Kirkebladet Ørsted • Holbæk • Udby • Voer • Estruplund Juni, juli og august 2015 / Nr. 3 / 44. årgang ÅRETS KONFIRMANDER Se mere inde i bladet Læs om ...måske skal vi æde ham hver dag ..............s. 3 Restaurering af Ørsted Kirke ...................s. 4 Om Ørsted og Ørsted ..........s. 4 Sankt Hans .........................s. 6 Kirkevandring ....................s. 7 Bispevalget .......................s. 10 Friluftsgudstjenester i Udby og Estruplund .........s. 11 Musikandagter.................s. 11 Kirkeskibene i Udby Kirke .....................s. 12 Kirkebladet_3_15-d.indd 1 13/05/15 11.25 ØRSTED SOGN Sognepræst Jens Jørgen Refshauge Lillegade 30, 8950 Ørsted Tlf.: 86 48 80 43 E-mail: [email protected] Det var en morgen som tusind andre… Foråret har håbets lysegrønne farve. Forår er nyt liv og frihed. I år er 70 året for Danmarks befrielse blevet markeret på mange måder. Med god grund. Både fordi friheden altid er værd at fejre, så vi ikke glemmer at skønne på den. Men der er nok også gjort lidt ekstra ud af det i år fordi 70 er et rundt tal. Endnu et vigtigt argument har været, at dem der var med i frihedskampen er ved at være gamle. Der er kun få levende tilbage af dem, der satte livet på spil for vores frihed. Der er ikke mange levende tilbage til at vidne om de dramatiske begivenheder, der prægede Danmark, ja hele verden i begyndelsen af fyrrerne. Men det er vigtigt at vi lytter til vidnerne og tager deres fortællinger ind som indsigter i vores eget liv. Det er vores pligt at fortælle, hvad de har vidnet om, hvad vi har hørt. Vi bærer på en vigtig fortælling fra vidnerne. De har givet os en arv at forvalte, der handler om frihed og mulighed for livsudfoldelse. Derfor synger vi hvert år omkring 4-5. maj: Det var en morgen som tusind andre og ingen morgen i tusind år 2 Disse linjer er skrevet til befrielsen af Mads Nielsen i 1945: Det er forår og Danmark frit. Det er linjer der kalder en helt særlig glæde frem. Men de passer også på en anden forårsbegivenhed, påsken. Påsken falder på vore breddegrader sammen med foråret, som dermed understreger påskens budskab om den frihed og det nye liv, Jesu opstandelse fra de døde betyder. Påskemorgen kan man virkelig tale om, at det var en morgen som tusind andre og ingen morgen i tusind år. Sådan var det for dem, der kom ud til Jesu grav påskemorgen. Som enhver anden morgen på kirkegården, og som ingen morgen nogensinde før. Kristendommen begynder med det forunderlige, at søgende mennesker ikke finder det, de søger. De søgende finder mindre end ingenting, nemlig en tom grav, og derved begynder det. Nu er det os der skal vidne om det vi har hørt. Vi er foreløbigt de sidste vidner om den tomme grav. Det er noget af et ansvar. Jens Jørgen Refshauge Ørsted Sogn / Juni, juli og august 2015 Kirkebladet_3_15-d.indd 2 13/05/15 11.25 ….måske skal vi æde ham hver dag Det var i konfirmandundervisningen. Jens Jødal, der har stået for en del af undervisningen i foråret, talte med konfirmanderne om bøn. Hvad vil det sige at bede, hvordan gør man, hvad kan man bede om, hvad skal man sige alt sammen gode og relevante spørgsmål. Nu skal vi jo heldigvis ikke opfinde det hele selv. At bede til Gud er ret ligetil og uden særlige regler. Og så har vi endda fået en hjælp til, hvordan man kortfattet kan sige alt, hvad der er brug for. Så hvis man ikke selv kan finde ud af hvad man skal sige, kan man altid ty til Fadervor. Den bøn, som Jesus lærte disciplene, og som er gået videre til os, der nu er disciple. Fadervor består af syv bønner, og vi talte med konfirmanderne om, hvad de enkelte bønner betyder. Således kom vi også til den fjerde bøn: ”giv os i dag vort daglige brød”. Hvad betyder den bøn? spurgte Jens. Efter lidt tavshed var der en konfirmand, der sagde: ”Måske betyder det, at vi skal æde ham hver dag.” Et fantastisk godt svar, der vidner om, at der sker meget i hovederne på børn i den alder. Med det svar bliver Fadervors bøn om det daglige brød på en genial måde koblet sammen med nadveren i kirken, hvor vi får Jesu legeme og blod. I kirken sker det kun når vi har gudstjeneste. Men naturligvis skal vi æde ham hver dag. Vi skal have hans liv og kærlighed helt ind i os og helt ind under huden, som man kun kan få, når man æder ham. Som den mad vi spiser, skal han indoptages i vores krop og give os næring og kræfter til livet. Jeg vil altid huske den drengs forklaring, - måske skal vi æde ham hver dag. Jesu kærlighed til os er den vigtigste næring i det daglige brød. Konfirmander der fejrer nadver på kirkegulvet. Ørsted Sogn / Juni, juli og august 2015 Kirkebladet_3_15-d.indd 3 3 13/05/15 11.25 ØRSTED SOGN Gadenavne i Ørsted Vi har gamle gadenavne i Ørsted, der fortæller om byens spændende historie. Toldbodgyde er et af navnene. Men hvorfor har Peitergyde egentlig det navn den har? Hvem ved? Ifølge overleveringen har der i begyndelsen af 1600 tallet ligget en stor gård, i området hvor kirken nu har parkeringsplads, og hvor Østrups gård senere kom til. Gården var ejet af en adelsmand Kaj Lykke, med tilknytning til Estruplund. Gården hed Halkjær, et navn der ligger snublende nær på Kalkær, så her er måske forklaringen på Kalkærsvej? Orientering vedr. restaurering af Ørsted kirke Menighedsrådet er i fuld gang med at forberede restaureringen af kirken i 2016. Vi har været på to studieture, hvor vi har besøgt 6 kirker, der inden for de seneste år har været igennem en restaurering. Vi nød meget at se kirkerne og fik nogle gode input. Der var kommet flotte farver på bænke, nye gulve, hvidkalkede vægge og flotte kalkmalerier m.m. Så vi glæder os så meget til at komme i gang med vores kirke. For alle kirkerne har der været tale om en lukning af kirken imellem et halvt og helt år. Vi regner med at holde gudstjenester i Sognegården. Andre kirkelige tjenester såsom, bryllup, begravelser og bisættelser vil foregå i en af vores nabokirker. Vi har i samarbejde med arkitekt-firmaet og Nationalmuseet fået udarbejdet en oversigt over de opgaver vi skal have løst. Nationalmuseet har på nuværende tidspunkt udfærdiget en rapport over kalkning af væggene og rensning kalkmalerierne. Derudover skal Nationalmuseet udarbejde en oversigt over det historiske inventar i kirken. På vores inspirationsaften i november måned 2014 fik menighedsrådet mange gode ideer og ønsker om, hvordan vores kirke med nogle ændringer af indretningen kunne blive endnu bedre, som vi håber, at vi kan få lov til. Vi vil løbende orientere i kirkebladet, hvor langt vi er nået med renoveringen. Med venlig hilsen Marianne Boje / Jonna Haslund 4 Et af de nyeste gadenavne i Ørsted, er H. C. Ørsted Parkvej. Gadenavnet kom til da Ørsted gamle skole blev revet ned og Randersegnens Boligforening byggede huse på grunden. Vejen har tidligere heddet Vandværksvej. Men hvilken tilknytning har H. C. Ørsted til vores by? Det er den berømte videnskabsmand Hans Christian Ørsted, gaden er kaldt op efter. H. C. Ørsted er bla. kendt for opdagelse af elektromagnetisme, født i 1777 i Rudkøbing, hvor hans fader, Søren Christian Ørsted, var apoteker. H. C. Ørsteds bedstefar hed Christian Sørensen Ørsted og var sognepræst ved St. Peters kirke i Slagelse. Oldefar hed Søren Jakobsen Ørsted, og var sognepræst i Haraldsted. Tipoldefar hed Jakob Sørensen Ørsted, og var sognepræst i Hornslet. Tiptip oldefar hed Søren Olufsen, præst og provst i Ørsted og Estruplund fra 1615 til hans død i 1636. Det var ham der gav navnet Ørsted som efternavn til sin eneste søn, Jakob. Et navn som familien siden har holdt ved. Søren Olufsen må jo således have været med, da den daværende ejer af Stenalt, og også ejer af Ørsted kirke, Anne Krabbe, blev begravet i februar 1618. Ligeledes må han have været vidne til at vores flotte altertavle blev sat ind i kirken, skænket af Stenalts nye ejere Enevold Kruse og Else Marsvin i 1634. Jeg ved ikke om H. C. Ørsted nogensinde har været i Ørsted kirke, eller bare i Ørsted, inden hans død i 1851? Det er en skam for ham, hvis han gik glip af den oplevelse. Graver Frank Gjesing Ørsted Sogn / Juni, juli og august 2015 Kirkebladet_3_15-d.indd 4 13/05/15 11.25 Konfirmanderne 2015: Hjerteligt tillykke til alle konfirmanderne, der en dejlig forårsdag den 19. april blev konfirmeret i Ørsted Kirke. Jeg ønsker jer Guds velsignelse og alt andet godt i livet. På billederne kan man yderst til venstre se Jens Jødal, der gav os nogle helt særlige oplevelser, og stod for en stor del af undervisningen fra nytår og frem til konfirmationen. Bagerst fra venstre: Jens Jødal, Tobias Holm Espersen, Anders Jensen Boje, Magnus Haslund, Frederik Rytter Berg Johansen, Lasse Oliver Lund, Mike Nygaard Melin Davidsen, Pernille Holmberg Madsen, Laura Brøsted Rasmussen, Mette Stenfeldt Søgaard, Pernille Eg Bach QUORTRUP FOTO Bagerst fra venstre: Jens Jødal, Frederik Frese Hansen, Christoffer Cilius Olsen, Mikkel Nygaard Nielsen, Rasmus Østervig Knudsen, Simon Karnøe, Christoffer Jacobsen, Emma Brix Fausø, Emma Brogaard, Emilie Søs Krogh Rasmussen, Katrine Marie Kolind Jakobsen, Kamilla Lilliendahl Sandholdt, Mathilde Maarup Mejneche, Cecilie Johansen. (Christian Mantovani var fraværende ved fotograferingen) Ørsted Sogn / Juni, juli og august 2015 Kirkebladet_3_15-d.indd 5 5 13/05/15 11.25 ØRSTED SOGN Sankt Hans aften i Sognegården tirsdag den 23. juni kl. 19.30 Tværfløjte, solosang, klavermusik, måske en guitar, - alt sammen ingredienser der kan sætte en god stemning. Det er hvad der er lagt op til Sankt Hans aften i år. Organisten ved Ørsted Kirke, Henrik Høj Madsen trakterer klaveret og hvem ved, måske guitaren også. Vi ved i hvert fald at han både kan spille og synge. Kirkesangeren, Olaf Madsen vil lægge stemme til stemningsfulde sange. Og Lene Christiansen tager sin tværfløjte med så vi også har dette instruments fine klange at glæde os til. Der vil naturligvis også som sædvanligt være et veldækket kaffebord. Efter kaffen går vi i præstegårdshaven og synger fra højskolesangbogen omkring bålet. Ørsted kirke er også ”vejkirke” Har man lyst til at besøge en kirke eller flere mens man er på tur i sommerlandet, er det klogt at orientere sig lidt på forhånd. Hvilke kirker er åbne? Hvor er de gode historier? Der er mange hundrede kirker der er såkaldte ”vejkirker”, hvilket gør det nemmere at forberede sig. At være ”vejkirke” betyder at kirken, i en fælles folder for vejkirker, bringer oplysninger for turister og andre interesserede om åbningstider og adgangsforhold, bl.a. af hensyn til kørestolsbrugere. Ideen med ”vejkirker” er at øge lysten til at se kirken og skærpe nysgerrigheden over for de spændende historier, den rummer. Der oplyses bl.a. om kirkens adresse, telefonnummer på kontaktperson m.m. Folderen ligger på biblioteker og turistkontorer, foruden i kirkernes våbenhuse. Ny biskop over Aarhus Stift Den 7. maj blev det meddelt, at Domprovst i Odense, Henrik Wigh-Poulsen har vundet valget som Biskop over Aarhus Stift. Bispevielsen finder sted i Aarhus Domkirke søndag den 6. september. Som biskop har han stor indflydelse på Folkekirkens liv, også her hos os. Han er præsternes præst, og han er en central person i forhold til menighedsrådene. Han er på alle måder med til at sætte dagsordenen for Stiftet. Da Tom Ahlmann i sin artikel i dette blad kommenterer bispevalget, vil jeg indskrænke mig til i denne sammenhæng at udtrykke et varmt velkommen til Henrik Wigh-Poulsen og et hjerteligt tillykke med valget. Vi ser frem til samarbejdet, og tror det bedste. Jens Jørgen Refshauge Studiekreds i Sognegården Studiekredsen er åben for alle, der har lyst til at give sin mening til kende og lytte til andres. Man skal bare møde op. Emnerne bestemmes af deltagerne og derfor er forslag og gode ideer altid velkomne. Næste dato er tirsdag den 2. juni kl. 19.00. Derefter er der sommerferie.Man kan altid holde sig orienteret om datoer i kalenderen på www.oerstedkirke.dk 6 KIRKEBIL Kirkebilen til gudstjenester og sognearrangementer kan bestilles på tlf. 86 48 81 19 Ørsted Sogn / Juni, juli og august 2015 Kirkebladet_3_15-d.indd 6 13/05/15 11.25 Kirkevandring/ Pilgrimsvandring Fra en tilfreds deltager på årets Kirkevandring/ Pilgrimsvandring. Den tredje af slagsen fra Ørsted Kirke. Ordet pilgrim kommer af latin: Peregrinus, som betyder ”en, der går over markerne”, og det var lige netop det vi gjorde. Vi var en flok på godt 30 glade vandrere, som efter en kort briefing i våbenhuset, vandrede fra Ørsted Kirke over markerne til Vejlby Kirke. En skøn tur på ca. 6 km. Flot vejr med lune vinde, dog afbrudt af en heftig regnbyge. Men det stopper ikke en pilgrim. Vi var beredt, både med regntøj, godt fodtøj og vandrestave. ”I dag handler en pilgrimsvandring i høj grad om at få en pause fra en stresset hverdag og en mulighed for at møde sig selv og Gud på en anden måde, end man plejer. Pilgrimsvandringens langsomhed og stilhed kan inspirere til ny enkelhed, eftertanke og bøn. Nogle betegner derfor også en pilgrimsvandring som en vandrende gudstjeneste eller bøn med fødderne”. Vi fik da også udleveret nogle ord at gå og tænke på, men her må vi ”krybe til korset” og tilstå, at vi måske alligevel ikke er helt ægte pilgrimme, for ordene blev hurtigt puttet i lommen, for derefter at blive erstattet af mere dagligdags ord, som stod i kø for at komme først ud af munden. Snakken gik lystigt på kryds og på tværs under hele turen. Vandringen var sandelig et kærkomment af bræk fra en stresset hverdag, men stilhed var der bestemt ikke meget af!! Det synes vildtet vist heller ikke. De løb forvildet rundt, for aldrig før har de mødt sådan en stor flok snakkende mennesker. Og vindmøllerne? Ja, de gav da også deres besyv med. Men hvor er det dog smukt i Danmark, især på denne årstid. Store grønne saftige vidder med læhegn og blomstrende rapsmarker. Så bliver det vist ikke meget bedre. Jo, lidt bedre blev det alligevel, for da vi nåede Trillebæk ved Allingåbro, stod det trofaste kaffehold klar med varm kaffe og 3 slags hjemmebagt kage. Det bekom os godt. Derefter travede vi den sidste del af turen op til Vejlby Kirke, mens organisten Per Møller spillede smukt for os på Vejlby Kirkes helt specielle klokkespil. Vel ankommet til kirken, blev vi venligt modtaget af præsten Gustav Eyermann, som holdt en lille andagt for os. Derefter kravlede vi ad smalle stejle trapper til tops i kirketårnet, for at bese det imponerende klokkespil, som organisten passioneret fortalte om. Vi ”pilgrimme” sluttede af med at afsynge den keltiske bortsendelsessalme: ”Må din vej gå dig i møde”. En f lot afslutning på en dejlig aften. Jeg glæder mig allerede til den fjerde kirkevandring. Anne Sejersen Ørsted Sogn / Juni, juli og august 2015 Kirkebladet_3_15-d.indd 7 7 13/05/15 11.25 ØRSTED SOGN SET & SKET Der er mange frivillige der giver en hånd med omkring kirkens liv. Uden dem ville det ikke være muligt at afvikle alle de arrangementer der er for børn og voksne. Vi skylder dem en stor tak for det kæmpe arbejde de gør. Den tak prøver menighedsrådet at udtrykke en gang om året ved en hyggelig sammenkomst i Sognegården med et godt måltid mad, godt fællesskab og lidt underholdning. Konfirmanderne fejrer kirkens fødselsdag med kirkekagemand. Det skete den sidste gang konfirmanderne mødtes i Sognegården inden konfirmationen, hvor emnet bl.a. var Pinse, der er fortællingen om kirkens begyndelse. En af forårets store oplevelser var da konfirmanderne brugte en hel søndag eftermiddag på at øve skuespil og skyggespil for forældre og andre interesserede ved den aftengudstjeneste, der afsluttede dagen. 8 Ørsted Sogn / Juni, juli og august 2015 Kirkebladet_3_15-d.indd 8 13/05/15 11.25 Torsdags Cafe Rundt om i landet, mest dog København og Odense, er der opstået et fænomen der hedder SAMTALESALONER. En samtalesalon er et samlingspunkt for folk, der gerne vil mødes og føre ”tankevækkende samtale”. Mest af alt minder det om at tilbringe nogle hyggelige timer på cafe. Se, uden at vide dette, er vi ca. 10 stk., der hver 3. torsdag i måneden er mødtes i Sognegården for at dele livsvilkår / livshistorier med hinanden. Vi har virkelig ført ”tankevækkende samtale” og alle har bidraget til et givende fællesskab, hvor emnerne altid er gået dybere end vind og vejr. Vi siger tak for dette fællesskab! Der er sommerferie i juni og juli, men vi starter op igen den 20. august kl. 14-16. Nye, der får lyst til at være med, er meget velkomne. Jonna Haslund og Bodil Refshauge Lær salmebogen at kende Har du lyst til at synge vore gode og slidstærke salmer, så deltag i salmesangsaftenerne i Sognegården. Vi synger ca. 12 salmer pr. aften, og vi tager dem i alfabetisk rækkefølge. Datoerne aftales løbende, og du er altid velkommen til at ringe om næste dato, men du kan også holde dig orienteret i kalenderen på hjemmesiden: www.oerstedkirke.dk Salmerne kommenteres ganske kort af præsten og melodierne af organisten. Næste dato er tirsdag den 9. juni kl. 19.00. Derefter en lille sommerferie. Henrik Høj Madsen og Jens Jørgen Refshauge Søndag den 10. maj havde vi, som annonceret i sidste kirkeblad, besøg af præst og forfatter Erik Rostbøll og hans kone, Kirsten. Til daglig bor de i Norge, men hvert år i maj måned er de på disse kanter og glæder os med deres nærvær og deltagelse i gudstjenester og arrangementer. I år havde vi den fornøjelse at Erik Rostbøll prædikede ved gudstjenesten. Som altid en bevægende og stærk oplevelse med et engageret menneske, der fra prædikestolen giver af sig selv og sine livserfaringer i det formidlingsarbejde en prædiken er: at gøre evangeliet nærværende og vedkommende. Det lykkedes. Siden sidst Dåb: Caroline Kvorning Lund, Randers Valdemar Frese Poulsen, Digevej 10 Rasmus Østervig Knudsen, Lyngvej 7 Alexander Kjærsgaard Bækgaard, Hollandsbjergvej 49 Lily Birch Wittorff, Søstien 8, St. Sjørup Vielse: Ditte Schou Hvidegaard og Morten Lundby Nielsen, Hillerød Døde og begravede: Ellen Børgesen Nielsen, Anne Krabbes Vej 1 Grethe Dahl Jakobsen, Rougsøvej 121D Gudrun Kirstine Frederiksen, Farsøhthus Else Jensen, Møllevej 5 Anne Marie Skjødt, Rougsøvej 121C Hans M. Vestergaard, Tingvej 10 Kommende menighedsrådsmøder: Tirsdag den 16. juni kl. 19.00 i Sognegården Kvindekredsens møder: Onsdag den 3. juni kl. 14.30 Tekst: Joh.kap 9,35 - 10,10 Juli måned: Ferie Onsdag den 5. august kl.14.30 Tekst: Joh. kap 10,11 – 30 Ørsted Sogn / Juni, juli og august 2015 Kirkebladet_3_15-d.indd 9 9 13/05/15 11.25 Gudstjenester i Ørsted Kirke Bemærk: Kirke Juni, juli og august 2015 nester! bil til alle gudstje JUNI Søndag den 7. juni Søndag den 14. juni Søndag den 21. juni Søndag den 28. juni kl. 9.00 kl. 10.00 kl. 10.00 kl. 10.00 1. s.e. trinitatis 2. s.e.trinitatis 3. s.e. trinitatis 4. s.e. trinitatis Helge Quist Frandsen Refshauge Refshauge Refshauge JULI Søndag den 5. juli Søndag den 12. juli Søndag den 19. juli Søndag den 26. juli kl. 19.00 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 9.00 5. s.e. trinitatis 6. s.e. trinitatis 7. s.e. trinitatis 8. s.e. trinitatis Refshauge Refshauge Tom Ahlmann Tom Ahlmann Aftengudstjeneste. Kaffe i Sognegården. AUGUST Søndag den 2. august Søndag den 9. august Søndag den 16. august Søndag den 23. august Søndag den 30. august kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 10.00 kl. 10.00 kl. 9.00 9. s.e. trinitatis 10. s.e. trinitatis 11. s.e. trinitatis 12. s.e. trinitatis 13. s.e. trinitatis Tom Ahlmann Refshauge Refshauge Refshauge Tom Ahlmann Kaffe i Sognegården Brug hjemmesiden, så er du godt orienteret! Salmer og tekster til søndagens gudstjeneste og omtaler af arrangementer kan findes på Ørsted kirkes hjemmeside: www.oerstedkirke.dk 14 Kirkebladet_3_15-d.indd 14 13/05/15 11.25 ØRSTED SOGN Sognepræst Jens Jørgen Refshauge Lillegade 30, 8950 Ørsted Tlf.: 86 48 80 43 www.oerstedkirke.dk E-mail: [email protected] Menighedsrådsformand: Marianne Boje, tlf. 61 71 86 81 [email protected] Kirkegårdsleder: Frank Gjesing, tlf. 86 48 83 91 mobil: 51 86 53 53 [email protected] Kirkeværge: Jonna Haslund, tlf. 51 74 60 17 ROUGSØ NORD PASTORAT Holbæk – Udby – Voer – Estruplund Sogne www.rougsoenord.dk Holbæk www.holbækkirke.dk Ledende graver: John Kusk Simonsen, tlf. 21 45 99 70 - mail: [email protected] Kirkeværge: Inge Langballe, tlf. 86 48 55 01 Udby Voer Estruplund www.estruplundkirke.dk Graver: Kim Johansen, mobil 61 83 72 99 Kirkeværge: Karin Pedersen, tlf. 51 78 51 83 www.voerkirke.dk Graver: Kim Johansen, mobil 61 83 72 99 Kirkeværge: Elsebeth Maarup, tlf. 86 48 85 40 www.udby-sogn.dk Graver: Bente Klitgaard, tlf. 51 86 20 06 Kirkeværge: Aase Aggergaard:, tlf. 86 48 53 57 Sognepræst Tom Ahlmann Holbækvej 17, Holbæk, 8950 Ørsted Tlf.: 86 48 50 50 E-mail: [email protected] Menighedsrådsformand: Karin Skouboe, tlf. 86 48 82 00 Email: [email protected]. Nyttige oplysninger FØDSEL Præsten får direkte besked fra jordemoder om fødsel. Men ugifte forældre skal senest 14 dage efter fødslen melde faderskabet på www.borger.dk Det er et resultat af den digitalisering Folketinget har besluttet. NAVNGIVNING OG NAVNEÆNDRING skal på grund af samme lovgivning også foregå digitalt via www.borger.dk NAVNGIVNING VED DÅB foregår som det plejer, og aftales med præsten. BRYLLUP Aftales med præsten. Prøvelsesattest anskaffes fra kommunen. DØDSFALD Sidste frist for meddelelser til næste kirkeblad skal afleveres til sognepræsterne i de 2 pastorater senest den 7. august 2015. Udgivet af menighedsrådene. Redigeret af sognepræsterne. Lay-out og tryk: NOTAT Grafisk, 86 48 16 00 Henvendelse til bedemand eller præst vedr. aftale om begravelse. Kirkebladet_3_15-d.indd 16 13/05/15 11.25
© Copyright 2025