiver med hensyn til foreneligheden mellem
lovgivningen i Europarådets medlemsstater og de europæiske standarder og normer i
forbindelse med grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. EU afholder årlige
konsultationer om sin udvidelsespakke med Europarådet med deltagelse af ca. 60 af sine
eksperter og medarbejdere. EU afholder også regelmæssige konsultationer med
Europarådet og dets overvågningsorganer under udarbejdelsen af de årlige ENPfremskridtsrapporter. EU har haft et godt samarbejde med Europarådets
menneskerettighedskommissær, navnlig i forbindelse med postkonfliktsituationen i
Georgien.
EU og Europarådet har gennemført en række fælles programmer på retsstats-,
demokrati- og menneskerettighedsområdet. EU og Europarådet fortsatte deres tætte
samarbejde om afskaffelse af dødsstraffen på verdensplan, således som det fremgår af
offentliggørelsen af en fælles erklæring i anledning af den internationale og europæiske
dag mod dødsstraf den 10. oktober 2011.
EU er fortsat en vigtig bidragyder til Europarådets virksomhed gennem finansiering af
fælles programmer og aktiviteter. Siden 2010 har EU finansieret flere af Europarådets
målrettede projekter via faciliteten for det østlige partnerskab med henblik på at styrke
reformprocesserne i landene i det østlige partnerskab og tilnærme dem Europarådets og
EU's standarder på de kerneområder, der er omfattet af det østlige partnerskabs platform
1 (god regeringsførelse og menneskerettigheder). Efter de lovende resultater af
Europarådets facilitet for det østlige partnerskab har EU iværksat Europarådets facilitet
for de sydlige lande (4 mio. EUR over 30 måneder), som bør sikre fremskridt med
hensyn til menneskerettighederne og demokratiseringen i de sydlige Middelhavslande i
overensstemmelse med ånden i EU's nye europæiske naboskabspolitik.
146
4.4.
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)
Den Europæiske Union udgør halvdelen af medlemmerne af OSCE (56 deltagende
stater) og har derfor et særligt ansvar for at spille en proaktiv rolle i organisationen. EU's
hovedmål er at støtte OSCE's bestræbelser på at forbedre sikkerheden ved hjælp af alle
sine tre såkaldte dimensioner:
• den politisk-militære dimension
• den økonomiske og miljømæssige dimension samt
• den menneskelige dimension.
EU lægger meget stor vægt på dette brede sikkerhedsbegreb, hvor
menneskerettighederne er i centrum. Efter Astanatopmødet i 2010 gjorde EU derfor en
stor indsats i 2011 for at sikre en bedre gennemførelse af OSCE's politiske tilsagn, som
hver deltagende stat frivilligt har tilsluttet sig, navnlig inden for den menneskelige
dimension, der omfatter tilsagn og aktiviteter i forbindelse med menneskerettigheder,
grundlæggende frihedsrettigheder, demokratisering (herunder valg), retsstatsprincippet
samt tolerance og ikkeforskelsbehandling.
I 2011 lagde EU vægt på den grundlæggende ret til ytringsfrihed:
• for det første på at sikre, at de grundlæggende frihedsrettigheder respekteres i den
digitale tidsalder, og at pluralisme har forrang i medielandskabet. Mediefrihed
anses faktisk for at kunne bidrage til at opnå større respekt for andre
grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder
• for det andet på at støtte alle bestræbelser på at beskytte journalister bedre som
følge af den bekymrende tendens til flere angreb på og intimidering af journalister
og mediefolk i store dele af OSCE-området.
147
Resultaterne var i den forbindelse blandede. På den ene side var EU en vigtig bidragyder
til en vellykket todages konference under stor mediebevågenhed om journalisters
sikkerhed, der blev afholdt i juni 2011 i Vilnius, samt et todages møde om pluralisme i de
nye medier, der blev afholdt i juli 2011 i Wien. På den anden side kunne der trods en stor
indsats fra EU's side ikke opnås konsensus på ministerrådsmødet i december 2011 i
Vilnius om vedtagelse af ministerielle afgørelser om disse to emner, som kunne have ført
til yderligere konsolidering af OSCE-tilsagn i den henseende. Enkelte østlande fra
OSCE-området havde vanskeligt ved at anerkende disse EU-prioriteter som prioriteter
for hele OSCE-området.
EU har desuden støttet og udformet meget nyttige arrangementer om emner, der udgør
prioriteter for EU inden for OSCE, såsom:
• ekspertkonferencen om kvindelige iværksættere (den 3.-4. marts 2011 i Vilnius)
• den årlige konference i alliancen mod menneskehandel (den 20.-21. juni 2011 i
Wien)
• OSCE-mødet om udvikling af nationale menneskerettighedsinstitutioner
(ombudsmandsinstitutioner, kommissioner, institutter og andre mekanismer).
Endvidere har EU været meget aktivt på de ugentlige møder i Det Permanente Råd og
de månedlige møder i udvalget vedrørende den menneskelige dimension i 2011: de giver
mulighed for en løbende gennemgang af de tilsagn på menneskerettighedsområdet, som
de 56 deltagende stater i OSCE har givet, samt åbne og uforbeholdne drøftelser om dem.
Mange konkrete problematiske situationer med hensyn til menneskerettighederne og de
grundlæggende frihedsrettigheder blev fremhævet og offentliggjort. EU er overbevist
om, at OSCE-forummet har været et meget nyttigt redskab i den diplomatiske
værktøjskasse for menneskerettigheder, som det råder over.
148
5.
NATIONALE OG REGIONALE SPØRGSMÅL
5.1.
5.1.1.
EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande
Tyrkiet
I Kommissionens fremskridtsrapport for 2011 blev det konstateret, at der trods enkelte
fremskridt er behov for en stor indsats med hensyn til de grundlæggende rettigheder,
navnlig ytringsfriheden; antallet af retssager mod forfattere og journalister og de hyppige
og uforholdsmæssigt strenge forbud mod websteder vækker alvorlig bekymring.
Antallet af nye sager for Menneskerettighedsdomstolen steg for femte år i træk. I nogle
tilfælde har Tyrkiet ikke i adskillige år fulgt op på domme. Desuden har en række
reformer været udestående gennem flere år, og lovgivningen om
menneskerettighedsinstitutioner bør fuldt ud bringes i overensstemmelse med FNprincipperne.
På mødet i Associeringsrådet EU-Tyrkiet i april 2011 tilskyndede EU Tyrkiet til
yderligere at forbedre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og friheder både
retligt og i praksis. Der har kunnet konstateres positive skridt for så vidt angår den civile
kontrol med sikkerhedsstyrkerne og gennemførelsen af strategien for reformen af
retsvæsenet, men der er behov for yderligere fremskridt. Der er også behov for en
yderligere indsats i retning af at overholde Københavnskriterierne fuldt ud, bl.a. med
hensyn til ejendomsrettigheder, fagforeningsrettigheder, rettigheder for personer, der
tilhører mindretal, kvinders og børns rettigheder, antidiskrimination og ligestilling
mellem kønnene samt bekæmpelse af tortur og mishandling. EU beklagede, at den
demokratiske åbning, som regeringen bebudede i august 2009, især for at løse det
kurdiske spørgsmål, ikke levede op til forventningerne, idet kun få foranstaltninger er
149
blevet ført ud i livet. EU opfordrede Tyrkiet til at ændre antiterrorlovgivningen for at
undgå uberettigede begrænsninger af de grundlæggende rettigheder.
150
Rådets konklusioner fra december 2011 omfattede lignende spørgsmål. EU
konkluderede, at vigtige prioriteter var blevet behandlet, herunder civil kontrol med
sikkerhedsstyrkerne, reform af retsvæsenet, religionsfrihed og ratifikation af den valgfri
protokol til FN-konventionen mod tortur. Det udtalte tilfredshed med Tyrkiets første
skridt mod en forfatningsreform og understregede, at en gennemførelse i
overensstemmelse med europæiske standarder fortsat er af central betydning. Rådet
tilskyndede også Tyrkiet til at sikre den bredest mulige høring og inddrage alle politiske
partier og civilsamfundet. Desuden opfordrede Rådet Tyrkiet til at forbedre
overholdelsen af grundlæggende rettigheder og friheder yderligere, både retligt og i
praksis, især med hensyn til ytringsfrihed. EU udtrykte tilfredshed med vedtagelsen af
lovgivning om ændring af loven om religiøse sammenslutninger, som skal gøre det lettere
for ikkemuslimske samfund at generhverve konfiskeret ejendom, såfremt den
gennemføres på effektiv vis.
Fremskridt med hensyn til de politiske kriterier, herunder de grundlæggende rettigheder,
er et af de centrale elementer i Kommissionens forslag med henblik på at puste nyt liv i
forbindelserne mellem EU og Tyrkiet og tiltrædelsesprocessen via en "positiv dagsorden"
- som Rådet tilsluttede sig i december 2011. Den positive dagsorden skal støtte og
supplere tiltrædelsesprocessen.
Der blev i 2011 øremærket 780 mio. EUR i førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet. Tyrkiet
havde også gavn af støtte til grænseoverskridende samarbejde og regionale og horisontale
programmer inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand.
151
5.1.2. Vestbalkan
Det europæiske perspektiv er den stærkeste drivkraft bag EU-relaterede reformer på det
vestlige Balkan, herunder tilpasning til EU's menneskerettighedspolitikker. Respekt for
de demokratiske principper, retsstaten, menneskerettighederne og rettighederne for
personer, der tilhører mindretal, de grundlæggende frihedsrettigheder, de folkeretlige
principper, uindskrænket samarbejde med ICTY og regionalt samarbejde indgår i de
betingelser, der er forbundet med stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP), som er
policyrammen for landene på det vestlige Balkan. Processen er bygget op omkring
stabiliserings- og associeringsaftalerne, hvor de demokratiske principper og beskyttelsen
af menneskerettighederne er afgørende elementer.
EU's seneste vurdering af situationen er baseret på Kommissionens årlige
fremskridtsrapporter, der blev udsendt den 12. oktober 2011. Rapporterne peger på
retsstatsprincippet, navnlig korruption og organiseret kriminalitet, styrkelse af den
administrative kapacitet samt ytringsfrihed i medierne som betydelige udfordringer i
regionen. De understreger også betydningen af regionalt samarbejde og forsoning på det
vestlige Balkan.
For så vidt angår processen i forbindelse med flygtninge, der vender tilbage, og
fordrevne personer, nåede udenrigsministrene fra Bosnien-Hercegovina, Kroatien,
Montenegro og Serbien den 7. november i Beograd til enighed om fortsat at gøre en
indsats for at løse alle udestående spørgsmål på dette område og om at indkalde til en
donorkonference for at finansiere et fælles flygtningeprogram om boliger til en værdi af
584 mio. EUR.
152
EU drøfter regelmæssigt menneskerettighedsspørgsmål med landene i området i
forskellige fora. EU's bistand ydes gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA)
og er rettet mod kort- og mellemsigtede prioriteter med henblik på yderligere europæisk
integration. Som led i EU's samlede indsats på det vestlige Balkan havde EU tre FSFPmissioner og to EUSR-kontorer i regionen i 2011. I mandatet for de enkelte operationer
understreges betydningen af spørgsmålene om menneskerettigheder og
retsstatsprincippet.
EU støtter ICTY's mandat ved at understrege behovet for uindskrænket samarbejde med
tribunalet som en væsentlig betingelse for EU-medlemskab. Anholdelsen og
udleveringen i maj og juni 2011 af de to personer, der stadig var på flugt, bidrog i høj
grad til international retfærdighed og forsoning i regionen.
Rådet gentog den 5. december 2011 betydningen af beskyttelse af alle mindretal og
opfordrede regionens regeringer til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at løse
de tilbageværende problemer.
5.1.3. Kroatien
I juni 2011 afsluttede Kroatien tiltrædelsesforhandlingerne efter at have opfyldt visse
benchmarks i kapitlet om retsvæsen og grundlæggende rettigheder og gjort fremskridt –
under hele EU-tilnærmelsesprocessen - med hensyn til menneskerettigheder og
demokrati. Det undertegnede tiltrædelsestraktaten den 9. december 2011. Kroatien vil
efter ratifikationen tiltræde EU den 1. juli 2013. Indtil da vil Europa-Kommissionen
overvåge de tilsagn, som Kroatien har afgivet under tiltrædelsesforhandlingerne, navnlig
inden for retsvæsen og grundlæggende rettigheder. Europa-Kommissionen aflægger
regelmæssigt rapport til EU's medlemsstater. I sin fremskridtsrapport fra oktober 2011
bemærkede den, at Kroatien havde taget forskellige skridt for at øge offentlighedens
kendskab og forbedre beskyttelsen af menneskerettighederne. Håndhævelsen af
153
menneskerettighederne kræver dog en vedvarende indsats, herunder med hensyn til
retslig effektivitet og adgang til retlig prøvelse.
154
EU fulgte nøje gennemførelsen af strategien for reformen af retsvæsenet og
gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet for at styrke retsvæsenets
uafhængighed, ansvarlighed, upartiskhed og professionalisme. For så vidt angår
retsforfølgelse af krigsforbrydere, vurderede EU regelmæssigt de fremskridt, der er gjort
med hensyn til en upartisk håndtering af retssager. Spørgsmålet om straffrihed skal
fortsat behandles mere indgående. EU finansierede et projekt om ngo'ers overvågning af
retssager mod krigsforbrydere.
EU understregede betydningen af den fortsatte gennemførelse af lovbestemmelserne om
beskyttelse af rettighederne for personer, der tilhører mindretal, herunder de reelle
resultater med hensyn til at øge beskæftigelsen for mindretal. EU tilskyndede også
Kroatien til at gennemføre forbedringer af kvinders, børns og handicappedes rettigheder.
Der skal skabes passende økonomiske og sociale forhold med henblik på en varig
tilbagevenden af flygtninge. EU udtalte tilfredshed med de betydelige fremskridt,
Kroatien har gjort i forbindelse med sit boligprogram og opfordrede landet til fortsat at
sørge for de nødvendige boliger. EU mindede om behovet for fuldt ud at bekæmpe alle
tilfælde af diskrimination og understregede, at der bør anvendes sanktioner med en
afskrækkende virkning. EU finansierede fortsat kapacitetsopbygningsprojekter på
ovennævnte områder gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand og Det Europæiske
Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), herunder en række tilskud
til civilsamfundsorganisationer.
5.1.4. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
EU fulgte fortsat gennemførelsen af menneskerettigheder i landet og fortsatte med at
fremme dem.
155
EU overvåger som medunderskriver af Ohridrammeaftalen fra 2001 gennemførelsen af
alle politikker, der tager deres udspring heri. Kommissæren for udvidelse og flere
medlemmer af Europa-Parlamentet deltog i de arrangementer, der blev afholdt på
nationalt plan for at markere 10-året for Ohridrammeaftalen, sammen med landets
præsident, premierministeren, hans stedfortrædere og repræsentanter for alle dele af
samfundet.
Europa-Kommissionen vurderede, at landet fortsat i tilstrækkelig grad opfylder de
politiske kriterier. Landet har videreført arbejdet med tiltrædelsesrelaterede reformer,
men der er fortsat udfordringer. Kommissionen bemærkede i sin fremskridtsrapport for
2011, at de retlige og institutionelle rammer for menneskerettigheder og
mindretalsbeskyttelse stort set er på plads, og tilskyndede til en dialog om de alvorlige
bekymringer over manglende ytringsfrihed i medierne.
I juli var EU-delegationen med til at afholde en workshop om romaspørgsmål, hvor der
blev udarbejdet dokumenter. Derefter blev der fastsat mål for regeringen, der omfatter
retsstaten i bredere forstand og spørgsmål om grundlæggende rettigheder.
Der blev lagt særlig vægt på grundlæggende rettigheder på det møde mellem EU's
missionschefer, hvor menneskerettighedsforkæmpernes strategier og retningslinjer blev
bekræftet sideløbende med en særlig drøftelse af LGBT-rettigheder. EU-delegationen
ydede også bistand til et projekt, der skulle oplyse borgerne om rettighederne for
personer, der tilhører mindretal, gennem innovative kulturelle arrangementer.
156
Inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) for 2011 ydede EU
finansiel bistand på 29 mio. EUR, hvoraf 8,8 mio. EUR var afsat til beskyttelse og
fremme af menneskerettighederne. Desuden havde Det Europæiske Instrument for
Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) i 2011 en årlig bevilling på 600 000 EUR
til projekter under Ohridrammeaftalen, fremme af ikkeforskelsbehandling, social
inddragelse og sociale rettigheder, herunder beskyttelse af mindretal og især romaer, med
eksplicit integration af kvinders, børns og handicappedes rettigheder.
Landet har opretholdt aftalen med USA om ikkeoverførelse, hvilket ikke er i
overensstemmelse med de relevante vejledende EU-principper for ordninger mellem en
stat, som er part i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, og USA.
5.1.5. Montenegro
Montenegro har gjort visse fremskridt med hensyn til fremme og håndhævelse af
menneskerettighederne. Der skal gøres en yderligere indsats for at overholde gældende
EU-ret på dette område, navnlig i forbindelse med gennemførelse og håndhævelse.
Selv om der for så vidt angår de grundlæggende rettigheder er gjort visse fremskridt med
hensyn til at styrke de retlige og institutionelle rammer, skal de eksisterende retlige
garantier håndhæves fuldt ud, og den administrative kapacitet skal styrkes. De
retshåndhævende myndigheders rolle i forbindelse med beskyttelse af mediefriheden skal
styrkes i overensstemmelse med europæiske standarder og Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols retspraksis.
157
Kvaliteten og bæredygtigheden af dialogen mellem statslige institutioner og
civilsamfundsorganisationer er forbedret, men skal styrkes yderligere. Fremskridtene med
hensyn til integration af romaer, ashkalier og egyptere er fortsat begrænsede. En strategi
for holdbare løsninger af spørgsmål vedrørende fordrevne personer i Montenegro blev
vedtaget i juli 2011 med bistand fra EU og UNHCR.
De lovgivningsmæssige og institutionelle rammer for afholdelse af valg er blevet styrket
væsentligt med den nye valglov fra september 2010, således at de vigtigste anbefalinger
herom fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder
(OSCE/ODIHR) og Venedigkommissionen er blevet fulgt. Der skal gøres en yderligere
ihærdig indsats for at konsolidere parlamentets lovgivnings- og tilsynsmæssige rolle.
Mindretals ret til reel repræsentation er sikret.
Menneskerettighederne indgår i overvågningsmekanismen, efter at der er afgivet
udtalelse. På stabiliserings- og associeringsrådets andet møde den 20. juni 2011 erklærede
EU, at de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer for menneskerettigheder stort
set er på plads, men at gennemførelsen af gældende lovgivning ikke altid er
tilfredsstillende. EU fremhæver behovet for fortsat at øge de retshåndhævende
myndigheders og embedsmændenes kendskab til alle aspekter af
menneskerettighedskrænkelser. Det opfordrede landet til at undersøge tidligere sager om
vold mod og chikane af journalister og til at styrke indsatsen inden for bekæmpelse af
mishandling og tortur.
Det hilste det velkommen, at Montenegro har tilsluttet sig EU's generelle holdning
vedrørende Den Internationale Straffedomstol, men noterede sig også, at Montenegro
har opretholdt aftalen om ikkeoverførelse med USA, hvilket ikke er i overensstemmelse
med de relevante vejledende EU-principper.
158
Styrkelse af retsstaten, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, styrkelse af
pressefriheden og sikring af fordrevne personers retsstilling og rettigheder er afgørende
for, at der kan indledes tiltrædelsesforhandlinger.
5.1.6. Albanien
Respekten for demokratiske principper og menneskerettigheder er nedfældet i
stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Albanien, som trådte i kraft i
april 2009.
Den fastlåste politiske situation siden parlamentsvalget i juni 2009 spillede også i 2011 en
vigtig rolle. Med de voldelige hændelser den 21. januar 2011, som førte til fire
demonstranters død, blev klimaet endnu mere præget af mistillid. Lokalvalget den
8. maj 2011 forstærkede polariseringen mellem regeringsflertallet og oppositionen som
følge af den kontroversielle optælling af glemte stemmesedler og det omstridte resultat i
Tirana. Selv om alt dette det meste af året fjernede opmærksomheden fra reformerne af
EU-politikken, som var hårdt tiltrængte, banede oppositionens tilbagevenden til
parlamentet i september og en aftale på tværs af partierne i november om iværksættelse
af et vigtigt reformarbejde vej for fremskridt.
På den baggrund gjorde regeringen en vis indsats for at videreføre arbejdet med EU's
dagsorden for integration, navnlig med en handlingsplan for indfrielse af de 12
nøgleprioriteter i Europa-Kommissionens udtalelse fra 2010. Disse prioriteter omfatter
en bedre beskyttelse af menneskerettighederne, navnlig for kvinder, børn og
romamindretal, antidiskrimination samt nødvendigheden af at træffe yderligere
foranstaltninger for at forbedre behandlingen af tilbageholdte på politistationer,
varetægtsfængslede og fængslede.
159
Efter udvisningen af 45 romafamilier i Tirana fremsatte EU-delegationen, USA's
ambassade og OSCE's repræsentation en fælles erklæring i marts 2011, hvori de
opfordrede til, at internationale forpligtelser overholdes, og tilskyndede myndighederne
til at undersøge dette og yde den nødvendige sociale bistand.
I forbindelse med udvisningen og den nye EU-ramme for de nationale strategier for
romaernes integration frem til 2020 holdt EU-delegationen et særligt møde for
missionschefer i juni for sammen med EU's medlemsstater, det tekniske sekretariat for
romaer under arbejds- og socialministeriet, internationale organisationer og
civilsamfundsorganisationer at drøfte de vigtigste problemer vedrørende romasamfundet.
I december afholdt EU-delegationen et seminar, der havde til formål at finde mulige
løsninger, som kan forbedre integrationen af romaer og egyptere. De albanske
myndigheder forventes i 2012 at aflægge rapport til Europa-Kommissionen om
gennemførelsen af seminarets konklusioner. I december undertegnede EU-delegationen
desuden 10 nye tilskudsaftaler til en værdi af 1,2 mio. EUR via Det Europæiske
Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder. Projekterne, der gennemføres af
lokale ikkestatslige organisationer, fokuserer på at forbedre adgangen til retlig prøvelse
for sårbare og marginaliserede personer, fremme rettighederne for diskriminerede
grupper og ligestillingen mellem kønnene samt styrke kvinders stilling.
Albanien har opretholdt aftalen med USA om ikkeoverførelse, hvilket ikke er i
overensstemmelse med de relevante vejledende EU-principper for ordninger mellem en
stat, som er part i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, og USA.
I december 2011 godkendte Albaniens parlament udnævnelsen af en folkets advokat
(udnævnelsen havde været under behandling siden februar 2010).
160
5.1.7. Bosnien-Hercegovina
I marts 2011 vedtog Rådet en samlet EU-strategi: en styrket strategi for BiH og en enkelt
styrket EU-tilstedeværelse på stedet (EU' særlige repræsentant/EU-delegationen).
Inden for de etablerede rammer af processen mod en stabiliserings- og associeringsaftale
indledte Bosnien-Hercegovina i juni 2011 en struktureret dialog med EU om retsvæsenet
med henblik på en konsolidering af det, der var opnået på retsstatsområdet, etablering af
et uafhængigt, effektivt og upartisk retssystem i hele BiH og fremme af yderliggere
integration i EU.
I december 2011 nåede Bosnien-Hercegovinas politiske ledere til enighed om dannelsen
af et ministerråd (efter parlamentsvalget i oktober 2010), vedtagelsen af statsbudgettet
for 2011, det videre arbejde med lovene om folketælling og statsstøtte samt med at
gennemføre EMRK's dom i Sejdic/Finci-sagen. Som følge heraf bestræber BiH sig
fortsat på at gøre fremskridt med hensyn til at opfylde sin forpligtelse i henhold til
stabiliserings- og associeringsaftalen og interimsaftalen til at bringe forfatningen i
overensstemmelse med EMRK's afgørelse.
Det politiske pres på medierne og den vedvarende etniske opdeling af medielandskabet
undergraver fortsat udviklingen af et tolerant samfund.. Diskrimination er stadig udbredt
og påvirker alle sektorer af det sociale og politiske liv. Romaer og sårbare grupper er
fortsat de mest berørte. Indsatsen for at forbedre den sociale inddragelse af
romamindretallet har været begrænset. Gennemførelsen af kvinders rettigheder er ringe.
Der har været få eller ingen fremskridt med hensyn til forbedringen af stillingen for de
kvinder, som er blevet udsat for voldtægt eller seksuel vold under krigen. Der er gjort en
begrænset indsats for at sætte en stopper for diskrimination og adskillelse i skoler og
forbedre adgangen til uddannelse.
161
Både FSFP-missioner i BiH, dvs. EU's politimission (EUPM) og operation Althea (EUledet styrke siden 2007) har støttet retsstaten og et sikkert miljø.
Bosnien-Hercegovina har opretholdt aftalen med USA om ikkeoverførelse, hvilket ikke
er i overensstemmelse med de relevante vejledende EU-principper for ordninger mellem
en stat, som er part i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, og USA.
Tildelingen i 2011 til komponent I i instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) var på
102,68 mio. EUR. IPA støtter bl.a. uddannelsesaktiviteter og gennemførelsen af
Sarajevoprocessen vedrørende flygtninges tilbagevenden til Bosnien-Hercegovina.
5.1.8. Serbien
Den 5. december hilste Rådet Kommissionens udtalelse af 12. oktober om Serbiens
ansøgning om EU-medlemskab velkommen. Rådet anerkendte også, at Serbien nu
samarbejder med ICTY på fuldt tilfredsstillende vis, og noterede sig, at et fortsat
uindskrænket samarbejde med ICTY stadig er afgørende. Serbien har gjort betydelige
fremskridt i retning af at opfylde de politiske kriterier, der blev opstillet på mødet i Det
Europæiske Råd i København, og stabiliserings- og associeringsprocessens krav,
herunder vedrørende menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal.
EU gennemgik fortsat menneskerettighedssituationen, herunder situationen for socialt
sårbare grupper og minoriteter i Serbien inden for rammerne af stabiliserings- og
associeringsprocessen. Endvidere har EU's delegation i Beograd nøje fulgt
menneskerettighedssituationen i Serbien, herunder rettigheder for personer, der tilhører
mindretal, ved hjælp af forskellige metoder, f.eks. feltmissioner, samt gennem
regelmæssig dialog med relevante interessenter såsom civilsamfundsorganisationer og
internationale organisationer, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen.
162
Serbien nationale tildeling inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand
(IPA) for 2011 var på i alt 201 mio. EUR. Den finansielle støtte tog sigte på områder, der
omfatter styrkelse af retsstaten, menneskerettigheder og uddannelse. En række
civilsamfundsinitiativer støttes både under de nationale og regionale IPA-programmer og
under civilsamfundsfaciliteten samt ved tematiske finansieringsinstrumenter, som f.eks.
det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder.
EU-delegationen i Beograd fulgte fortsat nøje situationen med hensyn til
menneskerettigheder og rettigheder for personer, der tilhører mindretal, med særlig fokus
på romamindretallet som en af de mest diskriminerede og marginaliserede grupper. De
retlige og institutionelle rammer for beskyttelse af grundlæggende rettigheder er blevet
fastlagt. Nu er fokus på gennemførelse af menneskerettighedslovgivningen, der skal
styrkes. Samarbejdet mellem myndighederne og civilsamfundet blev forbedret gennem
oprettelsen af regeringskontoret for samarbejde med civilsamfundet. Manglerne i
forbindelse med reformen af retsvæsenet afhjælpes ved hjælp af den igangværende
gennemgang af proceduren for genudnævnelse af dommere. Et tilbagevendende
spørgsmål i forbindelserne med Serbien er bekæmpelsen af korruption og organiseret
kriminalitet, herunder behovet for at kunne fremvise en troværdig resultatliste over sager,
i hvilken forbindelse EU opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats.
5.1.9. Kosovo 11
I 2011 bidrog Europa-Kommissionens Forbindelseskontor i Kosovo (ECLO, nu
benævnt EU-kontoret), EU's særlige repræsentant og EU's retsstatsmission i Kosovo
(EULEX) alle til overholdelsen og gennemførelsen af de internationale
menneskerettighedsstandarder i Kosovo.
11
Denne betegnelse er med forbehold for holdningerne til retsstilling og er i
overensstemmelse med UNSCR 1244/99 og ICJ's udtalelse om Kosovos
uafhængighedserklæring.
163
Europa-Kommissionen ydede menneskerettighedsrelateret bistand til relevante
institutioner og det lokale civilsamfund gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand
(IPA) og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR).
EIDHR's bistand beløb sig til i alt 900 000 EUR i 2011. Dette omfattede finansiering af
et populært tv-debatprogram, der fremmer undersøgende journalistik, bistand til en
organisation med henblik på at forebygge menneskehandel samt projekter til fremme af
menneskerettighederne. IPA-projekterne fører til aktiviteter med henblik på genhusning
af romafamilier, der bor i blyforurenede områder i Kosovo, tilbagetagelse og
genintegration af romafamilier, der er hjemsendt af EU-medlemsstater, tilbagevenden af
internt fordrevne, der flygtede fra Serbien i 1990'erne eller på grund af urolighederne i
2004. Der blev også ydet teknisk bistand gennem TAIEX for at forbedre ytringsfriheden
gennem ændring af den retlige ramme for den offentlige programudbyder og den nye
serbisksprogede kanal.
EU's særlige repræsentant var involveret i fremme af menneskerettighederne gennem
overvågning af og rapportering om særlige aspekter af menneskerettighederne og
rettigheder for personer, der tilhører mindretal, samt politisk lobbyarbejde over for
Kosovos institutioner. Det politiske lobbyarbejde og presset for at gennemføre
menneskerettighedsstandarder kom også til udtryk i dialogen om stabiliserings- og
associeringsprocessen (SAPD). Under SAPD-sektormødet om retfærdighed, frihed og
sikkerhed, der blev ledet af Generaldirektoratet for Udvidelse, blev der fremsat adskillige
henstillinger, som blev fulgt af myndighederne i Kosovo, navnlig med henblik på
strømlining af de institutioner, der behandler menneskerettighedsspørgsmål, forbedring
af den politiske støtte til ombudsmanden og koordineret behandling af de mange sager
om ejendomsret. ECLO havde regelmæssige konsultationer med de lokale
civilsamfundsorganisationer. Adskillige af disse konsultationer vedrørte
menneskerettighedsspørgsmål, og de oplysninger, der blev indhentet, var nyttige i
forbindelse med udarbejdelsen af den årlige statusrapport, forberedelsen af SAPD-møder
og tilrettelæggelsen af inklusive møder på højt plan om romaintegration under ledelse af
164
den direktør i GD Udvidelse, der har ansvaret for Vestbalkan.
165
Efter dette møde, der blev afholdt i maj i Pristina, var EU-aktører i stand til at overvinde
en række hindringer for skolegangen for 60 børn fra roma- og ashkalisamfundene samt
fra det egyptiske samfund, som i flere år forinden ikke havde gået i skole. Dette var en
milepæl i gennemførelsen af de 40 tiltag, der var blevet vedtaget på konferencen. Den
videre gennemførelse af disse tiltag overvåges.
Der blev i 2011 rapporteret om visse fremskridt med hensyn til kvinders rettigheder som
følge af vedtagelsen af loven om beskyttelse mod vold i hjemmet, på grund af de store
ansvarsområder, der blev overdraget til kvinder i den nye regering, og det forhold, at en
kvinde blev valgt til præsident i Kosovo.
EULEX fortsatte med at gennemføre sit mandat. Dens hovedformål er at bistå og støtte
retsstatsinstitutioner samt retslige og retshåndhævende myndigheder med at gøre
fremskridt i retning af effektivitet, bæredygtighed og ansvarlighed. Special Investigative
Task Force (SITF) er ved at efterforske de påstande om krigsforbrydelser og organiseret
kriminalitet i og uden for Kosovo, som Dick Marty fremsatte i sin rapport fra 2011 til
Europarådet. SITF's efterforskning bliver kompleks og langvarig, og vil blive udført i
overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder.
De forfatningsmæssige og retlige bestemmelser om menneskerettigheder i Kosovo er i
store træk blevet bragt på linje med EU-standarderne, men der er mangel på politisk vilje
og gennemførelsesmidler. Bevidstheden om grundlæggende rettigheder og rettighederne
for personer, der tilhører mindretal, er også lav. Europa-Kommissionens statusrapport
for 2011 vurderede, at fremme og håndhævelse af menneskerettigheder fortsat er en stor
udfordring. Konklusionerne i rapporten er blevet anvendt dagligt til at argumentere for
overholdelse af de internationale menneskerettighedsstandarder.
166
5.2.
Landene i den europæiske naboskabspolitik
5.2.1. Det østlige partnerskab
I 2011 intensiverede EU både bilateralt og multilateralt sin dialog og sit samarbejde på
menneskerettighedsområdet med de lande, der er omfattet af det østlige partnerskab
(Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine).
På topmødet i september 2011 i Warszawa blev det understreget, at det østlige
partnerskab bygger på fælles værdier og principperne om frihed, demokrati og respekt
for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt
retsstatsprincippet.
Det østlige partnerskabs multilaterale dimension støtter tilnærmelsen af partnere til EU's
normer og fungerer som et middel til at indlede drøftelser med en lang række
interessenter (civilsamfundet, parlamenter og regionale og lokale myndigheder), hvorved
det sikres, at demokrati- og menneskerettighedsspørgsmål fortsat står højt på
dagsordenen for det østlige partnerskab.
For at øge støtten til fremme af menneskerettighederne og de demokratiske værdier blev
faciliteten for det østlige partnerskab lanceret i maj 2011. Faciliteten, der finansieres af
EU og gennemføres af Europarådet, tager sigte på at hjælpe partnere med at tilnærme sig
EU's og Europarådets standarder i forbindelse med reform af retsvæsenet og
valgstandarder samt at bekæmpe cyberkriminalitet og korruption.
167
5.2.2. Sydkaukasus (regionalt)
2011 var præget af yderligere reformer i landene i Sydkaukasus med henblik på
forbedring af menneskerettighederne og fremme af demokratisk regeringsførelse.
Fremskridtene på disse områder var imidlertid ujævne, da situationen i Georgien,
Armenien og Aserbajdsjan stadig er præget af manglende pluralisme i medierne, en svag
retsstat, voldelige overgreb på fredelige demonstranter og politisk polarisering. EU fulgte
derfor menneskerettighedssituationen i alle tre lande nøje og tog den op på alle relevante
bilaterale møder, herunder menneskerettighedsspecifikke dialoger og underudvalg. Dette
var så meget desto vigtigere, i betragtning af at EU ifølge ånden i den reviderede
europæiske naboskabspolitik i sine forbindelser med naboerne vil tage hensyn til, i
hvilket omfang disse værdier er afspejlet i national praksis og politikimplementering.
5.2.3. Armenien
EU vedblev med at opfordre de armenske myndigheder til at træffe yderligere
foranstaltninger for at indlede et nyt kapitel efter hændelserne den 1.-2. marts 2008 efter
præsidentvalget. I maj godkendte nationalforsamlingen præsidentens amnesti, der også
medførte frigivelse af alle oppositionens tilhængere, der blev tilbageholdt i forbindelse
med hændelserne efter præsidentvalget i marts 2008. De armenske myndigheder mangler
dog stadig fuldt ud at efterforske dødsfaldene under sammenstødene i marts 2008 og
påstandene om mishandling under tilbageholdelsen og overtrædelser af retten til en
retfærdig rettergang.
168
EU opfordrede de armenske myndigheder til at forbedre situationen med hensyn til
ytrings- og mediefriheden og mere specifikt med hensyn til tv-udsendelser og søgsmål
for fornærmelser og injurier. Efter at den nye lov om ændring af loven om tv og radio
trådte i kraft i januar 2011, blev antallet af tv-kanaler, der sender i hovedstaden, reduceret
fra 22 til 18. Trykte medier og onlinemedier forblev mere pluralistiske, men deres
udbredelse er begrænset. Tv-transmissionsloven, der er blevet ændret flere gange, gav
stadig anledning til bekymring med hensyn til mediepluralisme. Selv om loven
afkriminaliserer injurier og fornærmelser, resulterede den samtidig i høje pengebøder for
fornærmelser og injurier. Sådanne bøder kan pålægges mediekanalerne efter et civilt
søgsmål. Den 10. november opfordrede OSCE-repræsentanten for frie medier
myndighederne til at reformere lovgivningen yderligere for at beskytte medierne i civile
injuriesager.
EU opfordrede de armenske myndigheder til at forbedre situationen med hensyn til
religions- og trosfrihed. Selv om religionsfriheden generelt bliver respekteret,
konfronteres medlemmer af mindretalsreligioner af og til med forskelsbehandling fra
samfundets side. Civil værnepligt var fortsat et problem i 2011, og der er behov for at
sikre en reel alternativ civil værnepligt som anbefalet af Venedigkommissionen.
Det tredje møde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Armenien fandt sted i
Bruxelles i december 2011. Dialogen var oprigtig og åben, og Armenien viste, at landet
virkelig er rede til at engagere sig.
EU ydede fortsat støtte til styrkelse af menneskerettighedsforkæmperens kontor
(HRDO), som stadig spiller en vigtig rolle for overvågningen af situationen med hensyn
til menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Armenien.
Endvidere støttede EU's rådgivende gruppe for Republikken Armenien fortsat
Armeniens reformbestræbelser, bl.a. inden for menneskerettigheder og god
169
regeringsførelse.
170
5.2.4. Aserbajdsjan
Menneskerettighedssituationen i Aserbajdsjan vakte i 2011 bekymring i EU, som fulgte
udviklingen på området nøje hele året og rejste spørgsmålene i forbindelse med bilaterale
samtaler med myndighederne i Aserbajdsjan.
Den hårdhændede nedkæmpelse af protestbølgen i marts, og navnlig demonstrationen
den 2. april i Baku, var et alvorligt tilbageslag på demokratiserings- og
menneskerettighedsområdet og ikke i overensstemmelse med tilsagnene over for EU og
inden for rammerne af Aserbajdsjans medlemskab af Europarådet og OSCE. EU
udsendte ni erklæringer for at udtrykke EU's bekymring. I slutningen af 2011 var
omkring 13 aktivister, der deltog i begivenhederne i april 2011, fortsat fængslede. Bølgen
af tvangsudsættelser af et stort antal borgere i det centrale Baku, sommetider i modstrid
med tidligere retskendelser, med begrundelse i omfattende renovering af byens centrum,
er også blevet kilde til bekymring.
Efter parlamentsvalget i november 2010 og de mangler, der blev konstateret i forbindelse
med overvågningsprocessen, forelagde OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner
og Menneskerettigheder (ODIHR) en række forslag, som i de fleste tilfælde ikke er
blevet behandlet, og som i intet tilfælde er blevet gennemført (herunder revisionen af
sammensætningen af valgkommissioner på alle niveauer). Løsladelsen af den fængslede
journalist Eynullah Fatullayev i maj 2011 var en glædelig udvikling, men betingelserne for
udøvelsen af ytringsfrihed og forsamlingsfrihed blev forværret med hyppig chikane og
intimidering af uafhængige journalister samt hindringer for organiseringen af
demonstrationer. Aserbajdsjan har endvidere afvist at invitere Christoph Strässer,
ordfører for politiske fanger i Europarådets parlamentariske forsamling.
171
Som opfølgning af den første møderunde i EU-Aserbajdsjan-underudvalget om
Retfærdighed, Frihed, Sikkerhed samt Menneskerettigheder og Demokrati blev der i juni
i Baku 2011 afholdt et civilsamfundsseminar om arbejdsbetingelserne for NGO'er.
Anden runde af drøftelser i underudvalget blev afholdt i november 2011 i Bruxelles.
Spørgsmål vedrørende menneskerettighedskrænkelser indgår på møderne på højt plan
mellem EU og Aserbajdsjan, herunder i samarbejdsrådet i november 2011.
5.2.5. Georgien
I 2011 fortsatte EU og Georgien med at uddybe og udvide forbindelserne mellem EU og
Georgien inden for rammerne af det østlige partnerskab. Forhandlingerne om en
associeringsaftale mellem EU og Georgien skred hurtigt frem, og Georgien gjorde
tilstrækkelige fremskridt til at indlede forhandlinger om et vidtgående og bredt
frihandelsområde. I 2011 blev EU's arbejde med menneskerettighederne styrket med en
ny menneskerettighedsstrategi for Georgien, der blev udarbejdet og godkendt af
medlemsstaterne.
Den fjerde menneskerettighedsdialog mellem EU og Georgien fandt sted i Bruxelles i
juni 2011. Dialogen bød på konstruktive drøftelser og mere målrettede interventioner og
engagement fra georgisk side end under foregående møder.
I 2011 ydede EU fortsat støtte til styrkelse af den offentlige forsvarers kontrol (PDO)
under det nye omfattende institutionsopbygningsprogram. PDO fortsatte sin uafhængige
overvågning af krænkelser af menneskerettighederne og fremsatte konkrete anbefalinger
for myndighederne. Som eksempel kan nævnes revision af strategien for sundhedspleje i
fængselsvæsenet efter PDO's rapporter i 2011. Georgiens offentlige forsvarer blev for
første gang i 2011 valgt til medlem af FN's Torturkomité.
172
Georgien fortsatte overalt med at gennemføre politiske reformer. Det vedtog adskillige
ændringer til centrale love inden for politik, retfærdighed, frihed og sikkerhed. Georgien
fortsatte med at gøre fremskridt med hensyn til bekæmpelse af korruption. Samtidig var
der stadig udestående spørgsmål med hensyn til retfærdigheden i forbindelse med valg,
herunder ulige stemmevægt, tvetydige mekanismer til bilæggelse af valgkonflikter, lige
adgang til medierne og utilstrækkelig regulering af det regerende partis anvendelse af
statens midler til politiske formål.
Georgiens samfundsregulering er fortsat karakteriseret ved en dominerende udøvende
myndighed, svag parlamentarisk kontrol og en utilstrækkelig grad af uafhængighed hos
den dømmende magt. De georgiske retshåndhævende myndigheders indsats og
ansvarlighed blev underkastet en nøje granskning efter den voldelige opløsning af
demonstrationerne i maj. Der blev ikke indbragt sager for domstolen vedrørende
retshåndhævende myndigheders overdrevne brug af magtanvendelse. Reformen og
yderligere liberalisering på strafferetsområdet fortsatte i henhold til de planer og
programmer, der er aftalt mellem regeringen og EU, mens det store antal fængslede
fortsat gav anledning til bekymring
Georgien tog et betydeligt skridt i retning af at sikre trosfrihed. Respekt for
arbejdstagerrettigheder og navnlig Georgiens manglende opfyldelse af visse
bestemmelser i de internationale konventioner om arbejdstagerrettigheder gav fortsat
anledning til bekymring. Der var stigende bekymring for, at ejendomsretten ikke blev
respekteret i tilstrækkelig grad.
EU har været aktivt involveret i konfliktløsningsbestræbelser gennem EU's
observatørmission (EUMM) og den nye særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i
Georgien. Der er gjort fremskridt med hensyn til bedre service til internt fordrevne
(IDP'er), men der er fortsat visse bekymringer med hensyn til udsættelser. EU leder
sammen med OSCE og FN fortsat Genèveforhandlingerne.
173
5.2.6. Belarus
I løbet af 2011 forværredes situationen i Hviderusland væsentligt med hensyn til
overholdelse af menneskerettighederne, retsstatsprincippet og de demokratiske
principper i kølvandet på overtrædelserne af valgstandarderne ved præsidentvalget i 2010
og det efterfølgende overgreb mod den politiske opposition og civilsamfundet.
Rådet for Udenrigsanliggender anmodede på samlingen den 31. januar 2011 om
omgående løsladelse og rehabilitering af personer, der blev tilbageholdt af politiske
årsager efter valget den 19. december, og opfordrede indtrængende Hviderusland til at
respektere de tilbageholdte personers og deres familiers rettigheder. Rådet opfordrede
ligeledes de hviderussiske myndigheder til at standse deres forfølgelse af demokratiske
kræfter, uafhængige medier, repræsentanter for civilsamfundet og studerende samt
ophøre med at kriminalisere eller diskriminere personer, som udøver deres ret til
ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, herunder oppositionspartiernes ledere.
I lyset af den seneste tids begivenheder og udviklinger besluttede Rådet ligeledes den 31.
januar at indføre rejserestriktioner og indefryse aktiver for de personer, der har ansvaret
for det svigagtige præsidentvalg den 19. december 2010 og den efterfølgende voldelige
nedkæmpning af den demokratiske opposition, civilsamfundet og repræsentanterne for
uafhængige massemedier. Det genindførte ligeledes de rejserestriktioner, der har været
indstillet siden den 13. oktober 2008 med henblik på at tilskynde til fremskridt. De
restriktive foranstaltninger blev yderligere styrket på Rådets samlinger den 21. marts, den
24. maj, den 20. juni og den 10. oktober.
174
Den 17. juni vedtog den 17. samling i FN's Menneskerettighedsråd en resolution om
menneskerettighederne i Hviderusland, der var fremlagt af EU.
På baggrund af de politisk motiverede retssager navnlig i april og maj fordømte Rådet
den 20. juni 2011 kraftigt tilbageholdelsen af, retssager mod og domfældelse af
repræsentanter for civilsamfundet, de uafhængige medier og den politiske opposition,
herunder de tidligere præsidentkandidater, Nyaklyayew, Rymashewski, Sannikaw,
Statkevich og Uss af politiske grunde, og gentog sin opfordring til øjeblikkelig løsladelse
og rehabilitering af alle politiske fanger. Rådet beklagede ligeledes den fortsatte
forringelse af mediefriheden i Hviderusland og opfordrede Hviderusland til at bringe den
igangværende politisk motiverede forfølgelse og chikane af demokratiske kræfter,
uafhængige medier, civilsamfundet og dem, der forsvarer dem, til ophør.
Den 16. juli udtrykte talsmanden for den højtstående repræsentant Catherine Ashton i en
erklæring bekymring over den brutale håndtering af de "tavse demonstranter" i
Hviderusland.
I en erklæring vedtaget af EU's stats- og regeringschefer i forbindelse med topmødet om
det østlige partnerskab den 30. september 2011 i Warszawa udtrykte EU deres dybe
bekymring over den forværrede situation for så vidt angår menneskerettigheder,
demokrati og retsstatsforholdene, beklagede den fortsatte forringelse af mediefriheden
og opfordrede til øjeblikkelig løsladelse og rehabilitering af alle politiske fanger,
indstilling af undertrykkelsen af civilsamfundet og medierne og indledning af en politisk
dialog med oppositionen.
Den 8. august afgav talsmanden for den højtstående repræsentant Catherine Ashton en
erklæring om tilbageholdelsen af den kendte menneskerettighedsforkæmper Ales
Byalyatski og den højtstående repræsentant Catherine Ashton og kommissær Štefan Füle
afgav to fælles erklæringer den 23. og 24 november om retsforfølgelsen og domfældelsen
175
af denne.
176
I en fælles erklæring mindedes USA's udenrigsminister Hillary Clinton og EU's
højtstående repræsentant Catherine Ashton etårsdagen for aktionen efter præsidentvalget
den 19. december 2010 og gav udtryk for deres bekymring over situationen og for USA's
og EU's vilje til at bistå Hviderusland med at opfylde dets internationale forpligtelser
med hensyn til respekt for grundlæggende menneskerettigheder, retsstaten og
demokratiske principper.
Hviderusland er det eneste land i Europa, der stadig anvender dødsstraf. Den
22. juli 2011 fordømte den højtstående repræsentant Catherine Ashton kraftigt de
rapporterede henrettelser af Aleh Hyrshkawtsow og Andey Burdyka, og den 1.
december 2011 beklagede hun højesterets dødsdom over Dzmitry Kanavalaw og
Uladzislaw Kavalyow. Ved begge lejligheder opfordrede hun Hviderusland til at tilslutte
sig et globalt moratorium for dødsstraf.
På den internationale donorkonference "Solidaritet med Hviderusland" den 2.
februar 2011 i Warszawa meddelte kommissær Štefan Füle, at Kommissionen vil
firedoble sin bistand til Hvideruslands civilsamfund og tilbyde omgående støtte til ofre
ved at øge EU's samlede bistand til den hviderussiske befolkning til 17,3 mio. EUR for
2011-2013.
5.2.7. Republikken Moldova
I april 2011 afholdt EU og Republikken Moldova anden runde af
menneskerettighedsdialogen, der i oktober 2010 blev suppleret med uformelle
ekspertmøder med Republikken Moldovas regering og repræsentanter for civilsamfundet
med deltagelse af OSCE, Europarådet og repræsentanter for UNDP. Som opfølgning på
menneskerettighedsdialogen blev der afholdt et Teknisk bistand og
informationsudveksling (TAIEX)-ekspertseminar om ikkeforskelsbehandling i juni 2011.
177
På trods af den fortsat fastlåste situation med hensyn til præsidentvalget og den
tilknyttede politiske usikkerhed lykkedes det Republikken Moldova at gøre betydelige
fremskridt hen imod overholdelse af de demokratiske principper og retsstaten.
I juni blev der afholdt lokalvalg i landet. Det bekræftede, at valgmiljøet var forbedret
(valgloven blev ændret i marts og april) i tråd med nogle af anbefalingerne fra OSCE's
Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (OSCE/ODIHR), der
blev udstedt efter de to landsdækkende afstemninger i 2010. Visse steder påvirkede
manglen på passende afstemningsudstyr valghemmeligheden og mere generelt kan
lovgivningen vedrørende valg og politiske partier stadig forbedres med hensyn til
finansiering af partier og valgkampagner, klage- og appelprocedurer samt
vælgerregistrering.
Med hensyn til ytringsfriheden er retspraksis ikke ajour med de seneste
lovgivningsforbedringer og henviser i sine afgørelser stadig til civilloven og ikke til den
nye lov om ytringsfrihed. Medierne opnåede således ikke det lovfæstede
beskyttelsesniveau. Med hensyn til pressefriheden blev den offentlige programudbyder
Teleradio Moldova bevidst omdannet til en moderne radiospredningsvirksomhed. Denne
udbyder flyttede sin russisksprogede aftennyhedsudsendelse til et mindre
hensigtsmæssigt tidspunkt, men udvidede samtidig den tid, der var afsat til disse nyheder.
De gældende lovbestemmelser garanterer forenings- og forsamlingsfrihed. Krænkelser af
denne rettighed er blevet en undtagelse. Efter ansøgning fra rådhuset i Chisinau flyttede
appelretten i Chisinau ligestillingsparaden, der organiseres af gruppen af lesbiske, bøsser,
biseksuelle, transkønnede og interseksuelle (LGBT), fra hovedstadens centrum til et sted,
hvor den ikke ville tiltrække opmærksomhed.
178
Der er gjort visse fremskridt med beskyttelse af mindretal. Regeringen udpegede med
hjælp fra UNICEF og Europarådet mæglere for romasamfundet og vedtog i juli en
handlingsplan om integration af romaer 2011-2015. Planen er i øjeblikket under revision.
Lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling forventes vedtaget af parlamentet
Forskelsbehandling på grund af seksuel orientering fortsatte.
Der blev gjort begrænsede fremskridt med integration af handicappede. Efter
vedtagelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap godkendte
regeringen en række begreber for nye sociale tjenesteydelser for voksne med lettere
mentale handicap.
Med hensyn til børns rettigheder skete der ikke fremskridt på alle områder. Antallet af
børn på institutionsophold er faldende, men dog stadig højt (6.900 ifølge UNICEF). På
trods af større lovgivningsmæssige ændringer i 2010 er emner som børnearbejde og
ungdomsretspleje ikke blevet behandlet tilstrækkeligt. Ungdomsretsplejesystemet
opfylder ikke anerkendte internationale standarder og børns sårbarhed over for handel
og seksuel udnyttelse er stadig et stort problem.
Regeringen fortsatte med at gennemføre det nationale program om ligestilling mellem
kønnene 2010-2015. Arbejdsretten blev ændret i overensstemmelse med den reviderede
europæiske socialpagt for også at omfatte begrebet sexchikane. Kvinder var imidlertid
stadig underrepræsenterede både i lokal- og centralforvaltningen, selv om antallet af
kvindelige borgmestre steg en smule efter lokalvalgene. På trods af de forbedrede retlige
rammer var forebyggelsesmekanismerne mod vold i hjemmet ineffektive for det første
på grund af manglende håndhævelse af domstolenes beskyttelsesordrer og for det andet
som følge af et resocialiseringssystem for gerningsmændene.
179
Der blev gjort fremskridt med hensyn til religionsfrihed. Loven om religiøse
organisationer blev vedtaget af parlamentet. I marts 2011 registrerede justitsministeriet
for første gang en islamisk trosorganisation, the Islamic League of the Republic of
Moldova. Generelt kan medlemmer af religiøse samfund udøve deres religion frit og
uden at frygte uberettiget statslig indblanding. De konstaterede tilfælde af politisk
indblanding og i visse tilfælde hadefulde udtalelser fra repræsentanter for den bredt
fremherskende moldoviske ortodokse kirke blev ikke bekæmpet i noget videre omfang af
de offentlige myndigheder.
Republikken Moldova kan forvente en fastfrysning af konflikten med den separatistiske
region Transdnestrien, som styres af sine de facto-myndigheder.
Menneskerettighedssituationen i Transdnestrien giver stadig anledning til alvorlig
bekymring. Af specifikke områder, hvor der er sket forbedringer, kan nævnes det lokale
retssystems funktion, forholdene under tilbageholdelse, ytringsfrihed, religions- og
trosfrihed og retten til uddannelse, navnlig muligheden for, at skoler, der benytter det
latinske alfabet kan fungere frit i regionen. Den seneste tids ændringer i de facto-styret
har påvirket tonen i menneskerettighedsdebatten, og forhåbentlig vil de planlagte
reformer på de nævnte områder blive gennemført snarest muligt.
5.2.8. Ukraine
Ukraine er fortsat et land med demokratiske institutioner, en engageret uafhængig presse
og et aktivt civilsamfund. De udøvende myndigheders stramning af grebet om
retsvæsenet, den politisk motiveret forfølgelse af oppositionsledere og tilsidesættelsen af
2006-forfatningen har imidlertid ført til et mindre dynamisk politisk liv. Retsstaten er
fortsat svag, hvilket fortrinsvist skyldes behovet for yderligere udvikling af centrale
institutioners status og kapacitet.
180
Udviklingerne i 2011 inden for demokrati og menneskerettigheder tyder på en
vedvarende tendens til demokratisk tilbagegang, der underminerer de betydelige
fremskridt, der tidligere er opnået. Flere fremtrædende tidligere embedsmænd og
oppositionsledere, herunder tidligere premierminister Julia Tymoshenko, blev udsat for
selektiv retfærdighed, karakteriseret ved uigennemsigtige og fejlfyldte retsprocesser.
Dette tiltrak betydelig kritik både hjemme og i udlandet. Der er også blevet udtrykt
bekymring over de store forsinkelser, der er observeret i forbindelse med tilrettelæggelse
af specialiserede lægeundersøgelser for frihedsberøvede personer. Internationale og
nationale menneskerettighedsorganisationer rapporterer fortsat om et stigende antal
klager over tortur og mishandling i fængsler og tilbageholdelsesfaciliteter og om
manglende adgang til passende lægebehandling. Varetægtsfængsel anvendes i urimelig
stor grad, hvilket forværrer overbelægningen i tilbageholdelsesfaciliteterne.
Gennemførelsen af ukrainske retsafgørelser og domme fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol er stadig mangelfuld.
Regeringen arbejdede videre med at forberede den nye lovgivning om forsamlingsfrihed
og ngo'er. Rapporter tyder stadig på, at de retshåndhævende myndigheder tyr til
forskellige midler for at forhindre offentlig tilkendegivelse af utilfredshed og forsøgte ved
flere lejligheder at begrænse forsamlingsfriheden. Journalister beklagede sig over den
faktiske mediecensur og pres fra retshåndhævende myndigheder. Vedtagelsen af en
samlet lovpakke om forbud mod forskelsbehandling er fortsat under behandling.
Der blev holdt et ministermøde mellem EU og Ukraine om retfærdighed, frihed og
sikkerhed i Kiev den 16. juni 2011. Her gentog man nødvendigheden af, at Ukraine
styrker respekten for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, de
demokratiske værdier og retsstatsprincippet yderligere på grundlag af et uafhængigt og
upartisk retsvæsen. På topmødet mellem EU og Ukraine den 19. december 2011 i Kyiv
nåede lederne til en fælles forståelse om, at Ukraines indsats, navnlig med hensyn til at
respektere fælles værdier og retsstatsprincippet, vil være af afgørende betydning for hvor
181
hurtigt Ukraine kan opnå politisk associering og økonomisk integration med EU,
herunder i forbindelse med indgåelse af associeringsaftalen og den efterfølgende
gennemførelse af denne.
182
5.2.9. Middelhavsunionen
Middelhavsunionen blev oprettet på et topmøde i Paris den 13. juli 2008, hvor der blev
givet tilsagn om at styrke demokratiet og den politiske pluralisme ved at udvide
deltagelsen i det politiske liv og tilslutte sig alle menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder. 2011 var vidne til gennemgribende ændringer i det sydlige
Middelhavsområde med opløsningen af de undertrykkende regimer i Egypten, Tunesien,
Libyen og den fortsatte vold i Syrien. Efterdønningerne kunne mærkes i Libanon,
Marokko, Jordan og Algeriet, der reagerede med større engagement i reformer. Den
fornyede europæiske naboskabspolitik anerkendte Middelhavsunionen som en vigtig
regional ramme, der supplerer de bilaterale forbindelser mellem EU og dets partnere.
Den opfordrede Middelhavsunionens sekretariat til at spille en rolle som katalysator i
forbindelse med fremme af nøgleprojekter. Den understregede nødvendigheden af at yde
mere bistand til partnere, der er engageret i demokrati, herunder menneskerettigheder,
efter princippet om "mere for mere".
SPRING-programmerne, der er vedtaget af Kommissionen, belønner således
partnerlande, der virkelig er engageret i reformer bl.a. på menneskerettighedsområdet.
Samtidig støttede Euro-Middelhavs-netværket for menneskerettigheder, der samler 64
menneskerettighedsorganisationer i Euro-Middelhavsområdet, fortsat reformprocesserne
i den arabiske verden.
5.2.10. Egypten
I en fælles erklæring fra februar 2011 glædede formanden for Det Europæiske Råd
Herman Van Rompuy, formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Barroso og
EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton sig over præsident Mubaraks beslutning
om at træde tilbage. EU hyldede det egyptiske folks mod og opfordrede hæren til at
sikre, at den demokratiske forandring finder sted på en fredelig måde, og gav udtryk for
183
sit fulde tilsagn om at øge bistanden til Egypten og dets folk i forbindelse med
overgangen.
184
Lige fra begyndelsen af den folkelige opstand i Egypten i januar 2011 var EU stærkt
imod alle uberettigede restriktioner i retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger. I
januar 2011 gav den højtstående repræsentant samt Rådet for Udenrigsanliggender i sine
konklusioner udtryk for stor bekymring over meldingerne om, at fredelige demonstranter
blev overfaldet af væbnede personer, og sendte et stærkt budskab til de egyptiske
myndigheder om omgående at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de
retshåndhævende myndigheder beskytter demonstranternes ret til forsamlingsfrihed og
løslader de personer, der er tilbageholdt for at have givet udtryk for deres synspunkter på
en fredelig måde, og opfordrede indtrængende myndighederne til at ophøre med at stille
civile for militære domstole.
I starten af opstanden blokerede den egyptiske regering adskillige sociale
netværkswebsteder, og de egyptiske politistyrker arresterede snesevis af journalister fra
lokale og internationale medier. I en erklæring fra januar 2011 opfordrede EU
indtrængende de egyptiske myndigheder til omgående at genetablere alle
kommunikationsnet.
EU glædede sig over de forfatningsændringer, der blev vedtaget ved folkeafstemning i
marts 2011, og støttede den valgproces, der startede i november 2011, ved at yde
finansiel bistand til egyptiske civilsamfundsorganisationer til uddannelse af over 1000
valgobservatører, til bevidstgørelse af vælgerne og til valgkommissionens
kapacitetsopbygning. Den 30. marts 2011 organiserede EU et seminar om
udfordringerne for menneskerettighederne efter den 25. januar.
EU udtrykte tilfredshed med regeringens meddelelse om, at den nationale
sikkerhedstjeneste (NSS) vil blive underlagt retslig kontrol og kun skal fungere som et
civilt efterretningsagentur, og tilbød at støtte reformen af sikkerhedssektoren.
185
Den højtstående repræsentant Catherine Ashton mødtes med kvinderepræsentanter og
lyttede til deres bekymringer under sit tredje besøg i Kairo den 14. april 2011. EU
fordømte kraftigt alle former for vold mod kvinder og andre sårbare grupper og tog
regelmæssigt dette emne op med de egyptiske myndigheder, det støttede myndighedernes
bestræbelser på at fremme kvinders rettigheder og støttede proaktivt initiativer i
civilsamfundet til fremme af kvinders rettigheder.
Beskyttelse af personer tilhørende religiøse mindretal og bekæmpelse af diskrimination,
herunder af religiøse årsager, blev anset for en prioritet i forbindelse med programmering
af EU's samarbejde med Egypten. EU har gentagne gange udtryk dyb bekymring med
hensyn til religionsfriheden i Egypten, og i erklæringer af 1. januar, 7. maj og 10. oktober
fordømte den højtstående repræsentant uforbeholdent angrebene på uskyldige koptiske
troende og opfordrede den midlertidige ledelse til at genskabe orden og retsforfølge de
ansvarlige ved civile domstole.
EU følger situationen for migranter og flygtninge i Egypten meget nøje via sin delegation
i Kairo og regelmæssige kontakter med det egyptiske udenrigsministerium,
indenrigsministeriet og UNHCR. EU har indtrængende opfordret de egyptiske
myndigheder til at træffe passende foranstaltninger over for menneskehandel og til at
sikre beskyttelsen af grundlæggende rettigheder for migranter og flygtninge, der er under
deres ansvar. EU udtrykte tilfredshed med regeringens tilkendegivelser om, at Sinai er en
strategisk prioritet, der bør have større opmærksomhed, og er klar til at støtte de
egyptiske myndigheder i disse bestræbelser.
186
Den 29. december 2011 foretog de egyptiske sikkerhedsstyrker og offentlige anklagere
razziaer mod flere lokale og internationale kontorer 17 forskellige steder over hele landet
tilhørende civilsamfundsorganisationer og konfiskerede computere og filer. Der blev
noteret procedurefejl under razziaerne, som f.eks. manglende ransagningskendelser eller
manglende retskendelser om lukning af kontorerne. I en erklæring af 30. december
opfordrede talsmanden for EU's højtstående repræsentant de egyptiske myndigheder til
at løse situationen og lade civilsamfundsorganisationerne fortsætte deres arbejde med at
støtte Egyptens overgangsproces.
Den 1. december 2011 udtrykte EU's Udenrigsråd tilfredshed med den velorganiserede
og fredelige start på parlamentsvalget i Egypten den 28. november og noterede sig, at de
væbnede styrkers øverste råd havde bebudet, at der vil blive afholdt præsidentvalg inden
udgangen af juni 2012. Rådet understregede, at skiftet til civilt styre bør foregå så hurtigt
som muligt.
5.2.11. Israel
Som i de tidligere år gav EU fortsat udtryk for sin store bekymring over
menneskerettighedssituationen på relevante møder inden for rammerne af
associeringsaftalen EU-Israel. Her var der lejlighed til at drøfte spørgsmål som respekt
for menneskerettighederne for alle befolkningsgrupper, administrativ tilbageholdelse
(bl.a. med henvisning til individuelle sager), rettigheder for personer, der tilhører
mindretal, menneskerettighedsforkæmpere og den humanitære folkeret og
menneskerettighedslovgivningen.
187
Den uformelle arbejdsgruppe om menneskerettigheder mellem EU og Israel mødtes for
femte gang den 13. september 2011. Den behandlede indgående en række spørgsmål
vedrørende situationen i Israel. Disse omfattede bl.a. israelske mindretalsgruppers
retsstilling og økonomiske stilling med særlig fokus på beduinsamfundets ret til
bosættelse og ejendomsret. Hvad angår det arabiske mindretal generelt, anbefalede EU,
at den nuværende retlige ramme forbedres for bedre at forhindre forskellige former for
forskelsbehandling, og tilskyndede Israel til at gennemføre de afsluttende bemærkninger
fra 2010 fra FN’s Menneskerettighedskomité og FN's Komité om Bekæmpelse af
Diskrimination af Kvinder (2011) vedrørende det palæstinensisk-arabiske samfund.
Desuden blev en række lovgivningsforslag, der tog sigte på at begrænse
foreningsfriheden og ngo'ernes og hele civilsamfundets aktiviteter, drøftet i Knesset, bl.a.
lovforslaget om udenlandsk finansiering af ngo'er, der blev vedtaget i februar 2011, samt
loven om boykot. Forholdene under tilbageholdelse og vilkårene for de indsatte i Israel
og i Europa blev også drøftet, og EU gentog sine bekymringer over anvendelsen af
administrativ tilbageholdelse og nævnte et par individuelle sager. Børns rettigheder,
navnlig spørgsmålet om tilbageholdelse af børn, blev drøftet særlig indgående. Desuden
blev flere punkter rejst af Israel som spørgsmål af fælles interesse, navnlig rettigheder for
personer, der tilhører mindretal, i EU's medlemsstater, mens Israel skitserede den seneste
udvikling inden for LGBT-rettigheder, bl.a. det retlige forbud mod forskelsbehandling af
par af samme køn i flere områder samt højesterets anerkendelse af retten til pension og
til at holde barselsorlov. Delegationerne drøftede spørgsmål om antisemitisme og
fremmedhad og mindede om betydningen af de årlige seminarer, som EU og Israel
afholder om emnet, og som bygger på prioriteterne i handlingsplanen. Endelig blev
foranstaltninger iværksat i internationale menneskerettighedsfora (UNGA og HRC) og
samarbejdet med FN's mekanismer indgående behandlet, og det gjaldt ligeledes
ratifikationen og gennemførelsen af centrale FN-instrumenter på
menneskerettighedsområdet og deres valgfrie protokoller (navnlig konventionen mod
tortur og dens valgfrie protokol).
188
Menneskerettighedsspørgsmål vedrørende det besatte palæstinensiske område blev også
taget op med Israel inden for rammerne af underudvalget for politisk dialog og
samarbejde mellem EU og Israel.
189
5.2.12. De besatte palæstinensiske områder
EU fører en regelmæssig menneskerettighedsdialog med Den Palæstinensiske Myndighed
(PA) inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik (ENP). Det tredje møde i
Underudvalget EU-PA for Menneskerettigheder, God Regeringsførelse og Retsstaten
fandt sted den 30.-31. marts 2011 i Betlehem. PA organiserede et rådgivende forum med
civilsamfundet efter underudvalget. Den Uafhængige Menneskerettighedskommission,
der var en del af den palæstinensiske delegation, redegjorde for
menneskerettighedssituationen i det besatte palæstinensiske område og bemærkede, at
besættelsen og den interne palæstinensiske politiske splittelse havde bidraget til mange
krænkelser af menneskerettighederne.
EU gav udtryk for bekymring over krænkelser af menneskerettighederne, herunder
vilkårlige tilbageholdelser, manglende håndhævelse af retsafgørelser og krænkelser af
retten til ytrings- og forsamlingsfrihed. Det rejste også spørgsmålet om påstandene om
tortur i de palæstinensiske myndigheders tilbageholdelsesfaciliteter samt om omfanget af
ulovlige tilbageholdelser. EU mindede om sin stærke og principfaste modstand mod
dødsstraf under alle omstændigheder. Det udtrykte sin anerkendelse af, at PA har bevaret
et de facto-moratorium om dødsstraffen, og opfordrede indtrængende PA til at fremme
planerne om formelt at afskaffe dødsstraffen i forbindelse med processen med at vedtage
en ny straffelov.
I 2011 udtalte EU sig ved flere lejligheder om menneskerettighedssituationen i det
besatte palæstinensiske område, som fortsat forværredes. Ved adskillige lejligheder
beklagede EU bosættelsesaktiviteterne på Vestbredden, herunder Østjerusalem, og det
erindrede om, at det mener, at bosættelser og nedrivning af boliger er ulovlige i henhold
til folkeretten.
190
Menneskerettighedsforkæmpernes situation i det besatte palæstinensiske område forblev
kritisk i 2011. Den israelske retssag mod menneskerettighedsforkæmperen Bassem
Tamimi fortsatte. Den højtstående repræsentant Catherine Ashton beklagede den 13.
december 2011 i en erklæring fra en talsmand, at hans nevø Mustafa Tamimi blev dræbt
af tåregas, der blev affyret på tæt hold, mens han deltog i en ugentlig demonstration.
EU fordømte ligeledes afbrændingen af moskéer på Vestbredden, eftersom volden fra
bosætternes side er steget med 40 % i 2011 og resulterede i palæstinensiske dødsfald og
skader på ejendomme.
EU deltager løbende i igangværende høringer og dialoger med
menneskerettighedsorganisationer og i støtteaktiviteter vedrørende menneskerettigheder
gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR).
Der findes en liste over alle igangværende EU-finansierede projekter på
menneskerettighedsområdet på webstedet for EU's kontor for faglig bistand.
5.2.13. Jordan
Sjette runde af Underudvalget for Menneskerettigheder, Demokrati og Regeringsførelse
mellem Jordan og Den Europæiske Union fandt sted i Bruxelles i marts 2011. Det var
det første møde, siden EU nåede til enighed om et "avanceret status"-partnerskab med
Jordan i oktober 2010.
Menneskerettighedsdialogen mellem EU og Jordan omhandlede nationale reformer,
herunder reformen af valgreglerne og foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, mediefrihed,
ytringsfrihed, religions- og trosfrihed, kvinders rettigheder og spørgsmålet om tortur.
191
På lige fod med andre lande i området var Jordan i 2011 vidne til demonstrationer, der
opfordrede til politiske og økonomiske reformer og krævede en afslutning på den
rodfæstede korruption. Som svar på udviklingen i den nationale politiske kontekst og den
stigende efterspørgsel efter reformer oprettede kong Abdullah i henholdsvis marts og
april 2011 en national dialogkomité (National Dialogue Committee - NDC) og en
kongelig komité vedrørende forfatningsændring (Royal Committee on Constitutional
Review - RCCR).
NDC fik til opgave at foreslå et konsensusbaseret udkast til lovgivning vedrørende valg
og politiske partier, mens RCCR fik pålagt at gennemgå forfatningen. Ved udgangen af
september 2011 godkendte parlamentet 41 forfatningsændringer, der trådte i kraft den 1.
oktober 2011. Disse ændringer udgør rammerne for de jordanske politiske reformer, der
bl.a. omfatter oprettelsen af en forfatningsdomstol, en uafhængig kommission, der skal
overvåge og forvalte valgene, samt forbud mod tortur.
Parlamentets vedtagelse af gennemførelseslovgivningen bør bane vej for konsolidering af
de institutioner, der sikrer demokrati, god regeringsførelse og retsstaten, og sikre reel
politisk pluralisme og styrke de politiske partier.
Den reviderede lov om offentlige forsamlinger trådte i kraft i maj 2011, og indførte nogle
positive ændringer med hensyn til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Arrangører af
offentlige forsamlinger skal ikke længere søge tilladelse fra indenrigsministeriet. De skal
bare give meddelelse til myndighederne 48 timer inden begivenheden.
Med hensyn til pressefrihed blev mainstream- og onlinenyhedsportaler ved flere
lejligheder konfronteret med sikkerhedsagenturer, navnlig i forbindelse med reportager
om demonstrationer.
192
Udbredelsen af korruption i det jordanske samfund giver stadig anledning til alvorlig
bekymring og er en nøgleprioritet for de på hinanden følgende regeringer, men med
begrænsede konkrete resultater.
Jordan anvender fortsat et de facto-moratorium om anvendelsen af dødsstraf, der har
været i kraft siden maj 2006.
Jordan skal bestræbe sig yderligere på at afskaffe vold mod kvinder også ved at indføre
yderligere foranstaltninger, der sigter mod at fremme kvinders integration indenfor
politik, økonomi, uddannelse og beskæftigelse. Børn født af jordanske kvinder, der er gift
med udlændige, kan stadig ikke opnå jordansk statsborgerskab, og har derfor ikke ret til
offentlig uddannelse og sundhedspleje. Ligeledes har deres udenlandske ægtemænd ikke
samme civile rettigheder, som jordanske mænd, der er gift med udlændinge.
5.2.14. Libanon
Efter det politiske dødvande i første halvdel af 2011 blev EU's forbindelser med Libanon
genoplivet, efter at der i juli 2011 var blevet dannet en ny regering. I december igangsatte
Associeringsudvalget udarbejdelsen af en ny handlingsplan under den europæiske
naboskabspolitik.
EU var aktivt involveret i diskussionen om valgreformen med den nye regering. I
oktober 2011 forelagde indenrigsministeriet et lovudkast. EU anbefalede at indarbejde
henstillingerne fra valgobservationsmissionen i 2009. EU har afsat 2 mio. EUR til støtte
for valgreformen i Libanon forud for valget i 2013.
EU tilskyndede fortsat Libanon til at gennemføre en reform af retsvæsenet og styrke dets
uafhængighed. EU opfordrede gentagne gange Libanon til at omsætte sit de factomoratorium for dødsstraf til fuldstændig afskaffelse heraf.
193
Fængslernes uacceptable tilstand vækker fortsat bekymring. Antallet af indsatte, der
venter på at blive stillet for en domstol, eller som endog har udstået deres straf, er fortsat
over 50 %. Civilsamfundets organisationer rapporterer stadig om anvendelse af vilkårlige
tilbageholdelser, navnlig af flygtninge og migranter.
EU opfordrede på ny Libanon til at forbedre de palæstinensiske flygtninges situation,
især med hensyn til retten til at arbejde og være dækket af social sikring samt til at eje,
arve og registrere fast ejendom. Gennemførelsesdekreterne for ændringerne af
arbejdslovgivningen i 2010 er endnu ikke vedtaget.
Parlamentet har udarbejdet et udkast til en national handlingsplan for
menneskerettigheder, som vil kunne vedtages inden længe.
EU greb ind for at støtte retten til ytringsfrihed for menneskerettighedsforkæmpere, der
er anklaget som følge af deres rapporter om brugen af tortur.
5.2.15. Syrien
Efter opstanden i Syrien, der startede i foråret 2011, og optrapningen af volden og den
syriske regerings overtrædelser af menneskerettighederne mod sine borgere besluttede
Udenrigsrådet i maj 2011 at suspendere de bilaterale samarbejdsprogrammer mellem EU
og den syriske regering. EU lagde også udkastet til associeringsaftale på is. Siden da har
Kommissionen suspenderet de syriske myndigheders deltagelse i sine regionale
programmer, og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har suspenderet alle sine
låneoperationer og sin tekniske bistand til Syrien.
194
EU opfordrede præsident Assad til at træde tilbage og har arbejdet tæt sammen med det
internationale samfund om at lægge pres på den syriske regering for at få den til at
indstille al form for vold. EU støttede Den Arabiske Liga i bestræbelserne på at løse
krisen og opfordrede indtrængende medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd til at nå til
enighed om en stærk FN-indsats over for Syrien. EU's restriktive foranstaltninger,
herunder våbenembargoen, har været håndhævet over for Syrien siden maj 2011, og nye
foranstaltninger er blevet tilføjet løbende. I slutningen af 2011 havde EU indført ti
sanktionsrunder over for 86 personer og 30 enheder, herunder mange militære og
sikkerhedspersoner, der er ansvarlige for volden og undertrykkelsen.
Under hele opstanden har EU gentagne gange på det kraftigste fordømt den
vedholdende brutale undertrykkelse, som det syriske regime udsætter sin befolkning for,
samt de udbredte menneskerettighedskrænkelser, herunder drab, massearrestationer og
tortur af civile, fredelige demonstranter og deres pårørende, som muligvis udgør
forbrydelser mod menneskeheden. EU har indtrængende opfordret det syriske regime til
at give uhindret adgang for humanitære arbejdere og organisationer og ligeledes for
medier og uafhængige observatører.
EU har arbejdet tæt sammen med internationale partnere om at sikre en stærk FNrespons på krisen i Syrien. Dette har ført til, at FN's Generalforsamling og FN's
Menneskerettighedsråd har vedtaget vigtige resolutioner om Syrien.
Menneskerettighedsrådet havde i 2011 ikke mindre end tre ekstraordinære samlinger i
Genève om menneskerettighedssituationen i Den Syriske Arabiske Republik, hvoraf de
to på officiel anmodning fra EU.
EU har også udtrykt dyb betænkelighed ved konklusionerne i rapporten fra den
uafhængige internationale undersøgelseskommission vedrørende Syrien, hvoraf det
fremgår, at der er blevet begået forbrydelser mod menneskeheden og andre grove
krænkelser af menneskerettighederne i landet. EU har hele tiden givet udtryk for den
195
holdning, at der ikke bør være nogen straffrihed for gerningsmændene til angivelige
forbrydelser som dem, der omtales i rapporten.
196
5.2.16. Tunesien
Den tunesiske revolution åbnede vejen for landets overgang til demokrati. EU havde for
perioden 2011-2013 øremærket 240 mio. EUR fra det europæiske naboskabs- og
partnerskabsinstrument til bilateralt samarbejde med Tunesien. Dette vejledende beløb
blev forhøjet med 150 mio. EUR. Alene for 2011 har EU fordoblet den finansielle
bistand fra de planlagte 80 mio. EUR til omkring 160 mio. EUR. Disse midler var
navnlig bestemt til økonomisk genopretning, civilsamfundet og overgangen til demokrati.
I januar 2011 bekræftede EU i en fælles erklæring fra EU's højtstående repræsentant
Catherine Ashton og kommissær Štefan Füle på ny EU's solidaritet med Tunesien og det
tunesiske folk, fordømte den voldelige undertrykkelse af demonstrationerne og
opfordrede indtrængende de tunesiske myndigheder til at handle ansvarligt, bevare
freden, udvise tilbageholdenhed og afstå fra vold. Oprøret førte til, at præsident Zine El
Abidine Ben Ali officielt trak sig tilbage den 14. januar 2011.
Rådet vedtog den 31. januar 2011 restriktive foranstaltninger over for Tunesien for
krænkelser af menneskerettighederne. I februar 2011 indefrøs EU aktiver tilhørende Ben
Ali og personer, der var mistænkt for underslæb med statslige midler i Tunesien.
EU's politiske støtte til den tunesiske overgang kom til udtryk i form af en række besøg
på højt niveau, den 14. februar 2011 af EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton,
og siden af Europa-Kommissionens formand José Manuel Barroso, kommissærerne
Štefan Füle, Cecilia Malmström og Karel De Gucht samt af Europa-Parlamentets
formand Jerzy Buzek.
197
EU opfordrede overgangsregeringen til at sikre en hurtig og smidig overgang til
demokrati og erklærede sig rede til at yde omgående bistand til at forberede og
tilrettelægge valgprocessen og arbejde sammen om en bredere pakke for at yde bistand til
demokratiske reformer og økonomisk udvikling.
EU udtrykte tilfredshed med overgangsregeringens beslutninger om at løslade politiske
fanger, tillade ytringsfrihed og retsforfølge medlemmer af den tidligere præsident Ben
Alis familie for korruption.
EU har ydet omgående støtte til forberedelsen af valget og udsendt en
valgobservationsmission under ledelse af Michael Gahler, af hvis rapport det fremgik, at
valget generelt havde været vel gennemført, præget af en stærk politisk konsensus,
ledsaget af en høj grad af ytringsfrihed og tilrettelagt på en gennemsigtig måde.
For første gang fik tunesiske borgere i oktober 2011 lejlighed til at vælge deres
repræsentanter på fri og demokratisk vis. Den nyvalgte grundlovgivende forsamling får
nu til opgave at udarbejde landets nye forfatning. EU erklærede, at det er fast besluttet på
at videreføre sin politiske og finansielle støtte til det tunesiske folk. EU beklagede ikke
desto mindre de voldelige sammenstød, der fandt sted efter offentliggørelsen af de
foreløbige valgresultater, og opfordrede indtrængende til at udvise ro og
tilbageholdenhed.
I 2011 blev der via stabilitetsinstrumentet mobiliseret 2 mio. EUR til støtte for syv
projekter, der tager sigte på at bistå de tunesiske myndigheder i at forberede
demokratiske valg efter internationale standarder og støtte udviklingen af et uafhængigt
civilsamfund og sætte borgernes foreninger i stand til at spille en aktiv rolle i
udformningen af landets reformprogram.
198
Der blev desuden i marts 2011 indkaldt forslag under Det Europæiske Instrument for
Demokrati og Menneskerettigheder med et budget på 2 mio. EUR. Ti projekter blev
finansieret inden for følgende tre områder: national overvågning af valget, uddannelse af
politiske partier, støtte til ytringsfriheden og fremme af demokratiske værdier.
Der blev desuden i juli 2011 indkaldt forslag under programmet "Ikkestatslige aktører og
lokale myndigheder" med et samlet budget på 2,5 mio. EUR. Indkaldelsen fokuserede på
at fremme lokale udviklingsprojekter med særlig opmærksomhed på jobskabelse og
indkomstfremmende aktiviteter. Der blev finansieret seks projekter.
I september 2011 afholdt EU det første møde i Taskforcen EU-Tunesien, som var blevet
oprettet for at sikre en bedre koordinering af den europæiske og internationale støtte til
Tunesiens overgang.
Der blev også ydet betydelig humanitær bistand, navnlig for at hjælpe Tunesien med at
tackle tilstrømningen af flygtninge, der flygtede fra krigen i Libyen. EU lancerede i 2011
en dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med Tunesien.
Den 27. december 2001 hilste EU udnævnelsen af den nye tunesiske regering
velkommen og erklærede sig rede til at fortsætte med at bistå de tunesiske myndigheder
og det tunesiske civilsamfund i landets overgang til demokrati.
EU har genoptaget forhandlingerne om at etablere et privilegeret partnerskab mellem
EU og Tunesien ved at give landet avanceret status.
199
5.2.17. Algeriet
Det første møde i Underudvalget EU-Algeriet for politisk dialog, sikkerhed og
menneskerettigheder blev afholdt den 3.-4. oktober i Algier. 6. samling i
Associeringsrådet EU-Algeriet fandt sted i juni i Luxembourg. Ved denne lejlighed blev
der ført indgående drøftelser om emner vedrørende demokratisering, reformer og
menneskerettigheder. Kommissær Štefan Füle besøgte Algeriet for anden gang i maj.
Under dette besøg mødtes han med en lang række civilsamfundsorganisationer og
drøftede bl.a. de planlagte politiske reformer med de algeriske myndigheder.
Under det seneste møde i Associeringsrådet EU-Algeriet i december i Bruxelles udtrykte
Algeriet vilje til at indlede sonderende forhandlinger om udarbejdelse af en handlingsplan
inden for rammerne af den fornyede europæiske naboskabspolitik. Den 20. december
indbød Algeriet officielt EU til at observere parlamentsvalget i maj 2012.
Den 29. april 2011 udtrykte den højtstående repræsentant bekymring over mordet på
professor Ahmed Kerroumi, en menneskerettighedsforkæmper tilhørende det politiske
parti "Demokratisk og Social Bevægelse". Hun opfordrede til at foretage en hurtig og
grundig efterforskning og til at finde og retsforfølge dem, der er ansvarlige for hans
mord. Hun mindede om EU's tilsagn om partnerskab med Algeriet og EU's engagement
til støtte for menneskeretsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer.
200
De algeriske myndigheder ophævede undtagelsestilstanden i begyndelsen af 2011 og gav
tilsagn om politiske og socioøkonomiske reformer. EU erklærede sig rede til at støtte
Algeriet på dette område, men understregede, at disse reformer skal gennemføres på en
måde, der svarer til det algeriske folks legitime forventninger. Reformerne blev drøftet
med de algeriske myndigheder på det første møde i Underudvalget for politisk dialog,
sikkerhed og menneskerettigheder samt på det andet møde i Associeringsudvalget EUAlgeriet. EU gav udtryk for, at lovgivningsreformerne, specielt om foreninger og medier,
ikke bør indføre en mere restriktiv ordning for udøvelsen af forenings- og
ytringsfriheden. Den analyse, som flere ngo'er har foretaget af den nye lov om
foreninger, giver anledning til betænkelighed, navnlig for så vidt angår oprettelse og
opløsning af foreninger, deres aktiviteter, deres finansiering og deres samarbejde med
internationale ngo'er.
EU fuglte nøje udviklingen med hensyn til religions- og samvittighedsfrihed.
For så vidt angår kvinders rettigheder udtrykte EU tilfredshed med reformprojektet, der
efterfølgende blev vedtaget i januar 2012, og som tager sigte på at sikre en vis kvote af
kvinder i valgte forsamlinger. Det er dog et spørgsmål, om gennemførelsen heraf vil
muliggøre reel ligestilling. EU udtrykte betænkelighed over, at Algeriet endnu ikke har
hævet sine forbehold med hensyn til konventionen om afskaffelse af alle former for
diskrimination imod kvinder (CEDAW). EU understregede også behovet for en reform
af familiekodeksen ("Code de la famille").
EU's tjenestegrene havde regelmæssige møder med civilsamfundsorganisationer både i
Algier og i Bruxelles. I Algier gjorde delegationen en stor indsats for at gøre
civilsamfundet opmærksom på finansieringsmulighederne og -procedurerne. Der blev
holdt konsultationer med nationale og internationale ngo'er inden for rammerne af
bistandseffektivitetsgruppen vedrørende civilsamfundet og i forbindelse med afholdelsen
af internationale dage (f.eks. menneskerettighedsdagen).
201
Fjorten andre projekter modtog finansiering i 2011 under Det Europæiske Instrument
for Demokrati og Menneskerettigheder og under programmet "Ikkestatslige aktører". De
dækker et meget bredt spektrum af emner, herunder lokal udvikling,
kapacitetsopbygning, kvinders rettigheder samt sundhed.
Der er afsat et samlet budget til Algeriet på 172 mio. EUR for årene 2011-2013, som
finansieres gennem det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument. I 2011
øremærkede Europa-Kommissionen 58 mio. EUR til Algeriet. Denne finansiering
benyttes til at støtte reformer på områder som transport, kultur og kulturarv samt
ungdom og beskæftigelse.
5.2.18. Marokko
EU og Marokko har videreført dialogen om menneskerettigheder, navnlig i forbindelse
med afholdelsen af sjette møde i Underudvalget vedrørende Menneskerettigheder,
Demokrati og Regeringsførelse den 20. oktober 2011 i Bruxelles.
202
EU udtrykte tilfredshed med den revision af forfatningen, der blev sendt til
folkeafstemning den 1. juli 2011 i en erklæring af 19. juni 2011 fra Catherine Ashton,
EU's højtstående repræsentant, og Štefan Füle, medlem af Kommissionen med ansvar
for udvidelsen og naboskabspolitikken. Den nye forfatning indeholder vigtige
foranstaltninger vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
herunder princippet om, at folkeretten har forrang frem for national ret, anerkendelse af
kvinders borgerlige rettigheder og ligestilling med mænd, den nye institutionelle ramme
for menneskerettigheder, oprettelsen af det nationale menneskerettighedsråd, af den
tværministerielle delegation for menneskerettigheder og af en Ombudsmandsinstitution.
De marokkanske myndigheder har besluttet at fremskynde afholdelsen af valg til
deputeretkammeret. Dette valg blev afholdt den 25. november 2011. Efter aftale med
den marokkanske regering blev der gennemført en EU-valgekspertmission fra den 14.
november til den 2. december. Denne mission afgav en rapport med en række
henstillinger for at forbedre visse aspekter af valgreglerne (forlængelse af valgkampens
længde, angivelse af resultatet i antal stemmer, kvindernes deltagelse osv.). EU udtrykte i
en erklæring af 26. november 2011 tilfredshed med afholdelsen af dette valg og gav
tilsagn om at støtte Marokkos bestræbelser for at iværksætte sit ambitiøse
reformprogram hurtigt.
I maj 2011 meddelte regeringsrådet, at det havde til hensigt at ratificere den valgfri
protokol til konventionen mod tortur. EU har opfordret den marokkanske regering til
også at tiltræde den valgfri protokol nr. 1 om klageret til konventionen om borgerlige og
politiske rettigheder og til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af
alle personer mod tvungen forsvinding. For så vidt angår forenings- og
forsamlingsfriheden (som er indskrevet i den nye forfatning) er der fortsat praktiske
vanskeligheder med gennemførelsen (problemer med at registrere udenlandske ngo'er,
afvisning af at udstede kvitteringer, hindringer for demonstrationer). Der er meldinger
om, at ordensmagten anvender vold over for demonstranter, navnlig fra 20. februarbevægelsen. EU har i sin dialog med de marokkanske myndigheder påpeget betydningen
203
af at garantere forsamlings- og foreningsfriheden.
204
Ytringsfriheden og pressefriheden er ligeledes blevet indskrevet i forfatningen, tillige med
retten til adgang til administrative oplysninger og den særlige reguleringsmodel, der
udgøres af Den Høje Myndighed for Audiovisuel Kommunikation. Journalisterne kan i
reglen udtrykke kritik, men der meldes dog om en række repressive og intimiderende
foranstaltninger mod medier og journalister, der har udtrykt sig kritisk om følsomme
emner. EU har opfordret Marokko til snarest muligt at vedtage en ny pressekodeks, der
indbefatter en reform af frihedsstraf til journalister. Med hensyn til kvinders og sårbare
personers rettigheder har Marokko vedtaget en regeringsdagsorden for lighed 2011-2013.
EU har afsat 35 mio. EUR til gennemførelsen af dagsordenen, navnlig ved
bevidstgørelse af befolkningen og ved styrkelse af kvindernes betingelser for og evne til
at deltage på lige fod med mænd i den politiske ledelse og i forvaltningen af offentlige
anliggender. Marokko har hævet alle sine forbehold med hensyn til konventionen om
afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), men holder fast
ved visse erklæringer, som forventes trukket tilbage sideløbende med harmoniseringen af
den nationale lov. I maj 2011 meddelte regeringsrådet, at det havde til hensigt at ratificere
den valgfri protokol til konventionen (hvorefter udvalget vil kunne modtage individuelle
klager). Lovforslaget om betingelserne for arbejde udført af personale i private
husholdninger (der også omfatter et forbud mod arbejde for børn under 15 år) blev
vedtaget af regeringsrådet i oktober 2011.
Samarbejdet mellem EU og Marokko i de internationale organisationer, navnlig De
Forenede Nationers Menneskerettighedsråd, er blevet udbygget yderligere. I forbindelse
med det arabiske forår har Marokko aktivt deltaget i De Forenede Nationers
kontaktgruppe for løsning af konflikten i Libyen og samarbejdet med EU vedrørende
respekt for menneskerettighederne i Syrien.
205
5.2.19. Vestsahara
EU har fortsat fulgt spørgsmålet om Vestsahara nøje, og navnlig i sin dialog med både
Marokko og Algeriet. EU lægger stor vægt på forbedring af
menneskerettighedssituationen i Vestsahara, hvor der fortsat var problemer i relation til
ytrings- og forsamlingsfriheden. EU støtter fuldt ud det engagement, som FN's
generalsekretær og hans personlige udsending udviser i spørgsmålet om Vestsahara, og
har opfordret parterne til at fortsætte forhandlingerne i FN-regi med henblik på at finde
en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel politisk løsning. I FN's Sikkerhedsråds
resolution 1979 (2011) udtrykte Sikkerhedsrådet tilfredshed med oprettelsen af et
nationalt menneskerettighedsråd i Marokko og den foreslåede del heraf vedrørende
Vestsahara, samt Marokkos tilsagn om at give fuld og uhindret adgang for alle De
Forenede Nationers Menneskerettighedsrettighedsråds procedurer.
5.2.20. Libyen
Efter Gaddafi-regimets brutale undertrykkelse af og overgreb mod sine egne borgere
besluttede EU den 22. februar 2011 at suspendere forhandlingerne om rammeaftalen
mellem EU og Libyen.
Derefter indtog EU en ledende rolle i FN's Generalforsamlings beslutning af 1. marts
om at suspendere Libyens medlemsskabsrettigheder i Menneskerettighedsrådet.
206
Den 11. marts holdt Det Europæiske Råd et ekstraordinært møde i lyset af
begivenhederne i Libyen. Lederne opfordrede oberst Gaddafi til at give afkald på sin
magt øjeblikkeligt og erklærede, at EU ville betragte det nationale overgangsråd som en
legitim forhandlingspartner. På flere på hinanden følgende samlinger i Udenrigsrådet og
møder i Det Europæiske Råd gentog EU sine opfordringer til at gøre en ende på volden
og krænkelserne af menneskerettighederne mod landets borgere og understregede sin
støtte til de prodemokratiske kræfter. Desuden afgav José Manual Barroso, Herman Van
Rompuy, og HR Catherine Ashton, erklæringer om en lang række spørgsmål lige fra
menneskerettigheder (herunder beskyttelse af civile, fordømmelse af vilkårlig
tilbageholdelse og udenretlige henrettelser og af diskrimination mod sårbare grupper) til
brug af klyngeammunition, det nationale overgangsråds status og generel støtte til de
libyske civile.
EU's reaktion på krisen var en hurtig gennemførelse af de restriktive foranstaltninger i
henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1970 og 1973 samt en
række selvstændige supplerende restriktive foranstaltninger. Disse foranstaltninger tog
sigte på at beskytte civile ved at hindre våben og penge i at nå frem til Gaddafis regime
og ved at fokusere på den hårde kerne, der var ansvarlig for at give ordre til volden, med
rejserestriktioner og indefrysning af aktiver.
EU spillede en aktiv rolle i det internationale samfunds bestræbelser på at finde en
løsning på konflikten. EU's repræsentanter var med til topmøderne i Paris og London, til
møder i kontaktgruppen for Libyen og i Kairogruppen og til topmødet den 1. september
i Paris og mødet i gruppen af Libyens venner, som fandt sted i New York i tilknytning til
FN's Generalforsamling, hvor det nationale overgangsråd opnåede fuld anerkendelse af
det internationale samfund som Libyens legitime myndighed.
Den 22. maj 2011 besøgte den højtstående repræsentant Benghazi og indviede officielt
EU's kontor for faglig bistand. EU-kontoret skulle holde sig i forbindelse med det
207
nationale overgangsråd i Benghazi og koordinere EU's bistand på stedet. Den 12.
november, efter befrielsen af Tripoli, besøgte den højtstående repræsentant Tripoli for
officielt at åbne EU's delegation i Libyen og møde det nationale overgangsråds
myndigheder i deres hovedstad, som hun havde lovet under sit besøg i Benghazi i maj.
208
Siden begyndelsen af krisen i Libyen har EU ydet mere end 158 mio. EUR i humanitær
støtte og mobiliseret EU-civilbeskyttelseshold og aktiver til at hjælpe civile både inde i
Libyen og ved landets grænser. Efter befrielsen af landet bebudede den højtstående
repræsentant en pakke på 30 mio. EUR i omgående bistand, herunder på områder som
respekt for menneskerettighederne, forebyggelse af tortur og dårlig behandling og
styrkelse af civilsamfundet.
Flere af Europa-Parlamentets medlemmer besøgte Libyen i årets løb og medvirkede
derved til at skabe øget bevidsthed i Europa om de udfordringer, landets myndigheder
stod over for med hensyn til at gennemføre en demokratisk overgangsproces.
Den højtstående repræsentant understregede, at den nye forfatning skulle lovfæste
kvinders rettigheder for at sikre, at kvinderne bliver en del af processen. EU gjorde det
muligt for kvinder fra 12 forskellige libyske byer at overvære valget i Tunesien.
Den 21. december 2011 ophævede EU-Rådet indefrysningen af alle de aktiver, som Den
Libyske Centralbank såvel som Libyan Arab Foreign Bank havde i EU, for at støtte
genopretningen af den libyske økonomi og bistå de nye libyske myndigheder.
209
5.3.
Rusland og Centralasien
5.3.1. Rusland
EU og Rusland fortsatte deres regelmæssige halvårlige menneskerettighedskonsultationer
i 2011. 13. og 14. runde blev holdt i maj og november og fandt begge to sted i Bruxelles.
De gav mulighed for en åben dialog om en række menneskerettighedsspørgsmål i
Rusland, i Den Europæiske Union og i internationale fora. Særlige temaer, der blev
fremhævet, var: ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed,
menneskerettighedsforkæmpernes situation, retsstatsprincippet, retsvæsenets funktion,
valgrettigheder, racisme, fremmedhad og bekæmpelse af diskrimination (herunder især
LGBTI-rettigheder), børns rettigheder, samarbejde om menneskerettigheder i
internationale fora (FN, Europarådet, OSCE) og Nordkaukasus.
EU og Rusland havde også mulighed for at rette forespørgsler vedrørende specifikke
individuelle sager. EU har i tråd med sin praksis med at inddrage civilsamfundets stemme
i sine møder med tredjelande om menneskerettigheder holdt møder med repræsentanter
for Rusland og internationale ngo'er forud for hver konsultationsrunde. EuropaParlamentet blev også holdt underrettet via særlige briefinger og debriefinger.
For at gøre konsultationerne mere effektive og resultatorienterede vedblev EU med at
opfordre Rusland indtrængende til at ændre de nærmere regler for
menneskerettighedskonsultationerne, navnlig ved at inddrage andre ministerier og
agenturer end udenrigsministeriet, holde konsultationerne skiftevis i Rusland og i EU og
mødes med russiske og internationale ngo'er. Dette spørgsmål blev behandlet på de to
topmøder mellem EU og Rusland i henholdsvis Nizjnij Novgorod i juni og Bruxelles i
december og gav senere anledning til en brevveksling mellem formanden for Det
Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, og Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev. Der
blev generelt rejst menneskerettighedsspørgsmål på alle niveauer af forbindelserne
210
mellem EU og Rusland, også på højeste niveau.
211
EU vedblev med at fremhæve sine betænkeligheder ved Ruslands opfyldelse af de
forpligtelser, som det havde påtaget sig i FN, OSCE og Europarådet. Da 2011 var et
valgår, var den russiske befolknings valgrettigheder blandt de vigtigste spørgsmål, der
blev drøftet med Rusland, lige fra spørgsmålet om registrering af politiske partier til
retfærdig adgang til ressourcer og medier, forsamlingsfrihed for oppositionen og
valgobservation. Den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, afgav flere
erklæringer herom både før og umiddelbart efter valget.
Menneskerettighedsforkæmpernes vanskelige situation, en række voldelige angreb på
journalister og fremtrædende aktivister i Rusland samt begrænsninger af respekten for
ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden var fortsat kilde til stor
bekymring for EU. Efterforskningerne af mordene på menneskerettighedsforkæmpere
såsom Natalia Estemirova og omstændighederne omkring Sergej Magnitskijs og Vera
Trifonovas død i varetægtsfængsel har ikke ført til noget. Den 27. december overrakte
formanden for præsidentrådet for civilsamfundet og menneskerettighederne, Mikhail
Fedotov, rapporterne om Sergej Magnitskij og Mikhail Khodorkovskij til præsident
Medvedev. Samtidig blev retssagen mod den afdøde advokat Sergej Magnitskij
genoptaget to år efter hans død, mens omstændighederne omkring hans død i
varetægtsfængsel endnu ikke er undersøgt til bunds. Sidst, men ikke mindst, gav den
endelige dom i den anden retssag mod Mikhail Khodorkovskij og Platon Lebedev
anledning til bekymring over uregelmæssigheder og mangelen på en retfærdig rettergang.
Den højtstående repræsentant Catherine Ashton fremsatte en erklæring om dette.
212
EU var fortsat foruroliget over menneskerettighedssituationen i Nordkaukasus, som ikke
blev bedre i 2011, og der var fortsat talrige rapporter om tortur, bortførelser, tvungne
forsvindinger og krænkelser af kvinders rettigheder, herunder æresdrab og vold i
hjemmet. Straffriheden for disse forbrydelser var stadig udbredt. I naborepublikkerne,
navnlig Ingusjetien og Dagestan, forværredes situationen yderligere. Antallet af angreb
forbundet med racisme og etnisk had gav stadig anledning til bekymring. Det samme
gjaldt ifølge meldingerne statsløse personers situation i Rusland.
Den vigtige positive udvikling, som EU hilste velkommen, omfattede visse
moderniseringsbestræbelser, navnlig i forbindelse med retsstatsprincippet (iværksættelse
af en række reformer inden for retsvæsenet, fængselssystemet og retshåndhævelse) og
politisk pluralisme (nedsættelse af Dumaens spærregrænse fra 7 % til 5 %,
ændringsforslag vedrørende registrering af politiske partier og en indsats vedrørende
valgloven).
5.3.2. Centralasien (regionalt)
Siden Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007 vedtog EU's strategi for et nyt
partnerskab med Centralasien, har denne strategi udgjort den overordnede ramme for
EU's forbindelser med Centralasien. Denne strategi anerkender, at menneskerettigheder,
retsstatsprincippet, god regeringsførelse og demokratisering støtter den politiske stabilitet
og økonomiske udvikling på lang sigt i Centralasien.
EU rejste menneskerettighedsspørgsmål over for hver enkelt centralasiatisk stat gennem
forskellige politiske forbindelser og besøg på højt niveau, herunder ministermødet
mellem EU og Centralasien den 7. april 2011 i Tasjkent (Usbekistan). Der blev foretaget
en række bilaterale demarcher over for landene i regionen om
menneskerettighedsspørgsmål, der giver anledning til bekymring.
213
EU har i tråd med denne strategi etableret strukturerede menneskerettighedsdialoger
med samtlige lande i regionen. Disse har gjort det muligt åbent at drøfte alle spørgsmål,
der giver anledning til bekymring, herunder enkeltsager. Disse dialoger forberedes i tæt
samråd med det lokale og det internationale civilsamfund. Der er også tilstræbt input fra
civilsamfundet gennem seminarer, som EU arrangerede med fire af de centralasiatiske
lande 12. De drejede sig om internationale standarder, europæisk bedste praksis, nationale
retsregler og deres anvendelse i praksis. Seminarerne gav mulighed for at udveksle
synspunkter mellem repræsentanter for de europæiske og centralasiatiske civilsamfund,
universitetsfolk og statsembedsmænd. De førte til, at der blev opstillet detaljerede
anbefalinger vedrørende nødvendige lovgivningsmæssige og praktiske ændringer for at
sikre fuld overensstemmelse med de internationale og nationale standarder, som derefter
blev fremlagt for embedsmændene. Der er blevet fulgt op på dialogerne og seminarerne
med kontakter mellem de nationale myndigheder og EU-delegationerne og gennem
finansiering af projekter, herunder via Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder.
EU udviklede også bilaterale samarbejdsprogrammer og -projekter af direkte relevans for
menneskerettigheder med de centralasiatiske stater på nationalt plan. EU støttede navnlig
reformer inden for rets- og fængselsvæsenet samt oplysning og kapacitetsopbygning på
menneskerettighedsområdet. I tråd med strategien blev aktiviteterne under det regionale
retsstatsinitiativ for Centralasien også videreført gennem hele 2011.
En af arbejdsopgaverne for EU's særlige repræsentant for Centralasien, Pierre Morel, er
at bidrage til gennemførelsen af EU's menneskerettighedspolitik, og han har til stadighed
rejst menneskerettighedsspørgsmål under besøg i regionen og i bilaterale kontakter.
12
http://eeas.europa.eu/human_rights/dialogues/civil_society
214
EU har gennem dialog og fælles projekter arbejdet tæt sammen med OSCE,
Europarådet, FN og FN's højkommissær for menneskerettigheder, herunder særlig det
regionale kontor i Bisjkek.
5.3.3. Kasakhstan
Der var tegn på uroligheder i Kasakhstan i 2011 som følge af en arbejdskonflikt, der
begyndte i Zhanaozen i maj. Der var strejker på flere olieforarbejdningsfaciliteter, hvor
arbejderne krævede lønforhøjelser, bedre arbejdsforhold og ophævelsen af restriktioner
for uafhængige fagforeninger. Strejkerne udviklede sig til voldelige sammenstød mellem
politiet og de strejkende arbejdere i december 2011. Myndighederne oprettede en
undersøgelseskommission for at fastslå de faktiske forhold bag de voldelige
begivenheder. EU erklærede, at den forventer, at kommissionens arbejde udføres på
gennemsigtig vis, og at de mistænkte voldsgerningsmænd sikres en retfærdig rettergang.
Den generelle menneskerettighedssituation gav fortsat anledning til bekymring. EU
opfordrede fortsat de kasakhiske myndigheder til at gennemføre yderligere politiske
reformer inden for forsamlingsfrihed, trosfrihed, civilsamfundets og ngo'ers rolle,
situationen for den politiske opposition samt medie- og ytringsfrihed.
Siden foråret 2011 har der været en række bombninger og angivelige terrorangreb i
Kasakhstan, der efter sigende har forbindelse til religiøs ekstremisme. Disse hændelser
udløste en ny åben debat om religiøs frihed og den stigende tendens til religiøs
ekstremisme i Kasakhstan.
En dialog på højt niveau fandt sted mellem EU og Kasakhstan under mødet i
Samarbejdsrådet i juni 2011. Fjerde møde under menneskerettighedsdialogen mellem EU
og Kasakhstan blev afholdt den 30. november 2011 i Bruxelles. Et civilsamfundsseminar
om menneskerettigheder mellem EU og Kasakhstan med titlen "Etablering af en
stærkere interaktion mellem stat og civilsamfund som en drivkraft for fremskridt" blev
215
afholdt den 19.-20. oktober2011 i Almaty.
216
5.3.4. Kirgisistan
Dannelsen af en koalitionsregering og et fredeligt præsidentvalg i oktober 2011 var det
sidste skridt i overgangsprocessen fra de midlertidige institutioner, der blev oprettet efter
krisen i 2010, til statslige myndigheder, der blev etableret via demokratiske valg. Visse
vanskeligheder med gennemførelse af lovgivning, som OSCE/ODIHR påpegede,
understreger, at valgprocessen skal forbedres. EU har støttet den demokratiske proces og
bekræftede sit tilsagn om at yde betydelig bistand til støtte for reformer i landet, navnlig
vedrørende retsstaten og socioøkonomisk udvikling.
Under den politiske dialog opfordrede EU fortsat de kirgisiske myndigheder til at
gennemføre yderligere politiske reformer, navnlig hvad angår retsstaten og retsvæsenet.
EU opfordrede de kirgisiske myndigheder til at fremskynde forbedringen af
menneskerettighedssituationen for alle borgere, navnlig ved at sikre retten til en retfærdig
rettergang og adgangen til retlig prøvelse samt regler om retfærdig procedure og ved at
mindske presset mod dommere og forsvarsadvokater. EU gav udtryk for stor bekymring
over den kirgisiske højesterets afgørelse om at stadfæste den livstidsstraf, som
menneskerettighedsforkæmperen Azimjan Askarov var idømt, og opfordrede den til at
undersøge alle muligheder for at genoptage sagen.
Reformen af strafferetsplejeloven er et vigtigt skridt: EU udtrykte anerkendelse af
afkriminaliseringen af injurier i Kirgisistan, som har foregået med et godt eksempel for
regionen. I december 2011 inviterede Kirgisistan FN's særlige rapportør om tortur til at
besøge landet.
217
Tredje møde under menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kirgisistan blev afholdt
den 28. juni 2011 i Bisjkek. Ud over spørgsmål og problemer af fælles interesse i
internationale fora påpegede EU en række forhold, der gav anledning til bekymring med
hensyn til menneskerettighedssituationen i Kirgisistan, navnlig vedrørende reform af
retsvæsenet, herunder varetægtsfængsling, tortur, retten til retfærdig rettergang og adgang
til retlig prøvelse samt forenings- og forsamlingsfrihed, fangers, børns og kvinders
rettigheder og den nationale ramme for beskyttelse af menneskerettigheder.
EU har løbende ydet støtte til genopbygnings-, forsonings- og
konfliktforebyggelsesaktiviteter, som er vigtige for landets bæredygtige vækst. Som
reaktion på, at den nye regering gav udtryk for interesse for at samarbejde med EU om
reform af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption, træffes der i øjeblikket forberedelser
til et samlet bistandsprogram vedrørende disse spørgsmål, hvor EU's erfaringer udnyttes.
5.3.5. Tadsjikistan
Den tredje og fjerde runde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Tadsjikistan
fandt sted den 2. februar (for 2010) og den 25. oktober 2011 i Dusjanbe. Dialogen gav
mulighed for drøftelser af en lang række spørgsmål og problemer af fælles interesse,
herunder nationale menneskerettighedsinstitutioner og kvinders, børns og migranters
rettigheder, Der blev noteret meningsforskelle om valgloven, civilsamfundet,
religionsfrihed og mediefrihed. Der blev også ført drøftelser om muligheder for konkret
samarbejde på menneskerettighedsområdet. Inden for rammerne af den fjerde runde i
dialogen besøgte EU's delegation også et af fængslerne i Dusjanbe.
Civilsamfundsseminaret mellem EU og Tadsjikistan om arbejdssøgende migranters
rettigheder fandt sted den 26.-27. juli 2011.
218
Menneskerettighedsspørgsmål blev også drøftet på Samarbejdsudvalgets første møde i
Dusjanbe den 16. marts 2011. De vigtigste spørgsmål, der blev drøftet, vedrørte
anbefalingerne fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder
(ODIHR), ytringsfrihed, mediefrihed og religionsfrihed.
5.3.6. Turkmenistan
EU fortsatte med at følge menneskerettighedssituationen i Turkmenistan på tæt hold og
gav konsekvent udtryk for sin fortsatte bekymring over en række forhold under den
bilaterale dialog, herunder under menneskerettighedsdialogen mellem EU og
Turkmenistan. Den fjerde runde i dialogen blev holdt i Bruxelles den 8. juli 2011. EU og
Turkmenistan satte især fokus på reform af retsvæsenet, herunder fængselsforhold,
nationale institutioner til beskyttelse af menneskerettighederne, civilsamfundets
udvikling, foreningsfrihed, ytringsfrihed, bevægelsesfrihed, rettigheder for personer, der
tilhører nationale mindretal, og samarbejde i internationale fora.
5.3.7. Usbekistan
EU har fortsat opfordret de usbekiske myndigheder til at gennemføre yderligere politiske
reformer, navnlig inden for forsamlingsfrihed, trosfrihed, civilsamfundets og ngo'ers
rolle, mediefrihed og børns rettigheder. EU udtrykte tilfredshed med frigivelsen af en
række menneskerettighedsforkæmpere i 2011, men var fortsat betænkelig ved det store
antal menneskerettighedsforkæmpere, aktivister og journalister, der er tilbageholdt i
Usbekistan, og fortsatte med at tage disse spørgsmål, herunder også enkeltsager, op med
de usbesiske myndigheder. Det fortsatte med at presse på for at forbedre det
internationale samfunds adgang til Usbekistans fængsler.
219
Den femte runde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Usbekistan fandt sted den
24. juni 2011 i Tasjkent. EU og Usbekistan satte især fokus på reform af retsvæsenet,
herunder fængselsforhold, nationale institutioner til beskyttelse af
menneskerettighederne, civilsamfundets udvikling, foreningsfrihed, ytringsfrihed,
bevægelsesfrihed og samarbejde i internationale fora. EU rejste også spørgsmålet om
samarbejde med den særlige rapportør om tortur og en opfordring til en ILOkommission til at overvåge, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen af ILOkonvention 138 og 182 om bekæmpelse af børnearbejde.
I december 2011 suspenderede Europa-Parlamentet sin tilslutning til, at der kunne
inddrages en tekstilprotokol i partnerskabs- og samarbejdsaftalen, på baggrund af
risikoen for børnearbejde. Europa-Parlamentet vil formentlig forvente at se konkrete
fremskridt med hensyn til tvangsarbejde, herunder internationale observatørers
tilbagevenden under bomuldshøsten i 2012, før det kan overveje at inddrage protokollen.
Samarbejdet blev intensiveret om at fastlægge et program, der blev iværksat i
begyndelsen af 2012, om reform på det strafferetlige område til en værdi af
10 mio. EUR.
EU videreførte sammen med Europarådet gennemførelsen af retsstatsinitiativet mellem
EU og Centralasien. For Usbekistan omfattede dette følgende aktiviteter: styrkelse af
forfatningsdomstolen, højesteret og ombudsmandsinstitutionen, uddannelse af dommere
og repræsentanter for den offentlige forvaltning og udarbejdelse af juridiske udtalelser
om lovgivningsforslag.
220
5.4. Afrika
5.4.1 Den Afrikanske Union (AU)
Menneskerettighedsdialogen mellem EU og AU, der blev indledt i 2008, udgjorde fortsat
et vigtigt forum for informationsudveksling om indsatsen for at fremme
menneskerettigheder og demokrati. Det blev holdt et enkelt møde i 2011 i Dakar, som
fokuserede på spørgsmål såsom samarbejdet mellem AU og EU om beskyttelse af
menneskerettighedsforkæmpere, menneskerettigheder i forbindelse med overgang til
demokrati, retten til udvikling og gennemførelse FN's Sikkerhedsråds resolution 1325
om kvinder, fred og sikkerhed.
Tredje civilsamfundsseminar mellem AU og EU om menneskerettigheder fandt sted den
21.-22. november 2011 i Bruxelles. Anbefalingerne vedrørte to hovedområder:
menneskerettigheder og valg samt situationen vedrørende retten til en bolig og
tvangsudsættelser. Anbefalingerne vil blive forelagt som et bidrag til den næste
menneskerettighedsdialog mellem EU og Afrika.
Som et udtryk for deres fælles bestræbelser udsendte EU og AU den 12. februar 2011 en
fælles erklæring i anledning af den internationale dag mod anvendelsen af børnesoldater.
I erklæringen bifaldt EU og AU de fremskridt, der var sket, bl.a. i form af vedtagelsen af
FN's Sikkerhedsråds resolution 1882, og de bekræftede deres støtte til kampen mod
straffrihed i forbindelse med rekruttering og anvendelse af børnesoldater og
nødvendigheden af at retsforfølge gerningsmændene til disse forbrydelser. De
opfordrede også alle stater til inden udgangen af 2012 at ratificere den valgfri protokol
vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter som opfølgning på den kampagne,
som kontoret for FN-generalsekretærens særlige repræsentant vedrørende børn i
væbnede konflikter indledte i maj 2010.
221
Inden for rammerne af Afrika-EU-platformen for dialog om regeringsførelse og
menneskerettigheder (der blev lanceret den 12. november 2010) holdt to arbejdsgrupper
møde i juni 2011 i Bruxelles for at drøfte forvaltningen af naturressourcer i konflikt- og
postkonfliktsituationer, og en anden arbejdsgruppe holdt møde i december 2011 i Tunis
for at drøfte ytringsfrihed, herunder mediefriheden, som et middel til at fremme
demokratiseringen. Siden lanceringen i november 2010 har platformen været et åbent,
inklusivt og uformelt rum for dialog, der giver mulighed for at formulere
governancedagsordener og -anbefalinger, som de to kontinenter er fælles om. I
september 2011 blev der i Bruxelles holdt et uformelt ekspertmøde inden for rammerne
af partnerskabet mellem Afrika og EU om demokratisk regeringsførelse og
menneskerettigheder, som gav mulighed for yderligere drøftelser af, hvordan EU's støtte
til afrikanske governanceinitiativer såsom den afrikanske peer-review-mekanisme
(APRM) og det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse kunne
forbedres.
Ud over menneskerettighedsdialogen mellem AU og EU giver de politiske dialoger, der
føres i henhold til artikel 8 i Cotonouaftalen, mulighed for at tage
menneskerettighedsspørgsmål op direkte med de nationale myndigheder i de afrikanske
partnerlande. Der blev ført specifikke dialoger om menneskerettigheder med Nigeria og
Sydafrika i 2010.
5.4.2 Angola
Til trods for forfatningssikrede garantier af de grundlæggende frihedsrettigheder og en
national menneskerettighedsinstitution er beskyttelsen af menneskerettighederne fortsat
mangelfuld på flere niveauer. De seneste problematiske spørgsmål omfatter påstande om
vold og misbrug begået af sikkerhedsstyrker mod ulovlige indvandrere og minearbejdere
i Lundas diamantrige provinser. Der var også meldinger om overdreven magtanvendelse
fra politiets side i forbindelse med mindre oppositions- og ungdomsprotester.
222
223
EU-delegationen og medlemsstaternes repræsentanter besøgte Lunda og havde kontakt
med myndighederne og repræsentanterne for civilsamfundet. I samarbejde med de øvrige
internationale partnere har de overvåget situationen og gjort regeringen opmærksom på,
at det er nødvendigt at undersøge alle påstande grundigt og træffe forebyggende
foranstaltninger gennem uddannelse og kontrol af sikkerhedsstyrkerne. Tidligere besøgte
EU-ambassadører den olierige nordlige provins Cabinda, hvor der forekommer
sporadiske lavintensive oprør og angiveligt krænkelser af menneskerettighederne.
EU og dets medlemsstater finansierer menneskerettighedsprojekter og yder bistand til
lokale og internationale organisationer, der er aktive på dette område. Med den generelle
nedskæring af donorstøtten til Angola er EU-finansiering én af de få kilder, der er til
rådighed for lokale menneskerettighedsorganisationer.
Den politiske dialog i henhold til Cotonouaftalens artikel 8 var fortsat ikke aktiv, men der
stilles store forventninger til "Angola-EU Joint Way Forward"-aftalen (JWF). Den
omfatter en vidtspændende politisk dialog, herunder om fred og sikkerhed,
menneskerettigheder og god regeringsførelse.
5.4.3 Burundi
Som de tidligere år er EU fortsat bekymret over menneskerettighedssituationen i
Burundi i 2011. Året var præget af et stort antal udenretlige henrettelser - hele 62 ifølge
FN, og flere ifølge ngo'erne. Medens oppositionsledere i udlandet, civilsamfundet og
medierne i vid udstrækning har udfyldt det tomrum, som de politiske oppositionspartier
har efterladt, er journalister og civilsamfundets ledere blevet mål for arrestationer og
intimidering.
Det politiske pres fra det internationale samfund begyndte ellers at give resultater hen
imod slutningen af året, da situationen syntes at være blevet roligere. EU bidrog til at
224
intensivere den internationale indsats for at genetablere dialogen mellem regeringen og
oppositionspartierne i udlandet med henblik på at sikre en ordentlig forberedelse af
valget i 2015.
225
EU tilstræbte proaktivt at føre en dialog med regeringen i henhold til artikel 8 i
Cotonouaftalen, men uden held. Bedre resultater kom der i 2011 ud af dialogen med
civilsamfundet, som fortsatte, og som fokuserede mere på politisk styring.
EU fortsatte med at finansiere projekter under EUF om decentralisering af retsvæsenet
og til støtte for lokalt styre med henblik på at tackle vanskelige spørgsmål om konflikter
om jord. EU indkaldte ligeledes forslag under EIDHR og stabilitetsinstrumentet.
5.4.4 Cameroun
EU's indsats for menneskerettigheder og demokrati i Cameroun accelererede betydeligt i
2011, både hvad angår politisk dialog og påvirkning og hvad angår finansiel støtte. De
vigtigste interventionsområder i løbet af året var:
Menneskerettighedsforkæmpere: EU's missioner i Cameroun har støttet oprettelsen af et
nationalt netværk til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere (RENAPDDHO).
EUD har ydet rådgivning, politisk støtte og bistand i naturalier, og den franske
ambassade har ydet en vis finansiel støtte. RENAPDDHO intervenerer, når individuelle
menneskerettigheder trues, og det er også ved at færdiggøre sin første rapport om
menneskerettighedssituationen i Cameroun.
226
Opmærksomhed omkring menneskerettigheder: EU ydede finansiel støtte til afholdelsen
i 2011 af en menneskerettighedsfilmfestival i Yaoundé. Desværre nedlagde
myndighederne i sidste øjeblik forbud mod festivalen på grund af en angivelig risiko for
forstyrrelse af den offentlige orden, hvorefter EU's missionschefer beklagede denne
beslutning.
Retsvæsenet og forholdene under frihedsberøvelse: EU er den største donor på dette
kritiske område. EU's støtte har navnlig haft en afgørende betydning ved at medvirke til
at begrænse antallet af varetægtsfængslede og til at forbedre sundheden (herunder
forebyggelse af HIV), de sanitære forhold og juridisk rådgivning til de indsatte. Desuden
tages spørgsmål vedrørende retsvæsenets (dårlige) funktion, navnlig i højprofilerede
sager, også jævnligt op inden for rammerne af den politiske dialog.
Bøssers, lesbiskes, biseksuelles og transpersoners rettigheder: Dette spørgsmål, der er
temmelig følsomt i Cameroun tages regelmæssigt op inden for rammerne af den politiske
dialog med myndighederne, idet det endelige mål er afkriminalisering. EU har også ydet
finansiel støtte til en ngo, der arbejder med at forsvare bøssers, lesbiskes, biseksuelles og
transpersoners rettigheder, herunder navnlig dem, der tilbageholdes eller retsforfølges.
Dette projekt har givet anledning til en uoverensstemmelse med myndighederne, der
anklagede EU for indblanding og for at fremme homoseksualitet og anmodede EU om
at trække sin støtte tilbage. EU reagerede skarpt på disse anklager og afviste at
genoverveje projektet.
Andre spørgsmål blev regelmæssigt rejst i løbet af 2011 inden for rammerne af den
løbende politiske dialog, herunder afskaffelse af dødsstraffen (der er kun et de factomoratorium i øjeblikket), kvinders rettigheder (navnlig vold mod kvinder), børns
rettigheder (navnlig Camerouns ratifikation af de to valgfrie protokoller til FN's
konvention om barnets rettigheder) og knægtelser af politiske rettigheder som
forsamlings- og demonstrationsfriheden. Der er også ydet finansiel støtte til ngo'er, der
227
arbejder med oprindelige folk (navnlig Baka-pygmæerne).
228
5.4.5 Tchad
Som det hedder i den rapport om menneskerettighedssituationen i Tchad, som OHCR
havde bedt om, "er der ingen bevidst politik for overtrædelse af menneskerettighederne.
men disse rettigheder krænkes konstant". Selv om Tchad har ratificeret de vigtigste
internationale konventioner om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, er
anvendelsen af disse konventioner i praksis stadig langt fra tilfredsstillende. Dette
skyldes, at der ikke er afsat tilstrækkelige finansielle og tekniske ressourcer til
menneskerettigheder og retslige spørgsmål. Parallelt hermed hæmmes retten til udvikling
i alvorlig grad af jævnligt forekommende tilfælde af hungersnød og epidemier, der
navnlig rammer den del af landet, der ligger i Sahel.
Udfordringerne på menneskerettighedsområdet er derfor ganske mangesidede, men EU
og medlemsstaterne har identificeret fire hovedudfordringer, som de vil koncentrere
deres indsats om:
a)
Oprettelse af et pålideligt og fungerende retsvæsen for at sætte en sopper for
straffrihed, som stadig er udbredt.
b)
Respekt for og fremme af rettighederne for de mest sårbare, herunder børn,
kvinder (navnlig i landdistrikterne) og handicappede.
c)
Følge processen med reformen af de indre sikkerhedsstyrker for at skabe lovlige
forhold i landet og forebygge misbrug.
d)
Respekt for demokratiske principper og fremme god regeringsførelse, så borgerne
kan deltage i offentlige anliggender på nationalt og lokalt plan.
Den 10. Europæiske Udviklingsfond gjorde god regeringsførelse til det ene af sine to
fokuspunkter (70 mio. EUR) for at bidrage til genoprettelsen af velfungerende offentlige
institutioner og praksis inden for retsvæsenet, forvaltningen af de offentlige finanser og
229
sikkerheden i landet.
230
I denne forbindelse tager EU's program til støtte for retssystemet i Tchad (PRAJUST),
som startede i 2009, sigte på en væsentlig forbedring af retsvæsenet i landet ved at
medvirke til at støtte såvel strafferetlige som civile procedurer, samt professionelle
aktører (advokater, dommere, fængselspersonale osv.). PRAJUST skal også yde et
betydeligt bidrag til regeringens program for opbygning og rehabilitering af retslige
faciliteter i hele landet.
Reformen af sikkerhedssektoren er et nøgleområde, som EU allerede støtter gennem
PAFSI-programmet - støtteprogram for reformen af de indre sikkerhedsstyrker.
EU finansierede sammen med andre bilaterale og multilaterale partnere den
undersøgelseskommission, der skal kaste lys over begivenhederne i januar-februar 2008
og oppositionslederen Ibni Oumar Mahamat Salehs forsvinden.
EU var også politisk og finansielt involveret i afholdelsen af retssagen om den tidligere
præsident Hissène Habré, selv om denne endnu ikke var startet, eftersom retten endnu
ikke var sat.
For så vidt angår valget ydede EU støtte til forberedelsen og afholdelsen af
parlamentsvalget og præsidentvalget i 2010-2011. Der blev udsendt en EUvalgobservationsmission under ledelse af tidligere kommissær for udvikling, Louis
Michel, der er medlem af EP.
Programmet for god regeringsførelse i Tchad (PAG), der startede sidst i 2011, ydede
støtte til den centrale finansielle administration og forvaltning af olieindtægterne. Det
fortsætter sit arbejde, der startede i 2007, med at forbedre Finans- og Budgetministeriets
kapacitet. En del af programmet går ud på at følge den nylige demokratiseringsproces
efter lokalvalget i 2011 i landets større byer.
231
EU var fortsat stærkt engageret i at tackle nøglespørgsmål vedrørende god
regeringsførelse (retsvæsenet, menneskerettigheder, sikkerhedsstyrker, økonomisk
gennemsigtighed og decentralisering), både gennem sin politiske dialog i henhold til
artikel 8 i Cotonouaftalen og gennem gennemførelsen af sine programmer og projekter.
Via sine budgetposter fremmede EU respekten for kvinders, børns og internt fordrevne
personers rettigheder. Dette arbejde omfattede bekæmpelse af diskriminerende praksis
over for kvinder, såsom kvindelig kønslemlæstelse, tvungne ægteskaber og tidlige
ægteskaber og kønsbaseret vold.
5.4.6 Elfenbenskysten
I Elfenbenskysten startede 2011 med en alvorlig politisk krise: Den afgående præsident
nægtede at acceptere resultatet af præsidentvalget i slutningen af 2010, som blev vundet
af hans modstander Alassane Ouattara. Gbagbos ulovlige regimes repressive fremfærd
forårsagede mange krænkelser af menneskerettighederne, som blev påpeget i erklæringer
fra den højtstående repræsentant, Catherine Ashton og hendes repræsentanter. EU
støttede omgående og resolut Elfenbenskystens borgeres vilje, som var kommet til
udtryk i afstemningsresultatet, ved at træffe restriktive foranstaltninger over for i alt 118
personer og 13 økonomiske enheder (jf. de forskellige afgørelser, som Det Europæiske
Råd traf i tiden indtil begyndelsen af april 2011). Disse foranstaltninger var overordentlig
effektive med hensyn til at svække Gbagbos regime.
EU udøvede også en intens diplomatisk aktivitet i kontakterne med regionale
institutioner som Ecowas og Den Afrikanske Union samt i De Forenede Nationer, hvor
det opfordrede dem til at tage klar stilling og mægle for at genoprette forfatningsmæssige
tilstande. Med henblik på dette bidrog EU også med oplysninger og teknisk og finansiel
støtte. Samtidig mobiliserede EU 60 mio. EUR til humanitær bistand til dem, der var
mest berørt af krisen, og bidrog med 1 mio. EUR fra Det Europæiske Instrument for
232
Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), bl.a. til specifik bistand til kvinder, der var
ofre for seksuel vold under krisen.
233
Da først krisen var overstået med indsættelsen af den legitime præsident Alassane
Ouattara, kunne udviklingssamarbejdet genoptages, og et program til 18 mio. EUR til
støtte for retssystemet iværksættes for at hjælpe staten med at udforme en sektorspecifik
reformpolitik, fremme adgangen til domstolsprøvelse, reducere korruptionen i
retssystemet og styrke dommernes faglige niveau. I løbet af 2011 blev syv retter i de
nordlige regioner renoveret og taget i brug igen, så adgangen til domstolsprøvelse blev
forbedret i disse områder.
Med specifik ekspertbistand til justitsministeriet (på grundlag af et lån fra
stabilitetsinstrumentet) støttede EU de igangværende retslige procedurer, særlig
ministeriets efterforskningsafdeling, der skulle efterforske forbrydelser begået under
krisen, og udformningen af en lov om beskyttelse af vidner og ofre og et lovudkast om
gennemførelsen af Romstatutten (ICC).
Støtten til national forsoning, som var møntet på overgangsretsmekanismer, mægling i
tvister om jord i den vestlige del af landet og bestræbelser på at gøre medierne mere
professionelle og ansvarlige, blev godkendt ved årets udgang. EU fortsatte sin tekniske
og finansielle støtte til valgprocessen for at afslutte krisen og ydede 8 mio. EUR til at
bistå med afholdelsen af parlamentsvalget i december 2011 og finansiere civilsamfundets
observation af valget. Desuden optrappede EU i oktober 2011 sin dialog med
menneskeretsorganisationer som led i udarbejdelsen af landets
menneskerettighedsstrategi.
5.4.7 Den Demokratiske Republik Congo
I 2011 var EU dybt involveret i overvågningen af valgprocessen i DRC, der førte til
parlaments- og præsidentvalgene. Den 24. januar udstedte den højtstående
repræsentant/næstformanden en erklæring efter revisionen af forfatningen og
opfordrede til en dialog mellem alle aktører, der er involveret i valgprocessen.
234
235
EU ydede økonomisk støtte til organiseringen af parlaments- og præsidentvalgene og
sendte en valgobservationsmission, der var udstationeret på stedet. I flere tilfælde gav
EU udtryk for sin bekymring over de politisk motiverede krænkelser af
menneskerettighederne, herunder trusler mod mediefriheden og krænkelser af
ytringsfriheden og retten til at protestere.
Den 7. september udstedte EU en lokal erklæring, hvori den mindede om, at alle
politiske aktører og det congolesiske politi i DRC er ansvarlige for at sikre frie,
gennemsigtige, demokratiske og fredelige valg. Den 8. november udtrykte EU sin
bekymring over den seneste udvikling i valgkampagnen i DRC. Nøglebudskaber blev
fremsendt til den nationale valgkommission (CENI) vedrørende betydningen af at sikre
de grundlæggende frihedsrettigheder. I november og december udstedte EU flere
erklæringer vedrørende valgprocessens kvalitet i DRC.
Endvidere bekræftede EU sit engagement til støtte for menneskerettighedsforkæmpere.
EU var repræsenteret i alle faser af retssagen mod de mistænkte, der angiveligt var
involveret i menneskerettighedsforkæmperen Floribert Chebeyas død. Den 29. juni
udstedte den højtstående repræsentant/næstformanden en erklæring, der tog den høje
militærdomstols kendelse til efterretning, understregede betydningen af at bekæmpe
straffrihed og mindede om EU's holdning imod dødsstraf. EU foretog flere demarcher
for at beskytte menneskerettighedsforkæmpere og opdaterede sin lokale handlingsplan
vedrørende gennemførelsen af EU's retningslinjer for menneskerettighedsforkæmpere.
Derudover blev der på lokalt plan udarbejdet en landestrategi for menneskerettigheder.
EU bekræftede sit tilsagn om at støtte bekæmpelsen af kønsbaseret vold i DRC. Blandt
andre finansielle forpligtelser blev der den 11. juli annonceret et program til støtte for
ofre for seksuel vold i Kivu-provinserne til en værdi af 2,5 mio. EUR.
236
EU fulgte fortsat nøje den lovgivningsmæssige udvikling, navnlig for så vidt angår
reformen af sikkerhedssektoren. Der blev gennemført flere vigtige projekter i DRC
inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder (EIDHR).
I internationale fora støttede EU fortsat ICC's arbejde med hensyn til congolesiske
verserende sager. I FN's Menneskerettighedsråd var EU også aktivt involveret i
tacklingen af menneskerettighedssituationen i DRC.
5.4.8 Eritrea
EU udtrykte fortsat bekymring over Eritreas krænkelser af sine forpligtelser på
menneskerettighedsområdet. EU opfordrede inden for rammerne af den politiske dialog
Eritreas regering til betingelsesløst at løslade alle politiske fanger. I september 2011
udsendte den højtstående repræsentant Catherine Ashton på Den Europæiske Unions
vegne en erklæring om politiske fanger i Eritrea på tiårsdagen for deres tilbageholdelse.
EU opfordrede indtrængende Eritreas regering til betingelsesløst at løslade G11fangerne, der udgør en gruppe på elleve højtstående regeringsembedsmænd, som
vilkårligt er blevet tilbageholdt og nægtet deres rettigheder siden 2001, efter at de åbent
havde kritiseret præsident Isaias Afwerki.
Der blev ligeledes udtrykt bekymring for, hvad der er blevet af tilbageholdte journalister
og samvittighedsfanger, der er blevet fængslet på grund af deres politiske og religiøse
overbevisning. EU opfordrede bl.a. de eritreiske myndigheder til at løslade Dawit Isaak,
en journalist med dobbelt eritreisk og svensk statsborgerskab, der er blevet tilbageholdt i
isolation siden 2001, samt alle andre fængslede journalister. EU gentog anmodningerne
om at give oplysninger om og adgang til dem. Den administrerende direktør for Afrika,
Nicholas Westcott, tog personligt de tilbageholdtes skæbne op under sit møde med
præsident Isaias Afwerki.
237
238
Også trosfrihed er stadig et problematisk område. EU udtrykte sin bekymring over
overgreb mod ikkestatssanktionerede religiøse grupper i Eritrea og gentog sit krav om
adgang til det tidligere overhoved for Eritreas ortodokse kirke, der blev afsat i 2007.
EU gav også udtryk for bekymring over den alvorlige situation for de eritreiske
flygtninge på Afrikas Horn. Disse bekymringer blev taget op over for både Eritreas
regering og andre regeringer, hvor der blev meldt om menneskehandel og overgreb.
EU fortsatte med at støtte aktiviteter, der har til formål at fremme
menneskerettighederne, navnlig med hensyn til adgang til oplysninger om
menneskerettigheder og om kvinders og børns rettigheder.
5.4.9 Etiopien
Der er afsat et helt kapitel i Etiopiens nye udviklingsplan for de næste fem år - planen for
vækst og omstilling - vedrørende kapacitetsopbygning i den offentlige forvaltning og god
regeringsførelse (herunder foranstaltninger til bekæmpelse af korruption). Dette tyder på,
at regeringen er indstillet på at nå frem til en effektiv offentlig forvaltning og på at styrke
god regeringsførelse på demokratiske og politiske vilkår som rygraden i den nationale
udviklingsstrategi.
EU er dog fortsat bekymret over situationen for menneskerettighedsforkæmpere og
anvendelsen af loven om regulering af civilsamfundsvirksomhed. Nye bestemmelser, der
blev udsendt i 2011 med henblik på udvikling af visse aspekter af lovgivningen om
civilsamfundet, vil sandsynligvis vanskeliggøre situationen for
civilsamfundsorganisationerne yderligere. Dog er der indledt en trepartsdialog mellem
Etiopiens regering, donorerne og civilsamfundet. EU nærer tillid til, at dialogen vil gøre
det muligt at komme tættere på en forbedring af disse love og bestemmelser. EU
fortsatte også med godt resultat gennemførelsen af projekterne under
239
civilsamfundsfonden, herunder på områder vedrørende menneskerettigheder og god
regeringsførelse.
240
Etiopien oplevede i 2011 de første anholdelser og efterfølgende retssager under den nye
terrorbekæmpelseserklæring, der blev vedtaget i 2009. To etiopiske journalister blev
anholdt i juni, og efterfølgende er adskillige andre journalister og medlemmer af
oppositionen også blevet anholdt.
EU har overvåget retssagerne, og ved udgangen af 2011 var to svenske journalister blevet
idømt hver elleve års fængsel, og yderligere tre retssager omfattende i alt 36 personer var
fortsat verserende og blev overvåget af EU.
Der har været adskillige kritiske røster fremme om anholdelserne og om
terrorbekæmpelseserklæringens anvendelse, navnlig fra Amnesty International, Human
Rights Watch og Journalister uden Grænser. FN har indtrængende opfordret Etiopien til
at revidere den brede definition af terrorisme i henhold til terrorbekæmpelseserklæringen
og udtrykt betænkeligheder ved de mulige skadelige virkninger, som den vil kunne få for
medierne i landet og for andre demokratiske rettigheder. EU går ind i spørgsmålet om
terrorbekæmpelseserklæringen i forbindelse med dets dialog med Etiopien.
Donorerne, herunder EU, gennemførte i 2011 en undersøgelsesmission for at evaluere
det program vedrørende landsbyer, som den etiopiske regering har iværksat for at give
befolkningen i landdistrikterne bedre adgang til grundlæggende tjenester. Selv om
menneskerettighedsorganisationer havde påstået det modsatte, fandt missionen ingen
beviser på tvangsflytning eller andre menneskerettighedskrænkelser. Donorerne støtter
ikke programmet, men er betænkelige ved virkningerne af en forhastet gennemførelse,
der undertiden fører til mangel på grundlæggende tjenester samt endog mangel på
fødevarer. EU indledte i 2011 en dialog med Etiopiens regering om dette spørgsmål.
Etiopien påbegyndte udarbejdelsen af en national handlingsplan for
menneskerettigheder, som vil blive færdiggjort i 2012 og indarbejde anbefalingerne fra
den universelle regelmæssige gennemgang og henstillingerne fra FN's traktatorganer.
241
242
5.4.10 Gambia
Gambia fastholdt den politiske og makroøkonomiske stabilitet, men der var fortsat
problemer med menneskerettighedssituationen, navnlig ytringsfriheden. Dette mønster
blev bekræftet ved præsidentvalget i november, som blev vundet af den siddende
præsident Yahya Jammeh. EU udsendte en valgekspertmission, hvis vurdering skal danne
grundlag for de videre drøftelser i den politiske dialog.
EU og Gambia fører en struktureret politisk dialog i overensstemmelse med artikel 8 i
Cotonouaftalen med i fællesskab aftalte prioriteter, fælles dagsordener og forpligtelser fra
begge sider. Der afholdes møder to gange om året. God
regeringsførelse/menneskerettigheder er centrale elementer, som altid står på
dagsordenen. Indsatsen og fremskridtene på dette område har dog været langsommere
end på de andre områder, der drøftes.
EU fortsatte med at støtte civilsamfundet, og der blev især arbejdet med god
regeringsførelse, menneskerettigheder og kvinders rettigheder.
5.4.11 Guinea
Generelt er situationen med hensyn til menneskerettigheder og demokrati blevet stadig
bedre i Guinea i 2011. Sikkerhedssituationen i Conakry og i det indre af landet, som har
været præget af talrige overgreb fra politiets side, et blevet mere stabil. Der er sket visse
fremskridt i kampen mod straffrihed, navnlig i sagen med ofrene fra den 28.
september 2009 (en fredelig demonstration, der blev slået brutalt ned af
sikkerhedsstyrkerne). Adskillige overgreb, som politiet har begået i løbet af 2011, har dog
ikke fået følger, og to af de højest placerede af dem, der anses for at være ansvarlige for
undertrykkelsen den 28. september 2009, er stadig højtstående embedsmænd, hvilket
243
ikke er befordrende for efterforskningen. EU opretholder sanktioner mod fem personer
(indefrysning af aktiver og visumforbud) for deres formodede ansvar i denne sag.
244
Retsvæsenet står stadig meget svagt, forholdene i fængslerne er meget vanskelige og
stemmer dårligt overens med respekt for menneskerettighederne, men de første skridt er
gjort i retning af en reform af rets- og fængselsvæsenet. EU har allerede indledt sin støtte
til retsvæsenet i form af teknisk bistand til ministeriet og støtte til ofrene og til
civilsamfundet i kampen mod straffrihed for de forbrydelser, der blev begået under
massakren den 28. september 2009. Reformen af sikkerhedsstyrkerne er ligeledes gået i
gang, bl.a. med demilitarisering af byen Conakry og pensionering af ca. 4000 soldater, der
har gjort tjeneste i mindst 35 år (dvs. 15 % af sikkerhedsstyrkerne). Den politiske
situation er mere stabil, og efter at landet er vendt tilbage til den forfatningsmæssige
orden gennem indsættelse af en demokratisk valgt præsident og en civil regering, har EU
smidiggjort betingelserne for at genoptage samarbejdet under 10. EUF og har delvis
hævet våbenembargoen. Afholdelse af frie og gennemsigtige valg til den lovgivende
forsamling er dog fortsat en afgørende betingelse for fuldstændig normaliserede
forbindelser med EU.
5.4.12 Guinea-Bissau
Menneskerettighedssituationen i Guinea-Bissau gav stadig anledning til bekymring i
2011, navnlig med hensyn til økonomiske og sociale rettigheder, på grund af uafklarede
spørgsmål og fattigdom og analfabetisme samt utilstrækkelig adgang til grundlæggende
sociale tjenester. Disse spørgsmål samt den udbredte vold i hjemmet havde også en
negativ indvirkning på kvinders og børns rettigheder.
I juni 2011 vedtog Nationalforsamlingen to love om henholdsvis bekæmpelse af
menneskesmugling og forbud mod kvindelig kønslemlæstelse. I december 2011
ratificerede Guinea-Bissau det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse.
245
Under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR)
offentliggjorde Den Europæiske Union i april 2011 for første gang en indkaldelse af
forslag vedrørende en styrket beskyttelse af børns, kvinders og fængslede personers
rettigheder. Der blev udvalgt fire projekter, der skal modtage finansiering på i
alt 1 140 000 EUR.
Landets stabilitet er blevet truet af tilbagevendende episoder med politisk motiveret vold
og intimidering i nær tilknytning til militærets rolle i indenrigspolitikken. I december 2011
resulterede undertrykkelsen af et påstået kupforsøg i drab på en mistænkt, der havde
overgivet sig, samt i en række vilkårlige arrestationer og tilbageholdelser. Straffrihed og
korruption udgjorde stadig væsentlige udfordringer, der ikke er blevet imødegået i
tilstrækkeligt omfang.
Bekæmpelse af straffrihed og respekt for retssamfundet var i centrum for den politiske
dialog mellem Den Europæiske Union og Guinea-Bissau inden for rammerne af de
konsultationer, der blev indledt i medfør af artikel 96 i Cotonouaftalen.
Repræsentanternes for Guinea-Bissaus regering fremlagde tilfredsstillende forslag og
foranstaltninger til gennemførelse af nøglereformer med henblik på at stabilisere landet
inden for en demokratisk ramme. Konsultationerne blev afsluttet ved Rådets afgørelse
2011/492/EU, og der blev vedtaget passende foranstaltninger med henblik på
opfyldelsen af disse tilsagn. Selv om der kan konstateres visse fremskridt med
gennemførelse af nogle af tilsagnene, var der ved udgangen af 2011 ingen af tilsagnene,
der var blevet gennemført fuldt ud.
5.4.13 Kenya
EU fulgte fortsat nøje menneskerettighedssituationen i Kenya gennem hele 2011.
246
Støtte til gennemførelsen af den nye forfatning var blandt de vigtigste prioriteter for EU i
Kenya i 2011, ikke mindst med henblik på beskyttelse og fremme af
menneskerettighederne.
Straffrihed gav fortsat anledning til stor bekymring. EU har regelmæssigt rejst dette
spørgsmål over for Kenyas regering og også offentligt. EU har også stadig i hele 2011
øvet politisk tryk for at få regeringen til at skride ind over for sikkerhedsstyrkernes
udenretlige henrettelser og tortur samt korruption i den offentlige sektor.
EU er en varm fortaler for Den Internationale Straffedomstol (ICC) og har til stadighed
appelleret til Kenyas regering og de seks personer, der er indklaget for ICC for
forbrydelser begået under voldshandlingerne efter valget i 2007/2008, om at samarbejde
fuldt ud med Domstolen. EU har desuden tilskyndet til etablering af en lokal mekanisme,
der kan sikre, at andre, der var involveret i voldshandlingerne efter valget, bringes for
retten.
Der har været opretholdt en fortsat og regelmæssig dialog med
civilsamfundsorganisationerne, bl.a. gennem regelmæssige møder på missionschefplan.
Som et resultat af EU's offentlige erklæringer (i medierne) om menneskeretsspørgsmål,
dvs. ICC, bekæmpelse af straffrihed, udenretlige henrettelser eller den internationale
menneskerettighedsdag, er EU blevet synligt i landet som en aktør på
menneskeretsområdet.
247
5.4.14 Liberia
Selv om der ikke er noget bevis for systematisk misbrug eller krænkelse af
menneskerettighederne i Liberia fra de statslige aktørers side, er det en stor udfordring at
fremme og beskytte menneskerettighederne: forholdene i fængslerne er barske, ikke
mindst på grund af overbelægningen, og de indsatte må leve med lange
varetægtsfængslinger og nægtelse af en retfærdig rettergang. Seksuel og kønsbaseret vold,
herunder voldtægter, samt kvindelig kønslemlæstelse og krænkelse af børns rettigheder,
herunder misbrug af børn, forekommer overalt i landet.
Liberia opretholder formelt dødsstraffen for visse forbrydelser, men der er et frivilligt
moratorium på eksekveringen af dødsstraf.
Som led i aktiviteterne for at fremme menneskerettighederne vedtog EU en "lokal EUstrategi for menneskerettigheder" og er lokalt på stedet i forbindelse med regeringen og
relevante institutioner (herunder den nationale menneskerettighedskommission). I
november blev der desuden lokalt indkaldt forslag under Det Europæiske Instrument for
Demokrati og Menneskerettigheder (med et samlet budget på 600 000 mio. EUR).
I 2011 afholdt Liberia præsidentvalg og parlamentsvalg, det andet demokratiske valg,
siden borgerkrigen endte. Den anden valgrunde blev imidlertid skæmmet af
oppositionens boykot og gadekampe mellem demonstranter og politiet. EU yder
finansiel støtte til valgcyklussen (7 mio. EUR) og udsendte en valgekspertmission.
248
5.4.15 Madagaskar
Der foregik en vigtig udvikling i den madagaskiske krise i 2011. Takket være
vedholdende bestræbelser fra SADC's mæglingstrojkas side kunne de centrale politiske
interessenter den 16. september 2011 undertegne en køreplan for afslutning af krisen i
Madagaskar". Dette dokument fremlægger de tilsagn, som de underskrivende parter til
køreplanen har indgået for at gennemføre en neutral, omfattende og konsensusbaseret
overgangsproces, der skal føre til troværdige, frie og gennemsigtige valg, der kan give
mulighed for en tilbagevenden til forfatningsmæssige tilstande i Madagaskar.
EU, SADC, Den Afrikanske Union og det internationale samfund har hilst denne
begivenhed velkommen og har siden da noteret sig, at der er gjort fremskridt i
gennemførelsen af køreplanen (udnævnelse af en premierminister med konsensus,
dannelse af en national samlingsregering, oprettelse af et overgangsparlament og
oprettelse af en national valgkommission (CENIT)).
Denne udvikling udløste en ny EU-afgørelse den 5. december i henhold til artikel 96 i
Cotonouaftalen, som forlængede den afgørelse, der havde været i kraft siden 2010, men
valgte en positiv tilgang, der gav mulighed for ydelse af EU-støtte til overgangsprocessen
og gradvis genoptagelse af EU's udviklingssamarbejde under forudsætning af, at der
gøres ægte fremskridt i gennemførelsen af køreplanen for overgang.
Gennemførelsen af køreplanen for overgang er dog fortsat yderst skrøbelig.
249
5.4.16 Malawi
Menneskerettighedssituationen i Malawi blev yderligere forværret i 2011. Vedtagelsen i
januar 2011 af ændringer til straffeloven, der udvidede regeringens kontrol med
medierne, bringer talefriheden og pressefriheden i fare. Regeringen er kommet under
pres fra aktivister på grund af dårlig økonomisk og politisk regeringsførelse. Under
demonstrationer i juli 2011 mistede tyve mennesker livet på grund af brug af våben mod
demonstranterne. Den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, fremsatte en
erklæring, hvori hun fordømte Malawis regerings brug af magt og det forhold, at den
hindrer borgerne i at udøve deres forfatningsmæssige ret til at demonstrere. Den
14. oktober 2011 mødtes den administrerende direktør for EU-Udenrigstjenestens
Afrikaafdeling, Nicholas Westcott, med Malawis udenrigsminister, Peter Mutharika, og
gjorde endnu en gang opmærksom på, at EU er bekymret over udviklingen i Malawis
regeringsførelse.
EU har inden for rammerne af 10. EUF afsat 30 mio. EUR til et
regeringsførelsesprogram, som skal forbedre den demokratiske regeringsførelse ved at
sikre adgang til klage og domstolsprøvelse af høj kvalitet for alle i Malawi gennem et
mere effektivt og lydhørt retsvæsen, øget genoprettende retfærdighed og en venligere
indstilling til ofre, både i det formelle og det uformelle system, samt bedre demokratisk
ansvarlighed og overvågning, og som skal sikre, at alle malawier har kendskab til og
forstår og er i stand til at påberåbe sig deres rettigheder og de tjenester, som de har ret til.
250
5.4.17 Mauretanien
I Mauretanien har den inklusive politiske dialog mellem det flertal, der støtter
præsidenten, og dele af oppositionen ført til en aftale om en pakke af væsentlige
forfatningsreformer. Der er gjort betydelige fremskridt inden for pressefrihed, hvilket på
dette område placerer Mauretanien blandt de ledende lande i regionen. Levn fra slaveriet
eksisterer dog fortsat, og menneskerettighedsorganisationernes fordømmelse heraf fører
regelmæssigt til konfrontationer med myndighederne. Der rapporteres jævnligt om
tilfælde af vilkårlig tilbageholdelse. Det vigtigste strukturelle problem i Mauretanien er
svagheden i retssystemet. Civilsamfundet i Mauretanien er fortsat svagt og lider under
manglende koordinering.
EU's strategi for menneskerettigheder i Mauretanien er ved at blive evalueret. EU's
delegation samler med regelmæssige mellemrum i samordning med medlemsstaterne
menneskerettighedsforkæmpere og retter specifikke politiske henvendelser til regeringen
for at gøre opmærksom på tilfælde af menneskerettighedskrænkelser På operationelt
niveau blev der indledt to nye projekter på temaområderne køn og EIDHR i 2011 i
Mauretanien med henblik på at støtte ngo'er i spørgsmål om køn og bekæmpelse af
slaveri og virkningerne heraf. Disse projekter supplerer de fem projekter, der allerede
gennemføres på området, til et samlet beløb på 1,3 mio. EUR.
EU støtter også civilsamfundet strukturelt gennem et særprogram inden for rammerne af
10. EUF.
251
5.4.18 Niger
EU støttede den demokratiske overgang i Niger i perioden 2010-2011 og ydede især
støtte til valg-processen. Valgstøtten gav sig udslag i udbetaling af 18,5 mio. EUR (over
60 % af den eksterne bistand) og øgede de politiske aktørers og offentlighedens tillid til
valgene; den blev brugt til forberedelse og afholdelse af folkeafstemningen om
forfatningen (oktober 2010) og forskellige andre valg (lokalvalg, parlamentsvalg og
præsidentvalg) i løbet af første kvartal af 2011.
Derudover blev der etableret en valgobservationsmission i Niger med henblik på
parlamentsvalget den 31. januar 2011 og de to runder af præsidentvalget den 31. januar
og den 12. marts 2011. Medlem af Europa-Parlamentet, Santiago Fisas Ayxela, var
chefobservatør. Missionen bestod af 40 observatører fra 15 EU-medlemsstater, Schweiz
og Canada. Missionen påbegyndte sin virksomhed den 4. januar 2011 og blev på stedet
indtil den officielle bekendtgørelse af resultatet af anden runde af præsidentvalget den
1. april 2011. Observatørerne blev udsendt i hele landet undtagen i Agadezregionen,
hvilket skyldtes sikkerhedshensyn.
5.4.19 Nigeria
I april 2011 var der både præsidentvalg og parlamentsvalg og i delstaterne desuden
parlaments- og guvernørvalg. Der blev udsendt en EU-valgobservationsmission (EOM)
til landet under ledelse af medlem af Europa-Parlamentet, Alojz Peterle. EU
konkluderede, at der var tale om en væsentlig forbedring i forhold til tidligere års valg, og
at de kunne betragtes om de mest troværdige valg siden Nigerias tilbagevenden til
demokrati i 2009. Der blev ikke desto mindre observeret og rapporteret en række
uregelmæssigheder og mangler. EOM's anbefalinger inspirerede den uafhængige
nationale nigerianske valgkomité i forbindelse med udarbejdelsen af komitéens egne
konklusioner. Valgene blev efterfulgt af et udbrud af vold, som EU fordømte i en lokal
252
erklæring.
253
Menneskerettighederne var fortsat en prioritet inden for rammerne af den fælles EUNigeria-strategi "Joint Way Forward". I marts 2011 blev loven om en
menneskerettighedskommission vedtaget. Den nye formand for
menneskerettighedskommissionen, en menneskerettighedsaktivist, blev udnævnt i
december 2011. I juni 2011 blev der vedtaget en lov om informationsfrihed.
EU fortsatte med at overvåge menneskerettighedssituationen, bl.a. inden for rammerne
af den lokale EU-arbejdsgruppe vedrørende menneskerettigheder. Missionscheferne
udarbejdede en rapport om religions- og trosfrihed i juli 2011. Der blev afholdt flere
møder med repræsentanter for civilsamfundet for at drøfte loven om ægteskab mellem
personer af samme køn.
Der blev afholdt møder med formanden for Repræsentanternes Hus' Retsudvalg og med
formanden for Senatets Menneskerettighedskomité for at drøfte
menneskerettighedssituationen i landet. Et møde inden for rammerne af den lokale
menneskerettighedsdialog, der oprindeligt var berammet til december 2011, blev i sidste
ende udsat og fandt sted i februar 2012.
Der var i 2011 otte igangværende projekter, der blev støttet af strategiprogrammet for
landebaseret støtte under Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder. Der var en ny indkaldelse af forslag under dette program i
december 2011.
EU fremsatte erklæringer, hvori det tog afstand fra volden mellem de forskellige
samfund og terrorangrebene, bl.a. angrebet på FN's hovedkvarter i august 2011 og
angrebene på kirker i juletiden.
254
5.4.20 Rwanda
EU's direkte støtte til regeringen suppleres med støtte til civilsamfundet. I 2011 fortsatte
dialogen med civilsamfundet, og fokuserede mere på politisk styring.
EU og Rwanda holdt regelmæssige møder om valgprocessen (præsidentvalg, lokalvalg og
valg til senatet) og om den universelle regelmæssige gennemgang (UPR).
Det forberedende arbejde til udformningen af en indkaldelse af forslag på 2 mio. EUR til
de ikkestatslige aktører under 10. EUF's finansieringsaftale "Voice an Accountability"
blev gennemført i nært samarbejde mellem EU's delegation, NAO og repræsentanter for
civilsamfundet.
Det specifikke mål med denne indkaldelse er at fremme støtteaktiviteter og
overvågningsaktiviteter inden for retsvæsenet og menneskerettighedssektoren i
overensstemmelse med henstillingerne fra arbejdsgruppen vedrørende retsvæsenet og
Rwandas frivillige tilsagn inden for rammerne af UPR.
255
Alt i alt steg støtten til civilsamfundet i Rwanda støt i 2011, og der blev indgået nye
kontrakter under to særprogrammer: Det europæiske initiativ for demokrati og
beskyttelse af menneskerettighederne og programmet for ikke-statslige beslutningstagere
og lokale myndigheder i udviklingsprocessen. mellem anden halvdel af 2010 og 2011 blev
der indgået 13 nye kontrakter til ca. 6 mio. EUR. Disse projekter tager sigte på at
observere valgene og tilbyde folkeoplysning for at sikre en mere gennemsigtig
valgproces; støtte en tænketank, der skal udføre undersøgelser om etnicitet og social
samhørighed: styrke den nationale kampagne mod korruption; yde støtte til ofre for
voldshandlinger i grænseregionerne; overvåge og formidle den netop vedtagne
jordreform; og styrke decentraliseringen og de lokale styringsprocesser.
Ved udgangen af 2011 havde EU omkring 60 projekter i gang med Rwanda, som blev
finansieret af de forskellige temaprogrammer til støtte for civilsamfundet.
5.4.21 Senegal
Senegal er et demokratisk og stabilt land med en samlet set positiv præstation på
menneskerettighedsområdet. Dette blev bekræftet i 2011.
Efter demonstrationerne den 23. juni op til præsidentvalget (den 26. februar 2012) blev
der imidlertid observeret administrativ chikane og politichikane mod oppositionen og
civilsamfundet. Herudover blev 14. årsrapport fra observationsorganet for beskyttelse af
menneskerettighedsforkæmpere, der offentliggøres af Det Internationale
Menneskerettighedsforbund (FIDH), tilbageholdt af toldmyndighederne uden
fyldestgørende forklaring.
256
Den langvarige lavintensive konflikt i Casamance er et andet spørgsmål, der giver
anledning til bekymring. De sporadiske sammenstød fortsatte i 2011 med et højt antal
sårede (og over 60 døde), herunder civile, især som resultat af retsløshed, herunder
angiveligt henrettelse af en gruppe på ti skovhuggere i slutningen af november.
Myndighederne har aldrig offentliggjort de nærmere detaljer. Trods
forhandlingsbestræbelser er det endnu ikke lykkedes at finde en varig løsning på
konflikten.
EU og Senegal fører en struktureret politisk dialog i overensstemmelse med artikel 8 i
Cotonouaftalen med i fællesskab aftalte prioriteter, fælles dagsordener og forpligtelser fra
begge sider. Der afholdes møder to gange om året. Menneskerettighederne er et fast
punkt, herunder ovennævnte sager.
EU vedvarende støttet henvendelser fra det internationale samfund med det formål at
overbevise Senegal om enten at retsforfølge eller udvise Hissène Habré, forhenværende
præsident i Tchad (der nu bor i Senegal), der er tiltalt for forbrydelser mod
menneskeheden. Belgien har med støtte fra EU indgivet anmodning om udlevering.
Denne sag er også et fast punkt på dagsordenen for ovennævnte artikel 8-dialogmøder.
257
5.4.22 Somalia
Konflikten i det sydlige og centrale Somalia fortsatte i 2011, og civile betalte en høj pris,
især i de områder, der kontrolleres af Al-Shabaab (en radikal islamisk oprørsgruppe). EU
bidrog til at skabe sikkerhed gennem sin FSFP-mission, der uddanner medlemmer af de
nationale somaliske sikkerhedsstyrker i Uganda (EUTM), og gennem sin betydelige støtte
til Den Afrikanske Unions Mission i Somalia (Amisom) inden for rammerne af
fredsfaciliteten for Afrika (APF). Al-Shabaab trak sig tilbage fra hovedstaden Mogadishu
i august 2011 efter pres fra de somaliske sikkerhedsstyrker og Amisom. De sikrede stort
set hovedstaden, således at der kunne skabes en mere gunstig atmosfære for respekt for
og fremme af menneskerettighederne og gennemførelse af Kampalaaftalen fra maj 2011.
EUTM omfattede endvidere menneskerettigheds- og kønsmoduler, således at der kan
skabes større respekt for rettigheder blandt styrkerne.
Inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder gennemførte EU en lang række projekter til støtte for uafhængige
medier, støtte for menneskerettighedskommissionen i regionen Somaliland, opbyggelse
af konfliktforebyggelseskapacitet blandt ældste og religiøse ledere i hele landet, udvikling
af nationale valgobservationskapaciteter og fremme af dialog mellem civilsamfundet og
de somaliske myndigheder.
Hvad angår retsstaten og bekæmpelse af straffrihed er der blevet uddannet politifolk og
dommere i hele Somalia. Med støtte fra EU er der blevet udnævnt tre kvindelige
offentlige anklagere (ud af i alt ni) og kvindelige politifolk i regionen Somaliland.
Som led i dagsordenen for demokratisering støttede EU udkastet til forbundsforfatning, i
henhold til hvilken der blev gennemført kontroller angående menneskerettigheder og
kønsaspekter. I regionerne Somaliland og Puntland bidrog EU til åbningen af det
politiske rum og til udnævnelse af valgkommissioner og opbygning af disses kapaciteter.
258
259
5.4.23 Sydafrika
Den 15. september 2011 fandt fjerde topmøde mellem Sydafrika og EU sted i Kruger
National Park i Sydafrika; her bekræftede de to parter, at de er forpligtet på et strategisk
partnerskab baseret på fælles værdier, herunder menneskerettigheder, demokrati og
retsstat, og de bekræftede igen, at de er fast besluttet på at samarbejde i internationale
fora om menneskerettighedsspørgsmål.
I februar 2011 afholdt EU og Sydafrika deres fjerde uformelle menneskerettighedsdialog
baseret på dialogerne siden december 2009. Drøftelserne omfattede samarbejde i
multilaterale fora samt kontinentale og nationale spørgsmål. EU og Sydafrika besluttede
at formalisere deres dialog i 2012.
Som led i deres udviklingssamarbejde fortsatte Sydafrika og EU med at støtte
menneskerettighederne gennem forskellige programmer, herunder programmet for
adgang til domstolsprøvelse og fremme af forfatningsmæssige rettigheder, og også med
at støtte civilsamfundet gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder.
EU fortsatte i hele 2011 med at overvåge udviklingen og føre dialog med Sydafrika på
menneskerettighedsområdet, bl.a. hvad angår proceduren for registrering og deportation
af zimbabwiske immigranter, den igangværende debat om vedtagelse af en lov om
beskyttelse af statens informationer og LGBT's situation i landet.
På den multilaterale front var 2011 især præget af FN's Menneskerettighedsråds
vedtagelse den 17. juni 2011 af den af Sydafrika sponsorerede resolution om
menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet, hvilket var en milepæl. Det er
den første resolution, der opfordrer til ophør med forskelsbehandling på grund af
seksualitet verden over og anerkender dette som en "prioritet" for FN, og den blev
260
kraftigt støttet og hilst velkommen af EU.
261
5.4.24 Sudan
Troværdigheden af folkeafstemningen i januar 2011 og Khartoums efterfølgende accept
af resultatet heraf var den overordnede politiske prioritet for EU i 2011. EU var også
meget opmærksom på perioden op til Sydsudans uafhængighed den 9. juli 2011 og tiden
derefter.
Begge milepæle blev passeret fredeligt, men der skete en betydelig forringelse af
situationen i månederne efter Sydsudans uafhængighed, hvor der udbrød kampe mellem
de sudanske væbnede styrker og SPLA-Nord i Sydkordofan og Blå Nil, og tvisten om
Abyei fortsatte. Den igangværende konflikt har skabt en alvorlig humanitær situation, og
der har fundet alvorlige menneskerettighedskrænkelser sted i konfliktområderne, bl.a.
Darfur, til trods for undertegnelsen af Darfurfredsaftalen i juli 2011 i Doha.
Den overordnede menneskerettighedssituation i Sudan blev ikke bedre i
beretningsperioden. Vilkårlige anholdelser og forfølgelse af enkeltpersoner på grund af
deres etniske tilhørsforhold fortsatte i mange dele af landet. Politiske modstandere,
ungdomsgrupper, menneskerettighedsaktivister og journalister var fortsat i stor fare for
at blive chikaneret, vilkårligt anholdt og mishandlet af den nationale sikkerhedstjeneste
(NSS) på grund af deres politiske overbevisning, og der var en total mangel på
ansvarliggørelse. Der var fortsat omfattende statslig censur og kontrol over medierne,
især aviserne.
Den fremtidige status for sydsudanske borgere, der bor i Sudan, gav også anledning til
bekymring i mangel af en aftale mellem nord og syd. Den forfatningsmæssige
gennemgangsproces udgør endnu en udfordring, efter at præsident Bashir har bebudet,
at den vil blive baseret på sharialovgivning.
262
Udløbet af UNMIS' mandat efter Sydsudans uafhængighed har efterladt et tomrum med
hensyn til overvågning af menneskerettighederne. Hvad angår Darfur er UNAMID
imidlertid stadig i stand til at udfylde denne funktion gennem sin
menneskerettighedsafdeling. UNMIS' afgang har også påvirket det internationale
samfunds koordinering på menneskerettighedsområdet. Der er planer om at genoplive
det internationale partnerskabsforum, et koordinationsforum for menneskerettigheder,
hvor UNMIS og EU's delegation i Khartoum tidligere førte forsædet.
Med hensyn til etableringen af en meningsfuld menneskerettighedsdialog med de
sudanske myndigheder skal oprettelsen af den nationale menneskerettighedskommission
nævnes. Udvælgelsen af dens medlemmer og deres uafhængighed rejser imidlertid en vis
tvivl om, hvorvidt den kan spille en konstruktiv rolle med hensyn til at fremme og
beskytte menneskerettighedsstandarderne i Sudan.
Der er blevet udformet en treårig EU-menneskerettighedsstrategi for Sudan, der
omfatter otte prioriterede områder. Yderligere oplysninger herom, herunder en detaljeret
analyse af menneskerettighedssituationen i Sudan, findes i det fulde dokument, der blev
udsendt den 13. december 2011.
I maj 2011 deltog Sudan i den universelle regelmæssige gennemgangsproces (UPR).
5.4.25 Sydsudan
Sydsudan blev uafhængig i juli 2011 efter en overvældende støtte til fordel for løsrivelse i
folkeafstemningen om selvbestemmelse i januar 2011.
Sydsudan lider stadig under følgerne af årtier med krig og underudvikling, og
statsstrukturerne er i sin vorden og kapaciteten ekstremt begrænset. Sikkerhedsstyrkernes
krænkelse af menneskerettighederne forekommer hyppigt, om end ikke systematisk.
263
Krænkelserne går fra ulovlig tilbageholdelse til anvendelse af uretmæssig vold i
forbindelse med civile nedrustningskampagner.
264
De retshåndhævende myndigheder og retssystemet i Sydsudan er svage på grund af
manglende kvalificeret personale og anvendelse af sædvaneret, hvilket resulterer i
straffrihed for forbrydelser og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i
retsvæsenet. Disse krænkelser omfatter vilkårlige arrestationer og tilbageholdelser,
manglen på juridisk bistand og hjælp, lange perioder i varetægtsfængsel og dårlige
fængselsforhold.
I beretningsperioden førte voldelige konflikter om kvæg og ressourcer mellem etniske
grupper fra landbosamfund fortsat til omfattende tab af menneskeliv. I samme
forbindelse var bortførelsen af kvinder og børn udbredt. Sikkerhedsstyrkerne var ofte
ikke i stand til at beskytte de civile, bl.a. også på grund af manglende uddannelse og
udstyr. Medlemmer af det sudanesiske folks befrielseshær (SPLA) begik overgreb mod
civile, herunder drab, prygl og plyndringer.
Kampe mellem SPLA og væbnede oppositionsstyrker førte også til hundredvis af
dødsfald blandt civile, tvangsforflytningen af tusindvis af borgere og ødelæggelsen af
boliger og andre civile ejendomme.
EU støtter regeringens bestræbelser på at forbedre menneskerettighedssituationen med
teknisk bistand, navnlig for retsvæsenet, og gennem Menneskerettighedskommissionen.
Støtte fra EIDHR omfatter projekter vedrørende kvinders rettigheder, handicappede og
fremme af pluralisme.
EU har også iværksat en politisk dialog med regeringen om
menneskerettighedsspørgsmål. EU støtter også regeringens indsats for at få adgang til og
ratificere menneskerettighedsrelaterede traktater og konventioner. På den positive side
anerkendes det, at regeringen i Sydsudan er villig til at samarbejde med FN's
Menneskerettighedsråd for at tackle menneskerettighedssituationen i landet.
265
5.4.26 Togo
Togo bestod i 2011 sin universelle regelmæssige gennemgang og vedtog et stort antal
anbefalinger, en proces, som EU har fulgt aktivt. Retfærdigheds-, Sandheds- og
Forsoningskommissionen, der blev oprettet i 2009 for at efterforske politiske
forbrydelser, som blev begået mellem 1958 og 2005, fortsatte sit arbejde med betydelig
finansiel støtte fra EU. Der blev afgivet over 20 000 erklæringer, og der har været
organiseret høringer i hele landet. Herudover blev der ydet EU-støtte til en platform af
civilsamfundsorganisationer, der er aktive på dette område, for at tilskynde
civilsamfundet og borgerne til at engagere sig yderligere i den nationale forsoningsproces.
Menneskerettighedsforkæmpere fortsætter med at påpege, at straffrihed og retsvæsenets
manglende uafhængighed er store problemer, og det samme gælder påståede tilfælde af
ulovlig tilbageholdelse og tortur. Den nationale menneskerettighedskommission har fået
til opgave at undersøge disse påstande.
Den nationale menneskerettighedskommission har sammen med Ministeriet for
Menneskerettigheder, Nationalforsamlingens menneskerettighedskommission og den
høje myndighed for audiovisuelle medier og kommunikation modtaget EU-støtte til
styrkelse af deres kapacitet. EU fortsatte også med at yde betydelig finansiel støtte til det
nationale program for modernisering af retssystemet, der bl.a. omfatter uddannelse,
lovreformer og infrastruktur.
Frihedsberøvede personer, kvinder og børn er blandt de mest sårbare
befolkningsgrupper. EU støttede civilsamfundet for at fremme respekt for
menneskerettighederne, især når det gælder disse sårbare grupper. Bl.a. har et EUfinansieret projekt til støtte for frihedsberøvede med hensyn til påberåbelse af deres
rettigheder og forbedring af deres reintegration i samfundet vist sig at være meget
vellykket. Desuden har fem projekter med fokus på lokaludvikling og borgernes
266
deltagelse modtaget støtte under temaprogrammet med ikkestatslige aktører og lokale
myndigheder.
267
Der er gennem et EU-finansieret projekt til støtte for valgprocessen blevet udviklet nye
aktiviteter med det formål at fremme undervisning i medborgerkundskab, give politiske
partier og civilsamfundet undervisning i demokrati og valg, fremme kvinders deltagelse i
det politiske og offentlige liv og styrke den uafhængige nationale valgkommissions
kapaciteter.
I februar 2011 undertegnede EU en finansieringsaftale til et beløb af 6 mio. EUR med
henblik på et projekt, der tager sigte på at styrke civilsamfundets kapacitet og støtte dets
aktiviteter, især på områderne forsoning og menneskerettigheder. For at supplere disse
aktiviteter fortsatte EU med at rejse sine bekymringer angående
menneskerettighedsspørgsmål på sine politiske dialogmøder.
5.4.27 Uganda
Den politisk set skelsættende begivenhed i Uganda i 2011 var parlamentsvalget og
præsidentvalget i februar. Den højtstående repræsentant udtrykte i sin erklæring om
valgene tilfredshed med det fredelige forløb. EU havde sendt en valgobservationsmission
og chefobservatøren aflagde rapport i maj. På grundlag af denne rapport har EU drøftet
med regeringen, hvordan man kan efterkomme nogle af henstillingerne, navnlig for så
vidt angår valgkommissionens sammensætning, finansieringen af kampagnen og
vælgerregistreringen. Præsident Museveni har ved flere lejligheder accepteret at se på
mulighederne for en reform af valgkommissionen og andre reformer. Regeringen har
fået tilsendt skriftligt materiale om forskellige modeller for valgkommissioner.
Efter valgene arbejdede EU videre på at holde det politiske rum så åbent som muligt. Da
de såkaldte "gå til arbejde-protester" blev mødt med en uforholdsmæssigt stor
magtanvendelse fra Ugandas sikkerhedsstyrker, afgav EU en lokal erklæring om retten til
fredelige demonstrationer og anmodede alle parter i Uganda om at håndtere politiske
konflikter med fredelige midler.
268
269
For at forebygge yderligere krænkelser af de politiske friheder gennem en fremtidig
lovgivning satte EU centrale lovforslag på dagsordenen for den politiske dialog. EU
mindede regeringen om det grundlæggende princip om uskyldsformodning, da man
overvejede at indføre ændringer til begrænsning af forfatningens artikler om retten til
kaution. EU mindede om retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed og kritiserede
udkastet til lovforslaget om forvaltning af den offentlige orden, der indeholdt
bestemmelser, der ville give politiet vidtrækkende beføjelser til at forbyde offentlige
møder. Lovforslaget har været genstand for megen debat og forventes vedtaget i en
ændret udgave i 2012.
EU rejste også spørgsmålet om afskaffelse af dødsstraf. Regeringen hævder, at der stadig
er bred folkelig tilslutning til dødsstraffen, og holder derfor fast ved den, selv om den
sjældent anvendes og ikke er blevet eksekveret siden 2003 (krigsret).
EU mindede regeringen om behovet for en national gennemførelse af FN's konvention
mod tortur. Et enkeltmedlems lovforslag om tortur, som regeringen støtter, behandles i
øjeblikket i parlamentet og forventes vedtaget i 2012. Ratifikationen af den frivillige
protokol til konventionen mod tortur har endnu ikke fundet sted.
EU observerede fortsat nøje situationen for LGBT-personer i Uganda, som må leve med
diskrimination, forfølgelse og utilslørede trusler. EU gav udtryk for sine betænkeligheder
med hensyn til LGBT-personernes menneskerettigheder ved enhver given lejlighed i sin
dialog med regeringen, herunder med præsidenten. EU støttede endvidere lokale
menneskerettighedsorganisationer, der yder beskyttelse og forsøger at ændre
holdningerne i landet. Det drastiske lovforslag mod homoseksualitet blev lagt på hylden i
2011 under det foregående parlament, men blev efterfølgende genfremsat i 2012.
270
EU har været en drivkraft blandt udviklingspartnerne i Uganda med hensyn til at støtte
menneskerettighedsforkæmpere, og i februar 2011 blev den lokale
gennemførelsesstrategi om menneskerettighedsforkæmpere vedtaget.
Endelig, på et mere teknisk plan, deltager EU i en fælles multidonorfond (seks EUmedlemsstater, Norge og EU's delegation) med det formål at forbedre den demokratiske
styring i Uganda med særligt fokus på mere demokrati, adgang til domstolsprøvelse og
øget ansvarlighed.
5.4.28 Zimbabwe
I februar 2011 besluttede EU at slette 35 personer på listen over dem, der er omfattet af
visumforbud og indefrysning af aktiver, og at forlænge gyldigheden af de resterende
foranstaltninger for Zimbabwe bestående af i) et visumforbud og indefrysning af aktiver
for navngivne enkeltpersoner og virksomheder på en liste, ii) en våbenembargo og iii)
andre foranstaltninger, der er truffet på baggrund af artikel 96 i Cotonouaftalen.
Disse foranstaltninger er omhyggeligt målrettede, og de indvirker primært på de
pågældende personer og ikke på økonomien. Siden dannelsen af den nationale
samlingsregering har EU og dets medlemsstater ydet tæt ved 1 mia. USD i
udviklingsbistand for at imødekomme det zimbabwiske folks behov og har i den
forbindelse bl.a. leveret tjenesteydelser såsom sundhedspleje og undervisning.
Da EU vedtog disse foranstaltninger noterede det sig de betydelige fremskridt, der var
gjort med hensyn til at håndtere den økonomiske krise og forbedre leveringen af
grundlæggende sociale tjenesteydelser. EU fandt dog, at den økonomiske og sociale
udvikling ikke var blevet modsvaret af tilsvarende fremskridt på den politiske front. EU
noterede sig, at det er nødvendigt med yderligere reformer hvad angår respekt for
retsstaten, menneskerettigheder og demokrati, som er afgørende for, at der kan skabes et
271
klima, der befordrer afholdelsen af troværdige valg. I den forbindelse udtrykte den
højtstående repræsentant sin dybe bekymring over den kraftige stigning i den politiske
vold, der blev observeret i begyndelsen af året. EU gjorde det også klart, at det er rede til
at tilpasse sine foranstaltninger i forlængelse af enhver yderligere reform.
272
Dannelsen af den nationale samlingsregering gav ny fremdrift til forbindelserne mellem
EU og Zimbabwe. Den politiske dialog er siden blevet taget op igen med det fælles mål
om gradvis normalisering af forbindelserne. Siden 2009 har der fundet en række
højniveauarrangementer sted: juni 2009 (trojkamøde mellem EU og Zimbabwe i
Bruxelles under forsæde af premierminister Tsvangirai), september 2009 (EUtrojkabesøg i Harare) og juli 2010 (ministermøde i Bruxelles, hvor det inklusive
zimbabwiske ministerteam for fornyet engagement mødtes med den højtstående
repræsentant Catherine Ashton og kommissær Piebalgs).
Siden starten for GNU har EU fortsat med nøje at følge menneskerettighedssituationen i
Zimbabwe. I 2011 udarbejdede EU i tæt samordning med sine medlemsstater en EUmenneskerettighedsstrategi med prioriteter for støtte og engagement, både i relation til
civilsamfundsorganisationer og institutioner, i tiden op til valget.
EU finansierer en lang række aktiviteter i Zimbabwe for at skabe og opretholde et åbent
politisk miljø, hvor menneskerettighederne og retsstaten respekteres, og lede landet i
retning af troværdige valg. EU har lagt sidste hånd på en kortsigtet strategi med henblik
på at fortsætte med at støtte de reformer, der er indeholdt i den samlede politiske aftale,
især forfatnings-, valg- og forsoningsprocesserne og reformen af retsvæsenet. Denne
strategi sætter kraftigt fokus på civilsamfundet, idet Europa-Kommissionen siden 2009
har ydet 30 mio. EUR i støtte til civilsamfundsaktiviteter alene.
273
5.5. Mellemøsten og Den Arabiske Halvø
Urolighederne i den arabiske verden berørte også Golfstaterne, om end i mere begrænset
omfang. Golfstaternes styrer gjorde en indsats for at dæmme op for og begrænse
revolutionen, især ved at udbetale omfattende "finanspakker" og opfylde sociale behov
og samtidig se bort fra politiske anliggender og til tider yderligere indskrænke allerede
meget begrænsede borgerlige frihedsrettigheder. Under urolighederne insisterede EU
hele tiden på, at der er behov for indenlandske reformer og national dialog, samtidig med
at det gjorde opmærksom på, at det er villigt til at støtte disse reformer, hvis og når det
anmodes herom.
I forbindelse med 21. møde mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) og det
fælles ministermøde den 20. april 2011 i Abu Dhabi havde EU og GCC lejlighed til at
udveksle synspunkter om menneskerettighedsspørgsmål og blive enige om at indkredse,
hvordan samarbejdet på dette område eventuelt kan udformes.
EU fortsatte med at lægge særlig vægt på udviklingen i relation til civilsamfundet i De
Forenede Arabiske Emirater, især retsforfølgningen af flere
menneskerettighedsforkæmpere. EU fastlagde en lokal menneskerettighedsstrategi for
UAE som for Qatar og Kuwait, således at EU kan opstille prioriteter, indkredse
problemer og fastlægge samarbejdsområder i forbindelse med menneskerettighederne.
I Oman var EU også på vagt på grund af lukningen af avisen Al-Zaman, og det tog
spørgsmålet op med myndighederne med det formål at sikre, at mediefriheden ikke
indskrænkes yderligere.
274
5.5.1 Saudi-Arabien
EU blev ved med at tage menneskerettigheder op sine forbindelser med Saudi-Arabien,
navnlig med hensyn til dødsstraf, forholdene for kvinder og pressefrihed. Der blev
offentliggjort særlige erklæringer om kvinders rettigheder, f.eks. med hensyn til politisk
deltagelse og ligebehandling (protester fra kvindelige bilister). I september 2011 hilste
EU det forhold velkommen, at saudiarabiske kvinder fra 2012 ville kunne vælges til at
deltage i det rådgivende Shuraråd og ville opnå stemmeret og valgbarhed ved
kommunalvalget i 2015.
Hvad angår dødsstraf, blev der registreret en stigning i antallet af henrettelser i 2011.
Særligt bekymrende var det, at de fleste henrettelser ikke blev gennemført i
overensstemmelse med internationale minimumsstandarder: Der blev konstateret
henrettelser for påstået narkotikarelateret kriminalitet og hekseri. EU foretog demarcher
over for de relevante myndigheder om spørgsmålet og gentog sin anmodning om, at der
i det mindste blev gennemført et de facto-moratorium.
EU har desuden indkredset andre områder, hvor der forventes gjort fremskridt. Der
lægges særlig vægt på ytringsfriheden. EU har haft kontakt til de saudiske myndigheder
om tilfælde, hvor enkeltpersoner er blevet retsforfulgt for at have givet deres holdninger
til kende på internettet. Andre områder, der vækker bekymring, er børns rettigheder,
forsamlings- og foreningsfrihed samt religions- og trosfrihed. Også vandrende
arbejdstageres situation er af særlig interesse.
EU udsender regelmæssigt klare budskaber til Saudi-Arabien om nødvendigheden af i
tilstrækkeligt omfang at beskyttende de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder i
forbindelse med anvendelsen af internationale konventioner. Disse budskaber sker både
bilateralt og inden for rammerne af møderne mellem EU og Golfstaternes
Samarbejdsråd.
275
276
5.5.2 Bahrain
I forhold til Bahrain opfordrede EU, fra det øjeblik hvor demonstranterne begyndte at
samles i februar 2011, alle parter i Bahrain til at afstå fra vold og indlede en dialog med
henblik på at diskutere deres meningsforskelle fredeligt og konstruktivt. En første
offentlig erklæring blev udsendt i midten af februar. Efter at Golfstaternes
Samarbejdsråd udsendte styrker den 15. marts og den voldelige aktion mod
demonstranterne, blev der hurtigt udsendt en erfaren udsending af den højtstående
repræsentant, Catherine Ashton, til Manama med henblik på at føre samtaler med en
bred vifte af samtalepartnere i marts. Den højtstående repræsentant overbragte også
EU's budskaber direkte til Bahrains udenrigsminister, kongens personlige udsending og
kong Hamad personligt.
En jævn strøm af erklæringer i løbet af året samt diplomatiske kontakter med
myndighederne i Bahrain henledte offentlighedens opmærksomhed på
menneskerettighedssituationen, behovet for at stille gerningsmænd fra alle samfundslag
til ansvar, fastsætte en dato for et besøg ved FN's højkommissær for
menneskerettigheder og fremme reel forsoning i hele samfundet i Bahrain. Den
højtstående repræsentant satte situationen i Bahrain på dagsordenen for adskillige møder
mellem EU's udenrigsministre, hvilket mundede ud i konklusioner, der opfordrer til
overholdelse og beskyttelse af menneskerettighederne. På deres møde i juni 2011
udtrykte EU's stats- og regeringschefer bekymring vedrørende processen omkring
retssager mod og domme over oppositionsmedlemmer i Bahrain og opfordrede Bahrain
til at sikre fuld overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende
frihedsrettigheder.
Dette pres, som blev lagt af EU sammen med det internationale samfund og en lang
række civilsamfundsorganisationer, gav en række resultater: I juni blev der nedsat en
uafhængig undersøgelseskommission for at undersøge krænkelserne af
277
menneskerettighederne, og retssager og domme fra de nationale sikkerhedsdomstole blev
taget op til revision. EU noterede sig endvidere med tilfredshed rapporten fra den
uafhængige undersøgelseskommission (BICI) og gentog, at EU er rede til at bistå
Bahrain i landets indsats for at gennemføre Unionens henstillinger.
278
5.5.3 Iran
Forværringen af menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran gav
fortsat anledning til stor bekymring for Den Europæiske Union i 2011. EU gav udtryk
for sine bekymringer over for de iranske myndigheder via alle til rådighed stående
kanaler, men beklageligvis blev forholdene ikke forbedret. Den Europæiske Union
udsendte på alle niveauer i Bruxelles, Teheran og i internationale organisationer adskillige
erklæringer for at opfordre Iran til at leve op til sine internationale forpligtelser.
EU beklagede navnlig det forhold, at tusinder af iranske borgere i 2011, herunder
oppositionsledere, menneskerettighedsforkæmpere, advokater, bloggere, journalister,
kvindelige aktivister og kunstnere samt personer, der tilhører mindretal, bl.a. religiøse
minoriteter, navnlig bahai og kristne mindretal, var ofre for statslig undertrykkelse.
Talløse enkeltpersoner blev udsat for chikane og arrestationer, fordi de udøvede deres
legitime rettigheder eller forsvarede andres. Personer, der tilhører etniske mindretal,
herunder azerier, baluchier og arabere, er regelmæssigt ofre for undertrykkelse og udgør
en stor del af de personer, der dødsdømmes. Aktivister fik hårde fængselsdomme. Der
blev anvendt fysisk afstraffelse. Tilbageholdte berettede om udbredt tortur og
mishandling. Kontrollen med eksterne informationskilder såsom internet og international
radio og internationalt tv blev øget. Iranske journalister, der arbejder for udenlandske
medieorganisationer blev truet eller chikaneret af sikkerhedsembedsmænd, og EU var
fortsat bekymret over de iranske myndigheders bestræbelser på forhindre borgerne i at
kommunikere frit og modtage information i Iran.
279
Den udbredte brug af dødsstraf, der i 2011 nåede sit højeste niveau i Iran gennem de
seneste år, og som blev brugt over for mindreårige, herunder offentligt, gav anledning til
særlig bekymring for EU. Der blev i løbet af året registreret mellem 277 og 436
henrettelser i Iran, men rapporter om hemmelige henrettelser, navnlig i
Valikabadfængslet i Mashhad, vil væsentligt kunne forøge antallet af mennesker, der blev
henrettet i Iran i årets løb. EU fortsatte med at opfordre Iran til at overholde
minimumsstandarder med henblik på at få indført et moratorium for anvendelse af
dødsstraf. Den omstændighed, at hundreder af enkeltpersoner blev dømt til døden uden
en retfærdig rettergang eller for forbrydelser, der efter EU's opfattelse ikke burde
medføre dødsstraf (f.eks. apostasi, utroskab og narkotikarelateret kriminalitet), var i EU's
øjne særligt bekymrende.
EU støttede ligeledes FN's generalforsamlings årlige resolution om
menneskerettighedssituationen i Iran, der i 2011 opnåede den højeste tilslutning
nogensinde med 86 stemmer for i Den 3. Komité. Denne resolution har hvert år siden
2004 udtrykt generalforsamlingens dybe bekymring over forværringen af
menneskerettighedssituationen.
I marts 2011 støttede EU etableringen af et mandat for en særlig rapportør om
menneskerettighedssituationen i Iran i FN's Menneskerettighedsråd. Den nuværende
mandatindehaver, dr. Ahmed Shaheed, havde lejlighed til at fremlægge sine synspunkter
for Rådet for Den Europæiske Unions Menneskerettighedsgruppe i december 2011. Ved
udløbet af 2011 havde han imidlertid stadig ikke fået tilladelse til at rejse ind i Iran. EU
fandt, at han, for at udføre sit mandat korrekt, bør have adgang til landet sammen med
en lang række temamandatindehavere, der, siden det sidste besøg ved en særlig procedure
fandt sted i 2005, ikke har fået adgang til Iran.
280
I april og oktober 2011 indførte EU specifikke restriktive foranstaltninger mod 61
personer (herunder tre iranske ministre) begrundet i deres ansvar, direkte eller efter
ordre, for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. De berørte personer fik
indefrosset aktiver og fik forbud mod at indrejse i EU.
Samtidig forblev EU åben for tekniske diskussioner med Iran om
menneskerettighedsspørgsmål. Tilbuddet om at gå ind i en specifik drøftelse er gentagne
gange blevet fremsat af EU over for de iranske myndigheder gennem det seneste år, men
har ikke givet resultat. Den menneskerettighedsdialog mellem EU og Iran, der har været
suspenderet siden 2006, da Iran annullerede den femte runde, var derfor stadig inaktiv i
2011.
EU vedblev med at træde i kontakt med det iranske civilsamfund i Iran og i eksil med
henblik på at støtte beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i Iran. Dette skete
navnlig i kraft af et antal projekter finansieret via særlige instrumenter, herunder Det
Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR).
5.5.4 Irak
Menneskerettighedssituationen er fortsat skrøbelig i hele Irak, eftersom landet kun
langsomt er ved at komme sig oven på de vanskelige postkonfliktår og fortsat står over
for en lang række politiske, sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige udfordringer. Den
politiske overgang er i nogen grad stagneret efter det seneste parlamentsvalg, og vold er
fortsat udbredt, hvilket påvirker mange civile irakere, herunder personer, der tilhører
mindretal og sårbare grupper.
281
I 2011 blev der konstateret øget brug af dødsstraf, hvilket fortsat giver anledning til
alvorlig bekymring. EU har gentagne gange opfordret Irak til at ophøre med at
gennemføre henrettelser og overholde internationale minimumsstandarder i afventning
af en afskaffelse af dødsstraffen (der er foretaget demarcher og udsendt erklæringer).
EU vedblev med at give udtryk for sin bekymring over menneskerettighedssituationen i
dialogen med Irak. EU's delegation i Bagdad opretholdt regelmæssige kontakter med
myndighederne samt repræsentanter for civilsamfundet og minoriteter og har sammen
med EU's diplomatiske missioner videreført aktiviteterne i Menneskerettighedsgruppen.
EU støttede også fortsat aktivt FN i dennes indsats for at skabe forudsætninger for en
fredelig løsning på situationen for beboerne i Ashraflejren. Den højtstående repræsentant
tilskyndede alle dem, der kan påvirke situationen, til at gøre det konstruktivt og til at
sætte beboernes sikkerhed øverst på dagsordenen.
God regeringsførelse, menneskerettigheder og retsstatsprincippet er fortsat
hovedfokusområder i EU's bistand til Irak. EU er via projekter blevet inddraget i at
støtte disse områder. God regeringsførelse og retsstatsprincippet er omfattet af
prioriteterne i EU's første landestrategipapir nogensinde for Irak for perioden 20112013. EU har ligeledes sørget for mentorordninger og stået for uddannelse inden for
politi og rets- og fængselsvæsen gennem sin integrerede retsstatsmission for Irak
(EUJUST LEX), der i betydeligt omfang øgede sine aktiviteter i landet i 2011 (Bagdad,
Basra og Erbil).
282
Det nye grundlag for EU's og Iraks forbindelser bliver partnerskabs- og
samarbejdsaftalen (PSA), der som et vigtigt element indeholder en
menneskerettighedsklausul og etablerer en ramme for samarbejde om
menneskerettighedsspørgsmål og håndtering af forskellige spørgsmål, herunder
retsstatsprincippet.
5.5.5 Yemen
Den yemenitiske revolution prægede situationen hele året igennem, begyndende med den
første anti-Salehprotest den 15. januar 2011 anført af Tawakkul Karman, der senere på
året modtog Nobels fredspris. Dertil kom, at der blev registreret en forværring af
sikkerhedssituationen på grund af en række attentater begået af islamiske
fundamentalister.
Disse to spørgsmål gjorde et styrket EU-engagement i 2011 uundværligt. Under
urolighederne spillede EU en central rolle, både på det politiske og det humanitære
område. EU udøvede konstant pres på alle parter i Yemen for at skabe forudsætninger
for en fredelig magtoverdragelse, der derefter førte til valg efter beretningsperiodens
udløb. EU fordømte i forbindelse med alle sine aktiviteter anvendelsen af vold mod
demonstranter og gav udtryk for dyb bekymring over det yemenitiske folks velfærd og
sikkerhed.
Der blev udsendt ikke færre end 21 officielle erklæringer. Dertil gav EU's
udenrigsministre i en række af seks konklusioner udtryk for deres fordømmelse af volden
og krænkelserne af menneskerettighederne. Ligeledes opfordrede stats- og
regeringscheferne på deres møde i juni alle parter til at stoppe volden og overholde
menneskerettighederne og en permanent våbenhvile. Den højtstående repræsentant og
hendes tjenestegrene var også regelmæssigt i kontakt med centrale medlemmer af regimet
og dets modstandere. EU's foranstaltninger var nøje afstemt med Golfstaterne, USA og
283
andre internationale aktører.
284
I takt med at den politiske, sociale og økonomiske uro i Yemen forværrede en i forvejen
yderst vanskelig situation, vedblev det internationale samfund med at opretholde et fælles
pres for, at en velordnet overgang og omfattende reformproces kunne begynde med det
samme. Efter EU's indsats i Menneskerettighedsrådet, sikrede EU's medlemmer af FN's
Sikkerhedsråd i oktober en resolution, der endelig banede vej for undertegnelsen den 23.
november af Golfstaternes Samarbejdsråds initiativ og dets gennemførelsesmekanisme
og dermed for den længe ventede overgang.
Uafhængigt af de foranstaltninger, der hang sammen med uroen, fortsatte EU også med
at tage menneskerettigheder op i sine kontakter med de yemenitiske myndigheder,
navnlig gennem menneskerettighedsrelaterede demarcher vedrørende anvendelse af
dødsstraf over for unge, ytringsfrihed og Den Internationale Straffedomstol.
Endelig bidrog EU væsentligt til at opfylde befolkningens humanitære behov i kraft af
øget økonomisk støtte. Den oprindelige humanitære bevilling for 2011 på 4 mio. EUR
blev øget til 25 mio. EUR. EU's samlede humanitære støtte i 2011 androg over
60 mio. EUR. EU er imidlertid fortsat overbevist om, at yderligere seriøse bestræbelser
på at lette den humanitære situation for civilbefolkningen er helt nødvendige:
3 mio. mennesker havde behov for umiddelbar hjælp, og Yemen havde verdens
næsthøjeste rate for kronisk fejlernæring blandt børn.
5.6. Asien og Oceanien
5.6.1 Afghanistan
Menneskerettighedssituationen i Afghanistan blev ikke væsentligt forbedret i 2011.
Områder af særlig betydning er kvinders og børns rettigheder, dødsstraf, tortur og
mishandling, vilkårlig tilbageholdelse, de risici, som menneskerettighedsforkæmpere er
udsat for, ytringsfrihed, retsopgør, straffrihed og civile ofre som følge af konflikten.
285
286
Retsvæsenet og regeringsførelsen generelt har fortsat alvorlige mangler, og parlamentet
var en stor del af året præget af betydelig uro. Flaskehalse og mangel på politisk vilje til
reformer af forskellige aspekter af regeringsførelsen hæmmer både direkte og indirekte
fremskridtene inden for menneskerettigheder. Som et af EU's fokusområder får
regeringsførelse en stor del af EU's opmærksomhed og midler. I 2011 afsatte EU
20 mio. EUR til retsvæsenet og 40 mio. EUR til reformer af den offentlige forvaltning
samt 140 mio. EUR til en politireform med vægt på civile politiopgaver og
professionalisering.
Den Europæiske Unions politimission i Afghanistan (EUPOL) arbejder tæt sammen
med indenrigsministeriet og andre interessenter med henblik på at forbedre det nationale
afghanske politis kendskab til og anvendelse af grundlæggende
menneskerettighedsnormer. For nylig støttede de oprettelsen af et uafhængigt
politiombudsmandskontor.
Den internationale sikkerhedsstyrke ISAF suspenderede midlertidigt overførslen af
fanger i otte provinser efter offentliggørelsen af en rapport fra FN's bistandsmission i
Afghanistan UNAMA om tortur og mishandling i visse afghanske
tilbageholdelsesfaciliteter. Overfyldte fængsler udgør fortsat et alvorligt problem. EU
yder fortsat støtte til fængselsvæsenet i form af lønninger til fængselspersonalet, om end
det har overvåget situationen i fængslerne nøje, siden ansvaret for fængslerne blev
overdraget fra justitsministeriet til indenrigsministeriet i strid med international god
praksis.
Vold mod kvinder og piger, visse traditionelle skikke og straffe for "moralske
forbrydelser" vækker fortsat stor bekymring. I 2011 medførte flere voldssager mod
kvinder omfattende mediedækning. Når der først var spotlight på sagerne, tog de
afghanske myndigheder hurtigt affære, men det blev klart, at tidligere appeller til lokale
myndigheder ikke havde affødt en passende reaktion.
287
288
I overensstemmelse med de relevante EU-retningslinjer er kvinder og køn faste
elementer i EU-delegationens dialog med den afghanske regering. Delegationen søger
også at tilskynde regeringen til og støtte den med at gennemføre sine nationale og
internationale menneskerettighedsforpligtelser på en hensigtsmæssig måde. Delegationen
er i regelmæssig kontakt med civilsamfundet og menneskerettigheds-ngo'er via
konsultationer og diskussionsgrupper. EU-delegationen afholdt mindst tre konsultationer
mellem højtstående EU-embedsmænd og medlemmer af civilsamfundet i 2011. Blandt
de spørgsmål, der blev fokuseret på, var diskrimination, kønsrelateret vold, herunder
seksuel vold, menneskehandel samt tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber.
EU er fortsat en central donor i Afghanistan. Civilsamfundsinitiativer og -projekter blev
finansieret gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder,
programmet "Ikkestatslige aktører og lokale myndigheder" og stabilitetsinstrumentet.
Formålet med disse programmer var at fremme og styrke et bredt og inklusivt
civilsamfund i Afghanistan, der kan deltage i politik og økonomiske og sociale
anliggender med henblik på at fremme dialogen og statslige myndigheders ansvar og
gennemsigtighed.
Flere nye projekter blev iværksat i 2011, og der blev iværksat to indkaldelser af forslag til
i alt 3 mio. EUR. Specifikke temaer blandt de igangværende projekter omfattede
retsopgør og støtte til ofre for grusomheder, initiativer om kvinder, fred og sikkerhed
(UNSCR 1325), undervisning i menneskerettigheder for journalister og styrkelse af
navnlig kvinders deltagelse i de lokale forvaltningsstrukturer.
289
Inden konferencen fik civilsamfundet via en høringsproces for hele det afghanske
civilsamfund, der blev støttet af Tyskland og andre medlemsstater, mulighed for at vælge
sine egne repræsentanter til konferencen og det forudgående civilsamfundsforum.
5.6.2 Bangladesh
EU fortsatte med at fremme og beskytte menneskerettighederne på baggrund af sine
overordnede mål om fattigdomsbekæmpelse og støtte til det demokratiske system i
Bangladesh.
EU lancerede en række udviklingsprogrammer med det formål at støtte demokratiske
institutioner og tilsynsorganer. På basis af sin langvarige indsats på disse områder
støttede EU foranstaltninger, der kunne styrke de lokale myndigheder, opbygge kapacitet
i valgkommissionen i Bangladesh og bistå med institutionsopbygning i Chittagong Hill
Tracts (CHT).
Inden for rammerne af sin regelmæssige dialog med de bangladeshiske myndigheder
rejste EU spørgsmål om bl.a. institutionelle reformer, de uafhængige tilsynsorganers
rolle, situationen i fængslerne, dødsstraf, ytringsfrihed, gennemførelse af CHTfredsaftalen og kvinders og børns rettigheder. EU's budskaber er blevet styrket ved
højtstående EU-lederes tilstedeværelse i Bangladesh, bl.a. udviklingskommissær Andris
Piebalgs.
290
EU fortsatte sin dialog med alle interessenter vedrørende CHT-fredsaftalen med henblik
på at fremskynde dens gennemførelse. I den forbindelse aflagde EU besøg i CHT for
bedre at kunne bedømme situationen på stedet. Besøg i felten er blevet suppleret af
kontakter med de relevante aktører i Dhaka.
Den humanitære situation for Rohingyafolket fra Burma/Myanmar er fortsat genstand
for EU's diplomatiske og humanitære indsats. EU håber, at der inden for rammerne af et
samarbejde mellem Bangladesh og Burma/Myanmar kan findes en langsigtet løsning.
I november afholdt EU en konference om menneskerettigheder og et anstændigt
arbejde, hvis mål var at samle arbejdsmarkeds- og civilsamfundsorganisationer med
henblik på at udvikle praktiske forslag til en effektiv gennemførelse af ILO's dagsorden
om anstændigt arbejde, herunder om udfordringer som f.eks. mindsteløn, bedre
beskæftigelsesmuligheder, uligheder mellem mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse og løn, bedre social sikring, udryddelse af børnearbejde og beskyttelse af
sårbare grupper og fagforeningsrettigheder.
5.6.3 Burma/Myanmar
EU så med tilfredshed på frigivelsen af en række politiske fanger, regeringens tilsagn om
reformer, lempelsen af mediecensuren og vedtagelsen af lovgivning på det arbejdsretlige
område, som var blevet udviklet i tæt samarbejde med Den Internationale
Arbejdsorganisation.
291
Som reaktion på den opmuntrende udvikling lempede EU i april 2011 sine restriktive
foranstaltninger ved at suspendere visumforbuddet for regeringens civile medlemmer og
udenrigsministeren. Via missioner, som EU's særlige udsending Piero Fassino og andre
kontakter på højt niveau gennemførte, tilskyndede EU til yderligere reformer, navnlig
vedrørende retsstatsforhold, overholdelse af menneskerettighederne i etniske
konfliktområder såvel som øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af alle resterende
politiske fanger. Sideløbende hermed tilbød EU også bistand til at gennemføre
reformerne. Efter et tilbud fra regeringen i Burma/Myanmar omfattede dette også
foreløbige drøftelser med den nyligt oprettede nationale menneskerettighedskommission.
EU er fortsat den største donor af humanitær bistand og udviklingsbistand til landet for
at hjælpe med at afbøde den rodfæstede strukturelle fattigdom. EU-støttede projekter
omfatter adgang til drikkevand og sanitetsforhold, sundhed, fødevaresikkerhed og
bistand til hjemstedsfordrevne. EU har endvidere proaktivt opbygget forbindelser med
civilsamfundet og søgt dialog med regeringen bilateralt inden for rammerne af ASEMprocessen og EU-ASEAN-møder. På disse møder har EU kunnet udtrykke sine
bekymringer og tilskynde regeringen til at fortsætte de positive forandringer.
På multilateralt niveau støttede EU fornyelsen af mandatet for FN's særlige rapportør
om Myanmar og landeresolutionerne i FN's Menneskerettighedsråd i foråret og i FN's
Generalforsamlings 3. Komité i efteråret 2011, som anerkender de fremskridt, der er sket
i løbet af året, kritiserer menneskerettighedskrænkelser og diskrimination mod etniske
grupper og opfordrer myndighederne til at tage yderligere skridt til reformer i landet.
Bekymringerne over menneskerettighederne blev også taget op direkte over for
myndighederne under den universelle regelmæssige gennemgang.
292
5.6.4 Cambodja
EU ydede finansiel støtte til den nationale side af De Særlige Instanser under Cambodjas
Forfatningsdomstol (ECCC) som led i EU's forpligtelser vedrørende retfærdighed og
national forsoning. I 2011 afgav EU tilsagn om yderligere 1,3 mio. EUR som bidrag til
ECCC under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder.
EU blev i 2011 ved med at støtte civilsamfundsorganisationer med at gennemføre
menneskerettighedsprojekter. EU's støtte omfatter områder som kvinders rettigheder,
børns rettigheder, jordrettigheder, oprindelige folk, menneskerettigheder i
tilbageholdelsescentre og fængsler, adgang til retlig prøvelse, menneskerettighedsaspekter
af migration, menneskehandel og ytringsfrihed.
Under udarbejdelsen af udkastet til lov om ikkestatslige organisationer og foreninger
anbefalede EU, at regeringen foretager udstrakte høringer af interessenter om udkastet
og udarbejder en lov, som garanterer positive rammer for civilsamfundet.
I de multilaterale fora støttede EU FN's landeresolution i efteråret 2011, som forlængede
mandatet for FN's særlige rapportør om Cambodja og udvidede samarbejdet med
OHCHR. EU hilste det også velkommen, at alle anbefalingerne i FN's universelle
regelmæssige gennemgang blev accepteret.
5.6.5 Kina
EU var fortsat bekymret over menneskerettighedskrænkelserne i Kina i 2011.
293
På mødet i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina i Beijing den 16. juni 2011
blev minoritetsrettigheder drøftet udførligt, navnlig hvad angår situationen for etniske
tibetanere, uighurer og mongoler samt kristne og udøvere af ikketeistiske
overbevisninger, f.eks. Falun Gong. Dialogen drøftede også retsstatsforhold. EU
understregede, at det var bekymret over den voksende praksis med tvungne
forsvindinger og udenretslig tilbageholdelse og udbad sig information om rapporter om
tortur af varetægtsfængslede. EU understregede vigtigheden af et uafhængigt retsvæsen,
og af at advokater frit kan udføre deres arbejde uden chikane. EU påpegede også
restriktionerne af ytringsfriheden og gentog sin opfordring til Kina om at ratificere den
internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og foretage en reform af
systemet med genopdragelse gennem arbejde. Der blev ikke aflagt nogen besøg i
forbindelse med dialogen, da det ikke var muligt at nå til enighed om, hvilken lokalitet
der skulle besøges. EU overrakte i tilknytning til dialogen en liste over enkeltsager, som
vækker bekymring. Kina aflyste i praksis anden runde i dialogen, der skulle have fundet
sted i andet halvår 2011.
Seminaret for juridiske eksperter fra EU og Kina fandt sted den 6.-7. september i Beijing.
Emnerne var menneskerettigheder og narkotikapolitik samt menneskerettigheder og
teknologi.
Efter en bølge af vilkårlige fængslinger og tvungne forsvindinger af advokater, forfattere,
journalister, underskriftsindsamlere, kunstnere og bloggere i Kina i foråret 2011 samt
indførelse af nye restriktioner på udenlandske journalisters arbejde udsendte den
højtstående repræsentant en erklæring den 12. april, hvori hun udtrykte stor bekymring
over denne udvikling.
I erklæringen blev der set med stor bekymring på fængslingen af Ai Weiwei, det blev
understreget, at vilkårlige fængslinger og forsvindinger skal ophøre, og de kinesiske
myndigheder opfordredes til at redegøre for, hvor alle forsvundne personer opholder sig.
294
Den højtstående repræsentant appellerede til Kina om at sikre, at de pågældende
personer blev behandlet i overensstemmelse med internationale
menneskerettighedsnormer, og at alle, som var blevet tilbageholdt for at have udøvet
deres ret til ytringsfrihed, frigives. Den højtstående repræsentant hilste frigivelsen af Ai
Weiwei den 24. juni velkommen.
295
Kinas alvorlige restriktioner i ytrings- og forsamlingsfriheden fortsatte gennem hele
2011, og de kinesiske domstole afsagde hårde domme. Den højtstående repræsentant
fordømte, at menneskeretsaktivisterne Chen Wei og Chen Xi blev idømt henholdsvis ni
og ti års fængsel i december 2011, og kritiserede også, at menneskerettighedsadvokaten
Gao Zhisheng var blevet idømt yderligere tre års fængsel. Den højtstående repræsentant
krævede, at Gao Zhisheng omgående blev løsladt, og udbad sig oplysninger om hans
helbredstilstand og opholdssted.
EU var alvorligt bekymret over de kinesiske myndigheders politik i Tibet og Xinjiang. I
en hastedebat i Europa-Parlamentet den 27. oktober understregede den højtstående
repræsentant EU's bekymring over de voksende retlige restriktioner i forbindelse med
religiøs udøvelse i Tibet, begrænsninger på undervisningen i det tibetanske sprog, den
fortsatte officielle kampagne mod tibetanske intellektuelle og kulturpersonligheder, de
strenge foranstaltninger over for alle tibetanere, der forsøger at protestere mod den
officielle politik, og hvordan den tvungne massegenbosættelse af nomader påvirker den
tibetanske kultur. EU understregede, at det var yderst bekymret over rækken af
selvafbrændinger i de tibetanske regioner og opfordrede de kinesiske myndigheder til at
tillade alle tibetanere at udøve deres kulturelle og religiøse rettigheder uhindret og afstå
fra magtanvendelse mod fredelige protester. I en hastedebat den 10. marts gav den
højtstående repræsentant udtryk for sine bekymringer vedrørende byfornyelsen i Kashgar
i Xinjiang. EU var bange for, at ødelæggelsen af en by, som for mange århundreder siden
dannede grundlag for den uighurske kultur, kunne have en negativ indvirkning på
bevarelsen af denne kultur i årene fremover, og understregede, at det ville opfordre Kina
til både at konsultere de lokale beboere og samarbejde med UNESCO om
saneringsplanerne.
På 17. samling i FN's Menneskerettighedsråd udsendte EU en erklæring, hvori det
udtrykte dyb bekymring over den forværrede menneskerettighedssituation i Kina.
296
5.6.6 Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea)
EU var fortsat alvorlig bekymret over de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i
Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea). Det gav gentagne gange udtryk
for sin bekymring i internationale fora og opfordrede indtrængende Pyongyang til at
forbedre situationen. EU spillede igen i marts 2011 en vigtig rolle i forbindelse med FN's
Menneskerettighedsråds vedtagelse af en resolution om et års forlængelse af mandatet
for FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Nordkorea. FN's
Generalforsamling vedtog den 19. december 2011 med 123 stemmer for en resolution
om menneskerettighedssituationen i Nordkorea, som EU, Japan og Republikken Korea
(Sydkorea) havde taget initiativ til. Bekymringerne over menneskerettighederne blev også
blevet taget op direkte over for Nordkoreas myndigheder af EU-medlemsstaternes faste
ambassadører i Pyongyang samt på møder med nordkoreanske embedsmænd i Bruxelles
og i andre EU-medlemsstater.
Under den regelmæssige politiske dialog mellem EU og Nordkorea i november 2011 i
Pyongyang opfordrede EU Nordkorea til fuldt ud at respektere alle menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder og til at følge henstillingerne i de relevante FNresolutioner. For at skabe tillid opfordrede EU Pyongyang til at samarbejde fuldt ud med
FN's menneskerettighedsmekanismer, herunder ved at give den særlige rapportør fuld, fri
og uhindret adgang til Nordkorea. EU opfordrede også Pyongyang til at indlede en
meningsfuld dialog med EU og dets medlemsstater om menneskerettighederne. EU
erklærede sig på ny rede til at optage en bilateral dialog med Nordkorea om
menneskerettighederne, hvilket ville føre til ekspertise og konstruktivt samarbejde på
specifikke menneskerettighedsområder. EU udtrykte dyb bekymring over, at
nordkoreanske borgere stadig bliver dødsdømt og henrettet. EU opfordrede
indtrængende Pyongyang til straks at sætte en stopper for de systematiske, udbredte og
alvorlige krænkelser af de civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,
297
til at beskytte sine borgere, tage spørgsmålet om straffrihed op og sikre, at de, der er
ansvarlige for krænkelserne af menneskerettighederne, stilles for en uafhængig domstol,
til at sikre fuld, sikker og uhindret adgang for humanitær bistand og til at gøre det muligt
for humanitære organisationer at sørge for en upartisk levering af bistand. EU
appellerede til Nordkorea om at tackle de egentlige årsager til flygtningeproblemet og
sikre, at flygtninge, der tilbagesendes til Nordkorea, kan vende tilbage på en sikker og
værdig måde.
298
I anden halvdel af 2011 ydede EU 10 mio. EUR i fødevarenødhjælp til Nordkorea for at
hjælpe sårbare grupper, navnlig i de nordlige og østlige provinser. I august 2011
bevilgede EU yderligere 200 000 EUR til ofrene for oversvømmelser i landet.
5.6.7 Fiji
Menneskerettighedssituationen blev ikke forbedret i 2011, idet Kommandør Frank
Bainimaramas militærregime konsoliderede sit greb om magten. Af særlig bekymring er
begrænsningerne i ytringsfriheden og forsamlingsfriheden, de vilkårlige tilbageholdelser
og mediecensuren.
EU besluttede i 2007 som reaktion på statskuppet i 2006 og Fijis efterfølgende
manglende opfyldelse af fælles aftalte forpligtelser vedrørende de demokratiske
principper, menneskerettighederne og retsstatsprincipperne at tilbageholde
udviklingsbistanden (med begrænsede undtagelser) i henhold til Cotonouaftalen og
instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde. Beslutningen, som oprindelig havde
en gyldighed på to år, er blevet forlænget flere gange og blev den 26. september 2011
forlænget i yderligere tolv måneder. Gennem hele 2011 opfordrede EU på bilaterale
møder og regelmæssige politiske møder i Suva i henhold til artikel 8 i Cotonouaftalen
regimet til at indlede en meningsfuld dialog, genindføre demokratiet og ophæve
bestemmelserne om undtagelsestilstand.
Efter at mindst 10 politikere, fagforeningsfolk og dissidenter var blevet fængslet uden
arrestordre og gennempryglet af militærstyrkerne i februar, protesterede EU over for
udenrigsministeren på de politiske dialogmøder i henhold til artikel 8 den 15. marts - og
sammen med De Forenede Stater og øvrige partnere - atter den 21. marts.
299
Regimet nedlagde forbud mod metodistkirkens årsmøde, efter at kirken havde afvist at
afskedige tre kirkeledere. Regimet udstedte også dekreter, som alvorligt begrænsede
arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, nemlig dekretet om beskæftigelsesforhold
(ændring) og dekretet om beskæftigelse i de vigtigste nationale industrier.
Fagforeningsledere blev arresteret for ulovlig forsamling, da de mødtes med
fagforeningsmedlemmer, og én leder er blevet anklaget for at have tilskyndet til oprør.
Censuren blev styrket med gennemførelsen af dekretet fra 2010 om udvikling af
medieindustrien.
Bestemmelserne om undtagelsestilstand, der blev indført i 2009, og som alvorligt
begrænser menneskerettighederne, blev forlænget måned for måned i 2011, men den 31.
december meddelte Kommandør Frank Bainimarama, at de snarligt ville blive ophævet.
5.6.8 Indien
EU overvågede fortsat nøje menneskerettighedssituationen i Indien i henhold til sine
retningslinjer vedrørende menneskerettigheder, idet det havde kontakter med
civilsamfundet og regeringsorganer (navnlig under den årlige dialog om
menneskerettigheder) om påståede krænkelser og ydede bistand til ikkestatslige
menneskerettighedsorganisationer og individuelle menneskerettighedsforkæmpere.
Når det gælder grundlæggende friheder, var dødsstraffen genstand for nøje overvågning
og diplomatisk indsats på højt niveau, herunder en skrivelse fra den højtstående
repræsentant Catherine Ashton til indenrigsminister Palaniappan Chidambaram på
baggrund af præsidentens afvisning af en række indtrængende opfordringer om
benådning. Drøftelserne med regeringen fortsatte i forbindelse med
menneskerettighedsdialogen, der fandt sted i marts, vedrørende vedtagelsen af et
lovforslag om forebyggelse af tortur og betænkeligheder vedrørende
sikkerhedslovgivningen.
300
For så vidt angår særlig menneskerettighedsforkæmpere fortsatte EU kontakterne med
de indiske myndigheder vedrørende en liste over prioriterede sager (og fortsatte med at
overvære retssagen mod Binayak Sen, som blev løsladt mod kaution).
301
Der blev afholdt en workshop om social inklusion.
EU's missionschefer havde lejlighed til vurdere menneskerettighedsspørgsmål i Jammu
og Kashmir under deres årlige besøg i regionen.
Sidst men ikke mindst ydede EU finansiel støtte til en række initiativer inden for
menneskerettighedsspørgsmål, herunder handel med kvinder og børn, forebyggelse af
tortur, marginaliserede og socialt udstødte gruppers rettigheder, rettigheder for
arbejdstagere i den uformelle sektor samt adgang til retlig prøvelse for sårbare
befolkningsgrupper.
5.6.9 Indonesien
Den omfattende partnerskabs- og samarbejdsaftale (PSA), som EU og Indonesien
undertegnede den 9. november 2009, har ført til etablering af en struktureret
menneskerettighedsdialog. Ved undertegnelsen af PSA'en fastlagde Indonesien og EU, at
menneskerettighederne og demokratiet var en af prioriteterne for et styrket samarbejde,
indtil aftalen bliver ratificeret.
Anden runde af menneskerettighedsdialogen fandt sted i marts 2011 i Bruxelles. Den gav
rige muligheder for at drøfte spørgsmål, der giver anledning til bekymring, såsom
ikkediskrimination, tilbageholdtes og fangers rettigheder, Den Internationale
Straffedomstol, kvinders rettigheder, retten til uddannelse samt samarbejde i de
multilaterale fora. Desuden afholdt EU i oktober 2011 et civilsamfundsseminar om
religionsfrihed med overskriften "Menneskerettigheder og tro i fokus", hvor der var
livlige drøftelser om religionens rolle i forbindelse med fremme af menneskerettigheder
og forsoning mellem trosfrihed og andre menneskerettigheder, herunder ytringsfrihed.
302
EU udsendte erklæringer om drabet på tre medlemmer af ahmadisamfundet og
utilstrækkelige straffe til dem, som var blevet dømt for angrebene i februar og juli 2011.
Tolv menneskerettighedsprojekter blev støttet gennem Det Europæiske Instrument for
Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) om spørgsmål som f.eks. integration af
menneskerettigheder i beslutningstagningen, politisk repræsentativitet, tortur, retten til
uddannelse og retten til et sundt helbred samt den effektive sikring af kvinders og børns
menneskerettigheder. EU's politiske retningslinjer vedrørende menneskerettighederne er
blevet oversat til bahasa og formidles bredt.
EU overvåger under regelmæssige missioner nøje menneskerettighedssituationen i særlig
følsomme områder såsom Aceh og Papua, hvor der er særlige problemer for så vidt
angår sandheds- og forsoningsprocessen og spørgsmål i forbindelse med det særlige
selvstyre, som disse provinser har fået.
EU's missioner i Djakarta har oprettet en særlig taskforce vedrørende
menneskerettighederne bestående af de politiske rådgivere fra EU-delegationen og
medlemsstaternes ambassader.
5.6.10 Japan
Der blev i løbet af året gjort fremskridt med proceduren for fastlæggelse af
anvendelsesområdet for en aftale mellem EU og Japan om politisk og globalt samarbejde
og samarbejde i andre sektorer på grundlag af et fælles tilsagn om grundlæggende værdier
og principper.
303
EU fastholdt sit mangeårige samarbejde med Japan i overensstemmelse med
dagsordenen for samarbejde. Der blev afholdt konsultationer om
menneskerettighederne, navnlig for at lette samarbejdet inden for rammerne af FN's
Generalforsamling, herunder om den fællessponsorerede resolution om
menneskerettighederne i Nordkorea.
EU så med stor tilfredshed på de facto-moratoriet om dødsstraf, der kunne konstateres i
Japan i hele 2011, og opfordrede kraftigt til fortsættelse heraf.
5.6.11 Laos
EU og Laos afholdt den tredje runde i den regelmæssige menneskerettighedsdialog i
tilknytning til mødet mellem EU og Laos i Arbejdsgruppen vedrørende
Menneskerettigheder om regeringsførelse og menneskerettigheder i februar 2011. På
dialogmødet var der mulighed for at drøfte en række menneskerettighedsspørgsmål,
herunder gennemførelsen af den universelle regelmæssige gennemgang (UPR),
ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, religions- og trosfrihed, de hjemvendte
hmonger, menneskehandel, vilkårene i fængsler og tilbageholdelsescentre,
forvaltningsreformer og jordrettigheder. Inden dialogmødet blev der afholdt et
ekspertseminar om gennemførelsen af UPR-henstillingerne i Laos. EU underrettede om
sine medlemsstaters erfaringer på dette område, og internationale organisationer og
civilsamfundet kom med idéer til, hvordan gennemførelsen af UPR-henstillingerne kan
forbedres i Laos.
304
Ni menneskerettighedsprojekter blev gennemført i 2011. Seks af dem blev finansieret
under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, ét under
temaprogrammet "Ikkestatslige aktører og lokale myndigheder" og to under
projektaftalen mellem EU og FN's udviklingsprogram. De fokuserede på børns
rettigheder, ligestilling, handicappede, ugunstigt stillede minoritetsgrupper samt
kapacitetsopbygning i Laos' spæde civilsamfundsorganisationer.
Projekterne sammen med FN's udviklingsprogram støttede også nationalforsamlingens
reform af den nationale lovgivning for at bringe den i overensstemmelse med
internationale konventioner/normer. Et internationalt lovprojekt tilbød også flere
undervisningsforløb om gennemførelsen af de internationale
menneskerettighedskonventioner for regeringsembedsmænd og det lokale civilsamfund.
UPR-henstillingerne til Laos blev offentliggjort og distribueret til forskellige agenturer,
både statslige og internationale.
5.6.12 Malaysia
EU og Malaysia fortsatte i 2011 forhandlinger om en partnerskabs- og samarbejdsaftale,
som vil omfatte bestemmelser om menneskerettigheder.
EU og Malaysia indledte drøftelser om menneskerettigheder på lokalt plan. Det første
møde i denne forbindelse fandt sted i februar 2011 og fokuserede på kvinders og børns
menneskerettigheder. Dette er den første bilaterale menneskeretsdialog, som Malaysia
nogen sinde har gennemført.
305
Den 1. marts 2011 afholdt EU-delegationen, den nederlandske ambassade og instituttet
for videregående islamiske studier et offentligt seminar om "Religion i det offentlige rum
– EU og Malaysia", som tiltrak over 150 deltagere fra den brede offentlighed. Et lukket
seminar under samme overskrift blev afholdt den efterfølgende dag.
I marts var Malaysia også vært for landene i Asien/Stillehavet om universaliteten af
Romstatutten for ICC. Arrangementet blev fulgt op af regeringens beslutning om at
tiltræde Romstatutten.
EU finansierer en række projekter under Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder (EIDHR), som omfatter et bredt spektrum af spørgsmål, f.eks.
kvinders og børns rettigheder, ikkediskrimination, mediefrihed, oprindelige folk,
undervisning om menneskerettigheder og handicappede. I forbindelse med det første
statusmøde i september 2011 drøftede de støttemodtagende ngo'er udfordringerne under
projektgennemførelsen og bidrog til at identificere yderligere indsatsområder, som EU
skulle følge op på i Malaysia. Midler fra EIDHR blev også anvendt til at finansiere
optagelsen af en dokumentarfilm om dødsstraf i Malaysia.
306
EU fortsatte samarbejdet med alle interessenter om menneskerettigheder, og visse blev
indbudt til møder i EU's lokale menneskerettighedsgruppe. De vigtigste modparter er
den malaysiske advokatstand og den nationale menneskerettighedskommission. Et
konkret resultat af dette samarbejde var et offentligt arrangement i oktober 2011 om
afskaffelse af dødsstraf. Sideløbende med det offentlige seminar, som havde deltagelse af
ca. 350 deltagere, blev der også afholdt en teknisk høring bag lukkede døre på
anmodning af kammeradvokaten. Ved begge arrangementer deltog højtprofilerede
personer fra EU som talere, og begge arrangementer tjente som de første skridt i en
langvarig kampagne for afskaffelse af dødsstraf i Malaysia.
5.6.13 Nepal
Trods tilsagn afgivet i forbindelse med den omfattende fredsaftale i 2006 forbliver
krænkelser af menneskerettighederne, herunder diverse former for diskrimination og
udbredt straffrihed samt ringe retsstatsforhold, de vigtigste udfordringer på
menneskerettighedsområdet i Nepal.
EU var på politisk plan løbende i kontakt med regeringen for at lægge pres på den og
mindede konsekvent alle politiske partier om, at de, der står bag krænkelserne af
menneskerettighederne, skal drages til ansvar, og at specifikke tilfælde af krænkelser af
menneskerettighederne, der er foregået både under og efter konflikten, skal tackles,
hvilket understreger, at der fortsat er straffrihed for sådanne forbrydelser. En skrivelse
om retsopgørsmekanismer og den foreslåede generelle amnesti blev forelagt
premierministeren, formanden for den grundlovgivende forsamling og lederne af de
politiske partier.
I forbindelse med Nepals universelle regelmæssige gennemgang af
menneskerettighederne i januar 2011 og opfølgningen heraf i juni 2011 lagde EU
yderligere pres på regeringen, for at den skulle opfylde sine forpligtelser, og slog til lyd
307
for, at den forbedrer og vedtager adskillige lovforslag om oprettelse af mekanismer for
retsopgør, som er til behandling i parlamentet.
308
Lokalt fortsætter EU med at koordinere og overvåge menneskerettighedssituationen i
Nepal, navnlig menneskerettighedsforkæmpernes udsatte situation. EU-arbejdsgruppen i
Katmandu vedrørende beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere gennemførte en
mission til den sydlige del af Nepal i maj 2011 for at indsamle førstehåndsberetninger om
de udfordringer, som menneskerettighedsforkæmperne står over for, og give udtryk for
støtte til deres arbejde. Som formand for EU's arbejdsgruppe om beskyttelse og fremme
af menneskerettighedsforkæmperne afholdt EU-delegationen et møde i EU's
arbejdsgruppe for at gøre status over menneskerettighedsforkæmpernes situation og
drøfte mulige veje fremad.
EU yder finansiel støtte til forskellige ngo'er og ikkestatslige internationale organisationer
(INGO'er) med henblik på gennemførelsen af menneskerettigheds- og
demokratirelaterede initiativer i Nepal. Projekter er blevet finansieret under Det
Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), instrumentet
vedrørende migration og asyl samt instrumentet for "Investering i mennesker" (DCIHUM). To nye projekter, der har været under gennemførelse siden 2010 – et projekt
under den generelle EIDHR-indkaldelse (EU-udgiftsforpligtelse: 360 000 EUR) og et
under den generelle DCI-HUM-indkaldelse (EU-udgiftsforpligtelse: 575 000 EUR) –
behandler fortsat spørgsmålet om børn og familier, der berøres af den væbnede konflikt i
Nepal. Et andet projekt (EU-udgiftsforpligtelse: 857 000 EUR), der var udvalgt under
den generelle DCI-HUM-indkaldelse, omhandler spørgsmålene beskyttelse og fremme af
forskelligartet kultur. I tillæg til de seks nye projekter udvalgt i 2011 under den
landebaserede EIDHR-støtteordning (EU-udgiftsforpligtelse: 900 000 EUR), er der 10
igangværende projekter, som hovedsagelig fokuserer på beskyttelse og fremme af
menneskerettighederne og konsolidering af demokratiet. To nye projekter, som blev
startet i 2011, bidrager også til at fremme sikker migration af kvindelige vandrende
arbejdstagere.
309
Der gennemføres fortsat bilaterale programmer om uddannelse og
fredsopbygningsprocessen med henblik på at fremme adgangen til uddannelse og støtte
uddannelser af høj kvalitet. Projekter finansieret under instrumentet for
fødevarefaciliteter tager også fat på befolkningens akutte behov for basale fødevarer.
Med henblik på opstilling af prioriteter for EIDHR-indkaldelsen i 2012 afholdt
delegationen konsultationer med forskellige grupper, deriblandt kvinder, dalitter
(kasteløse) og børn.
EU-delegationen i Nepal afholdt i 2011 en workshop for at markere dagen for verdens
oprindelige folk. Delegationen deltog også i flere programmer ved forskellige lejligheder,
hvor den udtrykte solidaritet med beskyttelse og fremme af menneskerettighederne. En
fælles EU++-pressemeddelelse blev udsendt lokalt i anledning af
menneskerettighedsdagen den 10. december, som fremhævede regeringens ansvar for at
gøre en yderligere stor indsats for at beskytte og fremme de grundlæggende
menneskerettigheder og opfylde sine forpligtelser i henhold til folkeretten med henblik
på at forankre fred og demokrati.
5.6.14 Pakistan
Tredjegenerationssamarbejdsaftalen fra 2004 mellem EU og Pakistan indeholder den nu
obligatoriske bestemmelse om menneskerettigheder.
I 2011 forhandlede EU om et nyt strategisk partnerskab med Pakistan, nemlig EU's og
Pakistans plan for deres engagement. Femårsplanen for deres engagement lægger op til
en hyppigere dialog om menneskerettigheder og ratificering og effektiv gennemførelse af
internationale konventioner som led i en strategisk politisk dialog.
310
I begyndelsen af 2011 blev der begået to tragiske attentater på højtstående politikere i
Islamabad. Den tidligere guvernør for Punjab, Salman Taseer, og den tidligere minister
for minoriteter, Shahbaz Bhatti, blev dræbt af ekstremistiske grupper på grund af deres
støtte til en reform af de drakoniske blasfemilove, som følge af at en kristen kvinde var
blevet dømt til døden for blasfemi. Attentaterne slap intolerante kræfter i det pakistanske
samfund løs, som åbent støttede drabet på Salman Taseer og hyldede mordet på ham.
Den højtstående repræsentant fordømte kraftigt begge hændelser, idet hun
understregede, at EU var bekymret over det klima af intolerance og vold, der prægede
debatten om blasfemilovene, og indtrængende opfordrede de pakistanske myndigheder
til at sikre beskyttelse af dem, som havde givet udtryk for deres mening om spørgsmålet.
EU fortsatte med at overvåge og over for myndighederne året igennem udtrykke sin
bekymring over situationen for Asia Bibi, den kristne kvinde, som blev dømt til døden
for blasfemi i 2010, og som i dag sidder fængslet i Punjab.
Pakistan ratificerede den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder
og konventionen mod tortur - umiddelbart før det andet topmøde mellem EU og
Pakistan den 4. juni 2010. Samtidig tog Pakistan imidlertid adskillige generelle forbehold
med hensyn til menneskerettighedsinstrumenterne. EU tog efterfølgende skridt til at
fremhæve sin bekymring over karakteren og omfanget af de brede forbehold med hensyn
til traktaterne, som var blandt de mest omfattende forbehold, som nogen deltagerstat har
taget med hensyn til traktaterne. Budskabet blev skærpet af besøgende delegationer fra
Europa-Parlamentet i løbet af året. Som svar på EU's fortsatte kampagne ophævede
Pakistan 16 af sine 19 forbehold den 14. september 2011.
Sikkerhedssituationen for journalister, som beskæftiger sig med
menneskerettighedsspørgsmål, forblev et alvorligt problem året igennem. Et specifikt
anliggende var drabet på en velkendt journalist i Pakistan, som rapporterede om
følsomme emner, navnlig Talebanbevægelsen i Afghanistan og Pakistan. Som reaktion på
311
den udbredte bekymring afholdt EU-delegationen en paneldiskussion den 15. juli 2011 i
Islamabad om mediernes sikkerhed, hvor mange repræsentanter for medierne deltog.
Der var omfattende drøftelser om behovet for uddannelse og beskyttelse af journalister,
som rapporterer fra konfliktområder, og om mulighederne for at udføre undersøgende
journalistik i lyset af truslerne, samt grænserne for ansvarlig journalistik.
312
EU samarbejdede med Pakistan i et program med henblik på at øge kapaciteten hos de
retshåndhævende myndigheder. Alle uddannelsesforløb gennemført sammen med politi
og anklagemyndighed indeholdt komponenter vedrørende effektiv beskyttelse af
menneskerettigheder.
EU er i færd med at formulere et program om "støtte til demokratiske institutioner",
som indeholder en menneskerettighedskomponent. Det overordnede mål med
programmet er at støtte forankringen af den demokratiske proces i Pakistan ved at styrke
landets demokratiske institutioner. Det specifikke formål er at bidrage til at forbedre
Pakistans parlamentariske forsamlingers funktion og resultater, primært på
provinsniveau. Menneskerettighedskomponenten tager sigte på at forbedre måden,
hvorpå menneskerettigheder fremmes og beskyttes i landet, ved at yde bistand til
regeringen og de nationale menneskerettighedsinstitutioner med henblik på at øge deres
kapacitet til at håndtere menneskerettighedsspørgsmål og opfylde de internationale
menneskerettighedsforpligtelser.
5.6.15 Filippinerne
Efter afslutningen af forhandlingerne om partnerskabs- og samarbejdsaftalen, som
indeholder robuste bestemmelser om menneskerettigheder, tog EU og Filippinerne hul
på drøftelserne om eventuelt at indlede en menneskerettighedsdialog. Indtil etableringen
af en sådan formel dialog bliver EU ved med at behandle menneskerettighedsspørgsmål
inden for rammerne af den regelmæssige politiske dialog, senest på mødet på højt
embedsmandsplan i december 2011 og i sine forbindelser med civilsamfundet og
relevante forfatningsorganer.
EU fortsatte sin støtte til Mindanaofredsprocessen gennem direkte deltagelse i den
internationale overvågningsdelegation, navnlig ved at lede den humanitære,
rehabiliteringsmæssige og udviklingsmæssige komponent. 2011 skabte et øget
313
momentum for fredsforhandlingerne.
314
EU fortsatte med at yde teknisk bistand med henblik på at behandle spørgsmålet om
udenretslige henrettelser og tvungne forsvindinger. EPJUST-programmet bistod det
filippinske samfund (regeringsagenturer, relevante forfatningsorganer og civilsamfundet)
med at få bragt de udenretslige henrettelser og tvungne forsvindinger af aktivister,
journalister, fagforeningsmedlemmer og repræsentanter for bønderne til ophør og
identificere gerningsmændene og stille dem for en domstol. Når EPJUST-programmet
ender i juli 2011, vil EU fortsætte sin støtte under et nyt program, "Retfærdighed for
alle", hvis mål er at forbedre rettighedshaveres muligheder for at få en retfærdig
rettergang og samtidig øge de ansvarshavendes effektivitet til at sikre, at retfærdigheden
sker fyldest, med særlig vægt på udenretslige henrettelser og tvungne forsvindinger. EU
fortsatte også med at støtte en lang række projekter under Det Europæiske Instrument
for Demokrati og Menneskerettigheder, bl.a. om kvinders rettigheder, oprindelige folk,
forebyggelse af tortur, børns rettigheder, menneskerettighedsforkæmpere, fagforeninger
og arbejdstageres rettigheder.
EU glædede sig over, at Filippinerne i august 2011 ratificerede Romstatutten for Den
Internationale Straffedomstol. Den højtstående repræsentant udsendte en erklæring, der
lykønskede Filippinerne med denne afgørelse.
5.6.16 Sri Lanka
Menneskerettighedssituationen i Sri Lanka var genstand for fortsat international
opmærksomhed i 2011. Trods visse positive fremskridt på områder som f.eks.
sprogrettigheder og bekæmpelse af menneskehandel gennemførte regeringen ingen
politikker eller foranstaltninger med henblik på at løse en række alvorlige
menneskerettighedsspørgsmål. Forsvindinger, udenretslige henrettelser, udbredt tortur,
langvarige ulovlige tilbageholdelser, retlige forhindringer for en fair og rettidig retssag og
et alarmerende omfang af straffrihed er nogle af de største problemer.
315
I 2011 blev drøftelserne om menneskerettigheder mellem EU og Sri Lankas
myndigheder afbrudt efter ophævelsen af præferencetoldindrømmelsen GSP+ i 2010.
Trods manglen på et formelt engagement over for Sri Lankas regering på
menneskerettighedsområdet fortsatte EU-delegationen i Sri Lanka i tæt samarbejde med
medlemsstaternes ambassader sin regelmæssige overvågning af
menneskerettighedskrænkelser lokalt, herunder i nord og øst, hvor konflikten havde
fundet sted. EU blev ved med at yde støtte til menneskerettighedsforkæmpere og
journalister, der var udsat for risici. EU og medlemsstaternes diplomater koordinerede
deres indsats og pressionsarbejde, f.eks. for at gøre de nationale myndigheder bekendt
med menneskerettighedsproblemer, overvære retsmøder for
menneskerettighedsforkæmpere, som er blevet anklaget for ulovlige aktiviteter, og
overvåge efterforskningen af forsvindinger. De afholdt regelmæssigt temamøder tillige
med et årligt møde med menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsmedlemmer
med det formål løbende at holde sig ajour med situationen på stedet samt opretholde
forbindelser med lokale aktører. EU rejste også spørgsmål vedrørende beskyttelse af
menneskerettighederne over for Sri Lankas EU-ambassadør. Desuden blev EU ved med
at udtrykke bekymring over tidligere og nuværende krænkelser af menneskerettighederne
i Sri Lanka i multilaterale fora, navnlig i Menneskerettighedsrådet, og samtidig tilskynde
Sri Lankas regering til at engagere sig med FN i disse spørgsmål.
EU ydede bistand via de fonde, der var til rådighed til at støtte ikkestatslige aktører såvel
som Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR).
316
5.6.17 Thailand
Med henblik på parlamentsvalget i juli 2011 udsendte EU en valgekspertmission til
Thailand bestående af to valgeksperter baseret i Bangkok. Valgekspertmissionens mandat
bestod i at foretage en analyse af valget i forhold til de internationale normer for
demokratiske valg og regelmæssigt rapportere tilbage til EU-institutionerne samt
fremsætte henstillinger om mulige forbedringer af valghandlingen. Valgekspertmissionen
havde et godt samarbejde med de thailandske myndigheder, og slutrapporten blev delt
med udenrigsministeren, formanden for valgkommissionen og chefen for sandheds- og
forsoningskommissionen.
EU holdt fortsat nøje øje med ytringsfrihedens udvikling i Thailand. EU mødtes
regelmæssigt med adskillige civilsamfundsrepræsentanter og
menneskerettighedsforkæmpere, som udtrykte bekymring over indskrænkningerne i
ytringsfriheden, politiseringen af spørgsmålet, den betydelige stigning i antallet af
majestætsfornærmelsessager samt den strenge anvendelse af loven og straffenes længde i
nylige sager. EU overværede flere retssager mod fremtrædende
menneskerettighedsforkæmpere, herunder retsmøderne vedrørende Chiranuch
Premchaiporn og Somyot Pruksakasemsuk. Efter at Amphon Tangnoppakul var blevet
idømt 20 års fængselsstraf i november 2011, udsendte EU en erklæring fra sine lokale
missionschefer, hvori de thailandske myndigheder indtrængende blev opfordret til at
"sikre, at retsstatsprincippet anvendes på en ikkediskriminerende og proportionel måde,
der er i overensstemmelse med de grundlæggende menneskerettigheder, herunder
ytringsfriheden".
317
EU finansierede en række menneskerettighedsrelaterede projekter om retsstatsprincippet
og adgang til retlig prøvelse, forsoningsprocessen i de sydligste egne og flygtninges
rettigheder. I tillæg hertil fortsatte EU sine rejser i felten i de sydligste egne, i nordøst og
andre områder i landet. Desuden overvågede EU nøje Thailands første universelle
regelmæssige gennemgang (UPR) i oktober 2011 i Genève, som tilskyndede regeringen til
at acceptere og gennemføre så mange af UPR-henstillingerne som muligt. I den
forbindelse er EU tilfreds med Thailands UPR-forpligtelse om at udstede en stående
indbydelse til FN's særlige procedurer og ser meget gerne, at FN's særlige rapportør om
ytringsfrihed aflægger et officielt besøg i Thailand.
5.6.18 Timor-Leste
Timor-Leste gør konstante fremskridt med hensyn til styrkelse af demokratiet og
menneskerettighederne på baggrund af de betydelige udfordringer, som dette unge og
stadig ustabile land fortsat står over for. I marts 2011 lancerede EU et program til en
værdi af 39 mio. EUR for at støtte Timor-Leste på dets vej til et stabilt demokrati og en
bæredygtig udvikling, navnlig hvad angår demokratisk regeringsførelse, udvikling af
landdistrikterne og civilsamfundets rolle. Hvad sidstnævnte angår er målet at forbedre
kapaciteten i netværk og paraplyorganisationer, støtte en inklusiv dialog og samarbejdet
mellem lokal- og centralforvaltningens enheder og ikkestatslige aktører samt forbedre
inddragelsen af ikkestatslige aktører på decentralt niveau gennem passende tiltag
vedrørende folkeoplysning og ungdomsledighed. Denne bistand er vigtig, da TimorLeste mangler kapaciteten til at håndtere krænkelser af menneskerettighederne på korrekt
vis. Et afgørende spørgsmål er ansvaret for tidligere menneskerettighedskrænkelser
(under den indonesiske besættelse fra 1974 til 1999 og volden i 1999 efter
folkeafstemningen om uafhængighed). EU støttede udarbejdelsen af de to rapporter om
disse begivenheder. Ingen af de to rapporter er endnu blevet drøftet i parlamentet.
318
Ved FN's Menneskerettighedsråds første universelle regelmæssige gennemgang af
Timor-Leste i oktober 2011, hvor en lang række EU-medlemsstater deltog aktivt,
omhandlede de centrale henstillinger bekæmpelse af vold mod kvinder og børn,
håndtering af tidligere krænkelser og sikring af kompensation til konfliktofre samt
styrkelse af retsvæsenet.
5.6.19 Vietnam
Via sin regelmæssige menneskerettighedsdialog, offentlige erklæringer, diplomatiske
demarcher og tekniske bistand fortsatte EU i 2011 med at tilskynde Vietnam til at
bevæge sig i retning af et mere åbent samfund baseret på retsstatsprincippet og respekt
for menneskerettighederne.
EU tilskyndede især Vietnams regering til at fjerne indskrænkningerne i ytrings- og
mediefriheden, som er garanteret i artikel 19 i den internationale konvention om
borgerlige og politiske rettigheder, som Vietnam har tiltrådt.
EU anvendte også teknisk bistand leveret under "retspartnerskabsprojektet" til at
modernisere retsvæsenet og gøre det mere professionelt.
EU fortsatte gennemførelsen af projekter om fremme og beskyttelse af
menneskerettighederne, herunder børns, arbejdstageres og handicappedes rettigheder, og
om ikkediskrimination.
EU og Vietnam nåede til enighed om at revidere ordningerne for afholdelsen af deres
regelmæssige dialog om menneskerettigheder med henblik på at gå fra en lokal dialog
ledet af EU's missionschefer i Hanoi til en hovedstadsbaseret dialog ledet af
menneskerettighedseksperter. (NB! Den første runde i denne nye, forbedrede
menneskerettighedsdialog fandt sted den 12. januar 2012 i Hanoi).
319
5.7
Nord- og Sydamerika og Caribien
5.7.1 Canada
EU fastholdt samarbejdet med Canada i overensstemmelse med partnerskabsagendaen
mellem EU og Canada (indgået i 2004). I tillæg til de igangværende kontakter året
igennem førte EU og Canada bilaterale menneskerettighedskonsultationer i Genève den
17. marts 2011. Disse konsultationer gav mulighed for på ny at gennemgå de
internationale prioriteter menneskerettighedsområdet.
På FN's Generalforsamling støttede EU aktivt den resolution, som Canada
sponsorerede, om menneskerettighedssituationen i Iran. Der var også støtte fra EU til et
initiativ i FN med opbakning fra Canada om at stifte en International dag for piger (11.
oktober).
5.7.2 USA
På grund af processen med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten blev der ikke holdt
nogen bilaterale menneskerettighedskonsultationer med USA i 2011. Der fandt dog
regelmæssige udvekslinger sted mellem den amerikanske regering og EU-delegationen i
Washington, mellem hovedkvartererne (EU-Udenrigstjenesten og Udenrigsministeriet)
og mellem de respektive missioner ved FN i New York og Genève. EU fremmede
dialogen om menneskerettighederne i Washington ved at deltage i flere multilaterale
møder arrangeret af Udenrigsministeriet og intensiverede kontakterne med interessenter,
ngo'er og tænketanke, navnlig om emner som f.eks. menneskerettighederne i de lande,
der har oplevet Det Arabiske Forår, religionsfrihed, LGBT-personer, internetfrihed og
menneskerettighedsforkæmpere. Endvidere har det dynamiske partnerskab mellem EU
og USA i multilaterale fora såsom Menneskerettighedsrådet og FN's Generalforsamlings
320
3. Komité som i tidligere år ført til adskillige resultater (se afsnittet ovenfor). Dette
samarbejde blev suppleret af en dialog om terrorbekæmpelse og international ret med
Udenrigsministeriets juridiske rådgiver Harold Koh.
321
Dødsstraffen er fortsat en kilde til stor bekymring for EU. 43 mennesker blev henrettet i
2011, hvilken kun er en lille nedgang fra de 46, der blev henrettet i 2010. Antallet af
dødsdomme faldt imidlertid fra 104 i 2010 til 78 i 2011, hvilket er første gang, at antallet
ligger på under 100, siden dødsstraffen blev genindført i 1976. Af de 43 henrettelser greb
EU ind i seks tilfælde i overensstemmelse med EU's retningslinjer. EU fremsatte enten
gennem EU-delegationens ambassadør og/eller gennem den højtstående repræsentant og
EU's delegation ved OSCE adskillige erklæringer om de seks, som omfattede Troy Davis
i Georgia og Humberto Leal i Florida.
Derudover forsinkede EU's forbud mod eksport af lægemidler med dobbelt anvendelse,
der kan anvendes til henrettelser, flere henrettelser i Ohio, Kentucky, Arizona og flere
andre delstater, eftersom der ved domstole på både delstats- og forbundsniveau fandt
retssager sted, som erklærede køb af udenlandske lægemidler til henrettelser ulovlig. Flere
delstater blev nødt til at omarbejde deres lov om henrettelser med henblik på at ændre de
tre sammensætninger af lægemidler til dødbringende indsprøjtning til alternativer, der
kan fås i USA. Desuden verserer flere appelsager på nuværende tidspunkt stadig for
retten.
En gallupundersøgelse fra 2011 har vist, at kun 61 % af amerikanerne er for dødsstraf,
hvilket er det laveste støtteniveau, som Gallup har registreret siden 1972. Der synes at
være en vis fremdrift i udviklingen på delstatsniveau, idet flere delstater har afskaffet
dødsstraffen i de seneste år, blandt andre Illinois i marts 2011, og i Oregon standsede
guvernør John Kitzhaber i november 2011 en forestående henrettelse og erklærede, at
han ikke ville underskrive flere henrettelsesordrer i sin embedsperiode.
I 2011 støttede EU seks civilsamfundsorganisationer gennem EIDHR-bistand, blandt
andre American Bar Association, som førte en kampagne for afskaffelse af dødsstraf i
USA. Samtidig fortsatte EU sin egen indsats mod dødsstraf. Navnlig udsender chefen
for EU-delegationen i Washington fortsat erklæringer, når det er passende, i
322
overensstemmelse med kriterierne i EU's retningslinjer for indgreb i dødsstrafsager
(2008).
323
For så vidt angår EU's forespørgsel om gennemførelsen af bestemmelserne i den
afgørelse fra Den Internationale Domstol, der omtales som "Avenaafgørelsen", gentog
den amerikanske regering, at den agter at vedtage den nødvendige
gennemførelseslovgivning, så snart Kongressen kan overtales til at skride til handling.
Desværre er der endnu ikke sket fremskridt i den lovgivningsmæssige proces.
I begyndelsen af 2011 gik debatten om lukningen af tilbageholdelsesfaciliteten i
Guantánamo Bay ind i en ny fase med præsident Obamas dekret fra marts 2011, der dels
indfører en proces med periodisk revision af langvarige frihedsberøvelser og dels
fastsætter, at militærkommissionernes retssager skal genoptages. Selv om regeringen
gentog sit tilsagn om at lukke tilbageholdelsesfaciliteten, var de skridt, der blev taget, en
pragmatisk erkendelse af, at det ikke vil ske foreløbig. EU fortsatte med at overvåge
udviklingen og med at opfordre til lukning af stedet.
Processen er blevet yderligere forsinket ved Kongressens vedtagelse i december 2011 af
loven om det nationale forsvarsbudget for 2012. Denne lov indeholder ikke alene
tidligere anvendte bestemmelser, der gør det vanskeligt at lukke Guantánamo, men den
kodificerer også loven om tilladelse til militær magtanvendelse fra 2001 og obligatorisk
militær tilbageholdelse samt (mulig) ubegrænset tilbageholdelse uden rettergang af
udenlandske mistænkte terrorister (dvs. personer, der er fanget i kamp og mistænkes for
at tilhøre eller være tilknyttet al-Qaeda eller for at have deltaget i planlægning eller
gennemførelse af angreb mod USA eller dets allierede). EU var i dialog med den
amerikanske regering om disse spørgsmål.
324
5.7.3 Argentina
Siden militærregimets ophør i 1983 er der sket en bemærkelsesværdig forbedring med
hensyn til menneskerettighederne. Argentina har ratificeret hovedparten af FN's og de
regionale menneskerettighedsinstrumenter såvel som Romstatutten for Den
Internationale Straffedomstol.
Der er imidlertid fortsat en række udfordringer, navnlig hvad angår fængselsforhold, vold
i hjemmet mod kvinder og rettigheder for personer, der tilhører mindretal.
Menneskerettighedsspørgsmålene står højt på EU's og Argentinas bilaterale dagsorden
med en specifik fælles erklæring fra EU og Argentina om menneskerettigheder (2008).
Den næste menneskerettighedsdialog mellem EU og Argentina var planlagt til april 2012.
Social retfærdighed, rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og oprindelige folks
menneskerettigheder har været centrale spørgsmål og indsatsområder i EU's og
Argentinas samarbejde om menneskerettigheder. Det arbejde, som blev udført i 2011, er
i overensstemmelse med de prioriteter, som blev identificeret for Argentina, herunder
støtte til sårbare grupper, som er udsat for ulighed og fattigdom, kvinders rettigheder og
menneskehandel, forhold under frihedsberøvelsen og garantier samt forbrydelser mod
menneskeheden.
Desuden blev der foretaget to EU-demarcher i 2011 for at formidle EU's prioriteter i
FN's Menneskerettighedsråd til de relevante argentinske myndigheder.
325
5.7.4 Bolivia
2011 vil blive husket i Bolivia som "TIPNIS"-året. Konflikten i forbindelse med
anlæggelsen af en vej gennem et naturreservat, hvor der bor et oprindeligt folk (TIPNIS Territorio Indígena Parque Natural Isiboro Sécure) udløste kraftige protester blandt oprindelige
folk og satte fokus på udfordringerne med at bringe den nationale økonomiske udvikling
i overensstemmelse med respekten for de oprindelige folks rettigheder. I 2011 afholdt
Bolivia valg til domstolene, hvor der skulle vælges dommere til landets øverste domstole,
herunder forvaltningsdomstolen og højesteret. Valgene blev promoveret af regeringen
som et banebrydende forsøg på at demokratisere og fremme et uafhængigt retsvæsen og
forbedre adgangen til retlig prøvelse. Det uhørte antal ugyldige og blanke stemmer var
imidlertid tegn på en protestafstemning påvirket af TIPNIS-konflikten. EU er en vigtig
aktør for beskyttelse og fremme af menneskerettigheder og anvender en række
instrumenter til at opfylde sådanne mål, herunder udviklingssamarbejde,
stabilitetsinstrumentet og politisk dialog.
326
5.7.5 Brasilien
Dialogen og det tætte samarbejde med Brasilien om menneskerettighedsspørgsmål
fortsatte i 2011. Som forudset i den fælles handlingsplan har EU og Brasilien udviklet en
institutionel ramme, som giver mulighed for regelmæssige bilaterale konsultationer om
menneskerettighedsspørgsmål. I maj 2011 blev det andet møde i
menneskerettighedsdialogen mellem EU og Brasilien afholdt i Brasilia. Otte brasilianske
fagministerier deltog i mødet, hvis dagsorden fokuserede på oprindelige folk,
menneskerettighedsforkæmpere og migrationsspørgsmål. To små projekter blev
finansieret i 2011 gennem fonden til fremme af sektordialog (DCI-landetildeling), det ene
projekt for at støtte det nationale program til beskyttelse af
menneskerettighedsforkæmpere, mens det andet vedrørte bekæmpelse af
menneskehandel med fokus på kvinder og børn. Det Europæiske Instrument for
Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) lancerede også en indkaldelse af forslag til
en samlet værdi af 1,8 mio. EUR. Denne skal finansiere civilsamfundsinitiativer med
fokus på bekæmpelse af vold mod kvinder, børn, sårbare befolkningsgrupper og
menneskerettighedsforkæmpere. På det femte topmøde mellem EU og Brasilien i
Bruxelles den 4. oktober 2011 forpligtede EU og Brasilien sig til at styrke samarbejdet
om menneskerettigheder i multilaterale fora, navnlig ved at udvikle fælles initiativer i
Menneskerettighedsrådet samt udvikle trepartsinitiativer med interesserede
udviklingslande.
327
5.7.6 Chile
Den omfattende associeringsaftale mellem EU og Chile understøtter særdeles gode
bilaterale forbindelser. I løbet af 2011 fortsatte Chile og EU med at arbejde sammen om
at fremme menneskerettighederne internt, i en bilateral sammenhæng og i multilaterale
fora. På den anden menneskerettighedsdialog mellem EU og Chile i januar i Santiago
fokuserede drøftelserne på de oprindelige folks, kvinders og migranters rettigheder samt
på samarbejde i forbindelse med gennemgangen af FN's Menneskerettighedsråd. I
oktober deltog civilsamfundsrepræsentanter fra EU og Chile i to
menneskerettighedsseminarer i Santiago: ét om menneskerettigheder og virksomheders
sociale ansvar og ét om institutionelle modeller til varetagelse af beskyttelsen af
menneskerettighederne, mens Chile forberedte oprettelsen af et sekretariat for
menneskerettigheder i justitsministeriet. Gennem sin eksterne bistand fortsætter EU med
at støtte gennemførelsen i Chile af ILO's konvention nr. 169 (om oprindelige folk og
stammefolk og deres rettigheder) og bevarelse af den kollektive hukommelse om
militærdiktaturet i perioden 1973-1990.
5.7.7 Colombia
I 2011 fortsatte den colombianske regering gennemførelsen af sine ambitiøse initiativer,
som præsident Juan Manuel Santos annoncerede ved tiltrædelsen i august 2010, og hvis
mål er at hele nogle af sårene fra Colombias interne konflikt og forbedre
menneskerettighedssituationen. Omdrejningspunktet i disse initiativer er loven om
erstatning til ofrene for konflikten og tilbagegivelse af ulovligt beslaglagt jord, i henhold
til hvilken der skal gives erstatning til fire millioner ofre. Andre nøgleforanstaltninger
omfatter fremlæggelse i parlamentet af en reform af retsvæsenet med henblik på at
reducere straffrihed, en reform af regeringens system til beskyttelse af personer i fare
samt opløsning af den miskrediterede efterretningstjeneste DAS (Departamento
328
Administrativo de Seguridad).
329
Santosregeringen fortsatte også sine bestræbelser på at komme i dialog med
menneskerettighedsforkæmpere, fagforeninger og civilsamfundet generelt og tilskyndede
til en dialogproces med inddragelse af civilsamfundet og det internationale samfund, som
skal kulminere i en national menneskerettighedskonference i december 2012, hvor en
national handlingsplan vedrørende menneskerettigheder skal vedtages, og et nationalt
center for menneskerettigheder oprettes. Trods regeringens bestræbelser var der fortsat
trusler mod og angreb på menneskerettighedsforkæmpere, fagforeningsmedlemmer,
jordaktivister og politiske og sociale ledere, ikke mindst på grund af den hårde modstand
mod visse af Santos' reformer som følge af stærke personlige interesser, knyttet til
ulovlige bevæbnede grupper, som slår igen ved at optrappe volden.
EU fulgte nøje menneskerettighedssituationen i Colombia og holdt regelmæssig kontakt
med de colombianske myndigheder på forskellige niveauer. Regeringens villighed til at
drøfte menneskerettighedsspørgsmål uden nogen tabuer og i fuld gennemsigtighed blev
demonstreret på det femte møde i den lokale menneskerettighedsdialog mellem EU og
Colombia i juni 2011, hvor de relevante faglige agenturer deltog fuldt ud. De emner, som
blev drøftet, var bl.a. bekæmpelse af straffrihed og den nye lov vedrørende ofre. EU
forhørte sig også om en række enkeltsager, bl.a. om overfald på og trusler mod
menneskerettighedsforkæmpere. Bortset fra sin dialog med regeringen opretholdt EU
fortsat tætte forbindelser med civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere og
konsulterede disse, herunder i forbindelse med et EU-finansieret civilsamfundsseminar i
Bogotá i december 2011. Desuden gennemførte EU eksterne bistandsprogrammer til
fremme af menneskerettighederne, som ydede støtte til kapacitetsopbygning i kampen
mod straffrihed, bistand til internt fordrevne personer og forebyggende tiltag mod
fordrivelse og bistand til ofre for konflikten. EU forberedte også et første pilotprogram
til støtte for loven vedrørende ofre.
330
5.7.8 Ecuador
2011 var præget af øget konfrontation mellem regeringen og private medier - der anses
for at forsvare interesserne hos de traditionelle økonomiske og politiske eliter, der
modsætter sig den såkaldte "Revolución Ciudadana". Visse retssager mod aviser og
journalister kunne have en negativ indvirkning på ytringsfriheden og retsvæsenets
uafhængighed i Ecuador.
Projektet ved Ecuadors nordlige grænse til Colombia, som finansieres af
stabilitetsinstrumentet, fortsatte i 2011.
Dets hovedformål er: at styrke institutioners og civilsamfundets kapacitet til at
konfrontere sikkerhedskrisesituationen, at forbedre beskyttelsen af sårbare
befolkningsgruppers grundlæggende menneskerettigheder og at befordre dialogprocessen
mellem befolkningen og de offentlige myndigheder på begge sider af grænsen, herunder
sociale og økonomiske fredsopbygningsforanstaltninger og fremme af en fredelig kultur.
En indkaldelse af forslag for Ecuador under den landebaserede støtteordning under Det
Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR-CBSS) blev
lanceret i november 2011 med det formål at befordre forbindelser og koordination
mellem og sammenkædning af de forskellige aktører vedrørende fremme af
menneskerettigheder og anvendelse af forfatningsmæssige garantier, navnlig ved
oprettelsen af et fair og effektivt retsvæsen og udviklingen af integrerede
sikkerhedssystemer/systemer til forebyggelse af kriser.
331
5.7.9 El Salvador
I juni besøgte EU-delegationen i El Salvador og tre EU-medlemsstaters ambassader en
lille lokal radiostation, som havde modtaget adskillige dødstrusler. Radiostationens
medarbejdere hævdede, at de var blev truet på grund af deres åbne modstand mod
minedriftsprojekter i departementet Cabañas og deres fordømmelse af valgsvindel i
samme område. Studiebesøget blev fulgt op af et møde med justits- og
sikkerhedsministeren, som blev anmodet om at efterforske truslerne og fortsætte med at
beskytte radiostationens medarbejdere.
En aftale blev undertegnet med den salvadoranske regering og det lokale valgorgan om
at finansiere en reform, som begyndende med præsidentvalget i 2014 vil forkorte
afstanden mellem vælgerne og valgcentrene og derved fremme demokratisk deltagelse.
Projektet er en opfølgning af henstillingerne fra EU's valgobservationsmission efter
valget i 2009.
5.7.10 Guatemala
EU fulgte nøje menneskerettighedsproblemerne i Guatemala, navnlig de tiltagende
angreb på menneskerettighedsforkæmpere og tvangsudsættelserne af oprindelige folk fra
deres jord. I juni arrangerede EU-delegationen og medlemsstaternes ambassader
årsmødet for menneskerettighedsforkæmpere for at bekræfte EU's tilsagn vedrørende
beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og drøfte gennemførelsen af de dermed
forbundne EU-retningslinjer. I september og november deltog EU-medlemsstater i
overvågningen af begge runder af præsidentvalget.
332
Hvad retsopgøret angår overværede EU-delegationen i egenskab af international
observatør de vigtigste retsmøder i forbindelse med retssagen om folkemord og
forbrydelser mod menneskeheden begået af fem nu pensionerede medlemmer af hæren
under den væbnede konflikt. Denne sag (den første af sin art i Latinamerika) blev støttet
gennem et EU-finansieret projekt, som yder retshjælp til ofre. Denne sag og dommen
over "Dos Erres"-massakren (domfældelsen af tre medlemmer af hæren og et medlem af
de paramilitære styrker) er vigtige skridt hen imod en styrkelse af retsvæsenet i
Guatemala og for at opnå fremskridt i den nationale forsoningsproces.
EU støttede et projekt om dødsstraf, som spillede en vigtig rolle i pressionsarbejdet for
at sikre højesterets forvandling af 13 dødsdomme til fængselsstraffe. Ved udgangen af
2011 var der kun en enkelt dødsdømt, som fortsat ventede på at få sin dom forvandlet.
Endelig har EU i løbet af hele 2011 fortsat aktivt støttet mandatet for Den Internationale
Kommission mod Straffrihed i Guatemala (CICIG), hvilket er en anerkendelse af
CICIG's vigtige rolle i arbejdet med at opløse ulovlige grupper og fremme lovreformer
på justits- og sikkerhedsområdet.
5.7.11 Honduras
Nationale og internationale menneskerettighedsorganers påstande om
menneskerettighedskrænkelser - navnlig mod journalister, LGBT-grupper, kvinder,
menneskerettighedsforkæmpere og bønder - er heller ikke forstummet i 2011.
333
Menneskerettighederne dominerede fortsat den politiske dagsorden i de bilaterale
forbindelser og var omdrejningspunktet for drøftelserne med regeringen i Honduras
under dialogen på højt niveau, som fandt sted i juni 2011 i Bruxelles. EU følger nøje
menneskerettighedssituationen i Honduras og har sammen med missionscheferne i
landet i en lokal erklæring offentligt tilkendegivet sin skarpe fordømmelse af og dybe
bekymring over mord, angreb og trusler mod journalister og medier i Honduras med et
håb om, at disse forbrydelser og trusler ikke går ustraffet hen.
EU fortsatte gennem hele 2011 med at støtte arbejdet i sandheds- og
forsoningskommissionen og dens opfølgningsmekanisme (Unidad de seguimiento a las
recomendaciones de la Comisión Verdad y Reconciliación - USICVR) såvel som det nationale
system til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder gennem et program finansieret
af stabilitetsinstrumentet. Foruden sin fortsatte støtte til det honduranske civilsamfund
inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder (EIDHR) har EU i 2011 også godkendt et nyt projekt til støtte for
det nye justits- og menneskerettighedsministerium med henblik på at forbedre
regeringsførelse og menneskerettigheder i Honduras gennem at konsolidere
retsstatsforhold, styrke de statslige institutioner og udstikke en lovramme på dette
område. EU vil hjælpe den honduranske regering med at udforme og gennemføre en
national menneskerettighedspolitik og handlingsplan og anvende de henstillinger om
menneskerettighederne, som internationale organisationer har fremsat (navnlig dem, som
regeringen i Honduras har godkendt i den universelle regelmæssige gennemgang i 2010).
Tvister om jord fortsætter med at resultere i vold; situationen i Bajo Aguan er særligt
bekymrende.
334
5.7.12 Mexico
I 2011 førte EU en konstruktiv dialog med Mexico om menneskerettigheder, både om
interne og multilaterale spørgsmål.
I marts afholdt EU og Mexico i Bruxelles deres årlige dialog på højt niveau om bilaterale
menneskerettighedsspørgsmål. EU udtrykte bekymring over den vanskelige
menneskerettighedssituation i Mexico, navnlig i forbindelse med den øgede vold og
kampen mod organiseret kriminalitet. Mexico redegjorde for sine fremskridt i reformen
af strafferetsplejen og det militære retsvæsen samt etableringen af mekanismer til
beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og journalister.
Menneskerettigheder blev også drøftet på det 11. møde i Det Blandede Udvalg EUMexico. Mexico gennemgik de seneste betydelige udviklinger, herunder
forfatningsreformen, som integrerer internationale menneskerettighedsstandarder i det
interne retsvæsen og højesterets beslutning om at fjerne alle
menneskerettighedskrænkelser fra den militære jurisdiktion. Mexico og EU var enige om
at fortsætte samarbejdet om menneskerettigheder, navnlig gennem støtte til
gennemførelsen af de vedtagne reformer.
EU-delegationen og medlemsstaternes ambassader i Mexico udfoldede store bestræbelser
på at gennemføre EU's retningslinjer på menneskerettighedsområdet i 2011, især hvad
angår beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere. De udsendte to lokale erklæringer
om afgørende spørgsmål og gennemførte studiebesøg i staterne Baja California,
Chihuahua, Coahuila, Guerrero, Nuevo Léon, Oaxaca og Tabasco.
335
Desuden har fem medlemmer af Europa-Parlamentet (Underudvalget om
Menneskerettigheder) besøgt Mexico (Mexico City og Oaxaca) med det formål at
undersøge menneskerettighedssituationen der. Missionen omfattede besøg hos de
mexicanske myndigheder, ngo'er og menneskerettighedsforkæmpere, den nationale
menneskerettighedskommission og kongressen. De vigtigste spørgsmål var straffrihed,
situationen for menneskerettighedsforkæmpere og journalister, brugen af militæret til at
bekæmpe organiseret kriminalitet og reform af retsvæsenet.
I 2011 foretog EU og Mexico en nøje koordinering af multilaterale
menneskerettighedsspørgsmål. De holdt regelmæssige konsultationer, navnlig i Genève.
De vedtog identiske holdninger om næsten alle menneskerettighedsspørgsmål og situationer i Menneskerettighedsrådet og FN's generalforsamling.
5.7.13 Nicaragua
EU's menneskerettigheds- og demokratidagsorden i Nicaragua var i hele 2011 domineret
af valg. En fuldstændig EU-valgobservationsmission blev udsendt for at observere
parlamentsvalget, som fandt sted den 6. november. Dens slutrapport proklamerede en
yderligere forringelse af de demokratiske standarder, og at afviklingen af valget langt fra
opfyldte de væsentlige benchmarks for demokratiske valg, navnlig hvad angår en upartisk
og gennemsigtig styring af valghandlingen fra valgmyndighedens side. Henstillinger til
myndighederne om at forbedre hele valghandlingen vil være en prioritet for EU i den
fremtidige dialog med Nicaragua.
336
5.7.14 Paraguay
2011 var et vigtigt år for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Paraguay. I
første halvår var landet for første gang genstand for FN's Menneskerettighedsråds
universelle regelmæssige gennemgang (UPR). Regeringen styrkede yderligere det netop
oprettede menneskerettighedsnetværk under de udøvende myndigheder, som omfatter
22 institutioner og ministerier. I december offentliggjorde myndighederne et forslag til en
national menneskerettighedsplan. EU fulgte nøje denne interessante udvikling og
samfinansierede via Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder
(EIDHR) fire projekter med over 900 000 EUR. Projekterne fokuserede på følgende
specifikke indsatsområder: 1) beskyttelse af sårbare og udstødte børns rettigheder,
2) fremme af adgangen til retlig prøvelse for lovlige arbejdstagere i Paraguay, 3) fremme
og beskyttelse af oprindelige folks arbejdsrettigheder i Chacoregionen, 4) støtte til lokale
menneskerettighedsnetværk for at forbedre deres dialog med regeringen.
Det sidste tiltag involverede også en institutionsopbygningskomponent i
menneskerettighedsuddannelse, som blev tilbudt medarbejdere i de udøvende
myndigheders menneskerettighedsnetværk. Ved udgangen af 2011 blev en ny EIDHRindkaldelse iværksat med et budget på 600 000 EUR. Også under EIDHR bidrog
projektet "Torturatlas" betydeligt til at støtte tiltag til bekæmpelse af tortur og
mishandling ved at hjælpe regeringen og civilsamfundets organisationer med at
gennemføre henstillingerne fra FN's særlige rapportør om tortur med særlig fokus på
indførelsen af en national mekanisme til torturforebyggelse. Endelig finansierede EU to
tiltag (et for Mercosur og et andet med fokus på Paraguay) om vandrende arbejdstageres
rettigheder (blandt andre temaer) under programmet MIEUX (Migration EU Expertise).
Endelig samfinansierede EU "MEVES"-projektet, der skabte det første virtuelle museum
for historisk hukommelse i Paraguay med henblik på at udbrede sandheds- og
retfærdighedskommissionens rapport om Stroessners diktatur
337
(http://www.meves.org.py/).
338
5.7.15
Surinam
FN foretog i maj 2011 en universel regelmæssig gennemgang (UPR) af Surinam. Staten
fik 91 henstillinger under den interaktive dialog, hvoraf nogle blev accepteret, og andre
blev afvist, da de kræver yderligere overvejelser på nationalt plan. Landet accepterede
henstillingen om at "Gennemføre Menneskerettighedskomitéens henstillinger om
retsforfølgelse og eventuel domfældelse af gerningsmændene til de udenretslige
henrettelser i december 1982 og Moiwanamassakren i 1986".
I løbet af 2011 fortsatte retssagen, som i 2007 indledtes af den tidligere regering mod den
nuværende præsident Desiré Bouterse (der har siddet som præsident siden august 2010)
og 24 andre for drabene på politiske modstandere for 30 år siden, (sagen om drabene i
december 1982) med vanlig langsommelighed.
5.7.16 Peru
Peru afholdt i 2011 valg. EU's valgobservationsmission, som var udstationeret til anden
runde af præsidentvalget, konkluderede, at processen var gennemsigtig, og at valget var
blevet gennemført under fredelige og ordentlige forhold. Den understregede også
valgmyndighedernes upartiskhed og professionalisme. Med Peru drøftede EU navnlig
sociale konflikter og konsultationsprocessen med oprindelige folk inden for rammerne af
den bilaterale politiske dialog. Bortset fra sin dialog med regeringen fortsatte EU med at
opretholde tætte forbindelser med civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere.
Gennem sin eksterne bistand ydede EU støtte til kampen mod fattigdom og social
udstødelse og fremmede menneskerettigheder, navnlig for de mest sårbare grupper
(kvinder, børn og oprindelige folk). EU, der støttede gennemførelsen af henstillingerne
fra sandheds- og forsoningskommissionen, samfinansierede projektet "Place of Memory"
om den politiske vold i 1980'erne og 90'erne.
339
340
5.7.17 Uruguay
Uruguay går fuldt ud ind for beskyttelse af menneskerettigheder både hjemme og
internationalt, som dets formandskab for FN's Menneskerettighedsråd siden juni 2011 er
et eksempel på. Der er imidlertid fortsat visse udfordringer. Uruguay har alvorlige
problemer med sit fængselsvæsen, en kombination af overbefolkede fængsler - ca. 9 570
fanger ved udgangen af 2011 - og kummerlige forhold i fængslerne. Efter et officielt
besøg af FN's særlige rapportør for tortur til landet i 2009 anmodede Uruguay om
international bistand til at håndtere problemet. I oktober 2011 søsatte EU officielt et
projekt med de uruguayanske myndigheder og andre donorer til at støtte en reform af
Uruguays strafferetspleje og fængselsvæsen og derved forbedre fangers livskvalitet og
deres sociale og arbejdsmæssige reintegration. Andre områder, der vækker bekymring, og
som EU overvåger nøje og støtter gennem EIDHR-projekter, er vold i hjemmet,
menneskehandel samt borgernes sikkerhed og menneskerettigheder.
5.7.18 Venezuela
Der er uudnyttet potentiale i forholdet mellem EU og Venezuela, adgangen er
forholdsvis vanskelig og kontakterne med myndighederne ikke så hyppige som ønsket. I
2011 godkendte Rådets gruppe et initiativ fra EU-Udenrigstjenesten om at uddybe
forbindelserne. I den forbindelse forsøger EU regelmæssigt at rejse
menneskerettighedsspørgsmål i sine kontakter med de venezuelanske myndigheder.
Via EIDHR finansierer EU bl.a. projekter, der tager sigte på at fremme overvågningen af
og rapporteringen om menneskerettigheder, pressefrihed, børns rettigheder og
rettigheder for mennesker, der lever med hiv/aids. EU støtter også bestræbelser via FN's
Højkommissær for flygtninge på at forbedre processen med at fastslå flygtningestatus.
Projektet har haft positive resultater. EU ser med bekymring på nylig lovgivning, som
341
kan indskrænke foreningsfriheden og begrænse de internationale samarbejdsmidler, der
støtter venezuelanske civilsamfundsorganisationer.
342
5.7.19 Cuba
Løsladelsen af politiske fanger, som indledtes i juli 2010 ved den katolske kirkes og
Spaniens mellemkomst, blev bragt til ende i marts 2011. 126 politiske fanger, herunder
alle resterende samvittighedsfanger fra den gruppe, der blev fængslet i 2003, blev løsladt.
Mange blev desværre mod deres vilje tvunget til at forlade landet og bosætte sig i
udlandet. Selv om løsladelsen af fangerne overordnet kendetegner en positiv udvikling,
er EU fortsat bekymret over den tilbagevendende kraftige stigning i midlertidige
fængslinger og fortsatte chikane af menneskerettighedsforkæmpere samt mere generelt
den eksisterende indskrænkning af ytringsfriheden og forenings- og forsamlingsfriheden i
landet.. Dette budskab blev gentagne gange overbragt de cubanske myndigheder.
Cuba fremviser til gengæld positive resultater med hensyn til grundlæggende
økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, bl.a. gennem uddannelse og sundhedspleje,
og med hensyn til tackling af forskelsbehandling på grund af race, køn og seksuel
orientering. Cuba har ligeledes ratificeret 5 af FN's vigtigste 9
menneskerettighedskonventioner. Landet har undertegnet men endnu ikke ratificeret den
internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale
konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Et politisk dialogmøde mellem EU og Cuba fandt sted den 23. februar i Bruxelles, hvor
menneskerettighedssituationen i Cuba blev drøftet indgående. Ligesom det er tilfældet
med andre lande, står menneskerettighederne fortsat i centrum for den politiske dialog
mellem EU og Cuba. I mellemtiden fortsatte de overvejelser, Rådet
(udenrigsanliggender) indledte den 25. oktober 2010 for at undersøge mulighederne for
at udvikle forbindelserne med Cuba. Også i den forbindelse er spørgsmålet om, hvordan
menneskerettighedssituationen udvikler sig fremover, fortsat af største betydning.
343
5.7.20 Den Dominikanske Republik
Der blev noteret fremskridt på menneskerettighedsområdet i 2011, men der hersker
fortsat problemer. Forfatningen fra 2010 indebar mange demokratiske fremskridt, hvoraf
visse fortsat mangler at blive gennemført (ombudsmand, et populært
lovgivningsinitiativ), men den indeholdt også visse meget kontroversielle elementer,
navnlig vedrørende migration og nationalitetsrettigheder. Derudover forbyder
forfatningen abort under alle omstændigheder - i et land med en høj forekomst af tidlige
graviditeter, voldtægter og kønsbestemt vold.
Den Dominikanske Republik har undertegnet de fleste af de relevante internationale
konventioner om menneskerettigheder, og lovene er generelt (med undtagelser)
progressive. I realiteten er der dog fortsat en række alvorlige uløste problemer med
kønsbestemt vold, reproduktive rettigheder, politivold ("udenretslige henrettelser") og
diskrimination mod indvandrere fra Haiti og deres efterkommere. Trods et
civilsamfundslandskab af varierende kvalitet er det værd at understrege det
oplysningsarbejde, som udføres af de organisationer, der konsekvent støttes via EUsamarbejdet. EU's menneskerettighedsstrategi fra 2011 vil styre EU's indsats på dette
område.
344
5.7.21 Haiti
EU fortsatte med at støtte styrkelsen af menneskerettighederne i Haiti ved at finansiere
tre nye projekter under den landebaserede EIDHR-støtteordning vedrørende beskyttelse
af kvinders og børns rettigheder. EU's støtte til valghandlingen fortsatte i 2011 gennem
finansiering under stabilitetsinstrumentet af OAS-valgobservationsmissionen og
udsendelse af seks valgeksperter fra EU. EU har bistået de relevante EU-medlemsstater i
arbejdet med at forberede den første universelle regelmæssige gennemgang for Haiti
under FN's Menneskerettighedsråd, som fandt sted i Genève i oktober 2011. Desuden er
der blevet udarbejdet en EU-menneskerettighedsstrategi for Haiti, som er blevet
behandlet af de relevante grupper i Rådet med henblik på vedtagelse. For at styrke Haitis
demokrati har stabilitetsinstrumentet finansieret et rådgivningsprojekt på højt niveau, der
er blevet gennemført af Madridklubben, med det formål at fremme en mere
samarbejdsvenlig holdning hos Haitis demokratiske institutioner og identificere fælles
lovgivningsmål.
5.7.22 Jamaica
EU fortsatte sine regelmæssige kontakter med regeringen om
menneskerettighedsspørgsmål, herunder specifikke kontakter om opfølgningen af FN's
universelle regelmæssige gennemgang i 2011. Der blev også afholdt møder med
menneskerettighedsforkæmpere, herunder de ngo'er, som fører kampagne om generelle
menneskerettighedsspørgsmål og adgang til retlig prøvelse samt ngo'er, som støtter
LGBT-minoriteter.
Fokusområderne for EU som angivet i landestrategipapiret om menneskerettigheder i
Jamaica, der blev vedtaget i 2011, afspejler prioriteterne i FN's universelle regelmæssige
gennemgang og rapporten fra FN's Menneskerettighedsråd. Disse omfatter påståede
345
udenretslige henrettelser, mishandling udført af embedsmænd, idømmelse af dødsstraf,
behandlingen af LGBT-minoriteter, fængselsforhold og kvinders og børns stilling og
behandling i det jamaicanske samfund.
346
EU's budgetstøtteprogrammer er målrettet mod agenturer, som fører opsyn med
sikkerhedstjenesterne og underviser i menneskerettigheder og lovgivning om centrale
menneskerettighedsspørgsmål. EIDHR-programmet støtter også ngo'er, som fremmer
kendskabet til menneskerettighedsspørgsmål og bistår personer, som udsættes for
menneskerettighedskrænkelser.
6.
EUROPA-PARLAMENTETS INDSATS PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET
Fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper globalt er fortsat et vigtigt
element i Europa-Parlamentets arbejde. Denne prioritetsopgave har mange dimensioner.
I løbet af 2011 blev krænkelserne af menneskerettighederne drøftet på
plenarforsamlingen og var genstand for forskellige parlamentsbeslutninger, og udvalgene
rejste regelmæssigt menneskerettighedsspørgsmål i deres betænkninger.
Interparlamentariske delegationer vedtog nye retningslinjer om at rejse
menneskerettighedsspørgsmål under deres møder med deres samtalepartnere.
Formanden for Europa-Parlamentet, Jerzy Buzek, betragtede
menneskerettighedsspørgsmål som en integreret del af sit arbejde. Edward McMillanScott fortsatte som næstformand for menneskerettigheder. Det blev i løbet af året til
over 150 erklæringer og taler fra Jerzy Buzek om menneskerettigheder. Som han
påpegede i sin erklæring af 23. november 2011 ved åbningen af konferencen for
Sakharovnetværket: "Europa-Parlamentet finder, at de grundlæggende friheder ikke blot
består i retten til livet og retten til fysisk integritet, men også retten til ytrings-, presse-,
religions- og tankefrihed. Uden disse friheder vil der kun være undertrykkelse og
fåmandsvælde."
347
Europa-Parlamentet søger også at integrere menneskerettigheder i sit arbejde i
overensstemmelse med traktaterne, som proklamerer, at de universelle
menneskerettigheder og demokrati er Unionens grundlæggende værdier og de centrale
principper og mål i EU's udenrigspolitik. Menneskerettighedsspørgsmål drøftes i
Udenrigsudvalget (AFET) ved behandlingen af parlamentsbetænkninger eller forskellige
typer internationale aftaler, herunder menneskerettighedsbestemmelser. Kommercielle
aftaler og handelsaftaler, herunder menneskerettighedsbestemmelser, behandles i
Udvalget om International Handel (INTA).
Udviklingsudvalget (DEVE) og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
(FEMM) beskæftiger sig også regelmæssigt med menneskerettighedsaspekter af EU's
udenrigspolitik inden for deres respektive kompetenceområder. Formændene for AFETog DEVE-udvalgene deler formandskabet for valgkoordineringsgruppen, som
koordinerer Parlamentets valgobservationsaktiviteter.
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender er den vigtigste
aktør på området for grundlæggende rettigheder i EU og har et vigtigt ansvar vedrørende
de eksterne aspekter af EU's interne politikker, f.eks. inden for migrations- og
asylpolitikker. Forfatningsmæssige og juridiske spørgsmål behandles i Udvalget om
Konstitutionelle Anliggender (AFCO) og Retsudvalget (JURI), herunder EU's tiltrædelse
af den europæiske menneskerettighedskonvention, som også vil have konsekvenser for
EU's udenrigspolitik.
348
I løbet af 2011 gennemgik medlemmer af Europa-Parlamentet Kommissionens, Rådets
og EU-Udenrigstjenestens menneskerettighedsarbejde på plenarmøder, i udvalg,
delegationer og grupper. EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik talte på plenarmøderne om FUSP-spørgsmål, herunder
menneskerettigheder og demokratistøtte. Repræsentanter for EU-Udenrigstjenesten og
Kommissionen deltog regelmæssigt i møderne i Underudvalget om Menneskerettigheder.
Den nye permanente formand for Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM),
Engelbert Theuermann, deltog i drøftelserne i Underudvalget om Menneskerettigheder
(DROI), og tilsvarende blev formanden for DROI indbudt til møderne i COHOM.
Parlamentet fulgte også nøje de tiltag, som på verdensplan var blevet truffet under Det
Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), et af EU's
vigtigste instrumenter til fremme af EU-værdier. I 2011 under Parlamentets gennemgang
af EIDHR's årlige handlingsprogram for 2011 udtrykte Europa-Parlamentet gentagne
gange ønske om i større omfang at blive inddraget i opstillingen af instrumentets
prioriteter. En arbejdsgruppe om EIDHR under underudvalgets formands ledelse
fortsatte sit arbejde i 2011, hvor den mødtes med Kommissionens tjenestegrene for at
drøfte de årlige handlingsplaner i forbindelse med instrumentets gennemførelse.
I Europa-Parlamentets arbejde behandles menneskerettigheder på verdensplan specifikt
af Udenrigsudvalgets Underudvalg om Menneskerettigheder (DROI), der har Heidi
Hautala og siden september 2011 Barbara Lochbihler som formand. Efter
Lissabontraktatens ikrafttrædelse har underudvalget konsolideret sine tætte
arbejdsforbindelser med EU-Udenrigstjenesten, andre EU-institutioner og ngo'er
vedrørende menneskerettigheder.
Via briefinger og debriefinger for lukkede døre følger Underudvalget om
Menneskerettigheder også de menneskerettighedsdialoger og konsultationer, som EUUdenrigstjenesten fører med tredjelande.
349
350
I den omfattende overvågning af FN's menneskerettighedsaktiviteter indgik møder
med FN's særlige repræsentanter og rådgivere, som deltog i møder i DROI og AFET,
herunder med den særlige rapportør om Iran og FN's generalsekretærs særlige rådgiver
om forebyggelse af folkemord. Menneskerettigheder og demokratistøtte var også på
dagsordenen i delegationen til FN's generalforsamling, som blev ledet af AFET og
DROI i fællesskab.
Underudvalget om Menneskerettigheder organiserede også eller deltog i flere
delegationsbesøg på eget initiativ. En DROI-delegation til FN's Menneskerettighedsråds
forårsforsamling indgik igen i DROI's årsprogram. Inden besøget vedtog Parlamentet en
beslutning om Menneskerettighedsrådet og den gennemgang, som blev gennemført i
2011.
Europarådet var en vigtig partner vedrørende mange menneskerettighedsspørgsmål.
Der fandt et samarbejde sted med den parlamentariske forsamling PACE's udvalg og
medlemmer. Underudvalget om Menneskerettigheder debatterede også med Thomas
Hammarberg, Europarådets menneskerettighedskommissær. EU's tiltrædelse af den
europæiske menneskerettighedskonvention har været et af Europa-Parlamentets vigtigste
menneskerettighedstiltag i 2011 og et område af fælles interesse for Europa-Parlamentet
og Europarådet. Underudvalget udvekslede også synspunkter med Dick Marty, ordfører
for udvalget om retlige anliggender og menneskerettigheder i Europarådets
Parlamentariske Forsamling (PACE).
En udveksling af synspunkter i november (arrangeret af AFET og DROI) med
Lamberto Zannier, OSCE's generalsekretær, var en anledning til at understrege
betydningen af OSCE's forpligtelser vedrørende menneskerettigheder inden for den
menneskelige dimension.
351
I en række initiativbetænkninger vedtaget i løbet af 2011 udforskede EuropaParlamentet forskellige muligheder for at beskytte og støtte menneskerettighederne og
demokrati. På basis af en initiativbetænkning vedtog Parlamentet den 7. juli 2011 en
beslutning om EU's eksterne politikker til fremme af demokratisering. Beslutningen
finder, at EU's rolle som "blød magtfaktor" i det internationale system kun kan
konsolideres, hvis den gør respekten for menneskerettighederne til en afgørende prioritet
i politikken over for tredjelande og tilbyder mulige løsninger til en mere
sammenhængende tilgang til demokratistøtte i EU's udenrigspolitik baseret på målrettede
strategier. Parlamentet glædede sig også Kommissionens og den højtstående
repræsentants beslutning om at støtte oprettelsen af en europæisk demokratifond som
et fleksibelt værktøj til støtte for demokratiske ændringer i ikkedemokratiske lande og
lande, som befinder sig i en overgangsposition.
Europa-Parlamentet har været en stor og konsekvent tilhænger af Den Internationale
Strafferetsdomstol. I november 2011 vedtog Parlamentet en beslutning om EU-støtte til
Den Internationale Straffedomstol. Beslutningen understreger behovet for øget støtte
til ICC gennem en politisk og diplomatisk indsats. Den glæder sig over den reviderede
EU-handlingsplan og opfordrer Rådets formandskab til sammen med Kommissionen,
EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne at gøre gennemførelsen af handlingsplanen til
en prioritet.
2011 var kendetegnet ved en historisk udvikling i Nordafrika, Mellemøsten og
Golfstaterne. Begivenhederne under Det Arabiske Forår blev fulgt nøje af EuropaParlamentet med stor fokus på menneskerettigheder og demokrati. Parlamentet
reagerede bl.a. ved at afholde høringer, gennemføre delegationsbesøg samt udsende en
valgobservationsmission til Tunesien. I en tæt forbundet proces gennemgik EuropaParlamentet grundigt revisionen af den europæiske naboskabspolitik. I april vedtog
Parlamentet to særskilte beslutninger, en om den sydlige dimension og en anden om den
østlige dimension, for at give sit input til revisionen.
352
353
I en beslutning om revisionen af den europæiske naboskabspolitik vedtaget den 14.
december 2011 gav Europa-Parlamentet sin fulde støtte til den nye tilgang, som
Kommissionen og den højtstående repræsentant havde fremlagt, og som bygger på
princippet om "mere for mere" og er baseret på klart definerede kriterier og vurderbare
benchmarks, som regelmæssigt underkastes et tilsyn, for hvert enkelt partnerland.
I forbindelse med overvågningen af forhandlingerne om internationale aftaler
vedtog Parlamentet henstillinger om forhandlingerne om EU's rammeaftale med Libyen
og om EU's associeringsaftaler med Republikken Moldova, Ukraine og Georgien.
Parlamentet vedtog en beslutning om seksuel orientering og kønsidentitet og gav på
ny udtryk for sin bekymring over de mange menneskerettighedskrænkelser og den
udbredte diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i såvel EU som
tredjelande.
Parlamentet fortsatte med at fokusere på menneskerettighedsforkæmpernes rolle i
forlængelse af Parlamentets betænkning fra 2010. Underudvalget om
Menneskerettigheder udarbejdede erklæringer og skrivelser med henblik på at få frigivet
en fremtrædende syrisk menneskerettighedsadvokat, Haythan Al-Maleh, som til slut blev
løsladt fra fængslet. Europa-Parlamentet fortsatte sine kontakter med
Sakharovprismodtager og burmesisk demokratileder Aun San Suu Kyi og modtog to
videobudskaber fra hende i 2011. Parlamentet fremhævede sagerne med Sergei
Magnitsky (Rusland, Ales Bialitski (Hviderusland) og David Kato (Uganda), som tjente
som en alvorlig påmindelse om de risici, som modige menneskerettighedsforkæmpere
fortsat løber.
Arbejdet med Europa-Parlamentets årsberetning om menneskerettighederne i
verden og EU's menneskerettighedspolitik, som nøje undersøgte forskellige EUaktørers og EU-politikkers rolle på menneskerettighedsområdet, blev indledt i 2011 med
354
Richard Howitt, medlem af Europa-Parlamentet, som formand.
355
Sakharovprisen for tankefrihed blev i 2011 tildelt "Det Arabiske Forår" personificeret
af fem aktivister for deres bidrag til de historiske forandringer i den arabiske verden:
Asmaa Mahfouz (Egypten), Ahmed al-Zubair Ahmed al-Sanusi (Libyen), Razan
Zaitouneh (Syrien), Ali Farzat (Syrien) og posthumt til Mohamed Bouazizi (Tunesien).
Europa-Parlamentet har siden 1988 årligt tildelt Sakharovprisen for tankefrihed til
fremtrædende personer, som har forsvaret ytringsfrihed, demokrati, retsstatsprincippet
og tolerance.
Året var også kendetegnet ved udviklingen af netværket af Sakharovprismodtagere,
hvor disse kunne dele med sig af deres erfaringer som menneskerettighedsforkæmpere
og udveksle eksempler på god praksis. De fleste af de tidligere prismodtagere deltog i det
højtprofilere arrangement på højt niveau i netværket for Sakharovprismodtagere, som
Parlamentets formand stod som vært for i 2011. Menneskerettighedskonferencen og den
offentlige Sakharovdebat 2011 om kvindernes rolle i overgangen nåede ud til mennesker,
som er engageret i kampen for menneskerettigheder i hele verden. De tilstedeværende
Sakharovprismodtagere var Hauwa Ibrahim, Wei Jing Sheng, Salih Mahmoud Osman,
Alecsandr Milinkievic, Journalister uden Grænser, Zhanna Litvina (Hvideruslands
journalistforbund), Taslima Nasrin, Salima Ghezali, Leyla Zana, Kvinder i Hvidt og
Oslobodjenje. Aun San Suu Kyi sendte et videobudskab til konferencen. Tidligere
modtagere af Sakharovprisen gav en meget positiv evaluering af prisen og dens bidrag til
at synliggøre og skabe troværdighed omkring deres kamp på den internationale scene.
Europa-Parlamentet fortsatte også sin praksis med debatter hver måned om presserende
tilfælde af krænkelser af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet. I 2011
vedtog Parlamentet i alt 53 menneskerettighedsbeslutninger (jf. bilag 1).
356
I april 2011 vedtog Delegationsformandskonferencen nye retningslinjer for EuropaParlamentets delegationer om at integrere menneskerettighedsanliggender i alle
parlamentsdelegationers og Parlamentets multilaterale forsamlingers besøg og møder. I
henhold til Parlamentets specifikke retningslinjer vedrørende indsatsen for
menneskerettigheder og demokrati for medlemmer af Europa-Parlamentet på rejser til
tredjelande tilskyndes alle EP-delegationer til at rejse menneskerettighedsspørgsmål
under deres kontakter med myndighederne og mødes med menneskerettighedsforkæmpere.
Af øvrige EP-delegationer, som omfattede Underudvalget om
Menneskerettigheder i 2011, kan bl.a. nævnes en ad hoc-delegation til Tunesien med
AFET og Parlamentets stående delegation for Maghreb. En DROI-delegation til
Honduras og Mexico aflagde et yderst omfattende og højtprofileret besøg i begge lande.
Underudvalgets formand deltog også i AFET-delegationens besøg i Centralasien i
tilknytning til forhandlingerne om EU's og Turkmenistans partnerskabs- og
samarbejdsaftale.
Følgende høringer blev arrangeret i 2011 i Underudvalget om Menneskerettigheder
(heraf visse i samarbejde med andre udvalg eller delegationer):

retten til drikkevand og sanitetsforhold

kastebaseret diskrimination i Sydasien

demokratistøtte

mindretal og ikkerepræsenterede folk

pressefrihed, herunder beskyttelse af journalister i væbnede konfliktsituationer

international støttedag for torturofre

EU-støtte til ICC: håndtering af udfordringer og vanskeligheder

menneskerettighederne i Sydøstasien med fokus på Indonesien
357

turkmenernes menneskerettighedssituation i Irak

menneskerettigheder i Kina, navnlig menneskerettighedsforkæmpernes situation

høring om lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelles
menneskerettigheder i verden

høring om menneskerettighedssituationen i Rusland og Nordkaukasus

høring om menneskerettighederne i Tyrkiet med henblik på Kommissionens
kommende fremskridtsrapport

høring om LGBT-rettigheder og romaer i det vestlige Balkan

menneskerettighederne i Kina og EU's rolle

høring om opfølgningen af betænkningen om menneskerettighedsforkæmpere
Desuden fik medlemmerne af Europa-Parlamentet i forbindelse med forskellige
udvekslinger af synspunkter mulighed for at drøfte situationen i forskellige lande eller
forskellige horisontale prioriteter med EU-Udenrigstjenesten, eksterne eksperter,
ambassadører og repræsentanter for internationale organisationer og nationale, regionale
og internationale ngo'er.
For at supplere underudvalgets arbejde med menneskerettigheder yder Parlamentets
Temaafdeling for Eksterne Forbindelser støtte ved at udarbejde orienterende noter og
andet baggrundsmateriale eller ved at bestille eksterne undersøgelser. I 2011 blev
følgende studier vedrørende udenrigspolitikken for menneskerettigheder udarbejdet og
fremlagt i Underudvalget om Menneskerettigheder:

Den Europæiske Union og gennemgang af FN' Menneskerettighedsråd

EU's menneskerettighedspolitik over for Rusland

workshop om tortur og hemmelige tilbageholdelser: FN's perspektiv og EU's rolle

migrationspolitikkernes indvirkning på menneskerettigheder i Europas nabolande

menneskerettighederne i det østlige partnerskabs lande

menneskerettighedsbenchmarks for EU's udenrigspolitik
358

støtte mellem ombudsmænd i landene i det østlige partnerskab
359
Parlamentets stående delegationer opretholder kontinuerlige forbindelser med lande eller
regionale organer. Delegationsbesøg udgør en vigtig mulighed for at tale direkte til
parlamentarikere, regeringsembedsmænd og civilsamfundet i tredjelande. Ved
delegationernes møder i Bruxelles og Strasbourg er der regelmæssig deltagelse af de
pågældende landes ambassadører, EU-Udenrigstjenesten, ngo'er og andre
samtalepartnere, og menneskerettighedsspørgsmål er også regelmæssigt på dagsordenen
for disse møder (f.eks. når det gælder Iran og Kina). Delegationsformændene sender ofte
skrivelser (almindeligvis til ambassadøren for det pågældende land) og fremsætter
erklæringer om specifikke menneskerettighedskrænkelser.
Europa-Parlamentet er også i samtale med parlamenter i hele verden gennem sit
interparlamentariske samarbejde og fælles parlamentariske forsamlinger. På
forsamlingerne mødes medlemmer af Europa-Parlamentet og parlamentsmedlemmer fra
tredjelande for at drøfte fælles udfordringer, herunder menneskerettigheder og
demokrati. Etablerede fælles parlamentariske forsamlinger omfatter Den Parlamentariske
Forsamling for Middelhavsunionen, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske
Forsamling og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. I 2011 blev Den
Parlamentariske Forsamling Euronest konstitueret, og i den forbindelse blev der nedsat
et særligt udvalg om politiske anliggender, menneskerettigheder og demokrati samt et
udvalg om sociale anliggender, kultur, uddannelse og civilsamfundet for at give EU's
østlige partnerskabsinitiativ en parlamentarisk dimension.
Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen samler parlamentsmedlemmer
og medlemmer af Europa-Parlamentet fra de EU- og Middelhavslande, som tilhører
Euro-Middelhavs-partnerskabet, herunder Algeriet, de besatte palæstinensiske områder,
Egypten, Jordan, Israel, Libanon, Marokko, Syrien, Tunesien og Tyrkiet. Den 7.
parlamentariske forsamling i Middelhavsunionen mødtes i Rom den 3. og 4. marts for at
drøfte de politiske begivenheder i de sydlige Middelhavslande. Forsamlingens Udvalg om
Politiske Anliggender, Sikkerhed og Menneskerettigheder varetager
360
menneskerettighedsspørgsmål.
361
Den femte almindelige plenarforsamling i Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske
Forsamling fandt sted i Montevideo, Uruguay, den 18.-19. maj 2011. Udvalget om
Politiske Anliggender, Sikkerhed og Menneskerettigheder er det udvalg i forsamlingen,
som specifikt beskæftiger sig med menneskerettigheder.
Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU samler medlemmer fra EuropaParlamentet og folkevalgte repræsentanter for de lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet
("AVS-landene"), som har undertegnet Cotonouaftalen. En væsentlig del af arbejdet i
Den Blandede Parlamentariske Forsamling er direkte rettet mod fremme af
menneskerettigheder og demokrati og menneskehedens fælles værdier, og dette har ført
til fælles forpligtelser inden for FN-konferencernes rammer. Hvad angår
menneskerettigheder er der på den 21. samling i Budapest (den 16.-18. maj 2011) blevet
vedtaget en beslutning om udfordringerne for demokratiet i fremtiden og respekt for den
forfatningsmæssige orden i AVS- og EU-landene.
Det konstituerende møde i Den Parlamentariske Forsamling Euronest blev afholdt den
3. maj 2011 i Bruxelles. Det blev åbnet af formanden for Europa-Parlamentet, Jerzy
Buzek, som fastslog, at den demokratiske reformproces i de østlige partnerlande skal
styrkes. Den første ordinære samling mødtes den 14.15. september i Strasbourg, forud
for hvilken der afholdtes et møde i forsamlingens fire udvalg, herunder udvalget om
politiske anliggender, menneskerettigheder og demokrati.
I tillæg hertil blev der i løbet af 2011 afholdt mange interparlamentariske møder med
vigtige menneskerettighedsdimensioner. Den 11. oktober 2011 afholdt Underudvalget
om Menneskerettigheder sammen med Udviklingsudvalget et interparlamentarisk
udvalgsmøde med de nationale parlamenter under overskriften "Menneskerettigheder
som betingelse i udviklingspolitikken". Det var det første komplette interparlamentariske
møde efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse, som specifikt tog fat på forbindelsen
mellem menneskerettigheder og udvikling. De vigtigste emner, som blev drøftet mellem
362
Europa-Parlamentets medlemmer og deres nationale modparter, var, hvorvidt det at
stille betingelser vedrørende menneskerettigheder forhindrer fattigdomsbekæmpelse, og
hvor effektivt det er i en multidonorsammenhæng.
363
Valgobservation er et udtryk for, at Europa-Parlamentet har forpligtet sig til at støtte
udvikling og konsolidering af demokrati, retsstatsforhold og menneskerettigheder.
Europa-Parlamentets medlemmer deltager enten i EU-valgobservationsmissioner
(EUEOM) eller i internationale valgobservationsmissioner. Hvad sidstnævnte angår
deltager Europa-Parlamentets delegation inden for rammerne af denne mission og
koordinerer sit arbejde med OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og
Menneskerettigheder (ODIHR) og de parlamentariske forsamlinger i Organisationen for
Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Europarådet og de parlamentariske
forsamlinger i Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO).
Europa-Parlamentets valgkoordinationsgruppe står for den overordnede tilrettelæggelse
af Europa-Parlamentets valgobservationsaktiviteter. I 2011 varetog
valgkoordinationsgruppen for første gang sin nye rådgivende funktion i forhold til den
højtstående repræsentant og næstformand, Catherine Ashton, vedrørende identificering
og planlægning af EUEOM'er. Valgkoordinationsgruppen spillede også en vigtig rolle i
forbindelse med udpegelsen af Europa-Parlaments-medlemmer til ledende EUobservatører på EU's valgobservationsmissioner.
I 2011 deltog Europa-Parlamentet i følgende valgobservationsmissioner:
364
Kosovo
Parlamentsvalg (omvalg i 3 kommuner) 9.1.2011
Sudan
Folkeafstemning i den sydlige del
9-17.1.2011
Tchad
Parlamentsvalg
13.2.2011
Uganda
Præsident- og parlamentsvalg
18.2.2011
Nigeria
Præsidentvalg
16.4.2011
Peru
Præsidentvalg
5.6.2011
Zambia
Præsident- og parlamentsvalg
20.9.2011
Tunesien
Forfatningsgivende forsamling
23.10.2011
Kirgisistan
Præsidentvalg
30.10.2011
Nicaragua
Præsident- og parlamentsvalg
6.11.2011
Den Demokratiske Republik
Præsidentvalg
28.11.2011
Congo
I betragtning af de vigtige lokalvalg i Albanien i maj 2011 besluttede Europa-Parlamentet
desuden undtagelsesvis at udsende en ad hoc-delegation for at overvære valghandlingen
omkring tidspunktet for valgets afholdelse.
365
Parlamenter er afgørende elementer i et velfungerende demokrati, og det er i et
demokrati, at menneskerettigheder mest sandsynligt vil blive respekteret og aktivt
håndhævet. Kontoret for fremme af parlamentarisk demokrati (OPPD) arbejder
inden for Europa-Parlamentet med det formål at give parlamentarisk udviklingsstøtte til
nye og spæde demokratier. Modtagerne af OPPD's støtte er parlamentariske institutioner
i tredjelande, deres medlemsstater og deres embedsmænd. OPPD tilbyder institutionel
kapacitetsopbygning, skræddersyede støtteprogrammer, peer-to-peer-støtte og
erfaringsudveksling samt opfølgning af valgobservationsmissioner med henblik på at
udvide støtten til demokratisering under hele valgcyklussen.
I 2011 organiserede OPPD et besøg i Europa-Parlamentet for en større gruppe egyptiske
politiske aktivister, som repræsenterede et bredt spektrum af politiske partier, grupper og
præsidentkandidater. Partnerne i OPPD's demokratistipendiatprogram omfattede
Mercosurs og Parlacens parlamentariske forsamlinger og parlamenterne i Chile
(deputeretkammeret), Armenien, Ghana, Mauretanien og Togo. OPPD støttede
samfundet af demokratiers parlamentariske forum ved at spille en aktiv rådgivende rolle
og arrangerede et møde i Bruxelles og deltog i forummets møder i Tbilisi, Vilnius og
Washington. I 2011 arrangerede OPPD sammen med National Democratic Institute for
International Affairs et møde på højt niveau i den transatlantiske dialog om styrkelse af
samarbejdet om demokratistøtte.
For at opnå bedre synergier og sammenhæng i det arbejde, som udføres af EuropaParlamentets forskellige udvalg og enheder på menneskerettighedsområdet, blev der
regelmæssigt i løbet af året afholdt møder i taskforcen om EU's
menneskerettighedspolitik, som består af medarbejdere fra Europa-Parlamentets
forskellige tjenestegrene.
366
Behovet for og ønsket om yderligere at styrke Europa-Parlamentets tiltag på
menneskerettigheds- og demokratifremmeområdet førte til oprettelsen af et nyt
direktorat for demokratistøtte i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Eksterne
Politikker, som skal påbegynde sit arbejde i 2012.
7.
LISTE OVER FORKORTELSER
AA
Association Agreement
AFCO
Constitutional Affairs Committee
AFET
Committee on Foreign Affairs
AMISOM
African Union Mission in Somalia
APRM
African Peer Review Mechanism
ASEAN
Association of Southeast Asian Nations
ASEM
Asia-Europe Meeting
ATP
Anti-Terrorism Proclamation
AU
African Union
BICI
Independent Commission of Inquiry
BiH
Bosnia and Herzegovina
CAT
Convention against Torture
CBSS
Country-Based Support Schemes under the EIDHR
CEDAW
Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against
Women
CEDEAO
CEDEF
convention internationale sur l'élimination de toutes les formes de
discrimination à l'égard des femmes
CENIT
national Electoral Commission
367
CEPOL
CFSP
Common Foreign Security Policy
CHT
Chittagong Hill Tracts
CICIG
International Commission Against Impunity in Guatemala
CoE
Council of Europe
COHOM
Council Human Rights Working Group
COREPER
CPT
Committee for the Prevention of Torture
CRPD
UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities
CSDP
Common Security and Defence Policy
CSO
Civil Society Organisation
CSR
Corporate Social Responsibility
CSW
Commission on the Status of Women
CVJR
Truth, Justice and Reconciliation Commission
DAS
Departamento Administrativo de Seguridad
DCFTA
Deep and Comprehensive Free Trade Area
DCI
Development Cooperation Instrument
DCI
Dialogues Facility Fund
DDPA
Durban Declaration and Programme of Action
DEVE
Committee on Development
DPRK
Democratic People's Republic of Korea
DRC
Democratic Republic of Congo
DROI
Human Rights Subcommittee of the European Parliament
EA
Electoral assistance
EaP
Eastern Partnership
EASO
European Asylum Support Office
EC
European Commission
368
ECCC
Extraordinary Chambers in the Courts of Cambodia
ECCC
Extraordinary Chambers in the Court of Cambodia
ECG
Election Coordination Group
ECG
Election Coordination Group
ECHR
European Convention on Human Rights
ECRI
European Commission against Racism and Intolerance
EDF
European Development Fund
EED
European Endowment for Democracy
EEM
Election expert missions
EIB
European Investment Bank
EIDHR
European Initiative for Democracy and Human Rights
EMB
electoral management bodies
EMRIP
Expert Mechanism on the Rights of Indigenous Peoples
ENI
European Neighbourhood Instrument
ENP
European Neighbourhood Policy
ENPI
European Neighbourhood and Partnership Instrument
EOM
Election observation missions
EP
European Parliament
EPJUST
EU-Philippines Justice Support Programme
EU MS
EU Member States
EUD
EU Delegation
EUJUST LEX
Integrated Rule of Law Mission for Iraq
EUMM
EU Monitoring Mission
EUPM
EU Police Mission
EUPOL
European Union Police Mission in Afghanistan
369
EUPOL
COPPS
EURA
EUREMA
EURODAC
EUROJUST
EUROPOL
EUSR
EUTM
FAC
FED
FEMM
FfGE
FICs
FIDH
FoE
FoRB
FRONTEX
FYROM
GAMM
GCC
GCTF
European Union Police Mission for the Palestinian Territories
EU Readmission Agreement
EU Relocation from Malta
system for comparing fingerprints of asylum seekers and some
categories of illegal immigrants
European Union's Judicial Cooperation Unit
law enforcement agency of the European Union
EU Special Representative
European Union military mission to contribute to the training of
security forces
Foreign Affairs Council
Fonds européen de développement
Women's Rights and Gender Equality Committee
Financing for Gender Equality
Forum Island Countries
Fédération internationale des ligues des droits de l'Homme
freedom of expression
freedom of thought, conscience and religion or belief
EU Agency promoting, coordinating and developing European border
management
Former Yugoslav Republic of Macedonia
Global Approach to Migration and Mobility
Gulf Cooperation Council
Global Counter-Terrorism Forum
370
GNU
Government of National Unity
GoE
Government of Ethiopia
GRULAC
UN Group of Latin America and Caribbean Countries
GSP
EU's Generalised System of Preferences
HIV
Human immunodeficiency virus
HOMs
EU Heads of Missions
HR
High Representative
HR VP
High Representative Vice-President
HRC
UN Human Rights Council
HRDO
Human Rights Defender's Office
HRDs
Human Rights Defenders
ICC
International Criminal Court
ICCPR
International Covenant on Civil and Political Rights
ICERD
International Convention on the Elimination of All Forms of Racial
Discrimination
ICHR
Independent Commission for Human Rights
ICT
information and communication technology
ICTY
International Criminal Tribunal for the former Yugoslavia
IDPs
Internally Displaced Persons
IHL
international humanitarian law
ILO
International Labour Organisation
371
IMT
International Monitoring Team
INEC
Independent National Electoral Committee
INGO
International nongovernmental organisation
INTA
Committee on International Trade
IPA
Instrument for Pre-Accession Assistance
ISAF
International Security Assistance Force
ITC-ILO
International Training Centre of the ILO
JA
Council Joint Actions
JURI
Legal Affairs Committee
JWF
Angola-EU Joint Way Forward
LAS
League of Arab States
LGBT
Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender
LGBTI
Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Intersex
LIBE
Committee on Civil Liberties, Justice and Home Affairs
MDG
Millennium Development Goals
MENA
Middle East and North Africa
MEP
Member of the European Parliament
MERCOSUR
Common Market of the South
MFF
Multiannual Financial Framework
NDC
National Dialogue Committee
NDI
National Democratic Institute for International Affair
372
NGO
Nongovernmental organisation
NSA
Non-State Actors
NSF
Somali National Security Forces
NSS
National Security Service
NTC
National Transitional Council
OAS
Organisation of American States
ODIHR
Office for Democratic Institutions and Human Rights
OECD
Organisation for Economic Cooperation and Development
OFA
Ohrid Framework Agreement
OHCHR
United Nations High Commissioner for Human Rights
OIC
Organisation of Islamic Cooperation
OMCT
Organisation Mondiale Contre la Torture
OPCAT
Optional Protocol to the Convention against Torture
OPPD
Office for the Promotion of Parliamentary Democracy
oPt
Occupied Palestinian Territory
OSCE
Organisation for Security and Cooperation in Europe
OSCE
Organisation for Security and Cooperation in Europe
OSCE PA
Parliamentary Assemblies of the Organisation for Security and Cooperation in Europe
373
PA
Palestinian Authority
PACE
Parliamentary Assembly of the Council of Europe
PARLACEN
Parlamento Centroamericano
PCA
Partnership and Cooperation Agreement
PCA
Partnership and Cooperation Agreement
PCNA
Post-Crisis Needs Assessment
PDO
Public Defenders Office
PMSC
private military and security companies
PSWG
Peace Support Working Group
RCCR
Royal Committee on Constitutional Review
RTG
Royal Thai Government
SAA
Stabilisation and Association Agreement
SADC
Southern African Development Community
SAF
Sudan Armed Forces
SAP
Stabilisation and Association Process
SPLA
Sudan People's Liberation Army
SPRING
Support to Partnership, Reform and Inclusive Growth Programme
SPT
UN Subcommittee on Prevention of Torture
SRT
Special Rapporteur on Torture
TAIEX
Technical Assistance and Information Exchange Instrument
TDCA
Trade Cooperation and Development Agreements
TIPNIS
Territorio Indigena Parque Natural Isiboro Sécure
US
United States of America
UAE
United Arab Emirates
UfM
Union for the Mediterranean
UN
United Nations
UNAMA
United Nations Assistance Mission in Afghanistan
374
UNAMID
United Nations-African Union Mission in Darfur
UNCAT
United Nations Convention against Torture
UNDP
United Nations Development Programme
UNESCO
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organisation
UNGA
United Nations General Assembly
UNGP
United Nations Guiding Principle
UNHCR
UN Refugee Agency
UNICEF
United Nations Children's Fund
UNMIS
United Nations Missions in Sudan
UNSCR
United Nations Security Council Resolution
UPR
Universal Periodic Review
USA
United States of America
USICVR
Unidad de segiumiento a las recomendaciones de la Comisión Verdad y
Reconciliación
WCAR
World Conference against Racism, Racial Discrimination, Xenophobia
and Related Intolerance
WCAR
World Conference against Racism, Racial Discrimination, Xenophobia
and Related Intolerance
375
ANNEX 1 - PLEDGES MADE TO THE 31ST INTERNATIONAL CONFERENCE OF THE RED
CROSS AND RED CRESCENT, GENEVA, 28 NOVEMBER TO 1 DECEMBER 2011.
For the years 2012-2015, we, the European Union and its Member States (Austria,
Belgium, Bulgaria, Cyprus, Czech Republic, Denmark, Estonia, Finland, France,
Germany, Greece, Hungary, Ireland, Italy, Latvia, Lithuania, Luxembourg,
Malta, Netherlands, Poland, Portugal, Romania, Slovakia, Slovenia, Spain,
Sweden, United Kingdom), hereby pledge:
1.
Missing persons
The EU and its Member States are concerned by the enforced disappearance of persons
during armed conflicts and by the profound humanitarian consequences borne by families of
missing persons in these circumstances.
The EU Member States therefore pledge:
•
to consider ratifying the 2006 Convention for the Protection of All Persons from
Enforced Disappearance;
•
to consider adopting other measures aiming at avoiding enforced disappearances, such as
those included in the model law suggested by the ICRC;
•
to support mechanisms to investigate effectively and resolve the cases of missing
persons in several regions of the world;
•
to encourage processes acknowledging the rights and needs of families of missing persons
and aiming at adjusting national legislation and programmes to meet these needs.
376
2.
International Criminal Court
The EU and its Member States consider that those who have committed serious crimes of
concern to the international community, including war crimes, crimes against humanity or the
crime of genocide should be brought to justice.
In line with their efforts to fight impunity, the EU and its Member States pledge:
•
to continue to promote the universality and preserve the integrity of the Rome Statute;
•
to include the fight against impunity for the most serious crimes of international concern
as one of the shared values of the EU and its partners through the insertion of provisions
concerning the ICC and international justice into EU agreements with third parties;
•
to continue their support to the Court, civil society and to third States interested in
receiving assistance in order to become party to the Rome Statute or to implement it;
3.
International Humanitarian Law Instruments
The EU and its Member States are convinced that national implementation and enforcement of
international humanitarian law and other relevant legal instruments which have an impact on
international humanitarian law are of great importance and fall under States' responsibilities.
In line with the EU Guidelines on promoting compliance with International Humanitarian Law,
the EU Member States pledge:
377
•
to work towards further participation in the principal international humanitarian
law instruments and other relevant legal instruments which have an impact on
international humanitarian law by considering ratification of the following
instruments to which they are not yet all party, namely:
Additional Protocol III to the Geneva Conventions;
The Hague Convention for the Protection of Cultural Property in the Event of
Armed Conflict and its First and Second Protocols;
The Optional Protocol to the UN Convention on the Rights of the Child on the
involvement of children in armed conflict;
The Ottawa Convention on the Prohibition of the Use, Stockpiling, Production
and Transfer of Anti-Personnel Mines;
Protocol II, as amended on 3 May 1996, and Protocol V to the 1980 Convention
on Prohibitions or Restrictions on the Use of Certain Conventional Weapons which May
Be Deemed to Be Excessively Injurious or to Have Indiscriminate Effects;
The Convention on the prohibition of military use of environmental modification
techniques.
In order to improve implementation of international humanitarian law at the national
level the EU and its Member States pledge:
–
to support States in their efforts to adopt relevant national legislation pertinent to
their
international humanitarian law obligations;
378
–
to support the existing international humanitarian law mechanisms and to envisage,
if deemed relevant, making use of the services of the International Humanitarian
Fact-Finding Commission constituted under Article 90 of Additional Protocol I.
379
4.
Promotion and dissemination of international humanitarian law
The EU and its Member States underline that proper training in, and dissemination of,
international humanitarian law is required to ensure better compliance with international
humanitarian law in time of armed conflict.
In line with the EU Guidelines on promoting compliance with International
Humanitarian Law and the 2007 European Consensus on Humanitarian Aid, the EU
and its Member States pledge:
–
to pursue their efforts in promoting dissemination and training in international
humanitarian law in third countries, including in peacetime, in particular to national
authorities, armed non-state actors and humanitarian actors.
The EU Member States pledge:
–
to continue their efforts in promoting dissemination and training in international
humanitarian law inside the EU, in particular to military and civilian personnel,
involved in crisis management operations.
5.
Fundamental Procedural and other Guarantees
The EU and its Member States reaffirm their determination to respect fundamental
procedural guarantees for all persons detained in relation to an armed conflict as
enshrined in the applicable rules of international humanitarian law and/or international
human rights law.
The EU and its Member States therefore pledge to promote respect of fundamental
procedural guarantees through a wide range of measures including:
380
–
Training for staff participating in EU military and civilian crisis management
operations in
fundamental procedural guarantees.
381
–
Endeavouring to ensure implementation of those standards by third parties
involved in EU operations.
–
Supporting dissemination and training sessions on implementation of fundamental
procedural guarantees.
–
Recalling the importance of respecting fundamental procedural guarantees in
dialogue with other States.
6.
Anti-Personnel Landmines, Cluster Munitions, Improvised Explosive Devices and
Explosive Remnants of War
The EU and its Member States are concerned by the threats posed by anti-personnel
landmines, cluster munitions, improvised explosive devices and explosive remnants of
war.
The EU Member States therefore pledge:
–
to advocate as appropriate in support of international instruments seeking to
address humanitarian hazards of explosive remnants of war, cluster munitions,
improvised explosive devices and antipersonnel landmines;
–
to encourage as appropriate States Parties to the Anti-Personnel Mine Ban
Convention and the Convention on Cluster Munitions to make timely reports in
accordance with the relevant provisions of these treaties.
382
Joint pledge by EU Member States and National Red Cross Societies
1
Strengthening international humanitarian law through the adoption of an effective
Arms
Trade Treaty
The European Union Member States and their National Red Cross Societies, noting the
utility of the 2008 EU Common Position defining common rules governing the control
of exports of military technology and equipment and related EU instruments, are
concerned that the widespread availability of weapons facilitates violations of
international humanitarian law, and hampers the provision of assistance to victims of
armed conflict, and are convinced of the relevance of promoting and further
strengthening the regulatory framework governing transfers of conventional arms.
In line with the updated EU Guidelines on promoting compliance with International
Humanitarian Law and the relevant Council Conclusions, the European Union Member
States, with support from their respective National Red Cross Societies, therefore
pledge:
–
to engage in an exchange of information, to the extent considered appropriate and
pertinent by the European Union Member States, on the negotiation in 2012 of a
strong and robust Arms Trade Treaty with the highest possible legally binding
standards which would prevent conventional weapons from being used to violate
international humanitarian law.
383
BILAG 2 - MENNESKERETTIGHEDSRESOLUTIONER I 2011
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 - hastedebat eller beslutninger
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 - beslutninger om redegørelser
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 48 - initiativbetænkningsprocedure
1.
Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om Pakistan, navnlig
mordet på guvernør Salmaan Taseer
2011/2522(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
2.
Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om Iran og Nasrin
Sotoudeh-sagen
2011/2524(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
3.
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2011 om situationen i Haiti et
år efter jordskælvet: humanitær bistand og genopbygning
2010/3018(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
4.
Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om kristnes situation med
hensyn til religionsfrihed
384
2011/2521(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
385
5.
Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om Brasilien: udlevering
af Cesare Battisti
2011/2523(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
6.
Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om situationen i Belarus
2011/2514(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
7.
Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om Yemen: forfølgelse af
unge lovovertrædere, navnlig sagen om Muhammed Taher Thabet Samoum
2011/2572(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
8.
Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om
grænsesammenstødene mellem Thailand og Cambodja
2011/2571(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
9.
Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om Uganda: drabet på
David Kato
2011/2573(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
386
10. Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om retsstatsprincippet i
Rusland
2011/2515(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
387
11. Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om situationen i Egypten
2011/2555(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
12. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om prioriteringerne med
henblik på den 16. samling i Menneskerettighedsrådet og revisionen i 2011
2011/2570(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
13. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om Pakistan, navnlig
mordet på Shahbaz Bhatti
2011/2612(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
14. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om de sydlige nabolande,
navnlig Libyen
2011/2616(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
15. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om situationen og
kulturarven i Kashgar (Den Autonome Uygur-region Xinjiang, Kina)
2011/2614(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
16. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om EU’s strategi over for
Iran
2010/2050(INI)
388
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 48
389
17. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om Hviderusland (navnlig
sagerne vedrørende Ales Mikhalevic og Natalia Radina)
2011/2613(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
18. Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om Zimbabwe
2011/2658(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
19. Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om forbud mod valg til den
tibetanske eksilregering i Nepal
2011/2657(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
20. Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om situationen i Syrien,
Bahrain og Yemen
2011/2645(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
21. Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om situationen i Côte
d'Ivoire
2011/2656(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
22. Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om sagen om Ai Weiwei
2011/2664(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
390
23. Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om situationen i Sri Lanka
2011/2684(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
391
24. Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om Belarus
2011/2686(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
25. Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om Aserbajdsjan
2011/2685(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
26. Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2011 om Ukraine: sagerne om
Julia Timosjenko og andre medlemmer af den tidligere regering
2011/2714(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
27. Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2011 om Sudan og Sydsudan:
situationen efter folkeafstemningen i 2011
2011/2717(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
28. Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2011 om topmødet mellem EU og
Rusland
2011/2716(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
29. Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2011 om situationen i Madagaskar
2011/2712(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
392
30. Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2011 om Guantánamo: forestående
afgørelse om dødsstraf
2011/2713(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
393
31. Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2011 om Syrien, Yemen og Bahrain
på baggrund af situationen i den arabiske verden og Nordafrika
2011/2756(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
32. Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2011 om forberedelserne til valget
til den russiske Statsduma i december
2011/2752(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
33. Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2011 om Indonesien, herunder
angreb mod minoriteter
2011/2748(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
34. Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2011 om Indien, særlig
dødsdommen over Davinder Pal Singh
2011/2749(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
35. Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2011 om Den Demokratiske
Republik Congo og massevoldtægterne i provinsen Sydkivu
2011/2747(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
36. Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2011 om Sudan:
situationen i det sydlige Kordofan og udbruddet af kamphandlinger i staten
394
Blå Nil
2011/2806(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
395
37. Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2011 om situationen i
Syrien
2011/2812(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
38. Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2011 om situationen i
Libyen
2011/2811(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
39. Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2011 om Eritrea: Dawit
Isaaks situation
2011/2807(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
40. Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2011 om hungersnøden i
Østafrika
2011/2814(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
41. Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2011 om Hviderusland:
arrestationen af menneskerettighedsforkæmperen Ales Bjaljatski
2011/2805(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
42. Europa-Parlamentets beslutning af 29. september 2011 om situationen i
Palæstina
396
2011/2828(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
43. Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om
menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet i De Forenede
Nationer
2011/2821(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
397
44. Europa-Parlamentets beslutning af 27. oktober 2011 om Tibet, især om
nonners og munkes selvafbrænding
2011/2874(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
45. Europa-Parlamentets beslutning af 27. oktober 2011 om situationen i
Egypten og Syrien, navnlig i de kristne samfund
2011/2881(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
46. Europa-Parlamentets beslutning af 27. oktober 2011 om Bahrain
2011/2875(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
47. Europa-Parlamentets beslutning af 17. november 2011 om Egypten, navnlig
sagen om bloggeren Alaa Abdel-Fattah
2011/2909(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
48. Europa-Parlamentets beslutning af 17. november 2011 om de seneste tilfælde
af menneskerettighedskrænkelser i Iran
2011/2908(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
49. Europa-Parlamentets beslutning af 17. november 2011 om EU-støtte til Den
398
Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder
2011/2109(INI)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 48
399
50. Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2011 om Tunesien: sagen
om Zacharia Bouguira
2011/2947(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
51. Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2011 om kvinders situation
i Afghanistan og Pakistan
2011/2946(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
52. Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2011 om Aserbajdsjan, især
sagen vedrørende Rafig Tagi
2011/2945(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122
53. Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2011 om situationen i
Syrien
2011/2880(RSP)
Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2
________________________
400