1. No category

BYGNINGERNE
STATSBIBLIOTEKET I TAL – 2014
Statsbiblioteket er i dag placeret i Universitetsparken
tæt på dets primære brugere. Bygningen er tegnet af
universitetets arkitekt C. F. Møller, og særlig karakteristisk er det 45 meter høje bogtårn. Indtil 1963
havde Statsbiblioteket til huse på Vester Allé i
den bygning, der blev opført til biblioteket med
Hack Kampmann som arkitekt. Den bruges nu
af Erhvervsarkivet.
MATERIALEBESTAND
3.662.499 bøger og tidsskrifter
1.606.650 andre materialer
98.150 elektroniske tidsskrifter (titler)
376.376 elektroniske bøger (titler)
1.567.707 digitale dokumenter på egne servere (titler)
DIGITAL BEVARING AF TV
1.730.233 antal GB
851.549 antal timer
WEBARKIV
553.640 1.089.137 antal GB
antal websites
direkte udlån inkl. fornyelser
interurbane udlån inkl. fornyelser
BENYTTELSE AF ELEKTRONISKE RESSOURCER
5.860.383 artikler i elektroniske tidsskrifter
1.369.919 digitale dokumenter på eksterne servere
1.361.139 digitale dokumenter på egne servere
BESØG
421.215
antal besøg på Statsbiblioteket
ØKONOMI
Omsætning 208,7 mio. kr.
PERSONALE
Årsværk 215
Det sundhedsvidenskabelige bibliotek blev taget i brug
i 2000 i Fødselsanstaltens tidligere bygning i Universitetsparkens sydlige del. Som kulturbevaringsinstitution vokser
Statsbibliotekets samlinger, og et nybygget magasin i Skejby
blev taget i brug i 2007. BiblioteksCenter for Integration (SBCI)
har lokaler i det gamle Søkvæsthus på Christianshavn i
København.
V I C T O R A L B E C K S V E J 1 · 8 0 0 0 A A R H U S C · 8 9 4 6 2 0 2 2 · S B @ S TAT S B I B L I O T E K E T. D K · S TAT S B I B L I O T E K E T. D K
Foto: Thomas Søndergaard og Jørgen Fusgaard · Tryk: Rosendahls · April 2015
I parken foran biblioteket blev der i 1976
og 1984 indrettet underjordiske magasiner,
og i 1993-96 blev der gennemført en større
ombygning og renovering med Kjær &
Richter som arkitekter. Målet var at skabe
mere tidssvarende rammer om virksomheden. Nøgleord var åbenhed, lys og rum.
Den linje er fortsat i de efterfølgende indretningsprojekter i 2011-12.
DIGITAL BEVARING AF RADIO
276.593 antal GB
1.555.738 antal timer
UDLÅN
1.172.400 601.896 KORT OM
STATSBIBLIOTEKET
#meretilflere
MISSION
VISION
HISTORIE
SAMLINGER
BENYTTELSE
Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse
ved at give brugerne mulighed for at navigere
i globale informationsressourcer samt ved at
bevare og tilgængeliggøre kulturarven.
Statsbiblioteket bidrager til kritisk og aktivt
medborgerskab i en globaliseret verden ved at
give flere adgang til mere indhold som kilde til
oplevelse og viden.
1902 åbnede Statsbiblioteket i Aarhus på baggrund af en Rigsdagsbeslutning i 1897. Biblioteket kunne benyttes af alle landets borgere
som alment forskningsbibliotek.
Ved oprettelsen i 1902 fik Statsbiblioteket ca.
100.000 bind dubletter af danske bøger fra Det
Kongelige Bibliotek, og biblioteket har siden
modtaget alle danske tryksager som pligtaflevering. I de første år købte staten store samlinger
(specielt inden for områderne historie, litteratur,
sprog, kirkehistorie og mission). Biblioteket har
fra starten købt udenlandsk litteratur, og som
følge af de mange opgaver købes der bredt
ind. I de senere år er digitale informationskilder
blevet en naturlig del af det, biblioteket stiller til
rådighed.
Der har fra starten været lagt vægt på, at Statsbiblioteket er et ‘brugsbibliotek’, og biblioteket
har det højeste udlånstal blandt danske forskningsbiblioteker. Adgang til materialer sker via
statsbiblioteket.dk og kanalerne library.au.dk,
Bibzoom og Mediestream.
Som universitetsbibliotek for Aarhus Universitet
udvikler og leverer Statsbiblioteket service, som
understøtter universitetets strategi for forskning,
uddannelse og videnspredning.
Som overcentral for danske folkebiblioteker
udvikler og leverer Statsbiblioteket ydelser, som
supplerer folkebibliotekernes servicetilbud til
borgerne. Statsbiblioteket fungerer som centralt
depotbibliotek og lånecenter og understøtter betjeningen af etniske minoriteter og indvandrere.
Som nationalbibliotek indsamler, bevarer og
tilgængeliggør Statsbiblioteket danske aviser og
audiovisuelle medier, danske internetsider samt
danske bøger og tidsskrifter.
Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket
i information og medier.
1916 blev loven om Statens Avissamling vedtaget, og den blev en del af Statsbiblioteket.
STRATEGI
Statsbibliotekets ressourcer og kompetencer
giver biblioteket en strategisk position, som det i
samarbejde med relevante partnere vil udnytte til
at udvikle service af værdi for brugerne.
Statsbiblioteket vil
• udbrede og dele bibliotekets mange services
med flere
• være på flere platforme og i flere rum
• gøre det nemt at bruge tekst, lyd og billede
i mangfoldige kombinationer og sammenhænge.
Udviklingsarbejdet sker under overskrifterne:
Digital videnskab; Læring og dannelse; Kulturarv;
Partnerskab; Medier og Forskning.
#meretilflere
1928 blev Statsbiblioteket hovedbibliotek for
det nye Aarhus Universitet.
1987 kom en ny opgave til, idet Statens
Mediesamling blev oprettet med det formål
at indsamle og bevare danske radio- og
tv-optagelser. To år senere blev denne opgave
udvidet til også at omfatte musikudgivelser,
og statens store lydsamling blev overflyttet fra
Nationalmuseet.
1998 blev opgaven som overbygning på folkebibliotekerne udvidet, idet Folkebibliotekernes
Depotbibliotek og Indvandrerbiblioteket blev
integreret i Statsbiblioteket.
2012 etablerede Statsbiblioteket og Aarhus
Universitet et partnerskab omkring udvikling
og drift af et nyt, samlet universitetsbibliotek:
Aarhus University Library.
Statsbiblioteket har specialsamlinger af lyd
og billedoptagelser (radio- og tv-optagelser,
reklamefilm, musik m.m.), og af noder, kort,
billeder og håndskrifter.
Kvindehistorisk Samling forestår indsamling og
registrering af kvindehistorisk materiale. Avissamlingen er den mest komplette samling af
danske aviser fra ca. 1820 og frem.
Fra 2013-16 skal Statsbiblioteket digitalisere 32
millioner historiske avissider. Formålet er at
reducere håndtering og opbevaring af trykte
eksemplarer og ikke mindst øge brugen af
samlingen.
BEVARING
Blandt Statsbibliotekets nationalbiblioteksopgaver er bevaring. Opgaven omfatter specielt
danske aviser og dansk audiovisuelt materiale
(radio/tv og lyd). Statsbiblioteket digitaliserer
væsentlige mængder af kulturarven (musik,
aviser og radioudsendelser). Digitaliseringen både bevarer og gør materialet lettere
tilgængeligt for den enkelte bruger.
Som led i bevaring af dansk offentliggjort
materiale begyndte Det Kongelige Bibliotek og
Statsbiblioteket i 2005 at indsamle den del af den
danske kulturarv, der findes på internettet.