Gribskov - Gribsø
J. Bøgedyrkning Stedet har navn efter gården Toggerup, der lå godt et par hundrede meter nordvest for Store Gribsø. I Enghaven blev der gravet kildekalk, som findes i store mængder et par meter nede. Bønderne brugte det til kalkning af landbrugsjorden, og noget blev også anvendt i skoven. Den gamle kalkgrav var helt tilgroet, men i 1985 blev den igen lavet til en lille sø til glæde for både dyr og mennesker. Vandet bliver presset direkte op af jorden. Det er kalkrigt og helt frit for forurening. Engen udenfor afgræsses med kreaturer. Det store bøgeområde mellem Fruebjerg og Helsingevej hører til de flotteste i Gribskov. Bøgene blev plantet i perioden 1860-90. De har nu nået modenhed, og naturlig foryngelse (selvsåning) af bøg er de fleste steder på vej. Bøgene på selve Fruebjerg og vest herfor er langt ældre, antagelig fra selvforyngelser omkring 1820. Dele af området er udlagt som urørt skov (jf. pkt. F). K. Rødedam D. Nydam Rødedam fungerede som yngledam for karper til kongehuset frem til slutningen af 1700-tallet. Da karpeproduktionen ophørte, voksede dammen til, og blev mose. Den blev senere drænet og plantet til med rødgran. Granerne blev skovet i 2006 og grøfterne lukket så vandet steg. Rødedam blev ret hurtigt efter grøftelukningen en sø. Rødedam er kun et af de mange vådområder i Gribskov, som i disse år genopstår, når grøfter lukkes. Det er besluttet at genskabe skovens tidligere vådområder, medmindre der er specielle hensyn, der taler imod. Siden 1996 er Nydam blevet slået og høet fjernet fra engen. Det har betydet mere end en fordobling af plantearter og dermed en rig og spændende flora. Det er Strøgårdsvang Høslætslaug, et frivilligt laug, der hvert år omkring 1. juli slår engen med le og sætter høet i hæs. Senere slæbes det tørre hø ud. Nyd den smukke eng, men undgå at gå ud i juni, så græsset ikke trædes ned før høslettet. E. Store Selbæksmose Store Selbæksmose har tidligere været drevet med høslæt, hvor omegnens bønder høstede hø til foder. I 1966 blev området afvandet og tilplantet med rødgran, som så mange andre enge og moser i Gribskov er blevet det siden 1800-tallet for at øge træproduktionen. Denne udvikling bliver nu vendt. Mange af de tidligere vådområder bliver genetableret til gavn for områdernes dyre- og planteliv. Rødgranerne i Store Selbæksmose blev fjernet i 1999. Det er nu besluttet, at området skal have lov til at udvikle sig frit, og det vil antagelig ret hurtigt vokse til med selvsået el, birk og pil. F. De små diger langs Havrebakkevej Mellem de yngre bøge ses resterne af et gammelt jorddige, som følger skovvejen. Diget har været skellet mellem to gårde Tibberup og Strøgård. Gribskovs gamle bebyggelser er for længst nedlagt, men digerne og sporene efter husene, markerne og kulmilepladserne er stadig bevaret i skoven – små undselige mindesmærker fra skovbøndernes tid. G. Flådeegene og naturskovsstrategien De store, skorpede ege er gamle. De blev plantet ca. 10 år efter at englænderne erobrede den danske flåde i 1807. Der måtte plantes mange egetræer for at sikre forsyningerne til fremtidens skibe. Nu er træerne klar til brug, men linieskibenes tid er forbi. Skibene ville i øvrigt være blevet ganske dyrebare i materialer, for et linieskib krævede 2.000 fuldvoksne ege, og i dag indbringer en stor, fejlfri eg over 30.000 kr. Siden 1994 har bevoksningen været udlagt som urørt skov under naturskovsstrategien. Denne strategi er udarbejdet af Naturstyrelsen med det formål at sikre danske skove, som er selvgroede og efterkommere af den oprindelige naturskov. Alene for Gribskov er knap 1200 hektar eller 20% af arealet udpeget under strategien. Et stort antal forskellige dyre- og plantearter er knyttet til disse skovområder. At en skov er urørt vil sige, at naturen her vil få lov til at udvikle sig uden menneskelig indgriben. Det vil i løbet af ganske få hundrede år give et meget spændende skovbillede med gamle træer og døde træer i forfald. Det døde ved vil skabe levesteder for mange truede insekter, svampe m.m. Andre arealer er udlagt til plukhugst, dvs. at arealet altid skal være skovdækket og foryngelse af skoven skal ske ved naturligt frøfald, i modsætning til plantning. Ligeledes tilstræbes at bevoksningerne skal bestå af en blanding af mange hovedsageligt danske løvtræer i alle aldre, og der på arealet skal være store træer, der skal blive stående til naturlig henfald/forrådnelse. H. Frederik II’s Kanal Siden Middelalderen er der gravet kanaler ind til Frederiksborg Slotssø. Kanalerne ledte vandet til søen fra åer, bække og skovsøer i området nord og syd for Hillerød. Den længste kanal, der blev påbegyndt i 1576, startede helt oppe ved Store Gribsø. Vandkraft var den tids energikilde, og Frederik II var villig til at betale store summer for at holde Slotsmøllen i gang og for at få vand til slottets fiskedamme og vaskeri. Jordarbejdet har været kolossalt, og skovlen var eneste redskab! Måske var arbejdskraften ikke så dyr endda, for svenske krigsfanger deltog – deraf navnet ”Svenskegrøften”. Ved foden af Fruebjerg må de have haft problemer med konstruktionen, for mosen nedenfor har afløb i Pøleå, blot 1 km mod vest. Kanalen måtte anlægges et stykke oppe på selve skråningen, hvor den iøjnefaldende jordvold sørgede for, at vandet ikke kom på afveje og endte ude i Arresø. Vandudbyttet har næppe været stort. Faldet er ringe, og meget vand er sivet ned i jorden. Muligvis var der kun vand i perioder, f.eks. om foråret. Denne store kanal var kun en del af et større netværk af kanaler og damme, som til stadighed blev forbedret og udbygget gennem Middelalderen for at drive den tids højteknologiske fremstillingsvirksomhed: Vandmøllen. Kanalen kan tydeligt følges hele vejen ved foden af Fruebjerg – den er et af de mest markante fortidsminder i Gribskov. I. Fruebjerg Her, 65 m oppe, er der en storslået udsigt ud over landskabet med Arresø i det fjerne. Fra 1896 til 1935 var Fruebjerg rammen om de store, nationale Fruebjergmøder skabt af Holger Begtrup, der grundlagde Frederiksborg Højskole i Hillerød – den nuværende Grundtvigs Højskole. Han kom fra Askov med Grundtvig og Hostrup som ballast og samlede tusindvis at tilhørere her på ”Nordsjællands Skamlingsbanke” under de grønne bøgekroner. Møderne har i nyere tid været ”genoplivet”. L. Solbjerg Engsø og Strødam Engsø De to engsøer ligger ved cykelrute 32 og er etableret som led i planen for at mindske indholdet af næringsstoffer, der føres med Pøleåens vand til Arresø. Søerne er lavet i hhv. 1993 og 1996. Begge søer har et rigt fugleliv, som kan ses fra stien og fra fugletårnet ved Strødam Engsø. I september samles et stort antal gæs ved søerne og både fiskeørn og havørn er jævnlige gæster. Velkommen til Gribskov, Gribsø Gribskov med Esrum Sø er dele af det tidligere krongods. Området er statsejet og administreres af Naturstyrelsen. Gribskov er med sine 5.600 ha den næststørste af vore gamle skove. Esrum Sø er med sine i alt 1.736 ha Danmarks næststørste sø. Det er enestående at have et så storladent naturområde i det tætbebyggede Nordsjælland og tæt på hovedstadsområdet, og som kan nås via gode offentlige og private transportmuligheder. Storheden og de afvekslende forhold giver mange og varierede oplevelsesmuligheder - f.eks. en familietur til nogle af de gamle kulturminder eller en stille vandretur i skovens dyb. Folderen omhandler den sydvestlige del af Gribskov. De tre øvrige foldere om Gribskov (nr. 48, 69 og 79) dækker sammen med denne folder hele skoven. Vandreture. På kortet er med gult afmærket to ture på henholdsvis 3 og 6 km med udgangspunkt fra P-pladsen ved Enghavehus. Ved hjælp af kortet og vejstenene i skoven kan man tilrettelægge sin egen rute til en eller flere af de beskrevne lokaliteter. Bemærk også de to afstikkere til engsøerne på hhv. 3 km og 4 km retur. Grillpladser og primitiv overnatning. I skoven er der etableret grillpladser med borde og grillsteder til fri afbenyttelse. Nær Pøleå findes en afmærket primitiv overnatningsplads, hvor man frit kan overnatte i telt og tænde bål. Hesten kan sættes i en lille hegning tæt på overnatningspladsen. Hunde. Hunde er velkomne, men kun i snor. Følgende skove i og omkring Gribskov er hundeskove, hvor hunden må gå løs, når den er under kontrol: Selskov og Tyvekrogen (denne folder), Esrum Lund (folder nr. 69), og Nødebo Holt (folder nr. 79) og Præstevang (nr. 18). Handicapegnethed. Strækninger egnede til kørestolsbrug er mærket på kortet med lilla. Ruten er asfalteret, men følger terrænet. I folder 69, Gribskov, Esrum Sø er vist et stort antal strækninger egnede til kørestolsbrug. Ridestier. Der findes et sammenhængende ridestinet for hele Gribskov. Naturvejledning. Naturvejlederne tilknyttet Gribskov arrangerer ture og står til rådighed med forslag og ideer til aktiviteter. Læs mere på www.nst.dk. Gribskov administreres af Naturstyrelsen, Nordsjælland. Find flere oplysninger på www.nst.dk. Gribskov, Gribsø Vandreture nr. 5 Serien ”Vandreture” er foldere over udvalgte naturområder, som bl.a. fås på biblioteker og turistbureauer eller hentes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. www.nst.dk • Tlf.: 7254 3000 005-2015. Grafisk tilrettelægning og kort: Parabole. Forsidefoto: Anne Johannisson. Tegninger: Poul Andersen. Tryk: Rosendahls a/s. Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 5041 0457 C. Toggerup Enghave Gribskov - Gribsø Hvide kilde j sve Erik j sve Erik Gadekæret ej sv rev rd e Ov rr Duemosehus Kalvehavevej Bu Gribskov Gribsø Trustrupstenen ej vev eha Kalv osevej Maglem e os gm Ta ve Multebjerg j jen rve Hæ Fuglesanghus ien ej Bopladsvej st Ve Købe lev Pæ Amaliest Sve ej e øft K s vej Gribsø trinbræt Gr Ndr.Gribsø j øve ibs .Gr Ndr skovport vej ve j ej te j ve se mo ve ng Den h Ornev æ j sve ion grøften nske j Tibberuphus ulev ikat mun Stutterivej Gederyggev gsvej Age r nk Fuglsan L Skovfoged vej m Ko ej Bak k ej vv ko ibs Gr ehu sve j Søndre Solbjerg Engsø n An j Ve Dr.Ingrids n h avn Sandskreds sø Kagerup station KAGERUP ervej Hærvejen Maglemose ba k ke Søren Kirkegaards sten ams vej . ve j Sids eld Fre d erik hav eve j Kong rv Eng vej Siverts bo m sve j Madsvej sv Fa br ik bs sp or n lse j Kræmmerhule ej e ve rgv ev ne e Tru vej Hels Rævebakke Sk vej inge Mo sev Møllerens ej tie n sv ep d ej ev Kildeporthus ev os vm Ho Damve jen kk Fæ elu gy Ind de vej ej Kil vej ej v ort ss led de led Ga de Ga svej vang Gade GADEVANG øn ebje os Gr Fru t Ole Gadeleds hus Rankeskov em T jør n ega rede Asfaltfabrik vej Røde dam ej s dam dde leå Tø Skallerød Smørsten Bomvej ej sv de lle He Rø evej Brændemos K gevej Fruebjergvej H Bræn demo sevej Pø Sdr.Gribsø vej ej an ds v Sv Krageru pvej n nie ej lev Pæ ej elv Sk j ve as Eli v Sten J I Frue kilde Kettin G Flådeegene ej B Stjernen Lille Grib sø Bomvej Frue bjerg Fregatvej Strøgaardsvang ej ten sve j ej mv Bo sv Mor A Enghavehus C æk eb gl Nø F j eve eå Pøl Store Selbæks mose ing Hels Nydam d. 9 Varde Gribsø eli err rh E D me ng E gv jer eb Fru m Ka ev v ha j ve sø ej Vej ej Stutterivej Ha vr e Store Holmev s Han Svandsmose ib Gr t Sank Ornevej j ve er m tte ån ej sv ej Stenholt Indelukke svejen j eve k Tys ej rov seb Mo elt bosti Sp ej isev Lou Spånelts hus Nøde ej ev sølev Ullerød mose en Po Hjorte uis Lo L j ag øvej Gadevangshus Pottemagerve ej Nr.S Strødam Plantage Strødam Engsø Odderdam 19 Isterødvejen Isterød Gadev vejen rk eh av ev ej Bi rk av gst ev ej ej Fry ev den ng bor lsi SELSKOV vej Den snoede vej nborg Fryde ej eh He ej ien Gl. angsv j ve rup lst Tu Gøgehusv Bi ej sv ård eg lm Ho Tyvekrogshus HILLERØD 1 ha 200 m 300 m 400 m Truntehus 6 500 m Slotspavillonen Fire foldere dækker Gribskov Skovdistriktet har i 1998 udplantet ca. 150 æble- og pæretræer langs de mest benyttede vandretursruter i den nordvestlige del af Gribskov. Tanken er, at træerne med deres frugter skal forsøde skovturen for skovens gæster samt være et kosttilskud til skovens dyreliv. Der er brugt 7 forskellige æblesorter og 2 pæresorter, som alle findes i de to demonstrationsplantninger på P-pladsen ved Mårumhus. Her er ligeledes skilte med en kort beskrivelse af den enkelte sorts historie og kendetegn samt nogle generelle oplysninger om projektet. I. Grønnekilde 227 Ifølge overleveringen skal denne kilde have fået sit navn af, at munkene fra Esrum Kloster i sin tid vaskede de fattiges fødder i kilden for at vise deres ydmyghed. Det skete hvert år på Skærtorsdag eller ”det grønnes dag”. Man mener desuden, at kildens vand skal være brugt som lægemiddel i munketiden. Det siges også, at en af skovens berygtede krybskytter, ”Jens Omgang” her blev overrasket af skovfogeden. For ikke at blive taget med geværet i hånden, stak han det ind i brinken og nu løber kilden ud af bøsseløbet ! Vandet fra kilden er rent og godt om end med en smule jernsmag (fra geværløbet?). 223 J. Hvidekilde Kildens historie kan føres tilbage til Middelalderen, hvor Esrum Kloster dannede midtpunkt for Nordsjællands befolkning. Efter sagnet døbte munkene her hvert år alle de syndere og hedenske kulsviere, der havde fundet et hjem i klosteret. Det var skik, at dåben skulle finde sted i påskeugen, eller ”den hvide uge”, og deraf har kilden fået sit navn. Et andet sagn fortæller, at så længe Hvidekilde løber, vil der være fred i landet. 205 på foranledning Christian som derved kunneeratmed forøge faldhøjden ved Gribskov med Esrum Sø er dele afafdet tidligereIV,krongods. Gribskov Mølle. af vore gamle skove. Esrum Sø er med sine 5.500 ha denEsrum næststørste sine i alt 1.736 ha Danmarks næststørste sø. Denne folder omhandler den H. Vangene nordvestlige del af Gribskov, og sammen med folderne nr. 05, 69 og 79 Stednavnene Blå Port og Sand Port antyder, at vi nu er i de tidligere stutteridækker de hele skoven. vange. Fra Chr.IV’s tid blev Esrum Klosters ladegård benyttet til opstaldning Vandreture. På kortet er fra meddet gult afmærket fire turforslag på henholdsaf heste kongelige stutteri. Om sommeren græssede hestene i de vis 4,0, 2,2, 4,5 og 2,5 kmstutterivange med udgangspunkt fra fire forskellige parkesåkaldte i Gribskov. Vangene var indhegnede græsningsområringspladser. Vedder hjælp og træer, vejstenene i skoven kan manaftilrettemedaffåkortet spredte som lå langs bredden Esrum Sø. I begyndelsen N. Trustrup-mindestenen lægge sin egen rute til en eller flere af de beskrevne af forrige århund rede blev stutterietlokaliteter. afviklet, og vangene blev indtaget til Den lille skovlandsby ”Truestrup” omtales første gang i forbindelse med, at en skovdrift. Disse vanges navne bruges endnu som stednavne og er fra nord til af gårdene bliver testamenteret til Æbelholt kloster, og bestod af 4 gårde og Grillpladser og primitiv overnatningsplads. I skoven er der en del syd: Krogdalsvangen, Munkevangen, Tumlingevangen, Fendrikvangen, (og et par huse. Beboerne har ernæret sig ved agerbrug og husdyrhold på nogle steder etableret grillpladser med borde og grillsteder til fri afbenyttelse. udenfor kortet) Gravervangen og Pibervangen. indgærdede agre omkring landsbyen. Man har suppleret landbruget med kulNær Hvidekilde findes en afmærket, primitiv overnatningsplads, hvor Hver vang var omgivet af stengærder med risgærder ovenpå, og vejene svidning og salg af trækul. man frit kan overnatte i telt og tænde bål. blev afspærret med porte, hvis navne endnu benyttes. I hver vang græssede Når man tænker på, hvor mange skader vildtet forvoldte på agrene, er det Hunde. Hunde erheste velkomne, men kunfarve. i snor. skove i og omaf en bestemt TilFølgende at passe på hestene var i hver vang ansat en forståeligt, at husholdningen blev suppleret med vildt nedlagt i skoven, selv kring Gribskov ervangemand. hundeskove,Dehvor hunden må gåsom løs, inår er under 4 skovløberhuse, dagden ligger langs Esrum sø, er opført, om dette ikke var helt lovligt! I forbindelse med udskiftningen i slutningen af kontrol: Esrum Lund 69, Gribskov, Esrum sø), hvor(folder vangemændenes huse forhen lå. Nødebo Holt og 1700-tallet blev landsbyens gårde tilbudt erstatningsjord uden for skoven, og Tyvekrogen (folder 79, Gribskov, Nødebo) og Selskov (folder 05, Gribsi 1790 flyttede den sidste gårdejer, Niels Jensen, ud af skoven. I 1912 rejste kov, Gribsø). I. Midtlinien og vangegærder efterkommere af den omtalte Niels Jensen ”Trustrup-mindestenen” som et Her passeres grænsen mellem Munkevang og Tumlingevangen. Det gamle minde om den forsvundne landsby og dens beboere. De fire gårdtomter kan Handicapegnethed. Strækninger egnede til kørestolsbrug er mærket på stengærde ses tydeligst på vestsiden af vejen. Medens Søvejen følger terstadig findes i terrænet, ligesom landsbyens gadekær, flere brønde og nogle af kortet med lilla. I folder nr. 69. Gribskov, Esrum Sø er vist et stort antal rænets og kystens kurver, løber Midtlinien som trukket efter en lineal. Sandgærderne. strækninger egnede til kørestolsbrug. D. Esrum kanal og Væltningen synligvis er den anlagt som jagtvej efter Kongens ordre. I matriklen fra 1681 Her ses resterne af den (nu udtørrede) kanal, som i begyndelsen af 1800-Ridestier. Der findes kaldesetden Kongevejen og Gribskov. var antagelig ridestinet for hele Ridenyanlagt. stierne er antallet blev gravet fra Esrum Sø til Dronningmølle ved Kattegat for at lette lagt dels som en service for rytterne og dels i visse områder at adskille transporten af brænde fra Gribskov til hovedstaden. J. Pengestenen skovens forskellige brugergrupper til alles fordel. Trafikadskillelse beDet var i Snevret Skov, man omlastede brændet fra den øvre til den nedre midtvejs afmærkede vandretur et sving tyder, at ridning Ca. er forbudt påslår denden regionale amtslige cykelrute 33 ind om den store ”pengekanal. Omladningen fandt sted ad en slidske, Væltningen, som brændet blev sten”. Det som siges,løber at skovarbejderne i sin tid mødte og modtog deres løn (markeret med blå skilte), gennem hele Gribskov. Der eropdog kuret ned ad. Stedet ses endnu, som et ca. 4 m dybt krater, i hvis bund den af en kollega, havde hentet pengene for sine kammerater. På et kort fra de fleste steder etableret ridestider langs cykelruten. nedre kanal starter sin færd mod Dronningmølle. 1793 hed området pengesletten. I 1908 blev der gravet efter en formodet Naturvejlederne på Naturstyrelsen, Nordsjælland arrangerer ture og giver Inden man når Væltningen passeres Storedam og Vendedam. Sidstnævnte skjult skat under stenen. blev sandsynligvis brugt, når de tømte pramme skulle drejes rundt før turenråd og vejledning i forbindelse med aktiviteter. tilbage til søen. Ligeledes passeres resterne af Stampemøllen, hvor et vandhjul K. administreres Jagt og forstyrrelsesfrit Gribskov - Maarum af Naturstyrelsen,område Nordsjælland. udnyttede kraften i kanalens vand i en krudtmølle, anlagt under krigen mod Find flere oplysninger Området der er skraveret på kortet er udpeget til forstyrrlsesfrit område, især på www.nst.dk. England 1807-14. Senere blev møllen omdannet til valkeri til filtning (valkning) for hjortevildtet. Der er opsat to platforme ved P-pladsen ved Gillelejevej. af militærklæde. Også sliberi har der været, og en stor smuk slibesten ligger Herfra kan man betragte de dyr, der trækker ud af skoven for at græsse på de Gribskov - Maarum Vandreture nr. 48 stadig på stedet. åbne arealer. K. Flyvermindestenen Denne mindesten er i 1945 rejst til minde om et engelsk jagerfly, som her styrtede ned den 30. september 1944. Flyet var på en mission over dansk område, da det ramte nogle høje graner og styrtede ned. De to besætningsmedlemmer omkom og blev ført bort af den tyske besættelsesmagt. brugt affor de at heste, som brændeprammene op ad kanalen. Omridset af I Gribskov er der mulighed se alle firetrak danske hjortearter fritlevende. denart gamle kanal ses terrænet. for bevoksningen Råvildt er den mindste og har levet hertydeligt lige såi længe, derKarakteristisk har været skov. langs kanalen mange benvedbuske, kendes på deres særprægede Dåvildt blev i Middelalderen indførtertildeDanmark og Gribskov frasom Lilleasien, ogstørste orangefritlevende frugter ogbestand bladenespåkraftige høstfarver. Buskens hårde, og skoven har i daglyserøde Danmarks 600-800 dyr. hvide ved har“Dåvildtkerneområde”, været anvendt til drejerarbejde, deraf navnet. Vil man høre natGribskov er derfor udpeget som hvilket betyder, at tergalen et godt der tages særligt hensyn til ati forsommeren, bevare en god er ogkanalstien sund bestand, bl.a.sted. ved Ved en kanalens udløb i søen ligger dennøje tidligere pramførerbolig Sølyst, er som nu er i privat eje. fornuftig vinterfodring og en afpasset afskydning. Dåvildt noget større L. Jættestuen Jættestue fra yngre stenalder. Gravkammeret er ovalt med udgang mod øst og har 10 bæresten bevaret. Midt i kammeret ligger en stor stenblok, som formodentlig er en nedskredet dæksten. Bemærk den meget smukke skovabild, som vokser midt på højen. Umiddelbart vest for jættestuen findes to runddysser, hvoraf den ene er meget nedbrudt. 205 Serien ”Vandreture” er foldere over udvalgte Resterne naturområder, som bl.a. fås på biblioteker og af Stampemøllen turistbureauer eller hentes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. E. Esrum Kanal, træksti Turen langs kanalen ned til Esrum Sø går ad den gamle træksti, der blev Skovens hjortevildt end råvildt og kendes på et hvidt spejl med en sort stribe i hver side. Sammen Frøplantage med den sorte hale F. danner striberne tallet 111. Sikavildt, der stammer fra Langs vejenEn ses stor, yngre bevoksning af rødgran, Østasien, blev indført ca.1920. lilleenbestand på ca. 50 dyr findes i de tæt-plantet i 1983. Træerer ipodninger, som fra mangeKronvildt, udvalgte,som særligt smukke rødgrateste grantykninger ne midt skoven, men destammer ses kun sjældent. nerarter, fra overalt i landet. Plantningen anvendes som af frøplantage til produktion er større end de andre er en oprindelig dansk art og forekommer og til af granfrø af særlig strejfende fra bestanden i Tisvilde Hegn.god kvalitet. www.nst.dk • Tlf.: 7254 3000 6 J. Bøgedyrkning Det store bøgeområde mellem Fruebjerg og Helsingevej hører til de flotteste i Gribskov. Bøgene blev plantet i perioden 1860-90. De har nu nået modenhed, og naturlig foryngelse (selvsåning) af bøg er de fleste steder på vej. Bøgene på selve Fruebjerg og vest herfor er langt ældre, antagelig fra selvforyngelser omkring 1820. Dele af området er udlagt som urørt skov (jf. pkt. F). E55 K. Rødedam D. Nydam 16 Rødedam fungerede som yngledam for karper til kongehuset frem til slutningen af 1700-tallet. Da karpeproduktionen ophørte, voksede dammen til, og blev mose. Den blev senere drænet og plantet til med rødgran. Granerne blev skovet i 2006 og grøfterne lukket så vandet steg. Om Rødedam forbliver delvis sø eller igen bliver mose, vil tiden vise. Rødedam er kun et af de mange vådområder i Gribskov, som i disse år genopstår, når grøfter lukkes. Det er besluttet at genskabe skovens tidligere vådområder, medmindre der er specielle hensyn, der taler imod. Siden 1996 er Nydam blevet slået og høet fjernet fra engen. Det har betydet mere end en fordobling af plantearter og dermed en rig og spændende flora. Det er Strøgårdsvang Høslætslaug, et frivilligt laug, der hvert år omkring 1. juli slår engen med le og sætter høet i hæs. Senere slæbes det tørre hø ud. Nyd den smukke eng, men undgå at gå ud i juni, så græsset ikke trædes ned før høslettet. E47 E. Store Selbæksmose Store Selbæksmose har tidligere været drevet med høslæt, hvor omegnens bønder høstede hø til foder. I 1966 blev området afvandet og tilplantet med rødgran, som så mange andre enge og moser i Gribskov er blevet det siden 1800-tallet for at øge træproduktionen. Denne udvikling bliver nu vendt. Mange af de tidligere vådområder bliver genetableret til gavn for områdernes dyre- og planteliv. Rødgranerne i Store Selbæksmose blev fjernet i 1999. Det er nu besluttet, at området skal have lov til at udvikle sig frit, og det vil antagelig ret hurtigt vokse til med selvsået el, birk og pil. 16 F. De små diger langs Havrebakkevej Mellem de yngre bøge ses resterne af et gammelt jorddige, som følger skovvejen. Diget har været skellet mellem to gårde Tibberup og Strøgård. Gribskovs gamle bebyggelser er for længst nedlagt, men digerne og sporene efter husene, markerne og kulmilepladserne er stadig bevaret i skoven – små undselige mindesmærker fra skovbøndernes tid. G. Flådeegene og naturskovsstrategien De store, skorpede ege er gamle. De blev plantet ca. 10 år efter at englænderne erobrede den danske flåde i 1807. Der måtte plantes mange egetræer for at sikre forsyningerne til fremtidens skibe. Nu er træerne klar til brug, men linieskibenes tid er forbi. Skibene ville i øvrigt være blevet ganske dyrebare i materialer, for et linieskib krævede 2.000 fuldvoksne ege, og i dag indbringer en stor, fejlfri eg over 30.000 kr. Siden 1994 har bevoksningen været udlagt som urørt skov under naturskovsstrategien. Denne strategi er udarbejdet af Naturstyrelsen med det formål at sikre danske skove, som er selvgroede og efterkommere af den oprindelige naturskov. Alene for Gribskov er knap 1200 hektar eller 20% af arealet udpeget under strategien. Et stort antal forskellige dyre- og plantearter er knyttet til disse skovområder. At en skov er urørt vil sige, at naturen her vil få lov til at udvikle sig uden menneskelig indgriben. Det vil i løbet af ganske få hundrede år give et meget spændende skovbillede med gamle træer og døde træer i forfald. Det døde ved vil skabe levesteder for mange truede insekter, svampe m.m. Andre arealer er udlagt til plukhugst, dvs. at arealet altid skal være skovdækket og foryngelse af skoven skal ske ved naturligt frøfald, i modsætning til plantning. Ligeledes tilstræbes at bevoksningerne skal bestå af en blanding af mange hovedsageligt danske løvtræer i alle aldre, og der på arealet skal være store træer, der skal blive stående til naturlig henfald/forrådnelse. H. Frederik II’s Kanal Siden Middelalderen er der gravet kanaler ind til Frederiksborg Slotssø. Kanalerne ledte vandet til søen fra åer, bække og skovsøer i området nord og syd for Hillerød. Den længste kanal, der blev påbegyndt i 1576, startede helt oppe ved Store Gribsø. 19 Vandkraft var den tids energikilde, og Frederik II var villig til at betale store summer for at holde Slotsmøllen i gang og for at få vand til slottets fiskedamme og vaskeri. Jordarbejdet har været kolossalt, og skovlen var eneste redskab! Måske var arbejdskraften ikke så dyr endda, for svenske krigsfanger deltog – deraf navnet ”Svenskegrøften”. Ved foden af Fruebjerg må de have haft problemer med konstruktionen, for mosen nedenfor har afløb i Pøleå, blot 1 km mod vest. Kanalen måtte anlægges et stykke oppe på selve skråningen, hvor den iøjnefaldende jordvold sørgede for, at vandet ikke kom på afveje og endte ude i Arresø. Vandudbyttet har næppe været stort. Faldet er ringe, og meget vand er sivet ned i jorden. Muligvis var der kun vand i perioder, f.eks. om foråret. Denne store kanal var kun en del af et større netværk af kanaler og damme, som til stadighed blev forbedret og udbygget gennem Middelalderen for at drive den tids højteknologiske fremstillingsvirksomhed: Vandmøllen. Kanalen kan tydeligt følges hele vejen ved foden af Fruebjerg – den er et af de mest markante fortidsminder i Gribskov. I. Fruebjerg Her, 65 m oppe, er der en storslået udsigt ud over landskabet med Arresø i det fjerne. Fra 1896 til 1935 var Fruebjerg rammen om de store, nationale Fruebjergmøder skabt af Holger Begtrup, der grundlagde Frederiksborg Højskole i Hillerød – den nuværende Grundtvigs Højskole. Han kom fra Askov med Grundtvig og Hostrup som ballast og samlede tusindvis at tilhørere her på ”Nordsjællands Skamlingsbanke” under de grønne bøgekroner. Møderne har i nyere tid været ”genoplivet”. kan man tilrettelægge sin rute til en eller flere af de beskrevne lokaliteter. Grillpladser og primitiv overnatningsplads. Flere steder langs søbredden er indrettet grillpladser til fri afbenyttelse. Pladserne er markeret på kortet og kan ikke reserveres. I Snevret skov findes en afmærket, primitiv overnatningsplads, hvor man frit kan overnatte i telt og tænde bål. Hunde: Hunde er velkomne, men kun i snor. I Esrum Lund er der en hundeskov, hvor hunden må gå løs, når den er under kontrol. Lystfiskeri i Esrum Sø. Lystfiskere kan løse fiskekort og leje både ved Skipperhuset i Fredensborg. Der kan fanges aborre, gedder, brasen, suder, ål og skaller. Færgesejlads. Efter forudgående aftale med færgefarten ved Skipperhuset i Fredensborg arrangeres sejlture med mindre færge på søen, blandt andet til anløbsbroen ved Kongens Bøge. Handicapegnethed. Flere strækninger er egnet til kørestolsbrug. De er markeret på kortet med lilla. Vejene er asfalterede, men følger terrænet. En 1,5 km lang handicapegnet sti er etableret med udgangspunkt i P-pladsen ved Esrum Møllegård. Offentlig transport. Busrute 331 fra Helsinge/Helsingør stopper i Esrum. Ridestier. Der findes et sammenhængende ridestinet for hele Gribskov. Ridestierne er anlagt som en service for rytterne og med det formål i visse områder at adskille skovens forskellige brugergrupper til alles fordel. Naturvejledning. Naturvejlederne på Naturstyrelsen Nordsjælland arrangerer ture og giver råd og vejledning i forbindelse med aktiviteter. Gribskov - Esrum Sø administreres af Naturstyrelsen, Nordsjælland. Find flere oplysninger på www.nst.dk. Gribskov - Esrum Sø Vandreture nr. 69 Serien ”Vandreture” er foldere over udvalgte naturområder, som bl.a. fås på biblioteker og turistbureauer eller hentes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. TOKKEKØB HEGN www.nst.dk • Tlf.: 7254 3000 L. Solbjerg Engsø og Strødam Engsø De to engsøer ligger ved cykelrute 32 og er etableret som led i planen for at mindske indholdet af næringsstoffer, der føres med Pøleåens vand til Arresø. Søerne er lavet i hhv. 1993 og 1996. Begge søer har et rigt fugleliv, som kan ses fra stien og fra fugletårnet ved Strødam Engsø. I september samles et stort antal gæs ved søerne og både fiskeørn og havørn er jævnlige gæster. Gribskov - Esrum Sø 69 Esrum Sø Velkommen til Gribskov, Gribsø Gribskov med Esrum Sø er dele af det tidligere krongods. Området er statsejet og administreres af Naturstyrelsen. Gribskov er med sine 5.600 ha den næststørste af vore gamle skove. Esrum Sø er med sine i alt 1.736 ha Danmarks næststørste sø. Det er enestående at have et så storladent naturområde i det tætbebyggede Nordsjælland og tæt på hovedstadsområdet, og som kan nås via gode offentlige og private transportmuligheder. Storheden og de afvekslende forhold giver mange og varierede oplevelsesmuligheder - f.eks. en familietur til nogle af de gamle kulturminder eller en stille vandretur i skovens dyb. Folderen omhandler den sydvestlige del af Gribskov. De tre øvrige foldere om Gribskov (nr. 48, 69 og 79) dækker sammen med denne folder hele skoven. Vandreture. På kortet er med gult afmærket to ture på henholdsvis 3 og 6 km med udgangspunkt fra P-pladsen ved Enghavehus. Ved hjælp af kortet og vejstenene i skoven kan man tilrettelægge sin egen rute til en eller flere af de beskrevne lokaliteter. Bemærk også de to afstikkere til engsøerne på hhv. 3 km og 4 km retur. Grillpladser og primitiv overnatning. I skoven er der etableret grillpladser med borde og grillsteder til fri afbenyttelse. Nær Pøleå findes en afmærket primitiv overnatningsplads, hvor man frit kan overnatte i telt og tænde bål. Hesten kan sættes i hegningen ved åen. Hunde. Hunde er velkomne, men kun i snor. Følgende skove i og omkring Gribskov er hundeskove, hvor hunden må gå løs, når den er under kontrol: Selskov og Tyvekrogen (denne folder), Esrum Lund (folder nr. 69), og Nødebo Holt (folder nr. 79) og Præstevang (nr. 18). Handicapegnethed. Strækninger egnede til kørestolsbrug er mærket på kortet med lilla. Ruten er asfalteret, men følger terrænet. I folder 69, Gribskov, Esrum Sø er vist et stort antal strækninger egnede til kørestolsbrug. Ridestier. Der findes et sammenhængende ridestinet for hele Gribskov. Naturvejledning. Naturvejlederne tilknyttet Gribskov arrangerer ture og står til rådighed med forslag og ideer til aktiviteter. Læs mere på www.nst.dk. Gribskov administreres af Naturstyrelsen, Nordsjælland. Find flere oplysninger på www.nst.dk. Gribskov, Gribsø Vandreture nr. 5 Serien ”Vandreture” er foldere over udvalgte naturområder, som bl.a. fås på biblioteker og turistbureauer eller hentes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. www.nst.dk • Tlf.: 7254 3000 005-2015. Grafisk tilrettelægning og kort: Parabole. Forsidefoto: Anne Johannisson. Tegninger: Poul Andersen. Tryk: Rosendahls a/s. Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 5041 0457 C. Toggerup Enghave Gribskov med Esrum Sø er dele af det tidligere krongods. Gribskov er med sine 5.600 ha den næststørste af vore gamle skove. Esrum Sø er med sine i alt 1.736 ha Danmarks næststørste sø. Denne folder omhandler den nordøstlige del af Gribskov og sammen med folderne nr. 05, 48 og 79 om Gribskov dækker de hele skoven. Vandretur. På kortet er med gult afmærket en vandretur på op til 48 Maarum 267 Stedet har navn efter gården Toggerup, der lå godt et par hundrede meter nordvest for Store Gribsø. I Enghaven blev der gravet kildekalk, som findes i store mængder et par meter nede. Bønderne brugte det til kalkning af landbrugsjorden, og noget blev også anvendt i skoven. Den gamle kalkgrav var helt tilgroet, men i 1985 blev den igen lavet til en lille sø til glæde for både dyr og mennesker. Vandet bliver presset direkte op af jorden. Det er kalkrigt og helt frit for forurening. Engen udenfor afgræsses med kreaturer. Velkommen til Gribskov - Esrum Sø ca. 13,5 km. med start fra parkeringspladsen ved Helsingør - FrederiksGribskov - Maarum værksvejen (Landevej 205). Ved hjælp af kortet og vejstenene i skoven 069-2015. Grafisk tilrettelægning og kort: Parabole . Forsidefoto: Tobias Markussen. Tegninger: Poul Andersen. Tryk: Rosendahls a/s. Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 5041 0457 251 Ved sluseværket reguleres vandstanden i Esrum Sø. Åens forløb herfra og til Velkommen til Gribskov - Maarum Esrum Mølle er ikke oprindelig. Det blev gravet i begyndelsen af 1600-tallet Gribskov - Gribsø 05 Gribsø 079-2015 Grafisk tilrettelægning og kort: Parabole. Forsidefoto: Anne Johannisson. Tegninger: Poul Andersen. Tryk: Rosendahls a/s. Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 5041 0457 H. Æbletræs-projektet G. Esrum Å ved Fiskebro M. Flådeegene Denne egebevoksning er sået i 1813 på tidligere agerjord, som nok har hørt til Trustrup landsby (se næste punkt). I årene efter at englænderne i 1807 havde taget den danske flåde, anlagde man mange egebevoksninger for at skaffe træ til opbygning af en ny flåde. Disse træer har nu den rette størrelse til skibsbygning, og selv om flåden er gået over til andre byggematerialer, bliver de store egestammer faktisk igen anvendt til skibsbygning. Denne og andre flådeegsbevoksninger skal bevares så længe som muligt men udtyndingstræ er blevet brugt til renoveringen af fregatten ”Jylland” og til bygning af hollandske rekonstruktioner af historiske træskibe. 048-2015. Grafisk tilrettelægning og kort: Parabole. Forsidefoto: Anne Johannisson. Tegninger: Poul Andersen. Tryk: Rosendahls a/s. Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 5041 0457 G. Fortidsminder Indtil udskiftningen i slutningen af 1700 tallet lå der spredte landsbyer og gårde i Gribskov. Lidt inde i egebevoksningen kan man se et meget smukt og velbevaret, dobbelt gærde fra en af disse bebyggelser, gården ”Kistrup”, som lå inde bag diget. Gården blev nedlagt allerede i starten af 1700 tallet. Den var en af de mange bebyggelser, der måtte give plads for Frederiksborgstutteriet og det militære rytteris krav på jord. Nye gærder blev opsat for at hegne arealerne. De skulle holde skovens vildt og gårdenes husdyr ude fra de dyrkede marker. I Gribskov er sporene efter 20 gårde og landsbyer, huse, gærder og marker bevaret i skovbunden. De er nu fredet som fortidsminder. Gribskov - Nødebo TOKKEKØB HEGN 79 Nødebo Gribskov, Gribsø Ordet ”Gribskov” indeholder den gamle danske betegnelse grib, der f.eks. i ”gribsjord angiver et areal, som ikke ejes af nogen bestemt, altså oprindelig en art fællesskov. Denne vandretursfolder er én af de fire foldere, der dækker hele skoven. De lokaliteter, der er beskrevet i denne folder findes lettest med udgangspunkt i parkeringspladsen ved Enghavehus ved punkt A. Jættestuen. A. Jættestuen Overfor parkeringspladsens sydlige udkørsel fører en trappe fra den asfalterede vej op ad vejskrænten. Her ligger en jættestue fra yngre stenalder, ca. 5.000 år gammel. Jættestuen kaldes også ”Mor Gribs Hule”, fordi sagnet fortæller, at gravkammeret var bolig for den navnkundige troldkvinde Mor Grib. Hun fløjtede på de vejfarende og hendes sønner dræbte dem, når de for vild. Der er mange andre sagn knyttet til Gribskov. Signaturforklaring: Jernbane Offentlig vej Skovvej motorkørsel forbudt Sti Løvskov Nåleskov Privatskov Hundeskov Eng Mose Overdrev, græs Marker Sø, hav Bebygget område Statsejet ejendom Vandløb Svenskegrøften Dige Kildevæld Gravhøj Udsigtspunkt Huse/gårde Grusgrav 1914 Birkeh j gsve kro Tyve Anlægsårfor bevoksning Jernbanestationer/trinbræt Udsigtstårn Parkering Primitiv overnatningsplads Bålplads Afmærkede ruter Handicap ruter B. Store Gribsø Gennem en lang årrække er der af skovens grøfter ledt store mængder surt overfladevand fra moser og granbevoksninger ud i søen. Dette har bevirket, at søen, der engang indeholdt over 100 dyrearter, var ved at uddø. Den eneste fiskeart, der var tilbage i 1999, var aborren. Nu er de fleste af disse grøfter lukket, og nogle af de omkringliggende granarealer er ændret til vådområder og løvskov. Nu får søen igen mulighed for at få en bedre vandkvalitet og et rigere dyreliv. Toggerup Tørvemose, der ligger ved Gribsø, er på den måde blevet meget større og speciel med sit næringsfattige vand, tuekæruld og sphagnummosser. Sagnet om Store Gribsø siger, at den er bundløs, og at det skyldes Guds vrede. Engang lå her et nonnekloster. Nonnerne interesserede sig imidlertid mere for munkene oppe i Esrum Kloster end for Vorherre. Derfor åbnede jorden sig og opslugte klosteret med de elskovssyge nonner, og klosteret blev ved med at synke. Således opstod søen. I stille aftener kan man stadig høre klokkerne ringe dernede fra dybet. Selv om søen med sit mørke vand ser bundløs ud, er forklaringen nu en ganske anden: Økologisk er Gribsø en såkaldt dystrof sø. Udover at være sur har den et meget højt indhold af humusstoffer, dvs. delvist omsatte organiske stoffer i meget små partikler, som i større mængder farver vandet brunt. Derfor er det umuligt at skimte søens bund, 11 meter nede. Søen har ingen afløb. Der kan bades i søen, men pas på! Vandet kan være iskoldt lige under overfladen. Langs med østsiden løber Gribskovbanen, som i 1878 åbnede for skovens herligheder.
© Copyright 2024