Ikke her! - sund

Tarmbesvær?
Ikke her!
Hvilken kaffe byder du uventede gæster? Sådan siger
man i en reklame for kaffe, og man fristes til at spørge:
Hvilke sorte dråber byder du ubudne gæster som
parasitter, vira og bakterier? Svaret er grøn-sort valnødekstrakt, malurt, kryddernellike og mælkesyrebakterier.
Af Kristine Bindslev
Hver fjerde dansker døjer dagligt med fordøjelsen. En god fordøjelse er ellers både vejen
til højere livskvalitet og sundhed. Derfor giver det god mening at kaste et blik på tarmene,
ikke mindst når vi bliver ramt af sygdomme, idet bakterier, parasitter og vira ofte er medårsag til langt de fleste kroniske sygdomme. Heldigvis kan du med få tiltag hjælpe en sund
fordøjelse på vej. I kampen mod de ubudne mikro-gæster skal vi en tur dybt ind i mavetarmsystemet og besøge intet mindre end 100 billioner gavnlige, skadelige og neutrale
bakterier, som lever side om side. De 100 billioner svarer til 1 ½ kilo mikroorganismer!
Ved at spise Maxiflor
tilfører du din tarmflora 11 forskellige
mælkesyrebakterier, der hjælper
med vedligeholdelse af
normal tarmflora.
62 sund-forskning - APRIL/MAJ 2015
Slaget slås i tarmens indre biokemi
Tarmslimhinden er tæt pakket med immunforsvarsceller, der beskytter os mod indtrængende uønskede stoffer – udefra og fra mad og drikke. Det tykke lag af primært mælkesyrebakterier forhindrer ubundne patogene organismer, parasitter, toksiner og ufordøjet
mad i at lave ballade. Man kan sige, at der er bakterier, der arbejder for os, og bakterier,
der arbejder imod os. Så længe der hersker en naturlig balance mellem dem, er der fred i
tarmene. Opstår der forskydninger i deres indbyrdes forhold, bliver balancen ugunstig,
og der opstår problemer og ubehag. Mave- og tarmproblemer er som regel: luftdannelse,
diarré, hård mave og smerter.
I videnskabsmagasinet Nature offentliggjorde en række forskere for nylig resultaterne af
et forskningsprojekt, som viser, at cirka hver fjerde af os har alt for få gavnlige tarmbakterier. Forskningen viste yderligere, at for få af de gavnlige bakteriestammer kan føre til
for mange af de mindre gavnlige bakterier, og at dette misforhold blandt andet kan øge
risikoen for udvikling af fedme og diabetes. Det gælder altså om at have en tilstrækkelig
god balance i mælkesyrefloraen, ellers opstår en optimal grobund for den opportunistiske
flora – de bakterier og svampe, vi ikke vil have for mange af. Men med grøn-sort valnødekstrakt, malurt, kryddernellike, hvidløg og mælkesyrebakterier kan du selv forebygge
og/eller behandle de fleste fordøjelsesproblemer.
Den kejserlige nød med (næsten) sort magi
Ekstrakt af sorte valnødder anvendes til behandling af parasitter, orme og svampeinfektioner. Grøn-sort valnød virker antiseptisk, og alternative behandlere bruger den til at
helbrede betændte tarmvæv samt til at forbedre miljøet i fordøjelseskanalen. Ikke så underligt har den sorte valnød, også kendt som Juglans Nigra, været anvendt som medicin
i flere århundreder.
Romerne kaldte den sorte valnød ”den kejserlige nød”, nok pga. dens enorme medicinske
værdi. På russiske hospitaler har lægerne brugt grøn-sort valnød i flere århundreder til
fordøjelsesproblematikker, og indianerne er kendt for at have brugt barken til tandpine,
den indre bark til fordøjelsen, saften mod parasitter og hudlidelser samt bladene til væggelus og mider. Ernæringsmæssigt er sorte valnødder rige på kalium, magnesium og de
essentielle fedtsyrer omega-3 og omega-6 og således yderst hjertevenlige. Undersøgelser har
da også vist, at valnødder nedsætter risikoen for slagtilfælde og hjerterytmeforstyrrelser.
Grøn-sort valnød mod candida-svampen
Ubalance i tarmfloraen er en åben invitation til candida-svampen. Forskning peger på, at
sorte valnødder kan eliminere en overvækst af candida. Man mener, at det skyldes, at sorte
valnødder er basiske, og svampe og andre parasitter er ikke i stand til at leve i et alkalisk
miljø. Forskningen har desuden vist, at grøn-sorte valnødder virker bedre end svampedræbende medicin. Ud over at hindre svampevækst regulerer grøn-sort valnød-ekstrakt
også tarmfunktionen væk fra diarré og etablerer ro i tarmene. Det aktive medicinske stof
i valnødden hedder juglon og findes i forskellige koncentrationer afhængig af, hvor fra
træet man tager det. Koncentration af juglon er størst i barken. Grøn-sorte valnødder har
også vist sig at have afførende egenskaber og kan således afhjælpe forstoppelse.
Kom forkølelsessåret til
livs med grøn-sort valnødtinktur, som kommer
fra Natur Drogeriet. Dup forsigtigt såret med en vatpind,
helst tre til fire gange om dagen. Pga. den sorte farve anbefales
det at foretage behandlingen på en fridag
eller før sengetid.
sund-forskning - APRIL/MAJ 2015 63
Grøn-sort valnød mod hudproblemer
Grøn-sort valnød virker normaliserende på tarmen, men kan også bruges til hudgener som
herpes, acne, eksem, psoriasis, og ekstraktet virker rensende i sår. Nogle bruger valnødekstrakt til halsgurgling, når man har ondt i halsen. For acne kan man forsøge sig med
grøn-sort valnød-tinktur indvortes og udvortes i en fortyndet udgave lokalt på huden. Hvis
du vil anvende det direkte på huden, er det bedst at teste det først på et mindre område af
dit ansigt. Mod eksem og psoriasis anbefales det kun at bruge grøn-sort valnød-ekstrakt
indvortes, da huden er lidt for sårbar til, at man smører det på direkte.
Grøn-sort valnød-ekstrakt kan
angiveligt dræbe mere end 100 typer af parasitter
og udrydde dem fra fordøjelseskanalen. Er man rejsende
til områder med forurenede vandforsyninger, er
grøn-sort valnødekstrakt en
perfekt rejsepartner.
Grøn-sort valnød er godt for:
• Sund fordøjelse
• Understøtter regelmæssig afføring som et helt naturlig afføringsmiddel
• Antiseptiske helbredende kvaliteter (både indvortes og udvortes)
• Hjælper med at rense eventuelle toksiner og farlige patogener ud
• Dræber parasitter, svampe, orm
• Diabetes
• Malaria
• Helende på sår i mund og hals
Kontraindiktioner - Tag ikke grøn-sort valnød, hvis:
• Du har en lever- eller nyresygdom
• Du tager blodtryksmedicin
• Du har nøddeallergi
• Du er gravid eller ammer
Nellikeknopper brugt medicinsk i 2000 år
Ifølge et par forskere fra University of Maryland Medical Center anbefales det at kombinere
grøn-sort valnød med malurt og nelliker for at fjerne rundorm og andre tarmparasitter.
Lad os tage et kig på den antiseptiske, desinficerende og bakteriedræbende nellike. Du
kender nok den karakteristiske og stærke kryddernellike, som er et krydderi, der består
af tørrede blomsterknopper fra nelliketræet Syzygium aromaticum fra myrtefamilien.
Nelliker har indbygget et forsvar mod insekter og mikroorganismer, der angriber ude i
naturen. De egenskaber kan vi låne, hvis vi anvender nelliketabletter, olie eller te.
Kryddernelliker bekæmper alverdens sygdomme
Den fede nellikeolie er effektiv som et bredspektret antibiotikum. Historisk set har
tandlæger brugt pulveriserede nelliker til at desinficere og behandle tandinfektioner og
tandkødssygdomme og desuden til at afhjælpe dårlig ånde, ikke kun på grund af sin aromatiske duft, men fordi nellike dræber bakterier, der forårsager dårlig ånde. Det er det
aktive stof, eugenol, som lindrer smerter og betændelse. Nellike kan laves om til en salve
og gnides ind i ømme muskler og led for at lindre smerter og øge blodgennemstrømningen til væv. Den stimulerende virkning af nelliker kan lette hovedpine, rydde sindet og
reducere træthed. Nelliker kan også lette depression og angst.
64 sund-forskning - APRIL/MAJ 2015
Nelliker
Eugenol er ligeledes effektiv til behandling af diarré og svamp - og adskillige dråber fed
nellikeolie fortyndet med hvidløg, olivenolie eller sesamolie kan dryppes i øret for at
desinficere øregange og afhjælpe årsagen til øreinfektion. Fortyndet fed nellikeolie kan
også anvendes topisk til behandling af acne, sår, fnat, insektbid og varmeknopper. Nelliker støtter en god fordøjelse og modvirker tarmluft og kvalme. Kryddernelliker har
anti-spasme og slimløsende egenskaber. Nellikete kan lindre hoste og bronchiale spasmer.
Ernæringsmæssige fordele
Kryddernelliker er rige på mangan. Kryddernelliker indeholder betydelige mængder af
kalium, fosfor, magnesium og kalcium. Nelliker er en god kilde til C- og K-vitamin, og i
mindre grad vitamin A og B-kompleks. Kryddernelliker er også en stor kilde til kostfibre
og omega-3-fedtsyrer.
Drys endelig lidt malurt i bægret
Normalt forbindes det med noget negativt at få hældt malurt i bægret. Men når det
kommer til den kinesiske malurt, kan det være en absolut god idé at stifte bekendtskab
med den bitre plante. Bioaktive stoffer fra planten kinesisk malurt anvendes i dag med
stor succes til malariabehandling verden over. Stofferne har dog mange andre mulige
anvendelsesområder, fx som et alternativ til brugen af antibiotika i fjerkræproduktion.
Syddansk Universitet har været involveret i et dansk forskningsprojekt, der bl.a. har undersøgt mulighederne for at bruge planten som et alternativ til visse antibiotika og midler
til parasitkontrol i produktionen af fjerkræ. Høns og mænd er ikke det samme, men den
antibiotiske virkning af malurt fornægter sig ikke, uanset om man har fjer eller fødder.
Yderligere læsning
Artemisinin – et effektivt lægemiddel mod malaria, udvundet fra en kinesisk medicinplante, kap. 7 i BIOTEK 2 Anvendt bioteknologi (2012) K. Overgaard og S.G. Sommer
(redaktører), L&R Uddannelse.
Invester i din tarmflora
med mælkesyrebakterier.
Grøn-sort valnød
Mallurt
Kryddernelliketabletter eller olie, grøn-sorte valnøddedråber eller kapsler, malurtkapsler eller tørrede urter forhandles alle af Natur Drogeriet.
sund-forskning - APRIL/MAJ 2015 65