"Rundt om Sporskifte".
RUNDT OM SPORSKIFTE Medlemsblad for de danske foreninger i Sporskifte Nr. 2/2014 INDHOLD Forord og leder . . . . . . . 3 Fredslyset . . . . . . . . . . . . 3 Invitation Sporskifte Samråd . . . . . 3 Nyt fra Sporskifte Danske Menighed . . . 4-6 Adventskransen . . . . . . 7 Juletræet historisk set . . . . . . . . . . 7 Skolen beretter . . . . 8-13 Oksevejens børnehave . . . . . . . 14-21 Vuggestuen . . . . . . . .22-27 Sporskifte UF beretter . . . . . . . . . . 28-29 Minderne om Flensborgs fortid . . . . . . . . . . . . . .30-31 Nyt fra spejderne . . . . . . . . 32-33 SSF Sporskifte Distrikt beretter . . . . . . 34 Det er en rigtig mørk tid lige nu Det er en rigtig mørk tid lige nu, og vi ser vel alle frem til vintersolhverv den 21. december, hvor dagene atter vender, og det bliver lysere igen, dag for dag. I denne mørke tid er det bare så dejligt at køre forbi Oksevejens nye danske Vuggestue tidligt om morgenen, hvor lyset er tændt i Vuggestuen, og vi ved, at de ganske små har fundet et så trygt og godt sted at være, mens deres forældre er på arbejde, Mange tanker flyver gennem ens hoved. Mon befolkningen virkelig ved at skønne på, hvor fantastisk en gave det er, at vi har fået denne dejlige vuggestue med så kompetente og kærlige medarbejdere? Det er jo også her, at vore børns og børnebørns fremtid starter med at bliver formet. Det er også her, at børnene udover familiens afgørende påvirkning vil få yderligere afgørende påvirkninger via egne erfaringer, vil blive dygtiggjorte, vil finde deres plads blandt de andre. Det er ikke kun kropsligt, at de vil lære at gå, at løbe. Det er også i overført betydning , at de vil få lært at ”gå”, at handle og leve som helstøbte mennesker i et krævende samfund. Den nye vuggestue vil få en så stor betydning for rigtig mange små børns udvikling. Der skal lyde et stort tillykke til hele det danske mindretal i Sporskifte for at den har fået denne dejlige vuggestue, og så går vores tanker jo også tilbage til det ægtepar, der muliggjorde købet af grunden for snart ti år siden, nemlig ægteparret Gertrud og Hans Thrane fra Grindsted. I har betydet meget for os i Sporskifte, kære Gertrud og Hans. Ami og Inger Vi ønsker glædelig jul og godt nytår ! Kalender: Oksevejens Børnehave 12-12-2014 Julefest i børnehaven 18-12-2014 Juleafslutning i kirken kl. 10.00 18-02-2015 Fastelavn 27-03-2015 Påskefest med bedsteforældre 19-06-2015 21-06-2015 Årsmødeweekend 27-06-2015 Sommerfest 10-07-2015 Førskoleafslutning med overnatning Oksevejens Skole 10-12-2014 Julefest 1.-3. klasse kl. 19.00 11-12-2014 Julefest 4.-6. klasse kl. 19.00 19-12-2014 Julegudstjeneste 1.-3. klasse kl. 9.00 19-12-2014 Julegudstjeneste 4.-6. klasse kl. 10.00 27-04-2015 Det store forældremøde 28-05-2015 Sommerkoncert kl. 19.00 Sporskifte Samråd 19-01-2015 Orienteringsaften i Det Danske Hus om Regionalmodellen Sydslesvig kl. 19.30 Sporskifte Ungdomsforening 17-12-2014 Julefest 06-06-2015 Kanotur på Trenen sammen med SSF Sporskifte Danske Menighed 24-12-2014 Juleaften kl. 15.00 25-12-2014 Juledag kl. 10.00 06-01-2015 Helligtrekongers møde kl. 19.30 hos Sct. Jørgen danske Menighed 11-01-2015 Gudstjeneste kl. 10.00 15-01-2015 Aftensang kl. 19.30 og efterfølgende foredrag om “Hvem er Gud?” ved Pastor Henrik Højlund fra Løsning Sogn, Hedensted Provsti 25-01-2015 Gudstjeneste kl. 10.00 08-02-2015 Gudstjeneste med dåb kl. 10.00 20-02-2015 Aftensang kl. 18.00. Vi starter med at spise sammen, og vi lærer at synge Gospel 22-02-2015 Gudstjeneste kl. 10.00 08-03-2015 Familiegudstjeneste med spisning kl. 17.00 19-03-2015 Aftensang kl. 19.30 og efterfølgende fortæller Pastor Jørgen Holm , den danske Kirke i Gøteborg om “bøn” 29-03-2015 Palmesøndags gudstjeneste kl. 10.00 02-04-2015 Påskeafslutning i kirken kl. 11.00 med Oksevejens Skole 03-04-2015 Langfredag kl. 10.00 – Liturgisk - Jesu lidelseshistorie genfortælles 05-04-2015 Påskedag kl. 10.00 med dåb 19-04-2015 Gudstjeneste kl. 10.00 29-04-2015 Kredsmøde kl. 19.30 ved Ansgar Kirke i Flensborg SSF/SSW 17-03-2015 2 Generalforsamling kl. 19.30 Rundt om Sporskifte - 2/2014 Leder: Der er meget, der bevæger os lige for tiden: Krig i Syrien. Flygtninge, der ses alle vegne. Krig i Øst-Ukraine, krig massevis af steder på Jorden, ISIS. Internettet har gjort verdens begivenheder og krigenes gru synlige i vores egen dagligstue. Vi føler os alle utrygge. Spørgsmål på spørgsmål kommer frem i vores sind? Er mennesket vrkelig et sådant udyr, at det kan begå de værste uhyrligheder? Svaret er, at det er mennesket i stand til. Men dog ikke jeg selv! tænker man. Vi kunne da aldrig gøre sådan noget grusomt! Vi håber det ikke. Vi kan nok ikke forestille os det. Og dog? Somme tider kan man begynde at tvivle på, om vi mon selv har sådanne mørke sider i os. Er der da noget, vi kan gøre? lyder vores næste fortvivlede spørgsmål. Ja, det er der ganske sikkert. Vi kan jo da starte op her hos os selv og se, om vi ikke selv kan være med til at gøre en forskel til det bedre. Det overordnede ord må være ”nærhed”. Nærhed i familien, nærhed i venskabs- og bekendtskabskredsen, nærhed i nabokredsen, nærhed i foreningerne, nærhed alle steder. Man kunne også kalde det for ganske almindelig næstekærlighed. Og samtale skal der til. Atså sådan rigtige samtaler. Ikke kun over Facebook. Vi er nok blevet for anonyme over- for hinanden, når man sådan kan finde på at svine andre folk til over Facebook, som man kan se eksempler på, når det blandt andet gælder politikere. Lad os alle starte det nye år med at tænke på nærhed og gøre noget ved det! Lad os huske besøget på plejehjemmet, huske den gode middag sammen med venner. Huske den gode samtale med egne børn og deres venner, huske den………, huske den………..! Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår i nærhed med hinanden Ami og Inger Fredslyset Rundt om Sporskifte udgives af de danske foreninger i Sporskifte. Bladet udkommer 2 gange om året. Redaktion: Anne-Margrete Jessen (Ami), Haferstieg 20, 24941 Flensborg Inger Pfingsten, Weizenstieg. 2, 24941 Flensborg Korrekturlæsning: Leif Jessen Layout & Tryk: Lisbeth Kochanski, Layout & Copy, Flensborghus Næste nummer af Rundt om Sporskifte udkommer i juni 2015. Husk at sende dit indlæg i god tid! Fredslyset kom til Sydslesvig den 26. november 2014. Dansk Menighed Sporskifte, MbU og Sct. Georgs Gildet Flensborg var gået sammen om at hente Fredslyset i Gråsten, at køre det til Kollund Mole og derfra at få det sejlet til Flensborg med Yachten Andromeda, der holder til i Flensborg Yacht Club. En stor tak til familien Petersen og familien Hackbarth for deres aktive med- virken. Efter en dejlig sejlads over Flensborg Fjord blev lyset modtaget ved Havnespidsen, hvorefter arrangementets deltagere gik til Helligåndskirken i Storegade. Efter at lyset var blevet bragt ind i kirken på højtidelig vis, forrettede pastor Jacob Ørsted andagten, og pastor Thomas Hougesen spillede til melodierne på orglet. Det blev til en rigtig stemningsfuld aften. Invitation Kære alle i det danske mindretal i Sporskifte! I inviteres hjerteligt til møde med idéen om Sydslesvig som region og Regions-modellen som emne den 19. januar 2015 kl. 19.30 i Det Danske Hus. Regions-modellen er udarbejdet af Anders Kring og Ronny Grünewald. I kan se præsentationen på følgende link www.regionsydslesvig.de. Emnet vil blive taget op som punkt på Sydslesvig-konferencen på Jaruplund Højskole den 24. januar 2015. Alle er velkomne! Vel mødt! Sporskifte Samråd Rundt om Sporskifte - 2/2014 3 Nyt fra Sporskifte Danske Menighed Kirkens konfirmander Jesus sidste måltid sammen med sine venner. De Vestindiske Øer: Ami og Leif Jessen fortalte meget levende om deres rejser til De øer der en gang tilhørte Danmark. Foredraget starede med en velkomstdrink á la De Vestindiske Øer og en gospelsang. Herefter fik vi en historisk oversigt over de gamle danske Vestindiske Øer. Undervejs blev der tid til pandekager, kaffe, frugt og en enkelt sang. En særdeles interessant og vellykket aften 4 Rundt om Sporskifte - 2/2014 Familie og høstgudstjeneste den 5. oktober kl. 17.00 70 var mødt op til vores familie- og høstgudstjeneste, og alle havde medbragt gaver til vores auktion. Kirkens konfirmander og spejderne medvirkede med søndagens tekstlæsning og drama. Efter gudstjenesten var der foredrag om SOS-børnebyerne af Astrid Jensen fra Sønderborg. Auktionen indbragte 200 euro, som Astrid Jensen fik med hjem. Det var en dejlig søndag eftermiddag Menighedsudflugt til Endelave den 28. september Endelave( ved Horsens fjord) – ø-boere 165 – ø med kirke- skole-politi-købmand-smed-kro-campingplads – lufthavn og lysbådehavn 16 af vores medlemmer var mødt op foran det Danske Hus , hvorfra vi kørte kl. 07.30 for at nå færgen til Endelave kl. 10.00. På færgen spiste vi morgenmad og ved ankomsten til Endelave Havn blev vi modtaget af Øens smed, som skulle køre os rundt på øen . Rundt om Sporskifte - 2/2014 Vores rundtur sluttede ved Urtehaven, hvor vi indtog vores frokost, Efter frokosten gik vi de 100 meter til øens kirke for at deltage i en familiegudstjeneste, hvor vores organist spillede. Efter gudstjenesten var vi indbudt til kirkekaffe. Kl. 17.30 gik vi igen ombord på færgen og var hjemme ved Det Danske Hus kl. 21.00 Det var en uforglemmelig dag. 5 Fælles økumenisk gudstjeneste i Sporskifte den 6. juli, hvor byen fejrede 150-års jubilæum Den danske præst Pastor Thomas Hougesen deltog sammen med medlemmer af den danske menighed og 3 unge fra MBU´s ungegruppe. At stå ved et sporskifte, var emnet for den økumeniske gudstjeneste den 6. juli. Der var omtrent 150 deltagere, der blev hilst velkommen af Arche-Bandet med nye spirituelle sange. Pastor Schulze-Kösterke fra Friedenskirche startede med indledningen til dagens emne. Således var Sporskifte (Weiche) opstået omkring ”die Nordschleswigsche Weiche. Ligesom en lokomotiv-chauffør skal stole på, at sporene er indstillet rigtigt, så må man også håbe på, at hele ens egen livsvandel er sat på Guds spor. Pastor Thomas Hougesen fra den danske menighed fortalte om guddommelige sporindstillinger, der havde ført ham til Sporskifte rent professionelt. ”Her står jeg, jeg kan ikke andet”, sagde han. Pator Baran lod emnet skiftespor passere revy og gik ind på tanken, at skiftespor havde været med til at 6 lade bydelen Sporskifte (Weiche) opstå. Pastor Manfred Vetter fra frikirken Arche henviste til, at Spor- skifte/Weiche ikke er vores sidste hjem. Det gælder om at finde sit hjem hos Gud. Rundt om Sporskifte - 2/2014 Adventskransen Ligesom juletræet har adventskransen sine rødder i Tyskland. Den første adventskrans kendte man allerede i Haderslev omkring år 1900. I nabobyen Christiansfeld lavede den adventsbegejstrede brødremenighed adventskranse af mos, som de hængte op rundt om i hjemmene. I Åbenrå blev den først kendt senere - i perioden under 1. Verdenskrig. Adventstiden er det kirkelige nytår og oprindeligt tænkt som en fasteog bodstid, hvor man forbereder sig til den åndelige ”oplevelse” som foregår ved fejringen af Jesu fødsel. Advent har altid været en kirkelig begivenhed, der først i nyere tid har fået folkelige aspekter. Det er vigtigt at huske, at Sønderjylland var under preussisk herredømme i perioden 1864 til 1920. Så det er ikke en skik, der er hentet til Danmark – men mere en skik, der blev overført fra Preussen. De dansksindede i Nordslesvig pyntede imidlertid adventskransen med røde og hvide bånd for at mar- kere deres tilhørsforhold til Danmark. I 1920 blev Sønderjylland igen forenet med Danmark, og dermed var skikken kommet til landet. Adventskransen fik dog først sit helt store gennembrud under 2. Verdenskrig, hvor det at tænde lys blev et symbol på frihed og håb, forstået både religiøst og politisk. Lysene var naturligvis hvide, og kransen, der var lavet af gran, var pyntet med røde og hvide bånd for at markere det nationale aspekt. I dag fås adventskranse i alle mulige udformninger, materialer og farver. Juletræet historisk set Danmarks første juletræ blev tændt på et sydsjællandsk gods i 1808. Grevinde Wilhelmine Holstein fra det sjællandske gods Holsteinborg pyntede i julen 1808 et grantræ for sin lille datter. Hun havde i Holsten set et pyntet grantræ, og hun syntes, at det både var kønt, smukt og højtideligt. Dermed blev grevinden den første dansker med et juletræ. Juleaften i 1811 tændtes det første københavnske juletræ i Ny Kongensgade 221 hos doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn, Orla. Københavnerne var forberedt på, at noget usædvanligt var i gære, idet man et par dage forinden havde båret et stort grantræ indenfor i stuen. Juleaften ved 17-tiden kunne nysgerrige københavnere konstatere, at Lehmanns havde stillet træet op inde i stuen og sat tændte lys på grenene. Martin Lehmann var Rundt om Sporskifte - 2/2014 præstesøn fra Holsten og har formodentlig kendt juleskikken fra sin barndom. Det varede en del år, før juleskikken slog bredt igennem. Først omkring 1. Verdenskrig blev juletræet rigtigt udbredt udenfor borgerskabet. Selv efter dette tidspunkt var det langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ med lys og pynt. Men at skikken var accepteret, er der næppe tvivl om. Det viser bl.a. de mange beretninger om, hvorledes familier i arbejderhjem anvendte substitutter og hjemmelavede træer. Kreativiteten var stor, der blev lavet træer af grønkålsstokke, grene og camouflerede kosteskafter. De blev pyntet med købte lys, som var skåret igennem for at spare. Også fagbevægelsen tog juletræet til sig og arrangerede sammenkomster for medlemmernes børn. Inger Pfingsten 7 8 Rundt om Sporskifte - 2/2014 Skolen beretter Det er musik, der skal til… og bevægelse! Morgensang, sangtimer på skoleskemaet, musikalsk legestue for 1. kl., kor for 2.-4. kl., en sammenspilsgruppe med elever fra 5. og 6. kl. og tilbud om klaverundervisning udgør i et hele Oksevejens Skoles musiktilbud til eleverne. Vi er glade for, at så mange elever har lyst til at udfolde sig med sang og musik. Vi prøvede som noget nyt i foråret at invitere interesserede forældre til nogle sang- og musikaftener med henblik på, at de måske havde mod på at være en del af sommerkoncertens program. Det havde den lille gruppe fremmødte heldigvis Rundt om Sporskifte - 2/2014 – og med både sangglæde og fin ledsagelse på diverse instrumenter, leverede holdet et godt og underholdende indslag. Et andet nyt indslag i sommerkoncerten var to rytmiske dansenumre fremført af hhv. de yngste og de ældste elever på skolen. Også disse to indslag blev afleveret med stor entusiasme og modtaget af et begejstret publikum. Tak for en stor indsats til alle på scenen og bag scenen, på dansegulvet, hjemme i køkkenerne med fremstilling af mange lækre kager til kagebufféen og til alle de frem- mødte, der tilsammen gjorde sommerkoncerten til en dejlig aften. På Spil Dansk dagen den 30. oktober 2014 var der igen koncert på skolen. Denne gang havde vi været så heldige at vinde en koncert med Mek Pek, Søn og onkel Tot. Elever og børnehavebørn samt fremmødte gæster blev musikalsk underholdt på bedste vis – og det på en måde, at nogle slet ikke kunne lade være med at få rørt dansebenene. 9 10 Rundt om Sporskifte - 2/2014 Rundt om Sporskifte - 2/2014 11 12 Rundt om Sporskifte - 2/2014 Rugbrød, is og karameller Igen i år gennemførte vi tre dage i oktober med Oksefit. 1. og 2. klasse var på skolen og deltog i aktiviteter der, og 3.-6. klasse tog hver dag til Idrætshallen og havde tre aktive og intense dage med diverse sportsgrene. Der blev spist masser af rugbrød og sunde madpakker for at kunne holde energiniveauet oppe. I foråret var daværende 3. og 4. klasse på en dejlig lejrskoletur til Vesterled. Strandture og godt med frisk luft hørte til det daglige program, men også ture til fiskerbyen HvideSande og fjordbyen Ringkøbing nåede vi. I det tidlige forår lige efter påske var det iskiosken i Hvide Sande, der blev det store hit. I ugen op til efterårsferien var 6. klasse på en skøn Bornholmertur, selv om vi også blev ramt af lidt søsyge, især på overfarten. De berørte elever tog det flot og i stiv arm. Og ingen afholdt sig fra endnu en sejltur til Christiansø, hvor vi oplevede livet på to små øer langt ude i Østersøen. Vel ankommet igen til Gudhjem fik karamelkogeriet besøg af en flok meget lækkersultne elever og lærere. LÆSELYST og LÆSESKUB Også i år vil vi gennemføre projekt LÆSELYST fra februar til påske. I den periode vil vi i alle klasser sætte særligt fokus på læsning i et samarbejde med forældrene med det formål at give den enkelte elev et læseløft. Det gælder om at læse ekstra meget og hver dag i den omtalte periode. Den nærmere planlægning foregår i de enkelte klasser og kan variere fra klasse til klasse og fra elev til elev. Projekt LÆSESKUB er Skoleforeningens initiativ til at sætte fokus på elevernes læseindlæring. Hertil er der afsat ressourcer til uddannelse af en ”læseskub”lærer, der både gennemfører læsetest, planlægger sammen med skolens ledelse og lærerne et læseskub for enkelte elever især i begynderundervisningen og gennemfører selve ”læseskub” undervisningen med de enkelte elever. LÆSESKUB initiativet falder både indholdsmæssigt og tidsmæssigt fantastisk ind i skolens projekt LÆSELYST. På Oksevejens Skole er det Birthe Luk, der bliver skolens ”læseskub”lærer og dermed får uddannelsen hertil i løbet af dette skoleår. Udvekslingselever I starten af november havde 6 af vore elever fordelt på 3.-6. klassetrin besøg af udvekslingselever fra Danmark og var på genvisit i deres hjem. Det giver en god mulighed for, at de deltagende elever kan være vore ”ambassadører” for skolen og for Sydslesvig, og samti- dig giver det vore elever lejlighed til at opleve en helt almindelig dansk hverdag i et hjem i Danmark med både skolegang og fritidsaktiviteter. Julehilsen Til ferieværter og udvekslingsfamilier i Danmark sender vi fra Oksevejens Skole mange ønsker om en glædelig jul og et godt nytår med stor tak for jeres interesse og ind- sats i forbindelse med at være ferieværter og/eller udvekslingsværter for elever fra Oksevejens Skole. Ligeledes ønsker jeg alle øvrige læsere af dette blad en glædelig jul og et godt nytår. Tak til alle, der deltager aktivt i det daglige liv i skolen eller følger arbejdet lidt mere på afstand, men med interesse for skolens ve og vel. Susanne Ipsen Skoleinspektør Oksevejens Skole Rundt om Sporskifte - 2/2014 13 14 Rundt om Sporskifte - 2/2014 Oksevejens børnehave Cirkus Ballerinatelt - i Oksevejens Børnehave Det er nu 3. gang, at cirkus i Oksevejens Børnehave har underholdt med spektakulære numre og artisteri af høj klasse. Der var numre med klovne, der smiler, græder og ler. Stærke mænd med muskler som Arnold Schwarzenegger. Smukke veldresserede dyr, magiske tryllekunstnere, cowboys, smukke linedansere og fantastiske artister. Ja – i de sidste uger inden sommerferien lå der cirkusluft i Oksevejens Børnehave. Fra dag 1 var børnehaven pyntet op med en linedanser på loftet, enhjulede cykler, heste, ridebuk og rideudstyr og ridetøj, cirkusbøger, cirkusmusik, cirkusplakater... Vi startede op med at se en cirkusfilm, og derefter kom børnene med ideer, hvordan vores cirkus skulle hedde; - de fleste stemmer fik navnet “ Cirkus Ballerinatelt”. Børnene valgte sig ind i grupper, hvor de så i fire uger arbejdede sammen som klovne, linedansere, cowboys, stærke mænd, akrobater, heste eller tryllekunstnere. Det tætte samarbejde i små grupper på tværs af alderen har været med til at fæstne og skabe nye relationer mellem børn og voksne og børn imellem. Desuden har det skabt et læringsrum, der var fyldt med læring, sjov og glæde. Et fælles læringsmål var sprogarbejdet med cirkus-ord som cirkus- telt, cirkus-manege, cirkusdirektør, cirkus-artist, publikum, m.m. Gennem leg med ordkort var børnene utroligt hurtige til at lære de nye ord. - Og så lå der selvfølgelig forskellige udfordringer i de forskellige grupper: motoriske udfordringer Rundt om Sporskifte - 2/2014 hos akrobaterne, der både stod på hænder og lavede salto; balance og koordination hos linedanserne, der optrådte med jazzdans og linedans; muskeltræning hos de stærke mænd, der kunne slå søm med de bare næver og sprænge jernkæder; tricks, der skulle læres med omhu, så tryllekunstnerne kunne trylle både børn og mønter frem; huske en koreografi, løb og krydsbevægelser, så hestene kunne ride skoleridt; mod og en sikker hånd hos cowboyerne; lære at få det store smil frem og have selvtillid hos klovnene, så de turde lave sjov med folk foran Netto og med publikummet til vores store show. Lara 6 år: “ det er hårdt at være akrobat, vi øver igen og igen; men det er rigtig sjovt!” Matti 3 år: “ jeg er i hestegruppen, aber jeg er en elefant!” Mads 3 år: “ gehen wir heute igen til Netto und machen pjat mit den Leuten?” Børnene havde lagt meget fantasi og arbejdskraft i rekvisitter, som bla. selvlavede heste af kasser, batik-shirts til dans, tryllehat og tryllestav. Under forløbet havde børnehaven to gange besøg af Knut Keller. Første gang optrådte Knut som klovn på en kæmpe enhjulet cykel. Klovnen Knut fik børnene næsten til at dø af grin og som Lea på 6 år sagde : “ jeg har næsten tisset i bukserne af grin”. Anden gang kom Knut som ørkenmand og viste et forrygende ildshow ude på børnehavens legeplads. At gennemføre et cirkusprojekt med en gruppe børn stiller store krav til børnenes evne til at samarbejde. Både i forhold til de enkelte numre, som to eller flere børn indøver sammen og i forhold til slutmålet i form af en cirkusforestilling er børnene indbyrdes ”afhængige” af hinanden. Cirkusarbejde er teamwork, og denne kompetence har børnene brug for at øve sig i, i børnehaven og i skolen, så de som voksne er rustet til gode fællesskaber. Efter fire ugers intensivt arbejde kom den store dag, og Cirkus Ballerinatelt optrådte for forældre og søskende. Som det hører sig til i et rigtigt cirkus, skulle der købes biletter og publikummet kunne købe saft og popcorn. Cirkusdirektøren Gisela bød velkommen, og Cirkus Ballerinatelts artister viste deres fantastiske og forrygende show, som bedsteforældrene også fik glæde af at se tre dage senere. Verdens mindste cirkus med verdens største navn bød på en magisk verden over fire uger. Andrea Hansen-Noack pædagog ved Oksevejens Børnehave Gisela Ahlbory Daginstitutionsleder ved Oksevejens Børnehave 15 16 Rundt om Sporskifte - 2/2014 Rundt om Sporskifte - 2/2014 17 18 Rundt om Sporskifte - 2/2014 Rundt om Sporskifte - 2/2014 19 20 Rundt om Sporskifte - 2/2014 Oksevejens børnehave Bogen om mig - et emnearbejde i Oksevejens Børnehave Siden september har børnene på ællingestuen været i gang med at udarbejde ”Bogen om mig”. Vi har i forvejen sendt at brev ud til forældrene og bedt dem om at komme med billeder af deres barn, den nærmeste familie og huset, de bor i. Børnene er med til at bestemme, hvad der skal ind i deres bog, fordi der kun skal ting med i, der har betydning for den enkelte. Det vigtigste er selvfølgelig: Mig selv Vi har bedt børnene om at tegne deres ansigt på en stor rund papskive. Ansigtet skulle være så detaljeret som muligt med hår, næse, mund, ører osv.. Ansigterne hænger på væggen inde i stuen, og børnene snakker tit om dem, f.eks. når vi sidder til frokost. ”Se, Ahmed har brune øjne.” eller ”Marlon har gult hår” eller ”Fritjof har tre ører”. Samtidig har vi leget lege og sunget sange om kroppen i rundkredsen, så børnene er blevet rigtig gode til at benævne kroppens dele. Vi har lavet håndaftryk af både højre og venstre hånd. Og fodaftryk af både højre og venstre fod. Det næste, der er vigtigt for barnet, er Min familie Børnene har fået en masse billeder af familien med hjemmefra, og de skal naturligvis også med. Mens vi limer dem ind i bogen, fortæller børnene en masse historier om mor og far, den ferie de var på, mormors fødselsdag eller det sidste besøg i Dino-Park (Tolk Schau). Emilia fortæller om Oma og Opa Purzel. ”De hedder sådan, fordi deres hund hedder Purzel. De bor i Oranien- burg, det ligger så langt væk, at man skal køre fem timer i bil for at komme derhen”. Mit hjem Til udedagene gik vi lange ture forbi børnenes bopæle og tog et billede af dem foran deres hus. Det skete så hurtigt og stille, at Oles mor virkelig var forbavset over, at en hel gruppe børn kunne opholde sig ubemærket uden for huset, mens hun selv sad og arbejdede ved computeren. I det videre forløb vil vi arbejde med børnenes interesser, såsom yndlingssang, sport, lege osv.. Samtidig vil vi opmuntre børnene til at vise deres bog til de andre børn og dermed skabe en grobund for samtaler børnene imellem. Lars ( pædagog ) Inger ( pædagog ) Nyheder fra dit lokalområde - dagligt Prøv Flensborg Avis gratis i fire uger! Telefon 0461-50 45 200 Rundt om Sporskifte - 2/2014 www.flensborg-avis.de 21 Vuggestuen 22 Rundt om Sporskifte - 2/2014 Børnehaveleder Gisela Ahlbory Rundt om Sporskifte - 2/2014 23 24 Rundt om Sporskifte - 2/2014 Velkommen til vores vuggestue Det har længe været et forældreønske at få en vuggestue i Sporskifte. Og nu – endelig – står den færdig. Selvom vi var lidt nervøse for, at byggearbejdet kunne trække sig til ind i september, blev bygningen færdig til tiden, sådan at vi kunne flytte ind onsdag den 13. august 2014. En hel ny personalestab skulle lære hinanden at kende, møbler skulle skrues sammen og stilles på plads, opgaver skulle fordeles, de pædagogiske mål og tiltag diskuteres og meget meget andet. Det brugte vi tiden på, inden de første børn begyndte. Med glæde, store forventninger og motivation tog vi imod de første børn og forældre onsdag den 20. august 2014. Siden da går de yngste børn i Sporskifte i vuggestue; ligesom de 3-årige børn går i børnehave og skole- Rundt om Sporskifte - 2/2014 børnene i skole. Nu er vuggestuen fyldt op, og der er en lang venteliste. Hverdagen i vuggestuen Hvad laver man i en vuggestue? Hvad sker der i løbet af en dag? Er det pasning eller hvad? Nogen tror, at vi kun passer børn i vores daginstitutioner. Udsagn som: ”die spielen ja nur mit den Kindern”, eller lignende kan være udtryk for det. Men er det virkelig sådan? Jeg indrømmer, at inden jeg som vikar fik erfaringer med vuggestuearbejdet, tænkte jeg: ”Vuggestuepersonalet har en rolig, afslappet dag med et par bleskift, pulsen og spisning. - Hvad mon de ellers laver i løbet af dagen? - Hvad laver de voksne, når børnene sover? ” Selvom jeg elsker mit arbejde med de 3 – 6 årige, blev jeg en lille bitte smule misundelig på mine kollegaer ved tanken om deres ”stille, afslappede” dag. Men jeg erfarede noget helt andet. En vuggestue er ligeså fyldt med socialiseringsprocesser, omsorg, læring og dannelsesprocesser, som en børnehave. Måske lidt på en anden måde, da mange sammenspil er nonverbale og læringsprocesserne tager mere tid. Uden grundig forberedelse går intet. I arbejdet med vuggestuebørn har vi et stort medansvar for, hvordan børnene udvikler sig i en udviklingsperiode, der er meget sensitiv og prægende for børnenes videre udvikling. Derfor er det vigtigt med empatiske voksne og voksne, som ved noget om børns udvikling. Jeg er meget glad og tryg ved det personale, vi har valgt til vores vuggestue og jeg synes, at vuggestuear- 25 bejdet er spændende og en særlig del af vores pædagogiske profession. Det enkelte barn i centrum I vores vuggestue står børnene i fokus. Derfor sover børnene ikke alle på en gang, men efter behov. Det betyder, at der aldrig er tider, hvor der ” ikke er børn”. Der er altid børn, som skal puttes, tages op, trøstes, læses med og leges med. Mange pædagogiske opgaver, såsom dokumentation og forberedelse, afvikles, mens de fleste børn sover eller om eftermiddagen. Om os Vores vuggestue er et være- og lærested. Børnene lærer at indgå i fællesskaber, som er så værdifulde for deres trivsel og læring. Her er tætte relationer til nære voksne en forudsætning for udvikling af tryghed og basal tillid til verden. Hvert nyt barn i vores vuggestue får tilknyttet en primær voksen, der skal være barnets ”anker” 26 og hjælpe barnet med at lære de nye omgivelser at kende og finde sig til rette i dem. På et eller andet tidspunkt bevæger barnet sig selv rundt i hele huset, og hvem ved – måske bliver relationen tæt med den primære voksne, vi har valgt, men måske vælger barnet på et tidspunkt også at knytte sig til en anden eller andre. I vuggestuen arbejder vi efter en pædagogisk målsætning i form af en læreplan, der indeholder 6 kategorier. 1. barnets alsidige personlighedsudvikling 2. social kompetence 3. sprog 4. krop og bevægelse 5. natur og naturfænomener 6. kulturelle udtryksformer og værdier Her er det vigtigt at nævne, at vi ikke opdeler vores hverdag i fag og faglige områder, men at vi har et helhedssyn på vores pædagogik, hvor aktiviteterne skal være meningsful- de for børnene, og hvor aktiviteterne og interaktionerne rummer flere eller alle seks læringskategorier. Jeg føler det som en stor tillidserklæring, at forældrene afleverer deres små guldklumper til os. For os voksne er det et stort ansvar at modtage det dyrebareste, de ejer. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at også forældre føler sig trygge, så vi alle kan have et åbent og tillidsfuldt forhold til hinanden. Hvis det lykkedes, er fundamentet lagt for børnenes optimale trivsel, udvikling, fællesskab og læring i daginstitutionen. Arbejdet med de mindste gør det igen helt klart for mig, hvor kompetente børnene allerede er i denne alder, og hvad de allerede kan!! Af hele vort hjerte glæder vi os hver dag til at sige: ”God morgen - hvor er det godt at se dig i dag”. Gisela Ahlbory (daginstitutionsleder) Rundt om Sporskifte - 2/2014 Rundt om Sporskifte - 2/2014 27 Nyt fra Sporskifte Ungdomsforening Ny E-sports afdeling vinder medlemmer Sporskifte UF E-sports er startet nyt op i foråret 2014 og tilbyder Ungdomsforeningens medlemmer at være fælles omkring online spil som f.eks. League of Legends og Minecraft. Som den første Ungdomsforening, der tilbyder E-sports under SdU, har vi allerede nu fået omkring 20 interesserede unge ind i afdelingen. Vores vision er, at bringe computer sporten til den normale klubdagligdag, hvor man mødes og arbejder sammen i stedet for at være alene foran computeren derhjemme. For os er det vigtig at formidle, at e-sport genkendes som sport, idet det indeholder taktiske-, motoriske- og teamelementer. Ligesom i idrætsgrene som f.eks. fodbold, bliver der også afholdt verdensmesterskaber i onlinegaming. For eksempel blev verdensmesterskaberne i året 2013 i spillet League og Legends set af 32.000.000 mennesker. E-sports i Sporskifte UF lægger vægt på at knytte broen til traditionelle idrætsgrene. Som klubbens medlem kan du bruge alle klubbens tiltag og gå til Badminton, Bordtennis og Fitness uden at betale ekstra! Badmintonspillere og badminton Som forening lægger vi stort vægt på, at vores unge medlemmer har medindflydelse og bliver del af vores klubliv og kultur. I det sidste år har vi uddannet 3 nye hjælpetrænere, og vi er superglade over, at de 28 nu har bestået det næste uddannelsestrin ”Hjælpetræner 2”. Det giver rigtig meget at få unge trænerne med på banen, og med vores 3 unge er vi således kommet op på 6 aktive trænere indenfor badminton. På klubbens vegne vil vi derfor sige tak til Isabelle, Lindsay og Jaqueline for deres arbejde i klubben! Rundt om Sporskifte - 2/2014 Træningstider og kontakter: Hvis du er blevet interesseret i at deltage i vores tilbud, er du velkommen til at komme til træning eller tage kontakt til den afdeling, som du interesserer dig for, for at høre mere. Rundt om Sporskifte - 2/2014 29 Minderne om Flensborgs fortid De er der alle sammen endnu, næsten da, minderne om Flensborgs danske fortid, og der er da kommet mange flere til i overført betydning, nemlig os selv, os, der tilhører det danske mindretal. Vi har fået skoler, biblioteker, en avis, en sundhedstjeneste, danske menigheder, en dansk kulturorganisation, et dansk parti, en dansk ungdomsorganisation, og så er det os alle, der på en eller anden måde fører det danske islæt videre ind i fremtiden. De rigtig gamle minder, der stadig står der, er blandt andre Nørreport (1595), Kompagniporten (1604), Neptun-brønden (1758), Nørregade, Storegade, Holmen, Nørretorv, Søndertorv, Mariekirken (1200-tallet), Slagterboderne/Skrankerne (1595), Helligåndskirken (1386), Sct.Nikolaj Kirken (1400tallet) og Sct.Hans-Kirken (1100-tallet). Der er alle de gamle stedsbetegnelser som f.eks. Duborggade, Slotsgade, Borgpladsen, Ballastbroen. Flensborg har en så interessant historie, og en af de betydningsfuldeste epoker var den tid, da Flensborg spillede en så vigtig rolle i forbindelse med den dansk-vestindiske handel med især sukkersirup og dernæst romfabrikationen i Flensborg. Man kan ikke just sige, at det er en hæderskronet historie, for flensborgske købmænd havde også del i en betragtelig dansk slavehandel, der i tidens løb slæbte ca. 100.000 afrikanere til en kummerlig og slidsom tilværelse på de Vestindiske Øer, der i mange tilfælde førte til døden og førte til disse afrikaneres rodløshed, en rodløshed, som mange af de nuværende beboere på de tidligere danske Vestindiske Øer stadig føler, at de har. Ja, flensborgske købmænd havde direkte andel 30 i den såkaldte Trekantshandel, hvor danske skibe bl.a. leverede perler, tøj og våben til slavehandlere på Guldkysten i Afrika og så tog sorte slaver med til de Dansk-Vestindiske Øer, hvor de blev solgt som billig arbejdskraft til godsejerne. I lasten havde skibene yderligere de så eftertragtede Flensborg-sten og tømmer, der både blev benyttet som ballast til skibene på henfarten, men samtidigt også til bygning af huse på de Vestindiske Øer. Skibene blev efter aflæsningen af varerne på de Dansk Vestindiske Øer fyldt op med sukkersirup og andre handelsvarer, der så transporteredes til Flensborg eller til København. En god forretning, dog ikke for slaverne, der fik ødelagt deres liv og havde en forfærdelig og umenneskelig tilværelse. Men det var ikke kun slaverne, der led forfærdeligt. Det gjorde sømændene også. Mange af dem var straffefanger, der tog med, fordi man lovede dem frihed på de Vestindiske Øer. Dødsraten var enorm. Den lange rejse under forfærdelige forhold og efterfølgende smitte af malaria og gul feber på øerne gjorde det af med størsteparten. Hvem var de nu, de danske Vestindien-farere, der drog over til de tre tidligere danske karibiske øer, Sct. Thomas, Sct. Croix og Sct. Jan. Ja, én af dem, den anden guvernør på øen Sct. Thomas, var Jørgen Iversen Dyppel (Dybbøl), der var bagersøn og født i Helsingør i 1638 endnu i Christian IV´s levetid (død 1648), men hvis familie sikkert stammede fra Sønderjylland med det efternavn, han havde. Efter endt skolegang tog han som 12-årig afsted som ”serving”, kontraktansat tjenestedreng, på et af af handelsskibene til Vestindien. Dér skulle der handles med især britere og hollændere. Grundet sin dygtighed dannede han dog ad åre et eget handelskompagni sammen med tre hollændere, der selv drev handel med de Vestindiske Øer og de europæiske lande. På en af hjemturene i 1665 blev hans skib imidlertid plyndret af engelske pirater. Han kom dog hjem til Danmark og giftede sig nogle år seners i 1670 med Birgitte Pedersdatter. Dyppel henvendte sig efter hjemkomsten i 1665 til den danske konge Frederik III for at prøve på at opnå skadeserstatning for piratangrebet, men det lykkedes ikke. Alligevel kom han i god snak med kongen, der så store muligheder med henblik på kolonier i Karibien, så kongen grundlagde det Vestindiske Kompagni. Iversen Dyppel skød selv penge ind i foretagendet. Frederik III døde i 1670, men hans søn, Kong Christian V, som i øvrigt blev født på Duborg Slot, sendte Iversen Dyppel afsted til en af øerne, Sct.Thomas, med henblik på, at han skulle kolonisere øen og drive forretning dér til gavn for Danmark. Iversen Dyppel blev Sct. Thomas´ 2. guvernør. Han tog afsted i 1672, men ankom først 7 måneder senere i 1673, da han havde måttet ligge i dok i tre måneder i Bergen grundet en lækskade. Efter et halvt års forløb var der kun 29 overlevende tilbage af de 113 personer, der var med på rejsen. Opbygningen af det røde Fort Christian i Charlotte Amalie påbegyndtes i 1673 med Dyppel som igangsætter. Fortet blev bygget med Flensborg-sten og -tømmer og var færdigt i 1680. Den daværende havneby Taphus, det nuværende Charlotte Amalie, havde en storartet havn. Meget hurtigt blev det et rigtig internationalt sted, hvor der Rundt om Sporskifte - 2/2014 Frederik III Charlotte Amalie Christian V var alle mulige folkeslag, dog især britere og hollændere. Der var en masse druk i byen. Byen blev derfor kaldt for Taphus, idet der var fire udskænkningssteder i byen. I 1691 blev byen dog omdøbt til Charlotte Amalie til ære for Kong Christian V´s dronning, der bar dette navn. nedbrudt både af sorg over hustruens død og af 8 års hårdt arbejde, så han sagde sit job op og rejste hjem til Danmark, hvor han senere giftede sig igen. Denne gang med Margrethe Pedersdatter. Den nye guvernør hed Nicolai Esmit, men han viste sig at være uduelig. I 1682 lod Iversen Dyppel sig overtale til igen at overtage guvernørsposten på Sct.Thomas. Han sejlede afsted med sin gravide kone, der fødte en datter undervejs, men der opstod mytteri på skibet, og Iversen Dyppel blev smidt overbord sammen med sin nyfødte datter. Kaptajnen blev skudt. Konen og sønnen overlevede, og hvad der så skete, er en helt anden, men også brutal historie. Den er så lang, at den vil kræve en egen artikel. Ami Jessen Jørgen Iversen Dyppels hustru døde i 1679, og Dyppel var nerve- Rundt om Sporskifte - 2/2014 31 Karsten Thomsen Trop på sommerlejr i Irland I år havde Karsten Thomsen Trop planlagt en sommerlejr i Irland. Vi har været afsted med 22 spejdere og 4 ledere og boet på et spejdercenter lidt syd for Dublin. Irland er ikke et særlig fladt land, så vi har sovet i helt på en mark, der havde en rimelig stejl hældning. Så man har ikke altid med det samme fundet sit eget liggeunderlag når man er vågnet om morgenen. 32 Vi har haft nogle spændende aktiviteter og været på en dejlig bytur til Dublin og på trods af, at Irland er kendt for ”the island of the rain” har vi da haft nogle skønne dage alligevel, så gummistøvlerne kunne blive i teltet. Det har været en alle tiders tur, der kunnet blive muliggjort ved hjælp af finansiel støtte for forskellige institutioner i omegnen. Rundt om Sporskifte - 2/2014 Karsten Thomsen Trops daglige arbejde alt træet er vådt. Men der kom da gang i det alligevel. Udover vores almindelige spejderarbejde har vi bl.a. haft lånt et par buer og lavet bueskydning ved spejderhytten. Dette blev der taget rigtig godt imod. Og her har vi så en lille leg mens troppen venter på en omgang kage og varm kakao. Lidt fødselsdagshygge skal der jo også være plads til. Vi har desværre ikke fundet en dato endnu til oprykningsweekenden til vores nye klanspejdere, dette håber vi at få på plads i det nye år. De sidste par møder inden sommerferien brugte vi på at forberede os til vores sommerlejr, som fandt sted i Irland i år. Efter at alle spejderne er kommet hjem igen i god behold og de (med lidt forsinkelser) kunne få deres bagage tilbage, er vi gået i gang med det almindelige spejderarbejde igen. Vi går stadig højt op i Teambuilding, hvilket kan ses i de fleste lege, men også i en lang række andre aktivite- Rundt om Sporskifte - 2/2014 ter vi laver. Med spejderhilsen: Florian, på vegne af lederne i Karsten Thomsen Trop Kort efter sommerferien fik vi besøg af Jule Sösemann fra Ansgar Gruppe i Flensborg, som lige var vendt hjem fra Myanmar. Her var hun taget hen med Spejderhjælpen for at se, hvad de penge, vi sender derned, bliver brugt til. Det var et rigtigt spændende og livligt foredrag, Jule holdt. Her er vi i gang med at tænde et bål. Dette er slet ikke så nemt, når 33 SSF Sporskifte Distrikt beretter Nanna-koncert i Sporskifte, den 30. oktober Nanna Lüders hedder hun – alle, der var unge i 80erne I Danmark kender sangen “Buster” og “Giv en hånd til Afrika”. Nanne sang og fortalte om sit liv og sine sange. Hun startede koncerten med “Der er et yndigt land” med egen melodi og sluttede også koncerten med samme. Det var en dejlig aften – synd , at der kun var 35 tilhørere. Sommerfest den 31. august Menigheden og SSF var sammen om at arrangere årets sommerfest i Sporskifte. Vi startede med at hejse flaget om morgenen efterfølgende et dejligt morgenbord med alt hvad hjertet kunne begære. Der var leg og hygge med børnene og barnlige sjæle. For de voksne var der sushikursus ved Klaus Petersen (SSF). Stor tak til alle der var mødt op – det var en dejlig dag. Sankt-Hans aften m.m. Sct Hans-aftenen blev fejret sammen med Sporskifte Danske Menighed. Det blev som altid en rigtig god aften. 34 Den 4. 11. holdt SSF et lanterneløb sammen med Oksevejens Børnehave, Der var ca. 180 deltagere, så det var en rigtig god aften. Den 7. 1.1 holdt SSF lottoaften med et godt overskud. Der skal gå en stor tak til Christian Wietz. Rundt om Sporskifte - 2/2014 Dansk SundhedstjenestePlejehjemmet Dansk Alderdomshjem Waldstr. 45, 24939 Flensborg Nerongsallee 27, 24939 Flensborg Tlf. 0461-570 580 Tlf. 0461-840 2000 [email protected] [email protected] www.dksund.dewww.dksund.de Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig e.V. Dansk Sundhedstjeneste tilbyder social- og sundhedsydelser til det danske mindretal i Sydslesvig, med udgangspunkt i dansk tradition. Vi varetager opgaver der spænder lige fra sundhedspleje til nyfødte - til palliativ pleje til døende i eget hjem. Konkret er der tale om: Hjemmesygepleje og fodpleje, kurophold til ældre på Bennetgård, socialrådgivning, mødrerådgivning og sundhedspleje, skolesundhedstjeneste, kurophold til børn på Hjerting Kystsanatorium, pleje og omsorg til beboere på Dansk Alderdomshjem (Plejecentret) og ”ældreboliger” i Flensborg, Læk og Bredsted. Du er meget velkommen til at kontakte os via de ovennævnte telefonnumre. Rundt om Sporskifte - 2/2014 35 SSF Sporskifte distrikt Sporskifte Ungdomsforening SSW Sporskifte distrikt Formand: Thomas Hougesen Formand: Mandy Werl Formand: Vakant Norderstr. 118 24939 Flensborg [email protected] Bauer Landstr. 35 24939 Flensborg Tlf. 0461 4 936 820 [email protected] SSF´s ældreklub: Koordinator Werner Leverenz Oksevejens Skole Oksevejens Børnehave Skoleinspektør: Susanne Ipsen Børnehaveleder: Gisela Ahlbory Samarbejdsrådets formand: Tina Enke Samarbejdsrådets formand: Morten Balle Nielsen Weizenstieg 15 24941 Flensborg Tlf. 0461 505 09 67 [email protected] Alter Husumer Weg 207 24941 Flensborg Tlf. 0461 914 86 Spejdergården Tydal Tydal 1 24852 Eggebek Tlf. 04609 91030 [email protected] Sporskifte Danske Menighed Dansk Spejderkorps Sydslesvig Dansk Husflidskreds Sydslesvig Ledere: Malte Bastiansen Florian Lange Troels Petersen Jakob Haahr Petersen Jes Endermann Formand og kursusleder: Walter Schneider Pastorat: Thomas Hougesen Menighedsrådets formand: Kay von Eitzen Tlf. 0461 914 57 [email protected] Grupperådsformand: Eberhard von Oettingen Støtteforeningen for Det Danske Arbejde i Sporskifte Formand: Helmut Werth Twedter Feld 76 24944 Flensborg Tlf. 0461 320 74 [email protected]
© Copyright 2024