Lokalhistorisk Nyhedsbrev nummer 42a – december 2015 Læs om 20 nye og 6 kommende bøger/skrifter med lokalhistorisk indhold fra: Hele det sydvestsjællandske område (side 2-4) Gørlev-området (side 4) Kalundborg-området (side 4-5) Korsør-området (side 5-8) Skælskør-området (side 9-10) Slagelse-området (side 10-12) Sorø-området (side 13-14) Kommende lokalhistoriske bøger (side 15) Dette lokalhistoriske nyhedsbrev er anderledes på to måder end de tidligere 41 udsendte! For det første er det kun et ”halvt” nyhedsbrev, deraf betegnelsen ”42a”. Nyhedsbrevet indeholder alene omtaler af nyere lokalhistorisk litteratur, og ikke den sædvanlige oversigt over arrangementer med lokalhistorisk indhold. Dette skyldes, at mængden af nyere lokalhistorisk litteratur er større end nogensinde. Jeg har kendskab til ikke mindre end 20 udgivelser og 6 på vej. Det er helt utroligt og viser, at den lokalhistoriske interesse er stigende, hvilket også bekræftes af deltagerantallet i mange lokalhistoriske arrangementer. Eksempelvis var Gørlev Lokalhistoriske Forening nødt til at afvise folk ved døren til et arrangement om husjomfruen og skibsrederen på Kattrup! Der kunne simpelthen ikke være flere i lokalet, og arrangementet måtte gentages ikke bare én gang, men to! Omkring den manglende oversigt over arrangementer med lokalhistorisk indhold, vil du senere i denne måned modtage endnu et nyhedsbrev – nummer 42b – der alene indeholder denne oversigt. Jeg kunne konstatere, at der her i december kun var få arrangementer, og jeg valgte derfor at dele nyhedsbrevet i to dele for at undgå et meget langt nyhedsbrev. Så først nyhedsbrev 42a, der løser alle problemer med julegaven til den, der har alt, nemlig 20 forslag til en lokalhistorisk gave i form af en bog, og senere arrangementsoversigten, der vil omfatte arrangementer i hele 2016. Og netop på grund af den store mængde nyere lokalhistorisk litteratur, har jeg som den anden ”nyhed” valgt at dele omtalerne af litteraturen op geografisk. Det håber jeg er med til at gøre det mere overskueligt og give læserne mulighed for at fokusere på et eller flere geografiske områder, der måtte have særlig interesse. Først er omtalt tre udgivelser, der geografisk dækker store dele af Sydvestsjælland, og herefter følger i alfabetisk orden litteratur fra følgende områder: Gørlev, Kalundborg, Korsør, Skælskør, Slagelse og Sorø. Til sidst omtales 6 kommende udgivelser, hvoraf der er nogle, jeg ikke ved meget om på nuværende tidspunkt. Til sidst vil jeg ønske alle de over 500 modtagere af Lokalhistorisk Nyhedsbrev en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Mange af os ses i en eller anden sammenhæng igen i 2016, måske til et foredrag eller på en tur. Jeg forlader arbejdsmarkedet efter 36 år på samme arbejdsplads her til nytår, og genoptager derfor ”Nielsens lokalhistoriske ture” i 2016. Desuden får jeg bedre tid til at holde foredrag, men nærmere om det i Nyhedsbrev nummer 43. Med venlig hilsen Carsten Egø Nielsen 1 Nyere udgivelser med lokalhistorisk indhold. Hele det sydvestsjællandske område: 1) Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland: Årbog 2015. Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland har eksisteret i over 100 år, og dette års årbog er nummer 102 i rækken. Det er i sig selv ret imponerende. Som foreningens navn antyder, dækker den et større geografisk område, og det afspejler sig også i årets ni artikler. Uden der er tale om et tema, omhandler to af artiklerne to forskellige godser, nemlig Espe ved Boeslunde og Valdemarskilde ved Slagelse. Hvor den førstnævnte artikel primært er godsets historie, er den sidstnævnte primært den nuværende godsejers erindringer fra barne- og ungdomstiden. Begge artikler er – som årbogen i det hele taget - rigt illustreret, og i de to nævnte artikler, er der tale om mange billeder i privateje, som bliver offentliggjort for første gang. Årbogens artikler er følgende: Bertel Hansen: Våbenskoldene i Førslev kirke Adam Carl Moltke-Huitfeldt: Herregården Espe – en godshistorie Helge Torm: Da over totusinde dansksindede slesvigere for 150 år siden blev hyldet i Korsør, Slagelse, Sorø og Ringsted Knud Bruun Rasmussen: Carl Christian Christensen – skolemanden og geografen Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen: Et provinsbykvarters udvikling – Revvej-Strandvejkvarteret Denis Neergaard: Barne- og ungdomserindringer fra Valdemarskilde Helge Torm: ”En skønne dag liger Borg-Mesteren nog i Barsle Sæng” – en mandschauvinistisk kommentar til Kvindernes valgret 1915 Henning Jahn: Anstalten Andersvænge ved Slagelse – fra minusindivid til medborger Bent Nielsen: Min tid som kommunesekretær i Alsted-Fjenneslev 1958-1966 og Fjenneslev Kommune 1966-1970 Årbogen er på 200 sider og kan købes i boghandlerne i Korsør, Skælskør, Slagelse og Sorø. Den kan også købes ved at kontakte foreningen på hjemmesiden www.histvestsj.dk. Her kan man også melde sig ind i foreningen og få årbogen som en del af kontingentet. På denne hjemmeside kan man desuden gratis finde alle artiklerne fra samtlige årbøger, undtagen for de seneste fem år. En guldgrube af lokalhistorie! 2) Svend C. Dahl: Sagn og gode historier. Sydlige Sjælland. Bind 2. For et års tid siden udsendte Svend C. Dahl bind 1 af sagn og gode historier fra det sydlige Sjælland, og nu foreligger bind 2 på hele 336 sider. Når bogen er omtalt her skyldes det, at forfatteren definerer det sydlige Sjælland som området syd for en linje fra Slagelse over Sorø, Ringsted og til Køge. Det betyder, at eksempelvis lokaliteter i den nuværende Slagelse Kommune er nævnt ikke mindre end 112 steder, og lokaliteter i Sorø-Ringsted-området er omtalt 73 steder. Forfatteren har disponeret bogen emnemæssigt således, at der er afsnit om ”sten med historie” (frugtbarhedssten, vendesten mv.), sagn om vand og vandets beboere (ellefolk, åmænd, mosekoner 2 mv.), kilder og kildemarkeder, historier om mor og barn, herunder trusler imod dem (varulve og marer mv.), gengangere, kloge folk og hverdagshekse samt nisser og gode historier. Der er mange sider spændende og underholdende læsning, flot illustreret med forfatterens fotos og/eller Mikael Nielsens sjove tegninger. Nogle af historierne viser eksempler på overtro langt op i tiden, mens andre har en sammenhæng med dokumenterede historiske begivenheder. Det sidste er tilfældet med de ca. 50 sider om kilder og kildemarkeder. Et eksempel herfra er Sct. Kjelds – eller Keldstrup Kilde – ikke langt fra Kirke Stillinge. Her fortælles det, at kilden opstod, fordi en mand om natten ville flytte en skelpæl, og da han trak pælen op sprang kilden frem. Det var en stor synd i landbosamfundet at ændre på skellene i smug, og som bod måtte han sætte et brøndværk op om kilden og give et offer til kirken. Det kan man vælge at tro på eller ej, men faktuelt er det, at kilden blev vældig populær og rigtig mange mennesker hver år kom til kildemarked med handel, gøgl og øltelte helt frem til 1901. Kilden var i miles omkreds den mest besøgte kilde på landet frem til ca. år 1700. Mange besøgende benyttede tillige muligheden for at bade deres syge øjne i vandet samt naturligvis drikke af det. En anden ”kilde-historie” er fra Sorøegnen, og fortæller om en biskop, der lagde sig til at dø midt på vejen, da kongen var død. Og på det sted, hvor biskoppen lagde sig, sprang der en kilde frem med lægende kraft, nemlig Kongskilde. Mange af bogens sagn og gode historier viser, hvad det var, en forholdsvis uoplyst befolkning troede på og var /nervøse bange for. I takt med større og større oplysning efter undervisningspligtens indførelse i 1814 aftog denne overtro, og derfor er Svend C. Dahls bog vigtig som en enestående dokumentation af denne del af folkelivskulturen. Bogen kan købes hos boghandlerne for 299 kroner. Se nærmere på: www.svendcdahl.dk 3) Arne Rehder: Fra portør til stationsleder. Ved DSB 1951-1995 (Jernbaneliv VIII). Arne Rehder døde august 2015 og kom dermed ikke selv til at opleve udgivelsen af hans erindringer fra 44 års tjeneste i DSB. Men heldigvis nåede han at skrive dem, og med ”banebøger”s udgivelse er vi sikret dokumentation af en ansats erindringer fra denne meget lange og omskiftelige periode i DSB’s over 150-årige historie. Arne Rehder var født i Ormslev mellem Slagelse og Korsør i 1929, og en god del af hans tid i DSB fandt sted i det sydvestsjællandske område. Hans karriere begyndte i godsekspeditionen på Slagelse Station, og her var han dybt involveret i de roekørsler, som DSB stod for til sukkerfabrikken i Gørlev. Fra Slagelse kom Arne Rehder til Islev, men kom hurtigt til Hyllinge Station på Slagelse-Næstvedbanen. Herfra gik turen til Fjenneslev Station, og efterfølgende i kortere perioder på en mængde små landstationer overalt i Danmark. Det var forholdsvis normalt på den tid, at tjenestemandsansat DSB-personale flyttede arbejdssted hyppigt, og heldigvis er der i bogen en oversigt over Arne Rehders tjenestesteder. Arne Rehder kom tilbage til det sydvestsjællandske, da han fik ansættelse på Glumsø Station i 1961, hvor han var en længere årrække til 1968. Herefter fulgte en række kortere ansættelser indtil han i 1972 kom til Sorø som trafikekspedient. Han blev her stationsleder i 1989 og frem til sin pensionering i 1995. Arne Rehder var således tilknyttet Sorø Station, da den store jernbaneulykke skete lige uden for stationen i 1988. Denne tragiske begivenhed får da også en større omtale i hans erindringer. 3 En meget stor styrke ved bogen, ud over et letlæseligt sprog, er de mange billeder, som ikke har været publiceret tidligere. Det er nemlig Arne Rehders egne private fotos, som der er rigtig mange af i bogen. For de mange, der interesserer sig for jernbaner og jernbanehistorie, er Rehders erindringer en perle i beskrivelsen af især livet på de mange landstationer, der i hans periode fandtes over hele landet, og specielt er beskrivelserne fra Slagelse, Glumsø og Sorø yderst relevante som bidrag til disse steders lokalhistorie. Bogen koster 249 kroner og kan købes hos forlaget ”banebøger” på www.baneboger.dk eller www.jernbaneklub.dk Gørlev-området: 4) Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv: Nyhedsbrev. 10. årgang, nr. 3, september 2015. Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv, der den 7. september 2016 kan fejre 40-års jubilæum, har i september udsendt nyhedsbrev med omtale af foreningens aktiviteter, både allerede afviklede og kommende. I den forbindelse skal nævnes, at foreningen den 30. september afviklede et foredrag med Henning Bonde og Finn Jensen: ”Husjomfruen og Skibsrederen” om Marie Jensen, der var husjomfru hos A.P. Møller og hans familie, når de opholdt sig på Kattrup. Arrangementet blev så stort et tilløbsstykke, at det måtte gentages ikke mindre end to gange! Sig ikke, at der ikke er interesse for godt formidlet lokalhistorie! Ud over foreningens aktiviteter indeholder nyhedsbrevet også en længere artikel om Biografen i Gørlev. De første filmforevisninger i Gørlev fandt sted på Gørlev Hotel, men i 1913 kom byens første rigtige biografteater på Algade 19. Her var der plads til omkring 100 personer. I 1916 blev biografen på Østerled opført, og det er den bygning, vi kender den dag i dag. Biografen kan således til november næste år fejre 100 års jubilæum. På Østerled var der plads til omkring 150 personer. I 1987 blev ejendommen solgt til Gørlev Kommune, der indrettede den til medborgerhus med navnet ”Den Gamle Biograf”. I dag fungerer biografen som kulturhus med fire faste brugergrupper, blandt andet Gørlev Filmklub. Se mere på: www.goerlevlokalarkiv.dk Kalundborg-området: 5) Kaj Buch Jensen: Amtsudstillingen 1898. Historikeren Kaj Buch Jensen har udgivet endnu en bog med lokalhistorie fra Kalundborg-området. Bogens emne er den store Amtsudstilling i juli 1898, der fandt sted på Møllebakken i Kalundborg. Ideen til bogen opstod, da Kaj Buch i en anden sammenhæng ”genopdagede” fotografen Christian Reinaus ca. 70 fotografier fra udstillingen. Disse fotografier befandt sig som glasplader på Kalundborg Lokalarkiv. Billederne fremstår – også i bogen – så knivskarpe, at man er i stand til at læse diverse skilte, prismærker, etiketter og lignende på nogle af de varer/produkter, der er fotograferet. Christian Reinau drev fotoatelier i Kalundborg 18891903, og havde sikret sig rettighederne til at fotografere på udstillingen, der varede i 12 dage. 4 Det var Kalundborg Håndværkerforening, der i samarbejde med de tilsvarende foreninger i Holbæk og Nykøbing Sjælland og på Samsø, stod bag udstillingen. Udstillingen viste, hvad det daværende Holbæk Amt kunne præstere inden for industri, håndværk, landbrug og forretningsliv. Og man må nok sige, at udstillingen blev en publikumsmæssig succes, idet 50.000 gæster besøgte udstillingen. Ud over Reinaus fotografier indeholder bogen illustrationer i form af annoncer, gamle avisudklip og udstillingskataloger. Alt sammen bundet sammen af forfatterens supplerende tekst. Da gengivelserne af de 117 gamle år fotos er en central del af bogen, er der ikke sparet på papirkvalitet og lay-out, så her er tale om 160 sider af høj kvalitet på alle måder. Bogen er udgivet i et tæt samarbejde med Viggo K. Pedersen fra forlaget Almuebøger i Reerslev, og kan blandt andet købes hos boghandleren i Kalundborg samt hos forlaget på www.almuebøger.dk. Prisen er 298 kroner. 6) Ulla Hærslev og Niels A. Jensen: Billeder fra Kalundborg. Kalundborg Lokalarkiv har tidligere udgivet to bind i serien ”Billeder fra Kalundborg”. Nu er tredje bind på gaden, finansieret ved salget af bind 2. Og tanken er at fortsætte udgivelserne så længe, at salget af den seneste udgivelse kan finansiere den næste – der er nemlig billeder nok i lokalarkivets samlinger. I bind 3 er der billeder fra 1800 og 1900 tallet uden, at der dog er tale om bestemte temaer eller tidsperioder i bogen. Der er eksempelvis billeder fra radiostationen, togstationen, togrejsen mellem Svebølle og Kalundborg samt billeder af byens tidligere hoteller som Jernbanehotellet og Grand Hotel Royal. Bogen kan købes i Lokalarkivet samt hos forlaget Almuebøger på www.almuebøger.dk, og prisen er 148 kroner. 7) Jens Nielsen: Strejftog gennem Bronzealderen i Raklev Sogn. Jens Nielsen har tidligere udgivet en bog om strejftog gennem stenalderen i Raklev Sogn, og nu følger en bog om bronzealderen. Bogen er på 150 sider, koster 150 kroner og kan købes på Kalundborg Museum og Raklev Lokalarkiv. Jens Nielsen har en enorm interesse for og viden om oldtiden i Raklev Sogn og Kalundborg-området, hvor han også selv bor. Fra 1982-2009 var han ansat på Kalundborg Museum som udgravningsassistent, og er nu frivillig medarbejder i Museum Vestsjælland. Han blev i 2014 som en velfortjent æresbevisning valgt som ”Årets Arkæolog” af Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer. Han er desuden æresmedlem af Kalundborg Museumsforening og Kalundborg Arkæologiforening. Bøgerne om stenalderen og bronzealderen bliver senere fulgt af en tredje bog om jernalderen i Raklev Sogn. Korsør-området: 8) Per Krogsgaard Larsen (udgiver) og Ole Seyffart Sørensen (redaktør): Årbog for Korsør og omegn 2015. 5 Årbog for Korsør og omegn med undertitlen ”Julehæfte 9”, er udkommet i ny form. Hidtil er julehæftet udkommet sammen med Korsør Kalenderen, men i år udkommer denne kalender ikke. Til gengæld er julehæftet blevet mere omfattende end tidligere med hele 84 sider i flot design og med 50 flotte illustrationer. 14 forfattere bidrager til de 12 artikler, der spænder vidt tidsmæssigt og emnemæssigt. Årbogen indledes med en artikel om besættelsen af Korsør den 9. april 1940 – netop i år for 75 år siden. Artiklen er suppleret med erindringer fra to personer, der selv oplevede besættelsen. En stor styrke ved artiklen er de mange samtidige billeder. De er for manges vedkommende taget af fotografer fra den tyske propaganda, og skulle bruges til at vise, hvor fredeligt og venligt de tyske tropper blev modtaget i Danmark. Billederne har længe været tilgængelige på det tyske Rigsarkivs hjemmeside, men her er de gengivet i høj kvalitet og uden det vandmærke med ”Bundesarchiv”, der ses i billederne på hjemmesiden. De øvrige yderst læseværdige artikler i årbogen er: Frederik Jakobsen: Non scholae, sed vitae (om hans tid som lærer på Halskovskolen) John Dyrby Paulsen: …et godt sted at vokse op Vagn Ryager: Fra skole til kulturhus Lykke Andersen: Det sidste hvilested, Korsør Kirkegårds historie Theodor Hansens beretninger om isbådetransporterne 1881 Villy Jensen: Gråkragen Kay-Verner Christiansen: Niels Hansen, den kongelige restauratør Henning Petersen: Byens sidste avisredaktion Søren Hjorth Jensen: Brosagen, november 1942 Kurt Rehder: De mystiske stensøjler ved Korsør Kirkegård Ole Seyffart Sørensen: Året der gik – fra november 2014 til oktober 2015 Samlet set er der tale om en årbog af høj kvalitet, og mere læsevenlig end de tidligere år, idet det er lykkedes at komme af med den mørke grønne baggrundsfarve. Årbogen kan købes for 100 kroner forskellige steder i Korsør, blandt andet i Boghandleren og på Biblioteket. 9) Arkivudvalget for Lokalhistorisk Arkiv i Korsør & Slagelse Arkiverne: 1965 - Lokalhistorisk Arkiv - 2015 Som titlen antyder, er der her tale om et jubilæumsskrift, nemlig fra Lokalhistorisk Arkiv i Korsør, der den 25. november 2015 fyldte 50 år. Ud over et lille afsnit med navne og tal indeholder jubilæumsskriftet tre artikler. Meget naturligt handler den første artikel om arkivets tidlige år. Den er skrevet af tidligere overbibliotekar Poul Erik Nielsen, der kom til Korsør fem år efter, at arkivet var stiftet, og arkivet fik et organisatorisk tilhørsforhold til Biblioteket. Den anden artikel er skrevet af nu afdøde Frederik Jakobsen, der var frivillig på arkivet fra 1976. Han fortæller sjove og pudsige oplevelser fra arbejdet med de mange forskellige arkivalier og om de principper, der skal besluttes omkring eksempelvis registreringen af personers navne – og ikke mindst deres øgenavne. I artiklens titel indgår ordet ”arkivnørd”, og det er en meget passende beskrivelse af Frederik Jakobsen, der desværre døde lige inden jubilæet. Den tredje artikel handler 6 om den store udvikling, der er sket på arkivområdet i takt med it-teknologiens fremkomst og udvikling. Artiklen er helt up-to-date med lanceringen af hjemmesiden arkiv.dk, der synliggør de registrerede arkivalier og fotos for hele verden. Når arkivet om 25 år fejrer sit 75 års jubilæum, bliver det næppe med et trykt jubilæumsskrift, men på et eller andet elektronisk medium, som vi måske ikke engang kender i dag. Her er tale om et flot jubilæumsskrift, der ikke kan købes, men udleveres på arkivet så længe oplaget rækker. Se mere på: www.slagelsearkiverne.dk 10) Hans P. Pedersen: Pinsekirken Korsør. En fortælling om mennesker og tro. Forstander for Pinsekirken Korsør, Preben Westh, fik for nogle år siden ideen til at få skrevet Pinsekirken i Korsørs historie, og det lykkedes ham at få Hans P. Pedersen til at påtage sig opgaven. Det er der kommet en 192 siders bog ud af. Ud over menighedens historie er bogen også et stykke lokalhistorie fra Korsør, idet menighedens virke er tæt knyttet sammen med begivenheder, personer og steder i byen. Menighedens begyndelse er beretningen om Andreas Endersen og hans hustru Ellen, der åbnede deres hjem på Tårnborgvej for en bedekreds for ligesindede, og i august 1922 bliver Andreas Endersen døbt hos Evangelieforsamlingen i København, og året efter finder den første lokale dåbshandling sted i Storebælt. Menigheden voksede, og i 1924, hvor der var 89 medlemmer, blev Evangeliehuset på Tårnborgvej indviet. Endersen forlod Korsør i 1927, og herefter følger historien om flere markante personligheder inden for menigheden, eksempelvis Lydia Christensen. Der opstod over tid også forskellige kriser, herunder en økonomisk krise i begyndelsen af 1930’erne, hvor medlemstallet blev næsten halveret. Menigheden kom over krisen og kunne i 1958 fejre 35-års jubilæum med E.A. Ortved som leder. I 1979 indvies en ny kirkebygning længere ude ad Tårnborgvej, nemlig nummer 96. I 1995 tilsluttede pinsekirken sig en sammenlægning med baptistkredsen. Pinsekirken Korsør inviterede i marts 2003 den israelske ambassadør i Danmark, Garmi Gillon, til at holde foredrag i kirken om situationen i Mellemøsten. Det medførte en større voldelig demonstration med lokale irakere og palæstinenserne og medlemmer af Enhedslisten. Dette skete selv om den israelske ambassadør havde meldt afbud til mødet og i stedet sendt en stedfortræder. Med udgangen af 2014 havde Pinsekirken Korsør 51 medlemmer og fusionerede 1. januar 2015 med Pinsekirken i Kalundborg og Kridtkirken i Stege under navnet ”Frikirken Vestsjælland”. Bogen har naturligvis en religiøs indfaldsvinkel ud over de historisk faktuelle kendsgerninger. Der er mange beretninger fra mennesker, der har fundet troen, og der er også mange beretninger om menighedens indsats i andre lande, enten som missionærer og/eller med humanitært hjælpearbejde samt om kirkens børnearbejde i Korsør. Bogen kan erhverves ved henvendelse til forstander Preben Westh på mail: [email protected] Se mere på: www.korsoerpinsekirke.dk 11) Bo Torstensen: Da vi kørte i rækkerne. Historien om de små benzin-salgs-køretøjer på Storebæltsoverfarten. Det er før skrevet i dette lokalhistoriske nyhedsbrev: Af og til kommer der bøger om meget smalle lokalhistoriske emner, der lyder som henvendt til en meget begrænset læserkreds. Men hvor er det 7 befriende, at der også er muligheder og plads til sådanne udgivelser, og at nogle har mod til at binde an med sådanne projekter. Stor respekt for det. En sådan udgivelse er Bo Torstensens 167 siders store bog om de små benzin-salgs-køretøjer, der kørte rundt i færgelejerne, der var tilknyttet Storebæltsoverfarten, først i Korsør og Nyborg, senere i Halskov og Knudshoved. Bogen beskriver baggrunden for oprettelsen af HalskovKnudshoved-overfarten, herunder naturligvis også de to benzinsalgssteder. Desuden er der omhyggelige beskrivelser af de forskellige typer køretøjer, der blev anvendt til at køre ind imellem de ventende bilrækker og tilbød benzin, olie, vand og meget andet. Men bogen er også beskrivelsen af folkene bag samt om de mange, der arbejdede med betjeningen af kunderne. Mange mennesker har haft et job her på de meget populære arbejdspladser, herunder mange unge mennesker. Så ud over en beskrivelse af de forskellige typer køretøjer, rummer bogen også et lille stykke industri- og virksomhedshistorie, og er tillige et bidrag til et tidsbillede af livet i Danmark gennem perioden. Rigtig mange mennesker husker endnu tiden, hvor man krydsede Storebælt med færger, og for mange var overfarten en del af oplevelsen på den tur, de var på. Bogen koster 298 kroner og kan købes i boghandlen eller hos forlaget Motorploven. Se nærmere på www.torstensen.dk eller www.motorploven.dk. 12) Thomas Gjurup og Jørgen Billing: Korsør-Rock & Skælskør-Tråd. Thomas Gjurup har sammen med Jørgen Billing udgivet endnu en bog om ungdomsmusikken i perioden ca. 1960-1980, denne gang fra Korsør og Skælskør. Tidligere er udgivet bøger om samme emne fra blandt andet Roskilde, Hvidovre, Bornholm og Ringsted. Og ifølge pålidelig kilde er der en bog mere på trapperne om musikken i Slagelse og Høng-området. Bogen om musikken i Korsør og Skælskør er bygget op kronologisk, og for hvert årstal er der så beretninger, annoncer og lignende med relevans for det pågældende år. Som eksempel besøgte ”popangeren” Otto Brandenburg Strandhotellet i Korsør i 1960 – ikke mindre end to gange, idet mange måtte gå forgæves første gang. Også ordet ”rock” er allerede anvendt til byens havnefest den 21. august. Her optræder den 15-årige Rock Niller. Men udover ”pop” og ”rock” beretter bogen også om en skandale i forbindelse med en tredje musikstil, nemlig jazzen. Der var Jazz-festival i Korsør 21. og 22. maj 1960 på Hotel Korsør med store navne på plakaten, eksempelvis amerikanske Oscar Pettiford og danske Papa Bues Viking Jazzband. Men flere ting går galt. Dels svigter publikum – der var kalkuleret med 1.000 betalende gæster, men der kom kun 350. Dels var ansvaret for festivalen lagt hos to unge mænd, der ikke var myndige, og dermed var kontrakterne ugyldige. Dette rygtedes, hvorfor Papa Bue sendte afbud og de fleste andre musikere rejste hjem, da de kunne se, at de ikke fik deres penge. Resultatet blev et underskud på 5.000 kroner og et dårligt ry hos landets jazzorkestre. På samme måde behandles de efterfølgende år til og med 1980 i den 155 sider store bog, der også har afsnit om spillestederne og spillelister fra hvert enkelt sted. Et centralt afsnit er også en gennemgang af de enkelte orkestre fra området. Bogen kan bl.a. købes i boghandlerne i de to byer og er udgivet i samarbejde med Danmarks Rockmuseum, der åbner i 2016 i Roskilde. 8 Skælskør-området: Se også omtale 12 under ”Korsør-området”. 13) Initiativgruppen: Årbogen 2015. Jul i Skælskør. 28. årgang. Initiativgruppen bag Jul i Skælskør har udsendt 28. årgang af årbogen. Traditionen tro er der tale om en årbog med mange forholdsvis korte beretninger og mange forskellige forfattere. Dette redaktionelle valg sikrer stor alsidighed og en overordnet viden om mange emner, og denne overordnede viden kan inspirere læserne til selv om ønskeligt at søge dyberegående viden andre steder. De historiske artikler i Jul i Skælskør er: Jens Poulsen: Bagermester Jens Poulsen Sussi Harder: Børnefugleskydning under 2. verdenskrig Jørgen Kok: En museumsgæst fortalte – om Strandgade 1 Poul Stahlschmidt: Provst Bondo Carl Emil Frederiksen: Mælkedreng på Boeslunde Andelsmejeri Sonja, Edith og Karin: Skælskørs første børnehave (3. og sidste del) Jørgen Kok: Troldens sten Claus Olin og Richard Larsen: Da pigtråden kom til Eggeslevmagle Villy Jensen: Skælskør Boldklub af 1924 Johannes Lyshjelm: Strandgade og Strandgade 14 Lillian Wallin: Skælskør-gruppens historie gennem 35 år Annette Andersen: En gade i Bisserup Gunnar Hansen: Spis ude – Ja, men så gør vi det! Einar Storm: Optakten til Eggeslevmagle Skole - fra sognerådsperioden mellem 1958 og 1962 Søren Clausen: Bevaringsforeningen gennem 40 år Dorthe Winther: Ø-sygeplejerske i en menneskealder Søren Ingwar: Fra udvikling til afvikling – historien om Ungdomsskolen i Skælskør Ketty Nielsen: Feriedage i 1930’erne Steen Andresen: Skælskør Amatør Sejlklub fejrer 100 år Ud over disse mange lokalhistoriske artikler, indeholder Jul i Skælskør også nogle artikler om aktuelle begivenheder fra 2015, herunder også fra Agersø og Omø. Årbogen er på 88 sider. Initiativgruppen består af Steen Olsen, Ib Marquardsen og Steen Andresen. Sidstnævnte fik ideen for 28 år siden, idet han kendte en sådan årbog fra sin fødeegn i Sorø. Her ser det desværre ud til at Jul i Sorø er udkommet for sidste gang, se andet steds i dette nyhedsbrev. Jul i Skælskør koster 140 kroner og kan købes hos boghandleren på Algade i Skælskør. Med i prisen følger også en cd med Gutten Bach og Ingelise Høghs sang og melodi til ”Skælskør – du er min by”. 9 14) Lissi Jørgensen Pedersen og Finn Pedersen: Landsbyerne Sønderupsønder og Øster Bøgebjerg Forfatterparret Lissi Jørgensen Pedersen og Finn Pedersen har udsendt endnu en bog om nogle af landsbyerne i deres geografiske nærområde. De har tidligere udgivet bøger om landsbyerne Vårby, Hemmeshøj, Stude og Erdrup i Hemmeshøj Sogn, og nu er turen kommet til Sønderupsønder og Øster Bøgebjerg, begge i Boeslunde Sogn. De to landsbyer beskrives fra 1700-tallet og op til nutiden. Udgangspunktet for bogen er historien bag de enkelte gårde og ejendomme i landsbyerne samt familierne, der boede i dem. På den måde får læseren et godt billede af deres leveforhold, og i alt er over 100 familier omtalt i bogen. Bogen indledes med et kort generelt afsnit om de to landsbyers historie, og herefter gennemgås de enkelte matrikelnumre og gårde. Stort set ved hver ejendom er der ud over tekst et udsnit af matrikelkortet samt et eller flere fotografier. Endelig sluttes hver ejendom af med en samlet oversigt over ejere/lejere/fæstere. Ved nogle ejendomme, eksempelvis Sønderupvej 101, er der en meget omfattende beskrivelse, her ikke mindre en ni sider. Og en sådan lang beskrivelse afspejler naturligvis, hvad der findes af kendt kildemateriale. Bogen er – som forfatterparrets øvrige bøger – præget af omhyggelighed og grundighed. Så enhver, der eksempelvis i forbindelse med slægtsforskning, støder på personer og/eller ejendomme fra de områder forfatterparret har beskrevet, er godt stillet og får yderligere hjælp fra bøgernes personregistre. Bogen kan købes ved henvendelse til forfatterne på enten telefonnummer 24 20 89 15 eller 51 50 69 83. Prisen er 250 kroner. Slagelse-området: 15) Foreningen Jul i Slagelse: Jul i Slagelse 2016, 22. årgang. Et flot vinterbillede af Idagårds hovedbygning pryder forsiden af dette års udgave af Jul i Slagelse. Og det er der en god grund til, idet en af årets lokalhistoriske artikler netop handler om Idagård. Artiklen er skrevet af Ole G. Nielsen, der i mange år har været redaktør for årbogen. Idagård opstod i 1806 som en af de fire ladegårde, der opstod da Antvorskov Hovedgård blev opdelt i fem dele. De fire ladegårde fik navn efter ejerens fire børn: Ida, Augusta, Charlotte og Carl. Augustadal og Carlsgård er for længst forsvundet fra landkortet, men både Idagård og Charlottedal eksisterer endnu – sidstnævnte eksproprieret til en del af Antvorskov Kaserne. Idagård havde mange forskellige ejere frem til 1917, hvor frøavler Jens Hvidberg købte den. Han havde brug for en større gård til avlsforsøg. I 1941 overdrog Hvidberg gården til en fond, der stadig er ejer. I 1938 blev Laurits Bramsen inspektør på gården, og det var han de næste 44 år, hvor han blev afløst af sønnen Otto Bramsen. Siden 1999 har Casper Dahl været inspektør. Idagård fungerede i mange år som lærested og foregangslandbrug. Således var der i Laurits Bramsens 44 års periode omkring 300 landvæsenselever. Hvidberg etablerede også Frøavlscentret Hunsballe, hvis tidligere bygninger tæt 10 på Antvorskov Ruin blev revet ned i 2014. Inden da var aktiviteterne flyttet til nye bygninger ved Sørbymagle. Jul i Slagelse er som sædvanlig en blanding af lokalhistoriske artikler, spredt geografisk, emnemæssigt og tidsmæssigt. Vi kommer helt tilbage til stenalderen i en artikel om jættestuen Rævehøj ved Slots Bjergby og helt frem til nutiden i flere artikler. Jul i Slagelse 2015 indeholder følgende lokalhistoriske artikler: Hans Plovgaard: Rævehøj – et mesterværk fra bondestenalderen Jørgen Mikkelsen: Fattigvæsen efter loven af 1803 Byens avis i 200 år Helge Christiansen: De polske roepiger Carsten Egø Nielsen: Fra landsby til bynær skov Børge Riis Larsen: Materialist, fabrikant og farmaceut August Andersen – og Villa Pomona Børge H. Larsen: Vandretur omkring Studentersøen i april 2015 Bent Lykke Hansen: Da morfar var ung Poul H. Sørensen: Pensionater Børge Riis Larsen: Musikpædagogen Ellen Norén Bruun Lars Kierulff: En Slagelse-dreng i Hollywood Vibeke Hvidtfeldt: Sericol Ole G. Nielsen: Idagård Herudover er der som sædvanlig ”Årets Gang” og ”Julemandens fortrædeligheder”. Jul i Slagelse er på 62 sider, og er i år udkommet ca. 3 uger før normalt. Måske skulle man have sat en dag eller to mere af til en ekstra korrektur, idet der er en del ”smuttere”, herunder at en af forfatterne ikke er nævnt med rigtigt navn. Jul i Slagelse koster 100 kroner og kan købes i byens boghandler. Se nærmere på: www.julislagelse.dk 16) Kenneth Runge Andersen: 50 år med fodbold i Slagelse. Kenneth Runge Andersen har med god sponsorstøtte udgivet en 260 sider flot bog om fodbolden i Slagelse. Bogen dækker både SBI (Slagelse Boldklub & Idrætsforening) og FC Vestsjælland (FCV), der på nuværende tidspunkt ser ud til at gå konkurs. Men sker det, skal det ikke tage glæden fra bogudgivelsen. Bogen fortæller historien fra 1965, hvor SBI efter næsten 20 år igen rykker op som et divisionshold. Herefter følger bogen klubbens op- og nedture, men der er også plads i bogen til historien bag nogle af de ting, der knytter sig til klubben, eksempelvis klubhuset og stadions udvikling. Mest centralt står naturligvis spillere og trænere. Bogen går nogenlunde kronologisk frem, og historien bliver suppleret med portrætter af nogle af de helt centrale spillere i den pågældende periode, startende med Ove ”Sus” Jensen og sluttende med FCV’s Henrik Madsen. Nogle enkelte af byens spillere nåede helt til tops, længst kom Heino Hansen, der efter flere landskampskampe også spillede på landsholdet ved kampene til OL i 1972 i München, og her scorede flere mål. Han blev senere professionel fodboldspiller i Vesttyskland. I 2008 begynder den professionelle overbygning på SBI, nemlig FCV, og i 2013 lykkes det holdet at komme op i den øverste række, Superligaen. Det varede i to år, men selv efter nedrykningen til 1. 11 division kunne Slagelse gøre sig gældende i landspokalen, idet det blev til en flot 2. plads i finalen mod FC København i maj 2015. Bogens opbygning betyder, at den ikke bliver kedelig at læse med blot en lang opremsning af kampe og resultater. Vi får også nogle fine vurderinger af både de spillere, der selv har bidraget til bogen, men også af nogle af alle de andre. Mange spillere har gået gennem klubben i de beskrevne 50 år. I øvrigt skal nævnes, at SBI blev stiftet i 1887, så der ligger også megen god fodboldhistorie forud for denne bogs tidsperiode, men her er det nok ved at være slut med muligheden for erindringer fra spillere fra den tid. Hele bogen er illustreret med flotte billeder, hvoraf mange er stillet til rådighed af avisernes pressefotografer, der ofte dækkede holdets kampe. Bogen kan købes i boghandlerne og prisen er 300 kroner. 17) Helge Christiansen: Lokalhistorier Slagelseegnen. 26. samling 2015. Den person, der ved mest om lokalhistorien i Stillinge-området vest for Slagelse, har for 26. gang samlet og udgivet et lille hæfte med ikke mindre end 14 artikler om vidt forskellige emner. En af udgiverens store interesser er de nedstyrtede allierede flyvere fra besættelsestiden 1940-1945. Udover at skrive om de lokale nedstyrtninger, har Helge Christiansen også været initiativtager til to mindesten for flyverne, dels i Kongsmark og senest i 2014 ved Drøsselbjerg Klint. Som tak for indsatsen modtog Helge Christiansen en miniature kopi af et mindesmærke, som i fuld størrelse står ved den flyvestation i England, hvor de nedstyrtede flyvere havde base. Gaven kom fra en datter af en af de nedstyrtede flyvere, og Helge Christiansen har graciøst givet gaven videre til Drøsselbjerg Kirke, hvor den nu er opstillet tæt ved døbefonden. Denne historie og eksempelvis historien om en mulig havn ved Hylleminde ved Næsby, kan læses i Lokalhistorier, der sælges i Brugsen i Kirke Stillinge eller ved henvendelse til udgiveren på tlf. 58 54 75 11. Her kan man også købe tidligere udgaver af de lokalhistoriske hæfter til nedsat pris. 18) Hejninge-Stillinge Lokalråd: 2 Sogne, nr. 5, oktober 2015 (38. årgang). I dette nummer af ”2 Sogne” fra Hejninge-Stillinge Lokalråd er der ikke mindre end tre små lokalhistoriske artikler – de to af dem med samme emne, nemlig den gamle skole på Støvlebækvej i Kirke Stillinge. De to forfattere er Helge Christiansen og Sven-Erik Damgaard. Vi får historien om den skole, der fungerede fra 1915 til 1956, hvor den blev afløst af den såkaldte ”centralskole” på Bildsøvej, der fortsat fungerer som folkeskole for området. Før de to skoler lå byens skole på hjørnet af Stillingevej og Bildsøvej, men denne bygning brændte i sommeren 1914, og branden blev anledningen til, at sognerådet for 2.502 kroner købte et areal til en ny skole på Støvlebækvej. Men vi får også historien om, hvad der blev af den gamle skole efter flytningen af undervisningen til centralskolen. Den blev indrettet til beboelse, først for lærerne ved centralskolen, senere for andre, da Slagelse Kommune solgte den i 1977. I 1990 blev der oprettet en andelsboligforening på stedet, og af beboerlisten fremgår det, at det er en forening med meget stabile beboere. Den tredje artikel er af Helge Christiansen og handler om Hejninge Kirkes overgang til selveje. Kirken var indtil 1915 ejet af Valdbygaard, hvorefter kirken blev overtaget af menighedsrådet. I 1973 blev Hejninge og Kirke Stillinge sogne lagt sammen til ét pastorat med fælles præst. Se nærmere på: www.2sogne.dk 12 Sorø-området: 19) Foreningen Jul i Sorøs Venner: Jul i Sorø 2015. Jul i Sorø er udkommet med 63. årgang – og måske bliver det den sidste. Det er yderst beklageligt, hvis det sker, men redaktionen bag har besluttet at stoppe efter mange års indsats. Så med mindre nye kræfter melder sig på banen, er det slut med dette traditionsrige lokalhistoriske julehæfte. Redaktionen består af fem personer, hvoraf de tre har været med siden foreningens stiftelse i 1983 – så man kan vel sige, at de har ydet deres store bidrag. Før 1983 blev Jul i Sorø udgivet af Oscar Lünell, der begyndte med udgivelsen i 1953. Skulle denne årgang blive den sidste, må man konstatere, at der sluttes af på samme høje faglige og layout-mæssige niveau som tidligere. Forsidebilledet er et genfundet maleri fra 1878 af Christen Dalsgaard, og naturligvis er der en uddybende artikel i årbogen. Her afsløres det, at maleriet har været væk fra Sorø siden 1936. Maleriet viser Sorø Akademis Samlinger på Blå og Røde Gang i hovedbygningen, hvor de stod til 1901. De 88 siders indhold i Jul i Sorø er som sædvanlig en blanding af kortere og længere artikler – den længste er Jette Hansen og Ole Bays artikel om Superbrugsens 10 års- og 100 års jubilæum, men også Marianne Stouts artikel om den tragiske togulykke ved Sorø i april 1988 fylder et pænt antal sider. Det samme er tilfældet med Alan Tomlinsons artikel ”Udsigt fra Trykkergården”, og Peter Larsens artikel om Tvinds forsøg på at etabletre sig i Sorø i 1988. Artiklerne i Jul i Sorø er: Steen Jensen: Maleri af Chr. Dalsgaard Sorø Posthus Alan Tomlinson: Udsigt fra Trykkergården Cricketskjold Jan Preisler: Sorø Apotek Steen Friis Andresen: Barndommens kvarter Grundlovsdagen 1915 Kritte Hoffritz: Da Fugl Phønix brændte Rasmus Giese Jacobsen og Bjarne Stenbæk: Kiosk-Hans drejede nøglen for en epoke Joachim Germannsen: Nysoranere i Gl. Sorø Ved Grundlovsfesten på Ankerhus d. 5. juni 1915 Ronald Stout: De kom de så de blev Marianne Stout: Togulykken i Sorø Pedersborg nye Skole indviedes i Gaar Lone Bluhme: 75 år med gode kort Bjarne Stenbæk: Nyt boligområde navngivet efter forkert gård Peter Larsen: En syg sag kostede prestige og skattemillioner Parnas Bjarne Stenbæk: N.P. Andersen ville glæde sig over kunstgræsset Jette Hansen og Ole Bay: Superbrugsen 10 års – og 100 års jubilæum Jul i Sorø koster 100 kroner og er set i hos boghandlerne i Sorø og Slagelse. 13 20) Sorø Museumsforening: Nyhedsbrev, september 2015. Sorø Museumsforening har mange år på bagen, faktisk fylder foreningen 100 år i juni måned 2016. Ifølge det udsendte nyhedsbrev bliver det blandt andet markeret med udgivelse af et jubilæumsskrift, og det ser vi frem til. Nyhedsbrevet fra september indeholder omtaler af foreningens kommende arrangementer, herunder også hvad der sker på museet op til jubilæet. Men der er også to mindre artikler med lokalhistorisk indhold. Den ene er skrevet af Minna Kragelund og handler om Vævernes Hus på Kattrup Gods. En forening har netop fået et pænt beløb fra EU som bidrag til at etablere Vævernes Hus i Kavalerfløjen på Kattrup Gods, der ligger tæt på Bromølle Kro. Et af formålene med at etablere huset er at brande Vestsjælland og Odsherred som ”Vævernes land”, ligesom andre områder har brandet sig med keramik, glaskunst og kniplinger. Den anden artikel er skrevet af Jørgen Mogensen og handler om flygtninge i Dianalund og omegn, specielt om finnebørnene, der primært kom til landet fra 1939-40, hvor Sovjetunionen havde angrebet Finland. Der kom i alt 7 finnebørn til Dianalund, hvoraf et par af dem ikke vendte tilbage til Finland, men blev i Danmark. I Høng var der 17 finnebørn, mens Stenlille havde 9. Se nærmere på: www.sormusfor.dk 14 Kommende lokalhistoriske bogudgivelser: 1) Fæstningen i Korsør Der er en bog på vej om Fæstningen i Korsør. Forfatteren er Helge Torm, der har gennemgået et meget omfattende kildemateriale, som ikke tidligere har været anvendt. Bogen handler om Korsør Fæstnings historie fra middelalder til nutid, herunder også om de forsvundne bygninger, men især om de bevarede bygninger og brugen af dem. Desuden belyses forholdet mellem fæstning og by, hvor ikke mindst garnisoneringen af soldater i byen gennem tiderne har været et gode for byen, men også til besvær. Desuden udgives for første gang en fortegnelse over alle dem, der på lokalt hold har haft det overordnede ansvar for fæstningen, fra lensmænd via svenske (1658-60) og danske kommandanter (1660-1856) til højstkommanderende (1856-1931) samt offentlige ejere (19312015). Bogen bliver rigt illustreret, og forventes at udkomme i foråret 2016. 2) Sande historier fra Åmosen. Jeg har på nuværende tidspunkt kun oplysning om, at der i begyndelsen af 2016 udkommer en lokalhistorisk bog med titlen: ”Sande historier fra Åmosen”. Udgiver er Lokalhistorisk Forening i Dianalund. Bogen er illustreret af Helmer Breindahl. Oplysningen stammer fra Sjællandske den 16. november 2015 og Ugebladet Vestsjælland. 3) Jonna Egø Nielsen og Peter Bislev: Fra Centerskole til Center for Specialundervisning. Forsorgsmuseet i Slagelse åbner skolestuen søndag den 17. januar 2016 kl. 14.00. Forhenværende skoleleder og formand i Åndssvageforsorgens Lærerforening Lasse Rydberg vil holde et oplæg: ”Fra Gl. Bakkehus til de grønne skoler”. Der udgives ved denne lejlighed et hæfte: ”Fra Centerskole til Center for Specialundervisning. Brudstykker af specialundervisningens historie i Slagelse Kommune”, skrevet af Jonna Egø Nielsen og Peter Bislev. 4) 100-års jubilæumsskrift for Sorø Museumsforening. 25. juni 2016 kan Sorø Museumsforening fejre 100-års jubilæum, og det fejres blandt andet med udgivelse af et jubilæumsskrift. 5) 40-års jubilæumsskrift for Gørlev 7. september 2016 kan Gørlev Lokalarkiv fejre 40 års jubilæum, og det markeres med et jubilæumsskrift. Artiklerne i jubilæumsskriftet vil primært fokusere på de emner, der er specielle og unikke for netop Gørlev-området. Der kommer blandt andet artikler om Gørlev Sukkerfabrik, roebanerne, runestenene i Gørlev Kirke, Reersø, Mullerup Havn og Musholm samt om fundene, der har lagt navn til den såkaldte ”Mullerup-kultur”. Men der kommer også artikler om besættelsestiden, udvandringen fra området og den tidligere Gørlev Kommunes historie ligesom folkelivskulturen på egnen behandles. 6) Thomas Gjurup og Jørgen Billing: Ungdomsmusikken i Slagelse og Høngområdet 19601980. Jeg har på nuværende tidspunkt ikke nærmere information om udgivelsestidspunktet, men er vidende om, at store dele af kildematerialet er indsamlet. 15
© Copyright 2024