4
Ideer
# 20 13. maj 2015
Weekendavisen
Disciplin. Hvorfor accepterer arbejdsformidlingens ansatte, at de politiske reformer krænker de arbejdsløse uden at øge beskæftigelsen?
En svensk sociolog rapporterer fra »Västertälje«s arbejdsformidling.
Vi adlyder bare
Roland Paulsen indleder sit studie med at
redegøre for udviklingen på det svenske arbejdsørste dag under den svenske sociomarked, som ligesom det danske er karakterilog Roland Paulsens feltarbejde på
seret ved, at produktiviteten er steget markant.
»Västertälje«s (navnet er ændret,
En arbejdsopgave som i 1970erne tog to fulde
red.) arbejdsformidling bliver han
arbejdsdage, kan nu klares med én, men arvist rundt i det åbne kontorlandskab af
bejdstiden er ikke blevet kortere. Resultatet er
Arbejdsformidlingens øverste leder. Et par af de derfor permanent arbejdsløshed.
ansatte ser op, da chefen præsenterer ham:
»Politikerne taler hele tiden om, at vi skal
»Det her er Roland fra Lunds Universitet.
skabe arbejde. Det går bare ikke så godt med
Han er her for at...«
at gøre det. I øjeblikket er der over 400.000
Lederen og Roland havde endnu ikke talt
arbejdsløse i Sverige, men kun 40.000 ledige
om, hvad han egentlig skulle undersøge, men
stillinger. Det er den virkelighed, som de ansatte
lederen fandt hurtigt selv på noget:
på arbejdsformidlingen konfronteres med,« siger
»Ja, altså for at lave et studie af, hvordan vi
Roland Paulsen.
arbejder, og hvordan nye politikker og direktiver
Problemet vil vokse i fremtiden. Netop nu
implementeres og sådan noget...«
står arbejdsmarkedet overfor en automatisering
En af arbejdsformidlingens ansatte svarer
af servicefagene, som ligner den som industrien
tilbage:
undergik i 1970erne, og som dengang betød,
»Det er da enkelt,« svarer han. »Vi adlyder
at produktiviteten steg, samtidig med at mange
bare. Så nu er det studie færdigt. Videre.«
jobs forsvandt.
»Forskere taler om en halvering af samfundets
DEN ansattes svar blev til titlen på Roland
behov for arbejdskraft i løbet af de næste 20
Paulsens nyeste bog Vi bara lydar – en berättelse år. Servicefagene vil blive automatiseret meget
om Arbetsförmedlingen, som har vakt opsigt i
hurtigere, for det er nemmere at introducere et
Sverige. Her undersøger den svenske sociolog
nyt regnskabsprogram end at bygge en fabrikslivet i en institution, som har tabt sit oprindelige hal. Den udvikling vil gå ud over for eksempel
formål af syne.
revisorer, journalister, embedsmænd og kasseda»Arbejdsformidlingen opstod som institution mer,« siger Roland Paulsen.
i 1950erne og havde til formål at skabe kontakt
mellem arbejdsudbydere og arbejdstagere, men i BÅDE i Danmark og i Sverige er aktiveringsdag er den funktion for længst forsvundet. Den indsatser over for de ledige blevet et vigtigt
svenske arbejdsformidling har 13.000 ansatte,
svar på den permanente beskæftigelseskrise. I
men i gennemsnit skaffer hver ansat én arbejds- Sverige er systemet delt op, så de ledige inddeles
løs i reel beskæftigelse om måneden,« fortæller
i forskellige grupper, alt efter hvor længe de har
Roland Paulsen og fortsætter:
været arbejdsløse. I de første 150 dage skal den
»Arbejdsformidlingen har dermed forvandlet arbejdsløse coaches og i den anden fase skal den
sig fra en serviceorganisation til en kontrolinarbejdsløse i praktik eller efteruddannes. Hvis
stans. Størstedelen af de ansattes tid går med
den arbejdsløse endnu ikke har fundet et job
at kontrollere de arbejdsløse og det er ikke en
efter to år, havner vedkommende i fase tre. Her
opgave, som de ansatte bryder sig specielt om.
skal man aktiveres lige meget hvad, og her falder
Jeg var derfor interesseret i, hvad der egentlig får understøttelsen markant.
de ansatte til adlyde disse ordrer?«
»En del af samfundets indsats over for ar-
Af JOHANNE MYGIND
F
bejdsløse har en straffende karakter. Arbejdsløse
skal først og fremmest have færre penge end
andre. Det skal kunne betale sig at arbejde,
lyder argumentationen. Samtidig må arbejdsløse heller ikke selv bestemme, hvordan de skal
bruge deres tid. De skal undertvinges særlige
forløb, så de stadig laver noget, selvom de ikke
har et lønarbejde,« siger Roland Paulsen.
At aktiveringsindsatserne med stor sandsynlighed ikke leder til beskæftigelse, ved de ansatte
i arbejdsformidlingen godt.
»Man må ikke gå for meget op i det. Man
må acceptere at der nogle, som bliver tabt på
gulvet,« siger en af arbejdsformidlingens ansatte
til Roland Paulsen, som greb tilbage til ældre
socialpsykologisk teori, da han skulle forklare,
hvorfor de ansatte i arbejdsformidlingen fortsætter med at arbejde inden for et system, som de
selv har tabt troen på. I sin bog vender han igen
og igen tilbage til Stanley Milgrams berømte
forsøg, hvor en gruppe mennesker blev bedt om
at uddele elektriske chok til de forsøgspersoner,
som ikke kunne løse deres opgaver.
»Både hos Stanley Milgram og Hannah
Arendt er der en idé om bureaukraterne som
hjernevaskede konformister, der køber systemets
ideologi og gør den til deres egen. Jeg er ikke
sikker på, at lydighed er så enkel. Det slående
ved Milgrams forsøg er ikke bare, at stort set alle
forsøgsdeltagere endte med at udføre ordren.
Det er lige så slående, at alle forsøgsdeltagere på
et tidspunkt protesterede mod den,« forklarer
Roland Paulsen.
I Vi bara lydar skildrer Roland Paulsen reaktionerne på Västertäljes arbejdsformidling, da
politikerne pludselig beslutter, at der skal stilles
et nyt krav til de arbejdsløse: De skal skrive
en månedlig rapport over, hvilke initiativer de
havde taget for at komme i arbejde,
»Alle disse rapporter skulle gennemlæses og
alle skulle have feedback. Det var en kæmpe
arbejdsopgave, som pludselig kom dumpende,«
fortæller Roland Paulsen, som i sin bog minutiøst beskriver, hvordan de ansatte får gennemgået det nye system og pludselig opdager,
at nogle af rapporterne har fået et stempel med
bogstavkoder. Koderne giver umiddelbart ingen
mening. Hvad betyder det for eksempel, når
der står HTJ? Mellemlederen svarer kort på sine
forvirrede medarbejderes spørgsmål:
»I skal ikke tage jer af det. Der findes en
anden kode, som hedder et eller andet med A.
Den skal I heller ikke tage jer af.«
Ordvekslingen er typisk, mener Roland
Paulsen, for medarbejderne må fokusere på,
hvordan Arbejdsformidlingens opgaver skal
løses snarere end, hvorfor de skal løses. Blandt
medarbejderne oplevede Roland Paulsen derfor
også en tiltagende kynisme.
»Medarbejderne kunne for eksempel finde på
at sige til hinanden: ’Vi skal bare fortsætte som
sædvanlig og se dumme ud.’ På den måde kan
de ansatte opleve, at de har befriet sig for meningsløsheden, fordi de har set igennem den,«
forklarer Roland Paulsen, som også stødte på
ansatte, som valgte den stikmodsatte strategi.
»De insistererede på at få det bedste ud af det.
De ville være konstruktive i stedet for destruktive. En af medarbejderne forklarede mig: ’Det
gælder om at se det positive, selvom det positive
ikke er der’.«
Roland Paulsen oplevede også ansatte, som
meldte sig syge med stress eller udbrændthed.
»De ansatte oplever i stigende grad trusler om
vold eller endda, at de arbejdsløse truer med
selvmord, når de underkastes aktivering, som
de enten føler er helt meningsløs, eller som de
ikke kan klare. I dag er det blevet svensk politik,
at også syge mennesker skal aktiveres, og det er
der mange af de syge, som protesterer voldsomt
over. Det er klart, at den slags episoder både
øger de ansattes moralske dilemma og deres
følelse af meningsløshed,« siger Roland Paulsen
og fortsætter:
»I den svenske debat har vi en tendens til
Update. Forskningen i de terapeutiske og medicinske potentialer i psykedeliske stoffer er i vækst. Statusrapport fra et syret symposium.
Magisk medicin
Af RØSKVA WÜRTZ
E
n ph.d.-studerende farmakolog,
en Cavling-modtager og en multikunstner iklædt høj nissehuekasket
i filt. Til denne regnvåde lørdags
symposium over psykedeliske stoffer er de i alt
seks oplægsholdere lige så broget en skare som
tilhørerne. Begivenheden har været så eftertragtet, at en livestream bliver transmitteret ud
til dem, som ikke nåede at sikre sig en billet.
Det transportable bygningseksperiment Dome
of Visions lægger (driv)hus til arrangementet.
Med Den Sorte Diamant som nærmeste nabo
symboliserer kuplens oase nærmest det møde
mellem saglighed og henført hippie-hygge, som
dagen igennem udspiller sig under plastic
hvælvingen.
Sebastian Leth-Petersen er ph.d.-stipendiat ved Institut for Lægemiddeldesign og
Farmakologi ved Københavns Universitet og er
både medarrangør og oplægsholder ved symLAYOUT: ANDREAS PERETTI
posiet. »Der er så megen spændende forskning
i de her stoffers fascinerende potentiale. Jeg
tror, det er et spørgsmål om tid, før det danske
forskningsmiljø også bliver grebet af bølgen,«
siger han som svar på, hvorfor symposiet har
relevans netop nu.
Selv skal han senere på eftermiddagen
fortælle om, hvordan han forsker i stofferne på
molekylært plan. Inden scenen bliver overladt
til forskningens repræsentanter, giver journalist
Alex Frank Larsen først et tilbageblik til tidligere tiders eksperimenter udi effekten af psykedeliske stoffer. Det er en historie så grusom og
fyldt med politisk intrige, at journalisten flere
gange understreger, at »hvis jeg ikke selv havde
set dokumentationen, ville jeg tro, det var fri
fantasi«.
I den Cavlingbelønnede bog De sprængte sind
fra 1985 fremlagde han dokumentationen og
berettede om, hvordan der i starten af 1960erne
blev lavet forsøg med LSD. I en kælder under
Frederiksberg Hospital blev psykiatriske
patienter fastspændt, uden varsel injiceret med
voldsomme doser LSD og overladt til at gennemgå skrækindjagende og traumatiserende
hallucinationer alene.
SIDENHEN blev forskning i de psykedeliske stoffer ulovliggjort i hele den vestlige
verden. Men efter tre årtiers stilstand begyndte projekter i Schweiz, England og USA
at blive godkendt af sundhedsmyndighederne.
Efterhånden som resultaterne af de mindre
studier nu indløber, stiger optimismen og
forsøgenes størrelsesorden.
Non-profit-organisationen The Heffter
Research Institute i New Mexico offentliggjorde for nylig en oversigt over de seneste og
største forsøg med psykedeliske stoffer. På listen
indgår flere amerikanske projekter, fra blandt
andet Johns Hopkins University i Baltimore
og New York University. Kognitiv terapi af terminalt syge kræftpatienter, som kæmper med
dødsangst og depression, kombineres med ind-
sprøjtede doser psilocybin – det psykedeliske
stof i svampen spids nøgenhat, populært kaldet
magic mushrooms. Psilocybin bliver også brugt
i eksperimentel behandling af alkohol- og nikotinafhængighed, og et andet psykedelisk stof,
MDMA, er blevet brugt til at undersøge effekten hos PTSD-ramte brandmænd, veteraner og
politibetjente. I alle disse forsøg har resultaterne
været markante: Symptomerne ikke bare aftog
– ved opfølgning efter seks til 18 måneder
varede den terapeutiske effekt stadig ved hos
langt størstedelen af patienterne.
Arrangementets store scoop er David
Erritzøe, som er læge og hjerneforsker ved
Imperial College i London. Efter en kort
præsentation fra den langskæggede ordstyrer,
som er bedst kendt under sit rappernavn Raske
Penge, opdaterer forskeren os på de seneste
resultater fra hans forskningsgruppe ved Centre
for Neuropsychopharmacology. Under ledelse
af professor David Nutt har David Erritzøe og
kollegaen Dr. Robin Carhart-Harris gennemKORREKTUR: FLEMMING GERTZ, LISBETH RINDHOLT
Ideer
Weekendavisen
udelukkende at tale om stress og udbrændthed som et spørgsmål om for
mange arbejdsopgaver, men jeg tror i
virkeligheden, at en stor del af tilfældene af stress i den offentlige sektor i
højere grad handler om, at meningen
forvitrer.«
MEN var der slet ikke nogen af arbejdsformidlingens medarbejdere, som
troede på, at de hjalp nogle mennesker i
beskæftigelse?
»Jo, men det var egentlig ganske få.
Men selvfølgelig var der en del af medarbejderne, som var enige i, at de arbejdsløse
skulle aktiveres og kontrolleres og følte,
at de var med til at løse den opgave.
En del af dem talte til gengæld ganske
grimt om de arbejdsløse, som de
opfattede som for svage eller dovne til det
almindelige arbejdsmarked.«
Roland Paulsen er egentlig ikke meget
for at opdele sine informanter i typer,
som har særlige strategier. På Västertäljes
arbejdsformidling mødte han nemlig
først og fremmest mennesker, som udførte
deres arbejde, mens de svingede mellem
optimisme, pessimisme, trods, tvivl og apati.
»I den moderne sociologi er der en tendens
til at se mennesker som styret af ideologi eller
andres magtudøvelse, men de fleste mennesker
tvivler jo. Det gjorde informanterne i Milgrams
forsøg også. De spurgte forsøgslederen, om det
her nu kunne passe? De søgte efter gode grunde
til at give elektriske chok. De var i tvivl, for de
eneste mennesker, som ikke tvivler, er jo fanatikere,« siger Roland Paulsen og smiler:
»Jeg genkender da arbejdsformidlingens
ansattes reaktion fra mit eget liv. Om morgenen kan jeg godt kritisere den overproduktion
af videnskabelige artikler, som finder sted i
det akademiske system, og ærgre mig over at
bruge månedsvis på at skrive en videnskabelig
ILLUSTRATION: GITTE SKOV
artikel, som højst skal læses af to eller tre. Men
om aftenen skriver jeg alligevel artiklen færdig
og tænker: ’Nå, så har jeg da den på CV´et,’
og siger til mig selv, at jeg trods alt bidrager til
samfundets samlede vidensproduktion.«
Roland Paulsen ser både de arbejdsløse og
de ansatte på den svenske arbejdsformidling
som underlagt en række modsætningsfulde
forestillinger om lønarbejdet, som både opfattes som en velsignelse og en forbandelse.
# 20 13. maj 2015
5
»Forskere og andre meningsdannere
glemmer tit, at arbejde for de fleste er noget
helt andet end at gå og være optaget af
modsætningerne i sociologisk teori. At
arbejde også kan være 10 timer i et varmt
køkken, hvor fødderne bliver smadrede
af at stå på et cementgulv, eller otte
timer på en arbejdsformidling, hvor de
arbejdsløse skriger én ind i hovedet. En
Gallup-undersøgelse viste for nylig, at det
kun er 13 procent af verdens befolkning,
som angiver, at de har et meningsfuldt
arbejde.«
For mange kan det derfor være en
befrielse helt at slippe for lønarbejde, mener
Roland Paulsen, men aktiveringsindsatsen
gør alt for at forhindre, at arbejdsløsheden
opleves som positiv.
»Arbejdsformidlingen skaffer ikke flere
i arbejde, men den gør tilværelsen som
arbejdsløs ret forfærdelig. Det er måske i
virkeligheden Arbejdsformidlingens største
succes: I dag er der ingen svensker, som tror,
at det er rart at være arbejdsløs!« siger Roland
Paulsen og konkluderer:
»Når jeg har spurgt mig selv om, hvorfor de
ansatte på arbejdsformidlingen bare adlyder, så
er det enkle svar måske også, at de er bange for
at miste deres job. Og hvis der er nogle, som
kender til den stress, ydmygelse og krænkelse,
som livet som arbejdsløs indebærer, så er det jo
dem.«
»Mange af de meningsdannere, som sætter
Roland Paulsen: Vi bara lydar – en berättelse om
dagsordenen på dette område, tilhører den mi- Arbetsförmedlingen, Atlas, 2015
noritet, som har et arbejde, som er så spændende
i sig selv, at arbejde og fritid flyder sammen.
Måske derfor bliver det en del af den politiske
Højtlæsning
argumentation, at aktiveringen sker for de arHvis De er abonnent, kan De
bejdsløses skyld. At det er vigtigt for mennesket
høre Johanne Mygind læse
at ’der er brug for det’,« siger Roland Paulsen,
artiklen på Lydavisen.dk
som sukker dybt, når han hører de andre forskere fortælle, at »de arbejder hele tiden«.
Med Den Sorte Diamant som nærmeste nabo
symboliserer Dome of Vision ganske fint det
møde mellem saglighed og henført hippiehygge, som dagen igennem udspiller sig
under plastikhvælvingen. FOTO: SCANPIX
ført en række neurobiologiske undersøgelser af
de psykedeliske stoffers konkrete indvirkning
i hjernen. De har gennemført studier, hvor
psilocybin og MDMA i en ren, farmaceutisk
fremstillet form er blevet givet til raske personer, mens deres hjerne blev scannet. Sigtet er
dels at få indblik i biologien bag bevidsthedsforandringer og psykologiske fænomener skabt
af disse stoffer, dels at udrede stoffernes mulige
terapeutiske potentiale. David Erritzøe har desuden, mens han arbejdede på Neurobiologisk
Forskningsenhed på Rigshospitalet, undersøgt
langtidsbrugere af blandt andet psilocybin,
mescalin, MDMA og LSD for at få indblik i,
hvilken effekt gentagen og langvarig brug har
på hjernens signalsystemer.
Efter at have varslet om nørdet indhold, forklarer David Erritzøe de ganske rigtigt meget
tekniske videnskabelige fund. I korte træk kan
det opsummeres til, at depressivitet og pessimisme hænger sammen med en overaktivitet
i den forreste del af hjernen samt en ændring
LAYOUT: ANDREAS PERETTI
af de mønstre, visse hjerneområder aktiveres i.
Under en psilocybinrus bliver overaktiviteten
såvel som oversynkroniciteten normaliseret.
Endvidere kan man på hjernescanninger foretaget under rusen observere, at visse forbindelser i det specifikke netværk opløses, hvilket er
en mulig forklaring på oplevelsen af at føle, at
man bliver et med opgivelserne, som brugere
af stoffet ofte beskriver. Effekten af rusen er,
at forsøgspatienten oplever velbehag, forandret
sansning, husker positive minder mere livligt
og udviser en større grad af ’åbenhed’, som er
et af de parametre, der måles på før og efter
rusen.
DET måske mest påfaldende resultat inden
for undersøgelserne af psilocybin er, at den
psykologiske effekt af stoffet tilsyneladende
ikke forsvinder, efter at selve psilocybin-rusen
for længst er ophørt.
Iblandt symposiets knap så naturvidenskabeligt funderede deltagere og medvirkende
nævnes ordet »kur« flere gange i løbet af
dagen. Hjerneforskeren affejer ikke den teori.
»For måske at give en hjælpende hånd
farmakologisk til personer, som lider af
depression eller andre psykiske sygdomme,
beder psykiatrien dem i dag om at tage
medicin dagligt i måneder og år. Her har vi
at gøre med noget andet; at man kan give én
eller ganske få sessioner, som har så dyb en
impact, at det løsner op for fastlåste tanke- og
handlingsmønstre – og at de forandringer, der
derved bliver mulige, har effekt lang tid efter
selve indtagelsen. Det er et spændende møde
mellem farmakologi, psykiatri og psykologiske
processer, der bliver initieret, og som eventuelt
kan have en langt mere blivende effekt.«
Ud over hos arrangørerne og tilskuerne – så-
vel de fremmødte som dem, der følger med via
transmissionen – står det stadig lidt sparsomt
til med gejsten for at udvide forskningen
inden for området her i Danmark. David
Erritzøe er selv ved at stable et forskningssymposium på benene og har lige fået tilsagn
om, at det er optaget til afholdelse under en
psykiatrikongres i Tivolis kongrescenter til
september. Hvis ellers han kan få det finansieret.
I næste uge er han dog tilbage i London,
hvor første dosis bliver givet i et nyt pilotprojekt om psykedelisk behandling af typer af
depression, som er så svære, at de ikke lader
sig behandle med psykiatriens eksisterende
redskaber.
»Jeg synes, det er et enormt spændende
område og nogle vigtige redskaber at forske
i,« siger David Erritzøe, mens han tænder en
cigaret i støvregnen foran visionernes kuppel. Røgen blander sig med den krydrede
cannabisduft fra to tilskueres delejoint.
KORREKTUR: FLEMMING GERTZ, LISBETH RINDHOLT