DØDNINGES†IEN Status og forslag til genetablering

DØDNINGES†IEN
og andre historiske stier
i det åbne land omkring Køge
Status og forslag til genetablering
Rapport fra projektgruppen ’Stier i det åbne land’:
Niels Rolskov (tovholder og initiativtager), Tessebølle, Birthe
Frølund, Højelse, Torben Krejberg, Højelse, Malene Erkmann,
Tessebølle, Ulrik Christoffersen, Tessebølle og
Torben Møller-Sørensen, Højelse
Sekretariat og konsulent: Henrik Lerdorf, Det Grønne Hus
August 2008
Indholdsfortegnelse
Forord
3
Indledning
4
Skolestien mellem Ejbyvej og Havdrupvej
5
Skolestien mellem Baunebjergvej og Ejbyvej
7
Kirke- og skolestien mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup
9
Kirkestien mellem Ølby og Højelse ’Dødningestien’
12
Margrethestien
15
Skolestien mellem Tessebølle og Ankerstræde
16
Lokalstien Tessebølle - Lillevang – Vallø Storskov
18
Bilag 1: Kort og fotos, skolestien Ejbyvej - Havdrupvej
17
Bilag 2: Kort og fotos, skolestien Baunebjergvej - Ejbyvej
18
Bilag 3: Kort og fotos, kirke- og skolestien Højelse – Bulveled/
Assendrup
21
Bilag 4: Kort og fotos, kirkestien Ølby – Højelse ’Dødningestien’
24
Bilag 5: Kort og fotos, skolestien Tessebølle - Ankerstræde
27
Bilag 6: Kort og fotos, lokalstien Tessebølle – Lillevang - Storskoven 30
Bilag 7: Regionale rekreative stier (Regionplan 2005)
34
Bilag 8: Lovgrundlaget
35
Bilag 9: Oversigt over Ejerforhold
38
Bilag 10: Eksempel på frivillig deklaration af offentlig sti
40
Bilag 11: Budgetoversigt
42
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Forord
Projekt ”Stier i Det Åbne Land” startede som den lille sten i skoen der blev ved med at gnave
igennem årene – følelsen af at vi, lokalbefolkningen i Køgeområdet, blev afskåret fra flere og
flere oplevelser i det åbne land voksede fra en stille fornemmelse til et massivt behov for
handling. Hvis ikke kommende generationer skulle fuldstændig overlades til at fornemme natur
og dyreliv fra trafikerede asfaltstriber var det ved at være sidste udkald - derfor blev
ansøgningen til agenda 21 formuleret sidste sensommer og heldigvis modtaget positivt af
udvalget.
Gennem forankringen i det lokale miljø via landsbylaugene i Højelse og Tessebølle er det
lykkedes at danne en inspirerende arbejdsgruppe som har sprudlet af ideer og engagement.
Projektgruppen har formået at samle et væld af spændende kilder og kortmateriale, som
danner den historiske ramme om projektet. Samtidig har gruppen taget initiativ til den første
kontakt til de berørte lodsejere, hvoraf mange har tilkendegivet at de er positive overfor
ideerne. Tak til alle i gruppen og til de lodsejere som har taget sig tid til at sætte sig ind i
projektet selvom de ikke umiddelbart ser oplagte muligheder på deres ejendom.
Der er nu, efter vores egen mening, skabt et solidt fundament for genetablering af en række af
de historiske stier og nye mindre forbindelses-stier i de to områder. Det er derfor vigtigt at
kommunen og andre nu byder ind med midler til at gennemføre genetableringsprojekterne.
Projektgruppen stiller sig gerne til rådighed som følgegruppe for de kommende projekter men
selve gennemførelsen må lægges i mere officielle rammer. Ideen om ’Margrethestien’ opstod
spontant under arbejdet, stien vil kunne danne den nordlige del af en nord/ syd sti der kan
danne pendant til den øst/ vestlige Køge Å sti.
Projektgruppen håber denne rapport også vil kunne inspirere andre grupper i Køge Kommune
til lignende projekter i deres lokalområder, sporene ligger lige derude!
Som sagt en stor tak til de mange lodsejere vi har været i kontakt med, lokalarkiverne i
Højelse og Herfølge som har givet uvurderlige bidrag, Charlotte Helsted i Lejre kommune har
øst af sin erfaring med Køge Å stien, embedsmændene i Teknisk Forvaltning der har været en
stabil støtte, ETK og Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård der har bidraget med erfaringer
og prisideer.
3
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Indledning
Starten på projekt ’Stier i det åbne land’ var en ansøgning til Agenda 21 puljen i Køge
Kommune september 2007.
I ansøgningen blev i formålet beskrevet således:
”Projektet skal skabe grundlag for genetablering af nedlagte/ overpløjede historiske skolestier,
kirkestier og markveje i det åbne land. Herunder:
•
•
•
•
•
Registrere stier/ veje via kortmateriale.
Registrere ejendomsforholdene. Udarbejde forslag til genetablering – eventuelt med
mindre justeringer af linjeføringerne.
Registreringen kan også inkludere nærliggende fortidsminder og mulige forbindelser til
disse.
Gennemføre samtaler med de nuværende jordejere for at sondere mulighederne for
frivillige ordninger, mageskifter etc.
Udarbejde samlet indstilling til Køge kommune for finansiering af genetablering af en
række stier.”
Der blev ansøgt om kr. 40.000 til sekretariatsbistand m.m.
8. november 2007 bevilgede Køge Kommunes Agenda 21-pulje kr. 10.000 til projektet.
Efterfølgende besluttede tovholder Niels Rolskov i samråd med Henrik Lerdorf (Det Grønne
Hus) at afgrænse første fase af projektet til områderne der ligger i forbindelse med Højelse og
Tessebølle bylav.
De to bylav indvilligede efterfølgende i at deltage i arbejdet. Kontaktpersoner i Køge Kommune
og Danmarks Naturfredningsforening (DN-Køge) er løbende blevet orienteret om arbejdet.
Projektgruppen har holdt en række møder og besigtigelser, blandt andet: fysisk gennemgang
af alle de udvalgte stier og besøg hos den erfarne stiplanlægger Charlotte Helsted, Lejre
Kommune.
Projektet har valgt at arbejde med følgende historiske stier:
•
•
•
•
•
•
Skolestien mellem Havdrupvej og Ejbyvej
Skolestien mellem Ejbyvej – Baunebjergvej
Kirke- og skolestien mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup
Kirkestien mellem Ølby og Højelse ’Dødningestien’
Skolestien mellem Ankerstræde og Tessebølle
Lokalstien mellem Tessebølle (Lillevang) og Storskoven
Herudover ønsker projektgruppen at søsætte ideen om ’Margrethestien’, som er betegnelsen
for et samlet stiforløb via skole- og kirkestier i Højelseområdet frem til Køge Å stien ved
vestenden af Køge ås.
4
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Skolestien mellem Ejbyvej og Havdrupvej
Baggrund/ historie
Stien har med sikkerhed eksisteret siden omkring år 1900, og sandsynligvis også før.
Stien er altid blevet kaldt skolestien og er blevet brugt til både skolesti og kirkesti. Børnene fra
Vilkestrup brugte den som skolesti. Først til den helt gamle skole i Højelse landsby (nedlagt
1905), som lå mellem gadekæret og kirken, og siden til den gamle Højelse Skole på Ejbyvej.
(Kilde: Birgit Rosenberg Højelse Lokalarkiv).
At de lokale brugte stien bekræfter denne lille historie fortalt af Birgit Rosenberg og Ellis
Jensen:
Fru Balslev, præstefruen i Ejby kom på cykel ad stien. Hun havde et barn bag på cyklen. Ved
mergelgraven, der ligger midt på stien væltede hun. Begge var tæt på at falde i. Senere blev
fru Balslev myrdet ved ’Kirsebærhuset’ (nu misligholdt og forfaldent) mellem Køge og Ejby.
Det skete den 30. juni 1947. Hun var på vej hjem fra biografen. Det var torden og regnvejr.
Ved Kirsebærhuset blev hun overfaldet af Emil Frederiksen og slæbt ind på marken. Da hun
genkendte ham, kvalte han hende.
Nuværende tilstand
Stien bærer præg af begrænset brug de senere år. Den er stadig farbar til fods, vanskeligt på
cykel. Stien er markeret på Køge kommunes stikort fra 90’erne.
At stien indgår i det kommunale stinet vidner en driftsaftale med ETK, som omfatter en årlig
græsslåning.
5
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Ejerforhold
2a, Havdrupvej 7B, Ebbe Nielsen
2ap, Havdrupvej 9, Kim Petersen
1b, Østerled 0, Lars Preben Buck
2f, Havdrupvej 9, Kim Petersen
9d, Ejbyvej 10 A, Leif Tage Jørgensen
10a, Østerled 0, Lars Preben Buck
10n, Østerled 0, Lars Preben Buck
10l, Ejbyvej 12 C, Højelse Dyreklinik aps.
Forslag til ændringer
Stien er på et relativt sent tidspunkt forsvundet fra de topografiske kort – dette må
genoprettes. Forløbet er tydeligt på matrikelkortet.
Stien skal have en ”afhøvling” et nyt gruslag og tromling – området omkring mergelgraven
midt på forløbet skal beskæres.
Skiltning i hver ende med henholdsvis ”Sti mod Ejbyvej” ”Sti mod Havdrupvej”
Budget
Skolestien mellem Ejbyvej og
Havdrupvej (1040m)
Genetableringsomkostninger
Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25
m.
Nyt gruslag og komprimering
Beskæring ved mergelgraven
Skilte dobbeltsidet i lav galge
I alt genetablering
Vedligeholdelse per år
Gruslag og komprimering efter behov, kr.
7,65 per behandling hvert 3. - 4. år
Græsslåning af rabat 2 gange i 1 m. bredde
I alt vedligehold
Antal Enheder Enhedspris I alt
m
6,10
1040
6.344,00
1040
m
65,00
67.600,00
40
m
145,00
5.800,00
2
stk
2096,00
4.192,00
83.936,00
1040
m
2,25
1040
m
5,40
2.340,00
5.616,00
7.956,00
6
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Skolestien mellem Baunebjergvej og Ejbyvej
Baggrund/ historie
Stien har med sikkerhed eksisteret siden omkring år 1900, og sandsynligvis også før.
Iflg. Birgit Rosenberg Højelse Lokalarkiv:
Fra gammel tid har der været sammenhæng i brugen af denne sti med ”skolestien Havdrupvej
– Ejbyvej”. Ud over børnene fra Vilkestrup blev denne sti også benyttet af børnene fra krattet
(Kratvej) og Ejbyvej. Denne sti har også været benyttet som både skole- og kirkesti.
I 1905 blev skolen i Højelse lukket og to nye skoler i St. Salby og på Ejbyvej blev taget i brug.
I 1915 blev begge skoler udbygget med forskolen (1.- 3. klasse) da antallet af skolesøgende
børn var steget. Begge skoler var i øvrigt bygget identisk til mindste detalje.
Skolerne fungerede frem til 1963, hvor de blev slået sammen til den nuværende Højelse skole
på Baunebjergvej.
Birgit Rosenberg og hendes mand udgjorde i en årrække lærer-parret på gammel Højelse
Skole på Ejbyvej og de fulgte med til den nuværende Højelse Skole.
Birgit og Chr. Rosenberg boede på gammel Højelse Skole på Ejbyvej fra 1953-1964.
Stierne blev brugt flittigt af de lokale. Det var en genvej frem for at køre via Ll. Skensved. Når
Birgit skulle besøge sine forældre i Tessebølle benyttede hun altid stien.
Nuværende tilstand
Stien bærer præg af daglig brug og er anvendelig såvel til fods som på cykel. Stien er
markeret på Køge kommunes stikort fra 90’erne, men stien er udeladt på de seneste
topografiske kort der er til rådighed på kommunens hjemmeside.
At stien indgår i det kommunale stinet vidner en driftsaftale med ETK, som omfatter en årlig
græsslåning.
7
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Rekreativ værdi
Stien bruges stadigt til lokal trafik og vil udover kunne bidrage til en værdifuld rundtur for
egnens borgere. Stien indgå også i det samlede stiforløb ”Margrethestien”.
Ejerforhold
7b, Ejbyvej 13, Erik Grønlund Petersen
7c, Ejbyvej 11, Ejner Clausen
7d, Ejbyvej 9, Gert Sønderskov Mikkelsen
7e, Baunebjergvej 7, Henrik Lundager Hansen
Forslag til ændringer
Stien er på et relativt sent tidspunkt forsvundet fra de topografiske kort. Dette må
genoprettes. Ligeledes skal stien opdateres på kommunens stikort. Forløbet er tydeligt på
matrikelkortet.
Stien bør have en afhøvling, et nyt gruslag og tromling.
Skiltning i hver ende med henholdsvis ”Sti mod Højelse” og ”Sti mod Skensved”.
Budget
Skolestien mellem Baunebjergvej og
Ejbyvej (330m)
Genetableringsomkostninger
Antal Enheder Enhedspris I alt
270
m
6,10
Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25 m.
1.647,00
Nyt gruslag og komprimering
330
m
65,00
21.450,00
Skilte dobbeltsidet i lav galge
2
stk
2096,00
4.192,00
I alt genetablering
27.289,00
Vedligeholdelse per år
m
2,25
Gruslag og komprimering efter behov, kr.
330
7,65/m per behandling hvert 3. - 4. år
742,50
Græsslåning af rabat 2 gange i 1 m. bredde
270
m
5,40
1.458,00
I alt vedligehold
2.200,50
8
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Kirke- og skolestien mellem Højelse og
Bulveled/ Assendrup
Baggrund/ historie
Stien har eksisteret så langt tilbage det har været muligt at finde kort (ca. 1850). Stien er
frem til i dag benyttet af lokalbefolkningen til passage mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup
ved Ejbyvej.
Iflg. Verner Poulsen, ejer af Ærtebjerggård fra 1947 til 1999:
Stien er altid blevet kaldt kirkestien. Pastor Kalf, som var præst ved Højelse Kirke da Ellen og
Verner flyttede ind på gården, har fortalt at ”kirkestien” var anlagt som skolesti for børnene i
Assendrup og Bulveled/ Højelse Mølle. Den gang lå skolen mellem gadekæret og kirken, der
hvor den ”nye” del af kirkegården nu ligger.
I Ellen og Vernes tid er kirkestien primært brugt som markvej, men til tider også af posten når
han skulle fra Højelse til Tjørnebjerggård. Posten måtte ofte trække cyklen grundet stiens
beskaffenhed. Den var ofte opkørt af de gamle vogne med jernhjul, som landbruget brugte
den gang.
Stien har også været brugt af spejdere og andre. Spejderne brugte høloftet på Ærtebjerggård
til at sove på - selvfølgeligt efter behørig aftale med Verner.
Der ud over har stien været benyttet af nuværende Højelse Skole i forbindelse med den årlige
idræts- og motionsdag til løb og gang. Det var mere sikkert benytte stien frem for offentlig
vej.
9
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Nuværende tilstand
Stien forløber i 5 afgrænsede dele:
Afsnit A (225m): Adgangsvejen til området bag Kirkegården. Asfalteret fin vej.
Afsnit B (175m): Privat fællesvej, blandt andet til Ærtebjerggård. Grusvej med fin
fremkommelig.
Afsnit C (650m): Markspor/ overgroet grussti. Fremkommelig til fods men vanskeligt på cykel,
sporet er 3 steder spærret af hegnstråd pga. anvendelse af markerne på begge sider til
græsning.
Afsnit D (35m): Oppløjet og opfyldt område. Ca. 35 meter af stien er nedlagt af lodsejeren.
Området anvendes til oplagring af jordfyld.
Afsnit E (365m): Privat fællesvej til Tjørnebjerggård. Fin fremkommelig grusvej.
Rekreativ værdi
Udover sin værdi som historisk bindeled mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup er der en
fantastisk udsigt til Højelse Kirke fra stien. Stien vil være et godt alternativ for beboerne, der i
dag må benytte stærkt trafikerede veje til rekreativt brug. På landbrugsarealerne langs stien
og langs hegn er der råvildt, hare og et varieret fugleliv.
Ejerforhold
Afsnit A
7a, Baunebjegvej 7, Henrik Lundager
27, Højelsevej 10A, Højelse menighedsråd
Afsnit B
Afsnit C
Afsnit D
3a, Ærtebjergvej 2, Rene Christensen
2b, Ærtebjergvej 1. Lissi Elkjær
3d, Ærtebjergvej 1. Lissi Elkjær
7a, Baunebjegvej 7, Henrik Lundager
4a, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs
4b, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs
Afsnit E
4a, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs
4b, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs
4c, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs
Forslag til ændringer
Område C og D genetableres som grussti egnet til færdsel til fods og på cykel.
Afsnit C afgrænses med færiste, sluser eller evt. låger.
Parallel spor til ridning kan overvejes. Muligvis konflikt med sluser, låger eller færiste.
Stien skiltes ved starten i Højelse og Bulveled samt med orienteringsskilte hvor stien ændrer
retning og karakter.
10
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Budget
Kirke- og skolestien mellem Højelse og
Bulveled/ Assendrup (1450m)
Genetableringsomkostninger
Antal Enheder Enhedspris I alt
650
m
6,10
Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25 m.
3.965,00
Nyt gruslag og komprimering
685
m
65,00
44.525,00
Færiste, sluser eller låger / udgår
2
stk
0,00
Skilte dobbeltsidet i lav galge
4
stk
2096,00
8.384,00
I alt genetablering
56.874,00
Vedligeholdelse per år
m
2,25
Gruslag og komprimering efter behov, kr.
685
7,65 per behandling hvert 3. - 4. år
1.541,25
Græsslåning af rabat 2 gange i 1 m. bredde
685
m
5,40
3.699,00
I alt vedligehold
5.240,25
11
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Kirkestien mellem Ølby og Højelse
’Dødningestien’
C
B
A
Baggrund/ historie
Stien har langt tilbage i historien været brugt som kirkesti. Når en borger fra landsbyen Ølby
skulle begraves, blev kisten båret til Højelse kirke. På grund af afstanden var det nødvendigt
med pause undervejs, deraf navnet ”Dødningehuset” og ”Dødningestien”.
Har også været brugt som gang- og cykelsti helt op til sløjfningen omkring 1970.
Stien har haft forskellige forløb, tidligere med udmunding i den nuværende Lyngvej
umiddelbart vest for Ølby landsby, senere med udmunding i Ølbyvej ved den nuværende
adgangsvej til Dødningehuset.
Dødningehuset havde indtil sløjfningen adresse på Brydegårdsvej (den vestlige del af stien
mod Højelse).
På Lokalarkivet i Højelse findes en båndoptagelse fra 1965, med en samtale mellem Niels Peter
Nielsen, Dalkærgård, Ølsemaglevej 92, Højelse og dennes bror Ole Nielsen vedrørende
”Dødningehuset”.
De beretter at man ikke måtte køre de døde fra Ølby. Man bar dem til Højelse Kirke. Bærerne
blev trætte på halvvejen og holdt hvil ved ”Dødningehuset”. Man havde skamler med til at
sætte kisten på. I laden var der dækket bord. Her spiste og drak bærerne og fik fornyede
kræfter til at bære kisten resten at turen til Højelse Kirke. Iflg. Verner Poulsen, tidligere
Ærtebjerggård har der ikke været båret døde fra Ølby til Højelse Kirke i den tid han har boet i
Højelse (fra 1947 til 1999).
12
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Nuværende tilstand
Stien løber fra Højelse ad Brydegårdsvej (privat fællesvej, grusvej). Fra Brydegården og frem
til Dødningehuset er den senest anvendte trace blevet pløjet op. Af matrikelkortet fremgår det
at matriklen (12c) indeholder 1440 m2 vejareal og stien er tydelig markeret på matrikelkortet.
Fra Dødningehuset til Ølbyvej findes privat fællesvej (grus).
Rekreativ værdi
Udover sin værdi som historisk bindeled mellem Højelse og Ølby er der en fantastisk udsigt til
Køge fra stien. Stien vil være et godt alternativ for beboerne, der i dag må benytte stærkt
trafikerede veje til rekreativt brug. På landbrugsarealerne langs stien og langs hegn er der
råvildt, hare og et varieret fugleliv.
Ejerforhold
Seneste trace
12c, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen
13a, Højelsevej 15, Helle Betina Döpping
13c, Højelsevej 23, Aage Lundager
13d, Ølsemaglevej 95, ??
13f, Brydegårdsvej 1, Leif Lind
23a, Ølbyvej 167, Linda Aggerholm Bagger
1a, Lyngvej 30, Lars Preben Buck
Tidligere trace
2a, Lyngvej 38, Jørgen Falck Larsen
2g, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen
12c, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen
13a, Højelsevej 15, Helle Betina Döpping
13c, Højelsevej 23, Aage Lundager
13d, Ølsemaglevej 95, ejer?
13f, Brydegårdsvej 1, Leif Lind
17ch, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen
Alternativ føring via den gamle smedje (Gårdbutikken)
13e, Brydegårdsvej 2, Bent Carl Simmonsen
Forslag til ændringer
Der kan med fordel realiseres en eller flere af disse forløb,
Alternativ A (1715m)
Etablering af trampesti langs vestskellet af matrikel 12c og videre langs nordskellet af 2a, 2g
og 17ch (sydsiden af vandløbet) frem til Lyngvej. Denne sti har eksisteret omkring år 1900.
Etableres som trampesti der kan benyttes af gående.
Alternativ B (1750m)
Alternativt kunne linjeføringen ændres til østsiden af 13c, 13e, som er en privat fællesvej til
den gamle smedje (nu gårdbutik), og herfra som trampesti langs nordskellet af 2a, 2g og 17ch
frem til Lyngvej. Efter samtaler med lodsejerne er der mest stemning for denne løsning.
Alternativ C (1340m)
Genetablering af den seneste trace fra Brydegården til Dødningehuset (ca. 200m) som grussti
der kan benyttes af gående og cyklende. Stiens forløb omkring Dødningehuset skal udformes
så der tages mest muligt hensyn til privatlivet på ejendommen.
13
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Budget
Kirkestien mellem Ølby og Højelse
’Dødningestien’
Alternativ A (1715m)
Genetableringsomkostninger
Evt. erstatning til lodsejere for trampesti.
4m bredde.
Fræsning, såning og komprimering af 1,5m
bred trampesti
Beskæring langs levende hegn og vandløb
Gangbro over vandløbet . Pris lbm. Pr stk.
Skilte dobbeltsidet i lav galge
I alt genetablering
Vedligeholdelse per år
Græsslåning 2 gange
I alt vedligehold
Kirkestien mellem Ølby og Højelse
’Dødningestien’
Alternativ B (1750m)
Genetableringsomkostninger
Evt. erstatning til lodsejere for trampesti.
4m bredde.
Fræsning, såning og komprimering af 1,5m
bred trampesti
Beskæring langs levende hegn og vandløb
Gangbro over vandløbet pris lbm. Pr stk.
Skilte dobbeltsidet i lav galge
I alt genetablering
Vedligeholdelse per år
Græsslåning 2 gange
I alt vedligehold
Kirkestien mellem Ølby og Højelse
’Dødningestien’
Alternativ C (1340m)
Genetableringsomkostninger
Afretning af stiens trace over marken
Nyt gruslag og komprimering
Skilte dobbeltsidet i lav galge
I alt genetablering
Vedligeholdelse per år
Gruslag og komprimering efter behov, kr.
7,65 per behandling hvert 3. - 4. år
Græsslåning af rabatter 2 gange i 1 m.
bredde
I alt vedligehold
Antal Enheder Enhedspris
4760
m2
20,00
1190
m
18,00
400
12
3
m
lbm
stk
75,00
547,00
2096,00
1190
m
6,50
Antal Enheder Enhedspris
4800
m2
20,00
1200
m
18,00
500
12
3
m
lbm
stk
60,00
547,00
2096,00
1200
m
6,50
Antal Enheder Enhedspris
470
470
2
m
m
stk
6,10
65,00
2096,00
470
m
2,25
470
m
5,40
I alt
95.200,00
21.420,00
30.000,00
6.564,00
6.288,00
159.472,00
7.735,00
7.735,00
I alt
96.000,00
21.600,00
30.000,00
6.564,00
6.288,00
160.452,00
7.800,00
7.800,00
I alt
2.867,00
30.550,00
4.192,00
37.609,00
1.057,50
2.538,00
3.595,50
14
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Margrethestien
Ideen om et samlet stiforløb fra Kommunegrænsen mod Solrød i nord til til mødet med Køge Å
stien ved vestenden af Køge ås opstod naturligt efterhånden som projektet fik skabt et
overblik over de historiske stier i Højelseområdet – med en renovering af de eksisterende stier
og genetablering af ”hullet” i Dødningestien vil der for et relativt begrænset beløb kunne
skabes et fantastisk sammenhængende stiforløb med store rekreative og kulturelle værdier.
Etablering af en sti langs Skensved Å kunne skabe kontakten helt til Kirke Skensved.
Navnet ”Margrethestien” lå lige for da Højelse jo har været hjemsted for dyrkelse af Danmarks
eneste kvindelige helgen!
Det samlede forløb fra Køge Ås til Skensved Å og videre ud mod øst langs Skensved Å til Køge
Bugt er endvidere næsten identisk med stiplanen i Regionplan 2005 (Retningsliniekort 6.3.2/
Regionale rekreative stier). Se bilag 7.
Margrethestien
Etableringsomkostninger
Oversigtstavler (svarende til Køge Å stien)
Markeringspæle langs stien
Udarbejdelse af turfolder
Turfolder
I alt etableringsomkostninger
2
30
10
500
stk
stk
timer
stk
3500,00
500,00
670,00
10,00
7.000,00
15.000,00
6.700,00
5.000,00
33.700,00
Den hellige Margrethe af Højelse er
Danmarks eneste kvindelige helgen.
Hendes mand Herlog dræbte hende
25/10
1176
(hendes
helgendag),
klyngede hendes lig op på en bjælke
hjemme i huset i Ølsehave (Ølsie =
Højelse), hvorpå han sagde, at hun havde
hængt sig selv. Selvmordere måtte ikke
begraves i indviet jord (på kirkegårde), så
Margrethe blev kulet ned på åben strand.
Nu skete det imidlertid, at der ved graven
om natten begyndte at vise sig ildglimt.
Disse tegn blev meldt til biskoppen,
Margrethes fætter Absalon, som først ikke
ville tro på rygterne, men da de tog til, lod
han folk fra domkapitlet undersøge sagen
nøjere. Rygterne blev bekræftet, og
Herlog blev forhørt. Det endte med, at
han tilstod drabet og svindelen. Da drog
Absalon selv ned til graven med et stort
følge. Margrethe blev gravet op og renset,
liget lagt på en båre, og båren blev ført til
Vor Frue Kirke i Roskilde, hvor liget blev
gravlagt i et stort gravmæle. Her skete
der stadig mange undere, så Margrethe
var hellig!
15
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Skolestien mellem Tessebølle og Ankerstræde
Baggrund/ historie
Stien har været brugt af børn i Ankerstræde til skolen i Tessebølle og generelt af
lokalbefolkningen.
Stien har haft lidt forskellige forløb men senest og frem til nedlæggelsen ca. 1960 som vist på
kortet ”Historisk Køge Kommune ca. 1940”.
Stien har passeret tæt forbi Tranemosehuset der på trods af det ydmyge navn var områdets
førende vandmølle og desuden smedje – smedjen var oprindelsen til det stadigt eksisterende
firma Richard Johansen & søn i Herfølge.
Lokalhistorisk arkiv i Herfølge har følgende optegnelser om ejendommen:
1775. Overdrager Jørgen Mouritssen formedelst alderdom og skrøbelighed
Tranemose Vandmølle til sønnen Mourits Jørgensen
1864. Contract mellem Vallø Stift og Hans Christian Mouritsen angående jagten,
hvorfor HCM årligt modtager 1 tdr. 4 skp. Byg.
1866. Forstbestyrelsen meddeler, at Tranemosegården har 93 favne af den
nordlige halvdel hegnet mellem Herfølge Præsteskov og ejendommen.
1892. Købekontrakt mellem Hans Mouritsens enke og Jens Andersen.
Sælgerinden skal have en aftægt for livstid i det særskilt beliggende markhus.
Aftægten nærmere beskrevet.
1892. Jens Andersen overdrager ejendommen til sognef. forp. Kristian Pedersen,
Ringsbjerg, denne igen til handelsmand Anders Christensen, Svansbjerg.
Carl Åge Tingby der ejede 17a i ca. 50 år har fortalt til den nuværende ejer Lars Kaae
Johansen, at stien var nedlagt da han overtog ejendommen, men mente den havde gået
ovenpå diget der afgrænser Præsteskoven mod syd.
Bent Jørgensen Tessebølle erindrer at han brugte stien jævnligt som ung.
16
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Nuværende tilstand
Fra Storskovvej og til sydsiden af Præsteskoven er stien farbar for gående og cyklister, stien
kan følges langs sydsiden af Præsteskoven (matrikel 17a) hvorefter der kun er få spor,
eksempelvis anes fundamentet til broen over bækken ved den nedlagte ejendom
Tranemosehus.
Rekreativ værdi
Stien vil give en værdifuld variation i mulighederne for indsigt i det åbne land ikke mindst for
den store lokalbefolkning i Herfølge syd der i dag bruger området til rekreation og motion.
Stien vil give mulighed for en spændende rundtur omkring Ankerstræde – Sædder Skovfogedhuset (Abildgårdhus) - Tessebølle (se kortet ”Turforslag”). Turen kan mærkes med
farve og evt. med en turfolder svarende til ”Køge Å stien”.
Ejerforhold
18c Slotsgade 3A, Vallø Stift
16a Storskovvej 5, Anne Marie Frandsen
17a Storskovvej 7, Lars Kaae Johansen
22a Vordingborgvej 163, Jens Olsen
21c Vordingborgvej 165, Hans Flemming Jensen
Forslag til ændringer
Afsnittet langs sydsiden af Præsteskoven kan relativt let genskabes som græs/ grussti farbar
for gående.
Fra det sydvestlige hjørne af præsteskoven kunne stien føres over Holmebækken ved det
skarpe knæk, på samme sted hvor den historisk har været ført over. Herfra kan den føres
langs bækken på vestsiden og endelig føres ud til Vordingborgvej umiddelbart syd for
Tranemosegården hvor der stadigt anes en markvej. Her vil den ende umiddelbart overfor den
historiske vej til Ankerstræde, som senere er flyttet nogle hundrede meter mod syd i
forbindelse med underføringen ved jernbanen. Stien genetableres som trampesti farbar for
gående.
Lars Kaae Johansen er ikke interesseret i en sti over sin parcel hvorfor brug af de nuværende
stier inde i præsteskoven, som allerede i dag leder til det sydvestlige hjørne, kan være et
udmærket alternativ. Sidstnævnte alternativ er derfor anvendt i budgettet.
Budget
Skolestien mellem Tessebølle og
Ankerstræde (1000m)
Genetableringsomkostninger
Evt. erstatning til lodsejere for trampesti.
4m bredde.
Fræsning, såning og komprimering 1,5m
bred trampesti
Beskæring ved skovdiget
Gangbro over Holmebækken pris lbm pr stk
Skilte dobbeltsidet i lav galge
I alt genetablering
Vedligeholdelse per år
Græsslåning 2 gange
I alt vedligehold
Antal Enheder Enhedspris I alt
m2
20,00
2560
51.200,00
640
m
18,00
11.520,00
20
m
145,00
2.900,00
16
lbm
547,00
8.752,00
3
stk
2096,00
6.288,00
80.660,00
640
m
6,50
4.160,00
4.160,00
17
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Lokalstien Tessebølle - Lillevang – Vallø
Storskov
Baggrund/ historie
Tidligere dannede den private fællesvej der i dag ender ved Lillevang, adgangsvej til
Elsbjerggården, da Elsbjeggården senere fik adgang fra Gunderupvej ophørte brugen og
stykket fra Lillevangs skel og til Elsbjerggård blev nedlagt, stykket på Lillevangs jord blev
nedlagt for ganske få år siden.
Som det ses af det historiske kort (ca.1940) gik der tidligere en sti fra knækket på den private
fællesvej umiddelbart syd for ejendommen og ned til Storskoven.
Nuværende tilstand
Der er ingen synlige tegn efter sløjfningen af den tidligere adgangsvej til Elsbjeggården. Vejen
anes dog stadig på luftfoto.
Rekreativ værdi
Stien vil give et unik udsyn mod Vallø fra toppen af bakken midt på arealet, og stien vil give en
alternativ adgang til Storskoven, hvortil der i dag kun er få adgangsveje.
Se forslag til rundtur i bilag 6.
Ejerforhold
7a, Tessebøllevej 53B, Alf Erling Svend Brag
18
Rapport fra projektgruppen:
STIER I DET ÅBNE LAND
Forslag til ændringer
Etablering af trampesti langs nord- og vestskellet af matrikel 7a. Anlæg af ca. 580m trampesti
(fræsning, græssåning og komprimering). Anlæg af ca. 30 meter fast underlag over vådt
område ca. 150m nede af vestsiden.
Skiltning ved den private fællesvejs udløb i Tessebøllevej og ved starten af trampestien.
Budget
Lokalstien Tessebølle - Lillevang – Vallø
Storskov (720m)
Genetableringsomkostninger
Antal Enheder Enhedspris I alt
m2
20,00
Evt. erstatning til lodsejere for trampesti.
2320
4m bredde.
46.400,00
Fræsning, såning og komprimering 1,5m
580
m
18,00
bred trampesti
10.440,00
Fast underlag ved periodisk oversvømmet
30
m
425,00
strækning 1,5m bred armering
12.750,00
Beskæring langs levende hegn
500
m
60,00
30.000,00
Skilte dobbeltsidet i lav galge
2
stk
2096,00
4.192,00
I alt genetablering
103.782,00
Vedligeholdelse per år
Græsslåning 2 gange
I alt vedligehold
580
m
6,50
3.770,00
3.770,00
19
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Bilag 1: Kort og fotos, skolestien Ejbyvej Havdrupvej
Matrikelkort (Køge Kommune, CB kort 2008)
Set fra Ejbyvej
Set fra Havdrupvej
17
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Bilag 2: Kort og fotos, skolestien
Baunebjergvej - Ejbyvej
Matrikelkort (Køge Kommune, CBkort 2008)
Topografisk (Køge kommune, CBkort 2008)
18
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Historisk (Køge Kommune, CBkort ca. 1940)
Historisk (KMS ca. 1900)
19
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Skolestien set imod Baunebjergvej
Skolestien ved Højelse Gamle skole
20
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Bilag 3: Kort og fotos, kirke- og skolestien
Højelse – Bulveled/ Assendrup
Matrikelkort (Køge Kommune, CBkort 2008)
Topografisk (Køge Kommune, CBkort 2008)
21
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Historisk (Køge kommune, CBkort ca. 1940)
Historisk (KMS ca. 1900)
22
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Afsnit A
Afsnit B
Afsnit C
Afsnit D
Afsnit E
Udsigt mod Højelse Kirke
23
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Bilag 4: Kort og fotos, kirkestien Ølby – Højelse
’Dødningestien’
Matrikelkort (Køge Kommune, CBkort 2008)
Topografisk (Køge kommune 2008)
24
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Historisk (Køge kommune ca. 1940)
Historisk (KMS ca. 1900)
25
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Dødningestien mod Ølby
Dødningestien imod Dødningehuset
Dødningestien gammel trace mod Ølby syd for
bækken
Dødningestien mod Højelse
Dødningestien gammel trace mod Ølby
Udsigt mod Ølby/Køge
26
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Bilag 5: Kort og fotos, skolestien Tessebølle Ankerstræde
Matrikelkort (Køge kommune, CBkort 2008)
Topografisk (Køge Kommune, CBkort 2008)
27
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Historisk kort (Køge Kommune, CBkort kort ca. 1940)
Historisk (KMS ca. 1900)
28
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Turforslag
29
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Bilag 6: Kort og fotos, lokalstien Tessebølle –
Lillevang - Storskoven
Matrikelkort (Køge Kommune, CBkort 2008)
Topografisk (Køge kommune, CBkort 2008)
30
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Historisk (Køge kommune, CBkort ca. 1940)
Historisk (KMS ca. 1900)
31
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Turforslag
32
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Lillevang – Storskoven ”Sprøjtespor”
Udsigt mod Vedskølle/ Vallø
Storskoven - Lillevang
Storskoven – Lillevang ”den våde plet”
33
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Bilag 7: Regionale rekreative stier (Regionplan
2005)
34
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Bilag 8: Lovgrundlaget
Grundlaget for offentlighedens færdsel i det åbne land er reguleret af
en række love og bekendtgørelser.
Naturbeskyttelsesloven, Kapitel 4.
Offentlighedens adgang til naturen
Veje og stier
§ 26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt
angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter
bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes,
hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen,
hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for
beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar.
Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling
medfører særlige problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier
på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt
landbrugsarbejde kan være forbundet med fare.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod
gående og cyklende færdsel for gennemgående vejes og stiers vedkommende
og i særlige tilfælde tilsidesætte et forbud mod ridning på gennemgående
private fællesveje.
§ 26 a. Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og
stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og
nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder
og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig
meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen
af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering
af vejens eller stiens rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes.
Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde
forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2.
pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien
ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ
betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative
adgangsmuligheder.
Stk. 4. Hvis nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år
efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller
stien herefter ønskes nedlagt.
35
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien
udelukkende er etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens
adgangsmuligheder.
(Uddrag fra: 749 af 21/06 2007. Lov om naturbeskyttelse
(Naturbeskyttelsesloven))
Lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelseslovens (NBL)) §§ 22 - 26
indeholder regler for offentlighedens ret til færdsel på strande, skove,
klitfredede arealer, veje og stier.
Efter NBL § 27 er der mulighed for at udvide eller indskrænke offentlighedens
adgang.
Nedlæggelse af veje og stier
Efter NBL § 26 a, stk. 1, kan en ejer tidligst nedlægge de i stk. 1 beskrevne
veje og stier 4 uger efter skriftligt at have anmeldt nedlæggelsen til
kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen kan efter NBL § 26 a, stk. 3, modsætte sig
nedlæggelsen, hvis vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og hvis
der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.
Anmelderen kan ifølge NBL § 26 a, stk. 2, nedlægge vejen eller stien, hvis
kommunalbestyrelsen ikke inden 4-ugers-fristens udløb enten har meddelt, at
den vil se nærmere på sagen eller har meddelt et afslag efter stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan dog højst udskyde sagen i 6 måneder.
Undlader kommunalbestyrelsen at besvare en anmeldelse, og anmelderen
hermed har fået ret til at nedlægge den anmeldte vej eller sti, så vil retten til
at nedlægge det anmeldte bortfalde efter 3 år, NBL § 26 a, stk. 4.
Når der skal tages stilling til, om man vil tillade nedlæggelsen af en vej eller
sti, skal man være opmærksom på, at der i regionplanen/(kommuneplanen
efter 2008) kan være retningslinjer for bevarelsen af kulturminder eller
politiske erklæringer herom.
Gamle kirke- og skolestier er som udgangspunkt bevaringsværdige
kulturminder. Ved at se på gamle kort, kan man også få et indtryk af vejen,
eller stiens kulturhistoriske værdi.
Høj kulturhistorisk værdi vil alt andet lige betyde, at der også knytter sig
rekreative interesser til bevarelsen af de pågældende veje eller stier.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter NBL § 26 a, stk. 2 og 3, skal meddeles
til de klageberettigede og i visse situationer også offentliggøres, se afsnit 10.
36
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
I sager om nedlæggelse af veje eller stier forekommer der ofte spørgsmål om
hævd. Kommunalbestyrelsen har ingen kompetencer i disse spørgsmål. Den,
der mener at have vundet hævd, må anlægge en sag ved domstolene.
Uddrag fra: LovGuide Miljø, 17. januar, 2008 samt Bekendtgørelse om
offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen (BEK nr. 1314 af
20/11/2006)
Materialet er indsamlet af Kåre Schultz, Køge Kommune, Natur & Miljø.
37
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Bilag 9: Oversigt over Ejerforhold
Skolesti Havdrupvej - Ejbyvej
2a, Havdrupvej 7B, Ebbe Nielsen
2ap, Havdrupvej 9, Kim Petersen
1b, Østerled 0, Lars Preben Buck
2f, Havdrupvej 9, Kim Petersen
9d, Ejbyvej 10 A, Leif Tage Jørgensen
10a, Østerled 0, Lars Preben Buck
10n, Østerled 0, Lars Preben Buck
10l, Ejbyvej 12 C, Højelse Dyreklinik aps.
Skolesti Ejbyvej - Baunebjergvej
7b, Ejbyvej 13, Erik Grønlund Petersen
7c, Ejbyvej 11, Ejner Clausen
7d, Ejbyvej 9, Gert Sønderskov Mikkelsen
7e, Baunebjergvej 7, Henrik Lundager Hansen
Kirkestien Højelse - Bulveled
Afsnit A:
7a, Baunebjergvej 7, Henrik Lundager
27, Højelsevej 10A, Højelse menighedsråd
Afsnit B:
3a, Ærtebjergvej 2, Rene Christensen
2b, Ærtebjergvej 1. Lissi Elkjær
3d, Ærtebjergvej 1. Lissi Elkjær
Afsnit C:
7a, Baunebjergvej 7, Henrik Lundager
Afsnit D:
4a, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs
4b, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs
Afsnit E:
4a, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs
4b, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs
4c, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs
38
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Kirkestien Højelse – Ølby (Dødningestien)
Seneste trace
12c, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen
13a, Højelsevej 15, Helle Betina Döpping
13c, Højelsevej 23, Aage Lundager
13d, Ølsemaglevej 95,??
13f, Brydegårdsvej 1, Leif Lind
23a, Ølbyvej 167, Linda Aggerholm Bagger
1a, Lyngvej 30, Lars Preben Buck
Tidligere trace:
2a, Lyngvej 38, Jørgen Falck Larsen
2g, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen
12c, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen
13a, Højelsevej 15, Helle Betina Döpping
13c, Højelsevej 23, Aage Lundager
13d, Ølsemaglevej 95,??
13f, Brydegårdsvej 1, Leif Lind
17ch, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen
Alternativ føring via den gamle smedje (Gårdbutikken)
13e, Brydegårdsvej 2, Bent Carl Simmonsen
Skolestien Tessebølle – Ankerstræde
18c, Slotsgade 3A, Vallø Stift
16a, Storskovvej 5, Anne Marie Frandsen
17a, Storskovvej 7, Lars Kaae Johansen
22a. Vordingborgvej 163, Jens Olsen
Forbindelsesstien Tessebølle/ Lillevang - Storskoven
7a, Tessebøllevej 53B, Alf Erling Svend Brag
39
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Bilag 10: Eksempel på frivillig deklaration af
offentlig sti
Deklaration
Angående etablering af offentlig sti, …………………… i Lejre Kommune
Som led i realisering af Fjordstien er der mellem ejer af ejendommen, ……og Lejre Kommune
indgået en overenskomst om etablering af en offentlig cykel- og gangsti på matr. nr.
…………………….., på nedenstående vilkår.
Stiens forløb omfatter en strækning fra …………………….. Stien udgør en delstrækning af Fjordstien, jf.
vedhæftede kortbilag.
Nærværende overenskomst er indgået på grundlag af en forhandlet erstatning mellem ejeren og
vej- og stimyndigheden.
De nødvendige tilladelser i henhold til Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Vandløbsloven skal
foreligge inden stiens realisering.
Benyttelse
For almenhedens benyttelse af stien gælder:
at
at
at
at
at
at
færdsel på stien kun er tilladt til fods og på cykel
færdsel til og med hest ikke er tilladt
færdsel på stien kan ske hele døgnet
færdsel sker på eget ansvar
hunde skal føres i snor hele året
færdsel uden for stien ikke er tilladt
Stien gennem området kan ikke afspærres på grund af jagt eller lignende. Ejeren kan i forbindelse
med jagt opsætte orienterende skiltning ved stien om jagten. Stien kan ikke afspærres ved
intensivt skovarbejde med mindre, det sker efter godkendelse af og i samarbejde med Lejre
Kommune. Ejeren har ret til færdsel med motorkøretøjer på Fjordstien i forbindelse med
ejendommens drift.
Anlæg
Vej- og stimyndigheden er berettiget til at foretage de anlægsarbejder, som er nødvendige for
stiens gennemførelse og drift.
Stien gennem …………….. anlægges som en 2 meter bred grussti frem til …. ……
40
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Vedligeholdelse
Vej- og stimyndigheden foretager:
- den vedligeholdelse, der er nødvendig for, at grusstien kan benyttes til offentlig færdsel til fods og
på cykel.
- beskæring af bevoksning langs stien i det omfang lavthængende eller døde grene er til gene for
færdslen. Beskæring skal ske på forstlig forsvarlig måde.
- den nødvendige slåning af rabatter langs stien til at sikre god fremkommelighed.
- renholdelse af stiarealet for så vidt angår genstande, der er beliggende nærmere end 5 meter fra
stien, og som hidrører fra den offentlige benyttelse. Ejeren kan få dette arbejde iværksat, såfremt
der skønnes behov herfor.
Ejer eller personer, der er bemyndiget af ejer, er ansvarlig for at udbedre større skader på
stiarealerne, der eventuelt skulle opstå i forbindelse med driften af tilstødende arealer. Udbedringen
skal iværksættes snarest muligt efter skaden er sket.
Tilsyn
Vej- og stimyndigheden eller personer, der er bemyndiget hertil, har i forbindelse med anlægtilsyns- og vedligeholdelsesarbejder ret til at færdes på strækningen med motorkøretøjer, der med
rimelighed kan fremføres på stiarealet.
Afmærkning
Vej- og stimyndigheden er berettiget til opsætning af orienterende informationstavler. På ejerens
anmodning er vej- og stimyndigheden forpligtet til at opsætte ordensreglement og foretage
foranstaltninger til forebyggelse af uvedkommende motorkørsel og ridning.
Uberettiget færdsel anmeldes til politiet som overtrædelse af færdselsloven.
Tinglysning og påtaleret
Deklaration tinglyses på ejendommen som bindende for nuværende og kommende ejere, idet der
med hensyn til de øvrige på ejendommen hvilende servitutter og pantegæld henvises til
ejendommens blad i tingbogen på matr. nr. …….. forud for andre rettigheder.
Udgifter til tinglysning udredes af vej- og stimyndigheden.
Påtaleretten tilkommer vej- og stimyndigheden.
Ejer
Lejre Kommune
________________________
_________________________
41
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Bilag 11: Budgetoversigt
Skolestien mellem Ejbyvej og
Havdrupvej (1040m)
Genetableringsomkostninger
Antal Enheder Enhedspris I alt
Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25 m.
1040
m
6,10
6.344,00
Nyt gruslag og komprimering
1040
m
65,00
67.600,00
Beskæring ved mergelgraven
40
m
145,00
5.800,00
Skilte dobbeltsidet i lav galge
2
stk
2096,00
4.192,00
I alt genetablering
83.936,00
Vedligeholdelse per år
m
2,25
Gruslag og komprimering efter behov, kr.
1040
7,65 per behandling hvert 3. - 4. år
2.340,00
Græsslåning af rabat 2 gange i 1 m. bredde
1040
m
5,40
5.616,00
I alt vedligehold
7.956,00
Skolestien mellem Baunebjergvej og
Ejbyvej (330m)
Genetableringsomkostninger
Antal Enheder Enhedspris I alt
Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25 m.
270
m
6,10
1.647,00
Nyt gruslag og komprimering
330
m
65,00
21.450,00
Skilte dobbeltsidet i lav galge
2
stk
2096,00
4.192,00
I alt genetablering
27.289,00
Vedligeholdelse per år
m
2,25
Gruslag og komprimering efter behov, kr.
330
7,65/m per behandling hvert 3. - 4. år
742,50
Græsslåning af rabat 2 gange i 1 m. bredde
270
m
5,40
1.458,00
I alt vedligehold
2.200,50
Kirke- og skolestien mellem Højelse og
Bulveled/ Assendrup (1450m)
Genetableringsomkostninger
Antal Enheder Enhedspris I alt
Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25 m.
650
m
6,10
3.965,00
Nyt gruslag og komprimering
685
m
65,00
44.525,00
Færiste, sluser eller låger / udgår
2
stk
0,00
Skilte dobbeltsidet i lav galge
4
stk
2096,00
8.384,00
I alt genetablering
56.874,00
Vedligeholdelse per år
m
2,25
Gruslag og komprimering efter behov, kr.
685
7,65 per behandling hvert 3. - 4. år
1.541,25
Græsslåning af rabat 2 gange i 1 m. bredde
685
m
5,40
3.699,00
I alt vedligehold
5.240,25
42
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Kirkestien mellem Ølby og Højelse
’Dødningestien’
Alternativ A (1715m)
Antal Enheder Enhedspris I alt
Genetableringsomkostninger
m2
20,00
Evt. erstatning til lodsejere for trampesti. 4m 4760
bredde.
95.200,00
Fræsning, såning og komprimering af 1,5m
1190
m
18,00
bred trampesti
21.420,00
Beskæring langs levende hegn og vandløb
400
m
75,00
30.000,00
Gangbro over vandløbet . Pris lbm. Pr stk.
12
lbm
547,00
6.564,00
Skilte dobbeltsidet i lav galge
3
stk
2096,00
6.288,00
I alt genetablering
159.472,00
Vedligeholdelse per år
m
6,50
Græsslåning 2 gange
1190
7.735,00
I alt vedligehold
7.735,00
Kirkestien mellem Ølby og Højelse
’Dødningestien’
Alternativ B (1750m)
Antal Enheder Enhedspris I alt
Genetableringsomkostninger
m2
20,00
Evt. erstatning til lodsejere for trampesti. 4m 4800
bredde.
96.000,00
Fræsning, såning og komprimering af 1,5m
1200
m
18,00
bred trampesti
21.600,00
Beskæring langs levende hegn og vandløb
500
m
60,00
30.000,00
Gangbro over vandløbet pris lbm. Pr stk.
12
lbm
547,00
6.564,00
Skilte dobbeltsidet i lav galge
3
stk
2096,00
6.288,00
I alt genetablering
160.452,00
Vedligeholdelse per år
m
6,50
Græsslåning 2 gange
1200
7.800,00
I alt vedligehold
7.800,00
Kirkestien mellem Ølby og Højelse
’Dødningestien’
Alternativ C (1340m)
Genetableringsomkostninger
Afretning af stiens trace over marken
Nyt gruslag og komprimering
Skilte dobbeltsidet i lav galge
I alt genetablering
Vedligeholdelse per år
Gruslag og komprimering efter behov, kr.
7,65 per behandling hvert 3. - 4. år
Græsslåning af rabatter 2 gange i 1 m.
bredde
I alt vedligehold
Antal Enheder Enhedspris
470
470
2
m
m
stk
6,10
65,00
2096,00
470
m
2,25
470
m
5,40
I alt
2.867,00
30.550,00
4.192,00
37.609,00
1.057,50
2.538,00
3.595,50
43
Bilag:
STIER I DET ÅBNE LAND
Margrethestien
Etableringsomkostninger
Oversigtstavler (svarende til Køge Å stien)
Markeringspæle langs stien
Udarbejdelse af turfolder
Turfolder
I alt etableringsomkostninger
2
30
10
500
stk
stk
timer
stk
3500,00
500,00
670,00
10,00
7.000,00
15.000,00
6.700,00
5.000,00
33.700,00
Skolestien mellem Tessebølle og
Ankerstræde (1000m)
Genetableringsomkostninger
Antal Enheder Enhedspris I alt
Evt. erstatning til lodsejere for trampesti. 4m 2560
m2
20,00
bredde.
51.200,00
Fræsning, såning og komprimering 1,5m
640
m
18,00
bred trampesti
11.520,00
Beskæring ved skovdiget
20
m
145,00
2.900,00
Gangbro over Holmebækken pris lbm pr stk
16
lbm
547,00
8.752,00
Skilte dobbeltsidet i lav galge
3
stk
2096,00
6.288,00
I alt genetablering
80.660,00
Vedligeholdelse per år
m
6,50
Græsslåning 2 gange
640
4.160,00
I alt vedligehold
4.160,00
Lokalstien Tessebølle - Lillevang – Vallø
Storskov (720m)
Genetableringsomkostninger
Antal Enheder Enhedspris I alt
Evt. erstatning til lodsejere for trampesti. 4m 2320
m2
20,00
bredde.
46.400,00
Fræsning, såning og komprimering 1,5m
580
m
18,00
bred trampesti
10.440,00
Fast underlag ved periodisk oversvømmet
30
m
425,00
strækning 1,5m bred armering
12.750,00
Beskæring langs levende hegn
500
m
60,00
30.000,00
Skilte dobbeltsidet i lav galge
2
stk
2096,00
4.192,00
I alt genetablering
103.782,00
Vedligeholdelse per år
Græsslåning 2 gange
I alt vedligehold
I alt alle stier genetablering (uden
Margrethesti og ved Dødningesti alternativ
B)
I alt alle stier vedligehold per år
580
m
6,50
3.770,00
3.770,00
512.993,00
26.966,75
44