1. No category

.
.
.
4  Indland
Jo færre ”tomme” skridt,
»
»
jeg går, jo bedre bliver min
NORDJYSKE Stiftstidende  Tirsdag 22. september 2015
arbejdsdag.
JAN TRANGELED, portør
Omkring 100
personer søger
asyl om dagen
KØBENHAVN: Mens antallet
af indrejste flygtninge og
migranter over de danske
grænser mandag passerede mindst 12.000, så er det
langt færre, der rent faktisk søger asyl i Danmark.
Hos Udlændingestyrelsen skønner man, at i omegnen af 100 indrejste
flygtninge og migranter
har søgt asyl her i landet,
siden flygtningestrømmen
for alvor blev synlig i Danmark 6. september.
Det er 15 dage siden, og
hvis skønnet holder nogenlunde, svarer det altså til
1500 personer siden 6.
september.
Og hvis såvel skønnet
som tendensen holder måneden ud, så svarer det
faktisk nogenlunde til niveauet for sidste år, hvor
mere end 3100 personer
søgte asyl i Danmark i september.
Til gengæld er der langt
mere fart på antallet af
mennesker, der registreres
indrejst i Danmark.
I løbet af de seneste godt
to uger har myndighederne registreret mindst
12.400 flygtninge og migranter, der har krydset
den danske grænse. Det
svarer til omkring 700 personer i løbet af det seneste
døgn.
Det oplyser Rigspolitiet.
Antallet af flygtninge og
migranter er et absolut minimumtal, fordi det udelukkende baserer sig på
politiets stikprøvekontrol
af et begrænset antal tog,
busser og biler.
Men selvom antallet af
indrejste altså nu har rundet de 12.000 mennesker
på et par uger, tager man
stadig situationen med en
vis ro i Integrationsministeriet, der mandag har offentliggjort et skøn over
udgifterne til asylområdet
i år.
På sidste års finanslov afsatte den forrige regering
4,1 milliarder kroner til
asylområdet i år, hvilket
skete i kølvandet på en
voldsom stigning i antallet
af asylansøgere til Danmark i løbet af efteråret.
Tilstrømningen løjede
kraftigt af i løbet af foråret,
og nu regner man med
langt lavere udgifter end
de 4,1 milliarder.
”Det forventes på nuværende tidspunkt, at de
samlede udgifter til asylområdet i 2015 vil udgøre
cirka 2,4 milliarder kroner”, hedder det i et svar
fra ministeriet til Folketinget mandag./ritzau/
Mand stak to
kvinder med kniv
AARHUS: En 26-årig mand
stak mandag eftermiddag
to unge kvinder med en
kniv i Aarhus.
Det oplyser politikommissær ved Østjyllands Politi René Raffo.
Kvinderne måtte efter
overfaldet på sygehuset,
hvor en læge behandlede
deres skader. De er begge
uden for livsfare, oplyser
politikommissæren.
Kvinderne er henholdsvis 18 og 22 år.
Manden stak i første omgang af.
Men da politiet sendte
flere politipatruljer til området, lykkedes det hurtigt
at finde ham. Han blev anholdt kort tid efter lige i
nærheden af gerningsstadet.
Der er tale om en 26-årig
mand fra lokalområdet.
Han er blevet afhørt af
politiet og vil tirsdag blive
fremstillet i grundlovsforhør. Sigtelsen mod ham
kommer formentlig til at
lyde på grov vold, oplyser
politikommissæren.
Politiet fik anmeldelsen
om knivstikkeriet mandag
klokken 13.28. Overfaldet
skete i en opgang på Peter
Fabers Vej i Aarhus Vest.
De tre involverede er i familie med hinanden. René
Raffo ønsker imidlertid ikke at oplyse, hvordan deres
familierelation er.
Heller ikke årsagen til
knivstikkeriet er kendt.
- Vi ved ikke, hvorfor han
blev så vred på de to kvinder, at han trak en kniv siger René Raffo.
/ritzau/
Portørerne sparer
EFFEKTIVISERING: Moderne
teknologi har vist sit værd og skal nu
udbredes til alle nordjyske sygehuse
Af Mogens Møller
og Sarah Würtz (foto)
[email protected]
AALBORG: Som portør på Aal-
borg
Universitetshospital
traver Jan Trangeled mange
tusinde skridt hver dag. Og
når han har fyraften, kan
han gøre det med god samvittighed. For han ved, at
han har været effektiv.
- Noget af det, jeg holder
rigtig meget af ved mit arbejde, er den direkte kontakt
med patienterne. Jo færre
”tomme” skridt, jeg går, jo
bedre bliver min arbejdsdag,
forklarer han.
I dag går portørerne på
Aalborg Universitetshospital langt færre overflødige
skridt end de gjorde for blot
få år siden.
Forklaringen findes i Jan
Trangeleds og de godt 200
andre portørers lommer.
Der ligger et lille sort apparat, en såkaldt PDA, som til
forveksling ligner en smartphone. På apparatets skærm
bliver de løbende informeret
og opdateret om, hvor der er
behov for en portør, og hvor
vigtig opgaven er.
Det betyder, at portørerne
hele tiden er i stand til at
booke sig ind på opgaver lige
i nærheden af, hvor de tilfældigvis befinder sig på det
store sygehus med de meget
lange gange.
Et sygehus er dybt afhængigt af, at portørerne udfører deres arbejde godt og effektivt. Det er dem, der sørger for at transportere patienter rundt mellem sengestuer, operationsstuer og
røntgen. Mange andre personalegrupper kan hurtigt
bruge masser af tid på at
vente, hvis logistikken fungerer dårligt.
Det nye system blev søsat
som et pilotprojekt for et par
år siden på Aalborg Sygehus
Syd. Siden er det blevet justeret og udvidet i små portioner, og nu fungerer det så
godt, at det er planen at indføre det på alle sygehuse i
Region Nordjylland.
Effektive skridt
I ”gamle” dage gav portørerne på Aalborg Sygehus lyd
fra sig, når de var ledige,
hvorefter der centralt blev
givet besked om næste opgave.
Den tidligere logistiske
løsning betød i nogle tilfælde, at en portør blev sendt
fra den ene ende af sygehuset til den anden for at transportere en sengeliggende
patient, selv om der måske
var en ledig kollega tættere
på opgaven.
Den nye teknologi betyder,
at det nu stort set altid er den
kollega, der er tættest på,
som får opgaven.
- Det giver helt sikkert nogle bedre patientforløb, siger
Lars Esko, der er driftsleder
på Aalborg Universitetshospital.
Det har ikke været muligt
at lave en sammenlignelig
statistik over, hvor mange
skridt, portørerne sparer efter at det nymodens system
er taget i brug.
Driftschefen
vurderer
umiddelbart, at der er sparet
omkring 40 procent på
skridtene. Og det er slet ikke
så ringe i disse tider, hvor
der hele tiden bliver snakket
om effektivisering på de
danske sygehuse.
Flere portører
Men stik imod, hvad der nok
ellers kunne forventes, har
effektiviseringen ikke ført
til, at der er behov for færre
portører.
Tværtimod har det været
muligt at dokumentere, at
der er brug for flere. For
samtidig med, at systemet
sikrer at portørerne ikke går
flere skridt end nødvendigt,
kortlægger det også i detaljer, hvor og hvornår der er
behov for en portør. Og det
er der faktisk meget ofte.
- Nu kan det jo dokumenteres, hvad vi laver og ikke
bare sidder og drikker kaffe,
bemærker Jan Trangeled
med et bredt smil.
Teknologien er også sådan
indrettet, at ledelsen har styr
på, hvor hver enkelt portør
befinder sig på sygehuset og
hvilken opgave, de eventuelt
er i gang med.
- I starten var portørerne
meget nervøse for, om der
var kontrol med, hvad de lavede. Men vi måler ikke på,
hvad den enkelte medarbej-
der laver. Vi måler på, hvad
der er at lave, og hvor godt vi
gør det i forhold til de leverancer, vi skal levere, siger
driftsleder Jan Esko.
Jan Trangeled er da også
ganske tryg ved ledelsens
forsikring om, at han ikke
bliver overvåget.
- Det er jo slet ikke det, systemet bliver brugt til, konstaterer han.
Stressfaktor
Eneste lille minus, som
driftslederen og portøren
kan få øje på ved det nye system, er, at det somme tider
kan være en smule stressende for den enkelte medarbejder.
- En af de ting, der har påvirket portørerne, er at de
kan se, at der altid er masser
af opgaver, som venter. Det
ligger der en vis stressfaktor
i. Før ringede de ned og fik
én opgave ad gangen, og så
var det kun den mand, som
sad og disponerede, der fik
sved på panden over, hvor
mange opgaver, der lå. Så
man skal lige vænne sig til at
have indsigt i, hvor mange
opgaver, der hele tiden er,
Tirsdag 22. september 2015  NORDJYSKE Stiftstidende
Indland  5
Vi kan slet ikke undvære det i
»
»
dag. På en skala fra et til 10 får det
en tier.
LARS ESKO, driftsleder
mange skridt
Stor forskel
på kræft-støtte
Portør Jan Trangeled og hans
godt 200 kolleger sparer dagligt mange overflødige skridt
takket være et nyt teknologisk
system, der hidtil har fungeret
som et pilotprojekt. Nu skal det
tages i brug på alle regionens
sygehuse.
FAKTA
SYGEHUSLOGISTIK
{{De 220 portører på Aalborg Universitetshospital har
i år - indtil videre - udført
90.464 transporter af patienter.
{{Heraf har 34.611 været til
og fra røntgenafdelingen.
{{Pilotprojektets anvendelse
af moderne teknologi er
gennemført i samarbejde
med firmaet Systematic.
{{Planen er, at samtlige
nordjyske sygehuse skal indføre systemet for at undgå
”tomme” skridt i portørernes
arbejde.
{{Næste skridt er en udbygning af systemet, så sengekapaciteten udnyttes bedre
end hidtil.
{{Ud over de nordjyske sygehuse er systemet ved at blive
implementeret på det nye
universitetshospital i Region
Midt.
siger Lars Esko.
Den følelse nikker Jan
Trangeled genkendende til.
- Nu kan vi se alle arbejdsopgaverne. Nogle gange kan
vi være rigtig mange arbejdsopgaver bagefter, og
uanset hvor meget man prøver at fortælle sig selv, at
man kun kan være ét sted ad
gangen, så er det lidt stressende at kigge på en telefon,
som fortæller at du altså er
rigtig langt bagefter. Og så
løber man måske den smule
stærkere og til sidst er rigtig
træt, når man kommer hjem.
Trods det synes Jan Trangeled, at systemet er ”et rigtigt godt værktøj”, som er
glæde og gavn for både patienter, arbejdspladsen og
portørerne.
Driftslederen er også begejstret.
- Vi kan slet ikke undvære
det i dag. På en skala fra et til
10 får det en tier, udbryder
Lars Esko uden tøven.
Driftsleder Lars Esko mener det
nye system er uundværligt. På
en skala fra én til 10 giver han
det en tier.
NORDJYLLAND: Der er forskel
på, hvor meget økonomisk
hjælp en familie får, når
den rejser til udlandet for
at få et kræftsygt barn behandlet. Og det er helt urimeligt, mener Kræftens
Bekæmpelse.
- Alle har jo brug for at få
dækket det samme, hvis
man skal igennem en svær
behandling i udlandet, siger Laila Walther, der er
chef for Patientstøtte i
Kræftens Bekæmpelse til
DR Nordjylland.
Hun undrer sig over, at
forældreparrene ikke får
dækket alle deres omkostninger, når deres børn bliver sendt til USA for at
modtage behandling.
- Hvis man bevilger en
behandling til op til en million kroner, så er det jo rigtig mærkeligt, at man får at
vide, at man ikke kan få lov
til at få dækket en bil eksempelvis til at køre til og
fra behandlingen, siger
Laila Walther.
Kræftens Bekæmpelses
kritik kommer efter Nicoline Brix Bertelsen og Lasse
Mikkelsen fra Aabybro i
august tog til Houston i
USA for at få deres datter
på 14 måneder behandlet
for kræft.
I Nicoline Brix Bertelsen
og Lasse Mikkelsens tilfælde sagde Jammerbugt
Kommune nej til at dække
tabt arbejdsfortjeneste. Efter lidt tovtrækkeri endte
Region Nordjylland med at
dække begge forældres flybilletter, mens udgifterne
til bil blev afvist.
Susanne Bluhm fra Roskilde har - ligesom familien
fra Aabybro - været i Houston for at få behandlet sin
søn.
- Vi har søgt kommunen
om blandt andet tabt arbejdsfortjeneste både for
min mand og for mig, og
også for dækning af bil,
mens vi har været i Houston, og kommunen har
uden problemer bevilliget
det hele til os, Susanne
Bluhm til DR Nordjylland.
Kræftens Bekæmpelse
undrer sig over, der kan
blive besluttet to vidt forskellige ting i hver sin ende
af landet. Derfor vil de have helt klare regler på området.
- Det virker, som om der
ikke er klare regler på det
her område. Og det vi gerne så, der skete nu, det var,
at der blev lavet nogle klare og mere ens regler, men
samtidig nogle regler, der
tager udgangspunkt i at
skulle bakke op om behandlingen, siger Laila
Walther, der er chef for Patientstøtte i Kræftens Bekæmpelse.
Hun vil derfor have
Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde til at afklare reglerne.
- Her må sundhedsministeriet på banen og får
kommunikeret klart til både regioner og kommuner,
at det ikke kan svare sig at
spare på de små ting, men
at der skal laves gode og
klare regler, der bakker op
omkring familiernes behandling.
Politiet gik
forgæves
ESBJERG: Betjente fra Sydog Sønderjyllands Politi
gik forgæves, da de mandag ransagede Bandidos
West Ends adresse i Esbjerg.
Politiet oplyser mandag
eftermiddag i en pressemeddelelse, at der ikke
blev beslaglagt noget i
rockerklubhuset.
Aktionen, der ifølge politiet foregik uden problemer, førte heller ikke til anholdelser.
Aktionen skete i samarbejde med Task Force Vest,
der er en særlig gruppe inden for politiet med den
opgave at bekæmpe bandekriminalitet.
Politiet oplyste mandag
formiddag ikke noget om
baggrunden for ransagningen af rockernes adresse
og gav heller ikke andre
oplysninger om, hvorfor
man rykkede ud.
Da aktionen var overstået, havde politiet fortsat ingen kommentarer til, hvad
man ledte efter i klubhuset. Det er heller ikke ved
den lejlighed oplyst, hvilken mistanke der måtte
være mod personer, der
færdes i klubhuset.
/ritzau/
.
.
.