Tagryggen 04-2015

December 2015 l Nummer 4 l 23. årgang
Godt naboskab
ved Trykkerdammen
Feriefremleje
Nye regler
for boligstøtte
Glæde i Skrænten
BOLIGGÅRDEN
2
Tagryggen l December 2015 l Nummer 4 l 23. årgang
Tagryggen l December 2015 l Nummer 4 l 23. årgang
3
TAGRYGGEN
Udgiver og distributør
Boliggården
Boligselskabets bestyrelse
Formand Charlotte Olsen, Næstformand Rita Jensen samt bestyrelsesmedlemmerne Claus Pedersen, Christian Nielsen, Rasmus Winther, Grethe
Leerbech, Vinnie Thun Refstrup, Bo
Langhoff, Stine Steffensen, Henry
Lundblad og Henning Zielnik
Administration
Direktør Birte Flæng Møller
Souschef Niels Beyer
Teknisk chef Hanne Nørgaard
Udlejning Mia Memborg
Regnskab Helen Holmgaard
Bladets redaktion
Birte Flæng Møller (ansvarshavende),
Jacob Jürs (redaktør), Mikkel Frank
(journalist) og Bendt Olesen (fotograf)
Informationsudvalg
Birte Flæng Møller, Susanne Pedersen,
Christian Nielsen, Jacob Jürs, Mikkel
Frank, Grethe Leerbech, Steen Uthaug
og Rasmus Winther
Kontakt til Tagryggen
4925 2637 | 4925 2697
5182 6694 | 2082 8833
[email protected]
[email protected]
Tagryggen, Vapnagaard Servicecenter,
Hovmarken 7, 3000 Helsingør
Udgivelse
TAGRYGGEN udkommer fire gange
årligt og distribueres til Boliggårdens
lejere og andelsboligforeningen Røntofte samt Marienlyst Boligselskab,
cirka 6.100 eksemplarer i alt.
Bidrag til bladet
Artikler, fotos, tegninger og lignende
modtages gerne. Anonyme indlæg
bringes ikke, men indlæg kan optages
under mærke. Indlæg står for indsenderens eget ansvar.
Tryk og Layout
Hillerød Grafisk ApS
Finansloven
LEDER: Rigtig mange af de traditioner, der år efter år vender tilbage i vores liv,
er knyttet til årstider - især her op under jul og nytår. En af de mere overordnede
traditioner på denne årstid er vedtagelsen af årets finanslov, som i år fandt sted
midt i november.
Et stort regnestykke på i alt 1,1 mia. kr. fordelt på mange forskellige udgifter i
Danmark. Hvordan fordelingen mellem disse udgifter prioriteres over tid, ligger i
hænderne på vores politikere. Derfor er der ofte uenighed om denne prioritering.
Og i år var ingen undtagelse. Der var flere punkter, der gav anledning til store
meningsudvekslinger i medierne.
Et af de store stridspunkter var besparelser på boligydelse og boligsikring,
integrationsydelse og fastlæggelse af et kontanthjælpsloft, som nu er vedtaget. Her
i Boliggården skal vi ikke administrativt forholde os til de politiske valg, der ligger
til grund for disse beslutninger, men vi kan allerede nu godt forudse nogle af konsekvenserne. Og de bliver sikkert store.
Kombinationen af kontanthjælpsloft og nedsat boligsikring kan give store udfordringer for en del borgere i dette land. Beregninger foretaget i Boligselskabernes
Landsforening (BL) viser, at stramningerne primært vedrører husstande med relativ høj boligsikring, og her vil vilkårene for især husstande bestående af enlige med
barn/børn blive markant anderledes. Skønnet fra BL viser, at disse familier kan få
en reduktion af det reelle rådighedsbeløb på op til 25-30 procent. Det vil helt givet
vise sig, at det kommer til at betyde rigtig meget i slutningen af måneden. Børnene
vil sikkert også kunne mærke det. Og alt andet lige, så har disse børn absolut ingen
indflydelse på forældrenes måske manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.
Boligydelsen til pensionisterne har også været i spil, og der er fastlagt et besparelsesforløb med 100 mio. kr. i 2016 op til 600 mio. kr. i 2020. Det kan vel også
mærkes, da det som udgangspunkt er pensionister uden anden indtægt end folkepension, der modtager den højeste boligydelse.
Her i Boliggården har vi i samarbejde med kommunen igennem mange år haft
fokus på at undgå, at alt for mange lejere blev sat ud på grund af manglende huslejebetaling. Fra 45 husstande i 2011 til 18 i indeværende år. Men vi må nok forvente,
at dette vil ændre sig, og at det vil give store udfordringer hos mange af vores lejere.
Nogle af traditionerne her op til jul er også at genlæse nogle af de gamle danske
klassikere. Især ’Peters Jul’ bliver tit hevet ned af hylden, og vi hygger os med at
læse om de fint pyntede stuer og de mange forventninger, som børnene har til mad
og gaver.
I år vil jeg anbefale ’Den lille pige med svovlstikkerne’.
Glædelig jul og godt nytår til alle!
Med venlig hilsen, Birte Flæng Møller
Ifølge de første meldinger, Tagryggen har fået fra beboerne i Skrænten, er folk glade for at bo i Boliggårdens nye afdeling.
Beboerne glæder sig over Skrænten
NYBYGGERI: Som tidligere omtalt
i Tagryggen var nysgerrigheden og
interessen for Boliggårdens nybyggeri
ved Kongevejen i Helsingør stor, da der
tidligere på året var arrangeret åbent
hus i de moderne boliger.
Nu har nybyggeriet fået et navn:
Skrænten er Boliggårdens nye afdeling
42 kommet til at hedde, og beboerne
er flyttet ind.
Og ud fra de meldinger, som Tagryggen har fået, er beboerne glade for
nu at have et moderne, centralt beliggende og arkitekttegnet boligområde
som deres nye hjem. Blomsterkrukker,
små hyggekroge med caféborde og
stole samt altankasser er blot noget
af det, der vidner om, at beboerne er
faldet godt til i de nye omgivelser ved
Kongevejen.
Bestyrelse på plads
Skræntens bestyrelse er også på plads.
Som formand valgte beboerne Klaus
Steen Rasmussen fra H. P. Christensens Vej, som er den officielle post-
adresse for Skrænten. Til bestyrelsen
er blandt andet valgt Dorthe Jonna Janum, Kirsten Kjær og Stefan Guldager
Jensen, mens Christian Nielsen fra
Grønningen er Skræntens mentor.
De første beboere flyttede ind i
sommeren 2015. Og selv om der enkelte steder har været mindre mangler
til gene for de nyindflyttede, skulle
forholdene nu i det store hele være på
plads ved Kongevejen.
Moderne og hyggeligt
Skrænten, Boliggårdens nye afdeling
42 ved Kongevejen i Helsingør, forener
det moderne og arkitekttegnede med
beboernes sans for hygge og intimitet
med altankasser, hyggekroge og blomsterkrukker.
Du kan læse meget mere om afdelingen Skrænten og se plantegninger
med mere på Boliggårdens hjemmeside – www.boliggaarden.dk
Tekst og foto: Mikkel Frank
Kort om Skrænten:
Afdelingen består af 37 lejemål
fordelt på tre bogrupper med to
blokke i hver.
Skrænten er oprettet med udlejningskriteriet 55+ uden hjemmeboende børn.
Den månedlige husleje ligger
mellem 5.809,- og 9.274,- kroner.
Der er 14 lejemål med to værelser,
22 lejemål med tre værelser og et
lejemål med fire værelser.
Det er tilladt at holde én hund
eller én kat.
Se mere på boliggaarden.dk
4
Tagryggen l December 2015 l Nummer 4 l 23. årgang
Tagryggen l December 2015 l Nummer 4 l 23. årgang
Én venteliste for hele Kingoparken
Frigørelse af p-pladser
P-PLADSER: Som besøgende i Boliggårdens administrationsbygning på
Trækbanen i Helsingør har du sikkert
oplevet, at det kan have sine udfordringer at finde en parkeringsplads til
bilen.
Nu skulle udsigten til at finde en
ledig parkeringsplads ved Trækbanen
blive forbedret.
Boliggårdens administration har
nemlig foreslået, at der indkøbes to
små biler og fire el-cykler, der hovedsageligt skal bruges af folkene i Boliggårdens tekniske afdeling for at frigøre
parkeringspladser ved Trækbanen for
kunder.
Boliggårdens bestyrelse har godkendt indkøbet af de to biler og fire elcykler og dermed godkendt udgiften,
som bevilges fra arbejdskapitalen.
Der var enighed om, at der vil være
nogle årlige afledte udgifter til drift.
Foto: Bendt Olesen
Udlejningshajer
UDLEJNING: Der er tilsyneladende
udlejningshajer på spil i Helsingørområdet.
Da der den seneste tid desværre har
været eksempler på, at andre aktører
end Boliggården har forsøgt at udleje
vores boliger, skal vi gøre opmærksom
på, at udlejningen af Boliggårdens
boliger og opskrivningen på venteliste
til Boliggårdens boliger KUN sker via
Boliggårdens officielle hjemmeside
– www.boliggaarden.dk eller ved
henvendelse til Boliggårdens udlejningsafdeling.
Du kan kontakte udlejningsafdelingen via mail [email protected]
eller på telefon 4921 1104.
frank
5
Foto: Mikkel Frank
Boliggårdens forretningsudvalg har givet grønt lys for ’feriefremlejning’ .
Grønt lys for ’feriefremleje’
FERIEUDLEJNING: Nu har du som
beboer i en af Boliggårdens afdelinger
mulighed for at fremleje din bolig i en
ferieperiode uden at give Boliggården
besked først.
Forretningsudvalget i Boliggården
har på et bestyrelsesmøde besluttet, at
”lejere i sædvanligt ferieomfang kan
fremleje sin lejlighed på Airbnb.com
eller lignende ferieudbudstjenester
uden at underrette Boliggården”.
Mia Memborg fra udlejningen i
Boliggården fortæller til Tagryggen,
at det i praksis betyder, at man som
beboer kan fremleje sin lejlighed (bolig) i tre til fire uger, altså en normal
sommerferielængde, uden at kontakte
Boliggården først. Det betyder også, at
beboerne i forbindelse med ’feriefremlejning’ selv skal sørge for at udarbejde
en kontrakt med dem, der udlejes til.
- Fremleje er altid et forhold mellem fremlejer (den oprindelige lejer,
som har kontrakt med Boliggården)
og fremlejetager (den person, som
lejligheden/boligen fremlejes til for en
kortere eller længere periode). Boliggården vil altid rette eventuelle krav
mod lejekontraktindehaveren, siger
Mia Memborg på spørgsmålet, om der
er særlige overvejelser, man bør gøre
sig som beboer i en af Boliggårdens
boliger i forbindelse med eventuel
(ferie)fremleje.
Få svar på dine spørgsmål
Mia Memborg vurderer dog, at
feriefremleje via eksempelvis airbnb.
com ikke er så udbredt på det almene
boligmarked (altså det marked som
Boliggården hører ind under), mens
det efterhånden er meget udbredt på
det private boligmarked.
Går man som beboer og tænker på
at feriefremleje sin lejlighed/bolig,
kan man kontakte udlejningen i Boliggården for at få svar på eventuelle
spørgsmål:
- Det er altid en god ide at oplyse,
at man i en ferie har lånt eller påtænker at låne sin bolig ud, lyder det fra
Mia Memborg, der sammen med sine
kolleger gerne svarer på udlejnings- og
fremlejespørgsmål.
Du kan kontakte Boliggårdens udlejningsafdeling på tlf. 4921 1104 eller
via mail: [email protected]
Aspekter af ’feriefremlejning’
Også det omkringliggende lokalsamfund kan nyde godt af den her type
’feriefremleje’.
Det mener seniorforsker Carl Henrik Marcussen fra Center for Regionalog Turismeforskning.
- I forbindelse med større events
(begivenheder) indebærer de private
overnatningsmuligheder større kapacitet. På den positive side tæller det
også, at gæster i privat indkvartering
via tjenester som Airbnb jo har et forbrug i området ud over selve overnatningen. Desuden er der en tendens til,
at gæster, som benytter sig af Airbnb
eller tilsvarende, har en lidt længere
opholdslængde end øvrige turister,
fortæller Carl Henrik Marcussen til
Tagryggen.
frank
HORNBÆK: Det er blevet en del nemmere at skrive sig på venteliste til det
attraktive boligområde Kingoparken i
udkanten af Hornbæk.
Som tidligere nævnt her i Tagryggen er afdelingerne 107, 108, 110 og
111 nu slået sammen til én afdeling
under navnet Kingoparken – opkaldt
efter Andelsboligforeningen Kingo,
der sidst i 1970’erne og begyndelsen af
80’erne grundlagde de fire afdelinger i
den berømte nordsjællandske badeby.
Sammenlægningen gør, at de
fire ’gamle’ afdelinger nu går under
afdelingsnummeret 107. Derfor er
det blevet lettere og mere enkelt at
skrive sig på Boliggårdens venteliste til
Kingoparken.
- Før var der fire forskellige afdelinger at skrive sig på venteliste til dét,
der i dag er Kingoparken. Det nye er,
at de fire afdelinger er samlet under
ét afdelingsnummer (107), så i dag
skriver man sig op samlet til alle de
fire sammenlagte afdelinger ved at
skrive sig på venteliste til afdeling 107,
fortæller Mia Memborg fra Boliggårdens udlejningsafdeling.
Skrevet op til hele Kingoparken
Har man tidligere kun stået på venteliste til eksempelvis afdeling 110,
betyder sammenlægningen, at man i
dag er skrevet op til hele Kingoparken.
Kingoparken er et smukt og frodigt
grønt område i udkanten af Hornbæk. Her ligger i alt 130 fritliggende
etplanshuse med haver i skønne, rolige
omgivelser i et nærmest glemt og
fredsommeligt hjørne af den ellers så
travle og hektiske kystby.
Selv om det nu er nemmere at
skrive sig på venteliste til Kingoparken, er ventetiden stadig lang her.
Du kan se meget mere om Kingoparken (afd. 107) på Boliggårdens
hjemmeside - boliggaarden.dk
Nu er det lettere at skrive sig på venteliste til hele Kingoparken i Hornbæk: De fire
’gamle’ afdelinger i Hornbæk er nu slået sammen til én.
(Foto: Bendt Olesen)
Nye regler for boligstøtte i 2016
BOLIGSTØTTE: Hvis du får boligstøtte, bør du være opmærksom på, at
der gælder nye regler fra 2016.
Fra 2016 behøver du ikke give
besked til Udbetaling Danmark, hvis
din husstands indkomst ændrer sig i
løbet af året. Udbetaling Danmark får
nemlig hver måned besked fra SKAT
– dog ikke, hvis du er selvstændig
eller har indkomst fra en udenlandsk
arbejdsgiver.
Hver måned bruger Udbetaling
Danmark oplysningerne fra SKAT til
at se på, hvor meget boligstøtte, du
skal have udbetalt. Derfor kan du fra
2016 opleve, at din boligstøtte er forskellig fra måned til måned. Det sker,
hvis husstandens indkomst ændrer sig
så meget, at du har ret til enten højere
eller lavere boligstøtte.
Kontakt Udbetaling Danmark
Du får brev fra Udbetaling Danmark,
hvis du får mere eller mindre udbetalt, end du plejer.
De nye regler ændrer ikke på, hvem
der kan få boligstøtte.
Husk, at Udbetaling Danmark
stadig skal have besked, hvis der sker
andre ændringer i din situation, som
kan påvirke din boligstøtte.
Læs også om boligstøtte her: borger.
dk/boligstøtte
Du kan også altid ringe eller skrive
til Udbetaling Danmark, hvis du har
spørgsmål.
Udbetaling Danmark Boligstøtte
tlf. 7012 8063. Åbningstider: Mandag
– onsdag (8-16), torsdag (8-18) og fredag
(8-15).
frank
Hvis du får boligstøtte, bør du være
opmærksom på, at der gælder nye
regler fra 2016.
Læs også om boligstøtte på borger.
dk/boligstøtte
Du kan også kontakte Udbetaling
Danmark Boligstøtte på tlf. 7012
8063. (Foto: Bendt Olesen)
6
Tagryggen l December 2015 l Nummer 4 l 23. årgang
Tagryggen l December 2015 l Nummer 4 l 23. årgang
7
En fryd for øjet
ROLIGHED & MØLLEN: Hvis du ikke
allerede har været der, bør du unde dig
selv og din familie en tur til området
ved Boliggårdens afdelinger Rolighed
og Ved Møllen i Helsingør.
Området er ganske enkelt en lise
for sjælen og en fryd for øjet. Både
Ved Møllen og Rolighed fremstår som
smukke, grønne boligområder med en
behagelig ro trukket lidt tilbage fra
den store færdselsåre Kongevejen og
den til tider noget trafikerede Mads
Holms Vej. Men derimellem ligger de
to afdelinger tæt op ad hinanden og
skaber et lille fint grønt bymiljø.
Kong Peder lige om hjørnet
Samtidig ligger den langstrakte Kong
Peders Park lige om hjørnet. Det
lange frodige parkbælte, der går fra
Rosenkildevej/Mads Holms Vej over
Kongevejen og Fredericiavej til Stubbedamsvej, er opkaldt efter Helsingørs
navnkundige borgmester i perioden
1919-1946, Peder Christensen. Den
bedst kendte del af Kong Peders Park
er nok ’Smørhullet’ i den sydlige del
mod Stubbedamsvej.
Afdelingen Rolighed har i øvrigt
taget navn efter ejendommen Rolighed, som Helsingør Kommune i 1943
byggede ved Kongevejen 54 - tæt på
det område, hvor du i dag finder Boliggårdens afdeling 8., Rolighed.
Roligheds forhistorie er ifølge Helsingør Leksikon, at huset blev opført
som landsted eller sommerbolig i
slutningen af 1700-tallet af købmand
og skibsklarerer Jean Jacob Claessen,
der døde i 1806. I 1816 måtte hans
enke afhænde ejendommen Rolighed,
der senere hen blev ejet af den engelskhannoverske konsul Charles Fenwick.
Ejendommen Rolighed blev formodentlig revet ned i slutningen af 1972
eller begyndelsen af 1973.
De 17 boligblokke, der ligger spredt
i det kuperede terræn og udgør afdelingen Rolighed, er tegnet af arkitekten Volmar Drosted.
Tekst: Mikkel Frank Foto: Bendt Olesen
- Det er et unikt samspil, vi har mellem Ørehøj og de private husejere her på Trykkerdammen. I mine øjne er det som et lille landsbymiljø herude, fortæller Peter Kirkeby. Her ses han (bagerst) med sin kone Grethe og Ørehøj-beboeren Fin Kørschen (med Tagryggens nabochokolade i hænderne) samt Erik Rasmussen fra Trykkerdammen yderst til højre i billedet.
(Foto: Bendt Olesen)
Vi har et unikt sammenhold
Rolighed (til venstre og øverst til
højre) og Ved Møllen (billedet i
midten):
Området er ganske enkelt en lise
for sjælen og en fryd for øjet. Både
Ved Møllen og Rolighed fremstår
som smukke, grønne boligområder
med en behagelig ro trukket lidt
tilbage fra den store færdselsåre
Kongevejen og den til tider noget
trafikerede Mads Holms Vej. (Foto:
Bendt Olesen)
Afdelingen Rolighed har taget navn
efter ejendommen Rolighed, som
Helsingør Kommune i 1943 byggede
på det område, hvor du i dag finder
Boliggårdens afdeling 8.
(Foto: Bendt Olesen)
NABOSKAB: Sammenholdet, fællesskabet og det gode naboskab trives i
bedste velgående ved Trykkerdammen
i Helsingør.
Her ligger en af Boliggårdens
mindre afdelinger – Ørehøj med 40
lejemål, der hovedsageligt er beboet
af ældre mennesker. Trykkerdammen
er en forholdsvis lille vej, der snor sig
op ad skråningen nede fra Øresund
og Strandvejen op til Ørehøj, hvor
boligafdelingen er nabo til de private
husejere i området. Og netop samspillet og fællesskabet mellem det almene
og det private er ganske særligt i den
her del af Helsingør. Det fortæller
Erik Rasmussen, der bor i eget hus på
Trykkerdammen, og som blandt andet
deler avis med en af beboerne i Ørehøj.
Som en lille landsby
Han bakkes op af Peter Kirkeby, der
bor i Ørehøj, og som har været formand for afdelingen i et års tid.
- Jeg er helt enig med Erik. Det er et
unikt samspil, vi har mellem Ørehøj
og de private husejere her på Trykkerdammen. Det er noget, som jeg tror, at
man ikke ser andre steder i Boliggårdens afdelinger. I mine øjne er det som
et lille landsbymiljø herude, fortæller
Peter Kirkeby til Tagryggen.
Da Tagryggens fotograf Bendt
Olesen og undertegnede for nylig var
på besøg i Ørehøj for at fotografere
afdelingen, stødte vi netop på Erik
Rasmussen, da han var på vej med
dagens avis for at dele den med en af
beboerne i Ørehøj.
Holder sommerfester sammen
For at binde de private husejere og
Ørehøj yderligere sammen er Peter
Kirkeby også med i Trykkerdammens
vejlav, hvor han er kasserer, ligesom
han også er kasserer i Trykkerdammens Brolav, der satser hårdt på en
badebro ud i Øresund i løbet af 2016.
Det er private husejere på Trykkerdammen og beboere fra Ørehøj, der er
gået sammen om de fælles mål.
- Vi holder også sommerfester sammen. Det er ikke så lang tid siden, at
vi holdt et stort loppemarked ude på
Trykkerdammen, hvor vi havde 44
boder og stande. Det afrundede vi med
en stor havefest hos en af de private på
vejen, lyder det fra Peter Kirkeby, der
glæder sig over det gode naboskab mellem beboerne på Trykkerdammen.
- Jeg har fra starten, da jeg kom til,
været meget opmærksom på det gode
samspil med de private. Derfor har
jeg og bestyrelsen også gjort vores for
at lave tiltag, der kan løfte tingene
yderligere. Vi prøver hele tiden at være
med til at skabe et godt sammenhold i
afdelingen og i området Trykkerdammen.
Også Erik Rasmussen, der var på vej
med avisen i hånden, glæder sig over
det gode naboskab med beboerne i
Ørehøj. Efter hans mening er det gode
sammenhold mellem beboerne på
Trykkerdammen og beboerne i Ørehøj
med til at binde området sammen på
en god og hyggelig måde.
Og som afslutning på Tagryggens
besøg i den lille hyggelige afdeling
ved Øresund inviterer Erik Rasmussen naturligvis sine gode naboer på en
tår formiddagskaffe i privaten på den
anden side af vejen. frank
8
Tagryggen l December 2015 l Nummer 4 l 23. årgang
Tagryggen l December 2015 l Nummer 4 l 23. årgang
9
Smil - du er på!
FOTO: Det er de enkelte afdelinger, der er på, når
Vapnagaards fotograf Bendt Olesen sammen med
informationsmedarbejder Mikkel Frank drager
rundt i Boliggårdens ’pastorat’ for at tage billeder.
Du har måske allerede mødt de to, mens de
hen over sommeren og efteråret har været forbi
nogle af afdelingerne for at fotografere bygninger,
gårdhaver, hyggekroge, fællesområder og formænd.
Grønningen, Abildvænget, Hamlets Vænge og
Sundparken i Helsingør er blot nogle af de steder,
der allerede har haft besøg af den fotograferende
duo. I det nye år rykker de to herrer videre rundt
til andre afdelinger i Boliggården for at få et par
snapshots i kassen.
Skilderierne skal bruges til billedarkivet i Boliggårdens informationskontor, hvor de enkelte afdelinger altid er velkomne til at henvende sig, hvis
de står og mangler billeder fra deres egen afdeling.
Billederne vil lejlighedsvis også optræde i Boliggårdens beboerblad Tagryggen og på hjemmesiden
boliggaarden.dk frank
Foto: Bendt Olesen & Mikkel Frank
BYRUM: De intime byrum vokser frem i Ellekildehave.
Som tidligere nævnt her i Tagryggen lægger beboerne i
Ellekildehave ved Ålsgårde sig i selen for i fællesskab at forvandle boligområdets små intime pladser og rum til aktiverende, inddragende og mere dynamiske pladser for fællesskab, hygge og godt naboskab via projektet ’placemaking’.
Sammen med repræsentanter fra firmaet Bureau Detours
har beboerne kastet sig ud i en åben workshop, der særligt
har henvendt sig til børn og unge i området.
Placemaking er en del af det regionale kulturaftaleprojekt
’Det Aktive Byrum’, hvor kommunerne i Helsingør, Gribskov,
Halsnæs, Furesø, Køge, Greve, Roskilde og Hillerød deltager. Tanken er, at der i de forskellige kommune tilknyttes
en række kunstnergrupper, der via dialog med beboerne i
boligområderne og konkrete aktiviteter afprøver, hvordan
områdernes eksisterende byrum kan bruges på nye, indbydende og overraskende måder.
I Helsingør er Boliggården og Ellekildehave gået sammen
med kunstnergruppen Bureau Detours for at udvælge nogle
områder, hvor beboere og kunstnere i fællesskab arbejder
frem imod at skabe nogle nye mødesteder, aktivitetspladser
og fællesrum for beboerne. Bureau Detours har allerede
taget sig kærligt af de foreløbige ideer fra beboerne, og det er
altså netop mundet ud i den åbne workshop for Ellekildehaves børn og unge.
- Med det her ønsker vi at skabe liv på de døde steder i
området og give mulighed for, at beboerne kan tage rummet
i brug på en anden måde. Vi arbejder meget eksperimenterende med de her funktionelle skulpturer og forsøger at
finde ud af, hvordan vi sammen med beboerne kan bruge
kunsten til at aktivere det offentlige rum, så folk mødes,
fortæller Loui Salinas, en af frontfigurerne i Bureau Detours,
til Tagryggen, da vi besøger Ellekildehave.
Selv om workshoppen hovedsageligt har været henvendt
til børn og unge, er det meningen, at de nyskabte fællesrum
i Ellekildehave skal binde beboerne sammen på tværs af
generationer. Du kan følge placemaking-aktiviteterne på
Facebook – blot søg efter ’Nyt unge spot i ellekildehave’. Her
vil der løbende være opdateringer om projektet.
Tekst: Mikkel Frank Foto: Bendt Olesen
10
Tagryggen l December 2015 l Nummer 4 l 23. årgang
Tagryggen l December 2015 l Nummer 4 l 23. årgang
I denne søde juletid ...
Jubilæum i Hornbæk
JUBILÆUM: Det blev en hyggelig og
fornøjelig dag, da beboerne i afdelingen Klokkestøbervej fejrede 25 års
jubilæum. Hanne Gordon fra den lille
afdeling med 12 boliger i Hornbæk har
været så sød at sende et par stemningsfulde billeder fra dagen i Hornbæk
Idrætsforenings klubhus.
- Vi er jo en lille afdeling, og vi
havde samlet otte beboere. Det blev en
hyggelig middag med mad udefra. En
af beboerne havde lavet en meget lækker dessert, og vi fik endda også forret.
Så det var meget vellykket, fortæller
Hanne Gordon fra Klokkestøbervej.
Fire af beboerne kunne desværre
ikke være til jubilæumsmiddagen på
grund af sygdom, så de fik i stedet
overrakt en buket blomster og en æske
chokolade.
Henrik Sødring fra afdelingen var
også med til at fejre jubilæet, hvor han
tog en række fine billeder.
Foto: Henrik Sødring
Ny frugtlund
FRUGTLUND: Onsdag den 11.
november klokken 11 – årsdagen og
klokkeslettet for våbenstilstanden i
1. Verdenskrig - blev Færgevejskilen
mellem Vapnagaard (Helsingør) og
Borupgård-bebyggelsen (Snekkersten)
en frugtlund rigere.
Her står der nu en røn, en hyld, et
paradisæbletræ samt et surkirsebærtræ. Det er en gruppe af frivillige, der
medvirker til at øge biodiversiteten
området ved Vapnagaard.
11
Så flot kommer Nordskov Mølle ved Ålsgårde næppe til at se ud igen. Mindre kan
også gøre det. Men nu er lokale kræfter gået i gang med at renovere møllen. Takket
være frivillige fra Boliggårdens afdeling 112 Vingen har ydersiden af møllen nu fået
en ordentlig overhaling. Istandsættelsesarbejdet forventes at fortsætte i det nye år.
(Foto: Per Glieses Postkortarkiv)
Ansigtsløftning til Nordskov Mølle
MØLLE-NYT: Som tidligere beskrevet i Tagryggen har der været gjort forskellige
forsøg på at give Nordskov Mølle i Ålsgårde et kosmetisk løft, så den gamle mølle
fra 1829 igen kunne komme til at fremstå fin og flot.
Nu er møllen blevet renoveret, så den igen står med sit friske hvide ydre. Takket
være frivillige fra Boliggårdens afdeling 112 Vingen har ydersiden af møllen, der
tabte sine vinger tilbage i 1928, nu fået en ordentlig overhaling. Også den pensionerede murer Peter Sandholt fra Hellebæk og en række lokale firmaer har bakket op
om renoveringen af Nordskov Mølle, hvor Boliggården har betalt for materialerne i
forbindelse med udbedringen af skaderne på møllen.
Repræsentanter fra Boliggården var tidligere på året på besigtigelse af møllen,
og her lød der rosende ord for det fornemme renoveringsarbejde, der indtil videre
er blevet udført.
Venneforening er på trapperne
Arbejdet betyder, at møllen nu er pudset op, og tanken er, at den til foråret får en
gang kalk. Selve møllehatten er også blevet renoveret.
Carsten Birket Andersen, der selv bor i Vingen, har også lagt mange timer i renoveringen af møllen. Det frivillige arbejde har også omfattet beskæring og fældning
af flere træer og buske omkring den gamle grundmurede mølle, hvor selve mølledriften ophørte omkring 1919.
Ifølge Birket Andersen er planen også, at der til foråret oprettes en venneforening for møllen med det formål at samle penge til en indvendig istandsættelse af
møllen.
Siden en renovering blev forsøgt påbegyndt i 1977 – men som ikke blev færdiggjort – har Nordskov Mølle stået og forfaldet i det ellers så smukke område ved
Ellekildehavevej mellem Ålsgårde og Skibstrup. Nu er der indledningsvis atter sat
skik på den gamle mølle.
Det er planen, at der arbejdes videre med istandsættelsen af Nordskov Mølle i
det nye år.
Tekst: Mikkel Frank Foto: Per Glieses Postkortarkiv
JUL: Rundt omkring i Boliggårdens
afdelinger gør beboerne deres for at gå
julen godt i møde. Det gør de med en
række arrangementer, der nok skal få
hyggen og den gode stemningen frem i
de fleste julehjerter.
Her har du en oversigt over nogle af
de julearrangementer, som Vapnagaard i Helsingør byder på i den kommende (høj)tid.
Mandag den 7. december kl. 19
– 21.30, Vapnagaard: Aktivgruppen
byder på årets julebingo i Laden med
ekstra fine præmier samt julegløgg,
æbleskiver, ribbenssteg og risalamande.
Onsdag den 9. december, Vapnagaard: Julefrokost, Det Grå Guld. For
info, tilmelding og priser kontakt
Anette Krone (tlf. 2239 2030, mail:
[email protected]).
Torsdag den 10. december kl. 19
– 21.30, Vapnagaard: Festudvalget
inviterer til årets sidste bingoaften i
Laden – julebingo.
Søndag den 13. december kl. 14 –
16, Vapnagaard: Juletræsfest i Laden,
hvor julemanden kommer og deler
godteposer ud til børnene. Tilmelding senest 7/12 på tlf. 6186 6997.
Onsdag den 16. december, Vapnagaard: Julehygge og juleafslutning,
Det Grå Guld. Seniorklubben julehygger med hjemmebagte småkager,
øl, snaps, sodavand og kaffe.
Glædelig jul og godt nytår!
Tekst: Mikkel Frank
Steen Uthaug fra Blicherparken har
taget dette fine foto ved julemarkedet i
fælleshuset på Kingosvej for nylig.
Boliggården holder julelukket
ÅBNINGSTIDER: Boliggårdens kontor på Trækbanen i
Helsingør holder åbent for beboerhenvendelser frem til
og med tirsdag den 22. december.
Onsdag den 23. december: Boliggårdens personale er på
arbejde, men der er som normalt ikke åbent for egentlig
kundebetjening om onsdagen på Trækbanen.
Lukket for jul og nytår fra og med torsdag den 24. december og frem til søndag den 3. januar.
Vi ses igen mandag den 4. januar 2016 klokken 10 – 14.
Ved akut opståede skader, der ikke kan vente med udbedring til almindelig arbejdstid, eller ved driftsforstyrrelse i forbindelse med varme, vand og el samt forstoppelse i kloak/faldstamme kontaktes SSG skadesservice
på tlf. 7021 0371
AKUT:
Selv om Boliggården er lukket, kan der ved akutte tilfælde i dagene den 28. – 30. december 2015
tages kontakt til en inspektør i dagtimerne (mandag 8-16 og tirsdag, onsdag i tidsrummet 8-15).
AKUTNUMRE TIL INSPEKTØRER:
For Vapnagaard er tlf. nummeret 2526 4063
For alle andre afdelinger i Boliggården er tlf. nummeret 3038 9301
12
Tagryggen l December 2015 l Nummer 4 l 23. årgang
Tagryggen l December 2015 l Nummer 4 l 23. årgang
13
Rigtige Mænd Vapnagaard Anno 2016
LIVSSTIL: Sammenholdet, motivationen og en sundere livsstil er
nogle af de elementer, 39-årige Jesper
Nielsen Lund og 69-årige Jørgen Holte
Pedersen fra Vapnagaard glæder sig
over som deltagere i projektet Rigtige Mænd Vapnagaard, der netop er
overstået.
Siden august har Jesper og Jørgen
sammen med 13 andre mænd fra
Vapnagaard og Helsingør deltaget i
projektet, der fokuserer på vægttab,
livsstilsændringer og motion samt
lækker og sund mad for rigtige mænd.
- Før jeg begyndte på Rigtige Mænd,
var det mere sofaen og fjernsynet, der
trak i mig, når jeg kom hjem fra mit
arbejde som chauffør. Jeg ønskede
en sundere livsstil, men vidste ikke
rigtigt, hvordan jeg skulle komme i
gang. Jeg havde ikke rigtigt energien
til at komme ud at træne. Men så så
jeg, at der hang en flyer i opgangen
om det her projekt. Jeg tænkte, at det
her måske kunne være noget, fortæller
Jesper Nielsen Lund, der under Rigtige
Mænd-projektet har været motivations- og motionsmakker med Jørgen
Holte Pedersen fra Ponydalen.
Kom kiloene til livs
Nu har Jesper og Jørgen blandt meget
andet været igennem militær forhindringsbane i Værløse, prøvet kræfter
med amerikansk fodbold i Helsingør og besøgt et fitnesscenter for at
komme kiloene til livs og ændre på
deres livsstil.
- Jeg kan kun varmt anbefale andre
at deltage i Rigtige Mænd Vapnagaard
– sammenholdet, motivationen og det,
at man lærer nye mennesker at kende,
er det hele værd, lyder vurderingen fra
Jesper Nielsen Lund.
Han bakkes fuldt ud op af Jørgen
Holte Pedersen, der ligeledes varmt
anbefaler andre at melde sig til Rigtige
Mænd Vapnagaard 2016:
- Jeg synes bestemt, at man skal
melde sig til det nye hold, for der er et
godt sammenhold, en stor hjælpsomhed imellem deltagerne, og så er det
virkelig godt, at man får en træningsmakker, så man holder hinanden i
gang, lyder det fra Jørgen.
Rigtige Mænd Vapnagaard 2016
begynder til februar. Se nedenfor,
hvordan du tilmelder dig.
Tekst og foto: Mikkel Frank
Fælleshuset Holbergsvej: - Vi har lavet rigtig mange ting nu, så vi har virkelig fået det op at stå med beboernes fælles hjælp, lyder
det fra en meget stolt Niels Schüum (øverst til venstre), der er formand for Boliggårdens afdeling 104 – Holbergsvej, Helsingør.
Logen S/S Martha (nederst til højre) har netop holdt generalforsamling i det nyistandsatte fælleshus.
Fejende flot fælleshus
Jesper Nielsen Lund (til venstre) og Jørgen Holte Pedersen (til højre), begge fra Vapnagaard, anbefaler på det varmeste at deltage i
livsstilsprojektet Rigtige Mænd Vapnagaard 2016. Du kan se nedenfor, hvordan du tilmelder dig.
Vær med i Rigtige Mænd Vapnagaard 2016
Til februar begynder Rigtige Mænd Vapnagaard 2016. Er du mand, over 35,
vil ændre din livsstil og ønsker at deltage, kan du kontakte sundhedscoach
Helle Pedersen på tlf. 2531 3267 eller via mail: [email protected]
Rigtige Mænd Vapnagaard er en del af Helsingør Kommunes sundhedsindsats, som er planlagt i samarbejde med helhedsplanen for Vapnagaard.
Målgruppen er mænd over 35 i risiko for livsstilssygdomme og typisk med for
mange kilo på kroppen. Det er gratis at deltage.
Rigtige Mænd Vapnagaard bygger på erfaringer fra Helsingør Kommunes
livsstilsprojekt ”Livsstil for familier” og fra DR’s programserie ’Rigtige Mænd’.
Infomøde, Vapnagaard, Hovmarken 7, tirsdag den 12. januar kl. 19 - 21
HOLBERGSVEJ: Beboerne på Holbergsvej i Helsingør har god grund til
at være stolte af dem selv.
Over det seneste års tid har de
nemlig gjort en ihærdig fælles indsats
for at sætte deres fælleshus i stand. Nu
står det klar til brug for beboerne.
- Vi har lavet rigtig mange ting nu,
så vi har virkelig fået det op at stå
med beboernes fælles hjælp, lyder det
fra en meget stolt Niels Schüum, der
er formand for Boliggårdens afdeling
104, Holbergsvej, Helsingør.
Beboerne har udstyret fælleshuset
med blandt andet nye borde og stole,
nyt fornemt clickgulv, nye vinduer og
ny brandtrappe/nødudgang.
- På den måde er vi på forkant med
de nye regler på området, der træder i
kraft næste år, fortæller Schüum, der
også kan berette om en ny overdækket terrasse og nyetableret Internet i
fælleshuset.
Derfor kan huset nu bruges som
Beboere glæder sig over ny ’grøn plads’
GRØN GENBRUG: Beboerne i afdelingen Bjarkesvej i Helsingør glæder sig over det,
områdets ejendomsmester og ejendomsfunktionærer har skabt i den lille afdeling.
- Vi har i løbet af sommeren fået en ny plads til opbevaring af vores genbrugsaffald fra haverne i form af grene, græs og afklip, fortæller Per Jørgensen, formand i
afdeling 5 Bjarkesvej, til Tagryggen.
Ifølge formanden er den nyetablerede plads lavet af områdets ejendomsmester
og ejendomsfunktionærerne Bjarne Nielsen, Bjarne Jensen og Tommy K. Hansen.
- Og den er virkelig blevet flot. Det er godt arbejde, lyder det fra en stolt formand
på Bjarkesvej, der allerede har givet stedets ’nytilkomne’ et kælenavn: Borgen.
Tillykke til Per Jørgensen og resten af beboerne med den nye grønne grenborg.
Tekst: Mikkel Frank Foto: Bendt Olesen
netcafé af børn og unge på Holbergsvej, ligesom formanden selv underviser i IT hver onsdag eftermiddag i
huset.
- Jeg vil tro, at beboerne selv har
stået for omkring halvdelen af alt
det arbejde, der nu er færdiggjort i
fælleshuset. Så vi har sparet rigtig
mange penge på den konto, siger Niels
Schüum til Tagryggen.
Tillykke med det nyistandsatte fælleshus på Holbergsvej!
frank
Foto: Martin G. Knudsen/Mikkel Frank
14
Tagryggen l December 2015 l Nummer 4 l 23. årgang
Træf for gamle ’Abildvængere’
TRÆF: Der var dømt hygge, spas
og store smil, da tidligere beboere i
Boliggårdens afdeling 20 Abildvænget
i Helsingør havde trommet sammen
til træf.
Udover hyggen og snakken valgte
de ’gamle’ Abildvængere også at kaste
sig ud i en gang rundbold i nostalgiens
og de gode minders navn. Og så gik det
ellers slag i slag på boldbanen og de
grønne arealer mellem Abildvængets
boligblokke.
Også formand Aase Frisk var mødt
op for at deltage i de nostalgiske løjer
med de gamle Abildvængere, ligesom
Socialdemokraternes Henrik Møller, 2.
viceborgmester i Helsingør, var mødt
op for at deltage i træffet.
Ord som smukt, elegant og yndefuldt er måske ikke lige det første, der
falder én ind, når man ser billederne
fra rundboldsdysten, men hyggeligt og
sjovt var det.
Naturligvis var der også sørget for
spisning, snak og hyggeligt samvær i
Abildvængets fælleshus.
frank
Tidligere beboere i Abildvænget i Helsingør var samlet til nostalgisk træf. Også afdelingens formand Aase Frisk var mødt op for at deltage i løjerne. (Foto: Bendt Olesen)
Film for børn og unge
FILMHYGGE: December måned
byder på flere filmarrangementer for
børn og unge på Abildvængets Bibliotek i Helsingør.
Biblioteket ligger lige i hjertet af
Boliggårdens ’grønne boligtrekant’
med Abildvænget, Blicherparken,
Damvænget, Grønningen og Søvænget
som nærmeste naboer, der i det daglige ynder at bruge biblioteket som et
aktivt sted med avislæsning, computerbrug, bogudlån og ved forskellige
arrangementer for børn og voksne.
Fredag den 11. december viser
biblioteket film for større børn kl.
15-16.30.
- Vi ser film og hygger med guf og
sodavand. Hvis du har gode ideer, kan
du selv være med til at bestemme,
hvilke film vi skal se, fortæller biblioteket om filmhyggen.
Der er fri entré til arrangementet.
Tilmelding på biblioteket eller på
telefon 4928 3640.
Også de mindre børn kan få en god
og hyggelig filmoplevelse på Abildvængets Bibliotek i december.
Tirsdag den 15. december kl. 9.4510.15 inviterer biblioteket områdets
institutioner og andre interesserede til
NAVNLIGT siden sidst
Ulla er nyt ansigt på Vapnagaard
NAVNE: Ulla Schärfe, tidligere medarbejder i helhedsplanen for Nøjsomhed,
er ny kvinde i Vapnagaard Servicecenter, Helsingør.
Her skal hun samarbejde med projektleder Mikkel Müller om forskellige
opgaver under helhedsplanen for Vapnagaard. Mikkel Müller vil fremover
bruge en del af sin arbejdstid på et nyt
tilbud for unge i Helsingør.
I det daglige vil du som beboer på
Vapnagaard finde Ulla Schärfe i Servicecenteret (Hovmarken 7).
Schärfe, der er en del af områdesekretariatet, arbejder også med
projektet ’Bydelsmødre’ i Helsingør. I
Nøjsomhed har Ulla sammen med en
lille håndfuld beboere været med til
at søsætte bebyggelsens helt eget blad
Ulla Schärfe er nyt ansigt på Vapnagaard.
’Nøjsomheds Beboerblad – fra beboer
til beboer’, som også tidligere har
Det mobile mødelokale
Abildvængets Bibliotek i hjertet af Boliggårdens ’grønne trekant’ i Helsingør byder
på filmhygge i december.
at se film. Der er fri entré til arrangementet.
Børnefilm, fredag den 11. december kl. 15-16.30 og tirsdag den
15. december kl. 9.45-10.15, Abildvængets Bibliotek, Abildgårdsvej,
Helsingør. Fri entré.
frank
MØDETELT: Der er cirkustelte, spejdertelte og fortelte til campingvogne.
Og i Ørehøj har de deres helt eget telt.
For hvad gør man som afdeling, når
der hidtil har været langt for beboerne
til det lokale, hvor man normalt holder
sit årsmøde, og beboerne hovedsageligt er ældre mennesker?
Peter Kirkeby, formand for Boliggårdens afdeling 13 Ørehøj ved Trykkerdammen i Helsingør, fortæller, at
man før i tiden holdt beboer- og årsmøder i fælleslokalet Pontoppen i afdelingen Rolighed et andet sted i Helsingør.
Men der var lidt langt at gå og køre for
de ældre beboere fra Ørehøj.
Møde i partyteltet
Derfor fandt bestyrelsen i Ørehøj på
at købe et partytelt, som beboerne
kan holde møde i ude på afdelingens
grønne arealer. Når teltet ikke lige
bliver brugt til møder, kan beboerne
leje det for at holde fest. Og det fungerer aldeles glimrende, fortæller Peter
Kirkeby.
frank
Foto: Bendt Olesen
(Foto: Mikkel Frank)
været omtalt her i Tagryggen.
frank
Ny driftsinspektør
NAVNE: Boliggården har ansat VVSingeniør Henrik Olsen som ny driftsinspektør.
Henrik er 54 år og tiltrådte den 1.
september.
Velkommen til Henrik!
Ny ejendomsfunktionær
Bestyrelsen i afdelingen Ørehøj benytter et partytelt, når beboerne skal
holde møde. Teltet kan beboerne også
leje for at holde fest. Og det fungerer
aldeles glimrende, fortæller formand
Peter Kirkeby fra Ørehøj.
NAVNE: Kristoffer H. Kromberg er ny
ejendomsfunktionær i Team 3.
Den 1. september overtog Kristoffer
den ledige stilling som ejendomsfunktionær i Team 3. Dermed kan beboerne i Blicherparken, Grønningen,
Damvænget og Søvænget i Helsingør,
som Team 3 dækker, se frem til at
møde Kristoffer.
Kristoffer H. Kromberg kommer fra
en stilling som sommerafløser i Boliggården.
Velkommen til Kristoffer!
En frisk knægt på 80 år
NABOSKAB: Det må være lidt
af en drøm at have 80-årige Fin
Kørschen Dam som nabo. I Ørehøj
har beboerne Fin som aktiv og
hjælpsom nabo.
- Fin er en af de meget aktive
beboere i området, der frivilligt
påtager sig at forskønne Trykkerdammen og Ørehøj med
blomster, alt efter årstiden. Han
passer også haverne for nogle af
beboerne i Ørehøj, fortæller Peter
Kirkeby, der har indstillet Fin til
at modtage Tagryggens ’Min gode
nabo’-chokolade.
- Fin handler også dagligt købmandsvarer for flere af de ældre
beboere, når de ikke slev magter
det. Han udfører også frivilligt et
stort socialt arbejde i afdelingen
og har altid tid til dem, der har
brug for en hånd. Han fortjener
virkelig et skulderklap, mener
Peter Kirkeby.
Derfor sender vi årets sidste
nabochokolade til Fin i Ørehøj.
Tillykke!
frank
Næste nummer udkommer
marts 2016.
Materiale til næste nummer
bedes indleveret senest
den 26. februar 2016.
Peter Kirkeby fra Ørehøj overrækker Tagryggens
nabochokolade til Fin Kørschen Dam, mens Peters
kone, Grethe, kommer med en blomst til naboen.
Foto: Bendt Olesen
Jeg synes at (skriv navn) ________________________________________
(adresse)____________________________________________________
skal have ’Min gode nabo’-chokolade, fordi: __________________________
___________________________________________________________
___________________________________________________________
Indsender (Dit navn og telefonnummer)_____________________________
___________________________________________________________
Trækbanen 16 · 3000 Helsingør
Postboks 19 · Tlf. 49 21 11 04
www.boliggaarden.dk
Forsidefoto: Bendt Olesen
___________________________________________________________