1. No category

GODE STEDER for JOLLESEJLERE
K1
KATTEGAT N for Sjælland
Smakkejollen TEKLA til Pokalstævnet på Øresund 2005.
Foto: Per Stibolt.
Træskibs Sammenslutningen
Ulf Brammer
2014
ISSN 0905-1635
Ver. 22-01-2015
K 1 Kattegat s 2
INDHOLD
0 INDLEDNING
1 KATTEGAT
N for Sjæll. 129
2 ISEFJORDEN
3 SUNDET
SØKORT NR
OMFATTER
Sjællands Odde – Hundested - Gilleleje
116 - 117 – 118
N
131
4 KBH. HAVN
Holbæk Fjord - Roskilde Fjord
Gilleleje - Helsingør - Tårbæk - Sverige
133 – 134 Bellevue - Kbh. – Avedøre – Sverige
S
132
Avedøre - Køge - Stevns Klint – Sverige
6 FAXE BUGT
190
Rødvig - Præstø Fjord - Jungshoved
7 BØGESTRØMMEN
161
Stege Bugt–Ulvsund-Storstrømmen
5 SUNDET
8 GRØNSUND & MØN 161-162-198
9 SW SJÆLLAND
Grønsund – Møn - Hesnæs
160
164
Masnedø –Karrebæk – Næstved
Bisserup – Omø – Agersø-Korsør
141
Korsør – Reersø – Kalundborg Fjord
11 SEJERØ BUGT
128
Røsnæs – Nekselø – Sejerø – Sj. Odde
12 SMÅLANDSFARV.
160
142
Lolland N – Askø – Femø – Fejø
Kragenæs – Onsevig – Tårs Fiskerihavn
13 GULDBORGSUND
163
Guldborg Sund - Nykøbing F – Nysted
14 NAKSKOV FJORD
144
Albuen–Enehøje–Vejlø–Slotø–Nakskov
10 STOREBÆLT-
N
SYD
KILDER
Internet.
Wikipedia.
’Eniro.se’ og ’KRAK.dk’.
Egne notater. Privat tryk 2010.
Maremindet. Finn Havland. Gad 1998
Kort og Matrikelstyrelsens Søkort 2010.
Auto-færdselskort, 1:200.00. Danmark 2007.
Med vikingen som lods. Max Vinner. Vikingeskibsmuseet. 1997.
K 1 Kattegat s
3
JOLLESEJLADS
Tv. KDL LODSBAAD af Holbæk. Th. MARCUS NOER fra Vikingeskibsmuseet. UB.
Formålet med disse kapitler er at beskrive et farvand med dets kyst og pege
på lune pladser for jollesejlere. Lidt lokalhistorie og seværdigheder. Det er
også for at få de erfarne jollesejlere ud i andre farvand end det velkendte.
14 områder indeholder disse FORBEHOLD:
A. Du har mindst en bestået DUELIGHEDS PRØVE!
B. Man sejler ikke, før alle ombord har accepteret at ’du’ er fører af fartøjet.
C. Skibets fører påtager sig ansvaret for, at søvejsreglerne gennemføres.
D. Båden fører TS-stander og årets klistermærke på masten.
Er du en erfaren jollesejler? Har du sejlet meget i jolle de sidste 3 år? Har du været
omhyggelig med vedligeholdelsen? Er dine reflekser i orden ved hurtige manøvrer?
Har du check’et dig selv med søvejsreglerne? TS-hjemmeside har sådan en øvelse!
NU er du velkommen til at sejle som TS-skib og din besætning kan være tryg.
Disse kapitler er en slags huskeseddel sammen med søkortet/søsportskortet.
Det handler ikke om vore fartøjer, mere om strømhvirvler og store sten, om
de steder, som er en oplevelse værd.
De fleste oplysninger er ført a’jour gennem kontakt til TS-medlemmer i de
nævnte områder. Steder med jollelaug er nævnt. Prøv at kontakte dem!
Kan du traile? Med en trailer kommer man vidt omkring, ser nye steder.
Kender man sin båd, er det fristende med en ferietur til nye destinationer.
Man kan få en fornemmelse for, hvor meget der faktisk foregår i det lille land med
fordums store maritime traditioner. Taler vi om kystkultur er det glædeligt at se,
hvordan vi – på trods af nutidens økonomiske og politiske forhold – alligevel kan møde
aktive folk, der stadig har glæden ved at færdes på vandet. Mon ikke
der hos mange af os rumsterer minder om vovelig færd for 1000 år siden?
Tak for hjælpen til jer, der bidrog til disse sider! Og TAK til Egon & Sorte Per.
K 1 Kattegat s
4
Noget om de praktiske ting
Det er meningen, at TS-medlemmer selv skal printe de ønskede sider ud - med tekst
på begge sider. I en jolle skal alt kunne tåle vand, derfor bør man laminere papiret
med en billig laminerings-varme-presse.
Der er ikke brugt tid på havne. Foruden ’De gode steder’, handler teksten om adgang
til at proviantere, om adgang til toilet. Et sted at sove er mere problematisk. Man kan
også gøre det bekvemt at sove i sin jolle. Der nævnes nogle campingpladser, mens
Hoteller er ikke omtalt. Derimod nævnes flere togstationer.
Husk at TS-Årbogen bør findes ombord, så du kan kontakte en lokal TS’er - eller
læse om de TS-skibe du møder.
Det helt nye er – at man med en i-phone eller GPS-modtager kan finde primitive
teltpladser og shelters nær kysten. Med telt og sovepose kan man rejse uden at blive
ruineret, man får kontakt med naturen, lærer mere om vort land og det at sejle.
Sidetal. Hvert kapitel har sit eget sidetal fra 2 og opefter ’Kapitel nr. navn og et
sidetal’, så man kan holde orden, hvis - - -!
L
TS-lokalkvinde for Nordsjælland
INGELISE BRANDT
Tlf. ved større havari 4970 8509.
Der er adgang til næsten alle danske kyster, døgnet rundt, færdsel kun til fods.
Hvis man vil blive nogle timer på et bestemt sted – ”tager ophold” - skal det være
mindst 50 m fra nærmeste beboelsesbygning.
Det er ikke tilladt at slå telt op på selve stranden.
Det er tilladt at færdes til hest på ubevokset strandbred i perioden 1/9 til 31. maj.
Hunde må gerne være på stranden. De skal holdes i snor fra 1/4 til 30/9 = hele sommeren.
K 1 Kattegat s 5
ts-skib.dk/Fartøjer/Joller.
NY KATTEGAT – Sjællands nordkyst.
Søkort nr. 129
Dette afsnit dækker kysten fra Sjællands Odde til Gilleleje.
Kattegat er et stort hav med megen blæst – og få havne. Her nævnes de få
steder, der måske kan friste. På strækningen fra Sjællands Odde til Gilleleje er
der gode strande, men ingen læ. Ønsker man at gå i land, SKAL der holdes
udkig efter sten – og vejret!
Overnatning på denne kyst - frarådes!
At lande med en jolle i frisk pålandsvind - ender nemt med,
at jollen kæntrer!
Det kræver erfaring at vurdere brændingen, som ikke ses tydeligt ude fra søen.
Man skal styre absolut vinkelret på brændingen, ikke på kysten. Man skal være
flere ombord, som kan springe i vandet og holde jollen på ret køl. Det er smart i
god tid - at kaste et hækanker med lang line, så man kan hale sig ud igen!
Det er godt sømandsskab, at man ved ankomst straks opsøger HAVNEFOGEDEN.
Primitive teltpladser. Danmark er blevet forsynet med over 1.000 primitive pladser,
til én á tre overnatninger hvert sted. Du anskaffer bogen ”OVERNATNING I DET
FRI”. Udgives af www.55nord.dk (under 200 kr.) Der er et kort over alle pladser. I
teksten er der korte beskrivelser af hvert sted + GPS koordinater. Disse koordinater
kan indtastes direkte på din GPS-modtager eller smartphone så du kan se, hvor
pladsen er. ELLER man finder en plads i nærheden på www.maps.google.dk Med en Iphone el. lignende gå man på nettet: www.teltpladser.dk .
Der er få enkle regler: Aftal med ejeren (nogle steder), max 25 kr. pr. person, pr. telt,
pr. døgn. Følg reglerne på netop dét sted. Tag dit affald med, når du fortsætter.
En meget flot ordning arrangeret af Naturstyrelsen, prøv www.udinaturen.dk og
www.shelternet.dk .
OBS! Der er forskel på ’GPS koordinater’ og ’Søkort koordinater’. Navigation efter
søkort med trekant og lineal er upræcis, så det kan være svært at finde pladsen.
Derfor vil vi her i løbet af 2015 afprøve de to systemer.
Forkortelser:
Retninger skrives med stort, f. ex.: ’NW’ og ’E’ for øst. (Iflg. Kort og Matrikelstyrelsen.)
Forkortelser: Stb – styrbord – til højre. Bb – bagbord – venstre.
’TS’ -
Sm – sømil = 1852 m.
Træskibs Sammenslutningen. www.ts-skib.dk
’TS-havn’ - Frihavn for de fartøjer, der bærer årets mærkat og jomfruvimpel.
’Lok.md.’ - Den valgte TS-Lokalmand M/K i pågældende egn. Tilkaldes hvis du har større problemer.
’Lok. TS’er’ - TS medlem som ofte er i området og som måske kan ’gi’ en hånd med’.
K 1 Kattegat s 6
Sjællands Odde. Søkort nr. 129 Kattegat SE er det man sejler med.
Snekkeløbet er netop til de mindre fartøjer. Kan være vanskeligt om natten.
I roligt vejr, ved vestlige, milde vinde er der en fin ankerplads ude ved redningsbåken
på østsiden af revet. PAS PÅ en stor sten ca. 55 m N-NV for det lille fyr.
Odden Havn blev TS-havn d. 1. april 2013. TAK for det! Tlf. 2177 9376.
Havnefogeden kontaktes på 5936 8112. Havnen yder god læ for vestlige vinde.
TS kaj er Nordmolen efter anvisning, hvor man har 3 fridøgn. Indkøb foregår oppe på
landevejen – 800 m. Der er bådeværft, et godt røgeri oppe og shelter på havnen.
Desuden ligger der flere store TS-træskibe - ”Odden Træskibslaug”.
Klintebjerg. Her har man brændt og udskibet kalk i flere hundrede år.
En god sømil øst derfor, er der adgang til en stenet strand – i søkortet ’f. Sd.’ ’sm. St.’
Strækningen til Korshage er en perlrrække af gode badestrande.
Korshage markerer indsejlingen til Isefjord. Her er sandet bund, man kan sejle tæt på
kysten ca. 200 m. Rundt hjørnet er der 2 sm til Skansehage, en cirkulær naturhavn, et
yndet sted for sejlere. Stedet har været mødested og marked om sommeren siden
vikingetiden. Navnet –’hage’ er det samme som ’hjørne’. Da vikingerne blev kristne, var
det nærliggende at tilknytte ordet ’-kors’. At rejse et stort egetræskors for at kunne
finde ind – udefra set – var praktisk både for søfolk og de handlende.
Rørvig Havn er TS-havn - en meget livlig sommerby med et vældigt leben på havnen.
3 Fridøgn - kun yderste mole mod N kan benyttes, ellers betaling. TS-md. er Peer
Kløve, tlf. 4793 9119. Naturskolen sørger for, at de mange børn kan fiske efter krabber
og småfisk. Livlig færgefart til Hundested. Angående restauranter bør man gå nogle 100
meter længere W ad landevejen, dér er kvaliteten bedre og priserne rimelige.
Her er ikke registreret nogle overnatnings muligheder? Sejl ind i Skansehage!
Hundested Havn. Tidligere stor fiskerihavn. Hundested Bådeværft (tidl. Bendixens) –
Tlf. 7199 7002. Molich’s Yactværft. Færge til Rørvig. Gode muligheder for proviantering.
Tog til Kbh. via Hillerød. Ca. 2 km syd for havnen er der en campingplads.
Polarforsker Knud Rasmussen (1879-1933)
Besøg Knud Rasmussens Hus på Spodsbjerg.
(Isefjorden, Holbæk Fjord og Roskilde Fjord omtales særskilt i kapitel 2.)
K 1 Kattegat N f s 7
Nordsjællands kyst er tæt bebygget af feriehuse hele vejen til Hornbæk.
Mange steder ligger der store sten. Hvis der er fare for, at en stor sten kan slå bunden
ind på din jolle, er det bedre at sejle vinkelret, lige ind mod kysten, mens der holdes
udkig stående foran masten. Sejlads langs en kyst med store sten, er ofte trættende for
den, der skal holde udkig. Sørg for afløsning!
Fra Spodsbjerg går det mod NE. Rækkefølgen er:
Kikhavn tidligere fiskelandingsplads. Her byggede man de største Lynæsjoller til
fiskeriet i Kattegat. Strækningen er stenet langs kysten.
Nødebohuse, derefter kommer et kort stykke kystklint.
Melby Overdrev – Naturpark - skydebanen er nedlagt.
Liseleje – m. læmole og livlig sommerby.
Stænge Hus foran skoven.
Asserbo Plantage.
Tisvilde Hegn – stor skov.
Tisvildeleje – tidligere fiskeleje. Der er en anelse læ bag pælerækken. Herefter
kommer der et langt stykke kystklint til Rågeleje. Efter hver storm, finder man nye sten
blotlagt af regn og bølger. Om sommeren er der fuldt af glade feriefolk.
Vejby Strand og Salgårdshøj – 49 m.o.h. – plus en høj mast i land.
Rågeleje med strandvej til St. Orebjerg. Her er en kort dækmole, hvor joller kan lande
med forsigtighed i brændingen. Oppe i land, lidt mod S – er der en campingplads.
Når man fortsætter langs kysten, langs med strandvejen - og den svinger ind i
land, nærmer man sig Udsholt Strand, med lange badebroer.
Strandene fra Rågeleje til Julebæk, forbi Store Orebjerg, Udsholt Strand, Smidstrup
Strand og Gilbjerg Hoved er fulde af sten, som kræver udkig fra stævnen og
omhyggelig navigering!
Tinkerup Strand kendes ved, at der er ca. 10 kystsikringer tæt ved hinanden.
Gilbjerg Hoved har rigtig mange kystsikringer. Herfra kan man sigte Gilleleje Havn.
Sidste plads i dette afsnit er Gilleleje Havn med den store yderhavn, hvor der er god plads til at bjærge sejl osv.
Her er det nemt at proviantere. Gode forhold. Det er fiskernes egen havn,
de ved hvordan det skal være. TS-lok.md. er Ingelise Brandt, tlf. 4970 8509.
TS-Skibslauget VILHELM holder til her www.vilhelmsskibslaug.dk
Oppe i byen ligger Skibshallerne, en fin udstilling om fiskernes liv for 100 år siden.
Museum SkibshallernetTlf. 4879 7900 / 4830 3363.
Tog til Helsingør og Hillerød. God gåtur ad Fyrstien til Nakkehoved Fyr og Fyrkroen.
Her slutter første afdeling af kystbeskrivelse for jollesejlere.
Næste afsnit er ISEFJORDEN m. m.
V. 22-01-2015. ub.
K 1 BAGSIDE
Niels Andersen i sin AUGUST ved Skotterup Sejladserne 2010. I baggrunden th. Hälsingborg.
Foto: Per Stibolt.
Der sejles ’Over Hvælvet.’ Ved de store fiskerier om foråret ved Lofoten, blev det ofte
problematisk at nå land, når det blev stormvejr og skibene lå langt til søs.
”Kristaver og hans besætning på fire mand er kuldsejlet. De har reddet sig op på kølen af det
urolige skib. Så kommer vennen Per Suzansa susende forbi, han ser dem. At redde vennen er
vanskeligt for en råsejler i stormvejr, men de klarede det med en meget stor bue og styrer nu
ned mod midten af det kæntrede skib. To mand i hver side er klar. Der er kun ét sekund til at
fange de oprakte hænder. Det lykkedes og de skibbrudne kom levende i land.”
Fra ”Bojer. Den sidste Viking. Kbh. 1939.” Tegning: Svend Bülow. 2010.
Rev. 19-01-2015. UB