1. No category

Odsherred Kommune
Miljøvurdering af
TILLÆG NR. 5 TIL GÆLDENDE SPILDEVANDSPLANER
FOR TIDLIGERE DRAGSHOLM, NYKØBING-RØRVIG
OG TRUNDHOLM KOMMUNER
Kloakering af ca. 3.000 sommerhuse ved
Sejerø Bugt, 2011-2014
Oktober 2010
Udgivelsesdato
Projekt
Udarbejdet af
:
:
:
Godkendt/KS
:
Natur & Miljø, Odsherred Kommune og
Simon Grünfeld, Grontmij I Carl Bro.
Rasmus Kruse Andreasen, Odsherred Kommune
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 2
INDHOLDSFORTEGNELSE
SIDE
1
RESUME
5
2
INDLEDNING
6
2.1
Miljøvurderingens afgrænsning/scoping
6
2.2
Forholdet til anden planlægning
8
3
BESKRIVELSE AF PLANEN
9
3.1
Overordnet løsning
9
3.2
Ændrede belastningsforhold
9
Belastningsopgørelse før og efter kloakering
10
3.3
Afskærende ledningssystem og pumpestationer
12
3.4
Oppumpning af grundvand i anlægsfasen
12
3.5
Belastning af Gærde Å og Sejerø Bugt i anlægsfasen
13
4
NATURBESKYTTELSESINTERESSER OG MILJØSTATUS
15
4.1
Internationale naturbeskyttelsesområder – Sejerø Bugt og Korevlerne
15
Habitatområde nr. 135
18
4.2
Bilag IV-arter
20
4.3
Vandløb
20
4.4
Søer
22
4.5
Grundvand
23
4.6
Naturområder
23
4.7
Kulturhistoriske forhold
24
5
VIDEN OM MULIGE PÅVIRKNINGSTYPER
25
5.1
Øget udledning af næringsstoffer, E. coli og organisk stof fra Højby Renseanlæg
25
5.2
Øget hydraulisk belastning og sedimenttransport i Gærde Å som følge af
udledning fra Højby Renseanlæg
27
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 3
5.3
Øget ferskvandsudledning til Korevlerne ved oppumpning af grundvand i
anlægsfasen
28
5.4
Øget udledning af næringsstoffer og E. coli i forbindelse med oppumpning af
grundvand i anlægsfasen
28
5.5
Øget hydraulisk belastning og sedimenttransport i Gærde Å som følge af
oppumpning af grundvand i anlægsfasen
29
5.6
Okkerudvaskning i forbindelse med oppumpning af grundvand i anlægsfasen
30
5.7
Dræning, udtørring og risiko for sætninger i anlægsfasen
31
5.8
Konklusion
31
6
NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING
32
6.1
Naturtyper i habitatområde nr. 135
34
6.2
Arter i habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94
35
6.3
Bilag IV-arter
36
6.4
Samlet vurdering
37
7
MILJØVURDERING AF ØVRIGE NATURVÆRDIER
38
7.1
Vandløb
38
7.2
Søer
38
7.3
Grundvand
38
7.4
Badestrande
39
7.5
Naturområder
39
7.6
Kulturhistoriske forhold
40
7.7
Jordforurening
41
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 4
8
MILJØVURDERING AF ALTERNATIVER
42
9
KUMULATIVE EFFEKTER
43
10
AFVÆRGEFORANSTALTNINGER
43
11
OVERVÅGNING
44
12
KONKLUSION
44
13
REFERENCER
44
BILAG:
1. Odsherred Kommunes scoping af ”Tillæg nr. 5 til de gældende spildevandsplaner”
2. Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde nr.
94
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 5
1
RESUME
Odsherred Kommune har besluttet at udarbejde et Tillæg nr. 5 til de gældende
spildevandsplaner med henblik på kloakering af ca. 3.000 sommerhuse beliggende
ved Sejerø Bugt. Planen medfører en afvikling af funktionsdårlige nedsivningsanlæg
på sommerhusejendomme, som i stedet skal have renset spildevandet centralt på
Højby Renseanlæg.
Odsherred Kommune har besluttet, at der skal laves en Natura 2000-konsekvensvurdering sammen med en miljørapport efter miljøvurderingsloven for at sikre, at
der ikke sker nogen væsentlige negative påvirkninger af miljøet som følge af Tillæg
nr. 5.
Sammenfattende vurderes det, at realiseringen af Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen
ikke vil medføre nogen væsentlig vedvarende negativ påvirkning af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget, som indgår i Natura 2000-område 154, herunder
habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94. De øvrige naturværdier,
herunder bilag IV-arter, vandløb, søer og grundvand, vil heller ikke blive væsentligt
negativt påvirket.
Kloakeringen af ca. 3.000 sommerhuse vil samlet give en væsentlig mindre belastning af fosfor, kvælstof og organisk materiale til de omkringliggende vandområder,
herunder Sejerø Bugt/Korevlerne. Et renere vandmiljø, som følge af den mindre belastning, vil give en række positive effekter for naturområderne og de arter, der lever i tilknytning til dem. Derved forventes realiseringen af Tillæg nr. 5 at være med
til at sikre de miljømål, de kommende vandplaner sætter for området.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 6
2
INDLEDNING
Odsherred Kommune har besluttet at udarbejde et Tillæg nr. 5 til de gældende
spildevandsplaner med henblik på kloakering af ca. 3.000 sommerhuse beliggende
ved Sejerø Bugt. Planen medfører en afvikling af funktionsdårlige nedsivningsanlæg
på sommerhusejendomme, som i stedet skal have renset spildevandet centralt
på Højby Renseanlæg. Tillæg nr. 5 er lavet som følge af Tillæg nr. 1 til gældende
spildevandsplaner, der udstikker rammerne for den fremtidige kloakering i Odsherred Kommune.
Ifølge Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer
og programmer (herefter kaldet ’loven’) skal planer og programmer, som tilvejebringes inden for bl.a. fysisk planlægning og arealanvendelse miljøvurderes, hvis de
skaber rammerne for projekter, der kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt, jf. § 3, stk. 1 nr. 2. Ifølge Tillæg nr. 5 skal der frem mod 2014 udledes mere renset spildevand til Korevlerne, som er en del af Habitatområdet Sejerø
Bugt (habitatområde nr. 135). Derudover kan det ikke på forhånd afvises, at anlægsfasen vil resultere i en midlertidig ekstra belastning af habitatområdet.
Ud fra miljømålslovens bekendtgørelse nr. 408 skal der opnås vished for, at en plan
ikke har skadelige virkninger for et habitatområdes integritet. Vished foreligger, når
det på et videnskabeligt grundlag uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne påvirkninger. Odsherred Kommune har ikke på det foreliggende grundlag
uden rimelig tvivl kunnet fastslå, at planen ikke har negative konsekvenser for habitatområdets integritet. Det er derfor vurderet, at det er nødvendigt at udarbejde
en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen sammen med en miljørapport
efter Miljøvurderingsloven.
Grontmij | Carl Bro har udarbejdet baggrundsmaterialet til konsekvensvurderingen
på foranledning af Odsherred Kommune.
2.1
MILJØVURDERINGENS AFGRÆNSNING/SCOPING
Udgangspunktet for en miljøvurdering er det brede miljøbegreb, der blandt andet
omfatter den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna,
flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskaber, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 7
Miljøvurderingen indledes med en såkaldt scoping (jf. lovens § 7, stk. 4), hvor der
foretages en nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere enten for at udelukke
en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. Odsherred
Kommune har udarbejdet en sådan scoping, se bilag 1. Kommunen har sendt scopingen i høring ved relevante myndigheder. Høringen har ikke medført, at der er
udpeget yderligere emner til miljøvurderingen. I nedenstående skema er udpeget
de forhold beskrevet i scopingen, der forventes at medføre en væsentlig påvirkning,
eller forhold, der bør undersøges nærmere:
Natura2000 områder – Sejerø
Planen medfører – indtil det nye renseanlæg i
Bugten/Korevlerne
Tengslemark er bygget – en øget udledning af næringsstoffer og organisk materiale fra Højby Renseanlæg via Gærde Å til Korevlerne/Sejerø Bugt
(der er udpeget Natura 2000-område). Anlægsfasen kan føre til midlertidigt øget udledning af
grundvand, næringsstoffer, BI5 og okker. Ovenstående skal der redegøres nærmere for i en Natura 2000-konsekvensvurdering.
Overfladevand: udledning af
Planen medfører en øget udledning af nærings-
spildevand til Gærde Å
stoffer og organisk materiale fra Højby Renseanlæg til Gærde Å samt en mulig hydraulisk belastning med øget sedimenttransport. Det kræver en
nærmere vurdering
Oppumpning af grundvand til I forbindelse med anlægsfasen skal der laves
Gærde Å
grundvandssænkning lokalt. Der kan derfor blive
behov for at pumpe grundvand op i Gærde Å og
tilstødende arealer. Grundvandet kan indeholde
næringsstoffer, BI5, okker og E. coli. Dette forhold skal belyses nærmere.
Fredning og naturbeskyttelse
Under kloakeringen kan der være risiko for dræning og udtørring af § 3-arealer, hvilket skal undersøges nærmere.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 8
Miljøvurderingen af Odsherred Kommunes Tillæg nr. 1 til de gældende spildevandsplaner gennemgik de overordnede positive konsekvenser, den ændrede rensestruktur har på udledningen af næringsstoffer til vandløb, søer, kystområder, grundvand
og terrestrisk natur. Miljøvurderingen af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
vil derfor ikke behandle disse emner igen, men primært vurdere de konsekvenser,
den konkrete spildevandsledning samt de nye udledninger fra Højby Lyng Renseanlæg må forventes at få for omgivelserne.
Det fremgår af miljøvurderingslovens § 7, stk. 2, at miljøvurderingen kun skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den
aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder.
Miljømålsloven foreskriver derimod omvendt bevislighed, Det vil sige at det skal
fastslås, at de internationale naturbeskyttelsesinteresser ikke bliver væsentligt negativt påvirket. Kortvarig påvirkning, som ikke medfører negativ virkning på de beskyttede naturtyper og arters bevaringsstatus, anses ikke som en væsentlig negativ
virkning.
2.2
FORHOLDET TIL ANDEN PLANLÆGNING
’Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner’ er udarbejdet i overensstemmelse
med Kommuneplan 2009-2021 for Odsherred Kommune samt de gældende spildevandsplaner for tidligere Dragsholm, Nykøbing-Rørvig og Trundholm Kommuner,
herunder Tillæg nr. 1 til disse spildevandsplaner.
De overordnede miljøkrav vil for fremtiden være fastsat i de statslige natur- og
vandplaner. Kommuneplan 2009-2121 indeholder derfor ikke retningslinjer og målsætninger på vand- og naturområdet. Vand- og naturplanerne er ikke endeligt vedtaget endnu, hvorfor regionplanens målsætninger og retningslinjer på disse områder
fortsat er gældende.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 9
3
BESKRIVELSE AF PLANEN
Tillæg nr. 5 /8/ er lavet som følge af Tillæg nr. 1 til gældende spildevandsplaner,
der udstikker rammerne for den fremtidige kloakering i Odsherred Kommune.
3.1
OVERORDNET LØSNING
Tillæg nr. 5 fastlægger rammerne for kloakering af ca. 3.000 sommerhuse beliggende ved Sejerø Bugt i perioden 2011-2014. Sommerhusene er placeret inden for følgende 5 geografisk adskilte områder:
•
Højby Lyng (770 ejendomme), som planlægges kloakeret i 2011,
•
Ellinge Hegn (836 ejendomme), som planlægges kloakeret i 2012,
•
Vig Lyng (645 ejendomme), som planlægges kloakeret i 2014,
•
Hønsinge Lyng (803 ejendomme), som planlægges kloakeret i 2013, samt
•
helårsområdet ved Hønsinge by, der tilsluttes i 2013.
De 5 områder tilsluttes midlertidigt Højby Renseanlæg, som på sigt nedlægges og
erstattes af et nyt centralt renseanlæg ved Tengslemark.
I ovennævnte sommerhusområder renses spildevandet mekanisk i private trix- eller
septiktanke, der enten ledes til lukkede samletanke eller nedsives på ejendommene. Der er konstateret vand på terræn flere gange årligt på flere ejendomme i områderne. Realiseringen af Tillæg nr. 5 medfører en afvikling af de funktionsdårlige
nedsivningsanlæg på sommerhusejendomme, som i stedet skal have renset spildevandet centralt på Højby Renseanlæg. Det er tidligere vedtaget (i Tillæg nr. 1 til
spildevandsplanerne), at Højby Renseanlæg skal nedlægges i 2014, og spildevand
herfra pumpes til Tengslemark Renseanlæg. Tillæg nr. 5 beskriver kun overgangsperioden hvor spildevandet fra de ca. 3.000 sommerhuse ledes til Højby Renseanlæg.
Regnvand på sommerhusgrundene skal fortsat nedsives eller håndteres efter vandløbslovens bestemmelser.
3.2
ÆNDREDE BELASTNINGSFORHOLD
Højby Renseanlæg har udløb til Gærde Å, der fører vandet videre til Korevlerne,
som er en del af Sejerø Bugt. I forhold til belastningsopgørelserne i de gældende
spildevandsplaner sker der følgende ændringer i belastningen til Højby Renseanlæg:
STED
Oplandet til HøjbyRenseanlæg
ANTAL EJENDOMME
+3.054
ANTAL PE
+2.115
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 10
Den nuværende belastning på Højby Renseanlæg er 2.000 PE1 ud af en samlet godkendt kapacitet på 4.500 PE. Der er således tilstrækkelig kapacitet på renseanlægget til fortsat at kunne rense spildevandet fra sommerhusene i henhold til udledningstilladelserne.
Fra Vig Lyng, som kloakeres i 2014, medregnes 50 % belastning i belastningsopgørelsen inden nedlæggelse af Højby Renseanlæg ultimo 2014, da ikke alle ejendomme
er fuldt tilsluttet inden da. Ellinge Lyng er ikke med i ovenstående belastningsmodel, da området først kloakeres, når det nye nordlige renseanlæg er i drift, og derfor ledes spildevandet fra Ellinge Lyng ikke på noget tidspunkt til Højby Renseanlæg.
Belastningsopgørelse før og efter kloakering
For udledning af renset spildevand fra Højby Renseanlæg regnes med renset til udløbskravet, som er BI5: 6 mg/l, Total-N: 8 mg/l og Total-P: 1,5 mg/l. Dette krav vil
fortsat blive overholdt og nuværende udledningstilladelse vil ikke blive ændret. Det
skal her bemærkes, at afløbskontrolværdierne for Højby Renseanlæg i 2008 var 2,2
mg/l for BI5, 2,9 mg/l for Total-N og 0,3 mg/l for Total-P. Her er således tale om et
meget konservativt estimat.
Der er generelt ikke enighed i Danmark om hvilke forudsætninger der skal bruges til
bestemmelse af udledninger fra nedsivningsanlæg. Notat af 5. maj 2010 ”Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg
som septiktanke mv.” /9/ indeholder en redegørelse, der tydeliggør, at kloakering
af sommerhusene netto fjerner næringsstoffer samt reducerer udledninger af E. coli
i nærmiljøet. Notatet er kort beskrevet i det følgende.
Udledningen fra ejendomme omfattet af Tillæg nr. 5 udgør samlet ca. 9,5 tons organisk stof (BI5), ca. 2,6 tons kvælstof (N) samt 0,58 tons fosfor (P), jf. tabel 3.1.
Når sommerhusene kloakeres og spildevandet renses på Højby Renseanlæg, ventes
en reduktion på ca. 95 % for organisk stof og ca. 80 % for kvælstof og fosfor i forhold til i dag, hvor de enkelte sommerhuse har egen rensning/diffus udledning, jf.
tabel 3.1. Beregningsforudsætninger fremgår af notat fra 5. maj 2010 /9/.
1
Er opgjort ud fra vandforbruget i området samt målinger foretaget i indløbet til renseanlægget. Tidligere indløbstal har vist en højere belastning, hvilket skyldes belastning med slam fra tømningsordningen.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 11
STATUS
PLAN 2014
REDUKTION
[kg/år]
[kg/år]
[%]
Organisk stof (BI5)
9.468
202*-550**
94-98%
Kvælstof (N)
2.609
266*-733**
70-90%
577
27*-137**
75-95%
Fosfor (P)
Tabel 3-1 Forventet samlet spildevandsudledning og reduktion, samlet for alle de omtalte
områder. *ved rensning til niveau tilsvarende status for Højby Renseanlæg, jf. tabel 3.2.
**ved rensning til niveau tilsvarende udløbskrav for Højby Renseanlæg, jf. tabel 3.2.
STATUS
KRAV
[mg/l]
[mg/l]
Organisk stof (BI5)
2,2
6
Kvælstof (N)
2,9
8
Fosfor (P)
0,3
1,5
Tabel 3-2 Rensestatus og krav til Højby Renseanlæg.
Ved kloakeringen af alle sommerhusene i de 4 områder (ca. 3.000 stk.) vil den hydrauliske belastning ved indløbet til renseanlægget maksimalt stige med 7 l/s /9/.
Den maksimale udledning fra Højby Renseanlæg til Gærde Å er 80 l/s, og den vil ikke ændre sig ved tilslutning af sommerhusene.
Efter 2014 når Højby Renseanlæg nedlægges og spildevandet føres til Tengslemark,
vil Gærde Å ikke længere få tilført fælleskloakeret spildevand, men kun regnvand.
Det forudsættes dog, at overløbsbygværket for den vestlige del af Højby også nedlægges.
Den hidtidige belastning fra rensningsanlægget forudsættes uændret i forhold til
bidraget fra sommerhusene. Den hidtidige belastning af Gudmindrup Mose og Gærde Å med urenset spildevand fra overløb fra den vestlige del af Højby, hvor regn- og
kloakvand ikke er separeret, forudsættes ligeledes uændret. I efteråret 2010 vil der
blive foretaget en beregning af overløbshyppigheden og belastningen af recipienterne hidrørende fra overløbsbygværket.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 12
Ud fra denne beregning vil det vurderes, om overløbsbygværket kan bevares. Det
kan være med nedsat overløbshyppighed, idet de tiloversblevne bassiner på Højby
Renseanlæg kan benyttes som sparebassiner.
Problemstillingen tages op i Tillæg 6 til de gældende spildevandsplaner, i forbindelse med udledningstilladelsen til Tengslemark Renseanlæg.
3.3
AFSKÆRENDE LEDNINGSSYSTEM OG PUMPESTATIONER
Mellem pumpestationen ved Højby Lyng og Højby Renseanlæg etableres en spildevandsledning, som skal transportere spildevandet fra sommerhusområderne til renseanlægget. Oversigtstegning kan ses af Tillæg nr. 5 til spildevandsplanerne /8/.
Endvidere etableres et afskærende ledningssystem fra Hønsinge gennem sommerhusområderne til ny pumpestation ved Højby Lyng. Ledningssystemet er et kombineret tryk- og gravitationssystem, og der etableres 2 nye pumpestationer (ved Korevlevej og Engvej) og 3 oppumpningsbrønde. Som udgangspunkt nedgraves ledningssystemet langs veje og stier. Der graves derfor ikke i de grøfter, der løber
langs vejene i sommerhusområdet.
Ved placering af pumpestationer tages der størst muligt hensyn til de tilstødende
arealer/bebyggelser. Der tages ligeledes særligt hensyn til specielt husstands- og
klyngepumpestationernes udseende, således at så meget anlæg som muligt kommer
til at ligge under terræn. Som udgangspunkt er det kun dæksler og el-skabe, der
bliver synlige.
3.4
OPPUMPNING AF GRUNDVAND I ANLÆGSFASEN
Grundvandet står højt i store dele af områderne. Der er foretaget geotekniske undersøgelser i 2010 med henblik på at fastlægge den optimale fremgangsmåde for
sænkning af grundvandet i forbindelse med anlægsarbejdernes udførelse. Der er
bl.a. udført boringer tæt ved de forventede placeringer af pumpestationer inden
for sommerhusområderne. Disse pumpestationer forventes placeret 2,5-3,5 m under
terræn. Det forventes, at der skal bortledes forholdsvis store vandmængder under
anlægsarbejdet.
Ud fra repræsentative prøveboringer i området mht. geologi og grundvand er det
vurderet, at en kloakering vil give maksimalt 150.000-180.000 m3 grundvand pr. år
for kloakering af ca. 800 sommerhuse afhængigt af kloakeringsprincip /13/.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 13
I åbent land graves spildevandsledningerne kun 1-2 m ned. Ved vandløb og grøfter
laves styret underboring, så grøfter og vandløb påvirkes mindst muligt. Under etablering af pumpestationer og til dels spildevandsledninger vil der foretages lokale
grundvandssænkninger, som kan ændre strømningsforholdene lokalt. Odsherred
Forsynings grundvandshåndtering ved anlægsprojekter er nærmere beskrevet i Forsyningens procedurenotat fra 2010 /12/.
3.5
BELASTNING AF GÆRDE Å OG SEJERØ BUGT I ANLÆGSFASEN
Der er udtaget vandprøver i 10 boringer for at måle koncentrationen af næringsstoffer, BI5, jern og E. coli (se tabel 3.3). I boring 3 er der udtaget 2 vandprøver og
dermed lavet 2 analyser, da resultatet i denne boring afveg betydeligt fra de øvrige
boringer.
Tabel 3-3 Resultat af vandanalyser i grundvand, Højby Lyng samt øvrige sommerhusområder.
BORING
TOTAL N
TOTAL P
BI5
JERN
[MG/L]
[MG/L]
[MG/L]
[MG/L]
COLIFORME
E. COLI
BAKTERIER
[CFU/100 ML]
[CFU/100 ML]
B2
0,9
0,01
2,1
9,4
1
<1
B3
17
2,7
6,3
1,6
<1
<1
B3*
23
4,0
17
1,1
480
<1
B6
0,68
0,056
20
4,2
<1
<1
B11
2
0,08
35
22
170.000
250
B21
0,38
0,05
<3
3
120
<1
B22
3,3
0,64
6
17
1700
5
B23
4,9
1,0
1
0,22
32
<1
B33
<0,2
0,09
9,7
3,1
17.000
32
B41
3,2
0,12
<3
2,0
6.200
1
B43
1,6
0,09
<3
3,1
240
10
Gennemsnit
5,2
0,8
10,3
6,1
17.800
60
1,9
0,24
10,0
7,1
21.700
60
Gennemsnit
uden boring 3
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 14
På baggrund af grundvandsboringerne er der beregnet en maksimal udledning af
næringssalte /14/ (se tabel 3.4). Der er lavet 4 beregninger ud fra de 2 kloakeringsprincipper samt med og uden boring 3, der gav meget afvigende resultater. Beregningerne er lavet for 800 sommerhuse, hvilket svarer til, hvor mange huse der
kloakeres pr. år.
BORING
TOTAL N [KG/800 HUSE]
TOTAL P [KG/800 HUSE]
Alle boringer
med 150.000 m3
780
120
Alle boringer
med 180.000 m3
936
144
Eksklusiv boring
3 med 150.000
m3
285
36
Eksklusiv boring
3 med 180.000
m3
342
43
Tabel 3-4 Udledning af næringssalte til Korevlerne pr. 800 sommerhuse.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 15
4
NATURBESKYTTELSESINTERESSER OG MILJØSTATUS
I dette afsnit beskrives de internationale og nationale naturbeskyttelsesinteresser
sammen med den nuværende miljøtilstand for de områder, der berøres af de spildevandsledninger og ændrede belastningsforhold, der lægges op til i ’Tillæg nr. 5
til gældende spildevandsplaner’. De oplysninger om miljøstatus, der præsenteres i
det følgende, er primært hentet fra Miljøportalen, Naturdata.dk og Vestsjællands
Amts Basisanalyse del 1 og 2. Derudover indgår der oplysninger fra Odsherred Kommune selv.
Figur 4.1 viser, hvor de planlagte spildevandsledninger tænkes placeret, sammen
med en oversigt over, hvilke beskyttelsesinteresser der berøres af spildevandsledningerne.
De overordnede miljøkrav vil for fremtiden være fastsat i de statslige natur- og
vandplaner. Odsherred Kommuneplan 2009-2021 indeholder derfor ikke retningslinjer og målsætninger på vand- og naturområdet. Vand- og naturplanerne er ikke endeligt vedtaget endnu, hvorfor regionplanens målsætninger og retningslinjer på disse områder fortsat er gældende. Regionplanens miljømål, der beskrives i nærværende rapport, kan blive justeret efter statens offentliggørelse af den endelige
vandplan.
Uanset at der ikke er fastsat miljøkrav endnu, er EF-habitatdirektivets bestemmelser for Natura 2000-området og bilag IV-arterne gældende for planer og projekter,
som kan påvirke området eller arterne.
4.1
INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER – SEJERØ BUGT OG KOREVLERNE
Natura 2000–område nr. 154 består af habitatområde nr. 135 (Sejerø Bugt og Sabæk
Vig), habitatområde nr. 244 (Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke) samt fuglebeskyttelsesområde nr. 94 (Sejerø Bugt og Nekselø) og fuglebeskyttelsesområde nr. 99
(Saltbæk Vig). Endvidere er Sejerø Bugt udpeget som Ramsarområde. Dette område
har samme udstrækning som habitatområde nr. 135 som vist på figur 4.2.
Området af væsentlighed for dette projekt er Korevlerne og Sejerø Bugt. Habitatområde nr. 244 og fuglebeskyttelsesområde nr. 99 omtales derfor ikke yderligere.
Bilag 2 viser udpegningsgrundlaget for henholdsvis habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94 samt vurdering af relevans og påvirkning. Relevante arter og naturtyper, der potentielt kan påvirkes af projektet, behandles nærmere i
det følgende samt under konsekvensvurderingen i afsnit 6. Arter og naturtyper, der
på grund af afstand til projektet eller projektets karakter ikke anses for relevante
at vurdere, beskrives ikke nærmere.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 16
Figur 4-1 Spildevandsledninger ifølge Tillæg nr. 5 sammen med en oversigt over
beskyttelsesinteresser.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 17
Figur 4-2 Habitatområde 135, Sejerø Bugt og Saltbæk Vig
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 18
Habitatområde nr. 135
Arter
Alle kendte forekomster af arterne på udpegningsgrundlaget for habitatområde 135
er fra Saltbæk Vig, der ligger omtrent 30 km fra Korevlerne. Det vurderes, at Korevlerne og Sejerø Bugt evt. kan blive levested for odder, og er levested for stor
vandsalamander og spidssnudet frø.
Naturtyper
De våde naturtyper (1150, 1330 og 3260) inden for Korevlerne samt naturtyperne
(1110, 1140, 1160,1310 og 1330) i de indre dele af Sejerø Bugt er relevante i denne
konsekvensvurdering.
Naturtypen strandenge (1330) har en særdeles stor udstrækning i Korevlerne.
Strandengene er i en god naturtilstand, hvilket først og fremmest skyldes en meget
høj artsdiversitet. Strandengenes struktur er dog tydeligt påvirket af menneskelig
aktivitet samt mangel på græsning /3/. Selve kystlagunen (1150) er ifølge basisanalysen for Natura 2000-område nr. 154 truet af eutrofiering /10/.
Følgende marine naturtyper 1110, 1140, 1160,1310 og 1330 i de indre dele af Sejerø
Bugt er alle lavvandede og befinder sig i et område, der er truet af en høj næringsstoftilførsel. Naturtypen vandløb med vandplanter (3260) er muligvis forekommende
i Gærde Å.
Fuglebeskyttelsesområde nr. 94
Ifølge Dofbasen.dk /11/ er rørhøg sandsynligvis en tilbageværende ynglefugl i Korevlerne. Ingen af de resterende ynglefugle på udpegningsgrundlaget er kendt som
ynglefugle fra Korevlerne eller de indre dele af Sejerø Bugt, og disse steder vurderes heller ikke at være potentielle ynglesteder for hverken engsnarre, klyde, splitterne, havterne eller dværgterne. Disse ynglefugle er, eller var, tilknyttet Nekselø.
Rørhøg yngler og fouragerer i både ferske og salte biotoper og findes ofte i tilknytning til f.eks. eutrofierede rørskovbevoksede strandenge, enge og moser.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 19
For havdykændernes vedkommende (bjergand, fløjlsand, sortand og edderfugl) forekommer de alle som rastende i Sejerø Bugt, men ikke i større antal i de indre dele.
Rødrygget tornskade er de seneste år meldt som ynglefugl fra Korevlerne.
Faktaboks: Gunstig bevaringsstatus
Målet for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus
for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for.
Med bevaringsstatus menes:
Resultatet af alle de forhold, der indvirker på hhv. arten eller naturtypen og de karakteristiske arter, som lever dér, og som på lang sigt kan påvirke artens/naturtypens naturlige udbredelse, dens struktur og funktion samt for naturtyper, de karakteristiske arters
overlevelse på lang sigt.
En naturtype har gunstig bevaringsstatus når:
1)
det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette
område, er stabile eller i udbredelse
2)
den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dets opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en
overskuelig fremtid, og
3)
bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig som defineret i litra d.
En art har gunstig bevaringsstatus når:
1)
data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på
lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige
levesteder,
2)
artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er
sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og
3)
der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på
lang sigt at bevare dens bestande.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 20
4.2
BILAG IV-ARTER
Habitatdirektivets bilag IV indeholder en liste over arter, som kommunen har en
særlig forpligtigelse til at beskytte. Målet er, at områders økologiske funktionalitet
for arterne bevares eller øges.
En gennemgang af forskellige databaser viser, at der inden for det aktuelle projektområde (sommerhusområdet samt Gudmindrup Mose) ikke er registreret nogen bilag
IV-arter i nyere tid. Odsherred kommune er dog bekendt med, at der findes bestande af både stor vandsalamander og spidssnudet frø. Strandtudse forekom stadig i
Korevlerne i starten af 80’erne, og grønbroget tudse er ikke registreret siden
60’erne. Området har dog potentiale til at indeholde væsentlige levesteder for en
række bilag IV-arter, heriblandt:
•
Vandflagermus
•
Brunflagermus
•
Sydflagermus
•
Dværgflagermus
•
Spidssnudet frø
•
Stor vandsalamander
•
Markfirben
Med pleje af Korevlerne kan det heller ikke afvises, at området igen kan blive levested for strandtudse og grønbroget tudse.
4.3
VANDLØB
I det efterfølgende redegøres der for de vandløb, der berøres af de projekterede
spildevandsledninger, jf. ’Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner’. Inden for
det aktuelle område forefindes to vandløb, nemlig Fuglebæks Å og Gærde Å.
Gærde Å har sit udspring i landbrugslandet øst for sommerhusområdet, og får tilført
vand fra Gudmindrup Mose og renset spildevand fra Højby Renseanlæg. Gærde Å
passerer store sommerhusområder før udløbet i Korevlernes nordlige del. Vandløbet
er B3-målsat (krav til en faunaklasse på 4) omtrent 200 m nedstrøms hovedvej 21 og
til udløbet i Korevlerne. Omkring hovedvej 21 og opstrøms er kravet faunaklasse 5.
Den nuværende faunaklasse på den nedre strækning er 4, og der er således målopfyldelse på denne strækning. På den øvre strækning viste et tilsyn i vandløbet nord
for Ellinge Kohave i 2008, at faunaklassen var 2, og der var således ikke målopfyldelse her.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 21
I 2009 blev der udført vandløbsmålinger i Gærde Å opstrøms sommerhusområdet
/16/. Medianvandføringen varierer mellem 20 l/s og 60 l/s gennem 2009 og har en
maksimal vandføring på op til næsten 100 l/s. For sommerperioden maj–oktober udgør spildevandstilførslen ca. en fjerdedel af den samlede afstrømning. Tilsvarende
udgør spildevandsandelen typisk mellem 20-30 procent af afstrømningen i perioder
uden nedbør.
Foto af Gærde Å med udløbsrør fra Højby Renseanlæg. Simon Grünfeld.
Gudmindrup Moseløb/Gærde Å blev reguleret i 2009 med udlægning af grus i gydebanker og marksten for at forbedre de fysiske forhold i åen i henhold til det gældende regulativ. Det skete ved at skabe større variation i vandets strømhastighed
og mindske vandløbets bredde på meget brede strækninger.
Fuglebæks Å løber gennem landbrugslandet, der ligger øst for det store sommerhusområde ved Korevlerne. Vandløbet løber gennem sommerhusområderne Vig Lyng
og Hønsinge Lyng inden udløbet i Korevlernes sydlige del. Vandløbet har en B3-målsætning med krav til faunaklasse 4. Fuglebæks Å har en faunaklasse på 4 på de
øverste 1,4 km og de nederste ca. 2 km, hvor der således er målopfyldelse. Den
centrale strækning omkring Kirkeåsvejen har en faunaklasse på 3, og er således ikke
målopfyldt.
Undersøgelser har vist, at der i dag sker direkte eller indirekte udledning af spildevand fra enkeltejendomme i det åbne land samt fra dårligt fungerende nedsivningsanlæg i sommerhusområderne til ovennævnte vandløb. Det angives sammen med de
dårlige fysiske forhold som årsagen til den dårlige vandløbskvalitet /17/.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 22
I 2010 blev der udtaget 9 vandanalyser i hhv. Gærde Å, Fuglebæks Å samt
Korevlerne. Resultatet af disse analyser fremgår af tabel 4.1.
RECIPIENT
TOTAL N
[MG/L]
TOTAL
[MG/L]
Gærde Å, V8
2,6
Gærde Å, V9
BI5
[MG/L]
JERN
MG/L]
COLIFORME
BAKTERIER
[CFU/100 ML]
E. COLI
[CFU/100
ML]
0,23
2,9
0,58
>200*
>200*
2,4
0,16
3,2
1,3
>200*
>200*
Gærde Å, V1
4,6
0,29
<2
0,1
14.000
1.400
Gærde Å, V2
2,6
0,37
3,1
0,5
17.000
1.600
Gennemsnit
3,0
0,26
3,1
0,6
15.500
1.500
Fuglebæks Å, V3
3,4
0,35
7,6
2,7
1.700
120
Fuglebæks Å, V4
3,8
0,43
5,6
2,3
2.900
800
Gennemsnit
3,6
0,39
6,6
2,5
2.300
460
Korevlerne, V5
1,6
0,084
4,4
0,17
11.000
190
Korevlerne, V6
1,0
0,086
3,1
0,074
2.900
2
Korevlerne, V7
2,6
0,2
11
0,73
3.600
48
Gennemsnit
1,7
0,12
6,2
0,32
5.800
80
P
Tabel 4-1 Resultat af vandanalyse i Gærde Å, Fuglebæks Å samt Korevlerne 2010.
* I analyser i V8 og V9 blev der kun målt bakterier i forhold til drikkevandskriteriet
Bemærk det forholdsvist høje antal E. coli, der er målt både i vandløb og Korevlerne.
Der er tidligere regnet på konsekvensen fra sommerhusenes nedsivning og udledning
til Gærde Å. Disse beregninger gav årsmængder på ca. 2.600 kg kvælstof og ca. 590
kg fosfor pr. år via Gærde Å og dræn til Korevlerne /9/. Beregningerne er en del af
et notat vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg
som septiktanke m.v. Notatet er baseret på erfaringstal for virkningsgraden af forskellige rensetiltag som f.eks. nedsivningsanlæg, dræn mv. af sommerhusene spildevand.
4.4
SØER
Spildevandsledningerne passerer to søer: Gudmindrup Mose og Højby Sø. Gudmindrup Mose har et sommerindhold af klorofyl a på 194 µg/l og vurderes, ifølge
forslag til vandplan /17/, at være i en dårlig naturtilstand på nuværende tidspunkt
og i 2015.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 23
Højby Sø har et sommerindhold af klorofyl a på 46,5 µg/l og vurderes, ifølge forslag
til vandplan, at være i en moderat naturtilstand på nuværende tidspunkt og i 2015,
hvor klorofylindholdet forventes at være faldet til 33,5 µg/l. Ingen af de 2 søer ventes derfor at nå de fastsatte miljømål inden 2015, medmindre der igangsættes supplerende tiltag.
4.5
GRUNDVAND
Grundvandet står højt i store dele af områderne, hvilket helt eller delvist forhindrer nedsivning af spildevand i visse områder.
I Odsherred Kommune er der udlagt tre typer af områder med drikkevandsinteresser; områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Inddeling i de tre typer områder afspejler især kendte og til dels mulige fremtidige interesseområder, ligesom
de afspejler områder, hvor det af forskellige årsager ikke er muligt at anvende
grundvand til drikkevandsformål.
Antallet af sommerhuse i Odsherred Kommune beliggende i områder med drikkevandsinteresse er:
DRIKKEVANDSKLASSIFIKATION
Antal
huse
sommer-
SÆRLIGT INTERESSE-OMRÅDE
1.018
INTERESSEOMRÅDE
6.269
BEGRÆNSET INTERESSEOMRÅDE
18.040
De sommerhuse, der er indeholdt i Tillæg nr. 5, findes kun i områder med begrænsede drikkevandsinteresser, mens spildevandsledninger i åbent land mellem sommerhusområdet og Højby Renseanlæg ligger i særligt interesseområde for grundvand.
4.6
NATUROMRÅDER
I Odsherred Kommune findes en lang række naturarealer, især (strand)enge, overdrev, heder, rigkær og moser, som er vurderet til at have en så varieret flora og
fauna, at arealerne er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. En stor del af disse
arealer er beliggende ved, eller i sammenhæng med, sommerhusområder. Ligeledes
forefindes en række områder med andre bindinger, herunder strandbeskyttelseslinjer, åbeskyttelseszoner, vandindvindingsområder, fortidsminder m.m.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 24
Spildevandsledningerne placeres ifølge Tillæg nr. 5 inde i sommerhusområder, hvor
de langt overvejende kommer til at følge veje og skel. De kommer på intet tidspunkt i direkte berøring med § 3-arealer, strandbeskyttelseslinje m.v. Fra sommerhusområdet Vig Lyng i syd til Højby Lyng i nord vil spildevandsledningerne komme
til at følge veje, der ligger nær ved flere § 3-arealer. Det drejer sig om hedeområder samt et enkelt overdrev, se figur 4.1. I Vig Lyng passerer spildevandsledningen
et § -areal med både hede og overdrev, men passagen sker langs en eksisterende og
større sommerhusvej. Øst for Ellinge Hegn passerer spildevandsledningen et fredskovsareal, Ellinge Indhegning/Ellinge Kohave, på nært hold, men langs en større
sommerhusvej. Efter passage af Kirkeåsvejen (hovedvej 21) passerer spildevandsledningen dyrkede arealer. Syd for Gudmindrup Mose findes dog arealer, som formodentlig falder ind under naturbeskyttelseslovens naturtype mose, idet de i længere perioder ikke har været opdyrket, er vanddækkede eller meget fugtige og fordi bevoksningen overvejende består af mose- og sumpplanter. Gudmindrup Mose
består primært af en mosaik af forskellige § 3-arealer, heriblandt mose og sø samt
et mindre engareal. Spildevandsledningen passerer syd om Gudmindrup Mose og kan
således forudsætte dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, men denne kan
formodentlig gives, såfremt ledningen følger eksisterende trace for udløbsledningen
fra rensningsanlægget.
4.7
KULTURHISTORISKE FORHOLD
Odsherreds Kulturhistoriske Museum har foretaget en arkivalsk kontrol af arealer
berørt af ”Tillæg nr. 5 til de gældende spildevandsplaner”. Museet har endvidere
besigtiget arealer for de planlagte spildevandsledninger i det åbne land, men har på
den baggrund ikke haft bemærkninger til placering af spildevandsledninger eller de
andre planer, der er beskrevet i Tillæg nr. 5.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 25
5
VIDEN OM MULIGE PÅVIRKNINGSTYPER
Der vil i det følgende blive redegjort for de mulige påvirkninger for følgende forhold:
1)
Driftsfase.
2)
Øget udledning af næringsstoffer, E. coli og organisk stof fra Højby Renseanlæg.
3)
5.1
Øget hydraulisk belastning og sedimenttransport i Gærde Å som følge af udledning
fra Højby Renseanlæg.
4)
Anlægsfase.
5)
Øget ferskvandsudledning til Korevlerne ved oppumpning af grundvand.
6)
Øget udledning af næringsstoffer og E. coli i forbindelse med oppumpning af grundvand.
7)
Øget hydraulisk belastning og sedimenttransport i Gærde Å som følge af oppumpning af grundvand.
8)
Okkerudvaskning i forbindelse med oppumpning af grundvand.
9)
Dræning, udtørring og risiko for sætninger.
ØGET UDLEDNING AF NÆRINGSSTOFFER, E. COLI OG ORGANISK STOF FRA HØJBY RENSEANLÆG
Opgørelse af recipientbelastningen ved nedsivning i sommerhusområderne sammenlignet med efter rensning på Højby Renseanlæg som beskrevet i Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen viser, jf. kap. 3.2 og notat ”Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv.” /9/, tydeligt, at Korevlerne/Sejerø Bugt vil få betydeligt mindre belastning med fosfor,
kvælstof og organisk materiale ved realisering af Tillæg nr. 5. De målte koncentrationer af næringsstoffer i Gærde Å og Fuglebæks Å som beskrevet i kap 3.2 ligger
meget over, hvad der findes i naturlige vandløb, jf. tabel 5.1. Heraf sandsynliggøres, at spildevand fra sommerhusene i dag har en ikke ubetydelig effekt på miljøet.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 26
KILDE
REFERENCE
TOTAL KVÆLSTOF [MG/L]
TOTAL FOSFOR [MG/L]
E. COLI PR.
100 ML
Grundvand
(nitrat)
Århus Amt 2001
<5
0,01-0,02
0
Naturvandløb
DMU 2003
1,19 (0,68)
0,05 (0,03)
0
DMU 2003
4,64 (2,16)
0,16 (0,08)
0-100
N. Djurs Kommune, 2001
71 (5-320)
19,7
78)
21.000 (1.60054.000)
Vandløb
punktkilder
med
Drænprøver
Gjerrild
Nordstrand
fra
(0,16-
Tabel 5-1 Målinger taget i drænsystemet ved Gjerrild sammenlignet med gennemsnitskoncentrationer fundet i grundvand samt værdier for vandløb med og uden belastning fra
punktkilder, jf. DMU, faglig rapport nr. 516 Vandløb 2003 under NOVA 2003.
KILDE
Grundvand, Højby Lyng
TOTAL KVÆLSTOF
TOTAL FOSFOR
E. COLI
[MG/L]
[MG/L]
PR. 100 ML
5,2
0,8
60
3
0,26
1.500
Fuglebæks Å
3,6
0,39
460
Korevlerne
1,7
0,12
80
Gærde Å
Tabel 5-2 Resultater af vandundersøgelser i oplandet til Korevlerne, beskrevet i notatet ”
Sommerhusområder ved Sejerø Bugt/Korevlerne, Vandkvalitet og –analyser” af 17. September 2010.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 27
Ud fra en sammenligning af Tabel 5-1 og Tabel 5-2, ses at Korevlerne og de tilledende vandløb, er væsentlig påvirkede. Indholdet af E. coli og fosfor ligger væsentligt over typiske niveauer for grundvand og vandløb. Også indholdet af kvælstof
afviger fra det typiske i naturvandløb. Kun Gærde Å er belastet af renset spildevand
fra et renseanlæg, men begge vandløb løber igennem sommerhusområder. Da
Fuglebæks Å er mere påvirket end Gærde Å, vurderes det derfor at påvirkningen
stammer fra de sommerhusområder som vandløbene løber igennem.
Grundvandets indhold af E. coli bakterier forekommer overraskende højt i hovedparten af boringerne som vist i kap 3.2. Uberørt grundvand indeholder normalt ikke
E. coli bakterier. Der er derfor kraftig indikation på, at sommerhusene i området
langs Korevlerne afleder spildevand til grundvandet, der ikke er helt renset. Ved
kloakering fjernes risikoen for høje koncentrationer af E. coli ved Sejerø Bugts
mange badestrande med Blå flag. Når Højby Lyng Renseanlæg nedlægges og spildevandet føres til Tengslemark Renseanlæg, vil belastningen med fosfor og kvælstof
til Sejerø Bugt fra sommerhusområderne helt forsvinde.
Konklusion: Korevlerne/Sejerø Bugt vil få betydeligt mindre belastning med fosfor,
kvælstof, E. coli og organisk materiale ved realisering af Tillæg nr. 5. Det vil give
en række positive effekter for miljøet som beskrevet i miljøvurderingen af Tillæg 1
til spildevandsplanen /15/ samt kortfattet i kap. 6 og 7.
5.2
ØGET HYDRAULISK BELASTNING OG SEDIMENTTRANSPORT I GÆRDE Å SOM FØLGE AF UDLEDNING
FRA HØJBY RENSEANLÆG
Ved kloakeringen af alle sommerhusene i de 4 områder (ca. 3.000 stk.) vil den hydrauliske belastning ved indløbet til renseanlægget maksimalt stige med 7 l/s /9/.
Vandudledningen fra Højby Renseanlæg vil dermed stige med under 10 % set i forhold til før kloakeringen.
I 2009 blev der udført vandløbsmålinger i Gærde Å opstrøms sommerhusområdet
/16/. Medianvandføringen varierer mellem 20 l/s og 60 l/s gennem 2009 og har en
maksimal vandføring på op til næsten 100 l/s. Disse målinger viser, at udledning af
renset spildevand fra Højby Renseanlæg udgør ca. 25 % af medianminimumsvandføringen i Gærde Å /16/. Den maksimale udledning fra Højby Renseanlæg til
Gærde Å er 80 l/s, og den vil ikke ændre sig ved tilslutning af sommerhusene, jf.
Tillæg nr. 5.
Det skal bemærkes, at der, udover udledning fra renseanlægget, vil være belastning fra overløbsbygværket i Højby. Denne er reduceret væsentligt efter delvis separering af Højby (Tillæg 2 til spildevandsplanen), men der kan stadig ske overløb.
Der vil blive taget stilling til problematikken omkring overløb ved næste spildevandsplan.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 28
Konklusion: Der vil ikke ske nogen væsentlig øget hydraulisk belastning som følge af
øget udledning fra Højby Renseanlæg, og der redegøres derfor ikke nærmere for
dette i kap. 6 og 7.
5.3
ØGET FERSKVANDSUDLEDNING TIL KOREVLERNE VED OPPUMPNING AF GRUNDVAND I ANLÆGSFASEN
Ud fra repræsentative boringer og analyseresultater i området mht. geologi og
grundvand er det vurderet, at en kloakering vil give maksimalt 150.000-180.000 m3
grundvand pr. år for kloakering af ca. 800 sommerhuse afhængigt af kloakeringsprincip /13/. En del af den vandmængde ville, uanset grundvandssænkning, ende i
Korevlerne, men det er vanskeligt at kvantificere den eksakte størrelse. Løbende i
anlægsfasen vil der blive ansøgt om tilladelse til at oppumpe grundvand samt evt.
udledningstilladelse. Samtidigt vil Odsherred Kommune blive orienteret om, hvor
store mængder der rent faktisk oppumpes. Konsekvensen af en evt. øget tilledning
af ferskvand til Korevlerne er vurderet i kap. 6.1.
5.4
ØGET UDLEDNING AF NÆRINGSSTOFFER OG E. COLI I FORBINDELSE MED OPPUMPNING AF GRUNDVAND I ANLÆGSFASEN
Det oppumpede grundvand fra sommerhusområderne indeholder kvælstof og fosfor,
som dels stammer fra naturlig belastning og dels fra sommerhusenes spildevandsafledning. Grundvandsboringerne i sommerhusområdet (se afsnit 3.5) indikerer, at der
i dag er en ikke uvæsentlig udledning af næringssalte og E. coli via dræn i områderne til vandløb og Korevlerne.
I ”worst case” udledes 342-936 kg N og 36-144 kg P årligt i forbindelse med oppumpning af grundvand i anlægsfasen. Det svarer til 0,1-0,2 % af det totale bidrag
til Sejerø Bugt, jf. forslaget til vandplan /17/.
Omsætning af kvælstof og fosfor vil være meget lille, når det først er nede i det iltfrie grundvand. Der skal være forhold til stede, som det kendes fra rodzonen, for at
omsætning af næringssalte effektivt finder sted. Derfor vil den øgede udledning af
kvælstof og fosfor i forbindelse med grundvandssænkningen som ses af tabel 3.4
delvis modsvares af en reduktion i udledningen af samme næringssalte fra sommerhusene via dræn mv.
For en sikkerhedsskyld vil der ikke blive lavet grundvandssænkning i juli og august,
hvor effekten af en potentielt øget udledning af næringsstoffer og E. coli til Korevlerne/Sejerø Bugt vil være størst.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 29
Konklusion: Det vurderes, at grundvandssænkningen foranstaltet på baggrund af
kloakarbejdet i oplandet til Korevlerne ikke medfører en væsentlig øget belastning
af Korevlerne og Sejerø Bugt. Under konsekvensvurderingen i kap. 6 vil der blive
vurderet på effekten af en midlertidig lille øget udledning.
5.5
ØGET HYDRAULISK BELASTNING OG SEDIMENTTRANSPORT I GÆRDE Å SOM FØLGE AF OPPUMPNING
AF GRUNDVAND I ANLÆGSFASEN
I områder med væsentlige mængder grundvand vælges som udgangspunkt det kloakeringsprincip, der giver mindst grundvandsænkning, jf. procedurenotat /12/. I
praksis vil der generelt være tale om udledninger pr. arbejdssted i området af en
mængde svarende til ca. 3 l/s. Peakværdier ved sætning af pumpestationer og få
dybe ledninger vil ikke være større end 5 l/s lokalt.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 30
Foto af Gærde Å, Simon Grünfeld.
Udledninger af grundvand i mængder på 3-5 l/s vil normalt ikke give anledning til
betydende erosion, sedimenttransport eller anden hydraulisk belastning i grøfter eller vandløb. Såfremt der opstår situationer, hvor den oppumpede grundvandsmængde kan give anledning til erosion, lægges sten ud for at eliminere dette /12/.
Der anvendes som udgangspunkt kun å, vandløb eller åbne grøfter med direkte tilløb til disse. Der tilledes ikke grundvand til dræn eller drænsystemer uden særlig
aftale med ejere af disse.
Konklusion: Der vil ikke ske nogen væsentlig hydraulisk belastning i anlægsfasen, og
der redegøres derfor ikke nærmere for denne belastning i kap. 6 og 7.
5.6
OKKERUDVASKNING I FORBINDELSE MED OPPUMPNING AF GRUNDVAND I ANLÆGSFASEN
Jernindholdet i nogle af grundvandsboringerne (boring B11 og B22) er forholdsvist
højt /14/. Der foreligger derfor en reel risiko for, at der vil kunne ske okkerudfældning ved udledning af grundvand fra disse områder. Er der okker i vandet af betydning, fjernes dette med passende metode i form af iltning og udfældning, jf.
Forsyningens procedurenotat /12/. Den beskrevne metode indarbejdes i kommende
udbudsmaterialer.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 31
Konklusion: I anlægsfasen udledes ikke okkerholdigt grundvand til recipienter, og
der redegøres derfor ikke nærmere for effekten af okkerudvaskning i kap. 6 og 7.
5.7
DRÆNING, UDTØRRING OG RISIKO FOR SÆTNINGER I ANLÆGSFASEN
Inden et anlægsarbejde startes, vurderes effekten på søer, moser og vandhuller. Er
der risiko for midlertidig sænkning af grundvandet, laves tiltag, til at dette ikke får
betydning for dyre- og planteliv, jf. aftalt procedurenotat /12/. Dette kan f.eks.
ske, ved at grundvandssænkning i et følsomt område planlægges udført på bestemte årstider. Brydes lerrevler og lignende impermeable lag i ledningsgraven ved opgravning, reetableres disse ved at indbygge lerdæmninger, når graven tilbagefyldes.
Derved undgås, at der etableres permanent dræning i områder, hvor der ikke drænes i dag. Det vurderes altid, om der er risiko for sætninger af bygninger mv.
I åbent land graves spildevandsledningerne kun 1-2 m ned. Ved vandløb og grøfter
laves styret underboring, så grøfter og vandløb derved ikke drænes.
Konklusion: I anlægsfasen sikres det, at der ikke sker sætninger, eller at naturområder drænes/udtørres.
5.8
KONKLUSION
Som redegjort for i det ovenstående er det kun nogle af de mulige påvirkninger, der
vil kunne få en væsentlig skadelig effekt på miljøet. Der vil derfor i den følgende
Natura 2000-konsekvensvurdering (kap. 6) samt miljøvurdering af øvrige miljøforhold (kap. 7) kun redegøres for, at følgende forhold under anlægsfasen ikke giver
væsentlige påvirkninger:
1) Øget ferskvandsudledning til Korevlerne ved oppumpning af grundvand i anlægsfasen
2) Øget udledning af næringsstoffer og E. coli i forbindelse med oppumpning af
grundvand i anlægsfasen.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 32
6
NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING
Jf. bekendtgørelse 408 af 1. maj 2007 og tilhørende vejledning rummer administrationen af Natura 2000-områderne en række hovedprincipper:
•
Krav om foreløbig vurdering af planer og projekter med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
•
Krav om konsekvensvurdering, hvis den foreløbige vurdering viser, at en
plan eller projekt kan medføre en væsentlig påvirkning.
•
En konsekvensvurdering skal kunne afvise, på videnskabeligt grundlag, at
der vil ske væsentlig negativ påvirkning af udpegningsgrundlag i Natura
2000-området samt af den økologiske funktionalitet for arter på EFhabitatdirektivets bilag IV.
•
Planer og projekter, der ikke kan afvises at ville skade et Natura 2000område, kan ikke vedtages.
•
I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der dog mulighed for at fravige
beskyttelsen. Fraviges beskyttelsen kræves kompenserende foranstaltninger.
Faktaboks NATURA 2000-konsekvensvurdering
Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte arter og naturtyper, der er medtaget i EFhabitatdirektivets bilag I og II samt EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og artikel 4, stk. 2.
I Miljø- og Energiministeriets gældende Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter fremgår bl.a. at:
•
Der skal gennemføres en konsekvensvurdering af alle aktiviteter, der kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde.
•
Der må ikke påbegyndes eller planlægges aktiviteter, der kan skade udpegningsgrundlaget; de arter og naturtyper, som området udpeget for at beskytte og bevare.
•
Konsekvensvurderingen kan også foreslå alternative løsninger, beskrive afværgeforanstaltninger og forslag til retablering af naturen.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 33
Kravet om konsekvensvurderinger omfatter såvel anlæg inde i Natura 2000-området
som aktiviteter udenfor, der kan tænkes at indvirke på de arter eller naturtyper,
området er udpeget til at beskytte.
Konsekvensvurderingen skal foreløbig forholde sig til, hvorvidt gennemførelsen af
projektet er i modstrid med den overordnede målsætning om at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet af udpegningsgrundlaget. Foreløbig vil dette holdes op mod kriterierne jf. /1/, men med baggrund i
udsendelse af d. 14. januar 2010 foreligger udkast til første generation af vand- og
naturplaner, som nærmere har defineret målsætninger og indsatsprogrammer for
de enkelte områder.
Konsekvensvurderingen skal derfor tilsvarende godtgøre, at aktiviteterne i planen
IKKE vil være i modstrid med muligheden for at fastholde eller genskabe gunstig bevaringsstatus i området /2/.
Grontmij | Carl Bro har udarbejdet baggrundsmaterialet til konsekvensvurderingen
på foranledning af Odsherred Kommune. Nærværende notat indeholder en konsekvensvurdering af projektets påvirkning af de internationale naturbeskyttelsesinteresser ved habitatområde 135.
Konsekvensvurderingen er udformet i henhold til bestemmelserne i §§ 6-8 i Miljøministeriets bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007).
Bilag IV
Habitatbekendtgørelsen rummer, ud over udpegningen af de såkaldt habitatområder, en generel beskyttelse af en række arter opført på Habitatdirektivets bilag IV.
Bekendtgørelsens ordlyd er som meget restriktiv og siger, at ”der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer m.v., der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller
rastepladser for visse dyrearter”. Kommissionen har udarbejdet en vejledning vedrørende denne artikel 12-beskyttelse. Her introduceres en mere fleksibel beskyttelse, som baserer sig på en bredere økologisk forståelse, der stiler mod en opretholdelse af en vedvarende økologisk funktionalitet /4/.
Konsekvensvurderingen skal således også forholde sig til arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, herunder visse arter af planter og dyr, som kræver streng beskyttelse i hele deres udbredelsesområde, dvs. både indenfor og udenfor Natura
2000-områderne.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 34
6.1
NATURTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 135
Bilag 2 viser udpegningsgrundlaget for henholdsvis habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94 samt vurdering af relevans og påvirkning. I det følgende
redegøres nærmere for påvirkningen af naturtyperne som følge af tiltag beskrevet i
Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen.
Driftsfase
Der vil ikke ske nogen væsentlig øget hydraulisk belastning eller sedimenttransport
som følge af øget udledning fra Højby Renseanlæg. Ydermere vil planen, som en
konsekvens af en mindsket udledning af fosfor, kvælstof og organisk materiale, ikke
medføre nogen væsentlig, vedvarende, negativ påvirkning på Natura 2000-område
nr. 154, herunder EF-habitatområde nr. 135 (jf. kap 5.1).
Den mindre belastning, af fosfor, kvælstof og organisk materiale vil give en række
positive effekter for naturtyperne 1150, 1330 og 3260 inden for Korevlerne samt naturtyperne 1110, 1140, 1160, 1310 og 1330 i de indre dele af Sejerø Bugt, som beskrevet i miljøvurderingen af Tillæg 1 til spildevandsplanen /15/.
Øget ferskvandsudledning til Korevlerne ved oppumpning af grundvand i
Anlægsfasen
Det er jf. 5.3 vurderet, at en oppumpning af grundvand i anlægsfasen vil resultere i
maksimalt 150.000-180.000 m3 ferskvand pr. år. Ved kloakering i oplandet til Gærde
Å og Fuglbæks Å vil dele af det ferskvand ende i Korevlerne. En del af den vandmængde ville, uanset grundvandssænkning, ende i Korevlerne, men det er svært at
kvantificere.
Den potentielt øgede ferskvandsudledning til naturtyperne 1150, 1330 og 3260 i Korevlerne vurderes at være uden betydning. Udledningen sker til en større brakvandslagune (Korevlerne), der i forvejen er karakteriseret ved store fluktuationer i
salinitet. Korevlerne kan i perioder være næsten helt fersk, og en potentiel midlertidig øget tilstrømning af ferskvand som følge af oppumpet grundvand vil derfor ikke kunne påvirke økosystemet væsentligt.
I den seneste danske rapport om brakvandssøer i Danmark /7/ stilles forslag om, at
der i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet i Danmark indføres en brakvandstype, som beskriver de forhold, der findes i brakvand med stor variation i salinitet, som det ses i Korevlerne. Rapporten analyserer alle data indhentet om danske brakvandssøer, og det konkluderes, at der ikke kan forventes samme
økologiske stabilitet i denne brakvandstype sammenlignet med typer med mere stabil salinitet.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 35
Øget udledning af næringsstoffer i forbindelse med oppumpning af grundvand
i anlægsfasen
I ”worst case” udledes 342-936 kg N og 36- 44 kg P årligt i forbindelse med oppumpning af grundvand i anlægsfasen. Det svarer til 0,1-0,2 % af det totale bidrag
til Sejerø Bugt, jf. forslaget til vandplan /17/. Som beskrevet under 5.4 er denne
beregning formenligt meget overestimeret.
Flere af naturtyperne på udpegningsgrundlaget (bilag 2) er truet af for høj næringsstofbelastning, særligt i algernes vækstsæson. En høj algevækst som følge af næringsstofberigelse kan påvirke vandets klarhed og derved undervandsvegetationen
samt give indirekte effekter som f.eks. iltsvind. Der vil ikke blive oppumpet næringsholdigt grundvand i juli og august, hvor effekten af en potentielt øget næringsstofbelastning af Korevlerne og de øvrige naturtyper vil være størst. Dertil kommer,
at der kort efter anlægsfasen vil ske en markant reduktion i næringsstofbelastningen, når spildevandet renses på Højby Renseanlæg og senere hen på Tengslemark
Renseanlæg. Naturtyperne omkring Korevlerne, herunder strandenge, er meget robuste over for små midlertidige ændringer i næringsstofniveau i vandet /7/.
Det vurderes derfor, at en evt. øget belastning som resultat af grundvandssænkningen ikke medfører en væsentlig vedvarende påvirkning af naturtyperne på udpegningsgrundlaget (bilag 2).
6.2
ARTER I HABITATOMRÅDE NR. 135 OG FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDE NR. 94
Driftsfase
Der vil ikke ske nogen væsentlig øget hydraulisk belastning eller sedimenttransport
som følge af øget udledning fra Højby Renseanlæg. Ydermere vil der, som en konsekvens af en mindsket udledning af fosfor, kvælstof og organisk materiale, ikke
være nogen negativ påvirkning af de arter, der er udpeget for habitatområde nr.
135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94.
Den mindre belastning af fosfor, kvælstof og organisk materiale vil give en række
positive effekter for arterne på udpegningsgrundlaget, herunder odder, stor vandsalamander og sump vindelsnegl.
Odder forekommer både i salt-, brak- og ferskvand og en eventuel påvirkning af odderen i området er dermed først og fremmest et spørgsmål om ændringer i næringsstoftilførslen, der kan påvirke odderens fourageringsmuligheder. Flere af de potentielle levesteder for odder i området, f.eks. Gudmindrup Mose, Gærde Å, Korevlerne og Sejerø Bugt, er alle truet af for stor tilgang af næringsstoffer. Ved realisering
af Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen vil odderens fødegrundlag blive positivt påvirket, ved at næringsstofbelastningen af områdets søer, vandløb og kystnære områder bliver reduceret.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 36
Stor vandsalamander kræver forholdsvis rent vand /2/, og den vil derfor ligeledes
påvirkes positivt ved en reduceret næringsstofbelastning af områdets søer og grøfter.
Af ynglefugle på udpegningsgrundlaget vurderes rørhøg, klyde og de tre ternearter
at drage fordel af den mindre udledning af organisk materiale og næringsstoffer.
Deres primære fourageringsområder ligger inden for den række af naturtyper, der
på nuværende tidspunkt er truet af for stor næringsstofbelastning, men som også
forventes at blive positivt påvirket af mindre udledning af næringsstoffer.
Fire arter af havdykænder udgør de rastende fugle på udpegningsgrundlaget. De
vurderes alle at blive positivt påvirket som følge af den mindre belastning af næringsstoffer og organisk materiale. Disse havdykænder raster og fouragerer typisk
på lavvandede marine områder, der inkluderer flere af de naturtyper, der også forventes at blive positivt påvirket. Havdykændernes fødegrundlag forventes dermed
at blive forbedret.
Øget ferskvandsudledning til Korevlerne ved oppumpning af grundvand i anlægsfasen
Da den potentielt øgede ferskvandsudledning til naturtyperne 1150, 1330 og 3260 i
Korevlerne vurderes at være uden betydning (se 6.1), så vil de udpegede arter, der
lever i tilknytning til områderne, heller ikke påvirkes væsentligt. Arterne, der lever
i tilknytning til Korevlerne, vil i forvejen være tilpasset et miljø med stor variation i
salinitet.
Øget udledning af næringsstoffer i forbindelse med oppumpning af grundvand i
anlægsfasen
Ud fra samme argumentation som under kap 6.1 vurderes arter i habitatområde nr.
135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94 ikke at blive vedvarende væsentligt påvirket
af den potentielle midlertidige ekstra udledning af næringsstoffer i anlægsfasen.
6.3
BILAG IV-ARTER
Driftsfase
Der vil ikke ske nogen væsentlig øget hydraulisk belastning eller sedimenttransport
som følge af øget udledning fra Højby Renseanlæg (jf. kap. 5). Ydermere vil der,
som en konsekvens af en mindsket udledning af fosfor, kvælstof og organisk materiale, ikke være nogen negativ påvirkning på Natura 2000-område nr. 154, herunder
EF-habitatområde nr. 135 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 94 (kap. 5.1).
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 37
Den mindre belastning vil give en række positive effekter for bilag IV-arter, herunder, spidssnudet frø og stor vandsalamander (se argumentation under 6.2). Det forventes, at vandhuller og grøfter, der p.t. er påvirket af spildevandsudsivning, vil få
en bedre vandkvalitet og dermed udgøre bedre levesteder for de pågældende arter
/2/.
Sommerhusområder rummer ofte ynglende og/eller overvintrende arter af flagermus /5/. Uagtet eventuelle forekomster i sommerhusområdet eller ej vurderes projektet ikke at medføre beskadigelse af rasteområder eller forringelse af eventuelle
fourageringsområder for flagermus. Projektet vil ikke føre til fældning af ældre
træer eller påvirke andre potentielle levesteder eller fødegrundlag for flagermus.
Øget ferskvandsudledning til Korevlerne ved oppumpning af grundvand i anlægsfasen
Ingen af bilag IV-arterne lever i direkte tilknytning til brakvandet i Korevlerne. De
vil derfor heller ikke påvirkes væsentligt af en evt. midlertidig øget ferskvandstilstrømning.
Øget udledning af næringsstoffer i forbindelse med oppumpning af grundvand i
anlægsfasen
Ud fra samme argumentation som under kap. 6.1 vurderes bilag IV–arter i habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94 ikke at blive vedvarende væsentlig påvirket af den potentielle midlertidige ekstra udledning af næringsstoffer i anlægsfasen.
Gravearbejde i anlægsfasen
I anlægsfasen vil der som udgangspunkt ikke blive gravet i de grøfter, der løber
langs vejene i sommerhusområdet. Hvis det bliver nødvendigt, vil det kræve tilladelse fra Odsherred Kommune. Kommunen vil ud fra en konkret besigtigelse tage
stilling til, om bilag IV-arter kan blive påvirket.
6.4
SAMLET VURDERING
Sammenfattende vurderes det, at realiseringen af Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen
ikke vil have nogen væsentlig negativ påvirkning af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget, som indgår i Natura 2000-område 154, herunder habitatområde nr.
135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94. Bilag IV-arter vil heller ikke blive væsentligt
negativt påvirket.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 38
7
MILJØVURDERING AF ØVRIGE NATURVÆRDIER
7.1
VANDLØB
Som beskrevet i kap. 5 vil hverken driftsfasen eller anlægsfasen betyde nogen væsentlig påvirkning af områdets 2 vandløb. En potentielt øget vandstand i Gærde Å
vil være så begrænset, at det ikke vil have nogen negative konsekvenser, idet
vandudledningen fra Højby Renseanlæg vil stige med under 10 % set i forhold til før
kloakeringen. Den hydrauliske belastning forårsaget af kloakering af sommerhusområdet vil derfor som beskrevet under 5.2 og 5.5 ikke give anledning til øget erodering og transport af materialer til aflejring ude i Korevlerne.
Ingen vandløb vil blive berørt direkte i forbindelse med anlægsfasen, hvor spildevandsledningerne skal graves ned. Som det ses af figur 4.2, krydses Fuglebæks Å og
Gærde Å, men spildevandsledningen vil her blive skudt under.
7.2
SØER
Gudmindrup Mose, Højby Sø og andre søer/vandhuller vil ikke blive direkte berørt
under anlægsfasen. Ved nedgravning af spildevandsledninger vil eventuelle dræningsarbejder blive udført således, at søerne ikke bliver indirekte påvirket i form af
sænkning af vandstanden, jf. procedurenotat /12/.
7.3
GRUNDVAND
Der er ingen særlige interesseområder inden for projektområdet, og drikkevandsinteresserne vurderes ikke at blive påvirket.
Der skal søges om tilladelse til oppumpning af grundvand ved Odsherred Kommune.
Udledes der oppumpet grundvand til Gærde Å eller et andet vandløb/grøft, kræver
dette en tilladelse. I åbent land graves spildevandsledningerne kun 1-2 m ned. Under etablering af pumpestationer og til dels spildevandsledningerne vil der foretages lokale grundvandssænkninger, som kan ændre strømningsforholdene lokalt. Der
vil dog sikres, at der ikke sker varig grundvandssænkning eller dræning /12/.
Det vurderes, at spildevandsledningerne ikke vil have permanent indflydelse på
strømningsforholdene efter endt etablering, idet der ikke etableres en permanent
grundvandssænkning. Der er aftalt faste procedure, der sikrer dette /12/.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 39
7.4
BADESTRANDE
Korevlerne/Sejerø Bugt vil få betydeligt mindre belastning med fosfor, kvælstof og
organisk materiale ved realisering af Tillæg nr. 5. Det vil give en række positive effekter for vandmiljøet og renere vand for badegæsterne. Ved kloakeringen og rensning på Højby Renseanlæg vil en stor del af den diffuse udledning, hvor E. coli i dag
ledes via vandløb og grøfter ud til havet, helt forsvinde.
Målinger viser, at det grundvand, der pumpes op i anlægsfasen, kan indeholde høje
værdier af E.coli. Det er dog tvivlsomt, om grundvandssænkningen vil bevirke en
midlertidig stigning i udledning af E.coli, idet målinger før kloakeringen allerede viser høje værdier i Gærde Å og Korevlerne. Det ser ud til, at E. coli i perioder udledes via partikler i vandet næsten direkte til vandløb/hav. For en sikkerhedsskyld vil
der dog ikke blive lavet grundvandssænkning i sommerferien, hvor effekten af en
potentielt øget udledning af E. coli til Korevlerne/Sejerø Bugt vil være størst.
7.5
NATUROMRÅDER
Som nævnt er der inden for projektområdet forekomster af § 3-beskyttet natur. Beskyttelsen indebærer, at områdernes tilstand ikke må ændres uden tilladelse fra
Odsherred Kommune. Alle de planlagte spildevandsledninger går uden om § 3områderne.
Syd for Gudmindrup Mose findes dog arealer, som formodentlig falder ind under naturbeskyttelseslovens naturtype mose, idet de i længere perioder ikke har været
opdyrket, er vanddækkede eller meget fugtige, og fordi bevoksningen overvejende
består af mose- og sumpplanter. Gudmindrup Mose består primært af en mosaik af
forskellige § 3-arealer, heriblandt mose og sø samt et mindre engareal. Spildevandsledningen passerer syd om Gudmindrup Mose og kan således forudsætte dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, men denne kan formodentlig gives, såfremt ledningen følger eksisterende trace for udløbsledningen fra rensningsanlægget.
Inde i sommerhusområdet passerer spildevandsledningerne tæt forbi hede og overdrev, og i to tilfælde skal spildevandsledningerne underbores beskyttede vandløb.
Under anlægsfasen kan det blive nødvendigt at udføre dræningsarbejde, men det
vurderes ikke at have negative konsekvenser for de beskyttede områder, da der vil
blive indarbejdet procedurer, der sikrer, at tilstødende naturområder ikke påvirkes
/12/. Der kræves derfor ikke en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til gennemførelse af projektet.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 40
Med kloakeringen fjernes risikoen for utilstrækkeligt renset spildevand fra sommerhusområderne, og dermed forurening af søer og grøfter. Der kan derfor over tid forventes en bedre miljøtilstand samt hygiejnisk tilstand i nærliggende kystområder og
søer/vandhuller. Fosfor er typisk afgørende for en søs tilstand, mens kvælstof er
afgørende for tilstanden i de kystnære områder. Derfor vil en reduktion af fosforog kvælstofbelastningen forbedre mulighederne for et naturligt og alsidigt planteog dyreliv i havet og søerne. Kloakering af sommerhusområderne vil dermed være
et betydende tiltag i forhold til at opfylde målene i den kommende vandplan.
Når sommerhuskloakeringen iværksættes, betyder det også, at strandengsområderne bliver mindre belastet med kvælstof og fosfor, der i dag tilføres via grøfter og
dræn. Disse § 3-områder er i fare for tilgroning, og en mindre næringsstofstilførelse
vil derfor have en betydelig positiv effekt.
Etablering af ledningsanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen kræver i visse tilfælde dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 15. Det er miljøcentrene, der administrerer bestemmelsen. Ifølge Tillæg nr. 5 er der imidlertid ikke planlagt nedgravning af spildevandsledninger eller pumper inden for strandbeskyttelseslinjen.
Sammenfattende vurderes påvirkningen af de berørte naturområder under anlægsfase og driftsfase således ikke at medføre væsentlige negative påvirkninger.
7.6
KULTURHISTORISKE FORHOLD
Odsherreds Kulturhistoriske Museum har ikke haft bemærkninger til placering af
spildevandsledninger eller de andre planer, der er beskrevet i Tillæg nr. 5.
Såfremt der ved anlægsarbejdet dukker fortidige spor op, skal arbejdet standses i
henhold til Museumslovens § 27, stk. 2, mens museet foretager en arkæologisk forundersøgelse og evt. udgravning.
Odsherreds Kulturhistoriske Museum anbefaler derfor, at der bliver foretaget en arkæologisk forundersøgelse af ledningsforløbet i det åbne land. I henhold til Museumslovens § 26, stk. 2 er det bygherren, der skal finansiere en evt. større arkæologisk forundersøgelse, dvs. i dette tilfælde Odsherred Forsyning. Ved at få foretaget
en arkæologisk forundersøgelse kan en evt. arbejdsstandsning undgås.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 41
7.7
JORDFORURENING
Det har været muligt at lægge spildevandsledningerne uden om arealer, der er
kortlagt på V2. Det er dog ikke ensbetydende med, at der i anlægsfasen ikke kan
blive gravet jord op, som viser sig at være forurenet. Hvis der i anlægsfasen gennemgraves eller flyttes forurenet jord, kræves en tilladelse fra Odsherred Kommune
og regionen i henhold til Jordforureningsloven og Jordflytningsbekendtgørelsen. Der
vil i udbudsmateriale blive stillet krav om, at de nævnte regler følges.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 42
8
MILJØVURDERING AF ALTERNATIVER
Ifølge miljøvurderingslovens § 7, stk. 1 skal der fastlægges, beskrives og vurderes
rimelige alternativer. Det følger af vejledningen, at lovens krav om valg af alternativer først og fremmest er et krav om beskrivelse af det såkaldte 0-alternativ. Det
vil sige den situation, hvor planen eller programmet ikke gennemføres. 0alternativet betyder ikke nødvendigvis status quo, men kan også henføre til en
fremskrivning af den udvikling, som må forventes uden den foreslåede plan.
Som beskrevet i miljøvurderingen af ’Tillæg nr. 1 til de gældende spildevandsplaner’ /15/ må det overordnet set konkluderes, at 0-alternativet (hvis planens IKKE
gennemføres) kan blive en væsentlig årsag til, at regionplanen samt vandplanens
kommende miljømål ikke kan opfyldes. Ifølge forslaget til vandplanerne skal der reduceres væsentligt i udledningen af kvælstof og fosfor for at opnå målopfyldelse i
2015. Tillæg nr. 5 udgør sammen med de øvrige tillæg til spildevandsplanerne tiltag, der sikrer en reducering af næringsstofbelastningen.
Ud over 0-alternativ og alternativet beskrevet under Tillæg nr. 5 finder Odsherred
Kommune ikke, at der findes andre alternativer. Følgende alternativer har været
dog vurderet men forkastet:
• Sænkning af grundvand i hele området. Derved vil sommerhusenes nedsivningsanlæg virke bedre og derved tilbageholde flere næringsstoffer. Løsningen vil dog betyde væsentlig større fremtidig belastning af Sejerø Bugt set i
forhold til de tiltag, der beskrives i Tillæg nr. 5. Dertil kommer en stor
driftsrisiko ved nedbrud af pumper, ledninger m.v.
• Spildevandsledningerne kan lægges oven på jorden i stedet for at graves ned.
Det syner dog ikke pænt i landskabet, og der vil være betydende risiko for,
at ledning lækker.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 43
9
KUMULATIVE EFFEKTER
De afledte effekter for Sejerø Bugt ved gennemførelsen af planen vurderes at blive
store, idet der fjernes væsentlige mængder forurenende stoffer i form af organisk
stof, kvælstof, fosfor, E. coli, miljøfarlige stoffer m.m. Den samlede effekt på de
aflastede recipienter forventes at være en væsentlig bedre miljøtilstand, hvilket er
forudsætningen for opfyldelse af Miljømålsloven. Det vurderes, at der ikke findes
nogen væsentlige negative effekter af denne plan.
Den samlede plan spildevandsplan indebærer flytning af spildevand fra oplandet
omkring Højby til Tengslemark med udløb i Kattegat. Det indebærer en mindsket
vandføring af renset spildevand i Gærde Å, som ikke er i overensstemmelse med ønsket om at opretholde vandføringen i vandløbet. Problemet kan søges løst ved alternativ tilførsel af vand til åen. Dette tages op i tillæg nr. 6 til gældende spildevandsplaner, der skal udarbejdes i forbindelse med udledningstilladelsen til
Tengslemark Renseanlæg.
10
AFVÆRGEFORANSTALTNINGER
Gennemførelse af ’Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner’ kræver ikke umiddelbart væsentlige afværgeforanstaltninger, idet miljøkonsekvensen ved gennemførelse af planen overvejende er positiv. En række forhold skal dog tages i betragtning, og er en forudsætning for den positive konsekvensvurdering:
•
Ved gennemførelse af planen skal det sikres, at berørte arealer belastes mindst muligt af gravearbejder. Det er vigtigt, at planlægning og udførelse i anlægsfasen sker i
tæt samarbejde med såvel private lodsejere som offentlige myndigheder, og at der
indarbejdes passende procedurer, således at der ikke sker dræning af tilstødende naturområder, når spildevandsledninger graves ned. Derfor er der aftalt et procedurenotat for grundvandshåndtering i anlægsfasen /12/.
•
En væsentlig forudsætning for, at anlægsarbejderne kan foretages på en skånsom
måde, er anvendelsen af styret underboring af spildevandsledningerne i forbindelse
med krydsning af vandløb, betydende veje, private parceller, betydende naturarealer m.m.
•
Det skal ligeledes ved planlægningen sikres, at spildevandsledningerne, i det omfang det er muligt, placeres i skel mellem marker, således at privat dyrkede arealer
og naturområder påvirkes mindst muligt.
•
Er der okker i vandet af betydning, fjernes dette med passende metode i form af
iltning og udfældning, jf. Forsyningens procedurenotat /12/. Den beskrevne metode
indarbejdes i kommende udbudsmaterialer.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 44
11
OVERVÅGNING
Gennemførelse af ’Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner’ lægger ikke umiddelbart op til øget overvågning. Det anbefales dog at følge Gærde Å for at kunne
vurdere, om der sker ændringer af vandføringen i åen som følge af Tillæg nr. 5.
Derudover skal Odsherred Kommune sikre, at de aftalte procedurer og afværgeforanstaltninger følges.
I takt med at kloakeringerne i sommerhusområderne gennemføres, forventes generelt en forbedret badevandskvalitet ved badestrandene ved sommerhusområderne.
Denne forbedring af den hygiejniske badevandskvalitet undersøges ved at følge retningslinjerne i badevandsdirektivet.
12
KONKLUSION
Sammenfattende vurderes det, at realiseringen af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner ikke vil have nogen væsentlig vedvarende negativ påvirkning af arter
eller naturtyper på udpegningsgrundlaget, som indgår i Natura 2000-område 154,
herunder habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94. Der er heller
ikke øvrige naturværdier, herunder Bilag IV-arter, vandløb, søer og grundvand, der
vil blive væsentligt negativt påvirket.
Den mindre belastning af fosfor, kvælstof og organisk materiale vil give en række
positive effekter for naturområderne og de arter, der lever i tilknytning til dem. Et
renere vandmiljø, som følge af kloakeringen, vil forbedre den økologiske balance og
være med til at sikre de miljømål, de kommende vandplaner sætter for området.
13
REFERENCER
/1/ Oversigt over Habitatområdernes udpegningsgrundlag – januar 2010 (hjemmeside), By- og Landskabsstyrelsen, 10. maj 2010.
/2/ Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og
planlægning. Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s.
/3/ Natura 2000, Naturtilstand og Forvaltningsbehov (PRIOR), hjemmeside, By- og
Landskabsstyrelsen, 10. maj 2010.
Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner
Side 45
/4/ By- og Landskabsstyrelsen, 2008. Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1.
maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ekstern høringsudgave 2008.
/5/ Dansk pattedyratlas. Baagøe, H. J. og T. S. Jensen; 2007. Gyldendal.
/6/ Nordens padder og krybdyr. G.E.C. Fog, K., Schmedes, A., Rosenørn de Lasson, D. 1997. Gad.
/7/ Undersøgelse af 6 brakvandssøer i 2007. Grünfeld, S. 2009. Lavet for Ringkøbing og Ribe Miljøcenter.
/8/ Tillæg nr. 5 til Spildevandsplaner for tidligere Dragsholm, Nykøbing og Trundholm Kommuner. Odsherred Kommune 2010
/9/ GMCB notat af 5. maj 2010 ”Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger
fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv.”
/10/ http://www2.blst.dk/download/ros/natura2000/154_basisanalyse.pdf
/11/ http://www.dofbasen.dk
/12/ Procedurenotat - grundvandshåndtering ved anlægsprojekter for sommerhuskloakering. Odsherred Forsyning, 2010.17.09
/13/ Vurdering af vandmængder i anlægsfasen. Odsherred Forsyning notat, 17-92010.
/14/ Sommerhusområder ved Sejerø Bugt/Korevlerne, Vandkvalitet og –analyser.
Odsherred Forsyning, 17-9-2010.
/15/ Miljøvurdering af tillæg 1 til spildevandsplaner for tidligere Dragsholm, Nykøbing og Trundholm Kommuner. Odsherred Kommune 2009.
/16/ Målestation Gærde Å. Notat fra Orbicon 2009.
/17/ Udkast til vandplan 2010-2015- Hovedopland 2.1 Kalundborg. Miljøministeriet
2010.
Bilag 1
Odsherred Kommunes scoping af ’Tillæg nr. 5 til gældende
spildevandsplaner’
Adressater:
Se modtagerliste i scopingskema.
Den 26. april 2010
Natur og Miljø
Afgrænsning af miljøvurdering af TILLÆG 5 TIL GÆLDENDE
SPILDEVANDSPLANER – Kloakering af ca. 3850 sommerhuse ved Sejerø
Bugt
Odsherred Kommune har besluttet at udarbejde et tillæg til de gældende
spildevandsplaner med henblik på kloakering af ca. 3850 sommerhuse be-
Ref.: RAK
Sag: 306-2010-10605
Dok.: 306-2010-93302
Vedr. CPR/CVR: 31 76 23 32
Kontakt
Natur og Miljø
liggende ved Sejerø Bugt. Dette som følge af Tillæg nr. 1 til gældende
spildevandsplaner der udstikker rammerne for den fremtidige kloakering i
Direkte: 5966 6087
Odsherred Kommune.
Mobil:
Afdelingstelefon: 5966 6050
Miljøvurdering
Fax: 5966 6699
Ifølge miljøvurderingsloven (LBK nr. 936 af 24/09/2009 om miljøvurdering
af planer og programmer) (herefter – loven), skal planer og programmer,
som tilvejebringes inden for bl.a. fysisk planlægning og arealanvendelse
miljøvurderes, hvis de skaber rammerne for projekter, der kan påvirke et
Post
internationalt beskyttelsesområde væsentligt, jf. § 3, stk. 1 nr. 2.
Nyvej 22
Odsherred Kommune
4573 Højby
Planen medfører en afvikling af funktionsdårlige nedsivningsanlæg på 3850
59 66 66 66
sommerhusejendomme, som i stedet skal have renset spildevandet centralt
[email protected]
på Højby Renseanlæg. Dermed forøges udledningen fra Højby Renseanlæg
til recipienten, som er udpeget Natura 2000-område (Sejerø Bugt og Saltbæk Vig).
www.odsherred.dk
CVR: 29188459
Åbnings- og telefontider
Mandag-torsdag 10.00-14.00
Planen vurderes umiddelbart samlet set at nedbringe udledningen af næringsstoffer til habitatområdet, idet udledningen fra renseanlægget antages at være mindre end den diffuse udledning fra sommerhusejendommene.
Torsdag også 16.00-17.30
Fredag 10.00-12.00
Ud fra en EU-konform fortolkning af habitatdirektivets bestemmelser, skal der opnås vished for,
at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for det pågældende habitatområdes integritet. Vished foreligger, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der
ikke er sådanne påvirkninger.
Odsherred Kommune kan på det foreliggende grundlag ikke uden rimelig tvivl fastslå, om planen
har negative konsekvenser for habitatområdets integritet. Der vurderes derfor at skulle udarbejdes en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen, og dermed også en miljørapport
efter miljøvurderingsloven.
Scoping
Som en del af miljørapportens afgrænsning skal den ansvarlige myndighed høre andre myndigheder, hvis områder berøres af forslaget til planen, inden der tages stilling til, hvor omfattende
og detaljerede oplysninger der skal indgå i miljørapporten, jf. lovens § 7, stk. 4.
Som følge af ovenstående fremsendes hermed et såkaldt ’scopingskema’, som bedes kommenteret og returneret hertil senest tirsdag d. 19. maj 2010. Endvidere vedlægges ’Forslag for Tillæg
5 til spildevandsplaner’ med tilhørende kortbilag.
Umiddelbart lægger afgrænsningen op til, at følgende emner skal behandles i miljørapporten:
1. Påvirkning af det internationale beskyttelsesområde (135 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig).
2. Påvirkning af beskyttede naturtyper.
Venlig hilsen
Rasmus Kruse Andreasen
Landskabsforvalter
[email protected]
Følgeskrivelse til scopingskema
2/2
Ingen påvirkning
Påvirkning
Væsentlig påvirkning
Bør undersøges/ utilstrækkelig
viden
Relevant
Ikke
relevant
Undersø
ges
Bilag 2
Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 135 (Sejerø Bugt og Saltbæk Vig) og
fuglebeskyttelsesområde nr. 94 (Sejerø Bugt og Nekselø), samt vurdering af relevans
og påvirkning.
EF-habitatområde nr. 135, Sejerø Relevans
Bugt og Saltbæk Vig
Påvirkning
Påvirkning
Driftfase
Anlægsfase
1013
Kildevælds-vindelsnegl
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
1014
Skæv vindelsnegl
Relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
1016
Sump vindelsnegl
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
1166
Stor vandsalamander
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
1188
Klokkefrø
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
1355
Odder
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
1419
Enkelt månerude
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
1903
Mygblomst
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
1110
Sandbanker
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
med
lavvandet
vedvarende dække af havvand
1140
Mudder- og sandflader blottet
ved ebbe
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
1150
Kystlaguner og strandsøer *
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
1160
Større lavvandede bugter og vige
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
1170
Rev
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
1210
Enårig vegetation på stenede
strandvolde
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
1220
Flerårig vegetation på stenede
strande
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
1230
Klinter eller klipper ved kysten
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
1310
Vegetation af kveller eller andre
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
enårige
strandplanter,
der
koloniserer mudder og sand
1330
Strandenge
2110
Forstrand
og
begyndende
EF-habitatområde nr. 135, Sejerø Relevans
Bugt og Saltbæk Vig
Påvirkning
Påvirkning
Driftfase
Anlægsfase
klitdannelser
2120
Hvide klitter og vandremiler
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
2130
Stabile kystklitter med urteagtig
vegetation
(grå
klit
og
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
grønsværklit) *
2140
Kystklitter
med
dværgbuskvegetation (klithede)
*
2190
Fugtige klitlavninger
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
2250
Kystklitter med enebær *
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
3130
Ret næringsfattige søer og
vandhuller med små amfibiske
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
planter ved bredden
3140
Kalkrige søer og vandhuller med
kransnålalger
3150
Næringsrige søer og vandhuller
med
flydeplanter
eller
store
vandaks
3260
Vandløb med vandplanter
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
4030
Tørre
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
dværgbusksamfund
(heder)
6120
Meget
tør
overdrevs-
eller
skræntvegetation på kalkholdigt
sand *
6210
Overdrev og krat på mere eller
mindre kalkholdig bund (* vigtige
EF-habitatområde nr. 135, Sejerø Relevans
Bugt og Saltbæk Vig
Påvirkning
Påvirkning
Driftfase
Anlægsfase
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
orkidélokaliteter)
6230
Artsrige
overdrev
eller
græsheder på mere eller mindre
sur bund *
6410
Tidvis våde enge på mager eller
kalkrig bund, ofte med blåtop
7140
7150
Hængesæk
Plantesamfund
med
næbfrø,
soldug eller ulvefod på vådt sand
eller blottet tørv
7220
Kilder og væld med kalkholdigt
(hårdt) vand) *
7230
Rigkær
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
9130
Bøgeskove på muldbund
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
9160
Egeskove og blandskove på mere
eller mindre rig jordbund
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
91E0
Elle- og askeskove ved vandløb,
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
søer og væld *
EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 94, Relevans
Sejerø Bugt og Nekselø
Påvirkning
Påvirkning
Driftfase
Anlægsfase
A081
Rørhøg (ynglende)
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
A122
Engsnarre (ynglende)
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig
A132
Klyde (ynglende)
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
A191
Splitterne (ynglende)
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
A194
Havterne (ynglende)
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
A195
Dværgterne (ynglende)
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
A062
Bjergand (rastende)
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
A063
Ederfugl (rastende)
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
A065
Sortand (rastende)
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
A066
Fløjlsand (rastende)
Relevant
Positiv
Ingen væsentlig
A338
Rødrygget Tornskade (ynglende)
Ikke relevant
Ingen væsentlig
Ingen væsentlig