Endnu flere aktiviteter for hele familien

Pressemeddelelse
Endnu flere aktiviteter for hele familien
Faaborg Outdoor Event bliver i år større, med en stor eventplads ved
Havnebadet, og byder på et program hvor idræt og friluftsaktiviteter for hele
familien bliver omdrejningspunktet
Det er børn. Unge. Forældre. Alle generationer skal have oplevelsen af at nyde den unikke
natur omkring Faaborg i forbindelse med de mange aktiviteter, som er på programmet når
årets udgave af Faaborg Outdoor Event åbner d. 21. august og slutter to dage senere.
Det er tredje gang at Faaborg og Det Sydfynske Øhav ligger by og natur til Faaborg
Outdoor Event, som vil skille sig ud i forhold til andre arrangementer i landet.
”Det er vigtigt, at understrege, at det her er en begivenhed for alle generationer og især for
familierne. Både de konkurrencemindede og dem, der bare vil være med for sjov, kan få
en oplevelse ud over det sædvanlige. Der er deciderede aktiviteter, der er målrettet børn,
deres forældre og bedsteforældre, så vi kan få alle med og gøre eventen til noget, som
man ikke behøver være topatlet for at deltage i,” siger Christian Steffensen, Eventmanager
for Faaborg Outdoor Event.
Aktiviteter for børn
Selvom eventen har flere krævende udfordringer for de trænede atleter, så er
sværhedsgraderne tilpasset niveau. En af de aktiviteter, der er arrangeret decideret til
børn, er en familie triatlon, hvor man skal deltage i teams med mindst et barn og en
voksen. Aktiviteten er tilpasset så børn i alle aldre nemt kan deltage i deres eget tempo.
Derfor er der forskellige længder på ruterne. For eksempel 25 meters svømning, 2 km
cykling og 1 km løb for de mindste på 6-9 år.
Også ”K1 Teamrun” er målrettet børn. Her skal man løbe eller gå flest mulige omgange på
en 1 km rundstrækning. Man har 90 minutter til rådighed.
”Børn kan selv deltage og gå og løbe ruten. Vi har før set, at børn oplever, at de kan nå
mange flere omgange end de egentlig troede. De bliver bidt af det og får en
succesoplevelse ud af det,” siger Eventkonsulent Jens Øyås Møller, der også nævner
motionsløbet om søndagen, som en oplagt aktivitet for børn.
Nyt eventområde
Fælles er, at alle aktiviteter samles ved det nye og endnu større eventområde ved
Havnebadet i Faaborg, der samtidig være samlingspunkt og opholdssted for både
deltagere og publikum med udstillinger, boder med outdoor-udstyr, mad og underholdning.
”Der bliver mere aktivitet i eventområdet, hvor alle kan samles. Man kan mødes, spise og
følge med i konkurrencerne hele dagen. Der bliver meget at kigge på for både deltagere
og publikum”, siger Christian Steffensen.
1
Billedtekst
Naturen omkring Faaborg er noget særligt og uanset om man er på land eller til vands, så
er oplevelsen af at dyrke idræt sammen som familie netop her langt ud over det
sædvanlige. Foto: Mette Krull.
Fakta
Til Faaborg Outdoor Event 2015 vil der være flere forskellige konkurrencer i disse
idrætsgrene:
· Sejlsport
· Havkajak
· SUP
· Vind- og kitesurf
· MTB
· Motionsløb
· Trailløb
· Familie triatlon
· Triatlon
· K1Teamrun
· Mange forskellige TRY IT // NO STRESS-aktiviteter.
Yderligere info: www.faaborgoutdoorevent.dk.
Find også eventen på Facebook: https://www.facebook.com/FaaborgOutdoorEvent
For flere oplysninger om Faaborg Outdoor Event er du velkommen til at kontakte:
Jens Øyås Møller, Eventkonsulent
Mail: [email protected]
Mobil: 30174717
2