KIRKEBLADET September 2015 - november 2015 MÅLTIDET SOM FÆLLESSKAB SPLEJSEN OG KÆMPEN – KIRKETEATER I PINDSTRUP TUE WEST SOLO I MARIE MAGDALENE MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED MARIE MAGDALENE PINDSTRUP KOED M A R I E M A G D A L E N E - KO E D M E N I G H E D S R Å D KIRKELIG KUNST OG HÅNDARBEJDE PRÆSTENS SPALTE Torben Jensen Vin og brød i kirken, hvorfor det? Om nadveren ved gudstjenesten er der sagt og ment utrolig meget forskelligt i tidens løb. Den kristne kirke har altid haft et måltid som en del af gudstjenesten. Sandsynligvis har de første kristne forsamlinger spist et mere almindeligt og mættende måltid, altså ikke bare de meget sparsomme mængder brød og vin, vi normalt får. Men spisningen i gudstjenesten har også altid været mere end et almindeligt måltid, og det afgørende sker, når indstiftelsesordene er sagt: “Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat...osv”. Indstiftelsesordene indeholder ret stærke budskaber: “Mit legeme gives for jer ... og blodet udgydes for jer til syndernes forladelse”. Det vigtigste budskab er klart nok: Han giver afkald på sit liv, og vi får syndernes forladelse. Der er ingen krav om, at der ikke må spises større mængder brød eller mere vin, og at knæle er ikke bedre end at sidde eller stå op. For nogen kan det føles som lidt ydmygende at knæle. Jeg ville ønske, at vi en gang imellem kunne fejre nadver i gudstjenesten, så det i højere grad lignede et måltid bestående af almindeligt brød og almindelig vin og i mindre grad syntes at være en grænseoverskridende og “fremmed” handling for de specielt indviede. 2 Bodil Thomsen MIN YNDLINGSSALME Sognepræst Torben Jensen For at det kan blive en “hel” gudstjeneste, må den indeholde “noget med ord” og noget med “at spise sammen”. Ordene i bibeltekster, bønner, salmer og prædiken hører naturligvis med til en gudstjeneste. Men måltidet kan heller ikke undværes, for her deler vi “krop” med Guds søn, og syndernes forladelse gives på fuldstændig lige vilkår til alle, hele bordet rundt. ALLE de menneskelige uligheder forsvinder væk, når vi får brød og vin i nadveren. Striden om nadveren blandt kirker og teologer har især drejet sig om, hvilken virkning nadveren har, hvordan den udføres mest “korrekt” og med hvilke slags brød og vin samt i hvilken grad, de indviede brød og den indviede vin reelt forvandles til Kristi legeme og blod. Det måltid, hvor Jesus første gang sagde indstiftelsesordene til sine elever (disciple), var det jødiske påskemåltid, hvor de efter meget gammel tradition fejrede udfrielsen fra Ægypten, og hvor brødene ligesom vore oblater er uden gær. Nadveren er et af de to sakramenter, vi har i den lutherske kirke. Det andet er dåben. MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED Jeg besøgte Bodil en tirsdag formiddag, for at få hende til at fortælle om hendes yndlingssalme. Det havde ikke været nogen nem opgave, sagde Bodil, og med det mente hun, at der er mange kønne salmer i Den Danske Salmebog og som Bodil sagde, er ligesom er en favorit til hver sin højtid. Men nu hun skulle vælge ville hun sige ”Kirkeklokke! mellem ædle malme”, af N.F.S. Grundtvig 1845, nr. 783 i Den Danske Salmebog. Bodil synes den er utrolig smuk, med teksten der favner naturen og livet fra vugge til grav. En hyldest til kirkeklokken, flot fordi den handler om naturen og livets facetter, ”den taler til mig” siger Bodil, og det er en salme, hun gerne vil have sunget til sin begravelse. Bodil sang det første vers af ”Kirkeklokke…!, fint og hjemmevant, for mig, da jeg ikke før havde stiftet bekendtskab med den. ”Salmer er ualmindeligt kønne og jeg går meget op i salmer”, fortæller Bodil. Hun har været velbevandret i salmerne siden barns ben, hvor det var en del af hendes barndoms læring. I flere år har det været ønsket at få lavet stolaer til brug ved gudstjenester og kirkelige handlinger i vores tre kirker. Mange steder bruges de store flotte messehageler, men det kræver en flot alba (hvid messeskjorte) til at have uden over præstekjolen og det bliver meget varmt for præsterne om sommeren. En stola, derimod, er et farverigt bånd, der bæres om halsen og markerer, hvor vi er i kirkeåret. I stedet for at købe nogle færdigproducerede vil menighedsrådet meget gerne have nogle, der passer til vores sted og kirker. Derfor indbyder vi til inspirationsformiddag i konfirmandstuen onsdag d. 23. september kl. 10-12. Her vil det være muligt at se eksempler på færdigsyede stolaer og vores to messehageler. Der er allerede et par stykker, der har vist interesse for projektet og vi håber at se endnu flere. Så kan du sy korssting, patchwork, kniple eller væve, er du god til at designe eller noget helt andet, så mød endelig op og vær med til at lave vores nye stolaer. Trine Johannessen Lønstrup MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED 3 DET DAGLIGE MÅLTID OG FÆLLESSKABET Da jeg var barn boede jeg i et lille hus med min mor, min bedstefar, mine brødre og min lillesøster. Hver dag kl. 18 var der aftensmad, og der var vi alle samlet omkring køkkenbordet til spisning. Det var altid hyggeligt at spise sammen; vi talte om hvad der var sket i løbet af dagen, og hvad der skulle ske i morgen. Det vigtigste var at vi sad der, allesammen, i et fællesskab; det var her vi hørte til, det var her vi kunne snakke om alt og ingenting, det var her vi kunne mærke hinandens humør og stemninger. Dengang var der ikke mange forstyrrelser under måltidet; fjernsynet var slukket, der var kun en kanal, og den startede først kl. 19; der var kun en telefon, nemlig den store sorte med drejeskive, og telefonen ringede aldrig under måltidet, der var nemlig ingen der ville forstyrre på det tidspunkt, så vi kunne spise i fred og ro, nyde maden og hinandens selskab. Da jeg blev ældre kom jeg på efterskole, også her var der ritualer omkring måltidet. Til morgenmad og middagsmad havde vi faste pladser i spisesalen, og selvom der måske var andre man hellere ville have siddet til bords med, så gav det alligevel en tryghed og en sikker base omkring måltidet. Efter vi havde indtaget vores morgenmad var der morgensang, en tradition jeg kom til at holde meget af, og efter middagsmaden var der fælles beskeder og postomdeling. Da jeg blev voksen, og selv fik små børn, så jeg nogle gange på vores fælles aftensmåltid som et mareridt, børnene var trætte og måske ikke helt indstillet på, at det kunne være hyggeligt at sidde rundt 4 om bordet og nyde maden, og der var opgaver som skulle klares om aftenen efter børnene var lagt i seng som spøgte i underbevidstheden, men det var stadig hyggeligt, at vi alle var der, sammen, rundt om bordet. Børnene blev større, og i takt med, at børn vokser op, får de mange interesser udenfor hjemmet, men alle var dog hjemme til aftensmad, og her sad vi så, allesammen, fjernsynet blev slukket, mobiltelefonerne lagt væk, fordi denne lille time, hvor vi alle var hjemme og sad omkring bordet og spiste, skulle vi ikke forstyrres. Det var vores time, hvor vi så hinanden, mærkede humør og stemninger, fik talt om dagen der gik, og om dagen der kom i morgen, men det var også her jeg som forælder kunne se, høre og mærke, om mine børn havde det godt, og om de havde brug for ekstra opmærksomhed. Nu er der ikke mange børn tilbage hjemme, og det daglige måltid er ikke helt det samme, men til jul, fødselsdage eller til en lille sommerfest, hvor alle børnene kommer hjem, nu med kærester og børnebørn, bliver måltidet til et festmåltid, ikke kun fordi der er god mad og alle er glade for at se hinanden, men fordi vi er trygge ved at her hører vi til, vi kan mærke hinandens humør og stemninger, og vi ved, at uanset hvad der sker, så kan vi her, hos disse mennesker altid finde hjælp og trøst. Måltidet betyder så me- MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED get, ikke kun fordi vi får den mad som vi har brug for, men fordi vi omkring måltidet kan have et naturligt og rart fællesskab, hvor vi ser, hører og mærker hinanden, og hvor vi selv bliver set og hørt. Vi har alle brug for at vide, at nogen holder af os, være i et fællesskab, hvor vi gør en forskel, have familie/venner der ved hvordan vi har det, alt det, kan vi opleve ved måltidet. Hvad enten måltidet foregår i familien, i børnehaven, i klubben eller sammen med gode venner betyder det noget, nemlig at vi kan mærke os selv fordi andre ser os. Dagmar Thiemer Andersen KAPELKAFFE I løbet af dagen er der mange besøgende på kirkegården. Ofte møder man en, man kender og står lige og sludrer lidt, andre gange kommer man alene og kunne godt trænge til en at sludre med. Vi åbner Grevekapellet op hele efteråret med kapel-kaffe, hver anden torsdag kl. 14-16. Her vil en af præsterne eller en frivillig være til stede og stå for en kop kaffe. Kig ind og få en kop kaffe og en snak. Se datoerne i kalenderen her i bladet og på skiltet uden for kapellet. Har du lyst til at være med som frivillig må du meget gerne kontakte Torben Jensen på 28 14 28 06. KUNNE DU TÆNKE DIG AT SYNGE I KOR? Som noget nyt vil vi forsøge at samle et ad hoc kor, som skal bidrage med ekstra musikalske indslag til gudstjenesten et antal gange i løbet af året. Repertoiret kan være alt fra klassiske énog flerstemmige korsatser fra salme- og højskolesangbogen til det mere rytmiske, alt efter hvad der er basis og interesse for. Alle er meget velkomne til at medvirke. Vi vil efter aftale mødes og indøve værkerne et par gange inden gudstjenesten. Første gudstjeneste er 2. søndag i advent d. 6. december. Har du lyst at være med, ring eller skriv til mig på: [email protected] / 21 66 61 84 Med venlig hilsen Tine Ugilt, organist Fredag d. 14. august blev Else Sommer 100 år. Det blev fejret med gæster hele dagen og selvfølgelig også besøg fra kirken. MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED 5 KOMMENDE ARRANGEMENTER Høstgudstjenester Søndag d. 13. september kl. 14.00: gudstjeneste i Pindstrup kirke med efterfølgende kaffe og kage i våbenhuset. Samme aften kl. 19.00: gudstjeneste i Koed kirke og derefter kaffebord i forsamlingshuset. Søndag d. 20. september kl. 11.00: gudstjeneste i Marie Magdalene kirke og derefter frokost i konfirmandstuen (bemærk: det er flyttet fra forsamlingshuset) Alle tre steder er der auktion til fordel for Kirkens Korshær, så vi håber, at alle vil tage noget med fra haven, drivhuset, hønsegården, vindueskarmen (eller supermarkedet), som børnene kan bære ind i kirken under præludiet. Alle pengene går ubeskåret til det store arbejde, der gøres for folk, der ikke er lige så heldigt stillede som de fleste af os er. Tidligere har vi samlet ca. 5000 kr ind og det skulle vi gerne op på igen i år. 6 Kirke i Børnehøjde Ca. en gang om måneden er der mulighed for at tage hele familien med til gudstjeneste i børnehøjde. Vi samles om døbefonten, som er udgangspunktet for det, det hele drejer sig om, nemlig ordene fra dåbsritualet om at disciplene skal gå ud og døbe. De fik også at vide, at de skulle fortælle alle historierne om Gud, Jesus og Helligånden videre. Det er det, vi gør til Kirke i Børnehøjde: vi udforsker kristendommen. Hver gang er der genkendelighed i liturgi og salmer, så alle kan følge med. Vi kigger i kufferten og ser, hvilke ting der kan lede os på sporet af dagens historie. Vi kigger bag alteret. Vi undersøger, hvilke lyde orglet kan sige. Vi går på skattejagt i hele kirkerummet. Vi går på kirkegården og leder efter særlige gravsten. Vi synger og leger os gennem de gode historier og lærer at bede og sige tak. Kort sagt - kirke helt nede i børnehøjde. Efter ½ times gudstjeneste er der fællesspisning i konfirmandstuen i Marie Magdalene eller i Landbohjemmet i Pindstrup. Det koster 50,- pr. familie at spise med. Alle pengene går til vores lokale julehjælp. Tilmelding til spisning senest 2 dage før på [email protected] eller via vores facebookside. Vi slutter senest 18.15 og så kan man gå hjem og putte børn, slippe for opvasken og forhåbentlig være fyldt op på den gode måde. Datoer i 2015: Tirsdag d. 22. september kl. 17.00 i Pindstrup kirke – se side 7! Tirsdag d. 27. oktober kl. 17.00 i Marie Magdalene kirke Torsdag d. 26. november kl. 17.00 i Marie Magdalene kirke MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED Splejsen og kæmpen – en énmands-bugtaler-rap-musical om David og Goliat Tirsdag d. 22. september kl. 17.00 i Pindstrup kirke: Særdeles rost dramatisering af den gamle historie om David og Goliat, hvor den lille David spilles af bugtalerdukken David, mens skuespiller Jens Jødal tager sig af (denne og) alle de øvrige roller. Jødal vil opføre historien om David og Goliat sammen med både børn fra publikum og den frække bugtalerdukke David, som ingen – måske lige med undtagelse af kæmpen Goliat – kan lade være med at holde af. Men David har sin egen ide om forestillingen og gør sjældent helt, hvad der forventes af ham. Goliat spilles af en kloning af Jødal og en dukke, der alt inkl. bliver ca. 2,85 meter høj! I fællesskab formidler skuespilleren og bugtalerdukken den oprindelige historie om den musikalske fårehyrde David, der bliver optaget i kongens hof og pludselig havner i en tvekamp på liv og død med den gigantiske kriger Goliat – nu med rapmusikken som et gennemgående element, der fanger børn og voksne. Forestillingen kulminerer med kampen mellem splejsen og kæmpen – naturligvis illustreret med en rap battle... En dejlig, spændende og humoristisk forestilling, der blander teater, bugtaling og rapmusik, og hvor forestillingens publikum ikke får lov at sidde stille ret længe ad gangen... MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED 7 GUDSTJENESTER OG ANDRE ARRANGEMENTER SEPTEMBER Fredag 11. september Plejehjemsgudstjeneste Ringparken 13.30SMH Søndag 13. september 15. s.e.trinitatis. Høst Pindstrup (kaffe) 14.00 TJ Koed (kaffe) 19.00 TJ Torsdag 17. september Menighedsrådsmøde Konfirmandstuen 19.00 Søndag 20. september 16. s.e.trinitatis. Høst Marie Magdalene (frokost) 11.00 TSL Tirsdag 22. september Kirke i Børnehøjde* Pindstrup 17.00TSL Torsdag d. 24. september Kapelkaffe* Grevekapellet (MM) 14.00-16.00 Fredag 25. september Plejehjemsgudstjeneste Ringparken 14.30TSL Søndag 27. september 17. s.e.trinitatis Marie Magdalene 09.30 TSL OKTOBER Søndag 4. oktober 18. s.e.trinitatis Pindstrup 9.30TJ Marie Magdalene (kaffe)11.00 TJ Tirsdag 6. oktober Læselyst* Posthuset, Ryomgård 19.00-20.30 8 Torsdag d. 8. oktober Kapelkaffe* Grevekapellet (MM) 14.00-16.00 Foredrag: Mor på lige fod med andre!* Marienhoffskolen (salen) 19.00-20.15 Fredag 9. oktober Plejehjemsgudstjeneste Ringparken 14.30AKL Duo Chanson synger Edith Piaf. Koed*19.00 Søndag 11. oktober 19. s.e.trinitatis Marie Magdalene Koed (kaffe) Søndag 18. oktober 20. s.e.trinitatis Pindstrup (kaffe) 09.30 TSL 11.00 TSL 19.00 TJ Onsdag d. 21. oktober Menighedsrådsmøde Konfirmandstuen 19.00 Torsdag d. 22. oktober Kapelkaffe* Grevekapellet (MM) 14.00-16.00 Fredag 23. oktober Plejehjemsgudstjeneste Ringparken 14.30SMH Søndag 25. oktober 21. s.e.trinitatis Dåbsjubilæum* Marie Magdalene 11.00 TSL Tirsdag 27. oktober Kirke i Børnehøjde* Marie Magdalene 17.00 TSL MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED Torsdag 29. oktober Marie Magdalene 16.30-20.30 Spil Dansk dag* Sangtime16.30-17.30 Spisning 17.30-18.30 Koncert m/Tue West * 19.00-20.15 Lørdag 31. oktober Lørdagsdåb Marie Magdalene 11.00 TSL NOVEMBER Søndag 1. november Alle Helgen* Koed Pindstrup Marie Magdalene 09.30TJ 11.00TJ 16.00 TJ /TSL Fredag 20. november Plejehjemsgudstjeneste Ringparken 14.30AKL Søndag 22. november Sidste s. i kirkeåret Musikgudstjeneste* Marie Magdalene 14.00 TJ Tirsdag 24. november Læselyst* Posthuset, Ryomgård 19.00-20.30 Torsdag 26. november Kirke i Børnehøjde* Marie Magdalene 17.00 TSL Lørdag 28. november Byens juletræ hentes* MM forsamlingshus 13.30 Fredag 6. november Plejehjemsgudstjeneste Ringparken 14.30TJ 29. november 1. søndag i advent Familiegudstjeneste* Marie Magdalene 11.00 TJ Søndag 8. november 23. s.e.trinitatis Marie Magdalene Kirkebil: Torsdag d. 5. november Kapelkaffe* Grevekapellet (MM) 14.00-16.00 09.30 TJ Søndag 15. november 24. s.e.trinitatis Marie Magdalene 11.00 TSL Koncert m/Ivan Drever Koed 19.00 Torsdag 19. november Kapelkaffe* Grevekapellet (MM) 14.00-16.00 Menighedsrådsmøde Konfirmandstuen 19.00 Det er muligt at bestille kirkebil til alle gudstjenester i vores pastorat. Man skal ringe senest dagen før til flg. nummer og vil så blive hentet på hjemadressen. Kressers Taxi: 86 39 83 89 TSL: TJ: SMH: AKL: Tina Skov Løbner Torben Jensen Susanne Munk Hjørlund Anne Kirstine Langkjer *Se omtale andet sted i bladet MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED 9 Læselyst Inden sommerferien startede vi kirkens nye læseklub ”Læselyst” op. Vi læste i fællesskab Fredrik Backmans skønne bog ”En mand, der hedder Ove” og lavede også en aftenandagt over bogen, hvilket var en stor fornøjelse; at opleve som kirkegænger, at man selv er med til at sammensætte en gudstjeneste, vælge sange og tekster mv – og for præsten, som ikke selv skal komme med det hele, men lave det i samspil med andre. Det vil vi rigtig gerne prøve igen. Ikke alle bøger egner sig til denne model, så vi tager det op hver enkelt gang, vi læser en ny bog. Derfor vil alle datoer heller ikke komme til at stå her i bladet, da der jo er lang deadline for trykning, så hold øje med vores hjemmeside og Adresseavisens kirkesider. Har du lyst til at læse og diskutere bogen og alt, hvad der rører sig om den, med andre, så mød op, når vi samles igen i efteråret: Tirsdag d. 6. oktober: vi læser ”Stadig Alice” af Lisa Genova, en smuk bog om det at miste, både sig selv og sine omgivelser, idet hovedpersonen udvikler Alzheimers meget tidligt i livet. Bogen er netop blevet filmatiseret, så måske ser vi den sammen efterfølgende. Tirsdag d. 24. november: vi læser ”For- 10 bandede Yngel” af Anne-Cathrine Riebnitzsky, om soldaten Lisa, der på baggrund af søsterens selvmordsforsøg fortæller sin livshistorie til sin sidemand i flyet på vej hjem fra Afghanistan, en barndom præget af en voldelig far, en maniodepressiv mor og tre søskende og alligevel en bog fuld af livsmod på trods. Forslag til kommende bøger er meget velkomne. Alle er meget velkomne til at være med. Begge dage kl. 19-20.30 på Posthuset, Ndr. Ringvej FOREDRAG - Mor på lige fod med andre! Marienhoffskolen (salen) torsdag d. 8. oktober kl. 19-20.15 I Pindstrup bor Mulle Skouboe, 28 år og spastiker, sammen med sin mand og sine to børn. Mulle betegner sig selv som en normal pige der er fanget i en spastisk krop. Hun kunne godt have valgt at sætte sig ned og græde til sine dages ende, men i stedet har hun valgt at være positiv og vende det svage til det stærke, og tage ud og Mulle Skouboe MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED dele sin historie. Hun vil i sit foredrag bl.a. fortælle om det at være handicappet, at være mor med udfordringer og at have en normal hverdag uden begrænsninger. Hvordan lever man, når man har hjælper på 24 timer i døgnet og også gerne vil have et sexliv? Om kampen for at beholde sine børn trods handicap og retten til at leve livet. Kom og vær med til et spændende foredrag og bliv konfronteret med fordomme og livsmod på trods. Vi får en kop kaffe undervejs. Duo Chanson synger Edith Piaf Kulturnat i Koed Fredag d. 9. oktober kl. 19.00 Det bliver dejligt at høre/genhøre Edith Piafs sange i Koed Kirke i forbindelse med Kulturnat Syddjurs. Duo Chanson vil henføre os i tiden før og under anden Verdenskrig i den musikalske verden. Franske Uta Mots vil fortrylle os med både sin stemme og sit violinspil. Anders Allentoft har spillet rytmisk guitar siden han var 10, er uddannet musiklærer og psykoterapeut og har undervist i musik siden 1991. Duoen tager med sin personlige fortolkning publikum med ud på en rejse til Edith Piafs univers og gør det levende på ny. Herudover fortæller de også med hjertevarme om denne 142 cm lille kvindes liv. Duo Chanson vil spille en afdeling i Koed Kirke, hvor der er gratis adgang. Ca. kl 20.00 vil Koed forsamlingshus sørge for en let anretning og underholdning til midnat. Her vil Duo Chanson spille anden afdeling, og efter dem kommer The Hillbillies, der er et dygtigt lokal band, der Duo Chanson spiller de gode kendte rock/pop numre. Det er gratis i Koed Kirke og det koster 100 kr for både mad og koncert i forsamlingshuset bagefter. Dåbsjubilæum Søndag d. 26. oktober kl. 11.00 er der i Marie Magdalene familievenlig gudstjeneste, hvor alle, der er blevet døbt i en af vores tre kirker for 5 år siden bliver særligt inviteret til. Her vil vi tale om dåbens særlige betydning og om kirkens dejlige rum. Alle er meget velkomne. Spil Dansk dag og Tue West Torsdag d. 29. oktober fejrer vi den danske sang og musik over hele landet. Lokalt holder vi sangtime i Marie Magdalene kirke 16.30-17.30, hvor alle, store som små, er meget velkomne. Vi synger fra Salmebogen, Højskolesangbogen og vores egen sangmappe og forslag til sange er meget velkomne. Kl. 17.30 er der fællesspisning i forsamlingshuset. MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED 11 Det koster 25,- pr. person inkl. et glas vin/øl/sodavand. Alle pengene går ubeskåret til Kirkens Korshærs arbejde. Kl. 19-20.15 er der koncert med Tue West i Marie Magdalene kirke. Det koster 50,- pr. person. Man kan deltage i det hele eller komme til en eller flere af tingene. lighed”, ”Vi lægger ingenting i dage”, ”Hun er fri (kvinden og lottokuglerne) og ”Vent på mine sange” der stadig spilles dagligt på flere radiostationer, får en ny dimension og et anderledes nærvær. Tue West er desuden undervejs med et nyt album og har derfor en håndfuld nye sange med i kufferten. Det koster som sagt kun 50,- pr. person at opleve denne store danske kunstner i kirken, så tag naboen under armen og vær med til at fejre det allerbedste af dansk musik. Alle Helgen TUE WEST SOLO Siden starten af årtusindskiftet har Tue West været en fast bestanddel af den nyere generation af dansksprogede sangere/sangskrivere. Og en fast del af Tue West´s virke har altid været solokoncerterne, hvor det poetiske musikunivers følges ad med anekdoter og spontane indslag. De varierede sange om livet, døden, kærligheden og mærkværdigheden bliver hjulpet på vej af akustisk guitar, klaver og ind imellem forskellige percussive instrumenter. Og de personlige sange suppleres af fortolkninger af udvalgte klassikere fra bl.a Højskolesangbogen, en sangbog der efterhånden er blevet en del af Tues hverdag, da han nu er fast lærer på Grundtvigs Højskole. 12 En intens koncertoplevelse og et omfattende, men samtidig genkendeligt bagkatalog. Mange af sangene er fortællinger og poetiske beretninger, der oftest er skrevet på den måde de bliver fremført og de mere kendte sange som ”En sang om kær- MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED Søndag d. 1. november fejrer vi Alle Helgen med en særlig mindegudstjeneste i Marie Magdalene kirke kl. 16.00. Gennem salmer, musik, bønner og læsninger vil vi mindes dem, der ikke er hos os længere. Der vil blive læst navne op på alle dem, der er døde i pastoratet det seneste år, men gudstjenesten retter sig også til dem, der har mistet pårørende længere tilbage. Der sendes særskilt brev ud til alle, der har mistet indenfor det sidste år. Modtager man ved en fejl ikke et brev, så kan man henvende sig på kirkekontoret. Ønsker man ikke navnet på afdøde læst op i kirkerne denne dag, bedes man ligeledes henvende sig til kirkekontoret. Samme dag er der alm. gudstjenester kl. 9.30 i Koed kirke og kl.11.00 i Pindstrup kirke Ved gudstjenesterne her vil der være oplæsning af navne på dem, der er døde og/eller begravede fra disse kirker det seneste år. I begge disse kirker er der en kop kirkekaffe i våbenhuset efter gudstjenesterne. Koncert med Ivan Drever Søndag d. 15. november kl. 19.00 i Koed kirke Ivan Drever er velkendt indenfor den traditionelle musikverden, for sine sangskriverevner samt samarbejdet med Wolfstone, som han i en årække også var medlem af. Hans sange kan bl.a. findes på albums med Wolfstone, the Dubliners - og en lang række andre folk-kunstnere. Ivan Drever er ikke kun sangskriver med en stor og udtryksfuld stemme, han er også en formidabel guitarist. Han har således udgivet flere instrumentalalbums sammen med den skotske violinist Duncan Chisholm. De sidste par år har han udover at spille solo, også optrådt med trioen Drever, McGuire & Young. To CD’er er det blevet til. De tre seneste solo CD’er, “Keep On Keeping On”, ”Bless the wind” og ”Notes from an Island” er alle indspillet i Easter Ross i det nordlige Skotland. Og det er sangene fra disse albums at Ivan MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED 13 spiller til sine solokoncerter. Seneste udspil kom i december 2013, ”Songs from the Vaults” og er en samling af de bedste sange fra de seneste årtier. Af gæstemusikere medvirker bl.a. Paul Eastham fra Coast, Kris Drever (hans ikke mindre kendte og talentfulde søn) samt Andy Murray fra det gamle Wolfstone. Ivan Drever kommer alene til Koed med sin guitar. Glæd jer til en koncert i meget høj klasse, hvor kun meget få musikere kan være med. Kom og hør Ivans gribende sange, der virkelig går helt ind. Der er gratis adgang. Gudstjeneste med jazz Søndag d. 22. november kl. 14.00 i Marie Magdalene Kirke Der er både gudstjeneste og jazzkoncert, når vi på denne sidste søndag i kirkeåret får besøg af Organic3 & Jesper Riis. Temaet for gudstjenesten er hverdags-omsorg, og de musiske indslag vil koncentrere sig omkring velkendte salmemelodier, men i en helt anderledes indpakning end den sædvanlige. Vi ser frem til, at kirkerummet bliver fyldt af Jesper Riis virtuose trompetspil og hammond-orglets mange facetter blandet med guitarspil fra Uffe Steen og swingende trommespil fra Esben Bach. Efter gudstjenesten er der kaffe og kage i våbenhuset. Byens juletræ hentes Lørdag d. 28. november kl. 13.30 mødes vi ved forsamlingshuset og går i samlet trop til Lita og Flemmings skov, hvor det store juletræ til kirkens p-plads hentes. Husk det gode øjemål, da der er konkurrence om at gætte højden på træet og også julepynt-jagt for de små. Herefter er der gløgg, kaffe, æbleskiver og hygge i forsamlingshuset til beskedne penge. Vi tager hul på julemåneden Søndag d. 29. november kl. 11.00 er det første søndag i det nye kirkeår. Vi tager hul på julemåneden ved at fejre første søndag i advent for hele familien. Bagefter er der kaffe og saft og småkager til alle. Jesper Riis Organic3 14 MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED MARIE MAGDALENE · PINDSTRUP · KOED 15 SIDEN SIDST Ved dødsfald nævnes også døde med bopæl i sognet, som har kirkelig handling andetsteds Marie Magdalene Kirke Døbte: Mathilde Mostrup Ring Jørgensen Melanie Skautrup Andersen Mathias Friis Hemdorff Signe Merete Nøhr Grouleff Magnus Fyrst Bjerregaard Mikkelsen Vielser Camilla Boye Simonsen og Morten Simonsen Begravelser/bisættelser: Flemming Dahl Pedersen Egon Vestergaard Erna Margrethe Madsen Pindstrup Kirke Vielser: Bente Bach Sørensen og Mikkel Thorkildsen Koed Begravelser/bisættelser: Villy Greve Jensen ADRESSER OG TELEFONNUMRE Sognepræst TINA SKOV LØBNER Marie Magdalene Præstegård, Bøjstrupvej 17, 8550 Ryomgård. Tlf 86 39 40 43 Mail: [email protected] Træffes efter aftale. Fridag mandag. Sognepræst TORBEN JENSEN Kontor i konfirmandstuen Bøjstrupvej 17, 8550 Ryomgård. Tlf 28 14 28 06 Mail: [email protected] Træffes efter aftale. Fridag mandag. Præstesekretær BIRGIT BOELSMAND ANDERSEN Tlf. 86 39 40 43 Mail: [email protected] Bemærk nye åbningstider: Træffes tirsdag 11-14, torsdag 14-17 samt fredag 10-13 pr. tlf., mail eller på kirkekontoret. Graverteamet ved MARIE MAGDALENE, PINDSTRUP OG KOED KIRKER Tlf. 86 39 59 07 Mail: [email protected] Træffes på tlf 8-16. Organist TINE UGILT PEDERSEN Tlf. 21 66 61 84 Mail: [email protected] Formand for menighedsrådet HANS-JØRGEN JENSEN Tlf 22 21 49 66 Mail: [email protected] Næste deadline: 1. november 2015 Bladet udkommer i uge 48
© Copyright 2024