28. årgang - juni 2015 • basunen

28. årgang - juni 2015 • basunen
1
2
basunen • juni 2015 - 28. årgang
Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • [email protected] • www.basunen.dk
Check stregkoder
i Basunen med din
smartphone
Forside
Kim Sagild
Foto: www.koncertfotoaarhus.dk
Musikskolen og folkeskolen
Musikerdag 2015
Julie Kjær - saxofonist i London
Musikerdag Aarhus
Kim Sagild - En hund uden snor
CD-udgivelser
Temaaften
Lars Kiehn 60 år
Siden Sidst
Salg af musik i fremtiden
LMS - Levende musik i skolen
Musikskolen på den brede måde
Gearkassen
Aarhus Symfoniorkester sæson 2015
Vi sætter en ramme - BBNJQ
Eftermiddage i herreværelset
Cellofestival
Tillykke fra ASO
Mindeord - Aarhus og Holstebro
Citronhuset
04
05
06
08
10
12
14
15
17
18
20
22
25
26
28
30
32
33
34
35
06
15
28
UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • [email protected] • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn
(ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonce- og infografik • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og
annoncer til næste nummer er 10. sept. 2015. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden • FORSIDE Kim Sagild, foto: www.koncertfotoaarhus.dk
28. årgang - juni 2015 • basunen
3
DMF - MIDTJYLLAND
DMF-Aarhus
Lars Kiehn
Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C
Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778
[email protected]
DMF-Randers
Anja Dybris
Bondhøjvej 19 A
8950 Ørsted
Tlf. 61 85 89 87
[email protected]
DMF-Silkeborg
Kim Schulz Jensen
Holbergsgade 18
8600 Silkeborg
Tlf: 20 20 46 46
[email protected]
DMF-Djursland
Bo Jacobsen
Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå
Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701
[email protected]
DMF-Herning
Jann Guldhammer
Søndergade 19 B - 7480 Vildbjerg
Tlf: 9721 2875 - Mobil: 2297 5449
[email protected]
DMF-Holstebro
Henrik Højbjerg Petersen
Gammel Struervej 36
7500 Holstebro
Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355
[email protected]
DMF - Viborg
Nils-Anker Margon
Mobil: 2636 4361
Mail: [email protected]
Har du brug for at kontakte
DMF vedr. faglige spørgsmål !
Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid
velkommen på DMF-regionskontoret i
Vestergade.
Du kan også kontakte os pr. telefon, fax
eller email.
DMF Aarhus kontor har åbent:
Mandag: 10 - 18
Tirsdag - fredag: 10 - 14
DMF-Regionskontor
Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C
Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778
4
basunen • juni 2015 - 28. årgang
Musikskolen
og folkeskolen
Af Lars Kiehn - formand DMF-Aarhus
Musikskolen og folkeskolen skal spille
sammen
I 2013 lovgav folketinget helt ekstraordinært arbejdstiden for folkeskolelærerne.
Det var den skolereform, hvor man gjorde
heldagsskolen til mantraet. I 2016 folder
forliget og den nye overenskomst inden for
musikskoleområdet sig helt ud. Derved får
man arbejdstidsreglerne på folkeskolen og
musikskolen til at korrespondere, hvilket
var et de store krav fra forhandlingsparten
KL (Kommunernes Landsforening).
Der er to elementer i den nye musikskoleoverenskomst, som er anderledes.
Arbejdstidsreglerne er ændrede. En fuldtidsstilling i musikskolen udgør med den
nye overenskomst 37 timer. I de 37 timer
sættes der specifik tid på den enkelte musikskolelæreres forberedelsestid, foruden
lærermøder og dialog med elever og forældre m.m. skal behæftes med timer. Der er
som noget nyt kommet ulempegodtgørelse
og weekendgodtgørelse, der udløser 25 –
50 % i løntillæg, når arbejdstiden rækker
ud over dagtimerne i hverdagen.
Et andet sted, hvor der sker en forbedring,
er i fyringssammenhænge. Sker de på et
urigtigt eller usagligt grundlag, inddrages
organisationerne, og i den situation ledelse
og organisationerne ikke kan finde en
løsning, inddrages et nyt 5 mands nævn.
Det skulle give en bedre beskyttelse af den
enkelte ansatte musikskolelærer.
Vi vil med en artikelserie i dette og kommende numre af Basunen forsøge at gå
tæt på nogle af de forsøgsprojekter og eksperimenter, som musikskolen og folkeskolen i fællesskab sætter i søen i denne tid.
Projekter som bl.a. kan virke som inspiration for de folkeskoler, der har lidt sværere
ved at implementere loven i det daglige.
Projekterne evner samtidigt at definere
rammerne for musikskolens fremtidige
muligheder i folkeskolen. Med folkeskolereform er der besluttet, at der skal være et
forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og musikskolen/kunstskolen. Det
varsler nye tider for musikskolen.
Vi starter i dette nummer med et interview
med Lars-Ole Vestergaard, der er leder på
Aarhus Musikskole, og i næste nummer
kommer der en artikel med folkeskoleleder
Lone Jørgensen, der er leder på Højboskolen i Hørning. Vi får et indblik i, hvordan de
begge to forholder sig til processen med at
få lovgivningen til at virke i skolerne. Der
er stor grad af synkroni i deres forståelse
af lovgivningens muligheder og intentioner, selvom de repræsentere to forskellige
områder.
Indtil videre er det gået forholdsvis godt
– dog med visse udfordringer – at få
projekter og forsøg etableret på forskellige skoler. Men man har indtil nu også
kun arbejdet med de musikskolelærere og
institutioner/skoler, der har ja-hatten på.
Men når det i 2016 skal foldes helt ud, skal
der helt sikkert nok vise sig vanskeligheder og endnu større udfordringer. Der vil
altid være nogle der taber, og nogle der
vinder på så store ændringer eller reformer. Derfor er dialogen og afstemningen
af opgaverne i dagligdagens tidsskema
mellem musiklærerne og ledelsen meget
vigtig. Loven er klar og utvetydig. Den nye
musikskole skal gøres bredere og virke
for en bredere del af befolkningen, og det
kommer bl.a. til at ske igennem folkeskolen
og dens elever.
Vi er nødt til at tro på, at den nye overenskomst, der som intention skal åbne
folkeskolen op og gøre plads til musikskolen, kan klare opgaven. Vi er også nødt til
at tro på, at vores musikskolelærere kan
finde plads og glæde i de nye tider. For det
skal de meget gerne kunne. Jeg personligt
håber, den vil skabe endnu flere jobs. Jeg
håber, den vil få endnu flere børn i gang
med at musicere og få dem til at opdage
glæden ved musikken.
Jeg håber den enkelte musikskolelærer
får mulighed for at folde sin kapacitet ud til
glæde for en masse elever og børn. Børn
de helt sikkert ellers ikke ville have mødt i
systemet. Børnene og de unge mennesker
er fremtidens lyttere, og nogle af dem er
fremtidens musikere. Kvalificeret musikundervisning vil kunne højne niveauet på
rigtigt mange parametre. Vi ved, musik kan
en masse socialt, indlæringsmæssigt og
kropsligt. Nu får musikken i endnu højere
grad chancen for at vise sit værd.
28. årgang - juni 2015 • basunen
5
MUSIKERPORTRÆT
Drømmene driver værket
Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus.
”Ad lidt snørklede omveje er jeg endt i London” siger Julie Kjær. Her fortæller
den 36-årige musiker om at flytte til udlandet og finde sin musikalske selvtillid
som saxofonist i international jazz.
Hun har i maj måned været med den norske
trommeslager Paal Nilssen’s Love Large
Unit på to ugers Europa turne. Og her i
juni turnerer de i USA og Canada. ”Det har
virkelig taget til det sidste års tid. Og der
begynder at ske forskellige spændende ting
nu”, fortæller exil-aarhusianeren, der siden
2009 har været fast bosat i London. I forbindelse med en koncertrække med Blod,
Sweat, Drum ’n Bass
Big Band med solisterne
Palle Mikkelborg og
Mike Sheridan, var hun i
foråret tilbage i Danmark
– og lige et smut forbi
DMF Aarhus kontoret for
at returnere nøglerne til
Berlin lejligheden. ”Der
sker også en masse
spændende ting på den
eksperimenterende jazz
scene i Berlin. Det var
en fed uge med koncerter forskellige steder
dernede”.
professor ved Rytmisk Musik Konservatorium i Kbh., Django Bates. ”Han er en skør
skid, og hans musik er virkelig interessant.
Han havde også startet sit eget orkester
”StoRMChaser” op i København. Da de
havde brug for en fløjtespiller, og jeg fik
muligheden for den tjans, burede jeg mig
inde med en fløjte i et øvelokale i Aarhus i
tre måneder. Jeg arbejdede på det tids-
Hjem med klaver
Begge hendes forældre
er musiklærere. Julie’s
Julie Kjær - foto Dawid Laskowski
bror, sanger Søren Kjær,
er som hende selv også
uddannet på Det Jyske Musikkonservatoripunkt som nodearkivar hos Klüvers Big
um. Hun startede som lille på klaveret, men
Band, foruden også at afløse i bandet, og i
da storebror spillede saxofon, tog hun den
weekenderne tog jeg så til København og
også til sig som 14-årig. Der var masser
spillede med StoRMChaser”.
af musik i skolegangen på Hasle skole og
siden hen på Aarhus Musikskole, FrontsesEventyrrolle
sion i Mejlgade og på Det Jyske MusikkonI 2008 skulle Django Bates skrive musikken
servatorium, som hun afsluttede i 2007.
til en teateropsætning på Shakespeare’s
Globe i London. Her hentede han Julie over
Betydningsfuldt møde
til forestillingen, hvor der skulle bruges et
Årsagen til at Julie i dag bor i London ligger
band bestående af fem kvinder. I perioden
tilbage i 2005. Her blev hun udpeget til
med forestillingen boede hun i kælderen i
”Young Nordic Improvisers” i Trondheim,
hans London hus i tre måneder. Her øvede
Norge. Et projekt hvor udvalgte konservahun om dagen og iklædte sig store gammeltoriestuderende fra Norden blev samlet i
dags kjoler om aftenen, inden hun betrådte
et big band under ledelse af den engelske
det legendariske teaters skrå brædder. En
musiker, komponist og på det tidspunkt
tid hun tænker tilbage på som noget af et
6
basunen • juni 2015 - 28. årgang
eventyr. Som i ethvert eventyr hører også
kærligheden til. Og i den periode mødte
Julie sin - nu tidligere - kæreste.
Spark bag i
”Selvom vi var nyforelskede, tog jeg alligevel tilbage til Aarhus igen, da forestillingen
var ovre. Jeg skulle blandt andet indspille
albummet ”Baglæns ind i det forkerte rum”
med min kvartet,
Julie Kjær Quartet”.
I 2009 valgte hun at
tage springet fuldt ud
og flytte til London
på permanent basis.
”Jeg har faktisk altid
tidligere kæmpet med
at være sådan lidt
den stille type. Som
musiker er det naturligvis vigtigt at være
udadvendt på scenen.
Men også i høj grad
når det kommer til at
være ude om sig, networking og alt det der.
Det var jeg aldrig ret
god til, da jeg boede i
Danmark. Dér hjælper
det utrolig meget at
hive hverdagen op og
rykke til udlandet. Dér er der ingen, der kender dig på forhånd. Det har virkelig været et
spark bag i, der har sat noget i gang, og det
har været rigtig godt for mig”.
En ny start
Da hun flyttede fra Danmark, havde hun
ved grundigt forarbejde søgt og modtaget
legater og tilskud fra fonde, til at det første
halve år var dækket ind og kunne helliges,
at hun modtog undervisning i saxofon, fløjte
og klarinet. En fin måde at komme ind på
musikken i byen husker hun. ”Det er om at
møde folk, spille med folk og forsøge at få
startet nogle projekter op”. Jams er en god
ting. Men Julie er mere til improviserede
sessions. ”Jeg var mere til f.eks. at mu-
Julie Kjær
SAXOFONIST I INTERNATIONAL JAZZ
sikere inviterede hinanden hjem til impro
sessions. Jeg skulle bare først lige lære:
Husk altid at have the i huset”, siger hun
med et grin.
Gå til folk
Julie fik hjælp af Django Bates’ manager,
Jeremy Farnell og fandt et værelse hos en
sød dame i et typisk engelsk rækkehus.
Her boede hun de første 4½ år. Hvordan
hun fik startet et netværk op: ”Det er som at
skyde i blinde og kan være ret frustrerende.
Man aner ikke om ting, man bruger energi
på, bærer frugt. Min ekskæreste hjalp mig i
gang med nogle navne, jeg kunne kontakte,
og jeg begyndte så småt at spille med nogle
forskellige folk. Men englændere er på flere
måder som vi danskere også lidt tilbageholdende. Man er bare nødt til at komme
ud af busken og gå til folk, ellers sker der
ikke noget. Så på den måde udviklede min
berøringsflade, mit netværk og mit navn sig
med tiden lige så stille”.
Impro og moderne jazz
London er en by med rigtigt mange
musikere, scener og genrer. Julie
har koncentreret sig om den moderne jazz og scenen for improvisation. ”Jeg spiller blandt andet
med The London Improvisers
Orchestra, og det har været et fint
sted at møde folk. Impro-scenen
i London er gammel, så her kan
man møde både meget erfarne og
helt nye musikere”. Improviseret
musik fylder meget for Julie. Men
hun elsker også at både skrive og
spille kompositioner og spille med
”jazz’erne” i byen. Hun har sin trio,
Kjær3, med to erfarne musikere trommeslageren Steve Noble og
bassisten John Edwards. Hun spiller med mange ad hoc ensembler
med musikere fra hele Europa. Og
så er det vigtigt for hende at holde
forbindelsen til Danmark, hvor hun
foruden Blood, Sweat, Drum ’n
Bass Big Band
og sekstetten
Pierette Ensemble stadig spiller
Julie Kjær i hendes gade, Stoke Newington Church
i forskellige
konstellationer. Street, i det nordøstlige London.
- foto Bartosz Dzidowski
Husleje, transport og saxofonblade
dyrt i London. Jeg tror ikke, jeg kommer til
2 ½ dag ugentligt underat bo der resten af mit liv. Men i øjeblikket er
viser Julie skolebørn i
det en investering i min karriere.
et af Londons fattigere
kvarterer. Solo og holdAfkastet er, at jeg udlever drømmen om at
undervisning i saxofon,
bo i udlandet, har fået et stort internationalt
klarinet, og fløjte. Når
netværk, og at jeg har rykket mig rigtig
hun ikke turnerer, bruger
meget og er blevet meget mere musikalsk
hun de resterende dage
selvsikker”.
i ugen på booking af
jobs, planlægning, PR og
Frihed
administration og øvning.
”Drømmene driver værket for mig. Hvis du
For et år siden flyttede
vil det her, så handler det især om disciplin,
hun sammen med sin
tålmodighed, ihærdighed og hvis muligt gernuværende portugisiske
ne en lille opsparing på forhånd”. Hvis man
kæreste i den nordøstovervejer at rykke karrieren til udlandet, er
lige bydel, Hackney. Et
Julies kommentar: ”Man finder virkelig ud
område med mange
af, hvad man gerne vil. Det er hårdt og ikke
kunstnere og kreative
altid ’happy days’, men det giver en helt
mennesker. ”Jeg bruger
anden og fantastisk frihed i livet”.
alle mine penge på husleje, transport og saxowww. juliekjaer.com
fonblade! Det er virkelig
Julie Kjær - foto Igor Ripak Photography
28. årgang - juni 2015 • basunen
7
Musikerdag Aarhus 2015
Chili & Chill Out. Sådan har vores årlige heldagsarrangement for medlemmer heddet de sidste fem
år. Her i 2015 slår vi pjalterne sammen med foreningerne MONO og ORA om igen at tilbyde et program, der byder på en spændende dag med workshops, clinics, oplæg og hygge. Derfor ændrer vi
navn på arrangementet.
Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: www.koncertfotoaarhus.dk og pressefotos.
Den 17. september 2015 er datoen, du
skal holde fri i din kalender, så du kan
være med. Vi har tidligere kaldt dagen
Chili & Chill Out. Men i år ruller vi en
pølsemand i stilling, og da ”Pølsedag” ikke
lyder så godt, kalder vi i stedet en spade
for en spade: ”Musikerdag Aarhus 2015”.
Åbne døre i Åbyhøj
Sammen med øvelokaleforeningen MONO
og ORA, øvelokalernes, musikforeningernes og sangskriverklubbernes landsdækkende interesseorganisation, åbner
vi dørene til en række kvalitative tilbud for
både DMF’ere og alle interesserede musikere. Arrangementet vil som sædvanligt
indeholde både aktiviteter, man kan møde
op og deltage i, samt workshops man skal
sørge for at tilmelde sig på forhånd. I år
løber det hele af stabelen i MONO’s øvelokalekompleks, MONORAMA, på Tomsagervej 25, 8230 Åbyhøj med åbne døre fra
klokken 16.30 til 22.00 den 17. september
2015. I det følgende lidt om nogle af de
ting som kommer til at ske.
Demosessions
Vi stiller tre dygtige musikere/branchefolk til din gratis rådighed: Stefan Facius,
Booker/manager Heartbeat Music, Søren
Balsner, bassist i Carpark North og musiker Marie Fisker vil med deres mangeårige erfaring i branchen give helt konkret
respons og feedback på dine kompositioner, din lyd, dit udtryk og vejlede dig i dine
planer med musikken. Forhåndstilmelding
gøres online, find mere info på Facebook
gruppen ”Musikerdag Aarhus 2015”.
Jesper Mardahl
Signe SigneSigne
Case: ”Artists has to take control and
act as business”
Bandet Nelson Can har brugt crowdfunding som finansieringsværktøj og sync
som basismotor for deres økonomi. De
udgiver bl.a. selv egne musikvideoer og
har eget label, hvor de også signer andre
kunstnere. Jesper Mardahl fra PROMUS
vil sammen med Signe SigneSigne fra
Nelson Can stå for denne case, som vil
give dig inspiration og gode ideer i måden
at tænke, hvordan du kan iværksætte dig
selv som band og brand.
Stefan Facius
8
basunen • juni 2015 - 28. årgang
KLIK – nye pressefotos
I er vilde med det! Så på utallige opfordringer har vi atter hyret fotograf Peter Svendsen til at komme og tage pressefotos og
bandbilleder. Vores KLIK fotosessions
har været et populært tilbud de sidste fem
år, så vi tør ikke andet end at tilbyde det
igen. Peter vil i og omkring MONORAMA
finde egnede locations og skyde topprofessionelle fotos af dig/dit band til den
meget overkommelige pris af kr. 300. Der
er i alt ti fotosessions hver af 30 minutters
varighed. Workshoppen kører imellem kl.
12.30-20.00. Forhåndstilmelding gøres online, find mere info på Facebook gruppen
”Musikerdag Aarhus 2015”.
Clinic og live instrument- og gear
showcase
Hvordan indspiller og mixer man en single/
demo? 4Sound afholder en heldags clinic,
som man kan komme og gå fra, som man
ønsker. Se med lige fra opstilling af mikrofoner, til mixning af færdigt produkt. Ideen
er, at 4Sound medbringer et set-up, og i
løbet af Musikerdagen indspiller alle de
forskellige instrumenter og spor for et givet
band. Publikum er inviteret aktivt med ind
i arbejdet og kan stille spørgsmål under
hele processen.
4Sound vil på aftenen desuden fra scenen
i ”Ægget” præsentere et på nuværende
tidspunkt endnu ikke offentliggjort navn,
som vil stå for en showcase med gear og
grej.
Oplæg v/ Anders Bøtter, Danmarks
Radio P6 Beat
Video-præsentation
I MONORAMA’s lydstudie vil vi stille op,
så der er mulighed for at indspille et nummer live i studiet med et efterfølgende
interview. Dette bliver klippet sammen, så
man får sig et visitkort i levende billeder
og lyd, som kan bruges til præsentation i
f.eks. pressekit, på youtube, hjemmesiden
etc. Forhåndstilmelding gøres online, find
mere info på Facebook gruppen ”Musikerdag Aarhus 2015”.
Hygge og hænge ud
Lars Kiehn, DMF-Aarhus, Peter Poulsen,
Artlab, Lasse Fischer, DMF-forbundet og
Mette Ellebye-Larsen, Gateway
Anders Bøtter
Anders Bøtter, der er radiovært på programmet ”Sort Søndag”, holder et oplæg
om, hvordan han arbejder med at præsentere ny primært rock og metal musik
på DR P6. Vi lover interessante inputs og
underholdende anekdoter om what-to-do
og what-not-to-do, når du gerne vil have
din musik spillet i radioen.
Ud over scenekanten
I løbet af arrangementet vil der naturligvis
også være mulighed for bare at hygge
og hænge. Der vil være minikoncerter i
pauserne og mulighed for at købe vådt
og tørt. Vi har Audiovox på plads, så man
kan få taget aftryk til formstøbte ørepropper til fordelagtig pris denne dag. Og så
vil en række musikaktører være til stede
med informationsmateriale og klar til at
besvare spørgsmål. KODA, Gateway
Music, DMF Forsikring med flere. Hold øje
med vores hjemmeside www.dmf-aarhus.
dk, facebook og afdelingens nyhedsbrev
for kommende informationer om dette arrangement.
Mikael Højris DMF-forbundet
Søren Wrist DMF-forsikring
Kristian Koch
Kristian Koch har i mere end ti år arbejdet
med at coache bands og solister i at få
musikken helt frem og ud over scenekanten. I sit foredrag gennemgår han, hvordan vi kan levere musikken, så publikum
kan føle og mærke den. Hvordan vi kan
fremføre musikken, så det er fedt at stå på
scenen, samtidig med at vi giver publikum
en oplevelse. Hvordan kan man gå og stå
på scenen, hvad man kan gøre mellem
numrene, og hvordan man dramaturgisk
kan opbygge en koncert.
Med udgangspunkt i forskellige videoklip
med div. kunstnere gennemgås de klassiske “fejl”, musikere ofte laver, der fjerner
fokus fra musikken, og hvad vi så kan
gøre som musikere, for at blive bedre til at
levere musikken.
Peter Svendsen - KLIK
28. årgang - juni 2015 • basunen
9
MUSIKERPORTRÆT
Kim Sagild
SOM EN HUND UDEN SNOR
Af Lars Kiehn - DMF Aarhus
At portrættere guitarist, producer, studieejer og bandleder Kim Sagild er en
forholdsvis let sag. Hans liv er fyldt med
hændelser og meritter, som vidner om en
person med ekstraordinære
musikalske evner. Københavneren Kim har nu boet
30 år i Aarhus. Det markerer vi med dette portræt af
manden, der som producer
har været bag mange af de
mest sælgende og populære
musikudgivelser fra 80’erne
og start 90’erne. Udgivelser
der solgte i oplagstal, som
enhver musiker i dagens
Danmark ville misunde.
Hvem i Danmark kender ikke
Nannas sang Buster, som var
med til at starte Kims eventyr
som musikproducer.
rockmusicalen Gospel. I begyndelsen af
halvfjerdserne med Soul Service og senere
i halvfjerdserne besøgte han byens spillesteder rigtig mange gange med succesfulde
Buki Yamaz, der foruden Kim havde en
besætning med nogle af de unge, tonean-
Opvækst
Kim er bl.a. opvokset i det
københavnske kunstnermiljø.
Man kan vel tillade sig at påstå,
at han er født ud af det kunstKim Sagild - fotos: www.koncertfotoaarhus.dk
neriske aristokrati i København
og med blåt blod i årene.
Moderen, amerikanske Avi Sagild, var skuegivende københavnske musikere, der bl.a.
spillerinde og bl.a. i en periode ansat på Det
talte Kasper Winding. Mikkel Nordsø, Ben
kongelige Teater. Stedfædrene var pianisten
Besiakov m.fl.
Niels Jørgen Steen og kunstmaleren Jens
Nordsø. Dermed var kimen til et liv inden
Byen med sjæl
for kunsten ligesom lagt fint til rette for Kim.
”Vi spillede på alle de århusianske spilleLigeså vel som det var det for alle de andre
steder uden undtagelse. Det var dengang,
sammenbragte børn i familien. Nicolai Steen
de københavnske musikere var meget
og Paprika Steen, Mikkel Nordsø og Klavs
begejstrede, når de skulle til Aarhus, der var
Nordsø var halvsøskende og stedbrødre,
det fedeste sted at spille. Især i midten af
så der var stor udfoldelse og kunstnerisk
80’erne var det en fornøjelse at komme til
aktivitet i hjemmet, hvor forældrene var store
byen. For i København var det jo sådan lidt inspiratorer. Især Jens Nordsø har været
med sort tøj, og folk var glade fordi de skulle
en stor indpisker og igangsætter for Kim og
dø dagen efter – farveløst. Rigtig Flos-agtigt.
hans musikalske bane og stil. Jens Nordsø
Derfor var vi mange københavnske musiåbnede Kims øjne for bluesmusikken og
kere, der elskede at komme til Aarhus, for
Bossa Novaen, foruden han viste vej til et
der var bare fest og farver og gang i den.
hav af kunstnere inden for de forskellige
Det var mere sjæl, mere ”sort musik” og ikke
genrer. Derved blev Kim formet af den kulså meget overflade og ”studenter funk”, som
turradikale arv og opvæksten i København.
der var meget af i København på det tidspunkt. Derved fremstod Aarhus friskere og
Starten
på en måde som et fristed. Senere spillede
Tilbage i starten af 70èrne begyndte Kim
jeg i byen med Tass og Kasper Winding, så
at spille sine første job i Aarhus med den
jeg har spillet her utroligt mange gange, før
amerikanske jazzmusiker og bassist Red
jeg selv flyttede permanent til byen.”
Mitchell, og senere kom han til byen med
10
basunen • juni 2015 - 28. årgang
Genlyds rolle
Du startede med at producere for Genlyd i
Haraldsgade i 80érne?
”Ja tilbage i 1984 mødte jeg på vej til jobs
Dieters Leaders drengene på en færge. De
var i gang med at indspille ude i Feedback
studiet for Genlyd
sammen med Jens
AG. De havde hørt
noget af det, som jeg
havde lavet med Nanna og Kasper Winding,
og de spurgte, om jeg
ville producere deres
musik. Det sagde jeg
ja til, Især hvis det
skulle laves i Genlyd/
Feedback regi, der var
landets helt markante
studie og pladeselskab
på det tidspunkt. I
min forhandling med
direktøren Jesper Bay,
stikker han mig midt
i det hele et kassettebånd og fortæller
samtidig, at det er en
ung århusianer på 19
år. Det var Thomas
Helmig, og hold kæft,
hvor var han god, og
hvor sang han godt. Så via det møde startede jeg faktisk med at producere Thomas
Helmigs to første plader.”
Betingelser
Du satte krav, inden du sagde ja til at arbejde med Thomas Helmig?
”Ja, jeg sagde ja, på den betingelse, at jeg
fik trommeslager Mads Michelsen og guitarist/bassist Per Frost med som rytmegruppe
på produktionen og Tom Andersen med på
teknik. For ved at få de folk med kunne jeg
få noget af lyden med fra Gnags ”X”, som
jeg var total begejstret for. Dermed ”regnede” jeg med, at chancerne for succes med
Thomas ville være endnu bedre. Gnags ”X”
er en fantastisk plade, og en af de bedste
plader, der er lavet herhjemme.” Med det
hold musikere ”regnede” Kim med, at han
kunne genskabe noget af fornemmelsen og
energien fra Gnagspladen.
Travl periode
I forlængelse af Helmig og Dieters Leader
produktionerne fortsatte Kim med at arbejde
for diverse Genlyd kunstnere bl.a. Donna
Cadogan og Arvid. Kims lillebroder Nicolai
Steen og dennes debutplade fik han også
lagt derud, foruden han miksede forskellige andre projekter. Så det var en meget
produktiv periode og en periode med en fin
indtjening, og en periode hvor flere af kunstnerne nåede astronomiske salgstal, som
ville være helt urealistiske i dag. Eksempelvis velgørenhedssangen ”Afrika”, der havde
alle de store og kendte danske sangere med
som bidragsydere. Den sang nåede salgstal
i omegnene af 150.000 eksemplarer, og
dermed er den en af de mest solgte singler i
Danmark overhovedet.
Blandede produktioner
Kim sagde ja til meget dengang og fulgte
altid sit hjerte, når han gik ind i et pladeprojekt. Nogle af projekterne var rigtig gode,
noget var meget svært, nogle projekter holdt
desværre ikke kvalitetsmæssigt. Han har
også sagt ja til kunstnerisk eksperimenter og
projekter, der ingen penge var i. Men tiden
var god, og den gav ham mulighed for at
rejse en del. ”Nogle gange tjente jeg rigtig
godt på en plade, og andre gange tjente jeg
ikke så meget. Men der var fri undervejs
og imellem produktionerne, hvor jeg kunne
dyrke en anden passion, at rejse ud af landet og opleve verden.”
Du blev fuldtids århusianer?
”I de der år var jeg i Aarhus hele tiden, bl.a.
fordi jeg havde så meget at lave her. Det
var også i 85, der skete noget andet stort,
for der møder jeg Anne, som har været min
kone siden. Vi fik etableret os med en fælles
lejlighed i 86/87, så på den måde slog jeg
rødder i byen.”
Du producerer ikke så meget mere?
”Jeg er gået fra at være professionel heltidsmusiker og producer til at være højskolelærer, produktionsskolelærer og studieejer,
foruden jeg laver diverse kunstprojekter.
De første ti år tog jeg tit til København for
at arbejde, for jeg havde stadig mit ”navn”
derovre. Men siden slutningen af forrige
årtusind, eller før 2000, det lyder bedre,
har jeg ikke været meget i København for
at arbejde med noget særligt. Højst nogen
demo-ting af og til. På den måde er jeg ikke
producer mere, men mere underviser og er
samtidig gået hen og blevet 63 år.”
Ydmyg
Den nedtoning af egne meritter og evner er
et fint billede på Kims ydmyge personlighed.
Han er ikke nogen pralende københavner,
men en meget venlig person med en imødekommende attitude. Han er altid god for en
historie og et grin, foruden han samtidig
kan sit professionelle håndværk. Derfor har
Kim også i alle årene spillet med en del
århusianske musikere og bands med en vis
portion succes. Erling Erland Trio, PS12 og
Ivan Sand, Thera Hoeijmans m.fl., har han
spillet og samarbejdet med i adskillige år.
Jobs har der været masser af. Men her for
ca. halvanden år siden udgav Kim sin debut
CD i eget navn, og dermed tog tingene en
anden retning.
Egen udgivelse
Ud over at være 63 er du nu solist med egen
udgivelse.
”Ja, det er jeg, og jeg blev solist i en sen
alder. Bl.a. med hjælp af Peter Vuust, som
jeg har kendt helt tilbage fra starten af min
århusianske karriere, hvor han spillede
bas på Arvids plade tilbage i 80’erne. Jeg
udgav min første CD for små to år siden.
”GÅ” hedder den. Den er inspireret af mine
utallige vandreture på Caminoen i Spanien,
og mange af sangene er lavet dernede på
de ture. Foruden Peter spiller Hans Esbjerg,
Per Kolling og Lene Nørgaard også med.
Det er jeg meget taknemmelig over, for det
er nogle dygtige og fine musikere. Det var
deres ide, at vi skulle lave mine ting. Dem
og jeg spillede i mange år sammen med
Thera Hoeijmans, men vi stoppede samtidig,
da hun ville lave et andet projekt. De andre
syntes, vi skulle arbejde med mine sange,
og det var begyndelsen på et nyt samarbejde, hvor vi begyndte at tage ud at spille
mine sange, foruden vi startede indspilningerne af nogle af mine nye sange nede i mit
studie i Bissensgade.”
Blev ”GÅ” godt modtaget?
”Jeg fik noget respons. Det var ikke alverden, men jeg er meget glad for den respons,
jeg fik. Blandt andet har det også været sjovt
at lave interview med Kristeligt Dagblad og
Jyllands Posten. Det er steder, jeg normalt
ikke færdes, så det var meget interessant.
”GÅ” har helt sikkert også kastet nogen livejobs af sig.”
Hvad kom der ellers ud af det projekt?
”Det bedste er, at jeg har fået mit eget orkester, og så er vi nu godt i gang med nummer
to CD. Det havde jeg slet ikke regnet med.
Jeg troede, der skulle gå 5 – 10 år med
at lave den næste CD - ligesom med den
første. Men allerede her halvanden år efter
udgivelsen af ”GÅ” er vi 80 % færdige med
den næste, som er indspillet diametralt modsat den første. Den nye CD laves, som man
indspillede tingene i bl.a. 70érne, ved at alle
mand spiller live i studiet og på samme tid.
Til sidst lægges der lidt dubs på indspilningerne. Modsat ”GÅ” produktionen, der blev
indspillet med et spor ad gangen.”
Inspirationens kraft
”Med de musikere vi er i bandet, har du kontrabas, Wurlitzer klaver, trommer, perkussion
- og akustisk guitar på noget af det. Så det
er et helt andet projekt arrangementsmæssigt, lydmæssigt og arbejdsteknisk. Det
eneste, der kan sammenlignes med de to
produktioner er, at det er mig, der laver tekst
og musik, og mig der synger det. Men vi
har arbejdet lynhurtigt denne gang, fordi jeg
bl.a. blev så inspireret over, at den første CD
kom ud, men også fordi indspilningsformen
er hurtigere”, fastslår Kim og fortsætter: ”Vi
arbejder også videre med LongLife Records
som udgiver og pladeselskab på den næste.
Så det er meget glædeligt og godt det hele.”
Hund uden snor
Kim er allerede så langt i processen, at han
er begyndt at lege med titlen til den nye
udgivelse. ”Som en hund uden snor” er jeg
mest oppe på,” fortæller han. ”Jeg kender
ikke noget så frit, som en hund der har ligget
inde en hel dag, og som kommer ud og får
snoren af. Den går fuldstændig amok af begejstring – den type frihed er skøn. Når jeg
siger det, siger jeg dermed, at jeg selv er i
snor. Jeg er bundet op af alle mulige mennesker, relationer, familie, historik og økonomi.
Alt det vi alle er bundet op på som mennesker. Men vi drømmer sikkert alle om at
være som hunden, der kan løbe frit i parken
og gø, lege og lægge sine efterladenskaber
lige der, hvor det passer den at gøre det.
”Som en hund uden snor” er en metafor på
bindingen og det modsatte. Samtidig repræsenter udsagnet en væsentlig del af mig.”
28. årgang - juni 2015 • basunen
11
MUSIK UDGIVELSER
SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE
Manus Nigra: Blind Vej
Aarhus rapperen Ham Den Lange og
kompagnonerne Swab og Fönix har
under fællesbetegnelsen Manus Nigra
udsendt debutalbummet Blind Vej
på det lokale hip
hop label Idiotsikker
Records. Albummet
består af 10 skæringer og kredser
omkring trip-hop, neo-soul og hiphop.
Udgivelsen er kommet på grøn marbled limiteret vinyl i 250 håndnummererede eksemplarer inkl. download samt
digitalt på alle platforme. Pladens
artwork har fået en del opmærksomhed, da det er begået af tegner og
grafiker Simon Gorm Eskildsen, som
nogle måske kender for hans jazzcovers. Albummet gæstes af rapperne
marki snøre og Sawyer.
Mere info: www.idiotsikker.dk
Birgitte Laugesen Allstars: Playin’
With My Friends - Live
I efteråret 2013 samlede Birgitte
Laugesen nogle af Aarhus’ og landets
bedste musikere i, hvad der med rette
må kaldes et Blues
og Soul ”All Stars
Band”. Bandet
blæste alle omkuld
efter debuten i 2014
og er nu tilbage i
2015 super sammenspillet og endnu bedre. Med i
tour kufferten har de nu også en CD,
som er optaget live på hjemmebane i
Aarhus på Fatter Eskil.
Medvirkende: Palle Hjorth, Niels
Mathiasen, Uffe Steen, Niels Nello
Mogensen, Esben Bach og Birgitte
Laugesen.
12
basunen • juni 2015 - 28. årgang
Tine Mynster: Hjerteland
Iørefaldende pop og lyse melodier.
Hjerteland er ti fine bidder af livet,
som det leves i al
almindelighed. Tine
synger med en finhed så jordnært og
sprødt på sangene,
som er skabt i tæt
samarbejde med
musiker og producer Tom Kræmer
Lindby. Hvor hun på sine tidligere syv
albums er kendt for sit arbejde med
musik for børn og deres forældre, forlader hun på denne udgivelse comfort
zonen og begiver sig ud i sit første
rigtige album for voksne.
Medvirkende: Tine Mynster, Tom Kræmer Lindby, Thomas H. Lennart.
Mere info: www.mynster.dk.
Frost: Kaos og Kosmos
Udgivelsen består af originale kompositioner, der bevæger sig i grænselandet mellem moderne jazz og den
nordiske folketradition. Albummet er
en episk fortælling
om jordens skabelse, som den blev
fortalt af de gamle vikinger, tilsat lyrisk
og billedskabende ambient musik med
udgangspunkt i den nordiske tone.
Jeppe Lavsen (guitar) og Jon Døssing
Bendixen (klaver) udgør denne aarhusianske duo, som siden 2009 har
spillet sammen med formålet at skabe
musik, der ikke er blevet skrevet før.
Medvirkende: Jeppe Lavsen, Jon
Døssing Bendixen.
Sonja Hald: Vækstplanen
Bag enhver stor mand står en stærk
kvinde, og inden i Sonja Hald finder
man fem stovte
mandfolk med eller
uden jysk hårpragt.
Sonja udgav i marts
debutalbummet
”Vækstplanen”,
som er kulminationen på et stort 2014 for bandet,
der vandt Karrierekanonen i august
og siden varmede alle hjerter op på
efterårsturné med Magtens Korridorer. Den tidløse musik kommer helt
ud i krogene af et eget univers med
kæmpestore guitarer, bundalvorlige
trommer og bas, en sælsom blanding
af elektronisk habengut samt nøje
afmålt banjospil. Alt sammen placeret
uærbødigt rundt om Dahls uafviseligt
nærværende stemme.
Medvirkende: Jonas Dahl, Jakob Retz
Johansen, Ole Holmgaard, Mikkel
Aagaard Christiansen, Simon Bekker,
Flemming Bloch.
Mere info: www.sonjahald.dk
Malmö: Time & Tide Waits For No
Man
Malmö bestående af Asger Jakobsen
og Maria Malmø er vokset op ved den
jyske vestkyst, hvis
uslebne natur trækker tydelige spor i de
historier, der bliver
fortalt, stærkt knyttet
til en ukuelig tro på
mening. Lyden centreres omkring den skrøbelige klarhed
i Maria Malmøs vokal. Med jordbundenhed som fundament og et unikt
sammenspil mellem nerve og nærvær
som drivkraft skaber duoen med egne
ord: ”Et kikhul ind i sjælen, hvor lytteren inviteres ind. Der er ligeså meget
hjertevarme som der er hjerterum, når
Malmö stiller op til et musikalsk kram”.
Mere info: www.mariamalmo.com.
Kaare Norge: The song the melody
– Carl Nielsen
Med sit nye album fejrer Kaare Norge
Carl Nielsen året, med 14 af komponistens kendte
og mere ukendte
melodier. Fra ”Jeg
ved en lærkerede”
og salmen ”Min
Jesus, lad mit hjerte
få”, til ”Hvem sidder der bag skærmen”, ”Sænk kun
dit hoved, du blomst” og aftensangen
”Solen er så rød mor”. Sangene er
fortolket af Norge i egne arrangementer for sologuitar. I sin karriere har han
været alsidig og vidt omkring ikke kun
klassisk guitar, men også f.eks. på de
seneste to udgivelser Beatles fortolkninger og spansk musik. Men her er
han nu tilbage i det klassiske element
igen.
Mere info: www.kaare-norge.dk
TV-2: Det gode liv
”Danmarks kedeligste orkester” lyder
på studiealbum nummer 18 heldigvis
umiskendeligt som sig selv. Steffen
Brandt sagde til
Aarhus Stiftstidende:
”Når jeg sidder her
og ser, hvilke sange
der er sluppet igennem nåleøjet, kan
jeg konstatere, at de
alle forsøger at afdække vilkåret, det
moderne menneskes heroiske forsøg
på ikke bare at overleve, men undervejs med en beundringsværdig stædighed også at definere det gode liv.
I praksis. I drømmen. I forestillingen.
I håbet”. Gæster på ”Det gode liv”
tæller skuespilleren Connie Nielsen,
digteren Jørgen Leth samt bandet
Panamah.
Medvirkende: Steffen Brandt, Sven
Gaul, Georg Olesen, Hans Erik Lerchenfeldt.
Mere info: www.tv-2.dk
Esther Maria: Said & Done
I 2012 udgav hun debutpladen ”The
Abyss”, en klassisk singer/songwriterplade med mørke melodiske sange,
produceret og
indspillet i New York
af den legendariske
indie-producer Mark
Kramer. Med hjælp
fra producerparret
Søren Zahle & Mads
Tønder (Peter Sommer, Lars Lilholt,
Broken Beats), bevæger hun sig
denne gang væk fra den tidligere klassiske singer/songwriter stil og ind i et
nyt musikalsk univers. Om musikken
på denne 5-track EP fortæller Esther
Maria:”Jeg følte, at det var tid til at
kigge i nye retninger. Det har ført til,
at samarbejdet med Søren og Mads
har en anderledes nerve og en masse
gode vibes. Det har været fedt at eksperimentere med en ny lyd, der både
udfordrer mig musikalsk, men også
bevarer de vigtige værdier, som den
traditionelle sangskrivning rummer”.
Mere info: www.esthermaria.com
Michelle Birkballe: 2015
Michelle har begået en dansksproget
CD, indspillet i Sweet Silence hos
Flemming Rasmussen. Med sig i
producerstolen har
hun haft ingen ringere end Billy Cross.
Inden hun i 2011
udgav sit engelsksprogede blues-rock
album, havde hun
udgivet tre danske albums. Sange om
frustrationer over forliste forhold, tæsk
til ex-kærester og andre, hun syntes,
fortjente det. Siden har Michelle født
tre børn og måske oplevet mere end
de fleste på hendes alder. Nu, i en alder af 35 år, ser man en moden kvinde, fyldt med refleksioner og historier,
som nu er blevet til en håndfuld nye
danske sange, sunget og skrevet i en
helt anden dur end hendes tidligere
danske albums – men med samme
sprælske energi.
Mere info: www.michellebirkballe.dk
Marie Frank: Kontinua
Bortset fra en fortolkning tilbage i
2006 af CV Jørgensen nummeret
”Entertaineren” er
det her på hendes
sjette album Kontinua første gang
Marie Frank udgiver
sange på dansk.
Hendes musikalske inspiration fra den amerikanske
sangskrivning tilsættes denne gang
eftertænksomme modersmålstekster,
der blandt andet reflekterer over de
mange facetter i at være midt i livet.
”Men netop det, der gør sange på modersmålet ekstra vedkommende, er
også det, der gør dem så svære. Det
hele kommer meget tæt på”, sagde
Marie Frank omkring udgivelsen.
Mere info: www.mariefrank.dk
28. årgang - juni 2015 • basunen
13
TEMAAFTEN FOR SELSKABSMUSIKERE
To workshops - AUDYA og Mainstage
DMF-Aarhus er nu klar med næste Temaaften for selskabsmusikere. Denne gang
to workshops med henholdsvis
Orla Andersen og Axel Boel.
Den ene om arrangerkeyboardet AUDYA Den anden om Mac-programmet MainStage.
AUDYA-advanced music station
v/Orla Andersen
Orla Andersen startede som musiker i orkestret
MORE i 1970, men har hovedsageligt spillet
alene siden 1987.
I 2009 erhvervede han sig sin AUDYA og efterfølgende blevet specialist med viden om dette
instrument.
Orlas workshop blir:
- Gennemgang af AUDYA´s udvikling fra version 1.1 til 5.3d
- Gennemgang af opgradering fra HD til SSD.
- Focus på forbedringerne af lyde, styles m.v.
- Eksempler på forskellen mellem midi-trommer og audio-trommer.
- Eksempler på opbygning og modificering af styles.
- Eksempler på registreringer.
14
basunen • juni 2015 - 28. årgang
- Købte styles.
- Og selvfølgelig demonstration af hvordan han bruger sit keyboard.
MainStage v/Axel Boel
Præsentation af Mac-programmet til live brug, der
indeholder hele arsenalet af virtuelle instrumenterog effekt-plugins fra Logic Studio.
MainStage har i mere end 4 år været en del af
Axel Boel’s live setup som lydmodul.
Workshoppen tager udgangspunkt i hans egne
erfaringer. Og han vil herfra gennemgå programmets brugerflade og mange funktioner samt vise
praktiske eksempler på opsætninger han selv
bruger på spillejob.
DMF-Aarhus lægger som sædvanlig op til en
aften med faglig indhold samt en hyggeligt snak
og samvær med gode kollegaer.
Der er ingen tilmelding, bare mød op!
DMF-Aarhus er som sædvanlig vært ved en lille
forfriskning.
Alle er velkomne.
Tid/Sted:
Mandag d. 17. august kl. 19-22 Låsby kro
Lars Kiehn 60 år
Af: Thorkild Dalsgaard, DMF Aarhus - fotos: Kenny Bang, Axel Boel, Bjarne Gren m.fl.
30. maj i år rundede afdelingsformand i Aarhus afdeling Lars Kiehn
de 60 år.
Nøgleordene bag Lars’ formandsarbejde
er ærlighed, høj troværdighed, loyalitet,
lydhørhed og respekt i forhold til medlem-
Fra 1996 har han som formand stået i spidsen for
Dansk Musiker Forbunds
Århus afdeling, og siden
har han med dynamik,
energi og engagement
været den drivende kraft
i en meget positiv udvikling til gavn for både
afdelingen, DMF og for
musikere og musikmiljø i
og omkring Århus.
Lars har sæde i Dansk
Musiker Forbunds
hovedbestyrelse og
forretningsudvalg, og er
dermed centralt placeret i
arbejdet for at udvikle og
præge forbundet i forhold
til de mange udfordringer Lars Kiehn i den røde sofa - foto: Martin Dam Kristensen
og opgaver som møder
mer og samarbejdspartnere. Han har en
musikere i dagens Danmark: teknologisk
åben, direkte facon, går lige til sagen uden
udvikling, ophavsret, ansættelsesforhold,
diplomatiske udflugter og er samtidig mejobsituation m.v.
get resultat- og samarbejdssøgende.
Interessen for musikernes præstationer
og udfoldelser er stor, den omfatter alle
genrer, nye udtryksformer og eksperimenter inklusive. Hjælpsomheden og kreativiteten er
stor, når det gælder om at
hjælpe talent og frodige
initiativer på vej!
Lars har en stor indføling
i forhold til medlemmernes/musikernes
situation, som ofte fra
flere sider (arbejdsgivere,
publikumskrav, præstationskrav o.s.v) er under
pres. Ingen går forgæves,
når man har behov for
at møde ”gammeldags”
faglig solidaritet.
Igennem Lars’ formandsperiode har Dansk
Musiker Forbund i Århus
opnået voksende anerkendelse og respekt som
medspiller i kulturpolitiske
og musikfaglige anliggender.
På bestyrelsens vegne et kæmpestort
tillykke!
Et lille udvalg af fotos fra Lars Kiehns mange opgaver og festlige øjeblikke
gennem de senere år.
28. årgang - juni 2015 • basunen
15
GATEWAY
I AARHUS
Mette Ellebye-Larsen fra
DMF’s egen musikdistribution
Gateway Music vil i 2015
fortsat være at træffe
regelmæssigt i Aarhus
afdelingen.
FINK REVISION & RÅDGIVNING
Går du/I med planer om at udgive på
eget label, eller ønsker du / I blot
at afdække udgivelsesmulighederne
i det hele taget, så kom og få en snak
med Mette Ellebye-Larsen.
Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18
for en aftale.
www.gateway.dmf.dk
16
basunen • juni 2015 - 28. årgang
www.finkrevision.dk
Gør det du er bedst til og lad mig
gøre resten. Jeg har specialiseret
mig i skatteregler og regnskab for
musikere.
Fink Revision
Borggade 1, 2.th
8000 Aarhus C
tlf.: 61 60 62 67
[email protected]
Skal du have hjælp til selvangivelsen
så ring for en uforpligtende samtale.
Mvh
Uffe Fink Isaksen
SIDEN SIDST
NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER
Festival med slag i
skærm om fredagen i svømmehallen, kan
man også trække i badetøjet og opleve
levende musik, samtidig med at man giver
den som badenymfe m/k. I Grossererbadet afholdes intimkoncerter i en kombination af vand, musik og velvære. Der er
plads til cirka 25 gæster pr. koncert.
kunstnere der skaber indhold beskæres,
mener man.
Aarhus firma solgt for en milliard
Fornem pris til Uffe Steen
En ny festival er siden sidst kommet til
Smilets By. En række slagtøjsstuderende
fra forskellige lande samledes ultimo
marts til Nordic Percussion Festival i Musikhuset Aarhus. Programmet bød samlet
set på et bredt udsnit af slagtøjsværker fra
anden halvdel af det 20. århundrede. Bag
festivalen står Henrik Larsen, leder af
slagtøjsafdelingen ved Det Jyske Musikkonservatorium.
Ikke mere stjernestøv
Café Stardust har de seneste fem år kørt
som en kombineret café og pladeforretning med små, intime live koncerter på
programmet. Grundet for lav omsætning
har ejerne nu kastet håndklædet i ringen,
og secondhand miljøet i det hyggelige bindingsværkshus i Klostergade er hørt op.
Wellness koncerter
Selv om ordet badeanstalt lyder en kende
gammeldags, skal man ikke lade sig
snyde af det gamle svømmebad ved Spanien i Aarhus’ evne til at følge med tiden.
Foruden yoga og spa, babysvømning,
seniorsvømning og Disney Sjov på stor-
Årets modtager af den prestigefyldte,
danske jazz-pris, Ben Webster prisen,
blev Aarhus guitarist Uffe Steen. Han
skrev sig dermed ind i rækken af danske
og enkelte udenlandske jazzmusikere, der
siden 1977 er blevet hædret med denne
udmærkelse. Foruden æren vankede der
også 25.000 kroner. Den amerikanske
saxofonist Ben Webster, der lægger navn
til prisen, boede i sine sidste leveår i København, og det er penge fra salg af hans
musik, der hvert år uddeles til en fremtrædende musiker på den danske jazzscene.
Kunststøtte til fjernelse af kunst
Når Aarhus skal være Europæisk kulturhovedstad 2017 er omkring 175 kunstnere,
heriblandt også musikere, gået sammen
om et lidt anderledes projekt. Man har
sendt en ansøgning til Europæisk kulturhovedstad 2017 om et tilskud på 20 mio.
kroner. Pengene skal bruges til opkøb
af entrébilletter på kulturhovedstadens
involverede spillesteder og begivenheder.
Ideen er så at man i stedet live streamer
fra kulturens administrationskontorer, så
borgerne kan se hvad det er offentlige
kulturkroner går til. En alt for stor del af
kunststøttemidlerne i Danmark går til
administration, bygninger og struktur,
samtidig med at støtte til de udøvende
Med tilbuddet om en milliard kroner på
bordet har ejerkredsen af det aarhusianske lydfirma TC Group, bedre kendt under
datterselskabet TC Electronics navn, for
nylig takket ja til et opkøb af den filippinske virksomhed Music Group. Siden
musikere og brødre Kim og John Rishøj
udviklede de første effekt pedaler i midt
80’erne, er foretagendet beliggende i Risskov vokset til i dag at levere produkter til
alt fra danske musikere over verdensstjerner som Aerosmith, Deep Purple, Lady
Gaga, Rhianna og mange flere.
Spil med symfoniorkester
Manden bag de populære digitale Pixeline-spil, Søren Jønsson, arbejder i øjeblikket sammen med landsdelsorkestrene
om at kunne slå tonen an til en helt ny
virkelighed i it-baseret musikundervisning.
Senere på året lanceres et computerspil – ”Musikspillet”, hvor spilleren skal
opbygge et orkester bestående af forskellige musikere og karakterer. Undervejs
møder figurerne i spillet en række forhindringer og udfordringer, som eksempelvis
at høre, når figurerne i computerspillet
spiller forkert. Og her kommer der symfoniorkestermusikere ind i billedet. Der
skal nemlig indspilles musik bl.a. med en
messingkvartet til spillet – både med og
uden fejl. ”Ideen er faktisk ganske simpel:
Lad eleverne møde musikken i et digitalt
univers, hvor de er på hjemmebane. Og
udnyt deres lyst til leg. Det er i bund og
grund, hvad det handler om”, udtalte Jønsson.
28. årgang - juni 2015 • basunen
17
MUSIKBRANCHEN
Salg af musik for fremtiden
- hvor er vi på vej hen?
Af Svend Seegert og Lars Kiehn - DMF Aarhus - foto: www.koncertfotoaarhus.dk
Musikmarkedet er under stadig udvikling og forandring. Salget af musik foregår i stadigt større omfang via nettet, og salget af musik som fysisk håndgribeligt medie er under pres. Basunen har inviteret Björn Lydén, ejer af Badstuerock, ind til en snak, om hvordan han ser på markedet og bevægelsen i detailsalget både generelt og i sin egen butik. Vi snakker også om LP’ens genfødsel, og om
hvorfor lyset for enden af tunnelen ikke nødvendigvis er et musikstreamende godstog.
Lidt historie – og status
Bjørn Lydén har arbejdet i pladebutikken
Badstuerock siden 2003, bl. a. sammen
med Mick D’Astugues som var med til at
starte Badstuerock for over fyrre år siden i
1973. Mick’s ønske om at sælge forretningen
betød, at Bjørn ved købet af Badstuerock
kunne føre butikkens koncept og atmosfære
videre. Umiddelbart kunne man mene, at det
var en risikabel investering og beslutning,
men Bjørn havde lyst til at drive konceptet
videre, og især de daglige forespørgsler
omkring LP’er og nyudgivelser på vinyl
fandt hans interesse. De var vigtige dele af
projektet. Samtidig udgør butikken med de
op til over 30 år gamle musikplakater en fin
kontrast til den ensartethed og uniformering,
som kendetegner de forskellige pladebutikker og kæder i dagens Danmark.
Hvordan ser fremtiden ud for pladebranchen
og pladebutikkerne?
Salget af musik som fysisk medie er overordnet set nedadgående. Udenlandske kæder
som f. eks. HMV er mere eller mindre gået
nedenom og hjem. Vi har set noget lignende
herhjemme med kæden TP-Marked. Salg af
musik som fysisk medie er under pres. Men
midt i forandringerne er der dog også positive tendenser i markedet. Bl.a. er der mere
og mere salg i LP’en.
Er det på grund af salg over internettet og
streamingtjenesterne?
Ja - man har jo i over ti år snakket og skrevet
om, at CD’en er ved at dø, og det er jo
18
basunen • juni 2015 - 28. årgang
faktisk ret lang tid. VHS båndene forsvandt
til sammenligning i stilhed og nærmest
overnight, så noget kunne tyde på, at vi har
CD’en nogle år endnu. I USA var der især to
faktorer, som gjorde sig gældende. Den ene
var internettet. Man kan streame og downloade, og man kan desuden købe fysiske
medier som CD’er og LP’er uden at skulle
hen til sin lokale pladepusher. Den anden
faktor var, at de store kæder i USA som
f.eks. Walmart købte til så fordelagtige priser
af pladeselskaberne og fik så store rabatter,
at de ofte små og uafhængige pladebutikker
slet ikke kunne følge med. Faktisk var det
så ekstremt, at de små independentbutikker
med fordel kunne købe deres CD’er af de
store kæder, hvilket jo er helt absurd.
Mærkedag
I 2006 opfandt man den såkaldte ”Record
Store Day”. En årlig fejring af de uafhængige
pladebutikker verden over, der altid falder
på den tredie weekend i april. Sammen med
fejringen udgives en lang række specialeditions, de fleste på vinyl og ofte i meget
begrænsede oplag. Ideen er, at de specielle
udgivelser skal sælges netop på denne ene
dag. Samtidig skal man som kunde bevæge
sig ned i sin lokale butik for at købe. Det er
stadig forholdsvis nyt i Danmark, men i New
York og i London er det en stor begivenhed.
Om det er dét, der har betydet, at der verden
rundt åbner flere og flere små og til dels specialiserede pladebutikker, som ofte primært
handler med vinyl, vides ikke. Men væksten
på det punkt er en realitet.
Salgsmæssig er CD’en nedadgående og i
fald?
CD-salget hænger til gengæld - ja. I Badstuerock har vi et stampublikum, som
primært køber CD’er, derfor vil vi gerne holde
ved CD’en så længe, som der overhovedet
er en efterspørgsel. Ser man på udlandet og
især de store byer kan det efterhånden være
svært at opdrive en CD. De store selskaber,
også dem med danske navne, vælger at lade
flere og flere ældre udgivelser udgå, hvilket
afspejles i, at der i Badstuerock kommer
mere og mere gang i salget af brugte CD’er.
Så ældre danske udgivelser som eksempelvis Gnags er der pludselig salg i, fordi de
ikke er i produktion længere.
Beefeaters og andre specialiteter fra 60’erne
– det er endnu værre!
Ja, det bliver slemt, især da de skal findes
som LP. Og i det hele taget fravælger de
store selskaber genudgivelser af gammelt,
da der er en stadig strøm af nyudgivelser at
forholde sig til. En anden ting, som peger
nedad for CD’ens overlevelse på sigt, er,
at flere og flere danske bands vælger kun
at udgive digitalt via nettet og nogen gange
i begrænset oplag på vinyl også. Det taler
ligesom sit eget sprog.
Omsadling
Men prioriteringerne er vel ændret fra selskabernes side?
Faktisk virker det på mig, som om de store
selskaber ser det fysiske salg som lidt af en
tung klods om benet, og at det ville være
lettere for dem, hvis det hele var digitalt. De
prøvede jo længe at holde fast i CD’en som
salgbart medie bl.a. ved kopibeskyttelse og
lignende. Nu, hvor de i stor udstrækning har
fundet ud af, at det spil er tabt, er deres fokus tydeligvis rettet ind på at tjene penge på
det digitale marked. De store selskaber har f.
eks. økonomiske interesser i bl.a. Spotify. Så
nu, da de er i gang med at sadle hele butikken om til den digitale tidsalder, kommer alt
det her med vinyl nok lidt ubelejligt indover.
Især da LP’en er et meget mere komplekst
medie at skulle producere end CD’er. Men
det er, så vidt jeg kan se, ved at ændre sig
– også fordi de helt unge nærmest elsker
vinylpladen, og det har man efterhånden
opdaget i de store selskabers hovedsæder
både i USA og Japan.
LP’ens kvaliteter
Hvad er det der gør, at folk køber LP’er igen?
Er det lyden, nostalgien, eller måske materialet – den fysiske fornemmelse, der ligger i
og til tider ”kunstværker” man køber som
investeringer. Det eksklusive element og
samlerkulturen bliver i øvrigt forstærket af,
at pladeselskaberne bruger LP-formatet til
begrænsede udgivelser af deres katalog,
måske i farvet vinyl eller med andre features,
og dette, tror jeg, er med til at forstærke den
opblomstring af LP markedet.
Kan vi konkludere, at salget af LP’en er på
vej op og CD’en på vej ud?
Bjørn Lydén
at have en LP i hånden?
Jeg tror, at der er flere ting på spil, også dem
du nævner. En vigtig ting er, at LP’en som
medie honorerer udgivelsen/albummet som
værk. Man har et stort cover eller omslag,
som ofte kan ses som et kunstværk, hvad
der jo er tradition for helt tilbage til 60’erne.
Vinyl føles mere eksklusiv, man skal passe
på den, fordi den er mere skrøbelig end
CD’en. Så er der lydoplevelsen - man kan
sige meget, og der er til stadighed også
stor diskussion om, hvilket medie der lyder
bedst. Men man må slå fast, at det er to vidt
forskellige lydoplevelser LP’en contra CD’en
og Mp3-filen. LP giver en mere organisk
og dynamisk lydoplevelse, og det tror jeg
mange værdsætter.
Desuden er LP’en som medie helt anderledes materiel og virkelig, mens Mp3-filer er et
abstrakt medie. Mp3-filer er flygtige, og noget man lægger ind på telefon, iPad eller pc.
De indlagte filer bliver hurtigt udskiftet med
nogle andre. I streamingtjenesternes store
musikudbud kan det være svært at finde
frem til den førnævnte værkfornemmelse. En
LP sættes typisk på grammofonen, og lytteren hører i hvert fald en side ad gangen. Alle
disse ting højner værksoplevelsen og giver
mange en større æstetisk oplevelse.
LP- brugerne er generelt rimelige kvalitetsbevidste. Det, der købes på LP, er noget, man
kender i forvejen. Man har måske hørt det
på nettet og køber det så på LP for at få den
bedste oplevelse.
Dertil kommer, at i al den tid hvor vi har haft
CD’en på markedet, har der også, selvom
det har været lidt niche-agtigt, været en pladesamlerkultur – i hvert fald på verdensplan.
Det har betydet, at folk, der dyrkede LP’en
som medie, derved har holdt det ved lige.
Den kultur blomstrer for tiden op og bliver
næret af den øgede interesse for nyudgivelser på vinyl.
LP’er som samlerobjekt.
Faktisk er det sådan, at mange af de
gamle LP’er fra 60’erne eller 70’erne i fin og
velholdt kvalitet kan indbringe rigtig store
summer. Sjældne men efterspurgte udgivelser kan løbe op i flere tusind kroner, som for
eksempel Beefeaters pladen, der blev nævnt
før. Den kan, hvis den er velholdt, måske
indbringe 2-3000 kroner. Det hænger sammen med, at mange af pladerne fra dengang
er gået til. Så LP’en har skiftet status fra
at være et medie for dagligdagsforbrug af
musik til at være et feinschmecker-produkt,
Tjah, jeg tror CD’en vil være her mange år
endnu. Måske vil den, som det skete for
LP’en bevæge sig mere ind i et nicheområde. Det ser jeg allerede nu tendenser til.
Jeg har kunder med kæmpe CD samlinger,
som har samlet musik i mange år, og prisen
på nogle af de ting, jeg graver frem til dem,
som f. eks. titler, der ikke har været produceret i ti år, er efterhånden ret høj. Lidt som det
også skete med LP’erne. Om CD’en ligefrem
kan få en revival, ligesom LP’en har fået, er
svært at sige. Men jeg tror, at mange mennesker har et nostalgisk forhold også til CD’en.
De er vokset op i CD-alderen og for dem, er
dét det ”rigtige” format.
Der er ingen tvivl om, at pladeselskaberne
for længst har forstået, at CD’en skulle pimpes lidt op for at have en chance, og at man
skulle slå på det gedigne og lækre som modvægt til det digitale. Derfor bliver de i disse
tider også brugt til særudgivelser med ekstra
features etc. Desuden bliver de fleste CD’er
nu til dags udgivet i digipack, da det er langt
mere indbydende og mere ”unikt” end før. Og
alt dette er selvfølgelig også med til at holde
CD’en i live som medie og som produkt.
Og så sælger vi jo ganske fint af vore egne
udgivelser! Vi tror faktisk så meget på LP
konceptet, at vi selv udgiver. Sidste år har
vi udgivet to LP’er, begge med århusianske
kunstnere. I maj udgav vi Snaredrum´s debutalbum med et oplæg på 300 eksemplarer
på grøn vinyl, og de er tæt på at være væk
alle sammen. Foruden udgav vi en plade
med en ung fyr fra Aarhus, der kalder sig
Yung Shord, men på plade bare Yung. Ham
tror jeg meget på. Han har bevæget sig i
det århusianske punkmiljø og har spillet i en
masse forskellige bands, men det her er
et projekt, han har haft på bedding,
lige siden han var meget ung. Nu
er det realiseret i triosammenhæng. Her har vi også lavet 300
eksemplarer, dog på almindelig sort vinyl.
Hvad hedder jeres pladeselskab?
Det hedder simpelthen Badstue Records! Keep it simple.
Vi synes, der sker rigtig meget i
Aarhus i disse år, og desuden er
der en parallel til Mick, min tidligere
chef og ejer, som selv i de sene 70’ere
udgav ting fra den daværende århusianske punkscene. Så på den måde er det nye
selskab en videreførelse af en tradition og
på en lidt parallel måde. Punken er levende
igen, og Badstuerock er igen en aktiv del af
det.
Salgshits og eget selskab
Hvilke LP’er er de største salgshit, og hvilke
antal sælges de i?
En af de plader, jeg har solgt mest af, er
Illmatic fra 1994 med den amerikanske hip
hop kunstner Nas, som jeg har solgt som
LP-eksemplarer det sidste par år i et trecifret
antal. Wu-Tang Clan er en anden hip hop
gruppe, som har solgt godt. Noget af det, der
sælger godt af de danske ting, er undergrundsnavne, dancehall som f. eks ”Raske
Penge” og inden for hip hop Malk de Koijns
sidste album. Den danske punkscene er
også ved at tage LP formatet til sig. Iceage
Lower sælger ret godt på vinyl.
28. årgang - juni 2015 • basunen
19
LEVENDE MUSIK I SKOLEN
Kvalitetsmusik til skoleelever
Af: Lars Borup
2000 koncerter fordelt på 90 ensembler er det imponerende årlige
resultat af det arbejde der gøres
i organisationen Levende Musik i
Skolen (LMS).
”Organisationens formål er at få en
masse god musik ud til Folkeskoler,
Grundskoler og Friskoler. Ensemblerne dækker en bred vifte af genrer med folkemusik, jazz og klassisk
som hjørnestenene,” fortæller Ebbe
Høyrup, som koncertdirektør i LMS.
Høj kvalitet
”Hvert år i september-november kan
man søge om at blive et af de ensembler, der er med i vores katalog. Der
kommer ca. 350 ansøgninger som vi
bruger som afsæt for at udvælge de
ensembler til ”vores pakke”, forklarer
Høyrup. ”Udover ansøgninger snuser
vi også rundt på egen hånd for at finde
egnede emner. ”
”Vi går efter musik med høj kvalitet.
De skal spille godt og være gode til at
formidle. Formålet med vores koncerter
er at de gerne må være opdragende og
være med til at udvide skoleelevernes
horisont. Den mest almindelige populærmusik holder vi os fra. Den del af
musikken lader vi andre om at præsentere,” siger koncertdirektøren.
LMS og kommunerne
LMS’ aktiviteter er skruet sammen som
en abonnementsordning, hvor der er
aftaler med landets kommuner. I øjeblikket har vi aftaler med 55 af landets
kommuner. Det kniber lidt med aftaler
på Fyn og i Vestjylland, uden organisationen kan give et konkret bud på,
hvorfor det forholder sig på den måde.
Levende Musik i Skolen er finansieret
af Kulturministeriet og styres fra et sekretariat i Vester Allé i Århus i samme
bygningskompleks som VoxHall og
Atlas og i samme bygning som bl.a.
ROSA og Aarhus Jazz Orchestra (det
tidligere Huset). Der er ni ansatte som
bl.a. styrer fordelingen af midler og et
par producenter, der hjælper ensemblerne med alt det praktiske i forbindel-
se med koncerterne. Producenterne er
også med til udarbejde materialer, der
sendes til skolerne i forbindelse med
koncerterne.
Festival
Selve ordningen minder meget om den
ordning der findes for børneteater, hvor
der gives et tilskud på 50 pct. af prisen.
Resten kommer fra kommunerne selv.
Hvert år holder LMS en festival. I år
skal festivalen foregå i Billund.
”Der bliver afviklet 100 koncerter og
festivalen fungerer som en salgsmesse
og et udstillingsvindue for det vi kan
levere. Det er her vi skal have fat i
kunderne og skaffe ny kunder til vores
aktiviteter. Festivalen er hvert år et nyt
sted i landet”, siger Høyrup.
Kort om LMS
LMS blev oprettet som selvejende institution i 1992 på initiativ af Statens Musikråd og en række musikorganisationer.
Institutionen drives på basis af statslige
tilskud fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg og Legatudvalg for Musik.
Frem til 2007 var LMS især en udviklingsorganisation, der supplerede og koordinerede amternes skolekoncertvirksomhed.
Siden amterne blev nedlagt i 2007, har
LMS haft ansvar for at levere skolekoncerter til hele landet.
LMS har siden 2011 fungeret som nationalt kompetencecenter for koncerter for
børn og har pr. 1. januar 2014 indgået en
4-årig aftale med Statens Kunstfond.
Svøbsk - pressefoto
20
basunen • juni 2015 - 28. årgang
Læs mere på:
http://www.lms.dk/
Vil du læse om de aktuelle LMS-ensembler, finder du dem her:
http://www.lms.dk/katalog
FAKTABOKS
Kort om Ebbe Høyrup
Koncertdirektør
60 år
Uddannet bibliotekar
Kom ind i musikorganisationsarbejde i
FAJABEFA
ROSA
Klüvers Big Band
Fra 1992 ansat i levende Musik i Skolen
Ebbe Høyrup - Fotograf-Christian Brandt Eriksen
Internationalt
LMS arbejder også internationalt. ”Vi
har et godt netværk med kolleger i hele
Norden. Lige nu har vi også et EU projekt der involverer de nordiske lande,
Belgien, Frankrig, Kroatien og Makedonien. Det handler i det hele taget om
at bringe grupper til Norden med musik
fra andre kulturer. Vi har bl.a. haft musikalsk besøg fra Indien og vi har selv
bidraget med musik til en lille festival i
Kina for skolebørn. Det er vigtigt også
at få danskerne ud i andre verdensdele
og vise hvad vi står for,” fortæller Ebbe
Høyrup.
Afenginn
Impuls Trio
Moussa Diallo Trio
Drums Across
Fremtiden
”Når det gælder fremtiden for LMS er
det primære fortsat skolekoncerterne.
Vi vil blive ved med at udvikle vores
koncept og forsøge at skaffe flere
penge, sådan at vi kan komme ud til
endnu flere børn,” fastslår Høyrup.
”Vi håber at vi kan blive en del af udviklingen af folkeskolereformen. Vi har
et godt ry som brobyggere og kan helt
sikkert bidrage med nytænkning både
kunstnerisk og pædagogisk.
Også det internationale vil vi udbygge.
Vi har nogle gode danske ensembler
som vil være relevante at sende ud for
at spille for børn og unge udenfor landets grænser,” slutter koncertdirektør
Ebbe Høyrup.
28. årgang - juni 2015 • basunen
21
MUSIKSKOLEN
Musikskole på en bredere måde
Af Lars Kiehn - DMF Aarhus - foto: www.koncertfotosaarhus.dk
Vi har i det efterfølgende interviewet
den mest centralt placerede musikskoleleder i Aarhus Lars-Ole Vestergaard,
der til daglig er leder af Aarhus Musikskole. Han fortæller om sin tilgang
til udviklingen og mulighederne med
folkeskolereformen. Samtidig har vi
fået ham til at fortælle
om nogle af de spændende tiltag, som
Aarhus Musikskole har
sat i søen.
bliver her mødt af den store bredde. Det
var det, vi gerne ville vise. Et musikalsk
indslag giver hver enkelte en rolle, hvor
det lidt, de mange kan, kommer til at fungere i en kunstnerisk helhed sammen med
det fantastiske, som de få kan.”
Dronningens fødselsdag
Vi starter med at se
et videoklip fra Dronning Margrethes 75 års
fødselsdag i Aarhus.
Det viser en Rådhushal,
hvor 80 unge fløjtenister,
trommespillere, basunister og trompetister,
korsangere, balletdansere og en talentfuld
ung violinist spiller for
Dronningen og den kongelige familie. Lars-Ole
fortæller stolt, at alle de
unge musikere og san- Lars-Ole Vestergaard - Aarhus Musikskole
gere er elever på Aarhus
Musikskole og undervises af skolens
Folkeskolereformen
musiklærere. Stort set alle fløjteisterne er
Den konklusion udspringer af en diskusen konsekvens af et samarbejde mellem
sion om, hvad vi skal med en offentlig
musikskolen og folkeskolen.
musikskole? Folkeskolereformen kommer
nu og tager noget mere af vores børns tid.
Katalog
Tid børnene før kunne bruge til at arbejde
Indtil for få år siden sendte musikskomed musik. Men nu skal de være længere
lerne kataloger ud til borgerne. De, der fik
i skolen. Det er derfor, børnene skal udforbørnene guidet ind til musikskolen via kadres i skoletiden, og musikskolen skal ind
taloget, var typisk forældrene. ”Det er vi så
i folkeskolen og arbejde. Medarbejderne i
ved at prøve at folde ud på en ny måde,
musikskolen kan ikke skabe en hel stilling
fordi vi gerne møder nogle af de børn på
ved at arbejde fra 15:30 og til meget sent
folkeskolerne, som ikke af sig selv får den
på aftenen, hvor børnene er trætte. Derfor
støtte hjemmefra og derfor ikke kommer
skal der findes nye måder og modeller at
ind til os. Vi synes, vi dermed understøtdrive offentlig musikskole på.
ter den politiske dagsorden. Nemlig at nå
flere og samtidig nå bredere ud,” fastslår
Musikkens potentiale
Lars-Ole
”Musikken har meget mere potentiale, end
den får lov at vise nu. Det ved vi, det ved
Eliten og bredden
politikerne. Men musikken har ikke første
”Videoklippet viser både bredden med
prioritet, når der skal vælges mellem
tværfløjterne og delvis trommerne. Den
hofteoperationer og ældre, der skal have
viser os også eliten med MGK’erne, der
skiftet ble. Derfor er vi nødt til hele tiden
spillede trompet og basun og den lille
at fortælle, hvad vi kan, og hvad musikken
fantastiske violinist og ikke mindst også
kan. Derfor er vi gået i dialog med folkeAarhus Pigekor. De repræsenterer det, vi
skolen.”
kan præstere på eliteniveau i Aarhus. Det
22
basunen • juni 2015 - 28. årgang
Udfordring
Man har ikke fået ekstra midler til at folde
folkeskolesamarbejdet ud med. Skal
det foldes ud, er det nødvendigt at tage
pengene fra noget af det, man ellers går
og laver. Musikskolen har ikke et overskud
fra tidligere år, der har stået og ventet på,
at der skulle komme
en folkeskolereform.
Slet ikke. Derfor
er man nødt til at
overveje, om der
eksempelvis skal lidt
mindre undervisning
i den kategori, som
er enetimebaseret. Eller man kan
overveje at ændre
på lektionslængden
eller undervisningsformen til fordel
for, at man går ud
i folkeskolen. Kan
man forestille sig, at
folkeskolen dækker eller refunderer
den del, som eleven
tidligere har betalt?
Udfordringerne er til
at få øje på.
Musiklærermangel
”Nogle skoler er ikke begejstrede for at
skulle betale halvdelen af en musiklærerløn. Men hvis de selv kan spare en
lærerlønning, så kan vi få den løn ført
over til os. Det har vi formået at gøre flere
steder. Katrinebjergskolen opdagede, at
de i deres hverdag havde for få musiklærere til at undervise. Med skolereformen
er det blevet obligatorisk, at alle elever i
folkeskolen fra 1. til og med 6. klasse skal
have to timers musikundervisning pr. uge.
Det fordrer jo, at man har nogen lærere,
der kan og vil. Nogle skoler er tyndt besat
med musikundervisere, ud over at mange
lærere faktisk synes, at det er benhårdt
at undervise i musik med 26 elever på en
gang. Derfor spørger de os om, hvordan vi
kan samarbejde,” fortsætter Lars-Ole.
Engelsk model
”Den engelske model betyder, at alle elever i den offentlige engelske skole i løbet
af deres skolegang og mindst et helt skoleår, skal have instrumentmusikundervisning i musiktimerne og spille på et instru-
ment. Der har de udviklet en metodik og
en undervisning siden 2007. Det er ikke
keyboardundervisning med høretelefoner,
men kan være alle mulige instrumenter.
Jeg har set undervisning i trompet, guitar,
violiner og tværfløjte”.
at fortsætte på violinen. Men de skulle
jo bytte om til at spille tværfløjte, som
vi havde aftalt fra start. For at fortsætte
deres violinundervisning aftalte vi, at de
skulle fortsætte som almindelig musikskoleelever og betale de 800 kroner resten af
sæsonen, som er taksten for undervisning
på musikskolen, så de kunne fortsætte
violinundervisning og samtidig have fløjterne i musiktimerne. Det var der 11 elever,
der gerne ville. Men 11 det var flere end vi
kunne tage. Man kan sige det er blevet en
kæmpe succes, og vi måtte derfor skaffe
flere violiner. Af dem, der havde prøvet
at spille violin i en ganske almindelig 4.
klasse, var næsten halvdelen interesse-
med en masse børn, der garanteret aldrig
nogensinde ville være kommet til at spille
violin og tværfløjte, hvis de ikke havde
deltaget i det her koncept.
80 fløjtenister
”Det, synes vi, er en rigtig god historie.
Når vi samler alle de her børn sammen
Inspiration
fra de forskellige skoleprojekter, bl.a.
Det har helt sikker inspireret Lars-Ole
også dem ude fra Skåde skole, bliver vi
Vestergaard at være ude i verden og se,
pludselig 80 fløjtespillende skoleelever.
hvordan klasseværelseundervisningen
Før i tiden skulle vi være heldige, hvis vi
fungerer. ”Vi havde heldigvis et par entukunne samle 15, og for at nå de 15 skulle
siastiske lærer her på skolen, som havde
vi samle revl og krat. Men nu står der 80
lyst til at prøve det af, foruden vi havde
og spiller fløjte for dronningen. Samtidig
været i kontakt med en irsk specialist
står de to større og talentfulde fløjteister,
Dorothy Conaghan, som har besøgt os
der lige har spillet med Aarhus
i flere omgange. Hun viste
står
e
Symfoniorkester, og bliver rolos, hvordan man arbejder
døren
hvor
r,
skole
de
. Vi går ud på
lemodeller for de andre og mindre
med 24 elever ad gangen
åbne. Det er der, vi går ind. Hvis det er op dygtige. Forældrene har armene
uden det behøver at gå op
i hat og briller. Det tændte
ad bakke, så gider man ikke. For der er 50 over hovedet, for de troede ikke,
deres børn havde musik i livet,
vores Suzuki lærer Mads Bo
skoler at lege med.”
men nu står de og spiller bl.a.
Falk så meget, at han tilbød
efter CD og alt muligt og optræder
sig. Det samme gjorde Bjørg
rede i at fortsætte, og de ville oven i købet
for dronningen.”
Lindvang (som har været nøgleperson i
selv betale for undervisningen. Det er da
vores Musik Unik projekt i Tovshøjskolen i
ret fantastisk”
Nyt forsøg
Gellerup).”
Succesen er rygtedes, og den er nået helt
Sammenhæng
ud i Magistraten for Børn og Unge, som
Eksperimentere
”Vi overbeviste skolelederen Christian Helbetyder, at man i fællesskab vil søsætte
Musikskolen måtte derfor købe 14 tværlum om, at vi nu skulle rykke musikskolens
et forsøg med at undervise børn, der har
fløjter og 14 violiner. Hvert barn skulle
musikundervisning ind i folkeskolen og
svært ved skolen i instrumentunderviskunne have en fløjte i munden. Det sker
det skulle være i skoletiden. Sådan at det
ning. Derfor startes der musikundervisning
hver mandag fra 10 - 11 og hver fredag
hænger sammen med det andet, vi laver
i specialklasser på Katrinebjergskolen. De
fra 10 - 11 på Katrinebjergskolen. Efter 1.
i 4. klasse. Derved kan musiklæreren få
unge skal lære at spille på violin.
lektion kommer de andre børn fra 4. klasen sammenhængende undervisningsdag.
”Vi begynder med nogle drenge og piger,
setrin og brugte fløjten fra 11 - 12 mandag
Fredag morgen fra 8 – 9 er der fordybelder alle har udfordringer med at være i
og 11 - 12 fredag og sådan fremdeles. På
sestime på skolen, hvor de elever, der
normaliteten. Men vi underviser ved at
den måde kunne man give alle 4. klasbetaler for det, gerne må gå til musikbruge den samme metodik, som vi har i
serne på Katrinebjergskolen to timers
undervisning. Fra kl. 10 – 12 er der så
sving over for de almindelige børn. Den
undervisning om ugen, hvor halvdelen af
obligatorisk musikundervisning i 4. klasbruger vi over for de børn, der har svært
klassen spillede violin og den anden halvserne. På den måde får underviseren en
ved at gå i skole. Det gør vi, fordi vi tror på
del tværfløjte. Til juleferien var det tanken,
fin formiddag ud af det, hvor han arbejder
at det, vi har gang i nu, vil virke.”
at eleverne skulle bytte instrument. Det
skabte en vis utilfredshed hos nogle, fordi
de gerne ville fortsætte. Mange ville også
gerne have fløjterne med hjem at øve på.
Derfor købte skolen et sæt fløjter - 14 styk
– mere. Så kunne alle i klassen få en fløjte
hver, og det betød, at eleverne kunne få
dem med hjem og øve på. Nu har man 28
fløjter liggende på Katrinebjergskolen.
”Vi har erkendt, at det er meget sværere
at tage violinerne med hjem. For nogen
vil glemme dem, og de fleste af dem ville
være ude af stemning, når de møder ind til
timen. Læreren kunne komme til at bruge
en stor del at timen på at stemme. Men
også belært af erfaringerne fra Irland, er
det ikke en god ide at tage violinerne med
hjem.”
”
Succes
”Men det rigtig sjove er, at af de 14 elever
på hvert klassetrin, der havde spillet violin
i efteråret, havde tre fået violin i julegave,
otte af dem ville meget gerne have lov
28. årgang - juni 2015 • basunen
23
Nyt felt
I Skåde skole er man i gang med et andet
eksperiment. Meget af undervisningen i
folkeskolen er ikke velkendt stof i musikskoleverden, og skolen har ikke så meget
erfaring. Derfor hentes erfaring og viden,
hvor man kan få det bl.a. i England og
i Tyskland, for i begge lande har man
erfaringer med den form for undervisning.
I Tyskland har man de sidste 6 – 7 år haft
noget der hed: ”Jedem Kind ein Instrument” – ”hvert barn sit instrument.
10 ugers undervisning
”Vi tilbød 4. klasserne at lære at spille
tværfløjte. Projektet bestod i, at man i
ti uger skulle modtage undervisning på
”Vi går ud på de skoler, hvor dørene står
eksempelvis fløjterne gemmes af vejen,
tværfløjten i skolens musiktimer. Læreren
hvor skal violiner gemmes, så de er til at
åbne.
Det
er
der,
vi
går
ind.
Hvis
det
er
op
på skolen, der underviste i musik, skulle
komme til, hvor skal trommer stilles hen,
ad bakke, så gider man ikke. For der er
også modtage undervisning sammen med
så de ikke skal pilles ned og stilles op hver
50
skoler
at
lege
med.”
børnene. Efter ti uger skulle de afslutgang, hvad de for eksempel skal lige nu.
ningsvis optræde til en morgensamling.
Det tager cirka en halv time at stille seks
Nyt samarbejde
Derefter er det så 4. B, der får ti ugers
el-trommesæt op, og det gør det også at
På
den
måde
kom
man
i
dialog
med
undervisning og til slut 4. C. Til sidst havde
pille dem ned igen. Er det ikke spild at tid?
Vorrevangskolen.
Der
var
to
af
Aarhus
eleverne så et valgmodul, hvis de ville.
Alt det prøver man at få løst nu.
Musikskoles medarbejdere, trommelæMen det var der ingen, der ville. Derfor er
rerne
Henrik
Larsen
og
Per
Holm
Dahl,
vi usikre på, om den model skal fortsætte
Drømmen
der i årevis havde kørt noget der hed
der. Men der er alligevel stor interesse på
”Drømmen er, at instrumenter skal være
Percussion
and
Drums
United.
Det
er
et
Skåde skole, hvor man vil lære børnene
så lette at komme i kontakt med, at børprojekt, de har søgt penge i ministeriet til
at spille et instrument. Det var nogle af
nene, når de har en mellemtime eller et
at
gennemføre.
Det
var
meningen,
at
det
børnene derfra, der var med i Rådhushalstort spisefrikvarter, går ned og øver
len og spille for dronningen. Det
instrumentet og trommerne. Vi
. Derved udvikler musikskolen sig til på
er vidt forskellige modeller, vi har
håber
også, at vi kan få lærerne til
prøvet at folde ud i folkeskolen,
at være åben og et tilbud for alle. Den eksempelvis at bruge trommesætog som vi får noget erfaring af.”
er ikke kun for de rige eller en eksklu- tene i andre læringssammenhænge
forhåbentlig. De vil kunne bruge
Bigband
siv klub for de riges børn længere.
el-trommesæt, tænker vi, også i en
”Vi er med penge fra undervissammenhæng,
der giver mening i andre
skulle
have
været
elitært,
fordi
det
blev
ningsministeriet ved at bygge et bigband
fag. Trommer er jo rytme eller brøkregsværere og sværere at skaffe klassiske
op på Vorrevangsskolen. Det er frivilligt at
ning. Det kan bruges i gymnastik og alle
slagtøjsspillere. I den erkendelse enedeltage. Vi ville gerne have haft undervismulige andre sammenhænge. Det skal
des
de
to
om
selv
at
prøve
at
dygtiggøre
ningen ind at ligge i skoletiden, men det
vi have til at spille. Derfor kan det ikke
nogle perkussionister. Derfor kom Aarhus
har ikke kunnet fungere med skolens dagnytte noget, at trommerne er pakket væk
Musikskole og Lars-Ole ind i billedet og
ligdag. Derfor starter vi præcis kl. 14:00. I
og kun bliver pakket ud en time om ugen.
ind
i
et
samarbejde.
stedet for at gå i SFO, så går børnene til
Skolerne skal også forstå, at denne her
bigband. Der har været en 15 – 20 børn,
mulighed kræver noget af dem. Men det
”De havde fået Roland til at sponsere
der har fulgt det et års tid. Skolen har selv
mest centrale i det hele er, at ingen af os
seks el-trommesæt og et andet firma
en lærer, der spiller basun, og vi sender så
har fået nogle penge til at folde samarbejtil
at
sponsere
et
sanganlæg.
Vi
skulle
tre musiklærere derud. En saxofonlærer,
det ud. Men der er penge i systemet. Det
så finde en skole, der ville være med.
der er tilknyttet 2. klasse, giver børnene en
er udfordringen at få dem i spil. Og der
Vi eller projektet havde udstyret, som vi
pep talk og otte lektioner. Børnene prøver
står udtrykkeligt i den nye lovgivning, at
kunne stille til rådighed, og vi kunne gøre
at spille saxofon og basun, sådan de
der skal være et forpligtende samarbejde
forsøget med undervisning af fem børn
bliver introduceret til instrumenterne. Fra
mellem folkeskolen og musikskolen.”
ad gangen på el-trommesæt. Vi vil have
3. klassetrin kan de tilmelde sig bigbandet.
20 børn med, fem ad gangen der hver
Vi laver en kombination af sammenspil og
”Derved udvikler musikskolen sig til at
får 20 minutters undervisning og til sidst
storholdsundervisning. Det lyder selvfølvære åben og et tilbud for alle. Den er
noget sammenspil. Det hele fokuserer
gelig som sådan noget gør, når man ikke
ikke kun for de rige eller en eksklusiv klub
er særlig udvalgt og ikke har spillet ret
på, at de bliver lidt bedre til at læse noder
for de riges børn længere. Det er for de
længe. Men børnene synes, det er fedt,
og måske får lyst til at spille andre ting
dygtige og engagerede, men også for de
og nogle af dem kommer sikkert til at spille
end lige el-trommer. Det syntes jeg var et
almindelige borgere og deres børn. Det er
seriøst. Mange af dem ville aldrig være
spændende projekt, som jeg gik ind i, nu
klart, at vi stadig er en specialskole, hvor
kommet til at spille, hvis det ikke var for
da de selv havde nogle penge med.”
man stadig skal kunne få topkompetent
det projekt.”
undervisning. Men fordi musikskolen er ofUdfordring
fentlig, så har vi også en kæmpe forpligtelLars-Ole er aktiv og vil gerne sprede muDer er masser af praktiske udfordringer
se den anden vej rundt over for bredden.”
sikken og undervisningen ud i folkeskolen.
ved sådan nogle projekter. For hvor skal
”
24
basunen • juni 2015 - 28. årgang
GEARKASSEN
10 SPØRGSMÅL OM GEAR
Lars Knudsen, DMF-Aarhus.
Velvet Volume med de tre Lachmi søstre - tvillingerne Noa og Naomi på 18,
og Nataja på 16 - er godt i gang med at
erobre det danske rockpublikum. Nitten
gange har de rundt om i landet varmet
koncertsale op for The Blue Van. I
skreven stund er de i studiet hos Tue
Madsen, og kan henover sommeren
opleves bl.a. på Danmarks Grimmeste
Festival. Forsangerinde Noa Lachmi
svarer her på Gearkassens ti spørgsmål om gear og grej.
1. Hvad er dit yndlings instrument/gear
for tiden?
Hmm… altså nu har jeg jo ikke vanvittig
meget gear, men det må nok være min
Melodymaker, den bruger jeg hele tiden.
Elsker den!
2. Hvad skulle du aldrig have solgt/skilt
dig af med?
Jeg tror faktisk aldrig nogensinde jeg har
solgt/skilt mig af med noget! Min far solgte
dog familiens første elektriske guitar for
nogle år siden, det er jeg lidt ked af.
3. Hvad har du købt for nylig?
Har ikke rigtig købt noget for nyligt, sparer
op til forstærkere!
4. Hvilket instrument/gear henter du ud
af det brændende øvelokale/studie?
Min hvide stratocaster! Jeg spiller aldrig
på den, men den er så gudesmuk. Og Jimi
Hendrix har en magen til, overhovedet
ikke derfor jeg fik den.
Velvet Volume - foto by Daniel Aude
5. Hvad er næste instrument/
gear på listen?
Vi har lige været ude og indspille to singler i Antfarm Studio
hos Tue Madsen, hvor jeg lånte
den vildeste ”octa screamer”
pedal. Har aldrig haft det så
sjovt med at spille en solo før.
Den MÅ jeg simpelthen have
anskaffet mig.
6. Den dårligste investering?
Hmm… tror sgu ikke rigtig jeg
har lavet nogle dårlige investeringer, haha. Men igen, jeg har
jo ikke særlig meget gear.
7. Den bedste handel?
Min Melodymaker fik jeg til en
rigtig god pris.
8. Har du et tip til et godt
køb?
Køb en ko klokke.
9. Seneste musik gadget?
En tuner app. Skide smart.
10. Det urealistiske ønske?
Den er svær... Altså hvis vi
snakker urealistisk, så må det
nok være den hvide flying V,
Noa Lachmi
Lenny (Kravitz. red.) sidder
med i den røde maling på
Baptism albummet. Den har jeg ønsket
mig lige siden jeg købte albummet tilbage i
2004. Mit første album køb.
28. årgang - juni 2015 • basunen
25
AARHUS SYMFONIORKESTERS
NYE SÆSONPROGRAM 2015-16
Ny chefdirigent i spidsen for orkesteret - Mark Soustrot
Af Thorkild Dalsgaard - DMF Aarhus, pressefotos: Aarhus Symfoni Orkester 2015-16
Dagen før dronning Margrethes 75-års
fødselsdag den 16. april fremlagde
musikchef Palle Kjeldgaard Aarhus
Symfoniorkesters sæsonprogram for
2015-16 på et velbesøgt pressemøde i
Musikhuset.
kollektivt.”) Hans første koncert som chef
afholdes den 17. september – med to
klassiske ”sværvægtere” på programmet:
Carl Nielsens 5. symfoni og Brahms’ 2.
klaverkoncert. Marc Soustrot skal arbejde
med orkesteret i 8 uger pr. sæson.
Majestæten blev fejret ved et fødselsdagsshow i Musikhusets
store sal bl.a. med
uddrag af Tchaikovskijs
ballet ”Nøddeknækkeren” med Aarhus Symfoniorkester i orkestergraven. Showet blev
transmitteret direkte af
TV2 – orkesteret havde
således godt 1 mill.
seere som publikum.
”Marc Soustrot er født i Lyon og uddannet
Ved pressemødet fremhævede Palle Kjeldgaard tre hovedpunkter.
1) Det går godt i Aarhus Symfoniorkester
– publikumsrekord i sæson 14-15 med 88.000
- tilhørere – heriblandt
19.000 børn
.
2) Den nye chefdirigent
Marc Soustrot
Marc Soustrot tiltræder i
september 2015 - og
3) Aarhus Symfoniorkester udvider samarbejdet til en utrolig bred vifte af samarbejdspartnere.
Det går godt!
Aarhus Symfoniorkester oplever publikumsmæssig og kunstnerisk fremgang.
Mange nye initiativer er sat i værk med
hensyn til at udvikle koncertformen og formidlingen af klassisk musik – ikke mindst i
forhold til børn og unge.
Marc Soustrot.
Orkesteret glæder sig meget til Marc
Soustrots tiltrædelse som chefdirigent.
(Kristian Flagstad, klarinettist: ” Jeg er
overbevist om, at han vil få orkesteret til
at blomstre, både som individer såvel som
26
basunen • juni 2015 - 28. årgang
i Paris, og har tidligere været chefdirigent
for Orchestre Philharmonique de la Loire
fra 1976 til 1994, Beethoven Orkestret i
Bonn fra 1995 til 2003 og symfoniorkestret
i Eindhoven fra 1996 til 2006. Sideløbende
med disse positioner har Soustrot optrådt med symfoniorkestre i blandt andet
München, Hamburg, London og Tokyo og
dirigeret opera blandt andet i Bruxelles,
Stuttgart, Madrid, Frankfurt, Hamburg og
Monte Carlo.”
Samarbejde og samarbejdspartnere.
Samarbejdspartnerne er mange i den
kommende sæson: SPOT-festival, NorthSide, Copenhagen Opera Festival (udendørs koncert 1. august i København, 26.
august i Aarhus), Aarhus Unge Tonekunstnere, Aarhus Festuge ( 3. september),
Musikhuset Aarhus, Skanderborg Festival,
Den Jyske Opera, Aarhus Sinfonietta,
Randers Kammerorkester, Det jyske
Musikkonservatorium, Den Kongelige Ballet. Så hvis man forestiller sig, at Aarhus
Symfoniorkester udelukkende sidder i
Symfonisk Sal hver torsdag og spiller
symfonikoncerter i kjole og hvidt må man
revidere den forestilling!
Nye danske
instrumentalkoncerter.
Et gennemgående
tema er nyere
danske instrumentalkoncerter:
Thomas Agerfeldt
Olesen, Aarhusiansk komponist
med international
karriere har skrevet cellokoncert,
som uropføres 24.
september. Lars
Anders Tomter er
solist i Poul Ruders’ bratschkoncert 10. december.
”Pièce Concertante for trompet,
basun, strygere,
slagtøj og harpe
af orkesterets tidligere chefdirigent Ole Schmidt opføres 21.
april 2016. Basunsolisten her er solobasunist i Berliner Philharmonikerne Jesper
Busk Sørensen, som er uddannet i Aarhus
(opvækst i Grenaa FDF-orkester) og tidligere ansat i Aarhus Symfoniorkester. Den
ældste af de nyere danske violinkoncerter
er Carl Nielsens violinkoncert (12. maj
2016). Koncerten byder på et glædeligt
genhør med Christina Åstrand, koncertmester i DRsymfoniorkesteret, opvokset og
uddannet i Aarhus.
Dirigenter – solister.
Naturligvis er der ikke plads her til at
omtale alle dirigenter og solister, der
optræder i sæsonprogrammet. Men jeg
vil fremhæve dels gamle kendinge og
meget kompetente navne som Michael
Schønwandt, Alexander Vedernikov og
Jesper Busk Sørensen
Andreas Brantelid
Giancarla Andretta, dels den unge Rafael
Payare, der vandt Malkokonkurrencen i
2012. Mange spændende solister gæster
Aarhus i sæson 2015-16: Jazzpianisten
Bollani til festugekoncerten, det danske
verdensnavn, cellisten Andreas Brantelid,
pianisterne Marianna Sherinyan og Eric la
Sage m.fl.
Jul, Nytår, Påske.
Med årets julekoncert går Marc Soustrot
nye veje med valget af Hector Belioz
”L’Enfance du Christ”, som ikke har været
opført i Aarhus siden Norman del Mars tid
som chefdirigent. Og så spiller orkesteret
ikke færre end 9 nytårskoncerter, i år med
Ditte Højgaard som sopran solist og Søren
Dahl som konferencier. Til Påsken videreføres samarbejdet med dirigenten Morten
Schuldt-Jensen, nu professor i Freiburg,
Sokkelund sangkor med en opførelse af
J.S. Bachs Matthæuspassion. I forbindelse med denne koncert arrangeres seminar
og foredrag om Bachs musik.
Merete Hoffmann takker af – giver ”stafetten videre” til Oliver Nordahl.
Merete Hoffmann blev ansat i Aarhus
Symfoniorkester i 1974 som solooboist –
og var i mange år en af de mest fremtrædende og markante musikere i orkesteret.
Efter et par år som engelskhornsolist har
Merete besluttet sig for helt at forlade
orkesteret, nyde sit otium eller søge nye
musikalske udfordringer, hvem ved?
Meretes efterfølger efterfølger som
solooboist blev den unge, meget talentfulde oboist Oliver Nordahl. Den 18. juni
arrangeres en afskedskoncert for Merete
Hoffmann. Her opføres Albinonis dobbeltkoncert for to oboer og orkester med
Merete og Oliver som solister. Som der
står i sæsonprogrammet:” Meretes sidste
aften på scenen i Symfonisk Sal bliver et
smukt og værdigt punktum efter et langt
og fantastisk musikliv i Aarhus”.
Læs mere om Aarhus Symfoniorkester og sæsonprogrammet
2015-16 på hjemmesiden:
Merete Hoffmann - solooboist
Christine Åstrand
Oliver Nordahl
www.aarhussymfoni.dk
28. årgang - juni 2015 • basunen
27
DMF - ORKESTERPORTRÆT
Vi sætter en ramme og så sprænger vi den
Koncerter med Bangin’ Bülow’s Nice Jazz Quartet er aldrig ens.
Af Flemming B. Poulsen - Foto: www.koncertfotoaarhus.dk
”Vi skulle måske have et knapt så langt
navn, men på den anden side, vi elsker
at høre det, når bandet bliver præsenteret, det tager jo tid,” siger Mikas Bøgh
Olesen, guitarist i Bangin’ Bülow’s Nice
Jazz Quartet (BBNJQ).
Ved Danish Music Awards Jazz 2014 blev
Aarhus-bandet kåret som
”Årets Nye Danske Jazznavn” for udgivelsen, der
bærer bandets navn.
Han ynder at dyrke de skæve taktarter - i
musikersprog ”odd meters” - og putte dem
ind i musikken som det mest naturlige i
verden.
Pianist Jon Døssing Bendixen fortsætter:
”Det improvisatoriske element er en stor
del af vores musik, vi elsker at tage den
Ruslands-tour
Musikken er
instrumental
og den ordløse
kommunikation
mellem folk af
forskellig nationalitet holder
medlemmerne
i BBNJQ utrolig
meget af. Fra
midten af juni
2015 og en måned frem er de
på tour gennem
Rusland, som en
del af festivalkaravanen ”MuzEnergoTour”, og
her skal de spille
29 koncerter på
30 dage.
CDen er optaget i Finland
Studio ved Aarhus og
bl.a. støttet af DMF. Lige
nu arbejder de unge
fremadstormende musikere - alle først i 20erne på næste udgivelse, hvor
de har planer om at lave
et multimedie-stunt. Hvad
det går ud på er indtil
videre hemmeligt.
De har et hav af egenkompositioner, der ligger
klar. Genren er jazz,
men der er inspiration fra
alverdens musik, bl.a. fra
Afrika, de baltiske lande,
Argentina, USA m.fl.
Sidste sommer deltog bandet på ”Festival
International Kora et Cordes de Conakry”
i Guinea. De boede meget beskedent
og kom helt tæt på hinanden - og på det
lokale musikmiljø, hvor et fedt trommesæt
ikke nødvendigvis var til rådighed, men
hvor musikken alligevel ’bangede’ ud med
det forhåndenværende grej.
Alt kan ske
”For os betyder jazz en åben tilgang - approach - til musikken, vi har sat en ramme
med et a-, et b- og måske et c-stykke,
men der kan ske næsten hvad som helst
inden for den ramme, som vi hele tiden
forsøger at sprænge,” fortæller Frederik
Bülow, trommeslager.
28
basunen • juni 2015 - 28. årgang
er og ofte noget genkendeligt. Det mærker
vores publikum, og vi inviterer dem altid
inden for i musikken. Vi komponerer som
regel på den måde, at én af os kommer
med en skitse, som er mere eller mindre
gennemarbejdet, og så går bandet i gang,
og vi får det arrangeret, og det ender som
et BBNJQ-nummer”.
helt derud, hvor vi faktisk ikke ved, hvor vi
er henne, men så har vi den oprindelige
form, vi kan vende tilbage til. Det er Jazz.”
”Jazz er også slang for sex på Swahili. Det
giver for mig god mening, for udover at vi
har øvet og øvet på vores instrumenter,
skalaer, rytmer med mere, så er vores musik også meget lystbetonet. Det skal ikke
være selvhøjtideligt, det er der nok af i
forvejen inden for jazzen, vi elsker også at
have humoren med,” siger Mikas, der har
studeret den afrikanske musik, bl.a. i Mali.
Bassist Adrian Christensen supplerer:
”Den frie måde, vi spiller på, skal ikke
misforstås derhen, at vi spiller ”Free Jazz”.
Det gør vi ikke, der er i iørefaldende tema-
”Det bliver så fedt, og selvfølgelig vil vi
også snuse til al den musik, der præsenteres og også blive inspireret af det. Sådan
er det jo hele tiden, vores musik indeholder noget fra hele verden. Fra numre
som ”Estonian Landscape” og over til de
afrikansk-inspirerede numre, men forvent
ikke, at vi spiller noget som er fuldblods
estisk eller fuldblods afrikansk, vi vil lave
vores eget, men med referencer til alt det,
vi hører og oplever, så måske kommer der
noget russisk indover efter sommerens
tour,” siger Frederik Bülow.
At spille helt efter bogen - bl.a. ”bibelen”
The Real Book - kan de alle fire via den
konservatorieuddannelse, de har fulgt og
snart afslutter på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
”Det har været fantastisk - også at vi i
perioder kunne komme væk herfra under
uddannelsen”, siger Mikas, der har været
i Mali i Afrika, som en del af sin uddannelse, mens Frederik og Adrian har haft et
semester i Rotterdam i Holland.
”Ja, og jeg var lige ved at komme til Litauen, men holdt skansen i Aarhus”, siger
Jon, som mener, at BBNJQ’s fornemste
opgave er at forny den rytmiske musik.
Store ambitioner
Ambition er på ingen måde et fyord i bandet og kan sagtens kombineres med det
uhøjtidelige. Da bandmedlemmerne alle
på et tidspunkt havde travlt med studie og
alle mulige projekter ved siden af, blev de
enige om i et par uger at mødes fra kl. 6 til
kl. 9 om morgenen for at øve.
”Det fungerede faktisk, især da vi begyndte at øve sekvenser, f.eks. at spille
en taktart hen over en anden, sådan nogle
øvelser, man senere kan bruge i de endelige numre”, fortæller Frederik.
”Der skal ske noget, og det gør der hele
tiden i det her band, vi er venner, men
vi presser også hinanden. Som et godt
eksempel på dette, skal vi alle spille til min
Bacheloreksamenskoncert kl. 10 den 10.
juni, lige derefter tager vi sammen til København for at flyve til Rusland. Hjemme
igen er vi så klar til Jazzfestivalen i Aarhus
og nye projekter. Det er da Bangin’,” siger
Mikas.
FAKTABOKS
Aktuelle koncerter:
D. 25. maj Bent j - Den gamle by kl. 13.00
D. 29. maj Latinerfestivalen Pustervigtorv
kl. 18.00
D. 30. maj Kulturhuset - Silkeborg kl. 20
D. 6. juni Vestergadefest - Århus kl. 11
D. 11.-13 juli Rusland Tour
D. 17.-18. juli Ambassaden - Århus kl.
22.00
28. årgang - juni 2015 • basunen
29
Eftermiddage i herreværelset
I en tid med ekspresfart på boligmarked, ejendomspriser og strømlinet byfornyelse lades der i Aarhus
efterhånden ikke mange steder med sjæl tilbage, som får lov at eksistere til glæde for kreative og nysgerrige
mennesker. Men i en baggård i Skolegade har pianist Ivar Sørensen sin egen helt unikt indrettede pianosalon.
Her har han startet et musikalsk samarbejde op med Aarhus kommune.
Af: Lars Knudsen, DMF Aarhus. Foto: Poul Cowan Koefoed.
I de store lokaler, som tidligere har
tilhørt Aarhus Teater, har han sit koncertflygel, adskillige klaverer, billedkunst
overalt på væggene, kuriøse genstande
og masser af sjove
gamle ting og sager. Der
er god plads til kreativ
udfoldelse i Ivar’s ”herreværelse”, som han
kalder det. For 32 år
siden købte og istandsatte han stedet, som han
bruger som kunst atelier,
øvelokale, koncertsted –
ja, kort sagt, et sted som
han gerne vil have bliver
brugt, og som huser
muligheder for alverdens
fest- og farverige arrangementer.
Eftermiddagskoncerter
”Jeg vil gerne gøre noget
for andre mennesker.
Som for eksempel de
hjemløse, blindesamfundet, de ældre og demente osv.”, siger Ivar. For et
halvt år siden startede han et samarbejde op, med Aarhus Kommune Sundhed
og Omsorg og de frivillige i Foreningsbutikken i Klostergade. Konceptet er
at tilbyde stemningsfulde koncerter for
seniorer og andre som af forskellige
årsager kan have svært ved at deltage i
arrangementer. Hver anden onsdag fra
klokken 14-16 afholdes således eftermiddagskoncert arrangementer, med
plads til godt 30 siddende gæster ved
forhåndstilmelding.
30
basunen • juni 2015 - 28. årgang
Liv i de gamle klassikere
”Der er ikke længere nogle steder hvor
man kan gå hen og høre et koncertflygel
og en sanger spille de gamle danske
klassikere, revy melodier og udenlandske evergreens. Der er mange seniorer
som gerne vil høre den danske sang- og
viseskat. Det vil vi gerne være med til
at holde i live”. Ivar har skiftende sangere med til eftermiddagskoncerterne.
Som han udtrykker det, så er han af og
til nødt til at være lidt ”Blachman”, for
det musikalske niveau skal holdes højt.
”Tove er omkring 70 år, og jeg tror hun
kan 300 sange. Uffe er 82 og kan spille
trumpet med munden. Han er gået i
gang med at øve Osvald Helmuth repertoire. Og Poul er heller ikke helt ung,
han kommer på cykel ude fra Højbjerg,
når han skal synge her”. Ivar har en
række forskellige
sangere tilknyttet.
Koncept med god
plads til det hele
”Vi ved, hvordan vi
skal give gæsterne
til eftermiddagskoncerterne en helt
speciel oplevelse.
Musik, sang og
anekdoter, helt
nede i gulvhøjde
- der er sgu ikke
noget snobberi
her”. Lige som hans
fingre ikke kan
modstå at spille lidt
på de forskellige
tangenter han kommer forbi, når han
viser rundt i herreværelset, lige så
automatisk kommer
den ene anekdote efter den anden, fra
hans begivenhedsrige karriere. Der er
så meget erfaring at tage fra, at sætliste
og Ivars underholdende fortællinger
under eftermiddagskoncerterne ikke er
fast planlagt fra gang til gang. ”Spiller
jeg f.eks. Schubert, slår jeg bare over i
noget Sebastian, hvis jeg får lyst”.
Vækker minder frem
”Vi havde nogle af vores beboere fra
Demens Centrum Aarhus med til et helt
Ivar Sørensen
fyldt arrangement i pianosalonen, for et
par måneder siden”, fortæller fysioterapeut Thomas Eilersen.
”Det var helt tydeligt at mærke på vores
beboere, at de allerede reagerede
positivt bare ved at komme ind i Ivars
herreværelse, og opleve stemningen og
hvordan der er indrettet med alverdens
ting og sager. Den ”hjemlige hygge” og
det særpræg som alle de spændende
ting i salonen giver. Både musikken,
men i høj grad også den måde Ivar og
hans solister er på – den måde de fortæller historier på – var vores beboere
meget grebet af og interesseret i”.
”Vi havde en dame med, som er meget
langt henne i demens forløbet. Hun
sang med, grinte og forstod hvad der
skete. Det var meget sjovt; Ivar spurgte
på et tidspunkt om der var nogen som
havde gået på en bestemt skole. Det
sagde hun ja til, og så kom der en lille
dialog og interaktion i gang”. Thomas
Eilersen syntes at det generelt var
en rigtig god oplevelse, som nogle af
beboerne trods deres demens, stadig
kan huske og nævner. ”Musik kan stort
set alle relatere til, og sange vækker
minder frem fra deres liv. Ikke kun er
Ivar Sørensen en dygtig musikant, men
hans evne som historiefortæller kan
også fange den type borgere vi har med
at gøre”.
FAKTABOKS
Mere info
Kaffe og kage koster 20 kroner. Men
ellers er eftermiddagskoncerterne gratis
at tilmelde sig, for byens interesserede
borgere - både private samt beboere
fra plejehjem og bosteder.
For yderligere info om hvad der foregår
i Ivars herreværelse kan Freja Nørager
kontaktes på mail eller telefon i tidsrummet kl. 16.00 – 18.00 mandag til fredag.
[email protected]
mobil: 41854956.
Rabat på formstøbte
høreværn
Husk, at du som medlem af DMF får 15%
rabat på formstøbte høreværn og in-ears
hos Audiovox.
Audiovox har fire butikker i København, men
ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men
de har en konsulent herovre, som du kan ringe
til og aftale tid for at få lavet et aftryk.
Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 [email protected] og kan træffes efter aftale på
DMF Aarhus kontoret.
Se også mere på www.audiovox.dk.
28. årgang - juni 2015 • basunen
31
Cellofestival 2015
Af Brita Vejrup Pedersen
Cellofestivalen er nu for fjerde gang afholdt i et tæt samarbejde mellem Aarhus
Musikskole og Det Jyske Konservatorium. Festivalen er et unikum, idet den
bygger på den såkaldte Suzuki metode,
hvor børn lærer ved at imitere andres
kunnen, som vi f.eks. kender det fra
sproget, når det lille barn lærer. Således
samler og forener Cellofestivalen små
og helt store stjerner, så de kan lære og
inspireres af hinanden igennem øvninger, masterclasses og koncerter.
”DET ER HAM!” efterfulgt af en lang række
smileys og hjerter, skriver Laura Winther
Kristensen på sin Instagram profil. Foruden
teksten og hjerterne er et billede af en storsmilende Laura sammen med den verdensberømte cellist, Andreas Brantelid. Billedet
er taget til Cellofestivalen og indkapsler på
enkleste vis essensen af festivalen.
Cellister i alle klasser
Hele skalaen var repræsenteret, fra begyndercellister fra 6-års alderen, over MGK- og
konservatoriestuderende, undervisere og
op til de helt store stjerner, da 120 cellister
var samlet til dette års Cellofestival. I den
tunge ende var navne som Ursula Smith,
lærer ved Guildhall i London og cellist i Esbjerg Kammerensemble, professor Henrik
Brendstrup, (Det Jyske Musikkonservatorium) og festivalens helt store trækplaster
Andres Brantelid, der trods sin unge alder
allerede har opnået mere, end hvad mange
drømmer om. I en alder af blot 14 år
(2001) debuterede han med Det kgl. Kapel
og har siden hen vundet en lang rækker
priser og hædersbeviser og optræder i dag
verden over. Han tiltrådte i marts 2015 stil-
32
basunen • juni 2015 - 28. årgang
lingen som adjungeret professor,
ligeledes på Det Jyske Musikkonservatorium.
Samlende faktor
Henrik Brendstrups celloklasse på
konservatoriet var en samlende
faktor under hele festivallen. De
studerende optrådte i fornemme
celloensembler, med selvarrangerede Carl Nielsen-værker. På
smukkeste vis demonstreredes
udviklingen fra begynder til professionel: Ingen cellist når dette
niveau uden øvelse og fokusering.
De studerende deltog på alle
planer, som f.eks. når alle 120
celloer skulle stemmes inden
koncert i Symfonisk Sal!
Motivation
At opleve og spille sammen
med sit store idol var en stærk
motivationsfaktor for alle de
fremmødte cellister. Noget man
ikke var i tvivl om hverken under
eller efter festivalen. ”Vi øvede
i mange timer og stillede store
krav om koncentration fra selv
de helt små elever, men vi oplevede virkelig, at de løftede opgaven, og selvom de var trætte, så blev de
bare ved med at spille. Jeg er sikker på, at
alle havde en rigtig god oplevelse, som de
vil tage med sig på deres videre cellorejse”
fortæller Dorte Rolff-Petersen fra Aarhus
Musikskole, der stod bag cellofestivalen.
Anerkendelse
Dorte Rolff-Petersen fremhæver endvidere
den professionelle ramme som afgørende
og fortæller, ”at det, at alle bliver taget alvorlig og anerkendt for deres spil, er en meget vigtig del.” Derfor er det også vægtet,
der var en veksling mellem koncerter, både
professionelle koncerter hvor eleverne lytter
og inspireres og elevkoncerter, hvor det er
eleverne, der får opmærksomhed og bifald
og så naturligvis masterclasses og øvninger, hvor weekendens koncerter øves.
Stjerne i øjenhøjde
Musikhuset emmede under hele festivalen
af en god og positiv stemning, hvor alle var
lige, idet man var samlet omkring kærligheden til celloen. Andreas Brantelid optrådte
veloplagt og i øjenhøjde og talte om cellospillet med en smittende begejstring.
Hans præsentation af Bachs d-mol suite
i Symfonisk Sal var flot. Hver sats blev
beskrevet ved hjælp af gestik og ord og
derefter spillet. Alle, der lyttede, fik noget
med sig.
Idol i en celloverden
At Andreas Brantelid virkelig er et idol i
celloverden, var man ikke i tvivl om, da han
besøgte Suzuki elevernes øvning. Man
mærkede straks en vis ærbødighed fra de
små cellister, da Andreas Brantelid indtog
rummet, og i bedste Ronaldo-stil delte
autograf ud til de forventningsfulde børn,
der stolte viste deres signerede nodeark til
deres forældre. Og da Andreas Brantelid
efterfølgende spillede et stykke sammen
med børnene, fortalte de ekstra ranke
rygge om den betydning, det har at få lov til
at komme tæt på sit musikalske forbillede.
Noget Laura Winther Kristensen på 11 år
fra Midtfyn Musikskole kan snakke med
om, da hun var en af de elever, der spillede
sammen med Andras Brantelid. Laura fortæller om sin oplevelse af cellofestivalen:
” Det var rigtigt spændende, og alle var så
glade. Det var helt vildt sjovt, og der var så
mange gode oplevelser f.eks. Andreas - og
at han var med til at spille.”
Afsluttende koncerter
Cellofestivalen blev afsluttet med et brag
af en koncert, da de over 120 cellister gik
sammen på scenen i Symfonisk Sal og spillede Cello Swingtime under kyndig ledelse
af Lars Søgaard.
Og som cellisterne sad der, store som små,
verdensklassespiller som begyndere og
spillede sammen, blev festivalens mantra
om at løfte og motivere gennem kvalitet og
professionalisme visualiseret på scenen i
Symfonisk Sal.
MÆRKEDAGE FOR MEDLEMMER
DMF siger tillykke
Af Thorkild Dalsgaard - DMF Aarhus
Per Weile Bak
Per Weile Bak er uddannet som lutspiller, oven i købet den første lutenist
med diplomeksamen fra Det jyske
Musikkonservatorium. Sammen med
blokfløjtenisten Kirsten Lund Jensen
”75-års Jubilæum” i Aarhus
Symfoniorkester.
3 musikere i Aarhus Symfoniorkester
kan 1. maj fejre 25-års jubilæum i
Aarhus Symfoniorkester: Bratschisten
Lise Pehrson, solofagottist Eric Beselin og bassisten Poul Erik Jørgensen.
Eric Beselin
Lise Pehrson
Per Weile Bak
dannede han Duo al Dente, der havde
barok- og renaissancemusik som
speciale.
Sideløbende med de mange musikerjobs var Per blandt pionerene inden
for formidlingen af symfonisk musik til
børn og unge bl.a. i Aarhus Symfoniorkester.
I 2011 kom Per Weile Bak til Billund
Kulturskole som souschef og blev i
2014 konstitueret som leder. I april
2015 blev han ansat som leder af
Billund Kulturskole og Billund Ungdomsskole. De to institutioner kommer
i fremtiden til at hedde Billund Ungdoms- og kulturskole.
Per Weile Bak kunne i februar fejre
50- års fødselsdag, og til sommer
sølvbryllup i med Duo al Dente.
Poul Erik Jørgensen konkurrerede
i 1987 sig ind i Aalborg Symfoniorkester og efter 3 år i det nordjyske
vendte han i 1990 tilbage til Aarhus,
hvor han havde konkurreret sig til en
fast stilling i symfoniorkesteret. Poul
Erik har også udfoldet sig indenfor
jazz- og underholdningsmusikken spillet med forskellige kunstnere som
Lise Pehrson er uddannet på Det
Jyske Musikkonservatorium, først på
violin hos professor Henrik Sachsenskjold og Martha Libalova og derefter
på bratsch hos Knud Erik Jørgensen
og senere også hos professor Tim
Fredriksen.Hun konkurrerede sig i
1989 ind i Odense Symfoniorkester og
året efter vandt hun en plads i Aarhus
Symfoniorkester, hvor hun har været
ansat siden.
Solofagottist Eric Beselin er i født i
Geneve af amerikanske forældre. Han
har boet i 5 så forskellige lande som
Puerto Rico, Tyskland, Frankrig, Sverige og Danmark. Som en helt naturlig
ting deraf taler han 5 sprog flydende.
Han er uddannet i Stockholm og kom
til Aarhus Symfoniorkester i 1987. I
2011 fik Eric Sydbanks store musikpris på 50.000 kr.
Poul Erik Jørgensen
Niels Hausgaard, Christian Alvad,
Jens Okking og Ulrik Cold. Poul Erik
er mangeårigt medlem af Lars Boye
Jensens trio samt folkemusikgruppen
Herregårdstrioen.
28. årgang - juni 2015 • basunen
33
MINDEORD
Musiker på over hundrede er gået bort
Af Lars Kiehn
Her i starten af året døde saxofonist, fløjteist, klarinettist og cellist
Knud Christian Jepsen. Knud blev
knap 101 år gammel og var medlem
i afdelingen fra 1935 og helt til sin
død, hvilket er et medlemskab, der
har varet knap 80 år. Det er meget
sjældent, det sker. Det var ubetinget afdelingens ældste medlem, vi
mistede ved Knuds bortgang. Knud
var musiker af den gamle skole og
fra dengang, man skulle til optagelsesprøve for at bevise at man
kunne de forskellige discipliner for
at blive medlem af DMF.
Knud Christian Jepsen var også
musiker i den periode, hvor man
traditionelt spillede både blæse- og
strygeinstrument.
Knud blev født 7. april i 1914 i Aarhus.
Tiden var omskiftelig og urolig, og
fødedatoen var kun nogle måneder
før 1. Verdenskrigs udbrud, og tre år
før den russiske revolution, der blev
starten på den kommunistiske rus-
34
basunen • juni 2015 - 28. årgang
siske stat. Hans skolegang foregik
på Munkegades skole, og sidenhen
uddannede han sig til maskinarbejder. Men det var musikken, der stod
hans hjerte nær. Med en dygtig og
kompetent undervisning i klarinet og
i saxofon blev Knud snart så skrap,
at han kunne begynde at tage betalt
jobs som musiker. Foruden saxofon
og klarinet spillede Knud også cello.
Det fungerede i starten på den måde,
at han spillede cello under spisningen,
mens blæseinstrumenterne blev brugt
under dansemusikken.
Knud havde nok at lave og rejste
sammen med konen ved sin side landet rundt i trediverne og fyrrene. I den
periode spillede han på landets store
dansesteder, restauranter og cabareter. Da det første barn kom til verden i
1942, etablerede Knud og familien sig
med fast base i Kolding. Et år eller to
efter blev det fødebyen Aarhus, der
blev udgangspunkt for Knud og familien. Her spillede Knud ivrigt på Hotel
Royal, Varna Palæ og i Tivoli Friheden
med Kai Julian, Gaston Michaelis,
foruden de to lokale kapelmestre Ankerstjerne og Lohse, der var datidens
store, århusianske orkesterledere. Der
var masser af jobs, og familien voksede sig større op gennem 40’erne.
I starten af 50’erne var der fem børn,
der skulle forsørges. Måske derfor
påtog Knud sig fast job ved siden af
de mange musikerbestillinger. Først
nogle år som maskinarbejder og siden
1955 i Den katolske Kirke.
Stillingen i Den katolske Kirke i Ryesgade var en slags sognesekretær
eller kordegn, hvor Knud fungerede
i stillingen indtil 1990, hvilket blev
en 35 år lang ansættelse. Knud blev
via sit rolige og venlige væsen og
sin lange ansættelse en institution i
institutionen. Ved bisættelsen roste og
anerkendte den katolske præst Adolf
Meister på fornemste vis Knuds person og indsats for kirken. Men trods
fuldtidsansættelsen i kirken fortsatte
han med at spille professionelt. Sideløbende med musikken og det faste
job i kirken underviste Knud i mange
år også diverse yogahold i og omkring
Aarhus.
I en periode var Knud musiker og
medlem af Peder Pedersens big
band, foruden han spillede med i
Århus Koncertorkesteret i en del år.
Mange ældre århusianere vil helt sikkert kunne huske Knud fra juletræsfesterne i Folkets Hus i Amaliegade.
Hvor han var fast saxofonist i Ankerstjernes orkester.
Knud var en meget fin kammerat/kollega og et venligt, mildt og spændende menneske, og det man ville kalde
en søgende person. Han levede et
stille liv og gjorde ikke meget væsen
af sin person. Knud var en anerkendt
og skrap ensemblemusiker, der blev
ved med at spille offentligt, til han var
knap 90 år. De sidste år, hvor fysikken, hørelsen og især synet begyndte
at svigte, var det fløjten og fløjtespillet, han bl.a. slog tiden ihjel med
derhjemme. Derved blev fløjten hans
tro følgesvend i hverdagen i stuen i
Pontoppidans Gade, hvor musikken
og musikeren blev ved med at spille til
det sidste.
Ære være hans minde.
NEKROLOG
Gunnar Christensen, musiker, pianist og harmonikaspiller
Gunnar Christensen, musiker, pianist,
harmonikaspiller og frem for alt en
ildsjæl i det vestjyske musikliv er mandag den 2. februar 2015 gået bort.
Gunnar Christensen er født den 4.12.1930
og startede sin musikalske karriere som tiårig og havde allerede små jobs med harmonikaen under krigen i 40-erne. Gunnar
var skolet efter de gamle pædagogiske
termer af en lokal musiklærerinde Breitenbach. Gunnar ville rigtigt gerne have haft
en uddannelse inden for musikken, men
tiden var ikke til det, så Gunnar kom i lære
som cigarsorterer på R. Færchs tobaksfabrikker i Holstebro, hvor han, som han
selv sagde, lærte at ryge.
Gunnar startede på Holstebro Musikskole
i 1970 dels som pedel og musiklærer
(piano og harmonika).
Pedeljobbet var for Gunnar heldigvis kun
i en meget kort periode - og han blev
efter et års tid ansat kun som musiklærer.
Gunnar har igennem et langt
undervisningsliv haft et utal af
elever, og mange vil huske ham
som et rigtigt varmt og hyggeligt
menneske.
Gunnar Christensen var fra 40erne en fast
del af de aktive festmusikere i Holstebro
by og omegn i en masse forskellige sammenhænge og blev optaget som medlem
af Dansk Musiker Forbund den 1.2.1955
- det var jo dengang, man skulle til prøve
inden godkendelse af medlemskabet,
som Gunnar også kunne fortælle om ved
mange forskellige lejligheder.
Gunnar havde i sin lange tid som musiker bl.a. orkesteret Gunnar Christensen
orkester, et orkester som blev startet i
60erne, hvor jeg personligt i en ret ung
alder var med som trommeslagerafløser,
eller som Gunnar kaldte det ”Janitsharassistent”. Der oplevede jeg Gunnar som
kapelmester og et fantastisk rart menne-
ske at spille sammen med og ved denne
og mange andre lejligheder som et rigtigt
sjovt og underholdende menneske med et
utal af vitser og finurlige kommentarer.
Gunnar blev af Ernst Trillingsgård tit brugt
som akkompagnatør, når der var solister i
Holstebro Hallen.
Gunnar har været meget aktiv inden for
DMF - lokal formand i mange mange år og
har vist prøvet samtlige poster endda som
revisor, et job som sønnen Bjarne Christensen i en del år har varetaget.
Gunnar var til sin død aktiv som musiker.
Æret være hans minde. – DMF Holstebro.
28. årgang - juni 2015 • basunen
35
DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599
36
basunen • juni 2015 - 28. årgang
www.dmf-aarhus.dk