Kolding Miniby I Geografisk Have

Kolding Miniby
I Geografisk Have
Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18
Christian 4 Vej 23
•
6000 Kolding
•
Tlf.: 75 54 08 21
6
5
7
4
2
3
1
1: Sct. Jørgens Hospital
2: Crome & Goldschmidt
3: Sct. Nicolaj Kirke
4: Rådhuset
5: Børneasylet
6: Staldgården
7: Koldinghus
Opstillede bygninger 2015
Planlagte bygninger
Minibyen i Geografisk Have
Minibyen blev officielt indviet i juni
2012. Byen er under konstant udbygning og forventes færdig omkring år
2026. Placering af husene sker efter
de gamle matrikelkort og terrænkoter.
Gaderne er dog udført i dobbeltbredde
af hensyn til fremkommeligheden.
Mange minimennesker og dyr sørger
for, at der er liv i baggårdene. I miniboden kan købes souvenirs til minde
om besøget i Kolding Miniby. Der vil
altid være en minibygger til stede, som
gerne svarer på spørgsmål fra publikum.
1. Sct. Jørgens Hospital
Hospitalet blev bygget i 1558. Det fungerede nærmest som et plejehjem, hvor
byens fattiglemmer kunne få husly, mad
og pleje. I 1838 opførtes den røde sygehusbygning nord for hospitalet.
I 1917 blev de to bygninger sammenbygget til den bygning, vi kender i dag.
I 1975 blev bygningen gennemgribende renoveret af Kolding Kommune og
indrettet som forsamlingsbygning til
brug for byens kulturelle foreninger.
2. Horsens Tugthus og
Crome & Goldschmidt
Beliggende Adelgade/Akseltorv. Crome & Goldschmidt fik flere af de varer, de solgte, produceret i Horsens
Tugthus, bl.a. væverivarer. Bemærk den
flotte vinduesudstilling. Det var også i
denne bygning, at Kolding Avis så dagens lys i 1849. Det var Koldings første
dagblad.
3. Sankt Nicolaj Kirke
Sankt Nicolaj Kirke hed Kolding Kirke
indtil 1925, da Kristkirken blev bygget.
Kirken stammer fra 1200-tallet. I 1885
blev den hvidkalkede ”landsbykirke”
skalmuret med røde munkesten, tårnet
blev gjort højere og forsynet med et spir.
Mindesmærket på nordre sideskib er til
minde om de faldne soldater i 1849. En
tro kopi af Sankt Nicolaj Kirkes klokkespil og timeslag lyder ofte fra minibyens
kirketårn. Og når der er bryllup, høres
brudemarchen fra kirkens orgel.
4. Kolding Rådhus
Det rådhus, som er gengivet i minibyen,
blev opført i 1840 og fik en levetid på
kun 35 år. Dengang kunne hele kommunens administration være i denne
ene bygning. Der var tillige plads til politistation, domhus, fængsel og brand-
station. Bemærk fængselsgården og
brandsprøjterne i annekset bag rådhuset. I fængslet kigger fange Hans Hansen fra Herslev ud gennem tremmerne.
Dette fremgår af folketællingen fra
1870.
5. Børneasylet
Koldings ældste børnehave er Kolding
Børneasyl. Det blev bygget i 1868. Der
var plads til 100 børn, og der betaltes
intet for børnepasningen. Økonomien
var baseret på gaver fra private, suppleret med indtægter fra bazarer, børnehjælpsdage o. lign. I 1954 flyttede
børnehaven til Søgade, hvorefter børneasylet blev revet ned. I dag er der et
grønt område på stedet, i tilknytning til
Slotsbanken.
6. Staldgården
De nuværende bygninger er opført i
1600-tallet. I 1860’erne var der hestestutteri for hæren. Gårdspladsen tjente som remonteplads, hvor ung-hestene blev trænet. I det lille stråtækte hus
ved Koldinghus boede opsynsmanden,
som skulle prøve at forhindre, at byens
borgere stjal mursten fra ruinen. I 1943
-1945 havde Gestapo sit hovedkvarter
for Syd- og Sønderjylland på Staldgården. En fængselscelle fra denne periode
er bevaret og er nu en del af Koldinghus Museum.
7. Koldinghus Slotsruin
Koldinghus blev grundlagt i slutningen
af 1200-tallet. I marts 1808 brændte
Slottet, da spanske lejetropper fyrede
for kraftigt op i pejsene.
I 1860’erne henlå Koldinghus stadig
som en ruin. Det var i 1930’erne, at
kæmpetårnet blev genopført. Restaureringen afsluttedes i perioden 1972-94
ved arkitekterne Exner.
Til minibyens udgave af ruinen blev
brugt 1 mill. munkesten, og det tog
knap 5 år for 5 mand at bygge den.
Bygningen blev bygget på værkstederne som 53 delelementer, som siden blev
samlet på stedet.
De arbejdende værksteder
Minibyens bygninger bliver fremstillet
på værkstederne på Lykkegaardsvej.
Her findes også minibyens tegnestue,
hvor tegningerne bliver til på grundlag af gamle billeder, matrikelkort og
brandtaksationer. På stadsarkivet har vi
fået den bedst mulige hjælp til det opsøgende arbejde. På teglværket fremstilles
mur- og tagsten, som bliver brændt i
vore egne keramikovne.
Bindingsværk, vinduer, porte, skilte og
beslag fremstiller vi selv, ligesom gardiner og anden vinduesudsmykning. Især
vinduesudsmykningen gør, at Kolding
Miniby skiller sig ud fra de fleste andre
minibyer, hvor vinduerne er mørklagte.
Om Foreningen
Foreningen Kolding Miniby blev stiftet i 1996
af 17 ildsjæle fra Kolding.
Formålet var at genskabe Kolding,
som den så ud i 1860-1870 i skala 1:10.
Pr. 2015 har foreningen ca. 280 medlemmer,
hvoraf ca. 60 er aktive.
Minibyggerne er alle frivillige efterlønnere
og pensionister, som indtil nu har
bygget knap 350 af de planlagte 700 bygninger.
Støt eller bliv medlem
Mange firmaer og enkeltpersoner støtter os ved at blive sponsor for et hus eller
ved at købe et støttebevis i Koldinghus. Du kan også blive medlem af Kolding
Miniby og være med til at bygge og vedligeholde minibyen. Medlemmer af
Kolding Miniby har gratis adgang til Geografisk Have inkl. Minibyen.
Christian 4 Vej 23,
6000 Kolding
Åben 1.maj - 1.okt
kl. 10.00 - 18.00
Kontakt os
www.koldingminiby.dk
Tlf.: 75 54 08 21
[email protected]
Facebook : Kolding Miniby
Værkstederne
Lykkegaardsvej 50,
6000 Kolding
Åben hverdage, hele året
kl. 8.30 - 11.00
O/3395-15
Kolding Miniby