1. No category

Værd at vide om håndhygiejne
1
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Hvorfor er det vigtigt at forbedre håndhygiejnen?
Fordi mikroorganismerne er overalt!
Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og på os. En person med
normal hud afgiver i gennemsnit 106 hudpartikler i døgnet, som indeholder levende
mikroorganismer.
Midlertidig og blivende mikrobiel flora
Mikroorganismer på hud og slimhinder kaldes også for mikrobiel flora.
•
Den mikrobielle flora, som kan overføres via hænder og redskaber, kaldes den
midlertidige, overførbare eller transiente flora.
•
Den mikrobielle flora, der findes dybt i huden, kaldes den blivende eller residente flora.
Normalfloraen er de mikro-organismer, som er personens blivende mikrobielle flora.
Den normale mængde af mikroorganismer (normalfloraen), der findes på hud og slimhinder,
har stor betydning for forsvaret mod udefrakommende skadelige mikroorganismer, fordi den
forhindrer dem i at slå sig ned.
Nogle gange bliver udefrakommende mikroorganismer en del af en persons normalflora. Man
siger så, at personen er blevet koloniseret med den udefrakommende skadelige mikrobielle
flora. Personen er således ikke syg, men er rask smittebærer.
Først i det øjeblik mikroorganismen trænger ind i værtsorganismen og formerer sig skadeligt,
siger man, at personen har fået en infektion.
Infektionens tre trin
1. Forurenet
Du kan blive forurenet ved at dine hænder midlertidigt har fået fremmede mikroorganismer
påført, fx ved kontakt med en patient eller miljøet. Mikroorganismerne bliver siddende på
hænderne, indtil du har udført effektiv håndhygiejne. De kan således føres videre til andre
personer og steder (fx. et håndtag som mange rører ved, et rent redskab eller en anden
patient), hvis håndhygiejne ikke udføres – eller udføres mangelfuldt.
2. Koloniseret
Når mikroorganismerne har slået sig ned på hud eller slimhinder udgør de en del af den
samlede mikrobielle flora. De koloniserende mikroorganismer kan ikke fjernes ved håndvask
eller hånddesinfektion, men kun ved målrettet behandling (fx med antibiotika). Er den
koloniserede person sund og rask, betyder det oftest ingenting for ham selv, men
mikroorganismerne kan overføres til andre steder eller personer (smittespredning fra rask
smittebærer). Går der hul på den normale hudbarriere (sår), er immunforsvaret på anden
2
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
måde dårligt, eller ændrer antibiotika på den øvrige mikrobielle flora kan de koloniserende
bakterier formere sig og give infektion.
3. Inficeret
Mikroorganismerne har formeret sig kraftigt, fx i et sår, i svælget eller tarmen.
Immunforsvaret prøver at bekæmpe dem. Tilsammen giver det udslag i infektion, fx hævelse,
rødmen, varme, smerte, pus i et sår, belægninger i halsen eller diarre fra tarmen. På
infektionsstedet er der myriader af de sygdomsfremkaldende bakterier – som kan smitte
videre.
En infektion er den tilstand, der opstår, når en mikroorganisme:
•
•
•
Trænger ind i værtsorganismen
Formerer sig i værtsorganismen
Udøver sin antigene, eventuelt beskadigende, effekt
Man kan altså tale om, at infektionen sker i tre trin, og på hvert trin skal visse betingelser
være tilstede for, at infektionen kan forekomme.
Udbredte sygdomsfremkaldende mikroorganismer
Nedenfor kan du læse om de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der oftest bliver
overført via hænder, hvor der ikke er udført korrekt håndhygiejne. Først beskrives bakterier,
dernæst vira.
Staphylococcus aureus:
10-30 procent af befolkningen er bærere af S. aureus, som findes på huden og i næseborene.
Bakterien er en hyppig årsag til sårinfektioner og bylder, men kan også give alvorlige
infektioner som knoglebetændelse og betændelse i hjertet.
Op til 75 % af de bakterier, der findes på sundhedspersonalets hænder er S. aureus. Det er et
kraftigt stigende problem, at bakterien kan udvikle resistens overfor antibiotika. Problemet
optræder såvel på sygehusene som i primærsektoren. S. aureus og multiresistente S. aureus
(MRSA) kan overleve på overflader som borde, paneler etc. i op til 7 måneder. Dermed er der
stor risiko for indirekte kontaktsmitte med denne bakterie.
Escherichia coli (E. coli)
er en tarmbakterie, som lejlighedsvist er sygdomsfremkaldende. Den giver hyppigst
urinvejsinfektioner, men kan også give alvorlige infektioner som blodforgiftning. Visse
stammer giver diarré.
Klebsiella
er ligeledes en tarmbakterie, men findes også udbredt i naturen. Den forårsager primært
urinvejsinfektion, lungebetændelse og sårinfektioner. Klebsiella er en hyppig årsag til infektion
på hospitalsafdelinger med stort antibiotikaforbrug.
3
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Pseudomonas aeruginosa
er en bakterie der lever i vand og andre fugtige miljøer. Den kan give lungebetændelse,
urinvejsinfektion, sårinfektion, blodforgiftning og kroniske infektioner. Den ses på
hospitalsafdelinger med stort antibiotikaforbrug, og desuden særligt hos patienter med svært
påvirket immunforsvar, brandsår eller cystisk fibrose.
Serratia
er som E. coli og Klebsiella en tarmbakterie, der også forekommer i naturen. Den kan give
alvorlig lungebetændelse, infektion i leddene og blodforgiftning. Den ses på hospitalsafdelinger
med stort antibiotikaforbrug. Nyfødte og intensivpatienter kan være særligt udsatte. Der er
også set udbrud af sygdom i tilfælde, hvor svigt i hygiejnen har medført forurening med
Serratia af blodtransfusionsposer, medicin eller sæbe.
Vira
er årsag til ca. 5 % af sygehusinfektionerne. De fem vigtigste er:
1.Blodbårne vira: Hepatitis B, hepatitis C og HIV.
2.Vira der stammer fra luftvejene: RS virus, influenzavirus, rhinovirus, coronavirus og
adenovirus.
3.Virus der stammer fra mave-tarmkanalen: Rotavirus, small round structure virus – norovirus
- calicivirus, enterovirus og hepatitis A virus.
4.Herpesvirus: Herpes simplex, varicella zoster virus, cytomegalovirus og Epstein Barr virus.
5.Til de mere eksotiske hører de hæmorragiske vira som fx Ebola og Lassa feber.
RS Virus
(Respiratorisk Syncytialvirus) er et virus som smitter via sekret fra luftvejene, især når
sekretet forurener omgivelserne og personalets hænder. Det forårsager luftvejsinfektion,
primært hos børn. Kan give alvorlig lungebetændelse hos spædbørn.
Calicivirus
er et meget smitsomt virus, som smitter via kontakt med afføring og opkast fra inficeret
patient, samt via kontaminerede fødevarer og drikkevand. Det er en hyppig årsag til
epidemiske udbrud på hospitaler, andre institutioner og i skoler. Calicivirus giver kortvarig
opkastnings- og diarrésygdom, som også kaldes Roskildesyge.
Resistensproblematikken
Resistens fremmes af antibiotikabrug, fordi antibiotika slår de følsomme bakterier ihjel, mens
de resistente bakterier bliver tilbage og vokser frem i større mængder, når konkurrencen fra
de følsomme bakterier er forsvundet. Når antibiotikapåvirkningen ophører, kommer de
følsomme bakterier tilbage og udkonkurrerer de resistente igen. Derfor skal antibiotika kun
bruges, når sygdomsfremkaldende bakterier skal fjernes, og kun i kort tid, så selektion af
resistente bakterier undgås.
4
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
HUSK! Håndhygiejne udvikler ikke resistens. Vælg forebyggelse frem for behandling!
Mere om antibiotika:
Antibiotika virker på bakterier ved at gribe ind i en eller anden livsvigtig proces, som bakterien
ikke kan undvære, f.eks. hæmme dannelsen af cellevæggen eller stoppe proteinsyntesen.
Antibiotika skal derfor nå frem til og binde sig til en komponent som f.eks. et enzym eller et
andet molekyle, der indgår i en sådan proces. Når en bakterie bliver resistent, er den i stand til
at forhindre, at antibiotikummet når frem til sit bindingssted. Det kan ske på mange måder,
fx.:
•
•
•
At bakteriens cellemembran er blevet uigennemtrængelig for stoffet,
At stoffet nedbrydes, inden det når frem,
At bindingsstedet har ændret sin form, så stoffet ikke hænger fast.
Den nye evne opstår som regel ved en ændring i et gen, enten ved en tilfældig mutation under
bakteriens celledeling, eller at bakterien har fået overført genet fra en anden bakterie. En
sådan overførsel af et såkaldt resistensgen sker meget hyppigt blandt bakterier i form af et
plasmid. Det er en lille samling gener, som bakterien kan udnytte til at overleve et
antibiotikaangreb og senere give videre til andre bakterier.
Fordi hænderne giver smitten videre!
Hænderne er blandt vores vigtigste arbejdsredskaber.
• Det er dem, vi rækker frem mod patienter og
kolleger, når vi samarbejder.
• Det er med dem, vi byder velkommen,
undersøger, behandler, plejer, lindrer og
udtrykker vores professionelle omsorg. Men det er
også hænderne, der giver smitten videre.
Hænderne har altså en dobbeltrolle i vores arbejde:
• Dels som vores omsorgsfulde kontakt til
omverden. og
• dels som en væsentlig faktor i både den direkte
som indirekte kontaktsmitte.
5
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Spredning af smitte
Smitte overføres med dine hænder, hver gang du rører ved noget eller nogen. Dine hænder er
nemlig et meget effektivt transportmiddel for sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
OBS!
Smittespredning til og fra hænder med sår og rifter er større end fra hænder med hel hud.
Personale med ikke hel hud bør derfor ikke deltage i den direkte patientpleje – af hensyn til
patienterne såvel som dem selv.
De mest forurenende opgaver
Hvor længe overlever mikroorganismerne på dine hænder?
Acinetobacter species: 150 minutter eller mere
E.coli: 6-90 minutter
Influenzavirus: 10-15 minutter
Hepatitis A Virus (HAV): flere timer
Klebsiella: op til 2 timer
Pseudomonas spp: 30-180 minutter
Rotavirus: op til 260 minutter
Salmonella SPP: op til 3 timer
S. aureus: 150 minutter eller mere
Vancomycin resistente enterokokker (VRE): op til 60 minutter
6
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Fotos af smittespredning
Et håndtryk er en glimrende måde at overføre
mikroorganismer på – specielt hvis man helt undlader
håndhygiejne!
Udfører man derimod håndhygiejne er overførslen af
mikroorganismer meget begrænset ved håndtryk.
Du var ikke så grundig med håndhygiejnen efter sidste
patient, og nu har du lånt en kuglepen af en kollega...
Tak for lån af kuglepennen!
Bemærk afsætningen af mikroorganismer ved den røde
pil. - Ved Leifs stue
7
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Der er rig mulighed for at give og modtage
mikroorganismer ved et besøg på toilettet.
Ja, lige dér skal der nok være en spændende samling af
mikroorganismer fra alle toilettets brugere!
Det er ikke alle mikroorganismerne, der ryger med ud i
afløbet, og sæben virker ikke dræbende, så der er god
mulighed for at få andres mikroorganismer med fra
håndvasken.
Endnu et par steder, som alle toilettets brugere rører
ved. Her låsen...
Og her håndtaget og kontakten.
8
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Forurenede overflader, som på skabet her, opstår nemt
på en travl arbejdsdag.
Havde du rene hænder, sidst du kløede dig ved øjet
eller under næsen?
Er der grund til at udføre håndhygiejne efter at have
pudset næse? Det meste sidder vel i papiret!?
Måske var der alligevel kommet lidt på fingrene?
Nu sidder det i hvert fald også på brillerne og i håret!
Der skal ikke meget til før mikroorganismerne er spredt
rundt omkring på dig selv. Og dermed er det meget
9
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
sandsynligt at en overførsel til kolleger, patienter eller pårørende finder sted.
Der skal ikke meget til før mikroorganismerne er spredt rundt omkring på dig selv. Og dermed
er det meget sandsynligt at en overførsel til kolleger, patienter eller pårørende finder sted.
Billederne ovenfor er lavet ved hjælp af "glitterbug", som er en fluorescerende creme, der
bliver selvlysende i ultraviolet belysning. Cremen skal altså opfattes som forurening med
mikroorganismer, og når den fordeles på hænderne, kan man illustrere, hvordan både tør og
våd forurening overføres ved almindelige opgaver.
Fordi håndhygiejne virker!
En forbedring af håndhygiejnen blandt sygehuspersonalet er et væsentligt indsatsområde, når
man vil reducere antallet af sygehusinfektioner.
Derfor er det meget vigtigt at forbedre rutinerne for håndhygiejne på sygehusene.
Her ser du hvor rene dine hænder bliver efter håndhygiejne.
Bemærk: det er ikke kun i sundhedsvæsenet det virker!
En historie om håndhygiejnens fødsel
Allerede i 1822 fandt en fransk
apoteker ud af, at en
opløsning af klor, kalk og soda
kunne fjerne såvel lugt som
virke desinficerende efter at
have håndteret lig. I 1825
skrev han i en artikel, at læger
og andre, der havde med
inficerede personer at gøre,
kunne have gavn af at fugte
deres hænder med denne
kloropløsning.
Den ungarske fødselslæge Ignaz Phillip Semmelweis var i 1840'erne blandt de første, der fandt
en sammenhæng mellem manglende håndhygiejne og infektioner.
Han observerede, at barselsfeber optrådte i epidemier og dræbte op mod 20 procent af de
kvinder, der fødte på fødselsanstaltens ene afdeling i Wien. Dette var den afdeling, som blev
tilset af lægerne. På afdelingen, der blev betjent af jordemødrene, var dødeligheden under 7
procent.
På sygehuset var det på det tidspunkt almindeligt, at lægen gik direkte fra sektionsstuen til
fødegangen uden at vaske hænder. Det ledte Semmelweis til i 1847 at fremsætte den teori, at
”epidemierne kunne skyldes et usynligt smitstof fra lig, som overførtes til de sunde kvinder via
bl.a. personalets hænder”.
10
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
I sit forsøg på at sænke dødeligheden indførte Semmelweis klorkalkvand
som hånddesinfektion for alle læger, før de tilså kvinderne på
barselsgangen, og dermed lykkedes det at sænke dødeligheden effektivt.
Håndhygiejnen var indført!
Fordi det er dyrt at lade være!
Vidste du, at vi bruger ca. en milliard kroner om året på at behandle patienter, der har fået en
infektion under deres ophold i sygehusvæsenet?
De øgede udgifter skyldes bl.a.:
•
•
•
•
•
Forlænget indlæggelse af patienter
Længere ventelister
Belastede arbejdsgange
Sygdom blandt personalet
Resistensproblematik
Et skræmmende regnskab
Sygehusinfektioner koster mange penge. Under en epidemi, som skyldtes calicivirus
(roskildesyge), på et dansk sygehus i 1998, blev der lavet en udregning af ekstra forbrug i den
berørte sengeafdeling og de tilknyttede serviceafdelinger.
Fordi det er slemt at blive ramt!
Sygehusinfektioner er infektioner, som rammer såvel
patienter under deres indlæggelse som personale under
deres arbejde på sygehuse og lignende offentlige
institutioner.
Sygehusinfektioner kan have store konsekvenser for den
ramte i form af:
• Lidelse og smerter
• Forlænget indlæggelse
• Isolation
• Invaliditet
• Fravær fra arbejde
• Fravær fra familie
• Evt. død
11
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Definition af sygehusinfektioner
Sygehusinfektioner kaldes også nosokomielle infektioner,
og følgende typer af infektioner registreres som
nosokomielle:
• En infektion, der hverken er påvist, beskrevet
eller under udvikling på indlæggelsestidspunktet,
anses for erhvervet under indlæggelse og
registreres som nosokomiel – også selvom
infektionen først viser sig efter afsluttet
indlæggelse eller behandling.
•
•
•
En infektion, der påvises eller er under udvikling ved indlæggelse eller overflytning,
registreres også som nosokomiel, såfremt infektionen er erhvervet under en tidligere
indlæggelse og ikke allerede er registreret som sådan i sundhedsvæsnet.
En infektion opstået ved passage af fødselskanalen.
En erhvervsbetinget infektion hos sygehuspersonale.
Sygehusinfektioner kan altså ramme såvel patienten som dig selv!
12
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
De mest udbredte sygehusinfektioner
13
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Fordi smittekæden kan brydes!
Inden der kan opstå en infektion, skal der være en række faktorer tilstede.
I forhold til forebyggelse af sygehusinfektioner er det væsentligt, at du kan identificere:
•
•
•
Om der er en risiko for smitte
Hvordan smitten sker
Hvordan smitten kan forebygges
Som arbejdsmodel til at identificere disse forhold kan du anvende, det vi kalder, smittekæden.
Den beskriver de faktorer, der har betydning, når det gælder overføring af
sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra en person til en anden.
14
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Hvordan udfører du god håndhygiejne?
Brug den ”nye” metode – hånddesinfektion
Håndhygiejne kan udføres som hånddesinfektion og håndvask.
Der er en lang tradition for at anvende håndvask, som den foretrukne
metode, men i dag anbefales det at bruge hånddesinfektion i langt de
fleste situationer. Hånddesinfektion skal således være dit første valg
før alle rene procedurer og efter alle urene procedurer, hvor dine
hænder er tørre og ikke synligt forurenede.
Det er fordi hånddesinfektion i forhold til håndvask:
• Er hurtigere at bruge.
• Er mere effektivt til at dræbe mikroorganismer.
• Er mere skånsomt mod hænderne
Desuden kan hånddesinfektionsmiddel placeres tæt på det sted, hvor
du har brug for det og er uafhængig af vask og tekniske installationer.
Vigtigt! Du skal være opmærksom på, at du stadig skal vaske dine hænder, hvis du er blevet
synligt forurenet med blod, sekreter eller ekskreter.
Hånddesinfektion er hurtigere end håndvask
Med
hånddesinfektion bliver du dobbelt så ren på den halve tid!
15
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Hånddesinfektion er effektivt til at dræbe mikroorganismer
Hånddesinfektion virker ved at dræbe hændernes mikrobielle transiente flora, mens håndvask
kun fjerner den mikrobielle transiente flora. Figuren nedenfor viser at reduktionen af
mikroorganismer sker hurtigere (næsten øjeblikkeligt) og holder længere ved brug af
hånddesinfektion frem for håndvask.
Ethanol reducerer den midlertidige bakterieflora med 2,6 til 6,8 log 10, hvorimod den blivende
flora kan reduceres med 1.5 og 2.9 log 10.
Ethanol er generelt mere effektiv end propanol overfor såvel bakterier som vira, men er ikke
virksomt overfor sporer. Der er ikke relevant risiko for udvikling af resistens overfor ethanol.
Alkohol virker ved at ødelægge cellerne – nemlig ved at denaturere og koagulerer proteiner.
16
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Cellerne lyseres og dermed ødelægges den cellulære metabolisme.
Nedenfor kan du se, at hånddesinfektion er en væsentlig mere effektiv håndhygiejnemetode
end almindelig håndvask.
Testpersonerne dyppede fingerspidserne i en bakteriekultur (Serratia marcescens) ,hvorefter
testperson nr. 1 trykkede fingerspidserne mod testperson nr. 2's fingerspidser, der igen
trykkede fingerspidserne mod testperson nr. 3's fingerspidser o.s.v. I alt 5 testpersoner fik
således et ”håndtryk” med en forurening for at illustrere indirekte smittespredning.
17
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Hver person afsatte herefter fingeraftryk på agarplader henholdsvis uden håndhygiejne, efter
håndvask og efter hånddesinfektion for at illustrere effekten af de to forskellige
håndhygiejnemetoder.
Hånddesinfektion er skånsomt mod hænderne
Nogle oplever gener i form af tør hud ved hyppig håndvask. Undersøgelser har vist, at
hånddesinfektion er langt mere skånsomt mod hænderne end vask med vand og sæbe.
Videre er allergi overfor alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler inklusiv klorhexidinprodukter
kun sjældent beskrevet.
Du kan altså skåne dine
hænder uden at gå på
kompromis med den gode
håndhygiejne ved at skifte
håndvask ud med
hånddesinfektion.
Husk dog, at du skal vaske
hænderne, når du er blevet
synligt eller vådt forurenet.
Fakta om alkohol
Alkohol virker ved at ødelægge cellerne – nemlig ved at denaturere og koagulerer proteiner.
Cellerne lyseres og dermed ødelægges den cellulære metabolisme.
Til hånddesinfektion anbefales ethanol i styrken 70-85 % . Produktet skal være tilsat
hudplejemidlet glycerol 1-3 %.
Ethanol er generelt mere effektiv end propanol overfor såvel bakterier som vira, men er ikke
virksomt overfor sporer. Der er ikke relevant risiko for udvikling af resistens overfor ethanol.
Ethanol er det anbefalede middel til hånddesinfektion i Danmark. Det er valgt, fordi det selv
ved gentagen brug i relevante koncentrationer ikke kan påvises i blodet. Der er derfor ikke
grund til at mistænke sprit for at have alvorlige bivirkninger ved normal anvendelse til hud- og
overfladedesinfektion.
Hånddesinfektionsmidler skal være optaget i ”Råd og anvisninger om desinfektion i
sundhedssektoren”, i kapitlet ”Desinfektionsmidler og desinfektionsopgaver”, eller skal kunne
dokumentere effekt i henhold til gældende standarder.
Vær opmærksom på:
18
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
•
•
At desinfektionsservietter ikke altid indeholder væske nok til at opfylde kravet om våde
hænder i 30 sekunder
At nogle studier har vist at hånddesinfektionsmiddel i gel-form ikke var fuldt så effektivt
som i flydende form.
Ethanol reducerer den midlertidige bakterieflora med 2,6 til 6,8 log 10, hvorimod den blivende
flora kan reduceres med 1.5 og 2.9 log 10.
Allergi overfor alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler inklusiv klorhexidinprodukter er kun
sjældent beskrevet.
•
Vær opmærksom på, at ethanol er en brandfarlig væske. Kontakt Statens
Brandinspektion om oplagring og transport, hvis du vælger produkter, der indeholder
over 77 % ethanol.
Hånddesinfektionmiddel kan placeres, hvor det skal bruges
En dispenser med hånddesinfektionsmiddel fylder ikke ret meget og kan sættes op der, hvor
den skal bruges – uden hensyntagen til installering af afløb og vask.
Det gør det meget nemmere, hurtigere og billigere at indføre hånddesinfektion, som den
primære håndhygiejnemetode.
Udfør håndhygiejne på rette tidspunkt
For at vide, hvornår det er vigtigt at udføre håndhygiejne, er det essentielt at vide, hvorfor det
skal gøres.
Der er to væsentlige mål med håndhygiejne:
• At forebygge overførsel af mikrobiel flora til rene områder.
• At forebygge spredning af mikrobiel flora fra urene områder.
Håndhygiejne skal derfor udføres før alle rene og efter alle urene
procedurer, opgaver og personkontakter:
•
•
•
•
•
Hånddesinfektion er første, bedste og hurtigste valg før alle
rene procedurer.
Hånddesinfektion er første, bedste og hurtigste valg efter
urene procedurer, hvor du er blevet ikke synligt eller tørt
forurenet.
Håndvask er valget efter urene procedurer, hvor du er blevet
synligt eller vådt forurenet.
Når uheldet er ude, og du er blevet groft forurenet uden at
have handsker på, skal du supplere din håndvask med en
efterfølgende hånddesinfektion.
Håndvask er generelt ikke så effektiv en metode som
hånddesinfektion, så du kan altid forbedre din håndvask ved
19
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
at supplere med hånddesinfektion.
Det gælder altså om at fjerne mikroorganismerne fra dine hænder, inden de bliver
videreført til andre mennesker eller overflader. Derfor skal du altid udføre
håndhygiejne, når du skal til at arbejde i et rent område, og når du lige har arbejdet i
et urent område – fx.:
•
•
•
•
•
•
•
Mellem hver patient – dvs. før og efter patientkontakt.
Mellem uren og ren kontakt ved samme patient.
Før håndtering af rene redskaber.
Efter håndtering af urene redskaber.
Efter brug af handsker.
Før håndtering af lægemidler.
Før håndtering af mad.
Hvad er rene og urene områder?
Rene områder er steder, hvor man ikke ønsker at tilføre mikroorganismer. Det kan være
områder på patienten eller i miljøet.
Omvendt er urene områder steder, hvor der findes mange mikroorganismer, som man ikke
ønsker at sprede til rene områder på patienten, til omgivelserne eller personalets hænder.
En ren opgave ender som oftest med at være uren.
Hvad der er rent, og hvad der er urent, må altid afgøres i forhold til omgivelserne.
Opfattelser af rent og urent
Vidste du at ordet ren kommer fra græsk krinein – hvilket betyder, at
fraskille eller skelne? Man skal altså vide, hvad der er rent for at vide,
hvad der er urent!!
Næsten alle har stiftet bekendtskab med definitionen på rene og urene
opgaver gennem deres opdragelse. Hvem kan ikke genkalde sig sin
mors: ”Har du vasket dine hænder?” når man satte sig ved
middagsbordet eller gik ud fra toilettet?
I sundhedsvæsenet er der dog en del flere rene og urene opgaver at
skelne mellem end i hjemmet.
Idé: Diskuter med dine kolleger, hvad der er rent og urent i jeres afdeling.
Desinficer korrekt
Målet med hånddesinfektion er at dræbe 99 % af den midlertidige mikrobielle flora på
hænderne.
20
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Vask korrekt
Målet med håndvask er at fjerne 99 % af den midlertidige mikrobielle flora på hænderne.
Du skal vaske hænder, når du er blevet synligt forurenet med fx blod, sekreter eller ekskreter.
Nogle oplever gener ved hyppig håndvask, og generne forværres ofte af:
•
•
•
•
At der bruges sæbe på tørre hænder, især flydende sæbe er hårdt ved tørre hænder.
At hænderne ikke skylles helt fri for sæbe.
At hænderne ikke tørres helt tørre, fordi håndklædekvaliteten er for ringe og dermed
skader huden mere end den opsuger vandet.
At hænderne vaskes i for varmt vand. Varmt vand udtørrer huden.
Kirurgisk håndvask med desinfektion
Formålet med kirurgisk håndvask med desinfektion er at fjerne og dræbe den midlertidige
mikrobielle flora og hæmme den blivende hudflora betragteligt.
Du skal foretage kirurgisk håndvask med desinfektion før dagens første kirurgiske indgreb:
• Hænder og underarme skal skylles med vand fra fingerspidserne og til albuen.
• Ved den første håndvask på dagen skal negle og neglebånd vaskes med en
engangsneglebørste og neglene skal renses med en engangsneglerenser.
• Herefter fordeles den flydende sæbe ligeligt på hver finger, mellem fingrene, på
håndryggen, på håndfladen, omkring håndleddet og underarmene op til albuen.
• Vask i mindst 15 sekunder.
• Sæben skylles herefter grundigt af fra fingerspidserne til albuerne og tørres i et rent
håndklæde.
• Herefter desinficeres hænder og underarme op til
albuerne med desinfektionsmiddel i rigelig mængde
– mindst 10-15 ml. Hænder og underarme skal desinficeres samlet i mindst 2 minutter.
Desinfektionsmidlet skal gnides ind; det må ikke bare lufttørre.
Bemærk! Mellem to på hinanden følgende operationer, hvor du ikke bliver synligt forurenet
med blod, sekreter eller ekskreter, kan du nøjes med at desinficere hænder og albuer i mindst
2 minutter. Metoden er den samme som beskrevet ovenfor.
Lidt at tænke over!
Kirurgisk håndvask har en særlig status, hvor der oftest gives tid og ro til at udføre proceduren
grundigt. Tænk, hvis der i den travle dagligdag var samme respekt for den almindelige
håndhygiejne...
Kom hele vejen rundt
Her kan du se, hvilke områder der ofte udelades, når hænder desinficeres eller vaskes. Du skal
altså være meget opmærksom på, at du får alle områder med – særligt fingerspidserne,
omkring neglene og hele tommelfingeren.
21
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Denne illustration stammer fra en undersøgelse om håndvask. Måden, man fordeler
desinfektionsmiddel på hænderne, er imidlertid den samme, som når man fordeler vand og
sæbe ved håndvask. Det vil derfor højst sandsynligt være de samme områder, som ikke bliver
desinficeret grundigt nok ved hånddesinfektion.
Brug den tid der skal til
Håndhygiejne er lige så effektiv, som den tid du tager
dig!
Her ses hænder, der er påført fluorescerende
creme, inden håndvask.
Efter 5 sekunders håndvask.
Efter 10 sekunders håndvask.
22
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Efter 15 sekunders håndvask.
Billederne ovenfor er lavet ved hjælp af "glitterbug", som er en fluorescerende creme, der
bliver selvlysende i ultraviolet belysning. Cremen skal altså opfattes som forurening med
mikroorganismer, og når den fordeles på hænderne, kan man illustrere, hvordan både tør og
våd forurening overføres ved almindelige opgaver.
Brug handsker korrekt
Handsker skal bæres ved enhver risiko for kontakt med
blod, sekreter og ekskreter.
Sådan bruger du handsker:
Hænderne skal være rene og tørre, når handskerne tages
på.
Efter handskebrug skal hænderne enten desinficeres
eller vaskes. Det er der flere grunde til:
•
Ved handskebrug sker en opformering af den
mikrobielle flora, der findes på dine hænder.
•
Handsken kan perforeres under brug eller små
mikroskopiske huller kan opstå.
•
Det kan ikke undgås, at dine hænder bliver
forurenede, når du tager de snavsede handsker
af efter endt arbejdsopgave
Handsker skal skiftes, når de ved et uheld perforeres,
og der skal udføres håndhygiejne, inden en ny handske
tages på.
Medicinske engangshandsker er til engangsbrug.
Dermed må de ikke vaskes eller desinficeres, men skal
skiftes mellem hver patient eller opgave.
23
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Billederne ovenfor er lavet ved hjælp af "glitterbug", som er en fluorescerende creme, der
bliver selvlysende i ultraviolet belysning. Cremen skal altså opfattes som forurening med
mikroorganismer, og når den fordeles på hænderne, kan man illustrere, hvordan både tør
og våd forurening overføres ved almindelige opgaver.
Krav til medicinske handsker
Rene medicinske engangshandsker,
der bruges i sundhedssektoren, skal
opfylde kravet om at være et
værnemiddel, der beskytter
brugeren i kontakten med blod,
sekreter og ekskreter. I forbindelse
med procedurer, der involverer
indgreb, hvor der sker brud på hud
eller slimhinde, skal der anvendes
sterile medicinske engangshandsker.
Medicinske engangshandsker af latex opfylder dette krav, fordi de har en god
barriereegenskab overfor de mikroorganismer, man ønsker at beskytte sig imod. Videre har
latexhandsker den bedste pasform og den bedste stræk- og slidstyrke under brug.
Medicinske engangshandsker skal være CE mærkede, idet de så opfylder sundhedsministeriets
bekendtgørelse om medicinsk udstyr.
Handsker skal være pudderfri, idet pudrede handsker:
•
•
•
Kan øge infektionsrisikoen, idet pudderet er et fremmedlegeme.
Kan have en betydning for dannelse af sammenvoksninger når de anvendes under
indgreb i abdomen.
Kan øge risikoen for latexallergi.
Hav dine egne forudsætninger i orden
Det er en god faglig og omsorgsfuld vane at tage ure, ringe og smykker af samtidig med, at du
tager din kittel på ved arbejdsdagens begyndelse – husk også vielsesringen!
De mest grundlæggende forudsætninger, for at du kan udføre korrekt håndhygiejne, er, at:
•
Din hud på hænderne skal være hel og uden revner.
Prøv at desinficere dine hænder med ren sprit uden glycerol. Hvis det svier enkelte
steder, er det tegn på, at din hud ikke er hel.
•
Hvis du har rifter, sår eller plaster på hænderne, bør du og din daglige ledelse vurdere,
om du skal deltage i den direkte patientpleje.
24
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
•
Du må ikke bære smykker, ringe og ure på dine hænder, håndled og underarme, når du
har kontakt med patienter.
•
Jo flere ringe du bærer – jo flere mikroorganismer bærer du på dine hænder. Det er
IKKE muligt at udføre en god håndhygiejne med smykker på. Og mikroorganismerne
sidder også under vielsesringen – intet er dem helligt!
•
Dine negle skal være kortklippede, rene og uden neglelak eller negleudsmykning.
•
Du må ikke bruge kunstige negle.
•
Du må ikke have lange ærmer, armskinner, fingerforbindinger eller andet på under
albuerne, der kan forhindre dig i at udføre en god håndhygiejne.
Smykker og håndhygiejne?
Her kan du se, hvor svært det er at udføre god
håndhygiejne med ringe på fingrene.
Forsøgspersonen har smurt sine hænder med en
bakteriekultur (Serratia marcescens) og derefter udført
håndhygiejne.
Det du har på dine ringe, giver du ikke kun videre til
patienterne – du tager det også med hjem!
25
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Når forudsætningerne ikke er i orden
Lange ærmer og god håndhygiejne hører ikke
sammen!
Mikroorganismer vil afsættes i stoffet, når du skubber
ærmet op, og dermed blive transporteret videre til alle
genstande og personer, som ærmerne kommer i
kontakt med. Videre er det vanskeligt at få vasket
håndleddene korrekt med lange ærmer.
Plaster på hænderne gør det umuligt at udføre
god håndhygiejne.
Mikroorganismerne bliver siddende på og omkring
plasteret. Her ses resultatet af en let håndvask.
Og selv efter grundig håndvask er mikroorganismerne
ikke til at slippe af med!
Billederne er lavet ved hjælp af "glitterbug", som er en fluorescerende creme, der bliver
selvlysende i ultraviolet belysning. Cremen skal altså opfattes som forurening med
mikroorganismer, og når den fordeles på hænderne, kan man illustrere, hvordan både tør og
våd forurening overføres ved almindelige opgaver.
26
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Hvorfor kan god håndhygiejne være så vanskelig?
Der mangler faciliteter!
En dispenser med hånddesinfektionsmiddel fylder ikke ret meget
og kan sættes op, hvor den skal bruges – uden hensyntagen til
installation af vask med afløb. Dispenserer kan også være
personlige engangsbeholdere til at have i højre lomme.
Den lette tilgang til hånddesinfektionsmiddel er en af grundene til,
at det er meget nemmere og hurtigere at anvende
hånddesinfektion, som den primære håndhygiejnemetode frem for
vask med vand og sæbe.
Håndhygiejnefaciliteter
De vigtigste fysiske forhold, der skal være i orden for, at sygehuspersonalet kan udføre korrekt
håndhygiejne er:
Vandhaner
Vandhaner skal have albuegreb eller kunne betjenes med knæ
eller via fotocelle. Hvis der alligevel er håndtag kan du lukke for
vandhanen med et papirhåndklæde.
Desinfektionsmiddel
Hånddesinfektionsmidlet skal dispenseres fra en vægophængt
engangsbeholder. Der kan også anvendes engangsbeholdere i
lommeformat til personligt brug.
27
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Sæbe/vaskecreme
Sæbe skal være fri for kendte allergener og bakteriologisk
kontrolleret. Flydende sæbe skal dispenseres fra en
vægophængt engangsbeholder med engangsventil/pumpe, som
ikke er håndbetjent. Fast sæbe anbefales ikke i
sundhedsvæsenet.
Engangshåndklæder
Engangshåndklæder skal hænges op som vist. Der må ikke
bruges flergangshåndklæder. Dispensering af håndklæder skal
være således at dryp, stænk, sprøjt og anden kontaminering af
de rene håndklæder undgås.
Hudplejemiddel
Hudplejemidler skal være fri for kendte allergener og
bakteriologisk kontrolleret. De skal bruges efter behov. Før
påføring af hudplejemiddel skal hænderne være rene.
Hudplejemiddel skal dispenseres fra engangsbeholder med
engangsventil/pumpe eller fra tube.
Pleje af dine hænder er også en fritidsbeskæftigelse. Skån dine hænder derhjemme ved at
bl.a. at bruge handsker ved havearbejde, rengøring og i koldt vejr.
Hænderne er dine vigtigste arbejdsredskaber
- pas godt på dem!!
Flydende sæbe kan blive forurenet
Flydende håndsæbe, der har været forurenet med miljøbakterier som S. marcescens har været
årsag til sygehusinfektioner.
Derfor har det stor betydning, hvordan sæben er produceret, hvordan den er pakket,
transporteret og ophængt.
Sæben skal være bakteriologisk kontrolleret, ophængt så betjening kan ske med albuen og
dispenseres fra en engangssæbebeholder. Videre skal studsen på sæbebeholderen være
konstrueret, så det er ikke er muligt at forurene den med snavsede hænder.
Sæben dræber ikke mikroorganismer, så hvis de først kan komme ind til sæben, vil de kunne
formere sig.
28
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Det giver hudgener og hjerneskade!
Det er velkendt, at hyppig håndvask kan give hudgener i form af
tør og sprukken hud. Du kan undgå disse ubehagelige gener dels
ved at erstatte langt de fleste håndvaske med hånddesinfektion
og dels ved at udføre håndvask korrekt.
Ethanol er det anbefalede middel til hånddesinfektion i Danmark.
Det er valgt, fordi det selv ved gentagen brug i relevante
koncentrationer ikke kan påvises i blodet. Der er derfor ikke
grund til at mistænke sprit for at have alvorlige bivirkninger ved
normal anvendelse til hud- og overfladedesinfektion.
Jeg har ikke tid!
De kritisk syge patienter er netop dem, der har størst risiko for at få
en sygehusinfektion – så når du har travlt med at redde liv, så husk
at sikre dig, at det også er et liv fri for infektioner.
Hånddesinfektion tager kun 30 sekunder – en forlænget indlæggelse
på grund af en sygehusinfektion tager dage - ja, i værste fald
måneder.
Hvem har bedst tid – du eller din patient?
Og hvis du alligevel ikke synes, du har tid, så tænk dig godt om, når
du springer håndhygiejnen over – nogle overspring er mere fatale
end andre.
29
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Jeg bruger jo handsker!
Ved brug af handsker sker der en opformering af hændernes
mikrobielle flora pga. af det varme og fugtige miljø, der opstår
i handsken. Det betyder, at de mikroorganismer, du havde på
hænderne, før du tog handskerne på, er blevet mangedoblet,
når du tager dem af. Desuden kan der komme små huller i
dine handsker under brug, så dine hænder bliver forurenede.
Endelig er det næsten umuligt at undgå at blive forurenet på
hænderne, når man tager handskerne af.
Så jo, det er også nødvendigt at udføre håndhygiejne, selvom
du har haft handsker på.
Ingen gør det!
På afdelinger hvor det står sløjt til med håndhygiejnen, er der
som regel ikke fokus på håndhygiejne – hverken ved at
rollemodeller viser vejen eller ved, at der bliver talt om det.
Derimod har afdelinger som tør sige det til hinanden ingen
problemer med at introducere nyt personale til en god
håndhygiejnepraksis med udgangspunkt i et fælles ”sådan gør vi
her!”
30
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
At tale om håndhygiejne... eller ej?
Tænk over hvordan du taler om hygiejne med dine kolleger og patienter.
Beder du patienterne om at vaske hænder, før de betjener sig ved buffeten, henter tøj på
tøjvognen eller efter toiletbesøg?
Og hvordan siger du det?
Tænk også over hvordan retningslinierne er på din afdeling:
• Omtales håndhygiejne i informationsmaterialet til nyindlagte patienter og deres
pårørende i din afdeling?
• Bliver sengeliggende patienter i din afdeling tilbudt mulighed for håndhygiejne før
måltider og efter toiletbesøg?
• Er håndhygiejne en del af introduktionen til nyt personale, og har I en politik for,
hvordan I påpeger mangelfuld håndhygiejne hos kolleger?
• Og endelig: Har din afdeling nogle rollemodeller, der er værd at efterligne, hvad angår
håndhygiejne?
31
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Hvorfor kan det være svært at tale om hygiejne?
Siger man, at en person ikke er ren, siger man faktisk indirekte, at
han er snavset. Det er måske derfor det er så svært at tale med
hinanden om håndhygiejne?
En forklaring på dette kan være, at ord bliver defineret ved deres
modsætning, og netop ordet ren har mange ubehagelige
modsætninger. Nogle betydningerne af ren kan være moraliserende og
er som løftede pegefingre lagt ind i vores daglige tale som ordsprog.
Det lille ord ”ren” har altså mange sproglige betydninger og
medbetydninger. Tænk derfor over, at der er en del andre forhold i
spil, når du påpeger, at en person ikke har en god håndhygiejne.
Ordet ren kan have følgende (med-)
betydninger:
• At være ublandet (pur, ren race)
• Modsat snavset ("rent mel i posen",
"tale/synge rent", "at have rene
linier")
• At være moralsk uangribelig ("for den
rene er alting rent", "ren
samvittighed")
• At være klar, tydelig ("rene ord for
pengene", "den rene sandhed", "sige
tingene rent ud", "bringe en sag på
det rene")
• "At vænne et barn til at være renligt"
32
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Det nedbryder tilliden!
Fortæl din patient om, hvad det er, du gør – nemlig, at du
udfører håndhygiejne for, at dine hænder ikke giver smitte
videre, hverken til ham eller fra ham til de andre. Det viser
patienten, at du er ansvarsfuld, og professionel, og at han kan
have fuld tillid til, at du tager hånd om ham, mens han er
indlagt.
En ren hånd vel at mærke!
Kravene er urealistiske!
Ja, der er mange muligheder for at udføre håndhygiejne på
en travl dag. Derfor er det også vigtigt, at du vælger den
hurtigste, mest effektive og mest skånsomme metode, hver
gang det er muligt – nemlig hånddesinfektion. Og så giver
det dig mulighed for at gøre to ting på en gang!
Videre skal du vide, at er infektionen først til stede giver det
endnu mere belastede arbejdsgange og koster dyrt i
antibiotika.
Forebyggelse i form af håndhygiejne er bedre, billigere og
hurtigere end behandling og håndhygiejne udvikler ikke
resistens som antibiotika gør!
33
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Mine patienter smitter ikke!
Mikroorganismer er overalt – og også på dem vi kender! Selv
sunde og raske mennesker bærer sygdomsfremkaldende mikrober
– og i sundhedsvæsnet, hvor immunsvage og -stærke personer
har megen kontakt og dermed risiko for at overføre smitte, er det
derfor ekstra vigtigt altid at række en ren hånd frem.
Når det usynlige bliver synligt
Personale, som har oplevet epidemier med calicivirus eller methicillinresistente staphylococcus
aureus, ved, at usynlig forurening smitter. Det er derfor, man altid skal udføre håndhygiejne
mellem hver patient, så det usynlige ikke giver sig til kende i en meget synlig epidemi!
At vurdere, hvornår det er nødvendigt at udføre håndhygiejne, er altså et spørgsmål om viden.
Men en konkret erfaring med, hvad der kan ske, når man ikke udfører god håndhygiejne, er
desværre det stærkeste middel til at ændre holdning og handling.
Hvordan kommer vi videre?
Afdæk hvor problemet ligger!
Gå fx ud og kig i afdelingen, spørg folk hvordan det kan være at de ikke gør, som de skal?
Mangler de tid?, faciliteter?, viden? backup?
Først når I ved hvilke årsager, der er til personalets (og patienternes) mangelfulde
håndhygiejne, kan I begynde at finde de gode løsninger.
34
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Formulér jeres holdning til håndhygiejne
Det er vigtigt, at I formulerer jeres holdning til håndhygiejne i fællesskab i afdelingen. Ved at
have en nedskrevet politik på området har I åbnet op for en dialog om, hvordan I kan leve op
til målsætningerne.
Informér patienter og pårørende
Omtales håndhygiejne i informationsmaterialet til nyindlagte patienter og deres pårørende i din
afdeling?
Bliver sengeliggende patienter i din afdeling tilbudt mulighed for håndhygiejne før måltider og
efter toiletbesøg?
Orienter patienter om, at afdelingen beder dem om at være omhyggelige med håndhygiejnen
af hensyn til såvel dem selv som medpatienter og personale. Tilbyd håndhygiejne til patienter,
der er fast sengeliggende og opfordr de øvrige til at bruge håndvasken!
Det er altid personalets ansvar at opretholde en god hygiejne, så husk at oplære medindlagte
forældre eller pårørende i god håndhygiejne, hvis de deltager i plejen.
Diskuter hvad der er rene og urene opgaver
Der er mange opfattelser af, hvornår det er nødvendigt at udføre
håndhygiejne. Gennemgå de procedurer I har på jeres afdeling, og find i
fællesskab frem til, hvornår det er vigtigt at udføre håndhygiejne.
35
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Gør det legalt at sige ”Hov!”
Hvis det kan lade sig gøre at skabe en
afslappet og professionel atmosfære omkring
håndhygiejnen i jeres afdeling, kan I nå langt.
Tænk, hvis det var ok at sige:
”Hov, du skal huske håndhygiejnen!”
Idé: Få din hygiejnesygeplejerske til at
komme og illustrere, hvor gode I er til at
vaske hænder hos jer med glitterbug – det er
en tankevækkende oplevelse, som kan sætte
gang i dialogen.
Afskaf smykker og andet under albueniveau
Alle genstande under albuehøjde forhindrer optimal håndhygiejne. Tag en klar beslutning om,
at I ikke bruger den slags i jeres afdeling – og at det er i orden at sige til, hvis en kollega har
glemt det.
Faciliteterne skal være i orden
Det er selvfølgelig et grundvilkår, at faciliteterne er i orden, for at
personale og patienter kan udføre tilstrækkelig håndhygiejne.
Det betyder, at der både skal være gode og velplacerede faste
faciliteter, og at der løbende skal fyldes op, så der aldrig mangler
desinfektionsmiddel, sæbe, papirhåndklæder, handsker og
håndcreme.
36
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Involver alle relevante parter
Sørg for at få ledelsen involveret!
Er problemet af teknisk/fysisk art – så alliér dig med teknisk afdeling og få sat de nødvendige
dispenserer med hhv. hånddesinfektionsmiddel, sæbe og håndklæder op, hvor der er behov for
det.
Hvis personalet klager over gener ved håndhygiejnemidlerne, kan det være en god idé at
indhente prøver på andre mærker og afprøve dem. Vær forberedt på, at en afdeling kan have
andre præferencer for hånddesinfektionsmiddel og sæbe i forhold til en anden afdeling.
37
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Brug SSI’s kampagnemateriale
Håndhygiejne skal på dagsordenen
med jævne mellemrum, hvis det skal
lykkes at ændre både holdning og
handling blandt sygehuspersonalet.
På disse sider kan du finde materiale,
som kan sætte gang i tanke og
handling, og du kan finde inspiration
ved at se, hvordan andre har gjort.
Brug ”Værd at vide om håndhygiejne”
Spred kendskabet til SSI’s inspirationsmateriale om håndhygiejne – og få sat gang i dialogen.
Send personalet på kursus i håndhygiejne – ved computeren!
SSI udbyder nu et netbaseret kursus i god håndhygiejne. Kurset tager ca. 30 minutter og
afsluttes med en øvelse, hvor kursisten kan teste sin viden. Kontakt SSI på 32683751 for at få
mere information.
Se hvad man har gjort andre steder:
• Håndhygiejnekampagne per e-mail på Amager Hospital i 2004
• Hopisafe: En schweizisk håndhygiejnekampagne
• Ringkøbing: Registrering af forbrug af håndhygiejnemidler
• Århus Amt: Klinisk retningslinie for håndhygiejne
• CDC (Center for Disease Control) USA
• For børn og barnlige sjæle (engelsk)
• Ballerup Kommune
• Norsk håndhygiejnekampagne
Har du gode erfaringer med fokus på håndhygiejne på din arbejdsplads og kunne du tænke dig
at dele den med andre her på dette website– hører vi meget gerne fra dig på
[email protected].
38
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne
Kontakt hygiejneorganisationen
Vælg det relevante fokusområde og kontakt din hygiejnesygeplejerske om undervisning i
håndhygiejne.
Idé: Få din hygiejnesygeplejerske til at komme og illustrere, hvor gode I er til at vaske hænder
hos jer med glitterbug – det er en tankevækkende oplevelse!
Tips & Tommelfingerregler
Det er egentlig ret enkelt:
Håndhygiejne handler om:
•
•
At forebygge overførsel af mikrobiel flora til rene områder.
At forebygge spredning af mikrobiel flora fra urene områder.
Derfor skal du altid udføre håndhygiejne, når du skal til at arbejde i et rent område, og når du
lige har arbejdet i et urent område.
Hånddesinfektion er en bedre håndhygiejnemetode end håndvask i langt de fleste tilfælde,
fordi:
•
•
•
•
Den er hurtigere at bruge
Den er mere effektiv
Den er mere skånsom mod hænderne
Desinfektionsmiddlet kan placeres tæt på det sted, hvor du har brug for det
Kun i de tilfælde, hvor du er blevet synligt eller vådt forurenet med fx blod, sekret eller
ekskret, skal du vaske hænder.
Håndvask er generelt ikke så effektiv en metode som hånddesinfektion – så du kan forbedre
din håndvask ved at supplere med hånddesinfektion.
39
Statens Serum Institut • SSI © 2006 • www.ssi.dk/haandhygiejne