Nr. Broby Antenneforening Beretning – generalforsamlingen 25. marts 2015 Indledning Ja så er endnu et spændende år gået i Nr. Broby Antenneforening. 2014 bød på business as ususal på mange måder men også nogle udfordringer, som jeg vender tilbage til senere i beretningen. Vores regnskab i år udviser et overskud på kr. 159800. Vores kasserer Finn Pedersen vil uddybe dette under regnskabsaflæggelsen senere. Vi har nu afskrevet vores store investering i antenneanlæg, og kan begynde at spare op til fremtidige udfordringer på anlægssiden. Udviklingen går mod flere og flere kanaler med HD, og hurtigere og hurtigere bredbånd. Dette kræver et udstyr som modstår disse tendenser. I øjeblikket føler vi, at Nr. Broby Antenneforening er med, men hvor længe ? – det er et spørgsmål, som vi bliver nødt til at forholde os til, da udviklingen går meget stærkt på området Samtidig må vi konstatere, at dele af vort udstyr i antenneforeningen begynder at blive overhalet af udviklingen, Eksisterende forstærkere er typisk over 10 år gamle og ved at være udtjente, idet forstærkere fra 450 Mhz ombygningen blev bibeholdt ved 862 Mhz opgraderingen, det er disse forstærkere som efterhånden bør udskiftes. Fordelen ved udskiftningen er, at det efterfølgende giver større stabilitet i kabelnettet dvs. færre udfald – pixellering på fladskærms TV apparater, mulighed for stabile hastigheder på internetforbindelser, samt færre udfald i forbindelse med de features der følger med den digitale box fra YouSee – ”start forfra” – ”Cinemar” m.v. Det er derfor vigtigt, at vi anlægger en forsigtig økonomisk budgettering for de kommende år, så vi er klar til - når tiden kræver det - at kunne investere uden at miste vores selvstændighed. Vi har i dette regnskabsår afholdt 6 bestyrelsesmøder. Repræsentanter fra bestyrelsen har deltaget i info møder hos YouSee og Dansk Kabel Tv, og der er afholdt et åbent info dag arrangement ved Daglig Brugsen for at vise flaget og eventuelt tiltrække nye interresserede. Dansk Kabel TV Vores service kontrakt med DKTV løber fortsat uden at være fornyet. Kontrakten fornys en gang pr. år automatisk uden ændringer, de endelige kontrakt forhandlinger skal være afsluttet senest i sommeren 2017. Kardinalpunktet i forhandlingerne er, at vi ikke ønsker at give slip på den del af kontrakten som omhandler tæring i jord og kabelflytninger. Hvorimod DKTV gerne ser disse ting slettet i den fremtidige kontrakt. Men vi forhandler løbende når lejlighed byder sig til. Vores antennemast på Krogsgårdsvej. Den teknologiske udvikling går fra luftbårne signaler til Fibernet. I dag modtager vi antennesignalerne pr. fibernet til vores hovedstation på Krogsgårdsvej. Masten på Krogsgårdsvej er efterhånden ca. 40 år, så skærpet tilsyn og vedligeholdelse bliver efterhånden mere påkrævet. Vi har derfor besluttet at tage vare om dette problem. Masten er 47 meter høj, vi vil reducere den til ca. 8 meter, så at nederste sektion bevares. Der foreligger i dag et skriftligt tilbud på arbejdet fra BMS A/S Energivej 21, 5260 Odense. Tilbuddet indeholder ud over reducering af mast også sikring af arealerne omkring masten under arbejdet. Vi har under generalforsamlingens punkt ---- stillet et forslag herom så vi vender tilbage til dette punkt senere. YouSee Nu har YouSee`s koncept Bland selv efterhånden eksisteret 1 år Med Tv-bland selv kan beboerne i antenneforeningen selv vælge, hvilke tv-kanaler der skal være i deres egen Mellempakke eller Fuldpakke. Du får 25 faste tv-kanaler svarende til Grundpakken og så kan du selv vælge resten; med en Mellempakke med bland selv kan du vælge frit yderligere 10 Tv kanaler i hele YouSee`s kanal sortiment af ca. 100 kanaler. Og med en Fuldpakke med bland selv kan du vælge 39 kanaler yderligere af de ca. 100 kanaler. Prisen er den samme. En Tv-pakke med bland-selv koster det samme som en Tv-pakke uden bland selv, men Bland-selv kanalerne leveres krypteret, så derfor skal du også bruge et YouSee Kort og en kortlæser. Kortlæser findes i mange nyere fladskærme og kan også købes i radio-Tv forretninger, hos YouSee kan den købes for 395 kr. Et YouSee kort koster 0 kr./Md. Men oprettelse en gang for alle koster 100 kr. pr. Tv. Kanalerne i den obligatoriske grundpakke forbliver de samme og kan ikke fravælges, lige som de fortsat vil være u krypterede. Fremover vil der også være en ændring i bestillingsproceduren. Den vigtigste ændring er at hvis du ønsker Bland-selv pakker skal du ikke kontakte vores kasserer i foreningen, men gå ind på internettet under YouSee.dk og bestille hvilken Bland-selv pakke du ønsker. Der kan fremover skiftes fire gange om året. Herefter kontakter YouSee os i antenneforeningen, og vi sørger så for at indholdet i din Tv-kasse i skel uden for, hvor du bor bliver ændret efter hvad du har valgt. I efteråret 2014 inviterede YouSee til info aften i Odense, Vi deltog med 4 bestyrelsesmedlemmer. YouSee tager nu hul på fremtidens tv og samler alle de nye måder at se tv på i en overskuelig platform . YouSee Play I den nye tv-virkelighed ser vi tv, når og hvor det passer os. YouSee`s nye streamningstjeneste YouSee play gør det let og overskueligt at få adgang til den bedste underholdning på et sted via din smartphone, tablet eller pc – og med den nye app kan YouSee Play – universet tages med overalt. I YouSee Play samles tv-kanaler, massevis af film og serier, Danmarks største børneunivers og milionvis af musiknumre på et sted. Derudover bliver der også adgang til Tv-arkiv og Start forfra samt mulighed for at programmere og styre sine tv-programmer via sin smartphone, tablet eller pc, og på sigt vil der blive adgang til filmleje fra Blockbuster og diverse abonnementstjenester som HBO, Viaplay, Netfix. Generalforsamling – marts Sidste års generalforsamling blev afholdt den 10. marts – der var mødt 10 medlemmer op. Forsamlingen forløb i vanlig god ro og orden – og med gode spørgsmål fra de fremmødte. Vi kunne godt ønske os, at flere deltog i generalforsamlingen og debatten om og for vores forening. Derfor introducerer vi en Facebook afdeling af dette års generalforsamling – for at udbrede kendskabet til foreningen og foreningens arbejde og for at komme tættere på vores medlemer. Vi håber, at alle vil tage godt imod dette nye initiativ, som naturligvis vil blive evaluereret efterfølgende. Fremadrettede aktiviteter For et par år siden valgte vi at lade vores hjemmeside indgå i det store You See koncept. Det var billigere, nemmere at håndtere og tættere på vores kanaludbyder. Vi har imidlertid i bestyrelsen vurderet, at det koncept simpelthen ikke er godt nok. Vi er alt for usynlige i You See universet. Derfor har vi besluttet at få udarbejdet en ny hjemmeside – resultatet ses her – vises på lærredet. Hjemmesiden er udarbejdet sideløbende med at vi har udviklet på vores Facebook koncept og live streaming fra generalforsamlingen. Vi håber, at vores medlemmer også bedre kan identificere sig med den nye side – og hører naturligvis gerne både positiv og negativ kritik fra medlemmerne. Fremtidige udfordringer Vi har undersøgt mulighederne for at udvide vores kabel net. Dels ud mod Vøjstrup, og dels en forlængelse i Kohavegyden. Men gravearbejde koster dyrt, så udførelsen forudsætter, at der er massiv tilslutning til projekterne ellers vil vi ikke udvide. Så i februar måned har vi kørt en kampangne målrettet mod Vøjstrup. Der er i samarbejde med YouSee lavet en fin lille folder der beskriver nye medlemmers muligheder hos Nr. Broby Antenneforening. Folderen indeholder information om tv, bredbånd og telefoni og omtaler de fordele der kan opnås gennem medlemskab af antenneforeningen. ------------------- Økonomi Året 2014 har igen været præget af stram økonomistyring, vi er nu gældfri, og færdig med afskrivninger på vores anlægsinvesteringer. Årets resultat blev et overskud på 159.799 kr. En afvigelse fra det budgetterede på +71699 kr. Et resultat der er tilfredsstillende. Alligevel har bestyrelsen besluttet at hæve vores kontingent med 15 kr. + moms i alt 18,75 kr. fra 1. januar 2016. Årsagen hertil skyldes øgede driftsudgifter, specielt fuld service er en post der er steget væsentligt. Men også udgifter til ekstern regnskabs hjælp skal indkalkuleres i vort driftsregnskab. Kassereren kan uddybe dette under regnskabet hvis ønsket. Dette betyder at der fra 1. januar 2016 betales 735 kr. pr. år incl. Moms, eller 588 kr. excl. Moms. Arbejdet i bestyrelsen Det forløbne år har arbejdet i bestyrelsen bl.a. båret præg af en snak om arbejdsbyrden for vores kasserer. Det ændrede udbud fra You See med eksempelvis Bland Selv konceptet samt ændring i betalingsterminer fra 1 til 2 gange om året og nu til 4 gange om året har øget den administrative byrde for kassererarbejdet. Da vi stadig baserer os på frivilligt arbejde i en bestyrelse som vores, er det ikke rimeligt, at der er så stor forskel i belastningen af de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Vi har haft et udvalgsarbejde i gang for at kortlægge arbejdsgangen for kassereren bl.a. for at se om der kunne delegeres noget arbejde fra kassererposten og til øvrige medlemmer i bestyrelsen. Det har vist sig, at medlemshåndteringen og betalinger hører uløseligt sammen. Og vi vil stadig gerne sikre, at vores kasserer har det fulde overblik over foreningens økonomi og medlemmer. Derfor har vi nu besluttet at forsøge os med noget bogholderihjælp til kassereren fremadrettet, hvilket vi snarest har tænkt os at iværksætte. Herudover har året igen været præget af et engageret bestyrelsesarbejde – og det vil jeg gerne sige tak for.
© Copyright 2024