Udviklings-/applikationsingeniør til udfordrende tekniske projekter Vil du udvikle vores fremtidige koncepter og produkter og arbejde i et stærkt udviklingsmiljø med alsidige og innovative produktudviklingsprojekter i samarbejde med kompetente kollegaer? Dantherm er markedsledende leverandør af energieffektive klimaløsninger til kunder i hele verden. Vi har solgt mere end en million klimastyringsanlæg verden over. Læs mere om os på www.dantherm.com/dk Spændende tekniske produktudviklingsprojekter Som udviklingsingeniør bliver du en del af vores udviklingsafdeling og samarbejder med ingeniører, tekniske designere, håndværkere samt kollegaer fra vores øvrige afdelinger. Du får det overordnede ansvar for forskellige produktudviklingsprojekter inden for ventilation og affugtning. En væsentlig del af jobbet er at foretage udlægning og dimensionering af klimastyringsanlæggene, ligesom du er med til at udarbejde og implementere strategi- og handlingsplaner. Dine opgaver indebærer også at teste, verificere og godkende nye produkter samt vedligeholde eksisterende. Udfordringen er at opnå et indgående kendskab til vores produkter, håndtere mange interessenter og sikre, at projekterne bliver leveret til rette tid, kvalitet og økonomi. Innovativ ingeniør eller lignende med projektlederevner og resultaterne for øje Du er maskiningeniør, bygningsingeniør eller har en lignende teknisk baggrund. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med thermo-/fluiddynamik, køleteknik, konstruktion eller relaterede områder. Har du erfaring med projektledelse, er det også en klar fordel. Du kommunikerer sikkert på både dansk og engelsk i skrift og tale og har meget gerne kendskab til tysk. Som person er du nysgerrig og ivrig efter at skabe nyt, men samtidig målrettet og resultatorienteret, så projekterne når i mål. Du er vant til at arbejde tværorganisatorisk, og du har en positiv tilgang til løsning af opgaverne. Endelig er dine kommunikations- og samarbejdsevner gode, og du er fleksibel i arbejdet med varierende opgaver. Spørgsmål og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Udviklingschef Tove Linding Lauridsen på tlf. 23 99 40 67 Ansøgning og CV bedes du sende pr. e-mail til [email protected] senest 12. september 2013. Skriv ”Udviklingsingeniør” i emnefeltet. Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!
© Copyright 2024