50. årgang • Juni - Juli - August • Nr. 3 Konfirmandtale Kære konfirmander! Så kom dagen endelig, den dag, vi alle har set frem til. Jeg, fordi det er kulminationen på flere ugers arbejde; jer, fordi konfirmationen snart er i hus, og så venter gaverne og festen bagefter. Som I ved, så kom jeg lidt hovedkulds ind i det her tilbage i januar måned. Og jeg tror, at I skulle vænne jer lidt til mig i starten. Og jeg lærte i hvert fald, at man skal passe på med at ændre i allerede indgåede aftaler. Jeg kan huske jeres reaktion, da jeg forsøgte at ændre reglerne for kirkegang. Det var ikke så populært. Jeg håber, I får samme forhold til De Ti Bud og Det Dobbelte Kærlighedsbud. At det er regler, der heller ikke skal ændres på. Og så har jeg lagt mærke til jeres forhold til jeres mobiltelefon; det gælder i hvert fald mange af jer. Den synes nærmest groet fast til jeres hænder, og de gange, jeg har fanget jer i at sende en sms under timen, har det aldrig været til hverken kærester, venner eller kammerater. Det har altid været til jeres mor, og altid handlet om et læge- eller tandlægebesøg, eller bare en vigtig samtale. Og det kan præsten vel ikke have noget imod. Jeg har haft jer om eftermiddagen, så I har ikke altid været lige friske. Når vi har haft øvelser, er det dog mit indtryk, at I alligevel har fanget undervisningen. der var en af konfirmanderne på torsdagsholdet, der særligt overraskede mig, da vi havde om Jonas' Bog. Netop Jonas' Bog har nemlig en - synes jeg - overraskende slutning. Da vi før påske afsluttede de to sidste gange med en øvelse både i Fadervor og trosbekendelsen, var der kun nogle få af jer, som virkede lidt rådvilde. Den kristne børnelærdom har I altså også grebet. Og da jeg spurte jer, om I ikke synes, det var meget svært at tro, var det heldigvis de fleste af jer - hvis ikke alle - der rakte hånden i vejret. Min pointe med mit spørgsmål dengang var blandt andet at fortælle om Jan Lindhardts ord om trosbekendelsen. Han skriver et sted, at trosbekendelsen er til for dem, der er kommet bort fra Gud. Vi søger at gøre Gud nærværende ved at bekende og bede. Og vi lever jo alle sammen i en vis udstrækning adskilt fra Gud. Når vi lever vores daglige hverdagsliv, og måske ikke lige har Jesus present, så er han der ikke - ikke i vor bevidsthed, i hvert fald. Men så kan han hurtigt komme igen, når vi beder Fadervor, eller bekender vor kristne tro. Eller i det kærlige møde med vor næste. At den menneskelige kærlighed altid vil være relativ, har vi talt om. For dem af jer, der ikke lige husker Jonas' Bog, så handler den om Jonas, der skal fortælle byen Nineve, at de pga. af deres syndige måde at leve på vil modtage Guds straf. Hvis ikke de omvender sig, vil Gud ødelægge byen. Og det skal Jonas fortælle. I historien ender Jonas blandt andet i en hvals bug, inden han bliver spyttet ud igen. Og da han endelig når frem til byen, og fortæller dem om Guds trussel, ender byen med at omvende sig, og Gud vælger derefter alligevel at skåne byen. Gud aflyser - om man så kan sige - dommedag til fortabelse. Dét er normalt min pointe med at læse Jonas' Bog med konfirmanderne, at Gud rent faktisk aflyser dommedag til fortabelse. Nu har jeg samlet set læst historien med seks forskellige konfirmandhold, men det er første gang, jeg er blevet mødt med kommentaren, at slutningen ikke er overraskende. For hvis Gud er kærlighed, så må historien jo slutte sådan, så ender Gud selvsagt ikke med at kaste folk i fortabelse. OG det er jo ganske rigtigt, men det forudsætter, at vi tænker Det Nye Testamente med. At Gud er kærlighed, den absolutte kærlighed, har vi også talt om. Og I er snart på vej ind i "de voksnes rækker" - eller sådan siger man i hvert 2 fald. Jeg ved ikke rigtigt, om det udtryk giver samme mening i dag. I gamle dage indebar konfirmationen, at man nu var klar til at komme ud at tjene. Blive ung pige i huset, eller karl på en gård. Der var man tvunget til at blive voksen meget hurtigt. Og sådan er det jo heldigvis ikke i dag. Også selvom forventningerne til jer er mange. Måske - eller forhåbentlig - har konfirmationsundervisningen været et slags helle på dette punkt. Det er jo ikke fordi, at jeg ikke har haft forventninger til jer. Det bør man have til alle mennesker. Men alligevel er konfirmationsundervisningen noget ganske særligt. Under overskriften: "Elsk din konfirmand som dig selv", stod der for ikke længe siden således i Præsteforeningens Blad: "Konfirmandforberedelsen er noget helt specielt. Det er måske det eneste sted, hvor der ikke forlanges præstationer af de unge. De skal ikke til eksamen, de skal ikke opdrages. Kirken har ikke et formål med dem, som de skal måles op imod, når vi er færdige med dem. Vi er ikke i gang med undervisning, hvor der er et pensum, de skal igennem for at have gjort det "rigtige"". Og som vi har også talt om, så er et af de få steder, der er tilbage i vort sekulære præstationssamfund, hvor man ikke skal præstere netop i kirken. Så selvom I nok skal lære noget om kristendommen for at blive konfirmeret, og I skal i kirke mindst ni gange, og helst skal kunne Fadervor og trosbekendelsen udenad. Så er det ikke det, I hverken dømmes på eller bedømmes på, når I skal konfirmeres. Konfirmationen handler nemlig ikke om, at I skal bekræfte noget. Det gør alligevel ingen rigtig forskel hos Gud. Nej, konfirmationen handler om, at Gud genbekræfter jeres dåb. Før omtalte jeg Danmark som et sekulært præstationssamfund. Der er så uendeligt mange krav til jer, allerede nu, på trods af jeres relativt unge alder. Både fra samfundet, fra skolen, sikkert også fra jeres forældre, papforældre, bonusforældre, og hvad det alt sammen hedder. I skal tage stilling til mange ting, og om ikke længe - et par år eller mindre, skal I også tage stilling til, hvad I skal efter folkeskolen. Der er mange gode grunde til de mange krav og forventninger, men det er ikke desto mindre noget, der sikkert kan stresse jer engang imellem. Har I ikke oplevet det endnu, så skal det nok komme. OG her er det, at jeg håber, at I engang imellem vil søge ly i kirken. Eller blot i en bøn. Det kunne være Fadervor, som også pryder forsiden af den bibel, I får af kirken efter konfirmationen. Det kunne være en anden bøn. Kirken eller bønnen er i hvert 3 fald et rum, hvor der ingen krav er. Et sekulært præstationssamfund. Om det er det, som Kim Larsen mener med "dette gudsforladte sted", som han synger om i "De smukke unge mennesker", skal jeg lade være usagt. Men der er noget sandt i det. Vi tænker jo ikke på Gud og kristendommen hele tiden, selvom vi nok er nogen, der gør det mere naturligt end andre. Men Kim Larsens sang handler i høj grad om dér, hvor I er i livet i dag. Lettere omskrevet: I smutter før man ved det, pludselig er I stukket af, som legesyge sommerfugle, den allerførste sommerdag. Hvad det er I vil med livet, det kan kun I selv forstå. Åh I smukke unge mennesker, gid I længe leve må. signelsen ved konfirmationen lyder næsten som den bøn, der kommer lige efter dåben normalt. "Vi kommer til din kirke Gud, og finder døren åben". Således sang vi før, og det er virkelig mit håb, at det er sådan, I vil opleve kirken, også efter konfirmationen er overstået, og I har åbnet lykønskningstelegrammerne, pakket gaverne op, og er blevet behørigt fejret. På den måde bliver konfirmationen også et stort symbol på, hvad kristendommen kræver af jer. Nemlig - ikke noget konkret. Man skal som kristen selvfølgelig forsøge at gøre gode gerninger, men det står ikke som et krav, men noget man gør naturligt. Fordi man synes, at det er det indlysende rigtige at gøre som kristen. Som vor reformator Martin Luther har sagt det: Gode gerninger gør ikke en kristen, men en kristen gør gode gerninger. Amen. Kst. sognepræst Juma Kruse Jeres dåb er jeres pant på tilknytning til kirken. Det er den dåb, der om ikke længe bliver bekræftet af Gud - det er det, velsignelsen, konfirmationen, er udtryk for. Og selve vel- Konfirmationen indledes med, at vi sammen, når I om lidt står oppe ved alteret, bekender vor kristne tro, som vi indtil nu har gjort sammen rigtig mange gange. Derefter nævner jeg jeres navn, I siger ja, og knæler ved alteret, og familien rejser sig op. Så kommer selve konfirmationen, som består af en velsignelse, og som afsluttes med jeres konfirmandord - jeres bibelord - og slutter med et amen. Og så er det den næste i rækken. Og når vi har nået igennem jer alle sammen, så beder vi Fadervor sammen. Kirkebladet udgives af menighedsrådene og udkommer 3-4 gange om året. Har du billeder, stof eller ideer til bladet, så kontakt redaktøren inden 24. juli 2015. 4 Komfirmander 2015 Vium Kirke Fotograf: Hans Winther 5 Thorning Kirke 6 Fotograf: Hans Winther Komfirmander Thorning Kirke 2015 Fotograf: Hans Winther 7 Friluftsgudstjeneste i Kirkeskoven Søndag den 14. juni kl. 9.30 Atter i år ser vi fra Thorning og Grathe kirkers side frem til at holde gudstjeneste på Thorningegnens Friluftsspils scene ved Thorning Forsamlingshus. Vi har igen fået lov til at benytte faciliteterne som stole, mikrofon m.m. til denne særlige gudstjeneste under trækronerne og den åbne himmel. Det er en oplevelse at være til gudstjeneste i Guds fri natur, og stedet med blomstrende anemoner i skovbunden, træernes lysegrønne løv og fuglene, der kvidrer til Turist i de lokale kirker I løbet af 9 sommeraftener vises egens 9 lokale kirker/kirkegårde frem. Det startede sidste sommer, og i år venter de tre sidste arrangementer i rækken. Der sluttes med aftensang og kaffe. Varighed ca. 1 time. 2. juni kl. 19.00: Vinderslev Kirke v. Karen Marie Ravn. 16. juni kl. 19.00: Grathe Kirke v. Inger Michelsen 30. juni kl. 19.00: Ans Kirke v. Niels Villumsen 8 salmesangen danner den smukkeste ramme om gudstjenesten. Begyndelsestidspunktet er tidligere end sidste år, da Thorning Friluftsspil åbner dørene for deres forestilling kl. 11.00. For de morgenfriske er der kaffe og rundstykker kl. 9.00, og det plejer at være hyggeligt at samles før gudstjenesten og få en lille snak med andre kirkegængere, hvilket menigheden opfordres til. Vel mødt! I tilfælde af dårligt vejr rykkes op i Thorning Kirke. Thorning og Grathe Menighedsråd Ny præst indsættes 28. juni Jørgen Løvstad er med virkning fra 1. juli blevet ansat som ny præst i Grathe-ViumThorning sogne. Der vil være indsættelse af Jørgen Løvstad i de 3 kirker søndag den 28. juni. Der kommer mere information om indsættelsen senere. Juma Kruse vil fortsat være konstitueret som præst indtil 1. juli. Thorning menighedsråd Eivind Lihn Koncert i Thorning Kirke tirsdag den 1. september kl. 19.30 Rock, Håb & Kærlighed - en collage bestående af sang og oplæsning. I 60’erne opstod talemåden ”Peace, Love & Understanding”. ”Rock, Håb & Kærlighed” er en omskrivning af ”Tro, Håb & Kærlighed” (1.Kor. 13). Beatsalmers 3. projekt har et ”treenigheds-tema”, hvor programmet inddeles i hhv. 2 sange + 2 sange + 3 sange - selvfølgelig med henvisning til ”Kærlighedens Lovsang” af Paulus, hvor der sluttes med: ”Men størst af dem er kærligheden”. Det er blevet sagt, at Den Danske Salmebog er danskernes 2. Bibel - og i udlandet misunder de os vore store salmedigtere. Den poesibog, som salmebogen rettelig er, vil vi gerne give ekstra opmærksomhed!! - “Rock, Håb og Kærlighed” yder hermed sit bidrag ved i et kalejdosskop at sammenstille danske kernesalmer med stærke bibeltekster og klassiske rocksange. Tina Kruse Andersen - er oplæser: Hun er uddannet skuespiller og dramatiker på Skuespillerskolen ved Odense Teater. Til daglig er hun leder af Teater Gyda i Odense og med-tilrettelægger af kommunikationstræningen på medicinstudiet ved Syddansk Universitet. Derudover indlæser hun lydbøger. Simon Mott Madsen - er sangsolist: Han har afsluttet sin bacheloruddannelse i sang på konservatoriet i Odense, og går på kandidatdelen med Helene Gjerris som underviser. Han debuterede i rollen som kejser Nero i Den Fynske Operas opsætning af Monteverdis Poppeas Kroning på Valdemars Slot. Han har desuden medvirket i ”Good Old Days” og ”Opera på hjul – 2 ½ tenor”. Bjørn Krog Thesbjerg - spiller klaver: Han er uddannet organist fra Løgumkloster Kirkemusikskole og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han har spillet rytmisk klaver i diverse bands og i forbindelse med adskillige musicals. Han er tillige uddannet yogalærer og er bosiddende i Odense. Tore Bjørn Larsen - spiller kirkeorgel: Han er til daglig organist og korleder ved Sct. Nicolai kirke i Svendborg, hvor der er et rigt musikliv. Han er - udover at han har Kirkemusikalske Diplomorganistuddannelse - desuden uddannet komponist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har endvidere en fortid som rytmisk musiker. Entre: 75 kroner. 9 Pilgrim for en dag Pilgrimspræst Elisabeth Lidell leder flere vandringer på Hærvejen denne sommer og inviterer sognets beboere med på vandring, fredag den 28. august. Hermed er det hendes håb, at lokale vandrere vil fortælle os om egnens og kirkernes historie mv. Samtidig kan pilgrimmene indvie i tanker og refleksioner om pilgrimsvandringens betydning for vort moderne (tros) liv. Dette kan forhåbentlig blive til gensidig inspiration. Mød blot op i Thorning Kirke kl. 9 og gå med fra dagens start til ankomsten til det næste overnatningssted. Undervejs holdes ligeledes andagt i Dollerup kirke. Det koster ikke noget. Du skal selv have madpakke og vand med. Ruten er på 20 km., og ud på eftermiddagen nås herberget i Hald, Ravnsbjergvej 71, 8800 Viborg. Døbte, viede og døde i Thorning Grathe sogne Dåb Thorning Kirke 08.03.15 Fiona Jeppesen Jensen 08.03.15 Sean Vincent Mogensen 15.03.15 Marcus Voer Jensen 26.04.15 Karoline Gjøttrup Andersen Kristensen Døde/begravede/bisatte Grathe Kirke 15.02.15 Villads Valdemar Elkjær 22.03.15 Katrine Skovgaard Jensen Thorning Kirke 25.01.15 Poul Erik Petersen 01.02.15 Jørgen Holm Jensen 01.02.15 Agnes Munch 05.02.15 Frederik Laier Bitsch 10.02.15 Inger Selmer Laier 25.03.15 Birgit Ulla Hansen 26.03.15 Kristine Nielsen Andersen 31.03.15 Wagner Thørring Mikkelsen 12.04.15 Jan Thomsen 15.04.15 Henry Refstrup Bryllup/kirkelig velsignelse Thorning Kirke Kirkelig velsignelse Ingen vielser i Thorning Grathe Kirke 16.05.15 Louise Maretti og Jonas Mikkelsen 10 Grathe Kirke 30.01.15 Metha Schlæger 11.03.15 Gerda Helene Kristensen 25.03.15 Erland Bang Christensen 17.04.15 Poul Christian Grauballe Thorning Kirkelig vejviser Menighedsrådsformand Eivind Brinch Lihn, Tørrepladsen 35, 8620 Kjellerup 86 88 90 12 / 51 74 30 67 Kirkeværge Anne Marie Noes Møller, Gadegårdsvej 14, 8620 Kjellerup 86 88 09 35 Kasserer Claus Poulsen, Højgårdsvej 24, 8620 Kjellerup 20 29 06 55 Graver Kaj Lauritsen, Sangildvej 43, Knudstrup 86 88 09 46 Kirkesanger Tove Moody Henriksen, Bangsvej 19, Tulstrup, Ikast 25 48 72 01 Organist Britta Sauermilch, Nørregade 13, 7171 Uldum 40 85 84 93 Grathe Menighedsrådsformand Verner Pedersen Haugevej 39, Hauge Kirkeværge Margit Kjær Sørensen, Ålborgvej 8, Gråmose Kasserer Inger Michelsen, Haugevej 52 Graver Søs Lauritsen, Sangildvej 43, Knudstrup Kirkesanger Peter Kildedal, Bygtoften 5, Kjellerup Organist Se Thorning 86 88 83 92 86 88 03 12 86 88 84 79 86 88 09 46 20 27 72 51 Præstesekretær Jonna Schmidt Jensen Træffes bedst på kontoret tirsdage mellem 9-12 mail: [email protected] Sognepræsten Pastoratets sognepræst er Juma Kruse indtil 1. juli Fra 1. juli: Jørgen Løvstad, samme telefonnumre 86 88 00 02 53 29 69 35 Bistand ved sognepræst Søren Peter Villadsen 30 24 15 58 Viborg kirkeradio Sender hver søndag fra kl. 20-21 For Kjellerup egnen 101,7Mhz Tjek hjemmesiden www.kirkeradio.dk www.thorningkirke.dk 11 Gudstjenesteliste Thorning - Grathe - Vium sogne Dato 7. juni 1. s. e. trin. Thorning 10.30 9.30 Friluftsgudstj. med Grathe (kor) 14. juni 2. s. e. trin. 21. juni 3. s. e. trin. Grathe 9.00 9.30 Friluftsgudstj. med Thorning (kor) 12.00 (højmesse) 10.30 S.P.V. 23. juni Sankt Hans 28. juni 4. s. e. trin. INDSÆTTELSE INDSÆTTELSE 30. juni Bakkegården kl. 10.00 5. juli 5. s. e. trin. 12. juli 6. s. e. trin. 19.00 9.00 S. P. V. 10.30 9.00 10.30 (K) 9.00 2. aug. 9. s. e. trin. 9. aug. 10. s. e. trin. 10.30 10.30 10.30 16. aug. 11. s. e. trin. 9.00 (K) 10.30 23. aug. 12. s. e. trin. 10.30 25. aug. Bakkegården kl. 10.00 9.00 30. aug. 13. s. e. trin. 6. sep. 14. s. e. trin. INDSÆTTELSE 19. juli 7. s. e. trin. 26. juli 8. s. e. trin. Vium 10.30 S.P.V. 10.30 9.00 Hvor intet navn er angivet, er det pastoratets præst, der har gudstjenesten. S.P.V. er Søren Peter Villadsen. Indsættelse af ny præst, Jørgen Løvstad, der starter pr. 1. juli. Se lokalpressen for nærmere info. Ingen gudstjeneste på Bakkegården i juli. (K) Kirkekaffe efter gudstjenesten. Kirkebilen er til for at bruges! - Man ringer selv til Thorning Taxi & Turist, tlf. 86 88 01 75 senest dagen før .
© Copyright 2024