20 OFFSHORE PolyTech er vækstet voldsomt de sidste to år TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Thomas Brolyng Steen - Vi er stærke til at finde på og skaber produkter, som gør ting bedre, som holder f.eks. vindmøller i gang længere, og som er designet både til kunden og til de ekstreme miljøer inden for olie, gas og vind. Det er vitalt udstyr, vi har med at gøre. Vi arbejder i mange forskellige materialer. Og vi er massivt til stede, når det gælder test og kvalitet. PolyTech har vækstet voldsomt de sidste to år, fortæller Mads Kirkegaard, der her ses for virksomhedens nyeste investering - en femakslet portalfræser, som kan håndtere emner på op til 12 tons. Den skal primært anvendes til fremstilling af store forme til internt brug. Sådan udtaler Mads Kirkegaard, CEO i PolyTech A/S, der har vækstet voldsomt de sidste to år. Man har tredoblet produktionsarealet og overtaget flere bygninger efter nedlagte virksomheder i Bramming, og antallet af medarbejdere er ligeledes blevet ganget med tre. Mulighed for at stige i graderne - Vi har en flad struktur, og for dem, der kan vokse med opgaverne, har vilje og gejst, er der gode muligheder for at stige i graderne. Egne mellemledere giver mere dynamik, og vi giver gerne ”gamle” medarbejdere chancen - dem med knowhow, personlighed og engagement. Lidt vildskab og en lidt mindre styret hverdag skal man også kunne klare. Her arbejder forskellige grupperinger sammen, her er man med i det hele og følger hele forløbet, og her kommer tingene hurtigt ud af døren. Det går stærkt fra idé til marked. Det, man tegner i dag, er måske prototype i morgen. Og opgaven er først løst, når kunden er tilfreds. PolyTech har også hentet medarbejdere uden for landets grænser, og Mads Kirkegaard betoner kraftigt, at man bygger på gode medarbejdere. Medarbejderne gør forskellen - Alle kan købe udstyr og maskiner. Det er medarbejderne, som gør forskellen. Man skal være fagligt kompetent. Man skal være god til det sociale og til samarbejde, for man kommer ikke til at sidde på sit kontor fra 8-16, men skal meget ud i virksomheden. Og så skal man være én, som gerne vil have succes, men som også kan tåle lidt knubs, siger han. Hos PolyTech tør man tænke visionært. Der højt til loftet, men alt bygger på facts og dokumentation, og alt testes af. Snart Danak-akkrediteret - Vi har udviklet os meget på testdelen og har et stort testlaboratorium, der snart bliver Danak-akkrediteret. Det betyder, at vi inden længe kan teste på lige fod med Force Technology og Teknologisk Institut, påpeger Mads Kirkegaard. “ Vi får mange uopfordrede ansøgninger også fra ingeniører og teknikere. Det er folk, som gerne vil være en del af en succes, og som har set, at vi har nogle spændende udfordringer at byde på. Mads Kirkegaard Samarbejder med de største i verden PolyTech arbejder sammen med de største virksomheder i verden inden for olie, gas og vind, og man er også på vej ind i bilindustrien. - Kravet er gennemtestede højkvalitetsprodukter, ligegyldigt hvem vi leverer til. Derfor er bl.a. stabilitet blandt vores medarbejdere vigtig, i høj grad også blandt vores produktionsmedarbejdere, som vi inddrager og lytter til. Erfarne medarbejdere sikrer, at rygraden i virksomheden fastholdes, siger Mads Kirkegaard og tilføjer, at PolyTech er en international virksomhed. - Vi har kunder i hele verden. Vi har bl.a. fabrik i Kina med dansk ledelse og 65 medarbejdere. For en del af medarbejderne i Bramming betyder det, at de også får mulighed for at prøve kræfter med andre kulturer, siger han. www.poly-tech.dk INFO - Hvor det tidligere, da vi blot var 35 mand, kunne være svært at trække især ingeniører hertil, er det meget anderledes i dag, hvor vi er 150 medarbejdere. Vi får mange uopfordrede ansøgninger også fra ingeniører og teknikere. Det er folk, som gerne vil være en del af en succes, og som har set, at vi har nogle spændende udfordringer at byde på. Bl.a. skal vi bruge ingeniører til at arbejde med robotter, el, styringer osv., og hos os får man kolleger, der kommer fra fly-, bil-, vindmølleog mange andre industrier, siger Mads Kirkegaard og fortsætter: PolyTech A/S er et internationalt danskejet selskab med hovedsæde i Danmark og afdelinger i USA og Kina. Globalt er der beskæftiget over 200 medarbejdere, som primært henvender sig til vind-, olieog gassektoren.
© Copyright 2025