læs beretning her - Ballerup Atletik Klub

Nørresundby Grundejerforening
Siden sidst!
20.januar 2011 holdte de tre grundejerforeninger Lindholm, Nørre Uttrup og Nørresundby`s
bestyrelser det årlige fællesmøde.
Lindholm grundejerforening stod for arrangementet, som blev holdt i Aktivitetscenteret i
Vestergade og fiskehandleren havde lavet kogt torsk til os.
En rigtig god aften, hvor vi som vanligt oplyser hinanden om, hvad vi hver især har foretaget os i
det forgange år og hvad vi har på programmet fremadrettet.
Der var specielt 2 punkter, som blev debatteret og det var, at det fra Aalborg Kommune er varslet
at parkeringspladser i midtbyen skal være betalingspladser. Vi er enige om, at dette vil være til
skade for alle borgere og dermed også vores medlemmer.
Et andet punkt var, at Aalborg Byråd har vedtaget at skære drastisk ned på valgsteder i 9400
området, idet man nedlægger valgstederne: Skasenvejens Skole, Skole & Kulturforvaltningen i
Godthåbsgade, Nr. Uttrup skole og Løvvang skole.
Man beholder Gl. Lindholm skole og vil så oprette et nyt valgsted i Løvvang Hallen.
Her var alle enige om, det vil skade specielt vore ældre borgere og medlemmer og selvfølgelig
mener såvel Nørre Uttrup som Nørresundby grundejerforening, at der bør være et valgsted i hvert af
deres områder.
Det blev derfor besluttet, at vi samlet sender et brev til Borgmester Henning G. Jensen hvor vi gør
opmærksom på vores synspunkter.
Til orientering vil generalforsamlinger i 2011 vil blive afholdt som følger:
Lindholm Grundejerforening
22.marts 2011
Nørre Uttrup Grundejerforening
05. april 2011
Nørresundby Grundejerforening
28. april 2011
så kan medlemmer i hver enkelt forening allerede nu sætte kryds i kalenderen.
En meget god aften, hvor alle på nær en heldigvis kunne være til sted.
P.b.v.
Anette Valentin
Formand
Nørresundby Grundejerforening.