Kamp må der til... Sommerhøjskole i Vanløse 12.-14. juni 2015 i Højskoleforeningens Have Damstien 25, Vanløse Et samarbejde mellem Grøndalskirken, Hyltebjerg Kirke, Vanløse Kirke og Københavns Højskoleforening Fredag den 12. juni Kl. 16.00 Dørene til sommerhøjskolen åbnes i Højskoleforeningens Have Kl. 16.30 ”Kamp må der til… Identitet!” v. forfatter Iben Mondrup Godhavn er en lille by på Diskoøen ved Grønlands vestkyst. Her bor en dansk tilflytterfamilie med tre børn, som på hver deres måde forsøger at finde sig til rette i det lille fangersamfund. Foruden at være en fortælling om livet i Arktis handler Godhavn om en særlig periode i den dansk-grønlandske historie, hvor mange danske familier rejste ud for at leve på en ny måde i radikalt anderledes omgivelser. Kl. 18.00 Aftensmad Kl. 19.00 Sangtime ved Ulla Toft Vi synger fra højskolesangbogen og der knyttes kommentarer til sangene undervejs. Lørdag den 13. juni Kl. 9.00 Morgensang ved Birthe Schiøler Kl. 9.30 ”Kamp må der til… Folkeskolen!” ved professor Ning de Coninck-Smith Foredraget vil handle om ”Da skolen blev sin egen og alles”. Det skete først i nyere tid, men der vil blive trukket tråde bagud i tiden. Ning de Coninck-Smith er medudgiver af det store bogværk i 5 bind om dansk skolehistorie. I dette kæmpeværk bliver der givet en samlet fremstilling af hverdag, vilkår og visioner gennem 500 års skolehistorie. Kl. 12.00 Frokost Kl. 13.00 ”Kamp må der til… Kvinderne!” v. journalist Birte Weiss Det er hundrede år siden, at kvinderne fik valgret. Ti år efter fik Danmark verdens første folkevalgte kvindelige minister, undervisningsminister Nina Bang – men derefter er ligestillingskampen blevet vundet i ganske små bidder. Birte Weiss har som journalist, folketingsmedlem og minister været med, siden det i 1960’erne begyndte at gå stærkt. Hør hvordan det er gået til foran og bag kulisserne. Kl. 15.00 Kaffe Kl. 16.00 ”Kamp må der til… Haugen, Händel og Bach!” Sommerkoncert med billeder i Vanløse Kirke Trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johannsen vil spille deres version af Händels Messias og Bachs Matthæuspassion. Mens musikken spiller, vises en samling af kunstmaler Arne Haugen Sørensens billeder på storskærm. Korsatser og solistpartier spilles af trompeten med ledsagelse af kirkens orgel. Hermed får publikum en helt ny oplevelse af de populære værker – både for øjne og ører. Søndag den 14. juni Kl. 10.30 Gudstjeneste i Hyltebjerg Kirke ved Finn Vejlgaard Kl. 12.00 Brunch Kl. 13.00 ”Kamp må der til… Døden/afslutningen” ved lektor, ph.d. og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler Aktiv dødshjælp eller aktiv hjælp til døende – hvordan hjælper vi bedst? Spørgsmålet om aktiv dødshjælp er en af de mest komplekse etiske spørgsmål, der ofte fremkalder en skyttegravskrig mellem tilhængere og modstandere. Men hvad er op og ned i debatten og hvad fortæller den nyeste viden? Foredraget sigter mod at præsentere et bedre grundlag for en frugtbar debat om aktiv dødshjælp. Kl. 14.30 Kaffe og afslutning Praktiske oplysninger Hvad koster det at deltage? Deltagerpris kr. 500,-. Prisen inkluderer måltider og kaffe/kage. Øl, vand og vin kan købes. Hvordan melder man sig til? Tilmelding sker ved betaling. Hvordan betaler man? Ved bankoverførsel til Højskoleforeningens konto. Skriv navn og oplysninger ved at trykke på feltet ”Meddelelse til modtager”. Reg. 4180 konto 3001458 eller kontant betaling hos: sognepræst Ulla Toft, Grøndalskirken sognepræst Birthe Schiøler, Vanløse Kirke provst Finn Vejlgaard, Hyltebjerg Kirke Københavns Højskoleforening Se også www.koehoe.dk T: T: T: T: Hvilke oplysninger har vi brug for? Ved tilmelding oplyses: Navn Adresse Postnummer By Mailadresse Telefon/mobil Fødselsdag Var Livet en Dans paa Roser, mon Alt da var bedre end nu? Hvis ej der var Noget at kæmpe for, hvad var da vel jeg og Du? Kamp maa der til, skal Livet gro, ej Kamp blot for dagligt Brød, men Kamp for Frihed i Liv og Tro thi evig Stilstand er Død! Hans Vilhelm Kaalund 3033 3871 3871 3258 0737 6882 6132 9323
© Copyright 2024