OPFYLD HESTENS BEHOV OG FÅ EN HARMONISK HEST
AF HESTEADFÆRDSRÅDGIVER TINA MARQUARD JENSEN OPFYLD HESTENS BEHOV OG FÅ EN HARMONISK HEST Forrige artikel beskrev, at en del af en adfærdskonsultation er at vurdere, om hesten får sine naturlige og basale behov opfyldt. Denne gang uddybes det, hvordan man i praksis opfylder sine hestes vigtigste behov. Hvis hesten trives godt, får man større glæde af den. Den præsterer bedre, er harmonisk, kan koncentrere sig, og fungerer som regel godt sammen med andre heste. En harmonisk hest udvikler færre stereotypier og får færre skader; den træder ikke sig selv på benene i panik og er ikke så udsat for at få spændingssmerter ved ridning og anden brug. BEHOVSHIERARKI gemme os. Derfor er vi tilbøjelige til at betragte hestens boks som dens trygge hule. Imidlertid berøver boksen hesten muligheden for flugt, og det stresser den. Hesteflokken deles også om at være på vagt, men stalden gør det svært at se på de andre heste, om der er fare på færde eller ej. I det følgende vil jeg prøve at beskrive hestes reelle behov, og hvordan vi kan opfylde dem bedre både i hesteholdet og i forbindelse med træning og håndtering af hesten. Ligesom mennesker (bl.a. kendt fra Maslows behovspyramide) har heste et behovshierarki. Dette hierarki er klarlagt bl.a. vha. præference-tests. Præference-tests udføres ved, at man giver et stort antal heste mulighed for gentagne gange frit at vælge mellem 2 muligheder. De valg, de fleste heste i en sådan undersøgelse træffer, viser, hvad heste opfatter som det vigtigste, fx i valget mellem at følge en flygtende flok og at blive for at æde eller mellem at æde og lege. HESTES BEHOV MENNESKELIGGØRELSE AF HESTEN Som byttedyr er det vigtigst af alt for hesten at kunne opdage og reagere på farer fra især rovdyr. Medlemskabet af en flok er af yderste vigtighed, fordi det er farligt for en hest at være adskilt fra flokken. Et rovdyr har meget lettere ved at nedlægge en isoleret hest, end én midt i en flok. Samtidig skiftes medlemmerne i hesteflokken til at holde vagt, så der bliver reageret hurtigere på farer. En Når vi taler om basale behov, er det et stort problem indenfor hestevelfærd, at vi menneskeliggør hesten ved at tro, at den har samme behov som os. Et enkelt eksempel er boksopstaldning. Mennesker er huledyr, og vi føler os trygge på trange steder, hvor vi kan Hestens behovshierarki ser sådan ud: 1. Flokkens tryghed 2. Mad og drikke 3. Kropspleje 4. Søvn og hvile 5. Bevægelse og leg 6. Undersøgelse 7. Territorialadfærd 8. Tilknytning og socialisering 1. FLOKKENS TRYGHED isoleret hest er, udover at være et lettere bytte, alene om at holde vagt, hvilket fratager den tid til at æde og sove. Set med vores øjne, er det ikke umiddelbart logisk, at flokkens tryghed er vigtigere end mad og drikke, fordi en isoleret tamhest ikke er i fare. Tamhesten har dog alle sine instinkter i behold og tror derfor, at den er nødt til at holde øje med rovdyr, og derfor kan det være meget skræmmende for en hest at være alene. Det er helt afgørende for hestes trivsel, at de lever sammen i flokke, og at vi begrænser deres indespærring. Mange nervøse hestes adfærd ændres betydeligt efter få dage uden indespærring, fx når hestene lukkes på sommergræs eller kommer i løsdrift. Det er ikke sandsynligt, at vi helt kan holde op med at indespærre og isolere heste, men vi kan gøre det nemmere for hesten at klare indespærringen: Vi kan vi sørge for ro i stalden, så hestene ikke får behov for at flygte, og vi kan lade heste, der kender hinanden stå sammen i stalden. Samtidig skal vi være bevidste om, at de heste, der er dårligst til at tilpasse sig indespærring får et væsentligt bedre liv i løsdrift end ved traditionel opstaldning. SEPARATIONSANGST ER FARLIG Da vi har brug for at kunne isolere heste er det nødvendigt, at hesten tidligt lærer at være alene ved gradvis tilvænning, for at undgå separationsangst. En hest med separationsangst er svær at håndtere eller ligefrem ustyrlig og farlig, når den er alene. Nogle af de farligste situationer med heste opstår pga. separationsangst. Grunden til, at separationsangst er så almindeligt og kan være så voldsomt er, at her er hestens mest basale behov for sikkerhed ikke er opfyldt. SELSKAB OGSÅ UNDER TRÆNING Træning og håndtering kan blive lettere, hvis man har en rolig, velkendt selskabshest lige i nærheden eller ved at træne en usikker hest lige i nærheden af den rolige flok, hvor den kan se og høre, hvad der foregår. Adfærdsstudier har vist, at det er lettere at vænne heste til nye ting, hvis der er en anden rolig hest til stede. Man skal også være opmærksom på situationer, der især er stressende for heste; fx lyden eller synet af andre flygtende (galoperende) heste, som med stor sandsynlighed giver kraftige reaktioner, fordi hesten opfatter, at den ikke kan flygte med flokken. I en sådan situation bliver man derfor let rendt ned eller smidt af, med mindre man på forhånd har trænet hesten i at adlyde og bevare roen i sådan en situation. 2. MAD OG DRIKKE Først når behovet for flokkens tryghed er dækket, melder behovet for mad og drikke sig. Heste er skabt til at æde 1620 timer i døgnet. Derfor er en fodring baseret på energifattigt stråfoder og grovfoder, så hesten altid har adgang til noget at tygge på, hvilket er en vigtig del af hestens daglige aktivering, trivsel og ro. Når man oplever, at en ellers madglad og rask hest ikke vil æde i en bestemt situation, fx ved trailerlæsning, er det et tegn på, at hesten finder situationen meget ubehagelig. Angsten for situationen eller behovet for sikkerhed er simpelthen større end behovet for mad. BRUG FODER TIL TRÆNING OG TILVÆNNING Ved indlæring og tilvænning til nye situationer kan man benytte sig af foder som belønning og beroligelse. Man kan fodre hesten på ridebanen eller i traileren, så den lærer at forbinde disse steder med behag, eller for at give hurtigere indlæring og større arbejdsglæde som belønning for forståelse af en kommando. Fodring i bestemte situationer kan fortælle noget om hestens stressniveau, idet en stresset hest mister ædelysten. 3. KROPSPLEJE Næste behov er kropspleje. Kropspleje er behovet for at pleje pelsen, så den kan beskytte imod vind og vejr, for at DYRENE & OS 4 17 og rulle og strække sig og for at befri kroppen for affaldsstoffer igennem urin, afføring og sved. For at få den nødvendige krops- og pelspleje skal hesten have plads nok til at strække og rulle sig. Det kræver et underlag der er indbydende nok til, at hestene vil lægge sig, fx en sandbunke eller tør strøelse. Noget at klø sig imod, fx kobørster er også vigtigt for muligheden for pelspleje. Hestene skal kunne klø hinanden både i stald og på fold. At klø hinanden opfylder behovet for både gensidig kontakt og kropspleje. Igen spiller tryghed en stor rolle, idet en hest, der er utryg, ikke vil lægge sig ned, og dermed er afskåret fra at rulle sig. Stressede heste kan i måneder eller år undlade at rulle sig. Derfor kan det give vigtig information om hestens trivsel at lægge mærke til, om den ruller sig eller ej. DÆKKENER FORHINDRER KROPSPLEJE Et dækken beskytter i nogen grad mod kulde og regn, men samtidig fjerner det muligheden for, at hesten selv kan regulere sin temperatur. Hestens egen skiftende pelstykkelse er en meget bedre temperaturregulator og beskyttelse end dækkenet, og derfor skal man kun bruge dækken, hvis man har en god grund, fx at hesten trænes hårdt og vil svede for meget under en tyk vinterpels. Har hesten behov for dækken, kan man klippe den sent på efteråret i ste- Tina Marquard Jensen har som den første i Danmark uddannet sig til ”Equine behaviourist” (hesteadfærdsrådgiver) på Natural Animal Centre i England for at kunne arbejde professionelt med adfærdsproblemer hos heste. Uddannelsen er videnskabeligt baseret og etableret for at skabe bindeled imellem den akademiske verden og hesteejere, ryttere, kuske og stalde. Adfærdsrådgivning foregår både i samarbejde med dyrlæger og ved, at hesteejeren henvender sig direkte med et adfærdsproblem. det for at lade den gå med dækken fra sensommeren. Hvis man bare gerne vil have en tør hest i våde perioder, kan man i regnvejr nøjes med et tyndt, åndbart regndækken, for at lade den slippe for det kløende dækken, når det er tørt i vejret. En hest med dækken kan ikke selv kan pleje sin pels, så dækken kræver mere striglning. Vælger man at lade sin hest gå med dækken, gør man den en stor tjeneste ved at give den lejlighed til at rulle sig uden dækken fx i ridehusbunden efter ridning. GODT SAMVÆR AT STRIGLE HESTEN I omgangen med hesten kan man udnytte dens nydelse ved pelspleje til godt samvær. Man kan strigle og gnubbe den på de steder, hvor den viser nydelse ved at spidse mule og gnubbe igen. Det beroliger hesten, og giver god tryghed og kontakt som basis for træning. Studier har vist, at hestes puls sænkes, når man klør dem foran manken, så det er en god metode til beroligelse. Den bedste måde at vænne føl til mennesker er ved at klø dem. 4. SØVN OG HVILE Efter kropspleje kommer behovet for søvn og hvile. Man kan ikke direkte give sin hest søvn og hvile, men har hesten ikke ro til at hvile og sove, vil den opbygge et stadigt højere stressniveau. Hesten har både brug for at ligge helt fladt på siden for at få dyb søvn og for at ligge på brystbenet, som man oftere ser, såvel som for at stå op og døse mange gange i løbet af dagen. Tilstrækkelig med søvn og hvile kræver tørt underlag, plads, stabilitet og ro i flokken og på opstaldningsstedet. I mange stalde er der så megen støj, uro fra heste, der flyttes rundt, mangel på faste rutiner og manglende hensyntagen til hestes flokinstinkt, at hestene ikke får ro nok til at hvile og sove. De kan være så stressede, at de selv ikke i døgnets stille timer kan finde ro. Følelsen af ikke at kunne flygte kan ligeledes gøre, at hesten ikke sover og hviler tilstrækkeligt. Ved at se efter gødningspletter på hesten og efter halm i man og hale kan man kontrollere, om hesten ligger ned. Det er naturligt, at hesten lige efter en flytning eller til et stævne ikke lægger sig ned. Der er først rigtigt fare på færde, hvis hesten i længere perioder ikke vil lægge sig. Det forekommer desværre oftere, end man tror. 5. BEVÆGELSE OG LEG Vilde heste går og løber op til 30 km. om dagen. Det er et vigtigt element i hestes velfærd, at de kan holde sig i form og vedligeholde deres evner til flugt og kamp igennem stimulansen fra en varieret og nogenlunde stabil flok. For at anspore hesteflokken til bevægelse skal der være store folde med varieret miljø fx i form af beplantning og bakker med tørre områder. Foder og vand opstilles langt fra hinanden og langt fra læ, så hestene bliver tvunget til at gå længere mellem mad, drikke og læ. Ligeledes skal hestene være ude i mange timer, selvom de kun leger vildt i korte perioder. Alt for mange folde er små, firkantede mudderhuller, der forhindrer bevægelse. Ridning kan medvirke til at give hesten motion, men kan ikke erstatte fri bevægelse. Fri bevægelse er langt vigtigere for heste end at blive redet. 6. UNDERSØGELSE Hestens næste prioritet vil være at gøre sig bekendt med omgivelserne for at kunne forudse farer og finde ressourcer som foder, læ og vand. Ved at kende omgivelserne godt slipper hesten for at bruge unødige kræfter på at flygte fra noget, der ikke er farligt. Den ser også hurtigere ændringer, der kan varsle fare, i velkendte omgivelser. YNGRE HESTE UNDERSØGER MEST Jo yngre hesten er, jo større er dens undersøgelsestrang. Føl og unge heste undersøger alt i deres omgivelser og løfter gerne ting op i munden. Det kan være irriterende, men er et sundhedstegn. Derfor bør man give den god mulighed for at undersøge som en del af en meningsfyldt aktivering og stimulering. HVAD MED LEGETØJ? Til dækning af behovet for at undersøge og lege med objekter kan man give sin hest legetøj, og se om den vil lege med det. Efterlad ikke bare legetøjet i boksen eller på folden, men anspor hesten til at undersøge, løfte og lege. Det kan fx gøres ved, at der er godbidder gemt i legetøjet, eller at hesten belønnes med godbidder for fx at skubbe til en bold. Man kan også bare lade hesten undersøge det, man møder på en gåtur, eller man kan jævnligt anbringe nye genstande i hestens omgivelser og selv lade den undersøge tingene. En anden vej til at stimulere hesten er jævnligt at ændre noget i dens omgivelser, dog ikke dagligt, det giver for megen uro. Det er ikke usundt for heste at flygte kortvarigt fra nye genstande, fx noget man med vilje har anbragt på folden til undersøgelse, det er tvært imod stimulerende og sundt. Når hestene mister interessen for genstande, har de vænnet sig til dem, og så har genstanden ikke længere værdi til aktivering af hesten. Som en sidebemærkning kan det nævnes, at det ikke virker at give en hest i boksro legetøj: Den har så travlt med at prøve at opfylde vigtigere behov, at den ikke prioriterer det at undersøge omgivelserne og at lege med genstande. Dette kan jo også let forstås, når man tænker på prioriteringerne indenfor behovshierarkiet. 7. TERRITORIALADFÆRD Heste er ikke særligt territoriale. Er arealet stort nok, kan flere flokke færdes på samme område. Heste har dog alligevel brug for at fastlægge deres pladsbehov i forhold til hinanden som individer, og imellem grupperinger i flokken. Desto større ressourcemangel, desto mere territoriale bliver heste. Derfor bruger heste med pladsmangel en masse tid på at jage hinanden væk, mens heste med tilstrækkelig med plads, bruger mere tid tæt på hinanden. Når heste har plads nok, er de mere tolerante overfor andre heste, der kommer tæt på. Også flokkens stabilitet betyder meget for, om der bruges flest kræfter på at holde afstand eller på at holde sammen. Konstant udskiften betyder megen jagen, mens en stabil flok med få udskiftninger giver tættere kontakt. Forskellig afstand accepteres imellem forskellige individer. Mor og føl er fx meget tæt på hinanden, heste, der har dannet parvise venskaber, er tættere sammen end heste, der blot er medlemmer af samme flok. I dårligt indrettede stalde ser man mange aggressioner og farlige situationer, fordi hestene er utrygge ved, at ukendte heste passerer for tæt på. Heste, der viser aggression i boksen, kan gøre det, fordi man kommer for tæt på dem uden at give dem andre muligheder for at skabe afstand end truende adfærd. Vi skal respektere, at ligesom hesten skal lære at lade være med at trampe os ned, så skal vi også lade være med bare at invadere deres personlige rum, men i stedet invitere den til at træde ind i vores, når vi gerne vil i nærkontakt med den. At give sin hest mulighed for at bruge territorial adfærd, og især at kunne lade andre heste komme tæt på uden angst, kræver en stabil flok, og tilstrækkeligt med plads samt rigelige ressourcer fx mange høbunker og flere vandkar på folden. Gode flugtveje ud af snævre områder er også vigtigt. 8. TILKNYTNING OG SOCIALISERING Hestens ”højeste” behov er behovene for tilknytning og socialisering; at danne varige venskaber, at socialiseres til andre heste og arter, at lege kamplege o.lign. er et udtryk for denne form for adfærd. Heste har evnen til at knytte parvise, stærke venskaber. Et vennepar lever tættere på hinanden end resten af flokkens individer, tilbringer mere tid sammen, gnubber oftere med hinanden og holder særligt øje med hinanden. Venskaberne kan holde livet ud, hvis hestene ikke adskilles, men heste kan også danne nye venskaber, hvis gamle afbrydes. Kun når alle de mere vigtige behov er opfyldt, er der grundlag for, at heste kan opfylde deres højeste behov. I hestens træning og håndtering er det især vigtigt at huske på hestes evne til at knytte sig tættere til visse individer end til andre. Hvis man ofte flytter hesten, eller hvis den konstant skifter rytter/ejer/part, opløser man hele tiden venskaber mellem hestene, og man berøver sig selv og hesten muligheden for at etablere et forhold lignende hestene parvise venskaber. DET PRAKTISKE ARBEJDE MED BEHOVSOPFYLDELSE Al den ovenstående basisviden har jeg i baghovedet, når jeg analyserer opfyldelsen af hestens naturlige behov under adfærdskonsultationer. I praksis giver jeg for hvert behov points fra 0-10 i forhold til, hvor godt det er opfyldt. Hvis jeg finder, at behovet for flokkens tryghed kun er opfyldt til 2, fordi hesten kun går på fold i få timer om dagen med skiftende heste, mens fodringsbehovet er opfyldt til 6, så giver det ingen mening at forbedre fodringen, før behovet for flokkens tryghed er opfyldt til 6. Dette er gældende for alle behov; de mest basale behov er vigtigere end de højere behov, og et højere behov kan aldrig opfyldes bedre end de lavere behov er opfyldt. Behov skifter på sekunder, mellem fx behovet for at æde og behovet for at flygte for en fare. Vi kan ikke give vores heste 100% tryghed og sikkerhed, så de aldrig flygter, det er heller ikke hverken sundt eller ønskværdigt, men vi kan tilstræbe at give dem mulighed for at opfylde alle deres behov, så vælger de selv, hvilket behov, der i øjeblikket er det mest påtrængende. Ved traditionel opstaldning er det svært at opfylde hestens trygheds- og sikkerhedsbehov. Stress er en naturlig følge, når vi ikke engang kan opfylde hestens mest betydende behov og det har indflydelse på alle andre behov og berører hele hestens liv. Hvis vi skal give vores heste bedre vilkår, må vi hesteejere efterspørge gode opstaldningssteder, med mere frihed og prioritere hestens velfærd over vores eget behov for opvarmet rytterstue og stort ridehus. DYRENE & OS 4 19
© Copyright 2024