1. No category

L
A
ND
AN
DA N S K
DJ A T
G
1 991
- OG S T
R
JAGT&
JÆGERE
Januar / Februar 2015 | www.dls-jagt.dk | 24. årgang
Så går det
los ...
Andejagt
Det gode
Jagtkonsortium
LEDER
Jan/Feb
Betaling for at
benytte naturen
Af indholdet 1-2015
FORSIDEFOTO:
Per Kaufmann
INDHOLD:
Så går det los . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vinterduer og en triple . . . . . . . .
Naturen i februar og marts . . . .
Kold vejr, ræve og havørne
holder skarver i skak . . . . . . . . . .
Kaliberbetegnelse . . . . . . . . . . . .
Jagtkonsortium . . . . . . . . . . . . . . .
Sakset fra facebook . . . . . . . . . . .
Andejagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Veiðufelag Føroya . . . . . . . . . . . . .
Ramasjang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Erfaringer fra pilotprojekt . . . . .
Skydepræmie på sæler . . . . . . . .
Fra nært som fjernt . . . . . . . . . . .
Foreningsnyt . . . . . . . . . . . . . . . . .
Jægerquiz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Medlemsshop . . . . . . . . . . . . . . . .
JAGT &
JÆGERE
- er trykt på genbrugspapir,
som er FSC-mærket!
Det betyder, at DLS er med til
at støtte bæredygtig brug af
verdens skove til gavn for såvel
flora som fauna og mennesker.
2
3
8
10
11
12
14
18
20
21
23
24
26
28
30
32
37
I efteråret 2014 foreslog miljøministeren, at der på udvalgte p-pladser
skulle betales en afgift for at benytte
pladsen, i forbindelse med besøg i
skov og strand. Der opstod et ramaskrig fra naturbrugerne, og ministeren opgav at gennemføre planerne.
Men er det så skrækkeligt at brugere
af skov og strand skal betale lidt af
det, det koster at lave stier, så de kan
gå tørskoet i naturen, lave plancher
der fortæller, hvad de ser, eller rense
strand, opsætte og tømme renovationssække, samt etablere p-pladser, så
de besøgende ikke har for langt at gå,
for at nyde naturen. P-pladser der også
skal vedligeholdes, og selv om der
er opsat beholdere til affald, skal der
alligevel sendes folk ud for at samle
plastemballage og dåser.
Udgifter der gavner jægerne?
Jægerne betaler 535 kr. for at benytte
naturen, fritidsfiskerne 300 kr. lystfiskeren 185 kr. og det har de gjort i
mange år, uden protester. Problemet
for jægerne er, at nogle af de mange
penge der bliver indbetalt, bliver
brugt til forskellige formål, der ikke har
noget med jagt og vildtforvaltning at
gøre. I et referat fra Vildtforvaltningsrådet i september 2014, er der en
udgift der hedder »DOF
aftalen« 685.000 kr.
samt tilskud til DOF
tidsskrift. Man må
stille sig selv det spørgsmål, om de to
udgifter er noget der gavner jægerne,
som har indbetalt pengene. Indtil nu
har jeg kun kendt DOF repræsentanter
som personer, der aktivt går ind for at
afvikle jagt.
Mere jagt på statens arealer
I december udsendte miljøministeren en pressemeddelelse om at flere
jægere skulle have adgang til at gå på
jagt på statens arealer. Dansk Land- og
Strandjagt har siden 2008, foreslået
naturstyrelsen at ændre deres regler
for jagt på styrelsens arealer. Det har vi
bl.a. gjort i høringssvar til styrelserne
lokalt i NST Vendsyssel, NST Kronjylland, NST Vestjylland, NST Blåvandshuk, NST Vadehavet, NST trekantsområdet, NST Vestsjælland, og sidst NST
Østsjælland. Nogle styrelser har afvist
at ændre, mens andre har taget vores
forslag med til styrelsen centralt i
Haraldsgade. Dansk Land- og Strandjagt har også støttet ideen om salg af
dagjagter (Norsk model) på statens
arealer. Dansk Land- og Strandjagts
holdning er at jagtleje, skal ses i sammenhæng med bæredygtig jagt, at
man høster af naturens overskud, samt
at jagt bliver økonomisk overkommeligt for alle jægere. Det bliver interessant at se hvordan myndighederne
administrerer ministerens tanker.
Finn Madsen, landsformand
JAGT
Så går det
los
Per Kauffmann var i Finland, da der pludselig blev mulighed for at
deltage i jagt på los. Få her beretningen om, hvordan det gik og en
indføring i, hvordan losjagten organiseres i Finland.
Jeg besøgte min ven, Mikko, en kold
vinterweekend i vinteren 2011 med
det formål at skyde mårhund fra grav
og whitetail fra tårn. Helt tilfældigt,
og meget heldigt, blev jeg inviteret
på losjagt, og fik dermed en mulighed
for at få et indblik i denne specielle og
mandskabskrævende jagtform. Området vi skulle jage i hedder Kalvola, en
god times rask kørsel nord for Helsinki. I dette område er der 8 jagtklubber
der deler de 338 km2 mellem sig. Det
svarer til 25.500 hektar, når søer, veje
og byområder er trukker fra. Området
huser mellem 20 og 35 katte, inklusive
de 8 unger der bevisligt er født i 2010.
En licens til deling
blandt 8 jagtklubber
Tidligere fik de 8 jagtklubber i området tildelt en licens til deling hvert
andet år. Nu får de en licens hvert år,
og håber næste år at få to. Systemet
er, at klubberne skal dele licensen,
hvorfor der sendes invitation til alle
medlemmer i de 8 klubber, når der
skal jages los. Det er flere hundrede
mennesker, men oftest dukker der kun
15-40 op til hver jagt. Et mindre antal
når jagten placeres midt i ugen og lidt
flere i weekenderne.
Hver morgen med nysne kører repræsentanter for de 8 jagtklubber rundt
3
JAGT
Jan/Feb
På vej på post.
Der kigges på
kort og lægges planer.
i deres eget område for at lede efter
friske spor fra los. Hvis de finder spor,
gælder det om at få lokaliseret katten
til et område, der kan undersøges hele
vejen rundt - typisk 200 hektar stort.
Ved daggry ringer klubberne sammen
og beslutter, hvem der står med de
bedste kort på hånden, såfremt der
er fundet flere spor. Kontaktpersoner
i hver klub sender derefter invitation
til alle gennem et system af e-mail og
sms-kæder. Beskeden er relativ kortfattet, da alle ved, hvad det handler
om: Et mødested og et mødetidspunkt, - typisk med kort frist. Alle der
vil med på jagten, smider hvad de har i
hænderne og møder op på det aftalte
sted.
I dag er det lørdag, og der møder 36
mand op kl. 11 kun et kvarters kørsel
fra Mikkos hjem. Det er Mikkos far,
Riisto, der har fundet sporet efter en
4
voksen kat, da han kørte
rundt sidst på natten. Senere
har en nevø kørt rundt med
sin snescooter i mindre og mindre
cirkler og katten er nu lokaliseret til et
område på omkring 200 hektar. Det er
naturligvis en ære at have fundet det
spor der vælges, især hvis der senere
skydes en kat.
8 jagter uden held!
Der har tidligere i år været afholdt jagt
på los 8 gange uden held, og der er
således allerede brugt langt over et
mandeår på den konto. Nogen gange
skydes lossen på den første jagt, andre
gange er det mere besværligt, og
sådan har det altså været i år. Sidste
gang kom en hunkat med to store unger ud af buskadset kun 25 meter fra
en af de posterede jægere. En moderkat må ikke skydes, men ungerne må
gerne. Det kunne dog ikke lykkes, da
de holdt sig tæt sammen og forsvandt
bag jægeren. Ved en anden lejlighed
fik hunden jaget en stor kat ud af
tykningerne, men desværre udenfor
skudhold. Der skydes kun med hagl på
disse jagter, idet lossen næsten altid
kommer i fuldt firspring og i ly af tæt
buskads. Til gengæld bruges der hagl i
størrelse BB og med kraftige krudtladninger.
Hunden Kanska hjælper til
Der bruges hund til at drive lossen ud,
men der slippes kun en enkelt ad gangen. På grund af den megen sne, er
det vigtigt at den hund der anvendes
er langbenet og derudover er trænet
til jagt på katte. Det kan jo ikke nytte
at den begynder at gå på fod efter elg
eller whitetail. I dag er det Kanska der
er mødt for at hjælpe. Kanska er importeret fra USA og er specielt trænet til
predators – rovdyr.
Afgang i varmt tøj
og med store forventninger
Der hilses på og snakkes lystigt rundt
omkring inden der formelt bydes velkommen. Tillidsværdige personer ud-
nævnes til gruppeførere og får besked
om hvilke vejstrækninger og skovspor
de er ansvarlige for at dække af. Ikke
længe efter kører bilerne af sted i hver
sin retning, stoppet med folk i varmt
tøj med store forventninger om deres
første los, og med haglgeværerne
pakket ned i de obligatoriske foderaler.
Vi er en halv snes stykker der samles
ved et skovhjørne. Der tales lavmælt
og kun meget lidt, og få øjeblikke efter
bevæger vi os af sted.
Jeg har i mellemtiden regnet ud at
omkredsen på et område på 200 hektar må være i omegnen af 6 kilometer.
Med 36 mand i opdækningen, kommer
vi til at stå med i gennemsnit 166
meters afstand. Hvis vores rækkevidde
er 30 meter til hver side, kan vi dårligt
dække mere end en tredjedel af strækningen. Jeg bliver sat af cirka midt på
det smalle spor. Både foran og bagved
mig er der tæt buskads. Skulle katten
vælge at komme forbi her, må jeg hellere være helt vågen, for ellers er det
mig der trækker det korte strå.
Et skud og jagten er slut
Jeg finder et træ mod højre, der er
godt 30 meter ude og det samme
til venstre. Putter de to patroner i
kammeret, lukker lydløst, og så er
jeg sådan set klar til, hvad der måtte komme. Indprenter mig den helt
afgørende hovedregel ved denne slags
jagter med kun en eneste licens: Når
der lyder et skud, er jagten slut.
Skulle det så være en forbier, må jagten bare genoptages en anden dag, for
at skyde to katte på samme licens er
helt uantageligt. Eksempelvis sker der
senere i dag, i et område langt længere
mod nord, en kortslutning mellem
ørerne på en af jægerne, idet han tager
fejl af en los og en jærv. Og desværre
rammer plet. Det koster ham 16.500 i
bøde, hvilket jo trods alt ikke er så galt
bortset fra, at man i Finland bruger
Euro. Samtidig fratages han sit gevær,
jagttegn og det nedlagte dyr. En dårlig
weekend, kaldes det.
Nå, men tilbage til min egen losjagt.
Jeg hører hunden langt borte, da den
bliver sluppet. Kort efter bliver lyden
dog svagere og svagere og dør så helt
bort. Sådan havde jeg ikke lige forestillet mig det skulle gå. En halv times tid
senere kommer gruppeføreren tilbage
for at samle os op. Over radioen er det
meddelt, at katten er gået ud af såten
fyrre meter fra en af jægerne på den
anden side af skoven. Uset i øvrigt.
Hunden er fortsat efter den ind i det
tilstødende område. Sådan endte så
min først losjagt, udbytteløst, men det
var ganske sjovt at være med til.
Jan/Feb
JAGT
5
Jan/Feb
JAGT
På jagt med en legende
Næste morgen kommer der besked
om mødested til den tiende losjagt i
området. Nu vil de altså have den kat
skudt. Vinderen af sporkonkurrencen
er en jagtklub lidt længere mod nordøst. Der er spor fra to katte, en stor og
en mindre, og de er begge lokaliseret
til et område på kun 50 hektar.
Det stiller os langt bedre og en af
kattene langt dårligere. Vi ankommer
til jagtklubbens hus nogle minutter
for sent, og flere biler er allerede på
vej ud. I dag er der mødt 30 jægere,
herunder den legendariske politimand.
Han var også med i går og er nem at få
øje på i flokken. Dels er han ualmindelig høj, dels er han klædt i noget
gråt tøj, der helt stikker ud fra de andre. Det ligner en uniform fra en af de
finske vinterkrige. Han er en legende
af mange forskellige årsager. Dels er
der ingen der ved, hvad han laver, ud
over at han er ved politiet, men ikke
laver helt almindeligt politiarbejde.
LOSJAGT I NORDEN
Der er mange grunde til at misunde
sine naboer. Oftest grundløse, for
selv om græsset synes grønnere på
den anden side af hegnet, er det ikke
altid, det smager bedre.
Men som jægere, har vi mange
grunde til at være misundelige på
vores nordlige naboer, nordmændene, svenskerne og finnerne. Først
og fremmest har de elgen at fornøje
sig med i jagtlige sammenhænge,
for ikke at nævne urfuglen og tjuren.
Er det ikke også lidt gul misundelse
værd? Og så er der jo svenskernes
svin, nordmændenes rener og finnernes whitetails.
Adskillige danskere har også fået øje
på de talrige bævere hos vores naboer, og valfarter hvert forår nordpå
for at stifte bekendtskab med castor
6
Derudover har han så urimeligt lange
ben nederst på sin to meter lange
krop, at han kan bevæge sig i høj sne
lige så hurtigt som en elg, siges der.
Og på grund af sit hemmelige arbejde
er han i kanonform. Som den eneste er
han derfor på specialopgave, når der
er losjagt. Han går i hundens spor, når
den går på kattens spor, og den teknik
har indbragt ham æren af at skyde
hele fem los. Langt de fleste finske jægere får aldrig skudt en los, endsige set
nogen, men politimandens lange ben
og gode kondition giver ham tilsyneladende en stor fordel.
Kun det tætte buskads
kan redde katten
50 hektar, regner jeg ud, har en omkreds på kun to kilometer og med 30
mand betyder det en afstand mellem os
på 60-70 meter. Kun det tætte buskads
kan redde den kat nu, hvor vi næsten
kan nå sammen med haglgeværerne.
Det tætte og stærkt kuperede terræn
fiber. Men hvor vores naboer villigt
deler ud af jagtmuligheder på de
nævnte arter, har de en tendens til
at holde deres rovdyr for sig selv. For
så vidt angår jærv, bjørn og ulv er
der nu ikke noget at sige til det, for
selv om bestanden af de tre arter er
stigende, udstedes der ikke mange
licenser.
Lossen derimod, ser ud til at trives så
godt, at der udstedes flere og flere
licenser. Losfældningen i Norge har
i mange år ligget omkring 100 dyr
årligt, men efter en nedgang i antallet af licenser en periode, røg kvoten
tilbage til over hundrede igen. De
149 licenser der blev udstedt i 2010,
var det højeste antal siden 1800
tallet. I 2011 blev denne rekord slået
endnu en gang, da der blev udstedt
166 licenser.
nedsætter dog vores odds en del.
Jeg får en god post og efter at have
orienteret mig om mine naboers
position, falder hvilen på mig. Termometeret er svunget i plus, så træerne
drypper. En gang imellem lyder der
et ordentligt PUFF, der får mig til at
fare sammen, når store klumper sne
forlader en gren som har været tynget
ned mod sin vilje.
En lille time er gået, da jeg hører et
enkelt skud. Jagt forbi. Da vores lille
gruppe samles, siger rygterne, at politimanden har været dygtig igen.
Eksklusiv rundvisning i klubhuset
Tilbage ved jagthytten får jeg en
eksklusiv rundtur i klubhuset, mens vi
venter på katten og de sidste jægere.
Jagtklubben her har rådighed over
8.500 hektar og skyder 20 elge og
udover 150 whitetails om året. Med så
store mængder kød, har de naturligvis
et veritabelt slagteri med skinner i loftet, kraner, vacuumpakkeanlæg, vægte
Den almindelige jagtsæsonen går fra
1. februar - 31. marts, men herudover
gives der nogle få tilladelser til at
regulere bestemte katte, der volder
problemer for husdyr eller rener. Det
samme mønster ses med bjørne,
og tilsvarende ordninger kendes fra
Sverige og Finland.
For Finlands vedkommende ses en
endnu kraftigere stigning i antallet
af licenser til los. Fra 2004, hvor der
blev nedlagt 65 dyr, er der sket en
gradvis udvikling frem til 2007, hvor
tallet var 103. Senere er tallet dog
steget dramatisk til 179 i 2008, 298
i 2009 og i 2011 blev der udstedt et
rekordhøjt antal på 459 licenser, en
stigning på over 600 % på kun seks
år. Myndighederne i Finland skønner
at populationen er mindst 2500 dyr
i 2010.
JAGT
og det hele. I gulvet er nedstøbt kroge
som dyrenes skind kan bindes fast i,
mens en lille kran trækker kroppen fri
af pelsen.
Vi når lige at sætte os ved bålet, da
katten ankommer på ladet af en truck.
Lidt senere ankommer politimanden
og ønskes tillykke af alle. Ikke en mine
fortrækker han, ikke en gang verdens
mindste smil lader sig lokke frem.
Man er vel ikke hemmeligt politi for
ingenting. Hvordan skete det, spørger
alle i næsegrus beundring for at høre
om, hvordan det lykkedes ham at
skyde sin sjette los. Legenden fortæller
lavmælt og uden at overdramatisere,
at han gik stille og roligt i hundens
spor, men langt efter den, da en kat
kom gående imod ham. Den stoppede
60 meter ude og satte sig ned, måske i
glæde over at have snydt hunden. Og
så bang, skød han den og den blev på
stedet uden at røre en muskel.
Nu tænker du nok straks og garanteret:
Tres meter. Er det ikke lidt meget til en
kat af den størrelse og så med hagl?
Nej, kan jeg blot sige. For denne politimand er ikke af de almindelige, det har
jeg jo lige forklaret. Han lader selv sine
haglpatroner sammen med et par ligesindede. De bruger temmelig meget
krudt og en haglladning på 70 gram, så
der er nok lige så lidt haglskål, som der
er megen rekyl. Haglene er naturligvis
nogle ordentlige bær og lavet af et
specielt materiale med en vægt der
er tungere end bly. Derfor koster også
hver patron over 150 kroner, men er sin
vægt værd i guld. Gad vide, hvad det er
for en politiafdeling han arbejder for?
Nå, men katten er i hvert fald leveret,
og det med et enkelt skud til hovedet.
Et par af tænderne er desværre ramt af
et hagl, men derudover er det en flot
hankat, som senere vejes til 13 kilo. Det
er altså en teenagerkat på måske halvanden år, idet en voksen og gammel
kat vejer det dobbelte. Verdensrekorden som blev skudt her i området for
nogle år siden, vejede over 30 kilo.
Mikko med en af
dagens helte hunden Kanska.
Den langbenede politimand
med den langbenede kat.
Årets heftigste drikkegilde
Flasken går rundt og der drikkes efter
tur, den traditionelle barhovedet skål
for katten og dens nye ejer. Og den
skål er kun en forsmag på, hvad der
venter, for i løbet af maj er politimanden forventet til at være vært ved
årets heftigste drikkegilde, hvor alle
deltagere i årets 10 jagter har gjort sig
fortjent til at deltage. Mikko fortæller at programmet kun består af to
punkter. Først spiser man en lille smule
mad og SÅ. Hele aftenen er på den
heldige jægers regning, så der har vi
måske forklaringen på den manglende
smilelyst, for når finnerne går til drikkegilde, så løber det op med udgifterne i
samme hast som spiritussen løber ned.
Nu ved jeg så, hvor jeg skal befinde
mig nogle dage i maj ...
Tekst og foto: Per Kauffmann
7
Jan/Feb
JAGT
Vinterduer og en
triple ...
De så ud til at ville komme på skudhold.
Det var dog kun den ene due, som kom helt ind.
Ventetid er næsten altid irriterende.
Før i tiden var dagene/ugerne op til
sæsonstart nærmest ulideligt lange,
nu går det lidt hurtigere. Men når
man sidder i en kold bil i slutningen af
januar, og venter på en jagtkammerat,
så får man kigget på uret en del gange.
Vi havde ellers aftalt at være der i god
tid, men der var faldet en del sne og
med den tiltagende vind klarede det
godt op, så det blev alt for hurtigt lyst.
Et hurtigt opkald på mobilen klargjorde, at der selv på motorvejen var små
snedriver, så der ville gå mindst en halv
time mere, inden Jørgen kunne være
fremme.
Lige her i området var der dog ikke
faldet særligt meget sne, men det
var nok til, at det ville være sværere
at gemme sig selv, og ikke mindst en
labrador, som ikke bare er knaldsort;
men også lidt af en knaldapportør.
Lars og jeg kørte i forvejen, så vi kunne
begynde at gøre skjulene klar, og sætte nogle lokkere ud på marken. Allerede mens vi var på vej op over marken, så vi de første duer, som var på
vej imod den lille skov. Det så ud til, at
duerne i dag ville komme fra morgenstunden, mens det andre dage først er
lidt op af dagen, inden de trækker ud
fra nattesædet i de tætte granskove.
Sidste chance
Da frosten satte ind for nogle dage
siden, blev det muligt at køre ned over
marken uden at ødelægge vintersæden.
Derved kunne jeg få snittet en del af
majsen, så det ikke kun var råger, alliker
og andre sorte fugle, men også fasaner-
8
ne der kunne nå de øverste kolber.
De sorte fugle havde gjort et godt indhug i kolberne, så nu kunne de samtidig få sig en forskrækkelse og dermed
forhåbentlig finde andre græsgange.
Besøget af disse fugle havde dog haft
den fordel, at de forbi trækkende duer
lige skulle se, hvad der skete der, og
det ville vi så prøve, om ikke det kunne
give et par duer og nogle krager på
tasken.
Det var sidste weekend i januar og
dermed også sidste chance, for at få
nogle duer i fryseren.
Normalt syner lokkerne ikke så godt
på en snittet stub, men med det lette
lag nyfaldne sne, kunne de ses på lang
afstand, så det var med at komme på
plads i de skjul, vi havde lavet i skovkanten, og i majsen.
Dagen blev åbnet
med en due i første skud
Der gik heller ikke lang tid, før der var
et par duer på vej mod den lille skov,
men de drejede af og fortsatte op
langs gærdet. Det samme gentog sig
med den næste flok, så jeg overvejede
om jeg skulle sætte mig over under
den høje poppel, men inden jeg fik
taget mig sammen til det, var næste
flok på vej. De så ud til at ville komme
på skudhold. Det var dog kun den
ene due som kom helt ind. Lars fik
åbnet dagen med en due i første skud.
Kragerne var heller ikke meget for at
komme helt ind, så da Jørgen lidt senere kom op over marken og samtidig
fik et par duer til at slå af, benyttede
vi lejligheden til at fjerne nogle af lok-
kerne. Vinden var nemlig frisket op fra
nord, og da det efterhånden var blevet
helt skyfrit, kom duerne ind med solen
i ryggen og kunne nemt se genskinnet i plastlokkerne. Om det var det
som hjalp, eller det var fordi, at jeg og
hunden trak ind mellem træerne, ved
jeg ikke; men de næste par gange der
kom duer, fik både Lars og Jørgen ild i
bøssen. Jørgen som selvfølgelig blev
mobbet for at komme for sent, og for
at jage de mest oplagte chancer væk.
En duehøg har også været på jagt
En enlig due kommer lidt overraskende
ind over majsen bagfra, og selvom den
bliver ramt i begge Lars' skud, fortsætter den over mod poppelen i gærdet,
hvor den sætter sig. Lidt senere ser
jeg, at den falder ned på jorden, og jeg
går over for at lade hunden apportere
den, inden en musvåge gør det. Det
er rart at få rørt sig lidt og få varmen.
Henne ved gærdet kan jeg se, at der er
andre jægere, som har været ude de
sidste par dage. Jeg finder ikke mindre
end fire plukkepladser, hvor en duehøg
har forberedt dagens ret. Det er måske
forklaringen på, at duerne har været lidt
forsigtige fra morgenstunden.
Da jeg nu alligevel er kommet over til
gærdet, kan jeg ligeså godt blive siddende lidt. Hurtigt efter kommer der da
også en due, som jeg får i første skud.
Det er efterhånden kun småflokke og
enkelte duer der er i luften. De store
flokke har fordelt sig i området, og det
er kun en fordel. Det er ikke så nemt at
gemme sig uden at blive opdaget og
det kræver nogen tilvænning at kon-
centrere sig om en due, når der måske
er 50 at vælge imellem, der hvirvler
rundt i luften.
Ro over folk og fæ
Tre duer kommer ret på og i den rigtige højde. Det ser ud til, at de vil komme til Lars, og han har fået øje på dem,
selv om de kommer ind lige i solen.
Den forreste falder i første skud, og de
to andre slår ud til siden, men andet
skud går rent forbi. Næste gang der er
duer på vej, er det Jørgens tur, og han
skyder en i et højt spidsskud, som han
selv apporterer ude på marken til hundens store fortrydelse. Sådan virker det
i hvert fald.
Der er efterhånden længere mellem
duerne. Det er tid til en kop kaffe og et
par basser, så vi samles inde i skoven.
Lige inden når Jørgen at skyde en
mere, som hunden får lov at hente, så
der falder lidt ro over folk og fæ.
God afslutning på dagen
Trods den lidt forcerede start, er det blevet til en god håndfuld duer, og da både
Lars og Jørgen skal være hjemme inden
middag, begynder vi at pakke sammen.
Jeg vil dog lige give det en chance
mere, og sætter mig i en af majshytterne, hvor solen varmer dejligt i modsætning til inde i skovens skygge.
Hvis ellers man har lidt tålmodighed
og ens kone ikke har skrevet alt for
mange huskesedler, kan der i højt
solskinsvejr godt komme et par duer
dumpende midt på dagen. Duer kan
godt lide at sole sig og hvile efter de
har været på markarbejde, og selv om
der ikke havde været duer i luften den
sidste times tid, var Lars og Jørgen
kun nået ned midt på marken, før
den første kom - og som jeg fik. Om
skuddet har fået nogle flere til at lette
hos naboen ved jeg ikke, men et minut
senere kommer der 2, som jeg var
heldig med at double`re.
Lars stod ned ved bilen og overvejede,
om han skulle gå tilbage igen; men
opgav. I den næste times tid kom der
jævnligt en eller flere duer forbi. De
kom meget bedre ind end om morgenen. Om det var fordi de havde
vænnet sig til, at duehøgen normalt
kun kom forbi fra morgenstunden, er
kun en teori.
I løbet af den lille times tid fik jeg skudt
9 duer. Jeg sad og filosoferede lidt
over, hvor uberegnelig trækjagt på
duer og andre vilde fugle kan være.
Mens tankerne var på langfart, ser jeg
ud af øjenkrogen en due, som modsat
de foregående, kommer ind fra højre i
sidevind. Den vil tilsyneladende op og
sidde i det høje piletræ bag mig, så da
den bliver lidt skjult af grenene, kan
jeg få rejst mig og vende rundt. Da den
kommer fri af træerne igen, får jeg den
i et pænt højt skud. Der må have siddet
to duer i pilen, eller et af de andre
træer, for pludselig kommer der bagfra
to duer ud over hovedet på mig i høj
fart. De har vinden i ryggen, så det
skal gå stærkt, men selv om jeg ikke er
en havørn til det skud, så sker det umulige, at duen pakker sammen i en sky
af fjer. Af uforklarlige grunde, laver den
anden due en u-vending, og kommer
nu tilbage mod træerne, mens jeg
står med tom bøsse. Jeg når dog at få
stoppet een patron i, og selv om den
er ude på maksimal skudafstand og
højde, får den også et kerneskud og
braser dødskudt ned imellem træerne.
Hunden får lov til at apportere, og selv
om den formentlig ikke har set, hvor
nogen af dem falder, har den hurtigt
hentet de to inde fra skoven. Den som
faldt langt ude på marken i medvind,
volder dog lidt besvær. Det er som om,
hun nægter at tro på, at der er nogen
som falder så langt væk. Jeg må gå lidt
med op over bakketoppen, så hun kan
se, at den er god nok.
Lettere euforisk pakker jeg sammen for
i dag. Så heldig en afslutning skal ikke
ødelægges af en eventuel anskydning,
og selv om jeg kun har hunden som
vidne, og ikke mine kammerater som
jævnligt mobber mig for min skydning,
er jeg helt sikker på, at den triple vil jeg
kunne huske i mange år.
Jan/Feb
JAGT
Tekst og foto: Trækjægeren
9
Jan/Feb
BIOLOGI
Naturen netop nu
-
februar og marts
FEBRUAR
MARTS
• Hvert år trækker op til 40.000 nordiske havterner
sydover og befinder sig nu på Sydpolen.
• Skovhornuglens HUUUU HUUU høres.
• Fra sit vinterkvarter i Sydvesteuropa ankommer
grågåsen. Nogle vælger dog at overvintre alt
efter vejrliget.
• Rør- og blishøns trækker til landet fra Vesteuropa;
nogle vælger dog at overvintre alt efter vejrliget.
• Stor præstekrave ankommer til landet.
• Musene på hurtige vinger ses tårnfalken.
• Langs kysterne kommer stenbiderhunnen også
kaldet kvabsoen ind for, at lægge æg på lavt vand.
• På milde dage kan solsortens sang svagt høres.
• På milde dage ses citronsommerfuglen.
• Ved kysterne imponerer svartbagen med
sin størrelse.
• I denne måned »roller« ilderen.
• Honk – honk lyder det fra ravnen.
• Allerede i denne tid ankommer sanglærken
- men synger først senere.
• Solsorten ses så småt i gang med redebygning.
• De første nældens takvinge også kaldet
lille ræv ses i luften.
• Duernes kurren kan på lune dage høres.
• Gråanden har nu bygget rede og
påbegynder æglægning.
• På milde dage vågner pindsvinet og tøffer
lidt rundt.
• Om natten høres regnspovens fløjten under træk.
• Er vejret lunt høres gærdesmuttens højlydte sang.
• Bruden – landets mindste rovdyr - »roller«.
• Langs kysterne indfinder de første ryler sig.
Martsvarsler
• Som en knirkende havedør høres grønirisken.
• Som vejret er den 9. marts (De 40 ridderes dag)
bliver det 40 dage derefter.
Februarvarsler
• Gregorius tø (den 12. marts) vil gavne bonden
med 100 læs hø.
• Skinner solen på Kyndelmissedag,
kommer der meget sne.
• Mørk Kyndelmisse gør bonden til herremand.
• Man skal have halvt foder og
brødkorn ved Kyndelmisse.
• Regner det på Pejersdag den 22. februar
vil det regne 30 dage derefter.
• Regn på Skt. Gertrudsdag (den 17. marts)
giver en våd sommer.
• En mild marts giver en bøs april.
• Har viben tre æg i sin rede Vor Frue Dag
(den 25. marts) får vi et tidligt og godt forår.
Tekst og foto: Redaktionen / DLS-arkivet
10
BIOLOGI
Jan/Feb
Koldt vejr, ræve og havørne
holder skarver i skak
Mangel på føde og koldt vejr er årsagen til, at antallet af ynglende skarver
er gået tilbage fra 2012 til 2013. Men også en voksende bestand af havørne i Danmark kan have været med til holde skarverne i skak.
En ny rapport fra DCE, Nationalt Center
for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, viser, at der i 2013 ynglede godt
24.500 skarvpar i Danmark. Det er 10
procent færre skarvpar end året før og
det laveste antal siden 1990.
-Det ser
ud til, at skarvbestanden er ved at nå
et naturligt leje. Hvor vi fra midten af
90’erne og frem til 2005 var nået op
på en meget koncentreret bestand på
omkring 40.000 par fordelt på få steder
i landet, så ser vi nu, at skarver i lavere
antal findes over hele landet i mindre
kolonier, siger biolog Erling Krabbe,
Naturstyrelsen. Det meget kolde forår
i 2013, forstyrrende ræve i to af de
største skarvkolonier og for lidt føde
til skarverne nær flere af kolonierne er
formentlig hovedårsagerne til tilbagegangen, fremgår det af rapporten.
Havørne laver ravage
Men ifølge biolog Erling Krabbe kan
tilbagegangen også hænge sammen med, at der bliver flere og flere
havørne på dansk jord.
Havørnen er
skarvens eneste flyvende, naturlige
fjende og den eneste, der kan true
skarven på de små, isolerede holme og
i toppen af høje træer, hvor skarven
typisk yngler. - Det skaber en utrolig
ravage, når en havørn angriber en
skarvkoloni. Skarverne skynder sig
straks væk fra rederne, mange flygter længere væk, mens andre igen
begynder at stjæle redemateriale fra
naborederne. På den måde bliver rederne splittet fuldstændig ad, og æg
og unger går tabt. Der opstår i det hele
taget en enorm uro i kolonien, som det
tager lang tid for skarverne at komme
sig over. Nogle skarver når slet ikke
at yngle, hvis havørne forstyrrer dem
flere gange, siger biolog Erling Krabbe
fra Naturstyrelsen, som har iagttaget
skarver igennem årtier.
Havørnen genindvandrede til Danmark
i 1995, og er vokset støt og roligt i antal de seneste år. I 2013 nåede antallet
op over 50 ynglende par.
Naturstyrelsen forvalter skarvbestanden
Naturstyrelsens forvaltningsplan for skarv skal
være med til at sikre skarven som en
almindelig dansk ynglefugl, og planen
skal desuden sørge for, at skarven ikke
gør uacceptabel skade på fiskebestandene. Naturstyrelsen foretog i 2013
indgreb i fem kolonier rundt omkring i
landet ved
brug af oliering
af æg og bortskræmning. Blandt andet gav
styrelsen tilladelse til oliering
af æg i 310 reder ved Saltholm i Øresund, hvor skarver kan være til fare for
flytrafikken.
-Skarvbestanden bliver
reguleret både af hensyn til fiskebestande og flysikkerhed, men vi ser jo
nu, at naturen er i fuld gang med at
regulere sig selv, siger Erling Krabbe.
I årene 2001-2012 blev 2.600-7.200
reder årligt reguleret ved oliering af
æg eller bortskræmning. I 2013 var det
tal faldet til 1493 reder fordelt på fem
kolonier.
Kilde: NS
11
Jan/Feb
VÅBENHISTORIE
Kaliberbetegnelser:
Logik eller forvirring?
Kaliberbetegnelserne burde være en hjælp og garanti for
at undgå fejltagelser ved køb af en ny æske ammunition,
men det er ikke altid lige let at orientere sig ...
og andre gange over riffelgangenes
fulde dybde.
Patronbetegnelserne kan groft set
opdeles i tre hovedgrupper; amerikanske, engelske og europæiske, hver med
deres særheder og rige muligheder for
forvirring.
- Goddag; jeg vil gerne bede om en
æske .307 Winchester! Denne sætning
ville få de fleste rutinerede danske
jægere til at trække på smilebåndet og
overbærende fortælle den »uvidende
stakkel«, at det hedder .308 Winchester. Men i dette tilfælde ville den
manglende viden sidde under hatten
på den rutinerede jæger, for der findes
faktisk en rand-udgave af 308'eren, der
går under denne betegnelse. .307Win.
kaliberbetegnelserne burde være en
hjælp og garanti for at undgå fejltagelser ved køb af en ny æske ammunition, men i mange tilfælde er der ikke
megen logik og sammenhængende fornuft i de forskellige navne og
kaliberangivelser.
Nogle gange får en patron navn efter
konstruktøren eller produktionsstedet.
Andre gange vedhæftes firmaets navn,
og selve kaliberangivelsen er en forvirrende blanding af engelske tommer
og europæiske millimeter, der nogle
gange måles over riffelgangenes felter
12
USA
Førstepræmien for evnen til at forvirre
jægerne må nok gå til amerikanerne.
De startede egentligt ret fornuftigt i
slutningen af 1800-tallet med betegnelser, der var baseret på en blanding
af våbnets kaliber målt over riffelgangenes felter, sortkrudtladningens vægt
og endelig kuglens vægt.
Den enkeltskuds Springfield bagladeriffel der er kendt fra film om
indianerkrigene skød således med
en 45-70-500 Government: Altså en
kugle med en diameter på .45 tomme
(0,458 tomme = 11,63 mm), 70 grain
sortkrudt (4,54 gram) og en kuglevægt
på 500 grain (32,4 gram). Betegnelsen
Government skyldes, at den blev indført som standart i den Amerikanske
hær (1873). Den blev fremstillet med
adskillige kuglevægte fra 330 til 500
grains, så for nemheds skyld blev den
generelt blot omtalt som 45-70.
Betegnelsessystemet kan mange danske jægere sikkert genkende fra den
patron, der er den mest anvendte i de
gammeldags bøjlespændere Winche-
ster Model 1894, nemlig 30-30 Winchester, der dog ikke brugte sortkrudt,
men det dengang nymodens røgsvage
krudt. Dette logiske system blev også
anvendt til den amerikanske hærs første røgsvage patron 30-40 Krag, men
herefter gik det galt, da næste patron
til hæren blev kaldt 30-06 Springfield:
30 efter kaliberen, 06 efter indførelsesåret 1906 og Springfield efter det
militære arsenal, hvor den blev udviklet.
Værre gik det med næste amerikanske
militærpatron, der i realiteten blot var
en kortere udgave af 30-06'eren. På
trods af at den brugte samme løbskaliber, kaliber .30, blev den civilt kendt
som .308 Winchester, da man denne
gang anvendte riffelgangenes dybde til
at angive kaliberen. Logikken var altså
nu helt forsvundet. Den amerikanske
kaliberforvirring er endnu tydeligere,
når man tænker på, at .218 Bee, .219 Zipper, .220 Swift, .221 Fireball, .222Rem,
.223Rem, 224 Weatherby Magnum, .225
Winchester og .226 JDC - alle anvender
en kugle med diameter på .224 tommer!
England
Det engelske system kan groft set opdeles i to kaliberangivelser; Gauge/bore
og kaliber/tomme. Gauge eller bore betegnelsen anvendes stadig i haglgeværer, men blev også oprindeligt anvendt i
forbindelse med riflede våben. Systemet bygger på hvor mange runde
kugler der kunne støbes fra et engelsk
pund bly. En 12 bore har altså en diameter/kaliber der svarer til diameteren på
en ud af tolv kugler der kunne støbes
fra et pund (454 gram) bly svarende til
ca. 18,4 mm. Blandt andre den engelske
storvildtjæger Frederick Courteney Selous anvendte en voldsom Four-to-thePound riffel til elefantjagt i 1870'erne,
altså en 4 bore med en kaliber på 26,7
mm og en kuglevægt på godt 113 gram!
Men tomme systemet var dog også hos
englænderne det mest anvendte, med
kaliberen målt over riffelgangenes felter. Således har den populære .470 Nitro
Express en kaliber på .470 og en kuglediameter på .477tommer. Den berømte
.303 patron anvendte således en .311
diameter kugle. Dette engelske system
forblev ensartet og let at arbejde med
indtil det gik i vasken med den underlige og unødvendige .700 Nitro Express
fra 1988, som har en kuglediameter på
på det europæiske system 7,62x63 mm
og 7,62x51 mm, altså samme kuglediameter men forskellig hylsterlængde,
hvorimod det amerikanske system kan
få jægeren til at tro der er tale om to
forskellige kuglediametre.
.700 og ikke som man skulle forvente
.720. Sideløbende med Nitro Express
og militære patroner lavede England
dog også riffel kalibrer der anvendte
kuglediameteren som navn og her er
.375 HH Magnum og .416 Rigby nok de
mest kendte.
Jan/Feb
VÅBENHISTORIE
Konklusion
De utroligt mange og vidt forskellige
måder patroner navngives på, giver
rige muligheder for forvirring og
potentiel farlige misforståelser. Kun de
færreste jægere er specielt interesseret
eller vidende om ballistik og ammunitionshistorie og selv ekspedienter i
jagtforretninger kan have større eller
mindre huller i deres viden, så det
bedste jægeren kan gøre ved indkøb
af ny ammunition er, at medbringe den
tomme æske fra sidste indkøb!
Europa
Det mest logiske system er nok det
europæiske der bygger på riffelkaliber
målt over felterne samt hylsterlængde begge angivet i millimeter. Og i
Danmark er den mest kendte af disse
patroner uden tvivl 6,5x55'eren, hvis
fulde navn ifølge dette system er
6,5x55 mm Svensk Mauser.
Et godt eksempel på systemet er dets
betegnelse for to andre velkendte patroner; .30-06 Springfield og .308 Winchester der på trods af tilsyneladende
forskelle i kaliberangivelserne anvender
samme kugle. Disse patroner hedder
Tekst og foto: Ib Nordentoft Andersen /
nettet - Læs nekrolog side 27
Ny opdateret lærebog
Vildt & Jagt i Danmark er et
ringbind med løsblade – der
tillader udskiftning i og af de
enkelte afsnit, efterhånden
som de ændres på grund af
lovændringer m.m.
Denne bog er først og fremmest en
lærebog i det stof, som du skal kunne
for at bestå den i Danmark gældende
obligatoriske jagtprøve.
Nu
inkl. jagttrænings-cd
kr. 450,-
Version 1.6 - September 2013
r
dy
tte
lms
pa
ekven
gte
ser af udval
Salg og distribution:
HORNSLET BOGTRYKKERI
Hornbjergvej 51
8543 Hornslet
Tlf. 70 70 12 08
www.vildt-jagt.dk
me
df
SAMLET PRIS
Jagttræningsprogram
Jagttræni
r
ræni
ngsprogram
r
ram
for jægere
Salg- og distribution:
Tlf. 7070 1208
Tingvej 36 | 8543 Hornslet
www.vildt-jagt.dk
Lærebog til
Den obligatoriske Jagtprøve
6. udgave
Lærebog til
inkl. moms og
Den obligatoriske
eks. forsendelse. Jagtprøve
Vildtet | Jagtvåben | Vildtpleje
Jagtens udøvelse, Jægerhåndværk | Jagthunde
Love og bekendtgørelser
Vildt & Jagt i Danmark App
Vildt & Jagt i Danmark app’en giver dig nu mulighed for fokuseret at træne
din viden til jagtprøven uafhængig af tid og sted, hvad enten du er oneller offline. App’en indeholder mere end 850 spørgsmål og en målrettet
vildtkendingsfunktionalitet med flere indlæringsmuligheder, der giver dig
en unik tilgang til den viden, som skal til for at bestå jagtprøven.
App’en lanceres sammen med information
om det trykte undervisningsmateriale.
kr. 199,-
Bestil på:
www.vildt-jagt.dk
Tlf. 7070 1208
Postboks 123
8543 Hornslet
13
JAGT
Jagtkonsortium -
fantastisk og forfærdeligt
Til tider kan jagtkonsortier opleves som en stor skolegård,
hvor det handler om at få de andre til at se dumme ud.
14
Det gode jagtkonsortium
Det slog mig her den anden dag. Nu
har jeg jo prøvet mindst 5 jagtkonsortier i 3 landsdele, så hvad er det lige
der gør, om et jagtkonsortium er godt
eller det modsatte? Og er der noget
man selv kan gøre for at ændre et
jagtkonsortium? Det synes jeg faktisk
er temmelig interessant, så derfor har
jeg sat mig for at komme lidt tættere
på emnet i denne artikel.
Hvad er et jagtkonsortium?
Et jagtkonsortium er en gruppe af
jægere, som er gået sammen for at leje
et jagtareal. Og hvorfor har de så gjort
det? Oftest handler det ikke om, at de
har valgt hinanden; tværtimod, så er
det ofte fordi, det er den eneste måde,
de for alvor kan komme på jagt. I nogle
områder, hvor der er mange godser,
som ejer al jorden, ser man mange
konsortier. Jeg har oplevet det i Jylland,
men særligt på Sjælland er det i nogle
områder nærmest kun godser, som ejer
jorden/skoven. Da godsernes økonomi
har været noget presset, er det derfor
blevet jagten, som er blevet en del af
økonomien, og det har resulteret i, at
der opstod en masse konsortier. Et
typisk konsortium består af 10-20 medlemmer, som deler udgifterne mellem
sig. Et typisk areal størrelse er 200 ha
og til priser til omkring 500 kr. pr. ha. og
op efter, kan det let blive over 100.000
kroner for en jagt.
forsamling/møde vælger en formand
og en kasserer, som står for driften
af konsortiet. Medlemmer er også
ofte delt i A og B medlemmer, hvor A
medlemmerne typisk har både kugle
og hagljagt og hvor B medlemmerne
kun har hagljagt. For mange nyjægere
er det derfor ofte som B-medlemmer, at de stifter bekendtskab med
jagtkonsortierne og B-medlemmerne
har ofte ikke meget at skulle have sagt.
De etablerede A-medlemmer kan ofte
opføre sig som om det er dem, der
bestemmer det hele. Det er i hvert
fald den oplevelse, jeg har haft. En af
de uskrevne regler er også, at der kan
være forskel på medlemmerne, så det
ender med at et A-medlem kan have
mere indflydelse end et andet A-medlem. Alt dette kan være vanskeligt at
navigere i for et nyt medlem.
Jan/Feb
JAGT
Det gode konsortium
Det gode konsortium er ikke nødvendigvis det, som har de bedste jagtmuligheder. Tværtimod er det som regel
her, hvor medlemmerne behandler
hinanden på en ordentlig måde, og
hvor man bakker hinanden op. Det
er som i alle andre fællesskaber, at
det både kan bringe det bedste frem
i mennesker, men også det modsatte. Jeg har desværre oplevet voksne
mænd opføre sig som drenge i en skolegård, hvor det blot handlede om at få
de andre til at virke dummest muligt.
Regler og uskrevne regler
En af de største udfordringer med konsortier er, at der er mange mennesker,
som skal blive enige. Det kan godt
være vanskeligt, for da det drejer sig
om jagt, så er der ofte flere, som har
en temmelig lang erfaring med jagt og
jagtformer. Og som følge deraf er fuldstændig overbeviste om at deres måde
at anskue det på, er den helt rigtige.
For at komme det i møde har de fleste
konsortier lavet en fordeling, hvor
medlemmer hvert år på en general-
15
Jan/Feb
JAGT
Det var faktisk ikke særligt behageligt
at opleve eller at være en del af. De
konsortier, som har sådan en kultur,
har ofte en stor gennemstrømning af
medlemmer, da nye medlemmer jo
ikke har den magtposition, som de
etablerede A-medlemmer, og derfor
ofte bliver dem, som bliver de svage i
skolegården.
Det, som virkelig gør en forskel for, om
et konsortium fungerer godt eller ej,
er den måde det bliver ledet på. Jeg
har været heldig at opleve et enkelt
konsortium, som fungerede rigtigt
godt, og det var fordi der var en enkelt
mand, som ledede det og som samtidigt var meget lydhør overfor, hvad
medlemmerne sagde og mente. Det
centrale i lederskabet af et konsortium er kommunikation. Hvad sker der,
hvornår, og hvem skal gøre hvad. Den
nemmeste måde at gøre det på, er
gennem mail eller egen hjemmeside,
hvor der de senere år er kommet flere
muligheder for at styre det elektronisk.
Samtidigt fungerer det godt at lade
forskellige medlemmer stå skiftevis for
jagten, så medlemmerne oplever, at
de har ansvaret for, at det bliver gode
dage, man har sammen. Så høj grad af
information og inddragelse er nøglen
til at få ledelsen til at fungere godt.
En anden central pointe er, at når der
sker noget, som enten er jagtetisk forkert eller socialt uheldigt, så bliver det
kun løst af jagtlederen, evt. med støtte
af et jagtudvalg med et par medlemmer, som er valgt på årsbasis. Hermed
er der en klar ansvarsfordeling, og kun
en leder, hvilket ellers kan give anledning til en del ballade.
Hvis ikke man får den man elsker
– må man elske den man får
Så hvad kan man så gøre, når man som
medlem af et konsortium oplever, at
man ikke er tilfreds med hvordan det
går? At de jagter som bliver afviklet, ikke
går, som man gerne vil. At man synes, at
man altid får de dårlige pladser osv.?
Den ene mulighed er naturligvis at
forlade konsortiet. Det gør, at man skal
finde et andet med tilsvarende risiko
for, at der heller ikke er de ting, man
leder efter.
En anden mulighed er at forsøge at
ændre det, der hvor man er. Her er det
mest effektive at gå efter at være en
del af ledelsen, så de ideer og forslag
man gerne vil have gennemført, kan
ske fra ledelsens hånd og ikke for ens
egen. Alt for mange har tendens til at
gå og fortælle de andre medlemmer
om deres gode ideer, og den dårlige
kvalitet i andres, og måske den måde
det sker på i dag, men pointen er, at
det kommer ikke til at ændre på noget
som helst. De medlemmer, som vælger
den strategi, bliver ofte opfattet som
nogen, der brokker sig, hvor de jo
faktisk gerne vil noget andet, men det
kommer til at lyde som brok.
Det effektive er at arbejde tæt
sammen med ledelsen af konsortiet.
Lægge sine ideer frem i god tid, så
ledelsen kan overveje, om det er en
vej, de ønsker at gå. Og gerne lægge
op til, at ændringerne ikke skal ske lige
nu, men kan komme hen af vejen. Et
godt eksempel er frijagt. Der er mange
holdninger til frijagt, dvs. et område
hvor medlemmerne selv kan komme
og gå på jagt, når det passer dem, og
som måske ikke er en del af de områder, der normalt jages på. Hvis der
ikke er stemning for at oprette sådan
et område, er det fornuftigt at arbejde
med ledelsen omkring, at det faktisk
ikke er for at oprette området, at der
skal laves frijagt, men derimod skal det
oprettes, så medlemmerne får mere
jagt for deres betaling. Så hvis prisen
er høj, så skab mere jagt for pengene.
Regler og rammer
Det helt afgørende for at konsortier er
velfungerende er, at der ligger nogle
regler om rammer, som er så tydelige,
at det er til at forstå for alle, og som
gør, at alle ved, hvad der gælder. Her
16
JAGTKONSORTIUM
Jan/Feb
JAGT
Overvejelse før du melder
dig ind i et konsortium
• Få henvisning til nogen som
er med, og som kan sige noget
om jagten
• Er du til udsatte fugle eller
vilde fugle – det giver stor
prisforskel
• Vil du skyde med hagl eller
kugle, eller begge dele?
• Har du tid hver weekend til
at tage på jagt?
• Følger der forpligtelser med?
Medlemskaber
– eksempler på typer
og forpligtelser
• A-medlemmer må skyde
med kugle og hagl
kan det være nødvendigt, at sætte en
tidsbegrænsning for en sæson ad gangen, så vi f.eks. i denne sæson ikke skyder spids- og gaffelbukke. Viser det sig
så i løbet af sæsonen, at der er mange
afskudsbukke, som er spidsbukke, så
ændrer vi reglen for sæsonen efter, så
det kun er gaffelbukke, som er jagtbare. Det væsentlige er, at de regler,
som bliver lavet, er gældende for alle
og for hele sæsonen, så der er noget at
forholde sig til.
En anden væsentlig pointe er, at hvis
man som konsortium er underlagt
nogle regler, man ikke selv bestemmer,
og som ikke nødvendigvis fremgår
af jagtloven, så skal det være klart
for alle medlemmerne, at det ikke er
ledelsens ide, men den, som man har
lejet jagten af. Det kunne f.eks. være at
der i et område ikke må skydes hjorte,
på nær medaljehjorte. Det ville nogle
af medlemmerne måske ikke være tilhængere af, men hvis det er under de
betingelser, jagten er lejet, så er det de
regler, der gælder. Det væsentlige for
jagtledelsen er i den sammenhæng,
at de ikke bliver lagt for had på noget,
som de ikke selv har bestemt.
Det er så yndig at følges ad
Det kan faktisk godt lykkes at have god
jagt, en god tone og et konsortium,
som fungerer godt sammen. Det kræver ledelse og det kræver at ledelsen
inddrager medlemmerne, giver dem
ansvar og ejerskab for konsortiet.
Medlemmet skal til gengæld selv tage
ansvar/ medansvar og samarbejde
med ledelsen, så ledelsen er klar til at
gøre noget andet end ”det vi plejer”.
Hvis det lykkes, giver det god mening
at følges ad, og så elsker man ikke blot
den jagt og selskab man får, men man
får også skabt det, man elsker.
• B-medlemmer må kun
skyde med hagl
• Kun A-medlemmer må have
gæster med
• A-medlemmerne skal
fodre fasanerne
• Kun A-medlemmer har
stemmeret
Hvad nu hvis?
• Du vil gerne have noget anderledes – tal med jagtledelsen
• Du er blevet uvenner med en
anden – tal med jagtledelsen
• Der er en dårlig stemning
– tal med jagtledelsen
• Det er uklart, hvad man må
– tal med jagtledelsen
• Hvis ikke det hjælper at tale
med jagtledelsen – find et
andet konsortium
Tekst og foto:
Morten S. Knudsen / DLS-arkivet
17
Jan/Feb
SAKSET FRA FACEBOOK
DANSK ORNITOLOGISK
FORENING
Stop for udsætning af fasan,
gråand og agerhøne
Det er et af mange punkter, DOF
arbejder for, som du kan læse i vores
nyformulerede naturpolitik. Du kan
læse, hvad vi arbejder for, og hvad
vi mener om emner som jagt og
vildtforvaltning, klimatilpasning og
hav og kyst.
Om fasanen
Mange nyder den smukke fasan
(især den flotte kok), når han spankulerer rundt på marker, i skovbryn
og vejkanter. Fuglen er fantastisk
flot, men vi mener, at udsætning af
den invasive art fra Asien bør bringes til ophør. Udsætning af fasaner
til for eksempel jagt er uønsket, da
fasanen er en invasiv, eksotisk art,
der ikke fra naturens side hører til i
Danmark.
Udsætning af fasaner medfører ofte
en intensiv, uønsket vildtpleje i form
af fodring og bekæmpelse af rovdyr
og visse steder ligefrem ulovlig
efterstræbelse af rovfugle.
Fodringen tiltrækker rotter, der
medfører krav fra myndighederne
om bekæmpelse (ofte med gift, der
også rammer rovfugle og ugler).
DOF ønsker også et stop for udsætning af agerhøns og gråænder.
mod sælskind. EU’s importforbud
indeholder en såkaldt »Inuit-undtagelse«, der tillader inuitter fortsat
at sælge skind på det europæiske
marked – men den virker ikke!
kulturelt problem for det grønlandske samfund som helhed, at det
traditionelle sælerhverv er truet af
misforstået politisk korrekthed på
verdens­markedet.
Et økonomisk og
kulturelt problem
Den generelle modstand har
medført at markedet for sælskind
er kollapset, og det traditionelle
grønlandske sælerhverv er nu truet
i alvorlig grad. Dette er først og
fremmest en tragedie for de grønlandske fangere og de små bygder
der er afhængige af at kunne sælge
sælskind til ordentlige priser. Men
det er også et både økonomisk og
Vis din støtte på facebook:
Støt fangerne
Kampagnen Inuit Sila gør opmærksom på fangernes situation, protesterer mod EUs importforbud mod
sælskind - og viser at den grønlandske sælfangst er 100% bæredygtig, etisk forsvarlig og nødvendig
for økosystemet. Du kan vise din
støtte ved at tilmelde dig siden Støt
fangerne, og du vil modtage info om
kampagnes kommende aktiviteter.
KAMPAGNEN INUIT SILA
Støt fangernes livsgrundlag
Sælfangst har traditionelt været
grundlaget for inuitternes liv i Grønland. Før industrialiseringen var det
ikke muligt at overleve i landets
kolde klima uden sælens vitaminrige kød og skindet som beklædning.
Men også i dag lever flere tusinde
grønlændere som fangere, der
sælger sælens kød og skind for at
forsørge dem selv og deres familier.
Særligt i Grønlands mindre bygder
er salget af sælskind en central del
af livsgrundlaget.
»Inuit-undtagelsen« virker ikke!
Dette livsgrundlag er nu truet, fordi
fangerne ikke længere kan sælge
deres sælskind. Årtiers kampagner
fra dyreværnsaktivister og kendisser
mod fangstmetoder og fangst af
sælunger i Canada har skabt en stor
modstand mod sæl- og skindprodukter blandt forbrugere og
politikere. Dette har blandt andet
medført at EU i 2010 indførte et forbud mod import af sælskind. Senest
har også Rusland, Hviderusland og
Kazakhstan indført importforbud
18
PROTEST
Som det fremgår af dette billede,
så har jeg valgt IKKE at købe fyrværkeri til i aften.
Dette gør jeg som en protest imod
forbudet mod jægernes blyhagl,
som det nu har vist sig ikke forurener
eller er skadeligt mod vilde dyr (med
mindre man skyder dem med disse
JÆGERNES JULEHJÆLP
Grundet travlhed med familiens yngste (1 og 4 år) er der desværre ikke
kommet så meget vildt i fryseren i
2014, at der har været noget tilbage
at dele ud af.
Sandfærdig julehistorie
fra Zimbabwe
Men jeg har med stor glæde fulgt
aktiviteten herinde, og kan i al
beskedenhed supplere med en lille
sandfærdig julehistorie, som er relateret til emnet.
Vi skal tilbage til 1996 på en safari
i Zimbabwe i en jagtlejr 4 timers
kørsel fra nærmeste lufthavn, hvoraf
den sidste times kørsel var på små
jordveje i bushen. Vi havde jaget et
Jan/Feb
SAKSET FRA FACEBOOK
hagl). Derimod kan forureningen
og ikke mindst optagelse af BLY hos
såvel dyr som mennesker spores
direkte til det fine støvlag af bly, der
ligger sig overalt på denne aften.
Bly på samtlige planter og samtlige
markafgrøder overalt på åer, søer
og i havet. Ikke at forglemme ved
indånding nytårsaften. Jægernes
blyhagl er indkapslede, og er ikke
de skyldige i blyforureningen!
GODT NYTÅR
par dage og skudt lidt forskelligt,
men da der kun var få jægere i området i de dage, var det begrænset,
hvad der var af kød tilbage i lejren.
En morgen kommer der nogle bekymrede forældre fra den nærliggende landsby og spørger om de må
få noget kød, da de har en del syge
børn. Min jagtfører lover dem kød i
løbet af dagen. Vi tager på jagt, og
jeg skal skyde det første vi kommer
på skudhold af. Efter noget søgen
kommer vi i kontakt med en flok
Impalaer. De fornemmer, at de bliver
jaget og trykker sig i bushen. Men
når et dyr er frit til skud, kan jeg selv
udvælge et dyr. Da flokken sætter i
bevægelse, og vil forlade området
kommer en mulighed for skud.
Blandt de 40-50 Impalaer finder jeg
en Impalabuk, der er fri, så der kan
skydes uden at de bagved stående
dyr rammes. Skuddet rammer perfekt, og Impalaen sendes til jorden.
Vi kører straks til landsbyen og
afleverer den, og bliver modtaget
med glæde og taknemmelighed.
Det er ikke det største trofæ, og det
var heller ikke den mest udfordrende jagt, men at kunne aflevere
dette dyr til nogen der i den grad
trængte, det har givet lige netop de
Impalahorn en ekstra dimension,
som gør, at jeg mindes den jagtdag
med ekstra stor glæde. Netop glæden ved at hjælpe andre overstiger
ofte glæden ved at gøre noget for
sig selv.
19
Jan/Feb
JAGT
Andejagt
Men hvad er nu det?
Jo, den er god nok, der kan høres gæs.
Efter en meget våd sommer, hvor det
bare regnede konstant og alle markerne var oversvømmet af regnvand, havde jeg ikke sat næsen for højt op efter
ret mange ænder i den kommende
sæson. Så meget overraskende skulle
det vise sig at blive en kanon sæson for
mig, da vi nåede den sidste.
Sen første andejagt
Der gik da en tid før den første andejagt blev aktuel, idet vi nåede helt hen
til den 8. oktober. Vi var tre mand og
min hund, der mødtes ved vandhullet.
Efter lidt hygge snak over en øl var vi
bare klar. Der gik da heller ikke længe,
før der kom tre ænder ind. Vi fik to af
dem. Sjovt, at der kun faldt to ned, da
alle mand selvfølgelig havde dubleret.
Da trækket var forbi, havde vi skudt
fem ænder, hvilet var fint nok taget i
betragtning af, at vi kun så 11 ænder.
Normalt skyder vi et pænt antal ænder
i løbet af sæsonen ved dette vandhul,
men ikke i år! Da blev det kun til syv
gråænder i alt i løbet af sæsonen. Men
vi havde det skide hyggeligt, de tre
gange vi besøgte vandhullet, og det er
det vigtigste.
Ved et andet vandhul, som vi har, var
det anderledes, og her skød vi et rigtigt
pænt antal ænder på aftentræk denne
sæson. Så her blev der mulighed for
at se hundearbejde, hvilket jo altid er
dejligt at se på, når det hele lykkes.
Jagt på vandet
Sæsonen har båret præg af meget
landjagt. Nok mest fordi omtalte hund
har været »inviteret« så meget, og så
følger man jo med som det »tynde øl«!
20
Nå, men efter mange dejlige jagtture
på land med hunden, blev der endelig
tid til at komme på vandet. Det blev til
i alt tre trækjagtture på ænder og gæs.
Den første tur blev den 7. januar. For­­­ventningerne var høje, og efter en
lang sejltur var jeg på plads. Der gik
da heller ikke længe, før der kom to
gråænder forbi. Jeg nåde lige at give
et kasteskud efter »drikken«, som faldt
død ned i vandet med et klask – dejlig
start. En halv time senere kom en enlig
pibeandrik forbi mine lokkere. Også
den måtte ned, men her i to skud.
Derefter kom der en hel del gæs forbi,
men de var ikke interesseret og kom
også alt for højt. Kameraet fik jeg ikke
brugt denne dag pga. regnvejr. Tog
derefter hjem med to flotte andrikker,
og var altså dermed igang igen. Anden
gang jeg kom langs på vandet, var desværre også i regnvejr, så kameraet blev
ikke brugt ret meget; men dog lidt.
Jeg kom i rigtig god tid, fordi jeg ville
sejle langs kanten, indtil jeg kunne
høre, hvor der evt. lå ænder.　Der fløj da også lidt ænder en gang
imellem, men jeg sejlede videre indtil
jeg kunne høre en god del ænder som
lettede lige foran båden. BINGO! Det
var her jeg ville ligge på træk.
Da jeg var færdig med at lægge lokker
ud, var det bare med at vente, og efter
en lille halv time kom de første ænder.
Jeg skød en andrik på vandet, og hvorfor så det, vil nogen nok spørge? Jo, for
den har ingen hagl i kroppen men kun
hals og hoved. Den kan familien bedre
lide at spise – uden risiko for at　knække
tænderne.
De andre ænder var for langt ude, så
dem lod jeg flyve, men hurtig en ny
patron i jagtgeværet for der var flere
ænder på vej. To ænder landede skråt
til venstre for mig. Da de hoppede
op af vandet, rejste jeg mig og skød
drikken. Sikke en start og det forsætter
med et godt træk af ænder.
Men hvad er nu det?
Jo, den var god nok, der kan høres gæs,
og der til venstre for mig, kom der gæs.
Denne gang en flok på 25-30 stykker.
De første får lov til at flyve forbi, da jeg
kunne se, at to gæs bagved var tættere
på. De kom ca. 15 meter fra mig. Jeg
skød, og fik én i første skud og skød
blankt forbi i andet skud. Det var ellers
en oplagt chance for duble, men var
alligevel meget tilfreds med den ene.
Efter tre timer på vandet havde jeg
skudt fire gråænder, to hvinænder,
seks pibeænder og en stor flot grågås.
Se film fra jagten
Dagen efter blev så tredje og sidste
gang jeg kom langs på trækjagt på
vandet i den sæson.　Da jeg havde
observeret en del ænder dagen før et
andet sted, viste jeg lige præcist, hvor
jeg skulle ligge. Diana smilede rigtig
meget til mig den dag. Her blev der
også filmet lidt, så det er hvad I får fra
den dag.* Det blev til 10 pibeænder
og fire gråænder, så et par rigtig dejlig
dage at afslutte sæsonen på.
Tekst og foto: Per Hansen
*Besøg Facebooksiden: Alle der kan lide
jagtfilm (lukket gruppe og kræver derfor
tilmelding).
andet Polen og Rumænien.
Det svenske ulve-register regnes af
nogle for ikke at være 100 procent
nøjagtigt, da den svenske ulvebestand
Føroya
er indvandret fra blandt andet Rusland,
hvor der angiveligt skulle findes
en bestand af hybrider. Ifølge DCE,
Nationalt Center for Miljø og Energi er
der ingen planer om at sammenligne
DNA-prøver med det svenske register,
da de har et godt samarbejde med
førende ulve-forskere i Tyskland.
Kilde: NS
Dansk Land- og strandjagt har modtaget denne skrivelse
fra formanden for den færøske jagtforening:
Ulvens fødeemner
Veiðufelag Føroya/VF betyder: Jagt/
fangst og felag er forening/organisation.
Veiðufelag Føroya blev stiftet i 1992,
primært som høringspartner for de
relevante myndigheder i sager, der angik jagt- og fredningstider og forhold i
relation til dette.
Jagten på Færøerne kan i korte træk
indkredses til jagt på:
• Skarv: Den 1. oktober - 30. november
• Harer: 2. november - 31. december
• Havfugle (lomvige, alke og lunde):
Den 1. oktober - 20. januar
Som I kan se, så har vi en ret begrænset sæson.
Af andre fuglearter, der iøvrigt har
jagttid hele året, er de fleste mågearter, krage, ravn og div. rovfugle.
En ret speciel form for fuglefangst er i
aug/sep, hvor vi ved hjælp af en langskaftet ketcher tager mallemukkens
direkte op af vandet og afliver ved hurtigt at knække halsen på dem. Disse
unger er så fede, da de forlader reden,
at de ikke orker at flyve de første par
dage på vandet.
Edderfuglen er totalfredet. Årsagen er,
at bestanden på et tidspunkt i første
halvdel af det 20. århundrede næsten
var bortskudt.
og er omfattet af en særskildt .
Den færøske våbenlov står over for
en revurdering, og her vil VF selvsagt
være en partner i denne proces.
Vi skyder med blyhagl
Haren er iørigt det eneste hårvildt,
som vi har, og den beskydes kun med
hagl! Riffel er kun tilladt til sælregulering i forbindelse med lakseopdræt.
Vi skyder med blyhagl, da vi ikke har
problematikken med vadeområder og
vadefugle, der forgiftes af bly i forbindelse med optagelse gennem føden.
Iøvrigt er det forbundet med fare, at
skyde med stål på harejagt i fjeldet, da
disse områder er mest belagt med sten
og klipper, og jægeren kan risikere at
få haglene »retur«.
Den færøske våbenlov
skal revurderes
Grindefangsten er kapitel for sig selv,
www.valdemarbyg.dk
Jagt & Jægere
Veiðufelag
Jan/Feb
Aug/sept
JAGT
bioLogi
Om mig personligt
Er født i 1970, uddannet kok og senere
SoSu-assistent. Jeg er opvokset med
jagt og fangst – købte mit første jagtgevær, et Suhl Std., som attenårig, og den
har tjent mig trofast gennem årene.
Boede i Danmark i årene 1994-1998, og
efter at være flyttet tilbage til øerne,
begyndte jeg i det små med min lille
jagtbutik. Den er og bliver min hobby,
idet det ikke er den økonomiske gevinst, der er hovedmotivationen, men
mere det at være med til at tilbyde de
færøske jægere et godt udvalg af våben, ammunition og diverse tilbehør.
Jeg driver forretningen i et lokale på
6-7 m2 i min privatbolig, og denne
hobby har givet mig mange gode
oplevelser og jægersnak gennem
årene. Jeg er gift og har fire børn i
alderen 6-19 år og arbejder pt. med
fysisk handicappede unge mennesker,
hvilket jeg er meget glad for.
Tekst og foto: Michael Dalbø /
»Haruskjóting i Føroyum«
Tjek det ud....
Tømrer- og betonarbejde af højeste kvalitet
Store og små opgaver udføres
•Om- og tilbygninger
•Nye vinduer
•Carport/Garage
•Nyt tag
•Små reparationer
•Isolering
•Udgravning af sokkel
•Støbning af betongulv
Morten Valdemar Knudsen • Skovkrogen 26 • 7000 Fredericia • Tlf.: 23 96 61 61
27
21
Jan/Feb
PRESSEMEDDELSE
DANSK SCHWEISSHUNDEFORENING
DLS har modtaget denne pressemeddelelse fra Dansk Schweisshundeforening, som DLS er medlem af:
Dansk Schweisshundeforening og
Institut for Produktionsdyr og Heste
på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, har
sammen initieret et forskningsprojekt, der skal forsøge at kortlægge,
hvorledes hunden arbejder under
opsporing af vildt, der er blevet
skadet i forbindelse med jagt eller
påkørsel i trafikken.
Formålet
Projektets formål er at øge succesraten på de svære eftersønginger
af skadet vildt, for dermed at kunne
mindske de skadede dyrs lidelse gennem human aflivning. Vejen til højere
JAGT PÅ STATENS AREALER
Som tidligere nævnt støtter Dansk
Land- og Strandjagt (DLS) den
såkaldte »norske model«, hvor der
gives tilladelse til køb af dagsjagter
på statens arealer.
Nu vil Miljøminister Kirsten Brosbøl
åbne op for et lignende tiltag på danske statsarealer. På Miljøministeriets
hjemmeside skriver hun bl.a. følgende: - Det er vigtigt for mig, at alle nye
jægere så vidt muligt får mulighed for
at komme på jagt i vores fælles natur.
22
succesrater er at øge vores viden om
hundens arbejdsmetoder og dens
lugtesans, og optimering af schweisshundeførernes træningsmetoder.
Vi har som mennesker et ansvar for
naturen, og det er vigtigt, at vi også
tager hånd om vildtet i den danske
natur i de situationer, hvor mennesket
har tilført vildtet skade. I et moderne
samfund, der baserer sig på bæredygtighed og ordentlig dyreetik,
kan vi ikke tillade at dyr, herunder
klovbærende vildt, lider unødigt.
Skal danne skole for andre hunde
Projektet er et unikt samarbejde mellem Dansk Schweisshundeforening og
Københavns Universitet. Ved hjælp af
dette samarbejde kan projektet være
med til at sætte nye internationale
standarder for forståelsen af hundes
sporarbejde, og anbefale nye metoder
til træning af sporhunden. Om muligt
skal forskningsprojektet også kunne
danne skole for andre hunde, hvor
næsens funktion er af afgørende
betydning for udførelsen af hundens
arbejde. Her tænkes blandt andet på
politiets- og forsvarets hunde, men
også redningshunde kunne tænkes at
få glæde af projektet.
Jeg fordobler derfor nu antallet af pladser, så alle nyjægere kan få erfaring og
oplevelser med en første jagt.
DLS kan kun udtrykke stor tilfredshed med tiltaget, der giver
nyjægere og forhåbentligt på sigt
også mere erfarende jævne jægere
mulighed for at prøve kræfter med
det danske storvildt.
Der vil blive tale om regulering, og
miljøministeren udtaler videre følgende: - Jeg afskaffer repræsentationsjagterne, men der er stadig en
vildtbestand, der skal reguleres. Det
Sporingsforsøg
Projektet starter med sporingsforsøg, hvor 20 testekvipager fra
Dansk Schweisshundeforening skal
følge GPS mærkede dyr i vildthegn.
Herefter vil testekvipagerne gennemgå et træningsforløb, og de vil
afslutningsvist blive afprøvet på de
samme GPS-mærkede dyr i vildthegn. Ønsket er, at der på baggrund
af resultaterne kan udarbejdes en
træningsmanual, som kan anvendes
til træning af schweisshunde og
andre hunde, der skal følge spor.
De første sporingsforsøg forventes
at starte inden for få måneder, og
afslutningen forventes i løbet af
sommeren 2015.
Projektet har modtaget støtte fra
Dyrevelfærdspuljen under NaturErhvervsstyrelsen og 15. Juni
Fonden.
Dansk Schweisshundeforening
har til formål at fremme interessen
for- og viden om eftersøgning af
klovbærende vildt. Foreningen tæller lidt over 500 medlemmer fordelt
over hele landet. Medlemsskaren
tæller blandt andet ca. 95% af de
danske legitimerede schweisshundeførere.
skal gøres på en måde, så flest mulige
danskere får adgang til jagten på statens arealer. Man skal kun kunne få del
i jagten på statens arealer, hvis man
gør en særlig indsats. Det kan være
natur- eller vildtpleje, og det er ikke de
samme, der skal inviteres år efter år.
Flere skal have adgang til jagt på statens arealer, slutter Kirsten Brosbøl.
Tiltaget ventes indført ved næste års
jagtsæson.
Dansk Land- og Strandjagt af 1991,
Finn Madsen og Troels D. Egeskjold
end sidst Ramasjang Bedre
dårligere end næste
Jan/Feb
RAMASJANG
POLITI
Skuffet fødevaredirektør
Direktøren for Nyt Nordisk Køkkenmad
synes det er ærgerligt, at hans køkken
er blevet lukket, bare fordi de bruger
betonblandere til tilberedningen: - Jeg
havde masser af nye tiltag i murer ... øh
støbeskeen, mener jeg, og nu er fundamentet og det hele lukket ned, fortæller
den tidligere murermester Egon Spær
Steen Jensen.
Lyninterview
- Milliona Pengekowa nu er du igen blevet tiltalt for dokumentfalsk i din rotterapport. - Ja, den gamle sag bliver desværre ved med at gnave. Det er meget
trist, men heldigvis har jeg fået opbakning fra min afdøde søster og mor.
Lyninterview 2
- Du stopper karrieren Tom Kristensen!
- Ja, og det har ikke været nogen nem beslutning, og jeg har flere gange haft anfald af racermave. Men efter, at jeg nu i
mange år har haft et 24 timers job, glæder
jeg mig til at give mit hus en overhaling.
Lidt af hvert
I stedet for at lede efter en nål i en
høstak leder forskerne snarere efter et
lille strå i en lade fyldt med halm.
Jyllands-Posten
Din far er en af dem, der simpelthen
har skåret hånden af dig.
dr.dk
Men borgmester i Haderslev Kommune,
H. P. Geil fra Venstre, siger, at man ønsker en pause med at integrere tjenere.
dr.dk
Filtrer svenskerne fra og smag til
med sukker.
Politiken
HVORDAN MAN FÅR
POLITIET TIL AT KOMME,
når man har brug for dem?
Politiet i USA er på bar bund i en sag,
hvor fem personer blev dræbt - fire
fatalt.
eb.dk
Preben fra Rødovre var ved at gå
i seng, da hans søde kone Kristina
fortalte, at han havde glemt at
slukke lyset i skurret i haven, som
hun kunne se fra vinduet. Preben
åbnede terrassedøren i stuen for
at gå ud til skurret og slukke lyset,
men så så han, at der var et par
unge fyre, der var i gang med at
stjæle ting derinde.
Han ringede til politiet, som
spurgte, om de er kommet ind i
huset? Nej! Svarede han. Politiet
sagde så, at alle deres politibiler
var optagede og rådede ham til at
låse alle dørene, så skulle de sende
en bil, når der blev en ledig. Preben sagde: ‘Okay’ og lagde røret
på – og så talte han til 30.
Så ringede han til politiet igen. Hej, det var mig, der ringede lige
før, fordi der var nogle inde i mit
skur i haven i færd med at stjæle.
Nu behøver I ikke komme, for jeg
har lige skudt dem, hvorefter han
afbrød samtalen. Inden for ganske
få minutter kom der 6 politibiler,
et AKS team, en helikopter, en
brandbil og 2 ambulancer til Rødovrevej. De pågreb indbrudstyvene på fersk gerning. En af politibetjentene sagde til Preben: - Jeg
synes du sagde, at du havde skudt
dem. Hvortil Preben svarede: Jeg synes I sagde, at I ikke havde
nogen ledige biler.
Kun fredag. 25% på alt lejetøj.
SuperBrugsen
Smør fremstillet af rigtig fløde og giver
en fantastisk smag i mad og bagning.
Irma
Børn fra 8 år eller personer der på
grund af deres fysiske, sensoriske eller
psykiske evner eller uerfarenhed eller
ukendskab ikke er i stand til at betjene
maskinen sikkert, må ikke bruge denne
maskine uden tilsyn eller instruktion
fra en ansvarlig person.
Bosch manual
Selv om Jan Holmgaard er flyttet til
Nykøbing i dag, er der stadig lidt spasmager i ham.
Lolland-Falsters Folketidende
Huller i ørerne? Laves mens du venter.
Skilt i gågade
Så kom den endelig:
Den fulde sandhed
om spiritus.
Bogen er tilegnet
begyndere og let
øvede, som der
skrives i pressemeddelelsen.
23
Jan/Feb
FORSKNING
Erfaringer fra
pilotprojekt
Fangst, mærkning og telemetri på harer i 2014.
I et forsøgsområde på Mols udførtes
i løbet af 2014 forsøg med fangst
og GPS- mærkning af voksne harer
og VHF-mærkning af harekillinger. I
gennemgangsfælder fangedes i løbet
af 1216 fældedøgn 13 voksne harer,
hvoraf syv blev GPS-mærket. GPS-halsbåndene påvirkede efter alt at dømme
ikke harernes adfærd eller vitalitet.
3.600 GPS-positioner
Hvert GPS-halsbånd gav > 3.600
GPS-positioner, hvoraf 88 % havde en
nøjagtighed inden for 15 m. Dertil kom
logning af harernes aktivitetsmønstre.
Sub-sampling af positioner indikerede,
at et minimumsinterval på 10 minutter
eller mindre er nødvendigt for at opnå
en troværdig gengivelse af de enkelte
dyrs præcise bevægelsesruter.
Lokalisering af små harekillinger
Killinger blev forsøgt lokaliseret vha.
en hunhares GPS-positioner ved tre
anledninger uden succes. Dette negative resultat var i overensstemmelse
med forventninger om at lokalisering
af små harekillinger er teknisk van-
skeligt og meget ressourcekrævende,
men det forhold, at eftersøgninger
efter harekillinger først kunne igangsættes i maj og juni måned, hvor
afgrøden allerede stod høj og tæt,
gjorde dog de aktuelle observationsbetingelser ekstra vanskelige. I fald
der iværksættes GPS-undersøgelser
af voksne hunharer i foråret, bør man
derfor samtidigt benytte anledningen
til at afprøve muligheden for at lokalisere afkom endnu engang før dette
definitivt afskrives.
Baggrund
Den danske harebestand formodes at
være blevet reduceret med ca. 80%
siden 1960. I samme periode er andelen af ungharer blandt nedlagte harer
gået markant tilbage. Demografiske
beregninger tyder på, at voksne harers
overlevelse er forbedret eller uændret i
forhold til tidligere, mens killingedødeligheden er øget (Wincentz 2009). Alt
tyder derfor på at en forbedring af killingeoverlevelse, som skønnes at ligge
på omkring 15%, vil være nøglen til en
bestandsfremgang så en større andel af
bestanden kan afskydes bæredygtigt.
Killingedødelighedens størrelse i forskellige habitat/landskabstyper såvel
som dens direkte og bagvedliggende
årsager er imidlertid ukendt, og lader
sig kun studere gennem overvågning
af individuelt mærkede (radio/GPS)
unger og/eller deres mødre, hvorved
deres adfærd og skæbne kan kortlægges og relateres til den miljømæssige
og land- skabsmæssige situation
(føde, habitat, prædatorer).
Før sådanne undersøgelser sættes i
værk, er det imidlertid nødvendigt
at udvikle og afprøve de feltteknikker der skal bringes i anvendelse i
forbindelse med opsporing, fangst,
mærkning og overvågning af harer og
harekillinger.
Tekst: DCE – Nationalt Center for Miljø
og Energi / DLS-arkivet
Dansk Land- og Strandjagt er på Facebook: Del billeder, erfaringer, sjove historier m.v. om dine natur og jagtoplevelser. Kontakt gruppen på [email protected] eller kig ind på den åbne Jagtforening Dansk Land- og Strandjagt.
24
MESSEN
10.-12. april 2015
WWW.JVV-MESSEN.DK
Jagtmessen i Hillerød
kommer igen i 2015
Udendørs lerduebane
DM for knivmagere
Trofæopmåling
Jagthundeopvisning
... og meget mere
Jan/Feb
HISTORIE
Skydepræmie
på sæler
Velskydende rifler blev udlånt til over 70 fiskere og andet
godtfolk, der gerne ville tjene en ekstra skilling.
Sælbestanden vokser, og det har den
gjort med jævne mellerum! I 1889 fik
Dansk Fiskeriforening, som blev stiftet i
1887, et beløb fra staten på 1.000 kr., så
fiskerne kunne komme den stigende
sælbestand til livs.
Skydepræmien var på tre kr. pr. sæl og
for at bevise, at man havde nedlagt
vildtet, skulle man indsende sælhovedet til Zoologisk Museum. Datidens
pakketransport var ikke hurtigere end
i dag, så sælhovederne ankom stærk
stinkende. Alene i 1890 indløb der 1.123
sælhoveder. På Zoologisk Museum var
der et lyst hoved, der fik det arrangeret
således, at i stedet for sælhoveder skulle
man indsende sælhaler; det hjalp på
stanken i den sælsomme postbunke!
Remington bagladerifler til låns
Men hvad nytter det, at der er skydepræmie på sæler, når man er ubevæbnet, hvilket langt de fleste fiskere var.
Her kom Krigsministeriet til hjælp idet
de havde et stort antal Remington
bagladerifler model 1867 liggende i
depot. Disse militære og velskydende
rifler blev udlånt til over 70 fiskere og
andet godtfolk, der gerne ville tjene
en ekstra skilling til den sparsomme
husholdning. Herefter kom der skred i
tingende idet, der i 1912 blev udbetalt
skydepræmier på 1.936 sælhaler.
Også skarven skulle til livs
Men det var ikke kun sæler, der drillede
fiskerne. Ålekraven, bedre kendt som
skarven, toldede voldsomt og var en
direkte konkurrent til fiskerierhvervet
især på Samsø og i Nissum Fjord.
Efter forhandlinger med staten fik
Dansk Fiskeriforening en aftale på en
kr. pr skarv i skydepræmie.
Det var skarvens højre fod, der skulle indsendes. Men dette forløb ikke uden startvanskeligheder idet Zoologisk Museum
modtog højrefødder fra alle former for
svømmefugle som skalleslugere, edderfugle og lappedykkere. I Dansk Fiskeriforenings tidsskrift Dansk Fiskeritidende
måtte man gentagne gange bringe
illustrationer af skarvens højre fod.
I 1912 blev der eksempelvis udbetalt skydepræmie på 1.986 rigtige
FEJL OG FAKTA
I artiklen om Karen Blixen og
hendes riffel en Mannlicher Schoenauer model 1905 skriver
vi i forrige nummer, og med
særdeles rund hånd, såvel
Mannlicher som Manlicher. Det
hedder rettelig en Mannlicher.
Redaktionen beklager.
26
Som det kan ses, var fyrmesteren fra Hesselø
en af de mere ivrige indsendere af sælhaler.
skarvfødder. Denne ordning varede til
op i mellemkrigsårene.
Tekst og foto: Redaktionen
og Dansk Fiskeritidende
Alt andet end jagt
Da jeg læste om det farlige
i at drikke, holdt jeg op
med at læse.
Henry Youngman
NEKROLOG
JAGT FORBI
PRESSEMEDDELELSE:
Dagkort til jagt på
klovbærende vildt på
danske statsarealer
Dansk Land- og Strandjagt (DLS) har
eksisteret siden 1991. DLS har fra første dag kæmpet for den »almindelige jægers« muligheder for at udøve
sine jagtlige interesser. Det vil derfor
være helt i tråd med det, vi kæmper
for, nemlig mere jagt til den »almindelige jæger«, at vi støtter op om, at
den norske model med mulighed for
køb af dagkort til jagt i statsskovene
skal indføres i Danmark.
Mange af vore medlemmer er ikke
medlem af konsortier eller andre
former for jagtsammenslutninger,
men ynder den stille jagt med de
spændingsmomenter og naturoplevelser det bringer. Som det nævnes i
artiklen på Netnatur er drivjagter og
enkeltmandsjagter to vidt forskellige
jagtformer.
Enkeltmandsjagter giver større mulighed for fordybelse i iagttagelser af
naturen og faunaen i særdeleshed og
er meget mere intens. En god pürsch
eller jagt fra højdepunkter eller hochsitz giver maximale oplevelser.
I Norge opfyldes afskydningskvoterne på elg ikke maksimalt og derfor
er muligheden for disse solojagter
opstået. Kritikken har været, at jordbesidderne har tilbageholdt en del af
kvoten med henblik på salg af dagkort
efterfølgende. Denne kritik kan måske
være rigtig, men det er ikke forbudt
kritikerne selv at købe dagkort.
I Norge kan man købe op til tre
dagkort pr. handel og prisen er billig
i forhold til danske priser.
I Danmark kunne DLS tænke sig,
at en del af afskydningskvoten på
kronvildt, som visse steder i Norge,
friholdes til netop enkeltmandsjagter. Disse jagter skal kunne købes
af alle, som har bestået riffelprøven,
men også som mentorjagter vil de
egne sig, hvis en nyjæger ønsker
at drive jagten sammen med en
erfaren mentor. Her er der mulighed
for at bibringe nye jægere nogle
af jagtens etiske regler i praksis og
fornemme jagtens væsen.
Alt nedlagt vildt skal rapporteres,
og det skal kunne dokumenteres, at
bestemmelserne i dagkortet med
hensyn til køns- eller aldersbestemte
restriktioner er overholdt.
DLS kan kun anbefale, at man prøver
den norske model. Evt. som et forsøg,
som det skete i Norge og DLS mener
forsøget skal løbe over min. tre år, før
man evaluerer endeligt på det.
Halldor Sørensen / Finn Madsen
foto: DLS-arkivet
JAGT & JÆGERE - er trykt på
genbrugspapir, som er FSC-mærket!
Det betyder, at DLS er med til at støtte bæredygtig
brug af verdens skove til gavn for såvel flora som
fauna og mennesker.
Jan/Feb
LIDT AF HVERT
Våben- og jagtskribenten, Ib
Nordentoft Andersen, som også
skrev her i bladet, er efter lang tids
sygdom død.
Ib Nordentoft Andersen blev uddannet som pilot i det danske
forsvar, hvor han gjorde tjeneste
fra 1962 til 1975. Samme år fik han
tilbudt jobbet som privatpilot for
præsidenten i den Vestafrikanske
stat Sierra Leone.
I de otte år Ib Nordentoft Andersen var i Sierra Leone fik han rig
lejlighed til at dyrke jagtens glæder samt dykning, som også var
en passion. Efter otte år gik turen
videre til Sydafrika. Her arbejdede
han med VIP-protection og havde
blandt andet æren af at arbejde
for Nelson Mandela. Dog blev der
stadig tid til jagtens glæder.
I 1993 gik turen tilbage til Danmark,
med sin engelske hustru og en kontrakt med Forsvaret som reserveofficer. De efterfølgende år bød på
oplevelser og arbejde vidt forskellige steder som Bosnien, Tajikistan,
Georgien, Kashmir og Finland.
Fra 2003 til 2008 arbejdede Ib i en
af Danmarks Jagtbutikskæder, og
herefter gjaldt det jagten og skriverierne på bl.a. Netnatur. En behagelig og vidende personlighed er
desværre ikke mere! Æret være Ib
Nordentoft Andersens minde.
Troels D. Egeskjold
Lerduemaskiner til ethvert behov haves
• Betalingssystem • Skeet
• Jagtsporting
• Jagtskydning
Tlf. +45 86 40 58 55 • [email protected] • www.duematic.dk
27
Jan/Feb
LIDT AF HVERT
Fra nært som fjernt
Krybskytteri
I et forsøg på at redde næsehorn fjerner
den Namibianske vildtforvaltning hornene. Tre kinesiske bagmænd er blevet
anholdt med 14 horn. Men der er lang
vej igen. Under en overflyvning fandt
man tre sorte næsehorn dræbt og
afhornet. Dermed er antallet af ulovligt
nedlagt næsehorn i år(2014, red) oppe
på 18 stk. Henholdsvis tre hvide og 15
sorte. Det højeste antal siden 2009.
Bjergsvin
Klimaforandringerne og dermed mildere vintre på de europæiske breddegrader har gjort, at dyrelivet har mulighed
for længere fouragering. For vildsvinets
vedkomne har det betydet et øget antal smågrisse. I Tyskland stiger antallet
år for år og som noget nyt er svinene så
småt begyndt at indtage alperne mere
permanent, idet der er observeret flere
rotter oppe på løjperne.
Isbjørne skal tælles
Grønlands Naturinstitut har givet sig
selv noget af en opgave. Isbjørnene
i Østgrønland skal tælles i et område
der er større end Tyskland og Frankrig
tilsammen. Grunden til optællingen
skyldes et ønske om, at kunne give et
bud på bæredygtig fangst. Instituttet
28
vil ydermere lave en undersøgelse af
isbjørnebestanden i verdens største
nationalpark der ligger i det nordøstlige Grønland. Parken er udpeget som
olieefterforskningsområde og målet
med undersøgelsen er at finde ud af,
hvor meget isbjørnene påvirkes af olieaktiviteterne. - De ovenstående ønsker
til undersøgelser af isbjørne i Østgrønland afhænger dog af, om der i de
kommende år, kan rejses tilstrækkeligt
med eksterne midler, skriver Grønlands
Naturinstitut i en pressemeddelelse.
i Missouri i USA, hvor det altså endte
sit liv. Jerry Kinnaman har yderligere
forklaret, at dyret var afkræftet og
manglede de fleste tænder. - Han ville
dø en pinefuld død denne vinter, skriver
Jerry Kinnaman på Facebook. Jerry
Kinnaman har kontaktet det lokale
Naturcenter og spurgt om de vil udstoppe det sjældne dyr til samlingen.
Den danske jæger Ole Frost skød i 2011
i Norge en ligeledes berømt albino-elg
og modtog også efterfølgende dødstrusler.
Farligt vildt
Vi har alle hørt det fra driverne: Sneppe! Mange ældre jægere vil nok pr.
instinkt dukke sig for sneppens veje er
uransalige og hvis aftrækkerfingeren
sidder løst, kan der opstår livsfarlige
situationer. Grunden er den enkle, at
sneppens penselfjer er det fornemmeste trofæ en jæger kan pryde sig med.
Og måske derfor tager nogen chancen,
selv om troldfuglen er lavtflyvende. Her
er det vigtigt for jagtherren under parolen, at gøre opmærksom på, at der skal
være endog særdeles meget luft under
vingerne, før der afgives skud. Så måske
kan man med rette erklære sneppen for
det farligste stykke jagtbare vildt.
Kæmpekeiler
Danny Lindstrand er en glad jæger,
idet det lykkedes ham at skyde en
kæmpekeiler, han gennem længere tid
havde set gående på sit revir i Aneby
i Småland. Keileren blev skudt om
natten ved en oplyst fodertønde. Da
Danny Lindstrand med pulsen oppe at
køre lod skuddet gå væltede fodertønden og det fik lyset til at gå ud. Så der
var nerver på inden Danny Lindstrand
fik tændt sin lommelygte, fik spottet
stedet og glædeligvis kunne konstaterer at keileren var fældet af en velplaceret kugle. Ved vejningen stoppede
vægten først ved hele 241 kg. Keileren
skal i øvrigt hovedmonteres.
Albino-krondyr nedlagt
Jægeren Jerry Kinnaman skød og
dræbte et albino-krondyr (Elks el
Wapiti). Det skulle han ikke have
gjort ifølge de sociale medier, da han
lagde fotos af dyret og sig selv ud på
Facebook. Dødstruslerne væltede
ind på den gode jægermand. - Folk er
hårde, når de sidder bag computeren,
men det er nemt for dem, for de ved, at
de ikke kommer i problemer, siger han til
Washington Post.
Krondyret var en berømthed i skovene
Massakre
På den lille ø Tutaoön i søen Lössnan
ved Edsbyn har en bjørn dræbt den
lille flok får, som om sommeren altid
har været på øen. Kun afgnavede ben,
skindene og kranierne var tilbage af
de syv får. I området findes der både
los, ulv og bjørn, men lensstyrelsen er
ikke i tvivl om, at det er en bjørn, der
er gerningsmanden idet der er fundet
knækkede træer og bjørneekskrementer. Lensstyrelsen mener at bjørnen har
taget turen flere gange, idet den har
LIDT AF HVERT
lavet en nedtrådt sti. Bjørne svømmer
godt, men hele 100 meter har man
dog aldrig tidligere oplevet, lyder det
fra styrelsen.
Laksesucces
Skjern Å blev genslynget i starten af
2002, og efterfølgende er der bl.a.
fjernet spærringer og etableret gydebanker for at forbedre forholdet for
laksene. Det har betydet, at laksebestanden er øget betragteligt til ca.
4.000 gydelaks pr. år fra 1.000 i 2004.
Der er sideløbende udviklet et omfattende laksefiskeri, og godt 3.700 lystfiskere har i 2014 kastet snøren i åen i
håbet om at få en laks på krogen. Ny
analyse viser, at laksefiskeriet i Skjern Å
skaber lokaløkonomisk omsætning på
14,6 mio. kr. om året og en årlig lokal
værditilvækst på 6,8 mio. kr.
Gæs ramt af lynet
Brian Rostgaard Andersen oplevede
en højest usædvanlig situation den 11.
december om formiddagen, da han
blev bombarderet med døde gæs.
Et tordenvejr var på vej hen over Tønder, hvor en flok flyvende gæs ramlede
ind i et lyn. Brian Rostgaard Andersen
fortæller til DMI: - Det er sket hos mig
i dag cirka kl. 10.20. Det lynede, og i
øjeblikket efter kom gæssene flyvende
i frit fald gennem luften. Det lød meget
voldsomt, da de ramte jorden, og inden
for en tidsperiode på ti sekunder, var
mindst tyve gæs faldet ned, fortæller
Brian, der snakkede i telefon, da den
første gås ramte taget på hans bil. - Der
lugtede lidt brændt, og gæssene lå spredt
i en omkreds på cirka 200 meter. Nogen
af dem gik igennem taget på en del af
min ejendom, og dem som har ramt den
bare jord, er blevet mast godt ned, så der
har virkelig været fart på, slutter han.
Klimatolog John Cappelen har kigget
på sagen. - I forbindelse med kraftigt
bygevejr med lyn og torden i området
er gæssene kommet i nærheden af elektriske udladninger, og derved antagelig
fået strøm igennem sig, hvorved de er
døde i luften. De er så styrtet ned fra stor
højde, forklarer han. - En svag forbrændt
lugt bestyrker mistanken om noget
elektrisk. De kan jo også være døde af
chokbølgen fra de elektriske udladninger, hvis de har været meget nær disse,
men det er nok mest sandsynligt, at de
har fået noget strøm igennem sig.
Rangers
I 2013 blev 69 rangers dræbt af krybskytter. Tallene kommer fra 35 lande
og kan derfor værre højere. Det er især
Asien, der tegner sig for de fleste drab.
I Afrika er livet som rangers særlig
farligt i Den Demokratiske Republik
Congo.
Ulveangreb
En landmand i Värmland opgiver sit
fårehold, idet det lykkedes en ulv at
kravle under hegnet der var ulvesikret
med fem eltråde og godkendt og dræbe otte får. Lensstyrelsen har bekræftet, at det var et ulveangreb.
bekendtgørelse fra 2012 om erhvervsjagtbeviser samt selvstyrets bekendtgørelse fra samme år om fritidsjagtbeviser. Den eneste ændring består dog
kun i fastsættelse af jagtbevisgebyrets
størrelse, som er hævet fra 200 til 250
kroner for udstedelse af henholdsvis
erhvervsjagtbeviser og fritidsjagtbeviser. Den nye bekendtgørelse trådte i
kraft 1. januar.
Departementet for Fiskeri, Fangst og
Landbrug ønsker at minde om muligheden for at ansøge om et jagtbevis
og at huske at rapportere fangster via
selvbetjeningssystemet på sullissivik.gl.
Ynglende gråsæler
Under en optælling af gråsælerne i det
danske Vadehav den 30. december
2014 blev der observeret en nyfødt
unge sammen med sin mor på en
fjerntliggende sandbanke.
Det er første gang, at ynglende gråsæler er observeret i det danske Vadehav,
siden arten forsvandt fra området i
1500-tallet. Tidligere var gråsælen
ellers talrig i hele Vadehavet, men intensiv jagt og en stigende befolkning
af området førte til dens forsvinden.
Støt fangerne
Julie Berthelsen støtter INUIT SILA’s
julekampagne: - For mig er sæl, sælkød,
sælskind, fangst og fiskeri, noget af det
mest naturlige i verden. Og det er en
vigtig del af den grønlandske kultur. Gid
det aldrig må forsvinde. Du kan også
støtte de grønlandske fangere ved at
give en gave i sælskind. Se hvor du kan
købe sælskindsprodukter på www.
inuitsila.org
Mere Grønland
Der er mindre godt nyt for alle, der
går på jagt i Grønland. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
oplyser således, at departementet har
opdateret selvstyrets hidtil gældende
29
Jan/Feb
FORENINGSNYT
Foreningsnyt
Aktivitetskalender
første halvår 2015
• Fastelavnsskydning lørdag den 14.
februar 2015, kl. 10.30 på Højager.
• Ordinær generalforsamling tirsdag
den 10. marts, kl. 18.00 i Rejsestalden, Hovedgaden 29A, 3630
Jægerspris. Tilmelding til spisning
senest onsdag den 4. marts til Peter,
tlf. 2165 9693, [email protected]
• Generalforsamlingen starter kl. 19.00
for ikke spisende.
• Indkomne forslag stilles til formand
Ole Pyndt, [email protected]
senest onsdag den 4. marts.
• Indskydning af jagtgevær på Højager starter kl. 17.30 på følgende
datoer: 9., 16., 23. og 30. april
På bestyrelsens vegne formanden
Dåhjorte skudt på Als
Hans Jørgensen, Havnbjerg fik sig en
ekstra stor gave på sin 60 års fødselsdag den 6.12. 2014. Gæsterne kom
først til middag, så han tog en tur på
hjortejagt om formiddagen. Han var så
heldig at skyde en meget stor dåhjort
på Als, hvor jagten på store hjorte netop var blevet frigivet den 1. december
2014. Nok den største der nogensinde
er og vil blive skudt på Als. Det er først
gang der er frigivet jagt på store hjorte
på Als. Man må sige det har været
værd at vente på.
30
Den ses på billedet, hvor den er afleveret hos konservator Mikkel Ivar
Jensen, Sønderborg. Den skal halsmonteres. Et stort tillykke til Hans
med de 60 år og hjorten.
Erik Clausen, Sønderborg
DFF ekstraordinære
repræsentantskabsmøde
Jeg deltog som repræsentant for DLS
i Dansk Flugtskydningsforbunds ekstraordinære repræsentantskabsmøde
den 23. november 2014.
Årsagen til mødet var at DFF, er blevet
ekskluderet af Dansk skytteunion,
fordi DFF ikke vil betale 300.000 kr. til
unionens eliteskytter for 2014, idet DFF
mener, at beslutningen om at opkræve
disse penge, er truffet ulovligt af unionens bestyrelse.
Jeg er enig i forsamlingens beslutning,
da DLS ønske må være at fremme jagtrelateret flugtskydning mest muligt
og tilgodese bredden mest muligt.
Referatet fra Dansk Flugtskydningsforbunds hjemmeside (hvor interesserede
kan finde alt om sagen i nyhedsarkivet), kan læses i afsnittet herefter.
Jørgen Falk Jørgensen
Jesper Ewald med en stor dåhjort
også skudt på Als den 17. december 2014.
Nyt fra formanden:
Sammen kan vi gøre det
Hej medlemsforeninger og medlemmer
- og tak for den store opbakning til det
ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Odense den 23. november.
På mødet blev der diskuteret rigtigt
godt angående emnet medlemskab af
Unionen. Der var et forslag fremme om
at DFF skulle oprette et eliteforbund,
som så skulle melde sig ind i DSkyU. Det
var et forslag, som var fremme på sidste
ekstraordinære repræsentantskabsmøde, hvor det blev pålagt bestyrelsen at
arbejde videre med forslaget.
Som alle ved, er der sket meget siden
da, og samarbejdet med DSkyU er ikke
blevet nemmere og slet ikke efter de
har smidt os ud af unionen.
Der blev udtrykt ønske fra repræsentanterne om, at de ikke ønskede at have
noget med unionen at gøre efter den
behandling, som vi har fået, og det glæder mig meget, da jeg ikke syntes, der
er et formål med at forsøge dialog med
nogle, som ikke vil DFF.
Det endte med en tilkendegivelse fra
salen om, at bestyrelsen skulle arbejde
videre udenom DSkyU, og at man var
enige om, at ALT haglskydning, som
skal foregå i Danmark, var gennem DFF,
og at klubberne ikke afholdt skydninger for Unionen. Det er meget vigtigt,
at alle støtter op om den beslutning,
således vi ikke har Unionen til at køre
sideløbende haglskydninger for at
underløbe DFF.
Jeg ved også godt at det bliver en
kamp, da Unionen vil kontakte klubber
for at få en aftale om skydninger. Unionen vil også kontakte klubber, angående de som kun er forsikrede gennem
Unionen, men jeg vil bede klubberne
tage kontakt til DFF, og så får vi problemet løst. De som har våbenpåtegninger, og som er i tvivl om, hvad de skal
gøre, må endelig sige til så hjælper vi
dem gerne med at få det på plads.
Det er godt at se at vi står sammen
når det gælder.
Jens Holt, formand
Dansk Flugtskydnings Forbund
Mulighed for hundetræning
Der er åbnet mulighed for hundetræning i forbindelse med Elmelund skovrejsning. Er du/I interesseret kontakt
da venligst Bent O. Olsen på tlf. 4027
1271 for nærmeroplysninger, da disse i
skrivende stund endnu ikke er fastlagt.
Flugtskydningsarrangement
afholdt
DLS Nordfyn afholdt den 20. september 2014 flugtskydningskonkurrence
i Harndrup. Vejret var med os så
arrangementet var godt besøgt. Mellem skydningerne var der mulighed
for at forsyne sig med grillpølser og
læskende drikke. Resultater blev som
følger:
Parskydning
1. Knud-Erik og Allan
2. Nicolaj og Morten E
3. Morten E og Morten P
Vilde duer
1. Morten E
2. Morten P
3. Allan
4. Benno
5. Ole DLS Nordfyn takker for god skydning
og særlig tak til vores sponsorer:
Lohmanns jagt, Palle Skov: Skov og co
og Bent O. Olsen
Generalforsamling
DLS - Varde afdeling
Der indkaldes hermed til generalforsamling mandag den 16. marts 2015
kl. 20.00 på Vinkelvej 18, 6823 Ansager.
Forslag skal være formanden i hænde
senest den 8. marts 2015.
På bestyrelsens vegne
Generalforsamling
DLS - Nordfyn
Grundet særlige omstændigheder er
generalforsamlingen flyttet til den 4.
marts 2015, kl. 19.00. Mødet afholdes
Broholmvej 20, 5463 Harndrup. Kontakt gerne formand Bent O. Olsen på
tlf. 4027 1271 for tilmelding. Generalforsamling
DLS - Sønderborg afdeling
Generalforsamling mandag den 16.
februar 2015, kl. 19.30 Kirke Alle 9.
Dagsorden ifølge Vedtægter. Tag dine
trofæer fra sidste år med - årets buk kåres. VIGTIGT: I år sendes programmet pr.
mail. Men formanden mangler en del
mailadresser, så får du ikke programmet
så send os din mailadresse.
P.b.v. Hans Andresen
Generalforsamling
Holmeådalens Jagtforening
Der afholdes ordinær generalforsamling på Hovborg Kro fredag den 13.
marts, kl. 19.00. Vi starter som altid med
en gang gule ærter på foreningens regning. Drikkevarerne er på egen regning.
Kl. 20.00 afholdes generalforsamlingen
efter de gældende vedtægter.
M.v.h. John Jensen Holmeådalens
Jagtforening, [email protected]
Jan/Feb
FORENINGSNYT
Generalforsamling
DLS - Esbjerg afdeling
Generalforsamling afholdes den 25.
marts 2015, kl. 19.00 Hos Keld, Darumvej
80. Forslag der ønskes behandlet skal
være bestyrelsen i hænde 8 dage før.
Mvh Martin Rasmussen
Generalforsamling
DLS - Sydfyns afdeling
Der indkaldes til generalforsamling torsdag den 12. marts, kl. 19.00 i Abildhuset,
Præstegårdsvej 12. Vester Åby. 5600
Fåborg. Dagsorden er på udsendte aktivitetsplan. Foreningen er vært ved en
vand eller øl, kaffe og en bid brød. Mød
op og støt din lokale jagtforening.
Mvh. Bestyrelsen
Generalforsamling
DLS - Skive afdeling
Mandag den 2. marts 2015, kl. 19.30 hos
Finn G. Andersen, Hostrupvej 31, Lem,
7860 Spøttrup. Dagsorden iht. lovene:
• Valg af dirigent
• Formandens beretning
• Fremlæggelse af revideret regnskab
• Indkomne forslag
• Valg til bestyrelsen
• Valg af suppleant til bestyrelsen
• Valg af revisor og revisorsuppleant
• Evt.
Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før. Der vil
blive foretaget lodtrækning til jagter,
som foreningen evt. bliver inviteret til.
Bagefter er der kaffen.
På foreningens vegne, Finn
31
Jan/Feb
BOGNYT
FORENINGSNYT
NYT FRA DLS
SÆBY/FREDERIKSHAVN
Klubaften
Torsdag den 26. februar 2015 i Skolegade 8, Frederikshavn, kl. 19.00 - kl.
19.30 generalforsamling. Dagsorden
ifølge vedtægterne.
Kl. ca. 19.30 Bøssemager Erling W.
Pedersen fra Vendsyssel våbenservice
i Bakholm kommer og demonstrerer
jagtvåben og lyddæmpere. Du må
gerne tage dit våben med, så vil bøssemageren, tage mål af dit våben for og
se, om det passer til dig.
Niels Chr. Nielsen, tlf. 2175 8405
Oplev naturens muligheder
Dansk Land- og Strandjagt Sæby/Frederikshavn afdeling har lavet en aftale
med Hedeselskabet om, at vi oplyser
om Hedeselskabets aktivitetsprogram,
så vores medlemmer via Hedeselskabet får mulighed for at deltage i
spændende oplevelser sammen med
andre, der deler interessen for naturen.
Hedeselskabets aktivitetsprogram vil
fremover være at finde på DLS- Sæby/
Frederikshavns hjemmeside og på
vores facebook.
Havfisketure
Svend Erik Hansen, Dansk Land- og
Strandjagt Sæby/Frederikshavn og
Kaj Pedersen turleder i Skagen Havfiskeklub har lavet en aftale om at
omtale Skagen Havfiskeklubs havfisketure i DLS- Sæby/Frederikshavns
aktivitetsprogram.
Der er link til Skagen havfiskeklub,
og havtursprogram på DLS-Sæby/
Frederikshavns hjemmeside og på
vores facebook. Du kan vælge, om
du vil være medlem af havfiskeklubben eller betale 50 kr. som ikke
medlem.
Svend Erik Hansen
Riffelskydning/hjortebane
Svend Erik Hansen har igen i år lejet
hjortebanen på Vesthimmerlands
Skydecenter Lille Torupvej 1, Ulbjerg,
8832 Skals lørdag den 11. april, kl.
10.00 - 16.00. Det koster 125 kr. at
deltage, og der er et begrænset antal
pladser. Derfor skal du tilmelde dig
og indbetale beløbet på netbank.
Kontonr. får du oplyst ved at sende en
SMS til tlf. 5163 2957.
Svend Erik Hansen
Jæger
z
i
u
Q
32
Hundetræning - motion
Dansk Land- og Strandjagt Sæby/Frederikshavn har forespurgt i NST Vendsyssel, hvor der på styrelsens arealer er
mulighed for hundetræning, eller blot
en gåtur med hund uden snor. NST
Vendsyssel har foreslået Bunken Klitplantage, hvor det er besluttet at gøre
alle 44 ha. skov øst for landevejen og
nord for Bunken Camping til hundeskov. Området kaldes »Døde Skov«.
Hundeskoven er ikke indhegnet, og
»hund uden snor - med ledsager« er tilladt. Det skal bemærkes, at hundeskoven ikke strækker sig ud over klitten og
stranden.
Kørselsvejledning: Du skal svinge til
højre i rundkørslen til Hulsig, køre
ad hulsigvej, 1. vej igen højre, kør ad
Tranevej, og 1. vej efter Kæruldvej, til
venstre, går en grusvej mod stranden,
hvor der er en lille P-plads (der er
ingen skiltning).
Hvis du eller dine kammerater vil indøve noget sammen med jeres hund,
vil det være et godt sted, fordi det er
et stort område. NST og kommuner
har efterhånden oprettet mange gode
hundeskove, hvor hunde kan bruge
Udtrykket
kønsdimorfi hos dyr
betyder:
A: Manglende forplantningsevne
B: Kønnene er forskellige i størrelse
C: Gentagne fosterdødelighed
Se det rigtige svar på side 38
Jan/Feb
FORENINGSNYT
energi – også uden for jagtsæsonen. På
DLS- Sæby/Frederikshavns hjemmeside
og på vores facebook er der et luftfoto
over hundeskoven.
DLS-Sæby/Frederikshavn
Udlån af fælder
Vi vil forsøge at erhverve et antal fælder, som medlemmer kan låne mod et
mindre depositum, der tilbagebetales
ved aflevering.
Svend Erik har 12 kragefælder. Finn har
en mårfælde og en minkfælde, som vi
vil starte med at benytte. Hvis medlemmerne efterspørger sådant et tilbud, vil
foreningen indkøbe et lager til udlån
for medlemmerne. Ved lån af kragefælder kan Svend Erik kontaktes på tlf. 5163
2957, og ved lån af mår- og minkfælde
kontaktes Finn, tlf. 4059 3883.
Møde i NST Vendsyssel jægerfora
På NST Vendsyssels kontor i Skagen i
november. Fra Dansk Land- og Strandjagt Sæby/Frederikshavn, formanden
Niels Chr. Nielsen, og næstformand
Svend Erik Hansen.
NST præsenterede nogle samarbejdsprojekter for jægerfora, hvor jæger-
forum kan spille en rolle: Regulering,
invitationspraksis, nyjæger jagter, osv.
Samt mødefrekvens, arbejdsform og
jægerforas sammensætning. Niels
Chr. og Svend Erik tilkendegiver stor
tilfredshed med mødet.
Hagljagt hos NST Vendsyssel
i Skagen klitplantage
I november sendte NST en invitation
til Fmd. Niels Chr. Nielsen, om at DLS
Sæby/Frederikshavn fik tildelt 3 pladser. Jagten var en stor oplevelser for
de tre DLS medlemmer, hvor et DLS
medlem nedlagde to rådyr.
Repræsentationsjagt hos NST
Vendsyssel i Tranum klitplantage
for riffel på hjortevildt
DLS's to repræsentanter i jægerfora Niels Chr. Nielsen og Svend Erik
Hansen deltog. Svend Erik fik en hjort
nedlagt. Formanden oplyste, at DLS
Sæby/Frederikshavn blev rigtig godt
behandlet på distriktsjagterne.
Brugergruppen for Voerså/
Stensnæs vildtreservat
Mødet var indkaldt af NST Kronjyl-
lands vildtkonsulent, der var ikke
yderlig restriktioner for jagt i reservatet på mødet. Et hovedemner
var en ny bekendtgørelse, hvor der
skulle være færdselsforbud på nogle
sandrevler med en 50 meters zone
omkring. DLS gik stærkt imod dette,
og foreslog skiltning i stedet. Pt. ved
vi ikke, hvad NST beslutter.
Brugergruppen for Bovet
vildtreservat, Læsø
Møderne var indkaldt af NST Vendsyssel. NST ønsker at indføre restriktioner for færdsel og sejlads flere
steder på og omkring Læsø p.g.a.
»forstyrrelser«. DLS repræsentant J.
Sønderkær og mange i brugergruppen ønsker dokumentation for de
påståede »forstyrrelser«. NST har ikke
kunne fremvise den ønskede dokumentation.
Brugergruppen for
Hirsholmene vildtreservat
Der vil blive afholdt møde, men mødedato kendes pt. ikke - også her vil DLSSæby/Frederikshavn deltage.
33
Jan/Feb
PRESSEMEDDELSE
DLS OG LJF:
fælles fodslag på det
jagtpolitiske område
Tirsdag den 2. december på Hotel
Hedegaarden i Vejle har DLS og LJF
afholdt et møde for at finde fælles
fodslag på det jagtpolitiske område.
- Vi har gang på gang set triste udfald
af afgørelser fra den siddende forhandlers side de sidste par år. Denne, for
jagten negative tendens, skal vi have
vendt. Det mener vi, kan gøres ved et
samarbejde, hvor vi fælles kan øge
presset for at bibeholde jagtloven frem
for adaptiv vildtforvaltning på vore stationære vildtarter. Og over for jagtens
modstandere at gøre dem bevidste om
jagtens betydning og berettigelse for et
sund fauna og righoldig natur, udtaler
formanden for Lands Jagtforeningen
(LJF) Tommy Christensen.
Forskellige synspunkter
Dansk Land- og Strandjagt (DLS)
og LJF, har forskellige synspunkter
Tommy Christensen og Jens Kragh Hansen.
på en del områder, hvilket er helt
naturligt, men på mange punkter
kan der også opnåes enighed.
Det er derfor helt naturligt, at to
jagtorganisationer opretter kontakt
for at fremme jagt. DLS og LJF vil
informere hinanden om foreningsanliggender, høringssvar og pressemeddelelser. Repræsentanter fra
LJF vil også deltage i interne møder
hos DLS.
- Det er helt naturligt, at to jagtorganisationer opretter kontakt for at
fremme jagt- og vildforvaltningen i
Danmark. Faktisk burde alle jagtforeninger kunne samarbejde til gavn
for jægerne. Det er en betænkelig
situation, når en jagtorganisation
bedre kan samarbejde med jagtmodstandernes organisationer end
med jagtorganisationer, udtaler Finn
Madsen, DLS.
En sammenlægning
er ikke relevant
Mødedeltagerne var enige om, at
en sammenlægning af DLS og LJF
ikke er relevant, idet begge jagtorganisationer er selvstændige
og uafhængige foreninger.
Arthur Hasselstrøm, Erik Clausen, og Finn Madsen.
34
Tommy Christensen, LJF /
Finn Madsen, DLS
Alt andet end jagt
Tlf. 75 66 74 33 ·Fax 75 66 71 33
Fredensvej 8 · Tvingstrup · 8700 Horsens
Hest hedder cheval, og sådan er det
hele vejen igennem.
JAGT&
JÆGERE
N
DJ
A
DA N S K L
| 23. årgang
Oktober / november 2014 | www.dls-jagt.dk
A GT
1 9 91
D-
N
D- OG S
TR
OG S T R
A
L
AN
AN
Storm P.
DJ A GT
1 9 91
JAGT&
JÆGERE
December
Jæger
Gruk
Jagt
Dåhjorten
2014 / Janu
ar 2015 |
www.dls-j
agt.d
På jagt i
NamibiaDyret esser
korset hviler
presset øges
uden iver
k | 23. årga
ng
Det sidste
Tom og
tyskerne
Sk rå-
stiverkragen
Jægervrideren
Jægervrideren
dæk
HVIS JAGT & JÆGERE
UDEBLIVER ...
Jan/Feb
v. Paul Steffensen
Fransk er meget nemt!
DA N S K
4
LIDT AF HVERT
PV LERDUER
Støt foreningen
og omdelt
køb
JAGT & JÆGERE skal være
den 15. i måneden.
din elsenest
i samarbejde
med
Har du ikke modtaget JAGT & JÆGERE
Dansk
og
så send enLandmail til [email protected]
eller ring til tlf. 6160 9292
Strandjagt OB
S!
og Energi Nord.
Læs mere på:
www.energinord.dk/dls-jagt
Felterne udfyldes så rækkerne
vandret og lodret plus hver boks
indeholder tallene 1-9.
Felterne udfyldes så rækkerne
vandret og lodret plus hver boks
indeholder tallene 1-9
Jæger
Gruk
Hør duers kurren
snart våren kommer
og alt for tidligt
så er det sommer
35
of
Member
roup
JaguarG
Oprettet 198
1
j Agt h u S e t
R8 Professional
K r . O. S K O v A / S
I samarbejde med Blaser Isny har Kr. O. Skov A/S med eneret for Danmark
videreført dette flotte dybsorte system.
Dybsort syntet skæfte med soft grib vist med 52 cm drivenhunt pibe, aftagelige magasin.
Lev. i højre eller venstre system forskellige pibe tykkelser og kaliber.
se mange flere tilbud på www.koskov.dk
og
HårDe HviDevarer
K r. O. S KOv A/S
Jagtartikler
Strædet 2, 7441 Bording • Tlf. 86 86 11 77 & 86 86 10 10
å B n i n g S t i D e r : Mandag-torsdag 9.00-17.30 • Fredag 9.00-19.00 • Lørdag 9.00-13.00
MEDLEMSSHOP
Medlemsshop
websHoP
DLs
Deerhunter
skydevest
499,-
250,DLs DLs
hættetrøje
t-shirt
DLs
499,Køletaske
100,-
DLs
DLs
t-shirt
Køletaske
DLs
Køletaske
Jagt & Jægere
499,-
DLs
Deerhunter
skydevest
DLs
Køletaske
100,-
100,-
Jagt & Jægere
Aug/sept
Jagt & Jægere
DJA T
G
499,-
75,-
Aug/sept
DJA T
G
DJA T
G
AN
AN
DJA T
G
AN
DLs
25,-hættetrøje
499,-
DLs
Køletaske
25,-
webshop
ophører
DLs
DLs
250,klistermærke
Deerhunter
DLs
DLs
250,skydevest
hættetrøje
Deerhunter
A
DLs
25,ND
TR
- O G Sskydevest
hættetrøje
L
L
- OG S
250,-
25,-
1991
DANSK
DANSK
DLs
Deerhunter
A
skydevest
ND
TR
DLs
klistermærke
Jagt & Jægere
DJA T
G
AN
L
25,-
1991
L
DANSK
R
A
R
Fremover skal man retteNhenvendelse
DO G ST
til kasserer
Asta
Poulsen
tlf.
7528
0272
A
ND
R
eller på [email protected].
- O G ST
ophører i den form vi kender i dag,
websHoP
idet de to ejere af Sport Direct Nordsjælland indstiller deres samarbejde.
G ST
DLs
klistermærke
AN
Aug/sept
websHoP
DLs
Dansk
Land- og Strandjagts Webshop
klistermærke
91
DANSK
Dansk Land- og Strandjagt
1991
Aug/sept
DLs
klistermærkeOBS!
Jagt & Jægere
1991
Aug/sept
Jan/Feb
websHoP
250,DLs
DLs
hættetrøje
t-shirt
75,-
DLs
t-shirt
75,-
DLs
t-shirt
75,-
37
37
Nyhed
JAGTVIN
75,100,37
Som noget nyt har vi indkøbt et parti vin med vores logo på.
100,-
Vinen kan købes for kr. 55,- pr. flaske.
37
Nærmere oplysninger kan fås37
ved
henvendelse til Asta Poulsen:
Tlf. 7528 0272
[email protected]
55,37
Jan/Feb
JAGT
L
A
ND
AN
DA N S K
DJ A T
G
1991
- OG S T
R
Dansk Landog Strandjagt
Foreningstelefon 6160 9292 · www.dls-jagt.dk
HOVEDBESTYRELSE
Landsformand: Finn Madsen
Vestergade 44, 9900 Frederikshavn
Tlf. 9842 3840 / 6160 9292
[email protected]
Skype: finn.madsen.6
Suppleant: Erik Clausen
Limfjordsvej 6, 6400 Sønderborg
Tlf. 7442 6278 / 4058 6278
[email protected]
Landskasserer: Asta Poulsen
Tarmvej 117, Nr. Bork,
6893 Hemmet / tlf. 75280272
Giro: 7789 1029074
[email protected]
Suppleant: Finn G. Andersen
Hostrupvej 31, 7860 Spøttrup
Tlf. 2041 2209 / [email protected]
Medlem: Jørn Holst Hansen
Snedvej 3, 6534 Agerskov
Tlf. 7483 3547 / 5132 5154
[email protected]
BLIV MEDLEM AF:
DANSK LAND
OG STRANDJAGT
AF 1991
Landskasserer:
ASTA POULSEN
Tarmvej 117
6893 Hemmet
Tlf.: 7528 0272
Konto nr.: 7789 1029074
[email protected]
Det rigtige svar på jægerquizen er B
38
Suppleant: Svend Poulsen
Tarmvej 117, 6893 Hemmet
Tlf. 7528 0272
[email protected]
Medlem: Finn G. Andersen
Hostrupvej 31 7860 Spøttrup
Tlf. 20 41 22 09 / [email protected]
Suppleant: Jens Petersen
Mysundevej 2, 9900 Frederikshavn
Tlf. 9843 2586 / [email protected]
Medlem: Tommy Hansen
Valmuevej 16 4400 Kalundborg
Tlf. 5093 7242 / 6154 5556
[email protected]
Suppleant: Jens Olesen
Hybenholt 19, 9560 Hadsund
Tlf. 2216 6306
[email protected]
Medlem: Bent Orla Olsen
Broholmvej 20, 5463 Harndrup
Tlf. 4027 1271
[email protected]
Suppleant: Orla Holmgaard
Ribevej 6, Burgårde
8740 Brædstrup / tlf. 4068 2603
[email protected]
Medlem: Jan Reinikka Jørgensen
Salbrovad 17, 5610 Assens
Tlf. 6479 2014 / 4036 8679
[email protected]
Suppleant:
Jørgen Falk Jørgensen
Helnæs Byvej 11, Helnæs,
5631 Ebberup / tlf. 2465 4946
[email protected]
Medlem: Erik Clausen
Limfjordsvej 6, 6400 Sønderborg
Tlf. 7442 6278 / 4058 6278
[email protected]
Suppleant: Brian Jørgensen
Skovparken 2, Måre, 5853 Ørbæk
Tlf. 2681 1825
[email protected]
Medlem: Arne Pedersen
Fuglebæks alle 1, 4400 Kalundborg
Tlf. 5951 4356 / 3054 2356
[email protected]
Suppleant: Per Rudbeck
Møllesvinget 26a, 6100 Haderslev
Tlf. 2936 8455 perrudbeck@
hotmail.com
Medlem: Arthur Hasselstrøm
Holmeåvej 8, 6682 Hovborg
Tlf. 7539 6096
[email protected]
Suppleant: Halldor Sørensen
Strandvejen 22c, 5600 Fåborg
Tlf. 2380 3125
[email protected]
HOVEDKONTOR
Finn madsen
Vestergade 44, 9900 Frederikshavn
Tlf. 6160 9292 / [email protected]
MEDLEMSARKIV
Asta Poulsen
Tarmvej 117, Nr. Bork
6893 Hemmet / tlf. 30225272
[email protected]
Konto: 7789 1029074
KONTAKTPERSONER
Dansk Flugtskydnings Forbund
(DLS er medlem af Dansk
Flugtskydnings Forbund)
Jørgen Falk Jørgensen
Helnæs byvej 11, Helnæs
5631 Ebberup / tlf. 24654946
[email protected]
Dansk Jagthunde Udvalg
Cicillie Jensen
Tågevej 5, 4735 Mern
Tlf. 2142 3785
[email protected]
Dansk Schweisshundeforening
(DLS er støttemedlem for
Dansk Schweisshundeforening)
Erik Clausen
Limfjordsvej 6, 6400 Sønderborg
Tlf. 4058 6278
[email protected]
Jægernes Rigsforbund Sverige,
Jægernes Interesseorganisation
Norge og Den færøske jagtforening
(Føroya veiðifelagið)
Finn Madsen
Vestergade 44, 9900 Frederikshavn
Tlf. 6160 9292 / [email protected]
MOBILSKYDESIMULATOR
Willy Knudsen
Lundgårdsvej 77, 7250 Hejnsvig
Tlf. 7539 6182
HJEMMESIDE
Dansk Land- og Strandjagts hjemmeside med webshop, Jagtvin og
Facebook gruppe: www.dlsjagt.dk
FACEBOOK
https://www.facebook.com/
jagtforeningenDLS
REDAKTION
Troels D. Egeskjold
(Ansvarshavende)
Åsemosen 2, 5600 Fåborg
Tlf. 6260 1094
[email protected]
UDGIVELSER
Jagt & Jægere udkommer 6 gange
om året: Medio februar, april, juni,
august, oktober og december.
PRODUKTION
Rosendahls A/S
Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N
www.rosendahls.dk
ANNONCER
Fra 1. januar 2015:
Rosendahls Mediaservice
Lillian Hansen, tlf. 7610 1126
lih@@rosendahls.dk
DLS-afdelinger inddelt efter statsskovdistrikter
NST VENDSYSSEL
Svend Erik Hansen
Niels Chr. Nielsen
Sæby/Frederikshavn afd.
Formand: Niels Chr. Nielsen
Kandestedvej 53, Hulsig
9990 Skagen
Tlf. 2175 8405
Sekretær: Lisbeth Hansen
Mejlingvej 65
9900 Frederikshavn
Tlf. 2244 4319
[email protected]
NST Himmerland
Kim Skjødt Hansen
Aalborg- Nørresundby afd.
Formand: Kim Skjødt Hansen
Letvadvej 100, 9200 Ålborg SV.
Tlf. 9818 1278
Kasserer: Bjarne Friis Nielsen
Vestertoften 11, 9574 Bælum
Tlf. 9833 7446
[email protected]
Sydvestvendsyssel afdeling
Formand: Jørgen Nielsen
Ellehammersvej 51a, 9430 Vadum
Tlf. 9827 1147
Vesthimmerland afdeling
Fung. Lars Petersen
Møllevejen 48, 9620 Ålestrup
Tlf. 9864 5181
Kontaktperson Hadsund
Fung. Jens Olesen
Hybenholtvej 19, 9560 Hadsund
Tlf. 2216 6306
[email protected]
NST THY
Michael Andersen, Thisted
Thisted afdeling
Formand: Michael Andersen
Vadestedsvej 7, Tingstrup
7700 Thisted
Tlf. 9792 4367
NST VESTJYLLAND
Mogens Holmgaard Lemvig
DLS kredsforening for
Vestjylland
Kontaktperson Lemvig
Mogens Holmgaard
Strøggade 53, 7620 Lemvig
Tlf. 2213 0425
[email protected]
NST KRONJYLLAND
Palle Overgaard Sørensen, Hadsten
Djursland afdeling
Formand: Torben Tipsmark
Floesskovvej 8 8900 Randers
Tlf. 8648 0886
NST SØHØJLANDET
Orla Holmgaard, Bræstrup
Østjysk Land og Strandjagt
Formand: Tommy Stein
Åvej 50, Bredstenbro
8740 Brædstrup
Tlf. 2327 7276
[email protected]
NST TREKANTSOMRÅDET
Morten Knudsen
NST VADEHAVET
Jørn Holst Hansen, Agerbæk
Skærbæk og omegn
Formand: Jørn Holst Hansen
Snedvej 3 6534 Agerskov
Tlf. 7483 3547
[email protected]
Højer afdeling
Formand: Marco Sønnichsen
Østerende 15, 6280 Højer
Tlf. 7378 2000 / 2987 3820
[email protected]
Holmeådalens jagtforening
Formand: John Jensen
Holmeåvænget 21
6682 Hovborg
Tlf. 6137 8094 / [email protected]
NST SØNDERJYLLAND
Erik Clausen, Sønderborg
Arne Jensen, Sydals
Sønderborg og omegn
Formand: Erik Clausen
Limfjordsvej 6
8400 Sønderborg
Tlf. 7442 6278 / 4058 6278
[email protected]
Fredericia afdeling
Formand: Morten Knudsen
Skovkrogen 26, 7000 Fredericia
Tlf. 6170 0055
[email protected]
Haderslev og omegn
Formand: Per Rudbeck
Møllesvinget 26a
6100 Haderslev
Tlf. 2936 8455
[email protected]
Kontaktperson Vejle
Hans Chr. Hermansen
Moldevej 39, 4.th., 7100 Vejle
Tlf. 5026 9906
NST FYN
Jørgen Falk Jørgensen, Helnæs
Halldor Sørensen, Fåborg
NST Blåvandshuk
Svend Poulsen, Hemmet
Varde afdeling
Formand: John Egeberg
Åhavevej 3, 68 / 23 Ansager
Tlf. 4044 3224 / [email protected]
NST MIDTJYLLAND
Finn G Andersen, Spøttrup
Skjern/Egvad afdeling
Formand: Svend Poulsen
Tarmvej 117 6893 Hemmet
Tlf. 7528 0272
[email protected]
Skive afdeling
Formand: Finn G. Andersen
Hostrupvej 31 7860 Spøttrup
Tlf. 2041 2209
[email protected]
Esbjerg afdeling
Formand: Martin Rasmussen
Bogøvej 14, 6710 Esbjerg V
Tlf. 2370 4744
[email protected]
DLS-SYDFYN
Formand: Halldor Sørensen
Strandvejen 22 C, Vester Aaby,
5600 Fåborg
Tlf. 2380 3125
[email protected]
Strynø Land- og Strandjagt
Formand: Thorkild Christensen
Søndrevej 15, Strynø
5900 Rudkøbing
Tlf. 6251 5882
Midtfyns afdeling
Formand: Brian Jørgensen
Skovparken 2A, Måre
5853 Ørbæk
Tlf. 2681 1825
[email protected]
Nordfyns afdeling
Formand: Bent O. Olsen
Broholmvej 20, 5463 Harndrup
Tlf. 4027 1271
[email protected]
Jan/Feb
JAGT
NST VESTSJÆLLAND
Tommy Hansen, Kalundborg
Korsør/Skælskør
strandjagtforening
Formand: Henrik Særkjær
Fiskergade 5, 4220 Korsør
Tlf. 5835 1845
[email protected]
Kalundborg og omegn
Formand: Tommy Hansen
Valmuevej 16, 4400 Kalundborg
Tlf. 5093 7242
[email protected]
NST STORSTRØM
Fung. Frank Jensen,
DLS-Sydsjælland
(Vordingborg, Næstved,
Faxe og Stevns)
Tågevej 5, 4735 Mern
Tlf. 2145 8240
[email protected]
Kontaktperson Lolland
Lene Sørensen
Skovvej 13, 4990 Sakskøbing
Tlf. 5470 7013
NST ØSTSJÆLLAND
Jan Eriksen, Solrød strand
Køge/Roskilde afdeling
Formand: Lars Andersen
Tingsryds Alle 52,
680 Solrød strand
Tlf. 5614 7206 /
[email protected]
Hornsherred Land
og Strandjagt
Formand: Ole Pyndt
Strandgårdsvej 23,
3630 Jægerspris
Tlf. 6094 0073
[email protected]
NST HOVEDSTADEN
Thomas Hansen, København
Kontaktperson København
Michael Hofmann
Bytoften 21, Landerslev
3630 Jægerspris
Tlf. 29713807 / [email protected]
Navne skrevet kursiv, er Dansk Land- og Strandjagts
repræsentanter i det stedlige statsskovdistrikts jægerfora
39
Afsender:
Dansk Land- og Strandjagt
Asta Poulsen
Tarmvej 117, Nr. Bork
6893 Hemmet
Returneres ved varig
adresseændring
B
ISSN 1604-2611
Jagtbogen
Sikahjorten
Pris 299 kr.
Køb den på Netnatur.dk