NYHEDSBREV – KRAGELUND EFTERSKOLE MAJ 2015 KÆRE FORÆLDRE AFLYSNING Pga. byggeri bliver vi i år nødt til aflyse vores traditionsrige KE-løb. I stedet arrangerer lærerne d. 27/5 et mini-løb, hvor nuværende og gamle elever dyster i en mastetur. Vi vender stærkt tilbage med KE-løbet i 2016! DET LAKKER MOD ENDEN Foråret byder på lyse timer, grønne farver og masser af travlhed og aktivitet i naturen. På efterskolen er det også en lys og dejlig tid. Vi oplever at mange elever rykker tættere sammen. For nogle elever er det måske nu, at de for alvor finder ud af, hvor meget de sidste måneder har betydet for dem. Fællesskabet, vennerne, de faglige fremskridt og de tætte bånd. Det er som om, at mange ting går op i en højere enhed for os alle. Foråret er også tiden, hvor vi alle bliver klar over, at det ikke varer ved. For nogle er det en tilstand, der kan være svær at takle. Usikkerheden om fremtiden. Kan jeg klare mig i noget nyt? Hvordan bliver resultatet af mine afgangsprøver ? Dette og meget mere trænger sig på. Samtidig er det også nu, at de sidste uger på KE skal nydes. Der er fuld fart på dagligdagen, de sidste faglige ting skal falde på plads, der er masser af aktiviteter i kalenderen. Det er på ingen måder slut endnu. Vi har stadig masser at tage fat på og nyde sammen. MUSICAL Uge 12 var et af årets helt store højdepunkter for mange elever. En uges intenst og hårdt arbejde resulterede i en succesfuld opsætning af musicalen ”Sidste stop”. I år var det lærer Jesper Gerlach, der havde skrevet et forrygende manusskript til en medrivende og sjov musical. En stor tak og ros til Jesper for dette store arbejde. Også i år fik vi lov til at arbejde sammen med rapperen AndyOP, der gjorde en gruppe af vores elever til dygtige og modige rappere. Alle elever var på en eller anden måde involveret i opsætningen – lyd, lys, musik, dans, skuespil, rap, scene og kostumer – der var brug for det hele. Der var aktivitet på og bag scenen. Mange elever overskred personlige grænser og alting klappede, så vi alle kunne se tilbage på en spændende og vellykket uge. Også en stor tak til alle elever og personaler og ikke mindst jer, der mødte op som publikum. Vi håber, at I nød det lige så meget som vi. »Fedt at turde stå på scenen og vide at det gik godt .” Elevudsagn i marts. GYMNASTIK PÅ KE Hele året har en del af skolens elever været aktive på skolens valghold i spring- og rytmisk gymnastik. Den ugentlige træning af fysik, koordination, og ikke mindst mod resulterede i ikke mindre end 3 rigtig flotte opvisninger. Som sædvanligt blev der vist masser af god gymnastik for jer som forældre og for næste års elevhold. Udover dette deltog vi for første gang i et mini-stævne med Vrigsted- og Bråskovgård Efterskoler. Disse to skoler er lige som KE ikke eksperter ud i gymnastikken, men derfor kan glæden og stoltheden være lige så stor, når man går indmarch med fanen forrest og når spring- og rytmeserien bare lykkes. Vores elever havde en rigtig god oplevelse, som vi vil tage med i kalenderen fremover. »Pyhh – afgangsprøver. Jeg er nervøs, men vil gøre mit allerbedste. « Elevudsagn i april. AFGANGSPRØVER FORÆLDREEVALUERING I midten af juni måned vil vi udsende et spørgeskema til jer på forældreintra. Vi håber, at I har lyst til at besvare dette og give os feed-back på skoleåret 2014/15. Som nævnt i indledningen er foråret også lig med skriftlige og mundtlige afgangsprøver for mange af vores elever. Det er vist ingen hemmelighed, at det er en hård tid for mange. Det er her, man bliver målt og vejet på fagligheden og evnen til at levere. Når man igennem hele sin skolegang har kæmpet med fagligheden på mange områder, er man på mange måder bag ud på point. Det er en del af livet, og vi prøver at forberede vores elever på allerbedste måde, så også en afgangsprøve kan blive en god og positiv oplevelse. I år har udfordringene dog været ekstra store. Som på mange af landets andre skoler var der stor bøvl med den første af de skriftlige prøver. Prøven i retstavning og læsning skulle i dette skoleår for første gang afleveres digitalt. Systemerne drillede og brød af og til ned, de vigtige filer til oplæsning virkede ikke og frustrationerne var store for os alle. I skrivende stund har Undervisningsministeriet erkendt fejlene og tilbudt eleverne en ny prøve. Den har vi opfordret vores elever til at tage for at være sikre på, at vores elever opnår det bedst mulige resultat i denne meget vigtige prøve. Prøven afvikles torsdag d. 21. maj. I kan læse mere i opslag på Forældreintra. BYGGERI Når I af og til kommer på efterskolen, kan I ikke undgå at lægge mærke til de fysiske forandringer, der sker med skolen. Vores ”skolegård” og gamle træpavillioner er borte, og der graves og støbes lystigt i bestræbelserne på at skabe et solidt fundament til vores nye indgangsparti og undervisnings- / værelsesfløj. Det giver naturligvis nogle udfordringer i hverdagen med hensyn til støj og ændring af rammer for bl.a. undervisning. Vi forsøger at mindske generne og har bl.a. lejet undervisningspavillioner, så undervisningen kan gennemføres på god vis. Det skal være skidt, før det bliver godt, og det er dejligt at kunne iagttage at nedbrydningen er afløst af opbygning. Det skal da ikke være en hemmelighed, at vi glæder os rigtig meget til at tage de nye rammer i brug omkring efterårsferien. NY VICEFORSTANDER Den 1. april kunne vi byde vores nye viceforstander – Thomas Danielsen velkommen til KE. Thomas er 40 år og en erfaren efterskolemand med 14 år i efterskoleverdenen. Han kommer fra en stilling som lærer på Ågård Efterskole, hvor han bl.a. har varetaget undervisning i matematik, fysik og masser af gymnastik. Thomas har desuden beskæftiget sig med ledelsesopgaver, og han er pt. i gang med en lederuddannelse. Thomas er allerede godt i gang med de nye opgaver, og vi glæder os rigtig meget til samarbejdet. DEN KOMMENDE TID PÅ KE. 19. maj : Vejlestævnet for alle. 27. maj : Mini KE-løb for nuværende og gamle elever. 28. maj : Tur til København med besøg i Folketinget, Chrsitiania og Det Kongelige Teater. 2. juni : De mundtlige prøver starter. 13/14. juni : Hyttetur for interesserede elever. Uge 26 : Afslutningsuge med bl.a tur til Djurs og gallafest. 27. juni : Afslutningsdag og dimension. (Indbydelse udsendes på Intra). »Vil slet ikke tænke på, at det snart er slut«. – Elevudsagn i maj. Nej, vi vil ikke tænke på, at det snart er slut. Vi vil have det hele med! Kontakt os: Kragelund Efterskole Skolesvinget 1 8723 Løsning Tlf: 75728250 [email protected] www.kragelund-efterskole.dk Med venlig hilsen Jens Lau Pedersen, forstander
© Copyright 2024