Opgave 1
Førstehjælp.
DANSK RØDE KORS tilbyder målrettede kurser i førstehjælp til private,
virksomheder og institutioner.
Red liv - lær førstehjælp 31 38 14 44 - en god forbindelse når det drejer
sig om førstehjælp.
DANSK RØDE KORS,
Dag Hammerskjolds Allé 28, 2100 Kbhvn. Ø.
Hvilken type af kurser tilbyder DANSK RØDE KORS ? (Sæt X)
madlavning
førstehjælp
brandslukning
køreteknik
Opgave 2. Maries rejse.
Sæt streg under det ord i parentesen, der
giver den bedste mening.
"På lange vaklende, smalle stiger stod arbejderne
og huggede kridtet løst, mens (små
mus - tipvogne - busser - vandet) løb til og
fra.
Opgave 3. Læsevaner.
Du skal besvare nogle spørgsmål på side 6-7.
Opgave 4. Om hobbitterne.
"De var gæstfri og holdt meget af fester og
gaver, som de skænkede rundhåndet bort
og ivrigt tog imod".
Svar ja eller nej til spørgsmålene
(Sæt X ved ja eller nej)
Hvordan var hobbitterne?
1.
2.
3.
4.
De var indesluttede.
De var gæstfri.
De var hidsige.
De var flittige.
ja
nej
DANSK RØDE KORS
ORIENTERER OM FØRSTEHJÆLP
BEVIDSTLØSE
- der trækker vejret
FØRSTEHJÆLP
1. Skal altid ligge på siden.
Slim, blod og opkast kan herved
løbe ud af munden uden at
tilstoppe luftvejene
FØRSTEHJÆLP
Kunstigt åndedræt
MANGLENDE
VEJRTRÆKNING
1. Bøj den bevidstløses hoved
bagover.
2. Pres underkæben fast op mod
overkæben.
3. Gab højt omkring den
bevidstløses næse.
4. Blæs til du ser brystkassen
hæver sig.
5. Fortsæt i det tempo du normalt
trækker vejret - til den
bevidstløse selv trækker vejret
eller til ambulancen kommer.
FREMMEDLEGEME
I LUFTVEJENE
Spædbørn
Større børn
Voksne
Kraftige
klem
1. Fjern fremmedlegemet
fra »den gale hals«
som vist på tegningerne.
Kraftige
slag
VOLDSOM SPRØJTENDE BLØDNING
CHOK
FØRSTEHJÆLP
1. Læg den tilskadekomne ned.
2. Løft det blødende sted.
3. Anlæg fast forbinding.
4. Søg læge.
FORBRÆNDING
FØRSTEHJÆLP
Forsøg ALDRIG at fjerne
fremmedlegemet med fingrene.
Kraftige ryk
nedad
STORE
BLØDNINGER
FØRSTEHJÆLP
FØRSTEHJÆLP
1. Skyl straks med koldt vand.
2. Fjern løstsiddende tøj.
3. Bliv ved med at skylle til
smerterne er væk - det tager
mindst 1/2 time.
4. Søg læge ved større
forbrændinger.
FORGIFTNING
1. Pres straks dine tommelfingre
direkte mod såret.
2. Læg den tilskadekomne ned.
3. Fortsæt trykket med fingrene til
den tilskadekomne kommer
under lægebehandling.
FØRSTEHJÆLP
1. Alle tilskadekomne skal LIGGE
ned for at undgå chok.
Hvis en chokeret står op får
hjernen ikke blod nok, og så falder
man.
DANSK RØDE KORS tilbyder målrettede kurser i førstehjælp til private,
virksomheder og institutioner.
Red liv - lær førstehjælp 31 38 14 44 - en god forbindelse når det drejer
sig om førstehjælp.
DANSK RØDE KORS,
Dag Hammerskjolds Allé 28, 2100 Kbhvn. Ø.
FØRSTEHJÆLP
1. Er den forgiftede VÅGEN: stik
en finger i halsen og
fremprovoker straks
opkastning.
2. Læg den forgiftede ned.
3. Er den forgiftede
BEVIDSTLØS: læg den
forgiftede på siden.
4. Søg altid STRAKS læge.
5. Giftstoffet medbringes.
Førstehjælp
Vi ved jo alle, at "det er bedre at forebygge
end at helbrede". Men vi ved også,
at uheldet kan være ude - det kan gå
1.
Hvordan skal man placere en bevidstløs, der trækker vejret? (Sæt X)
lægges på siden
ikke røre eller flytte
2.
give kunstigt åndedræt
fjerne stramtsiddende tøj
Hvad skal man gøre ved en lettere forbrænding? (Sæt X)
Det brændte holdes helt tørt.
Der smøres straks tynd salve på.
6.
ved forbrænding
ved sprøjtende blødning
Hvordan kan man forebygge, at en tilskadekommen får chok? (Sæt X)
tale om vejret
lægge personen ned
5.
kraftige klem på halsen
give kunstigt åndedræt
I hvilken situation skal man anlægge en fast forbinding? (Sæt X)
ved ambulancens ankomst
ved stor blødning
4.
lægges på ryggen
holde hovedet nedad
Hvad skal man gøre, hvis et spædbarn får luftvejen spærret? (Sæt X)
kraftige ryk nedad
slag mod brystet
3.
galt. Ingen ved, hvornår man kan få
brug for hjælp eller at kunne hjælpe.
Det er godt at kende til førstehjælp.
Der skylles i 10 minutter.
Skylle længe i koldt vand.
Hvordan behandles en forgiftet person, der er bevidstløs? (Sæt X)
lægges på siden
ansigt og mund skylles
opkastning fremprovokeres
hoved holdes brat nedad
STOP OG VENT!
Maries rejse.
Iblandt de byer, jeg på min
foredragsrejse besøgte, var også Assens,
en lille by beliggende ved Mariager Fjord.
Efter at have talt for en interesseret
(forsamling - kunde - publikum 1
journalist), væsentlig bestående af byens
kerne, cementarbejderne, besluttede jeg
næste morgen at opsøge disse folk på de
tre store (kontorer - cigarforretninger
2
- busterminaler - cementfabrikker), der
ligger ved fjorden. Jeg gik efter
skorstenene, men standsedes snart af
mægtige plakater, der forkyndte den
hellige ejendomsrets ukrænkelighed
- Adgang forbudt! Jeg drejede ned ad
en vej mellem to vældige (firmabiler 3
fabelagtige -farver - fabriksanlæg), og
herfra kunne jeg se arbejderne i gruberne.
På lange, vaklende, smalle stiger stod
arbejderne og huggede kridtet løst, mens
tipvogne løb til og fra.
Fabriksbygningen var tilrøget og
4 dækket af gråt (marmor - cigarrøg mursten - cementstøv) - et fængsel at
skue med de få glugåbninger. Gennem
tre af disse åbne glugger kunne jeg se
ind i mægtige glødende gab, der spyede
hvidglødende flammer fra sig. Hist og
her så jeg en røgsværtet arbejder gå
til og fra.
Pludselig hilste en af dem op, og
jeg forstod, at det måtte være en af
mine (publikum - tilhørere - tilskuere tilstedeværende) fra aftenen før.
"Hvad er der derinde," råbte jeg ned til
ham; "man tror, man kigger ind i selve
helvede?"
"Aja såmænd, det er noget lignende i
hvert fald, men kom ind og se!"
Og (arkitekten - arbejderen - publikum
- fanden) førte mig ad smalle, sorte trapper
5
til rummet, hvor tre mægtige, roterende
forbrændingsovne gik, fyldende
rummet med vældig larm.
"Se ikke derind uden beskyttelse af
øjnene, hér er glas!"
Og gennem det blå glas kunne jeg se
ind i ilddjævlens bug, hvor cementen
væltede rundt i flammerne.
"De føder sig selv både med cement
og kul," oplyste arbejderen, "og da de
6
blev (investeret - iagttaget - installeret
- indvendt), åd de 150 arbejdere med
det samme - før var vi 350 mand, nu
er vi 200."
"Hvornår hviler dog disse uhyrer?"
spurgte jeg.
"Aldrig! de går dag og nat - hellig og
søgn!"
"Men mand dog, så er I vel tre
(arbejdshold - arbejdere - ansatte 7
heldige)!"
"Nej," svarede han, "her på cementfabrikkerne arbejdes kun med to hold.
12 timer for en del af os, de lykkeligste
arbejder "kun" 10 timer."
Jeg gik fra forbrændings- til formalingsfabrikken. Allerede på afstand mærkede
(fortsættes)
8
9
10
11
12
13
man luften ligesom dirre under den
(farverige - frygtelige - fantastiske lavmælte) larm, der udgik fra den.
Jeg - den ubudne gæst - vovede mig
ikke ind, men stod lidt på afstand og
betragtede fabrikken. Da kom en ung
arbejder ud på en svalegang med en
(triumf - trafik - samlebånd - trillebør)
slagger eller andet; han så mig, hilste
og kom straks løbende ned.
"Vil De se kværnene?" råbte han
så højt, han kunne. Tale til hinanden
var (kedeligt - mærkeligt - umuligt uheldigt) på grund af den djævelske
larm.
Jeg nikkede, og han førte mig hurtigt til
en anden arbejder, hvem han (hviskede
- sagde - skreg - mumlede) ind i ørerne:
"Det er frk. Nielsen, der talte for os i
aftes - vis hende kværnene!" Dermed
forsvandt han.
Jeg førtes nu op af smalle trin til 1.
sal, hvor to uhyre cylindriske kværne
gik rundt malende (støjen - cementen - cigarerne - malingen) til støv.
Milde guder! - Hvilken øredøvende
larm! - Det var, som kunne man tænke
sig titusinder af (djævle - trommesæt klippeblokke - arbejdere) uafladeligt
styrtende over hinanden i dybe
afgrunde!
Flere arbejdere gik heroppe, de råbte
noget til mig, men ikke et ord forstod
jeg
Af mine lungers fulde kraft skreg jeg
selv nogle ord, men forfærdedes ved ikke
at (føle - se - høre - reagere) en lyd.
14
15
Jeg holdt mig for (munden - maven
- øjnene - ørerne) og stirrede fortvivlet
på min ledsager, der nu rask greb mig i
armen og trak mig en etage højere op.
Larmen stilnede her lidt, men man måtte
stadig råbe til hinanden for at blive
hørt.
"Ja, de er slemme dernede," sagde min
ledsager, "men de går også med hver
26000 pund rullesten i maven."
Jeg hostede - fint cementstøv fyldte
rummet og trængte straks ned i
(underetagen - lungerne - ørerne lummervarmen), og det endskønt der
var indlagt et par vældige blæserør, der
skulle holde rummet frit for (støj varme - sten - støv).
16
17
"I må jo blive døve og syge her i denne
skrækkelige indretning!" råbte jeg til
min vejviser.
Han trak på skuldrene med en træt
(stemme - hosten - kraft - bevægelse):
"Man vænner sig til alting!" Jeg mindedes,
at det var blevet mig sagt, at
blandt alle arbejdere har cementarbejderen den gennemsnitlig (korteste bedste - længste - sundeste) levetid.
18
19
"Man vænner sig til alting!"
STOP OG VENT!
Læsevaner
1.
Hvad læser du i din fritid? (Her kan du sætte flere X'er)
aviser
ugeblade
digte
tidsskrifter
tekster på internettet
romaner
fagbøger
tegneserier
kronikker
andet
2.
Jeg kan godt lide at læse ... (Her kan du sætte flere X'er)
spændende bøger
om kærlighed
om krig
om fremtiden
om sport
om edb
historiske romaner
kriminallitteratur
sjove bøger
om unges problemer
fantastiske fortællinger
om teknik
om fremmede forhold
andet:
3.
Hvor mange timer om ugen bruger
du til fritidslæsning?
(Sæt kun ét X)
0 timer
ca. 1-2 timer
ca. 3-4 timer
ca. 4-8 timer
mere end 8 timer
Egen vurdering af læsefærdighed og læsevaner
4.
Synes du selv, at du er god til at læse? (Sæt X på linjen)
det er svært at læse
det er let at læse
Hvis nej - hvornår er det svært at læse?
5.
Tror du, dine lærere synes, at du er god til at læse? (Sæt X)
ja - altid
ja - nogen gange
nej - aldrig
ved ikke
(fortsættes)
6.
Hvorfor læser du? (Sæt X ved ja eller nej)
Jeg læser ...
1
2
3
4
5
6
7
8
- for at få gode oplevelser
- fordi det er sjovt
- fordi det er spændende
- for at blive dygtigere
- for at slappe af
- for at få viden
- for at blive underholdt
- for at blive bedre til at læse
Læseteknik og læseforståelse
7.
Hvad gør du, når du læser? (Sæt X ved ja eller nej)
Jeg ...
1
2
3
4
5
6
7
8
8.
- læser alle ord uden besvær
- læser nogle ord - gætter resten
- opgiver svære ord og læser videre
- læser sætningen igen, hvis jeg har svært
ved at forstå meningen
- læser videre, hvis jeg har svært ved at
forstå meningen
- skimmer for at finde oplysninger
- læser for at se, om jeg er enig med forfatteren
- "lytter" til min indre stemme
Hvor hurtigt tror du, du læser? (Sæt X)
mindre end 100 ord i minuttet
100-200 ord i minuttet
200-500 ord i minuttet
mere end 500 ord i minuttet
9.
Det er af og til svært at forstå meningen, når jeg læser ... (Sæt X ved ja eller nej)
1
2
3
4
5
ungdomsbøger
ugeblade
fagbøger
aviser
skærmtekster
6 rejsebrochurer
7 tegneserier
8 lektier
9 brugsanvisninger
10 varekataloger
10. Ønsker du at ændre på dine læsevaner?
Kunne du ønske hjælp af dine lærere?
Fortæl om det
STOP OG VENT!
Om hobbitterne
100
200
Denne bog handler for en stor del
om hobbitterne, og af dens sider vil
læseren kunne finde ud af meget om
deres karakter og lidt om deres
historie. Endnu mere vil man kunne
få at vide i det udvalg af Vestmarks
Røde Bog, som tidligere er udgivet
under titlen The Hobbit. Det, der
fortælles i den, er hentet i de første
kapitler i den Røde Bog, som er
samlet af selve Bilbo, den første
hobbit, der skulle blive kendt vidt
omkring i verden, og som han selv
har kaldt Dertil og tilbage igen,
fordi de fortalte om hans* rejse mod
øst og hans tilbagevenden, en
oplevelse, som senere skulle
komme til at indvikle alle hobbitter
i de af tidens store begivenheder,
som vi her skal berette om.
Imidlertid er der måske mange,
som gerne vil have visse
forhåndsoplysninger om dette
ejendommelige folk, og der er vel
også dem, der ikke selv er i
besiddelse af den omtalte bog. For
sådanne læsere følger her et par
kortfattede bemærkninger om de
vigtigste træk i kundskaben om
hobbitterne, og deres tidligere
historie genfortælles i korte træk.
Hobbitterne er et tilbageholdende,
men meget gammelt folkefærd, der
tidligere har været talrigere, end det*
er i vore dage; de holder nemlig
meget af fred og ro og veldyrket
jord: deres foretrukne opholdssted
har til enhver tid været et ordentligt
Forf. Tolkien
og velpasset landskab. De har
aldrig forstået eller brudt sig om
maskiner, der var mere indviklede
end smedens blæsebælg, en
vandmølle eller en håndvæv, skønt
de har været flinke til at benytte
deres værktøj. Selv langt tilbage i
tiden var de som oftest sky over for
"Det store Folk", som de plejer at
kalde os, og nu undgår de os med
den største rædsel og er svære at
finde. De har en fin hørelse og* et
skarpt syn, og selv om de er
tilbøjelige til at blive fede og ikke
skynder sig mere end nødvendigt,
er de ikke desto mindre lette til
bens og behændige i deres
bevægelser. Lige fra begyndelsen
har de kendt til den kunst at
forsvinde hurtigt og stille, når
store mennesker, som de ikke har
lyst til at møde, kommer tumlende
forbi. Og denne kunst har de
udviklet i den grad, at det må
forekomme os mennesker som det
rene trylleri. Men hobbitterne har
nu aldrig studeret trolddomskunster
af nogen art, og deres flygtighed
skyldes udelukkende en ganske
særlig dygtighed, som* arv, øvelse
og et nært venskab med jorden har
gjort så fuldkommen, at det ikke
kan efterlignes af større og mere
klodsede racer.
300
400
For de er et lille folk, mindre end
dværge; ikke så kraftigt byggede,
ikke så undersætsige, selv om de
ikke er så meget mindre. Deres
højde varierer noget. Fra to til fire
(fortsættes)
500
600
700
fod efter vores mål. Nu om stunder
bliver de kun sjældent tre fod høje;
men de hævder, at de er blevet
mindre, og at de var højere i gamle
dage. Efter hvad den Røde Bog
fortæller, var Bandobras Toker
(Tyrebrøleren), en søn af Isengrim
den* Anden, fire fod og fem tommer
høj og skal have kunnet ride en
almindelig hest. Ifølge alle
beretninger om hobbitter er han
kun blevet overgået af to skikkelser
fra gamle dage; men dette
ejendommelige fænomen hører vi
mere om i denne bog.
Hvad nu angår hobbitterne i
Herredet, og det er dem, historien
handler om, så var de i de tider,
hvor fred og velstand herskede, et
muntert folk. De klædte sig i
muntre farver, de holdt særlig
meget af gult og grønt, men de gik
kun sjældent med sko, for deres
fødder havde tykke læderagtige
såler og var dækket* af en tæt
krøllet pels, der kunne minde meget
om håret på deres hoveder, som
plejede at være brunt. Således var
skomageriet det eneste håndværk,
der kun i ringe grad udøvedes
iblandt dem. Men de havde lange,
dygtige fingre og var i stand til at
skabe mange nyttige og praktiske
ting.
Deres ansigter var som regel rare,
snarere end smukke, med lyse øjne
og røde kinder. Deres munde var
vel egnede både til at le og til at
spise og drikke med. Og de lo, og
de spiste, og de drak, ofte og meget,
og de holdt til enhver tid* af jævne
fornøjelser og seks måltider om
dagen (når de da kunne få det).
De var gæstfri og holdt meget af
fester og af gaver, som de
skænkede rundhåndet bort og
ivrigt tog imod.
Det er ganske tydeligt, at
hobbitterne til trods for det kølige
forhold, der senere er opstået,
tilhører samme art som vi. De står
os langt nærmere end elverfolket,
ja, sågar nærmere end dværgen.
Fra gammel tid har de talt
menneskesprog, om end på deres
egen vis, og de har holdt af og
afskyet mange af de samme ting,
som menneskene har holdt af og
afskyet, men* det er ikke længere
muligt at finde ud af det nøjagtige
slægtskabsforhold. Hobbitternes
oprindelse strækker sig langt
tilbage i gammel tid, som nu for
længst er tabt og glemt. Kun
elverfolket er endnu i besiddelse af
beretninger om denne svundne tid,
og deres traditioner drejer sig
næsten udelukkende om deres egen
historie, hvori der kun sjældent
forekommer mennesker, og hvor
hobbitterne slet ikke nævnes. Og
dog er det klart, at hobbitterne
simpelt hen har levet fredsommeligt
i Midgård, længe før menneskene
opdagede dem. Og da verden jo nu
engang er fyldt med mærkelige
væsner uden tal, har man anset
dette* lille folk for at have meget
ringe betydning. Men på Bilbos tid
og på hans arving Frodos tid blev
de pludselig, uden selv at have
ønsket det, både betydningsfulde
(fortsættes)
800
900
og kendte, og voldte de Vises og
de Stores rådsforsamlinger megen
bekymring.
1000
1100
Denne tid, Midgårds Tredje Alder,
ligger nu langt tilbage, og alle
landskaberne må have ændret
karakter. De egne, hvor hobbitterne
dengang levede, må utvivlsomt
have været de samme som dem,
hvor de stadig holder til: den
nordvestlige del af Den gamle
Verden, øst for havet.
På Bilbos tid huskede hobbitterne
ikke mere noget om deres
oprindelige hjem. Ingen af dem
holdt særlig meget af at drive
historiske studier, bortset fra
genealogi, men der var dog stadig
nogle få i de gamle familier, som
studerede deres egne bøger, og
sågar samlede på beretninger om
livet i gamle tider og fjerne lande
blandt elverfolk, dværge og
mennesker. Beretningerne om deres
eget folk begyndte først efter den
tid, hvor de havde slået sig ned i
Herredet, og de ældste sagn gik
knap nok længere tilbage end deres
vandretid. Alligevel fremgår det
klart af disse sagn og af vidnesbyrd
om deres mærkværdige talemåder
og skikke, at hobbitterne som så
mange andre folkeslag i* fortiden
var draget vestpå. Deres ældste
fortællinger synes at give et glimt
af den tid, hvor de boede i Anduins
øvre dale, under løvet i Store
Grønskov og Tågebjergene.
Hvorfor de senere begav sig ud
på den strenge, farefulde færd ind i
Eriador, har man ikke mere nogen
sikker viden om. Af deres egne
beretninger fremgår det, at
menneskene i landet formerede sig
voldsomt, og at en skygge faldt på
skoven, så den blev mørkere, og
man begyndte at kalde den for
Dunkelskov.
Femogtyve mil strakte landet sig fra
broen over Brændevinsfloden og
omkring tredive fra hederne nordpå
til marsklandet* sydpå. Hobbitterne
kaldte det Herredet, hvormed de
mente det område, der styredes af
deres thain, og det var et samfund
med god ro og orden. Og her i dette
hyggelige hjørne af verden levede
de da deres velorganiserede liv, og
de interesserede sig mindre og
mindre for verden udenfor, hvor der
foregik så mange skumle ting; så
lidt interesserede de sig for den, at
de begyndte at tro, at fred og
velstand var det almindelige i
Midgård og noget, som alle
fornuftige folkeslag havde ret til.
De glemte eller så bort fra det lidet,
de havde kendt til formyndere, og*
til det slid disse formyndere havde
haft for at gøre den langvarige fred
i Herredet mulig. De levede så
sandelig en beskyttet tilværelse,
men de var holdt op med at tænke
på det.
1200
1300
(fortsættes)
Hobbitterne havde aldrig på noget
tidspunkt været krigeriske, og de
havde aldrig kæmpet indbyrdes. I
gamle dage havde de naturligvis
ofte været nødt til at slås for at
kunne klare sig i den barske
verden. Men på Bilbos tid var det
allerede længe siden.
1400
1500
Alligevel var disse folk trods fred
og ro stadig mærkværdigt seje.
Skulle det komme til stykket, var
de ikke lette at kue eller* få slået
ihjel, og måske var de så umådelig
glade for livets goder, ikke mindst
fordi de, hvis det skulle være, ville
kunne klare sig uden dem og ville
kunne finde sig i ulykker og i hård
behandling både fra fjenders og fra
vejrligets side på en måde, der
måtte forbavse den, som ikke
kendte dem så godt og ikke så
længere end til deres maver og
deres velnærede ansigter. Skønt de
ikke let kom op at slås og aldrig
dræbte noget levende væsen for
sportens skyld, var de drabelige,
når de stod over for en forfølger, og
kunne i* en nødsituation stadig
håndtere deres våben. De var
dygtige bueskytter, fordi de havde
skarpe øjne og sigtede godt. Ikke
alene med bue og pil. Hvis en hobbit
bøjede sig efter en sten, var det
bedre at komme af vejen i en fart,
det vidste enhver, der uretmæssigt
var trængt ind på deres område,
kun alt for godt.
hvert fald selv, og i sådanne boliger
følte de sig stadig mest hjemme;
men i tidens løb havde de
naturligvis været nødt til at vælge
andre former for boliger. På Bilbos
tid* var det faktisk som regel kun de
rigeste og de fattigste hobbitter, der
endnu opretholdt denne gamle
tradition. De fattigste boede i
løbegange af den mest primitive art,
det var ikke meget andet end rene
huller, der kun havde et enkelt
vindue, hvis de da overhovedet
havde noget, mens de velhavende
stadigvæk lod bygge mere luksuøse
udgaver af de kendte udgravninger
fra gamle dage.
Men det var ikke hvor som helst,
man kunne finde passende
beliggenhed til disse store
vidtforgrenede tunneler eller
smialer, som de kaldte dem, og
efterhånden som hobbitterne blev
flere og flere, blev de nødt til at*
bygge over jorden i de flade
lavtliggende distrikter. Men selv i
de bakkede områder og de gamle
byer som Hobbitrup og Skjulstrup
eller i Herredets vigtigste by
Mikkelsgraven i Hvidebakkerne
var der nu mange huse af træ,
mursten eller kampesten. De blev
især foretrukket af møllere, smede,
vognmagere og andre af den slags
folk. For selv om hobbitterne havde
boet i huller, havde de længe været
vant til at bygge skure og
værksteder.
1600
1700
1773
Oprindelig havde alle hobbitter
levet i jordhuler, det mente de i
STOP OG VENT!
Spørgsmål til Opgave 4
Om hobbitterne
Svar ja eller nej til spørgsmålene
1
2
3
(Sæt X ved ja eller nej)
Kan hobbitter lide at slås?
Er hobbitter dygtige til
at bevæge sig hurtigt og lydløst
Hvordan ser hobbitter ud? (Sæt X ved den tegning, der ligner bedst)
4
Er hobbitter dygtige til
at fremstille nyttigt værktøj?
5 Kan hobbitter lide at feste?
6 Kan hobbitter lide at få gaver?
7 Kan hobbitter lide at spise?
8 Blev hobbitterne anset for
at være betydningsfulde folk
i meget gammel tid?
9 Kan hobbitter lide almindelige
historiske studier?
10 Er hobbitter dygtige til
at forsvare sig i kamp?
11 Føler hobbitter sig mest hjemme
i jordhuler?
12 Boede de fattigste hobbitter
i jordhuler?
STOP OG VENT!