Dagsorden til d - Stae Borgerforening

Referat af generalforsamling i
Stae Borgerforening
Tirsdag den 13.01.2015
Der var tilmeldt 44 personer til spisning af gule ærter med tilbehør. Til selve
generalforsamlingen mødte lidt flere op, så der var små 50 personer til stede.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent – bestyrelsen foreslår Henrik Eske Jensen.
Generalforsamlingen blev indledt af formanden, der startede med at byde
velkommen og foreslå Henrik Eske Jensen til dirigent, Henrik modtog valget og han
startede med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og
dermed beslutningsdygtig.
2. Bestyrelsens beretning – ved formand Søren Møller.
Søren berettede om årets gang i Stae Borgerforening:
Borgerhuset:
 vi har fået nyt service
 vi fået en kunstner til at udstille malerier på væggene, så der kommer lidt
farver ind i salen
Udendørsareal:
 vi har fået 3 nye legeredskaber på legepladsen
 der er kommet ny flise belægning bag ved det nye skur
 der er lavet nyt grill område med læhegn foran det nye skur, med nye bænke
og der er indkøbt mexicanske ovne og en stor grill, der opsættes til foråret
 der er kommet ny belægning under affaldsboblerne til glas og metal
 der er lavet nyt hegn omkring sandkassen
 der er lavet nyt hegn omkring hoppepuden
Arrangementer:
 Vinsmagning i samarbejde med Vin og Vin – ca. 40 tilmeldte
 Fastelavn, med ca. 40 tilmeldte
 Sct. Hans, med fællesspisning og bål – årets båltaler Tina French Nielsen
 Grillaften, med over 60 deltagende. Der var lidt problemer med oprydningen,
det tager bestyrelsen til efterretning
 Limfjordsfest, med fint overskud til foreningen i år, da vi havde lavet et 80/20
arrangement med Rideklubben, gående ud på, at vi skulle stille med 80% af
underskudsgarantien og 20% af bemandingen, mod at vi fik 80% af
overskuddet. Vi har besluttet at trække os ud af Limfjordsfesten til næste år,




da vi ikke kan trække folk fra byen til at hjælpe, der havde denne gang kun
meldt sig 4 personer.
Arbejdsdag, hvor det blev lagt grus på den nye grillplads, planeret foran skuret
og sået græs, lagt belægning under affaldsboblerne, luget, lavet nyt hegn
omkring hoppepuden og gjort hovedrengøring i huset, der kom mange fra
byen og gav en hånd med, det er rigtig dejligt.
Grønkålsfest, med 70-75 deltagere. Der blev nydt den sædvanlige menu med
sild, grønlangkål og ris a la mente. Efter spisning blev der spillet bingo anført
af Brian, med skønne gevinster.
Tysklandstur, hvor der sædvanen tro var en flok glade mennesker af sted til
indkøb i Tyskland og hygge i Flensborg. Bussen (med anhænger) var fyldt
på hjemturen.
Julestue, et nyere tiltag, der trækker folk til og der bliver hygget, nydt gløgg og
æbleskriver og handlet ved de opstillede boder. Eftermiddagen afsluttes med
fakkeloptog fra Borgerhuset til byens juletræ, hvor FDF’s tamburkorps går i
spidsen. Juletræet tændes, der synges et par julesange og Julemanden
dukker op med lidt godter.
Samråd:
Der sidder ikke mindre end 4 personer fra Stae i Samrådet, så vi har god
indflydelse på hvad, der sker. Vi har Søren, Lars og Mads med fra bestyrelsen og
Karsten Vestergaard.
 Seneste tiltag er igangsætning af en større reklamekampagne for vores
område, hvor der skal søges midler hjem til dette hos forskellige fonde.
 Vi har i Stae fået tildelt en hjertestarter, der kommer til at hænge på
Borgerhuset.
 Vi har fået en rundkørsel og der arbejdes på, at få koblet en cykelsti på fra
Rærup til Stae.
3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse – ved kasserer Jacob Kildedal.
Jacob fremlage regnskabet og forklarede udvalgte poster på sin sædvanlige muntre
facon. Borgerforening har godt og vel 20.000 på kontoen. Der er i år anvendt
mange penge på nyt porcelæn til huset og vi har brugt godt 17.000 kr. til indsatser i
lygtepælene, til montering af julebelysningen. På indtægtssiden kan nævnes en pris
på 10.000 kr. for det gode projekt skoleskoven og 12.000 kr. fra deltagelsen i
Limfjordsfesten.
Det kører ikke så godt rundt på Borgerhuset, primært fordi vi har langt færre
udlejninger. Vi prøver at lave mere reklame for huset og har indført lavere leje for
hverdagsudlejning, og håber på, at flere vil bruge huset i ugens løb. Jacob vil også
prøve at se på om forsikringer kan gøres lidt billigere.
Årets resultat 2.400 kr.
Dirigenten spurgte forsamlingen om regnskabet kunne godkendes, og der blev
klappet. Dirigenten spurgte, om der var nogen, der ikke kunne godkende
regnskabet – ingen markerede. Regnskabet er dermed godkendt.
4. Indkomne forslag – den udsendte indkaldelse til generalforsamling indeholder et
forslag til vedtægtsændringer:
§4, stk. 1 ændres til:
Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle foreningens anliggende og består
af medlemmer med gyldigt medlemsbevis ved årsskiftet inden generalforsamlingen.
§ 4, stk. 5 ændres til:
Kun medlemmer af foreningen kan fremsende forslag til behandling på
generalforsamlingen og skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før
generalforsamlingen afholdes.
Forslaget blev livligt debatteret og den generelle holdninger var, at man skal være
medlem af Borgerforeningen for at kunne stille forslag og stemme om ændringer af
vedtægterne. Dog var mange ikke helt tilfreds med formuleringen og bestyrelsens
medlemmer var ikke meget for ”medlemsbevis” i papirform.
Forslagsstilleren endte med at trække sit forslag tilbage og generalforsamlingen gav
bestyrelsen den bundne opgave, at lave forslag til moderniserede, reviderede
vedtægter, der kunne forlægges generalforsamlingen til næste år.
5. Fastsættelse af næste års kontingent.
Næste års kontingent blev fastholdt ved 200 kr. – godkendt ved akklamation.
6. Valg af bestyrelse:
a.
På valg er:
Dorthe Andersen – villig til genvalg
Søren Møller – villig til genvalg
Mads Sørensen – villig til genvalg
Jacob Kildedal – villig til genvalg
Bo Kristensen - villig til genvalg
Dirigenten spurgte forsamlingen, om der var nogen, der ønskede at stille op,
da ingen meldte sig, blev den opstillede del af bestyrelsen, genvalgt ved
akklamation.
b. Valg af bestyrelsessuppleanter, på valg er:
Eva Krogsgaard – ønsker ikke genvalg
Bestyrelsen foreslår i stedet Jakob Iversen
Kasia Warta-Jensen – ønsker ikke genvalg
Bestyrelsen foreslår i stedet Jeppe Larsen
Dirigenten spurgte forsamlingen, om der var nogen, der ønskede at stille op,
da ingen meldte sig, blev de foreslåede kandidater valgt ved akklamation.
c. Valg af revisor, på valg er:
Hanne Lykke Hansen – villig til genvalg
Dirigenten spurgte forsamlingen, om der var nogen, der ønskede at stille op,
da ingen meldte sig, blev Hanne genvalgt ved akklamation.
d. Valg af revisorsuppleant, på valg er:
Bjarne Pedersen – ønsker ikke genvalg
Bestyrelsen foreslår i stedet Henrik Eske Jensen
Dirigenten spurgte forsamlingen, om der var nogen, der ønskede at stille op,
da ingen meldte sig, blev Henrik valgt ved akklamation.
7. Eventuelt :
Der blev fra forsamlingen spurgt, om nogen havde oplevet ændret trafik adfærd efter
rundkørslen er åbnet. Det var der ingen, det havde. En forespurgte om ikke, vi kan få
foretaget fartmåling i byen. Bestyrelsen har i 2014 fået foretaget trafikmåling, den viste,
at gennemsnits hastighed ligger under 50 km/t. Målingen viste også, at der kører ca.
2.000 biler igennem byen i døgnet.
Der blev, fra flere fremmødte, udtrykt bekymring vedrørende økonomien efter vores
udtræden af Limfjordsfesten. Bestyrelsen kunne supplere med, at der ikke er mere end
3-4 personer, der melder sig til at hjælpe, så vi føler ikke, at vi har byens opbakning til
arrangementet.
Referent: Hanne Borg Simonsen
Dirigent: Henrik Eske Jensen