Egedal Kommuneplan 2013-2025
2013 K O M M U N E P L A N Egedal Kommuneplan 2013-2025 Forslag i høring 4.September 2013-30 oktober 2013 Offentlig bekendtgørelse 4. september 2013 Forslag til Kommuneplan 2013-2025 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 28. august 2013 vedtaget forslag til Kommuneplan 2013-2025 med tilhørende miljøvurdering. Forslaget sendes i offentlig høring i perioden fra 4. september til og med 30. oktober 2013. Kommuneplanforslaget er udarbejdet som en digital plan, der kan ses på http://nyegedal.cbmanager.dk En printet udgave af kommuneplanen kan desuden ses på kommunens biblioteker, i Borgerservice på Stenløse Rådhus samt hos Center for Plan, Kultur og Erhverv. Kommuneplanforslaget indeholder kommunalbestyrelsens mål og rammer for udvikling og areal anvendelsen i Egedal de kommende 12 år. De væsentligste ændringer i forhold til den gældende kommuneplan 2009 er: • • • • • • • • • • • • Nyt byudviklingsområde vest for Smørumnedre Mulighed for fortætning omkring Frederikssundsvej i Stenløse Revideret retningslinjer for udvikling af nye byområder Justering af rammer for detailhandel Udpegning af kulturmiljøer i byerne Revidering af rammer for lokalplanlægning Strategi for rute og stiplanlægning Udpegning af område til fælles biogasanlæg Retningslinjer for lokale grønne strøg mellem stationsbyerne Reviderede udpegninger af ønskede og uønskede skovrejsningsområder Reducering af arealer til støjende friluftsanlæg Reviderede udpegninger af værdifulde landbrugsområder Høringsperiode og borgermøde Bemærkninger og ændringsforslag til kommuneplanforslaget samt miljøvurderingen skal være modtaget senest 30. oktober 2013 og sendes til [email protected] eller Egedal Kommune, Center for Plan, Kultur og Erhverv, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. Der afholdes Borgermøde den 10. oktober kl. 19.30 i Rådhussalen på Stenløse Rådhus. Kommuneplanforslagets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse. I byzone kan kommune forbyde udstykning og bebyggelse, hvis det er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Det gælder dog ikke, hvis en byplanvedtægt eller lokalplan for området muliggør arbejderne. I byzone og sommerhusområder kan kommunen forbyde opførelse af bebyggelse og ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede områder, hvis det er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Igen gælder det dog ikke for områder, der er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt eller for områder, der er udlagt til offentlige formål. Det er først, når kommuneplanen er endeligt vedtaget efter høringsperioden at den bliver juridisk bindende. Indtil da er kommuneplan 2009 gældende. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer har myndigheder pligt til at miljøvurdere planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. Egedal Kommune har vurderet, at kommuneplanforslaget skal miljøvurderes i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og har i det indledende arbejde afgrænset miljøvurderingen til at omhandle følgende temaer i kommuneplanforslaget: • • • • nyt arealudlæg til byudvikling vest for Smørumnedre fortætning langs Frederikssundsvej i Stenløse udpegning af kulturmiljøer i byerne udpegning af område til biogasanlæg Miljøvurdering af kommuneplanforslaget sker på det detaljerings- og vidensniveau som kommuneplanen har og der er derfor hovedsageligt foretaget mere overordnede og kvalitative vurderinger. I forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning skal det vurderes om de mere konkrete planer skal gennemgå en yderligere og mere kvantitativ miljøvurdering. Indholdsfortegnelse Kommuneplan 2013-2025...........................................................................1 Egedal Kommunes identitet og rolle.....................................................................2 Egedal Kommunes vision....................................................................................3 HOVEDSTRUKTUR...............................................................5 Bymønstret...........................................................................7 Byudvikling og fortætning...................................................................................8 Stationsnærhed................................................................................................10 Rækkefølge for byudvikling.................................................................................11 Egedals byer, byområder og landsbyer.........................................................13 Smørumnedre .................................................................................................14 Veksø..............................................................................................................16 Stenløse - Gl. Ølstykke.....................................................................................18 Ølstykke Stationsby..........................................................................................20 Ganløse...........................................................................................................22 Slagslunde......................................................................................................24 Ledøje.............................................................................................................26 Smørumovre....................................................................................................28 Søsum............................................................................................................30 Hove...............................................................................................................32 Knardrup .........................................................................................................33 Skenkelsø.......................................................................................................34 Svestrup.........................................................................................................35 Nybølle ..........................................................................................................36 Stenlille...........................................................................................................37 Sperrestrup......................................................................................................38 Tangbjerg .......................................................................................................39 Buresø ...........................................................................................................40 Kulturmiljø og bevaring...........................................................................42 Boliger.................................................................................................43 Erhvervsstruktur.............................................................................................44 Administrative virksomheder i Kong Svends Park.................................................45 Videns- og serviceerhverv ved Egedal By..............................................................46 Ferie- og oplevelsesområde ved Kildedal..............................................................48 Produktionsvirksomheder i Værebro Erhvervsområde.............................................49 Detailhandelsstruktur .............................................................................50 Rammer for detailhandel...................................................................................51 Borger og Kultur..................................................................52 Børn og unge ..................................................................................................53 Skole og SFO...................................................................................................54 Sundhed..........................................................................................................55 Ældre..............................................................................................................56 Borgere med handicap og sindslidelser................................................................58 Kultur, fritid og idræt.........................................................................................59 Trafik.................................................................................60 Stier.....................................................................................................60 Stier, kortlægning og klassificering.....................................................................60 Ruteplanlægning .............................................................................................62 Stiplanlægning.................................................................................................63 Kollektiv trafik......................................................................................64 Vejnettet..............................................................................................65 Land..................................................................................66 Det åbne land........................................................................................66 Landskabsværdier ..................................................................................67 Grønne kiler og strøg..............................................................................68 Det grønne strøg - Skenkelsø Sø.......................................................................70 Det grønne strøg - Ølstykke...............................................................................72 Det grønne strøg – Veksø..................................................................................74 Kystnærhedszonen ................................................................................76 Geologi................................................................................................77 Naturværdi...........................................................................................78 Kulturværdier i det åbne land...................................................................80 Landbrug..............................................................................................81 Skove og skovrejsning............................................................................82 Fritidsformål.........................................................................................83 Vandkredsløbet...................................................................84 Grundvandssikring ved planlægning for ny byudvikling og biogasanlæg............85 Lavbund...............................................................................................86 Energi og Teknik..................................................................88 Energiplanlægning.................................................................................89 Vindmøller............................................................................................89 Varmeforsyning.....................................................................................90 Biogasanlæg.........................................................................................91 Tekniske anlæg......................................................................................92 Affald og genanvendelse.........................................................................92 Håndtering af jord..................................................................................93 Støj.....................................................................................................94 VVM-pligtige anlæg...............................................................................95 RETNINGSLINJER.............................................................. 97 Bymønstret..........................................................................................98 Retningslinjer for beliggenheden af områder til forskellige byformål........................98 Retningslinjer for stationsnærhed ......................................................................99 Retningslinjer for rækkefølgebestemmelser........................................................100 Retningslinjer for bebyggelse, byrum, tilgængelighed og beplantning......................101 Retningslinjer for kultulmiljø og bevaring............................................................102 Retningslinjerfor boligområder..............................................................................103 Retningslinjer for erhvervsområder......................................................................104 Retningslinjer for detailhandelsområder................................................................105 Retningslinjer for parkering................................................................................106 Retningslinjer for lavenergi byggeri.....................................................................106 Retninjslinjer for håndtering af jord.....................................................................107 Retningslinjer for opsamling og sortering af affald................................................107 Retningslinjer for støj........................................................................................107 Borger og Kultur..................................................................................108 Retningslinjer for offentlig service, anlæg og nybyggeri.........................................108 Trafik..................................................................................................109 Retningslinjer for stier.......................................................................................109 Retningslinjer for den kollektive trafik.................................................................110 Retningslinjer for veje.......................................................................................111 Land...................................................................................................112 Retningslinjer for det åbne land..........................................................................112 Retningslinjer for byggeri og anlæg i det åbne land...............................................112 Retningslinjer for håndtering af jord i det åbne land..............................................112 Retningslinjer for støjende anlæg i det åbne land.................................................113 Retningslinjer for landskabsværdier ...................................................................114 Retningslinjer for de lokale grønne strøg og de regionale grønne kiler......................116 Retningslinjer for kystnærhedszonen..................................................................118 Retningslinjer for geologi..................................................................................118 Retningslinjer for naturværdier...........................................................................119 Retningslinjer for kulturværdier.........................................................................121 Retningslinjer for landbrug................................................................................122 Retningslinjer for skovrejsning............................................................................123 Retningslinjer for fritidsformål...........................................................................124 Vand..................................................................................................126 Retningslinjerne for lavbundsarealer...................................................................126 Retningslinjer for grundvandsbeskyttelse ved byudvikling.....................................126 Energi og teknik...................................................................................128 Retningslinjer for placering af tekniske anlæg......................................................128 Retningslinjer for vindmøller .............................................................................128 Retningslinjer for forsyning af nye byudviklingsområder........................................129 Retningslinjer for placering af fælles biogasanlæg...............................................130 Retningslinjer for planlægning indenfor støjkonsekvensområder..............................130 Retningslinjer for VVM-pligtige anlæg................................................................131 Retningslinje for vandforsyningsboring................................................................131 RAMMER..........................................................................133 Indledning............................................................................................134 Rammetyper.........................................................................................135 Boligområder ..................................................................................................136 Blandede byområder........................................................................................137 Landsbyområder..............................................................................................137 Erhvervsområder.............................................................................................138 Centerområder................................................................................................139 Offentlige formål.............................................................................................139 Rekreative formål............................................................................................140 Ferie- og fritidsområder.....................................................................................141 Sommerhusområder.........................................................................................141 Tekniske anlæg................................................................................................141 Miljøklasser.........................................................................................142 Rammeområder Smørumnedre................................................................................................144 Veksø............................................................................................................150 Stenløse-Ølstykke...........................................................................................154 Ølstykke Stationsby.........................................................................................166 Ganløse.........................................................................................................172 Slagslunde.....................................................................................................176 Landsbyer......................................................................................................178 Tangbjerg.......................................................................................................180 Værebro.........................................................................................................181 Kildedal.........................................................................................................182 Buresø...........................................................................................................183 Øvrige rammer i landzone................................................................................184 REDEGØRELSE.................................................................187 Redegørelsens indhold og opbygning........................................................189 Forhold til anden planlægning...........................................................................190 Det regionale perspektiv...................................................................................192 Bymønstret..........................................................................................193 Kulturmiljøer og bevaring.......................................................................193 Landsbyernes udvikling....................................................................................195 Udpegning af kulturmiljøer i byerne..........................................................198 Ølstykke stationsby.........................................................................................200 Gl. Ølstykke...................................................................................................202 Stenløse........................................................................................................204 Veksø...........................................................................................................206 Ganløse .......................................................................................................208 Slagslunde ....................................................................................................210 Smørumnedre................................................................................................212 Boligsammensætning...........................................................................214 Boligbyggeri...................................................................................................216 Boligindflytningsplanen....................................................................................217 Rummeligheder i de enkelte byområder..............................................................218 Nye udlæg til boligformål.................................................................................219 Erhvervsstruktur....................................................................................221 Arbejdskraft og erhvervsudvikling......................................................................222 Branchebeskrivelser........................................................................................223 Erhvervsstrategi.............................................................................................225 Detailhandel - omfang af butiksarealer i Egedal Kommune...........................226 Arealbehov....................................................................................................228 Mål for detailhandelsstrukturen........................................................................230 Tilgængelighed ..............................................................................................231 Trafik - arealreservationer til infrastruktur..................................................232 Kollektivtrafik..................................................................................................233 Det åbne land.......................................................................................234 Landskabsværdier...........................................................................................235 Kystnærhedszonen.........................................................................................239 Geologiske værdier..........................................................................................240 Naturværdier..................................................................................................242 Kulturværdier.................................................................................................249 Landbrug.......................................................................................................253 Skovrejsning...................................................................................................255 Fritidsformål..................................................................................................258 Råstofindvinding.............................................................................................259 Vand .................................................................................................261 Byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser ...................................261 Energi og Teknik...................................................................................262 Generelle bestemmelser omkring gasledningen.................................................262 Vindmøller.....................................................................................................263 Biogasanlæg.................................................................................................264 Affald og genanvendelse.................................................................................265 Håndtering af jord...........................................................................................267 Støj..............................................................................................................268 MILJØVURDERING.............................................................271 Indledning.....................................................................................................272 Resume.........................................................................................................272 Miljømål og miljøstatus...................................................................................275 Byudvikling vest for Smørumnedre...........................................................277 Fortætning langs Frederikssundsvej i Stenløse............................................279 Kulturmiljøer i byerne...........................................................................280 Fælles biogasanlæg..............................................................................281 BILAG..............................................................................283 Bilag 1 - Redegørelse - Byudvikling og ændret anvendelse i OSD...................283 Hvad er en Kommuneplan? Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål for den fremtidige udvikling og arealanvendelse i Egedal Kommune. Kommuneplanen omfatter planlægning i såvel byerne som det åbne land, og dens fokus er at sikre en helhedsorienteret og tværfaglig planlægning. Kommuneplanen omfatter en periode på 12 år, og skal indeholde; En hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Retningslinjer for arealanvendelsen. Rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger og en miljøvurdering. Kommuneplan 2013-2025 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 28. august 2013 vedtaget forslag til Kommuneplan 2013 - 2025. Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål for den fremtidige udvikling og arealanvendelse i Egedal Kommune. Planen indeholder desuden mere detaljerede retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanen tager afsæt i Plan- og Agenda 21 strategien 2011 der fokuserer på 4 tværgående temaer: offentlig service i bevægelse, sundhed og bevægelse, vand i bevægelse samt miljøet i bevægelse. Kommuneplanforslaget er i 8 ugers offentlig høring fra 4. september 2013 til og med 30. oktober 2013, og i den forbindelse vil vi gerne høre din mening. Bemærkninger og ændringsforslag til kommuneplanforslaget samt miljøvurderingen skal være modtaget senest 30. oktober 2013 og sendes til [email protected] eller Egedal Kommune, Center for Plan, Kultur og Erhverv, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. Der afholdes borgermøde den 10. oktober kl. 19.30 i Rådhussalen på Stenløse Rådhus. Byer, byområder, landsbyer og sommerhusområder Indledning 1 Egedal Kommunes identitet og rolle Egedal Kommune begynder, hvor storbyen holder op og de storslåede og varierede landskaber begynder. Kommunen har 42.000 indbyggere, 16.000 boliger og 11.000 arbejdspladser. Egedal er en del af Hovedstadsregionen og ligger i Frederikssundfingeren. Fire byområder ligger som perler på en snor adskilt af grønne strøg langs S-banen og Frederikssundsvej. De suppleres af en række landsbyer, der ligger spredt i det åbne land. Mange af kommunens borgere bor tæt på grønne områder, natur og åbne landskaber. I byerne langs S-banen findes store stationsnære byudviklingsmuligheder til både boliger og erhverv. Egedal Kommunes naturværdier, byudviklingsmuligheder og de små og store lokalsamfund med varierede boligtyper og fællesskab gør os især attraktiv for bosætning. Samtidig er der også gode muligheder og rammer for erhvervslivet og dets udvikling. Signaturforklaring Egedal Kommune Det indre storbyområde (håndfladen) Det yder storbyområde (byfingerne) Det yder storbyområde (landområde) Grønne kiler (indre) Grønne kiler (ydre) Kommunens beliggenhed i Hovedstadsområdet 2 Indledning Egedal Kommunes vision Egedal Kommune skal være kendt som en kraftfuld kommune i hovedstadsregionen, med attraktive muligheder for både borgere og erhvervsdrivende. Egedal Kommunes store udviklingspotentiale skal, i dialog med borgerne og erhvervslivet, udnyttes til at skabe vækst i balance med respekt for kommunens naturværdier. Der skal være gode rammer for at udøve et aktivt medborgerskab. Vi skal passe godt på hinanden og på miljøet. Som virksomhed og arbejdsplads skal Egedal Kommune være en moderne, effektiv og veldrevet virksomhed der leverer god offentlig service, afstemt efter økonomi og borgerens behov. Det vil vi være: Et godt sted at bo Egedal skal tilbyde attraktive boligområder med vægt på fællesskab og bæredygtighed, tæt på indkøbsmuligheder og kollektiv transport. Her skal der være mulighed for at bosætte sig i by eller landsby i levende miljøer med grønne naturværdier. Et godt sted at leve I Egedal er man både tæt på naturen og på hovedstadens kulturliv og arbejdspladser. Der er et mangfoldigt udvalg af fritids- og kulturaktiviteter, som skaber livskvalitet og sundhed og fællesskab. Natur, kulturarv og byrum med god og varieret arkitektur giver identitet i de enkelte områder. Et godt sted at drive virksomhed Egedal skal have gode erhvervsmæssige vækstmuligheder, en effektiv erhvervsservice og attraktive rammebetingelser. Det skal være let at etablere sig med sin virksomhed. En god offentlig service Der ydes en effektiv, imødekommende og faglig korrekt service til borgere og virksomheder. Digitale løsninger er med til at gøre Egedal Kommune let tilgængelig både for borgere og virksomheder. Indledning 3 4 Hovedstruktur Hovedstruktur Hovedstruktur Hovedstruktur 5 6 Hovedstruktur Bymønstret Egedal Kommunes bymønster er kendetegnet ved fire stationsbyer, der ligger som perler på en snor langs S-togsbanen, adskilt af grønne strøg og suppleret af en række landsbyer og mindre bysamfund i det åbne land. I kommunens fire stationsbyer, Smørum, Veksø, Stenløse-Ølstykke og Ølstykke Stationsby bor størstedelen af kommunes borgere og her findes skoler, institutioner, butikker, idrætsanlæg og andre offentlige tilbud. Den fremtidige byudvikling knytter sig primært til de fire stationsbyer, og omfatter tilsammen et areal på 385 ha. De største af de øvrige bysamfund er Ganløse og Slagslunde, hvor der både er institutioner og skoler. Dertil kommer 10 landsbyer i forskellige størrelser spredt ud over kommunen. Sommerhusområderne Kommunen rummer 3 sommerhusområder: Buresø, Kærvangen og Ny Sperrestrup. Sommerhusområderne skal i henhold til lovgivning og landsplandirektiver bevares som sommerhusområder. Kommunalbestyrelsen vil dog arbejde for, at sommerhusområderne ved Buresø og ved Kærvangen kan overføres til byzone og dermed få status som helårsbeboelse, dette vil forudsætte en ændring af Fingerplan 2013 og Planloven, for så vidt angår Kærvangen. Kolonihaver Kommunerne skal gennem kommune- og lokalplanlægning udlægge bynære arealer til kolonihaver, hvilket omfatter overnatningshaver og nyttehaver. Arealerne skal ligge i cykelafstand, højst 4 km fra en station og med god adgang for cyklister. En stor del af Kommunens arealer er fredet eller udpeget med beskyttelsesinteresser. Derudover er der andre interesser hos kommunen som gør det uhensigtsmæssigt at lægge kolonihaverne på disse arealer, fx strategi for at friholde de grønne kiler mellem byerne, arealer udpeget til skovrejsning, golfbane mm. Der udlægges derfor ikke arealer til overnatningshaver i det åbne land. Tilgengæld tilstræbes det, ved planlægning af større nye byudviklingsområder, at indpasse daghaver i disse områder. Byer, byområder, landsbyer og sommerhusområder Hovedstruktur 7 Byudvikling og fortætning Egedal Kommune rummer store byudviklingsområder til både boliger, erhverv og turisme. Byudviklingsmulighederne knytter sig især til de fire stationsbyer langs banen, hvor der enkelte steder også åbnes op for fortætninger i de eksisterende byer. I Kommuneplan 2013 fastholdes de nuværende arealer til byudvikling samtidigt med, at der udlægges nye arealer til bolig-og erhvervsformål langs den kommende Tværvej. Smørum I Smørumnedre koncentreres byudviklingen primært i området omkring Kildedal Station og den kommende Tværvej som vil blive et centralt knudepunkt både i forhold til kollektiv trafik og forbindelsen til det overordnede vejnet. Samtidig har området et stort potentiale i det kommende samspil med erhvervsudviklingen i Ballerup, Kildedal Ferieog oplevelsescenter og Flyvestationen i Værløse. I byudviklingsområdet ved Kong Svends Høj er der fortsat 23 ha ledigt areal til erhverv og 2.2 ha til boliger. Lokalplanlægning og udbygning af dette område er i gang. Med etableringen af den kommende Tværvej fra motorvejen til Kildedal Station vil der opstå et restareal mellem vejen og Smørumnedre. For at sikre en hensigtsmæssig byafrunding på dette sted, udlægges der her et nyt areal på 22 ha til boligformål. Desuden udlægges et areal på 17 ha m2 vest for Tværvej til udvidelse af det stationsnære erhvervsområde. Dette område har tidligere været udpeget som perspektivområde. Derudover fortages der en udvidelse af det endnu ikke planlagte boligområde ved Dyvelåsen på 9 ha. Når rådhuset i Smørum lukker står bymidten i Smørumnedre overfor en potentiel omdannelse. Kommuneplanens rammer åbner derfor mulighed for at anvende det nuværende rådhusareal til boliger, erhverv og offentlige formål og der gives mulighed for en mindre fortætning af bymidten. Ved Kildedal nord for Frederikssundsvej er der fortsat udlagt 89 ha til et ferie- og oplevelsescenter. Veksø I Veksø er der udlagt et byudviklingsområde til boliger på 13 ha syd for banen. I den nordlige del af Veksø, på arealerne mellem Frederikssundsvej og Kirkebakken, er et tidligere udlagt erhvervsområde overgået til rekreative formål. Dog er der fortsat 3.9 ha ledigt areal udlagt til erhverv. Stenløse/Gl. Ølstykke Egedal By er kommunes største stationsnære byudviklingsområde med et areal på 82 ha. Bydelen planlægges udbygget med en tæt og bymæssig karakter. Udviklingen af området er i fuld gang, herunder er opførelsen af det nye rådhus og sundhedscenter ved Egedal Station påbegyndt. I forbindelse med udbygningen af Egedal By øges behovet for en gradvis omdannelse og fornyelse af Maglevad og Frydensberg erhvervsområder, der sammen med arealerne langs Frederikssundsvej ligger som bindeled til Egedal Centeret. I rammerne for områderne er der derfor åbnet mulighed for fortætning samt en bredere anvendelse end hidtil. Langs Frederikssundsvej åbnes der ligeledes mulighed for at styrke den bymæssige kvalitet, hvilket er blevet muligt efter sløjfningen af arealreservationerne til motorvejen. I dette område åbnes der mulighed for fortætning og byggeri i op til 3 etager. Stenløse Syd er kommunes store, sammenhængende byområde for lavenergiboliger, 8 Hovedstruktur der sikrer kommunen en markant, bæredygtig profil. Udbygningen af området fortsætter, og der er stadig plads til ca. 350 boliger. Ølstykke Stationsby Salget af Ølstykke Rådhus vil åbne mulighed for en omdannelse af rådhusarealet til nye formål, som kan bidrage til en styrkelse af bymidten. I rammerne åbnes der mulighed for fortætning og området udlægges med mulighed for indretning af boliger og liberalt erhverv. Når det nye rådhus, sundhedscenter samt plejecenteret Egeparken i Egedal By åbner i 2014, vil der blive frigjort en række lokaler ved Tofteparken og i nogle af de omkringliggende bebyggelser der i dag huser genoptræning, visitation og administration. Arealerne kan herefter overgå til nye formål, såsom boliger til handicappede og andre borgere med særlige behov. Der er fortsat enkelte fortætningsmuligheder langs Rådhus Allé samt mulighed for en mindre ny udstykning ved Mosevej. I Nordbyen er et 88 ha stort areal fortsat udlagt til boligformål. Udviklingen af dette område forventes først påbegyndt i sidste del af planperioden. Byudviklingsområder, nye byområder og fremtidig byzone Hovedstruktur 9 Stationsnærhed Egedal Kommunes byudvikling tager afsæt i stationsnærhedsprincippet. Det betyder, at der bygges tæt, højt og bymæssigt omkring stationerne og at der i områderne tæt på stationerne placeres intensive byfunktioner som større kontor- og serviceerhverv, beskæftigelsesintensive produktionserhverv, kulturinstitutioner, større idrætsanlæg, tæt boligbebyggelse m.m. Den stationsnære byudvikling er et vigtigt middel for at få stadig flere til at benytte den kollektive trafik og dermed mindske trængslen på vejene. De stationsnære kerneområder afgrænses med udgangspunkt i en buffer på 600 meter fra stationen, mens de stationsnære områder afgrænses med udgangspunkt i en buffer på 1.200 meter fra stationen. Der udlægges stationsnære kerneområder omkring Kildedal, Stenløse, Egedal og Ølstykke stationer og omkring Stenløse, Egedal og Kildedal stationer udlægges desuden stationsnære områder. Stationsnære kerneområder og stationsnære områder 10 Hovedstruktur Rækkefølge for byudvikling Rækkefølgebestemmelserne giver kommunen mulighed for at styre, hvor byvæksten skal ske og med hvilken hastighed. Sammen med kommunens boligindflytningsplan er rækkefølgebestemmelserne et af Kommunes vigtigste redskaber til at sikre, at udviklingen af kommunen sker i en hensigtsmæssig takt i forhold til udbygningen af offentlig service, infrastruktur og kollektiv trafik. I rækkefølgebestemmelserne er udbygningen inddelt i tre perioder, for at sikre en hensigtsmæssig udbygningstakt. Byudviklingsområder, der kan udbygges først Byudviklingsområder, der kan udbygges Byudviklingsområder, der kan udbygges når når første periode er planlagt Campus og erhvervscampus i Ege- • Håndværkergrunde i Egedal by -erhverv dal By -privat og offentlig service • Landskabsbyen i Egedal By -boliger • Veksø Nord -erhverv • Nordbyen -boliger Kong Svends Park kontor og service • Øst for Tværvej -tæt-lav boliger • Kildedal -ferieboliger og turisme • Vest for Tværvej -erhverv • Dyvelåsen ved Smørum -åben-lav boliger • Veksø Syd -boliger • Mosevej i Ølstykke -tæt-lav boliger. • Værebro erhvervsområde -erhverv • Stationsområdet i Egedal By -byformål • Sidste etape af Stenløse Syd -boliger • Sidste etape af Kong Svends Høj -boliger • • anden periode er planlagt Kommunalbestyrelsen kan afvise at udarbejde en lokalplan for et område, hvis det er i strid med kommunens rækkefølgebestemmelser. Rækkefølge for byudvikling Hovedstruktur 11 12 Hovedstruktur Egedals byer, byområder og landsbyer Egedal Kommune rummer en række byer, byområder og landsbyer med hver sin historie og karakter og med hvert sit udviklingspotentiale. Byområderne har det til fælles, at de alle er udviklet med udgangspunkt i ældre landsbyer eller stationsmiljøer og at udviklingen særligt er sket i perioden efter 1960. Det er infrastrukturen, særligt beliggenheden i forhold til s-togsbanen, der har været den afgørende faktor i forhold til byernes udvikling. Også fremover skal byudviklingen primært ske i de stationsnære byområder, mens landsbyerne skal fastholdes med omtrent den størrelse de har. Byerne er i dag domineret af boligområder med parcel- og rækkehuse. I Smørum, Gl. Ølstykke og i mindre grad i Veksø, findes der nyere centerbebyggelser med større bygningsklumper, placeret i åbne omgivelser. Stenløses bymidte er karakteristisk med sin sammenhængende centerbebyggelse fra 1960-erne. Kun i Ølstykke Stationsby findes der en strøggade af mere traditionel karakter med tæt gadebyggelse til boliger, butikker og liberalt erhverv, opført i forskellige tider og forskellig stil. I alle byerne findes der bevaringsværdige rester af de oprindelige bebyggelser. Det er hensigten, at udviklingen af kommunens byer fremover skal være mindre arealkrævende og at der i større omfang skal udvikles højere og tættere byområder. Det skal ske både ved etablering af nye byområder, herunder i området ved Egedal station og ved byomdannelse , herunder især i den centrale og nordlige del af Stenløse. Samtidigt skal der satses mere på at styrke byområdernes individuelle kvaliteter som rumlige kvaliteter, grønne træk, byliv og bevaringsværdier, og at tilføre nye bymæssige elementer, hvor det kan bidrage til at løfte områdets samlede kvalitet. Landsbyerne varierer i størrelse fra de helt små med 3-4 gårde til større bebyggelser med en variation af funktioner. Fælles for de fleste landsbyer er, at udviklingen er sket i et roligt tempo og mange af de gamle strukturer og bygninger er bevaret. Det er hensigten, at landsbyernes størrelse skal fastholdes omtrent som nu og at udviklingen primært skal rette sig mod at fastholde og styrke de nuværende kvaliteter, herunder de bevaringsværdige træk og de blandede funktioner, der giver landsbyen liv. Hovedstruktur 13 Smørumnedre Smørumnedre ligger i kommunens østlige del og er med godt 9.000 indbyggere kommunens næststørste by. Byen er mod øst og syd afgrænset af åbent landbrugsland hvoraf det meste er udpeget som grønne kiler. Mod nord vokser byen sammen med Måløv i Ballerup Kommune. Byen betjenes med S-tog fra både Kildedal og Måløv station. Byen vejbetjenes fra Frederikssundsvej og vil fremover tillige få vejadgang til den nye Frederikssundsmotorvej syd for byen. Smørumnedre var op til 1960-erne en lille landsby, mindre end Smørumovre. I 1960’erne og 70’erne tog byudviklingen fart, primært med udbygning af boligområder men også med enkelte erhvervsområder og et nyt centerområde i den sydøstlige del. Smørumnedre er en by i udvikling og især i den vestlige del omkring Kong Svends Høj er der sket udbygning med både boliger og erhverv i de senere år. Det meste af byen fremstår i dag med parcel- og rækkehusbebyggelse, men centerområdet er karakteriseret ved større, enkeltstående bygningsvolumener og åbent parklandskab. Der findes stadig fragmenter af den gamle landsby med gadekær, bevaringsværdige byhuse og enkelte oprindelige gårde. En del af dette område er udpeget som kulturmiljø. Bymidten rummer udover et butikscenter både bibliotek, kulturhus, skole og sportshaller. Af den samlede butiksramme på 4000 m2, er der i dag brugt 2700 m2, hvilket giver plads til yderligere 1300 m2 detailhandel i centerområdet. Planer og udviklingsperspektiver Byudviklingen i Smørumnedre vil primært blive koncentreret omkring Kildedal Station og den kommende Tværvej mod vest. Med udbygningen af Tværvej bliver dette område et centralt knudepunkt, både i forhold til kollektiv trafik og forbindelsen til det overordnede vejnet. Samtidig er der et kæmpe potentiale i sammenspil med erhvervsudviklingen i Ballerup, Kildedal Ferie og- oplevelsescenter og Flyvestationen i Værløse. I byudviklingsområdet ved Kong Svends Høj er der fortsat 230.000 m2 ledigt areal til erhverv og 22.000 m2 til boliger. Udbygningen af dette område er i gang. Vest for den kommende Tværvej udlægges yderligere et areal på 170 000 m2 til erhvervsområde. Arealet ligger stationsnært og er synligt fra både den kommende Tværvej og S-togsbanen. Området udlægges med en bebyggelsesprocent på 50% og en bygningshøjde på max. 3 etager. I Smørumnedre er der inden for den nuværende byzoneafgrænsning plads til omkring 245 nye boliger, der primært placeres i byudviklingsområdet Kong Svends Høj, langs Flodvej og i området ved Dyvelåsen. I området mellem Smørumnedre og Tværvej udlægges desuden to nye områder til boligformål med henblik på at skabe en hensigtsmæssig afrunding af byen ud mod vejen. Boligområderne skal planlægges, så støjgener fra vejen modvirkes og med grønne arealer til rekreativ anvendelse. Området længst mod nord udlægges til tæt-lav bebyggelse. Området, der planlægges mod syd i forlængelse af Dyvelåsen, udlægges til parcelhuse. Med lukningen af rådhuset står bymidten i Smørumnedre overfor en potentiel omdannelse. Kommuneplanens rammer åbner derfor mulighed for at anvende det nuværende rådhusareal til boliger, erhverv og offentlige formål og der gives mulighed for en mindre fortætning af bymidten. Et lille erhvervsområde ved Stangkær, i den sydlige del, er under omdannelse til boliger og ikke-generende erhverv. 14 Hovedstruktur Kort over Smørumnedre Hovedstruktur 15 Veksø Veksø er den mindste af kommunens stationsbyer og har godt 2.000 indbyggere. Den oprindelige del af byen fremstår endnu som et velbevaret landsbymiljø. Veksø ligger på et bakkedrag med Frederikssundsvej løbende nord for byen og jernbanetracéet i dalstrøget mod syd. Fra Frederikssundsvejen fremstår Veksø plateauet tydeligt med kirken som vartegn og landbrugsarealer på alle sider. Set fra jernbanen understreges bakken af den terrasserede bebyggelse og de grønne kiler, som strækker sig op mod bymidten. Veksø Kirke er fra år 1150 men byen er formentlig meget ældre. Op til slutningen af 1800-tallet var Veksø blot en stor landsby. I 1879 fik byen tilknyttet en station på strækningen mellem København og Frederikssund og et mindre stationsbymiljø voksede frem. I 1970’erne tager byudviklingen for alvor fart. På baggrund af en arkitektkonkurrence udbygges store nye boligområder med parcelhuse og tæt-lav bebyggelser. De nye bebyggelser er placeret omkring den gamle bydel som kronbladene på en bloms, de adskilles af grønne kiler som strækkes sig ned ad bakken mod vest, syd og øst. Denne udbygningsform har medført, at den gamle bydel har kunnet fastholdes uændret og der er skabt gode udsigtsforhold og god adgang til rekreative områder. Senest er byen udvidet syd for banen med institutionsbyggeri for handicappede nær Hovevej. Endvidere er der opført 10 mindre byhuse tæt på bymidten, hvor Byrgesens Maskinfabrik tidligere lå. Veksø rummer i dag et godt privat og offentligt serviceudbud med bl.a. nærskole, idrætsfaciliteter, børneinstitutioner, ældreboliger og mødelokaler. I bymidten findes fortsat en lille nærbutik samt pizzeria, men ellers er de fleste huse overgået til boligformål. I byens nordvestligste hjørne, ud mod Frederikssundsvej, er der etableret et mindre lokalcenter med to nye dagligvarebutikker. Øst for dette er der udlagt et erhvervsområde. Byen har et aktivt lokalmiljø med mange foreninger, der bl.a. står for det årlige fastelavnsoptog og bidrager til kultur- og idrætslivet i byen. Planer og udviklingsperspektiver Byens placering langs banen giver mulighed for byvækst. Der er udpeget et byudviklingsområde syd for byen, ligesom der kan ske en vis fortætning i de allerede udbyggede dele. Veksø syd er et byudviklingsområde til mindst 50 nye boliger, som er udlagt syd for banen. Området forventes påbegyndt i midten af planperioden. Et boligbyggeri til 18 boliger er planlagt på Skibstedgård. Det eksisterende lokalcenter ved Frederikssundsvej/ Kirkebakken er udbygget med 2450 m2 butiksareal og kan udbygges med yderligere 550 m2 til butiksformål. I bymidten er der mulighed for indpasning af enkelte butikker med en størrelse på højst 300 m2. Et område mellem Kirkebakken og Frederikssundsvej er udlagt til erhverv og kirkegårdsudvidelse, men fremstår ubebygget i dag. Den gamle bydel er udpeget som kulturmiljø og er omfattet af en bevarende lokalplan. 16 Hovedstruktur Kort over Veksø Hovedstruktur 17 Stenløse - Gl. Ølstykke Stenløse og Gl. Ølstykke er vokset sammen til ét stort byområde og udgør med sine godt 14.000 indbyggere kommunens største bysamfund. Byområdet ligger centralt i kommunen og vejbetjenes direkte fra Frederikssundsvej og fra de to s-togstationer, Stenløse Station og Egedal Station. Byområdet rummer kommunens største detailhandelscenter – Egedal Centeret og vil, når det nye rådhus ved Egedal Station er færdigt, også blive kommunens administrative centrum. Byområdet ligger i et bølget morænelandskab hvor resterne af de gamle landsbyer, Stenløse og Gl. Ølstykke er placeret omkring de højeste punkter. Området grænser mod nord og syd op til det åbne land og er adskilt fra byerne Veksø og Ølstykke Stationsby med grønne strøg. Stenløse og Gl. Ølstykke er begge oprindeligt gamle kirkelandsbyer, der i 1960erne og 70-erne undergik en eksplosiv udbygning med nye infrastrukturanlæg og store nye byområder, primært til boligbebyggelse. Efterfølgende er udviklingen fortsat i et mere roligt tempo, senest med udviklingen af boligområdet Stenløse Syd. Af den gamle Stenløse Landsby er der kun lidt tilbage, da det meste af landsbyen i 1960-erne blev nedrevet for at give plads til det nuværende Egedal Center. I Gl. Ølstykke er større dele af det oprindelige landsbymiljø bevaret. Der er udpeget kulturmiljøer omkring resterne af de gamle landsbyer. Stenløse – Gl. Ølstykke præges i dag af store, sammenhængende boligområder primært bestående af parcelhuse og tæt- lav bebyggelse. Byområdet rummer desuden tre centerbebyggelser – hovedcenteret Egedal Centeret, der er opført som én sammenhængende centerbebyggelse, lokalcenteret Bryggertorvet samt et bydelscenter ved Egedal Station. Endelig rummer byområdet flere ældre erhvervsområder med blandet bebyggelse, herunder Frydensberg og Maglevad nord for Frederikssundsvej. Karakteristisk for byområdet er, at der ikke er én samlende bymidte, ligesom byens infrastruktur bærer præg af at være udviklet med udgangspunkt i to byer. Byområdets to fælles hovedfærdselsårer, Frederikssundsvej og S-togsbanen virker mere som barrierer end som samlende bymæssige elementer. Der er derfor et stort potentiale for en samlende byudvikling og omdannelse af området. Planer og udviklingsperspektiver Byudviklingen i Stenløse- Gl. Ølstykke området fortsættes mod syd og nord med færdiggørelsen af boligområdet Stenløse Syd og udviklingen af det nye byområde Egedal By ved Egedal Station. Stenløse Syd er kommunes første store sammenhængende byområde for lavenergiboliger og sikrer kommunen en markant profil indenfor bæredygtighed. Der er stadig plads til ca. 350 boliger. Egedal By er kommunes største stationsnære byudviklingsområde med et areal på 82.000 kvadratmeter. Bydelen skal have en tæt og bymæssig karakter. Området planlægges som en fletning mellem by og landskab, hvor de landskabelige kvaliteter styrkes, og bebyggelsen inddeles i en række nye bydele med forskellig karakter og varieret bebyggelse. Udviklingen af området er i fuld gang med etablering af hovedgaden, Føtex og det kommende rådhus, sundhedscenter og plejeboliger. I den allerede udbyggede del af byen åbnes mulighed for fortætning og omdannelse flere steder: Egedal Centeret styrkes ved at få tildelt den langt største detailhandelsramme på 25 000 m2 butiksareal, hvilket åbner mulighed for en udvidelse med 9000 m2. En ny helhedsplan for stationsområdet skal udarbejdes med fokus på at styrke mødet med byen og koblingen mellem centeret og stationsområdet. De ældre erhvervsområder Maglevad og Frydensberg fremstår i dag med en blandet karakter og rummer bl.a. skole og gymnasium samt enkelte butikker til pladskrævende udvalgsvarer. Som led i udviklingen af et sammenhængende byområde mellem Egedal Station og Egedal Centeret, åbnes der mulighed for fortætning af områderne samt omdannelse til et blandet byområde med et bredere spekter af anvendelsestyper. I et område langs Frederikssundsvej i Stenløse åbnes der ligeledes op for omdannelse og fortætning med henblik på at styrke områdets bymæssighed. Området udlægges til erhvervs- og boligformål med en bebyggelsesprocent på 50 og byggeri i op til 3 etager. 18 Hovedstruktur Kort over Stenløse-Ølstykke Hovedstruktur 19 Ølstykke Stationsby Ølstykke Stationsby ligger i kommunens vestlige del i et let kuperet landskab mellem lavbundsområderne Storesø-Lyngen og Skenkelsø sø. Byen har 5500 indbyggere. Byen er vokset op omkring stationen og hovedgaden Rådhus Allé. I perioden efter 1960 blev større områder udstykket i parcelhusgrunde og byen voksede sammen med landsbyen Udlejre. Der findes i dag ingen væsentlige synlige spor af den gamle landsbystruktur. Inden for de senere år er der tilføjet mindre bebyggelser, og i forbindelse med etableringen af Ølstykke Bypark er der opført en boligbebyggelse på 3 etager, som den første høje etagebebyggelse i byen. Størstedelen af byen har i dag karakter af boligområde med parcelhuse og tæt-lav bebyggelse. Omkring stationen og Rådhus Allé findes dog områder med mere tæt bebyggelse med boliger, butikker og servicefunktioner. Der er et godt privat og offentligt serviceudbud med bl.a. skoler, sportshaller, bibliotek, plejecenter, kulturhus og bypark. Mod nord ligger lokalmuseet Skenkelsø Mølle, mod syd findes et større idrætsanlæg og mod øst et mindre golfanlæg og en rideskole. Umiddelbart vest for byen ligger sommerhusområdet Kærvangen. Der er udpeget to kulturmiljøer i henholdsvis området omkring den gamle indfaldsvej Frederiksborgvej og i villakvarteret omkring Østervej. Planer og udviklingsperspektiver Med etableringen af nyt rådhus og sundhedscenter ved Egedal Station åbnes der muligheder for nye aktiviteter og byggerier, dels på den nuværende rådhusgrund, hvor der kan opføres bebyggelse til boliger og liberalt erhverv, dels på Tofteparken, som overgår til ny anvendelse indenfor det det sociale område. Der er mulighed for fortætning med enkelte nye boliger og op til 1700 m2 yderligere detailhandel langs Rådhus Alle. Der er i alt plads til cirka 25 nye boliger i området, henholdsvis i bymidten, ved Marielystvej og Mosevej. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at området omkring rideskolen på Ny Toftegaard skal bibeholdes til dette formål, med mulighed for at indrette boliger og lignende i det eksisterende gårdanlæg. Et større område nord for byen, Nordbyen, er udlagt til boligbyggeri, hvor der på sigt kan bygges omkring 600 nye boliger. Området kan tidligst bebygges i sidste del af planperioden. 20 Hovedstruktur Kort over Stenløse-Ølstykke Hovedstruktur 21 Ganløse Ganløse er den største af kommunens byer, der ikke ligger ved banen. Byen har ca. 2.900 indbyggere og trods omfattende parcelhusudbygning har bymidten bevaret meget af sin gamle landsbyidentitet. Ganløse ligger i kommunens østlige del på en højderyg mellem to tunneldale. Mod nord er byen omgivet af store fredede dalstrøg, som grænser op til de gamle skovområder Ganløse Ore og Eged. Ved ankomsten til byen fra syd markerer Ganløse sig med sin beliggenhed højt i terrænet, og fra sydøst understreges terrænet af adskillige oldtidshøje. Ganløse kendes fra år 1350, men har rødder tilbage til jernalderen. Byen er opbygget omkring en meget stor forte med gadekær. En del af forten er tidligt blevet bebygget med huse, bl.a. rytterskolen. Fra slutningen af 1800-tallet kom mange nye funktioner til landsbyen, herunder mejeri, centralskole, sparekasse, teglværk og andre virksomheder. En overgang var byen kommunecenter i Ganløse-Slagslunde sognekommune. Fra 1960’erne og frem er den gamle bymidte blevet omkranset af parcel- og rækkehusområder, og erhvervsområdet Toppevad og genbrugsstationen blev etableret syd for byen. Bymidten har bevaret meget af sin gamle karakter med tæt og blandet bebyggelse omkring den store grønning med gadekæret. Det grønne træk går igen i form af en stor byfælled ved møllen og i flere grønne kiler i boligområderne, hvoraf nogle har været udlagt til fremtidige veje. Bymidten står overfor en omdannelse, idet den sidste købmandsbutik er lukket og skal nedrives til fordel for en mere tidssvarende dagligvarebutik. Der er udarbejdet lokalplan, der skal sikre en harmonisk og funktionel indpasning af butikken i det bevaringsværdige miljø. Byen fremstår i dag primært som boligby, dog med en del erhvervsvirksomheder og centerfunktioner som bager, kro, cafe/ grill m.v. Af offentlig service findes, foruden kirken med sognegård, en velfungerende skole, daginstitutioner og idrætsanlæg med kulturhus. Byen har et aktivt liv af frivillige og foreninger, der bl.a. driver den lokale biblioteksfilial, vedligeholder Ganløse Mølle, arrangerer den årlig revy og engagerer sig i idræt, kultur og byudvikling i øvrigt. Bevaring og udvikling Ganløse er en udbygget by, som ikke skal vokse ud over sin nuværende afgrænsning. Af udbygningsmuligheder er der, indenfor den eksisterende afgrænsning, en rummelighed på ca. 18 nye boliger, hvoraf de 14 placeres ved Assergården. Det skal tilstræbes, at der fortsat fastholdes et godt privat og offentligt serviceudbud med skole, institutioner, idrætsanlæg og butikker. Bymidten er udlagt som lokalcenter med en butiksramme på 2000 m2 og mulighed for etablering af butikker på op til 1000 m2. Når den nye dagligvarebutik ved bygaden er etableret vil der være en restrummelighed til nye butikker på 250 m2. Den gamle bymidte skal bevares, herunder både bymønstret og de enkelte bevaringsværdige bygninger. De nuværende grønninger skal fastholdes. Der skal ske en æstetisk og trafikregulerende bearbejdning af de centrale gadeforløb og byrum, herunder området omkring købmandsgården. Den gamle bymidte er udpeget som kulturmiljø og er omfattet af en bevarende lokalplan. Området omkring de gamle købmandsforretninger er omfattet af en ny lokalplan, der fastlægger rammerne for byomdannelsen i området. 22 Hovedstruktur Kort over Ganløse Hovedstruktur 23 Slagslunde Slagslunde er en af de mindste byer i kommunen, og med forte, gadekær og gårde har den en identitet, der er karakteristisk for landsbysamfundene. Byen har ca. 1000 indbyggere. Slagslunde ligger smukt i tunneldalslandskabet i kommunens nordlige del. Placeringen på en bakke gør den synlig på lang afstand. Den velbevarede bymidte er omkranset af nyere parcelhusområder, som med deres hække danner en klar, grøn afgrænsning mod landskabet. Fra øst opleves kirken som et markant vartegn. Slagslunde Kirke er fra 1100-tallet og byen er ældre end det. Op til 1960-erne har byen haft karakter af en velfungerende landsby med købmand, skole og forsamlingshus. I 1960-erne påbegyndtes udbygningen af de parcelhusområder, der nu omgiver den gamle bydel. I de senere år er byen udbygget med et boligområde til 45 boliger mod vest og byen er nu fuldt udbygget. Den ældste del af byen er placeret omkring en langstrakt lavning, som giver plads til flere grønne områder med mindre vandhuller, herunder den oprindelige forte med gadekæret i den østlige del. De nyere parcelhusområder er placeret en anelse højere end den oprindelige landsby og flere steder opleves en skarp opdeling mellem ny og gammel bebyggelse. Den gamle bydel omkring bygaden og forten har fortsat en intakt landsbykarakter. Her findes middelalderkirken i sin gamle kirkegård. Der er flere velbevarede gårdanlæg og en lang række ældre landsbyhuse med tidstypiske træk. Mange af de gamle funktioner er fortsat aflæselige i bybilledet og haverne, de mange gamle træer og andre bevoksninger giver byen intimitet og et grønt præg. Slagslunde er i dag først og fremmest et boligområde. Der er ikke længere en lokal dagligvareforsyning og senest er lokalarkivet lukket og overgået til boligformål. Byen rummer dog fortsat en fungerende kirke og kommuneskole med idrætsanlæg samt forsamlingshus og en del små erhvervsvirksomheder. Byen har desuden et aktivt liv af frivillige og foreninger, der bl.a. arrangerer en årlig musikfestival, organiserer ko-græsning og iværksætter diverse arrangementer for lokalbefolkningen. I 2013 har byens forening af fjernvarmekunder overtaget det lokale fjernvarmeværk. Bevaring og udvikling Byens nuværende afgrænsning mod det åbne land skal derfor fastholdes og byen kan ikke udbygges yderligere. For at fastholde byens liv skal det tilstræbes at fastholde et bredt spekter af funktioner i byen, herunder skole, institutioner, idrætsanlæg samt mindre servicefunktioner, liberale erhverv og lignende, der naturligt kan indpasses i byen. Kommuneplanen fastholder nuværende mulighed for etablering af butikker til områdets daglige forsyning på i alt op til 800 m2. Den gamle bymidte er udpeget som kulturmiljø og det bevaringsværdige miljø skal fastholdes. Endvidere er den gamle bydel omfattet af en bevarende lokalplan. 24 Hovedstruktur Kort over Slagslunde Hovedstruktur 25 Ledøje Ledøje er med 800 indbyggere en af kommunens største landsbyer, beliggende i den sydlige del af kommunen. Ledøje omfatter både den oprindelige landzonelandsby og et større parcelhusområde, der er overført til byzone. Ledøje ligger i et åbent landbrugslandskab, som hæver sig nord for Tysmosen. Kirken markerer sig som et højt placeret fikspunkt i landsbyens vestlige del. Landsbyen ligger fint afgrænset i landskabet, ligesom der fra landsbyen er fine kig ud over det omkringliggende landskab, især mod syd. Ledøje er omtalt allerede fra år 1225 og har været kongeligt ryttergods, hvorfor der findes både rytterskole og en række ”soldaterhuse” i byen. Landsbyen er, udover en større parcelhusudstykning fra 1960’erne i den nordøstlige ende, udbygget med enkelte mindre boliggrupper i løbet af de seneste 20 år. Senest er landsbygrænsen udvidet mod vest ved opførelsen af plejehjem med ældreboliger. Den oprindelige del af Ledøje er en polygonal forteby med en autentisk grundplan, hvor mange gamle gårde og huse fortsat ligger omkring gadekær og bygade som ved udskiftningen. Den unikke middelalderlige sognekirke er bygget i to etager, oprindeligt som gårdkapel for et herresæde, der lå tæt vest for kirken. Denne storgårds tilliggende har sandsynligvis i den tidlige middelalder omfattet hele byen. Landsbyen har en usædvanlig tæt og intim karakter, ikke mindst omkring de såkaldte soldaterhuse i den østlige del. Skønt bebyggelsen er en broget blanding af stilarter og bygningsstørrelser, nyt og gammelt, virker helheden alligevel god og sammenhængende. Såvel stjerneudskiftningen som opdelingen i smalle moselodder syd for landsbyen er fortsat tydelig. Byen rummer i dag primært boliger, men også landbrug, mindre erhvervsvirksomheder, forsamlingshus, aktivitetshus, idrætsfaciliteter og ældrecenter. Der er ikke længere dagligvarehandel i byen, men kommuneplanen åbner mulighed for at etablere op til 300 m2 butik til områdets daglige forsyning. Der kan desuden etableres mindre butikker i overflødiggjorte landsbrugsbygninger. Bevaring og udvikling Væsentlige bevaringsværdige træk er landsbyens afgrænsning, vejstruktur og sammenhængen med den synlige stjerneudskiftning. Ligeledes bør den eksisterende bebyggelsesstruktur fastholdes, herunder de 3-4-længede gårde, de små tæt placerede soldaterhuse og de øvrige fritliggende gadehuse med tidstypiske træk fra forskellige tidsperioder. Forten med gadekæret, de høje gamle træer og udsynet mod til omgivelserne skal sikres og styrkes. Landsbyen skal ikke udbygges eller fortættes i mere end uvæsentlig grad. Muligheden for etablering af små serviceerhverv og butikker skal fastholdes. Der bør åbnes op for, at der i et vist omfang kan indrettes boliger i eksisterende, bevaringsværdig gårdbebyggelse. Landsbyen er udpeget som kulturmiljø og er omfattet af en bevarende lokalplan. 26 Hovedstruktur Kort over Ledøje Hovedstruktur 27 Smørumovre Smørumovre ligger i kommunens sydøstlige del og er en af kommunens største med ca. 200 indbyggere. Smørumovre ligger i det svagt kuperede landskab vest for Smørumnedre. Landsbyen er placeret på en bakke midt i sin oprindelige dyrkningsflade og kirken er placeret højt og frit i landskabet lidt øst for landsbyen. Den gamle stjerneudskiftning trækker synlige stråler i form af veje og markskel fra landsbyen ned mod de omgivende dalstrøg, der er præget af mose, søer og vandløb. Smørumovre er første gang omtalt i år 1344. Smørumovre og Smørumnedre er formentlig grundlagt i vikingetiden og kirken er opført omkring år 1170. Smørumovre var oprindeligt den store landsby og Smørumnedre ”lillebror”. Dette mønster ændredes først i 1900-tallet, hvor Smørumnedre blev udbygget og Smørumovre beholdt sin landsbystatus. Først i 1981 blev det tidligere kommunekontor flyttet fra Smørumovre til det nye rådhus i Smørumnedre. Landsbyen fik sin første skole i 1860, denne blev senere anvendt som kommunekontor og er i dag indrettet som museum og foreningshus. Smørumovre er en rektangulær, reguleret vejforteby med en autentisk grundplan. Landsbyen er stjerneudskiftet, hvorved der kun i ringe omfang er sket udflytning fra landsbyen. De 4-længede gårde ligger derfor stort set som oprindeligt omkring den endnu delvist ubebyggede forte med gadekæret. Den gamle skole og krohuset vidner om andre, nu ophørte landsbyfunktioner. Landsbyen består i dag fortrinsvis af gamle gårde og landsbyhuse, men enkelte nyere parcelhuse er opført som huludfyldninger. Skønt bebyggelsen ligger tæt samlet om bygaden og grønningen med gadekæret, er der fortsat bevaret enkelte flotte kig herfra ud mod det omgivende landskab. Mange store træer giver landsbyen et grønt præg. Landsbyen rummer i dag primært boliger, men der er endnu enkelte aktive landbrug samt andre mindre erhverv på gårdene. Bevaring og udvikling Landsbyen er et godt eksempel på en stjerneudskiftet landsby, hvor kirken er anlagt lidt uden for byen. Landsbyens grundplan og mange enkeltbygninger er velbevaret og stjerneudskiftningen er synlig i landskabet i form af hegn og diger. Disse træk er vigtige at fastholde. Landsbyen bør ikke udbygges og der bør kun i meget begrænset omfang åbnes for ny bebyggelse indenfor landsbyafgrænsningen, dog bør der åbnes op for genanvendelse af nedlagte gårde. Udpegning af bevaringsværdig bebyggelse og træk bør opdateres og sikres med en ny lokalplan. Den grønne forte og de eksisterende kig fra bymidten mod landskabet bør ligeledes sikres og styrkes. Landsbyen er udpeget som kulturmiljø og er omfattet af en bevarende lokalplan. 28 Hovedstruktur Kort over Smørumovre Hovedstruktur 29 Søsum Søsum Landsby er en mellemstor landsby med ca. 300 indbyggere. Byen er placeret midt i kommunen og har en karakteristisk beliggenhed på tværs af en øst-vestgående tunneldal. Ankomsten til landsbyen fra både syd og nord markeres af højt beliggende, 4-længede gårdanlæg, hvoraf det ene, Pudebjerggård, er ombygget til et større lejlighedskompleks. Først længere inde i landsbyen bliver det tydeligt, at bebyggelsen strækker sig på tværs af et dalstrøg. Fra skråningens kanter slynger landsbygaden sig ned mod dalbunden, hvor der flere steder er friholdt udsigtskiler mod det omkringliggende landskab - tidligere eng, sø og moseområder. Søsum er en forteklyngeby med en karakteristisk beliggenhed mellem den dyrkede højjord og de lave eng- og mosearealer. Navnet henviser til den nu udtørrede sø, der lå øst for byen. I middelalderen hørte landsbyen under Knardrup Kloster og der er fundet middelalderlige bygningsrester under gården Stiesholm. Landsbyen er udskiftet i 1780 og igen i 1787 i tilnærmelsesvis stjernemønster. Forten er tidligt bebygget med huse. I 1960erne blev et mindre parcelhusområde udstykket i byens sydlige udkant. Efterfølgende er der kun kommet enkelte nye huse til. Søsum opleves i dag som en velbevaret landsby med smuk beliggenhed. Mange af de gamle 4-længede gårde er velbevaret og fremstår med tidstypiske bygningsmæssige træk fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. De mange ældre gadehuse har fortælleværdi og understreger den oprindelige vejstruktur. En del bygninger, bl.a. Rytterskolen, den gamle forskole, smedjen og den gamle købmandsgård afspejler endnu den oprindelige anvendelse. Landsbyen rummer i dag først og fremmest boliger, men også enkelte fungerende landbrug og mindre erhverv. Et aktivitetshus samt tennisbaner er etableret i byens sydlige udkant. Den gamle købmand er nedlagt, men kommuneplanen åbner mulighed for etablering af en ny butik på max 300 m2 til områdets daglige forsyning. Der ud over kan der etableres mindre butikker i overflødiggjorte driftsbygninger. Bevaring og udvikling Søsum har en velbevaret grundplan og mange bygninger med bevaringsværdige kvaliteter og fortælleværdi. Landsbyen er sårbar over for byudvikling og om- og tilbygninger, der kan sløre bebyggelsesstrukturen og bebyggelsens oprindelige karakter. De sidste åbne udkigskiler fra landsbyen ud til dalen skal bevares og vandet bør bringes tilbage som et karaktergivende element i dalbunden. Særligt karakteristiske bygninger, træer, hegn m.v. skal bevares. Den bevarende lokalplan fra 1990 er under revision. Det nye lokalplanforslag giver mulighed for genanvendelse af nedlagte landbrug til nye formål og etablering af enkelte nye boliger, primært i eksisterende eller genopført bebyggelse. Samtidigt fjernes tidligere mulighed for opdeling af landsbyhuse i to boliger, således at lokalplanen samlet ikke åbner for boligtilvækst. Med lokalplanen opdateres tidligere udpegninger af bevaringsværdige bygninger og træk efter SAVE-metoden. Landsbyen er udpeget som kulturmiljø og omfattet af 3 lokalplaner. En ny bevarende lokalplan er netop udarbejdet 30 Hovedstruktur Kort over Sørsum Hovedstruktur 31 Hove Hove er en mindre landsby med ca. 150 indbyggere, som ligger i kommunens sydlige del tæt på grænsen til Roskilde kommune. Landsbyen er placeret midt på et højdedrag, der til alle sider er omgivet af lavtliggende arealer med moser og vandløb, herunder Grønsø Å, Hove Å, Vejle Å og Værebro Å. Nord for landsbyen ligger Danmarks største transformeranlæg, hvorfra højspændingsledninger stråler i flere retninger. Umiddelbart øst for Hove ligger herregården Edelgave med tilhørende park, skov og husmandsudstykning. I dalstrøget vest for landsbyen ligger bebyggelsen Hove Møllegård, hvor der har ligget en vandmølle. Ved den nordlige indkørsel til landsbyen kan man opleve to markante oldtidsminder, gravhøjen Buehøj samt Langhøj, der er en af Sjællands største langdysser. Landsbyen kendes fra år 1170, men navnet vidner om en ældre oprindelse. Landsbyen blev i år 1786 udskiftet i stjernemønster, hvorved samtlige 8 gårde blev liggende i landsbyen. Siden slutningen af 1800-tallet er der kun sket mindre ændringer og udvidelser af landsbyen – herunder en mindre parcelhusudstykning fra 1960’erne i den nordlige del samt enkelte nyere huse som huludfyldning og i byens udkant. Landsbyen er en velafgrænset, stjerneudstykket vejforteby med en veldefineret dyrkningsflade. Stjernemønsteret er tydeligt aflæseligt i form af veje og skel, der stråler ud fra landsbyens midte. Her findes landsbyens vigtigste vejkryds, krydset mellem den oprindeligt gennemgående, nord-sydgående vej mellem Hove og Herringløse og den øst-vestgående vej, der forbinder Østrup med Nybølle og Edelgave. Infrastrukturen medfører, at Hove i perioder er præget af gennemkørende trafik. Den sydlige del af landsbyen er karakteriseret ved den grønne forte med gadekæret, der ligger omgivet af mindre, landsbyhuse. Området fremtræder som en lille beskyttet idyl uden trafik og med mange velbevarede huse. Den nordlige del af landsbyen, langs Lundevej er karakteriseret af flere store 4-længede gårde hvoraf flere fremstår med velbevarede bygninger. Landsbyen rummer, foruden boliger og landbrug, enkelte mindre virksomheder samt et fritidsanlæg, som ligger i den vestlige del af landsbyen. Bevaring og udvikling Den væsentligste ændring der vil ske for Hove fremover, forventes at blive etableringen af en ny Frederikssundsmotorvej. Denne skal med den planlagte linjeføring føres umiddelbart syd om Hove, der dog ikke får direkte tilkørsel til motorvejen. Der skal arbejdes for, i videst muligt omfang at modvirke de gener, dette kan medføre i forhold landsbyen. Landsbyen skal i øvrigt fastholdes med sin nuværende afgrænsning og sine nuværende funktioner – boliger, landbrug og mindre erhvervsvirksomheder. Landsbyens karakteristiske hovedtræk skal bevares, herunder særligt den oprindelige grundplan og vejstruktur, gadekæret med omkringliggende bebyggelse samt de 4-længede gårde. Oldtidsminderne skal sikres, og der bør arbejdes på at styrke deres visuelle fremtræden i omgivelserne. Kort over Hove 32 Hovedstruktur Landsbyen er udpeget som kulturmiljø og er omfattet af en bevarende lokalplan. Knardrup Knardrup Landsby ligger ved kommunegrænsen mod Furesø. Landsbyen har ca. 150 indbyggere. Landsbyen ligger tæt på det kommende Kildedal ferie- og oplevelsesområde og den nedlagte Flyvestation Værløse, som er under omdannelse til bl.a. rekreative formål. Landsbyen ligger i tunneldallandskabet øst for Ganløse på et smalt højdedrag, som strækker sig mellem Kirkesø i nord og Værebro Å i syd. Bebyggelsen er placeret i en smal bræmme langs den nord-sydgående bygade. Øst for landsbyen skråner terrænet ned mod den nu næsten tørlagte Borup Sø. Navnet Knardrup menes at betyde udflytterlandsbyen, hvor skibstypen ”knarr” kunne lægge til, hvilket indikerer, at der har været sejlbart farvand ved byen. Det er dog usikkert, om man har kunnet sejle til Roskilde fjord. Indtil år 1286 ejede stormandsslægten Hvide en hovedgård nord for den nuværende landsby. Gården blev solgt til kongen, som i år1326 oprettede et cistercienser-kloster, der dog forblev et lille landsbykloster. Efterfølgende blev der igen opført en gård på stedet – den nuværende Knardrupgård. Rester af middelalderlige bygninger fra hovedgården og klosteret er fundet på markerne ned mod Kirkesø. Landsbyen er en uregelmæssig vejforteby, hvis form er bestemt af terrænet. Oprindeligt lå landsbyen kun nord for broen over Værebro Å, men i løbet af 1900-tallet er også den oprindelige Møllebakke syd for landsbyen bebygget med en mindre klynge huse. Knardrup har trods enkelte nyere bygninger en ret original grundplan. Langs Bygaden findes fortsat tre 4-længede gårde samt enkelte oprindelige landsbyhuse. Disse er gennem tiden suppleret af flere nyere boliger som stilmæssigt spænder fra villaer i stationsbystil til moderne træhuse. Landsbyen rummer en blanding af boliger og landbrug samt en enkelt mellemstor erhvervsvirksomhed. Mange af husene langs Bygaden er placeret med gavlen mod gaden og dette gavlmotiv sammen med de store træer, som flere steder afgrænser haverne mod gaden, er med til at give landsbyen sin særlige karakter. Mod nord, hvor det moderne storlandbrug Knardrupgård og en middelstor erhvervsvirksomhed er placeret på arealet ned mod Kirkesøen, virker strukturen mere opløst. Bevaring og udvikling Den nuværende lokalplan med tillæg rummer mulighed for etablering af erhverv i nedlagte landbrugsbygninger samt nærbutik, benzintank og enkelte nye enfamiliehuse. Ved en revision af lokalplanen skal disse muligheder revurderes og der kan åbnes mulighed for indretning af enkelte boliger i overflødiggjorte driftsbygninger. Landsbyafgrænsningen og det tilknyttede åbne dyrkningslandskab ned mod de omgivende vådområder skal bevares. De endnu eksisterende gårde bør fastholdes med en tilnærmet 4-længet struktur og strukturen af landsbyhuse med gavlmotiv langs Bygaden bør fastholdes. Bevaringsværdige enkeltbygninger, træer og andre elementer skal udpeges og sikres. Kort over Knardrup Landsbyen er udpeget som kulturmiljø og er omfattet af en bevarende lokalplan. Hovedstruktur 33 Skenkelsø Skenkelsø er en lille landsby med ca. 100 indbyggere. Landsbyen ligger i kommunens vestlige udkant tæt ved kommunegrænsen mod Frederikssund Kommune. Skenkelsø ligger i et israndslandskab præget af grusede rygge og dybe lavninger. Bebyggelsen er placeret på en kant i terrænet og på skråningsarealet ned mod et nordsydgående dalstrøg, hvor ålebækrenden løber. Dalstrøget har været drænet og tørlagt i en lang periode, men er nu ved at blive genskabt som vådområde. I 2012 blev den genskabte Skenkelsø Sø, der ligger sydvest for Skenkelsø Landsby, indviet og der er nu planer om også at retablere den tørlagte Hagerup sø nordvest for landsbyen. Dette vil bidrage til at genskabe nogle af landskabets og landsbyens oprindelige kvaliteter. Skenkelsø Landsby kan dateres tilbage til tidlig middelalder og omtales første gang i år 1086. Landsbyen bestod før udskiftningen af 13 gårde og efterfølgende af 6. Disse var placeret langs et hesteskoformet vejforløb i landsbyens udkant, mens de mindre huse var placeret langs mindre stikveje på skråningsarealet mod søen i hesteskoens midte. Denne meget åbne struktur har gjort det muligt i 1960’erne at udstykke en række parceller inde i landsbyen i modsætning til mange andre landsbyer, hvor udstykningen er sket i landsbyens udkant. Skenkelsø fremtræder i dag fortsat markant i terrænet især set fra de nord- og vest for liggende dalstrøg. Bebyggelsen fremstår meget blandet, fra store halbygninger til små, stråtækte huse og dertil en stor gruppe parcelhuse i mange afskygninger, hvorfor det oprindelige landsbypræg er temmelig udvisket. Af de oprindelige gårde er i dag bevaret tre, heraf er to i drift som landbrug. Den ene, Søborggård, fremstår i dag som en meget stor landbrugsvirksomhed med flere nye, store driftsbygninger. Foruden landbrug og landsbyhuse findes der en mindre kunsthåndværkerbutik i landsbyen og en gruppe på ca. 20 parcelhuse fra 1960’erne Bevaring og udvikling Landsbyen skal bevares med den nuværende afgrænsning og vejstruktur. De nord- og vest for liggende skråningsarealer skal sikres mod ny bebyggelse og landsbygadens grønne præg og den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse skal fastholdes. Eksisterende landbrug skal sikres ved fastholdelse af en passende afstand mellem boliger og landbrug. Den eksisterende lokalplan for landsbyen rummer ikke mulighed for udstykning eller etablering af flere boliger. Et lokalplantillæg er under udarbejdelse, der skal give mulighed for etablering af en ekstra bolig i den nordlige del af landsbyen. Landsbyen er udpeget som kulturmiljø og omfattet af en bevarende lokalplan. Kort over Skenkelsø 34 Hovedstruktur Svestrup Svestrup er en landsby bestående af 4 gårde og 9 gadehuse. Landsbyen har ca. 50 indbyggere. Svestrup ligger i et kuperet terræn præget af åbne marker og mindre skovbevoksninger. Landsbyen ligger tæt på boligområdet Tangbjerg og erhvervsområdet Værebro og gennemskæres af Værebrovej. Landsbyen er en udflytterby fra vikingetiden og kendes omtalt fra år 1356. Svestrup har oprindeligt haft syv gårde og en række gadehuse. Landsbyen blev stjerneudstykket, hvorfor der stadig ligger fire gårde på den oprindelige placering omkring den fælles gadejord. Landsbyen kan karakteriseres som en vejforteby. Vejstrukturen blev drastisk ændret i sidste halvdel af 1900-tallet, hvor den oprindeligt gennemgående øst-vestgående vej gennem landsbyen blev lukket og den nuværende Værebrovej etableret, hvorved den sydligste del af landsbyen blev afskåret fra resten. På denne tid skete også de store udstykninger af Svestrups jord til henholdsvis parcelhusområdet Tangbjerg og erhvervsområdet Værebro. Tidligere har Svestrup rummet skole, smedje, købmandsforretning og sprøjtehus. Disse funktioner er nu nedlagt og skolen og butikken er indrettet til boliger. I dag rummer landsbyen landbrug, boliger og mindre erhverv. Trods de store vejomlægninger har landsbyen bevaret det meste af sit oprindelige bebyggelsesmønster, og der er over tid ikke kommet væsentlig ny bebyggelse til. Tre af de gamle gårde er fortsat velbevaret med en 4-længet struktur. De fleste af landsbyhusene er noget ombygget, men Svestrup gamle skole fra 1700-tallet har velbevarede træk og vidner om de skolereformer, som fandt sted i forbindelse med landbrugsreformerne i begyndelsen af 1800-tallet. Centralt i landsbyen ligger et lille gadekær, som i dag er omgivet af høj og tæt beplantning. De tilhuggede stenkvadre i gadekæret skulle efter sigende stamme fra den gamle stenbro over Værebro Å, som fandtes ved det nuværende Nedre Værebro. Bevaring og udvikling Landsbyen skal fastholdes med nuværende afgrænsning og struktur. De 4- længede gårde skal bevares både som struktur og hvad angår bevaringsværdige bygninger. Landsbyens grønne træk skal bevares og styrkes, herunder særligt gadekæret i de grønne omgivelser, græsrabatterne, de levende hegn og markante træer. For at styrke landsbyens karakter bør området omkring gadekæret bearbejdes, således at gadekæret fremstår mere synligt i et mere åbent grønt område, der kan fungere som samlende midtpunkt i landsbyen. Trafiksikkerheden på Svestrupvej bør forbedres og udkørslen fra Svestrupvej til Værebrovej bearbejdes visuelt. Kort over Svestrup Landsbyen er udpeget som kulturmiljø men er ikke omfattet af en lokalplan. Hovedstruktur 35 Nybølle Nybølle er en af kommunens mindste landsbyer. Landsbyen har ca. 100 indbyggere. Nybølle ligger i kommunens sydligste udkant i et let kuperet morænelandskab med mange små skove, hegn og våde områder. På grund af beliggenheden opleves landsbyen først, når man er tæt på den. Nord for landsbyen ligger flere, store nedlagte og aktive gartnerier og syd for ligger Nybølle Ådal. Landsbyen kendes fra år 1288 og Nybølle er, som navnet antyder, en ny bebyggelse – en udflytterbebyggelse fra Hove eller Smørumovre. Landsbyen er stjerneudskiftet i slutningen af 1700-tallet og flere af de nuværende gårde ligger på samme sted som før udskiftningen. Der er ikke i nyere tid sket nævneværdig ny udstykning til bebyggelse i landsbyen, men der er opført enkelte nyere boliger, primært syd for Nybølle Gadekærsvej. Landsbyen er en reguleret forteby, hvor de store gårde oprindeligt var regelmæssigt placeret langs landsbygaden og forten. Landsbybebyggelsen opleves dog i dag noget usammenhængende. Landsbygaden ligger mod vest højt i terrænet, men sænker sig mod øst ned mod forten med gadekæret, der ligger frit mod det åbne landbrugsland. Landsbyens bebyggelse består i dag af 5 fremtrædende gårde og et mindre antal fritliggende huse. Et tidligere missionshus er nu ombygget til bolig. Derudover rummer landsbyen flere mindre erhvervsvirksomheder, som markerer sig med bygninger til værksteds- og lagerfunktioner. Bebyggelsens karakter er blandet og for en stor dels vedkommende stærkt ombygget og ændret. Bevaring og udvikling Særligt for landsbyen er den velbevarede grundplan, de store gårde samt byens grønne elementer, herunder grønning med gadekær, hegn og store træer. Landsbyen skal fastholdes til landbrugs- og boligformål og landsbyafgræsningen bevares. Der er i 2009 vedtaget en ny lokalplan for landsbyen, som giver mulighed for indretning af 8 nye boliger indenfor eksisterende eller genopført bebyggelse på Nybøllegård samt udstykning til to enfamiliehuse. Lokalplanen fastlægger desuden bestemmelser til sikring af bevaringsværdig bebyggelse og træk. Landsbyen er udpeget som kulturmiljø og omfattet af en bevarende lokalplan. Kort over Nybølle 36 Hovedstruktur Stenlille Stenlille er en af kommunens mindste landsbyer med ca. 30 indbyggere beliggende nord for Stenløse. Landsbyen ligger på en sydvendt skråning midt mellem Stenløse og Slagslunde. Landsbyen består af 3 gårde og 4 huse og er omgivet af dyrkede landbrugsarealer til alle sider. Stenlille hed oprindeligt Stenløselille, for at adskille den fra Stenløsemagle – den nuværende Stenløse. Begge navne betyder græsgangen med stenene. Landsbyen er en udflytterlandsby og således ikke en af de ældste landsbyer. Af type er den en vejforteby. Landsbyen havde omkring 1920 både købmandsforretning og smedje. I dag er disse funktioner nedlagt, men landsbyen rummer fortsat landbrug, boliger og erhverv. Landsbyens grundplan er ret velbevaret, idet 3 ud af 4 oprindelige gårde ligger på samme sted som i begyndelsen af 1800-tallet og alle fortsat har 3-4 længer. De enkelte gårdbygninger og mindre huse er dog med tiden skiftet ud eller ombygget, så de ikke længere har meget oprindeligt præg. Landsbyens afgrænsning er ikke særlig tydelig, idet gårdene ligger spredt, og der er opført flere nyere gårde tæt ved Stenlillevej. Bevaring og udvikling Landsbyen rummer ikke væsentlige bevaringsinteresser bortset fra den oprindelige grundplan. Landsbyen bør fastholdes som landbrugsområde og i princippet friholdes for byggeri, som ikke er relateret til landbruget. Landsbyen er udpeget som kulturmiljø men ikke omfattet af en lokalplan. Kort over Stenlille Hovedstruktur 37 Sperrestrup Sperrestrup er kommunens mindste landsby med ca. 25 indbyggere. Landsbyen ligger øst for Sperrestrup Skov og er som noget særligt fortsat domineret af fungerende landbrug. Sperrestrup ligger i den nordlige del af kommunen på grænsen mellem to landskabstyper. Bebyggelsen ligger på morænefladen, men umiddelbart nord for landsbyen skråner terrænet stærkt ned mod en smal tunneldal (Sperrestrup Ådal) med vandhuller, gamle træer og overdrevsbevoksning. Landsbyen er mod vest omgivet af opvoksende skov og bærplantager og mod øst af et fredet område. Navneendelsen -strup tyder på, at der er tale om en udflytterlandsby fra vikingetiden. Landsbyen er af typen uregelmæssig vejforteby. Landsbyens jorder blev i 1785 stjerneudskiftet. Ud over et enkelt hus fra 1900-tallet består Sperrestrup i dag af det samme antal huse og gårde med omtrent samme placering som på udskiftningens tid. Mens landsbyen er næsten uforandret, har landskabet omkring ændret sig meget – ådalen er drænet, så der er færre vandhuller, og det åbne landskab er mod vest tilplantet med skov. En række oldtidshøje på den modsatte dalside er forsvundet. Bebyggelsen består i dag af 4 gårde og 3 huse. Landsbyens oprindelige karakter understøttes af det slyngede vejforløb, de åbne haver, store, gamle træer langs vejene og de fortsat fungerende landbrugsbedrifter med dyrehold. Gårdenes 4-længede struktur er velbevaret, og flere af gårdene rummer bevaringsværdig bebyggelse. Den gamle fægyde kan fortsat opleves i form af en smal hulvej med stensætninger på hver side, som leder fra landsbyen stejlt ned mod ådalen. Bevaring og udvikling Landsbyen skal sikres mod udbygning og den oprindelige bebyggelsesstruktur fastholdes. De store træer langs landsbygaden og ejendomsskel skal fastholdes og fægyden bevares. Det skal så vidt muligt sikres, at dyrehold fortsat kan drives og, at ny landbrugsbebyggelse tilpasses den oprindelige gårdstruktur. Landsbyen er udpeget som kulturmiljø, men der er endnu ikke udarbejdet en lokalplan for landsbyen. Kort over Sperrestrup 38 Hovedstruktur Tangbjerg Tangbjerg er et parcelhusområde med ca. 200 boliger og godt 600 beboere. Bebyggelsen ligger i kommunens vestlige del tæt på grænsen mod Roskilde Kommune. Tangbjerg ligger på en lav bakke, der skråner mod syd, ned mod Værebro Å. Området er næsten vokset sammen med den tilsvarende bebyggelse, Jyllinge Nordmark, kun adskilt herfra med en smal grøn bræmme, der er friholdt i forbindelse med Værebro Å. Tangbjerg er udstykket i 1960’erne, og bebygget med en blanding af sommerhuse og parcelhuse. De fleste sommerhuse er i dag omdannet til helårsbeboelse. Området er struktureret som et lukket boligområde, kun med vejadgang fra Værebrovej. Karakteristisk for området er de høje hække mod vejen med bagvedliggende 1-1,5 plans villaer. Bevaring og udvikling Af hensyn til landskabets særlige værdier skal Tangbjerg bevare sin afgrænsning, og der kan ikke ske yderligere udbygning af området. Området fastholdes som boligområde med åben- lav bebyggelse. Der er ikke udpeget særlige bevaringsværdier i området. Området er omfattet af en lokalplan. Kort over Tangbjerg Hovedstruktur 39 Buresø Sommerhusområdet Buresø ligger i kommunens nordlige del og rummer knap 500 huse. Området har store rekreative værdier med grønne kiler og god adgang til naturen. Søen Buresø ligger i en tunneldal fra istiden og er en del af Mølleåens vandsystem, som kan følges helt til Øresundskysten. Området er afgrænset af skov, sø, landbrugs- og overdrevsarealer. Store dele af omgivelserne samt mindre arealer indenfor området er fredet. Områdets tidligste bebyggelse stammer tilbage fra 1700-tallet, hvor mindre landarbejderboliger og husmandssteder blev opført som led i landbrugs-, skovbrugs- og plantagedrift ved søen. Sommerhusområdet er udstykket og bebygget i løbet af de seneste 80 år. Udviklingen er overvejende sket i 1960’erne, hvor 1920’ernes landliggersteder blev udstykket i sommerhusgrunde. Området indeholder knapt 500 huse, hvoraf 50 har status som helårsbeboelse. Herudover har et antal ejere fået dispensation til helårsbeboelse eller har som pensionister ret til helårsbeboelse. Bevaring og udvikling Variation i bebyggelsen, de grønne områder og den lave bebyggelsesprocent fremhæver karakteren af sommerhusområde og skal fastholdes. Grønne områder, større træer og levende hegn skal bevares, og de rekreative muligheder skal styrkes under hensyn til de eksisterende naturværdier. Fredninger omkranser området, hvorfor områdets afgrænsning skal fastholdes. Området er i Fingerplan 2013 fastholdt som sommerhusområde, men kommunalbestyrelsen har besluttet fortsat at arbejde for, at området på sigt kan overgå til byzone og dermed kan anvendes til helårsbeboelse. 40 Hovedstruktur Kort over Buresø Hovedstruktur 41 Kulturmiljø og bevaring Kommunens byer og landsbyer rummer kulturhistoriske spor og sammenhænge, der fortæller historien om områdets udvikling gennem tiderne. De kulturhistoriske spor findes i både vej- og bebyggelsesstrukturer og i enkelte bygninger og anlæg. Sporene omfatter alt fra unikke middelalderkirker over karakteristiske gårdanlæg og mindre landsbyhuse til ydmyge jorddiger, stensætninger og udhuse. Nogle af disse spor er særligt værdifulde at bevare alene fordi de er særligt gamle, smukke eller sjældne. Andre er individuelt set ikke noget særligt, men udgør i samspil med omgivelserne en unik helhed, der fortæller en særlig historie. Samtlige landsbyer er udpeget som kulturmiljøer, idet de i kraft af deres velbevarede strukturer, samspillet med landskabet og mange ældre bygninger afspejler væsentlige dele af samfundsudviklingen siden landboreformernes tid, med tråde meget længere tilbage i tiden. Der er, som noget nyt, udpeget kulturmiljøer i byområderne Smørumnedre, Veksø, Stenløse, Gl. Ølstykke, Ølstykke Stationsby samt Ganløse og Slagslunde. Kulturmiljøerne omfatter sammenhængende rester af de gamle landsby- og stationsbymiljøer, som har dannet udgangspunktet for udviklingen af kommunens byområder. Inden for kulturmiljøerne skal udviklingen ske under hensyntagen til de kulturhistoriske værdier, herunder ikke mindst de lidt udefinerbare værdier som stedets identitet og fortælleværdi. Hensigten er ikke at standse udviklingen, men at sikre, at den sker på en måde, der er tilpasset områdets karakter. Nye bygninger og anlæg skal medvirke til at styrke områdets kvaliteter og føje nye afsnit til i fortællingen om områdets udvikling Særlige fokusområder Kulturværdierne i Egedal Kommune skal beskyttes og inddrages som en udviklingsressource gennem en målrettet planlægning og forvaltning. Der skal ske en kortlægning og formidling af de værdifulde historier og fysiske kvaliteter og skabes en samlet vision for udviklingen af kulturarven i Egedal Kommune. Opgaver og initiativer • • • • • Kulturmiljøer i byerne 42 Hovedstruktur • Kortlægning af kulturværdierne i de bebyggede miljøer og det åbne land Formidling af kulturhistoriens oplevelsesværdier i kommunen i samspil med natur- og landskabsværdierne Inddragelse af landsbyråd og borgerforeninger i planer og projekter, der berører deres lokalområde. Registrering af bevaringsværdige bygninger og værdifulde sammenhænge i landsbyer, byområder og andre bebyggede områder Udarbejde eller revidere bevarende lokalplaner for landsbyerne og de udpegede kulturmiljøer i byerne Sikre hensyn af de registrerede kulturmiljøer og bygninger i planlægning og forvaltning Boliger Egedal Kommunes boligmasse består af en meget stor andel ejerboliger og kun en lille andel lejeboliger. Over halvdelen af boligerne er parcelhuse, ca. en tredjedel er rækkeog gårdhavehuse, og der er få etageboliger. Med faldende husstandsstørrelse, flere ældre og underskud af unge i 20’erne er der grund til at arbejde for en varieret boligmasse i kommunen, så der er attraktive boliger for alle borgere. Udbygningen af kommunens store byudviklingsområder skaber mulighed for at planlægge for nye boligtyper og former, der kan være med til at skabe en mere varieret boligsammensætning i kommunen. Plads til mange nye boliger Kommunes byudviklingsmuligheder knytter sig især til de fire byer langs banen. Der forventes et samlet boligbyggeri i den 12-årige planperiode på knap 1.300 boliger. Kommuneplanen indeholder mulighed for et større boligbyggeri, så boligudbygningen kan dække et stigende behov og indeholder tilstrækkelige valgmuligheder. Der er plads til knap 675 nye boliger indenfor den nuværende byzone og i landsbyerne. Hertil kommer en række byudviklingsområder, som forventes lokalplanlagt og overført til byzone indenfor planperioden. Disse udlæg til boligbyggeri forventes at være tilstrækkelige til at dække behovene i hele planperioden. Byudviklingsområderne er tiltænkt hver deres forskellige karakter: tæt by, tæt-lavt område, parcelhusområde, centralt beliggende byområder med indkøbsmuligheder og station lige om hjørnet eller landskabeligt beliggende boliger med ro og udsigt. Der er ofte forskellige ønsker og behov alt efter den enkeltes alder, livsstil og familiemønster, og det er intentionen, at kommuneplanen skal give mulighed for en bred vifte af boligtyper og bebyggelser og indeholde en fleksibilitet i forhold til at kunne rumme både nuværende og fremtidige behov og udviklingstendenser. Kommunens geografisk spredte bystruktur gør det nødvendigt, at der i alle de større bysamfund er lokale udvidelsesmuligheder. Således kan der opretholdes en afbalanceret befolkningssammensætning og en bæredygtig forsyning af bl.a. skole og daginstitutioner i de enkelte områder. Boligtyper Hovedstruktur 43 Erhvervsstruktur De store byudviklingsområder tæt på hovedstaden betyder sammen med de planlagte statslige investeringer i ny infrastruktur og en veluddannet arbejdsstyrke, at der er store potentialer for erhvervsudvikling i Egedal Kommune. Udviklingspotentialet skal, i dialog med erhvervslivet, udnyttes til at skabe gode erhvervsmæssige vækstmuligheder, en effektiv erhvervsservice og attraktive rammebetingelser. Det skal være let at etablere sig med sin virksomhed. Egedal Kommune har fire store områder udlagt til erhverv: Kong Svends Park, Kildedal Ferie- og oplevelsesområde, Byudviklingsområdet Egedal By og Værebro Erhvervsområde. Kong Svends Park og Kildedal Ferie- og oplevelsesområde udgør sammen med de nærliggende arealer i Ballerup Kommune ét stort sammenhængende regionalt udviklingsområde kaldet Måløv Knudepunkt. Dette område ligger centralt i forhold til den kollektive transport og større hovedveje. Endvidere udlægges der et nyt areal til erhvervsformål langs den nye Tværvej. Kommunen rummer også en række mere lokalt orienterede erhvervsområder: Frydensberg og Maglevad i Stenløse, Toppevad ved Ganløse, Hassellunden i Smørum samt Bækkegården og Langager i Ølstykke. Områderne er næsten færdig udbygget med mindre og mellemstore lokale virksomheder. Der er udlagt et areal til et mindre fremtidigt erhvervsområde ved Frederikssundsvej i Veksø. Erhvervsområder 44 Hovedstruktur Administrative virksomheder i Kong Svends Park Kong Svends Park er planlagt som en grøn erhvervspark med enkeltstående domicilbyggerier, forbeholdt præsentable virksomheder og institutioner. I området ligger der allerede en række større virksomheder. Området ligger stationsnært ved Kildedal Station, og skal derfor planlægges med en stor tæthed. Der er mulighed for at placere beskæftigelsesintensive erhverv, kulturinstitutioner eller anlæg med stor besøgsintensitet. Erhvervsparken er placeret centralt ved Frederikssundsvej og Kildedal Station samt den kommende tværvej med adgang til motorvejsnettet. Denne beliggenhed giver stor synlighed fra de større hovedveje og ligger placeret med god udsigt over det omkringliggende landskab. Erhvervsparken er ca. 40 hektar og der er fortsat 23 hektar ubebygget erhvervsareal, hvoraf den ene halvdel endnu ikke er lokalplanlagt. Der er plads til store kontorbyggerier og produktionshaller. Der udlægges et nyt erhvervsområde på den anden side af Tværvej, som især vil være attraktivt for virksomheder, der kan have gavn af den eksponerede placering ved Tvœrvej. Kort over Kong Svends Park Hovedstruktur 45 Videns- og serviceerhverv ved Egedal By Egedal Kommunes nye rådhus og sundhedshus kommer, sammen med Føtex til at udgøre begyndelsen på den nye bydel, Egedal By. Det nye byudviklingsområde skal udbygges med en tæt og bymæssig karakter, med blandede funktioner, attraktive bebyggelser og spændende byrum. Mange videns- og servicevirksomheder vil gerne placeres i sådanne bymæssige omgivelser, med caféer, butikker, kollektiv transport og samme typer virksomheder omkring sig. Der er mulighed for at etablere uddannelsesinstitutioner i et campusområde og erhvervsbyggeri længst mod syd i forlængelse af Maglevad Erhvervsområde. Der er mulighed for at etablere mindre håndværksgrunde til værksteder, lager og lettere produktion i den nordligste del af byudviklingsområdet. I dette område er der allerede etableret en mindre klynge af virksomheder i et ældre militærdepot. De nye erhvervsbygninger placeres ligeledes i klynger med fællesfaciliteter for mindre virksomheder Området på i alt 82 ha, ligger centralt i kommunen. Der forventes at kunne opføres op til 200.000 m2 bebyggelse til erhvervsformål. Områdets udvikling skal tænkes sammen med de tilstødende erhvervsområder Maglevad og Frydensberg, hvor der åbnes op for nye mere bymæssige funktioner, som sammen med fortœtningsmuligheder kan blive et nyt bindeled mellem den eksisterende by i Stenløse og det nye byudviklingsområde. Området nærmest Egedal Station er lokalplanlagt og her opføres kommunens nye moderne rådhus og sundhedscenter og der er plads til 5000 m2 detailhandel, hvoraf Føtex allerede har anvendt de 3500 m2. For de resterende delområder i byudviklingsområdet skal der laves lokalplaner før områderne kan tages i brug. Planlægningen styres efter den overordnede strukturplan for området, som sikre at de nye bydele bindes sammen med veje og stier og sikrer byens kobling til ”den grønne fletning”, som er et gennemgående landskabstræk i byen. Dette landskab skal udformes som rekreativområder med bakker, små klynger af skov, søer, nyttehaver, sportsbaner mv. 46 Hovedstruktur Kort over Egedal By Hovedstruktur 47 Ferie- og oplevelsesområde ved Kildedal Området ved Kildedal er udlagt til ferie- og oplevelsesområde med fritidsboliger, sportsfaciliteter og rekreative formål og mulighed for hotel- og konferencefaciliteter. Området ligger i en afstand af ca. 1 km fra Kildedal Station. Naturen og de åbne landskaber, samt nærheden til København skaber rammerne for en unik turistattraktion i hovedstadsområdet. Udviklingen af området planlægges i samarbejde med nabokommunerne Ballerup og Furesø, hvor andre byudviklingsprojekter i Måløv og på den tidligere Flyvestation skal forbindes med veje og stier til Kildedal. Det store rekreative areal på Flyvestationen og det nye Ferie- og oplevelsesområde vil give området en stor besøgsintensitet. Der er god adgang til motorvejsnettet med etableringen af Tværvej og det er tanken, at der skal etableres shuttlebus fra Kildedal station til oplevelsesområdet. Området er ca. 90 ha og foruden rekreative områder og sportsfaciliteter er der plads til ca. 1600 ferieboliger i op til 3 etager og en 30.000 m2 stor centerbebyggelse med mulighed for at etablere badeland og wellness faciliteter. Kort over Kildedal 48 Hovedstruktur Produktionsvirksomheder i Værebro Erhvervsområde Værebro Erhvervsområde ligger i den vestlige del af kommunen. Det 85 ha store område er udbygget over en længere årrække siden 1950’erne og har som følge heraf en meget sammensat karakter med både tung erhvervsproduktion og lettere industri. I dag er erhvervsområdet præget af små og mellemstore virksomheder og de fleste grunde har gennemsnitstørrelse på ca. 5000 m2. I den inderste og ældste del af erhvervsområdet er der stadig tung erhvervsproduktion med bearbejdning af armeringsjern og betonproduktion og her er der stadigvæk mulighed for at etablere tungere industri. De omkringliggende arealer er udlagt til lettere erhverv. På disse arealer er der forskellige typer af virksomheder med værksteder, lettere produktion og engroshandel. Der er to bilhandlere og en stor tømmerhandel inden for området, men der er ikke mulighed for yderligere detailhandel. Der er en god infrastruktur til området med adgang til det overordnede vejnet med rute 6 og Frederikssundsvej. Den sidste etape af den kommende Frederikssundsmotorvej har linjeføring nord for erhvervsområdet med planlagt afkørselsrampe nær erhvervsområdet, hvilket vil give området en central placering i fremtiden. Området kunne med fordel opgraderes med eksempelvis fælles skiltning og bedre adgang for gående og cyklister. Derudover bør de grønne beplantningsbælter bevares, da de er med til at give det meget befæstede område et grønt præg. I den sydvestlige del af området er der mulighed for udvidelse på ca. ti hektar til mindre og mellemstore produktionsvirksomheder. Området er under lokalplanlægning og det forventes, at grundene vil blive sat til salg ultimo 2014. Dette område planlægges med en højere bebyggelsesprocent på de enkelte grunde, idet der udlægges et stort grønt friareal til håndtering af regnvand. Kort over Værebro Erhvervsområde Hovedstruktur 49 Detailhandelsstruktur Egedal Kommune har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Den nuværende udvalgsvarehandel er koncentreret i Egedal Centret, der har kommunens største detailhandelskoncentration. Detailhandelsstrukturen består af de 3 bymidter i Smørum, Stenløse og Ølstykke Stationsby, et bydelscenter i byudviklingsområdet Egedal By, fire lokalcentre i Veksø, Ganløse, Bryggertorvet og ved Kildedal samt en række muligheder for enkeltstående butikker til den mere lokale handel. Der er i dag 79 butikker med detailhandel i Egedal Kommune med en samlet omsætning på 1,1 mia. kr. ex. moms. Butikkerne har i alt et salgsareal på 31.486 m2 og et skønnet bruttoareal på 51.055 m2. Handelsbalancen Handelsbalancen, der beregnes som omsætningen i kommunens detailhandelsbutikker holdt op imod kommunens borgeres samlede forbrugspotentiale indikerer, at kommunens detailhandel er under pres. Kommunen har et negativt indeks samlet set, hvilket betyder, at indbyggerne i Egedal Kommune bruger mange af deres forbrugskroner uden for kommunens grænser, særligt på udvalgsvareområdet. Hovedårsagen til den dårlige handelsbalance på udvalgsvarer er dels den store udpendling, der finder sted fra kommunen dels, at der i nabokommunerne og regionen er meget store og stærke butikscentre og handelsområder inden for rækkevidde. Med etableringen af Føtex ved Egedal Station og Netto ved Frederikssundsvej i Veksø i 2012 er der skabt en situation, hvor handelen spredes imellem mange forskellige indkøbssteder. Resultatet af denne spredning har været, at især den eksisterende detailhandel i Egedal Centret og Rådhus Allé i Ølstykke har mistet kunder i løbet af de seneste år. Denne udvikling forventes at fortsætte og endda accelerere godt hjulpet af udviklingen i e-handel og den økonomiske krise. Hvis den negative udvikling skal bremses, er der behov for at få koncentreret detailhandelen, særligt udvalgsvarehandelen, i færre områder, og behov for at få styrket disse områders attraktionsværdi for kunderne. Udviklingspotentiale Detailhandelsrammerne skal sikre, at detailhandlen ikke spredes yderligere og at kræfterne samles om at styrke de eksisterende bymidter, særligt Egedal Centret der i forvejen har den største koncentration af detailhandel. Der er således behov for en fokuseret styring af kommuneplanens rammebestemmelser for detailhandlen. På baggrund af en vurdering af udviklingspotentialet for detailhandelen i Egedal Kommune, udlægges den samlede vækstramme for detailhandel i bymidter til ca. 4.000 m2 til dagligvarehandel samt ca. 8.000 m2 til udvalgsvarehandel, det giver en samlet udvidelsesramme på 12.000 m2 for bymidterne. Egedal Centret får tildelt størstedelen af vækstrammen således, at centret kan udvides og derigennem bevare sin status som kommunens primære detailhandelscenter. Dette giver en reduktion af de nuværende rammer og udvidelsesmuligheder for detailhandelen i Ølstykke Stationsby og Smørum. 50 Hovedstruktur Rammer for detailhandel Bymidter I centerområdet i Smørum findes i dag et butiksareal på ca. 2700 m2. Der fastsættes en detailhandelsramme på 4000 m2, hvilket giver en udvidelsesmulighed på 1300 m2. Samtidig ændres afgrænsningen af bymidten i Smørum således, at Rådhuset, institutioner og grønne områder udgår af centerrammen og i stedet inddrages et mindre areal mod vest, hvor der i dag allerede findes butikker. I Egedal Centret er der i dag et butiksareal på ca. 16.000 m2. Der fastsættes en detailhandelsramme på 25.000 m2, hvilket giver en udvidelsesmulighed på 9000 m2. På Rådhus Allé i Ølstykke er der i dag et butiksareal på ca. 2700 m2. Der fastsættes en detailhandelsramme på 4400 m2, hvilket giver en udvidelsesmulighed på 1700 m2. Bydelscenter Egedal by fastholder en detailhandelsramme på 5000 m2, hvilket giver en udvidelsesmulighed på 1500 m2. Lokalcenter Bryggertorvet fastholder en detailhandelsramme på 3000 m2, området er fuldt udbygget. Veksø fastholder en detailhandelsramme på 3000 m2, hvilket giver en udvidelsesmulighed på ca. 550 m2. I Ganløse reduceres rammen til 2000 m2, hvilket giver en udvidelsesmulighed på ca. 250 m2. Kildedal fastholder en detailhandelsramme på 3000 m2, området udbygges først i forbindelse med etablering af ferie- og oplevelsescenter. Dagligforsyning Endvidere fastholdes en række muligheder for butikker til områdets dagligforsyning i Stenløse Syd, Slagslunde, Ledøje, Søsum, ved Ørnebjergvej, ved Kong Svends Høj, Veksø Bygade samt ved Råbrovej i Smørum, detailhandelsrammen og den maksimale butiksstørrelse varierer alt efter lokalområdets karakter og potentiale. Særligt pladskrævende vare Der udlægges ikke areal til særligt pladskrævende varegrupper. Beliggenheden af bymidter, bydelscentre, lokalcentre og butikker til daglig forsyning Hovedstruktur 51 Borger og Kultur Egedal Kommune har knap 42.000 borgere, der alle har brug for en god offentlig service. Den publikumsorienterede service omfatter dagtilbud for børn og unge, skole og SFO, tilbud til ældre og handicappede, sundhedsområdet, samt kultur- og fritidsområdet. Offentlig service i bevægelse Kravene til den offentlige service ændrer sig blandt andet i takt med befolkningsudviklingen. Frem til år 2025 vil der ifølge den seneste prognose for Egedal være et lille fald i antallet af 0-6 årige og børn i den skolesøgende alder, en lille stigning blandt de 17-64 årige og en meget stor stigning i antallet af ældre. Med stigende krav til den offentlige service og stram statslig styring af kommunernes økonomiske rammer bliver det en stor udfordring at få de kommunale budgetter til at hænge sammen. For at udnytte de sparsomme ressourcer bedst muligt, er vi derfor nødt til at tænke nyt. Hvad enten det drejer sig om økonomiske, menneskelige, miljømæssige eller fysiske ressourcer skal vi tænke i helheder, så en enkelt investering skaber værdi for borgerne på flere områder. Helhedstænkning Udnyttelsen af de kommunale bygninger og anlæg skal optimeres gennem helhedstænkning og multifunktionalitet, så forskellige brugere kan benytte de samme anlæg til forskellige formål på forskellige tidspunkter af døgnet, uanset om de er medlem af en forening eller ej. Sundhed, naturværdier og miljøhensyn skal indtænkes som vigtige parametre i alle kommunens servicetilbud. Nye samarbejdsformer Kommunens mange engagerede borgere, foreninger og virksomheder bidrager allerede i dag til at skabe aktiviteter, udvikling og sammenhold i lokalsamfundene. Kommunen ønsker derfor at skabe rum for flere borgerdrevne initiativer og partnerskaber med foreningslivet. For at styrke dette arbejde, er der ansat en frivillighedskoordinator. Ved at involvere nye aktører som supplement til de kommunale kerneopgaver, kan lokalsamfundet udvikle sig i nye retninger og skabe nye fællesskaber indenfor de nuværende økonomiske rammer. Egedal Kommune vil derudover fortsætte arbejdet med at skabe gode dialogprocesser med de berørte borgere, brugere og foreninger, når der udarbejdes planer og politikker m.v. Nye anlæg og muligheder I Egedal By er et nyt rådhus og sundhedscenter og et nyt plejecenter under opførelse. Derved frigøres de 3 gamle rådhuse til nye anvendelsesmuligheder. Stenløse Rådhus skal således omdannes til kulturhus, mens de to andre rådhuse forventes solgt til andre formål, der kan bidrage til at styrke bymidterne. I Egedal By åbnes mulighed for eventuelt kommende offentlige servicefunktioner som 10. klassecenter, hovedbibliotek, svømmehal og idrætfaciliteter i campusområdet. Der er mulighed for nye børneinstitutioner i byudviklingsområderne Stenløse Syd og Egedal By. 52 Hovedstruktur Børn og unge Egedal Kommunes dagtilbud omfatter dagpleje, vuggestue for de 0-3 årige, børnehuse fra 0 år og op til skolealderen samt børnehaver fra 3 år til skolealderen. Fra børnehaveklasse til 3. klasse er der pasning i SFO på skolerne. Fritidsklubberne er et fritidstilbud til børnene i 4.–7. klasse. Der er aftenklubtilbud til børn i 6.-8. klasse i hvert byområde. Ungdomsskolen ”Ung Egedal” har tilbud for de unge mellem 13 og 18 år. Børn skal have lige muligheder for at udvikle og udfolde sig Mangfoldige og fleksible tilbud skal medvirke til, at alle børn og unge i Egedal Kommune uanset forudsætninger får en positiv og god opvækst. Børn skal lege og lære. De unge skal have en spændende og aktiv hverdag og inspireres til uddannelse. Dagtilbuddene tilpasses faldende børnetal Antallet af 0-6 årige forventes frem til 2020 at falde med 900, svarende til mere end 20 procent. Kapaciteten skal tilpasses det faldende børnetal. Samtidig skal der naturligvis være dagtilbud i alle lokalområder. Kapaciteten i fritidsklubberne svarer til behovet i de kommende år. Dagtilbuddene er tilpasset de lovgivningsmæssige kvalitetskrav på dagtilbudsområdet, der sikrer arbejdet med inklusion, sprog, IT/medie og de naturvidenskabelige fag. Nye anlæg og muligheder Der er ikke aktuelle planer om nye institutioner eller klubber. I byudviklingsområderne i Stenløse Syd og Egedal Park åbnes mulighed for nye institutioner på sigt. Derudover undersøges muligheder og behov for at etablere en stor integreret institution i Smørum. Børnehuse, fritids- og ungdomsklubber, ungdomsskole og skovbørnehave Hovedstruktur 53 Skole og SFO Egedal Kommune rummer 12 folkeskoler, et 10. klassecenter og ”Ung Egedal”, der er kommunens ungdomsskole. Hver skole har egen SFO med tilbud til børn fra børnehaveklasse til 3. klasse. Hertil kommer Stenløse Privatskole og Egedal Gymnasium & HF. Folkeskolerne er renoveret og ombygget i de senere år. Skolerne har tidssvarende faglokaler og udearealer. De fleste skoler ligger tæt på naturen med mulighed for, at naturoplevelser og ture til skov, mark og vand kan indgå som en del af undervisningen. Fokus på nye læringsformer og inklusion Skolerne har de næste år fokus på medielæringsstrategi og på hvordan IT kan være med til at understøtte indlæringen i folkeskolens fag. Skolerne arbejder endvidere på, at så mange elever om muligt kan inkluderes i almenundervisningen. De unge skal inspireres til videreuddannelse De unge skal have en spændende og aktiv hverdag og inspireres til videreuddannelse. Den pædagogiske indsats skal være genstand for stadig udvikling. Grundlaget for undervisningen er en værdsættende og anerkendende tilgang til det enkelte barn. Ændringer i skolestrukturen Elevtallet forventes at ligge nogenlunde konstant i de kommende år for kommunen som helhed. I enkelte områder stiger elevtallet, og i de mindre byer falder det. Faldende elevtal i de mindre bysamfund kan kræve justeringer i antallet af klasser. Da elevtallet er faldende på sigt, skal der foretages en justering i skolestrukturen. Det overvejes at etablere større skoledistrikter, hvor der kan ske en optimering af klassestørrelserne. Nye anlæg og muligheder Det overvejes hvorvidt der skal etableres et fælles 10. klassecenter for hele kommunen. Eksisterende skoler, SFO og ungdomsskole/-klubber, gymnasium og angivelse af mulighed for et kommende fælles 10. klasse center 54 Hovedstruktur Sundhed Kommunerne fik med strukturreformen ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Egedal Kommune er i dag en af de kommuner, der er længst fremme i forhold til at løse denne opgave. Fysisk aktivitet er en af de faktorer, som har den største gavnlige effekt på vores sundhed og velvære. I Plan- og Agenda 21 strategi 2011 er Sundhed og bevægelse udpeget som et fokusområde. Det er kommunens ansvar at skabe rammerne for en sund levevis. De sunde rammer skabes blandt andet via en planlægning med fokus på bevægelse. Egedal Kommune vil fremme borgernes sundhed og sundhedsadfærd ved at gøre det lettere og sjovere at være fysisk aktiv. Nye strategier og politikker Egedal Kommunes Sundhedspolitik revideres i 2014, og Kommunalbestyrelsen har besluttet at dette skal ske med bred inddragelse af borgerne. Desuden vil Egedal Kommune have strategisk fokus på sundhed i en 4 års periode fra 2014 til 2017 i projekt ”I Egedal gør vi det lettere at leve sundt!”. Projektet vil med inddragelse af borgerne i alle aldre søge at motivere den enkelte borger til at leve sundere, og projektet vil, ved at støtte nye og eksisterende frivilligt baserede foreninger og netværk, understøtte at indsatsen fastholdes. Nye anlæg og muligheder Egedal Kommune opfører som den første kommune i Danmark et nyt rådhus og et sundhedscenter som et samlet byggeri. Dette er med til at signalere kommunens ønske om og vilje til fortsat at være en af de førende kommuner på sundhedsområdet. Sundhedscenteret vil være et åbent synligt tilbud, bl.a. med tilbud om information og støtte fra sundhedsteamet, der samler livsstilsværkstedet, demenskoordinatorer, forebyggere, frivillighedsvejleder, forløbskoordinator og kommunens interne sundhedsordning. Sundhedscenteret danner ramme for den træning kommunen skal tilbyde og center for kommunens sygeplejeydelser med en sygeplejeklinik. Trænings- og mødefaciliteterne i det nye sundhedscenter og rådhus vil endvidere kunne rumme frivilligt organiserede aktiviteter på tider, hvor faciliteterne ikke anvendes af medarbejderne. Den direkte sammenbygning med det nye Plejecenter Egeparken giver optimale muligheder for at opnå synergi i driften af plejecenter, midlertidige boliger, udekørende vagthold og sygeplejerskerne. Hovedstruktur 55 Ældre Egedal Kommunes tilbud til de ældre består af sundhedsfremmende og forebyggende ydelser samt træning, hjemmesygepleje, pleje og praktisk hjemmehjælp til kommunens borgere. Kommunen forestår desuden driften af et køkken på Damgårdsparken, der leverer mad til både ældre, handicappede og børneinstitutioner. Ældrepolitikken Egedal Kommune fik i 2012 en Ældrepolitik, der var skabt på baggrund af en bred borgerinddragelse. Ældrepolitikken er bygget op om fem centrale temaer på ældreområdet, nemlig Sundhed og forebyggelse, Boliger til ældre, Frivillige på ældreområdet, Teknologi til ældre og Kommunale tilbud til ældre. Som opfølgning på Ældrepolitikken er der blandt andet ansat en frivillighedsvejleder, der skal arbejde på at øge indsatsen af frivillige i forhold til de svageste borgere, borgere som ikke selv henvender sig til de mange frivilligt baserede tilbud, eller har overskud til selv at anmode om f.eks. en besøgsven eller en gåtur ven. Boliger til ældre I Egedal Kommune vil over 20% af befolkningen være over 65 år om 10 år. Med det stærkt stigende antal ældre i kommunen, er det vigtigt at sikre egnede boliger til denne gruppe af borgere. Ikke mindst fordi en ”egnet” bolig, et ”egnet” sted, med den ”egnede” indretning kan støtte borgeren væsentligt i at klare sig selv. Ældrepolitikken fastslår, at Egedal Kommune skal fokusere på at sikre, at der er gode og tilstrækkelig mange plejeboliger til de svageste borgere ved at udbygge antallet af plejeboliger og ved at renovere eksisterende plejeboliger. Derudover er det borgernes eget ansvar at sikre sig en egnet bolig, også i alderdommen. Nye anlæg og muligheder Egedal Kommune har i dag anvisningsret til 122 plejeboliger på 3 plejecentre, hertil kommer 39 nye plejeboliger i 2015, når det nye Plejecenter Egeparken står færdigt. Plejecenter Egeparken er forberedt til udvidelse til i alt 75 plejeboliger, når behovet opstår. Derudover råder kommunen over 15 midlertidige boliger på Porsebakken og Damgårdsparken, disse tilbud samles og udbygges til i alt 20 midlertidige boliger i det nye Sundhedscenter fra efteråret 2014. Kommunen driver i dag et visiteret dagcenter på Porsebakken i Ledøje samt 2 mindre dagcentre for borgere med demenssygdomme. Det er hensigten at samle disse 3 tilbud i Damgårdsparken fremadrettet, når sundhedscenteret her flytter til det nye center. Egedal Kommune har med en stor boligundersøgelse i 2012 fået en overordnet viden om, hvilke boliger den ældre del af befolkningen ønsker. Blandt de indkomne svar var der stor interesse for lejeboliger, og en vis interesse for seniorbofællesskaber. Som følge heraf vil Kommunalbestyrelsen arbejde specifikt med udvikling og sikring af attraktive rammer for opførelse af seniorboliger og nye attraktive boformer så som seniorbofællesskaber eller aldersintegrerede boliger. 56 Hovedstruktur Ældre- og plejeboliger, plejecentre og aktivitetscenter. Hovedstruktur 57 Borgere med handicap og sindslidelser Egedal Kommune har en vifte af tilbud til borgere med funktionsnedsættelse. Tilbuddene omfatter blandt andet en række botilbud for unge og voksne sindslidende og udviklingshæmmede, heriblandt botilbuddet Skelhøj, aflastningshjemmet Søhus og bostederne Lyngsdal, Søvænget og Vejbo samt Cafe ZigZag i Stenløse, som er et fritidstilbud for handicappede. Handicappede skal have samme muligheder som andre borgere Alle borgere med funktionsnedsættelse skal sikres mulighed for at indgå i samfundslivet på lige fod med kommunens øvrige borgere. Handicappede og socialt udsatte skal have mulighed for at leve et liv med de samme forpligtelser og rettigheder som andre. Brug for flere botilbud til handicappede Der er brug for flere kommunale botilbud til handicappede og udsatte borgere. Det drejer sig blandt andet om boliger til svært fysisk handicappede, til borgere med hjerneskader og midlertidige boliger med behandlingsmæssige indsatser til udsatte familier med børn og unge. Midlertidige boliger til unge med støtteforanstaltninger. Det skal vurderes, om nogle af de eksisterende botilbud skal ændres fra længerevarende til midlertidige boformer. En bostedsstrategi er under udarbejdelse. Heri vil Egedal Kommune blandt andet fokusere på at etablere og styrke lokalt forankrede tilbud til borgere med særlige behov, der hvor vi som kommune har borgergrundlaget, de fysiske rammer og de faglige kompetancer. Nye anlæg og muligheder Når det nye rådhus og sundhedscenter samt plejecenteret Egeparken i Egedal By åbner i 2014, vil der blive frigjort en række lokaler andre steder i kommunen, der kan overgå til andre formål, og nogle af disse vil være velegnede til handicapboliger. Dette gælder blandt andet Plejecentret Tofteparken som overgår til Center for Social Service Botilbud, institutioner og handicaptilbud 58 Hovedstruktur Kultur, fritid og idræt I Egedal Kommune er der en alsidig række af aktiviteter og oplevelser for såvel den enkelte som for hele familien. Disse aktiviteter har traditionelt foregået på idrætsanlæggene, i spejderhytterne, i forenings- og kulturhuse samt i egnede ledige lokaler på folkeskolerne. Efterhånden vinder flere og flere af de mere spontane og selvorganiserede idræts- og kulturaktiviteter frem, som i lige så høj grad foregår i byens offentlige rum og i naturen. Derfor bliver planlægningen af byens rum og adgangen til landskabet og naturen central i forhold til at skabe gode rammer for aktiviteterne. Kulturelle og sportslige oplevelser i fællesskab med andre kan være med til at skabe rammerne om et sundt og indholdsrigt liv. Derfor skal kultur-, fritids- og idrætstilbuddene løbende vurderes, udbygges og tilpasses efter fremtidens efterspørgsel og behov inden for den afsatte økonomi. Bred vifte af tilbud Eksisterende lokaler, anlæg og faciliteter skal udnyttes bedst muligt med henblik på at skabe det bedst mulige rammer for et liv i bevægelse uanset alder og bopæl. En helhedsorienteret og multifunktionel tilgang kan give en bedre udnyttelse af bygninger og anlæg, fordi de så kan bruges af forskellige brugere på forskellige tidspunkter. Samtidig skal der fastholdes lokalt forankrede tilbud i de enkelte bysamfund. Det betyder, at Egedal Kommune også rummer tilbud, som efterspørges af et beskedent antal borgere. Nye anlæg og muligheder Der skal udarbejdes en ny Kultur- og Fritidspolitik i 2014. Kommuneplanen åbner derfor en række muligheder for den fremtidige udbygning og tilpasning. På spejderområdet udbygges faciliteterne i 2013 med et multihus i Stenløse Syd og en bålhytte i Veksø. Derudover er en tidligere fritidsklub i Smørum-området omdannet til spejderhus. Idrætsområderne er de mest besøgte både af foreningslivet, borgere og i høj grad af folkeskolerne. De enkelte idrætsanlæg fastholdes, som ramme for det lokalt forankrede foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har besluttet at det nuværende Stenløse Rådhus skal omdannes til Kulturhus, når det nye rådhus og sundhedscenter står klar i løbet af efteråret 2014. Det er tanken, at såvel musikskole, Ung Egedal og bibliotek skal indgå i husets aktiviteter, sammen med mødefaciliteter for foreninger og borgere. I Egedal By, campusområdet, åbnes der i kommuneplanens rammer mulighed for, at der kan etableres kultur- og sportsanlæg i campusområdet, f.eks. en tidssvarende svømmehal og en større opvisningshal til både sport og kulturelle aktiviteter. Det nye rådhus og sundhedscenter i Egedal By er også borgernes hus, og skal kunne danne ramme for kultur- og motionsaktiviteter. Biblioteker, musikskole, idrætsanlæg, arkiver og museer Hovedstruktur 59 Trafik Egedal Kommune er en del af Frederikssundfingeren, én af de fem fingre i Hovedstadsregionen. Frederikssundsvej og S-banen mellem København og Frederikssund er de to store trafikale bindeled til København og Frederikssund. Kommunens mål er at sikre en effektiv, sikker og miljørigtig transport både internt i kommunen og mellem Egedal og den øvrige del af Hovedstadsregionen. Stier, busforbindelser og p-pladser ved stationerne skal sikre optimale muligheder for at benytte den private og kommunale service i stationsbyerne og S-banen, mens et net af stier sikrer tæt kontakt mellem byerne indbyrdes og til den omgivende natur. Stier Stier, kortlægning og klassificering Egedal Kommune har et veludbygget stisystem af forskellige typer stier og mindre veje, der tilsammen udgør et sammenhængende net. Der er udarbejdet et samlet stikort, der indeholder en klassificering af de forskellige stityper. I stikortet skelnes der mellem trafikstier, friluftsstier, bystier, naturstier og ridestier. Stityperne er ikke reserveret til ét formål, men giver et billede af, hvilken beskaffenhed, belægning og brede stierne har. Trafikstier Trafikstier omfatter cykel- og gangstier med fast belægning. Trafikstier er ofte asfalteret og har en brede på mellem 1,20 og 2,5 meter. Trafikstierne indgår i kommunens vintervedligehold og det tilstræbes at trafikstierne er belyste, så der skabes trygge rammer for børn og voksne. Friluftsstier Friluftsstier omfatter reakreative stier i det åbne land. Belægningen på friluftsstier varierer fra grus, stenmel, sand, flis, bark eller slagger og og har en brede på mellem 0,5 - 2 meter. 60 Hovedstruktur Bystier Bystier omfatter stier i byerne, herunder interne boligstier, parkstier og mindre smutveje. Belægningen på bystier varierer fra fliser til grus eller flis og har en brede på mellem 0,5-1,5 meter. Naturstier Naturstier omfatter trampestier og spor i det åbne land. Naturstier er smalle stier, der tegner sig i landskabet som følge af det slid, som brugen efterlader. Naturstier kan være svært fremkommelige og er ikke egnede til personer med bevægelseshandicap eller barnevogne. Ridestier Ridestier omfatter spor og stier, der er forbeholdt til ridning. Ridestier er ofte anlagt med et underlagsmateriale, som specielt tilgodeser ridning og har en brede på minimum 0,5 meter og en frihøjde på 3 meter. Hovedstruktur 61 Ruteplanlægning For at skabe mere fokus på eksisterende sti forbindelser er der udarbejdet en strategi for ruteplanlægningen. Ruterne er opdelt i tre forskellige kategorier, der fokuserer på hvert deres formål: Oplevelse, transport og motion. Oplevelsen skaber adgang til naturskønne områder og smukke landskaber med hver deres historie og fortælleværdi. Oplevelsen bevæger sig gennem landsbymiljøerne med kirker og gadekær, ud i det åbne land gennem skove, langs søer og moseområder og forbi fortidsminder og udsigtspunkter. Oplevelsen er en væsentlig del af kommunens friluftsliv, der skaber forbindelser mellem byer og rekreative områder. Ruterne omfatter: Natur- og landskabsruter, Egedalruten, Skovturen, Kirkeruten og Kulturruter. Transporten skaber hurtige forbindelser for cykelister og fodgængere og er den lige, nemme vej mellem funktionelle knudepunkter. Transporten binder kommunens byer sammen, langs det kortest mulige forløb. Transporten er effektive og hurtige ruter, der skaber et attraktivt alternativ til bilen, så det er nemt at komme omkring til fods og på cykel. Ruterne omfatter: Pendlerruten, skolestier og forbindelser mellem bysamfundene og til stationen. Motionen skaber forbindelser i byerne og ud i det åbne land og de bynære reakreative arealer, så der er mulighed for bevægelse, idræt og motion. Motionen udpeger ruter af varierende længde og udfordring til cykel, gang og løb, for at opfordre til forskellige bevægelses former, der skaber velvære og livskvalitet. Ruterne omfatter: Marathonruten, løbe og vandreruter fra byer, landsbyer og bysamfund, og ruterne fra Store Cykeldag. Ruterne kan ses på det digitale stikort http://stedet.egekom.dk/?profile=stier_extern 62 Hovedstruktur Stiplanlægning Det regionale stisystem Trafikstierne langs Rute 6 (tidligere A6) og Frederikssundsvej er en del af det regionale stinet. Stien langs Frederikssundsvej skal forlænges fra Ølstykke til Frederikssund. Der er fastlagt en principiel arealreservation til nye overordnede regionale rekreative stier på tværs af kommunen fra syd mod nord i de grønne kiler (den fjerde grønne ring). Anlæg af de regionale stier skal ske i et samarbejde med nabokommunerne. Fremtidige stier Der er planer om en række nye kommunale trafikstier: • • • • Fra Nybølle til Hove og videre til Veksø Fra Ganløse mod Farum Fra Værebro langs Krogholmvej Cykel Supersti fra Ballerup til Frederikssund langs banen Regionale stier og planlagte regionale stier fra Fingerplan 2013 Hovedstruktur 63 Kollektiv trafik Den kollektive trafik i Egedal Kommune består af lokale og regionale busser samt Stoget. Kommunen betjenes af seks S-togsstationer, Ølstykke, Egedal, Stenløse og Veksø i Egedal Kommune samt Kildedal og Måløv, der ligger i Ballerup Kommune. Ved Kildedal Station er der indrettet en større ”park and ride” – parkeringsplads. Ved de øvrige stationer er der mere begrænsede parkeringsmuligheder. Egedal Kommune arbejder for, sammen med de øvrige kommuner i Frederikssundfingeren, at få flere afgange fra Kildedal Station. Med seks stationer og et relativt veludbygget busnet, der skaber gode forbindelser til stationerne synes det umiddelbart attraktivt at benytte de kollektive trafikformer, også taget i betragtning af, at 65 % af borgerne i Egedal Kommune bor mindre end 1.200 meter fra en station. Trafiktælling fra DSB S-tog sammenholdt med befolkningstal fra 2010, viser midlertidigt at kun ca. 31 % af arbejdsstyrken i Egedal Kommune pendler med toget på arbejde. Det betyder, at stadig mange borger foretrækker at benytte bilen til og fra arbejde. Tallene peger i retning af, at det kollektive trafiksystem ikke er attraktivt nok - et billede som Egedal Kommune ønsker at ændre, da brugen af de kollektive trafikformer er med til at minimere trængsel på vejnettet og erfaringer viser, at der kan opnås en markant reduktion af CO2-udslippet ved at konvertere biltrafik til kollektive trafikformer. Kollektiv trafikplanlægning handler i høj grad om koordinering og planlægning af ruter og afgange, men det er også muligt, at fremme brugen af kollektiv trafik gennem den fysiske planlægning. Den måde vi indrette vores stationsnære byudviklingsområder på, med hensyn til tæthed, funktioner og tilgængelighed, kan understøtte brugen af den kollektive trafik. Samtidig skal der fokuseres på, at forbedre skiftemuligheder mellem forskellige transportformer og på at skabe bedre forbindelser til stationerne. 64 Hovedstruktur Vejnettet Egedal Kommune ligger centralt i Hovedstadsregionen med gode trafikforbindelser til det øvrige Hovedstadsområde. Frederikssundsvej er det trafikale bindeled til København og Frederikssund, mens Roskildevej (rute 6) skaber forbindelse til Roskilde og Hillerød. I Egedal er der knap 500 km vej, bestående af statsveje, kommuneveje og private fællesveje, som tilsammen skaber et sammenhængende vejnet, der binder kommunen sammen. Vejene i Egedal er klassificeret efter funktion og betydning: Gennemfartsveje er statsveje af regional betydning, der forbinder kommunen med det øvrige Hovedstadsområde. Trafikveje forbinder kommunens bydele og har overordnet betydning for trafikafviklingen. Primære lokalveje er veje med betydning for trafikafviklingen i byerne. Vejene giver adgang til skoler, institutioner og større virksomheder. Lokalveje er veje med mindre betydning for trafikafviklingen i byerne, eksempelvis forbindelsesveje til boligområder. Trafiksikkerhed Egedal Kommune vil fortsat arbejde for at fremme trafiksikkerheden og skabe trygge veje i kommunen. I 2011 udarbejdede kommunen en trafiksikkerhedsplan med en prioriteret projektliste. Denne liste skaber grundlag for projekternes etablering. Listen er dynamisk, så der hele tiden kan ske omprioritering, hvis behovet skulle opstå. Trafiksikkerhedstiltagene er hovedsagelig koncentreret om kommunens overordnede trafikveje og primære lokalveje, hvor forskellige trafikanttyper færdes samtidig. Væsentligt er også vejene omkring skolerne, hvor børn og unge færdes i myldretidstrafikken. Arealreservationer til infrastruktur i Egedal Udviklingen i Hovedstadsregionen har betydet, at Frederikssundsvej er overbelastet, og at der er en omfattende trafik, på tværs af de fem fingre. Det giver problemer med tæt trafik, støj og luftforurening i byområderne langs Frederikssundsvej og mange af de mindre bysamfund er plaget af gennemfartstrafik. Derfor har staten besluttet, at der skal etableres en ny motorvej mellem Ballerup og Frederikssund, samtidig peges der på, at der på sigt måske bliver behov for en ny Ring 5-forbindelse mellem Køge og Helsingør. Disse to anlæg skal sammen med en udbygning af Rute 6 mellem Værebro og Hillerød sikre, at der ikke opstår sivetrafik til det kommunale vejnet, så bymiljøerne ikke overbelastes af gennemkørende trafik. Hovedstruktur 65 Land Det åbne land Egedal Kommune har et storslået og varieret landskab. Den geologiske dannelse af is og afsmeltning har formet terrænet med karakteristiske tunneldale, morænebakker og brede ådale, der i samspil rummer store landskabelige og oplevelsesmæssige værdier. Det åbne land er også præget af landbrugsfladen med god dyrkningsjord og flere mindre landsbyer samt et bånd af større byer og infrastruktur gennem kommunens centrale del. Alt i alt et landskab, der både skal beskyttes og benyttes, og som gør Egedal til en attraktiv kommune at bosætte sig i. Værdierne skal beskyttes og benyttes Landskabet og naturen er stort set over hele kommunen omfattet af beskyttelsesinteresser. Beskyttelsesinteresserne knytter sig til landskabsværdier, de grønne strøg og kiler mellem byerne langs banen, kystnærhedszonen, geologi, naturværdier herunder Natura 2000 og lavbundsarealer samt kulturværdier. Ændringer som følge af fx klimaforandringer, byudvikling, skovrejsning eller nye anlæg stiller krav til beskyttelse af de særlige værdier i det åbne land. Samtidig vil vi gerne benytte det åbne land til landbrug, skovbrug, råstofindvinding og rekreative fritidsformål. Derfor skal vi finde balancen mellem beskyttelse og en aktiv benyttelse og udvikling af det åbne land. Særlige fokusområder Det åbne land skal beskyttes og aktiviteter skal afstemmes med hensyn til landskabet og naturen. Det åbne land bevares som et overvejende dyrket landbrugslandskab, som også er af stor rekreativ oplevelsesværdi. Den biologiske mangfoldighed skal fremmes. Der skal opretholdes klare grænser mellem land og by. Borgernes adgang til landskabet og naturen skal forbedres. 66 Hovedstruktur Landskabsværdier De åbne landskaber og deres rekreative værdier er en særlig kvalitet i Egedal Kommune. I de særlige værdifulde landskaber skal landskabsværdierne beskyttes og udvikles. Landskabet er yderligere inddelt i 6 landskabsområder, der hver især afspejler en sammenhængende landskabstype med særlige karakteristika og oplevelsesmuligheder. 1. I Ganløse Skov- og Sølandskab domineres landskabet af et strøg af store skove og kommunen afgrænses af tunneldals- og sølandskabet med Mølleåen, Buresø og Bastrup Sø. 2. I Ganløse Tunneldalslandskab nord for Veksø og nordøst for Stenløse fremtræder tunneldalsrelieffet særligt tydeligt. 3. I Ølstykke-Stenløse Morænelandskab opleves landbrugsfladen og de vide udsigter. 4. Ved Skenkelsø Sø og Hagerup Sø er landskabet domineret af den naturgenoprettede Skenkelsø Sø og de store flader af tidligere søbund med vide udsigtsmuligheder. 5. I området omkring Værebro Å, der løber i et stort dalstrøg, er landskabet præget af småsøer og moseområder. 6. I Ledøje-Smørum Morænelandskab er landbrugslandets strukturer og samspil med landsbyerne særlig interessant. Opgaver og initiativer • • Udarbejdelse af natur- og plejeplaner for de særlige værdifulde landskaber. De øgede vandmængder, som følge af klimaforandringer, gøres til en kvalitet i landskabet frem for en begrænsning. Landskabsværdier og inddelingen i landskabskarakterområder Hovedstruktur 67 Grønne kiler og strøg I Egedal Kommune fastlægger kommuneplanen to typer af rekreative grønne strukturer. Dels de lokale grønne strøg mellem byerne langs S-banen og dels Fingerbyens regionale indre og ydre grønne kiler. Disse kiler er en del af hovedstadsområdets net af grønne kiler beskrevet i Fingerplan 2013. Fingerplanens grønne kiler Fingerplanens kiler er regionale friluftsområder, og skal som udgangspunkt anvendes til overvejende almen, ikke bymæssig, rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. Med Fingerplan 2013 åbnes der nye muligheder for, at kilerne fremover kan anvendes aktivt til klimatilpasning, hvis det samtidig styrker kilernes rekreative funktion. Der ud over er det præciseret, at kilerne skal friholdes for vindmøller og anlæg, der forringer de grønne kilers rekreative anvendelse og oplevelsesværdi. Begrænsningen gælder vindmøller inkl. husstandsvindmøller, der er større end små-møller (minimøller og mikromøller), samt solcelleanlæg, der kan virke dominerende i landskabet i kraft af placering og størrelse. Grønne strøg De grønne strøg supplerer Fingerplanens grønne kiler med lokale grønne strøg mellem de større byer langs S-banen. Samspillet mellem byerne og det åbne land i Egedal Kommune er vigtig at fastholde. Det åbne land skal være let tilgængeligt og sikre rekreative arealer tæt på byerne. De grønne strøg skal friholdes for byggeri og anlæg for derved at adskille byområderne og sikre den karakteristiske skiften mellem by og land. I de grønne strøg kan der, ligesom i de grønne kiler, etableres anlæg til klimatilpasning, når de bidrager til at styrke natur og friluftslivet. Der er udpeget 3 grønne strøg. Skenkelsø Sø vest for Ølstykke Stationsby, Ølstykke mellem Ølstykke Stationsby og Gl. Ølstykke, og Veksø mellem Stenløse og Veksø. Der er udarbejdet nye retningslinjer for de enkelte grønne strøg, og områdernes afgrænsninger er justerede. 68 Hovedstruktur Fingerplanens grønne kiler og de lokale grønne strøg Hovedstruktur 69 Det grønne strøg - Skenkelsø Sø Et lavtliggende landskab præget af sø, mose og enge. Mod vest og nord rejser dalsider sig som bløde morænebakker omkring området. Ølstykke Stationsby står som en markant byfront mod området. Området er meget åbent og der er mange muligheder for udsyn over søen. Det genoprettede naturområde Skenkelsø Sø, der blev indviet i 2010, er et dominerende landskabselement. Den lavvandede sø er ca. 42 ha, mens de våde og tørre enge er ca. 40 ha. Engene afgræsses i dag med kvægracerne Angus og Limousine som en del af naturplejen. Området har ændret karakter fra rørsump til sø og enge, og det har betydet, at søen i dag er et naturligt yngle- og rasteområde for en lang række sjældne fuglearter. Ligeledes forventes det, at de græssede enges naturværdi i løbet af en årrække vil stige betydeligt. Området afgrænses mod syd af Udlejrevej og mod nord af Skenkelsø Landsby, Skenkelsøvej, Dalvejen og et fremtidigt byudviklingsområde Nordbyen. Midt i området ligger Kærvangen, der er en mindre klynge af sommerhuse. Der er gode adgangsforhold til dele af søen fra Ølstykke Stationsby og Kærvangen, og der er en mindre parkeringsplads for enden af Rørsangervej. Områdets afgrænsning mod nord og syd er ændret, så den i højere grad afspejler oplevelsen af områdets afgrænsning. Der er udarbejdet to nye retningslinjer specifikt for det grønne strøg ved Skenkelsø Sø for at sikre, at områdets særlige karaktertræk med det flade landskab, de åbne engarealer og den naturgenoprettede sø fastholdes og styrkes. I dette lokale grønne strøg åbnes der kun mulighed for etablering af mindre anlæg som støttepunkt for det almene friluftsliv såsom f.eks. bålplads, naturlegeplads, fiskebro og fugletårn til understøttelse af naturoplevelserne i området. 70 Hovedstruktur Kort over det grønne strøg - Skenkelsø Sø Hovedstruktur 71 Det grønne strøg - Ølstykke Det grønne strøg består dels af de to store skove, Storesø-Lyngen og Sperrestrup Skov nord for S-togsbanen og dels af åbent land mellem byområderne syd for banen. Sperrestrup Skov ligger højt i landskabet og terrænet skråner herfra og ned til Storesø-Lyngen, som ligger lavt på et helt fladt areal. Syd for banen er landskabet let kuperet og åbent med spredt bebyggelse samt mange forskellige funktioner og aktiviteter. Storesø-Lyngen er vildtvoksende og har et naturligt udtryk. Sperrestrup Skov står i kontrast til dette med de lange lige trærækker. I skovene ligger både tennisbaner og en hundeskov. Arealerne syd for banen er domineret af åbne græsområder og dyrkede marker, området indeholder mange forskellige aktiviteter. Her ligger både en golfbane, en større planteskole, pladskrævende erhverv, fritliggende gårde og en rideskole. Området er meget sammensat og stærkt præget af de store vejanlæg. Der er gode adgangsforhold til skovene, der har et fint net af stier. I Sperrestrup Skov er der også ridestier. Der er parkeringsmuligheder i både nord og syd, så det er muligt at komme kørende til skoven for at gå en tur. Arealerne mod syd er ikke lige så godt forsynede med stier. Samtidig er der langs byområderne jordvolde, der ligger som barrier mod de grønne strøg. De mange forskellige funktioner, sikre dog at der er en vis tilgængelighed til området, men der skal arbejdes for at styrke forbindelserne fra byerne. Området skal fortsat være præget af skov som det primære landskabelige element, og hovedparten af området er derfor udpeget som skovrejsningsområde. Samtidig skal mindre træklynger, beplantningsbælter mv. være med til at styrke området identitet. Områdets afgrænsning mod nord og syd er ændret, så den i højere grad afspejler oplevelsen af områdets afgrænsning. Der er udarbejdet to nye retningslinjer specifikt for det grønne strøg ved Ølstykke for at sikre, at områdets særlige karakter. I skovområdet nord for S-banen åbnes der kun mulighed for etablering af mindre anlæg som støttepunkter for det almene friluftsliv såsom f.eks. bålplads, naturlegeplads og fugletårn til understøttelse af naturoplevelserne i området. I det mere sammensatte område syd for S-banen åbnes der mulighed for etablering af nye areal- og bygningskrævende friluftsanlæg, når de styrker de rekreative værdier og offentlighedens adgang til området. 72 Hovedstruktur Kort over det grønne strøg - Ølstykke Hovedstruktur 73 Det grønne strøg – Veksø Består af lavtliggende ådale med søer, moser, enge og overdrev omkring let kuperede højtliggende arealer med dyrkede marker og spredte gårde. Dalene med Helledemose og Brøns Mose er smallere sidearme til den meget brede ådal omkring selve Værebro Å. Ådalen var oprindelig en sidefjord til Roskilde Fjord, og langt op i tiden kunne man sejle helt ind til Måløv Kirke. Meget af det landskab, der i dag udgør ådalen, var oprindeligt vanddækket. Dette grønne strøg mellem Stenløse og Veksø forbinder to af Fingerplanens ydre grønne kiler. Området afgrænses mod syd af Vestskovkilens forlængelse, der løber langs kommunegrænsen i Værebro Å, mod nord af Hjortespringkilens forlængelse, der løber langs Frederikssundsvejen. Ud over trafikstierne langs Frederikssundsvej og S-banen er der i dag begrænsede muligheder for at færdes i området. Ådalene er omfattet af et fredningsforslag for Værebro Ådal rejst af Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Egedal og Roskilde Kommuner. En del af fredningsformålet er at øge offentlighedens adgang til området gennem nye stier, og forslaget indeholder blandt andet nye naturstier rundt om Helledemose, Brøns Mose samt øst for Løje Sø. Brøns Mose er værdifuld bynær natur, med trampestier og mulighed for fritidsfiskeri. Engene omkring mosen afgræsses i dag af får som en del af naturplejen. Området er udvidet mod øst og vest, så det i højere grad afspejler oplevelsen af områdets afgrænsning. Der er udarbejdet to nye retningslinjer specifikt for det grønne strøg ved Veksø for at sikre, at områdets særlige karaktertræk med det bakkede ådals-landskab fastholdes og styrkes. Indenfor hovedparten af det grønne strøg åbnes der kun mulighed for etablering af mindre anlæg som støttepunkt for det almene friluftsliv såsom f.eks. bænke og udsigtspunkter til understøttelse af naturoplevelserne i området. I et mindre område, op mod det eksisterende idrætsanlæg i Stenløse, fastholdes mulighederne for at udvide idrætsanlægget. 74 Hovedstruktur Kort over det grønne strøg - Veksø Hovedstruktur 75 Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor der skal tages særlige planlægningshensyn, og hvor fx offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. Kystområderne skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed. Et mindre areal af Egedal Kommune sydvest for Ølstykke ligger i Kystnærhedszonen. Der findes i dag en række bymæssige formål indenfor kystnærhedszonen. Det drejer sig om erhvervsområdet Værebro, parcelhusområdet Tangbjerg, landsbyen Svestrup samt sommerhusområdet Kærvangen. Arealet i Egedal Kommune opfattes ikke som en del af kystlandskabet. Dels ligger det i baglandet og har ikke direkte forbindelse til kystlandskabet og dels ligger Jyllinge, samt det store byudviklingsområde i Store Rørbæk mellem området og kysten. Området er ikke uberørt kyst, men derimod et landskab præget af bebyggelse. De eksisterende rammer udvides i denne kommuneplan med et nyt rammeområde til et fælles biogasanlæg øst for Værebro Erhvervsområde, hvoraf en del ligger inden for kystnærhedszonen. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at sommerhusområdet Kærvangen kan overgå til byzone og få helårsstatus. Kystnærhedszonen 76 Hovedstruktur Geologi Landskabet afspejler visse steder særligt tydeligt de geologiske processer, der har givet landskabet dets form. Udover at være af stor rekreativ værdi fortæller områderne om landskabets opbygning. De geologiske værdier skal beskyttes I Egedal Kommune er de geologiske interesser knyttet til det store område Farum Naturpark. Naturparken er et glacialt landskab, der strækker sig over Egedal, Furesø, og Allerød Kommuner. De karaktergivende elementer er et netværk af tunneldale med åsrygge og langsøer. Det netformede tunneldalssystem, hvor dale forbinder hinanden i to forskellige hovedretninger, kendes ikke fra andre steder i Danmark. Naturparken er sårbar over for visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Det drejer sig først og fremmest om ødelæggelse ved bortgravning, råstofindvinding, eller terrænreguleringer og jorddeponeringer, som kan ændre de oprindelige landskabsformer. Området er også sårbart over for dominerende eller forstyrrende bebyggelse og anlæg, eller øget beplantning som følge af skovrejsning, juletræskulturer eller tilgroning. Geologisk interesseområde - Farum Naturpark Hovedstruktur 77 Naturværdi Kommunen har en varieret natur med skovområder, ådale, vandløb, søer, moser, vandhuller, enge og overdrev. Mod syd løber Værebro Å i et dalstrøg præget af moseområder og småsøer, og mod nord ligger de store skove og overdrev. Kommunen omfatter 120 km offentligt vedligeholdte vandløb med tilliggende lavbundsområder og ikke mindre end 650 søer. I Egedal Kommune lægges der vægt på de grønne naturværdier. Den lysåbne natur, såsom enge, moser, overdrev og sø, dækker i Egedal Kommune omkring 1300 ha, svarende til 10 % af kommunens samlede areal – og dertil kommer skovene. Egedal Kommune har en forholdsmæssig stor andel af især moser og enge, således udgør engene og moserne henholdsvis 32 % og 44 % af de beskyttede naturtyper i kommunen, mens søer og overdrev udgør henholdsvis 17 og 7 %. Egedal Kommune huser en række sjældne arter, som er beskyttede på EU-niveau eller er sjældent forekommende i den danske natur. Heriblandt planterne Maj-Gøgeurt og Melet Kodriver, der hvert år optælles i Krogenlund Mose og indberettes til staten, og fuglen Pungmejse, som der i år 2000 kun vurderedes at være cirka 25 par af i Danmark; heraf 1-2 par, der ynglede i Porsemosen. Som noget unikt er Egedal Kommunes ansvarsart Grøn Mosaikguldsmed, som er fundet i kerneområdet ved Buresø. Naturen skal beskyttes Naturarealerne i Danmark er generelt under tilgroning, da den ekstensive landbrugsdrift, der tidligere var på disse arealer, i dag næsten er ophørt. Der slås ikke hø på naturenge og moser, ligesom der ikke graves tørv eller sankes brænde i moserne, som i tidligere tider. Derudover trues naturen af invasive plantearter, såsom Kæmpe-bjørneklo, Gyldenris (Sildig og Canadisk) og Pileurt (Japansk og Kæmpe-), der danner tætte bestande, som udkonkurrerer andet planteliv. Hvis naturområder gror til eller dækkes af invasive plantearter, forsvinder de naturligt hjemmehørende planter og dyr, hvorved naturens værdi forringes. Naturen beskyttes overalt i kommunen af naturbeskyttelsesloven, fredninger, EU’s Vandrammedirektiv, samt EU’s habitatdirektiv og den i kommunen vedtagne indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, der alle har til formål at bevare eller forbedre naturkvaliteten og biodiversiteten i forskellig grad. Natura 2000 er en betegnelse for EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder, der omfatter den mest værdifulde natur på EU-niveau. For Natura 2000-områder gælder, at de naturtyper og truede arter, som området er udpeget for, skal opnå god stabil tilstand eller være i fremgang. Kerneområder udpeges af kommunen og består af upåvirkede, større sammenhængende områder, der giver gode livsvilkår for det naturlige dyre- og planteliv, og derfor indeholder værdifuld natur. Kerneområderne rummer et rigt udbud af føde- og levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. Der udpeges i kommuneplan 2013 et nyt kerneområde og et nyt potentielt kerneområde. Spredningskorridorer udpeges af kommunen og betegner økologiske forbindelser, der forbinder kerneområderne med hinanden. Spredningskorridorerne giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig både gennem dyrkede og ikke-dyrkede områder i det åbne land. Spredningskorridorerne omfatter typisk flere af vandløbene, da disse naturligt er vandringsveje for mange arter. Der udpeges i kommuneplan 2013 to nye potentielle spredningskorridorer. Kommunen vil udarbejde en naturstrategi, der udstikker de overordnede linjer for naturforvaltningen, og en naturkvalitetsplan, der er et redskab til at vurdere naturens tilstand, opstille kvalitetsmål og danne grundlag for prioritering af indsatsen i de beskyttede naturområder og for de beskyttede arter. 78 Hovedstruktur Egedal Kommune påtænker i de kommende år at indsamle data om de sjældne og truede arter, så arterne sikres optimale levevilkår. Herved lever Egedal Kommune op til de nationale og internationale forpligtigelser om at sikre den biologiske mangfoldighed og bevare de truede og sårbare arter. Særlige fokusområder At beskytte og fremme naturen i Egedal Kommune for at sikre den biologiske mangfoldighed og skabe naturområder, som kommunens befolkning kan have glæde af, At bevare og forbedre områder, hvor der er eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for det naturligt hjemmehørende plante- og dyreliv gennem naturpleje og naturgenopretning, At kortlægge truede og sårbare arter, for derved at forvalte optimalt, så der sikres fortsat stor biologisk mangfoldighed, At sikre, at der fortsat sker kortlægning og bekæmpelse af invasive arter i kommunen, såsom indsatsen mod Kæmpe-bjørneklo. Opgaver og initiativer Vedtagelse af naturstrategi for Egedal Kommune Udarbejdelse af naturkvalitetsplan herunder • Kortlægning af sjældne og sårbare arter i Egedal Kommune • Opstilling af kvalitetsmål for naturområder, samt plante- og dyrearter • Udarbejdelse af en prioriteret indsatsplan for naturen i Egedal Kommune Udarbejdelse af natur- og plejeplaner, herunder bekæmpelse af invasive arter Naturvejledning og formidling skal øge kendskabet til de naturmæssige værdier og gøre naturen mere tilgængelig. Kerneområder, spredningskorridorer og natura 2000 Hovedstruktur 79 Kulturværdier i det åbne land En væsentlig del af Egedal Kommunes kulturhistoriske identitet finder man i det traditionelle åbne landbrugsland med velafgrænsede landsbyer, stjerneudskiftede marker samt variationen mellem det dyrkede og det naturprægede landskab. Bevæger man sig i vestlig retning fra København, sker der i Egedal Kommune et skift fra det overvejende bymæssig landskab til det åbne kulturlandskab med stor tilgængelighed og oplevelsesværdi. Landskabet rummer et stort indhold af kulturhistoriske spor. Fra de mange gravhøje og hulveje, hvor oldtidsveje har passeret vådområder, til gamle landsbyer, sten- og jorddiger, spor af befæstede gårde og voldsteder, middelalderkirker samt udskiftningens mønstre i landskabet. Nogle af disse spor er fredet eller beskyttet via Museumsloven. Andre spor har primært betydning i kraft af deres samspil med det omgivende miljø. Et område, der ved samspillet mellem kulturhistoriske spor fortæller en væsentlig historie om den samfundsmæssige udvikling, kaldes et kulturmiljø. Kulturværdierne skal beskyttes og formidles Kommuneplanen udpeger 10 større, sammenhængende landområder som værdifulde kulturmiljøer, der i særlig grad skal beskyttes og formidles. Områderne er udpeget på baggrund af deres potentiale for formidling af kommunens udvikling fra oldtiden til i dag. Kulturmiljøerne Veksø Mose og Værebro Å rummer navnlig spor fra oldtiden. Knardrup formidler middelalderen og fortæller, sammen med Ledøje landbrugsflade, også om nyere tid. Områderne ved Søsum samt Smørumovre landbrugsflade og Edelgave omfatter spor fra alle perioder. En række af de udpegede kulturmiljøer strækker sig ud over kommunegrænsen, i det kulturmiljøerne er større sammenhængende områder. Det drejer sig om Tangbjerg/ Værebro Å udpeget på baggrund af oldtidsspor, Hagerup med spor fra middelalderen, Bastrup ligeledes med middelalderspor herunder Bastrup-ruinen og Hestetangsmøller med middelalderspor i form af mølle, helligkilde og hulveje, hvor oldtidsveje har passeret vådområder. Omkring kirkerne i Slagslunde, Smørumovre, Ledøje, Gl. Ølstykke og Veksø og omkring kirkerne Snostrup, Jørlunde og Kirke Værløse i nabokommunerne er der udpeget beskyttelseszoner som rækker ind i Egedal Kommune. De skal både sikre indsigten til kirkerne samt oplevelsen af kirkerne som monumenter i landskabet. I landsbyer er der udpeget særlige beskyttelseshensyn knyttet til landsbyernes struktur og samspil med landskabet. Kulturmiljøer, kirker, kirkeomgivelser og fortidsminder 80 Hovedstruktur Landbrug Landbrugsdriften i Egedal kommune er karakteriseret af mange deltids- og fritidsbrug, enkelte større brug og en række gartnerier. Landbruget spiller en central rolle som forvalter af det åbne land og udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder i kommuneplanen skal være med til at sikre landbrugserhvervets udviklingsmuligheder. Som i resten af hovedstadsområdet er landbruget under pres, som følge af mange arealinteresser i det åbne land, hvor navnlig byudvikling optager areal. De store landbrugsflader skal bevares Strukturen i Egedal med de store landbrugsflader, der præger det åbne land og omgiver byområderne, skal opretholdes. Her spiller landbruget en central rolle som forvalter af det åbne land. Den fortsatte landbrugsdrift er med til at sikre de landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier, der er karakteristiske for det åbne land i kommunen. Kommuneplanen sikrer gennem udpegningen af værdifulde landbrugsjorde landbrugserhvervets udviklingsmuligheder og derigennem bevaring af det åbne lands karakter som landbrugsland. En fortsat dynamisk og tilpasningsdygtig udvikling af landbruget forudsætter, at de eksisterende sammenhængende landbrugsområder såvidt muligt bevares. Det vil understøtte de landskabs-, natur- og kulturværdier, der knytter sig til landbrugsdriften. Ny udpegning Der er foretaget en helt ny udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder på baggrund af de nye og mere komplekse jordbrugsanalyser fra Statsforvaltningen, der er sammenhold og afvejet med de øvrige arealinteresser i det åbne land. Husdyrbrug Der er ingen husdyrbrug over 250 dyreenheder i kommunen, og der er ingen projekter for nye store brug. Dette, sammenholdt med de mange beskyttelsesinteresser, gør, at der ikke i kommuneplanen er udpeget særlige positivområder i forhold til placering af store husdyrbrug (500 dyreenheder). Særlige værdifulde landbrugsområder Hovedstruktur 81 Skove og skovrejsning I Egedal Kommune dækker skovarealet ca. 1.690 ha, hvilket er 13% af kommunens samlede areal. Størstedelen af skovene er løvskove og ligger i den nordlige del af kommunen i tunneldalslandskabet ved Mølleådalen. Disse store skove Ganløse Ore, Ganløse Eged, Slagslunde Skov og Sperrestrup Skov ejes og drives af Naturstyrelsen. Derudover er der en række mindre private skove spredt rundt om i kommunen. Kommunen udpeger arealer, hvor skovrejsning er ønsket og arealer, hvor skovrejsning er uønkset. I alt er der mulighed for, at forøge skovarealet med ca. 9 % ved at rejse skov i de udpegede skovrejsningsområder. Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og øge den biologiske mangfoldighed, skovene medvirker til at beskytte grundvandet, de optager drivhusgassen CO2 fra atmosfæren og ikke mindst er skovene nogle af vores vigtigste friluftsområder. Skovrejsning beskytter grundvandet og giver nye rekreative muligheder Plantning af ny skov skal medvirke til at beskytte grundvandet, tilføre byerne nye nærrekreative områder samt understøtte landskabets karakteristika. Der er udpeget fire nye områder, hvor der ønskes rejst skov. Områderne er overvejende udlagt som bynære skovområder eller i relation til vigtige grundvandsområder. Ikke skov overalt Skovrejsningen kan sløre værdifulde landskabstræk, geologiske spor, kulturspor og kulturmiljøer. Derfor er det vigtigt, at mulighederne for skovrejsning vurderes med udgangspunkt i det enkelte landskab, dets særlige karakter, værdier og landskabsoplevelsen. På den baggrund er der udpeget arealer, hvor skovrejsning ikke er ønsket. Der er udpeget to nye områder, hvor landskabet ikke ønskes tilplantet med skov. Særlige fokusområder At områder til skovrejsning prioriteres som middel til at sikre grundvandsressourcer, fremme biodiversiteten og spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv, samt øge mulighederne for friluftsoplevelser omkring byområderne, At områder, der rummer værdier på grund af landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, der ikke er forenelige med skovrejsning, friholdes for skovtilplantning. At der etableres stier i nye skovområder, for at sikre offentligheden adgang Ønsket skov, uønsket skov og eksisterende skov 82 Hovedstruktur Fritidsformål Det er vigtigt for borgernes sundhed med et alsidigt udvalg af muligheder til et aktivt friluftsliv, og det åbne land i Egedal Kommune skaber basis for mange forskellige typer af friluftsaktiviteter. En tur i skoven, en kanotur, en løbetur i det nærmeste grønne område eller bare nydelse af stilheden, naturen og landskabet. Det almene friluftsliv kræver ikke store anlæg, men bidrager til gengæld til befolkningens livskvalitet. Andre mere sportsbetonede sider af friluftslivet, optager ofte store arealer og forudsætter anlæg i det åbne land. Det drejer sig fx om rideskoler og golfbaner. Det åbne land er Egedals største friluftsattraktion, og det er ikke målet at udbygge med flere arealkrævende fritidsaktiviteter i kommunen. Der skal i højere grad satses på at gøre det åbne land mere tilgængeligt med nye stiforbindelser og sikring af de nærrekreative værdier. Støttepunkter Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet fx primitive teltpladser, shelters, anløbsbro, kiosk, mindre udlejnings- eller udskænkningssteder og naturformidling, hvor det efter en konkret vurdering ikke er i strid med beskyttelsesinteresserne. I forbindelse med realiseringen af Kildedal ferie- og oplevelsescenter kunne det være relevant at placere et støttepunkt i form af natur- og fritidsformidling øst for Knardrupvej i Hjortespringkilen. I Hjortespringkilen, øst for Smørum, kunne det også være hensigtsmæssigt med et støttepunkt fx til formidling af natur- og kulturoplevelser i kommunen og nabokommunen. Større arealkrævende friluftsanlæg Det åbne land i kommunen er inddelt i 2 zoner, i forhold til placering af større anlæg til fritidsformål. Zone 1 med forbud mod udvidelse og etablering af større landskabeligt indgribende bygnings- eller arealkrævende friluftsanlæg, såsom golfbaner og rideskoler. Zone 2 omfatter det øvrige åbne land. Her er der mulighed for at indpasse arealkrævende friluftsanlæg, under forudsætning af, at landskabs-, natur og kulturværdierne ikke forringes. Friluftsanlæg i de grønne kiler og strøg Der er særlige retningslinjer for brugen af de grønne kiler og strøg. Zone 1 og 2 samt badesteder og fiskemulighed Hovedstruktur 83 Vandkredsløbet I forbindelse med Plan- og Agenda 21 strategi 2011 blev det besluttet, at et tværgående tema om Vandkredsløbet skal indgå i kommuneplan 2013. Temaet skal indeholde undertemaer om klimatilpasning, grundvand og drikkevand, søer, vandløb og vådområder samt spildevand og regnvand, Temaet var et frivilligt tilvalg, idet det ikke var indeholdt i det lovpligtige katalog over kommuneplantemaer. I 2012 blev der imidlertid vedtaget en ny lov, som forpligter kommunerne til at udarbejde en klimatilpasningsplan på baggrund af en særlig risikokortlægning, der skal bygge på kortlægning af oversvømmelsesrisici og potentielle værditab som følge af oversvømmelser. Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes som en del af kommuneplanen eller som et tillæg. Egedal Kommune og Egedal Forsyning har påbegyndt det nødvendige kortlægningsarbejde, men dette forventes først færdiggjort i efteråret 2013. Som følge heraf vil klimatilpasningsplanen blive udarbejdet som et efterfølgende tillæg til Kommuneplan 2013. Da det tværgående tema om vandkredsløbet i høj grad relaterer sig til klimatilpasning, vil dette blive behandlet i forbindelse med den kommende klimatilpasningsplan. I forhold til vand indeholder Kommuneplan 2013 derfor udelukkende de lovpligtige temaer, som fremgår af kommuneplankataloget og statens udmeldinger til kommuneplanen. 84 Hovedstruktur Grundvandssikring ved planlægning for ny byudvikling og biogasanlæg For at sikre grundvandsressourcen har staten fastlagt, at byudvikling og placering af virksomheder, der kan true grundvandet, så vidt muligt skal undgås indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI). I kommuneplanen må der kun udlægges areal til ny byudvikling og nye virksomheder indenfor områder, der er udpeget som OSD og NFI, når der er redegjort for, at der ikke er alternative placeringsmuligheder, at der ligger vægtige planlægningsmæssige hensyn til grund for placeringen samt at placeringen ikke medfører risiko for grundvandsforurening. Kommuneplanen skal desuden fastlægge retningslinjer til sikring af, at byudvikling og virksomheder indenfor OSD og NFI områder ikke medfører grundvandsforurening. I kommuneplan 2013 udlægges der nye arealer til byudvikling i form af bolig- og erhvervsområder vest for Smørum. Der udlægges også et areal til etablering af biogasanlæg, som er potentielt grundvandstruende virksomhed, ved Værebro industriområde. De nævnte områder er i lighed med resten af kommunen omfattet af OSD, men ingen af dem ligger indenfor indvindingsoplande til almene vandindvindingsanlæg. Imidlertid er kortlægning af NFI ved Smørum ikke afsluttet, hvorfor dette område, ifølge statens udmeldinger, ind til videre skal betragtes som NFI område. Der er som følge heraf udarbejdet en redegørelse for grundvandssikring i forhold til ny byudvikling og placering af biogasanlæg og der er fastlagt retningslinjer til sikring mod grundvandsforurening fra byudvikling og biogasanlæg. Kort over grundvandsinteresser Hovedstruktur 85 Lavbund Lavbundsarealer er kunstigt afvandede eller drænede arealer, der ligger lavt i terrænet. Det kan være tidligere eng, mose, sø og fjord områder. Lavbundsarealer har ofte et potentiale som naturområde ved genskabelse af naturtyper som enge, moser og lavvandede søer, som især er gået tilbage på grund af intensiv dræning og dyrkning. Etablering af sammenhængende naturområder, særligt i forbindelse med vandløb og våde områder, har en væsentlig betydning for at stoppe tilbagegangen af arter og øge biodiversiteten. Ofte er lavbundsarealer sammenfaldende med kerneområder og spredningskorridorer for flora og fauna. Retablering af våde områder kan ligeledes have stor betydning for forbedring af vandmiljøet, da moser og vådområder kan medvirke til rensning af næringsrigt overfladevand. Lavbundsarealerne rummer også et potentiale i forhold til klimatilpasning, idet de lavtliggende områder naturligt kan anvendes til tilbageholdelse og forsinkelse af regnvand i forbindelse med kraftige regnskyl. Indenfor lavbundsområder kan det være relevant både at retablere tidligere våde områder og at etablere nye. I et lavbundsområde vest for Ølstykke Stationsby er indenfor de seneste år retableret et 80 ha stort naturområde i form af våde og tørre enge samt lavvandet sø. På samme måde er der nu planer om at retablere den tørlagte Hagerup sø med placering nord for Skenkelsø Sø. På et areal langs Stenløse Å, nord for Stenløse, er der planer om at etablere et areal, der i perioder kan opmagasinere overskydende vand, således at oversvømmelser længere nede langs åen kan undgås. Et projekt for retablering af vådområde syd for Veksø har ind til videre måttet opgives på grund af lokal modstand. Lavbundsarealerne skal sikres Lavbundarealer kan være både mindre lavninger og store, sammenhængende ådale. Både de små og store områder kan have betydning for naturen og de skal derfor i videst muligt omfang friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindre en eventuel naturgenopretning. Ligeledes må terrænet ikke hæves ved påfyldning af jord eller grundvandsstanden i området sænkes kunstigt. Nogle lavbundsarealer har gennem Vandmiljøplan II og III været udpeget til mulig genopretning af vådområder. Andre områder er af kommunen udpeget som særligt egnede for genopretning, idet de naturligt kan indgå i sammenhængende forløb af natur- og vådområder. Disse områder er samlet udpeget som potentielle vådområder. 86 Hovedstruktur Kort over lavbundsarealer Hovedstruktur 87 Energi og Teknik Kommuneplanen skal være med til at forebygge miljøproblemer som støjgener, øget CO2- udledning, store affaldsmængder og ressourcespild. Egedal Kommune vil derfor fokusere på udnyttelse af ressourcer og forebyggelse af miljøproblemer, ved en helhedsorienteret tilgang, i sektorplaner, strategier og i den daglige sagsbehandling. Det skal fremover sikres, at værdifulde ressourcer genanvendes og nyttiggøres i langt højere grad end i dag. Egedal Kommune tager ressource- og miljøproblemerne alvorligt og vil gøre noget ved dem lokalt, selv om udfordringerne ofte er af global karakter. Egedal Kommune vil bidrage aktivt til, at Danmark når de nationale mål på affaldsområdet. Løsningen findes i bedre sortering og mere direkte genbrug. Vi skal genfinde vores ressourcer i affaldet, og undgå, at affaldet opstår ved at bruge vores ting længere og give dem videre, når vi er færdige med dem. Ren overskudsjord skal også betragtes som en ressource, der ikke nødvendigvis skal bortskaffes. For at reducere behovet for bortkørsel og deponering bør ren overskudsjord så vidt muligt indarbejdes i forbindelse med større bygge- og anlægsarbejder i kommunen eller indgå og genanvendes i andre lokale projekter. Egedal Kommune vil bidrage til indfrielse af de nationale målsætninger på energi- og klima området og arbejde for at reducere energiforbruget og øge andelen af vedvarende energi produceret indenfor kommunegrænsen. Kommuneplanen udlægger areal til lokale forsyningsanlæg med drikkevand, varme, renseanlæg og genbrugspladser til indsamling af genanvendeligt affald. Der reserveres plads til større tekniske anlæg i kommunen, så vi kan sikre forsyning med gas og el. Der skal også være plads til virksomheder og støjende friluftsanlæg i kommunen og planlægningen skal sikre at de placeres, så der ikke opstår gener. 88 Hovedstruktur Energiplanlægning Egedal Kommune bidrager til indfrielse af de nationale målsætninger på energi- og klima området og arbejder for at reducere energiforbruget og øge andelen af vedvarende energi produceret indenfor kommunegrænsen. Kommunen fokuserer på at erstatte brugen af de fossile ressourcer som kul, gas og olie med vedvarende energikilder som sol, vind og geotermi og fornybare ressourcer som organisk biomasse. Det eksisterende energibehov skal ske ved brug af færrest mulige ressourcer og derfor er energieffektivisering i bygninger og produkter et prioriteret indsatsområde. 95 % af Egedals samlede CO2 belastning er relateret til energi og kommunen fokuserer derfor særligt på reduktioner i forbruget og øget produktion fra C02 neutrale og vedvarende energikilder. Egedal Kommune har fastsat disse mål for 2020 som skal nås gennem lokale initiativer: Reduktion i energiforbruget Reduktion i CO2 emissionen Øget andel af vedvarende energi 4% 7% 8% Reduktioner i energiforbruget skal hovedsaligt opnås gennem energirenoveringer i både den private og kommunale bygningsmasse. Etablering af vedvarende energi skal ske ved opbygning af kommunale solcelleanlæg på skolerne og ved etablering af fjernvarme baseret på vedvarende energi i de nye byudviklingsområder. Egedal Kommune indgår i et samarbejde med nabokommuner, forsyningsselskaber samt Region Hovedstaden om udvikling af strategisk energiplanlægning. Den strategiske energiplanlægning skal i de kommende år sikre udviklingen af et sammenhængende energisystem, som udnytter de tekniske og organisatoriske muligheder i et samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Målet er en rationel udnyttelse af de kommunale ressourcer og fagligt kvalificerede beslutninger, som giver organisationer og virksomheder de bedst mulige betingelser for at producere og markedsføre vedvarende energi og energieffektive løsninger. Vindmøller På grund af afstandskrav til bebyggelse og af hensyn til påvirkning af de værdifulde og fredede landskaber i kommunen er der ikke udpeget områder til placering af store vindmøller. Der kan gives tilladelse til, at opstille husstandsvindmølle i kommunen i henhold til gældende lovgivning. Hunstandsvindmøller defineres ved en højde på maksimalt 25 meter til vingespids og må placeres i nærheden af bygninger på fritliggende landejendomme. I områder, hvor opstilling kan være i konflikt med landskabs-, kultur- og naturværdier reguleres tilladelser gennem en konkret vurdering ud fra landzonebestemmelserne i Planloven. Hovedstruktur 89 Varmeforsyning Infrastruktur for fjernvarmeforsyning er ringe udbygget i Frederikssundsfingeren. Fjernvarme fra Smørum Kraftvarme, et mindre net i Slagslunde samt tre små net i Ølstykke/ Stenløse dækker til sammen kun ca. 12 % af varmebehovet i Egedal Kommune. Udvikling af fjernvarmen er en forudsætning for at skabe en fleksibel varmeforsyning, som kan baseres på vedvarende energikilder. Det er Egedal Kommunes strategi at tage udgangspunkt i kommunens forsatte vækst og behov for en fremtidssikret forsyning af de nye byudviklingsområder i omstillingen til en fleksibel varmeforsyning i kommunen. Kommende nybyggeri i Egedal Kommune vil være samlet omkring kommunens byudviklingsområder og der planlægges for store samlede bebyggelser med en højere grad af tæthed end det, der ellers kendetegner kommunen. Den store tæthed i byggeriet skaber et koncentreret varmebehov, som gør en kollektiv varmeforsyning hensigtsmæssig. Der er planer om at etablere et lokalt varmeværk i Stenløse Syd og et i Stenløse i Maglevad erhvervsområde. Med det energipolitiske forlig er der indført forbud mod etablering af naturgasfyr i nybyggeri fra 1. januar 2013. Det betyder, at naturgas ikke længere er en mulighed og fjernvarme udgør dermed eneste kollektive forsyningsform i nybyggeri. Ved at tage udgangspunkt i byudviklingsområderne er det rentabelt at opbygge mindre lokale fjernvarmenet forsynet fra lokale varmecentraler. Med etablering og løbende udbygning af mindre lokale fjernvarmenet fremrykkes det tidspunkt, hvor det vil være rentabelt at sammenkoble disse lokale net og samtidig forbinde dem til det storkøbenhavnske forsyningsnet. Udbygning af fjernvarmen vil på sigt give mulighed for, at eksisterende ejendomme kan tilkobles. Omlægning af varmeforsyningen i områder der i dag er forsynet med naturgas reguleres af lovgivningen på varmeforsyningsområdet. Det vil kræve ændrede rammebetingelser og ny lovgivning, hvis eksisterende naturgasforsynede ejendomme skal konverteres til anden forsyning. Kommunen er dog forpligtet til, som følge af gældende lovgivning at meddele dispensation, hvis en bygherre ikke ønsker tilslutning til kollektiv varmeforsyning. 90 Hovedstruktur Biogasanlæg Der udlægges et nyt område med mulighed for at etablere et fælles biogasanlæg. Området ligger mellem Værebro erhvervsområde og renseanlægget i kommunens sydvestlige del. Der skal udarbejdes lokalplan og tages stilling til de miljømæssige og landskabelige påvirkninger før end et biogasanlæg kan realiseres. Området er omfattet af rammeområde T-16 i kommuneplanen. Baggrunden for udpegningen er statens ønske om at fremme landbrugets rolle som leverandør af grøn energi, hvilket betyder, at kommunerne er forpligtiget til at inddrage beliggenheden af fælles biogasanlæg i kommuneplanen. Statens mål er, at finde beliggenhed til 50 fælles biogasanlæg i Danmark, således at de i fremtiden komme til at producere energi svarende til omkring 3% af det samlede energiforbrug i Danmark. Dette mål er kun på basis af husdyrgødning, dertil kan der også produceres biogas fra energiafgrøder, organiske affald og lignende. Typisk anvendes den producerede biogas til produktion af el og varme og kan erstatte naturgas og andre fossile brændstoffer. En eventuelt fremtidig etablering af et fælles biogasanlæg i kommunen vil øge den samlede andel af energiproduktion fra vedvarende energikilder i kommunen samt reducerer den samlede CO2 belastning. Kort over område til fælles biogasanlæg Hovedstruktur 91 Tekniske anlæg Gastransmissionsledninger I Egedal Kommune ligger den nord-syd gående hovedtransmissionsledning for naturgas i transportkorridoren i den østlige del af kommunen. Da afviklingen af naturgassen reelt er påbegyndt, vil der ikke blive etableret nye hovedledninger til gasforsyning i Egedal. Omkring alle gastransmissionsledninger er der tinglyst en zone på 2x20 meter, indenfor hvilken der ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker. Der er desuden en observationszone (class-location zone) på 2x200 meter omkring ledningerne, som er omfattet af Planstyrelsens cirkulære af 26. november 1984. Højspændingsledning I Egedal Kommune er der fire gennemgående højspændingsledninger i form af to luftledninger og to jordkabler. Energinet.dk har det samlede ansvar for nettets udbygning og anvendelse og har i 2009 igangsat en landsdækkende plan med renovering og kabellægning for at sikre nettets stabilitet ved øgede mængder vindenergi og ved at fjerne de skæmmende luftledninger. Planen omfatter ikke de to 400 kV højspændingsluftledninger, der flere steder passerer ganske tæt forbi kommunens bysamfund. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at også 400 kV nettet i Egedal Kommune bliver omfattet af kabellægning, pga. placeringen tæt på bymæssig bebyggelse samt de store landskabelige interesser i kommunen. Tekniske anlæg Der er forsyning med drikkevand til byerne fra 16 vandværker i kommunen og fra Ballerup Forsyning i Ballerup Kommune. Spildevand fra byerne håndteres på 4 renseanlæg i kommunen og på Måløv Renseanlæg i Ballerup Kommune. Forsyningsområdet er dækket af sektorplaner, som indeholder den konkrete planlægning af forsyningen. Affald og genanvendelse Egedal Kommune betragter affald som en ressource og det er kommunens målsætning, at mest muligt affald skal genbruges og nyttiggøres. Tre genbrugspladser, lokale kuber til indsamling af glas, papir og batterier samt kildesortering af biologisk affald til produktion af biogas og kompost er med til at sikre, at en stadig større del af affaldet genanvendes. Kommunen arbejder på at indføre kildesortering i endnu flere fraktioner, f.eks. genbrug af plastik og metal, samt nye, effektive og miljøskånsomme metoder til indsamling og håndtering af affaldet. Restaffald, som der ikke er fundet genanvendelse til, afbrændes og nyttiggøres til fjernvarme således at mindst muligt affald sendes til deponering. Afbrænding og fjernvarmeproduktion foregår gennem affaldsselskabet I/S Vestforbrænding i Glostrup, som kommunen er medejer af. Via Vestforbrænding er Egedal Kommune desuden medejer af AV-Miljø i Avedøre, der varetager deponeringsopgaver for affald til deponi. SMOKA, som kommunen også er medejer af, er modtagerstation for farligt affald. Der findes ingen forbrændingsanlæg eller aktive deponeringsanlæg i kommunen og der er heller ingen planer om etablering af sådanne anlæg i kommunen. Kommunens genbrugspladser er placeret i Smørum, i Toppevad nord for Stenløse og i Ølstykke. Smørum genbrugsplads er en mindre bynær plads, mens Toppevad er større og attraktiv for virksomheder. Genbrugspladsen i Ølstykke har komposteringsanlæg for haveaffald, som forsyner kommunens borgere med kompostjord. 92 Hovedstruktur Håndtering af jord Langt størstedelen af arealerne i Egedal Kommune fremstår uden jordforurening. Dog findes der rundt om i kommunen arealer, hvor jorden er forurenet i større eller mindre grad. Ejendomme, hvor der er mistanke om eller kendskab til kraftig jordforurening er kortlagt på henholdsvis vidensniveau 1 og 2 (V1 og V2). Større arealer i byzone er omfattet af den såkaldte områdeklassificering, som medfører, at arealerne skal administreres som lettere forurenede. Når jord skal bortskaffes fra forurenede arealer, skal det sikres, at jorden ikke håndteres på en måde, der kan true sundheden og miljøet. Bortskafning af jord fra forureningskortlagte eller områdeklassificerede matrikler skal anmeldes til kommunen. Forurenet jord skal renses eller deponeres på godkendte modtageranlæg, mens ren overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder kun deponeres, såfremt den ikke kan genanvendes. Kommunen er forpligtet til at anvise overskudsjord, der ikke genanvendes, til deponering. I Egedal Kommune findes der ikke anlæg til deponering af forurenet jord og der er ingen planer om etablering af sådanne. I stedet anvises forurenet jord til deponering på regionale jordmodtageranlæg. For at reducere behovet for bortkørsel og deponering bør ren overskudsjord fra fx byggeog anlægsarbejder så vidt muligt genanvendes lokalt. I forbindelse med lokalplanlægning for større bygge- og anlægsarbejder skal genanvendelse af ren overskudsjord derfor indarbejdes i projektets udformning fra starten. Ved genanvendelse af ren overskudsjord skal der tages hensyn til landskabet og omgivelserne, og jorden skal enten tilpasses eksisterende terrænformer, eller hvor det skønnes ønskeligt, anvendes til at frembringe nye karaktergivende landskabselementer. Hovedstruktur 93 Støj Støj er uønsket lyd, som til daglig generer mange mennesker og som har en negativ indflydelse på menneskenes sundhed og velvære. Støjbelastning kan aflæses i sundhedsstatistikkerne som en direkte årsag til dårligere helbred ligesom støj har en meget tydelig indvirkning på byområders popularitet. Derfor giver støj ofte anledning til konflikter. Regler i Planloven og Miljøvurderingsloven skal sikre, at den fysiske planlægning medvirker til at forebygge, at der opstår konflikter mellem støjende og støjfølsomme aktiviteter og anvendelser. Støjbelastede arealer må således ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre denne kan afskærmes mod støj. Ligeledes må nye støjende anlæg ikke belaste eksisterende boliger, institutioner og andre støjfølsomme anvendelser. Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledende grænseværdier for støj fra forskellige typer støjende anlæg. Ved ny lokalplanlægning, miljøgodkendelser og lignende afgørelser skal det sikres, at de vejledende støjgrænser overholdes. Det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om der er behov for at få udarbejdet en støjberegning for at dette kan sikres. Der findes intet samlet overblik over, hvilke områder i kommunen, der er støjbelastede. Der er dog på baggrund af lovkrav udlagt støjkonsekvensområder omkring Frederikssundsvej, rute A6 og S-togsbanen. I Egedal Kommune findes tre støjende friluftsanlæg i form af skydebaner. Skydebanerne ligger i områder, der er omfattet af andre plan- og beskyttelsesinteresser, hvorfor de ikke kan udvides. Nye støjende friluftsanlæg kan etableres i et område syd for Ølstykke, som er udlagt særligt til dette formål. Ved placering af nye anlæg i området skal det sikres, at de vejledende grænseværdier for støj kan overholdes. Kommuneplanen åbner mulighed for byfortætning og byudvikling i flere støjbelastede områder, bl.a. langs Frederikssundsvej i Stenløse og langs den nye Tværvej ved Smørum. I forbindelse med lokalplanlægning indenfor områderne skal der stilles krav til sikring af, at de vejledende støjgrænser kan overholdes. Støjsikring kan ske på flere måder, ved dæmpning af støjen ved kilden, afstandszonering, afskærmning eller facadeisolering. Afskærmning med støjvolde eller støjskærme har en væsentlig betydning for et områdes udseende, og kommuneplanen fastlægger derfor retningslinjer, der har til hensigt at sikre, at eventuel støjafskærmning indpasses harmonisk i forhold til områdets karakter. Se retningslinjekort 4.1 over støjende friluftsanlæg i det åbne land på side 113 Se retningslinjekort 6.5 over støjkonsekvensområder på side 130 94 Hovedstruktur VVM-pligtige anlæg Anlæg, der antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, må først igangsættes, når der er tilvejebragt en særlig vurdering af anlæggets forventede påvirkning af miljøet. Vurderingen samles i en VVM-redegørelse og har til formål at danne grundlag for beslutningen om at give eller afslå tilladelse til anlægstyper, der kan påvirke miljøet væsentligt. Inddragelse af offentligheden er en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres, at kommunalbestyrelsen har et godt grundlag for at træffe de miljømæssigt bedste beslutninger. VVM-pligtige anlæg forudsætter tilvejebringelse af kommuneplanretningslinjer og derfor udarbejdes der kommuneplantillæg sammen med VVM-redegørelsen. Eksisterende anlæg Der er udarbejdet to VVM-redegørelser for anlæg i kommunen; Kildedal Ferie- og oplevelsesområde og Vandforsyningsboring for Ganløse Nordre Vandværk. Kommuneplantillæg nr. 01 til Kommuneplan 2009-2021 med tilhørende VVM-redegørelse for Kildedal Ferie- og oplevelsesområde (2011) er indarbejdet i rammeområde F-3. Kommuneplantillæg nr. 03 til Kommuneplan 2009-2021 med tilhørende VVM-redegørelse for Vandforsyningsboring for Ganløse Nordre Vandværk (vedtaget i 2011) er indarbejdet i kommuneplanen med retningslinje. Hovedstruktur 95 96 Hovedstruktur Retningslinjer Retningslinjer 97 Bymønstret Retningslinjer for beliggenheden af områder til forskellige byformål 1.1.1 Hovedparten af bolig- og erhvervsudviklingen skal ske i tilknytning til stationsbyerne, Smørum, Veksø, Stenløse/Gl. Ølstykke og Ølstykke Stationsby. 1.1.2 De grønne strøg i form af åbent land mellem fire byer langs banen skal fastholdes. 1.1.3 Der udlægges følgende nye rammeområder E1-3, B2-51 samt del af B1-48 til byudvikling, vist på retningslinjekort 1.1. 1.1.4 I landsbyerne skal der være begrænsede muligheder for ny-byggeri – i respekt for landsbyens struktur og identitet. 1.1.5 Der er ikke udpeget by omdannelsesområder i kommunen. 1.1.6 Der udlægges ikke arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 1.1.7 Der udlægges ikke nye sommerhusområder. 1.1.8 De eksisterende sommerhusområder fastholdes. 1.1.9 Der udlægges ikke arealer til overnatningshaver i det åbne land. 1.1.10 I forbindelse med planlægningen for større nye byudviklingsområder som indeholder etagebyggeri skal det undersøges om der er mulighed for at indpasse daghaver i området. Havelodder må ikke være større end 400 m2, og må ikke anvendes til helårsbosætning. Retningslinjekort 1.1 98 Retningslinjer Retningslinjer for stationsnærhed 1.2.1 Der udlægges stationsnære kerneområder omkring Kildedal, Stenløse, Egedal og Ølstykke stationer som vist på retningslinjekort 1.2 1.2.2 Der udlægges stationsnære områder omkring Stenløse, Egedal og Kildedal stationer som vist på retningslinjekort 1.2 1.2.3 De stationsnære områder og kerneområder skal udnyttes til tæt og bymæssig bebyggelse og indrettes med henblik på at fremme forholdende for bløde trafikanter og den kollektive trafik. 1.2.4 Byfunktioner, som pga. arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, skal placeres inden for de stationsnære områder og fortrinsvis inden for de stationsnære kerneområder. Disse byfunktioner omfatter bl.a. kontor- og service erhverv, beskæftigelsesintensive produktionserhverv, kulturinstitutioner, udstillings- og kongrescentre, større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelse o.lign. 1.2.5 Bygninger til kontor- og serviceerhverv, der er større end 1.500 m2, skal som udgangspunkt placeres inden for de stationsnære kerneområder. Der kan udelukkende planlægges for sådanne erhverv indenfor de øvrige, stationsnære områder, når der er en særlig, planmæssig begrundelse for det, og hensynet til at styrke den kollektive trafik sikres i planlægningen. Retningslinjekort 1.2 Retningslinjer 99 Retningslinjer for rækkefølgebestemmelser 1.3.1 Udbygning af de fremtidige byområder skal ske i overensstemmelse med nedenstående rækkefølgebestemmelser: 1. del - Byudviklingsområder der kan udbygges først Rammeområde C-5 Stationsområdet i Egedal By Rammeområde B4-12 og B2-42 Stenløse Syd Del af rammeområde B4-13 Boligområde ved Kong Svends Høj Del af rammeområde E1-1 Erhvervsområde ved Kong Svends Høj Rammeområde F-3 Kildedal ferie og oplevelsesområde Rammeområde B1-48 Dyvelåsen Rammeområde B1-10 Mosevej Rammeområde E3-7 Værebro erhvervsområde 2. del - Byudviklingsområder der kan udbygges når første periode er planlagt Rammeområde E2-12 Campus i Egedal By Rammeområde E2-6 Erhvervscampus i Egedal By Rammeområde E2-8 Veksø Nord Rammeområde B2-51 Boligområde øst for Tværvej Rammeområde E1-3 Erhvervsområde vest for Tværvej Rammeområde B4-4 Veksø Syd 3. del - Byudviklingsområder der kan udbygges når anden periode er planlagt Rammeområde E3-3 Håndværkergrunde Rammeområde BE-8 Landskabsbyen i Egedal By Rammeområde B4-8 Nordbyen Retningslinjekort 1.3 100 Retningslinjer Retningslinjer for bebyggelse, byrum, tilgængelighed og beplantning 1.4.1 Kommunens planlægning og administration skal tage udgangspunkt i de enkelte lokalområders særlige karaktertræk og medvirke til at styrke områdernes identitet. 1.4.2 Bygninger og anlæg skal med hensyn til omfang, proportioner, materialer og farver udformes, så der opnås en god funktionel og visuel helhed i forhold til omgivelserne. 1.4.3 Gaderum, torvedannelser og andre offentligt tilgængelige arealer skal udformes, så de fremstår som harmoniske helheder og giver varierede muligheder for anvendelse. 1.4.4 Ny beplantning skal som udgangspunkt bestå af arter, der er hjemmehørende i Danmark og naturligt forekommende i området. Der må ikke anvendes arter, som er opført på Naturstyrelsens sortliste over invasive arter. 1.4.5 Kommunens planlægning og administration skal medvirke til at skabe tilgængelighed for alle, særligt i forbindelse med planlægning og udformning af offentligt tilgængelige byrum, bygninger og anlæg. Retningslinjer 101 Retningslinjer for kulturmiljø og bevaring 1.5.1 I byer, landsbyer og andre bebygget miljøer skal det tilstræbes, at værdifulde, kulturhistoriske strukturer og enkeltelementer beskyttes og styrkes og at ny bebyggelse og anlæg tilpasses harmonisk i forhold til de værdifulde kulturhistoriske træk. 1.5.2 Særligt værdifulde kulturmiljøer, kulturhistorisk værdifulde kirkeomgivelser og enkeltelementer i byerne, sommerhusområderne og landsbyerne er udpeget på retningslinjekort 1.5 Kulturmiljøernes bærende bevaringsværdier er beskrevet i redegørelsen. 1.5.3 Inden for de udpegede kulturmiljøer i byer og sommerhusområder og landsbyer skal områdets karakter, visuelle udtryk og oplevelsesmuligheder beskyttes og styrkes. Der må ikke gives tilladelse til ændringer, som i væsentlig grad kan forringe områdets bærende bevaringsværdier. Større ændringer må kun ske på baggrund af lokalplanlægning. 1.5.4 Inden for de udpegede kirkeomgivelser i byer og landsbyer skal der i forbindelse med planlægning for ny bebyggelse så vidt muligt tages hensyn til kirkens samspil med omgivelserne, herunder særligt kirkens synlighed og egenskab som markant enkeltelement i bymiljøet/ landskabet. Retningslinjekort 1.5 102 Retningslinjer Retningslinjer for boligområder 1.6.1 Ved udbygning af større nye boligområder tilstræbes en varieret boligsammensætning med forskellige boligtyper og ejerforhold, således at det er muligt for alle grupper og familietyper at finde en attraktiv bolig. 1.6.2 I de enkelte byområder langs banen skal der tilstræbes en varieret boligsammensætning med forskellige boligtyper og ejerforhold. Det kan ske gennem ombygning, fortætning og nybyggeri. 1.6.3 Boligudbygningen skal koordineres med skole- og daginstitutionsstrukturen for at opnå en hensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten på området. Heri indgår rækkefølgebestemmelserne for udbygning af nye boligområder. 1.6.4 Kommunalbestyrelsen arbejder specifikt med udvikling og sikring af attraktive rammer for opførelse af seniorboliger og nye attraktive boformer såsom seniorbofællesskaber og aldersintegrerede boliger. Retningslinjekort 1.6 Retningslinjer 103 Retningslinjer for erhvervsområder 1.7.1 Der skal sikres et varieret udbud af erhvervsarealer, til forskellige typer af virksomheder for at sikre den fremtidige erhvervsudvikling. 1.7.2 Kommunen skal i sin planlægning og administration af erhvervsområder arbejde for, at der ikke etableres nye boliger i områder, hvor der er eller kan etableres erhverv med en højere miljøklasse end 2. Retningslinjekort 1.7 104 Retningslinjer Retningslinjer for detailhandelsområder 1.8.1 Kommunens detailhandel skal lokaliseres indenfor de bymidter, bydelscentre og lokalcentre, som er afgrænset på retningslinjekort 1.8. Udenfor disse områder kan der udelukkende etableres butikker til områdets daglige forsyning. Retningslinjekort 1.8 1.8.2 Ny lokalplanlægning til enkeltstående butikker til områders daglige forsyning må som udgangspunkt kun finde sted indenfor de lokaliteter, som er vist på retningslinjekort 1.8. 1.8.3 Ved etablering af nye butikker skal det sikres, at butikken indpasses harmonisk i det bestående miljø og ikke medfører væsentlige gener for de omkringboende. 1.8.4 Kommunens bymidter og øvrige detailhandelsområder skal bevares og styrkes som attraktive by- og handelsmiljøer, og der skal sikres de nødvendige udbygnings- og fortætningsmuligheder. 1.8.5 De samlede rammer for detailhandel og maksimale butiksstørrelser i de enkelte områder fastlægges således: Bymidte Egedal Centeret: Samlet ramme 25.000 m2, dagligvarebutikker 3.500 m2, udvalgsvarebutikker 2.000 m2 Fortsættes på næste side Retningslinjer 105 Smørum Centeret: Samlet ramme 4.000 m2, dagligvarebutikker 3.500 m2, udvalgsvarebutikker 2.000 m2 Rådhus allé i Ølstykke Stationsby: Samlet ramme 4.400 m2, dagligvarebutikker 3.500 m2, udvalgsvarebutikker 2.000 m2 Bydelscenter Egedal Bydelscenter: Samlet ramme 5.000 m2, dagligvarebutikker 3.500 m2, udvalgsvarebutikker 2.000 m2 Lokalcenter Bryggertorvet Lokalcenter: Samlet ramme 3.000 m2, maksimal butiksstørrelse 1.000 m2 Ganløse Lokalcenter: Samlet ramme 2.000 m2, maksimal butiksstørrelse 1.000 m2 Veksø Lokalcenter: Samlet ramme 3.000 m2, maksimal butiksstørrelse 1.000 m2 Kildedal Lokalcenter: Samlet ramme 3.000 m2, maksimal butiksstørrelse 1.000 m2 Enkeltstående butikker Lokale butikker til den daglige forsyning må ikke overstige 1.000 m2. 1.8.6 Der udlægges ikke områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Retningslinjer for parkering 1.9.1 I de stationsnære kerneområder og de øvrige stationsnære områder må der som udgangspunkt højest udlægges: Åben-Lav boligbyggeri..............1½ p-plads/bolig Tæt-lav boligbygger.....................1 p-plads/bolig Etageboliger...............................1 p-plads/bolig Ungdoms-, ældreboliger og lign...1 p-plads/3 boliger Kontor.......................................1 p-plads/75 m2 etageareal Udvalgsvarebutikker....................1 p-plads/50 m2 etageareal Dagligvarebutikker......................1 p-plads/35 m2 etageareal 1.9.2 Uden for de stationsnære kerneområder og de øvrige stationsnære områder skal der som udgangspunkt udlægges: Åben-Lav boligbyggeri................2 p-plads/bolig Tæt-lav boligbygger..................1½ p-plads/bolig Etageboliger...............................1 p-plads/bolig Ungdoms-, ældreboliger og lign....1 p-plads/2 boliger Kontor........................................1 p-plads/50 m2 etageareal Udvalgsvarebutikker.....................1 p-plads/50 m2 etageareal Dagligvarebutikker ......................1 p-plads/35 m2 etageareal Retningslinjer for lavenergi byggeri 1.10.1 Lokalplaner skal sikre, at erhvervs – og boligbyggeri som minimum opfylder kravene til den bedste lavenergiklasse i det til enhver tid gældende bygningsreglement. 106 Retningslinjer Retninjslinjer for håndtering af jord 1.11.1 Bortkørsel og deponering af ren overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder skal minimeres. 1.11.2 I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder skal det tilstræbes at jorden genanvendes i projektet eller i andre projekter i lokalområdet. 1.11.3 Ved større bygge- og anlægsprojekter skal der allerede i planlægningsfasen tages stilling til, hvorledes eventuel ren overskudsjord fra projektet kan genanvendes. 1.11.4 Genanvendelse af overskudsjord skal ske under hensyntagen til eksisterende terræn og omgivelser. Overskudsjorden kan bruges til at understrege det eksisterende terræn eller hvor det er ønskeligt at tilføre nye, karaktergivende elementer. Overskudsjord må ikke udnyttes til at udglatte eksisterende, karakteristiske terrænformationer. Retningslinjer for opsamling og sortering af affald 1.12.1 I forbindelse med større nybyggerier og renoveringsprojekter skal der afsættes tilstrækkelig plads til opsamling og sortering af affald. Type og materiel skal følge kommunalbestyrelsens anvisninger, som beskrevet i Egedal Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Retningslinjer for støj 1.13.1 Ved udlæg af nye arealer til støjfølsom anvendelse, skal der foretages en vurdering af støj fra virksomheder, veje, jernbaner og andre støjende anlæg og det skal sikres, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes i planområdet. 1.13.2Lokalplaner, der åbner mulighed for placering af boliger og anden støjfølsom anvendelse indenfor støjbelastede områder, skal indeholde bestemmelser om afskærmning m.v. til sikring af, at støjen på de primære opholdsarealer ikke overskrider miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. Der skal i lokalplanen redegøres for placeringen af de primære opholdsarealer. 1.13.3 Når der i lokalplaner stilles krav om støjafskærmende foranstaltninger, skal der redegøres for, hvilken type afskærmning der må etableres. 1.13.4 Støjafskærmning skal søges tilpasset til områdets karakter. I tæt by skal støjafskærmning som udgangspunkt ske i bebyggelsens facader, i parcelhusområder som støjskærm placeret bag hæk eller begrønnet hegn og i mere åbne områder som landskabeligt bearbejdede terrænformationer (diger/ volde). 1.13.5 Virksomheder og støjende anlæg kan kun etableres, udvides eller ændres, hvis det er sandsynliggjort, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra anlæggene kan overholdes i forhold til eksisterende eller planlagt støjfølsom anvendelse. Retningslinjer 107 Borger og Kultur Retningslinjer for offentlig service, anlæg og nybyggeri. 2.1.1 Kommunal service, der skal betjene alle kommunens borgere, skal placeres i de tre store byer (Smørum, Stenløse/Ølstykke og Ølstykke Stationsby) og så stationsnært og tæt på butikker og andre servicefunktioner som muligt. 2.1.2 De fire byer langs banen (Smørum, Veksø, Stenløse/Ølstykke og Ølstykke Stationsby) samt Ganløse, Slagslunde og Ledøje skal rumme den daglige offentlige og private service. 2.1.3 I planlægningen af skoler og institutioner skal der sikres tæt kontakt med den omgivende natur, både i forhold til beliggenhed og tilgængelighed. 2.1.4 Ved opførelse eller renovering af kommunale byggerier og anlæg skal der så vidt muligt arbejdes med fleksible og multianvendelige løsninger, således at der er mulighed for en fleksibel anvendelse til flere forskellige formål og brugergrupper. 2.1.5 Rekreation, oplevelser, sundhed, naturværdier og miljøhensyn skal, hvor det er muligt, indtænkes som vigtige parametre i de kommunale fysiske projekter og anlæg. 2.1.6 Der må ikke anvendes PVC og trykimprægneret træ ved opførelse eller renovering af kommunale byggerier eller anlæg. 108 Retningslinjer Trafik Retningslinjer for stier 3.1.1 Planlægningen af de regionale stier skal ske i samarbejde med nabokommunerne. 3.1.2 De regionale trafikstier skal være i eget tracé eller tydeligt adskilt fra biltrafikken. 3.1.3 De regionale rekreative stier bør (og skal ved nyudlæg) have sikrede skæringer over eller under barrierer som veje, baner og vandløb. Retningslinjekort 3.1 Retningslinjer 109 Retningslinjer for den kollektive trafik 3.2.1 Planlægning af den kollektive trafik skal sikre gode og effektive trafikforbindelser, der understøtter kommunens bymønster. 3.2.2 Kommunen skal, i forbindelse med byudviklingsprojekterne, sikre, at der fra projektstart indtænkes adgangsforhold til brug af kollektiv transport. 3.2.3 Kommunen skal i sin planlægning og administration arbejde for, at der bliver gode adgangs- og skifteforhold for pendlere. 3.2.4 Det skal tilstræbes, at der etableres bedre stiforbindelser til S-togstationerne. 3.2.5 Der skal etableres tilstrækkeligt med cykelparkering ved S-togsstationerne. 110 Retningslinjer Retningslinjer for veje 3.3.1 Der er reserveret arealer til Frederikssundmotorvej og tilhørende tilslutningsanlæg i overensstemmelse med Hovedforslag 1, åben land-løsningen. 3.3.2 Der reserveres arealer til transportkorridoren til fremtidig overordnet trafikal infrastruktur og tekniske anlæg. I transportkorridoren skal landzonearealer friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for driften af landbrugsejendomme. Udnyttelsen af byzonearealerne i transportkorridoren må ikke intensiveres eller ske i modstrid med mulighederne for at etablere Tværvej. 3.3.3 Der er reserveret arealer til Tværvej/Ring 5 mellem Frederikssundsvej og Nymøllevej, arealreservationen er overført fra Fingerplan 2013. 3.3.4 Der er reserveret arealer til Tværvej/Ring 5 mellem Holbækmotorvejen og Måløv, arealreservationen er overført fra Fingerplan 2013. 3.3.5 Der er reserveret arealer til 3 spor på Hovedlandevej Rute 6 mellem Værebro og Hillerød, arealreservationen er overført fra Fingerplan 2013. 3.3.6 Ved etablering og udvidelse af veje og jernbaner skal det tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer kan overholdes i eksisterende og planlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse. Retningslinjer 111 Land Retningslinjer for det åbne land 4.1.1 Det åbne land omfatter de arealer som ikke er en del af det eksisterende eller fremtidige byområde eller af sommerhusområder. Det åbne land omfatter desuden arealer i byzone og sommerhusområder, der har karakter af åbent land. Retningslinjer for byggeri og anlæg i det åbne land 4.1.2 Som hovedregel skal det åbne land friholdes for yderligere byfunktioner, d.v.s. bebyggelser og anlæg, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri. 4.1.3 Nødvendige trafik- og forsyningsanlæg og lignende samt ikke-bymæssige friluftsanlæg, der kan begrundes i et væsentligt samfundsmæssigt behov, kan placeres i det åbne land efter en afvejning med andre kommuneplanmæssige interesser. Retningslinjer for håndtering af jord i det åbne land 4.1.4 Tilladelse til deponering/ genanvendelse af overskudsjord i det åbne land kan kun gives, når det ikke strider mod plan- og beskyttelsesinteresser. 4.1.5 Genanvendelse af overskudsjord skal ske med respekt for eksisterende landskabsformer og må ikke medvirke til at udjævne eksisterende, karaktergivende terrænformer. 4.1.6 Overskudsjord kan tillades anvendt til etablering af nye landskabelige elementer som støjvolde, kælkebakker m.v., når der er en væsentlig planmæssig begrundelse for det, og det skønnes at kunne bidrage positivt til oplevelsen af landskabet. 112 Retningslinjer Retningslinjer for støjende anlæg i det åbne land 4.1.7 Støjende friluftsanlæg må kun placeres indenfor området, som er udlagt til det på retningslinjekort 4.1. Dog kan støjende friluftsanlæg efter en konkret vurdering også placeres indenfor eksisterende støjbelastede områder f.eks. langs større veje og jernbane, når det ikke strider mod plan- eller beskyttelsesinteresser. 4.1.8 De eksisterende tre skydebaner kan ikke udvides. 4.1.9 Ved planlægning for, etablering eller udvidelse af anlæg eller funktioner som støjer, støver, lugter eller medfører lignende gener, skal det sikres, at der holdes en passende afstand til områder med eksisterende eller planlagt anvendelse, der er følsom overfor støj, støv, lugt m.v. Det skal herunder sandsynliggøres, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes. 4.1.10 Ved planlægning for ny anvendelse, der er følsom overfor støj, støv, lugt m.v. skal det sikres, at der overholdes en passende afstand til eksisterende, lovlig landbrugsvirksomhed. Retningslinjekort 4.1 Retningslinjer 113 Retningslinjer for landskabsværdier De særlig værdifulde landskaber 4.2.1 Der er udpeget særligt værdifulde landskaber og landskabskarakterområder som ses på retningslinjekort 4.2. 4.2.2 Tilstanden eller de karaktergivende træk i de særligt værdifulde landskabsområder må ikke ændres, hvis det forringer eksisterende forhold eller reducerer muligheden for at styrke landskabets karakter og oplevelsesmuligheder. Ændringer kan dog ske, når det medvirker til at genoprette/styrke landskabets karakter eller sker i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. 4.2.3 Der må som hovedregel kun planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg i de særligt værdifulde landskabsområder, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Bygninger og anlæg skal placeres og udformes med særlige hensyntagen til opretholdelse af landskabets karakter og oplevelsesmuligheder. 4.2.4 Oplevelsen af sammenhængende værdifulde landskaber skal opretholdes/styrkes. Befolkningen skal sikres størst mulig adgang til de særligt værdifulde landskaber og særlige landskabelige oplevelsesmuligheder. Retningslinjekort 4.2 114 Retningslinjer Landskabskarakterområder 4.2.5 Inden for de enkelte karakterområder gælder: 1. Ganløse Skov- og Sølandskab: Landskabets visuelle sammenhænge og karakter skal bevares og styrkes. Landskabskarakteren er betinget af de store skovdominerede sammenhænge samt oplevelsen af tunneldalenes markante terræn og kontrastfyldte landskab. 2. Ganløse Tunneldalslandskab: De visuelle sammenhænge på langs og på tværs af tunneldalene skal beskyttes og oplevelsen af landskabets markante terræn omkring tunneldalene bevares og styrkes. 3. Ølstykke-Stenløse Morænelandskab: De visuelle sammenhænge og landskabets karakter skal bevares og styrkes. Omkring Storesø skal de visuelle sammenhænge på tværs af de store flader og vide udsigtsmuligheder beskyttes. 4. Skenkelsø Sø og Hagerup Sø: De særlige visuelle sammenhænge, vide udsigtsmuligheder i de store fladedominerede landskaber domineret af den naturgenoprettede Skenkelsø Sø og de store flader af tidligere søbund og områdets uforstyrrethed skal beskyttes. Områdets intakthed kan styrkes ved yderligere genopretningsprojekter med udgangspunkt i områdets oprindelige karakter som sølandskab. 5. Værebro Å: De visuelle sammenhænge på langs og på tværs af ådalene beskyttes og oplevelsen af landskabernes varierede terræn bevares og styrkes. 6. Ledøje-Smørum Morænelandskab: Oplevelsen af kulturlandskabets strukturer og særlige landsbyer skal bevares og styrkes. Retningslinjer 115 Retningslinjer for de lokale grønne strøg og de regionale grønne kiler 4.3.1 De grønne kiler og de grønne strøg der ses på retningslinjekort 4.3, skal anvendes til overvejende almene, ikke bymæssige friluftsformål med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. 4.3.2 Områderne må ikke inddrages til byzone. 4.3.3 Befolkningens adgang til de grønne kiler og grønne strøg skal opretholdes og forbedres. 4.3.4 Anvendelse må ikke være til hinder for udnyttelse af transportkorridorer til trafikog forsyningsformål. 4.3.5 Der kan ikke placeres støjende friluftsanlæg inden for de grønne kiler og grønne strøg. Dog kan der på baggrund af en konkret vurdering placere støjende friluftsanlæg indenfor eksisterende støjbelastede områder f.eks. langs større veje og jernbaner. 4.3.6 Der kan i de dele af de grønne kiler og grønne strøg, som ikke er omfattet af arealreservationer til transportkorridorer, etableres anlæg til klimatilpasning forudsat, at det bidrager til at styrke natur og friluftsliv. For de regionale grønne kiler gælder yderligere: 4.3.7 De grønne kiler skal administreres i overensstemmelse med godkendte planer for de enkelte kiler og kileforlængelser. Det drejer sig om planerne for Hjortespringkilen og Vestskovkilen. 4.3.8 Arealerne kan bruges til udbygning af regionens grønne struktur og forbedring af friluftslivets muligheder, herunder mulighederne for det organiserede friluftsliv. Beskyttelsesinteresserne skal respekteres. 4.3.9 De grønne kiler skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål samt for anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til benyttelse af områderne til almene, rekreative formål. 4.3.10 Der kan etableres mindre anlæg som støttepunkt til det almene friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af eksisterende friluftsanlæg, hvis det ikke er i konflikt med øvrige interesser. 4.3.11 Areal- og bygningskrævende friluftsanlæg kan placeres eller udvides under hensyntagen til stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. For de grønne strøg gælder yderligere: 4.3.12 Arealerne kan bruges til udbygning af kommunens grønne struktur og forbedring af friluftslivets muligheder, herunder mulighederne for det organiserede friluftsliv. Beskyttelsesinteresserne skal respekteres. 4.3.13 De grønne strøg skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål, som begrænser befolkningens adgang til benyttelse af områderne til almene, rekreative formål. For det grønne strøg Skenkelsø Sø gælder yderligere: 4.3.14 Områdets særlige karaktertræk med det flade landskab, åbne engarealer og den naturgenoprettede sø skal fastholdes og styrkes. 116 Retningslinjer 4.3.15 I det lokale grønne strøg kan der ikke etableres nye areal- og bygningskrævende friluftsanlæg ud over mindre anlæg som støttepunkt for det almene friluftsliv såsom f.eks. bålplads, naturlegeplads, fiskebro og fugletårn til understøttelse af naturoplevelserne i området. For det grønne strøg Ølstykke gælder yderligere: 4.3.16 Områdets særlige karakter nord for S-banen med de to store skove skal fastholdes og styrkes, og der kan ikke etableres nye areal- og bygningskrævende friluftsanlæg ud over mindre anlæg som støttepunkt for det almene friluftsliv såsom f.eks. bålplads, naturlegeplads, fugletårn til understøttelse af naturoplevelserne i området. 4.3.17 Syd for S-banen kan eksisterende friluftsanlæg udvides, og der kan etableres nye areal- og bygningskrævende friluftsanlæg, når det styrker de rekreative værdier og offentlighedens adgang til området. For det grønne strøg Veksø gælder yderligere: 4.3.18 Områdets særlige karaktertræk med det bakkede ådals-landskab skal fastholdes og styrkes. 4.3.19 I det lokale grønne strøg kan der ikke etableres nye areal- og bygningskrævende friluftsanlæg ud over mindre anlæg som støttepunkt for det almene friluftsliv såsom f.eks. bænke og udsigtspunkter til understøttelse af naturoplevelserne i området. Retningslinjekort 4.3 Retningslinjer 117 Retningslinjer for kystnærhedszonen 4.4.1 Kystområderne skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed. I 3 km kystnærhedszonen, der ses på retningslinjekort 4.4, må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Retningslinjekort 4.4 Retningslinjer for geologi 4.5.1 Der er udpeget et nationalgeologisk interesseområde , se retningslinjekort 4.5. 4.5.2 Tilstanden eller arealanvendelsen indenfor det nationalgeologiske interesseområde må ikke ændres, hvis det slører eksisterende forhold eller forringer muligheden for at opleve de særlige landskabsdannelser eller geologiske profiler. 4.5.3 Inden for det nationalgeologiske interesseområde må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller bygninger og anlæg, som ikke slører eller forringer oplevelsen af de særlige landskabsdannelser. 4.5.4 Inden for det nationalgeologiske interesseområde kan der normalt ikke gives tilladelse til råstofgravning, terrænregulering eller skovrejsning uden for de allerede udpegede arealer til råstofindvinding, skovrejsning eller neutralområder. Retningslinjekort 4.5 118 Retningslinjer Retningslinjer for naturværdier 4.6.1 Der er udpeget kerneområder, potentielle kerneområder, spredningskorridorer og potentielle spredningskorridorer som ses på retningslinjekort 4.6. 4.6.2 Tilstanden eller arealanvendelsen inden for de udpegede områder må ikke ændres, hvis det forringer eksisterende forhold eller reducerer muligheden for at skabe levesteder for det naturligt hjemmehørende dyre- og planteliv. Ændringer kan dog ske, når det medvirker til at styrke områdets naturværdi eller sker i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller en vand- eller naturplan. 4.6.3 Der må som hovedregel kun planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri inden for de udpegede områder. 4.6.4 Befolkningen skal sikres størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af naturen. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare. Internationale beskyttelsesområder 4.6.5 Der må ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpeget. Jf. habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007. I disse områder må der ikke; - udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder, - planlægges for trafikanlæg, andre tekniske anlæg og lignende, - udlægges nye områder til råstofindvinding på land, og - træffes kommunale afgørelser i henhold til planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven, vandforsyningsloven, lov om miljøgodkendelse af husdyr mm, hvis det kan forringe forholdene for de naturtyper og arter, der danner grundlaget for udpegningen. Kerneområder, potentielle kerneområder, spredningskorridorer og potentielle spredningskorridorer 4.6.6 Kerneområder og spredningskorridorer skal bevares og forbedres som levesteder for det naturlige dyre- og planteliv. 4.6.7 Levesteder for dyr og planter i kerneområderne skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder. 4.6.8 Der må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne og dermed forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Se retningslinjekort 4.6 på næste side Retningslinjer 119 Retningslinjekort 4.6 120 Retningslinjer Retningslinjer for kulturværdier 4.7.1 I det åbne land skal det tilstræbes, at værdifulde, kulturhistoriske strukturer og enkeltelementer beskyttes og styrkes og at ny bebyggelse og anlæg tilpasses harmonisk i forhold til de værdifulde kulturhistoriske træk. Ny bebyggelse skal som udgangspunkt placeres og udformes på en måde, som understøtter den stedlige bebyggelsesstruktur og byggetradition. 4.7.2 Kulturmiljøer og værdifulde kirkeomgivelser i det åbne land er udpeget på retningslinjekort 4.7. 4.7.3 Inden for de udpegede kulturmiljøer i det åbne land skal områdets karakter, visuelle udtryk og oplevelsesmuligheder beskyttes og styrkes. Som udgangspunkt må nyt byggeri, tekniske anlæg og ændret arealanvendelse kun finde sted såfremt det kan indpasses uden at forringe områdets eksisterende karakter, visuelle udtryk samt oplevelsesmuligheder. 4.7.4 Inden for de udpegede, værdifulde kirkeomgivelser i det åbne land må der som udgangspunkt kun planlægges for og gennemføres byggeri, anlæg og skovplantning, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke, landskab og landsbymiljø, herunder særligt oplevelsen af kirken som et markant enkeltelement i landskabet. Retningslinjekort 4.7 Retningslinjer 121 Retningslinjer for landbrug 4.8.1 De særligt værdifulde landbrugsområder vist på retningslinjekort 4.8 skal søges opretholdt til landbrugsformål. 4.8.2 Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som fx boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter undgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår. 4.8.3 Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske og rekreative anlæg mv. skal der i kommune- og lokalplanlægning i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveau og størrelse samt mulighederne for jordfordeling. Retningslinjekort 4.8 122 Retningslinjer Retningslinjer for skovrejsning 4.9.1 Der udpeges områder til ønsket skov og uønsket skov på retningslinjekort 4.9 4.9.2 Der ønskes tilplantning med skov i de områder, der er udpeget til ønsket skovrejsning. 4.9.3 Der må ikke plantes skov i de områder, der er udpeget til uønsket skovrejsning. 4.9.4 Der kan inden for det øvrige landområde plantes skov. Retningslinjekort 4.9 Retningslinjer 123 Retningslinjer for fritidsformål Bynære friluftsområder 4.10.1 Ved fremtidig planlægning og etablering af bynære friluftområder skal der sikres en klar afgrænsning mellem by og land. 4.10.2 Bynære friluftsområder skal fastholdes med landzonestatus. Friluftsanlæg i det åbne land 4.10.3 Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområdet uden for de regionale grønne kiler og de lokale grønne strøg ved Veksø og Skenkelsø Sø under hensyntagen til beskyttelsesområdernes landskabs-, natur- og kulturværdier. 4.10.4 Friluftsanlæg skal såvidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne. 4.10.5 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder i de regionale grønne kiler og i det øvrige landområde, når det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv. Større friluftsanlæg 4.10.6 Landområdet opdeles i zone 1 og 2 , som vist på retningslinjekort 4.10, i forhold til mulighederne for etablering og udvidelse af større landskabeligt indgribende bygnings- eller arealkrævende friluftsanlæg. 4.10.7 I zone 1 kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides. 4.10.8 I zone 2 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger anlægges, og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes. 4.10.9 Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang, medmindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Golfbaner, der ligger inden for kildepladszoner og nitratfølsomme områder, skal drives miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal såvidt muligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand. 4.10.10 I zone 2 kan naturskoler, fritidscentre, besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygningsanlæg etableres eller indrettes i eksisterende bygninger under forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes. 124 Retningslinjer Friluftsanlæg ved søer og vandløb 4.10.11 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker ved søer, under forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes 4.10.12 Der findes 2 badesteder i tilknytning til Buresø og Bastrup Sø, vist på retningslinjekort 4.10 4.10.13 Der er mulighed for fritidsfiskeri i Balsmosen og Brøns Mose, vist på retningslinjekort 4.10 Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning 4.10.14 Overflødiggjorte landbrugsbygninger, der ikke ligger i de regionale grønne kiler kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m2. 4.10.15 Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, under forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes. 4.10.16 Der er i kommunen ikke lokaliseringsmuligheder for egentlige turistcampingpladser. 4.10.17 Mindre anlæg af lokal betydning kan efter en konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger. Retningslinjekort 4.10 Retningslinjer 125 Vand Retningslinjerne for lavbundsarealer 5.1.1 Indenfor de udpegede lavbundsarealer må der ikke gives tilladelse til sænkning af den nuværende vandstand eller hævning af terrænet ved påfyldning med jord. Der må ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg m.v., som forhindrer at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes eller som forringer eksisterende natur eller mulighederne for fremtidig naturgenopretning. 5.1.2 Indenfor lavbundsarealer, der er udpeget som potentielle vådområder, kan der genoprettes eller etableres vådområder med henblik på at reducere vandets indhold af næringssalte, genskabelse af våde naturtyper eller som tilpasning til klimatiske ændringer. Retningslinjekort 5.1 Retningslinjer for grundvandsbeskyttelse ved byudvikling 5.2.1 Der må ikke gives mulighed for etablering af nye, særligt grundvandstruende virksomheder indenfor kommunen. 5.2.2 Der må ikke gives mulighed for etablering af nye, potentielt grundvandstruende virksomheder indenfor områder, som er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) eller hvor kortlægningen af NFI endnu ikke er afsluttet. 5.2.3 Retningslinjerne 5.2.4 – 5.2.5 og 5.2.7 - 5.2.9 skal overholdes ved planlægning for nye boligområder i områder, der er udpeget som NFI eller hvor NFI-kortlægningen ikke er afsluttet, herunder bl.a. planlægning for etabelering af nye boligområder indenfor rammeområde B1-48 og B2-51. 126 Retningslinjer Retningslinje 5.2.4 – 5.2.6 og 5.2.8 - 5.2.9 skal overholdes ved følgende typer planlægning: Planlægning for nye, potentielt grundvandstruende aktiviteter og virksomheder, herunder bl.a. planlægning for biogasanlæg indenfor rammeområde T-16 ved Værebro. Planlægning for etablering af nye erhvervsvirksomheder eller ændring af eksisterende indenfor områder, som er udpeget som NFI eller hvor NFI-kortlægningen ikke er afsluttet, herunder bl.a. planlægning for etablering af nye erhvervsvirksomheder indenfor rammeområde E1-3 i Smørumnedre. 5.2.4 Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplageres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning 5.2.5 Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning med videre. 5.2.6 Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området 5.2.7 Regnvandsbassiner kan etableres, såfremt de udføres med en tæt membran. 5.2.8 Befæstelsesgraden skal søges minimeret og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse i områder med grundvandsforekomster med ringe kvantitativ tilstand. 5.2.9 Etablering af grønne tage og etablering af stier og eventuelle udendørs opholdsarealer med permeabel belægning skal fremmes. Kort over grundvandsinteresser Retningslinjer 127 Energi og teknik Retningslinjer for placering af tekniske anlæg 6.1.1 Der kan ikke etableres affaldsforbrændingsanlæg eller større affaldsbehandlingseller deponeringsanlæg i kommunen. 6.1.2 Der må kun etableres anlæg til modtagelse, omlastning, behandling eller deponering af affald og forurenet jord i områder, hvor der ikke kan opstå konflikt med andre væsentlige plan- og beskyttelsesinteresser. Mangler kort Retningslinjekort 6.1 Retningslinjer for vindmøller 6.2.1 Der kan ikke opstilles store vindmøller i kommunen. 6.2.2 Husstandsvindmøller må maksimalt have en total højde på 25 meter. 6.2.3 Opstilling af husstandsvindmøller skal altid ske efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse. 128 Retningslinjer 6.2.4 Husstandsvindmøller skal placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme. 6.2.5 Placering af husstandsvindmøller kan tillades såfremt landskabs-, natur- og kulturværdier ikke forringes. 6.2.6 Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering placeres i kystnærhedszonen. 6.2.7 Der må ikke opstilles husstandsvindmøller i internationale fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og i de grønne kiler. Hvis der bliver placeret en husstandsvindmølle indenfor en randzone på op til 800 meter fra et internationalt beskyttelsesområde, skal der redegøres for vindmøllens eventuelle påvirkning af områdets dyre- og planteliv. 6.2.8 Husstandsvindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger end totalhøjden plus 10 m. 6.2.9 Husstandsvindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde. 6.2.10 Vindmøller skal placeres i en afstand fra overordnede og vigtige veje på mindst 1,7 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. 6.2.11 Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt. Ellers vil det kræve en fornyet landzonetilladelse. 6.2.12 I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Oplysning om de overordnede radiokædeforbindelser i kommunen kan fås ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen. Retningslinjer for forsyning af nye byudviklingsområder 6.3.1 Der kan etableres lokale anlæg til produktion af fjernvarme i nye byudviklingsområder. 6.3.2 Ved salg af kommunalt ejet jord i byudviklingsområder, hvor der er eller vil blive etableret fjernvarme skal byggeriernes tilslutning til fjernvarmen sikres i salgsaftalen. Retningslinjer 129 Retningslinjer for placering af fælles biogasanlæg 6.4.1 Der kan etableres fælles biogasanlæg, indenfor området vist på retningslinjekort 6.4, under hensynstagen til beskyttelsesinteresser. Retningslinjekort 6.4 Retningslinjer for planlægning indenfor støjkonsekvensområder 6.5.1 Indenfor støjkonsekvensområderne, som er vist på retningslinjekort 6.5 må der ikke planlægges for ny støjfølsom anvendelse, med mindre planen samtidigt fastlægger bestemmelser om foranstaltninger til sikring af, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer i området kan overholdes. Retningslinjekort 6.5 130 Retningslinjer Retningslinjer for VVM-pligtige anlæg 6.6.1 Etablering af anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, forudsætter, at der på baggrund af en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) udarbejdes kommuneplantillæg med rammer for anlæggets beliggenhed og udformning. Retningslinje for vandforsyningsboring 6.6.2 Der må etableres én vandforsyningsboring med tilhørende råvandsstation og råvandsledning, som angivet på retningslinjekort 6.6 Retningslinjekort 6.6 Retningslinjer 131 132 Retningslinjer Rammer Rammer 133 Indledning Kommuneplanens rammebestemmelser udstikker rammerne for lokalplanlægningen og fungerer som administrationsgrundlag for kommunens sagsbehandling. Kommuneplanens rammebestemmelser er bindeled mellem hovedstrukturen og lokalplanlægningen. De sikrer, at detailplanlægningen er i overensstemmelse med de overordnede intentioner gennem fastsættelse af konkrete rammer for arealanvendelse og byggeri. Kommuneplanrammerne blev overført relativt uændrede fra de gamle kommuneplaner til Kommuneplan 2009, og som fastlagt i Plan- og Agenda 21 strategi 2011, er der foretaget en fuld gennemgang og kvalitetssikring af kommuneplanrammerne. Der fastsættes bestemmelser om miljøklasse for hovedparten af rammetyperne. Formålet med miljøklasserne er at forebygge miljøproblemer ved en hensigtsmæssig placering af virksomheder, fritidsanlæg, institutioner og andet, som erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne med bl.a. støj, røg, lugt, rystelser eller trafik. 134 Rammer Rammer Rammetyper Alle rammerne er gennemgået og inddelt i 19 ny rammetyper efter anvendelse. Ensartede rammer er sammelagt, og afgrænsninger er ændrede, hvor det var relevant. Der er udarbejdet en række fælles bestemmelser for flere af rammetyperne. Boligområderne opdeles i 4 typer med en række fællesbestemmelser. Bebyggelsesprocenten hæves til 30 i parcelhusområderne og begrebet ½ etager udgår. Bebyggelsesprocenten ensartes og hæves i en del af de øvrige boligområder. Daginstitutioner Ligger fremover normalt indenfor boligrammeområder. Blandet bolig og erhverv Rammerne for de blandede byområder er gennemgået og landsbyerne har fået deres egen rammetype. Landsbyerne Landsbyerne har fået deres egen rammetype. Bebyggelsesprocenten hæves til 30, og der er fastsat fællesbestemmelser for højder og etageantal. Erhvervsområderne er opdelt i 4 typer efter anvendelse, med angivelse af miljøklasser. De øvrige bestemmelser er specificeret for det enkelte rammeområde. Centerområderne reduceres ved Egedal By så campusområdet udgår, ved Smørumcentret så rådhusarealet udgår, og ved Bryggertorvet så den primært omfatter detailhandelsområdet. Offentlige og rekreative formål De rekreative områder opdeles i 3 typer, og der er nu en ensartet opdeling mellem offentlige og rekreative rammer. Større grønne områder er udlagt som rekreative rammer. Alle kommunens kirker har fremover samme offentlige rammetype. Ferie- og fritidsområder Feriecentre, rideskoler, campingpladser, golfbaner, skydebaner og lignende gives deres egen rammetype. Sommerhusområderne er inddelt i 2 typer med forskellige fællesbestemmelser, en type for Buresøområdet og en type for de 2 øvrige sommerhusområder. Tekniske anlæg Rammerne for genbrugspladser og lastbilparkering er ændrede fra erhvervsrammer til rammer for tekniske anlæg. Rammer Rammer 135 Boligområder B1 Åben-lav boliger - parcelhuse Bebyggelsesprocent (beregnet for den enkelte ejendom) 30 % Etageantal maksimalt 2 etager Bygningshøjde makismalt 8,5 m Grundstørrelser I forbindelse med yderligere udstykning af allerede bebyggede områder eller i forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder skal det sikres, at grunde udlagt til åben-lav bebyggelse (parcelhuse) skal have et grundareal på min. 700 m², og dobbelthuse min. 1.000 m² i alt. B2 Tæt-lav boliger - række-, kæde- og dobbelthuse Bebyggelsesprocent fastsat til enten 35% eller 50% afhængigt af områdets karakter og beliggenhed. Etageantal maksimalt 2 etager Bygningshøjde makismalt 8,5 m B3- Etageboliger Bebyggelsesprocent er fastsat til enten 40%, 50% eller 80% afhængigt af områdets karakter og beliggenhed. Etageantal fastsat for det enkelte rammeområde Bygningshøjde fastsat for det enkelte rammeområde B4 Blandede boligområder med flere forskellige boligtyper Bebyggelsesprocent fastsat for det enkelte rammeområde Etageantal fastsat for det enkelte rammeområde Bygningshøjde fastsat for det enkelte rammeområde Fælles for alle boligrammer Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges boligformål. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Herudover kan der i mindre omfang tillades kollektive anlæg, institutioner og serviceerhverv, som er forenelige med anvendelsen som boliger. I lokalplaner kan den nærmere erhvervsanvendelse specificeres. Der tillades ikke butikker i området Miljøklasse Der må kun udøves virksomhed i miljøklasse 1 (ingen forurening) eller på nærmere vilkår højst virksomhed i miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 meter til boliger og lignende). For erhverv og institutioner gælder ved etablering, udvidelse eller ændret anvendelse, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges nævneværdigt, og at behovet for parkering skal rummes indenfor pågældende ejendom. Derudover skal området tilpasses omgivelserne med særlig hensyn til bygningsstørrelse, udformning, parkering og adgangsforhold således, at områdets præg af boligområde ikke ændres nævneværdig. 136 Rammer Rammer Blandede byområder Anvendelse Blandet byområde, hvor der kan indrettes en række forskellige bymæssige funktioner som boliger, privat og offentlig service, restaurationer, klinikker, forenings- og fritidsformål, kontorer og andre typer erhverv der kan indpasses i området uden at give miljømæssige problemer. Butikker I en del af rammeområderne kan der ikke etableres butikker og i en del af dem kan der etableres butikker til områdets daglige forsyning. Mulighederne er specificeret i de enkelte rammer. Miljøklasse Der må kun udøves virksomhed i miljøklasse 1 (ingen forurening) eller på nærmere vilkår højst virksomhed i miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 meter til boliger og lignende). For erhverv og institutioner gælder ved etablering, udvidelse eller ændret anvendelse, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges nævneværdigt, og at behovet for parkering skal rummes indenfor pågældende ejendom. Derudover skal området tilpasses omgivelserne med særlig hensyn til bygningsstørrelse, udformning, parkering og adgangsforhold således, at områdets karakter ikke ændres nævneværdig. Bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde er fastsat for den enkelte ramme. Landsbyområder Anvendelse Områderne er udlagt til landsbybebyggelse, og områdernes anvendelse er fastlagt til boliger, privat og offentlig service, institutioner, kulturfunktioner og erhvervsformål så som liberale erhverv, værksteds-, håndværks-, lager- og oplagsvirksomheder, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Områderne kan der ud over anvendes til landbrugsformål. Butikker Der kan indenfor to af landsbyområderne etableres butikker med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 300 m2. Der ud over kan der i overflødigt gjorte landbrugsbygninger indrettes mindre butikker i overensstemmelse med Planlovens § 37. Miljøklasse Der må kun udøves virksomhed til og med miljøklasse 3 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 50 meter til boliger og lignende). For erhverv og institutioner gælder ved etablering, udvidelse eller ændret anvendelse, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges væsentligt. Derudover skal området tilpasses omgivelserne med særlig hensyn til bygningsstørrelse, udformning, parkering og adgangsforhold således, at områdets præg af landsbyområde ikke ændres væsentligt. Bebyggelsesprocent (beregnet for den enkelte ejendom) 30 % Etageantal maksimalt 2 etager Bygningshøjde makismalt 9 m Rammer Rammer 137 Erhvervsområder E1 Kontor og serviceerhverv Anvendelse Områderne anvendes til serviceerhverv, såsom administration, forskningsog udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning samt privat og offentlig service og lignende, der er forenelige med de specifikke miljøklasser. Miljøklasse Der må normalt kun udøves virksomhed til og med miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og anden følsom anvendelse). Bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde er fastsat for den enkelte ramme. E2 Lettere industri og serviceerhverv Anvendelse Områderne anvendes til serviceerhverv, såsom administration, forskningsog udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning samt privat og offentlig service trykkerier, elektronik- og metalværksteder og laboratorier, håndværksprægede virksomheder, autoværksteder, vognmandsvirksomheder, papirvareindustri, visse levnedsmiddelindustrier og mindre, overfladebehandlende virksomheder, herunder autolakkerier og lignende, der er forenelige med de specifikke miljøklasser Miljøklasse Der må normalt kun udøves virksomhed fra miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og anden følsom anvendelse) til miljøklasse 4 (forurening som påvirker omgivelserne i nogen grad med vejledende afstandskrav på 100 m til boliger og anden følsom anvendelse), begge inklusiv. Bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde er fastsat for den enkelte ramme. E3 Lettere industri Anvendelse Områderne anvendes til håndværksprægede virksomheder og autoværksteder visse servicevirksomheder, vognmandsvirksomheder, papirvareindustri, visse levnedsmiddelindustrier og mindre, overfladebehandlende virksomheder, herunder autolakkerier og lignende, der er forenelige med de specifikke miljøklasser. Miljøklasse Der må normalt kun udøves virksomhed fra miljøklasse 3 (uvæsentlig forurening med vejledende afstandskrav på 50 m til boliger og anden følsom anvendelse) til miljøklasse 4 (forurening som påvirker omgivelserne i nogen grad med vejledende afstandskrav på 100 m til boliger og anden følsom anvendelse), begge inklusiv. Bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde er fastsat for den enkelte ramme. E4 Tungere industri Anvendelse Områderne anvendes til maskin- og betonfabrikker, byggeindustri, møbelindustri, farve- og lakindustri, sagværker, slagterier, og lignende, der er forenelige med de specifikke miljøklasser. Miljøklasse Der må normalt kun udøves virksomhed fra miljøklasse 5 (væsentlig forurening med vejledende afstandskrav på 150 m til boliger og anden følsom anvendelse) til miljøklasse 6 (betydelig forurening med vejledende afstandskrav på 300 m til boliger og anden følsom anvendelse), begge inklusiv. 138 Rammer Rammer Centerområder Anvendelse Centerområder, hvor der kan indrettes en række forskellige bymæssige funktioner som fx butikker, privat og offentlig service, boliger, restauranter, klinikker, forenings- og fritidsformål, kontorer og andre typer erhverv, der kan indpasses i området uden at give miljømæssige problemer. Centerområderne er inddelt i bymidter, bydelscentre og lokalcentre. Butikker Maksimalt samlet bruttoetageareal til butikker og maksimale butiksstørrelser for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker er fastsat for den enkelte ramme. Miljøklasse Der må kun udøves virksomhed i miljøklasse 1 (ingen forurening) eller på nærmere vilkår højst virksomhed i miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 meter til boliger og lignende). For erhverv og institutioner gælder ved etablering, udvidelse eller ændret anvendelse, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges nævneværdigt, og at behovet for parkering skal rummes indenfor pågældende ejendom. Derudover skal området tilpasses omgivelserne med særlig hensyn til bygningsstørrelse, udformning, parkering og adgangsforhold således, at områdets karakter ikke ændres nævneværdig. Bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde er fastsat for den enkelte ramme. Offentlige formål Anvendelse Områdernes anvendelse er fastlagt til offentlige formål så som skoler, institutioner, kultur- og fritidsformål, administration, undervisning, plejeboliger, kirker og kirkegårde. Den mere præcise anvendelse er specificeret i den enkelte ramme. Der skelnes ikke mellem hvem der driver servicefunktionerne, fx kan det være privat skoler. Daginstitutioner ligger normalt i boligrammeområder. Bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde er fastsat for den enkelte ramme. Rammer Rammer 139 Rekreative formål R1 – Rekreative grønne områder Anvendelse Rekreative grønne områder fx parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Bebyggelsesprocent Der er fastsat for en bebyggelsesprocent på 10 for del af områderne, en del kan ikke bebygges, og en enkelt kan bebygges med om til 25%. R2 – Rekreative grønne områder – idrætsanlæg Anvendelse Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur- og fritidsformål så som idrætsanlæg med haller og baner. Bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde er fastsat for den enkelte ramme. R3 – Ekstensivt udnyttede rekreative grønne områder Anvendelse Ekstensivt udnyttede grønne områder. Inden for disse områder kan der etableres mindre tekniske anlæg og regnvandsbassiner. Bebyggelsesprocent 10 140 Rammer Ferie- og fritidsområder Anvendelse Ferie- og fritidsområder er betegnelsen for særligt afgrænsede områder der anvendes til ferieformål så som campingpladser og feriecentre og større fritidsanlæg så som golfbaner, rideskoler og skydebaner. Bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde er fastsat for den enkelte ramme. Sommerhusområder S1 Sommerhusbebyggelse ved Buresø Bebyggelsesprocent (beregnet for den enkelte ejendom) 15 % Etageantal maksimalt 2 etager Bygningshøjde makismalt 8,5 m Grundstørrelse min. 1.500 m². S2 Sommerhusbebyggelse i én etage Bebyggelsesprocent (beregnet for den enkelte ejendom) 15 % Etageantal maksimalt 1 etage Bygningshøjde makismalt 5 m Fælles for alle sommerhusrammer Anvendelse Områdernes anvendelse er fastlagt til sommerhusbebyggelse. Herudover kan der i mindre omfang tillades kollektive anlæg, institutioner og serviceerhverv, som er forenelige med anvendelsen som sommerhusområde. I lokalplaner kan den nærmere erhvervsanvendelse specificeres. Miljøklasse Der kun må udøves virksomhed i miljøklasse 1 (ingen forurening) eller på nærmere vilkår højst virksomhed i miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 meter til boliger og lignende). For erhverv og institutioner gælder ved etablering, udvidelse eller ændret anvendelse, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges nævneværdigt, og at behovet for parkering skal rummes indenfor pågældende ejendom. Derudover skal området tilpasses omgivelserne med særlig hensyn til bygningsstørrelse, udformning, parkering og adgangsforhold således, at områdets præg af sommerhusområde ikke ændres nævneværdig. Tekniske anlæg Anvendelse Områder forbeholdt større tekniske anlæg så som kraftvarmeværker, rensningsanlæg, transformerstationer, genbrugspladser, stationsområder, lastbilparkeringspladser. Bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde er fastsat for den enkelte ramme. Rammer 141 Miljøklasser Formålet med miljøklasserne er at forebygge miljøproblemer ved en hensigtsmæssig placering af virksomheder, fritidsanlæg, institutioner og andet, som erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne med bl.a. støj, røg, lugt, rystelser eller trafik. Miljøklasserne bruges til en indledende vurdering af, hvilke typer virksomheder mv. der kan være plads til i et område forud for en nærmere miljøvurdering af den aktuelle virksomhed. Hver type virksomhed mv. har en miljøklasse ud fra, hvor meget den erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne. Der er betydelig variation i påvirkningerne fra virksomheder indenfor en enkelt virksomhedstype. Derfor er miljøklassen ofte fastsat som et interval, og der er mulighed for op- og nedklassificering ud fra en konkret vurdering af f.eks. virksomhedens indførelse af renere teknologi. Miljøklasser Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og som således kan integreres med boliger og anden forureningsfølsom anvendelse. Hovedparten af virksomhederne er forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klassen omfatter f.eks. trykkerier, elektronik- og metalværksteder og laboratorier. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som påvirker omgivelserne i mindre grad, herunder fra udendørs aktiviteter, og som bør placeres i erhvervsområder, evt. i randzonen mod forureningsfølsomme naboområder. Klassen omfatter håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klassen omfatter blandt andet autoværksteder, vognmandsvirksomheder, papirvareindustri, visse levnedsmiddelindustrier og mindre, overfladebehandlende virksomheder, herunder autolakkerier. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klassen omfatter blandt andet visse maskinfabrikker, byggeindustri, møbelindustri og farve- og lakindustri. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som kan belaste omgivelserne i betydelig grad, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klassen omfatter blandt andet savværker, slagterier og større maskin- og betonfabrikker. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som kan give anledning til omfattende belastning af omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed, eller eventuelt i midten af meget store erhvervsområder. Klassen omfatter blandt andet medicinal- og pesticidproduktion og kraft- og stålvalseværker. Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. 142 Rammer Vejledende afstandskrav Der opereres med følgende vejledende afstande i forhold til boliger og anden forureningsfølsom anvendelse: Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse 1 2 3 4 5 6 7 0 meter 20 meter 50 meter 100 meter 150 meter 300 meter 500 meter De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse - eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning både på kort og lang sigt. Rammer 143 Smørumnedre 144 Rammer Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 30 Max etager Max Højde 2.0 8.5 B1-5 Smørumnedre - Bo- Boligområde ligområde ved Smø- Åben lav rum Parkvej B1-6 Smørumnedre - Bo- Boligområde ligområde ved Stor- Åben lav mosen 1-2 30 2.0 8.5 B1-27 Smørumnedre - Ske- Boligområde bjergvej - Lille Smø- Åben lav rum 1-2 30 2.0 8.5 B1-32 Smørumnedre Stangkær og Teglkær - Boligområde Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-38 Smørumnedre - Tof- Boligområde tekrogen og Smørum- Åben lav nedrevej 1-2 30 2.0 8.5 B1-45 Smørumnedre Bolig- Boligområde område i landzone Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 Notater Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Rammer 145 Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 30 Max etager Max Højde 2.0 8.5 B1-46 Smørumnedre - Dy- Boligområde velåsen Åben lav B1-47 Smørumnedre - Aske- Boligområde åsen og Råbroparken Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-48 Smørumnedre – Dy- Boligområde velåsen - Byudvik- Åben lav lingsområde 1-2 30 2.0 8.5 B1-49 Smørumnedre - Midt Boligområde Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-50 Smørumnedre Erantishaven Boligområde Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-52 Smørumnedre - Kon- Boligområde g e h av e n o g K o n g Åben lav Gorms Vej 1-2 30 2.0 8.5 146 Rammer Notater Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært område. Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 35 Max etager Max Højde 2.0 8.5 B2-7 Smørumnedre - ved Boligområde Irishaven Tæt lav B2-31 Smørumnedre - Rå- Boligområde brovej – Tæt lav Råbrovej Øst 1-2 35 2.0 8.5 B2-32 Smørumnedre - Lilje-, Boligområde Krokus- og Violhaven Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-39 Smørumnedre - Pæ- Boligområde revangen og Blom- Tæt lav mevangen 1-2 50 2.0 8.5 B2-46 Smørumnedre - Smø- Boligområde rumparken Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-47 Smrøumnedre - Dy- Boligområde velåsen Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-48 Smørumnedre - Hind- Boligområde bærvangen II Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-49 Smørumnedre - Hind- Boligområde bærvangen Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-51 Smørumnedre - Øst Boligområde for Tværvej Tæt lav 1-2 50 2.0 8.5 B3-3 Smørumnedre Brændekær 1-2 50 3.0 10.0 - Etagebolig Notater Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Infrastruktur: En del af området er udpeget som stationsnært område. Anvendelse: Boliger som etageboligbebyggelse (vandrette lejlighedsskel). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Rammer 147 Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 40 Max etager Max Højde 2.0 9.0 Ramme Rammenavn Anvendelse B4-6 Smørumnedre – Gl. bydel Blandet boligområde B4-13 Smørumnedre - Ved Blandet Kong Svends Høj boligområde 1-2 50 2.0 12.0 BE-2 Smørumnedre - Dy- Blandet byområde velåsen 1-2 50 2.0 9.0 BE-9 Smørumnedre - Ris- Blandet byområde kær 1-2 45 2.0 9.0 BE-12 Smørumnedre - Flod- Blandet byområde vej - Bymidte 1-2 50 3.0 12.0 C-3 Smørumnedre - Smø- Bycenter rumcentret 1-2 55 2.0 10.5 E1-1 Smørumnedre - Er- Kontor og serviceer- 1-2 hvervsområdet Kong hverv Svends Park 75 3.0 15.0 E1-3 Smørumnedre - Er- Lettere industri hvervsområde vest for Tværvej 1-2 50 3.0 12.0 E3-2 Smørumnedre - Er- Lettere industri hvervsområdet Hassellunden 3-4 40 2.0 10.0 148 Rammer Notater Anvendelse: Boligområde med blandede boligtyper. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boligområde med blandede boligtyper. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Der kan etableres butikker til områdets daglige forsyning med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 1200m2. De enkelte dagligvarebutikker må maksimalt være på 1000m2 og de enkelte udvalgsvarebutikker må maksimalt være på 200 m2. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært område. Anvendelse: Bolig- og erhvervsformål med mulighed for privat og offentlig service, butikker, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Bebyggelse: Der kan etableres butikker til områdets daglige forsyning med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 1200m2. De enkelte dagligvarebutikker må maksimalt være på 1000m2 og de enkelte udvalgsvarebutikker må maksimalt være på 200 m2. Anvendelse: Bolig- og erhvervsformål med mulighed for privat og offentlig service, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Der må ikke etableres detailhandel. Anvendelse: Bolig- og erhvervsformål med mulighed for privat og offentlig service, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Der må ikke etableres detailhandel. Anvendelse: Centerformål, herunder butikker, boliger, erhverv, privat og offentlig service, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Bebyggelse: Der kan etableres butikker med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 6500m2. De enkelte dagligvarebutikker må maksimalt være på 3500m2 og de enkelte udvalgsvarebutikker må maksimalt være på 2000 m2. Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning samt privat og offentlig service. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært kerneområde og stationsnært område. Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning samt privat og offentlig service. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært område. Anvendelse: Lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 0 Max etager Max Højde 2.0 8.5 F-9 Smørumnedre - Golf- Golfbaner bane O-3 Smørumnedre - Hes- Uddannelsesinstitu- 1-2 selbjerggård tioner 40 2.0 10.0 O-4 Smørumnedre - Bals- Uddannelsesinstitu- 1-2 moseskolen tioner 40 2.0 10.0 O-17 Smørumnedre - Sø- Uddannelsesinstitu- 1-2 agerskolen tioner 40 2.0 10.0 O-23 Smørumnedre - Boe- Uddannelsesinstitu- 1-2 sagerskolen tioner 40 2.0 10.0 O-24 Smørumnedre - Hind- Uddannelsesinstitu- 1-2 bærvangen tioner 25 2.0 10.0 O-30 Smørumnedre - Flod- Uddannelsesinstitu- 1-2 vej - Smørum Parkvej tioner 40 2.0 10.0 O-36 Smørumnedre - Ege- Uddannelsesinstitu- 1-2 lunden tioner 25 2.0 8.5 R1-7 Smørumnedre - Grønt Rekreativt grønt om- 0-0 område råde 10 0.0 0.0 R1-21 Smørumnedre - By- Rekreativt grønt om- 0-0 park råde 10 0.0 0.0 R1-22 Smørumnedre - Bals- Rekreativt grønt om- 0-0 mosen råde 10 0.0 0.0 R1-30 Smørumnedre Vest 10 0.0 0.0 R1-32 Smørumnedre - Hes- Idrætsanlæg selbjerggård - park 0-0 0 0.0 0.0 R2-12 Smørumnedre - Øst Idrætsanlæg for Smørum Parkvej 0-0 5 1.0 8.0 R2-13 Smørumnedre - Flod- Idrætsanlæg vej - Smørum Parkvej 0-0 10 2.0 10.0 R3-11 Smørumnedre - Syd Rekreativt grønt om- 0-0 for Skebjergvej råde 10 1.0 8.0 T-8 Smørumnedre - Kraft- Forsyningsanlæg varmeværk 0-0 25 2.0 10.3 T-9 Smørumnedre - Gen- Tekniske anlæg brugsplads 0-0 25 2.0 10.0 Rekreativt grønt om- 0-0 råde Notater Anvendelse: Fritidsformål, golfbane med tilknyttede faciliteter. Anvendelse: Offentlige formål, institutioner, kultur- og fritidsformål. Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, kultur- og fritidsformål. Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, kultur- og fritidsformål. Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, kultur- og fritidsformål. Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, administration, undervisning, kultur- og fritidstilbud og der til hørende funktioner. Anvendelse: Offentlige formål, kulturhus, institutioner, administration, undervisning, og der til hørende funktioner. Anvendelse: Offentlige formål, institutioner, kultur- og fritidsformål. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Sø og parkområde. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. Bebyggelse: Området må ikke bebygges yderligere. Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. Mulighed for hundetræning med tilhørende faciliteter og primitivt overnatningssted som støttepunkt for friluftslivet. Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. Anvendelse: Ekstensivt udnyttede rekreative grønne områder, med mulighed for tekniske anlæg så som regnvandsbassiner. Anvendelse: Teknisk anlæg, kraftvarmeværk med der til hørende funktioner. Anvendelse: Teknisk anlæg, genbrugsplads med der til hørende funktioner. Rammer 149 Veksø 150 Rammer Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 30 Max etager Max Højde 2.0 8.5 Ramme Rammenavn Anvendelse B1-23 Veksø - Brøndsted Boligområde Åben lav B1-24 Veksø - boliger ved Boligområde stationen Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-25 Veksø - Korshøj Boligområde Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-26 Veksø - Kelsted Boligområde Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-36 Veksø - Katholm og Boligområde Hesselholm Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B2-22 Veksø - Skrånings- Boligområde huse, Hesselholm og Tæt lav Katholm 1-2 50 2.0 8.5 B2-23 Veksø - Brøndsted Boligområde Tæt lav 1-2 50 2.0 8.5 B2-24 Veksø - Korshøj Boligområde Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 Notater Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Rammer 151 Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 35 Max etager Max Højde 2.0 8.5 Ramme Rammenavn Anvendelse B2-25 Veksø – Ved stationen Boligområde Tæt lav B2-26 Veksø - Skibsted Boligområde Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-27 Veksø – Langs banen Boligområde Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B4-4 Veksø - Veksø Syd Blandet boligområde 1-2 40 2.0 9.0 B4-11 Veksø – Den gl. bydel Blandet boligområde 1-2 30 2.0 8.5 C-7 Veksø – Lokalcenter Mindre butiksområder 1-2 40 0.0 8.5 E2-8 Veksø - Erhvervsom- Lettere industri råde ved Frederikssundsvej 50 2.0 8.5 F-11 Veksø - Hovevej - Støjende fritidsanlæg 0-0 Skydebane 0 0.0 0.0 O-13 Veksø – Jægerbakken 0 1.0 8.5 152 Rammer Område til offentlige formål 2-4 1-2 Notater Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boligområde med blandede boligtyper. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Som udgangspunkt for lokalplanlægningen skal der udarbejdes en samlet bebyggelsesplan for hele området. Området skal udbygges med blandede boligformer, etagebebyggelse, tæt-lav boliger og parcelhuse. Det forventede boligantal er mindst 50. Ophold: Mindst 20% af området skal anvendes til større samlede fælles friarealer af forskellig karakter. Infrastruktur: Området ligger tæt på Veksø Station og forventes vejbetjent via Hovevej. Anvendelse: Boligområde med blandede boligtyper. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Centerformål, herunder butikker, boliger, erhverv, privat og offentlig service, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Bebyggelse: Der kan etableres butikker med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 3000m2. Den enkelte butik må maksimalt være på 1000m2. Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning, privat og offentlig service, lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. Anvendelse: Fritidsformål, skydebane. Bebyggelse: Bebyggelsens udformning og beplantningen skal planlægges under hensyntagen til det omgivende landskab. Anvendelse: Offentlige formål, plejeboliger, institutioner, administration, undervisning, kultur- og fritidstilbud og der til hørende funktioner. Bebyggelse: Der kan opføres op til 80 plejeboliger, og det samlede etageareal må ikke overstige 8000 m2. Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 5 Max etager Max Højde 1.0 7.0 O-14 Veksø - Institution ved Område til jernbanen offentlige formål O-15 Veksø – Daginstitutioner Område til offentlige formål 1-2 30 2.0 8.5 O-16 Veksø – Veksø skole Uddannelsesinstitu- 1-2 tioner 25 2.0 8.5 O-27 Veksø Kirke Kirker og Kirkegårde 1-2 30 2.0 18.0 R1-19 Veksø – Grønt område Rekreativt grønt område 0-0 0 0.0 0.0 R1-20 Veksø – Rekreativt Grønt område, grøn- grønt område ningen. 0-0 0 0.0 0.0 R1-25 Veksø – Grønt område Rekreativt grønt område 0-0 0 0.0 0.0 R1-26 Veksø – Grønt område Rekreativt grønt område 0-0 0 0.0 0.0 R2-11 Veksø - Boldbaner Idrætsanlæg 0-0 10 0.0 0.0 R3-6 Rekreativt Veksø – Grønt område syd for grønt område banen 0-0 10 0.0 0.0 R3-7 Veksø – Rekreativt Grønt område langs grønt område banen 0-0 10 0.0 0.0 R3-10 Veksø – Grønt område 0-0 10 0.0 0.0 T-15 Veksø – Industri med sær-lige 0-0 Grønt område - Last- beliggenhedskrav bilparkering 0 0.0 0.0 Rekreativt grønt område Notater Anvendelse: Offentlige formål, institutioner, kultur- og fritidsformål. Anvendelse: Offentlige formål, institutioner, kultur- og fritidsformål. Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, kultur- og fritidsformål. Anvendelse: Offentlige formål, kirke og kirkegård med der til hørende funktioner. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Bebyggelse: Friareal for den omgivende bebyggelse. Området må ikke bebygges. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Bebyggelse: Friareal for den omgivende bebyggelse. Området må ikke bebygges. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Bebyggelse: Friareal for den omgivende bebyggelse. Området må ikke bebygges. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Bebyggelse: Friareal for den omgivende bebyggelse. Området må ikke bebygges. Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. Anvendelse: Ekstensivt udnyttede rekreative grønne områder, med mulighed for tekniske anlæg så som regnvandsbassiner. Anvendelse: Ekstensivt udnyttede rekreative grønne områder, med mulighed for tekniske anlæg så som regnvandsbassiner. Anvendelse: Ekstensivt udnyttede rekreative grønne områder, med mulighed for tekniske anlæg så som regnvandsbassiner. Mulighed for udvidelse af kirkegård overfor kirken. Kirkegårdsudvidelsen skal anlægges åbent som en park med englignende karakter, så der fortsat er kig til kirken. Anvendelse: Teknisk anlæg, lastbilparkering. Rammer 153 Stenløse-Ølstykke 154 Rammer Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 30 Max etager Max Højde 2.0 8.5 B1-9 Gl. Ølstykke - Dron- Boligområde ning Ingrids Vej Åben lav B1-11 Gl. Ølstykke - Provst Boligområde Beckers Vej - Galak- Åben lav sen 1-2 30 2.0 8.5 B1-13 Gl. Ølstykke - Ham- Boligområde peland – Åben lav Vesterled - Thyra Danebodsvej 1-2 30 2.0 8.5 B1-14 Gl. Ølstykke - Vester- Boligområde led Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-18 Stenløse - Drenge- Boligområde kvarteret Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-19 Gl. Ølstykke - Bæk- Boligområde kegården Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-20 Stenløse - Krogholm- Boligområde vej vest for Stråmo- Åben lav separken 1-2 30 2.0 8.5 Notater Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Rammer 155 Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 30 Max etager Max Højde 2.0 8.5 B1-21 Gl. Ølstykke - Ved Boligområde Frode Fredegods Vej Åben lav B1-22 Gl. Ølstykke - Gjel- Boligområde stensåsen mv. Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-28 Gl. Ølstykke - Sma- Boligområde ragdvej, Opalvej og Åben lav Granatvej 1-2 30 2.0 8.5 B1-29 Gl. Ølstykke - Mellem Boligområde Ring Syd og Krog- Åben lav holmvej 1-2 30 2.0 8.5 B1-33 Gl. Ølstykke - Dron- Boligområde ning Dagmars Vej Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-34 Gl. Ølstykke - Niels Boligområde Olsens Vej Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-35 Stenløse - Baneringen Boligområde Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 156 Rammer Notater Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 30 Max etager Max Højde 2.0 8.5 B1-40 Stenløse - Boligom- Boligområde råde Åben lav B1-41 Stenløse - Rosenvæn- Boligområde get og Rosenhaven Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-42 Stenløse - Ved Korg- Boligområde holmvej Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-43 Stenløse - Stenløse Boligområde Syd - Mosedalen, Åben lav Kærdalen og Kildebækken 1-2 30 2.0 8.5 B1-44 Stenløse - Stenløse Boligområde Syd - Rådyrleddet Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-54 Stenløse - H.P. Han- Blandet sensvej boligområde 1-2 30 2.0 8.5 B2-8 Stenløse - Skolevej Boligområde Tæt lav 1-2 35 2.0 8,5 B2-11 Gl. Ølstykke - Kilde- Boligområde gården Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 Notater Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Mulighed for ikke generende foreningsaktiviteter. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Rammer 157 Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 35 Max etager Max Højde 2.0 8.5 Ramme Rammenavn Anvendelse B2-12 Stenløse – Stenlillevej Boligområde Tæt lav B2-15 Stenløse - Askevej og Boligområde Elmevej Tæt lav 1-2 40 2.0 8.5 B2-16 Stenløse - Halkær Boligområde Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-17 Stenløse – Stråmoseparken Boligområde Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-18 Gl. Ølstykke - Bæk- Boligområde kegården Tæt lav 1-2 50 2.0 8.5 B2-19 Gl. Ølstykke - Gårdha- Boligområde vehusene Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-20 Stenløse – Trianglen Boligområde Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-21 Gl. Ølstykke - Reg- Boligområde nersvej Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-28 Gl. Ølstykke - Charlot- Boligområde tehaven Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-29 Gl. Ølstykke - Frodes Boligområde Plads Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-30 Gl. Ølstykke - Uf- Boligområde fes- Vermunds- og Tæt lav Sigurdsvej 1-2 35 2.0 8.5 158 Rammer Notater Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 35 Max etager Max Højde 2.0 8.5 B2-33 Gl. Ølstykke - Ølstyk- Boligområde ke Øst Tæt lav B2-34 Gl. Ølstykke - Ølstyk- Boligområde ke Øst Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-35 Stenløse – Bakkevej Boligområde Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-36 Stenløse - Birkevej Boligområde Tæt lav 1-2 40 2.0 8.5 B2-37 Stenløse – Bækholm Boligområde Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-38 Gl. Ølstykke - Ham- Boligområde peland – Tæt lav Vesterled - Thyra Danebodsvej 1-2 35 2.0 8.5 B2-40 Stenløse – Havrevænget Boligområde Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-42 Stenløse - Stenløse Boligområde Syd - Lindedalen Tæt lav 1-2 50 2.0 8.5 B2-43 Stenløse - Stenløse Boligområde Syd - Agertoften Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-44 Stenløse - Stenløse Boligområde Syd - Hjorteleddet Tæt lav 1-2 50 2.0 8.5 B2-45 Stenløse - Stenløse Boligområde Syd- Egernleddet Tæt lav 1-2 40 2.0 8.5 Notater Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Rammer 159 Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 35 Max etager Max Højde 2.0 8.5 B2-50 Gl. Ølstykke - Bryg- Boligområde gerparken Tæt lav B3-1 S t e n l ø s e - S a n - Etagebolig dalsparken 1-2 40 3.0 8.5 B3-4 Stenløse - Stenløse Etagebolig Syd - Mårleddet og Hareleddet 1-2 40 3.0 10.0 B4-7 Gl. Ølstykke - Hampe- Blandet landgård boligområde 1-2 30 2.0 10.0 B4-12 Stenløse - Stenløse Blandet Syd - Kildebækvej boligområde 1-2 40 3.0 12.0 BE-5 Gl. Ølstykke - Byom- Blandet byområde råde ved Bryggertorvet 1-2 40 2.0 12.0 BE-7 Gl. Ølstykke - Niels Blandet byområde Olsens Vej 1-2 35 2.0 10.0 160 Rammer Notater Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger som etageboligbebyggelse (vandrette lejlighedsskel). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger som etageboligbebyggelse (vandrette lejlighedsskel). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Der kan etableres butikker til områdets daglige forsyning med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 1200m2. De enkelte dagligvarebutikker må maksimalt være på 1000m2 og de enkelte udvalgsvarebutikker må maksimalt være på 200 m2. Anvendelse: Boligområde med blandede boligtyper. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boligområde med blandede boligtyper. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Bolig- og erhvervsformål med mulighed for privat og offentlig service, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Der må ikke etableres detailhandel. Anvendelse: Bolig- og erhvervsformål med mulighed for privat og offentlig service, butikker, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Bebyggelse: Der kan etableres butikker til områdets daglige forsyning med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 1200m2. De enkelte dagligvarebutikker må maksimalt være på 1000m2 og de enkelte udvalgsvarebutikker må maksimalt være på 200 m2. Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 80 Max etager Max Højde 4.0 16.0 BE-8 Egedal By - Land- Blandet byområde skabsbyen BE-11 Stenløse - Byområde Blandet byområde langs Frederikssundsvej 1-2 50 3.0 12.0 C-2 Stenløse - Egedal Bycenter Centret - Bymidte 1-2 155 5.0 12.0 C-4 Gl. Ølstykke - Bryg- Mindre butiksområder 1-2 gertorvet - Lokalcenter 35 2.0 12.0 C-5 Egedal By - Stations- Bycenter området 200 6.0 24.0 1-2 Notater Anvendelse: Bolig- og erhvervsformål med mulighed for privat og offentlig service, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Der må ikke etableres detailhandel. Bebyggelse: Der skal udarbejdes en samlet bebyggelsesplan for området der sikrer at bebyggelsen er tilpasset landskabet og terrænet. Bebyggelsen opføres som blandet boligbebyggelse (etageboliger, tætlav og parcelhuse) samt erhverv. Miljø: Mindst 10% af området skal anvendes til større samlende fælles friarealer af forskellig karakter. Området skal have en grøn karakter Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært område. Området forventes vejbetjent via Dam Holme og under banen ved Dronning Dagmarsvej og Ring Nord. Anvendelse: Bolig- og erhvervsformål med mulighed for privat og offentlig service, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Der må ikke etableres detailhandel. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært område. Anvendelse: Centerformål, herunder butikker, boliger, erhverv, privat og offentlig service, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Bebyggelse: Der kan etableres butikker med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 27.000m2. De enkelte dagligvarebutikker må maksimalt være på 3500m2 og de enkelte udvalgsvarebutikker må maksimalt være på 2000 m2. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært kerneområde. Anvendelse: Centerformål, herunder butikker, boliger, erhverv, privat og offentlig service, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Bebyggelse: Der kan etableres butikker med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 3000m2. Den enkelte butik må maksimalt være på 1000m2. Anvendelse: Centerformål, herunder butikker, boliger, erhverv, privat og offentlig service, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Bebyggelse: Der kan etableres butikker med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 5000m2. De enkelte dagligvarebutikker må maksimalt være på 3500m2 og de enkelte udvalgsvarebutikker må maksimalt være på 2000 m2. Området skal have en tæt bymæssig karakter med gader, torve og gårdrum. På et areal mod banen og Frederikssundsvej er der mulighed for en højere bygning på maksimalt 40 m som et vartegn for området. Ophold: Der etableres fælles friarealer i form af pladser, torve og gårdrum fælles for området. Infrastruktur: Udpeget som stationsnært kerneområde og stationsnært område. Vejbetjent via Dan Holme og under banen ved forlængelsen af Dronning Dagmarsvej. På sigt via Ring Nord. Rammer 161 Miljøklasse BeRamme Rammenavn Anvendelse min– byg% max E1-2 Gl. Ølstykke - Er - Kontor og serviceer- 1-2 50 hver vsområde ved hverv Valdemarsvej Max etager Max Højde 2.0 8.5 E2-5 Gl. Ølstykke – Er - Lettere industri hver vsområde ved Frederikssundsvej 2-4 25 1.0 8.5 E2-6 E g e d a l B y - E r - Lettere industri hvervscampus 2-4 80 4.0 16.0 E2-7 Stenløse - Maglevad Lettere industri Erhvervsområde 2-4 70 2.0 10.0 E2-9 Stenløse - Frydens- Lettere industri berg Erhvervsområde 2-4 70 3.0 12.0 E2-10 Stenløse - Frydens- Lettere industri berg Erhvervsområde 2-4 50 2.0 8.5 162 Rammer Notater Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning samt privat og offentlig service. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært område. Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning, privat og offentlig service, lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning, privat og offentlig service, lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. Bebyggelse: Særligt erhverv som forudsætter mange kundebesøg og som er relativt beskæftigelsesintensive, samt kultur- og sportsanlæg som f.eks. en tidssvarende svømmehal og en større opvisningshal til både sport og kulturelle aktiviteter. Som udgangspunkt for lokalplanlægningen skal der udarbejdes en samlet bebyggelsesplan for området. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært område. Området forventes vejbetjent via Dam Holme og under banen ved Dronning Dagmarsvej og Ring Nord. Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning, privat og offentlig service, lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. Høj bebyggelse skal søges indpasset i terrænet og afskærmet bag beplantning. Bebyggelse: Skorstene og lignende bygningsdele kan tillades opført i en højde, som overstiger 10 m. I forbindelse med etablering af fjernvarmecentral kan der opføres en akkumulatortank med en højde på op til 16 m samt skorsten på op til 30 m. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært område. Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning, privat og offentlig service, lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. Bebyggelse: Der kan etableres butikker til salg af egne produkter og butikker til salg af særligt pladskrævende varer. Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning, privat og offentlig service, lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. Bebyggelse: Der kan etableres butikker til salg af egne produkter og butikker til salg af særligt pladskrævende varer. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært område. Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max 2-4 150 Max etager Max Højde 6.0 24.0 E2-12 Egedal By - Campus- Lettere industri området E3-3 Egedal By - Håndvær- Lettere industri kergrunde 3-4 80 2.0 10.0 F-10 Stenløse - Skydebane Støjende – fritidsanlæg Gl. Ølstykke - Kirke Kirker og kirkegårde 0-0 5 1.0 3.5 1-2 30 0.0 18.0 O-6 O-7 Stenløse - pavilloner Område til offent-lige 1-2 til udsatte borgere formål samt regnvandsbassin 0 1.0 4.0 O-8 Stenløse - Gymna- Uddannelsesinstitu- 1-2 sium tioner 50 2.0 9.5 O-10 S t e n l ø s e - D a m - Område til offent-lige 1-2 gårdsparken formål 50 2.0 8.5 O-11 Gl. Ølstykke - Bæk- Uddannelsesinstitu- 1-2 kegårdsskolen tioner 40 2.0 12.0 O-12 Stenløse – Lærkeskolen 30 2.0 8.5 Uddannelsesinstitu- 1-2 tioner Notater Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning, privat og offentlig service, lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. Bebyggelse: Særligt erhverv som forudsætter mange kundebesøg og som er relativt beskæftigelsesintensive, samt kultur- og sportsanlæg som f.eks. en tidssvarende svømmehal og en større opvisningshal til både sport og kulturelle aktiviteter. Området planlægges med større fritliggende bygningsvolumener, der placeres i en sammenhængende offentligt tilgængeligt byrum. På et areal mod banen og Frederikssundsvej er der mulighed for en højere bygning på maksimalt 40 m som et vartegn for området. Ophold: Der etableres fælles friarealer i form af pladser, torve og gårdrum fælles for området. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært område. Vejbetjent via Dan Holme og under banen ved forlængelsen af Dronning Dagmarsvej. På sigt via Ring Nord. Anvendelse: Lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. Bebyggelse: Bebyggelsen placeres i mindre klynger omkring fælles ”gårdrum/gårdsplads” til parkering, ophold, oplag, arbejdsareal og øvrige fælles faciliteter. Der forventes af blive plads til 40.000 m2 byggeri i området. Ophold: Der etableres fælles ”gårdrum/gårdspladser” til ophold, parkering og arbejdsareal fælles for de omkringliggende bygninger. Infrastruktur: Området forventes vejbetjent unden banen, koblet på Ring Nord. Anvendelse: Fritidsformål, skydebane. Anvendelse: Offentlige formål, kirke og kirkegård med der til hørende funktioner. Anvendelse: Offentlige formål, regnvandsbassin, boliger til særligt udsatte borgere og rekreative formål. Bebyggelse: Der kan ikke udstykkes til boliger. Den nordlige del af området ligger i landzone og kan ikke udnyttes til boliger. Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, kultur- og fritidsformål. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært område. Anvendelse: Offentlige formål, plejeboliger, institutioner, administration, undervisning, kultur- og fritidstilbud og der til hørende funktioner. Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, kultur- og fritidsformål. Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, kultur- og fritidsformål. Rammer 163 Miljøklasse BeRamme Rammenavn Anvendelse min– byg% max O-18 Gl. Ølstykke - Sten- Uddannelsesinstitu- 1-2 40 gårdsskolen tioner Max etager Max Højde 2.0 10.0 O-19 Gl. Ølstykke - Hampe- Uddannelsesinstitu- 1-2 landskolen tioner 40 2.0 10.0 O-25 Skolevej -gl. Sandbjergskole Område til offent-lige 1-2 formål 30 3.0 12.0 O-29 Stenløse – Agertoftegårdsvej Område til offent-lige 1-2 formål 30 2.0 8.5 O-37 Stenløse - Kirke Kirker og kirkegårde 1-2 30 2.0 18.0 R1-8 Gl. Ølstykke - Mag- Rekreativt grønt om- 0-0 lehøj råde 10 2.0 0.0 R1-9 Gl. Ølstykke - Grønt Rekreativt grønt om- 0-0 område råde 10 0.0 0.0 R1-10 Stenløse - Grønt om- Rekreativt grønt om- 0-0 råde råde 10 0.0 0.0 R1-11 Gl. Ølstykke - Grønt Rekreativt grønt om- 0-0 område råde 10 0.0 0.0 R1-16 Stenløse Syd - Grønt Rekreativt grønt om- 0-0 område, Fælled råde 10 0.0 0.0 R1-17 Stenløse - Grønt om- Rekreativt grønt om- 0-0 råde råde 10 0.0 0.0 R1-18 Gl. Ølstykke - Grønt Rekreativt grønt om- 0-0 område råde 10 0.0 0.0 R1-24 Gl. Ølstykke Grønt område ved Hampeland Egedal By - Den grønne fletning Rekreativt grønt om- 0-0 råde 10 0.0 0.0 Rekreativt grønt om- 0-0 råde 10 0.0 0.0 R2-7 Stenløse - Boldbaner Rekreativt grønt om- 0-0 ved gymnasiet råde 10 0.0 0.0 R2-9 Gl. Ølstykke - Boldba- Rekreativt grønt om- 0-0 ner ved Bækkegårds- råde skolen 10 0.0 0.0 R1-27 164 Rammer Notater Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, kultur- og fritidsformål. Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, kultur- og fritidsformål. Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, administration, undervisning, kultur- og fritidstilbud og der til hørende funktioner. Anvendelse: Offentlige formål, institutioner, administration, undervisning, kultur- og fritidstilbud og der til hørende funktioner. Anvendelse: Offentlige formål, kirke og kirkegård med der tilhørende funktioner. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Grønt område omkring gravhøj. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Friareal for den omgivende bebyggelse, stort rekreativt grønt område der forbinder bydelen. Området planlægges som et stort landskabstræk gennem bydelen, området kan indeholde bakkelandskaber, små skovklynger, sølandskaber, nyttehaver, sportsbaner og lign. Bebyggelse: Der kan etableres enkeltstående pavillioner, fugletårne og lignende inden for området. Ophold: Hele arealet er et stort fælles opholds og friareal. Infrastruktur: Der kan anlægges stier der forbinder bydelen. Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært område. Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. Miljøklasse BeRamme Rammenavn Anvendelse min– byg% max R2-10 Gl. Ølstykke - Bold- Rekreativt grønt om- 0-0 10 baner ved Stengårds- råde skolen Max etager Max Højde 0.0 0.0 R2-14 Stenløse - Idræts- Rekreativt grønt om- 0-0 anlæg råde 20 0.0 8.5 R3-1 Gl. Ølstykke - Gørnt Rekreativt grønt om- 0-0 område råde 10 0.0 0.0 R3-3 Gl. Ølstykke - Grønt Rekreativt grønt om- 0-0 område langs Frede- råde rikssundsvej 10 0.0 0.0 R3-4 Stenløse - Grønt om- Rekreativt grønt om- 0-0 råde råde 10 1.0 0.0 R3-5 Gl. Ølstykke - Grønt Rekreativt grønt om- 0-0 område råde 10 2.0 0.0 R3-8 Gl. Ølstykke - Grønt Rekreativt grønt om- 0-0 område råde 10 0.0 0.0 T-5 Stenlien – Vandværk Stenløse – Rensningsanlæg T-6 T-10 T-11 T-12 Forsyningsanlæg 0-0 25 0.0 8.5 Rensningsanlæg 0-0 40 0.0 8.5 0-0 10 2.0 8.5 2-4 0 2.0 8.5 0-0 0 0.0 10.0 Gl. Ølstykke - Trans- Tekniske anlæg formerstation Landingsbane for lette Tekniske anlæg fly Stenløse – stationsområde Trafikanlæg Notater Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. Anvendelse: Ekstensivt udnyttede rekreative grønne områder, med mulighed for tekniske anlæg så som regnvandsbassiner. Anvendelse: Ekstensivt udnyttede rekreative grønne områder, med mulighed for tekniske anlæg så som regnvandsbassiner. Anvendelse: Ekstensivt udnyttede rekreative grønne områder, med mulighed for tekniske anlæg så som regnvandsbassiner. Anvendelse: Ekstensivt udnyttede rekreative grønne områder, med mulighed for tekniske anlæg så som regnvandsbassiner. Anvendelse: Ekstensivt udnyttede rekreative grønne områder, med mulighed for tekniske anlæg så som regnvandsbassiner. Anvendelse: Teknisk anlæg, vandværk. Anvendelse: Teknisk anlæg, rensningsanlæg med der til hørende funktioner. Anvendelse: Teknisk anlæg, transformerstation. Anvendelse: Teknisk anlæg, landingsbane for ultralette fly med der til hørende funktioner. Bebyggelse: Det bebyggede areal må ikke overstige 600m2. Anvendelse: Teknisk anlæg, stationsområde med jernbaneanlæg, parkering, driftsbygninger og der til hørende funktioner. Rammer 165 Ølstykke Stationsby 166 Rammer Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 30 Max etager Max Højde 2.0 8.5 B1-7 Ølstykke St. By - Vest Boligområde for Østervej Åben lav B1-8 Ølstykke St. By - Ryt- Boligområde terbakken Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-10 Ølstykke St. By - Mo- Boligområde sevej Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-12 Øls tykke St. By - Boligområde Skelbækvej Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-15 Ølstykke St. By - Ma- Boligområde rienlyst Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-16 Øls tykke St. By - Boligområde Skenkelsø/Magle-høj Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B1-17 Øls tykke St. By - Boligområde Maglehøj Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 Notater Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Der skal dispenseres fra skovbyggelinjen før området kan udbygges. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne Bebyggelse: Der må kun etableres én bolig på maksimalt 250 m2 på hver ejendom, og området må ikke udstykkes yderligere. Rammer 167 Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 30 Max etager Max Højde 2.0 8.5 Ramme Rammenavn Anvendelse B1-30 Ølstykke St. By Ølstykke vest Boligområde Åben lav B1-31 Ølstykke St. By Ølstykke nord Boligområde Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 B2-9 Skenkelsø / Maglehøj Boligområde - Maglemosen Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-10 Ølstykke St. By Marienlyst Boligområde Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-13 Ølstykke St. By Storkevej Boligområde Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-14 Øls tykke St. By - Boligområde Skelbækvej Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B2-41 Ølstykke St. By Rytterbakken Boligområde Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 B3-2 Ølstykke St. By Toftehøjgård Etagebolig 1-2 40 3.0 10.0 B3-5 Ølstykke St. By Etagebolig Ved Ølstykke Station 1-2 80 3.0 10.0 168 Rammer Notater Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger som etageboligbebyggelse (vandrette lejlighedsskel). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boliger som etageboligbebyggelse (vandrette lejlighedsskel). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Området er udpeget som stationsnært kerneområde. Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 30 Max etager Max Højde 2.0 9.0 Ramme Rammenavn Anvendelse B4-2 Ølstykke St. By Stationsvej Blandet boligområde B4-3 Svanholm Vænge - Blandet Ølstykke boligområde 1-2 40 2.0 12.0 B4-5 Ølstykke St. By Tjørnehøj Vænge Blandet boligområde 1-2 40 2.0 12.0 B4-8 Øls tykke St. By - Blandet Nordbyen boligområde 1-2 30 3.0 12.0 B4-10 Ølstykke St. By Frederiksborgvej Blandet boligområde 1-2 60 2.0 12.0 BE-3 Ølstykke St. By Bakkevej Blandet byområde 1-2 50 2.0 8.5 BE-4 Ølstykke St. By Rørsangervej Blandet byområde 1-2 50 2.0 10.0 BE-6 Ølstykke St. By Ørnebjerggård Blandet byområde 1-2 40 2.0 8.5 Notater Anvendelse: Boligområde med blandede boligtyper. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boligområde med blandede boligtyper. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boligområde med blandede boligtyper. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Boligområde med blandede boligtyper. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Området skal udbygges med blandede boligformer, etagebebyggelse, tæt-lav boliger og parcelhuse. Området skal rumme minimum 800 og højest 1200 boliger. Ophold: Mindst 10% af området skal anvendes til større samlede fælles friarealer af forskellig karakter. Miljø: Omådet har en ringe naturlig beskyttelse af grundvandsressourcen i form af manglende lerdække over drikkevandsmagasinet. I forbindelse med lokalplanlægningen skal der tages hensyn til grundvandsbeskyttelse. Anvendelse: Boligområde med blandede boligtyper. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Anvendelse: Bolig- og erhvervsformål med mulighed for privat og offentlig service, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Der må ikke etableres detailhandel. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært kerneområde. Anvendelse: Bolig- og erhvervsformål med mulighed for privat og offentlig service, butikker, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Bebyggelse: Der kan etableres butikker til områdets daglige forsyning med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 800m2. De enkelte dagligvarebutikker må maksimalt være på 300m2 og de enkelte udvalgsvarebutikker må maksimalt være på 200 m2. Anvendelse: Bolig- og erhvervsformål med mulighed for privat og offentlig service, restaurationer, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Der må ikke etableres detailhandel. Rammer 169 Ramme Rammenavn Anvendelse BE-10 Ølstykke St. By Rådhusgrunden Blandet byområde Miljøklasse Bemin– byg% max 1-2 75 C-6 Ølstykke St. By Bymidte Bycenter 1-2 75 3.0 12.0 E2-4 Ølstykke St. By Lettere industri Erhvervsområde ved A6 2-4 40 2.0 8.5 E3-1 Ølstykke St. By Lettere industri Erhvervsområde ved Frederikssundsvej Ølstykke - Golfbane Golfbaner 3-4 40 2.0 10.0 1-2 0 2.0 8.5 F-1 Max etager Max Højde 3.0 12.0 F-2 Ølstykke St. By Idrætsanlæg Rytterbakken bag Tofteparken 1-2 40 3.0 16.0 O-5 Udlejre kirke 1-2 40 2.0 18.0 O-9 Øls tykke St. By - Uddannelsesinstitu- 1-2 Maglehøjskolen tioner 40 2.0 12.0 O-20 Ølstykke St. By - Tof- Område til teparken Offentlig formål 1-2 40 2.0 12.0 O-21 Ølstykke St. By - Ny Område til Toftegårdsvej Offentlig formål 1-2 40 2.0 12.0 O-22 Ølstykke St. By - Tof- Område til tehøjskolen Offentlig formål 1-2 40 2.0 12.0 O-31 Øls tykke St. By - Område til Græstedgård Offentlig formål 1-2 30 2.0 8.5 O-32 Ølstykke St. By - Bib- Område til liotek Offentlig formål 1-2 50 2.0 12.0 170 Rammer Kirker og kirkegårde Notater Anvendelse: Bolig- og erhvervsformål med mulighed for privat og offentlig service, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Der må ikke etableres detailhandel. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært kerneområde. Anvendelse: Centerformål, herunder butikker, boliger, erhverv, privat og offentlig service, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Bebyggelse: Der kan etableres butikker med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 9000m2. De enkelte dagligvarebutikker må maksimalt være på 3500m2 og de enkelte udvalgsvarebutikker må maksimalt være på 2000 m2. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært kerneområde. Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning, privat og offentlig service, lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. Anvendelse: Lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. Anvendelse: Fritidsformål, golfbane med tilknyttede faciliteter. Anvendelse: Området udlægges til fritidsformål. Dog kan indrettes boliger, ikke generende erhverv og offentlige formål i de eksisterende bygninger på ejendommen. Anvendelse: Offentlige formål, kirke og kirkegård med der til hørende funktioner. Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, kultur- og fritidsformål. Anvendelse: Offentlige formål, plejeboliger, institutioner, administration, undervisning, kultur- og fritidstilbud og der til hørende funktioner. Anvendelse: Offentlige formål, plejeboliger, institutioner, administration, undervisning, kultur- og fritidstilbud og der til hørende funktioner. Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, kultur- og fritidsformål. Anvendelse: Offentlige formål, kulturhus, institutioner, administration, undervisning, og der til hørende funktioner. Anvendelse: Offentlige formål, bibliotek, institutioner, administration, undervisning, og der til hørende funktioner. Infrastruktur: Området er udpeget som stationsnært kerneområde. Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max 0-0 25 Max etager Max Højde 1.0 8.5 R1-6 Ølstykke St. By Rekreativt Ved Græstedgård og grønt område spejderengen R1-12 Øls tykke St. By - Rekreativt Grønt område grønt område 0-0 10 0.0 0.0 R1-13 Øls tykke St. By - Rekreativt Grønt område grønt område 0-0 10 0.0 0.0 R1-14 Øls tykke St. By - Rekreativt Grønt område grønt område 0-0 10 0.0 0.0 R1-15 Svanholm Vænge - Rekreativt Rekreativt område grønt område 0-0 0 0.0 0.0 R1-23 Ølstykke St. By - By- Rekreativt parken grønt område 0-0 10 0.0 0.0 R2-6 Ølstykke St. By Tennisanlæg i Sperrestrup / Storesø-Lyngen Idrætsanlæg 0-0 10 1.0 8.5 R2-8 Tangbjerg / Værebro - Idrætsanlæg Idrætsanlæg 0-0 10 2.0 20.0 R3-2 Øls tykke St. By - Rekreativt Boldbaner ved Tofte- grønt område højskole 0-0 10 0.0 0.0 R3-9 Øls tykke St. By - Rekreativt Grønt område grønt område 0-0 10 0.0 0.0 S1-2 Kærvangen Sommerhusområde Sommerhusområde 1-2 15 1.0 5.0 T-13 Ølstykke St. ByStationsområde Trafikanlæg 0-0 40 2.0 10.0 T-14 Ølstykke St. By Genbrugsplads Tekniske anlæg 0-0 0 2.0 8.5 Notater Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Bebyggelse: Der kan placeres bygninger til understøttelse af fritids- og kulturlivet så som spejderhytter. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. Anvendelse: Ekstensivt udnyttede rekreative grønne områder, med mulighed for tekniske anlæg så som regnvandsbassiner. Anvendelse: Ekstensivt udnyttede rekreative grønne områder, med mulighed for tekniske anlæg så som regnvandsbassiner. Anvendelse: Sommerhusbebyggelse i én etage. Anvendelse: Teknisk anlæg, stationsområde med jernbaneanlæg, parkering, driftsbygninger og der til hørende funktioner. Infrastruktur: En del af området er udpeget som stationsnært kerneområde. Anvendelse: Teknisk anlæg, genbrugsplads med der til hørende funktioner. Rammer 171 Ganløse 172 Rammer Miljøklasse Bemin– byg% max Max etager Max Højde Ramme Rammenavn Anvendelse Notater B1-2 Ganløse – Blandet boligområde Boligområde Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. B1-39 Ganløse – Boligområde Bygaden og Måløvvej Åben lav 1-2 30 2.0 8.5 Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. B2-2 Ganløse - Boligom- Boligområde råde Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Området er fuldt udbygget. Mindre bygninger til fællesanlæg kan dog tillades. B2-3 Ganløse – Boligområde Søgårdsparken og Tæt lav Højgårdsparken 1-2 50 2.0 8.5 Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. B2-4 Ganløse – Hessel- Boligområde parken Tæt lav 1-2 35 2.0 8.5 Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. B2-5 Ganløse - Strædet Boligområde Tæt lav 35 2.0 8.5 Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. B2-6 Ganløse - Vestergade Boligområde Ravnholmvej Tæt lav 35 2.0 8.5 Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. C-1 Ganløse - Lokalcenter Mindre butiksområder 50 2.0 8.5 Anvendelse: Centerformål, herunder butikker, boliger, erhverv, privat og offentlig service, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Bebyggelse: Der kan etableres butikker med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 3000m2. Den enkelte butik må maksimalt være på 1000m2. E3-5 Ganløse - Toppevad Lettere industri Erhvervsområde 40 2.0 8.5 Anvendelse: Lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. Rammer 173 Miljøklasse Bemin– byg% max Max etager Max Højde 47 2.0 9.5 Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, kultur- og fritidsformål. 30 2.0 18.0 Anvendelse: Offentlige formål, kirke og kirkegård med der til hørende funktioner. Ganløse - Grønt om- Rekreativt råde, Forten. grønt område 10 0.0 0.0 Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Friareal for den omgivende bebyggelse. Området må ikke bebygges. R1-28 Ganløse - Grønt om- Rekreativt råde, Grønningen. grønt område 0 0.0 0.0 Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Friareal for den omgivende bebyggelse. Området må ikke bebygges. R2-2 Ganløse - Grønt om- Idrætsanlæg råde 10 0.0 0.0 Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. R3-12 Ganløse - Grønt om- Rekreativt råde grønt område 0 0.0 0.0 Anvendelse: Ekstensivt udnyttede rekreative grønne områder, med mulighed for tekniske anlæg så som regnvandsbassiner. R3-13 Ganløse - Rekreativt Rekreativt område grønt område 10 0.0 0.0 Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. T-2 Ganløse - Toppevad Tekniske anlæg – Genbrugsplads mv. 10 2.0 8.5 Anvendelse: Teknisk anlæg, genbrugsplads med der til hørende funktioner. T-17 Toppevad – Lastbil- Trafikanlæg parkering 0 0.0 0.0 Anvendelse: Teknisk anlæg, lastbilparkering. Ramme Rammenavn Anvendelse O-1 Ganløse - Skole Uddannelsesinstitutioner O-28 Ganløse Kirke Kirke og kirkegårde R1-5 174 Rammer Notater Rammer 175 Slagslunde 176 Rammer Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max Max etager Max Højde Notater B1-1 Slagslunde - Bolig- Boligområde område Åben lav 1-2 30 2,0 8,5 Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. B1-37 Slagslunde - Bolig- Boligområde område Åben lav 1-2 30 2,0 8,5 Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. B2-1 Slagslunde - Bolig- Boligområde område Tæt lav 1-2 35 2,0 8,5 Anvendelse: Boliger - tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. B4-15 Slagslunde – Gl. bydel 1-2 35 2,0 8,5 Anvendelse: Bolig- og erhvervsformål med mulighed for privat og offentlig service, butikker, forenings- og fritidsformål som naturligt kan indpasses i området. Bebyggelse: Der kan etableres butikker til områdets daglige forsyning med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 800m2. De enkelte dagligvarebutikker må maksimalt være på 800m2 og de enkelte udvalgsvarebutikker må maksimalt være på 200 m2. O-2 Område til offentlige 1-2 Slagslunde – skole, institution og formål kraftvarmeværk 20 1,0 5,0 Anvendelse: Offentlige formål, skole, institutioner, kultur- og fritidsformål og kraftvarmeværk. O-26 Slagslunde Kirke 1-2 30 2,0 18,0 Anvendelse: Offentlige formål, kirke og kirkegård med der til hørende funktioner. R1-4 Slagslunde – Rekreativt grønt om- 0-0 Grønt område, Fælled råde 10 0 0 Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Bebyggelse: Der må ikke opføres bebyggelse ud over de eksisterende ældreboliger i områdets østlige del. Disse bygninger samt den nødvendige indhegning af børneinstitution må ikke hindre funktionerne og oplevelsen af en sammenhængende grøn kile. R2-1 Slagslunde – Grønt område Idrætsanlæg 0-0 10 0 0 Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. R2-15 Slagslunde – Grønt område Idrætsanlæg 0-0 10 0 0 Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. T-3 Slagslunde - Rens- Rensningsanlæg ningsanlæg 0-0 25 1,5 8,5 Anvendelse: Teknisk anlæg, rensningsanlæg med der til hørende funktioner. Blandet boligområde Kirker og kirkegårde Rammer 177 Landsbyer Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bem i n – byg% max Max etager Max Højde Notater B1-3 Ledøje – Ledøjetof- Boligområde terne Åben lav 1-2 30 2,0 8,5 Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. B1-4 Ledøje - Hare- og Boligområde Bjørnetoften Åben lav 1-2 30 2,0 8,5 Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. L-1 Svestrup Landsby Landsbyområde 1-3 30 2,0 9,0 Anvendelse: Landsbybebyggelse. Landbrugsformål, bolig-formål, privat og offentlig service, institutioner og kulturfunktioner, erhvervsformål, så som liberale erhverv, værksteds-, håndværks-, lager- og oplagsvirksomhed, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Ophold: De værdifulde landskaber skal i videst muligt omfang beskyttes og gøres tilgængelige. 178 Rammer Miljøklasse Bem i n – byg% max Max etager Max Højde 30 2,0 9,0 Anvendelse: Landsbybebyggelse. Landbrugsformål, bolig-formål, privat og offentlig service, institutioner og kulturfunktioner, erhvervsformål, så som liberale erhverv, værksteds-, håndværks-, lager- og oplagsvirksomhed, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Der kan etableres butikker med et maksimalt samlet bruttoetageareal på 300m2. Den enkelte dagligvarebutik må maksimalt være på 300m2 og den enkelte udvalgsvarebutik må maksimalt være på 200m2. Landsbyområde 1-3 30 2,0 9,0 Anvendelse: Landsbybebyggelse. Landbrugsformål, boligformål, privat og offentlig service, institutioner og kulturfunktioner, erhvervsformål, så som liberale erhverv, værksteds-, håndværks-, lager- og oplagsvirksomhed, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Sperrestrup Landsby Landsbyområde 1-3 30 2,0 9,0 Anvendelse: Landsbybebyggelse. Landbrugsformål, bolig-formål, privat og offentlig service, institutioner og kulturfunktioner, erhvervsformål, så som liberale erhverv, værksteds-, håndværks-, lager- og oplagsvirksomhed, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Ophold: De værdifulde landskaber skal i videst muligt omfang beskyttes og gøres tilgængelige. L-5 Stenlille Landsby Landsbyområde 1-3 30 2,0 9,0 Anvendelse: Landsbybebyggelse. Landbrugsformål, boligformål, privat og offentlig service, institutioner og kulturfunktioner, erhvervsformål, så som liberale erhverv, værksteds-, håndværks-, lager- og oplagsvirksomhed, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. L-6 Hove Landsby Landsbyområde 1-3 30 2,0 9,0 Anvendelse: Landsbybebyggelse. Landbrugsformål, boligformål, privat og offentlig service, institutioner og kulturfunktioner, erhvervsformål, så som liberale erhverv, værksteds-, håndværks-, lager- og oplagsvirksomhed, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. L-7 Nybølle Landsby Landsbyområde 1-3 30 2,0 9,0 Anvendelse: Landsbybebyggelse. Landbrugsformål, boligformål, privat og offentlig service, institutioner og kulturfunktioner, erhvervsformål, så som liberale erhverv, værksteds-, håndværks-, lager- og oplagsvirksomhed, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. L-8 Smørumovre Landsby Landsbyområde 1-3 30 2,0 9,0 Anvendelse: Landsbybebyggelse. Landbrugsformål, boligformål, privat og offentlig service, institutioner og kulturfunktioner, erhvervsformål, så som liberale erhverv, værksteds-, håndværks-, lager- og oplagsvirksomhed, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. L-9 Ledøje Landsby Landsbyområde 1-3 30 2,0 9,0 Anvendelse: Landsbybebyggelse. Landbrugsformål, boligformål, privat og offentlig service, institutioner og kulturfunktioner, erhvervsformål, så som liberale erhverv, værksteds-, håndværks-, lager- og oplagsvirksomhed, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. O-33 Smørumovre kirke Kirker og kirkegårde 1-2 30 2,0 18,0 Anvendelse: Offentlige formål, kirke og kirkegård med der til hørende funktioner. O-34 Ledøje kirke Kirker og kirkegårde 1-2 30 2,0 18,0 Anvendelse: Offentlige formål, kirke og kirkegård med der til hørende funktioner. Ramme Rammenavn Anvendelse L-2 Søsum Landsby Landsbyområde 1-3 L-3 Knardrup Landsby L-4 Notater Rammer 179 Tangbjerg Ramme Rammenavn Anvendelse B1-53 Boligområde Åben lav 180 Tangbjerg Rammer Miljøklasse Bemin– byg% max Max etager Max Højde 1-2 2,0 8,5 30 Notater Anvendelse: Boliger - åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Minimum grundstørrelse for parcelhusgrunde er 700 m2, minimum grundstørrelse for dobbelthuse er 1000 m2. Værebro Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max E2-13 Værebro Erhvervsområde Lettere industri 2-4 40 2.0 10.0 Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning, privat og offentlig service, lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. E2-14 Værebro Erhvervsområde Lettere industri 2-4 40 2.0 10.0 Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning, privat og offentlig service, lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. E3-4 Værebro Erhvervsområde Lettere industri 3-4 40 2.0 10.0 Anvendelse: Lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. E3-7 Værebro Erhvervsområde Lettere industri 3-4 60 2.0 10.0 Anvendelse: Lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. E4-1 Værebro Erhvervsområde Tungere industri 5-6 40 2.0 10.0 Anvendelse: Tungere industri, maskin- og betonfabrikker, møbel-, bygge-, farve- og lakindustri. T-1 Gl. Ølstykke - Rens- Rensningsanlæg ningsanlæg 0-0 50 0.0 0.0 Anvendelse: Teknisk anlæg, rensningsanlæg med der til hørende funktioner. T-16 Værebro Biogasanlæg 6-7 50 3.0 30.0 Anvendelse: Teknisk anlæg, fælles biogasanlæg. Biogasanlæg Max etager Max Højde Notater Rammer 181 Kildedal Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max F-3 Feriecentre 0-0 182 Kildedal Rammer 25 Max etager Max Højde 5 20 Notater Anvendelse: Fritidsformål, turistformål i form af feriebebyggelse med individuelle rekreative ferieboliger og en centerbebyggelse med hotel/konfe-rencefaciliteter, butikker, cafeer, badeland, wellness, fitness og lign. Bebyggelse: Der skal udarbejdes en samlet bebyggelsesplan for området. Ferieboligbebyggelsen skal opføres i klynger/rækker i højest 3 etager med en højde på maksimalt 10m og med landskabskiler imellem. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 for byzonearealet som helhed. I centerbebyggelsen, der kan opføres med et bruttoetageareal på maximalt 35.000m2, kan etableres butikker på i alt max 3.000 m2 bruttoetageareal. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 1.000 m2. Ophold: Det lavtliggende eng-, sø- og moseområde er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, en del heraf tillige som regional grøn kile. Dette område skal friholdes for bebyggelse og skal, sammen med Rolandsgården, fastholdes som et sammenhængende landskabeligt og kulturhistorisk element i området. Miljø: Hele anlægget er VVM-pligtigt og må ikke etableres før der er meddelt tilladelse til det på baggrund af en VVM-redegørelse. Infrastruktur: Området er beliggende nær Kildedal station og forventes vejbetjent fra Knardrupvej. Buresø Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bem i n – byg% max Max etager Max Højde Notater R1-1 Buresø - Rekreativt Rekreativt grønt om- 0-0 område råde 10 0 0 Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Bebyggelse: Ved Skovvej/Klokkekildevej kan der bygges 150 m2 etageareal i forbindelse med offentlige formål. R1-2 Buresø - Rekreativt Rekreativt grønt om- 0-0 område råde 10 0 0 Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. R1-3 Buresø - Rekreativt Rekreativt grønt om- 0-0 område – Naturbe- råde skyt-telse 10 0 0 Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Badested ved Buresø. S2-1 Buresø – Sommerhus- Sommerhusområde område 1-2 15 2 8,5 Anvendelse: Sommerhusbebyggelse ved Buresø. Bebyggelse: Grundstørrelse minimum 1500m2. S2-2 Buresø – Sommerhus- Sommerhusområde område 1-2 15 2 8,5 Anvendelse: Sommerhusbebyggelse ved Buresø. Bebyggelse: Grundstørrelse minimum 1500m2. S2-3 Buresø – Sommerhus- Sommerhusområde område 1-2 15 2 8,5 Anvendelse: Sommerhusbebyggelse ved Buresø. Bebyggelse: Grundstørrelse minimum 1500m2. Rammer 183 Øvrige rammer i landzone Miljøklasse Bemin– byg% max Max etager Max Højde 30 2.0 9.0 Anvendelse: Boligområde med blandede boligtyper. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Der kan i mindre omfang placeres institutioner, serviceerhverv og kollektive anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Bebyggelse: Minimum grundstørrelse 1000 m2. Maksimalt bruttoetageareal 250 m2. 1-2 25 2.0 8.5 Anvendelse: Landbrugsformål, helårs- og sommerboligformål samt ridefaciliteter. Der kan ikke etableres flere boliger i området. 2-4 40 2.0 8.5 Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning, privat og offentlig service, lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. Ramme Rammenavn Anvendelse B4-14 Edelgave Huse Blandet boligbebyg- 1-2 gelse BE-1 Hede Enge Blandet byområde E2-1 Langager Erhvervsområde Lettere industri 184 Rammer Notater Ramme Rammenavn Anvendelse Miljøklasse Bemin– byg% max E2-2 Karinalund – Forsøgsgård Lettere industri 2-4 40 2.0 8.5 Anvendelse: Administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning, privat og offentlig service, lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. E3-6 Ravnsbjerg Erhvervsområde Lettere industri 3-4 40 2.0 10.0 Anvendelse: Lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed. F-4 Mosevej – Skydebane Støjende fritidsanlæg 0-0 0 0.0 0.0 Anvendelse: Fritidsformål, skydebane. Bebyggelse: Bebyggelsens udformning og beplantningen skal planlægges under hensyntagen til det omgivende landskab. F-5 Hyldegården - Cam- Campingplads pingplads 1-2 0 2.0 8.5 Anvendelse: Fritidsformål, camping, lejerplads m.v. Bebyggelse: Bebyggelsens udformning og beplantningen skal planlægges under hensyntagen til det omgivende landskab. F-6 Bastrup – Campingplads Campingplads - Undinegården 1-2 0 2.0 8.5 Anvendelse: Fritidsformål, camping, lejerplads m.v. Bebyggelse: Bebyggelsens udformning og beplantningen skal planlægges under hensyntagen til det omgivende landskab. F-7 Værebro – Golfbane Golfbaner 1-2 0 2.0 8.5 Anvendelse: Fritidsformål, golfbane med tilknyttede faciliteter. F-8 Vestskovens ridecenter Idrætsanlæg 0-0 40 2.0 8.5 Anvendelse: Fritidsformål, ridecenter. O-35 Skenkelsø Maglehøj Område til Offentlige formål 1-2 40 3.0 12.0 Anvendelse: Offentlige formål, administration, undervisning, institutioner m.v. R1-31 Naturområde Rekreativt grønt ved Lyngen og Død- område ningerne 0-0 10 0.0 0.0 Anvendelse: Rekreative grønne områder i form af parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler. Naturområde der skal friholdes for bebyggelse af enhver art. R2-3 Hede Enge Idrætsanlæg 0-0 10 1.0 5.0 Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. Bebyggelse: Mulighed for naturbørnehave, naturskole, spejderhytter og lignende. R2-4 Hove - Boldbaner Idrætsanlæg 0-0 10 1.0 5.0 Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. R2-5 Nybølle fritidsområde Idrætsanlæg 0-0 10 0.0 0.0 Anvendelse: Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur og fritidsformål såsom haller, idrætsanlæg og baner. Der kan placeres mindre bygninger der understøtter aktiviteterne. S1-1 Sperrestrup - Som- Sommerhusområde merhusområde 1-2 15 1.0 5.0 Anvendelse: Sommerhusbebyggelse i én etage. T-4 Hove – Transformerstation 0-0 10 1.0 5.0 Anvendelse: Teknisk anlæg, transformerstation. Tekniske anlæg Max etager Max Højde Notater Rammer 185 186 Rammer Redegørelse Redegørelse Redegørelse 187 188 Redegørelse Redegørelsens indhold og opbygning Kommuneplanen skal i henhold til Planlovens § 11 e ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. Loven indeholder samtidig en række krav til, hvad der skal redegøres for. I Egedal har vi valgt at lade redegørelsen afspejle opbygningen af kommuneplanens hovedstruktur. Det betyder, at der til de relevante afsnit i hovedstrukturen er et afsnit, der redegør for de forudsætninger, der ikke allerede fremgår af hovedstrukturen. Hertil kommer en række indledende afsnit om kommuneplanens forhold til den statslige planlægning og det regionale perspektiv. De obligatoriske redegørelsesemner fra Planloven er derfor ikke samlet ét sted, men behandlet i de relevante afsnit. Redegørelsen indeholder ikke alt Mange af kommuneplanens forudsætninger fremgår allerede af hovedstrukturen og i beskrivelserne af de enkelte bysamfund, og vil således ikke blive gentaget i redegørelsen. På kommunens hjemmeside findes yderligere informationer, der beskriver kommunalbestyrelsens politikker, planerne inden for de forskellige administrative områder m.m. Det skal understreges, at redegørelsen juridisk set ikke er en del af kommuneplanen, Redegørelsen kan derfor indeholde oplysninger, ideer og tanker som rækker ud over kommunalbestyrelsens forpligtelse til at arbejde for kommuneplanens gennemførelse. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse I følge Planlovens §12 skal Kommunalbestyrelsen virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Det betyder blandt andet, at hvis en udstykning eller et byggearbejde er lokalplanpligtigt og i overensstemmelse med kommuneplanen, skal Kommunalbestyrelsen snarest udarbejde forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt. Det betyder også, at Kommunalbestyrelsen inden for byzoner og sommerhusområder kan modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, hvis det er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser med mindre der er en lokalplan i forvejen. Opfølgende politikker, planer og initiativer En række nye politikker, planer og initiativer skal følge op på Plan- og Agenda 21-strategien og på kommuneplanen. I løbet af de nærmeste år vil det blandt andet dreje sig om: Lokalplaner for nye byudviklingsområder Handleplan for klimatilpasning, der skal indeholde andre temaer tilknyttet vandkredsløbet Naturkvalitetsplan Bevaringsplaner for kulturmiljøer Hertil kommer den årlige boligindflytningsplan med tilhørende befolkningsprognose. Kommuneplanen skal tages op til revision Kommuneplan 2013 omfatter en periode på 12 år, men efter hvert kommunevalg skal den ny kommunalbestyrelse offentliggøre sin strategi for kommuneplanlægningen. I den forbindelse skal der tages stilling til på hvilke punkter planen skal revideres. Det forventes derfor, at kommuneplanen revideres i hver valgperiode. Hertil kommer sandsynligvis en række kommuneplantillæg. Forslag til ændringer af kommuneplanen og kommuneplantillæg skal offentliggøres efter planlovens regler. Redegørelse 189 Forhold til anden planlægning Kommuneplanen må ikke stride mod de overordnede statslige interesser i form af landsplanlægning, landsplandirektiver, statslige anlægslove mv. Der er efter Kommunalbestyrelsens opfattelse ingen modstrid mellem kommuneplanen og de overordnede statslige interesser. Planloven De overordnede statslige mål og retningslinjer for kommunernes planlægning er fastlagt i planloven. Planloven indeholder et katalog over de emner, som kommuneplanen skal omfatte. Emnerne står i planlovens § 11 a - det såkaldte kommuneplankatalog. Planloven fastlægger at Kommuneplanen skal omfatter en periode på 12 år, og skal indeholde; • En hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen • Retningslinjer for arealanvendelsen. • Rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanen skal derudover ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger og en miljøvurdering. Landsplanredegørelse Naturstyrelsen har netop sendt Landsplanredegørelse 2013 ”Grøn omstilling –Nye muligheder for hele Danmark” i høring. Landsplanredegørelsen er regeringens vision for den fysiske udvikling i Danmark. Det udsendte forslag fokuserer på følgende syv temaer: • Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet • Danmark i en nordisk og europæisk kontekst • Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi • Byerne - på vej mod bæredygtighed • Udviklingen i hovedstadsområdet • Landdistrikter i udvikling • Det åbne land Kommuneplan 2013 er i god overensstemmelse med disse overordnede landspolitiske visioner og pejlemærker. Forslag til Fingerplan 2013 Kommuneplan 2013 er udarbejdet i overensstemmelse med forslag til Fingerplan 2013 – Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. 190 Redegørelse Fingerplanen udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet. Fingerplanen skal sikre at udviklingen i hovedstadsregionen sker på grundlag af en vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Fingerplanen fastsætter at kommuneplanlægningen skal sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres. Egedal Kommune fremsendte i forbindelse med høring af forslag til Fingerplan 2012 et høringssvar hvoraf det fremgår at: • Kommunalbestyrelsen ønsker at overføre 2 sommerhusområder (Buresø og Kærvangen) til byzone. • Kommunalbestyrelsen tager kraftigt afstand fra planerne om Ring 5. • Egedal Kommune fremsendte forslag til alternativ placering af regionale stier, som ønskes indarbejedet. • Egedal kommune forslår at kommunerne fortsat skal kunne fortage en konkret vurdering i forhold til etablering af husstandsvindmøller og solcelleanlæg i de grønne kiler. Statslige vandplaner, Natura 2000-planen og handleplaner Staten udarbejder Vandplanen, Natura 2000-planen og Natura 2000-skovplanen. De statslige planer skal følges op med kommunale handleplaner, der konkret fastlægger de tiltag, som kommunen vil iværksætte for, at målsætningerne for grundvand og internationale beskyttelsesområder i de statslige planer kan opnås. Kommuneplanen er i overensstemmelse med planerne. Overordnet infrastruktur Kommuneplanen indeholder principielle arealreservationer til overordnede infrastruktur, herunder til Frederikssundsmotorvejen, Ring 5 samt udvidelse af Rute 6. Redegørelse 191 Det regionale perspektiv Den regionale udviklingsplan 2013 Kommuneplanen må ikke stride mod beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan 2012 ”Vi gi’r Nordeuropa et nyt gear”. Den regionale udviklingsplans vision er, at styrke Hovedstadsregionens position og rolle som en international storbyregion. Planen fokuserer på Hovedstadsregionens potentiale som vigtigt bindeled mellem nord og syd, øst og vest i Europa og på ønsket om at styrke et internationalt, strategisk samarbejde. Planen fokuserer på følgende 4 temaer: Erhverv med fokus på erhvervsudviklingsstrategi, styrket sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen og internationalisering. Uddannelse med fokus på sammenhæng i uddannelserne, motiverende undervisning og kompetencer, der matcher fremtidens behov. Klima med fokus på klimastrategi, regional satsning på cykling og rekreative områder. Trafik med fokus på en klimaberedt region, klimavenlig transport, omstilling af energiforsyningen, energieffektive bygninger samt klimavenligt forbrug og indkøb. Der er ingen modsætninger mellem den regionale udviklingsplan og Kommuneplan 2013. Regionens Råstofplan Region Hovedstadens forslag til råstofplan 2012 udpeger i Egedal to områder med rettighed til at indvinde ler og tre nye interesseområder til at indvinde sand og grus. Områderne til indvinding af ler er overført fra den tidligere råstofplan og ligger nord for Knardrup og i Kildedal området. De nye udpegninger af interesseområder til indvinding af sand og grus ligger nord for Søsum, nord for Hove og øst for Ledøje. Udpegningen er en arealreservation og kan først udnyttes, når der udarbejdes tillæg til råstofplanen. Egedal Kommune udlægger ikke arealer der er i strid med Råstofplan 2007 eller forslag til Råstofplan 2012 Nabokommunerne Egedal Kommune grænser op til kommunerne Roskilde, Allerød, Furesø, Ballerup, Albertslund, Høje Taastrup og Roskilde. I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2013 har der løbende været dialog med nabokommunerne på administrativt niveau for at sikre sammenhæng på tværs af kommunegrænserne. Kommunen har ikke konstateret nogen uoverensstemmelser mellem Egedals og nabokommunernes kommuneplaner. 192 Redegørelse Bymønstret Bymønsteret omfatter den overordnet lokalisering af byer, byområder, landsbyer og sommerhusområder samt byudviklingsområder, stationsnærhed og rækkefølgebestemmelser. Derudover behandler temaet udpegninger af kulturmiljøer i byerne samt afsnit om boliger, erhverv og detailhandel. I Kommuneplan 2013 er udpegningerne og retningslinjerne reviderede og opdaterede for alle temaerne i bymønsteret. Kulturmiljø og bevaring Det bebyggede miljø fortæller historie De bebyggede miljøer er historieskrivning i 3D. Vejenes placering i forhold til terrænnet, bygningernes placering i forhold til vejene og hinanden samt bygningernes størrelse, udformning og materialeanvendelse er alt sammen kulturhistoriske træk, der fortæller om skiftende tiders samfundsmæssige behov og formåen. Karakteristisk for de ældre bymiljøer er, at de har udviklet sig over lang tid, er nøje tilpasset stedets terræn og er opført af lokale og genanvendte materialer og efter lokal byggeskik. Dette mønster brydes radikalt i perioden omkring 1960, hvor mere industrialiserede og standardiserede bygningsformer og materialer bliver introduceret. Egedals byer og landsbyer deler langt hen ad vejen kulturhistorisk identitet, idet alle byerne, på nær Ølstykke Stationsby, har udviklet sig fra gamle landsbyer og idet byudviklingen først for alvor er sket efter 1960. I samtlige byområder findes der endnu sammenhængende rester af den oprindelige landsby – eller stationsbybebyggelse. Disse områder fortæller ligesom landsbyerne en historie, der ofte strækker sig mere end 1000 år tilbage i tiden. Bevaring og udvikling De kulturhistoriske spor og sammenhænge udgør en kilde til forståelse af områdets udviklingshistorie og er vigtige for oplevelsen af stedets atmosfære og identitet. Undersøgelser viser, at historiske omgivelser som gamle bymiljøer og huse ”med sjæl” har en væsentlig betydning for et områdes attraktionsværdi både for turister, tilflyttere og erhvervsliv. Der er således mange gode grunde til at arbejde for at bevare og styrke de kulturhistoriske kvaliteter. Ikke alt gammelt er bevaringsværdigt og nyere byggeri fortæller også kulturhistorie. Den del af byerne, der fortæller om udviklingen gennem de første mange hundrede år udgør imidlertid en stadigt mindre del af byernes samlede bebyggelse og der er behov for en særlig indsats for, at den ikke skal forsvinde helt. Derfor er det relevant at fokusere på at bevare de væsentlige træk af de byområder, der stammer fra perioden op til 1960. Bygninger og bymiljøer bevares bedst når de bruges, da der ellers ikke bliver ofret penge på vedligehold. Samtidigt er det ofte svært at tilpasse nutidig anvendelse i historiske rammer, ligesom gamle bygninger ikke lever op til nutidens standarder for indretning og energiforbrug. Når kulturhistorisk værdifulde bymiljøer skal bevares, opstår der derfor ofte dilemmaer om, hvad der vejer tungest, bevaring eller udvikling. Udfordringen er at opnå en udvikling, hvor beskyttelse og benyttelse kan gå hånd i hånd. Målet er ikke at fastfryse kulturhistoriske bymiljøer og bygninger som museer, men at sikre, at de kan udvikles og anvendes på en nutidig måde indenfor de kulturhistoriske rammer, så begge dele beriger hinanden. Redegørelse 193 Kulturmiljøer i byer Der er i byerne udpeget 9 kulturmiljøer, som omfatter de mest sammenhængende og værdifulde rester af den oprindelige landsby – eller stationsbybebyggelse. I stationsbymiljøerne er stationsbygningerne og de tilhørende funktionærboliger vigtige karaktertræk. Stationsbymiljøerne er desuden karakteriseret ved gademiljøer med mange ældre villaer i grønne haver kombineret med mindre erhverv placeret langs indfaldsveje og villaveje. Kulturmiljøer i landsbyer Alle kommunens 10 landsbyer er udpeget som kulturmiljøer. I landsbyerne er de væsentligste, bevaringsværdige karaktertræk landsbyens afgrænsning og sammenhæng med den oprindelige dyrkningsflade, diger, skel og veje, der markerer udskiftningsmønsteret, den oprindelige vejstruktur, der følger terrænnet og ofte omslutter en ubebygget eller delvist bebygget forte, de 3-4 længede gårde på deres tofter, de små landsbyhuse og ældre villaer, der ligger placeret tæt om bygaden og forten, særlige bygninger som kirke, mølle, skole, købmandsgård, smedje m.v. samt diger og stensætninger og karakteristiske træer og beplantning. Mange af disse træk findes også i byernes gamle landsbykærner. Kirkeomgivelser Omkring kirkerne i Slagslunde, Smørumovre, Ledøje, Gl. Ølstykke, Veksø i Egedal Kommune samt kirkerne Snostrup, Jørlunde, Kirke Værløse i nabokommunerne er der udpeget beskyttelseszoner beliggende i Egedal Kommune. Inden for beskyttelseszonerne skal der sikres indsigt til kirkerne samt at kirkerne opleves som monumenter i landskabet. Egedal Kommunes gamle landsbykirker er omfattet af en byggelinjebestemmelse i naturbeskyttelsesloven, hvormed der ikke må opføres byggeri over 8½ meter inden for 300 meter til kirken. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen. 194 Redegørelse Landsbyernes udvikling Landsbyernes oprindelse fortoner sig for det meste langt tilbage i fortiden. En del af landsbyerne i Egedal Kommune er nævnt i historiske dokumenter fra middelalderen (1200-1300-tallet), men ofte er de grundlagt langt tidligere. Allerede fra tidlig jernalder kendes der landsbytomter, men karakteristisk for disse landsbyer er, at de flyttede rundt i landskabet - typisk få hundrede meter med 100-200 års mellemrum. De kaldes derfor for vandrelandsbyer. I 1000-1200-tallet skete der store samfundsmæssige ændringer – kristendommen blev indført og der blev opført kirker, klostre, købstæderne blev grundlagt og samtidig blev landsbyerne stedfaste. Der blev p.g.a befolkningstilvækst grundlagt en række nye landsbyer som udflytterlandsbyer og nogle af de oprindelige oldtidslandsbyer blev delt i to, som fx Smørumovre og Smørumnedre. Som indikator for landsbyens alder kan bruges stednavnene. Typisk ender navnene på de ældste landsbyer (fra før vikingetiden) på –heim, -inge, -lev, -løse, -sted, -um. Desuden antages ”landskabsnavne” at stamme fra den ældste periode, fx navne med –sø, -lund, -bæk. Vikingelandsbyer fik typisk navneendelser som –by, -tofte, -bølle, -torp, –rup og strup. Torp, rup – navne går dog også igen senere, fx sammensat med kristne navne. Rydningslandsbyer fra perioden 1050-1300 bar navneendelser som –rød, -rud, -tved, -holt, -skov, -have, –løkke. Med dette udgangspunkt kan man gætte på, at (lands)byerne i Egedal Kommune aldersmæssigt kan opdeles således: Oldtid: Stenløse, Ganløse, Ledøje, Slagslunde, Skenkelsø, Veksø, Søsum og Smørum Vikingetid/ tidlig middelalder: Svestrup, Knardrup, Sperrestrup, Nybølle. Landsbyerne har fået deres placering, udformning og størrelse på baggrund af mange faktorer, bl.a. alder, landskab, ejerforhold samt om de er opført efter en samlet plan eller ej. Typisk er de ældste landsbyer de største og mest centralt beliggende i ejerlavet. Mange af dem har desuden egen kirke. Udflytter- og rydningslandsbyer er typisk små og perifert beliggende i ejerlavet. Særligt for området vest for København, herunder også Egedal Kommune, er, at landsbyerne har ligget tæt og haft små jordtilliggender. Der har været meget få enestegårde (gårde uden for landsby). Dette skyldes, at jorden i dette område altid har været særligt fed og derfor kunne dyrkes intensivt. Oftest er landsbyens placering valgt i forhold til ressourcer, hvor let adgang til veldrænet dyrkningsjord, græsningseng og vandingsmuligheder for dyrene har været afgørende. Nogle landsbyer er placeret på et højdedrag, centralt i forhold til agerjorden og med centralt gadekær, som fx Ledøje, Smørum og Ganløse, mens andre er placeret på kanten mellem agerjorden og udmarken og med vandingsmuligheder i landsbyens udkant fx Skenkelsø, Sperrestrup, Søsum. Enkelte, såkaldt regulerede landsbyer er anlagt mere uafhængigt af terrænet. Disse forskelle afspejler sig fortsat i landsbyernes grundplaner. Landsbyernes udformning kendes først med sikkerhed tilbage fra udskiftningstiden i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, da de første matrikelkort blev udarbejdet. Disse kort viser tydeligt, hvordan landsbyjorderne tidligere var opdelt i tofter, vange og udmarker/ overdrev og hvordan disse ved udskiftningen blev opdelt i individuelt ejede lodder. Det fremgår, at den fremherskende udskiftningsform indenfor Egedal Kommune var stjerneudskiftningen, hvor jorderne blev opdelt i stjerneform med centrum i landsbyen. Ved denne udskiftningsform forblev de fleste gårde på deres oprindelige placering. Mange steder er gårdene forblevet samme sted helt til i dag, ligesom stjerneudskiftningen fortsat viser sig tydelig i landskabet i form af diger og hegn. Redegørelse 195 De oprindelige landsbyer indenfor Egedal Kommune har udviklet sig meget forskelligt gennem tiden. Nogle er stort set forblevet uændrede siden middelalderen. Andre har gennemgået varierende grader af udvikling, typisk startende med opførelse af landsbyhuse og institutioner på landsbyforten på 17-1800-tallet efterfulgt af etablering af andelsvirksomheder, offentlige institutioner og mindre villaer omkring begyndelsen af 1900-tallet og endelig udbygning med parcelhusområder og eventuelt erhvervsområder i landsbyens udkant i perioden efter 1960. Endeligt er nogle oprindelige landsbyer med tiden blevet opslugt af byudvikling. Landsbytyper Landsbyer kan inddeles i typer ud fra deres form. Samtlige oprindelige landsbyer i Egedal Kommune kan karakteriseres som ”fortebyer”. Fortebyer er landsbyer, hvor gårdene er placeret omkring et fællesareal - forte, som kan have form af en bred landsbygade eller en egentlig grønning. De oprindelige landsbyer i Egedal Kommune kan inddeles i følgende typer: Rektangulære, regulerede forte- eller vejfortebyer menes at være anlagt efter en samlet plan idet de har en rektangulær hovedform med tofter og gårde af ensartet størrelse placeret regelmæssigt på hver side af forten/ bygaden. Ofte fører 4 veje ind til forten – to i hver ende af bygaden. Placeringen er ikke styret af terrænet. Eksempel Nybølle Matrikelkort fra 1808. Til denne gruppe hører også Smørumovre, Hove, Veksø, Stenløse og Ganløse Uregelmæssige vejfortebyer er ofte nøje tilpasset lokale terrænforhold og kan fx være vokset frem omkring en vej langs randen af en moræneryg. Karakteren er ofte det selvgroede og de har i høj grad udviklet sig over tid. Vejfortebyens gårde ligger ofte langs med kanten af naturlige lavninger, som derved kommer til at bestemme byens udformning. Eksempel Slagslunde matrikel fra 1861. Til denne gruppe hører Knardrup, Stenlille, Sperrestrup og Svestrup. 196 Redegørelse Forteklyngebyer er oprindeligt grundlagt som fortebyer, men efterhånden er der etableret gårde inde på forten, således at fortepræget er forsvundet. Eksempel: Gl. Ølstykke matrikelkort fra 1861. Til denne gruppe hører også Søsum. Polygonale fortebyer er som regel store landsbyer med en stor, kantet forte, oftest uden randbebyggelse hele vejen rundt forten. Typisk placering er på randen mellem agerland og overdrev, således at forten hænger sammen med overdrevet. Eksempel: Skenkelsø matrikelkort 1861. Til denne gruppe hører også Smørumnedre og Ledøje. Redegørelse 197 Udpegning af kulturmiljøer i byerne Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling, f.eks. en særlig epoke eller et særligt tema. Der er i kommuneplan 2013, som noget nyt, udpeget kulturmiljøer indenfor kommunens byområder. Der er i alt udpeget 9 kulturmiljøer i byerne, herunder ét i hver af byerne Smørumnedre, Veksø, Gl. Ølstykke, Ganløse og Slagslunde samt to i hver af byerne Stenløse og Ølstykke Stationsby. Udpegningen er afgrænset til at omfatte bymiljøer fra før 1960. Kulturmiljøerne omfatter således de bedst bevarede rester af de gamle landsbyer og stationsbymiljøer. Opgaveafgrænsningen skyldes ikke, at nyere byområder er uden kulturhistorisk værdi, men primært at SAVE- metoden, der anvendes til vurdering af ældre kulturmiljøer, ikke er tilpasset vurdering af de nyere byområder, der i høj grad er præget af store ensartede grupper af standardiseret byggeri. En vurdering af bevaringspotentialet i de nyere bebyggelser bør ske på et andet grundlag, der i højere grad inddrager behov for renovering, energiforbedring og fortætning i den samlede vurdering. SAVE-metoden Udpegningen af kulturmiljøer i byerne er sket efter SAVE- metoden, som er udviklet af den tidligere Kulturarvsstyrelse. Først er der foretaget en sammenligning af historiske og aktuelle kort, hvorved de ældste, nuværende byområder er indkredset. Derefter er der foretaget en besigtigelse og kortlægning af væsentligste bevaringsværdier. Endelig er kulturmiljøet afgrænset og beskrevet. For hvert område er der sket en kortlægning af karakteristiske vej- og bebyggelsesstrukturer, markante enkeltbygninger, væsentlige grønne træk og beplantning samt vigtige kig og udsigter. Der er ikke foretaget registrering af enkeltbygningers bevaringsværdi. Der er for hvert kulturmiljø redegjort for de væsentlige karaktertræk og bevaringsværdier samt givet anbefalinger til styrkelse af kulturmiljøet. Bevaringsværdier Kulturmiljøernes sårbarhed afhænger af bevaringsværdierne. I nogle områder er det primært vejstrukturen og bebyggelsesstrukturen, der er bevaringsværdig. Her kan de enkelte bygninger godt skiftes ud med nyt byggeri i tilpasset stil uden at det går ud over miljøets bevaringsværdige kvaliteter. Andre steder er bevaringsværdien knyttet til de enkelte bygningers arkitektur eller til en særlig beplantning. Her kan selv små ændringer få en væsentlig betydning for områdets samlede kvalitet. 198 Redegørelse Kort over de 9 kulturmiljøer i byerne Redegørelse 199 Ølstykke stationsby Byen er kommunens eneste ”rigtige” stationsby, der er opstået efter etableringen af Ølstykke station i 1879. Det oprindelige miljø omkring stationen og Rådhus Allé er meget ændret, men der findes fortsat sammenhængende rester af den oprindelige bebyggelse langs Frederiksborgvej og i villakvarteret omkring Østervej. Disse områder udpeges som kulturmiljøer. Fra tiden før stationsbyen findes endnu enkelte bygninger, herunder flere gårdbebyggelser samt Skenkelsø Mølle. I området ned mod Storesø- Lyngen kan den oprindelige moselodsudstykning fra 1800-tallet aflæses i vej- og matrikelstrukturen og i enkelte, endnu eksisterende husmandssteder. Der er kun få spor tilbage af landsbyen Udlejre, som nu er opslugt af byen. Tre fredede oldtidshøje er fortsat synlige i området syd for stationen. Frederiksborgvej-området er den oprindelige indfaldsvej fra nord, der fortsat er vigtig for oplevelsen af ankomsten til bymidten. Gaden er karakteriseret ved en relativ bred gadeprofil indrammet af en række ældre, fritliggende ”murermestervillaer” med have samt enkelte erhvervsejendomme fra sidste halvdel af 1900-tallet. Et ældre husmandssted med gammel have markerer hjørnet mod Tværmosen. Det er vigtigt at fastholde bebyggelsesstrukturen af enkeltvillaer og den grønne afgrænsning mod gaden. Karakteristiske enkeltbygninger og træer bør bevares og sikres mod skæmmende ændringer. Nedlagte erhvervsejendomme og enkelte villaer kan gradvist erstattes med ny bebyggelse. Gaderummet bør forskønnes, f.eks. med vejtræer, nyt gadeprofil m.v. og der bør sikres mod etablering af høje, faste hegn mod gaden. Der bør udarbejdes lokalplan. Østervej- området er et oprindeligt villakvarter, påbegyndt i slutningen af 1800-tallet. Området er præget af mange ældre, velbevarede ”murermestervillaer” i grønne haver samt enkelte, karakteristiske erhvervsbygninger fra omkring midten af 1900-tallet. Området ligger i kuperet terræn, der understreges af bebyggelsen og de grønne træk. De terrænmæssige yderpunkter er det lavtliggende fællesareal, der ligger midt i bebyggelsen mellem Rådhus Allé og Østervej og bibliotekshaven med Oldtidshøjen ”Hængehøj”, hvorfra der er vid udsigt over omgivelserne. Det er vigtigt at fastholde strukturen af fritliggende villaer i grønne haver, afgrænset af hæk. De gamle villaer med tidstypiske træk bør sikres mod nedrivning eller skæmmende ombygning ligesom store, gamle træer og alle-beplantning skal fastholdes. De grønne friarealer bør fastholdes og styrkes. Den mest karakteristiske erhvervsbebyggelse bør bevares og indrettes til nye formål. Området er delvist omfattet af lokalplan, der udpeger enkelte bevaringsværdige bygninger. Denne bør dog opdateres. 200 Redegørelse Kort over kulturmiljøerne i Ølstykke stationsby Redegørelse 201 Gl. Ølstykke Gammel Ølstykke menes at stamme fra før vikingetiden og kirken er fra ca. 1150. Byen har form som en forteklyngeby, hvor den oprindelige forte tidligt er bebygget. Op til 1960 skete kun få ændringer, men i perioden efter 1960 tog byudviklingen fart med udstykning af store, nye boligområder. Samtidigt blev gennemfartstrafikken flyttet fra Københavnsvej til den nye Frederikssundsvej og der blev anlagt ny ringvej. Den nye parcelhusbebyggelse blev stort set placeret uden om den gamle landsbykerne, som dermed forblev forholdsvis uændret. I slutningen af 1980-erne skete et større indgreb i den gamle bymidte med opførelsen af centerbebyggelsen Bryggertorvet og en boligbebyggelse ved Hampelandsvej. Byfortætningen fortsatte i 2007 med opførelse af bebyggelsen Tingstedet mellem Bryggertorvet og Københavnsvej. Disse bebyggelser afviger i væsentlig grad fra bymidtens oprindelige bebyggelsesstruktur. Området omkring Københavnsvej udpeges som kulturmiljø. Der er ingen bevarende lokalplan for området. Der er ikke mange ældre, kulturhistoriske spor bevaret i øvrigt i Gl. Ølstykke. Københavnsvej- området er karakteriseret ved det let slyngede vejforløb, der understreges af ældre bebyggelse i grønne haver med levende hegn og store gamle træer. Særligt markante er Kærgården og Hampelandsgård, samt kirken og præstegården med deres grønne omgivelser i sammenhæng med udsigtspunktet Maglehøj. Værdifuldt er også området neden for kirken, hvor der findes to gamle skolebygninger og en kro. Her brydes strukturen dog brat af den nye bebyggelsesstruktur ved Tingstedet og Bryggertorvet. Der skal udarbejdes bevarende lokalplanlægning til sikring af de bevaringsværdige strukturer samt særlig karaktergivende bebyggelse som gårdene og skolebygningerne. Der er behov for opstramning af byrum og grønne arealer, herunder særligt overgangen fra kirken til Bryggertorvet, sammenhængen mellem kirke, præstegård og området ved Maglehøj samt endeligt de grønne arealer ved Ny Toftegårdsvej og Ved Gadekæret. 202 Redegørelse Kort over kulturmiljøet i Gl. Ølstykke Redegørelse 203 Stenløse Stenløse er opstået som landsby før vikingetiden og kirken er fra ca. år 1150. Den oprindelige landsbybebyggelse var placeret langs den øst-vestgående Byvej med centrum vest for kirken. Efter anlæggelsen af jernbanen voksede en mindre stationsbybebyggelse op vest for stationen, ligesom der langs den østlige del af Byvej og videre langs Frederikssundsvej blev opført en række mindre villaer og småerhverv. Efter byrådsbeslutning i 1966 blev hele den gamle landsbykerne revet ned og Stenløsecenteret opført langs den gamle gadestruktur. Der er derfor kun fragmenter tilbage af Stenløses oprindelige landsbymiljø, herunder findes det mest værdifulde i området omkring kirken og Enkesædet. Langs resterne af den oprindelige Byvej findes fortsat en række ældre, velbevarede villaer og langs Frederikssundsvej findes enkelte spor af den oprindelige, blandede bebyggelse - her udgør Stenløse Bio fra 1950-erne et kulturhistorisk og visuelt fikspunkt. Der er udpeget kulturmiljøer ved henholdsvis Byvej og H.P. Hansensvej. Byvej-området er udkanten af den gamle landsbygade. Langs gaden findes en række landsbyhuse og ældre villaer blandet med enkelte små erhvervsbygninger. Særligt værdifuld er den vestlige del med kirken på bakken, præstegården og Enkesædet. Væsentlige at bevare er også de grønne træk: Kirkegården, assistenskirkegården og parken ved Enkesædet. Der skal udarbejdes bevarende lokalplanlægning med henblik på at sikre bebyggelsesstrukturen samt bevaringsværdig bebyggelse og beplantning. Der er behov for opstramning af arealet omkring Engholmvej, således at der skabes en bedre sammenhæng mellem kirken, præstegården og enkesædet og deres tilhørende grønne arealer. Der bør skabes bedre adgang til assistenskirkegården. HP Hansensvej-området er det gamle stationsbykvarter, hvor mere velbemidlede borgere boede og drev forretning. Området rummer en mindre gruppe karakteristiske villaer i let pompøs stil. De fleste af villaerne er placeret ud mod H P Hansensvej, som i dag fremtræder som et stort, udflydende vej- og parkeringsareal. Områdets bærende bevaringsværdier er først og fremmest de store villaer, med deres individuelle karakteristika, samt placeringen i grønne haver med levende hegn og enkelte, bevaringsværdige træer. Det er afgørende for miljøet, at de enkelte villaer sikres mod nedrivning og skæmmende ændringer. Der er behov for en opstramning af gaderummet omkring HP Hansensvej. Der bør udarbejdes en lokalplan til sikring af bevaringsværdierne. 204 Redegørelse Kort over kulturmiljøerne i Stenløse Redegørelse 205 Veksø Veksø kirke er fra 1150, men byen er formentlig meget ældre. Op til slutningen af 1800-tallet var Veksø blot en landsby. I 1879 fik byen tilknyttet en station på strækningen mellem København og Frederikssund og et lille stationsbymiljø voksede frem. Frem til midten af 1900-tallet opførtes også mindre bebyggelser af små boliger med tilhørende erhverv langs Gl. Hovevej, Møllestræde, Snedkerstræde og Fugleøjevej. I 1970-erne tog byudviklingen fart, da der på baggrund af en arkitektkonkurrence blev udbygget store nye boligområder med parcelhuse og tæt-lav bebyggelse uden om den gamle bymidte. Det oprindelige landsbymiljø er fortsat meget velbevaret og er udpeget som kulturmiljø. Området er omfattet af en bevarende lokalplan. Den gamle bymidte fremstår som et helstøbt og velbevaret landsbymiljø. Byen er frem til midten af 1900-tallet vokset indefra og ud, lag på lag i et roligt tempo, hvilket medfører, at man tydeligt kan aflæse udviklingen i både strukturen og de enkelte bygninger. Karakteristisk er de store gårde omkring den grønne forte, kirken med kirkegård og præstegård, de gamle købmandsgårde, forskolen og de ældre erhvervsbygninger, f.eks. snedkeriet i Snedkerstræde. Bygadens forløb understreges af beplantning, bebyggelse, landarbejderboliger samt ældre villaer og erhvervsbygninger. Stræderne og Gl. Hovevej præges af boliger og erhverv fra 1. halvdel af 1900-tallet. Veksø er et meget helstøbt kulturmiljø, hvor selv små ændringer kan få stor betydning. Her bør tages vare på såvel strukturen som de enkelte bygninger fra forskellige tidsepoker. Ny bebyggelse bør tilpasses den traditionelle struktur og bygningskarakter. Udsigtskilerne fra bymidten bør fastholdes ligesom indkigget til den gamle kirke. Området er omfattet af bevarende lokalplan. Der bør udarbejdes en plan for anvendelse og udformning af det grønne område mellem landsbyen og Kirkebakken med henblik på at sikre en god afgrænsning af den gamle bymidte. 206 Redegørelse Kort over kulturmiljøet i Veksø Redegørelse 207 Ganløse Ganløse har rødder tilbage til jernalderen og en kirke fra 1100-tallet. Byen er et godt eksempel på en vejforteby, hvor bebyggelsen er samlet omkring en åben plads- en forte. Ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev landsbyen stjerneudskiftet og mange gårde beholdt den oprindelige placering. En del af forten er tidligt blevet bebygget med huse, bl.a. rytterskolen. Fra slutningen af 1800-tallet kom mange nye funktioner til landsbyen, herunder mejeri, centralskole, sparekasse, teglværk og andre virksomheder. En overgang var byen kommunecenter i Ganløse-Slagslunde sognekommune. Fra 1960’erne og frem blev byen udbygget med store, nye parcel- og rækkehusområder omkring den gamle bymidte, som således forblev næsten uberørt. Bymidten blev tidligt omfattet af bevarende lokalplanlægning og er forblevet velbevaret frem til i dag. Den gamle Bymidte er udpeget som kulturmiljø. Området er omfattet af en bevarende lokalplan samt enkelte nye lokalplaner, der muliggør omdannelse af bl.a. Assergården og købmandsgårdene. Den gamle bymidte har en velbevaret struktur med veje, der er følger terrænet og en stor, central grøn forte med gadekær. Der findes fortsat flere markante gårde samt et sammenhængende miljø af gadehuse med tidstypiske træk fra perioden 1800-1950. En række bygninger markerer sig fortsat bybilledet og afspejler tydeligt den nuværende eller tidligere funktion: Kirken, møllen, kroen, rytterskolen, kommuneskolen, købmandsgårdene og foderstofsiloen. Det er væsentligt at fastholde både strukturen og de enkelte, karakteristiske elementer, herunder karakteristisk bebyggelse, beplantning og særlige kig. Der skal lægges vægt på at sikre både de mindre, tidstypiske gadehuse, de markante 3-4 længede gårdbebyggelser og bygninger, der afspejler specielle funktioner i landsbyen. Det er dog samtidigt vigtigt at fastholde bymidten som et levende miljø med blandede funktioner. Derfor skal der være mulighed for både at omdanne ældre bebyggelse til nye funktioner og at opføre ny bebyggelse, der giver mulighed for at fastholde blandede byfunktioner. Begge dele skal dog ske med respekt for det oprindelige miljø. 208 Redegørelse Kort over kulturmiljøet i Ganløse Redegørelse 209 Slagslunde Slagslunde kirke er fra 1100-tallet, men byen er ældre. Landsbyen er stjerneudskiftet, så flere gårde er forblevet i byen. Op til 1960-erne har byen haft karakter af en velfungerende landsby med købmand, skole og forsamlingshus. I 1960-erne påbegyndtes udbygningen parcelhusområder omkring den gamle bymidte, som dermed forblev uberørt. Den gamle landsby er placeret på en bakke omkring en centralt placeret, langstrakt lavning, der giver plads til flere grønne arealer med vandhuller. Kirken er placeret højt i den østlige udkant af byen og de fleste gårde er placeret nedenfor denne, omkring forten med gadekæret. Her findes både præstegård og sognefogedgård og den gamle rytterskole er placeret på selve forten. Den øvrige landsbybebyggelse er placeret langs Bygaden, Stenløsevej og tværstræde. Ved Bygaden ligger markerer den tidligere forskole og købmandsgården sig stadigt i gadebilledet, ligesom det gamle sprøjtehus ligger synligt på et hjørne. Ved Stenløsvej ligger det første forsamlingshus. Den gamle landsbykerne er udpeget som kulturmiljø og er desuden omfattet af en bevarende byplanvedtægt. Den gamle bymidte har en velbevaret struktur med de smalle gader omkring de centrale grønninger. De 4 gamle gårde er vel bevar og nogle indrettet til nye formål – bl.a. er der indrettet flere småvirksomheder i den gamle sognefogedgård. Købmandsgården, rytterskolen og den gamle forskole er omdannet til boliger. Mange velbevarede landsbyhuse og ældre villaer i grønne haver indrammer vejene. Der er fine kig fra kirken over landskabet og fra bygaden ned over de grønne områder i lavningen. Det er vigtigt at bevare såvel strukturen som de enkelte karakteristiske bygninger, træer og beplantning m.v. Ved ombygning skal de enkelte bygningers stiltræk respekteres. 210 Redegørelse Kort over kulturmiljøet i Slagslunde Redegørelse 211 Smørumnedre Smørumnedre kendes fra 1085 som Smørhem Minore - dengang var Smørumovre hovedlandsbyen med kirken. Smørumnedre er en stjerneudskiftet vejforteby. I forbindelse med byudviklingen efter 1960 blev der etableret et nyt centerområde og den gamle landsbykerne blev opslugt af nye boligområder. Der blev udstykket nye boliger helt ind på den gamle forte, så det oprindelige landsbymiljø er meget fragmenteret. Resterne af den gamle landsbykerne er udpeget som kulturmiljø. Området er omfattet af lokalplan. Kulturmiljøets vigtigste karakteristika er vejstrukturen, husrækken langs Rendebæksvej, den resterende del af forten med gadekæret samt de to 4- længede gårde med deres store, grønne arealer. Disse træk er væsentlige at fastholde. Det anbefales at tilpasse ny bebyggelse langs gaden til den oprindelige bebyggelse. Gårdene bør bevares eller genopbygges og indrettes til ny anvendelse. Det grønne træk og kigget mod vest bør fastholdes. 212 Redegørelse Kort over kulturmiljøet i Smørumnedre Redegørelse 213 Boligsammensætning Egedal Kommune er primært blev udbygget i 1970erne, og boligmassen består af en meget stor andel ejerboliger (parcelhuse) og kun en lille andel lejeboliger, hvoraf hovedparten er tæt-lav byggeri i den dyre ende af det almennyttige boligbyggeri. Egedal Kommune kendetegner sig i forhold til Nordsjælland og resten af landet ved at have mange privatejede parcelhuse og række-, kæde- eller dobbelthuse. Derimod har kommunen få almennyttige boliger, særligt etageboliger. Andelen af andelsboliger er stort set den samme i Egedal Kommune som i resten af Nordsjælland og lidt mindre i forhold til resten af landet. Der findes relativt få lejeboliger i Egedal Kommune, og lejeboligerne fordeler sig på alle typer boliger. Boligtyper Boligsammensætningen i Egedal Kommune er i dag præget af store områder med parcelhuse, som udgør 57 % af kommunens samlede boligenheder, samt række-, kædeeller dobbelthuse, som udgør 33 % af kommunens samlede boligenheder. Egedal Kommune har kun en mindre andel af etageboligbebyggelse, i alt 8 % af de samlede boligenheder. Størstedelen af etageboligerne ligger i Smørumnedre og ØlstykkeStenløse. De resterende af kommunens boligenheder er primært sommerhuse men også døgninstitutioner og andet. I forhold til Nordsjælland har Egedal Kommune ca. 10 % flere parcelhuse og række-, kæde- eller dobbelthuse, mens kommunen i forhold til antal etageboliger ligger næste 20 % under gennemsnittet for resten af Nordsjælland. I forhold til resten af landet har Egedal Kommune 12 % flere parcelhuse og 18% flere række-, kæde eller dobbelthuse. Derimod har kommunen 30 % færre antal etageboliger end resten af landet som gennemsnit. Boligmassen fordelt på boligtyper Ejerforhold I Egedal Kommune er 80 % af kommunens samlede boligenheder ejet af privatpersoner. 11 % af boligenhederne er ejet af almene boligselskaber, og 4,5 % ejes af private andelsboligforeninger. De resterende 3,4 % ejes af henholdsvis A/S, ApS, andre selskaber, offentlige myndigheder eller andet. Andelen af privatejede boliger i Egedal ligger 11 % over gennemsnittet i resten af Nordsjælland og 20 % over landsgennemsnittet. Derimod ligger andelen af almennyttige boliger 7 % under gennemsnittet i resten af Nordsjælland, og 9 % under gennemsnittet i resten af landet. 214 Redegørelse Det er primært parcelhusene og sommerhusene, der er privatejede. Række-, kæde- og dobbelthusene er mere fordelt mellem forskellige ejerformer, som ejerboliger, almene boliger og andelsbolig. Størstedelen af etageboligbebyggelsen er almene boliger. Boligmassen fordelt på ejerforhold Almene boliger I Egedal Kommune er der i dag omkring 1.950 almene boliger svarende til ca. 11 % af det samlede antal boligenheder. Knap 80 % af de almene boliger i Egedal Kommune er familieboliger, heraf er 8 % seniorboliger. Derudover er 10 % af det samlede antal almene boliger ældreboliger, de resterende 10 % er henholdsvis handicapboliger og ungdomsboliger. Der er generelt stor efterspørgsel på de almennyttige boliger. Ældre-, senior-, og plejeboliger I Egedal Kommune er der i dag 157 ældreboliger, 264 seniorboliger og 129 plejeboliger. Størstedelen af ældreboligerne ligger i henholdsvis Ølstykke Stationsby og ØlstykkeStenløse, derudover ligger der et større antal ældreboliger i Smørumnedre og Ledøje og et mindre antal i Ganløse. Redegørelse 215 Boligbyggeri Befolkningen i Egedal Kommune forventes at vokse i de kommende år, og den relative andel af ældre i kommunen bliver større. Der er en vis nettotilflytning af børn og 25-40-årige. Aldersfordelingen i de kommuner, som tilflytterne typisk kommer fra, har meget høj andel i netop disse grupper, hvilket tyder på et stort potentiale for at få flere børnefamilier til Egedal Kommune, hvis man kan tilbyde de rette boligtyper. Det vurderes, at der er behov for, at Egedal Kommune får en mere differentieret boligsammensætning, der både kan imødekomme udviklingen i de nuværende borgeres behov og de kommende tilflytteres behov. Der er behov for billige lejeboliger i flere størrelser, således at de kan tilgodese både enlige med og uden børn, familier med lavere indkomst og ældre, der gerne vil have et større rådighedsbeløb til hverdagen. Der mangler generelt attraktive boliger til seniorerne, som i dag primært bor i parcelhuse. Dette kunne bl.a. være olde-kolle, hvor de ældre kan have en form for fællesskab, ældrevenlige boliger i et plan eller etageboliger med elevator og altan eller terrasse. Der er fortsat stor efterspørgsel på parcelhuse blandt børnefamilierne, men de familier, især seniorer, der bor i parcelhusene i dag, flytter sjældent, blandt andet fordi der i kommunen ikke er et særligt stort udvalg af attraktive boliger for seniorerne. Nye retningslinjer for boligbyggeri For at understøtte en hensigtsmæssig udvikling i boligmassen i kommunen, der er tilpasset borgernes behov, er der udarbejdet fire nye retningslinjer for boligbyggeri. I de nye retningslinjer fastlægges det, at der ved udbygning af større nye boligområder tilstræbes en varieret boligsammensætning med forskellige boligtyper og ejerforhold, således at det er muligt for alle grupper og familietyper at finde en attraktiv bolig. For en stor del af kommunens borgere er det væsentligt at kunne finde en anden bolig i nærområdet, hvis deres livssituation ændres og de på den baggrund har behov for en anden type bolig. Derfor fastlægger de nye retningslinjer, at der de enkelte byområder langs banen skal der tilstræbes en varieret boligsammensætning med forskellige boligtyper og ejerforhold. Det kan ske gennem både ske gennem ombygning, fortætning af den eksisterende boligmasse og ved nybyggeri. Boligudbygningen skal fortsat koordineres med skole- og daginstitutionsstrukturen for at opnå en hensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten på området. Det er fastsat rækkefølgebestemmelserne for udbygning af nye boligområder for at sikre dette. Kommunen har udarbejdet en ældrepolitik og gennemført en ældreboligundersøgelse, og Kommunalbestyrelsen arbejder specifikt med udvikling og sikring af attraktive rammer for opførelse af seniorboliger og nye attraktive boformer såsom seniorbofællesskaber og aldersintegrerede boliger. 216 Redegørelse Boligindflytningsplanen Hvert år vedtages en boligindflytningsplan, som danner grundlag for udarbejdelse af befolkningsprognose og den efterfølgende budgetlægning samt prioriteringen af nye ønsker til lokalplaner. Hovedtendensen i boligindflytningsplan 2013-2024 er, at udbygningstakten er præget af en vis tilbageholdenhed og boligbyggeriet derfor forventes at ske i et langsommere og mere jævnt tempo end under byggeboomet for få år siden. Dette kan være en fordel i forhold til at sikre den nødvendige skole- og institutionskapacitet. I alt forventes knap 1300 nye boliger, svarende til et gennemsnit på cirka 106 bolig pr år. Byggerierne er dog ujævnt fordelt på de enkelte år. Rækkefølger Boligbyggeriet skal så vidt muligt harmonere med skolekapaciteten og den øvrige offentlige service. Det er ikke hensigtsmæssigt at igangsætte alt for mange forskellige områder på en gang. Det kræver betydelige ressourcer både til planlægning, infrastruktur mm. og kan betyde, at byvæksten spredes for mange steder i stedet for at få færdiggjort de enkelte områder. Det vil også indvirke på markedssituationen, hvis der igangsættes for mange områder til boligbyggeri på samme tid. Det er derfor intentionen, at de igangværende byudviklingsområder færdiggøres, inden der tages hul på nye store områder, bortset fra byudviklingsområdet ved Egedal Station. Derfor fastlægges der i kommuneplanen rækkefølgebestemmelser for udbygningen af nogle af de større boligområder. Disse fremgår af retningslinje 3.1.1. Skole- og institutionskapacitet Det kan være en stor udfordring at styre boligbyggeriet så det harmonerer med skole- og institutionskapaciteten på grund af de konjunkturmæssige udsving på boligmarkedet og kommunens geografiske opdeling på en række større og mindre bysamfund. I de senere år er institutionskapaciteten udbygget for at kunne følge med den store boligudbygning, der har fundet sted. I de kommende år kan der dog forventes kapacitetsproblemer på skoleområdet i Stenløse/Ølstykke skoledistrikt, primært på Lærkeskolen. Samtidig forventes der et betydeligt fald i antallet af skolesøgende børn både i Ganløse, Slagslunde og Veksø skoledistrikter. Udviklingen bør derfor følges tæt i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige befolkningsprognose og opfølgningen på denne. Redegørelse 217 Rummeligheder i de enkelte byområder I dag er der plads til knap 675 nye boliger i den eksisterende byzone og inden for landsbyafgrænsningerne. Dertil kommer Egedal By, hvor der rummelighed på op til 1000 etageboliger indenfor stationsområdet, som også er lokalplanlagt. På sigt kommer der nye muligheder i de endnu ikke lokalplanlagte områder: Etape 5 af Stenløse Syd, Veksø Syd, Nordbyen, den nordlige del af Egedal By og de nye boligudlæg vest for Smørumnedre. Nedenfor gennemgås mulighederne for boligbyggeri i de enkelte byområder, i henhold til boligindflytningsplan 2013-24. Derudover kan der i de enkelte områder være lokale fortætningsmuligheder. Smørum I Smørum er der inden for det eksisterende byområde plads til omkring 245 nye boliger, der primært placeres i byudviklingsområdet omkring Kong Svends Høj og ved Dyvelåsen. Hertil kommer et nyt byudviklingsområde vest for Smørumovre på arealet mellem byens nuværende afgrænsning og den nye Tværvej. Området vurderes at kunne rumme 600 boliger. Veksø I Veksø er der plads til cirka 75 nye boliger syd for banen og på Skibstedgård. Der har tidligere været tanker om boligbyggeri i den nordlige del af Veksø tæt på Frederikssundsvej på et område udlagt til erhvervsformål. I kommuneplanen er dette område i stedet overgået til rekreative formål. Stenløse/Gl. Ølstykke I Stenløse/Gl. Ølstykke-området er der plads til yderligere 325 boliger i Stenløse Syd etape 1-4. I etape 5, vil der være plads til cirka 220 boliger, således at området færdigudbygget i alt kan rumme cirka 800 boliger. I Egedal By er der udover de allerede planlagte 95 pleje- og aflastningsboliger plads til et langt større antal boliger. I alt skønnes der at være plads til op til 2500 boliger i området, heraf op til 1000 boliger i stationsområdet som allerede er lokalplanlagt. Det afhænger dog af hvilken andel af boliger i forhold til andre funktioner, der lægges op til i en kommende udbudsstrategi. Ølstykke Stationsby I Ølstykke Stationsby er der i dag plads til omkring 25 boliger, henholdsvis i bymidten, ved Marielyst og ved Mosevej. Hertil kommer byudviklingsområdet i Nordbyen, hvor der på sigt kan bygges omkring 600 nye boliger. Ganløse I Ganløse er der plads til omkring 40 nye boliger, hvoraf de 14 placeres ved Assergården og de resterende i bymidten som fortætning og mindre rækkehusprojekter ved Østergade og i den tidligere børneinstitution Elverhøj. Landsbyerne I Slagslunde og landsbyerne er der i overensstemmelse med Regeringens Fingerplan begrænsede muligheder for nybyggeri. Nybyggeri skal ske med respekt for landsbyens struktur og identitet. I Nybølle er der mulighed til 7 rækkehusboliger ved Nybøllegård, og i Søsum forventes der med en ny lokalplan skabt mulighed for, at etablere boliger i en række af de markante gårdanlæg. 218 Redegørelse Nye udlæg til boligformål Kommunalbestyrelsen har besluttet, at man ønsker at inddrage et nyt område vest for Smørumnedre til boligformål. Området udgør omkring 32 hektar og ligger mellem Smørumnedre og den kommende Tværvej. Der forventes at kunne opføres cirka 600 nye boliger, fordelt på cirka 500 rækkehuse og 100 parcelhuse. Planmæssige begrundelser for at inddrage arealet Selvom Egedal Kommune har en række forskellige arealudlæg til ny boligbebyggelse, så er der, på grund af kommunens geografisk spredte bystruktur, behov for at have lokale udbygningsmuligheder i alle de større bysamfund, både for at kunne imødekomme efterspørgselen efter nye boliger i de enkelte områder, og for at kunne sikre en fortsat bæredygtighed i skolekapacitet mm i de enkelte områder. Ligesom mange af kommunens andre bysamfund er Smørumnedre kendetegnet af en stor gruppe af seniorer, bl.a. på grund af områdets massive udbygning i 70’erne. Der er behov for en løbende tilflytning af yngre familier, hvis der fortsat skal være en god balance i områdets befolkningssammensætning. Smørumnedre by er næsten fuldt udbygget mod den nordlige del af kommunegrænsen, og er omgivet af Hjortespringskilen mod øst og Vestskovkilen mod Syd. Eneste udbygningsmuligheder er således mod vest, hvor Tværvej vil kunne danne en naturlig afgrænsning på boligområderne. Nyt område til parcelhusbebyggelse og rækkehusbebyggelse I Smørum er der aktuelt meget stor efterspørgsel efter parcelhusgrunde, og der har ikke været udbudt nogen af disse i Smørum siden kommunesammenlægningen. Derfor har kommunen besluttet at fremskynde planlægningen for området ved Dyvelåsen i forhold til de oprindelige planer. Det nuværende boligudlæg ved Dyvelåsen har været skønnet til at kunne rumme cirka 56 parcelhusgrunde. Kommunen ønsker at området skal udbygges som en ”luftig” og grøn parcelhusudstykning, med nærrekreative arealer tæt på de enkelte boliger for at skabe et attraktivt nærmiljø, både for de kommende borgere og de borgere der i dag bor ved byens kant. Dertil kan komme behov for at etablere grønne buffer-områder til lokal regnvandshåndtering. Blandt andet derfor ønsker Egedal Kommune at udvide områdets afgrænsning så den følger Tværvejs afgrænsning. Derved undgås et uinteressant ”ingenmandsland” imellem byens kant og Tværvej, og der kan skabes en ny og mere interessant byafgrænsning, hvor bl.a. overskudsjord fra byggeriet, kan bidrage til at skabe et spændende nærrekreativt bevægelseslandskab, der samtidig kan skærme mod trafikstøj fra Tværvej. Det er ikke tanken, at det nye areal skal bebygges intensivt med nye boliger, bl.a. fordi det næppe vil være interessant at bygge tæt opad Tværvej, men der vil formentlig kunne indpasses yderligere 100 Parcelhusboliger. Der arbejdes desuden med tanker om at etablere en ny stor 300-børns institution i Smørum-området. Området ved Dyvelåsen er umiddelbart det mest velegnede sted at placere en sådan institution, som en del af den nye udstykning. Det vil betyde at cirka 14.000 m2 af arealet skal anvendes til dette formål. Dermed udgår cirka 20 parcelhusgrunde. Det har ligeledes vist sig at de lidt større rækkehusboliger har været meget attraktive for børnefamilier. Der er en enkelt storparcel tilbage i området omkring Kong Svends Høj, denne tænkes udbygget med 2-3 etages etage- eller rækkehusbyggeri. Herefter er der ikke yderligere bebyggelsesmuligheder for denne type bebyggelse i Smørumnedre- Redegørelse 219 området. Derfor ønskes den nordlige del af det nye boligudlæg udlagt til rækkehusbyggeri med bebyggelsesprocenter op til 50. Arealet udgør cirka 22 hektar, svarende til cirka 500 boliger. Kort der viser de nye boligudlæg ved Smørum 220 Redegørelse Erhvervsstruktur Erhvervsstrukturen i Egedal Kommuneer kendetegnet ved mange små virksomheder, en del mellemstore virksomheder og få store virksomheder med over 100 ansatte.59 % (2.591) af kommunens i alt 4.386 virksomheder er enkeltmandsvirksomheder. De resterende 1.795 virksomheder har tilsammen 11.090 arbejdspladser. Omkring halvdelen af de 1.795 virksomhederne har kun en ansat. De 1.795 virksomheder fordeler sig som illustreret på nedenstående diagram i forhold til antal ansatte. Det ses af diagrammet, at næste 2/3 af kommunens virksomheder har under 5 ansatte, halvdelen har kun en ansat i virksomheden. Ca. 250 virksomheder har mere end 10 ansatte og der er kun få store virksomheder med over 100 ansatte i kommune. Figur 1 viser fordelingen af arbejdspladser i Egedal Kommune efter størrelse virksomhed. Redegørelse 221 Arbejdskraft og erhvervsudvikling Ud af de 21.522 erhvervsaktive borgere i kommunen pendler 76% ud af kommunen, størstedelen til nabokommuner og til København. Hvis der lokalt kan skabes nye arbejdspladser, vil flere af kommunens borgere, kunne arbejde tæt på deres bolig, til gavn for bådeden enkeltes livskvalitet og CO2 belastningen. Kommunens veluddannede borgere og de store byudviklingsområder tæt på hovedstaden betyder sammen med de planlagte statslige investeringer i ny infrastruktur, at der er store potentialer for erhvervsudviklingen i Egedal Kommune. Der bor næsten dobbelt så mange erhvervsaktive, som der er af arbejdspladser i kommunen. Kommunens arbejdsstyrke har således et potentiale for at skabe flere lokale arbejdspladser. Egedal er en ud af tre kommuner i Danmark, hvor flere er i arbejde end der modtager offentlige ydelser. Der er især underskud af arbejdspladser indenfor den offentlige administration, videnserhverv, industri og fremstilling, handel og transport i forhold til arbejdskraftens sammensætning. Figur 2 viser sammensætningen af virksomheder i Egedal Kommune. *Inkl. De 2.591 Enkeltmandsvirksomhederne ** Heraf er 2.591 enkeltmandsvirksomheder Figur 3 viser virksomheder i Egedal Kommune fordelt på branche. *Alle beregninger er foretaget ud fra Danmarks statistik og er fra 2010. 222 Redegørelse Branchebeskrivelser Landbrug Selvom Egedal Kommune ikke umiddelbart kan betegnes som en landbrugskommune, er landbruget, et aktiv for kommunen, fordi det indgår i det åbne land og er med til at skabe de landlige omgivelser som kommunens borgere nyder godt af. De 239 virksomheder i branchen har ca. 224 fuldtidsansatte, hvilket er ca. 2 % af arbejdsstyrken. Kun 10 af de 239 landbrug har mere end fire ansatte. Nogle af disse landbrug har salg af egne produkter fra stalddøren og de etablerede gårdbutikker til gavn for kommunens borgere. Enkelte har også salg af økologiske produkter gennem supermarkedskæder og eksport af varer til udlandet. Der er ikke nogen dambrug elle anden fiskeindustri i kommunen. Industri, fremstilling og forsyning 252 af kommunens virksomheder er beskæftiget indenfor industri, fremstilling og forsyning. I denne branche befinder kommunens største virksomheder sig. 119 virksomheder har mere end én ansat og 44 virksomheder har fem ansatte eller derover. Branchen beskæftiger 1.721 ansatte eller ca. 12,6 % af de medarbejdere der er beskæftiget i kommunen. Ca. 900 af disse er ansat hos Oticon A/S som er kommunens største virksomhed. Ca. 80% af kommunens samlede eksport kommer fra Elektronikvirksomhederne. Stila A/S, JB Metalindustri og Celsa Steel A/S som alle er repræsenteret blandt kommunens største arbejdspladser indgår ligeledes i denne kategori. Bygge og anlæg Egedal kommune har 419 virksomheder, indenfor bygge og anlæg, hvor ca. 29 % er enkeltmandsvirksomheder. Af de resterende 299 virksomheder har 58 % kun en ansat. Kommunen har gennem de seneste år aktivt arbejdet for, at skabe fokus på byggeri af lavenergihuse, bl.a. ved Stenløse Syd. Egedal Kommune vil fortsat tage initiativ til, at såvel håndværksvirksomheder som boligejere påbegynder renovering af boliger. Dette kan dels nedbringe kommunenssamlede CO2 belastning samtidigt med at det kan skabe vækst hos de lokale virksomheder og på sigt sikre at boligejernes omkostninger til energi nedbringes, hvilket også gør boligerne mere attraktive i forbindelse med et salg. Engros, handel og transport 912 virksomheder indgår i denne branche, hvoraf 80% , svarende til 735 virksomheder er beskæftiget indenfor handel. 295 virksomheder har mere end 1 ansat. Detailhandlen i Egedal kommune omfatter 79 butikker med en samlet omsætning på 1,1 mia. kr. ex. moms. Butikkerne har i alt et salgsareal på 31.486 m3 og et skønnet bruttoareal på 51.055 m2, (Detailhandelsrapport 2013,Retail Institut ) Egedal Kommune har en finmasket lokal forsyning af dagligvarer, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt om i kommunen. I dag er handlen spredt imellem mange forskellige indkøbsmuligheder. Når det handler om udvalgsvarer borgernes handelsmønster helt anderledes og går fra at handle i de lokale bycentre i retning af, at foretage handlen i de store indkøbscentre i vores nabokommuner. Egedal Kommune vil forsøge, at skabe de bedste rammer for en udbygning og fremtidssikring af Egedal Centret med henblik på, at de vil kunne tilbyde bedre udvalgsvarehandel og gerne specialfødevarehandel. Der udlægges ikke områder til særlig pladskrævende varegrupper. Liberalt erhverv og vidensservice Egedal Kommune har 1.495 virksomheder i denne branche. Af de 537 virksomheder, med 1 ansat, som arbejder indenforvidens- og serviceerhverv, beskæftiger de 199 virksomheder sig med vidensservice (Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser). Redegørelse 223 Samlet set er ca. 1.500 medarbejdere beskæftiget indenfor videns- og serviceerhverv. Der er blandt andet mulighed for at placere videns- og servicevirksomheder i byudviklingsområdet i Egedal By. På sigt kan det måske være medvirkende til at skabe flere lokale arbejdspladser,således at færre erhvervsaktive pendler ud af kommunen. Flere af kommunens ”Gazelle-virksomheder” findes indenfor kategorien af operationel videns- og serviceerhverv og disse synes at være blandt kommunens største vækstvirksomheder, hvorfor kommunen også fremover vil forsøge at skabes de bedste rammer, så denne vækst kan fortsætte. Offentlig administration, undervisning, sundhed og Kultur m.m. Ca. 36 % af kommunens arbejdspladser befinder sig i denne branche, som tæller Egedal Kommune, herunder skoler og gymnasium, sportshaller og idrætsforeninger. På trods af, at der er så mange lokale arbejdspladser indenfor denne branche, så kommer største parten af de ansatte fra andre kommuner. Alligevel er 33% af de erhvervsaktive borgere, der pendler ud af kommunen er beskæftiget indenfor branchen, hvilket kendetegner hovedstadsregionensom et stort samlet arbejdsmarked. Turisme Egedal er en kraftfuld del af hovedstadsregionen. Potentialet for turisterhvervet er til stede, hvor Egedal Kommunes dejlige natur, de åbne landskaber, samt nærheden til hovedstaden må siges at have en vis attraktionsværdi i sig selv. Med lavenergibyggerierne i Stenløse Syd og den nye bydel ved Egedal Station, er Egedal Kommune allerede et mål for udenlandske delegationer, hvorfor denne position skal udnyttes endnu bedre til at brande kommunen og tiltrække turister. Ved etableringen af Kildedal Park formodes det, at turisme i fremtiden kommer til, at spille en væsentlig rolle i den fremtidige erhvervsudvikling iEgedal Kommune. En styrket turisterhverv vil være til gavn ikke kun for turismen selv og den omsætning og de arbejdspladser, det skaber – men også for omsætning og beskæftigelse i kommunen mere generelt og for berigelse af det lokale kultur- og fritidsliv. En sund og velfungerende turistsektor kan have positive synergieffekter på bosætningog øvrig erhvervsudvikling i kommunen. 224 Redegørelse Erhvervsstrategi Flere virksomheder og arbejdspladser til kommunen For at kunne indfri visionen på erhvervsområdet har kommunen følgende strategiske indsatsområder i planperioden: Egedal Kommunes Erhvervsstrategi Egedal Kommune arbejder aktivt for at bidrage til, at visionen i den Regionale Udviklingsplan 2012 kan indfries, bl.a. ved i løbet af 2013 at få udarbejdet en analyse af erhvervsudviklingen i kommunen og med baggrund i denne at få udarbejdet en ny erhvervsudviklingsstrategi. Her skal omdrejningspunktet være at sikre, at mennesker og virksomheder i innovative partnerskaber omsætter viden, velfærd og bæredygtighed til vækst og dermed kan medvirke til, at antallet af virksomheder og arbejdspladser i kommunen fortsat øges. I arbejdet skal indgå Kommunernes Landsforbunds (KL) anbefaling til kommunerne om at vurdere, hvorvidt kommunens indsats på turismeområdet skal styrkes. Erhvervsservice Egedal Kommune arbejder aktivt på, at styrke en sammenhængende erhvervsfremmeindsats i Region Hovedstaden. Gennem etableringen af ”En enstrenget erhvervsservice - Iværksætterhuset i Væksthusregi forsøger de 9 kommuner, at skabe en indgang for Iværksættere og Vækstvirksomheder som skal medvirke til, at erhvervsfremmeindsatsen er samlet og dermed sikrer at virksomhederne følges så længe der er små. Også gennem deltagelse i SPI-projektet (Sammenhængende Proaktiv Investeringsfremme) under Copenhagen Capacity forsøger Egedal Kommune aktivt at understøtte erhvervsudviklingen gennem et forstærket samarbejde mellem erhvervsfremmeaktører og kommunerne i Hovedstadsregionen. Arbejdet med afdækning af hvordan Klynger samarbejder, skulle gerne bidrage til viden, som kan viderebringes til de lokale virksomheder og derved øge deres muligheder for at skabe vækst. Dette skal ske gennem en øget dialog med Kommunens virksomheder, såvel Top 10 virksomheder, ny etablerede virksomheder som vækstvirksomheder (inkl. ”Gazeller”). En indgang til Kommunen Med baggrund i erfaringerne fra Odense og Helsingør Kommuners arbejde med at forbedre erhvervs- og myndighedsservicen har Egedal Kommune gennemført ”En indgang til Kommunen”. Ansættelsen af en erhvervskoordinator, skal medvirke til at forbedre kommunens erhvervs- og myndighedsservice. Funktionen er tænkt som en brobyggerfunktion mellem myndighedsbehandlingen på det tekniske område og erhvervslivet og har til formål, at gøre det lettere at drive virksomhed i Egedal Kommune. Energirenovering Kommunens mangeårige fokus på energivenligt byggeri gør det oplagt for de mange lokale virksomheder indenfor bygge- og anlægsbranchen, at opdyrke en lokal knowhow og skabe “pakkeløsninger” indenfor energirenovering. Her vil der i de kommende år være rigtig mange opgaver, ikke mindst i den eksisterende boligmasse. Egedal Kommune vil forsøge, bl.a. gennem netværksmøder, at initiere til at øge indsatsen på dette område. Redegørelse 225 Detailhandel - omfang af butiksarealer i Egedal Kommune Egedal Kommune har i dag et veludbygget net af butikker, som er placeret i bymidterne i Stenløse, Smørum og Ølstykke Stationsby, i et bydelscenter ved Egedal Station, i fire lokalcentrene i de større byer samt som enkeltstående butikker til den mere lokale handel. Retail Institute har for Egedal Kommunen i 2013 udarbejdet en analyse af detailhandlen i Egedal Kommune. I forbindelse med udarbejdelse af analysen har Retail Institute i januar/februar 2013 fortaget en gennemgribende besigtigelse af detailhandelscentrene og butiksudbuddet i kommunen, med henblik på at få kortlagt butiksantal, branchefordeling, salgsarealer, bruttoarealer og omsætningsforhold. Detailhandelsanalysen ligger til grund for kommunes detailhandelsplanlægning. Rapporten viste, at der i Egedal Kommune i februar 2013 tilsammen var 79 butikker, 31 af butikkerne var dagligvarebutikker, mens 48 var udvalgsvarebutikker. Butikkerne havde et samlet salgsareal på 31.486 m2 og et skønnet bruttoareal på 51.055 m2. Butikkerne fordelte sig på følgende brancher: Figur 1-Antal butikker i Egedal Kommune februar 2013 fordelt på brancher Butikslejemål, der står tomme februar 2013 er ikke medtaget i optællingen, endvidere er apoteker, posthuse og andre servicefunktioner ikke medtaget i selve detailhandelsanalysen. Butiksareal Det samlede salgsareal i kommunen udgjorde 31.486 m2. Dagligvarer og boligudstyr udgjorde langt størstedelen af salgsarealet i kommunen, med henholdsvis 48 % og 32 % af det samlede salgsareal. Figur 2- Butikkernes salgsareal februar 2013 226 Redegørelse Redegørelse Der er endvidere foretaget en skønsmæssig opgørelse af bruttoarealet i kommunens butikker. Bruttoarealet er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, dvs. salgsareal samt kontorer, lager og personalerum og evt. kælderlokale. Bruttoarealet blev i februar 2013 skønnet til at være ca. 51.055 m2 fordelt på de 79 butikker, se figur 3. Heraf udgjorde arealerne til dagligvarehandel næsten halvdelen. Som tidligere nævnt er tomme butikslejemål ikke medtaget i vore optællinger, men det blev skønnet, at der i februar 2013 var mindst 10 tomme butikslejemål i Egedal Kommune. Disse tomme butikker skønnes at have et salgsareal på 2-3.000 m2 og et bruttoareal på 4-5.000 m2. Figur 3- Butikkernes bruttoarealer februar 2013 Tallene for boligudstyr omfatter blandt andet planteskoler og havecentre, genbrugsbutikker samt byggemarkeder, herunder den 7500 m2 store Værebro Tømmerhandel. Dette er baggrunden for det relativt store antal butikker og bruttoarealer til boligudstyr i den tidligere Ølstykke Kommune. Omsætning Den samlede omsætning er opgjort til 1,1 mia. kr. om året, hvoraf dagligvareomsætningen udgør 71 %. Beklædning udgør kun 7 % af omsætningen, og omsætningen på de øvrige udvalgsvarer er helt nede på 6 %. Stenløse står for lige godt halvdelen af omsætningen, Ølstykke står for ca. 1/3 del, og de sidste 16 % af omsætningen ligger i Ledøje Smørum. Figur 4- Omsætning (ex. Moms) i Egedal Kommune 2012 i mio. kr. *) Kan af anonymitetshensyn ikke oplyses. Redegørelse Redegørelse 227 Arealbehov For at vurdere udviklingspotentialet for detailhandelen i Egedal Kommune frem til 2024 er der fortaget en beregning af fremtidige forbrug af detailhandelsvarer, baseret på Egedals handelsbalance og kommunens seneste befolkningsprognose. På den baggrund er det vurderet, hvilke rammer der optimalt bør stilles til rådighed for detailhandels udvikling inden for planperioden. Ifølge befolkningsprognosen forventes det, at antal indbyggere stiger fra 41.822 ultimo 2012 til 43.696 ultimo 2023, dvs. med 4,5 %. Forbrugspotentialet beregnes for henholdsvis dagligvarer og udvalgsvarer (beklædning, boligudstyr, øvrige udvalgsvarer), baseret på forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik, og fremskrevet i beregningsmodellen til år 2024. Der forventes en meget beskeden gennemsnitlig årlig vækst: for dagligvarer +0,5 % og for udvalgsvarer: +1,25 %. Figur5 -Forbrugspotentialet for salg af detailhandelsvarer 2012-2024 Det samlede forbrugspotentiale forventes således at stige med 14 % i perioden, fra 1,6 mia. kr. til 1,9 mia. kr. ex. moms i 2012 priser. Hvis detailhandelen har uændret produktivitet i perioden, målt som salg pr. m2, er der altså behov for 14 % mere areal i 2024 end tilfældet er i dag (fordelt på +11 % på dagligvarer og +17 % på udvalgsvarer). Da trenden imidlertid er, at salget pr. m2 er faldende, så er det sandsynligt, at behovet er noget større, alene af den grund. Endvidere viser Egedal Kommunes lave handelsbalance indeks på udvalgsvareområdet, at der er behov for at tilføje detailhandelen yderligere dynamik og fleksibilitet i de arealmæssige rammebetingelser, hvis handelsbalancen skal forbedres frem til år 2024. Baseret på ovenstående kan følgende arealbehov opstilles for planperioden: Figur 6 – Arealbehov i planperioden 2012-2024 228 Redegørelse På baggrund af en vurdering af udviklingspotentialet for detailhandelen i Egedal Kommune udlægges den samlede vækstramme for detailhandel i bymidter til ca. 4.000 m2 til dagligvarehandel samt ca. 8.000 m2 til udvalgsvarehandel, dette giver en samlet udvidelsesramme på 12.000 m2 for bymidterne. Egedal Centret får tildelt størstedelen af vækstrammen, således at centrets kan udvides og derigennem bevarer sin status som kommunens primære detailhandels center. Dette betyder en reduktion af de nuværende rammer og udvidelsesmuligheder for detailhandelen i Ølstykke Stationsby og Smørum. Handelsbalance og opland Handelsbalancen, der beregnes som omsætningen i kommunens detailhandels butikker holdt op imod kommunens forbrugeres samlede forbrugspotentiale, indikerer at Kommunens detailhandel er under pres. Kommunen har et negativt indeks samlet set, hvilket betyder at indbyggerne i Egedal Kommune bruger en stor del af deres forbrugskroner uden for kommunens grænser. For dagligvarer har Egedal Kommune et indeks på 71, som dog forventes væsentlig forøget, som følge af etableringen af Føtex. For udvalgsvarer har Egedal Kommune meget lave indeks og især for beklædning og boligudstyr, hvor indekset er nede på 33, er der udfordringer. Der er således et stort potentiale i at sikre og udbygge attraktive lokale indkøbsmuligheder, så en større andel af borgernes indkøb, fremover foretages lokalt. Både på dagligvare- og udvalgsvareområdet har Egedal Kommunes detailhandel ifølge detailhandelsanalysen en ringe tiltrækningskraft på kunder fra andre kommuner. En stor del af forbruget er vendt imod Hillerød, Frederikssund, Ballerup og Roskilde, men også Københavns er stærke på udvalgsvareområdet, og er i de seneste år blevet styrket af nyetablerede centre som Field’s og Fisketorvet. Alle disse steder har et bredt vareudbud og gode parkeringsmuligheder. Samtidig er forbrugerne i højere grad blevet villige til at rejse længere efter udvalgsvarer, hvilket gør Københavns opland stadig større. Især forbrugerne i Ledøje-Smørum er orienteret imod øst og lægger kun en lille del af deres samlede forbrug i Egedal Kommune. Derudover er særligt den vestligste del af tidligere Ølstykke Kommune givetvis orienteret imod vest og Frederikssund, hvor der i 2009 åbner et stort nyt indkøbscenter. Det vil derfor være vanskeligt for Egedal Kommune og de tre hovedbyer at udvide oplandet geografisk. Således skal man i højere grad satse på at fastholde og tiltrække flere kunder fra det opland, man allerede har godt fat i. Omvendt vil de mange nye boliger samt arbejdspladser i området give mulighed for at erobre nye markedsandele såfremt detailhandelen i kommunen er tilstrækkelig attraktiv og varieret. Det vil derfor være nødvendigt, at rammerne for detailhandel i kommunen giver mulighed for fleksibilitet og dynamik, også i fremtiden. Redegørelse 229 Mål for detailhandelsstrukturen Det er kommunalbestyrelsens mål, at kommunens bymidter og øvrige detailhandelsområder skal bevares og styrkes som attraktive by- og handelsmiljøer og at der skal sikres de nødvendige udbygnings- og fortætningsmuligheder. Kommuneplanen fastholder overordnet set den eksisterende velfungerende butiksstruktur og giver mulighed for en mindre udvidelser af detailhandelen i de enkelte områder. Ved at placere størstedelen af udvidelsesrammen for detailhandelen i Egedal centeret skabes de bedste muligheder for et varieret butiksudbud, hvor butikkerne kan understøtte hinanden og skabe et levende bymiljø. Egedal centret har god trafikal tilgængelighed også med kollektiv transport. Samtidig skal der fortsat være muligheder for lokale dagligvarebutikker, som kan medvirke til at begrænse transportafstandene i forbindelse med de daglige indkøb. Kommuneplanen udstikker rammerne for et varieret butiksudbud i centerområderne, dels ved at koncentrere hovedparten af udvidelsesmulighederne ved Egedal Centret, og dels ved at sikre mindre udvidelsesmuligheder i de 2 øvrige bymidter (Smørum og Ølstykke Stationsby). Kommunen har ikke oplevet nogen interesse for etablering af nye butikker til salg af særlig pladskrævende varegrupper efter at reglerne for disse blev ændret, og forventer derfor, at behovet indtil videre kan dækkes af de muligheder, der er indenfor de eksisterende lokalplaner for Frydensberg Ervervsområde, dele af Værebro Erhvervsområde. Der udlægges derfor ikke områder til butikker for særlig pladskrævende varegrupper. Skemaet herunder viser det nuværende butiksareal fordelt på de enkelte områder, kommuneplanens rammer for detailhandel, de maksimale butiksstørrelser samt udvidelsesmuligheder. Skema over rammer for detailhandel og de maksimale butiksstørrelser angivet i m2 230 Redegørelse Tilgængelighed Bymidterne i Stenløse og Ølstykke Stationsby er placeret lige ved S-stationer, og har desuden god busbetjening. Der er endvidere gode stiforbindelser for både cykler og gående. Der er ligeledes god tilgængelighed i bil, og der er udlagt store p-arealer i umiddelbar tilknytning til butikkerne. Bymidten i Smørum ligger ikke stationsnært, men er betjent af flere buslinjer, som bl.a. også kører forbi Måløv og Ballerup Station. Der er gode stiforbindelser og god tilgængelighed i bil. Det nye bydelscenter i Egedal By er placeret i umiddelbar nærhed af Egedal Station, og det forventes, at området på sigt vil blive busbetjent. Der vil i den videre planlægning blive lagt vægt på gode stiforbindelser for cyklister og gående til de omkringliggende byområder, herunder især sammenhængen med Stenløse Centerområde. Med placeringen tæt op ad Frederikssundsvej, er der ligeledes god tilgængelighed for biltrafik. Lokalcentrene i Veksø og på Bryggertorvet ligger begge i gåafstand fra S-stationer og med gode stiforbindelser til de lokalområder, som centrene især betjener. Begge ligger desuden i umiddelbar nærhed af Frederikssundsvej, hvilket gør dem let tilgængelige for biltrafik, herunder også pendlere. Lokalcentret i Ganløse betjener primært Ganløse By, og ligger indenfor gang- og cykelafstand for beboerne hele byen. Der er busforbindelser til Stenløse, Slagslunde, Farum, Ballerup og Kildedal Station. Kildedal lokalcenter ligger cirka 1 km fra Kildedal Station. I forbindelse med etableringen af Kildedal Ferie- og oplevelsescenter forventes stiforbindelserne mellem området og stationen forbedret, og der vil muligvis blive indsat shuttlebusser mellem centret og stationen. Centret forventes især at betjene feriegæster og andre besøgende i Kildedal området, som planlægges udbygget med gode interne stiforbindelser for cykler og fodgængere. Derudover placeres området tæt på Knardrupvej, med god tilgængelighed for biltrafik. De enkelstående butikker til områdets daglige forsyning er alle placeret i umiddelbar nærhed af boligområder, og der er generelt god tilgængelighed både til fods, på cykel og i bil. Butikker der forhandler særligt pladskrævende varer forventes primært at blive trafikbetjent med privat bil, bl.a. pga. karakteren af de forhandlede varer. Redegørelse 231 Trafik -arealreservationer til infrastruktur Frederikssundmotorvejen I 2009 vedtog regeringen en anlægs- og projekteringslov for Frederikssundmotorvejsanlægget, loven sikrer ikke kun arealer til motorvejen men også tilslutningsanlæg og adgangsveje til motorvejsanlægget. I forbindelse med anlægsloven blev der afsat penge til gennemførelse af 2. etape fra Motorring 4 til og med Tværvej ved Smørumnedre. Finansieringen af den øvrige del af strækningen helt til Frederikssund, blev drøftet af Folketinget i 2011, men udskudt på ubestemt tid. Men arealreservation til hele motorvejsstrækningen til Frederikssund er fortsat reserveret. Sommeren 2011 startede Vejdirektoratet med at bygge 2. etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Tværvej ved Smørum. Etapen inkluderer også forlængelse af Smørum Parkvej mellem Skebjergvej og Ledøjetoften, samt bygning af Tværvej til Kildedal station. Hele vejen åbnes for trafik i 2015. Kommunen er i tæt dialog med Vejdirektoratet om hele anlægsprojektet. Yderligere informationer om Frederikssundmotorvejen fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside. Transportkorridoren Transportkorridoren har indgået i den bindende planlægning for Hovedstadsområdet siden 1982 og er en langsigtet reservation til overordnede infrastrukturanlæg af betydning for hele Hovedstadsregionen. Formålet er, at sikre mulighed for fremføring og passage af større trafikanlæg og tekniske anlæg med de mindst mulige samfundsmæssige omkostninger og miljøgener. Landzonearealer indenfor transportkorridoren skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for driften af landbrugsejendomme, samtidig må udnyttelsen af byzonearealerne i transportkorridoren ikke intensiveres eller ske i modstrid med mulighederne for at etablere Tværvej. Ring 5 Fingerplan 2013 pålægger kommunerne at reservere arealer en principiel overordnet vejforbindelse (Ring 5) mellem Holbækmotorvejen og Frederikssundmotorvejen og mellem Frederikssundsvej og Nymøllevej. Linjeføringen for den principielle reservation til Ring 5 ligger hverken indenfor transportkorridoren eller følger den nye Tværvej mellem den nye Frederikssundmotorvej og Frederikssundsvej. Egedal Kommune har opfordret Staten til at fjerne/revidere forløbet på den principielle arealreservation mellem Frederikssundsvej og Frederikssundmotorvejen, som følge af, at der nu er fastlagt det endelige forløb for Tværvej fra motorvejen til Frederikssundsvej. Egedal Kommune har desuden give udtryk for sin store bekymring for udsigten til, at Egedal Kommune, foruden den nye Frederikssundmotorvej og Tværvej, vil blive gennemskåret af yderligere tværgående ringforbindelser som vil splitte kommunens bysamfund og ødelægge de sammenhængende, værdifulde landskaber. Egedal Kommune tager som udgangspunkt afstand fra en kommende Ring 5, og har overfor Staten ydret ønske om snarest, at blive inddraget i forhandlinger om en eventuelt kommende linjeføring. Rute 6 Ligeledes fastsætter Fingerplan 2013, at Kommuneplanen skal reservere arealer til en udvidelse af rute 6, på strækningen mellem Værebro og Hillerød, fra to til tre spor. Der er reserveret areal til udvidelsen gennem Egedal Kommune. 232 Redegørelse Kollektivtrafik Beregningsmetode Beregningerne er basseret på tal fra Danmarks Statistik fra 2010 og trafiktællinger fra DSB ligeledes fra 2010. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i Egedal Kommune bor 41.576 borger, hvoraf 53% udgør arbejdsstyrken, svarende til 21.959 personer. Ud af arbejdsstyrken ved vi at 16.468 pendler på arbejde, hvilket vil sige ca. 76 %. Trafiktallene viser, at der sammenlagt på en hverdag er 10.500 af og påstigninger på stationerne i Egedal Kommune. Det vides dog, at en del af kommunens borgere benytter stationer udenfor kommunen, som Kildedal og Måløv Station. Det antages, at halvdelen af af- og påstigninger på disse to stationer er Egedal Kommunes borger, hvilket svare til 2.455 af- og påstigninger. Da S-toget bruges af andre end pendlerne frem og tilbage fra arbejde antager vi, at det er 76 % af af- og påstigningerne som er pendler, svarende til den del af arbejdsstyrken der pendler. Det resulterer i at 31 % pendler med S-toget, svarende til 6.842 borger. Redegørelse 233 Det åbne land I denne kommuneplan er udpegningerne og retningslinjerne reviderede og opdaterede for en del af temaerne i det åbne land, mens andre er overføret uden væsentlige ændringer i forhold til Kommuneplan 2009. Herunder er listet de temaer, hvor der er ændret i arealudpegninger og/eller retningslinjer. Generelle retningslinjer for det åbne land Der er udarbejdet nye retningslinjer for deponering af overskudsjord i det åbne land. Retningslinjer for støjende friluftsanlæg i det åbne land er reviderede, og der er foretaget en væsentlig reducering i arealudpegningen. Grønne kiler og strøg Fingerbyens regionale grønne kiler er indarbejdet i kommuneplanen. Der er på baggrund af Fingerplan 2013 tilføjet en ny retningslinje, som åbner for anlæg til klimatilpasning i kilerne. Afgrænsningerne af de grønne strøg er ændrede, og der er udarbejdet overordnede beskrivelser, kort og retningslinjer for udviklingen i de enkelte grønne strøg. Naturværdier Der udpeges 4 nye områder. Opdatering af hele temaet afventer udarbejdelsen af en Naturkvalitetsplan og forventes gennemført i forbindelse med den næste kommuneplanrevision. Kulturværdier Der er udarbejdet nye, generelle retningslinjer for sikring af kulturhistoriske spor og tilpasning af ny bebyggelse. Landbrug Der er på baggrund af et nyt udpegningsgrundlag foretaget en helt ny udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder, retningslinjerne er fastholdt uændrede. Skov Temaet er opdateret, og der er udpeget fire nye skovrejsningsområder af hensyn til beskyttelsen af grundvandet og de rekreative værdier, samt to områder, hvor skovrejsninger er uønsket, af hensyn til de landskabelige værdier syd for Stenløse ved Skenkelsø Sø. Fritidsformål Temaet er opdateret, og der er udarbejdet en ny zone opdeling i forhold til større anlæg til fritidsformål. Råstof Region Hovedstadens forslag til ny råstofplan 2012 beskrives i redegørelsen. Ud over de ovenstående ændringer er udpegningernes afgrænsning er tilpasset enkelte steder, så temaerne for det åbne land fremover ikke omfatter arealer i byområder og byudviklingsområder. 234 Redegørelse Landskabsværdier De særlige værdifulde landskaber er områder, der skal administreres med særlig fokus på at bevare, beskytte og styrke landskabernes særlige karakter. De udpegede områder er således et administrativt grundlag for kommunens planlægning og enkeltsagsbehandling, hvor områdernes afgrænsning og tilhørende retningslinjer fungerer som administrativ ramme. I det følgende er landskabskarakteren i de 6 karakterområder beskrevet overordnet ud fra forhold som terræn, beplantning, vand, bebyggelsesstruktur og arealanvendelse: 1. Ganløse Skov- og Sølandskab Landskabskarakterområdet udgør den nordlige del af det tunneldalsgennemskårne morænelandskab, som dominerer kommunens nordøstlige del. Tre større skovområder, Ganløse Ore, Ganløse Egede og Slagslunde Skov ligger langs kommunens nordlige grænse, som følger et dalstrøg, som rummer søerne Bastrup Sø og Buresø. Syd for skovområderne ligger endnu et øst-/vestorienteret dalstrøg. Dette domineres af en mosaik af lavbundsområder, småsøer og krat. Landskabskarakteren er betinget af de store skovdominerede sammenhænge samt oplevelsen af tunneldalenes markante terræn og kontrastfyldte landskab. 2. Ganløse Tunneldallandskab Ganløse Tunneldallandskab domineres af en bølget til bakket moræne, som gennemskæres af stedvist dybtskårne tunneldale. Tunneldalene er mange og orienteret dels nord/syd dels øst/vest. På morænefladen dominerer landbrug og spredtliggende mindre gårde og husmandssteder. Byerne Ganløse og Slagslunde ligger på morænefladens højereliggende dele. De mange tunneldale varierer i arealanvendelse fra drænede og opdyrkede dalbunde, til mere eller mindre kratbevoksede lavbundsarealer med enkelte mindre søer. 3. Ølstykke-Stenløse Morænelandskab Stenløse-Ølstykke Morænelandskab er en bølget moræneflade, som i høj grad domineres af byerne Stenløse, Gammel Ølstykke og Ølstykke, som alle tre er vokset kraftigt og domineres af parcel- og rækkehusbyggeri. De tre byer ligger på en sydøst/ nordvest orienteret akse tværs over moræneflade og er tæt på at vokse sammen til et sammenhængende bybælte. Vest for Ølstykke ligger lavbundsområdet Storesø, som en lavereliggende og afgrænset flade, domineret af sammenhængende kratbevoksning omkring et mindre lavbundsareal. Nord herfor ligger områdets egentlige skovområde Sperrestrup Skov. 4. Skenkelsø Sø og Hagerup Sø Skenkelsø Sø og Hagerup Sø udgør et sammenhængende område i kommunens nordvestlige del. Søerne ligger i forlængelse af hinanden forbundet af Ålebæksrenden. Hagerup Sø er kunstigt tørlagt og opdyrket, mens Skenkelsø Sø er genoprettet som naturområde med en stor lavvandet sø omgivet af våde og tørre enge. De dyrkede arealer brydes stedvist af mindre lavbunds- og kratområder. 5. Værebro Å Landskabskarakterområdet rummer Værebro Å og Nybølle Å. Begge løber i en smeltevandsdal med bred og flad dalbund, hvorfra jævnt stigende dalsider rejser sig mod de omkringliggende moræneflader. Arealanvendelsen er en mosaik af dyrkede arealer, lavbundsområder og krat. Især området omkring Veksø Mose rummer større sammenhængende lavbundsområder. Bebyggelsen ligger primært på overkanten af dalstrøget. Mens randen af Veksø og Ledøje følger overkanten af dalstrøget har bebyggelsen omkring Værebro og sommerhusområdet Østrup Holme bevæget sig ud i dalstrøget. Redegørelse 235 6. Ledøje-Smørum Morænelandskab Ledøje-Smørum Morænelandskab består af en bølget moræneflade, som gennemskæres af Grønsø Å og Vejle Å. Enkelte små lavbundsområder findes spredt på den dyrkede flade, som ellers domineres af dyrkede marker med en høj andel af plantagearealer. Omkring Nybølle ligger en række større drivhuse. Bebyggelsen domineres af landsbyerne Hove, Smørumovre, Nybølle og Ledøje. I områdets nordøstlige del er Lille Smørum og Smørumnedre vokset markant og hænger nu sammen med Måløv i nabokommunen. Øst for Hove ligger hovedgården Edelgave. Fakta om landskabskaraktermetoden Landskabskaratermetoden er udviklet for, mere strategisk end tidligere, at kunne indarbejde hensynet til landskabet i planlægningen. I amterne udpegede man tidligere oftest kun de værdifulde områder, hvilket efterlod nogle ”ikke-områder” der på landskabs- og naturkortene var hvide. Her var der ikke taget stilling til områdernes værdier eller eventuelle mål for den fremtidige udvikling. Landskabskaraktermetoden afspejler en ny tilgang til landskabet idet den er fladedækkende og tager stilling til alle områder, også dem der ikke indeholder nogle åbenlyse værdier. Herved gives et afsæt til at tænke forbedringer ind for alle områder, hvilket giver analysen et udviklingsorienteret sigte. Den fladedækkende tilgang er ligeledes værdifuld for at skabe et brugbart sagsbehandlingsværktøj, med beskrivelser og vurderinger for alle områder. Landskabskaraktermetoden består af fire faser: • Karakterkortlægning • Landskabsvurdering • Landskabsstrategi • Implementering i kommuneplan og administration. I Kommuneplanen er der blot taget de første skridt til kortlægning efter landskabskaraktermetoden, men arbejdet ønskes videreført i den kommende planperiode. 236 Redegørelse Fredninger I flere af de særlig værdifulde landskaber er delområder omfattet af fredninger med hjemmel i naturbeskyttelseslovens kapitel 6. Fredningerne har et landskabsmæssigt og/eller et naturmæssigt fredningsformål. I de fredede områder må der kun planlægges og administreres i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne. Fredningsnævn kan dispensere fra fredningsbestemmelserne, men kun når dispensationen ikke strider mod fredningens formål. Fredningerne er eksempler på de landskabstyper der rummer særlig høj værdi, bevaringsinteresser, oplevelser og fortælleværdi om landskabsdannelse og livsbetingelser for mennesker, planter og dyr. Inden for fredningerne findes nogle af de særlige landskabsværdier der er identitetsgivende for Egedal Kommune. For at kunne bruge landskabet som en ressource i kommunens samlede udvikling og for at kunne sikre at værdierne beskyttes i et langsigtet perspektiv er det vigtigt at kende værdierne. • • • • • Særligt værdifuldt er oplevelsen af det varierede fredede moræne og tunneldalslandskabs dramatiske relief af bakker og vandfyldte lavninger med vide udsigter, der overvejende findes i kommunens nordlige del. Eksempelvis er oplevelsen af landskabstrækkene særligt synlig ved Klokkekilde Bakker. Kontrasten mellem de store skovområder og det omgivende tunneldalslandskab rummer særlige visuelle og landskabelige værdier. Landskabets rytme i kommunen med søer og åer som afgrænsning mod nord og mod syd, det sammenhængende bystrøg omkring infrastrukturen og det åbne land der dækker fladen og danner kiler mellem de større byer giver kommunen særlig identitet og værdi. Værebro Ådals sammenhængende landskabsstrøg med de afgræssede flader er karakteristisk for Egedal Kommune og bidrager med et samlet landskab med stor kulturhistorisk dybde. Fuglesødalen og Veksø Mose byder på et langstrakt kig over Værebro Ådal. Et område med stor visuel værdi og kulturhistorisk fortælleværdi. Fredede områder og områder omfattet af fredningsforslag Redegørelse 237 Bygge- og beskyttelseslinjer Mange projekter, byggeri og anlæg kræver udover landzonetilladelse også dispensation fra en eller flere bygge- og beskyttelseslinier. Formålet med bygge- og beskyttelseslinierne er dels at beskytte og bevare skove, søer, åer, fortidsminder og kirker som markante elementer i landskabet, dels at beskytte de naturområder og deres omgivelser, der ofte har stor oplevelsesværdi og værdi som levested og spredningskorridor for dyr og planter. Bygge- og beskyttelseslinjerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens §§ 15-19. Sø- og åbeskyttelseslinjen skal sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyrelivet. Beskyttelseslinjen er 150 meter fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, med en regulativmæssig bundbredde på mindst 2 meter. Beskyttelseslinjen regnes ved vandløb fra vandløbslinien og ved søer fra søbredden. Inden for sø- og åbeskyttelseslinjerne skal der normalt søges om dispensation hos kommunen til byggeri, anlæg, terrænændringer, beplantning mv. Skovbyggelinjen skal sikre skovens værdi som landskabselement, samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet der beskytter skovene mod blæst. Beskyttelseslinjen er 300 meter fra alle offentligt ejede skove samt privatejede skove over 20 ha. Inden for skovbyggelinjen skal der normalt søges dispensation hos kommunen til byggeri og anlæg (master, skure mv.) Fortidsmindebeskyttelseslinjen skal sikre fortidsminder som landskabselementer samt sikre de arkæologiske spor i området omkring fortidsmindet. Beskyttelseszonen er 100 meter omkring synlige fortidsminder, målt fra fortidsmindets rand - gravhøje, dysser mv. Inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen skal der normalt søges dispensation hos kommunen til byggeri, anlæg, terrænændringer, beplantning mv. Kirkebyggelinjen skal beskytte kirker mod skæmmende bebyggelse på over 8,5 meter. Beskyttelseszonen er på 300 meter, målt fra kirkebygningen, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Inden for kirkebyggelinjen skal der søges dispensation hos kommunen til byggeri og anlæg, hvis højden overstiger 8,5 m. 238 Redegørelse Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen er fastlagt i Planloven og omfatter kystområderne i ca. 3 km’s afstand fra kysten i landzone og sommerhusområder. Hensigten med kystbestemmelserne er at friholde kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Dette stiller særlige krav til planlægningen i de kystnære områder om at sikre mindst mulig påvirkning af kystlandskabet. De åbne kyststrækninger er særligt sårbare, hvorfor udgangspunktet også er, at nyt byggeri og anlæg skal placeres bagved eksisterende bebyggelse. Endelig skal kystbestemmelserne medvirke til at befolkningens adgang til kysterne sikres og udbygges. De arealer der i Egedal Kommune ligger inden for kystnærhedszonen opleves ikke som en del af kystlandskabet. Dette begrundes i at arealerne for en stor dels vedkommende ligger bag bebyggede arealer i nabokommunerne, og der er således ikke visuel kontakt mellem arealerne i kystnærhedszonen og selve kysten. Der udlægges i kommuneplanen et nyt rammeområde for et fælles biogasanlæg øst for Værebro Erhvervsområde. Det skal i forbindelse med lokalplanlægningen for anlægget vurderes, og der på trods af placeringen bag bebyggede arealer skal tages særlige hensyn for at sikre at kystlandskabet ikke påvirkes. Redegørelse 239 Geologiske værdier De geologiske interesser knytter sig til områder og lokaliteter, som indeholder markante landskabsdannelser og terrænformer, og som viser den geologiske udviklingshistorie lige frem til i dag. I Egedal er der tale om større sammenhængende områder og istidsdannelser såsom: Morænedannelser, tunnel- og smeltevandsdale, åse og dødislandskaber, fra da isen smeltede væk. Områder med geologiske interesser er især sårbare over for visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Det drejer sig først og fremmest om ødelæggelse ved bortgravning, råstofindvinding, eller terrænreguleringer og jorddeponeringer, som ændrer karakteristiske oprindelige landskabsformer. Men de geologiske værdifulde områder er også sårbare over for dominerende eller forstyrrende bebyggelse og anlæg, tilplantning med skov, juletræskultur o.l., naturlig tilgroning med krat og træbevoksning samt dræning, der ændrer jordlagsstrukturen. Næsten halvdelen af det åbne land i Egedal Kommune er en del af et stort samlet område med markante tunneldale og moræneflader – kaldet Farum Naturpark, der strækker sig over 70 km2 i Egedal, Furesø og Allerød kommuner. I tilknytning til dalene findes der flere åse. Det specielle for dette områder er, at der er to forskellige retninger på tunneldalene. Hoveddalen følges gennem Mølleådalen videre til Farum sø, Bastrup sø og Buresø. Parallelt med hoveddalen løber flere sidedale. Det ene tunneldalssystem har en nord-sydgående linje mellem Stenløse og Slangerup. Dette system skæres af et andet system af tunneldale med en nordvest-sydøstlig retning, der ender i åsen Strø Bjerge syd for Arresø. 240 Redegørelse Fakta om geologi Landskaber dannet efter sidste istid: Fra tiden efter istiden er der helt flade områder og skrænter, der er hævet havbund og kystlinjer fra littorinahavet eller stenalderhavet, som det også benævnes. Den nordøstlige del af Danmark var under sidste istid trykket af isens tyngde. Klimaet blev varmere for 14.000 til 13.000 år før vores tidsregning. Det medførte, at afsmeltningen af isen tog fart. En stor del af landet var derfor dækket af hav, stenalderhavet, der havde den største udbredelse for godt 6.500 år siden. Syd for Veksø strakte stenalderhavet fx en fjordarm fra Roskilde Fjord helt ind til mellem Veksø og Måløv. Senere er der sket landhævninger, og stenalderhavet måtte vige. Nordsjælland er hævet med 3 meter i syd og med 7 meter længst mod nord. Tunneldale: Et eksempel på et landskabsområde, hvor istiden har præget landskabet tydeligt findes i et større område omkring Ganløse. Området der strækker sig fra Mølleådalens tunneldalssystem i nord til området om Værebro Å syd for Veksø, er et af landets største tunneldalssystemer. Landskabet består af større og mindre tunneldale, alle dannet i sidste istid. Store mængder smeltevand, der til stadighed søgte mod isranden, samledes efterhånden gennem sprækker og revner i isen til store smeltevandsfloder inde under isen. På grund af det store tryk fra stadig tilstrømmende smeltevand, kunne vandmasserne i tunnelløbene på deres vej mod gletscherporten, både løbe op og ned, og grave til alle sider, alt efter jordlagenes konsistens og hårdhed. Når isen var bortsmeltet, lå de tidligere strømløb under isen tilbage som meget markante dalstrøg, de såkaldte tunneldale. De lavereliggende partier af tunneldalene er i dag opfyldt af søer, såkaldte langsøer, eller tilgroet af moser. Hele området er således præget af både langstrakte søer og mange mindre søer og mosedannelser. Åse: Andre markante landskabsdannelser fra sidste istid, der ses i området er åse, der er langstrakte, stejle bakker, der er dannet af smeltevandsfloder i isen. Åsen er fremkommet ved, at smeltvandsfloder i isen har aflejret sand og grus. Da isen smeltede væk, blev sandet og gruset afsat til langstrakt bakkestrøg. Åse har tidligere været brugt til råstofindvinding, såsom Strø Bjerge ved Strø. Udnyttelsen af den lettilgængelige grusforekomst har her efterladt et vandfyldt krater i åsen. Redegørelse 241 Naturværdier Egedal Kommune ønsker at bevare og beskytte de sjældne arter og deres levesteder i kommunen. Kun viden om arternes tilstedeværelse og udbredelse, kan forhindre, at man overser dem og utilsigtet ødelægger væsentlige levesteder, der stadig findes i dag. Forsvinder de unikke arter, er det meget svært at få dem tilbage igen. Det naturligt forekommende plante- og dyreliv er først og fremmest sårbart over for, at deres levesteder forsvinder eller ændres, så livsvilkårene forringes. Byudvikling, nye trafikanlæg, rekreative anlæg mv. har betydet, at det åbne land er blevet indskrænket igennem mange år, og det er stadig nogle af de væsentligste faktorer, der påvirker naturen i kommunen. Desuden har vandindvinding og ændrede driftsformer i landbruget betydet store ændringer i mange naturarealers tilstand. Igennem en lang årrække er arealet af våde naturområder i det åbne land ligeledes mindsket. Egedal Kommune har fokus på de truede og sårbare arter. Danmark tiltrådte i 1992 FN’s biodiversitetskonvention, der forpligtiger Danmark til at standse tabet af den biologiske mangfoldighed. Den 1. januar 2007 fik alle landets borgmestre et nytårskort fra miljøministeren med en truet art i deres kommunen. Med nytårshilsenen ville miljøministeren øge opmærksomheden om opgaven og sætte fokus på beskyttelsen af de arter, som har begrænset udbredelse eller ligefrem er truede af udryddelse. Egedal Kommunes ansvarsart er Grøn Mosaikguldsmed, som er fundet i kerneområdet ved Buresø. Kerneområder er større sammenhængende naturområder, de såkaldte biologiske kerneområder, som omfatter skove, søer, enge, moser, og overdrev. Kerneområderne rummer et rigt udbud af levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. For de fleste plante- og dyrearter gælder, at store bestande er nødvendige for, at arterne i et givent område kan overleve på længere sigt. Væsentlige kerneområder i kommunen er Slagslunde skov, Ganløse overdrev, Buresø og Bastrup Sø, dele af Værebro Ådal, Tysmose og Porsemose. Spredningskorridorerne forbinder kerneområderne med hinanden og giver mulighed for at planter og dyr kan sprede sig gennem dyrkede og udyrkede områder i det åbne land. Korridorernes formål er at sikre biologisk sammenhæng mellem kerneområderne i det åbne land. Udpegningen sker for at fastholde og forbedre denne sammenhæng. Spredningskorridorerne omfatter typisk flere af vandløbene, som fx områder langs Værebro Å og Hove Å. Fredninger er et instrument til at beskytte naturmæssige, kulturelle og landskabelige værdier. Hver fredning er unik, og det er fredningsbestemmelserne for det enkelte område, der bestemmer graden af beskyttelse. Skal kommunen kunne udføre naturpleje af fredet natur, skal der udarbejdes en plejeplan for den pågældende fredning. Link til redegørelse med kort for fredning under landskabsværdier. Natura 2000. Administration af de internationale naturbeskyttelsesområder sker efter den eksisterende lovgivning. Der kan som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse efter anden lovgivning, hvis der kan konstateres en væsentlig negativ påvirkning af den ansøgte aktivitet på arter eller naturtyper i de udpegede områder. Mølleådalen i kommunens nordlige del er i EU-regi udpeget som EF-habitatområde (H123: Øvre Mølleådal) og Natura 2000 område (nr. 139: Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov), der omfatter Buresø, Ganløse Eged, Bastrup Sø, Klevads Mose; Hestetangs Å; Farum Sortmose og Øvre Mølleådal. Natura 2000 er et europæisk økologisk netværk 242 Redegørelse af beskyttede naturområder, der skal bidrage til at øge biodiversiteten i EU. Derudover er der udpeget EF-fuglebeskyttelsesområde (F109: Furesø med Vaserne og Farum Sø), hvor det vestligste hjørne af udpegningen ligger i Egedal Kommune. Områderne er udpeget i overensstemmelse med EF-Direktiver, og omfatter kommunens biologisk set bedste naturområder med levesteder og arter af betydning og under beskyttelse i europæisk sammenhæng. Bilag IV-arter er udpegede arter på bilag IV i Habitatdirektivet, der er strengt beskyttede i hele EU. Bilag IV-arter er fx alle flagermus og padder som Spidssnudet frø og Stor Vandsalamander, der findes i vandhuller, grøfter og brønde rundt om i kommunen. I områder, hvor disse arter forekommer, må der ikke ske forstyrrelser eller forringelser af yngle- og rastepladser. Som noget unikt er Egedal Kommunes ansvarsart Grøn Mosaikguldsmed, som er fundet i kerneområdet ved Buresø. Egedal Kommune har i 2013 iværksat en eftersøgning af de sjældne og sårbare arter. Beskyttet natur betegner de naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Heri regnes de enge, overdrev, moser og søer af en vis størrelse, der findes i kommunen. At naturen er beskyttet af § 3 betyder, at tilstanden i et beskyttet naturområde ikke må ændres uden forudgående dispensation fra kommunen. Naturområder, som er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens § 3, er angivet på det vejledende oversigtskort nedenfor. Småbiotoperne, altså de mindre naturområder i det åbne land, er nødvendige for at bevare et alsidigt dyre- og planteliv, bl.a. fordi de udgør trædesten, hvorfra planter og dyr kan sprede sig. Småbiotoperne omfatter grøfter, levende hegn, jord- og stendiger, markskel, gravhøje og andre uopdyrkede pletter. Kort over § 3-områder: Eng, mose, søer og overdrev Redegørelse 243 Naturpleje består typisk af rydning af buske, fældning af træer, bekæmpelse af invasive arter (herunder Kæmpe-bjørneklo) og indførelse af en form for naturpleje, der er optimal for de dyre- og plantearter, der findes i området. Ved plejen kan eksempelvis tilgroning hindres, hvilket mange plante- og dyrearter ikke tåler. Naturpleje kan bestå af græsning eller rydning i de fugtigste områder, tørvemoserne, hvor græsning ikke er mulig. Egedal Kommune har fx udført rydning i Langåsen, hegning i Sortemosen og hegning på de kommunale arealer ved Skenkelsø Sø. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo er også en måde at beskytte naturen på. Kæmpebjørneklo er en invasiv art. Den breder sig voldsomt i naturen og udrydder det naturlige planteliv. Derfor vedtog kommunalbestyrelsen i 2012 ”Indsatsplan for bekæmpelse af Bjørneklo i Egedal Kommune 2012-2022”. Indsatsplanen forpligter lodsejere til at bekæmpe planten, hvis den vokser på egen jord, således den med tiden udryddes i Egedal Kommune. Overvågning af orkidéer Overvågning af orkidéer og deres levesteder startede allerede i 1943 hvor Buderupholm Statsskovdistrikt indledte en optælling af den stedlige bestand af fruesko (Cypripedium calceolus). I 1982 blev overvågningen af andre arter påbegyndt. Siden har alle 45 vildtvoksende danske orkidéer været overvåget i en kortere eller længere periode. Orkidéer er fredede, hvilket betyder, at planterne ikke må beskadiges, opgraves eller deres frø indsamles. De må derimod gerne betragtes i naturen. Nogle orkidéer stiller store krav til voksestedet, og har et kompliceret samliv med svampe. Andre arter kan leve forskellige steder og er udbredt i de fleste egne af landet. Kilde: Den danske Rødliste. 244 Redegørelse Nye udpegninger af kerneområder og spredningskorridorer De nye biologiske kerneområder og spredningskorridorer fremgår af nedenstående liste og af kortet: 1. Skenkelsø Sø (kerneområde) 2. Området mellem Sperrestrup Skov og Storesø-lyngen (potentielt kerneområde) 3. Søsumgrøften (potentiel spredningskorridor) 4. Tilløb til Sperrestrup Å (potentiel spredningskorridor) I udpegningen har der været fokus på at få inkluderet det genoprettede naturområde ved Skenkelsø Sø, som kerneområde, samt at få udpeget området mellem Sperrestrup Skov og Storesø-lyngen som et potentielt kerneområde, der på sigt kan binde de to omliggende kerneområder sammen til et stort sammenhængende naturområde. Fælles for områderne er, at de har betydelige eksisterende naturværdier og dertil rummer potentiale til yderligere forbedringer. Udpegningerne er alle foretaget ud fra følgende kriterier: • • • Forekomst af § 3-beskyttede naturtyper i området Sammenhæng til eksisterende kerneområder og spredningskorridorer Områder i tilknytning til vandløb og/ eller i lavbundsarealer og vådområder Alle områder har ikke nødvendigvis samtlige kriterier opfyldt, men der er betydelig repræsentation af de nævnte kriterier i de udpegede områder. Redegørelse 245 Beskrivelse af de enkelte områder 1. Skenkelsø Sø (Kerneområde) I august 2010 blev det genoprettede naturområde Skenkelsø Sø indviet. Naturgenopretningen er resultatet af Vandmiljøplan II, som efterfølgende er blevet løftet af de to kommuner Frederiksund og Egedal. Formålet med projektet er at fjerne kvælstof af hensyn til vandmiljøet i Roskilde Fjord, samt at genskabe en natur med en varieret flora og fauna. Den lavvandede sø strækker sig fra syd til nord og er ca. 42 ha, mens de våde og tørre enge er ca. 40 ha. Engene afgræsses i dag med kvægracerne Angus og Limousine som en del af naturplejen i området for at sikre den lysåbne natur. Området har ændret karakter fra rørsump til sø og enge, og det har betydet, at søen i dag er et naturligt yngle- og rasteområde for en lang række sjældne fuglearter. Ligeledes forventes det, at de græssede enges naturværdi i løbet af en årrække vil stige betydeligt. 2. Området mellem Sperrestrup Skov og Storesø-lyngen (potentielt kerneområde) De to kerneområder Sperrestrup Skov og Storesø-lyngen er adskilt af et mindre område, som udpeges som potentielt kerneområde, så området kan udvikle sig til et stort sammenhængende naturområde. Det potentielle kerneområdet indeholder skov og lidt moseområde, og hører med sit stisystem til det vigtige rekreative naturområde nord for Ølstykke By. Området hænger sammen med spredningskorridoren for øvre del af Stenløse Å og det eksisterende kerneområde ved Sperrestrup Å. 3. Søsumgrøften (Potentiel spredningskorridor) Søsumgrøften løber fra Søsum By og til Spangebækken. For at sikre et sammenhængende forløb er området udpeget som potentiel spredningskorridor. Vandløbet udgør en naturlig spredningskorridor for de opstrøms områder til Fuglesø og grænser ved Søsumvej op til den eksisterende fredning af Fuglesødalen og den eksisterende spredningskorridor syd for Søsumvej. 4. Tilløb til Sperrestrup Å (Potentiel spredningskorridor) Fra Kloddemoseløbet løber vandet vestover til Sperrestrup Ådal. For at sikre et ubrudt forløb fra Kloddemoseløbet til Sperrestrup Ådal, der er udpeget som kerneområde, er dette område udpeget som potentiel spredningskorridor. 246 Redegørelse Kvalitetsmål for natur Udpegninger af naturområder sker i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Egedal Kommune gennemførte i 2008 tilsyn af de højst værdisatte lokaliteter i det tidligere Frederiksborg Amt for at registrere § 3-områdernes udstrækning og kvalitet. Det tidligere Københavns Amt havde ikke foretaget en værdisætning af naturområder, hvorfor Egedal Kommune gennemførte tilsyn med naturområderne i Katrinebjerg Enge, Tysmose og Porsemose i 2007, samt Værebro Ådal i 2011 i forbindelse med den igangværende fredning af området. Herudover er flere naturområder blevet besigtiget og ny-registreret i forbindelse med konkret sagsbehandling. For at sikre en fremsynet forvaltning på naturområdet, udarbejdes en overordnet strategi for forvaltningen af naturen i Egedal Kommune, en såkaldt naturstrategi. Derudover vil kommunen udarbejde en naturkvalitetsplan, så det sikres, at ressourcerne bruges på den mest omkostningseffektive måde med størst effekt for naturens værdier i kommunen. I 2013 har Egedal Kommune på de fredede arealer i den nordlige del af kommunen eftersøgt sjældne arter, såsom padder, markfirben, insekter og flagermus. Flere af disse arter er optaget på habitatdirektivets bilag IV (f.eks. Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø) og hermed underlagt beskyttelse i hele EU. Der er både eftersøgt sjældne arter, og undersøgt om lokaliteterne er potentielt egnede som levested for arterne. Eftersøgningen af de sjældne arter tager udspring i kommunalbestyrelsens ønske om at beskytte og fremme naturen i Egedal Kommune, så der skabes biologisk mangfoldighed og sikres stor artsrigdom. For at kunne beskytte de truede og sårbare arter, er det grundlæggende at få kortlagt, hvor de findes, så deres levesteder og spredningsmuligheder aktivt kan bevares og forbedres. Dette er også en måde at sikre, at forvaltningsindsatsen prioriteres omkostningseffektivt, så ressourcerne bruges der, hvor der opnås den størst ønskede effekt. Egedal Kommune påtænker i de følgende år at indsamle data fra de øvrige dele af kommunen, så de sjældne og truede arter kan sikres optimale levevilkår i hele kommunen fremover. Herved lever Egedal Kommune op til de nationale og internationale forpligtigelser om at sikre den biologiske mangfoldighed og bevare de truede og sårbare arter. I Natura 2000 områderne skal Egedal Kommune sikre gode forhold for de arter og naturtyper, som området er udpeget af hensyn til. Staten har vedtaget en Natura 2000 plan for hvert Natura 2000 område. Egedal Kommune har vedtaget “Natura 2000 handleplan for N139 - Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov” på et kommunalbestyrelsesmøde d. 28. november 2012. Handleplanen sætter mål og prioriterer den forventede indsats i Natura 2000 området i planperioden. Redegørelse 247 Fakta om naturtilstand I områder vurderet som lokaliteter I og II (høj eller god naturtilstand): Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Kommunen vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen gennem plejeforanstaltninger. Kommunen vil søge at kanalisere stats- og EU-midler til plejeforanstaltninger til sikring af naturtypen. I områder vurderet som lokalitet III (moderat naturtilstand): Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. Aktiviteter der kan forringe naturkvaliteten i natur-områderne skal i videst muligt omfang undgås. Kommunen vil søge at kanalisere stats- og EU-midler til plejeforanstaltninger til sikring af naturtypen. I områder vurderet som lokalitet IV (ringe naturtilstand): Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. Aktiviteter der kan forringe naturkvaliteten i natur-områderne skal i videst muligt omfang undgås. Erstatningsbiotoper kan efter nærmere vurdering tillades. I områder vurderet som lokalitet V (dårlig naturtilstand): Ændringer i naturtilstanden kan evt. tillades efter en konkret vurdering. Erstatningsbiotoper kan efter nærmere vurdering tillades. Naturstrategi og naturkvalitetsplan Hovedprincippet i Egedal Kommunes arbejde med natur er at beskytte og pleje naturområder af høj naturværdi, samt at lægge vægt på beskyttelse af truede og sårbare arter. Dette udspringer af forvaltningsprincippet ’Brandmandens lov’, der er anerkendt som den mest omkostningseffektive måde at forvalte natur på. Ifølge ’Brandmandens lov’ skal natur med den største naturkvalitet sikres først, idet det kræver langt færre ressourcer at beskytte allerede eksisterende natur, frem for at forbedre natur af ringe værdi eller endda skabe ny natur. En naturstrategi udstikker de overordnede linjer for naturforvaltningen. Denne suppleres af en naturkvalitetsplan, der er et konkret redskab til at vurdere naturens tilstand, opstille kvalitetsmål og danne grundlag for at prioritere indsatsen i de beskyttede naturområder og for de beskyttede arter. Naturstrategi og naturkvalitetsplanen vil udgøre grundlaget for prioritering af kommunens naturplejeindsats og vil endvidere danne grundlaget for udarbejdelse af plejeplaner. Kommunen vil udarbejde en naturstrategi og en naturkvalitetsplan i den kommende planperiode. De første spadestik til disse planer er foretaget i og med, at der er iværksat en eftersøgning af sjældne og truede dyrearter i den nordlige del af kommunen. Denne viden er helt grundlæggende for at kunne forvalte naturværdierne optimalt 248 Redegørelse Kulturværdier Landskabet i Egedal Kommune er præget af kulturspor fra mange tidsperioder fra oldtiden til i dag. Her er gravhøje, landsbykirker, helstøbte landsbymiljøer og moderne byggeri. Sporene kan aflæses som historier i landskabet, hvor samspillet mellem naturgrundlaget og menneskers benyttelse heraf har skabt de mønstre og det kulturlandskab vi i dag kan erkende. Naturgrundlaget har haft stor indvirkning på, hvordan man gennem tiderne har kunnet udnytte naturressourcen. Egedal Kommune ligger i et område, hvor naturressourcen har været god – morænebakker og flader har givet fed jord til dyrkning og der har været rig adgang til vigtige græsningsarealer i de lavtliggende arealer i tunneldale. Moserne har kunnet udnyttes til tørvegravning. Menneskenes udnyttelse af disse naturressourcer kan endnu aflæses, bl.a. i de mange, tæt placerede landsbyer og deres stjerneudskiftede jorder. Nutidens udnyttelse af landskabet er ikke så tilpasset naturgrundlaget og medfører ofte dramatiske ændringer af et område, f.eks. råstofgravning, vejbyggeri, byudvikling. I Egedal Kommune er der et stort pres for at få lov til at udnytte landskabet til nye formål og derfor er det væsentligt at sikre og beskytte nogle af de endnu velbevarede kulturlandskaber, der afspejler samfundsudviklingen igennem de sidste mange tusinde år. Værdierne skal beskyttes og formidles Kommuneplanen udpeger i det åbne land en række kulturmiljøer, der i særligt grad repræsenterer vigtige dele af kommunens udviklingshistorie og som derfor skal sikres mod væsentlige ændringer, der kan sløre de kulturhistoriske spor og sammenhænge. Omkring de gamle landsbykirker udpeger Kommuneplanen kirkeomgivelser, hvor der i forbindelse med planlægning og administration skal tages særligt hensyn til bevaring af indblikket til kirken og kirkens samspil med omgivelserne. De kulturhistoriske værdier skal beskyttes og formidles, men skal også bruges som en ressource i kommunens fremtidige udvikling. Kulturarven kan bidrage til identitet og tilhørsforhold i kommunen, idet den fortæller vores fælles historie. Landskabet ændrer sig med stor hastighed og bevaring af de kulturbærende spor kan være vanskelig. Udfordringen er at sikre, at der kan ske en fortsat udvikling samtidig med at de værdifulde kulturspor sikres. Kendes værdierne er det muligt at fortælle Egedal Kommunes unikke historier og sikre det mest værdifulde. Ændringer siden Kommuneplan 2009 Siden Kommuneplan 2009 er kulturmiljøerne i det åbne land revideret således, at de ikke længer omfatter eksisterende eller planlagte byområder. Denne justering er skyldes, at kulturmiljøerne i det åbne land relaterer sig til de landskabelige spor og sammenhænge, som det sjældent er muligt at bevare i forbindelse med byudvikling. Til gengæld er der i kommuneplanen indføjet nye retningslinjer med henblik på, at der også udenfor de særligt udpegede kulturmiljøer tages hensyn til sikring af kulturhistoriske værdier. Redegørelse 249 Fortidsminder og beskyttede diger Egedal Kommune rummer en række fredede fortidsminder samt sten- og jorddiger, der er beskyttet efter bestemmelser i museumsloven. Miljøministeren (Kulturarvsstyrelsen) administrerer loven og er dermed den myndighed, der i særlige tilfælde kan dispensere fra beskyttelsesbestemmelserne. De fredede fortidsminder skal bevares, så de kan opleves og udforskes både nu og i fremtiden Der findes yderligere en mængde fortidsminder, skjult i jorden. En del af disse er kortlagt, men ikke fredet. Endnu langt flere fortidsminder må forventes at findes på endnu ukendte steder. Kulturstyrelsen har på landsplan udpeget en række ”kulturarvsarealer”, hvor der vurderes at være særlig stor sandsynlighed for at støde på fortidsminder. Udpegningen af kulturarvsarealer er ment som en service overfor eventuelle igangsættere af anlægsarbejder om, at der i de pågældende områder kan forventes forøgede udgifter til arkæologiske undersøgelser. Når nye fortidsminder dukker op, fx i forbindelse med anlægsarbejde tages der stilling til om fundet skal forblive i jorden som kildemateriale til fremtidens arkæologer, eller om der skal foretages en udgravning. Egedal Kommune arbejder tæt sammen med det lokale Kroppedal Museum i alle anliggender omkring kulturhistorie og arkæologi. Fredede og korlagte fortidsminder, kulturarvsarealer samt oplysninger om fortidsmindebeskyttelse m.v. findes på Kulturstyrelsens hjemmeside (http://www.kulturstyrelsen.dk/) Kulturmiljøer i det åbne land Hver tidsepoke har sat sine spor i landskabet ud fra forskellige samspil mellem naturgrundlaget, produktionsforhold, ejendomsforhold og bebyggelsesmønster. Kulturmiljøerne i Egedal kommune er udpeget på baggrund af spor og sammenhænge, der knytter sig til de forskellige tidsepoker. Oldtid Oldtidens spor knytter sig til de fredede fortidsminder som stendysser, jættestuer og gravhøje. Kulturmiljøerne, der er udpeget på baggrund af oldtid, knytter sig geografisk til de områder, der i oldtiden var egnede levesteder for mennesker, ofte langs oldtidens større søer og fjorde. Egnen er rig på fortidsminder. Middelalder De kulturhistoriske spor fra middelalderen knytter sig til kirkerne og de middelalderlige bygningsværker såsom de ældste herregårde, klostre, borganlæg og voldsteder samt gamle vejforløb. I middelalderen kom den magtfulde Hvideslægt til at præge store dele af egnen. Landskabet blev tidligt opdyrket og periodens mange hovedgårde, voldsteder og kirker viser at adelen har haft stor indflydelse her. Voldsteder omkring de store gårde var nødvendige for at kunne forsvare sig i en urolig tid. Eksempelvis repræsenterer Smørholm Voldsted en af de befæstede storgårde der i perioden blev flyttet uden for landsbyerne og placeret på strategiske punkter i landskabet. 250 Redegørelse Nyere tid Fra nyere tid ses blandt andet sporene fra udskiftningen, landsbyerne med velbevarede strukturer og kulturmiljøer med forankring i landbrugs- eller industriproduktion. Udskiftningen som følge af landboreformerne satte tydelige spor. Navnlig de stjerneudskiftede landsbyer er karakteristiske for egnen med deres fortsat samlede kerne af bebyggelse i landsbyen og med marker liggende som kiler ud fra landsbyen. Før landboreformerne lå gårdene typisk samlet i landsbyerne men fra starten af 1800-tallet flyttede flere gårde ud i landskabet, der fik det karakteristiske mønster med de spredtliggende gårde vi kender i dag. Et særligt kulturmiljø findes ved Hovedgården Edelgave hvor herregårdslandskabet med mange kulturspor rummer en for egnen karakteristisk historie. Egnen er yderligere karakteriseret af mange moseområder, hvor bønderne skar tørv. Moseområderne omkring Veksø hører til blandt de største på Sjælland, og tørvegravningen har fra gammel tid været almindelig på egnen. Tørvene blev fra ca. år 1800 afsat i København i ret store mængder. I slutningen af 1800-tallet fortrængte koksene brugen af tørv i byen, men til eget brug på gårdene fortsattes mange steder tørvefremstillingen, ligesom der i de to verdenskrigsperioder igen blev gravet tørv. Kulturmiljøer fra forskellige perioder Redegørelse 251 De udpegede kulturmiljøer 1. Knardrup er udpeget på grundlag af spor fra middelalderen og nyere tid. Området dækker landsbyen og de omkringliggende dyrknings- og mosearealer med varieret landskab af jævne, frodige flader omgivet af brede vådområder. Landskabet omkring byen er forholdsvis uberørt og afspejler træk fra middelalderlandskabet. 2. Søsum er udpeget på baggrund af spor fra alle perioder. Særlig værdifuldt i området er samspillet mellem landsbyen med sin autentiske grundplan og dyrkningsfladen. Østersø og Tranemosen afspejler karakteristiske træk fra tørvegravning. 3. Veksø Mose, udpeget på baggrund af spor fra oldtiden, er den inderste gren af den lange fjord der i stenalderen strakte sig langs Værebro Å fra Roskilde Fjord. I mosen er der ved tørvegravning gjort mange fund, eksempelvis blev Veksøhjelmene fra yngre bronzealder fundet i Brøns Mose nær Veksø i 1942. (Veksøholm og Voldstedet ved Veksø Slot). 4. Smørumovre landbrugsflade og Edelgaveområdet rummer spor fra flere perioder. Landskabet rummer tydelige spor efter udskiftningen og produktionslandskabet omkring landsbyen, herunder markveje, sten- og jorddiger i det kuperede terræn. Landskabet omkring Hovedgården Edelgave rummer spor fra oldtid til nyere tid herunder gravhøjen Gyngehøj, voldstedet Smørholm og herregården Edelgave med det omgivende herregårdslandskab. 5. Ledøje landbrugsflade repræsenterer en række spor fra udskiftningen. Karakteristisk er stjerneudskiftningen af højjorden samt en tydelig inddeling af moseområderne i smalle lodder i ådalen syd for Ledøje. 6. Værebro Å, delvis beliggende inden for Egedal Kommune, er udpeget på baggrund af oldtidsspor. Slettelandet ned mod Værebro Ådal var med sin sammensætning af biotoper et egnet sted for områdets første mennesker at bosætte sig. Her var dybe vige, hvor man kunne skjule sig, godt fiskevand og jagtdyr i skovene. 7. Tangbjerg/Værebro Å, delvis beliggende inden for Egedal Kommune, er udpeget på baggrund af oldtidsspor. 8. Hagerupområdet, delvis beliggende inden for Egedal Kommune, er udpeget på baggrund af middelalderspor, herunder Hagerup med en velbevaret grundplan som middelalderlandsby, flere møller samt hovedgård og voldsted. 9. Bastrup, delvis beliggende inden for Egedal Kommune, er udpeget på baggrund af middelalderspor, herunder Bastrup-ruinen, vejstrukturer og landsbyerne Mørdrup og Bastrup. Særligt er samspillet mellem borg, landsby, Bastrup Sø og det sønære landskab samt den velbevarede vejforbindelse. 10. Hestetangsmøller, delvis beliggende inden for Egedal Kommune, er udpeget på baggrund af middelalderspor, herunder Hestetangmøller, helligkilde, hulveje og udrænede vådområder. 252 Redegørelse Landbrug Størstedelen af det åbne land i kommunen forvaltes af landbruget. På den baggrund er landbruget en central og vigtig samarbejdspartner for kommunen i udviklingen og forvaltningen af det åbne land samt i udviklingen af landområderne og erhvervslivet i kommunen. Landbruget bidrager med sine varierede brugsstørrelser og mange muligheder for bl.a. fritidsbrug yderligere til, at Egedal Kommune er attraktiv for tilflyttere, der ønsker at bo på landet men med alle byens tilbud tæt på. I planlægningen er det vigtigt, at forholde sig til, hvilken betydning landbruget fremover skal have i Egedal Kommune. Som udgangspunkt er det vigtigt, at fastholde den position landbrugserhvervet har i dag, og give mulighed for at erhvervet kan fortsætte sin nødvendige udvikling, som en helt naturlig og ikke uvæsentlig del af kommunens erhvervsliv. Landbruget i Egedal Kommune I Egedal Kommune er der ca. 200 landbrugsbedrifter med et samlet landbrugsareal på ca. 6.700 hektar. Landbrugsarealet udgør dermed ca. 53% af kommunens totale areal. Cirka 50 bedrifter dyrker mellem 30 og 400 ha, mens cirka 60 ejendomme dyrker mellem 10 og 30 ha. Der er omkring 80 landbrugsejendomme på under 10 ha. De arealmæssigt mindste bedrifter er kendetegnet ved at have et hestehold. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik fra 2010 at der er ca. 224 fuldtidsansatte ved landbruget i kommunen. Der er 75 erhvervsmæssige dyrehold i kommunen med mere end 3 Dyreenheder. En dyreenhed er et begreb, der anvendes ved opgørelsen af en husdyrbestands størrelse ud fra dyrenes produktion af kvælstof i afføring og urin, idet 1 Dyreenhed svarer til 100 kg kvælstof. Husdyrfordelingen i Egedal Kommune er vist i den nedenstående tabel. I alt Heste Kvæg Svin Får Fjerkræ 8846 849 1047 469 1122 5359 Kilde Danmarks Statistik – Tal fra landbrugs- og gartneritælling i 2010 Husdyrtætheden i Egedal Kommune er ca. 0,22 DE/ha og ligger dermed langt under landsgennemsnittet på 0,9 DE/ha, og under det gennemsnitlige husdyrtryk i Region Hovedstaden på ca. 0,3 DE/ha. Der produceres hovedsageligt traditionelle landbrugsafgrøder i Egedal Kommune, men der findes også større arealer med produktion af frugt og grøntsager, herunder økologisk produktion. Landbrugserhvervet i Egedal Kommune er på mange områder et multifunktionelt landbrug, hvor tidligere/overflødiggjorte landbrugsbygninger ofte anvendes til fx udlejningsvirksomhed, entreprenørvirksomhed, rideskoler, hestepensioner, gårdbutikker, Bed & Breakfast og lignende. En del af disse anvendelser kan umiddelbart praktiseres efter en anmeldelse til kommunen, mens andre kræver en landzonetilladelse. Særligt værdifulde landbrugsområder Af de samlede landbrugsarealer, er der arealer, der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsarealer. Landbruget kan inden for disse områder forvente en større sikkerhed for, at der ikke sker fysisk planlægning, der forringer muligheden for at drive landbrug. Aktiviteter og arealanvendelse, der er i konflikt med landbruget, bør så vidt muligt undgås i de særligt værdifulde landbrugsområder. Redegørelse 253 Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for de særligt værdifulde landbrugsområder er ændret siden Kommuneplan 2009, så det ikke længere kun er jordens dyrkningsværdi, der er afgørende. Statsforvaltningens jordbrugsanalyser indeholder nu statistiske data om arealanvendelse, husdyr- og planteproduktion, ejendomsstruktur, økonomiske forhold og jordbundsforhold. De særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget på baggrund af en vurdering af kommunens landbrugsbedrifter sammenholdt med øvrige arealinteresser. Natura 2000-områder, spredningskorridorer og kerneområder for natur, lavbundsarealer, byudvik lingsområder, fredsskove og skovrejsningsområder og de boringsnære beskyttelsesområder omkring vandforsyningsboringerne er ikke udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder. Der er store grundvandsinteresser i kommunen, og en del af de særligt værdifulde landbrugsområder ligger i nitratfølsomme invindingsområder, hvor det kan være relevant at ekstensivere landbrugsdriften af hensyn til belastningen af grundvandet med kvælstof og pesticider. Udpegningen af i hvilke dele af de nitratfølsomme indvindingsområder, at det er særligt relevant at ekstensivere landbrugsdriften, foretages i kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Husdyrbrug Der gælder et særligt regelsæt vedrørende miljøgodkendelse af husdyrbrug. Det er kommunens opgave at vurdere virkningen på miljøet af nye og udvidede eller ændrede husdyrproduktioner. Her handler det ikke alene om miljøpåvirkninger som støj, lugt eller nitratudvaskning, men også hensynet til de landskabelige værdier. Udviklingen af husdyrbrugene skal ske i en afvejning af hensynet til de erhvervsmæssige interesser og til naturen, miljøet og landskabet. Med en planlovsændring i 2011 er der kommet krav om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af driftsbygninger og anlæg til større husdyrbrug på mere end 500 DE. Ifølge Naturstyrelsens tillægsudmelding om planlægning for større husdyrbrug er det målet med udpegningen af områder til større husdyrbrug, at husdyrbrug, der er lokaliseret i det udpegede område, bliver enklere at sagsbehandle for eksempel i forbindelse med udvidelse af et husdyrbrug. Den enklere og derved hurtigere sagsbehandling bliver mulig, fordi der allerede i den forudgående planlægning – altså ved udpegningen af området – er taget stilling til de væsentligste hensyn for placering af store husdyrbrug, såsom grundvandsinteresser, kulturhistorie, geologi, regionale grønne kiler, landskab, natur, infrastruktur, byudvikling og naboer. I Egedal Kommune er der ingen husdyrbrug over 250 dyreenheder, og kommunen er ikke bekendt med projekter for nye store brug. Det har ikke været muligt at udpege sammenhængende områder til større husdyrbrug, der lever op til forventningen om enklere sagsbehandling. De få og små arealer, der ikke har væsentlige arealbindinger, ligger alle nærmere end 300 m fra naboer. 254 Redegørelse Skovrejsning I Danmark vedtog man i 1990 et mål om at fordoble skovarealet, så skovlandskaber kommer til at dække 20-25% af landets areal i løbet af en trægeneration – 80 til 100 år. I dag dækker de danske skove kun 13% af landet. Det er kommunerne, der har ansvaret for at udpege områder, hvor tilplantning med skov er ønsket. For at nå målet opfordres kommunerne til at udvide de områder, hvor skovrejsning er ønsket, og hvor staten giver tilskud til at private lodsejere kan rejse skov. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget for at sikre værdifulde landskabstræk, der er betinget af at landskabet fremstår åbent, herunder terrænformen eller særlige visuelle værdier. Yderligere vægtes kirkernes omgivelser, værdifulde kulturmiljøer samt områder hvor særlige naturværdier ønskes bevaret. Der er ligeledes taget hensyn til lavbundsområder og områder, hvor der skal ske byudvikling. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for og beliggenheden af ønsket skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. De øvrige arealer i det åbne land er neutralområder, hvor det er muligt at plante skov, men hvor ikke ydes særlige tilskud til skovrejsning. Redegørelse 255 Redegørelse for ændringer Staten er ved at afslutte deres kortlægning af grundvandets sårbarhed i Egedal Kommune, hvilket har givet anledning til at revidere de ønskede skovrejsningsområder i kommuneplanen. Skovrejsning er en måde at beskytte grundvandet på, men samtidig har skove en rekreativ og naturmæssig værdi der gør, at det tilstræbes, at udpege nye bynære skovområder. Udpegningen sker på grundlag af en afvejning i forhold til de øvrige arealinteresser. Tilsvarende har kommunen ansvaret for at udpege områder, hvor tilplantning med skov er uønsket af landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske årsager. Der udpeges fire nye skovrejsningsområder primært af hensyn til beskyttelse af grundvands- ressourcen. To af de nye udpegninger, området nord og øst for Nybølle landsby og området nord for Ledøje landsby, skal samtidigt virke som en visuel afskærmning i forhold til den kommende motorvej igennem området. De to andre områder er et område syd for Stenløse by og et område i det grønne strøg mellem Ølstykke Stationsby og Gl. Ølstykke, hvor skovene samtidigt er udpeget for at øge mulighederne for bynær skov. To tidligere ønskede skovrejsningsområder ved Skenkelsø Sø og ved Stenløse syd er ændrede til områder, hvor skovrejsning er uønsket, af hensyn til landskabelige værdier, udsigten fra by og den naturmæssige oplevelse og udsyn over Skenkelsø Sø. Ændringerne giver mulighed for at forøge skovarealet indenfor de ønskede skovrejsningsområder fra 7% til 9%. Det betyder, at såfremt alle skovrejsningsområderne bliver tilplantet med ny skov, vil den samlede dækning af skov i kommunen komme op på 22%. De øvrige skovrejsningsområder overføres fra Kommuneplan 2009 med enkelte justeringer. Der er i alt 11 skovrejsningsområder i kommunen; fem større områder henholdsvis syd for Ølstykke Stationsby og syd for Stenløse, et område ved kommunegrænsen mod Albertslund Kommune i forlængelse af Vestskoven, et område ved Nybølle og et område syd for Smørumnedre, samt fem mindre områder placeret spredt i kommunen ved Slagslunde, Ganløse, Ledøje og nær Ølstykke by. Dertil kommer et område omkring Sperrestrup Skov. Sperrestrup Skov er tilplantet af Naturstyrelsen i 1996-1999 med henblik på grundvandsbeskyttelse og skoven er under opvækst. Området er samtidigt udpeget som et kerneområde for naturen. Kommunen vil gerne medvirke til, at den sidste og nordligstede del af at det udpegede skovområde etableres i samarbejde med Naturstyrelsen, således at Sperrestrup Skov kan blive et endnu større bynært skovområde. Skovbyggelinje De eksisterende skove er beskyttet af en skovbyggelinje. Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 17 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Forbuddet gælder dog ikke for bestående forsvarsanlæg, havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget. 256 Redegørelse Ny skov Nye skove bør være varierede, have en tilpas størrelse og være let tilgængelige, således at de kan udgøre gode friluftsområder for befolkningen og samtidig være levesteder for planter og dyr. Ligeledes bør de have en udformning, der understreger og værner om egnskarakteristiske landskabstræk og vigtige kulturhistoriske spor og kulturmiljøer. Skovdriften bør yderligere tage hensyn til grundvandsinteresserne ved at undgå brug af pesticider og gødning samt ved primært at bestå af løvskov. Nye skove skal som hovedregel være på mindst 5 ha bevokset areal. Skoven skal udgøre en samlet enhed af passende form. Skoven regnes for samlet, hvis de enkelte delarealer er større end 2 ha bevokset areal, ligger inden for en afstand af op til ca. 100 m fra hinanden og det mellemliggende areal er et skovareal eller et åbent udyrket areal, som er fredskovspligtigt eller pålægges fredskovspligt i forbindelse med skovrejsningsprojektet. Hvis skovstykkerne adskilles af bebyggelse, en større vej eller jernbane, regnes de i denne sammenhæng ikke for en samlet skov. Tilskud til skovrejsning Private ejere af landbrugsjord kan søge om tilskud til skovrejsning. Der kan kun søges om tilskud til skovrejsning på arealer der ligge i et ønsket skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig (neutralområde). I særlige tilfælde kan kommunen give dispensation til skovrejsning i områder, hvor skovrejsning er uønsket. Naturstyrelsen vurderer ansøgningerne og tildeler eventuelle tilskud. Der ydes tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjorde i henhold til Skovloven. Der gives størst tilskud til løvskov. Inden for de ønskede skovrejsningsområder kan private ejere af landbrugspligtige arealer få højeste tilskud til skovtilplantning bl.a. under forudsætning af, at skoven tinglyses som fredsskov. Det er frivilligt, om man vil plante skov, og om man vil benytte muligheden for at få offentligt tilskud. Der stille krav om, at der plantes løvskovbryn, når der gives tilskud til skovrejsning. Tilskud gives også til nye løvskovbryn omkring eksisterende nåletræsbeplantninger. Redegørelse 257 Fritidsformål Det åbne land i kommunen er i var i Kommuneplan 2009 opdelt i tre zoner i forhold til placering af større anlæg til fritidsformål, denne opdeling var overført fra Regionplan 2005. Dette er denne kommuneplan reduceret til to zoner. Zone 1 med forbud mod udvidelse og etablering af større landskabeligt indgribende bygnings- eller arealkrævende friluftsanlæg, såsom golfbaner og rideskoler. Zone 1 er udvidet i forhold til Kommuneplan 2009, så den fremover omfatter: • • • • • Transportkorridoren, der er omfattet af et generelt forbud mod byggeri og anlæg. De fredede områder, da ingen af fredningerne åbner mulighed for denne type anlæg. De grønne strøg ved Skenkelsø Sø og Veksø, da der er udarbejdet nye retningslinjer for disse områder, der kun giver mulighed for mindre støttepunkter for det almene fritidsliv i disse områder. Områder med fredsskov. I disse områder må der i henhold til skovloven, ud over bygger og anlæg der er nødvendig for skovdriften, kun opføres mindre anlæg som spejderhytter, skovbørnehaver og lignede bygger, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv. Enkelte mindre områder udgår af zone 1. Zone 2 omfatter det øvrige åbne land. Her åbnes der mulighed for at indpasse arealkrævende friluftsanlæg, under forudsætning af, at landskabs-, natur og kulturværdierne ikke forringes. Den tidligere zone 3, med en særlig retningslinje om grundvandssikring anlæg i efterbehandlede råstofgrave udgår. Grundvandssikringen af sådanne områder vil ske i planlægningen for efterbehandling og i behandling for konkrete projekter. 258 Redegørelse Råstofindvinding Det er regionen, der er planlægningsmyndighed på råstofområdet. Regionen udarbejder i henhold til råstofloven en råstofplan med det formål, at sikre forsyningssikkerheden med råstoffer til de mange bygge- og anlægsprojekter i regionen. Regionen kan i råstofplanen udlægge nye råstofområder, fjerne områder, afgrænse områderne og kortlægge råstofressourcen til råstofindvinding på land. I Region Hovedstadens nye råstofplan 2012 er de to områder med rettighed til at indvinde ler videreført fra råstofplan 2007. Der er, som noget nyt udpeget tre interesseområder til at indvinde sand og grus. Lerindvinding Rettigheden til at indvinde ler er baseret på private tinglyste rettigheder, som kommer fra den første råstoflov i 1972 og ved senere ændringer i loven, hvor indehaverne af rettighederne har haft mulighed for at forlænge rettigheden frem til 2028. De to områder til lerindvinding overføres fra tidligere råstofplan 2007. Det ene område ligger nord for Knardrup og fastsættes i den nye råstofplan som graveområde, hvilket betyder, at råstoffet skal indvindes. Det andet område ligger i Kildedal området, men er ikke udpeget som graveområde, hvilket betyder at regionen ikke stiller krav til at leret indvindes. Interesseområder til sand og grus Det er nyt at Regionen udpeger interesseområder til sand og grus. Udpegningen af de tre nye områder i Egedal Kommune er baseret på regionens tilgængelige geologiske viden om sand og grus i nærheden af jordoverfladen, men omfanget af ressourcen er ikke kendt, og områderne er heller ikke klart afgrænsede. Udpegningen af interesseområderne skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret arealanvendelse sker udlægning til andet formål, der vil kunne forhindre en senere udnyttelse af råstofferne. Råstofindvinding inden for interesseområderne kan først udnyttes, når der er udarbejdet tillæg til råstofplanen. Inden tillægget udarbejdes skal forekomsten af sand og grus undersøges nærmere. Undersøgelsen kan resultere i, at interesseområdet enten udgår af råstofplanen eller at de udpeges til egentlige graveområder. De tre nye interesseområder ligger nord for Søsum, nord for Hove og nord for Ledøje. Det udpegede områder ved Hove strider mod Fredningsforslag for Værebro Ådal, som er rejst af Danmarks Naturfredningsforening og med Egedal og Roskilde Kommuner som medrejsere. Fredningsforslaget har til formål at sikre bevarelse af de naturmæssige og landskabelig værdier i ådalen. Hvis fredningen gennemføres vil dette område formentlig aldrig blive udpeget som et egentligt graveområde. Redegørelse 259 Kort over råstofområder Gravetilladelse Kommunen er den administrerende myndighed, og står for tilladelser til nye råstofindvindinger, forlængelse og udvidelse af eksisterende råstofindvinding samt tilsyn. På nogle arealer ejes graveretten af en anden end grundejer. Her er indbyrdes aftaler oftest tinglyst på ejendommen. Kommunen har der ud over til opgave at godkende efterbehandlingsplaner efter endt udgravning i indvindingsområderne. Stort set alle arealerne i de to udpegede lerindvindingsområder er allerede låst af planlagte projekter efter endt udgravning, enten fra statslig side som transportkorridor til trafik eller fra kommunal side til Kildedal projektet. For de områder, der ikke er låst planlægningsmæssigt efter endt udgravning, vil Egedal Kommune arbejde for at forbedre landskabs-, natur- og kulturværdier i områderne og tage de omkringliggende områder med i en helhedsvurdering. Tilførsel af jord til råstofgrave er forbudt ifølge jordforureningslovens § 52. Forbuddet mod opfyldning af råstofgrave sker med henblik på at beskytte grundvandet. I særlig tilfælde kan regionen meddele dispensation fra forbuddet mod deponering af jord. Fakta om råstoffet ler i Hovedstadsregionen Indvindingen af teglværksler i Hovedstadsregionen dækker forbruget på hele Sjælland. Der indvindes teglværksler af to kvaliteter: gul- og rødbrændende. I Hovedstadsregionen er der tilstrækkelige mængder af gulbrændende ler, men ressourcen af rødbrændende ler er begrænset. Kendte forekomster kan udnyttes, hvis det ikke er i konflikt med beskyttelsesinteresser. På sigt vil råstoffer formentlig blive en knap ressource. Derfor opfordres der til fortsat genanvendelse af de allerede indvundne råstoffer. Desuden bør det søges at finde erstatningsmaterialer for ikke fornybare råstoffer. 260 Redegørelse Vand Byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser Staten har i forbindelse med udarbejdelsen af de statslige vandplaner meldt ud, hvordan byudvikling kan foregå under hensyntagen til grundvandet. Udgangspunktet er, at områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande og/eller nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) så vidt muligt skal friholdes for byudvikling. Når der udlægges nye byudviklingsområder og nye arealer i disse områder, skal kommunen redegøre for, at der ikke er alternative placeringsmuligheder, at der ligger vægtige planlægningsmæssige hensyn til grund for placeringen samt at placeringen ikke medfører risiko for grundvandsforurening. Hele Egedal Kommune er omfattet af OSD og Kommuneplan 2013 udlægger nye byudviklingsområder samt områder til erhverv og anlæg. Der er derfor udarbejdet en redegørelse for disse arealudlæg set i forhold til grundvandsressourcen. Redegørelsen bygger på statens 2-trinsmodel, der både omfatter grundvandsforholdene (OSD, NFI) og formen af byudvikling (boliger, virksomheder og anlæg). Staten opererer med tre kategorier af grundvandstrussel ved byudvikling (særligt grundvandstruende -, potentielt grundvandstruende - og boliger samt mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg). Redegørelsen er udformet som en rapport, der ligger som et bilag til kommuneplanen Statens kategorisering af grundvandstrussel fra virksomheder og anlæg Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg er kendetegnet ved, at de har større oplag af mobile forureningskomponenter, dvs. forureningskomponenter der på grund af manglende binding, nedbrydning eller omdannelse udvaskes til grundvandsressourcerne. Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg er kendetegnet ved at have oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter. Boliger, mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg er kendetegnet ved at have ingen eller kun ubetydelige oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD): Områder i Danmark, hvor der sker en målrettet beskyttelse af den nuværende og fremtidige grundvandsressource, der kan bruges til drikkevand. OSD dækker ca. 35 % af landet. Områder med særlige drikkevandsinteresser skal sikre en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. OSD er udpeget af staten i vandplanen. Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI): NFI er områder, der er særligt sårbare overfor forurening af grundvandet med nitrat. Selv om byudvikling ikke medfører, at der sker udvaskning af nitrat, skal NFI ifølge statens udmelding, anvendes til at definere, hvor der skal tages særlige grundvandshensyn. NFI udpeges i den statslige grundvandskortlægning. Redegørelse 261 Energi og Teknik Generelle bestemmelser omkring gasledningen Omkring alle gastransmissionsledninger er der tinglyst en zone på 2x20m, indenfor hvilken der ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker. Der er desuden en observationszone (class-location zone) på 2x200 m omkring ledningerne, som er omfattet af Planstyrelsens cirkulære af 26.november 1984. Ledningen er dimensioneret i forhold til bl.a. befolkningstætheden og den fremtidige arealanvendelse, der var kendt på anlægstidspunktet. En faktor ved dimensioneringen er begrebet class location. Class-location Hovedtransmissionsnettet for naturgas i Danmark er dimensioneret efter den amerikanske norm ASME-Guide (i dag GPTC guiden) med Arbejdstilsynets danske tillægsbestemmelser. Denne norm stiller krav til gasledningens designfaktor (godstykkelse og trykprøvning) i forhold til skiftende befolkningskoncentration. Arealerne omkring gasledningen bliver således opdelt i forskellige klasser (class-locations). Nedenfor er kort redegjort for opdelingen af befolkningstætheden i de berørte classlocations. Områder til industri, erhverv, institutioner mv. kræver separat vurdering. En class-location enhed er et areal på 400 x 1600m placeret i længderetningen omkring gasledningens midte. • Class-location 1 er enhver classl-loc enhed der er mindre end 10 boligemnheder (lejligheder), og hvor der i en afstand af min 90 m fra gasledningen, ikke er velindrettede områder eller bygninger med plads til mere end 20 personer. • Class-location 2 er enhver class-loc enhed der har mellem 10 og 46 boligenheder (lejligheder), og hvor der i en afstand af min 90 m fra gasledningen, ikke er velindrettede områder eller bygninger med plads til mere end 20 personer. • Class-location 3 er enhver class-loc enhed som har flere end 46 boligenheder. • Class-location 4 er et område, hvor bygninger med 4 eller flere etager er almindeligt forekommende. Høje konstruktioner Af hensyn til gensidige påvirkninger og lynnedslag, anbefales det at placere høje konstruktioner (vindmøller, antennemaster etc) i en afstand af min 2 x den masimale byggehøjde fra gasledningen. Hvis afstandskravene ikke kan overholdes skal Energinet inddrages i ansøgningsfasen, så en individuel vurdering af evt. jordingsanlæg kan foretages inden en tilladelse foreligger. Råstofindvinding Der må ikke graves nærmere gasledningen end 20 m, og anlægget skal som udgangspunkt udføres med anlæg 2 (2 m hen 1 m ned). Der henvises til ”Vejledning om råstofindvinding på arealer, der er reserveret til naturgasnettet” af 28. november 1980. Nye anlæg og bebyggelser Ny bebyggelse eller ændret anvendelse af arealerne nær eksisterende gastransmissionsledninger kan i særlige tilfælde betyde, at Arbejdstilsynet eller Energistyrelsen stiller særlige krav. Kravene kan medføre ændring af ledningsplacering og/eller af den planlagte udnyttelse af arealerne. 262 Redegørelse Vindmøller Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme andelen af vedvarende energiproduktion i kommunen og muligheden for at finde områder til at opstille store vindmøller er derfor blevet undersøgt i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen. Undersøgelse har baggrund i de nationale mål om øget brug af vedvarende energi samt målsætningen om at energiforsyning skal være uafhængig af fossil energi i 2050. I 2011 blev 30% af det danske elforbrug dækket af vindenergi og målet er 50% dækning fra vind i 2050. Det er primært store vindmølleparker til havs, der skal dække dette, men i den nationale Energiplan indgår desuden kommunernes udpegning af områder til store vindmøller, der skal erstatte nuværende mindre møller på land. De store vindmøller må kun opstilles indenfor områder, der er specifikt udpeget hertil i kommuneplanen, mens hustandsvindmøller (under 25 meter) kræver landzonetilladelse. Undersøgelsen havde altså til formål, at udpege områder i kommuneplanen til placering af store vindmøller. Undersøgelsen er foretaget i forhold til vindmøller med en minimums højde på 100 meter. Valget af minimumshøjden på vindmølle er baseret på de nuværende vindmølleteknologier og investeringsinteresser. Undersøgelsen er foretaget ved en kortlægning af kommunens arealer under hensyn til gældende afstandskrav til eksisterende og fremtidig beboelse, tekniske anlæg, grønne kiler og fredede områder og med hensyn til påvirkning af landskabet, kulturværdier, natur og andre beskyttelsesinteresser i det åbne land. Alle potentielle vindmølleområder viste sig at være omfattet af forskellige beskyttelseshensyn af både regional og lokal karakter i Fingerbyens grønne kiler, i det nationale geologiske interesseområde Farum Naturpark og i kommunens mest værdifulde landskaber. Der er som en konsekvens af kortlægningen ikke udpeget vindmølleområder i kommuneplanen, idet det vurderes at vindmøller vil få konsekvenser for de landskabelige værdier. Det er kommunalbestyrelsens mål, at der indenfor planperiode skal foretages en ny undersøgelse, hvor der fassættes en mindre vindmøllehøjde og undersøges for, om der kunne opstå mulighed for at udpege områder i landskaber som allerede er påvirket eksempelvis ved etablering af den nye motorvej. Kommunalbestyrelsen ønsker, at der skal være en god borgerinddragelsesproces, hvis der skal udpeges vindmølleområder i planperioden. Hustandsvindmøller Kommunalbestyrelsen er positiv indstillet for opstilling af hustandsvindmøller i det åbne land, idet omfang de kan indpasses i landskabet. I den nye Fingerplan 2013 fastsættes det dog, at de grønne kiler skal friholdes for vindmøller og anlæg, der forringer de grønne kilers rekreative anvendelse og oplevelsesværdi. Dette er en skærpelse af reglerne i forhold til Fingerplan 2007 og har fået den konsekvens, at der ikke længere kan gives tilladelse til hustandsvindmøller i de grønne kiler. Opstilling af hustandsvindmøller kan kun ske efter en landzonetilladelse og kun ved opstilling i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg. Ved opstilling af hustandsvindmøller skal der tages størst mulig hensyn til nabobebyggelse og de øvrige beskyttelsesinteresser, der er knyttet til det åbne land, herunder hensyn til de naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier. Redegørelse 263 Biogasanlæg Udpegning af området til etablering af et fælles biogasanlæg er baseret på en lokaliseringsanalyse. Analysen er udarbejdet i et tværkommunalt samarbejde under ledelse af Miljøministeriets Biogassekretariatet med det formål at afdække muligheder og behov for lokalisering i hovedstadsregionen, idet der ikke indenfor de enkelte kommuner er materiale (biomasse) nok til, at der er behov for etablering af et anlæg i hver enkelt kommune. Udpegning af området ved Værebro er baseret på nærhed til eksisterende gasledninger og det overordnede vejnet. På sigt vil etablering af Frederikssundsmotorvejen give endnu bedre transportmulighed for den biomasse, der skal leveres til anlægget. Desuden er der i forbindelse med lokaliseringsanalysen vurderet på beskyttelsesinteresser på arealet og afstand på minimum 500 meter til samlede boligbebyggelser. Det udpegede område ligger i landzonen mellem Værebro erhvervsområde og renseanlægget. Der skal udarbejdes lokalplan og meddeles miljøgodkendelse forud for et biogasanlæg kan realiseres. Biogasanlæg er også omfattet af VVM-regler, hvilket betyder, at der skal igangsættes en VVM-screeningsproces, som eventuelt kan føre til krav om VVM-redegørelse. Kort over område til fælles biogasanlæg Det udpegede område er omfattet af beskyttelsesinteresser for værdifuldt landskab og kystnærhedszonen. Ved en konkret ansøgning skal der tages hensyn til anlæggets placering i landskabet og det vil være et krav i forbindelse med lokalplanlægning, at der redegøres for anlæggets synlighed i kystlandskabet. Da biogasanlæg defineres som en grundvandstruende virksomhed og fordi hele Egedal Kommune er et område med særlig drikkevandsinteresse (OSD) har kommunen foretaget en konkret vurdering og redegørelse af områdeudpegningen i forhold til tiltag, der skal beskytte grundvandet og der er opstillet retningslinjer for grundvandsbeskyttelse. Udpegningen af området til etablering af fælles biogasanlæg betyder, at det tidligere perspektivområde til erhverv i Kommuneplan 2009-2021 udgår. 264 Redegørelse Affald og genanvendelse Ansvaret for affaldsplanlægningen og for indsamling og behandling af affald er placeret hos kommunen. Egedal Kommune vil bidrage aktivt til, at Danmark når de nationale mål, som er udstukket via EU’s Affaldsdirektiv. Løsningen findes i bedre sortering og mere direkte genbrug. Vi skal genfinde vores ressourcer i affaldet, og undgå, at affaldet opstår ved at bruge vores ting i længere tid og give dem videre, når vi er færdige med dem. Ved at øge genanvendelsen af ressourcerne i affaldet kan miljøbelastning reduceres væsentligt. Kommunes opgave er at sikre, at ressourcer bliver effektivt indsamlet og genanvendt og derved brugt i produktionen af nye varer. Hvis vi gør det enkelt at sortere affaldet i vores kommune, kan vi alle være med til at sikre vores ressourcer. På den måde kan vi bevare de knappe ressourcer i fremtiden, vi kan spare energi og udlede mindre CO2, begrænse forureningen fra udvinding af råstoffer og produktion af nye varer, begrænse udledningen af forurenende stoffer fra affaldsforbrænding, deponering og anden form for behandling af affald. Kommunens vision formulerer vi kort med sætningen: Fra Affald til Ressource. Visionen er, at borgere, virksomheder og kommune håndterer affald som en værdifuld ressource for med tiden helt at afskaffe begrebet affald, og alene håndtere ressourcer. Mange af de ressourcer, som bruges til at producere alt fra fødevarer til mobiltelefoner, er stille og roligt ved at slippe op. Det gælder fx grundstoffer som fosfor og aluminium som netop findes i det affald, vi hver dag smider væk. Når der skal udvindes nye råstoffer, ved fx minedrift, medfører det en stor miljøbelastning, som påvirker både energiforbrug og CO2-udledningen. Ved at øge genanvendelsen af ressourcerne i affaldet kan denne miljøbelastning reduceres væsentligt. Affaldshåndteringen er underlagt regler både fra EU og fra nationalt niveau. Fælles for reglerne er, at affald skal følge affaldshierarkiet: Først og fremmest skal affald undgås, herefter genbruges, dernæst genanvendes, herefter anden nyttiggørelse som f.eks. forbrænding med energiudnyttelse eller oprensning og – som den mindst ønskede løsning – bortskaffelse som f.eks. deponering. Egedal Kommune er medejere af I/S Vestforbrænding, som blandt andet står for at forbrænde affaldet på en højteknologisk og miljømæssig forsvarlig måde, hvor der produceres el og fjernvarme. Der findes ikke, og er heller ikke planlagt, forbrændingsanlæg eller aktive deponeringsanlæg i Egedal Kommune. Alle borgere og virksomheder i kommunen skal sortere bioaffald fra husholdningsaffaldet til produktion af biogas og kompost. Kommunen har opstillet kuber til indsamling af glas, papir og batterier i hele kommunen. Kommunen har tre genbrugspladser, hvor borgere og virksomheder kan aflevere deres øvrige affald til genanvendelse, forbrænding og deponering, i mængder svarende til en almindelig husholdning. Også elektronikaffald og farligt affald kan afleveres på genbrugspladserne. Redegørelse 265 Affaldsplan 2013-2024 I efteråret 2013 skal Kommunalbestyrelsen vedtage en ny affaldshåndteringsplan for 2013-2024 for Egedal Kommune. Planen er detaljeret for de første 6 år, og overordnet for den resterende del af planperioden. EU’s affaldsdirektiv stiller krav om minimum 50 pct. genanvendelse af papir, glas, metal og plast fra husholdninger i 2020. EU’s direktiv om elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) sætter mål om genanvendelse af 65 pct. genanvendelse af de markedsførte mængder i 2019 og batteriindsamlingen skal øges til 45 pct. i 2016. Desuden forventes det, at regeringen stiller nye mål for bioaffald og bygge- og anlægsaffald. Det kræver nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald lokalt med individuel indsamling for parcelhuse og fælles opsamling for etageejendomme. Afsætning af areal til dette vil være et af de spørgsmål, der skal løses lokalt i affaldsplanperioden. Kommunale opgaver og initiativer I den kommende seksårs periode er der i affaldsplanen opstillet tre mål med hvert sit fokus, hvert mål har en række indsatsområder med flere initiativer under: Mål 1: Ressourcerne skal ud af affaldet 1. Øget indsamling af emballageaffald 2. Bedre sortering af byggeaffald 3. Bedre udnyttelse af bioaffald 4. Bedre udnyttelse af sjældne metaller i elskrottet 5. Øget indsamling af genanvendeligt affald fra virksomheder 6. Udvikling af fremtidens genbrugsstation med henblik på øget genanvendelse 7. Optimering af storskraldsindsamling for boligselskaber, foreninger og institutioner 8. Strategi for affaldsmateriel 9. Forebygge dannelsen af affald Mål 2: Problemstofferne skal ud af affaldet 10. Fokus på problemaffald i bygge- og anlægsaffald 11. Øget indsamling af elektronik, sparepærer og batterier 12. Fokus på medicinrester 13. Farligt affald – bedre indsamlingsordninger Mål 3: Kommunikation som skaber handling 14. Udvikling af affaldstilsynet 15. Udvikling af metoder til en mere målrettet formidling 16. Udvikling af fremtidens genbrugsstation med henblik på kommunikation og læring 17. Information til – og dialog med – den digitale bruger 266 Redegørelse Håndtering af jord Kortlægning og klassificering Forurenet jord kan udgøre en trussel mod menneskers sundhed og miljøet. Derfor skal jordforurening registreres og kortlægges og de forureninger, som udgør størst trussel skal sikres ved at jorden renses eller fjernes. Området reguleres af jordforureningsloven. Kortlægning af kraftig jordforurening sker på to niveauer, V1 og V2. Et areal kortlægges på vidensniveau 1 (muligt forurenet), når der har været aktiviteter på arealet, der kan have forurenet jord eller grundvand. Et areal kortlægges på vidensniveau 2 når det er konstateret forurenet. Det er Region Hovedstaden som står for denne kortlægning i Egedal Kommune. Ifølge jordforureningsloven er al byzone desuden som udgangspunkt omfattet af en områdeklassificering, som medfører, at jorden herfra skal administreres som lettere forurenet. Efter en konkret vurdering af forureningsgraden kan kommunen imidlertid udtage arealer af områdeklassificeringen. I Egedal Kommune er der foretaget en gennemgang ognuancering af de områdeklassificerede arealer, således at de nu kun omfatter ca. 20 % af byzonearealet. V1 og V2 kortlagte og områdeklassificerede arealer kan ses på Danmarks Miljøportalwww.miljoeportal.dk. Kortlægning på vidensniveau 1 eller 2 medfører, at det kræver en særlig tilladelse fra kommunen at ændre grundens anvendelse eller igangsætte bygge- og anlægsarbejder på grunden. Flytning af jord fra grunden forudsætter desuden anmeldelse til kommunen. Når en ejendom er omfattet af områdeklassificeringen medfører det, at al flytning af jord bort fra grunden skal anmeldes til kommunen. Kommunen er desuden forpligtet til at rådgive om de sundhedsmæssige konsekvenser ved at leve og bo på lettere forurenet jord – i eller udenfor områdeklassificeringen. Deponering og genanvendelse af jord Når forurenet jord skal bortskaffes, er kommunen i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen forpligtet til at anvise jorden til godkendt modtageanlæg. Ligeledes er kommunen i henhold til affaldsbekendtgørelsen forpligtet til at anvise ren overskudsjord, der ikke kan genanvendes i eller udenfor projektet, til godkendt modtageanlæg. Der findes ikke godkendte anlæg til behandling eller deponering af forurenet jord i Egedal Kommune og der er ikke planer om at etablere sådanne.Derfor udlægger Kommuneplan2013 ikke arealer til deponier for forurenet jord. Derimod har Kommunen et samarbejde med Vestforbrænding om deponering af jord andre steder i Hovedstadsområdet. Deponeringsmuligheder for ren overskudsjord skal ikke udpeges i kommuneplanen. Når kommunen modtager ansøgninger om genanvendelse af ren jord, tages der i hvert tilfælde konkret stilling til mulighederne. For at reducere behovet for bortkørsel og deponering af ren jord arbejder kommunen på at fremme, at den rene jord genanvendes tæt på oprindelsesstedet. Derfor stiller kommuneplanen krav om, at det ved større bygge- og anlægsarbejder allerede i planlægningsfasen skal indtænkes, hvorledes overskudsjorden fra projektet kan genanvendes. Dette sikres i forbindelse med lokalplanlægning og landzonetilladelser. Det er kommunens hensigt, at genanvendelse af ren overskudsjordskal ske på en måde, som respekterer de eksisterende landskabsværdier og bymiljøer. Som udgangspunkt gives der derfor kun tilladelse til placering af overskudsjord på en måde som tilpasser sig eller understreger eksisterende, karakteristiske terrænformer. Jorden må således ikke anvendes til at udjævne former og fylde lavninger. I tilfælde, hvor der er en god planmæssig begrundelse for det og det ikke strider mod beskyttelseshensyn, kan jorden tillades genanvendt i nye landskabselementer som f.eks. støjvolde og kælkebakker. Redegørelse 267 Støj Støj er uønsket og generende lyd, som ofte giver anledning til konflikter. Konflikter på grund af støj undgås bedst ved forebyggelse, ved at holde støjende og støjfølsom anvendelse hver for sig. Planloven fastlægger derfor, at der ikke må planlægges for støjfølsom anvendelse indenfor støjbelastede områder, med mindre der samtidigt fastlægges bestemmelser, som sikrer anvendelsen mod støj. På denne måde sikres de fremtidige beboere mod støjulemper samtidig med, at de eksisterende støjende virksomheder, fritidsanlæg mv. ikke udsættes for krav om øget støjbekæmpelse. Støjfølsom anvendelse er for eksempel boliger, sommerhusområder og rekreative områder, men kan også være kontorerhverv, institutioner m.v. Et område betragtes som støjbelastet, når støjniveauet er højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj Miljøstyrelsen har fastlagt vejledende grænseværdier for de fleste typer af støj - vejstøj, togstøj, støj fra virksomheder, skudstøj m.v. Grænseværdierne er afhængige af, hvilken type område, der belastes og er f.eks. højere i blandede byområder end i boligområder og rekreative områder. Støjbelastningen kan undersøges ved, at der foretages målinger og/eller beregninger af støjen. På baggrund heraf kortlægges støjens udbredelse omkring støjkilden, og det område hvor støjen overstiger grænseværdierne udlægges som støjkonsekvensområde. Støjkortlægning Der er ingen krav om, at der skal udarbejdes støjkortlægning for hele kommunen. EU’s Støjdirektiv og den såkaldte støjbekendtgørelse fastlægger dog, at der senest i 2009 og derefter løbende hvert 4. år skal udarbejdes støjkortlægning og handleplaner for større veje, jernbaner og lufthavne samt for større, sammenhængende byområder. Byområderne i Egedal Kommune er ikke store nok til at være omfattet af dette krav. I Egedal Kommune er der udpeget støjkonsekvensområder langs Frederikssundvej, rute A6 og S-togsbanen. Banedanmark har lavet en støjkortlægning og støjhandlingsplaner for S-banen og Vejdirektoratet har lavet støjkort for vejstrækningerne og støjhandlingsplaner for området langs Frederikssundsvej. Vejdirektoratets Støjhandlingsplan 2008-2013 peger på, at der er 176 støjbelastede boliger omkring Frederikssundsvej. Der er dog ikke direkte omtalt initiativer langs Frederikssundsvej. I stedet peges der på, at det når den ny vejforbindelse i det åbne land etableres, skal det tilstræbes at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Banedanmarks støjhandlingsplan indeholder ikke konkrete oplysninger eller tiltag, der vedrører Egedal Kommune. Her ud over er der ikke krav til støjkortlægning i kommunen, men i forbindelse med lokalplanlægning m.v. foretages der altid en vurdering af, om der er behov for støjberegninger og støjkortlægning. Støjende friluftsanlæg Støjende friluftsanlæg kan være skydebaner, motocrossbaner, gokartbaner eller lignende. Der er ingen støjende friluftsanlæg i kommunen ud over tre skydebaner, som ligger henholdsvis vest for Ganløse, sydvest for Veksø og ved Stenløse renseanlæg. Der er meddelt miljøgodkendelse til skydebanerne, men der vil som udgangspunkt ikke blive givet tilladelse til udvidelse, idet områderne ligger uhensigtsmæssigt i forhold til natur- 268 Redegørelse mæssige- og landskabelige interesser. Nye støjende friluftsaktiviteter må som udgangspunkt kun etableres indenfor et afgrænset område syd for Ølstykke stationsby. Dog kan der også efter en individuel vurdering gives tilladelse til placering indenfor andre områder, hvis områderne i forvejen er støjbelastede. Kort over arealer der er udpeger til støjende friluftsanlæg og arealer der udgår som areal til støjende friluftsanlæg Støjafskærmning Støjafskærmning i form af støjvolde og støjskærme har en væsentlig indflydelse på, hvordan et område opleves. Ofte kan sådanne anlæg virke meget dominerende og give en uheldig barrierevirkning i byområder. I forbindelse med planlægning for støjafskærmning, skal der derfor tages stilling til, hvilken type afskærmning, der bedst kan indpasses i området. Kommuneplanen udstikker retningslinjer til sikring af, at støjafskærmning indpasses harmonisk i forskellige områdetyper. Redegørelse 269 270 Redegørelse Miljøvurdering Miljøvurdering 271 Miljøvurdering I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer skal Egedal Kommune foretage en vurdering af, hvorvidt kommuneplanen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. På baggrund af en indledende screening efter loven vurderer kommunen, at planen skal miljøvurderes. Indledning Fire temaer fra kommuneplanen er miljøvurderet. Det drejer sig om; et nyt arealudlæg til byudvikling vest for Smørumnedre, ændring i rammer for Stenløse, således at der kan ske en fortætning langs Frederikssundsvej, udpegning af område til biogasanlæg samt udpegning af kulturmiljøer i byerne. Miljøvurdering af kommuneplanen har til formål at skabe åbenhed om miljøpåvirkningerne og give kommunalbestyrelsen det bedste grundlag for at træffe de miljømæssigt bedste beslutninger. Miljøvurderingen er foretaget ud fra eksisterende viden og ud fra planens detaljeringsgrad. Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling af den fysiske planlægning og indholdet i miljøvurderingen er på samme overordnede niveau. I den fremtidige detaljerede planlægning med kommuneplantillæg og lokalplaner skal der tages stilling til miljøvurderingen af kommuneplanen og det skal vurderes om, der skal udarbejdes detaljerede miljøvurderinger. Der er indledningsvis foretaget en screening af alle kommuneplanens temaer for at vurdere om, der er potentielle væsentlige påvirkninger af miljøet. Det er besluttet, at kommuneplanen skal miljøvurderes for de ændringer, der er nye i forhold til Kommuneplan 2009 og i de tilfælde, hvor det formodes, at der kan blive en miljøpåvirkning. Overvågning Overvågningen af de miljøpåvirkninger, som realisering af Kommuneplan 2013- 2025 fører med sig vil ske i kommunens sektorplaner og lokalplanlægning. Flere af de afbødende foranstaltninger nævnt i miljøvurderingen er sikret gennem kommuneplanens retningslinjer og skal indarbejdes i lokalplanlægningen. Der vil blive opstillet detaljerede overvågningsprogrammer i forbindelse med miljøvurdering og detailplanlægning af byudviklingsområder samt planer for eksempelvis kommunens infrastruktur. Resume Fire temaer fra kommuneplanen er miljøvurderet. Det drejer sig om: et nyt arealudlæg til byudvikling vest for Smørumnedre, ændring i rammer for Stenløse, således at der kan ske en fortætning langs Frederikssundsvej, udpegning af kulturmiljøer i byerne samt udpegning af område til fælles biogasanlæg. De øvrige temaer i kommuneplanen er vurderet til ikke af skabe væsentlig påvirkning på miljøet. Byudvikling vest for Smørumnedre I kommuneplanen udlægges et nyt areal til byudvikling vest for Smørumnedre på i alt 49 hektar. Arealerne inddrages til byudvikling som en afrunding af Smørumnedre, og fordi de efter færdiggørelse af Tværvej vil henligge som svært anvendelige og udefinerede restareal. 272 Miljøvurdering Det nye arealudlæg er inddragelse af landbrugsjord. Det vurderes, at inddragelse af arealer til byudvikling ved Kildedal Station er i tråd med Fingerplanens intention om tæt bymæssig arealudnyttelse ved stationerne. Desuden er arealerne en naturlig del af det sammenhængende regionale udviklingsområde - Måløv Knudepunkt. Det vurderes, at der ikke vil være en forøget risiko for grundvandsforurening ved ændring af arealanvendelsen fra landbrug til by- og erhvervsformål. Med kommuneplanens retningslinjer med bestemmelse om befæstningsgrad i området sikres den nødvendige grundvandsdannelse i området. Fortætning langs Frederikssundsvej i Stenløse Langs Frederikssundsvej i Stenløse åbnes muligheden for fortætning. Formålet er at styrke den bymæssige kvalitet, hvilket er blevet muligt efter sløjfning af arealreservationer langs Frederikssundsvejen. Med udbygningen af Egedal By øges behovet for en gradvis omdannelse og fornyelse af de eksisterende Maglevad og Frydensberg erhvervsområder, der sammen med arealerne langs Frederikssundsvej ligger som bindeled til Egedal Centeret. Det vurderes at være en positiv miljøpåvirkning at åbne for fortætningsmuligheder med en højere arealudnyttelse. Det vil påvirke borgernes livskvalitet på en positiv måde at opleve et byrum omkring Frederikssundsvej og medvirke til en mindre barriereeffekt for at bevæge sig mellem bydelene på hver sin siden af vejen. Kulturmiljøer i byerne Der er som noget nyt, udpeget kulturmiljøer indenfor kommunens byområder. Der er i alt udpeget ni kulturmiljøer i byerne, herunder ét i hver af byerne Smørumnedre, Veksø, Gl. Ølstykke, Ganløse og Slagslunde samt to i hver af byerne Stenløse og Ølstykke Stationsby. Kulturmiljøerne omfatter sammenhængende rester af de gamle landsby- og stationsbymiljøer, som har dannet udgangspunkt for udviklingen af kommunens byområder. Det vurderes, at være en positiv miljøpåvirkning for kvalitet i byerne, at der i fremtiden arbejdes for en større synlighed af de kulturhistoriske kvaliteter til glæde for borgerne og erhvervslivet. Fælles biogasanlæg Der udpeges et område til placering af et fælles biogasanlæg på et areal mellem Værebro Erhvervsområde og renseanlægget. Et fremtidigt fælles biogasanlæg vil øge kommunens samlede energiproduktion fra vedvarende energikilder og bidrage til reduktion af den samlede CO2 belastning. Landskabsmæssigt vurderes det, at etablering af biogasanlæg ikke vil få en væsentlig visuel betydning. Området er præget af erhvervsbyggeri og andre anlæg. Området er udpeget til OSD og vil dermed være underlagt skærpede krav til grundvandsbeskyttelse. Det vurderes med disse krav, at der ikke vil være en påvirkning af grundvandet. Trafikalt vil anlæggelse af biogasanlægget betyde mere trafik i området, men det vurderes, at trafikken vil kunne afvikles på det eksisterende overordnede vejnet. Med placeringen nær det overordnede vejnet ledes den tunge trafik udenom kommunens bysamfund. Miljøvurdering 273 274 Miljøvurdering Miljømål og miljøstatus De parametre, der miljøvurderes, er udvalgt i forhold til de konkrete temaer, og den forventelige miljøpåvirkning er beskrevet og vurderet. Indledningsvis beskrives de udvalgte miljøparametre i forhold til mål og status. Målene er defineret ud fra nationale og kommunale målsætninger. Parametrene omhandler energi, arealudnyttelse, trafik, grundvand, landskab og kulturværdi. Energi Egedal Kommune har en målsætning om at øge andelen af vedvarende energi produceret inden for kommunen, og arbejder for at reducere det eksisterende energiforbrug. Kommunen fokuserer på, at erstatte de fossile ressourcer som kul, gas og olie med vedvarende energikilder som sol, vind og geotermi og fornybare ressourcer som organisk materiale. Reduktioner i energiforbruget skal hovedsageligt opnås gennem energirenovering i både den private og kommunale bygningsmasse. Med den forsatte udbygning med boliger og erhverv i kommunen er der forsat fokus på at reducere energiforbruget gennem skærpede energikrav til nybyggeri. I de nye byudviklingsområder skal der etableres fjernvarme baseret på vedvarende energi. Arealudnyttelse Egedal Kommune har store arealer udlagt til byudvikling og er den kommune, der har de største arealudlæg indenfor Fingerbyen. Det er et mål for Egedal Kommune, at sikre at byudvikling sker inden for de udlagte arealer til byudvikling, således at byspredning undgås. Byspredning optager både natur og landbrugsareal, som kan indgå i landbrugsproduktionen, samt biodiversitet og rekreative arealer. Desuden kræver byspredning et øget ressourceforbrug i form af anlæggelse af veje og forsyningsstruktur, men også forsyning med indkøbsmuligheder og adgang til skole mv. Egedal Kommune udlægger ét areal til byudvikling inden for byfingeren i Smørum, med det formål at udnytte restarealerne i forbindelse med anlæggelse af nye statslige trafikanlæg. Det skabes mulighed for at fortætte i Stenløse for at opnår højere arealudnyttelse. Trafik Egedal Kommune tager udgangspunkt i stationærhedsprincippet. Det betyder, at der fortættes i de eksisterende byområder omkring stationerne med det formål at flere benytter den kollektive trafik og dermed mindskes de miljømæssige påvirkninger fra den vejbaserede transport. Kommunen er betjent af seks S-togsstationer, hvoraf de fire er beliggende indenfor kommunegrænsen. Dette forhold skaber et ideelt grundlag for at anvende den kollektive trafik. Den stationsnærer byudvikling giver mulighed for at benytte den offentlige trafik samtidigt med at busforbindelser til S-togsstationer gør det muligt at komme til og fra andre bysamfund i kommunen. Tilgængelighed sikres ligeledes ved stiforbindelser og parkeringsmuligheder for biler og cykler ved stationerne. Den eksisterende trafikale infrastruktur, med de gennemgående hovedveje samt anlæggelse af Tværvej, og på sigt, anlæggelse af den sidste etape af Frederikssundsmotorvejen har indflydelse på den fysiske planlægning i kommunen. Det skal sikres, at nye arealudlæg, som kræver øget tung trafik, udlægges i nærheden af det eksisterende overordnede vejnet for at undgå unødvendig trafik i kommunens bysamfund og for at mindske behovet for anlæggelse af nye veje. Der er udarbejdet en Trafiksikkerhedsplan, som prioriterer fremtidige projekter til forbedring af sikkerhed og tryghed. Miljøvurdering 275 Grundvand I Egedal Kommune er der store vandindvindingsinteresser og staten har udpeget hele kommunen, som område med særlig drikkevandsinteresser (OSD). Endvidere er der udpeget ca. 21 % af kommunens areal, som Nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI). Egedal Kommune har derfor en særlig forpligtelse til at beskytte grundvandsressourcen og være særlig opmærksom på arealudnyttelse af de områder, hvor grundvandet er særlig sårbart for eventuel forurening. I forbindelse med nye arealudlæg i kommuneplanen er der udarbejdet en rapport for byudvikling og anden arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, hvor der redegøres for, hvordan grundvandet skal beskyttes i forbindelse med planlægningen. Der er opstillet nye retningslinjer i kommuneplanen, for arealanvendelsen i de nye arealudlæg, for at sikre hensynet til grundvandsbeskyttelse. Landskab De åbne landskaber og deres rekreative værdier er en særlig kvalitet i Egedal Kommune. I de særlige værdifulde landskaber skal landskabsværdierne beskyttes, hvilket er sikret gennem kommuneplanens retningslinjer, med begrænsning om byggeri og anlæg i det åbne land. Et areal i kommunens sydvestligste hjørne er omfattet af kystnærhedszonen til Roskilde Fjord. Hensigten er at friholde kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Dette stiller krav til planlægningen, i de kystnære områder, om at sikre mindst mulig påvirkning af kystlandskabet. De arealer, der i Egedal Kommune ligger inden for kystnærhedszonen, opleves ikke som en del af kystlandskabet. Dette begrundes med at en stor del af arealerne, ligger bagved bebyggede områder i nabokommunerne. Der er således ikke visuel kontakt mellem arealerne i kystnærhedszonen i Egedal og selve kysten. Kulturværdi En væsentlig del af Egedal Kommunes kulturhistoriske identitet finder man i det traditionelle åbne landbrugsland med velafgrænsede landsbyer, stjerneudskiftede marker samt variationen mellem det dyrkede og det naturprægede landskab. Samtlige landsbyer i kommunen er udpeget som kulturmiljøer. Landsbyerne afspejler væsentlige dele af samfundsudviklingen med de mange ældre bygninger, de velbevarede strukturer og beliggenheden i landskabet. Landskabet i kommunen rummer et stort indhold af kulturhistoriske spor. Fra de mange gravhøje og hulveje, hvor oldtidsveje har passeret vådområder, til gamle landsbyer, sten- og jorddiger, spor af befæstede gårde og voldsteder, middelalderkirker samt udskiftningens mønstre i landskabet. Flere større landskabsområder i det åbne land er udpeget som kulturmiljøer, hvor samspillet mellem de kulturhistoriske spor fortæller en væsentlig historie om den samfundsmæssige udvikling. 0-alternativ 0-alternativet i miljøvurderingen er de eksisterende planer i Kommuneplan 2009. Oalternativet er det sammenligningsgrundlag, der beskrives i miljøvurdering for arealanvendelse og målsætninger i Kommuneplan 2013. Der sker altså en sammenligning af den forventede potentielle miljøpåvirkning, hvis kommunen ikke realiserer det nye kommuneplanforslag. 276 Miljøvurdering Byudvikling vest for Smørumnedre Planlægning I kommuneplanen udlægges et nyt areal til byudvikling vest for Smørumnedre på i alt 49 hektar. Den ene del af byudviklingsområdet ligger mellem Smørumnedre og den kommende Tværvej. Arealet udgør ca. 32 hektar og udlægges til boligformål, jf. kommuneplanens rammeområde B2-52. Det forventes, at der her kan opføres 600 boliger, fordelt på ca. 500 rækkehuse og 100 parcelhuse. På den anden siden af Tværvej tæt på Kildedal Station og på nuværende erhvervsområde Kong Svends Park udlægges et område på ca. 17 hektar til erhvervsformål, jf. kommuneplanens rammeområde E1-03. Områderne skal lokalplanlægges før, der kan bygges. Egedal Kommune har, på grund af kommunens geografisk spredte bystruktur, behov for lokale udbygningsmuligheder i alle de større bysamfund, både for at kunne imødekomme efterspørgselen efter nye boliger i de enkelte områder og for at kunne sikre en forsat bæredygtighed i skolekapacitet med mere. Smørumnedre er næsten fuldt udbygget mod den nordlige del af kommunegrænsen, og er omgivet af Hjortespringskilen mod øst og Vestskovskilen mod Syd. Eneste udbygningsmulighed er således mod vest. Vest for Smørumnedre er en ny overordnet trafikvej, Tværvej, under etablering. Arealerne mellem byen og den nye Tværvej vil, såfremt de ikke planlægges, henligge som svært anvendelige og udefinerede restarealer. Udbygning og afrunding af byområderne, i den vestlige del af Smørumnedre, vil nyttiggøre arealerne og medvirke til, at de fremstår mere veldefinerede og harmoniske. Det nye erhvervsområde udlægges primært, fordi der efter færdiggørelsen af Tværvej forventes at blive en øget efterspørgsel på erhvervsarealer i dette område. Området ligger stationsnært i forhold til Kildedal Station og med god adgang og synlighed fra såvel Frederikssundsvej som den kommende Tværvej. Placeringen tæt på erhvervsområderne i Ballerup og det kommende ferie- og oplevelsesområde ved Kildedal forventes at skabe en synergieffekt, som vil gøre området særligt attraktivt. Området udlægges til erhvervstyper som administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning samt privat og offentlig service og lignende. Sammenligning med O-alternativ Det nye arealudlæg ved Smørumnedre sker som en afrunding af byen. Området var i Kommuneplan 2009 et perspektivområde til fremtidig byudvikling, men der er først udarbejdet rammebestemmelser for områderne i dette kommuneplanforslag. Arealerne anvendes til landbrugsformål, som dyrkede marker, men efter statens inddragelse af areal til anlæggelse af Tværvej er markblokkene blevet opdelt og svært anvendelige. Det vurderes, at den dårlige tilgængelighed til arealet mellem byen og Tværvej vil betyde, at en fremtidig landbrugsmæssig anvendelse vil være besværlig. Arealudnyttelse Det nye arealudlæg optager eksisterende landbrugsjord. Efter anlæggelse af Tværvej vil dele af det nye arealudlæg dog være svært anvendelige restarealer. Byudviklingsområdet ligger inden for byfingeren og udpeges som stationært i kommuneplanen. Området indgår som en del af et sammenhængende regionalt udviklingsområde - Måløv Knudepunkt, der med sin transportmæssig nærhed til Kildedal Station og større hovedvej, forventes at udvikle sig til et attraktivt byområde. Det vurderes, at inddragelse af arealer til byudvikling ved Kildedal Station er i tråd med Fingerplanens intentioner om tæt bymæssig arealudnyttelse ved stationerne. Desuden er arealerne en naturlig del af udvikling af Måløv Knudepunkt. Miljøvurdering 277 Grundvandsbeskyttelse Byudviklingsområderne vest for Smørum er beliggende i OSD, men udenfor indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg. På baggrund af statens indledende kortlægning vurderes området ikke udpeget som NFI, men i henhold til statens udmelding om byudvikling skal området regnes for NFI indtil kortlægningen er endelig afsluttet. I kommuneplanens rammer udlægges områderne som boligområder til parcelhuse og tæt-lavt byggeri, samt til erhvervsområde for lettere erhvervstyper. Lettere erhvervstyper er kendetegnet ved at have ingen, eller kun et ringe oplag, af mobile forureningskomponenter og som derfor regnes som mindre grundvandstruende. Det vurderes på baggrund heraf, at der ikke vil være en forøget risiko for grundvandsforurening ved ændring af arealanvendelsen fra landbrug til by- og erhvervsformål. For at sikre, at der også fremover sker grundvandsdannelse i området, indeholder kommuneplanen retningslinjer til sikring af, at befæstelsesgraden indenfor disse områder minimeres og afstemmes med behovet for grundvandsdannelse. Trafik Arealudlæggene sker i forlængelse af eksisterende infrastruktur, men den præcise vejbetjening af arealerne skal undersøges nærmere i forbindelse med lokalplanlægningen. Det forventes dog, at erhvervsområdet kan vejbetjenes fra rundkørslen ved Kildedal Station og det nye boligområde vejbetjenes fra Kirkebakken og Kong Svends Vej. Ligeledes skal der i forbindelse med lokalplanlægningen tages højde for, at dele af arealerne bliver støjbelastet i forbindelse med anlæggelse af Tværvej. Støjbelastningen og mulige foranstaltninger til støjreduktion skal undersøges nærmere. Samlet vurdering Det nye udlæg til byudvikling er inddragelse af landbrugsareal. Efter anlæggelse af Tværvej vil dele af det nye arealudlæg dog være svært anvendelige restarealer. Det vurderes, at inddragelse af arealer til byudvikling ved Kildedal Station er i tråd med Fingerplanens intentioner om tæt bymæssig arealudnyttelse ved stationerne. Desuden er arealerne en naturlig del af det sammenhængende regionale udviklingsområde - Måløv Knudepunkt. Det vurderes, at der ikke vil være en forøget risiko for grundvandsforurening ved ændring af arealanvendelsen fra landbrug til by- og erhvervsformål. Med kommuneplanens retningslinjer med bestemmelse og befæstningsgrad i området sikres den nødvendige grundvandsdannelse i området. 278 Miljøvurdering Fortætning langs Frederikssundsvej i Stenløse Planlægning Langs Frederikssundsvej i Stenløse åbnes muligheden for fortætning. Formålet er at styrke den bymæssige kvalitet, hvilket er blevet muligt efter sløjfning af arealreservationer langs Frederikssundsvejen. Med udbygningen af Egedal By øges behovet for en gradvis omdannelse og fornyelse af de eksisterende Maglevad og Frydensberg erhvervsområder, der sammen med arealerne langs Frederikssundsvej ligger som bindeled til Egedal Centeret. Fortætningsmulighederne består i en ændring af de eksisterende rammebestemmelser langs Frederikssundsvej og en bredere anvendelse end hidtil. Det nye rammeområde BE-11 Stenløse – Byområde langs Frederikssundsvej, erstatter tidligere boligrammeområder. Rammeændringen betyder, at bebyggelsesprocenten sættes op og, at der må bygges i tre etager. Der åbnes for placering af bymæssige funktioner som privat- og offentlig service og forenings- og fritidsformål, som kan indpasses i området. I Frydensberg erhvervsområde afgrænses et nyt rammeområde E1-03 SmørumnedreErhvervsområde vest for Tværvej og bebyggelsesprocenten sættes op til 70 % med mulighed for byggeri i tre etager. Området kan forsat anvendes til erhvervsformål. Rammeændringerne åbner op for fortætning og omdannelse langs Frederikssundsvej men der skal først udarbejdes nye lokalplaner, før ændringerne kan realiseres. O-alternativ Alternativet for fortætningsmulighederne langs Frederikssundsvej vil være de eksisterende rammebestemmelser i kommuneplan 2009 uden mulighed for omdannelse og fornyelse til en mere bymæssige karakter med den ønskede binding mellem Egedal By og Egedal Centeret. Arealudnyttelse Ved at åbne for fortætning langs Frederikssundvej øges arealudnyttelsen. Området kan komme til at virke som en støjafskærmning for de bagvedliggende eksisterende boligområder og skabe et mere attraktivt og anvendeligt byrum omkring Frederikssundsvej. Det vurderes, at ændringerne vil få en miljømæssig positiv effekt, idet arealudnyttelsen øges og der på sigt skabes attraktive byrum til glæde for borgerne og erhvervslivet. Trafik Området er udpeget som stationsnært, hvilket betyder, at der skal planlægges for tæt bebyggelse blandt andet med det formål, at den kollektive trafik styrkes og behovet for vejbaseret trafik mindskes. Det vurderes, som en positiv miljøpåvirkning, at kunne give flere anvendelsesmuligheder tæt på Stenløse og Egedal Stationer, således at flere borgere kan komme med den kollektive trafik til området. Det vurderes at være positivt, at den barriere Frederikssundsvejen er på bevægelsen mellem de forskelige bydele, ændres med byfortætning. Den trafikale belastning af Frederikssundsvejen vil dog først ændres ved anlæggelse af den sidste etape af Frederikssundsmotorvejen. Samlet vurdering Det vurderes at være en positiv miljøpåvirkning at åbne for fortætningsmuligheder i Stenløse med en højere arealudnyttelse. Det vil påvirke borgernes livskvalitet på en positiv måde at opleve et byrum omkring Frederikssundsvej og medvirke til en mindre barriereeffekt for at bevæge sig mellem bydelene på hver sin siden af vejen. Miljøvurdering 279 Kulturmiljøer i byerne Planlægning Der er som noget nyt, udpeget kulturmiljøer indenfor kommunens byområder. Der er i alt udpeget ni kulturmiljøer i byerne, herunder ét i hver af byerne Smørumnedre, Veksø, Gl. Ølstykke, Ganløse og Slagslunde samt to i hver af byerne Stenløse og Ølstykke Stationsby. Kulturmiljøerne omfatter sammenhængende rester af de gamle landsby- og stationsbymiljøer, som har dannet udgangspunkt for udviklingen af kommunens byområder. Kommunens byer og landsbyer rummer kulturhistoriske spor og sammenhænge, der fortæller historien om områdets udvikling gennem tiderne. De kulturhistoriske spor findes i både vej- og bebyggelsesstrukturer og i enkelte bygninger og anlæg. Sporene omfatter alt fra unikke middelalderkirker, karakteristiske gårdanlæg og mindre landsbyhuse til ydmyge jorddiger, stensætninger og udhuse. Nogle af disse spor er særligt værdifulde at bevare alene fordi de er særligt gamle, smukke eller sjældne. Andre spor er individuelt set ikke noget særligt, men udgør i samspil med omgivelserne en unik helhed, der fortæller en særlig historie. Der opstilles nye retningslinjer i kommuneplanen, som har til formål, at udviklingen inden for kulturmiljøerne skal ske under hensyntagen til de kulturhistoriske værdier, herunder ikke mindst de lidt udefinerbare værdier som stedets identitet og fortælleværdi. Hensigten er ikke at standse udviklingen, men at sikre, at den sker på en måde, der er tilpasset områdets karakter. Nye bygninger og anlæg skal medvirke til at styrke områdets kvaliteter og føje nye afsnit til fortællingen om områdets udvikling. Målet er ikke at fastfryse kulturhistoriske bymiljøer og bygninger som museer men at sikre, at de kan udvikles og anvendes på en nutidig måde indenfor de kulturhistoriske rammer, så begge dele beriger hinanden. 0-alternativ Sammenligningsgrundlaget er Kommuneplan 2009, hvor der ikke er udpeget kulturmiljøer i Smørumnedre, Veksø, Gl. Ølstykke, Ganløse og Slagslunde samt Stenløse og Ølstykke Stationsby. Uden udpegning af kulturmiljøer ville udviklingen i byerne formentlig ikke tage hensyn til den historiske arv. Kulturværdi Det vurderes, at der kan være en række positive effekter ved at arbejde for at bevare byernes historiske arv. Dette sikres bedst ved at udpege kulturmiljøer i byerne. De kulturhistoriske spor og sammenhænge udgør en kilde til forståelse af områdets udviklingshistorie og er vigtige for oplevelsen af stedets atmosfære og identitet. Undersøgelser viser, at historiske omgivelser som gamle bymiljøer og huse ”med sjæl” har en væsentlig betydning for et områdes attraktionsværdi både for turister, tilflyttere og erhvervsliv. Samlet vurdering Det vurderes, at være en positiv miljøpåvirkning for kvalitet i byerne, at der i fremtiden arbejdes for en større synlighed af de kulturhistoriske kvaliteter til glæde for borgerne og erhvervslivet. 280 Miljøvurdering Fælles biogasanlæg Planlægning Der udpeges et område til placering af et fælles biogasanlæg på et areal mellem Værebro erhvervsområde og renseanlægget. Områdeudpegningen er baseret på en lokaliseringsanalyse, som er udarbejdet for hele Hovedstadsregionen. I lokaliseringsanalysen blev de bedste arealer udpeget på baggrund af kriterier som nærhed til biomasse, nærhed til infrastruktur, gode afsætningsmuligheder af den producerede gas, afstand til samlet boligbebyggelse på minimum 500 meter og beskyttelsesinteresser i det åbne land. Planlægning af et biogasanlæg kræver både udarbejdelse af VVM med tilhørende kommuneplantillæg, lokalplan og miljøgodkendelse før det kan realiseres. Den nedenstående vurdering af de forventede miljøpåvirkning ved etablering af anlægget vil blive uddybet og mulige foranstaltninger for at mindske miljøpåvirkning vil blive indarbejdet i den detaljerede planlægning. O-alternativet Arealet som udpeges til mulig placering af biogasanlæg er inddragelse af landbrugsjord, men i Kommuneplan 2009 var arealet et perspektivområde til fremtidig udvidelse af erhvervsområdet ved Værebro. Det var forventet, at arealet ville blive udlagt til erhvervsformål i den nye kommuneplan, med mulighed for nye erhvervsbygninger og øget trafik i området. O-alternativet er kommuneplan 2009 uden mulighed for etablering af fælles biogasanlæg og uden mulighed for at opnå den vedvarende energi, der er fra biogasproduktion. Energi Egedal Kommune har en målsætning om at øge andelen af vedvarende energi som er produceret inden for kommunen. Det sker for at gøre Egedal Kommune uafhængig af fossile brændstoffer og for at mindske CO2 belastningen. Det er statens mål at finde beliggenhed til 50 fælles biogasanlæg i Danmark, således at de i fremtiden kommer til at producere energi svarende til omkring 3% af det samlede energiforbrug i Danmark. Ved en realisering af et et fælles biogasanlæg øges kommunens samlede energiproduktion fra vedvarende energikilder og bidrager til reduktion af den samlede CO2 belastning. Landskab Et fælles biogasanlæg er et stort og dominerende anlæg, der vil være synligt i landskabet. Området er udpeget til værdifuldt landskab i kommuneplanen og ligger i kystnærhedszonen. Derfor kræves det, i forbindelse med lokalplanlægningen, at anlægget indpasses i landskabet og at der tages særlige hensyn til, at kystlandskabet ikke påvirkes. Der er flere større anlæg i området i form af erhvervsbygninger i Værebro erhvervsområde, højspændingsmaster og renseanlæg. Det vurderes derfor, at landskabet i området allerede er påvirket af disse anlæg og at et biogasanlæg ikke forventes at ændre landskabet væsentligt. Desuden vil den nye fremtidige motorvej til Frederiksund gennemskære landskabet og efterlade restareal, som nu udnyttes til anden planlægning. Trafik Etablering af et fælles biogasanlæg vil skabe øget trafik i området, idet lastbiler skal levere den nødvendige biomasse til produktionen af biogas og afhente den afgasses biomasse til levering til landbrugsforbedrende formål. Det vurderes, at området har en velegnet beliggenhed i forhold til den trafik, der vil opstå. Området ligger tæt på det Miljøvurdering 281 eksisterende overordnede vejnet med nærhed til Roskildevej og Frederikssundsvej. I fremtiden vil motorvejen til Frederikssund, med de planlagte afkørselsramper i området, gøre placeringen endnu mere trafikalt egnet. I forbindelse med VVM-redegørelse og miljøvurdering af et fremtidigt plangrundlag vil den afledte trafik og vejforholdene blive vurderet nærmere. Såfremt der viser sig store miljømæssige påvirkninger må der indarbejdes foranstaltninger, der kan afbøde påvirkningen. Det vurderes, at trafikken af lastbiler vil kunne afvikles på det eksisterende overordnede vejnet og, at det kan undgås at få trafik ind igennem kommunens bysamfund. Grundvandsbeskyttelse I Egedal Kommune er der store vandindvindingsinteresser og staten har udpeget hele kommunen, som område med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og nogle områder, som Nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI). Der kan i princippet ikke planlægges for et biogasanlæg indenfor OSD, idet et sådan anlæg er en potentiel grundvandstruende virksomhed. Der er ikke alternative placeringsmuligheder udenfor OSD i Egedal Kommune. Anlægget ligger udenfor NFI og indvindingsoplande til almen vandforsyning. Der er udarbejdet en særlig rapport, hvor der redegøres for, hvordan grundvandet skal beskyttes i forbindelse med lokalplanlægning og miljøgodkendelse af anlægget. Redegørelsen har ført til nye retningslinjer i kommuneplanen med særlige krav om anlæggets etablering og drift, blandt andet i forhold til krav om befæstelse og oplag af mobile forureningskomponenter.Forud for etablering af anlægget stilles der endvidere krav til spildevandsafledning. Det vurderes på den baggrund, at etablering af et biogasanlæg indenfor det udlagte areal ikke vil medføre negativ påvirkning af grundvandet. Samlet vurdering Ved en realisering af et fælles biogasanlæg øges kommunens samlede energiproduktion fra vedvarende energikilder og bidrager til reduktion af den samlede CO2 belastning. Landskabsmæssigt vurderes det, at etablering af biogasanlæg ikke vil få en væsentlig visuel betydning. Området er præget af erhvervsbyggeri og andre anlæg. Området er udpeget til OSD og vil dermed være underlagt skærpede krav til grundvandsbeskyttelse. Det vurderes med disse krav, at der ikke vil være en påvirkning af grundvandet. Trafikalt vil anlæggelse af biogasanlægget betyde mere trafik i området, men det vurderes, at trafikken vil kunne afvikles på det eksisterende overordnede vejnet. Med placeringen nær det overordnede vejnet ledes den tunge trafik udenom kommunens bysamfund. 282 Miljøvurdering Egedal Kommune Redegørelse – Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD Bilag – Kommuneplan 2013 Egedal Kommune 2013 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 2 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 Redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) Redegørelsen er udarbejdet af Egedal Kommune. Redegørelsen er et bilag til Kommuneplan 2013. Indhold 1 Statens udmelding om byudvikling og grundvandsbeskyttelse ....................................... 5 2 Vandplaner, kommunal handleplan og indsatsplaner .................................................... 7 3 Grundvandsressourcen ............................................................................................. 8 3.1 Størrelse .......................................................................................................... 8 3.2 Naturlig beskyttelse og nitratfølsomme indvindingsområder.................................... 8 3.3 Kvalitet ............................................................................................................ 8 4 Forsyningssituationen ............................................................................................... 9 5 Byudviklingsområder .............................................................................................. 10 5.1 Bymønster ..................................................................................................... 10 5.1.1 Restrummelighed og nye byudlæg............................................................... 10 5.1.2 Planmæssig begrundelse for nye udlæg til boligområder ved Smørumnedre ..... 11 5.1.3 Planmæssig begrundelse for nye udlæg til erhverv ved Smørumnedre ............. 11 5.1.4 Planmæssig begrundelse for nyt udlæg til biogasanlæg ved Værebro Industriområde ...................................................................................................... 11 5.2 Nye arealudlæg til byudvikling i OSD ................................................................. 12 5.2.1 Smørumnedre........................................................................................... 12 6.3.2 Biogasanlæg Værebro .................................................................................... 14 6 7 Tiltag til grundvandsbeskyttelse ved byudvikling i OSD og NFI ..................................... 16 6.1 Retningslinjer for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Egedal ............... 16 6.2 BNBO ............................................................................................................ 17 6.3 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse ........................................................... 17 6.4 Øvrige planer og tilladelser ............................................................................... 18 Referencer ............................................................................................................ 19 3 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 Figur 1: Kort over kommunen med NFI, NFI ikke endelig udpeget fordi statens grundvandskortlægning ikke er afsluttet, byudviklingsområder, indvindingsoplande til almene vandværker. Vandplanernes retningslinje 40 og 41 omfatter grundvandsbeskyttelse og byudvikling /1/. Retningslinje 40 - Ved placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. Retningslinje 41 - Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. 4 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 1 Statens udmelding om byudvikling og grundvandsbeskyttelse I Kommuneplan 2013 udlægges der et nyt areal til byudvikling i form af bolig- og erhvervsområder vest for Smørumnedre. Der udlægges også et nyt areal til etablering af biogasanlæg ved Værebro industriområde. Egedal Kommune skal ved udlæg af nye områder til byudvikling godtgøre og sikre grundvandsressourcen, såvel kvalitet som kvantitet. Dette følger af statens udmelding; ”Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande” /1/ /2/, som er udsendt i oktober 2012 af Miljøministeriet. De statslige interesser, som udmøntes i udmeldingen til vandplanens retningslinjer 40 og 41, og som gøres gældende i al fremtidig planlægning, herunder særligt nye arealudlæg til byudvikling, skal planmæssigt håndteres i relation til andre statslige interesser som f.eks. Fingerplan 2007, landskabelige og naturmæssige beskyttelsesinteresser mv.. I Egedal Kommune er der store vandindvindingsinteresser, og staten har udpeget hele Egedal Kommune som område med OSD. Det betyder, at hele Egedal Kommune så vidt muligt skal friholdes for byudvikling, og at der ikke kan placeres særligt grundvandstruende virksomheder. Statens udmelding indeholder dog mulighed for byudvikling i OSD, hvis der kan redegøres for, at der er et planmæssigt behov, at der ikke er alternative placeringsmuligheder udenfor OSD, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for grundvandet. I Egedal Kommuneplan 2013 udlægges der følgende nye arealer, som behandles i denne redegørelse, se figur 1: • • Byudviklingsområde vest for Smørumnedre – til boliger og mindre grundvandstruende virksomheder. Rammeområde B1-48, B2-51 og E1-3. Areal øst for Værebro industriområde, til etablering af biogasanlæg, som er en potentielt grundvandstruende virksomhed. Rammeområde T-16. Statens kategorisering af grundvandstrussel fra virksomheder og anlæg /1/, /2/ Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg er kendetegnet ved, at de har større oplag af mobile forureningskomponenter, dvs. forureningskomponenter der på grund af manglende binding, nedbrydning eller omdannelse udvaskes til grundvandsressourcerne. Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg er kendetegnet ved at have oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter. Boliger, mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg er kendetegnet ved at have ingen eller kun ubetydelige oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter. Se i øvrigt statens lister over grundvandstrussel for forskellige anlægs- og virksomhedstyper på http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/F8CF4D5A-0190-4ECF-ACC9E2AF78D18B17/147122/Bilag1tilstatensudmelding_okt.pdf Som forudsætning for disse 2 arealudlæg skal kommunen udarbejde en redegørelse for byudvikling i OSD, jf. Planlovens § 11e, stk. 1, nr. 4. Formålet med redegørelsen er, at sikre 5 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med byudvikling. Samtidigt er det formålet, at offentligheden gøres opmærksom på konsekvenserne af planlægningen i OSD. Redegørelsen bygger på Statens 2-trinsmodel, der både omfatter grundvandsforholdene og formen af byudvikling. Staten opererer med tre kategorier af grundvandstrussel ved byudvikling (særligt grundvandstruende -, potentielt grundvandstruende - og boliger samt mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg). Redegørelsen er udarbejdet på det foreliggende grundlag i form af planer, kortlægninger, modelberegninger. Statens kortlægning af grundvand efter Lov om Miljømål er afsluttet i cirka 80 % af kommunen. Statens Kortlægning i området omkring Smørumnedre, hvor der udlægges et nyt byudviklingsområde, er påbegyndt, men den er ikke afsluttet /3/. Staten afslutter sin kortlægning af grundvand i Egedal Kommune i 2014. Herefter kan der blive behov for en revision af redegørelsen. 6 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 2 Vandplaner, kommunal handleplan og indsatsplaner Egedal Kommune er omfattet af forslag til vandplanerne 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord /5/ samt 2.3 Øresund /6/. Plan 2.3 omfatter dog kun et mindre område i den nordøstlige del af Egedal Kommune. Flere af de grundvandsforekomster som udnyttes til vandindvinding i Egedal Kommune, er i forslag til vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord beskrevet med ringe kvantitativ tilstand på grund af påvirkning af overfladevand og/eller fordi indvindingen er mere end 35 % af grundvandsdannelsen. Og det skal tilføjes at vandplanen specificerer vandløbsindsatser i den sydøstlige del af kommunen som skal sikre tilstrækkelig minimums vandføring i de tørre perioder. Grundvandsforekomsten i forslag til vandplan Øresund er beskrevet med ringe kemisk tilstand, men har en god vandbalance. Årsagen til den ringe kemiske tilstand skyldes ikke forureninger i Egedal Kommune. Når vandplanerne vedtages, skal de udmøntes i kommunale handleplaner. De kommunale vandhandleplaner vedtages et år efter vedtagelsen af vandplanen, forventeligt i 2015. Vandhandleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram. Hele Egedal Kommune er omfattet af Statens kortlægning af grundvand. Når staten har afsluttet sin kortlægning, vedtager kommunen indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. I indsatsplanerne kortlægges og beskrives i detaljer, hvilke indsatser der skal udføres for at sikre gode drikkevandsressourcer. Der er ingen af de vedtagne indsatsplaner, der indeholder retningslinjer, der skærper den statslige udmelding for grundvandsbeskyttelse i forhold til byudvikling /9/-/13/. I /13/ påpeges det, at der ved detailplanlægning af Nordbyen (rammeområde B4-8) skal tages særlige hensyn til grundvandsbeskyttelsen på grund af arealets sårbarhed. 7 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 3 Grundvandsressourcen 3.1 Størrelse I Egedal Kommune indvindes der årligt godt 7 mio. m3 grundvand, hvor HOFOR A/S indvinder hovedparten. Indvindingen sker overvejende fra kalken og dybe sandlag oven på kalken samt fra sandmagasinet i Alnarpsdalen. Der er ikke lavet en opgørelse af ressourcens størrelse i aktuelle mængder for Egedal Kommune, men ressourcen er opgjort i vandplanerne for de enkelte grundvandsforekomster. Ifølge vandplanernes opgørelse er grundvandsforekomsterne som udnyttes til vandindvinding i Egedal Kommune fuldt udnyttet. 3.2 Naturlig beskyttelse og nitratfølsomme indvindingsområder Lerlag spiller en vigtig rolle i vurderingen af den naturlige beskyttelse af et grundvandsmagasin, fordi ler virker som en barriere mod nedsivende forurening, og fordi ler har en reducerende virkning over for nitratindholdet i vandet. Den naturlige beskyttelse af grundvandet opgøres som den samlede tykkelse af lerlaget mellem jordoverfladen og grundvandsforekomsten. Kvaliteten af den naturlige beskyttelse kan derfor variere geografisk, og der er således store områder uden god naturlig grundvandsbeskyttelse. Lerlagstykkelseskortet for Egedal Kommune viser, at der generelt er en begrænset lerlagstykkelse i den nordøstlige del af kommunen, herunder i et større område, der strækker sig fra nord for Søsum til øst for Ganløse og i et strøg, der strækker sig fra nord for Stenløse til op mod Slangerup. Ligeledes er der begrænset lerlagstykkelse i et område ved Ledøje, Nybølle og Hove. Hovedparten af disse områder er udpeget som nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI), og hvis en særlig indsats er nødvendig, også som indsatsområde med hensyn til nitrat (ION). I denne redegørelse for grundvandsbeskyttelse anvendes NFI som et mål for grundvandets sårbarhed. Selv om byudvikling ikke medfører, at der sker udvaskning af nitrat, skal NFI ifølge statens udmelding, anvendes til at definere, hvor der skal tages særlige grundvandshensyn /1/ /2/. Det skyldes, at NFI blandt andet er defineret som områder med begrænset lerlagstykkelse over grundvandsforekomsterne og stor grundvandsdannelse, hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. I alt er ca. 21 % af kommunens areal udpeget som NFI. Se figur 1. 3.3 Kvalitet I forslagene til vandplaner vurderes grundvandskvaliteten ud fra analyser af vandets indhold af bl.a. pesticider og nitrat. De terrænnære grundvandsforekomster er alle klassificeret som ringe på grund af forurening, mens kvaliteten af vandet i de dybereliggende regionale grundvandsforekomster generelt er god. Der er dog kendte punktkilder, der kan påvirke vandkvaliteten. I boringerne fra nogle af de almene vandforsyninger ses der fund af pesticider – primært BAM, men der påvises også pesticider, som anvendes i dag. I området omkring Ledøje og Nybølle ses der desuden høje nitratkoncentrationer. I et mindre område i den nordvestlige del af Smørum er der målt et højt NVOC-niveau, som kan føre til øget bakteriedannelse i vandet. 8 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 4 Forsyningssituationen Kommunens borgere og virksomheder forsynes med drikke- og brugsvand fra 19 almene vandforsyninger. Derudover har ca. 380 ejendomme på landet deres egen vandforsyning. Vandforbruget i kommunen ligger stabilt omkring ca. 1,8-1,9 mio. m3 pr. år. Udover vand til borgerne i Egedal Kommune pumpes der ca. 5,2 mio. m3 vand op til forsyning af Hovedstadsområdets befolkning. Forsyningsstrukturen er decentral, og vandforsyningerne i kommunen vurderes overvejende at være velfungerende. Det indgår som et mål i vandforsyningsplan 2013-2023, at alle almene vandværker etablerer nødforbindelse, og at der udarbejdes beredskabsplaner for alle værker /7/. Flertallet af vandværkerne skal have en ny vandindvindingstilladelse senest i 2016 /7/. Kommunen fører teknisk tilsyn med de almene vandværker en gang hver 2.-5. år. Hyppigheden differentieres i forhold til anlæggets generelle tilstand. Kommunen føre også tilsyn med drikkevandets kvalitet. Almene vandforsyningsanlæg har således pligt til at kontrollere vandet fra boringer, vandværk og ledningsnet og indberette resultatet. Analysehyppigheden følger den til en hver tid gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn. Af figur 1 fremgår indvindingsoplandene til de almene vandforsyningsanlæg. Oplandene stammer fra statens kortlægning. For vandværkerne i Smørum, hvor staten ikke har afsluttet sin kortlægning, er indvindingsoplande beregnet ved hjælp af statens Nordøst-model (numerisk strømningsmodel opstillet for det nordøstlige Sjælland) /8/. For Hove Vandværk, Smørumovre Vandværk og Ganløse Ore Syd Vandværk er der ikke beregnet indvindingsoplande, fordi vandværkernes indvindinger er så små. 9 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 5 Byudviklingsområder 5.1 Bymønster Bymønsteret i Egedal Kommune er kendetegnet ved fire stationsbyer, der ligger som perler på en snor langs S-togbanen suppleret af en række landsbyer og mindre bysamfund i det åbne land. Stationsbyerne ligger indenfor det område, som i Fingerplan for Hovedstadsområdet kaldes ydre byområde eller ”Frederikssundsfingeren”. Fingerplanen fastlægger, at byudviklingen i hovedstaden primært skal foregå i den indre by – ”håndfladen”, samt i de ydre ”byfingre”. Egedal er en af de kommuner, som har store uudnyttede byudviklingsområder, og hvor en del af hovedstadsområdets byvækst derfor skal ske fremover. Kommunen rummer byudviklingsområder på i alt 385 ha, som er udlagt til boliger, erhverv og turisme. Byudlæg til nye boligområder knytter sig primært til de 4 stationsbyer, hvor der også visse steder åbnes op for fortætning af eksisterende byområder. Et større område ved Kildedal er udlagt til ferie- og oplevelsesområde. Kommunen rummer en række større og mindre erhvervsområder. Der er endnu uudnyttede arealudlæg til erhverv ved Kong Svends Park, nord for Veksø samt i Værebro industriområde. Udenfor ligger byfingrene de mindre byer, Ganløse og Slagslunde. Her er der ingen byudviklingsområder, men Ganløse rummer visse muligheder for fortætning. Kommunens 10 landsbyer skal alle fastholdes i landzone og med omtrent samme størrelse som i dag. Enkelte boliger kan dog indpasses under hensyntagen til bevaringsværdierne. I Kommuneplan 2013 fastholdes de nuværende arealer til byudvikling, samtidigt med at der udlægges nye arealer til bolig-og erhvervsformål langs den kommende Tværvej. 5.1.1 Restrummelighed og nye byudlæg Indenfor eksisterende byzone og landsbyerne er der i dag en restrummelighed på ca. 1675 nye boliger. En del af disse områder er lokalplanlagt og forventes udbygget i første del af planperioden. Der ud over har der siden Kommuneplan 2009 været udlagt byudviklingsområder med en samlet rummelighed på ca. 2400 boliger. Disse er endnu ikke lokalplanlagt og inddraget i byzone. De største af områderne, Egedal By og Nordbyen i Ølstykke Stationsby, som i alt kan rumme 2100 boliger, forventes først planlagt i sidste del af planperioden. I forbindelse med Kommuneplan 2013 udlægges et nyt område vest for Smørumnedre til boligformål. Området udgør omkring 32 hektar og ligger mellem Smørumnedre og den kommende Tværvej. Der forventes at kunne opføres cirka 600 nye boliger, fordelt på cirka 500 rækkehuse og 100 parcelhuse. Rammeområde B1-48 og B2-51. Indenfor kommunens erhvervsområder er der i dag en uudnyttet arealreserve på 57 ha, primært beliggende i Værebro Industriområde, Kong Svends Park og i Egedal By. Desuden findes et mindre, uplanlagt erhvervsområde nord for Veksø. I Kommuneplan 2013 udlægges der et nyt område på 17 ha til erhvervsformål. Rammeområde E1-3. Området er placeret vest for den kommende Tværvej og tæt på Kildedal station og det nuværende erhvervsområde Kong Svends Park. Området udlægges til mindre grundvandstruende erhvervstyper, herunder administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning samt privat og offentlig service og lignende. 10 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 Der ud over udlægges der et mindre areal øst for Værebro Industriområde specifikt til placering af et biogasanlæg. Rammeområde T-16. 5.1.2 Planmæssig begrundelse for nye udlæg til boligområder ved Smørumnedre Egedal Kommune har, på grund af kommunens geografisk spredte bystruktur, behov for lokale udbygningsmuligheder i alle de større bysamfund, både for at kunne imødekomme efterspørgselen efter nye boliger i de enkelte områder og for at kunne sikre en fortsat bæredygtighed i skolekapacitet mm i de enkelte områder. Mange af kommunens bysamfund er kendetegnet af en stor gruppe af seniorer, og der er behov for en løbende tilflytning af yngre familier, hvis der fortsat skal være en god balance i områdets befolkningssammensætning. Ved vurderingen af behovet for nye byudlæg er det derfor rimeligt at tage udgangspunkt i restrummelighed og udbygningsbehov i de enkelte bysamfund. I Smørumnedre er der indenfor det eksisterende byområde plads til omkring 245 nye boliger, der primært placeres i byudviklingsområderne omkring Kong Svends Høj og ved Dyvelåsen. Området ved Kong Svends Høj udbygges primært med tæt-lav bebyggelse, mens Dyvelåsen forbeholdes parcelhuse. Der er aktuelt stor efterspørgsel efter parcelhuse og tæt- lav bebyggelse i Smørum. Smørumnedre er næsten fuldt udbygget mod den nordlige del af kommunegrænsen, og er omgivet af Hjortespringskilen mod øst og Vestskovkilen mod Syd. Eneste udbygningsmulighed er således mod vest. Vest for Smørum er en ny, overordnet trafikvej, Tværvej, under etablering. Arealerne mellem Smørumnedre og den nye Tværvej vil, såfremt de ikke bearbejdes, henligge som svært anvendelige og udefinerede restarealer. Udbygning og afrunding af byområderne i den vestlige del af Smørum vil nyttiggøre arealerne og medvirke til, at de fremstår mere veldefinerede og harmoniske. 5.1.3 Planmæssig begrundelse for nye udlæg til erhverv ved Smørumnedre Det nye erhvervsudlæg vest for Smørum udlægges primært, fordi der efter færdiggørelsen af Tværvej forventes at blive en øget efterspørgsel efter erhvervsarealer i dette område. Området ligger stationsnært i forhold til Kildedal Station og med god adgang og synlighed fra såvel Frederikssundsvej som den kommende Tværvej. Placeringen tæt på erhvervsområderne i Ballerup og det kommende ferie- og oplevelsesområde ved Kildedal forventes at skabe en synergieffekt, som vil gøre området særligt attraktivt. 5.1.4 Planmæssig begrundelse for nyt udlæg til biogasanlæg ved Værebro Industriområde Statens ønske om at fremme landbrugets rolle som leverandør af grøn energi har medført, at kommunerne er blevet forpligtet til at inddrage beliggenheden af fælles biogasanlæg i kommuneplanen. Udpegning af området ved Værebro er baseret på en lokaliseringsanalyse, som er foretaget i et tværkommunalt samarbejde under ledelse af Miljøministeriets Biogassekretariat. Analysen har haft til formål at afdække muligheder og behov for lokalisering af fælles biogasanlæg i hovedstadsregionen, idet der ikke indenfor de enkelte kommuner produceres så meget biomasse, at der er behov for etablering af anlæg i hver enkelt kommune. Udpegning af området ved Værebro er begrundet i nærheden til eksisterende gasledninger og det overordnede vejnet. Desuden er der i forbindelse med lokaliseringsanalysen vurderet på beskyttelsesinteresser på arealet og afstand på 500 meter til samlede boligbebyggelser mv. 11 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 5.2 Nye arealudlæg til byudvikling i OSD I Egedal kommuneplan 2013 udlægges der nye arealer til byudvikling i form af bolig- og erhvervsområder vest for Smørumnedre. Der udlægges ligeledes et areal til etablering af biogasanlæg, som er potentielt grundvandstruende virksomhed, ved Værebro industriområde. Alle kommunens byudviklingsområder ligger indenfor OSD, hvorfor der ikke kan findes alternative placeringsmuligheder udenfor OSD. I det følgende redegøres nærmere for de grundvandsmæssige forhold i områderne for nye arealudlæg. 5.2.1 Smørumnedre I kommuneplan 2013 udlægges der vest for Smørumnedre et byudviklingsområde med et areal på 32 ha til boligformål (rammeområde B1-48 og B2-51) og 17 hektar til erhvervsformål (rammeområde E1-3). Erhvervsområdet udlægges til mindre grundvandstruende virksomheder, herunder administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning samt privat og offentlig service og lignende. Se afsnit 5.1.1. Byudviklingsområdet består af 3 delområder omkring den kommende Tværvej som det fremgår af figur 2, hvor delområdet vest for den kommende Tværvej udlægges til mindre grundvandstruende virksomheder (rammeområde E1-3) og de to delområder øst for Tværvej udlægges til boliger (B1-48 og B2-51). Figur 2: De tre byudviklingsområder ved Smørumnedre (rød markering). Rammeområder B1-48, B2-51 og E1-3. 12 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 Staten har afsluttet trin 1 i sin kortlægning af grundvandet i området /3/. Redegørelsen er baseret på denne viden og seneste viden om indvindingsoplande i området, jf. Nordøstgrundvandsmodellen /8/. Byudviklingsområderne vest for Smørumnedre er beliggende i OSD, men uden for indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg. Størstedelen af byudviklingsområdet ligger i indvindingsopland til afværgepumpningen på den tidligere Cheminova grund i Ballerup Kommune. I de nye arealudlæg er der en samlet lerlagstykkelse over det primære grundvandsmagasin i størrelsesorden 15-30 m og svagt reduceret grundvand /3/. På baggrund af statens indledende kortlægning vurderes området ikke udpeget til NFI, men i henhold til statens udmelding om byudvikling skal området regnes for NFI indtil kortlægningen er endelig afsluttet /1/ /2/. Derfor stilles der i overensstemmelse med Statens udmelding /1/ krav om blandt andet tæt belægning af P-pladser og kørearealer, se kapitel 6.1. I det nye arealudlæg er der en forventet grundvandsdannelse til det primære magasin på 100300 mm pr. år. Størst grundvandsdannelse sker i det sydlige område af arealudlægget, som er udlagt til boligudvikling. For at sikre, at der også fremover sker grundvandsdannelse i området, indeholder kommuneplanen retningslinjer til sikring af, at befæstelsesgraden indenfor disse områder minimeres og afstemmes med behovet for grundvandsdannelse. Desuden skal etablering af grønne tage og permeabel belægning på stier og eventuelle udendørs opholdsarealer fremmes. Samlet vurdering: Byudviklingsarealet vest for Smørumnedre ligger inden for OSD og NFI, men uden for indvindingsoplande til almene vandindvindingsanlæg. Arealets fremtidige anvendelse til boliger og mindre grundvandstruende virksomheder i stedet for landbrug vurderes ikke at medføre væsentlig indvirkning på grundvandet, hverken hvad angår forurening eller grundvandsdannelse. Arealudlægget vurderes derfor i overensstemmelse med den statslige udmelding om grundvandsbeskyttelse. 13 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 6.3.2 Biogasanlæg Værebro I tilknytning til Værebro Industrikvarter udlægges et areal til etablering af biogasanlæg. Da hele kommunen er omfattet af OSD, er det ikke muligt inden for Egedal Kommune at finde planmæssige alternativer til placering af et biogasanlæg uden for OSD. Se afsnit 5.1.4. Arealudlægget ligger 300 m fra den nærmeste af Ølstykke Vandværks boringer, uden for NFI og indvindingsoplande til almen vandforsyning. Staten har afsluttet sin grundvandskortlægning i området og kommunen har udarbejdet ’Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Værebro Indsatsplanområde’ /4/. Indsatsplanen indeholder ikke retningslinjer som skærper den statslige udmelding for grundvandsbeskyttelse/1/ /2/. Figur 3: Værebro udlæg til biogasanlæg. Inden for det nye arealudlæg er der en samlet lerlagstykkelse over det primære grundvandsmagasin på i størrelsesorden 10-20 m og svagt reduceret grundvand. I det nye arealudlæg er der nogen grundvandsdannelse, svarende til 100-200 mm pr. år. Idet et biogasanlæg er et potentielt grundvandstruende anlæg, jf. bilag 1 i den statslige udmelding om grundvandsbeskyttelse /2/, skal der stilles særlige krav ved dets etablering og drift, blandt andet i forhold til krav om befæstelse og oplag af mobile forureningskomponenter, se kapitel 6.1. Samlet vurdering: Arealudlægget til biogas ligger i OSD men udenfor NFI og indvindingsopland til almen vandforsyning. Der er ikke indenfor kommunen alternative placeringsmuligheder 14 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 udenfor OSD. Da anlægget optræder på listen over godkendelsespligtige virksomheder, vil grundvandsbeskyttelsen blive sikret i en miljøgodkendelse. Forud for etablering af anlægget stilles der endvidere krav til spildevandsafledning. Det vurderes på den baggrund, at etablering af et biogasanlæg indenfor det udlagte areal ikke vil medføre væsentlig indvirkning på grundvandet, og at arealudlægget således er i overensstemmelse med den statslige udmelding om grundvandsbeskyttelse /1/ /2/. 15 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 6 Tiltag til grundvandsbeskyttelse ved byudvikling i OSD og NFI Hensynet til grundvandsbeskyttelse vejer tungt i de tilfælde, hvor planlægning for by- og erhvervsformål ikke kan finde sted udenfor OSD. Såfremt der planlægges for aktiviteter, der er beliggende i både NFI og OSD, skærpes kravene yderligere. I det følgende redegøres for, hvilke tiltag der iværksættes for at beskytte grundvandsinteresser ved nye arealudlæg for byudvikling i OSD og NFI. Desuden beskrives kommunens øvrige tiltag for grundvandsbeskyttelse. Nedenstående retningslinjer skal i overensstemmelse med statens udmelding /1/ /2/ sikre grundvandet ved byudvikling i Egedal Kommune og konkret i forhold til de nye arealudlæg i Smørumnedre og Værebro. 6.1 Retningslinjer for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Egedal Nye retningslinjer for sikring mod grundvandsforurening, gældende for hele Egedal Kommune (OSD). Retningslinjerne er indarbejdet i Kommuneplan 2013 og numrene refererer til Kommuneplanens nummerering: 5.2.1 Der må ikke gives mulighed for etablering af nye, særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg indenfor kommunen. 5.2.2 Der må ikke gives mulighed for etablering af nye potentielt grundvandstruende virksomheder indenfor områder, som er udpeget som NFI eller hvor kortlægningen af NFI endnu ikke er afsluttet. 5.2.3 Retningslinjerne 5.2.4-5.2.5 og 5.2.7-5.2.9 skal overholdes ved planlægning for nye boligområder i områder, der er udpeget som NFI eller hvor NFI-kortlægningen ikke er afsluttet, herunder bl.a. planlægning for etablering af nye boligområder indenfor rammeområde nye boligområder indenfor rammeområde B1-48 og B2-51. Retningslinjerne 5.2.4-5.2.6 og 5.2.8-5.2.9 skal overholdes ved følgende typer planlægning: − Planlægning for nye, potentielt grundvandstruende aktiviteter og virksomheder, herunder bl.a. planlægning for biogasanlæg indenfor rammeområde T-16, biogasanlæg – Værebro − Planlægning for etablering af nye eller ændring af eksisterende virksomheder indenfor områder, som er udpeget som NFI eller hvor NFI-kortlægningen ikke er afsluttet, herunder bl.a. planlægning for etablering af nye mindre grundvandstruende erhvervsvirksomheder indenfor rammeområde E1-3 Smørumnedre – Erhvervsområde vest for Tværvej. 16 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 5.2.4 Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 5.2.5 Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning med videre. 5.2.6 Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. 5.2.7 Regnvandsbassiner kan etableres, såfremt de udføres med en tæt membran. 5.2.8 Befæstelsesgraden skal forsøges minimeret og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse i områder med grundvandsforekomster med ringe kvantitativ tilstand. 5.2.9 Etablering af grønne tage og etablering af stier og eventuelle udendørs opholdsarealer med permeabel belægning skal fremmes. 6.2 BNBO Egedal Kommune forventer at afslutte et projekt med udpegning af BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) ved udgangen af 2013. I projektet beregnes og risikovurderes BNBO til alle almene vandindvindingsanlæg og kildepladser i kommunen. Ud fra risikovurderingen træffes beslutning om, hvorvidt der skal fastlægges rådighedsindskrænkninger indenfor BNBO med hjemmel i § 24 eller § 26a i miljøbeskyttelsesloven. Rådighedsindskrænkning kan både pålægges landbrug, erhvervsvirksomheder og private. Når BNBO projektet er afrapporteret, vil retningslinjer for grundvandsbeskyttelse indenfor BNBO bliver indarbejdet i et kommuneplantillæg. 6.3 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplanerne er et vigtigt værktøj for grundvandsbeskyttelse. Planerne fastlægger det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding. Staten har i 2012-2013 gennemført en gennemgribende ensretning af udpegningerne af NFI og ION på landplan. Fem af de syv vedtagne indsatsplaner i Egedal skal revideres, fordi staten har ændret på NFI udpegningerne siden planerne blev vedtaget. Yderligere tre planer skal udarbejdes/vedtages. Se endvidere afsnit 3 om Vandplan, kommunale handleplaner og indsatsplaner. 17 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 6.4 Øvrige planer og tilladelser Beskyttelsen af den nuværende og fremtidige grundvandsressource sikres gennem kommuneplan, lokalplaner, spildevandsplaner, udledningstilladelser, nedsivningstilladelser, tilslutningstilladelser og miljøgodkendelser. Håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven sker gennem de nævnte tilladelser 18 Redegørelse – OSD og byudvikling. Egedal Kommuneplan 2013 7 Referencer /1/ Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, oktober 2012 /2/ Bilag 1 til: Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, oktober 2012 /3/ Grundvandskortlægning Smørum-Ballerup trin 1 Hovedrapport, Miljøcenter Roskilde, Naturstyrelsen, november 2010. /4/ Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Værebro Indsatsområde, Egedal, Frederikssund og Roskilde Kommuner, januar 2011 /5/ Forslag til vandplan Hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, Naturstyrelsen, juni 2013 /6/ Forslag til vandplan Hovedopland 2.3 Øresund, Naturstyrelsen, juni 2013 /7/ Forslag til vandforsyningsplan 2013-2023 Egedal Kommune, Plandel og statusdel, Egedal Kommune, 2013 /8/ ALECTICA. NØ_Sjælland_Model. Regional model for NØ Sjælland. Oplande II. 2010. /9/ Frederiksborg Amt. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Egholm Indsatsområde. Oktober 2006. /10/ Frederiksborg Amt. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ganløse-området. Oktober 2006. /11/ Egedal og Høje-Taastrup Kommune. Nybølle Indsatsplanområde. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Udkast maj 2012. /12/ Egedal Kommune. Stenlien Indsatsplanområde. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Juni 2011. /13/ Frederiksborg Amt. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Frederikssund Kommune midt og syd samt Ølstykke Kommune. December 2006. 19
© Copyright 2024