MØN Sjællandske ■ TORSDAG 03. SEPTEMBER 2015 SEK TION 1 Ida sejler ekstra tur inden broløb BOGØ: Efter planen skulle færgen Ida sejle dagens første tur lørdag den 5. september klokken 8.15 fra Bogø. Men på grund af Farø Broløb er det lykkedes Ulrik Bonnerup fra øens Dagli’brugs at få overtalt kommunen til en ekstraordinær tidlig sejlads, der stævner ud fra Bogø klokken 7.15. På den måde kan frivillige og andre, der gerne vil overvære starten på løbet i Nørre Alslev, tage turen med færgen og nå frem i god tid - uden at skulle bøvle med en lang omvej over Udby. 19 Borg Reklame flytter længere op ad gaden FLYTNING: Efter kun små to år i Storegade 24 er pladsen blevet for trang for Borg Reklame, som inden for få måneder flytter til den gamle Expertbutik i Storegade 46. Af Lene C. Egeberg Færgen Ida sejler ekstraordinært klokken 7.15 fra Bogø lørdag den 5. september i anledning af Farø Broløb. Sejlere på vandet ved sildemarked STEGE: - Man kan ikke gå på vandet, men man kan så meget andet. Sådan lyder det fra Sejlklubben Møn, som opfordrer folk til i det mindste at gå på havnen lørdag den 5. september bedst som sildemarkedet er i gang med sin dag to. Denne dag arrangerer klubben nemlig sin årlige kapsejlads, så fra klokken 9.30 kan man se sejlerne sætte sejl og starte på sejladsen, der går Lindholm Rundt to gange i Stege Bugt. - Efter første runde skal sejlerne runde et udlagt mærke tæt på Store Bro, hvorefter anden runde seljes. Bådene tages i mål i havnens indsejling, og samtidig sejler motorbåde pålidelighedssejlads, der sejles tre gange på en strækning tæt på havnen, oplyser Sejlklubben Møn. Klubben har inviteret alle nabosejlklubberne til at komme og venter 20-25 deltagende både. Fra Sjællandskes Nyorddigter Mundheld hellere lidt for meget end meget for lidt Jan Stolt TID OG STED Torsdag Ingen anmeldte arrangementer Fredag 09.00: Havnen i Stege: Sildemarked med boder, børneaktiviteter, redslagning, havfiskebasin, middelaldermarked, musik og meget andet. 11.00-15.00: Havnen i Stege: Færgen Møn sejler rundture hver hele time til og med klokken 15. 11.00: Skovpavillonen, Østerskoven på Bogø: Bogø Jazzfestival, Univers På Vers. 20.00: Skovpavillonen, Østerskoven på Bogø: Bogø Jazzfestival, Daimi og Louisiana Jazz Band. BIOGRAFER Stege Bio Torsdag 14.15: »Afskedsfesten« 19.00: »Sommeren ’92« Fredag 19.00: »Sommeren ’92« Service Dyrlægevagten: Oplysning om vagthavende dyrlæge fås ved henvendelse til Møns Dyrlæger tlf. 5581 5656. UDSTILLINGER Galleri Nyord, Nordgade 6, Nyord: Udstilling af Leif Mosevang. Åbent 11-17. Danmarks Samlermuseum, Thorsvangs Allé 7, Stege: Åbent alle dage klokken 10-17. Stege Hestevognsmuseum, Sukkerfabrikken, Stege: Åbent after aftale på tlf. 21 66 40 70. Smykkemuseet, Hjørnet 6, Askeby: Udstilling, værksted og butik. Åbent torsdag-søndag kl. 13-16 eller efter aftale på tlf. 55 81 76 08. Liza’s Gallery, Farverstræde 6, Stege. Åbent tirsdag-lørdag 10-18, søndag 10-16. Hårbøllehuset, Vindebækvej 48, Hårbølle: Udstilling af Annika Cervin. Åbent alle lørdage fra 11-14. Kunsthal 44 Møen, Fanefjordgade 44, Askeby. Åbent onsdag-søndag kl. 11-17. STEGE: Snart bliver det tid til endnu en gang flytning mellem butikker i Storegade, når Borg Reklame senest med udgangen af oktober måned regner med at flytte fra Storegade 24 til nummer 46 - den tidligere Expertbutik. Det sker efter blot små to år i nummer 24, og begrundes med, at pladsen simpelthen er blevet for trang for virksomheden, der beskriver sig selv som værende i »rivende udvikling«. Borg Reklame består af to afdelingen, hvoraf den ene arbejder med grafisk design for erhvervskunder som eksempelvis håndværksmestre, kommuner, større virksomheder og en lang række foreninger. - Den anden del af Borg arbejder med inventarmontage i alt fra rådgivning og projektering til den praktiske udførsel. Gennem 29 år har vi oparbejdet en stor erfaring med indretning af butikker, som blandt andet Statoil A/S trækker på og har gjort i de seneste 13 år, hvor vi har fungeret som sparringspartner ved blandt andet projektstyring og udvikling af specialløsninger til stationer i hele Danmark, siger Marie Hammer, som ejer Borg Reklame sammen med Knud Borg. Denne del af virksomhe- Marie Hammer og Knud Borg driver i fællesskab Borg Reklames to afdelinger, hvoraf den ene - den grafiske del og butikken - inden udgangen af oktober flytter til større lokaler i Storegade. den samarbejder i øjeblikket også med Coop Danmark om et projekt, der skal implementeres i flere butikker i den nærmeste fremtid. Nye maskiner kræver plads Men det er altså den grafiske afdeling og butik, som snart flytter til det rummelige Expert-lejemål. Butikken, som sælger »hyggelige, sjove og anderledes ting med retro og stemning som essens«, var i øvrigt en sidegevinst ved flytningen fra Sukkerfabrikken til Storegade 24, men den er blevet så godt modtaget, at Borg nu også har valgt en åbne en webshop med sortimentet fra butikken. - Vi flytter vores grafiske afdeling og butik til Storegade 46, fordi vi ikke længere har plads nok, der hvor vi er. Det skyldes blandt andet, at vi har investeret en halv million kroner i nye trykmaskiner og monteringsborde, så vi selv kan fremstille flere af vores grafiske produkter i stedet for som før at måtte bruge vores samarbejdspartnere til det, siger Marie Hammer. Men maskinerne kræver plads, og derfor blev flytningen nødvendig. De ekstra indkøb betyder imidlertid også, at Borg Reklame fremover vil kunne tilbyde flere grafiske produkter end tidligere. - Vi har blandt andet købt en UV-printer, der kan trykke på stort set alt fra sten til kuglepenne og goldbolde, og har også fået en storformatsscanner, hvor man kan indscanne dokumenter op til A0-størrelse og få printet en kopi ud, siger Marie Hammer, der sammen med sin partner i virksomheden ser frem til den kommende tid. - Vi har 12 fastansatte medarbejdere, hvoraf der er to fastansatte montører i Jylland til at varetage opgaver på den anden side af broen. Vi er en virksomhed i rivende udvikling, og med en fyldt ordreborg og en årlig omsætning, der i år kommer over 10 millioner kroner, ser vi positivt på fremtiden, siger hun. Fodboldklub slipper lopper løs MARKED: Møns Fodboldklub slår søndag dørene op for årets kæmpeloppemarked i Mønshallerne. STEGE: Det bliver en travl weekend på Møn med flere aktiviteter planlagt, deriblandt Sildemarked og Veteranpløjedag på Museumsgården i Keldbylille. Men det stopper ikke der, for Møns Fodboldklub kommer søndag også på banen med sit årlige kæmpeloppemarked, der finder sted i Mønshallerne fra klokken 10 til 15. - Loppemarkedet bliver igen et kæmpe marked, og selv om vi har fået noget mere plads til vores loppeting, er vores opbevaringsplads igen fyldt godt op med gode ting, siger klubbens formand, Leif Rasmussen. Flexhallen fyldes op med møbler, mens den gamle Mønshal afsættes til alt an- det, der hører et loppemarked til - nips, porcelæn, køkkengrej, legetøj, bøger, lamper, billeder og elektronik. - Vi vil i år også bruge forhallen til værktøj, cykler og haveredskaber, siger Leif Rasmussen, som på klubbens vegne håber på et stor rykind. - Fra vi startede loppemarkedet og til i dag er det mærkbart bedre ting, vi får ind. Vi håber selvfølgelig på, at rigtig mange vil besøge loppemarkedet, og det er en god idé at komme i god tid, for sidste år var der utrolig mange, der stod i kø for at komme ind, siger han. Overskuddet fra loppemarkedet går til Møns Fodbold Klubs ungdomsarbejde - herunder træningslejre, ture, tøj og vedligeholdelse af klubhuset. Har man ting, man gerne vil af med, kan det stadig lade sig gøre at donere til klubben, som tager imod ved Mønshallerne lørdag mellem klokken 10 og 14. leg
© Copyright 2024