OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 DESIGNTEKNOLOG (DK) Specialeretning Marketing & Communication Design RETNINGSLINJER Deadline og indsendelse 1. Du kan kun søge optag på uddannelser, som du har søgt via Optagelse.dk. 2. Du kan indsende din besvarede optagelsesprøve frem til 7. april 2015 kl. 22.00, hvor der er deadline. 3. Du vurderer selv hvor lang tid, du vil bruge på at besvare optagelsesprøven. Den er tilgængelig fra den 16. marts til og med den 7. april 2015. 4. Optagelsesprøven indsendes elektronisk til KEA på [email protected]. Bemærk du IKKE kan sende din optagelsesprøve med almindelig post. 5. Søger du om optag på to specialeretninger, skal du indsende én e-mail for hver specialeretning indeholdende den pågældende optagelsesprøve. 6. Husk at vedhæfte formularen ’Valg af specialeretning’. Søger du om optag på to specialeretninger, skal formularen ’Valg af specialeretning’ vedhæftes begge e-mails. 7. Du kan kun løse og indsende din besvarede optagelsesprøve én gang pr. specialeretning. Du kan IKKE efterfølgende indsende supplerende bilag eller en ny optagelsesprøve. 8. Når du har sendt din prøve til os, får du et autosvar, som er en kvittering på, at vi har modtaget den. Får du IKKE et autosvar, kan du få hjælp til fejlfinding i ’Tips og tricks’. 9. Hvis du har søgt om dispensation og/eller merit samtidig med, at du søgte om optagelse, skal du stadig indsende denne optagelsesprøve i henhold til ovenstående. Der vil være en separat vurdering af din ansøgning om merit/dispensation. Tekniske krav 10. Du skal samle hver enkelt optagelsesprøve i én PDF-fil. Prøven vil blive afvist, hvis den ikke indsendes samlet. 11. Hver e-mail må fylde max 10 MB (se vejledning i ’Tips og tricks). Redskaber 12. Du skal som minimum have følgende redskaber til rådighed: En computer med et skriveprogram og et program, der kan redigere og reducere billedfiler, kamera eller mobil og evt. scanner. Derudover – afhængig af uddannelse og specialeretning – saks, blyanter, tegneredskaber og papir mm. VIGTIGE DEADLINES 7. april 2015 kl. 22.00 dansk tid: Deadline for indsendelse af optagelsesprøve(r). Maj 2015: Enkelte uddannelser indkalder evt. til en uddybende samtale. Dette kan gøres via Skype, hvis du er i udlandet. 30. juli 2015: Alle ansøgere til ’Designteknolog’, ’e-design’ og ’PBA i Smykker, teknologi og business’ får endelig besked pr. e-mail og brev. Vi besvarer IKKE spørgsmål til indhold eller løsning af opgaven. For øvrige spørgsmål vedr. optagelse på KEA, henvises til [email protected]. Bemærk KEA holder lukket i påsken fra og med den 2. april til og med den 6. april og vil i denne periode ikke besvare henvendelser. På næste side ser du optagelsesprøven til specialeretningen DT Marketing & Communication Design (DK). Prøven består af fem opgaver. OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 DESIGNTEKNOLOG (DK) Specialeretning Marketing & Communication Design ALLE SIDER I DIN BESVARELSE SKAL HAVE ANFØRT NAVN OG CPR. NR. ØVERST. Opgave 1 Beskriv din personlige og faglige motivation for at søge ind på dette speciale. Gør rede for, hvorfor KEA skal tilbyde dig en studieplads, og hvordan du vil håndtere dit studieforløb. Hvilke muligheder mener du, uddannelsen vil give dig på arbejdsmarkedet? Omfang: Max 2400 tegn inklusive mellemrum Vurderingskriterier: Motivation og studieparathed Opgave 2 Lav dit CV. Husk foto. Omfang: Max 1000 tegn inklusive mellemrum Vurderingskriterier: Relevant uddannelse og erfaring Opgave 3 3.1 Fortæl en historie om et emne, der optager dig. Historien skal baseres på dine egne opfattelser og interesser samt på tre kilder, der belyser emnet (eksempelvis artikler, online debatter, websites eller andet). Omfang: Max 1200 tegn inklusive mellemrum 3.2 Lav en collage der visualiserer din historie. Omfang: Max en A4 side Vurderingskriterier opgave 3: Skriftlig og visuel kommunikation Opgave 4 Forhold dig til reklamen fra Coca Cola, se næste side: - Hvem henvender reklamen sig til? - Hvad vil Coca Cola fortælle med reklamen? - Hvorfor tror du, reklamen ser ud som den gør? Omfang: Max 1200 tegn inklusive mellemrum Vurderingskriterier: Afkodning, analyse og formidling OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 DESIGNTEKNOLOG (DK) Specialeretning Marketing & Communication Design Billede til opgave 4. Opgave 5. DESIGN EN POSE OG ET BADGE 5.1 Beskriv hvordan du mener en pose og et badge for Den Blå Planet skal se ud, så de appellerer til de skoleklasser, der besøger akvariet. Link: http://www.denblaaplanet.dk Omfang: Max otte stikord/sætninger 5.2 Tegn dernæst posen og badget du har beskrevet i 5.1. Tag et foto eller scan din skitse. Omfang: Max en A4 side Vurderingskriterier opgave 5: Ide, kreativitet, skriftlig og visuel kommunikation
© Copyright 2024